-
DANFOSS-CHEF NIELS B. CHRISTIANSEN
Danmark er dybt afhængig af produktion
PREBEN MEJER, INNOVATIONLAB
Den store sky og den 4. bølge
ZENVO ST1
100% made in Denmark
M A G A S I N E T O M P R O F E S S I O N E L T E K N I K
-
2
-
Bevar tænkehatten
Udgivet af Hans Følsgaard A/S 2011 ©
Ansvarshavende redaktørJørgen Stenberg
TilrettelæggelseHelle Aaker
RedaktionJohn Folkmann
LayoutFolkmann Design A/S
TrykXxxxxx
Oplag1000
Hvad skal vi med produktion i Danmark?
Der hersker vel ingen tvivl om, at alle danske virksomheder lige
nu kæmper med næb og klør for at komme ovenpå efter en lang og hård
finanskrise. Spørgsmålet er så, om de politisk kan få ro og råderum
til rent faktisk at skabe resultaterne i Danmark, eller om
forholdende for aktive virksomheder er således, at det er langt
mere lukrativt at lægge produktionen til et andet og mere fremsynet
land.
For selv om Danmark historisk set ikke er et produktionsland,
som for eksempel Sverige og Tyskland, så er mange af de fordele vi
normalt har, i høj grad afhængig af produktionskapaciteten i
Danmark. Når en virksomhed flytter sin produktion til udlandet, så
er det ofte ikke af lyst, men af nødvendighed. De gør det for at
kunne levere varen til markedsprisen. Det næste som desværre også
sker er, at det knowhow og den viden vi ellers priser os af i
Danmark, også flytter ud for at være dér, hvor produktionen er. På
den måde mister Danmark ikke kun arbejdspladser, men også
tænkehatten.
Heldigvis er der virksomheder herhjemme, som trodser den
politiske stædighed mod at gøre Danmark attraktivt for innovative
virksomheder. Dem møder du nog-le stykker af i dette nummer at
TeknikPartner. Du får også et indblik i fremtiden, hvor nye helt
uprøvede muligheder ligger og venter for den danske virksomhed, som
kan se lyset...
Velkommen til TP6
Venlig hilsenJørgen Stenberg
Side 4Danmark er dybt afhængig af produktion
Side 10Vækst gennempartnerskab
Side 14Den store sky og den 4. bølge
Side 20Quick Respons
Side 22Den højkompetente virksomhed har en fremtid i Danmark
Side 26100% made in Denmark
Side 30TP goes digital
3
-
TP: Hvorfor er du og Danfoss optaget af, at der skal være
produktion i Danmark?
NBC: Jeg er både optaget af at bevare pro-duktion i Danmark af
hensyn til Danfoss og af hensyn til Danmarks velfærd. Produktion er
grundlaget for et vidensamfund, og Dan-mark har netop en ambition
om at være et konkurrencedygtigt vidensamfund; vi skal klare os i
den internationale konkurrence, fordi vores viden og vores evne til
at skabe nye løsninger med denne viden er bedre end hos mange af de
lande, vi konkurrerer med. Men vi kan kun opfylde den ambition,
hvis vi bevarer produktion i landet. TP: Hvorfor kan vi ikke bare
leve af viden?
NBC: Viden flytter med tiden derhen, hvor produktionen er: Den
naturlige udvikling er, at produktionen først flytter derhen, hvor
der er de mest konkurrencedygtige vilkår. Kort efter flytter
konstruktionsarbejdet for at have den daglige kontakt med
produktio-nen. Derefter flytter udviklings- og videnar-bejdet.
Hvilket får behovet for højtuddanne-de til at stige tæt på
produktionen. Dermed ender de pågældende uddannelser med at foregå
i lokale uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer i stedet for
i Danmark. Den glidebane er kritisk for vores ambition om et
konkurrencedygtigt vidensamfund. I sidste ende er det vores velfærd
i Danmark, der er på spil.
Danfoss-chef Niels B. Christiansen:
Koncernchefen for Danmarks største privatejede
industrivirksomhed er optaget af at bevare produktion i Danmark.
TeknikPartner har talt med ham for at høre hans vurdering af
mulighederne og forudsætningerne for produktion i Danmark. Ifølge
topchefen kan og skal Danmark have produktion, men det er ved at
være sidste udkald. Hans budskaber er relevante for såvel
politikere som virksomheder, der hellere vil tage initiativet end
vente…
TEK
ST:
HEN
RIK
WIE
SE
FOTO
: D
AN
FOSS
4
-
5
-
TP: Hvad skal der til for, at vi får mere pro-duktion i
Danmark?
NBC: Det er til gavn for virksomheder som vores, at der skabes
gode rammevilkår for at bevare produktion i Danmark. For det er
selvfølgelig en fordel for os at kunne bygge på de gode
kompetencer, vi har her, frem for at skulle bygge dem op fra bunden
et andet sted. Derfor er ambitionen, hvis ram-meforholdene er til
stede, at fokusere på produktion der er høj kompetent, har et højt
innovationsniveau og en høj produktivitet. TP: Kan vi i Danmark
noget, som kun få andre i verden kan?
NBC: Vi er generelt gode til den højkompe-tente og fleksible
produktion, hvor der er brug for en stor grad af teknologi og viden
i såvel selve produktionsprocessen som i pro-dukterne. Derudover
har vi et relativt fleksi-belt og omstillingsparat
arbejdsmarked.
Men vi skal være opmærksomme på, at an-dre verdensdele løbende
bliver bedre til den slags. De vil forsøge at indhente os, og det
kræver fortsat innovation, hvis forspringet skal bevares.
Danske virksomheder kan altså noget, men har ikke nødvendigvis
monopol på at kun-ne det: Når vi ser på det globale marked, er det,
der er værdifuldt, de kompetencer og erfaringer, der kan være med
til at løse globale udfordringer. Nogle af de områder, hvor danske
virksomheder står stærkt på den front, er vand-, energi-, fødevare-
og klima-områderne. Her er energieffektiv teknologi et godt
eksempel. Eksporten af klima- og
TP: I de sidste ti år har dagsordenen været, at Danmark –
nærmest alene – skal leve af viden. Hvilke konsekvenser har det?
NBC: Det handler vist først og fremmest om en almindeligt udbredt
misforståelse; nem-lig, at når vi skal være et vidensamfund og være
innovative og sælge viden, så er der ikke længere brug for industri
og fremstil-ling. Man kan frygte, at den dagsorden fører til, at
rammevilkårene for fremstillingsvirk-somhed negligeres. Dermed vil
fundamentet for vidensamfundet blive undermineret. TP: Er den megen
snak om vidensamfundet
på vej til at blive en selvopfyldende pro-feti? NBC: Det er nok
forkert at kalde det en selvopfyldende profeti. Hvis der ikke
er
forståelse for sammenhængen mel-lem et vidensamfund og
produk-tion, kan vi risikere, at der bliver sat rammebetingelser,
som hæmmer vores konkurrenceevne og dermed gør det sværere at
opretholde pro-duktion i Danmark. Men vi bliver jo netop ikke et
konkurrencedygtigt vidensamfund, som profetien lyder på, hvis
produktionen forsvinder. Vi deler ambitionen om at blive et
konkurrencedygtigt vidensamfund med mange andre lande, men
Danmark har haft en manglende forståelse for, hvordan vi kommer
derhen!
DEN HØJKOMPETENTE PRODUKTION:■ HØJ PRODUKTIVITET■
IMPLEMENTERINGSHASTIGHED■ INNOVATION ■ TEKNOLOGISK KNOWHOW■
FLEKSIBILITET
6
-
energivenlige produkter udgør en stadigt større del af den
samlede, danske eksport, og alene i 2008 voksede den danske eksport
af klima- og energivenlige produkter med 19 procent i forhold til
året før. TP: Er det en del af den danske folkesjæl, at vi lukker
øjnene for, at vi er ved at blive overhalet indenom? Er vi for
selvtilfredse?
NBC: Begge dele vil jeg lade andre om at bedømme. Jeg kan blot
konstatere, at det tager lang tid for danskerne, såvel som for
politikerne, at erkende, både hvor alvorlig situationen er, og
hvilke tiltag der skal til for at tage hånd om den, før den
eskalerer yder-ligere. Hvis der ikke bliver taget nogle svære
beslutninger frivilligt nu, vil vi blive tvunget til at tage nogle
endnu sværere beslutninger senere. Det er Grækenland et eksempel
på, og der er desværre mange paralleller.
TP: Hvor stor en del af Danmarks BNP bør produktion udgøre efter
din mening?
NBC: Den kritiske grænse er overskredet. I 90’erne udgjorde
fremstillingserhvervene konstant ca. 25 procent af
bruttoværditil-væksten. I de lande, vi oftest sammenligner os med,
som f.eks. Sverige og Tyskland, er niveauet også på 25 til 30
procent af brut-toværditilvæksten. De 25 procent er en slags
minimum for en videnbaseret vækstøkono-mi. Men siden
årtusindeskiftet er det gået ned ad bakke i Danmark. Vi er nu langt
under den kritiske grænse, helt nede på 13 procent. Det virker
hæmmende for samfundets vækst
og er dermed begrænsende for fremtidig velfærd. Det svarer til,
at bilen Danmark er blevet meget tungere, men skal drives frem-ad
af en mindre motor.
TP: Hvordan ville Danmark se ud mht. pro-duktion, hvis du kunne
bestemme?
NBC: Produktionen ville have den højkompe-tente virksomheds
karakteristika:• Højproduktivitet• Implementeringshastighed•
Innovationogteknologiskknowhow• Fleksibilitet.
Det vil kræve øgede investeringer i inno-vation og
produktivitet. Det kunne fordres gennem målrettede skattefradrag
for denne type investeringer – i stil med, hvad de gør i andre
lande såsom Kina og Singapore. Pro-duktionen ville være fokuseret
på Tyskland og vores andre nærmarkeder på områder, hvor
fleksibilitet og kvalitet er vigtige fakto-rer. Dertil ville den
tage udgangspunkt i de områder, hvor vi står stærkest og bedst kan
være med til at løse de globale udfordrin-ger inden for vand-,
energi-, fødevare- og klimaområderne frem for at sprede vores
ressourcer for tyndt. Og så ville Danmark have fokus på at sikre
konkurrencedygtige rammebetingelser og på at styre
omkost-ningsudviklingen.
7
-
TP: Har vi overhovedet de hænder, som skal til for at udføre
produktion i Danmark? Vil danskerne udføre arbejdet?
NBC: Ja. Danskere er fleksible, veluddannede og
omstillingsparate. Og det er gode kom-petencer til en højkompetent
produktion. Men vi har en udfordring, når det gælder om at sikre,
at vi har et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Det kræver dels
fokus på uddannelsesfronten samt på at gøre det attraktivt for
veluddannede danskere såvel som udlændinge at slå sig ned i Danmark
frem for at etablere sig i andre lande, hvor f.eks. lavere
skattesatser frister.
TP: Hvad skal vi tænke, når vi læser i avisen, at endnu en
virksomhed flytter deres pro-duktion ud? NBC: At det nok er et
nødvendigt træk for at bevare konkurrencedygtigheden og der-med
værne om den pågældende forretnings overlevelse. Samt overveje,
hvilke rammebe-tingelser der bør bakkes op om for at gøre det
muligt for andre produktioner at blive uden at sætte
konkurrencedygtigheden over styr. Her er virksomheders omkostninger
et afgørende fokusområde.
TP: Hvad kan Danmark lære af lande som Tyskland og Sverige, der
tilsyneladende er i stand til at opretholde en produktion?
NBC: At det kan betale sig at være god til at holde
omkostningerne under kontrol. Tyskland har de seneste ti år
fokuseret på at få styr på de offentlige finanser, have en
fast valutakurs og lave lønstigninger. Dertil har Tyskland
gennemført langsigtede ar-bejdsmarkedsreformer. Sverige har fulgt
en anden model. Banalt sagt har de, ligesom i Danmark, givet
hinanden relativt høje løn-stigninger, som efterfølgende er blevet
ud-vandet af devalueringer. Den tyske model er klart at foretrække
for Danmark, men man må give Sverige, at deres tiltag har
virket!
TP: Hvis der er fordele ved at producere i Danmark ift. f.eks.
Asien eller europæiske lavtlønslande, hvilke fordele er det så?
NBC: Typisk er det den højtautomatiserede kompetencekrævende
produktion, vi har i Danmark. Den måde, vi har organiseret den på,
er med til at sikre høj kvalitet. Samtidig har vi indrettet
produktionen således, at vi kan skræddersy produkter til særlige
behov meget hurtigt. Når det gælder arbejdsstyr-ken, tæller det
fleksible danske arbejds-marked positivt. Dertil er der nærheden
til EU-markedet, transport- og tidsmæssigt, der betyder, at vi kan
levere hurtigt. Her er det vigtigt, at vi er konkurrencedygtige i
forhold til Tyskland og Sverige!
TP: Kan man forestille sig en fremtidig si-tuation, hvor
transportudgifter bliver så høje, at lokal produktion (i Europa)
bedre kan svare sig?
NBC: Ja, det gælder allerede for store pro-dukter som en
vindmølle. Men det er sjæl-dent transportomkostningerne, der er
afgø-rende. Fleksibilitet og den tid, det tager at levere, er i
langt højre grad afgørende fak-torer. Det er medvirkende til, at
produktion bliver lagt i tre verdensdele.
TP: Kan du give fire argumenter, der taler for ikke at lægge
industri i Danmark, og fire, der taler for at gøre det?
NBC: Imod:• Når det gælder den omkostningstunge masseproduktion,
er vi ganske enkelt ikke konkurrencedygtige nok• Skattetrykket•
Lønomkostningerne• Inden for nogle fagområder vil det blive svært
at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
NBC: For:• Vi har kompetencerne her til at løse nogle af de
konkrete udfordringer, som verden og dermed kunderne har behov for
at få løst• Vores arbejdskraft er fleksibel og omstillingsparat• Vi
er gode til den højkompetente og fleksible produktion, hvor der er
brug for en stor grad af teknologi og viden i såvel selve
produktionsprocessen som i produkterne• Det skaber arbejdspladser i
Danmark.
TP: Har I for nylig valgt at lægge en given produktion i
Danmark, som matcher disse styrker?
NBC: Vi har valgt at lægge en fabrik til pro-duktion af solar
invertere i Nordborg og forventer, at der bliver 200
produktions-arbejdspladser der i løbet af 2011. Det er et eksempel
på en højkompetent fleksibel produktion.
8
-
TP: Hvordan kan leverandører til virksomhe-der som jeres
understøtte ønsket om at skabe danske arbejdspladser?
NBC: Vi er i gang med en konsoliderings-proces og ønsker at
reducere vores leveran-dørantal og at outsource. Fremover vil der
være færre leverandører, men den enkelte leverandør vil komme til
at fylde meget mere i værdikæden, end tilfældet er i dag. De skal
være strategiske partnere, der i større om-fang kan komme op med de
gode ideer og være med til at sikre lave produktionsom-kostninger.
Leverandører skal også vide, at Danfoss er tilsluttet FN’s Global
Compact, og at virksomheden har meget stærke værdier. Derfor er det
naturligvis en betingelse og en selvfølgelighed, at vores
leverandører kan leve op til CSR-principperne.
TP: Hvad skal virksomhedsledelser tænke over, inden de nedlægger
produktion i Dan-mark og flytter den ud i verden?
NBC: En lang række ting, men bl.a.:• At de nødvendige
kompetencer kan sættes ind for at sikre, at etableringen af
produktionen bliver en succes • At man har indsigt i, hvilke
kulturfor- skelle der er• At man på alle områder kan opretholde det
service- og kvalitetsniveau, kunder- ne er vant til.
TP: Mærker du en gryende forståelse for, at vi skal have
industri i Danmark eller det modsatte?
NBC: Det er mit indtryk, at der fra nogle sider er en voksende
forståelse for, at produktion er grundlaget for et vidensamfund, og
at vi skal sikre vores innovationsevne og fremme
produktivitetsstigninger. Men det haster med at omsætte denne
forståelse til hand-ling. Vi har stadig politikere, der mener, at
omfordeling skal højere på agendaen end vækst. Og vi har stadig
politikere, der synes, at udbygningen af den offentlige sektor skal
højere på agendaen end den private sektor. Hvis det er
perspektivet, er det bekymrende.
TP: Er du på Danmarks vegne optimist eller pessimist?
NBC: På vegne af det globale firma Danfoss er jeg optimist, på
vegne af firmaet Danmark er jeg betænkelig … Vi har fundamentet,
der skal til for at klare os, kunsten er at sikre, at det fundament
får de rigtige vilkår til at kunne blomstre ✪
Danfoss og Niels Bjørn Christiansen
Danfoss beskæftiger over 23.000 medarbejdere og har 70 fabrikker
i 25 lande, heraf 14 i Danmark. Virk-somheden blev grundlagt af
Mads Clausen i 1933 og er fortsat i famili-ens eje. Niels B.
Christiansen (f. 1966) kom til Danfoss i 2004 og blev i 2008
udnævnt til CEO. Han er uddannet Ci-vilingeniør og MBA. Han har
tidligere arbejdet i McKinsey & Company, Hilti Corporation og
GN Store Nord.
9
-
Vækst gennem partnerskaber
TEK
ST:
HEN
RIK
WIE
SE
FOTO
: PI
XL
1 0
-
Når man træder ind i OJ Electronics’ nye
ad-ministrationsbygning, bliver man overvæl-det af det store, lyse
og venlige rum med en loftshøjde på ti meter. Totaloplevelsen
fuldendes, når logistikdirektør Allan Ohlsen og indkøbschef Michael
Mortensen smilende og vinkende hilser fra den indvendige altan.
Velkommen til en virksomhed, hvor der – skal det vise sig – er højt
til loftet i mere end én forstand.
OJ Electronics har to forretningsområder, nemlig elektroniske
styringer til HVAC (Hea-ting, Ventilation and Air Conditioning)
samt styringer til elektrisk og vandbaseret gulv-varme.
Virksomheden eksporterer 97 pro-cent af sine produkter til markeder
i hele ver-den, bl.a. Norden, USA, Canada, Sydafrika, Rusland og
Europa.
Usynlige produkterDa indeklimaanlæg ofte er usynlige for
slut-brugerne, tænker de færreste over, hvor vig-tigt det er, at
det fungerer optimalt – lige indtil den dag, hvor anlægget
strejker. Sty-ringer til gulvvarme er med sine termostater på
væggen lidt mere synlige, men bliver også alt for ofte taget for
givet. En styring er dog ikke bare en styring og hos OJ Electronics
gør man meget ud af, at kvalitet og funktio-nalitet gør en forskel.
Virksomheden tilføjer løbende nye features til deres produkter, så
de kan differentiere sig på markedet. Det
er lykkedes så godt, at OJ Electronics i dag sidder på 20
procent af verdensmarkedet for termostatstyringer til elektriske
gulve.
Tilbage til årtusindskiftetVi skruer lige tiden tilbage til
efteråret 1999, hvor ledelsen i OJ Electronics gjorde sig tan-ker
om fremtiden. Dengang handlede alt i verden om dotcom, og
stemningen var, at alle uden for internetbranchen kun havde kort
tid tilbage. I Sønderborg holdt man dog hovedet koldt og gulvet
varmt. I erkendelse af, at OJ Electronics lå i den høje ende af
pris-skalaen, ville man ikke slå på prisen som et parameter. I
stedet valgte man at positionere sig som en innovativ leverandør af
pålidelige og intuitive produkter. OJ Electronics’ beret-tigelse
havde altid været at sikre et godt in-deklima med gennemtænkte,
gennemarbej-dede produkter i høj kvalitet. Hvorfor ikke bygge
videre på det?
Building on partnershipLogistikdirektør Allan Ohlsen
fortæller:
- For at vi kunne efterleve denne positione-ring og være
troværdig, havde vi brug for at alliere os med både kunder og
leverandører. Vores logik lød, at uanset hvor dygtige med-arbejdere
vi havde, var der brug for viden og inspiration udefra. Derfor
indførte vi filo-sofien ”Building on partnership”. I de første år
var det noget, vi talte om, men filosofien blev med tiden en
velintegreret del af virk-somhedens forretningskultur.
Filosofien ”Building on partnership” får æren for, at OJ
Electronics i nullerne voksede sig mere end tre gange så stor på
trods af en finanskrise, der ramte hårdt.
Der er forskel på leverandørerIndkøbschef Michael Mortensen
fortæller om virksomhedens grundlæggende syn på leverandører:
- En leverandør er en samarbejdspartner, der i fællesskab med os
skal skabe den succes, som vi begge er interesseret i. Selv om
pri-sen naturligvis altid skal være skarp, er det vigtigt for os,
at vores samarbejdspartnere tjener penge. Vi plejer med et glimt i
øjet at sige, at de bare ikke skal tjene dem på os, men sagen er jo
enkel. Hvis vi er uinteressan-te at handle med, sender de ikke
deres bed-ste folk til os, og så svækkes vi rent faktisk.
OJ Electronics har mere end 120 leverandø-rer, der udelukkende
leverer til produktio-nen. Det er mange leverandører, og deres
vigtighed og dermed prioritet varierer. Tid-ligere brugte man tiden
på de leverandører, som man havde en god relation til, uanset hvor
vigtige deres produkter var for virksom-heden. Men denne tendens
ændrede sig.
Fokus på strategisk indkøbLogistikdirektør Allan Ohlsen beretter
om rejsen mod strategisk indkøb:
- Ligesom vi gør forskel på kunder, gør vi også forskel på
leverandører. Alle kan ikke få alt – det skal være rentabelt for
begge parter. For seks år siden gjorde vi op med denne praksis og
inddelte leverandørerne i fire kategorier. Når vi har indgået
årsafta-ler, placeres leverandørerne i den kategori,
I 2000 traf OJ Electronics i Sønderborg en strategisk beslutning
om at positionere sig som en innovativ leverandør af pålidelige og
intuitive produkter. Vurderingen var at man herigennem kunne få
flere distributører og dermed vækst. Partnerskaber med
leverandørerne skulle vise sig at blive en væsentlig del af
løsningen. TeknikPartner er taget til virksomheden i Sønderborg for
at tale med to ledende medarbejdere om strategien...
1 1
-
som de passer bedst i. Modellen tager også højde for, at vi for
visse leverandører er uin-teressante, fordi vores indkøb hos dem er
begrænset. Ud fra denne segmentering ud-arbejder vi
handlingsplaner, således at fokus er på de for OJ Electronics
rigtige leveran-dører set ud fra de kriterier, vi har opstillet.
Som det fremgår af modellen, står blot 46 leverandører for mere end
95 procent af virk-somhedens indkøb af varer til produktionen.
Modellen hjælper såvel indkøbs- som udvik-lingsmedarbejderne med at
styre, hvem de bruger deres tid på. Indkøbschef Michael Mortensen
fortæller:
Alle komponenter er vigtige, men nogle er naturligvis mere
kritiske end andre. Vi prioriterer benhårdt vores tid og kræfter i
forhold til den værdi, som leverandørerne
skaber. Alle leverandører kender deres plads i systemet, for vi
bryder os ikke om at spilde nogens tid. Deri ligger også, at vi
forventer en hel del af vores vigtigste leverandører. Partnerskaber
tager tid, og tid er penge.Prioriteringen har også betydet, at OJ
Elec-tronics ikke har skiftet væsentligt ud blandt deres primære
leverandører i de sidste 5 år. Det giver en ro, og frem for alt
giver det brede berøringsflader begge veje:
Vores funktionsansvarlige inden for f.eks. udvikling, finans, it
og logistik m.v. henven-der sig direkte til de relevante personer
hos leverandøren, hvilket gør alt nemmere og ubureaukratisk, siger
Allan Ohlsen. Og så-dan er det i særdeleshed i samarbejdet med Hans
Følsgaard, der nyder status som ”key supplier”.
Det er sjovt og hårdt arbejdeSalgschef Thomas Heilbuth fra Hans
Følsga-ard ved, at der bag venligheden og overskud-det også stilles
benhårde krav til leverandø-rerne:
- Vi er så heldige at spille i OJ Electronics’ superliga, men
det får vi kun lov til, så længe vi gør os umage. Vi er aldrig
bedre end sid-ste kamp. Jeg oplever aldrig at blive presset på
pris. Det er simpelthen ikke nødvendigt, for vi har en fælles
overenskomst om, at jeg giver den bedste og rigtige pris første
gang. Og vi får besked, hvis prisen – en sjælden gang – ligger
væsentligt over markedet, så vi kan se, om vi kan matche. Mindst én
gang om året evaluerer vi samarbejdet efter en meget grundig
skabelon, hvorefter vi tildeles point. Skalaen går fra nul til 100,
hvor 100 er bedst. Vi ligger p.t. på 95 procent og er derfor i
superligaen. Vi har kæmpet for vores plads, så vi tager aldrig
chancer.
Selv om Hans Følsgaard primært leverer pas-sive komponenter,
bruges de ofte til at ud-vikle OJ Electronics’ produkter. Her
trækker udviklerne direkte på Hans Følsgaards Field Application
Engineers og naturligvis også producenterne. Allan Ohlsen
fortæller:
Salgschef Thomas Heilbuth,Indkøbschef Michael Mortensen
ogLogistikdirektør Allan Ohlsen
1 2
-
9
Vi kan ikke drive vores forretning uden at inddrage vores
væsentligste leverandører i produktudvikling. Det er
leverandørerne, der skal hjælpe os med at være opdateret på
teknologier. Og når vi designer et produkt, er det en fordel at
have vores key suppliers med.
Hånd i håndFaktisk sker det ofte, at OJ Electronics og Hans
Følsgaard tager hinanden i hånden og lægger pres på sidstnævntes
producenter. Det kan naturligvis være pris, men det kan også være
leveringsbetingelser, kvaliteter og specialudvikling. Herom siger
indkøbschef Michael Mortensen:
Vi handler først og fremmest med Hans Føls-gaard, fordi de har
de rigtige produkter og den rigtige pris. Men det kan ikke stå
alene. Hans Følsgaard har en fabelagtig gennem-slagskraft over for
deres leverandører. Det skyldes naturligvis historik og stor
samhan-del, men det skyldes også fingerspidsfor-nemmelse og
kulturkendskab. Der er forskel
på at handle med europæiske, amerikanske og asiatiske
virksomheder, men Følsgaard ved, hvordan de skal tackles, og får
altid løst tingene til vores bedste.
FokusPartner-programMens Hans Følsgaard nyder status som key
supplier hos OJ Electronics, nyder de om-vendt status som
FokusPartner hos Hans Følsgaard. Det er navnet på Hans Følsgaards
partnerprogram, der bl.a. indebærer, at virk-somheden nyder højeste
bevågenhed i hele Hans Følsgaards organisation. Som navnet
indikerer, handler det om ligeværdighed mellem Hans Følsgaard og
kunden. Herom siger indkøbschef Michael Mortensen:
Personlige relationer er vigtige, men det er altså firmaer, der
handler med firmaer. Der-for er det vigtigt, at man har nogle
fælles spilleregler. At Hans Følsgaard har et
Fokus-Partner-program, er naturligvis medvirkende til, at de
vedbliver at være en interessant le-verandør for os. I og med at vi
ved, hvor vi har hinanden, er begge parter villige til at lytte og
prøve nogle ting – tage en chance.
OJ-tal og -faktaOJ Electronics er en forkortelse for Olaf
Jo-hansen, der grundlagde firmaet i 1964. Siden 1985 har firmaet
været ejet af Leif Christi-ansen, der stadigvæk arbejder i
udviklings-afdelingen. OJ Electronics beskæftiger 155 medarbejdere
og omsætter for ca. 200 mio. kr.. Virksomheden har
datterselskaber/re-præsentationer i USA, Storbritannien, Polen og
Rusland.
LOW
HIGHFOCUS ON COST AND VALUE OF BUSINESS
PREFFERED SUPPLIERS16 SUPPLIERS29,9% OF THE TOTAL PURCHASING
COMMODITY SUPPLIERS81 SUPPLIERS4,5% OF THE TOTAL PURCHASING
KEY SUPPLIERS13 SUPPLIERS55,5% OF THE TOTAL PURCHASING
FOCUS SUPPLIERS17 SUPPLIERS19,1% OF THE TOTAL PURCHASING
TIME SPENT ON COOPERATION AND ACCESSIBLITY ON CRITICAL PARTS
HIGH
1 3
-
1 4
-
De fleste af os kan stadig huske spolebånd-optageren, fjernsyn
med billedrør så store som olietønder, Betamax videobånd, mobile
telefoner på 5-6 kg og styresystemet DOS. Dengang – for ikke så
mange år siden - kun-ne vi overskue den tekniske udvikling, skille
tingene funktionsmæssigt fra hinanden og forstå brugsværdien.
Udviklingen gik i et tempo, man kunne følge med i, og de fleste
landvindinger var alligevel kun for de få ud-valgte; den første
mobile telefon kostede en formue og kunne måske få forbindelse,
hvis vinden ellers blæste den rigtige vej. Vi var snarere
interesserede beskuere end egen-tlige brugere af nyhederne.
I dag kan vi trække lidt på smi-lebåndet over den primitive
begyndelse på IT alderen. Alle
generationer er blevet storforbru-gere af IT – fra simple
mobiltelefoner
til avancerede internetløsninger. Den teknik, vi er omgivet af i
dag, er så omfattende, at vi må selektere blandt de hundredvis af
nye løsninger, som hver dag kommer på marke-det. Udfordringen er at
følge med i de nye muligheder og forstå, hvilke fordele vi får. Og
for hver ny ”gadget” vi investerer i følger en indlæring.
Brugsvejledningen til en kas-settebåndoptager var til at overskue.
Hvis man ved en fejl kommer til at printe vejled-ningen ud til den
nye Nokia eller HTC mobil, så får man mindst 250 sider tæt pakket
tekst. Værsgo at læse.
Vi lever med udviklingen, og - når vi ellers husker at sætte
pris på det - så er det jo trods alt blevet nemmere at kommunikere
og få information.
Set ud fra en TeknikPartner vinkel kunne det være interessant at
vide, hvor udviklingen er på vej hen, og hvad vi kan forvente i
nær-meste fremtid? Vil udviklingen give nye mu-ligheder for dansk
industri, og vil vi i så fald kunne konkurrere med østens
IT-lokomotiv? Det spørgsmål har vi stillet til Preben Mejer,
direktør for Innovationlab, og nok den per-son i Danmark, som har
indsigt og viden til at give os det mest kompetente svar.
TeknikPartner mødte Preben Mejer på Saxo.dk’s domicil i
København…
Kan du sætte scenen for, hvad der sker lige nu?
- Vi er på vej ind i den 4. store bølge i IT udviklingen, siger
Preben Mejer. For 50 år siden kom mainframe computeren som den 1.
store bølge. PC’en kom som den 2. store bølge for ca. 25 år siden.
Internettet slog igennem som den 3. bølge i 1994 i Danmark. Og den
4. store bølge, som vi er ca. 2 år inde i er, hvor tingene begynder
at spille rigtigt godt sammen.
- Med Pc’erne fik vi masseproduceret proces-sorkraft ud på en
masse forskellige forbrug-senheder, som den NOKIA mobil, du har
lig-gende dér på bordet, eller din SONY laptop, MAC iBook osv., og
alverdens informationer er tilgængelige overalt, uanset hvor du
be-finder dig, fordi de ligger oppe i den store sky:
Internettet.
- Dér er vi lige nu.
Når alle data ligger oppe i internet skyen, og mange af
programmerne nu er baseret
på cloud-computing - altså computerkraft i skyen, så skifter vi
fra en fortid med pro-grammer og data som små isolerede øer – til
en verden hvor vi kan tilgå data fra alle de forskellige enheder,
og vi kan få fat i infor-mationer, udnytte data fra et program i et
andet, eller filtrere store datamængder. Det er Smart Computing
bølgen
Det nye er altså tilgangen af information til alle enheder?
- Ja, svarer Preben Mejer, men det er ikke kun tilgangen af
relevante informationer til de forskellige enheder. Udviklingen er
også lagt an på at få enhederne til at snakke sammen på tværs af
forskellige systemtyper og for-skellige typer devices. Og det gør
vi nu med en kadence, der ikke er set tidligere, fordi vi nu har
masser af båndbredde til rådighed. Det betyder, at vi bevæger os
fra små ”øer” af nyttig information til ”summen” af al til-gængelig
information. Her kan man trække tingene ud efter behov og bruge dem
på en helt anden måde, end man har kunnet før.
- Vi sidder for eksempel her i Danmarks mest succesfulde
boghandel med en omsætning på flere millioner kr. - baseret på
internet-handel - og virksomheden er vokset på kun 3 år til det,
den er i dag.
- De nye muligheder med internettet er utro-lige. For bare et
eller to år siden arbejdede vi med data, som blev lagret i sidste
kvartal el-ler endda sidste år. Nu arbejder vi med data, som skete
for bare et par minutter siden. Og det er et kæmpe skift i den
måde, vi arbejder med tingene på.
Med ankomsten af den 4. store IT-bølge har danske virksomheder
en enestående chance for at skabe verdenssucces...
TEK
ST &
FOTO
GR
AFIK
: JOH
N FO
LKM
AN
N
1 5
-
- Det er det, vi kalder Smart Computing. Og det er det, som den
4. store bølge handler om. Vi er som sagt et par år inde i den, men
det vil for alvor slå igennem og få fuld effekt inden for dette
årti. Og det vil i dén grad ændre vores verden i alle
sammenhænge.
Hvad indebærer dette med Smart Computing?
Vi sidder i køkkenet hos Saxo.dk, det ene-ste ledige rum. Preben
Mejer slår ud med armene…
- Se dig omkring, siger han. Næsten hvad som helst vil i
fremtiden blive udstyret med sen-sorer, som vil være i stand til at
fange data eller reagere på impulser. Fra kaffemaskinen ovre i
hjørnet, komfuret og opvaskemaski-nen til TV’et på væggen. Alt vil
blive påvirket af de enheder, som befinder sig i rummet.
- Både din og min mobiltele-fon ved præcis, hvor vi er lige nu.
Det betyder samtidigt, at jeg har adgang til rele-vant information
i forhold til mine omgivelser, så jeg nemt
kan navigere op og ned ad gader, finde hotel-ler, butikker og
restauran-ter - eller bare tilbage til det sted, jeg par-kerede min
bil - som for øvrigt også er fuld af sensorer.
- Ved hjælp af min smartphone kan jeg altså reagere ud fra de
oplysninger, jeg får. Jeg behøver ikke at bevæge mig hen til en PC
med et stik i væggen - jeg har oplysninger lige ved hånden. Smart
Computing er den samlede sum af al tilgængelig data.
Er der udviklingsmuligheder for Danmark i den nye bølge?
- Der er mange danske virksomheder, som er med til at påvirke
udviklingen i 4. bølge, siger Preben Mejer. Google er for eksempel
ved at lancere et nyt operativsystem, som er målret-tet tynde og
slanke enheder. Det team, som udvikler dette styresystem, sidder
faktisk i Århus. Så centrale dele af det, som kommer til at præge
denne udvikling i verden, bliver faktisk skabt i Danmark.
- En anden ting, når vi taler Smart Compu-ting, er
energistyring. Når vi alle sammen får intelligente elmålere, får vi
samtidigt data til rådighed, som vi kan agere efter - fordi vi har
dem lige ved hånden. Her er det en anden dansk virksomhed, som
styrer udvik-lingen. Green Wave Reality ligger i Hørsholm og er
netop nu i gang med et banebrydende koncept, som kan styre
energiforbruget i dit hjem. Lige fra pæren, hvor en radiochip i
sok-len kan tænde og slukke lyset, alt efter om du er i rummet
eller ej, til termostatstyrin-gen på radiatoren, så der er skruet
op, når du kommer, og skruet ned igen, når du går. Green Wave
Reality vil komme til at levere en stor del af det isenkram, som
kommer til at styre el-selskabernes levering af el til kun-derne i
fremtiden.
- Vi har talt om det intelligente hjem i årtier, men indtil for
ganske nyligt ville det koste en formue og kræve en fuldtidsansat
sup-porter bare for et holde systemet kørende. ”Lige om lidt” vil
det intelligente hjem kunne købes i en blisterpakning i det lokale
byg-gemarked - og det vil være så simpelt at in-stallere, at enhver
vil kunne finde ud af at sætte det op.
Er energiområdet i det hele taget ikke noget Danmark burde være
førende på?
- Jo, siger Preben Mejer. Danmark er langt fremme inden for grøn
energi. Det betyder også, at vi er et rigtigt godt test-land,
hvil-ket igen giver danske virksomheder en masse spændende
muligheder for at være med i front - specielt når vi taler
udvikling. I Skan-dinavien - og Danmark især - er vi særdeles godt
dækket ind rent IT mæssigt. Vi er derfor vant til at håndtere selv
kompliceret datain-put og omsætte det til brugbar information. Det,
at vi har en tradition for brugervenligt design, betyder også, at
vi har en stor forstå-else for brugergrænseflader. Se bare på
B&O, som i en årrække har været førende inden for innovative
brugersystemer.
- Man kan sige, at rent IT-teknisk er Østen længst fremme i
skoene, men designmæssigt er Danmark stadig den førende kapacitet.
Og det er klart, at vi skal udnytte den kendsger-ning. Det gælder
ikke kun det visuelle, men i høj grad også tjenester, services og
logiske sammenhæng i informationsstrømmen.
- Så længe Kina har fordelen ved at kunne producere billigere
end Vesten, så vil de være lokomotivet. Men de har ikke vores
kultur
1 6
-
og derfor heller ikke forståelse for vores behov. Den kinesiske
kæde hopper af, når der skal udvikles teknik, vi problemløst skal
kunne agere sammen med. Her skal vi med vores indsigt bygge udenom
teknikken og integrere brugervenlige systemer.
- Der er jo en grund til, at Google placerer udviklingen af sit
styresystem i Danmark. Det er, fordi der en stærk tradition for
logiske og brugervenlige løsninger her i landet. At Green Wave
Reality opstår netop i Danmark og ikke i Kina, er jo også, fordi vi
har et for-hold til miljøet, som de slet ikke har i Østen.
Kunne Vestas så ikke have været et udviklingscenter for
Danmark?
- Vestas klarer sig jo udmærket ude i verden. Det er en global
virksomhed, som tilfældig-vis er født i Danmark. Det er da mig blot
en gåde, at de store danske virksomheder ikke investerer mere i
Vestas produkter. Det ville alt andet lige styrke vores position i
verden yderligere som den førende nation inden for grøn energi. På
den anden side er det måske bedre for Vestas at have succes ude i
verden end i Danmark. Det er jo også grundlæggende idiotisk at
producere vind-møller i Danmark og så transportere dem ud i verden.
Tænk på de omkostninger, der er i transport af så store elementer.
Da er det jo noget mere hensigtsmæssigt at producere dem dér, hvor
de skal anvendes.
- Ellers må jeg sige, at jeg ikke er ekspert i vindmøller, men
den fortsatte udvikling inden for vindenergi er stadig en dansk
force, hvis vi taler optimering i vinddynamik, gearkasser,
systemstyring og så videre. Så selvom vi mister
produktionsarbejdspladser, så opstår der blot
udviklingsarbejdspladser i stedet.
- Vi har et forspring inden for udviklingen af vindenergi, men
udfordringen med vindkraft er, at det kun er til stede, når det
blæser, og at man ikke kan opspare energi til de vind-løse dage.
Der er forskning og udvikling i gang med brintanlæg, og det skal
nok blive til virkelighed for os alle en dag. Det, som kendetegner
brugen af energi i det hele ta-get, er SMARTGRID - en intelligent
styring til distribution af energi. Her har du vindmøl-ler,
solceller, brintanlæg og kraftværker slået sammen i ét netværk. Det
er smart. Og jeg er sikker på, at der vil opstå en lang række nye
danske virksomheder i kølvandet på Smart-grid eventyret.
Hvordan vil den 4. store bølge ændre din og min hverdag?
- Det har allerede ændret vores hverdag. Vi kan ting i dag, som
vi ikke kunne for bare et par år siden. Hvis jeg taler på engelsk i
min Google Smartphone, så vil jeg kunne få ordene retur på
italiensk, spansk eller rus-sisk. Således har jeg min egen tolk
lommen. Hvis jeg er i tvivl om en attraktion, jeg står og kigger
på, så tager jeg bare et billede, og straks kan jeg få oplyst, hvad
det er. Hvis jeg scanner logoet på din Nokia mobil, så vil jeg
blive koblet op til Nokias hjemmeside. Det kunne jeg ikke gøre før
tiden med en mobiltelefon.
- Min smartphone vil også kunne gøre min dag mere smart ved for
eksempel at fortælle kaffemaskinen, at jeg nu er stået op, så om
lidt vil jeg nok gerne have en kop kaffe. Når jeg går ind i en
butik, kan jeg få tilbud sendt direkte til mobilen med pris og på
hvilken hylde, jeg finder varen.
- Reklameskilte vil i fremtiden kunne tilpasse sig publikum ved
at registrere, hvor mange eller få, som registrerer tilbuddet på
skiltet. Og så vil tilbuddet tilpasse sig efter bedste
fællesnævner. Men ikke nok med det. Kasse-apparatet rapporterer
tilbage til skiltet, om tilbuddet nu også har den forventede effekt
på indtjeningen. Således er der trafikreklame på vej, som kan
kønsbestemme dem, som står og kigger på skiltet. Jeg var i
TV-Avisen for nylig med sådan et reklameskilt. Jeg sad sammen med
en nydelig ung dame. Da skiltet opfangede hendes interesse, viste
det livs-stilsreklamer, men da det registrerede min interesse,
viste det straks øl reklamer, siger Preben Mejer med et stort
smil.
- En anden brugermæssig ukompliceret smartphone løsning kan man
finde i San Francisco. Her har man sat et prisdifferentie-ret
system på parkometrene. Sensorer i vejen registrerer antallet af
biler på vej ind til byen. Jo flere biler på vej, desto højere
bliver prisen på parkometret i forskellige regioner i byen, som kan
have divergerende, dynamisk regu-lerede parkeringsafgifter.
Samfundsmæssigt er det en smart måde at regulere trafikken i byen
på. For brugeren betyder det måske en ubehagelig overraskelse over
prisen på P-pladsen, men så kan man også vælge at abonnere på en
tjeneste som oplyser, hvor der er ledige pladser i byen – og til
hvilke pri-
1 7
-
ser. Det er smart computing, at du så kan få dit
navigationsanlæg til automatisk at køre efter den billigste ledige
p-plads.
- Som sådan er et parkometer gået fra at være en lavmekanisk
uintelligent dims til nu at have en samfundsmæssig smart
funktion.
Kunne man forestille sig, at man i fremtiden vil kunne skælde et
parkometer ud?
- Ja faktisk er det ikke nogen absurd tanke. I det hele taget
har softwaren ændret sig utroligt meget, siden Microsofts for
første gang så dagens lys. Dengang måtte man pænt affinde sig med,
at PC’en lakonisk med-delte, at ”nu genstarter jeg”. At den
samti-digt lagde tre programmer ned og slettede alt, hvad jeg havde
lavet, det var den fuld-stændig ligeglad med. Nu ser vi en tendens,
hvor teknologien og programmerne tilpasser sig brugerens behov og
kommunikerer på en mere human måde. De bliver mere ydmyge.
- Det vigtige set ud fra et dansk udvik-lingssynspunkt er, at vi
skal have fokus på netop brugersystemerne. Det hjælper ikke at have
så meget information til rådighed i dine fingerspidser, hvis du
ikke kan finde vej gennem teknikjunglen. Det er vi gode til at have
fokus på i Danmark, så flere af den slags intelligente løsninger
bør vi være leveringsdygtige af.
- Rundt om Smart Computing, vil der i det hele taget opstå en
kæmpe industri med at supportere, pleje og udvikle nye produkter.
Og det kan ikke foregå i Kina, for det er her
i verden, at tingene er installeret. Smart Computing vil åbne
enorme muligheder for dansk erhvervsliv: Nogle skal designe og
udvikle smarte brugerflader, nogle skal im-plementere løsninger og
endelig skal nogle holde tingene i gang, supportere og
vedli-geholde. Det vil uvilkårligt skabe grobund for nye
virksomheder i Danmark.
Er Danmark gearet til disse opgaver?
- Absolut, siger Preben Mejer, Danmark har kompetencerne, og vi
har allerede store internationale virksomheder, som gør sig
gældende på verdensscenen; Maersk, Lego, Vestas, Danfoss, Velux…
bare for at nævne nogle få. Disse virksomheder repræsenterer i sig
selv et udviklingsmarked, hvor andre danske virksomheder som
underleverandø-rer vil kunne levere innovative løsninger til
verdenskendte kerneprodukter.
- Således vil vi se Lego-produkter med super smarte computing
løsninger. Velux-vinduer vil selv kunne skifte mellem at være
solcelle, åben for lysindfald eller sørge for udluftning. Vi vil se
intelligente Danfoss-termostater, som kan registrere, at du med din
Smart Phone er kommet ind i rummet og derfor skruer temperaturen op
på det niveau, du foretrækker.
- Udviklingen i det næste årti vil blive præ-get af, at Smart
Phone systemerne overtager markedet. På IT området vil vi se den
statio-nære PC forsvinde som en dinosaur i mør-ket til fordel for
slankere notebooks og små fikse tablets. Ipaden er fremtidens
laptop computer. 22 nye tablets ser dagens lys i år alene. Man kan
læse alle typer nyhedsmedier
herpå, bøger og sågar magasiner. Jeg tror stadig, at vi ser
bogen i trykt form de næste år fremover, men nye generationer vil
ikke anvende print så meget, som man gør i dag.
- Tendensen er, at de, som er vokset op med e-mails, fortsætter
på Facebook. Er man vokset op med sms, så er Twitter formatet
fremtiden. Overordnet set er det papirløse samfund endnu ikke nogen
realitet, men der vil komme en generation efter os, hvor brug af
papir bliver en absolut sjældenhed. Papir har jo også den bagdel,
at informationen er statisk og derfor bliver uaktuel i løbet af
kort tid. I Smart Computing regi får vi nyhederne lige her og nu,
og den bliver konstant opda-teret. Og strømmen af information vil
tiltage i massiv uendelighed.
- Rygraden i fremtidens internet vil være lys-lederkablet.
Derfra vil mange små trådløse enheder fordele informationerne til
tusind-vis af enheder. Og antallet af enheder vil vokse voldsomt i
de kommende år.
- Internettet er netop løbet tør for IP adres-ser, hvilket
betyder, at der ikke kan udste-des flere internet licenser. Vi er
derfor ved at skifte til det nye IP6, som er et udvidet format i
forhold til det tidlige IP4. Med det nye system får vi et uendeligt
antal adresser - og dét får vi brug for i fremtiden. Lige om lidt
skal der processorer i stort alt; i din dør-klokke, dit ur,
køleskabet, dine sko og hvad man ellers kan komme i tanker om. Og
de skal alle have et selvstændigt IP nummer. Det er rigtigt mange
numre, vi taler om. Vi skal derfor ikke kun ud i uendeligt antal
adresser,
1 8
-
men også mere sikkerhed. I øjeblikket går vi på nettet efter
best effort, det vil sige, at alt har lige meget prioritet, men det
er ikke så smart, hvis køleskabet forlanger lige så meget
opmærksomhed som din pacemaker. IP6 kan skelne imellem vigtigheden
i forskel-lige systemer, så det er i sig selv er et stort
fremskridt.
I det hele taget er skiftet fra det gamle IP system til det nye
en forudsætning for Smart Computing. Parkometret skal også have en
IP adresse, så det er godt der nok at give væk af.
Kan du give et bud på udviklingen af frem-tidens enheder?
Preben Mejer tager den sidste nye iPad op af sin taske og viser
mig en flot 10 tommer skærm med et knivskarpt billede på en
tab-let, der ikke er meget større eller tykkere end dette
magasin…
Vi arbejder med 4 hoved-formater for enhe-der med skærme i
fremtiden - smartphones, PC tablet med eller uden fysisk tastatur,
en stor displayverden med TV-skærme og så er der nu også de store
infoskærme i offentligt miljø, lufthavne, i virksomheder, osv. Det
nye er at TV’et, og de store infoskærme kan vi snart også
interagere med, så vi kan få flere informationer.
- Udviklingen vil gå mod OLED skærme, som den jeg har her på min
Google smartphone – den er bøjelig, og har kurveform. Det vil sige,
at man i princippet kan rulle dem sammen under transport og folde
dem ud igen, når man skal se på dem. Den amerikanske hær er
i øjeblikket i gang med forsøg, hvor soldaten kan have en lille
hårdfør metalfolieskærm på sit håndled, så informationer fra
flyvende droner eller soldatens kolleger kommer frem in realtime.
Det vil kunne sammenføje adskillige funktio-ner for soldater i
felten i frem-tiden. Igen takket være smart computing.
- Med den udvikling vil vi inden længe helt sikkert se nye
tyn-de, fleksible og bøjelige skær-me med enormt flotte billeder i
høj opløsning på markedet. Det vil også trække en an-den ny tendens
med sig, nemlig Printed Electronics. Det er supertynde
printpla-der, hvor kredsløb er printet med en slags metalfarve -
præcis som du gør i dag med din blækprinter. For det før-ste er det
ekstremt billigt at fremstille print på den måde, og for det andet
vil fremstilling af avanceret elektronik blive hver mands eje. Det
vil igen betyde en voldsom acceleration i udvikling af nye
elektroniske løsninger, når du med et software kan fremstille og
printe dine helt egne tekniske løs-ninger for 50 øre. Det vil give
helt nye vinkler på udviklingen, men lad os tale om konsekvensen af
det om et par år, slutter Preben Mejer med et stort grin.
1 9
-
TEK
ST
& G
RA
FIK
: JO
HN
FO
LKM
AN
N
IMA
GE
: R
-STU
DIO
2 0
-
Oprindeligt blev de udviklet af den japanske virksomhed
Denso-wave. Det var i 1994, og formålet var at skabe en unik kode,
som ro-botterne på Toyotas samlefabrikker kunne læse og derved var
i stand til at skille forskel-lige bil komponenter fra
hinanden.
Som det så ofte går, så er en unik opfindelse indenfor ét område
ikke sen til at finde vej til andre formål. Robotterne aflæser
koderne med hjælp af et kamera - og det er der også i en
mobiltelefon. Så snart fandt QR koderne også vej forbrugerne. Især
reklamebranchen var hurtige til at gennemskue værdien af at få en
hurtig respons fra kunderne via de-res mobiltelefoner. Således er
stort set alle trafikreklamer, butiksskilte og annoncer en fast
bestanddel af alle reklamekampagner i Japan i dag.
Et view med mobiltelefonens kamera over koden, og du får direkte
kontakt til et link, som kan oplyse dig alt om et produkt,
til-budspriser og andre fordele. Og ikke nok med det, du kan også
få en vejledning til at finde hylden, hvor det pågældende produkt
befinder sig i supermarkedet.
At reklamebranchen syntes QR var en fasci-nerende nyhed til at
markedsføring af pro-dukter, er måske så stor en overraskelse, men
mulighederne i QR er slet ikke udnyttet til fulde endnu.
QR koden anvendes i Danmark primært til at indeholde en URL, som
så sender dig videre til en hjemmeside. Men QR kan meget andet end
URL. Det kan også indeholde ren tekst, billeder, multimedia eller
andet, som kan di-gitaliseres. Du kan f.eks. have en QR kode på dit
visitkort, som når det scannes kan oprette dit navn i modtagerens
database.
De fleste moderne mobiltelefoner kan an-vendes og der findes
forskellige applika-tioner som kan oversætte koden til mobi-lens
format. Nokia og Android er de første til at implementere software
i deres nye smartphones og til iPhone findes der stan-dard apps -
lige til at downloade.
En meget stor fordel ved QR koderne er, at de meget nemt kan
aflæses. Du kender det, at man står ved kassen i supermarkedet og
venter på at ekspedienten skal indtaste va-rens nummer fordi
stregkoden ikke var læs-bar. Det sker ikke med en QR kode. Selv en
snavset og nedslidt eller 25% ødelagt kode kan aflæses af et
kamera.
Hvad QR koderne bringer i fremtiden, det vides ikke. Men
potentialet er stort. Til en single-messe i New York havde alle
deltagere en T-shirt på med deres egen QR kode som oplyste om deres
interesser og hvad de lagde mest vægt på hos en kommende partner.
Efter en masse scanning, kunne de så tage direkte kontakt eller
gemme oplysningerne til senere. Det gav sikkert også en masse at
tale om...
En QR kode kan indeholde stort set alle re-levante oplysninger
om et firma. Derfor er der mange fordele ved at anvende dem på
for eksempel lastbiler, varevogne, facader, skilte,
firmabeklædning, paperline, faktura-er, forsendelser og så videre -
kun fantasien sætter grænser.
QR koden er gratis for alle at anvende. Det er sikkert derfor at
det er blevet så stor en succes på så kort tid. En statistik fra
Google viser, at QR for alvor slog i gennem i begyn-delsen af 2010
og i dag er anvendelsen på nettet helt oppe skyerne.
Der findes flere gratis QR kode generatorer på nettet. Den
nemmeste jeg har fundet hedder http://qrcode.kaywa.com. Her kan du
oprette din QR som URL, tekst, telefonnum-mer eller SMS. Den
sjoveste jeg har fundet er http://www.qrstuff.com hvor du får hele
registeret, samt mulighed for at printe dit budskab på din egen
T-shirt. Det er også på denne side du kan finde en oversigt over
ap-plikationer til forskellige modeller. Software udviklere står i
kø for at udvikle de bedste løsninger til QR koder, så internettet
er fuld af udbydere. Det bedste er dog nok at tjekke med din
udbyder hvilken applikation som passer bedst til din
mobiltelefon.
Du kan teste din mobil på vores kode her. Så på gensyn i
cyberspace!
De fleste af os har allerede stødt på disse finurlige mønstre en
del gange. På dansk er de kendt som Mobil-tags, men det officielle
navn er QR codes. QR for Quick Respons...
2 1
-
Elfac blev grundlagt i 1987 og beskæftiger i dag ca. 70
medarbejdere i Silkeborg. Elfac er specialiseret i
ledningskonfektionering, der kræver meget manuel håndtering.
Alligevel har virksomheden altid formået at tjene penge, også under
finanskrisen. Forvent-ningerne til fremtiden er ligeledes positive.
Lars H. Andersen kom til Elfac A/S i Silkeborg i 2000, og efter ti
år som logistik- og pro-duktionsansvarlig blev han i fjor udnævnt
til adm. direktør.
Olieprisernes himmelflugtI starten af november bragte
jyskebank.tv et indslag med den anerkendte canadiske øko-nom Jeff
Rubin. Her forudså han, at oliepri-serne ville stige dramatisk
inden for de næste seks til 12 måneder fra de – dengang – ca. 85
dollars pr. tønde. I skrivende stund er prisen ca. 115 dollars – en
stigning på 30 til 35 pro-cent. Jeff Rubins forudsigelse bygger
alene på forventningen om øget efterspørgsel fra BRIK-landene
(Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Uroen i Mellemøsten vil næppe
få pri-serne til at falde lige med det første. Det var et indslag,
som gav Lars H. Andersen stof til eftertanke:
Jeff Rubin redegjorde for, at der ikke mang-ler olie i verden,
men der mangler olie, som vi har råd til at forbrænde. En hvilken
som helst vare skal transporteres fra A til B ved
Topchef Lars H. Andersen fra Elfac A/S er træt af de mange
dårlige historier, som økonomer, politikere, organisationer og
medier fodrer dansk erhvervsliv med. Dårlige nøgletal, høj
ledighed, dovne danskere, outsourcing etc. Han synes, at billederne
lyder som en kulmineby, der er ved at lukke ned, og det er ikke den
virkelighed, han oplever. Han savner fokus på de mange logiske
faktorer, der taler for produktion i Danmark...
TEK
ST:
HEN
RIK
WIE
SE
FOTO
: PI
XL
2 2
-
hjælp af skib, fly, lastbil eller tog, og alle transportformer
kræver olie. Hans pointe er, at priserne vil nå et punkt, hvor det
bliver for dyrt at transportere produkter fra den ene ende af
verden til den anden, hvorved lokal og regional produktion atter
bliver konkur-rencedygtig.
Jeff Rubin lever af at komme med kontro-versielle udtalelser,
men han er ikke alene med sine synspunkter. Også verdens førende
logistikeksperter er optaget af bæredygtig-hed i forsyningskæden,
fortæller Lars H. Andersen:
Danmarks førende ekspert inden for supply chain, professor
Britta Gammelgaard, havde for nylig spændende signaler med hjem fra
verdens største forum for transport og logi-stik, Council of Supply
Chain Management Professionals. Transport over lange afstande vil
være forbeholdt masseproducerede varer som elektronik, legetøj,
biler m.v. Det spås sågar, at ”just in time”-princippet vil afgå
ved døden i den form, vi kender det i dag. Vi vil komme til at se
betydeligt mere lokal og regional sourcing.
Asiens appetit på velstandLars H. Andersen mener også, at mange
overser det faktum, at forudsætningerne for Asiens lave lønninger
vil ændre sig:
Asiens jagt på velstand og rettigheder vil – over tid – få
priserne på deres arbejdskraft til at stige. Da Muren faldt i 1989,
var der også virkelig billig arbejdskraft at finde i Østeuro-pa,
men de nærmer sig snart niveauet i vest.
Det samme vil ske i Asien – de får appetit på velstand og
rettigheder.
Tyskland og SverigeLars H. Andersen har også svært ved at se
logikken i, at det ikke skulle være rentabelt at have produktion i
Danmark, når vores nabolande Tyskland og Sverige mestrer det?
I dag har alle eksperter travlt med at frem-hæve Sveriges og
Tysklands politikere som de rene genier. Men for blot et par år
siden udtalte de samme eksperter sig kritisk om de samme
politikere. (Det interessante er, at den tyske og svenske økonomi
kan gøre sig stærk på trods af konkurrencen fra Kina. Dette kan
tages som udtryk for at intet er statisk, eller sort/hvidt hvad
angår konse-kvenser af globaliseringen. Jeg vil håbe at vores
politikere vil indse er at vi, i lighed med Tyskland og Sverige, er
nødt til at tage fat på reformer, der understøtter vækst i den
private sektor og ikke mindst fastholdelse og udbygning af
produktionsmiljøerne. Det kommer ikke af sig selvPessimister vil
nok mene, at Lars H. Andersen er en jubeloptimist, men han
understreger, at hans tro på fremtiden bygger på logik,
do-kumentation og ikke mindst nødvendighed:
Produktion er den sandkasse, som forskning og udvikling foregår
i. Derfor er produktion ikke bare en mulighed – det er en
forudsæt-ning for alting. Vi havde f.eks. aldrig fået en
videnvirksomhed som Navision, uden at der
havde været produktionsvirksomheder, der havde brug for
ERP-systemer. Vi er afhæn-gige af produktion i dette land, og det
kræ-ver, at vi alle gør os umage, knokler og ikke lammer vores
hjerne med outsourcing-frygt. I stedet skal vi eliminere
undskyldninger for, at forretningen flytter.
Den højkompetente virksomhed.Lars H. Andersen mener, at
baggrunden for Elfacs mangeårige succes er lige dele held og
dygtighed. Han understreger dog, at dygtighed er en forudsætning
for, at heldet tilsmiler en. Hos Elfac arbejder man målret-tet på
at være en højkompetent virksomhed, men hvad er det? Det kan bedst
forklares med udgangspunkt i Elfacs eget eksempel:
■ Elfac dyrker nichen og koncentrerer sig om at blive
verdensmester inden for led-ningskonfektionering. Det kræver en
inno-vativ tilgang og tankegang i alle dele af virk-somheden. Intet
er for småt eller uvæsentligt til, at det ikke kan gøres bedre og
smartere. Alt, hvad der kan optimeres, er optimeret. Enhver proces,
der – med fordel – kan auto-matiseres, er automatiseret. Alligevel
finder man på nye ting at forbedre hver dag
■ Elfac ”teamer” op med andre, der deler deres ambitioner, også
konkurrenter. Hvis f.eks. tre virksomheder samarbejder om en
udviklingsopgave eller et tilbud, står alle tre stærkere, end hvis
de stod hver for sig. At man teamer op, betyder ikke, at man
hæn-ger på hinanden. Næste gang kan der være andre, som er mere
relevante at teame op med
2 3
-
■ Elfac er en nysgerrig virksomhed, der har en målsætning om at
være fremme i skoene på alle relevante områder. Hvis noget virker
fornuftigt og logisk, tøver man ikke. Hellere kaste sig ud i noget
med risiko for, at det ikke bliver til noget, end risikere at blive
hægtet af udviklingen
■ Kvalitet, uddannelse og kvalitetsledelse resulterer i bedre
drift. Det forudsætter, at ledelsen tør udvise tillid til
medarbejderne og investere i dem. Det gør Elfac
■ Siden 1993 har Elfac været ISO-certifi-ceret. Det har været
godt, men det er ikke godt nok i dag. Derfor arbejder Elfac nu mod
at blive certificeret i TS16949, hvori indgår FMEA (Failure Mode
Effects Analysis), PPAP (Production Part Approval Process). Hertil
kommer IPC WHMA-A-620A (Wiring Har-ness Manufacturers Association).
Det er hårdt arbejde at opnå disse certificeringer, men det er
sundt og frem for alt nødvendigt ift. at fastholde og tiltrække
kunder. For når man har disse certifikater, kommer man også til at
stå på officielle lister, der er synlige for potentielle kunder
over hele verden
■ Sammen med HYTEK i Ålborg har Elfac hjulpet med til at
oversætte elektronikorga-nisationen IPC WHMA-A-620A
referencema-nual inden for ledningskonfektionering til dansk og
certificeret foreløbigt 13 medar-bejdere
■ Hastighed og fleksibilitet er ofte vigti-gere end pris, når
det kommer til stykket. Derfor følger Elfac en del principper i
Lean, bl.a. Quick Response Manufacturing. Det betyder, at
virksomheden hurtigt kan om-lægge produktionen, hvis en kunde får
et akut behov
■ Alle kunder er interessante, også dem, der kun er interesseret
i hjælp til prototy-per og 0-serier. Ofte erfarer kunden – til sin
overraskelse – at Elfac kan konkurrere med de lavtlønslande, som de
oprindeligt havde i tankerne. For nogle år siden mistede Elfac en
kunde, der omsatte for to mio. kr., fordi produktionen flyttede
udenlands. Elfac fik dog lov at levere til nogle nulserier. Det
gjorde man så godt, at man blev preferred supplier og efter to år
omsatte for 4,7 mio. kr. på samme kunde
■ Elfac er ikke bange for at bide skeer med de store. Måske
vinder man ikke første gang, men måske anden eller tredje gang.
Elfac vil f.eks. gerne have flere kunder inden for forsvar og
aerospace, men det får man ikke uden videre. Det kræver, at man
prøver og satser. Det har Elfac gjort, og de første op-gaver er
kommet i hus
■ Elfac lever af kabelkonfektionering. Men uden et avanceret
logistikapparat og it-plat-form vil det ikke være noget værd.
Derfor satser virksomheden massivt på it-støttede værktøjer.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at ledelsen TROR på det,
understreger Lars H. Andersen.
Lars H. Andersen, Elfac A/S
2 4
-
Leverandører er lige så vigtige som kunderEn faktor, som spiller
en stor rolle, er samar-bejdet med leverandører.
Grundlæggeren, Kurt Grey Schuster, har fra dag ét i 1987 haft en
filosofi om at behandle leverandører bedre end sine kunder – og det
er man helt åben om. Filosofien efterleves fortsat, også selv om
Lagercrantz-koncernen overtog virksomheden i 2000.
Logikken er, at en god relation til leveran-dørerne er en
forudsætning for produktud-vikling og udviklingshjælp. Men også at
man hjælper hinanden i vanskelige situationer. I sidste ende bliver
dette en fordel hos kun-den. Lars H. Andersen mindes med rædsel
indkøbschefen hos VW, Jose Ignacio Lopez, der var en guru i midten
af 90’erne:
Han samlede sine leverandører til et stort møde, hvor han fra
scenen rev deres kontrak-ter over med krav om ti procents
reduktioner årligt. De fleste leverandører indvilgede og fandt de
nødvendige besparelser.
Prisen for VW var, at de ikke udviklede på deres produkter,
hvorfor japanerne fik let spil. Hos os foretrækker vi leverandører,
der har mod på at indgå i tætte relationer og partnerskaber. På den
måde får begge parter mere ud af samarbejdet, og det kommer i
sidste ende kunden til gode.
Gode grunde til bevare produktion i DanmarkI stedet for at
fokusere på frygten for, at virk-somheder flytter udenlands, mener
Lars H. Andersen, at man skal beskæftige sig med de logiske
forhold, der taler for produktion i Danmark. Han oplever, at vi
opfatter disse fordele som en selvfølge. I stedet skal vi sætte
pris på dem og huske at bruge dem i salgsarbejdet. Lars H. Andersen
er ikke blind for, at der også findes andre lande, som kan bryste
sig med samme styrker, men de findes ikke i stort tal i Asien.
■ Danmark har demokrati og et stabilt fol-kestyre. Det er et
effektivt værn mod oprør og statslige virksomhedsovertagelser
■ Danmark har et stabilt arbejdsmarked, hvor der er tradition
for dialog mellem ar-bejdstagere og arbejdsgivere. Der er sjæl-dent
konflikter og strejker
■ Danmark har en veludbygget infrastruk-tur, både fra luften,
søvejen og landevejen
■ Danmark ligger et sted i verden, hvor vi er forskånet for
naturkatastrofer, der kan true produktionen
■ Danmark tilbyder skolegang til alle og har gode
pasningsordninger, så medarbej-derne kan passe deres arbejde
■ Danske virksomheder og medarbejdere er mere miljø- og
energibevidste end mange andre. Derved kan virksomheden spare
pen-ge, men også præsentere et pænere CO2-aftryk
■ Danmark har ikke problemer med at leve op til CSR (Corporate
Social Responsibility). De fleste elementer opfyldes, uden at
virk-somhed og medarbejdere tænker over det
■ Der findes ingen korruption i Danmarks etablerede erhvervsliv
og blandt myndighe-der. Ligeledes er det sjældent, at medarbej-dere
og arbejdsgiver snyder hinanden
■ Danskerne er blandt de lykkeligste men-nesker i verden – det
dækker i høj grad også deres arbejdsliv. Danskere er både
økono-misk og socialt afhængige af deres arbejde, hvorfor
arbejdsmiljøet generelt er godt og stabilt
■ Danskerne er loyale og går op i trivsel på arbejdspladsen.
Hvis vi trives – og det gør vi generelt – bliver vi hos
virksomheden, også selv om vi bliver lokket med et bedre tilbud
■ Danske medarbejdere er ikke autoritets-tro. Tværtimod tænkes
der selvstændigt, og der stilles spørgsmål ved, om ting kan gøres
bedre og smartere. Hertil kommer, at dan-ske medarbejdere er
løsningsorienterede og vant til at samarbejde på tværs
■ Danske virksomheder står for forsynings-sikkerhed. Ledelser og
medarbejdere er gode til at få virksomheden til at køre videre,
selv om den f.eks. skulle blive ramt af en brand
■ Mennesker handler med mennesker. Danskerne er generelt
tillidsvækkende.
2 5
-
About Zenvo Automotive A/S
Det umulige er sket: Danmark er kommet på verdenskortet med en
bil. Og det er ikke bare en lille cykelsti-fræser med hjælpemotor,
men en ordentlig bil, som DSB-Harry ville kalde det. Zenvo ST1 er
en realitet. Og sikke en realitet! 100% dansk produceret, 100%
dansk udviklet og 100% dansk design når, det er bedst. Vi danskere
behøver ikke længere dukke nakken og mumle ned i fadøllen, når der
tales om biler på en bierstube i Bayern...
2 6
-
About Zenvo Automotive A/STE
KS
T: JOH
N FO
LKM
AN
N FO
TO: ZEN
VO
AU
TOM
OTIV
E
2 7
-
Ude i den store verden er Danmark kendt for mange gode ting, som
eventyr, radio og TV design, plastikbyggeklosser og også lidt
vindmøller. Men biler har det knebet med. Lige indtil nu!
Zenvo Automotive har i den grad formået at få Danmark på
verdenskortet med en bil, som er helt ud over det sædvanlige. Selv
TopGear - det engelske bilmagasin over alle bilmagasiner - er
faldet pladask for bilen. Og som os, er TopGear også totalt
overraskede over at bilen kommer fra Danmark - landet med verdens
dyreste bilafgifter.
Bag bilen står 2 danskere med det motorisre-de hjerte på rette
sted: Jesper Jensen, Troels Vollertsen. Jesper Jensen er
administrativt ansvarlig for projektet, Troels Vollertsen er
hjernen bag det tekniske i bilen.
Zenvo er et opfundet navn og ifølge de to opfindere kan man
lægge hvad som helst i betydningen. Jeg vælger at oversætte det til
super. I logoet finder man også Thors ham-mer og det står da om
noget for overjordiske superkræfter.
I et TeknikPartner hvor temaet er Produk-tion i Danmark, kan man
næsten ikke komme tættere på kombinationen af dansk know-how og
dansk design.
Research til bilen begyndte i 2004 og en pro-totype blev for
første gang vist ved 24 timers løbet på Le Mans sidste år. Når vi
taler pro-duktion, så er det meningen at der kun skal håndbygges 15
eksemplarer af Zenvo ST1 på fabrikken i Køge. Zenvo Automotive, som
er firmaets fulde navn, benytter sig hovedsage-
ligt af lokale leverandører. Samarbejdet er meget tæt - ikke kun
for at få de bedste kom-ponenter, men især for at Zenvo kan have
indflydelse på optimeringer af produkterne, så ydelser og design
kan leve op til de krav en superbil nu engang stiller.
Benævnelsen ST1 står for Supercharger Tur-bo model 1. Selv om
bilen er i superklassen, så har målet været at skabe en bil, som
også kunne anvendes til det daglige indkøb nede i SuperBrugsen... -
nok ikke af almindelige dødelige danskere, men ihvertfald af ejere
med tjek på sagerne. Bilen kører eksempla-risk ved almindelig
motorvejsfart. Komfort og sikkerhed er top. Der er heller nogen
lang liste af ekstraudstyr i salgsprospektet; bilen
2 8
-
har det meste i forvejen. Du får for eksempel aircondition, 7½”
navigation med indbygget DVD afspiller og bakkamera; den er jeg
glad for - vil så nødigt have skrammer carbon’en, når jeg bakker...
Og der er Key-less entry og start, iPod connection, MP3 player,
elektriske lædersæder, elektrisk justérbart læderrat, head-up
display og naturligvis cruise-control. En ekstra lille finesse er
at bilen automatisk låser, når du går fra den - meget rart, hvis du
ved en fejl skulle komme til at glemme det...
Og så skal vi altså stadig huske på, at bilen er 100% bygget i
Danmark: Designet alene afslører stor viden om superbiler, men også
inden i er al teknik og mekanik creme de la
creme. Tingene sidder hvor de skal og der er ingen raslelyde fra
instrumentpanelet - eller andre steder for den sags skyld.
Under motorhjelmen - som selvfølgelig sid-der bagtil - sidder en
stor V8’er på 7 liter. Det er den første superbil nogensinde, som
nyder godt af en supercharger og turbo samtidigt. Kombinationen
giver power i en næsten lige linje - uden hidsige hop eller
pludselige umo-tiverede superkræfter. Det betyder at du kan køre
den som en almindelig familebil, stille og roligt. Men skulle
trangen melde sig ved lyskrydset, så må selv en Porche 911 Turbo
pænt holde sig i baggrunden. Zenvo’en kla-rer 0 til 100 på 3
sekunder, det sørger hele 1.104 heste for og tophastigheden er
elektro-nisk begrænset til 375 km/t. Det skulle være nok til at nå
færgen - på den tyske side, altså. Bilen er bygget på en
specialudviklet stålram-me med et karosseri i kulfiber. Sidstnævnte
er vel et must for superbiler, for at holde kampvægten på det
minimale.
Det er den anerkendte Danske bildesigner Christian Brandt som
har stået for det visu-
elle indtryk efter specielle ønsker fra Jesper Jensen og Troels
Vollertsen. Det er de skarpe agressive linjer som præger bilen. Det
er i det hele taget et design som taler sit eget tydelige sprog:
”Her kommer jeg, og hvis jeg vil, så kan jeg køre stærkt!”
Al den bil koster naturligvis en god skilling. Og det er da
heller ingen hemmelighed at de 15 biler finder sine ejere i
udlandet . 750.000 Euro eller 5,4 millioner kr. er den nette sum
uden afgifter. Skulle den sælges i Danmark, kræver det et mega dybt
suk og 16 milioner på bordet. Har du lyst til at vide mere om
Zenvo, så se nærmere på artiklen ”TP goes di-gital” på side 30. Her
får du nemlig masser af spændende links til info, videoer og
billeder.
SPECIFIKATIONER
Motor V8
Cm³ 7.000 cm3 16V turbo/kompressor
Effekt 1.104 hk / 6.900 o/min
Moment 1.430 Nm ved 4.500 o/min
0-100 km/t 3,0 sek.
Topfart 375 km/t (elektronisk begrænset)
Vægt 1.376 kg
Bagagerum 130 liter
Pris 16.000.000 kr.
2 9
-
Teknik
Partne
r maga
sinet tr
æder m
ed det
te
numme
r ind i
den dig
itale ti
dsalde
r. Det v
il
sige, at
du nu
kan få
profess
ionel t
eknik
direkte
ind på
din lap
top...
TEK
ST
& G
RA
FIK
: JO
HN
FO
LKM
AN
N
IMA
GE
: H
EC
TOR
3 0
-
Der er noget ved et flot magasin, trykt på kvalitetspapir,
billeder i flotte farver og duf-ten af god gammeldags
tryksværte.
Vi tror da også på, at opfattelsen af det tryk-te medie stadig
er intakt. Det vil nok tage et par generationer, før denne
oplevelse vil fordufte i pixels og HD skærme.men det skal ikke
forhindre os i at prøvesma-ge lidt af de muligheder, som den
digitale verden nu engang er bedre til; nemlig den interaktive
oplevelse.
Derfor har vi givet denne og nogle af de tidli-gere udgaver af
TP, en digital tvilling på net-tet. Indholdet er stort set det
samme, men læg dertil en lang række ekstramuligheder som
foreksempel lyd og levende billeder, aktive links, downloads,
konkurrencer og generelt lidt mere oplevelse.
Enig, lange tekster på en skærmen er ikke optimalt. Og heldigvis
har du jo stadig den trykte udgave. Men idéen er, at give dig en
aktiv adgang til nogle af de mest spændende artikler i TP gennem
tiden. Hold dig heller ikke tilbage for at sende linket videre til
en kollega :)
Netversionen af TeknikPartner finder du på TPdigital.dk
DANFOSS-C
HEF NIELS B
. CHRISTIAN
SEN
Danmark er
dybt
afhængig af
produktion
PREBEN ME
JER, INNOVA
TIONLAB
Den store s
ky og
den 4. bølg
e
ZENVO ST1
100% made
in Denmark
PR
OD
UKTION I DA
NM
AR
K
M A GA S I N
E T OM P
R O FE S S I
O N EL T E
K N IK
3 1
-
V I D E N E R F R E M T I D E N S P R O D U K T
FOLK
MA
NN
DES
IGN
/ F
OTO
: KEN
TOH
