DANMARK I MEDLEMSBLAD FOR ...asp.vejtid.dk/Artikler/1952/01/7538.pdfhuller eller ved boring er forholdsvis langsom og dyr, og det er af og til fordelagtigt at kombinere disse metoder

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK

NUMMER i JANUAR 1952 29. ARGANG

IKA•Kj

Asfaltemulsion

*

Pulverasfaltfra varmeisoleret silo

*

Støbeasfalt

*

KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A/

Pr.Ôrtk.holma Navnevej . Kebanhavn SV Telefon CenIrl 1383 og 11388

DANSK VEJMATKRIALKFABRIK. FREDKRIKSSIJND, TLF 303

Ah KØ8ENNAVNS VEJMATKRIALKFA8RIK, TLF YRSA 101

FYKNS VKJMATERIALKFABRIK, ODENSK, TLF. 683-2483

BARBER GREENEddlægningorriankine - hSndodlægn:ng

r7.

fra PHFab:.knoag i Vo;eo, Kolding. Im

rnoroad NaiersIeo ato5. Vole,

N-br3. Norreoirndby Oddomo’i.

Odeoso. Froderiknod, Nerle’i og

Vri:rgbrg

PHØNIXPHØNIXPHØNIXMEXASPHØNIXPHØNIX

stålslaggerbitugranitbituralastaltemulsioncutbacktjærevejtjære

VEJEN

DANSK VEJTIDS SKRIFT

Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske vt jeog at forøge interessen for vej spørgsmålets teknik og økonomi

INDHOLDSFORTEGNELSESide

Vejkongressen i Lissabon (fortsat

Vejes bæreevne. Af professor H. H. Ravn (fortsat) 13

U. S. A.’s vejvæsen 20

asfalfemulsion - vejfjærecutbackfjære - asfalffjære

AKTIEsELsKABET FOR KEMISK INDUSTRIAmaliegade 15 - København K. - Central 6388

Kastrup Vejle Aalborg NakskovTelf. 370 Telf. 1286 Telf. 5010 Telf. 1241

1 I Y E — Motorlokomotiver — SkinnerHjulsæt — Lejer — Spiger og Bolte.

E i.. .. Stampemaskiner og Dieselrambukke

Alt Entreprenørrnateriale — Salg og Udlejning.

I B Maskiner — originale svenske.

_ . 1.1 _I •I

Civilingeniør . Central 11392 . Gothersgade 158 . København K.

I

Als WRIGHT, THOMSEN & KIERIngeniører og Entreprenører

AALBORG

Telef. 1688

K ø B E N H AV N

Central 4160

AARHUS

Telef. 4646

JERNBETON — SPILDEVANDSRENSNING

VEJBYGNING—JORDARBEJDER

II

VALD.

Telelon C. 3051

HANDBERG’SSlenhuggerier & Sten brud A/S

Hovedkontor: DANTES PLADS 33 — KØBENHAVN V

Indehaver al Hammerens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm

Brosten - Kantsien - Sksrver - Stenmel etc.

Telefon C. 3059

x:xiri

AKTIESELSKABET

DANSK DAMMANN ASFALTLandets største leverandør af pulverasfalt til amter og kommuner

Amaliegade 15 . København K. Centr’zl 6388

Fabrikken i Gribskov.

IV

DANSK VEJTIDSSKRIFTMEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKT0RFORENINGEN I DANMARK

REDAKTION: Redaktør: Professor, civilingeniør H. If. RAVN, Øster Voldgade 10,

København K. Telefon PAlæ 6670. — Redaktionelle medarbejdere:

Amtmand P. CHR, v. S T E M AN N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G A R D E

E KS 1’ E D TT I 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288

NUMMER 1 JANUAR 1952 29. ARGANG

Vejkongressen i Lissabon(fortsat)

DK 625.7(061.3)

EMNE II

1. DEL

Fremskridt siden kongressen i Haag i 1938 vedrørende bestemmelse

af undergru ndens egenskaber: provemetoder og måleapparater.

Direktør, ingeniør Eduardo de Arantes e Oliveira var generalrappor

tør for dette emne.

Vedtagne konklusioner.

A. Undergrundens almindelige egenskaber.

a) — jordbundsundcrsogclser.

1) — Den direkte jordbundsundersøgelse ved gravning af prøve-

huller eller ved boring er forholdsvis langsom og dyr, og det er af og til

fordelagtigt at kombinere disse metoder med andre undersøgelsesmeto

der af hurtigere og billigere natur som f. eks. penetrationsforsøg og geo

fysiske fremgangsmåder.

2) — Udviklingen af dynamiske penetrationsmetoder, især egnet til

faste jordarter, kræver, at de fænomener af sammensat karakter, som

ledsager penetrationen, skal gøres til genstand for nøjere eksperimentel

forskning.3) — Det ville være en stor fordel, om man kunne fremstille et let

og praktisk proveudstyr til hurtig og billig bestemmelse af de øverste

undergrunds-lags struktur.

DANSK VEJTIDSSKRIFT 1952

b) Forsøg til jordartsbestemmelse.

4) — Det anbefales, at man stadig søger efter mere tilfredsstillende metoder til at analysere den finere del af lerede jordarter enddem, man i øjeblikket råder over.

5) — Atterberg-grænserne giver for tiden større mulighed for atanalysere kohæsive jordarter end en kornstorrclsesanalse af den finkornede del.

Der bor foretages undersøgelser med henblik på at forbedre metodernetil bestemmelse af disse grænser med det formål at formindske denmenneskelige faktors indflydelse og især for at opnå en bedre overensstemmelse mellem forsogsresultaterne og jordarternes mekaniske egenskaber.

B. Vandet i undergrunden.

6) — Forudgående kendskab til undcrgrundens fugtighedsindhold,således som dette vil blive efter vejens anlæg, er en meget vigtig faktorved beregningen af belægningens tykkelse, eftersom de væsentligste faktorer, der bestemmer undergrundens styrke, i høj grad afhænger affugtighedsindholdet.

7) — Fordelingen af fugtighcden i jorden indebærer indviklede fænomener, hvis forklaring kræver forskning, som i hovedsagen kommertil at falde udenfor de klassiske teorier, der hidtil er brugt i geoteknikken.

8) — I det praktiske arbejde må man fortsætte mcd at finde påmetoder og apparater til måling af de egenskaber hos jordarterne, sommuliggør en let bestemmelse af fugtighedsfordelingen i fundamenter forveje og flvvepladser.

9) — Man tilråder at fortsætte undersøgelserne angående sammenhængen mellem jordarternes opsugningsevne overfor vand og and;eegenskaber, der er lettere og hurtigere at bestemme som f. eks. flyde-grænsen og plasticitetsgrænsen.

10) — Af videnskabelige grunde er resultaterne af systematiskeobservationer af vandet i grunden under eksisterende veje af ganskesærlig værdi. I denne forbindelse anbefales det, at der påbegyndes etarbejde på at forbedre apparater til måling af fugtighedsindhold ogporevandstryk, både positivt og negativt.

ANKA ASFALTSTEN

EMU LSION

VEJTJÆRE

ASFALTPU LVER

PAN-BETON

Kastrupfcibriken:Hans Hissensvej 12

Telefon: Kastrup 1228

Nordhavnslabriken:Sfehbel.bqade 20. ø

Telefon: Rysang 6227

Hovedkontor:

HANS NISSENSVEJ -KASTRUP

TELEFON KASTRUP 1228

v

St ø b e a sfa ii

RENOLDKRAFTOVER F1R ING

Eneforhandler for

The Renold ond CoventryChain Comp. Ltd.

Gade- og Vejbelægning

DafoleumAsfaltgulve i Farver

Dansk Asfaitfabrik A/

ø. Tegigade — *Central 16.848

E. T.GREW AlsRÀDMANDSGADE 43 - KØBENHAVN N. - TELEFON ÆGIR 700

VI

1952 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

11) — Om frysning og optøning af jord må det anerkendes, atder er sket betydelige fremskridt med hensyn til forståelsen af de derhen hørende fænomener og også med llensyn til fastsættelsen af forskrifter for vurderingen af jordarters frostfarlighed og for de forholdsregler, der bør tages for at undgå skader på vejene.

12) — Det anses for ønskeligt, at man fortsætter udforskningen afbevægelser i undergrunden som folge af sviridet i lerede jordarter, derhar lidt et stort tab i fugtighedsindhold. Iagttagelser på eksisterendeveje vil være meget nyttige i denne forbindelse.

C. Undergrundens komprimering.

13) — Komprimering af undergrunden anvendes i stigende gradved udførelsen af dæmninger, vej- og flvvepladsfundamenter og belægfinger.

Det er ønskeligt at fortsætte bestræbelserne for at fuldkommengore deteorier og fremgangsmaader samt det materiel, på hvilket komprirneringens effektivitet og økonomi hviler.

14) — Den metode til at studere jordarternes komprimeringsegenskaber, som i almindelighed bruges, bygger på Proctors forsøg.

Erfaringerne har imidlertid vist, at det er nødvendigt at tage visseforbehold med hensyn til metodens pålidelighed og betydning for noglejordarter.

Tendensen er for øjeblikket især at bruge Proctors forsøg til klassifikation af jordarter.

15) — De tilpasninger, der i forskellige lande er indført i kornprirneringsforsøgene enten for at få større ensartethed af jordproverneeller for at undgå ulemper med gentagne komprimeringer af sammejordprove eller endelig for at forhøje grænsen for partikkelstørrelsen ijordproven er værd at lægge mærke til, uden at man derfor må glemmefordelene ved et ensartet kriterium.

16) — Forsøg i marken med komprimeringsredskaber kan, når ar

bejdets art muliggør dem, give yderst interessante oplysninger om detbedst egnede redskab og om den bedste måde at anvende det på.

17) — Til den løbende ,,in situ” kontrol med kornprimeringsarbejdetkunne man ønske sig udformet nogle hurtigere metoder end dem, derberor på bestemmelsen af tætheden i tør tilstand.

Nytten af penetrtionsnålen til denne anvendelse synes meget begrænset. Interessante resultater er opnået med hånd-keglepenetrometeret.

4 DANSK \EJTIDSSKRIFT 1952

D. Undergrunciens stabilitet.

18) — I de sidste ti år har der fundet en meget betydelig udvikling sted ved udformningen af rationelle metoder til dimcnionerinaf veje og flvvepladser. For ojeblikket er imidlertid de metoder, somgiver de pålideligste resultater, helt eller delvis empiriske og beror påbedømmelse, af undergrundens stabilitet efter laboratorie- eller markforsog.

De mest anvendte forsog er dels det, der går ud på at bestemmeCalifornia Bearing Ratio — til dimensionering af hojelige belægninger —, dels pladebelastningsforsog — til dimensionering af stive belægfinger.

19) C. B. R.-fremgangsmådens oprindelige teknik kan forbedres.navnlig hvad angår en nojagtigere gengivelse af undergrundens egenskaber i jordproven.

Især giver den oprindelige praksis med mætning af jordproven imange tilfælde et resultat, der er for meget på den sikre side, og detville være en okonornisk fordel at erstatte den med en fremgangsmåde.som ville udsætte jordproven for de samme fugtighedsbetingelser, som

i virkeligheden vil være tilstede i undergrunden efter helægningensanbringelse, hvor det er muligt at forudsige disse betingelser mccl entilfredsstillende sikkerhed.

Ved fortolkningen af resultaterne af C. B. R. forsøgene foretaget ,,insitu” må man huske, at undergrundens fugtighedsforhold i forsogsojeblikket kan være gunstigere end dem, der kan optræde efter helægningens anbringelse.

20) De langvarige forsog og det store apparatur, der er nodvendigt til pladebelastningsforsog, er de indvendinger, man kan have imodat anvende disse forsøg. Dertil kommer, at forsøgene sædvanligvis ikkeudføres under de ugunstigste fugtighedsforhold i jorden.

21) — Man er enige om, at det er fordelagtigt at udtrykke resultaterne fra pladebelastningsforsøgene ved hjælp af parametre, som imodsætning til undergrundens ,, elasticitetskoefficient” kan repræsentereegenskaber hos den jordart, der skal undersoges.

22) — Ved anvendelsen af resultaterne fra pladebelastningsforsogtil dimensionering af stive belægninger efter Westergaards teori er detnødvendigt yderligere at tage de spændinger i betragtning, der frem-

Jordarbejder med Gravemaskiner, Scrapers & Buldozer’s

ALEX. I. HANSEN & SØNHØRSHOLM

Kloakarbejder - BefonarbejderVejbygning - - Jern beton

“ -•:ASFALTEREDESTENMATERIALERtil Haandudlægning ellerUdlægning med voremoderne Udlægningsmaskiner.

CO LAS VEJMATERIALE A/

Kampmannsgade 2 - København V - Telefoner *13440 13413Fabrikker i Nørresundby - Løgstør - Viborg - Djeld - Herning - Edslev- Horsens - Give - Over Jerstal - Kvistgaard - København-Valby -

Undløse - Herfølge - Tjørnemarke - Maribo - Nykøbing F.

VIBRATOR-BJÆLKE

110FF & Co.VIBRATOR MACHINE WORKS MASKINFABRIK

Mariendaisvej 25 . Kebenhavn F. Tlf. Goih. 4036 & 9456. Telegram Adr. Holl coFabrikerer:

Elektriske Vibrator-Bjælker — Kantvibratorer — Pervibratorer og elektriske Vibratorer forBeton-Vibration — Bojelige Aksler — Slibe- og Polermaskirser.

VIII


kommer i betonpiaden som følge af temperaturvariationer — især den

vertikale gradient — eller som følge af ændringer i jordarternes rum

fang forårsaget af svingninger i deres vandindhold.

23) — Den metode, der går ud på at beregne tykkelsen af helæg

finger på leret undergrund udfra jordens forskydningsstyrke ved simple

trvkforsog i marken, er med held brugt i visse lande. Det anbefales.

at man fortsætter det arbejde til metodens forbedring, hvorpå dennes

større anvendelse beror.24) — Bestræbelserne på at udvikle nye provemetoder til dimen

sionering af stive eller hojelige belægninger, metoder, som kan fjerne

de i øjeblikket anvendte metoders mangler. er værd at bemærke.

Hvis de nye løsninger skal kunne bruges, er det nødvendigt at få

dem bekræftet ved en systematisk anvendelse på virkelige problemer i

så vid udstrækning, det er muligt i forbindelse med den nu gængse

teknik.25) — Udformningen af simple og nøjagtige regler, især til brug

for sekundære veje, som resultat af mere fuldstændige studier over

jordarter med sådanne egenskaber, som ville tillade en dimensionering

af vejen ved simple forsøg med jordarten, må anses for meget vigtig.

26) — Den metode til at dimensionere belægninger, som er baseret

på elasticitetsteorien anvendt på systemer med flere over hinanden lig

gende lag, er blevet verificeret på tilfredsstillende måde ved eksperi

menter i laboratoriet og i marken, og for øjeblikket kan den anses for

den mest fyldestgørende teoretiske metode.Det er ønskeligt, at forskningen fortsættes, således at man kan få en

bedre forklaring på, hvad der virkelig foregår i undergrund og belæg

ning under indvirkning af hjultryk og andre overlejrede vægte, idet

man tager hensyn til disse kræfters hyppighed. Man skulle derved blive

i stand til at fuidkommengore de eksisterende metoder eller indføre

nye sunde teoretiske metoder til dimensionering af veje og flvvepladser.

E. Veje på blød bund.

27) —— For at begrænse deformationerne på veje, der ligger på torve

rig underbund. er det ønskeligt, at der inden vejens bygning så vidt

muligt sker en reduktion af fugtighedsindholdet, og at undergrundens


bæreevne forbedres ved dræning og konsolidering. Med samme formålbør undergrunden komprimeres på passende måde.

Så vidt muligt bør senere variationer i fugtighedsindholdet i under-grunden forhindres, især de variationer, der skyldes nedsivende regn-vand, hvilket nødvendiggør anvendelsen af vandtætte vejbelægninger.

28) — Når det er nødvendigt at erstatte dårlig bund med passendefyld på et underliggende lag god bund, vil brugen af eksplosiver i almindelighed frembyde en tilfredsstillende løsning, der muligvis er betydelig billigere end de almindelige metoder, i det mindste for dybdertil fast bund på indtil 6 m.

29) — For større tykkelser af den dårlige bund må valget af denfremgangsmåde, man ønsker at følge, afhænge af særlige undersøgelser.

Den billigste losning vil i almindelighed være at anvende en faskinmadras.

Hvis grundens beskaffenhed ikke tillader denne losning, må man.under særlig hensyntagen til økonomien, vælge mellem udveksling afden dårlige bund med et passende materiale eller konstruktion af et.bærende bygvæk, der hviler på pæle til fast bund.

Kystvejen gennem Estoril.


2. DEL

Fremskridt siden kongressen i Haag i 1938 vedrørende stabilisering

af jord i fundamenter og belægninger.

Direktør, ingeniør Eduardo de Arantes e Oliveira var generalrappor

tor.A. Almindeligt.

1) — Metoderne til jordstabilisering anvendt på konstruktion af

fundamenter og belægninger til veje og flvvepladser har vakt større

interesse i alle lande.Denne omstændighed taget sammen med de væsentlige fremskridt,

der har været i de sidste ti år på projekteringens og udførelsens om

råder, og sammen med fordelene med hensyn til økonomi og hurtig

hed, hvor lokale betingelser ikke specielt favoriserer de traditionelle

metoder, fører til håbet om en kendelig udvikling af jordstabiliseringens

anvendelse i de kommende år.

B. Principper.

a) — Klassifikation.

2) Det anses for ønskeligt, at klassifikationen af de forskellige

stabiliseringsmetoder og den tilhørende terminologi så vidt muligt sva

rer til normer, der er ens, i de forskellige lande.

b) — Undersogelsesinetoder.

3) — De stabiliserede blandinger, der indeholder ler som binde-

middel, er meget følsomme overfor fugtighed. Derfor skal en vej, hvor

sådanne stabiliserede lag bruges, projekteres således, at der ikke er fare

for, at det stabiliserede lag bliver mættet og gjort ustabilt af vand i

undergrunden. Det vil være afgørende, at der lægges et vandtæt over

fladelag i de egne, hvor ligevægten mellem fordampning og nedbør,

taget over en passende periode, er ugunstig.

4) — Til undersøgelse af sammensætningen af jordblandinger har

man fyldestgørende empiriske regler, der hviler på kornstorrelsesana

lyser og blandingens Atterberg-grænser.

Gradueret materiale er imidlertid ikke nodvendigt for at få en god

komprimering.


De bedste betingelser for komprirnering og mekanisk modstandsevnefor den stabiliserede jord kan man med fordel finde ved at kombinerede normale komprimeringsforsøg og C. B. R. forsøg.

Fra et praktisk synspunkt anser man det for en fordel, at Proctorkurven er så flad som muligt.

5) — Bestemmelsen af minimaltilsætningen af cement, når dettebinderniddel bruges til stabiliseringen, burde foretages på grundlag afresultaterne af simple trykforsøg og vejrforsøg (befugtning tørringog frvsning — toning).

Der er imidlertid en tendens til ikke at udføre vejrforsogene — somrutinefremgangsmåde —, da sådanne forsøg kun giver få oplysningerud over dem, man får ved trykforsøgene.

6) Bituminose bindemidler kan bruges til udførelse af stabiliserede belægninger enten som jordstabiliserende bestanddel eller til atudgøre det stabiliserede fundaments beskyttende dæklag.

For holdbarheden af et beskyttende dæklag på et mekanisk stabiliseret fundament er den indledende imprægneringsproces med binde-middel med passende egenskaber vigtig.

7) — Den nordamerikanske fremgangsmåde er blevet brugt til provningen af jord, der er stabiliseret med bituminose bindemidler.

Kegle-penetrometeret anses for meget nyttigt til undersøgelse af denstabiliserede blandings mekaniske styrke, især når det drejer sig omsandet jord.

Undersøgelse af vandtættende tilsætningers effektivitet kan ske vedhjælp af et kapillarvands-opsugningsforsog på en prøve, der er passendekomprimeret.

8) Resultaterne af den aller nyeste forskning underbygger dentendens, der er til at kombinere de normale komprimeringsforsog ogC. B. R.-forsog til bestemmelse af stabiliseret jords tæthed og mekaniskestyrke, hvilken stabiliseringsfremgangsmåde der end er anvendt.

C. Stabiliseringsmetoder.

9) — Stabiliseringsprocessen bør med omhu tilpasses forhåndenværende lokale betingelser, ikke alene under hensyntagen til den naturlige jords egenskaber, den skønnede færdsels størrelse og klimaet, menogså under hensyntagen til de tilgængelige materialer og maskiner.

VINTERMASKINERSNEPLOVESpidspiove og eensidedeForplove Traktorplove

* CENTRAL 16770

H. MEISNERJENSEN A/

BIJLOVSVEJ 3 - KØBENHAVN V.

Alle Maskiner og Redskaber til Gaders og VejesBYGNING - VEDLIGEHOLD - RENGØRING

v •!åt.J .11 It

Grus -

spredemaskiner

IX

C. H. JOHNSON Ltd.

LANGREUTERS

København - Tlf. C. 1090

GI. Kongevej 3

DANSK AUTO-VÆRNVest for Storebælt:Silkeborg, telf. 637

øst for Storebælt: Ciuiling. Jes Skovgaard-PetersenSvejagervej 12, Hellerup, telf. Helrup 4152

-—

I Kan også brucs til heslvtte[seDANSK AUTO—VÆRN af trær ogtil heller, rundkorsler m. ni.

x


Ved fortolkningen af de resultater, der er opnået i nogle lande, må

der tages hensyn til disse faktorer.

10) — Imellem de mest almindelige stabiliseringsprocesser har den

mekaniske stabilisering af jord den største anvendelse til fundamenter

af alle slags og til belægning af veje med moderat trafik; med mindre

der er meget gunstige klimatiske betingelser, er et passende forseglings

lag vigtigt. Brugen af hvgroskopisk materiale er almindelig.

Brugen af cement som binderniddel bliver almindeligere i lande,

hvor der er rigeligt af dette materiale.

Stabilisering med bituminose bindemidler har været temmelig meget

anvendt: men den synes nu at ville blive forbeholdt de tilfælde, hvor

andre mere økonomiske metoder ikke er hensigtsmæssige.

Andre kemiske processer med anvendelse af kalk, blandinger af kalk

og puzzolan og cernent-puzzolan, naturlig og syntetisk harpiks, industri

elle biprodukter etc. kan med held bruges under særlige gunstige om

stændigheder.

D. Arbejdets udlørelse.

11) Den metode, man bruger til at blande stabiliseringsmidler

med jorden, er en vigtig faktor ved stabiliseringsprocessen. Blanding

på et centralt sted frembyder betydelige, tekniske fordele, men udbyt

tet og bekostningen ved blandingen på stedet eller på centralen er frem

for alt afhængig af denne specielle blandemaskines konstruktion.

12) — Mangel på passende maskiner har været en alvorlig hindring

for udbredelsen af jordstahilisering til vejbygning, i det mindste i nogle

lande.Selv om der har været væsentlige fremskridt i udviklingen af maski

neri for jordstabilisering, er de dog sakket bagud for udviklingen af

selve den tekniske proces.I den anledning er snævert samarbejde ønskeligt imellem admini

strationer. laboratorier. entreprenorer og maskinfabrikanter.

E. Priser.

13) — Omkostningerne ved jordstabilisering er i høj grad afhængige

af varierende betydning, som er forskellige fra det ene tilfælde til det

andet — som f. eks.: størrelsen af det bvggeprograrn man har, hvilken

slags maskiner man har, afstandene til de steder, hvor man henter mate

rialerne, transportomkostningerne etc.


Man kan imidlertid fastslå, at når de bliver brugt på passende mådè,vil jordstabiliseringsprocesserne i mange tilfælde føre til meget lavereomkostninger end de traditionelle metoder, når man tager i betragtningikke alene byggeomkostningerne, men også vedligeholdelse af vejene.

Denne fordel vil naturligvis blive større efterhånden som projekteringen og bvggemetoderne bliver bedre.

EMNE III

A. Grundlæggende elementer til tejprojektering.

Professor, ingeniør Manuel Moreira do Amaral var generalrapportor.


1) Reglerne for vejprojekteringen bor indrettes efter de formål,vejen skal tjene (fjerntrafik, lokal trafik, turisttrafik etc.).

2) Vejens geometriske form skal muliggøre, at vognene kan kørebekvemt og sikkert ved den hastighed, som vejen er konstrueret til.

3) — Fra et økonomisk synspunkt er det tilrådeligt at konstruerevejene til den færdsel, man kan vente indenfor et passende antal år.

Udsigt over en del af Lissabon fra et lille offentligt anlirg. I baggrunden skimtesTejo-floden.

DANSKVEJTIDSSKRIFT

1951

?8. årqaiig

TEKNISK FORLAG KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE

BØGER Numnr SideAbitz, A. E.: Vejenes retsforhold 6 138British Road Tar Association: Review of Co-operative Research 6 139Kjolscn. Hans H.: Transportlære, transportens beliggenhedslære 7 161Normer for asfaitmakadam, asfaltbeton o stobeasfalt 11 266

DOMMEAlderstid

7 162Byggelinier

8 176Ekspropriation 12 290Erstatning for fald på ujævnt fortov 8 181Erstatning for standsning af arbejde 8 180Erstatning for standsning af arbejde 8 181Fraskillelse af vejareal 12 289Grusning af fortov 8 180Offentlig plads 8 181Omnibuskorsel 8 177Renholdelse af kommunevej 12 290Snekastningspligt 3 60Snekastning

12 289Vejafmærkning under reparationsarbejde 12 289Vejbidrag

8 176Vejbidrag

12 289

FORENINGSMEDDELELSERAmtsvejinspektørforeningens årsmøde i Odense d. 8. juni 1950 (sluttes) 1 3Amtsvejinspektørforeningens årmode i Aalborg amt i ..Kilden”

den 11. og 12. juni 1951 5 122Amtsvejinspektorforeningens årsmøde i Aalborg den 11. juni 1951 9 183Amtsvejinspektørforeningens årsmøde i Aalborg den 11. juni 1951 10 211Amtsvejinspektorforeningens ordinære generalforsamling

den 12. juni 1951 10 228

FORSKELLIGTDansk Vejtidsskrift 11 266Gennemlob af færdigstobte jernbetonplader 8 171Lidt om Bornholms vejvæsen i fortid og nutid 11 240Om træplanter og forandringer i terrainformer ii 256Om træplanter og forandringer i terrainformer 12 276Udveksling af publikationer 7 160Vejkongres

3 66Vejkongressen i Lissabon 12 268

FREDNING Nummer SideOverfredningsnævnet (kendelse) 10 237Naturfredningsnævnet for Bornholm (kendelse) 11 262

KURSUSBvplankursus 10 238Vejformandskursus, Teknologisk Institut 8 181Vejformandskursus, Jydsk Teknologisk Institut 12 290Vejmandskursus, Teknologisk Institut 8 181\7ejmandskursus, Jydsk Teknologisk Institut 10 238

MINISTERIELLE MEDDELELSERMinisteriet tor offentlige arbejder.

Almindelige betingelser 10 236Læskure for rutebilpassagerer 10 236Nedsættelse af afgift af motorkoretojer 8 182Udbetaling af motorafgifter 8 182Vejbidrag 7 162Vejvisere for lejrpladser 10 237

Indenrigsministeriet.Lån til reparation af asfalterede landeveje 1 22

Justitsministeriet.Oplag af brandfarlige vædsker 8 182

PERSONALIAAmtmand, dr. jur. A. \7• Karberg 6 123Amtsvejinspektor A. Dalberg 3 48Professor .4. R. Christensen 1 1Stiftamtmand P. Hersehend 11 239Stiftamtmand \‘. Hvidt 12 267

VEJE OG GADERBelægninger og bindemidler.

Asfalt- og tjæresitutionen 3 32Dansk\7ejlaboratoriums nye ruhedsmåler, Stradografen 10 231De glatte Veje 3 49De store hjultryk er ved at blive et problem i USA 7 158Geobeton for vei- og flyplassdekker utfort i Norge 1 17Geobeton for vei- og flyplassdekker utfort i Norge 2 44Geobeton for vei- og flyplassdekker utfort i Norge 3 56Geobeton for vei- og flyplassdekker utfort i Norge 5 101Geoteknikkens anvendelse i vejbygningen 7 151Grusning i glat fore 5 120Holiandsfliser som eyklestibelægning 6 133Vejes bæreevne 12 283

Nucnnier Side

6 1246 1307 1578 1757 143

8 163

4 676 135

3 528 1732 235 109

12 28011 25411 255

1 147 143

Nuziinier Side Nuninier Side

11 240 Ludvigsen, Morten 8 17112 280 Madsen, Hovmancl 3 49

2 23 Malvig, A. 0 7 1573 52 Rasmussen, Viggo 3 477 143 Ravn, H. H 12 2836 133 v. Stemann, P. Chr 1 145 120 — 8 1638 175 8 1734 67 Sørensen, Hermod 7 1516 124 Tholle, Johannes 6 1301 17 — 11 2562 44 — 12 2763 565 101

Projektering.Anvendelse af flade skråninger i mindre afgravninger ved vejanhegHvorfor ikke hos os2OmkørseisvejeSkråningsanlægVejenes betydningVejmyndighedernes selvbestemmelsesret trues med yderligere begræns

ning af naturfredningenVejplanlægning i USA. set i relation til udarbejdelsen af en dansk

vejplanDiskussion hertil

økonomi.Asfalt- og tjæresituationenBemærkninger om et par spørgsmålFinansieres vort vejvæsen rationelt2

Diskussion hertilLandevejens betydning for sognekommunernes vejvæsenOversigt over fordelingen af forskud på motorafgifter m. v.Oversigt over fordelingen af motorafgifter m. vSkal vejenes vedligeholdelse og udbedring kædes sammen med valuta-

reguleringen2Vej enes betydning

FORFATTERFORTEGNELSE

Abitz, EAndersson, BernthBang, KGrimstrup, A. P

Jørgensen, KKærn, Ejnar

Larsen, K. 0Larsen, JohannesLærurn, 0. B


Samtidig er det vigtigt, at planerne tager hensyn til den mulighed.at vejen skal udvides, at der skal anlægges delt kørebane, hvis det visersig nødvendigt, eller cyklestier, at vejskæringen skal ændres, at der skaltages alle de andre forholdsregler, som færdselens sikkerhed og vejenskapacitet kræver indenfor en overskuelig fremtid.

4) — Det synes ikke muligt at opgive talværdien (til almindeliganvendelse i alle lande) for den geometriske form af kørebaner, såsomradier, kurveudvidelser og overhøjder, stigninger, synsvidder etc., eftersom bestemmelsen af disse værdier afhænger af klimaet, de vigtigstevogntyper der bruges, førernes individuelle duelighed, vejbelægningernes beskaffenhed, de økonomiske omstændigheder etc.

Det er de elementer, som bestemmelsen af en vejs form i alle landemå baseres på, når man studerer de faktorer, som har indflydelse påvognenes føring, kørsel og sikkerhed.

5) — Når det for en given del af en vej er økonomisk umuligt atopretholde den ønskede standard for konstruktionselementerne, som angivet i den foregående paragraf, skal denne vejstrækning forsynes medde nødvendige færdselstavler.

6) — Adskillelse mellem lokal færdsel og gennemgående færdselanbefales.

7) — Jernbaneskæringer skal afskaffes, hvor færdsels- og sikkerhedsovervejelser retfærdiggør omkostningerne.

8) — Det er tilrådeligt at udvise omhu ved projekteringen af vejskæringer, for at betrygge færdselssikkerheden og spare tid, såvel somfor at undgå ulykker, som ofte sker ved disse punkter.

Skæring ude af niveau (fly-over junctions) skal overvejes ornhvggeligt under hensyntagen til deres høje pris og den plads, de optager.

Rundkørsler har vist sig at være tilfredsstillende for stor trafiktæthed,forudsat at de er af passende størrelse.

9) — Man bør undersøge årsagerne til de færdselsuheld, der skyldes vejene, for så vidt muligt at undgå dem.

B. Bestemmelse af færdselen og af de faktorer, der har indflydelsepå den, især: vognenes hastighed, færdselens art, overhaling og projektering af skæringer.

Professor, ingeniør Manuel Moreira do Amaral var også generalrapportør for dette emne.



1) — For at bestemme færdselstætheden pr. dag og pr. time ogfærdselens natur oprettes observationsposter, og observatorer på disseposter tæller antallet af de forskellige typer af vogne, som passerer.Der laves tællinger for et bestemt antal dage, der sædvanligvis er spredtover hele året, således at færdselen på hver ugedag tælles i det mindste 2 gange på forskellig årstid. Særlige tællinger af kort varighed kanvære af stor værdi.

2) — For at få andre data, som f. eks. korselsdistance, hastighed,passagerkilometre og tonkilornetre, må metoderne omfatte:

a) et spørgeskema indeholdende simple spørgsmål udleveres forerneog tilbageleveres til kontrollen efter udfvldningen.

b) direkte interviews med forerne, som standses ved kontrolposterncog får stillet få simple spørgsmål.

c) observatorer i en kontrolvogn, som noterer forskellige data, f. eks.færdseishastigheder, færdselstætheder etc.

3) Elektromekaniske apparater og vognenes nummerplader (nårde sidste angiver det amt, hvorfra vognen kommer) er til betydelighjælp ved bestemmelse af de forskellige data vedrørende den færdsel,der er nævnt under punkt i og 2.

4) — Vejene skal konstrueres således, at de tillader trafikken atkøre frit i de myldretirner, der sædvanligvis findes, og der skal ogsåtages hensyn til fremtidig forøgelse af færdselen i disse mvldretimer.

5) — Der er ikke foreslået nogen praktiske konklusioner vedrørendevirkningen af hastigheder, færdselens art, overhalinger, skæringer mellem færdselsstromme, undtagen i visse meget specielle tilfælde, mennogle af de faktorer, som må tages i betragtning ved undersøgelserneaf disse vigtige problemer, er angivne.

6) — Færdselsstatistikken bør være internationalt sammenlignelig,og før at opnå dette, skal problemet studeres af en undersogelseskomitunder foreningen.

(I næste nummer fortsættes med emne nr. IV).

V. WillumsenEntreprenør

Solvej, Gilleleje Telefon 76

AL. KØRSEL(3 Lastvogne til 6 Tons)

HARRY JENSENVEJMATERIALER fra LYSHOLMGÅRDS GRUSGRAV

Grus - Singels - Bundsten m. m.LEVERING al

Roskilde Telf. 681Grusgrav: 385O

SORØ STAKITFABRIK’s SNESKÆRMEbruges over hele Landet af Amter og Kommuner.

SORØ STAKITFABRIK TELF. SORØ 352FILIAL I VEJEN

REKVIRER VORT KATALOG

Vognmand

P. HAUGBØLLE

Al Kørsel — Langlømmervogne(6 Vogne til 10 Tons)

Køgevej 140

Iaastrup Tlf. 477

VILH. NIELSENEntreprenør og Brolæggermester

Skovvej 15 - Ballerup - Telefon 244Træffes Kl. 18—19.

Udfører:GlacisBrolægtsingJordarbejdeVejarbejdeMaskinstødning af fly og gammel Brolægning

derigtige

debedste

XI

Aksel KristensenVognmand

H cDTAB I T Rosted pr. Slagelse

ASFALTEMULSION — Al Entreprenørkorsel —

Tlf. Duemose 24

JOHS. ANGELH TAFALT

PULVERASFALT (indtil 12 Tons)

LEVERANDØR AF GRUS

Hørve Tlf. 97

R E PAR FALT Vognmand

PULVER- PETER NIELSEN

REPARATIONS—Entreprenorkorsel

MATERIALE Leverandør af Sten og Grus

Holme-OlstrupTlf. Olstrup 40

9LilLW

_________

JENS LARSENEntreprenør

Frisegade 16 — Nykøbing F.Holbæk tlf. 1213 *

Tit. 2069

Roskilde tlf. 2523 * VejbygniiigBrolægning

København tlf. C. 13.842 * AsfaltarbejdeKioakarbejde

JernbetonBetonveje

XII


Vejes bæreevneDK 625.7.036.2

Foredrag ved Amtsvejinspektørforeningens årsmøde i Aalborg den 11. juni 1951af professor H. H. Ravn.

(fortsat)

205)

I5

.1::b

0

Kurve A. Tykkelse af bundsikringslag.Kurve B. Samlet tykkelse af slidlag, fundament og bundsikringslag

ved en let færdsel (< 50 lastbiler pr. døgn).Kurve C. Samlet tykkelse ved 50—300 lastbiler pr. døgn.Kurve D. Samlet tykkelse ved stærk færdsel (> 300 lastbiler pr.

døgn).Kurve E. Tillæg til fundament, hvis bundsikring efter kurve A ude-

lades.

Fig. 2.Man går ind på ordinataksen med den fundnc gruppeindeks og vandret hen tilden kurve, man ifølge forklaringen skal benytte, derefter lodret ned på abscisse—

aksen, hvor den søgte tykkelse aflæses.

11feb ode 2.a. Den principielt simpleste metode under gruppe 2 anvender pladebelastning af jorden. Hvis pladsen skal have samme størrelse som det areal, trykket fra et tungt autornobilhjul fordeles ud overpå undergrunden (gennem belægning og fundament), bliver pladenmeget stor, og i det hele taget kræves der så stort et apparatur i marken, at metoden er meget besværlig og kostbar at anvende. Den bruges

0 .f JÔ /Ç 20 2Ç 30 35 40 45 SO 55 60cm


mest til forsog på proveveje. Fig. 3 viser et forsog med en 45 cmplade6); man måler sammenhorende værdier af belastning og nedsvnkning.

Metode 2. b. California Bearing Ratio-metoden 7), almindeligvisblot omtalt som C.B.R.-metoden, anvendes mange steder. Et stempel(se fig. 4) med 3 kvadrattommers tværsnitsareal trykkes med en hastighed af 1,3 mm pr. minut ned i en tilberedt jordprove. Den kraft, derskal trykkes med for at give stemplet en totalnedsynkning på 2,5 mm,kaldes jordartens C.B.R.-tal. Dette tal udtrykkes altid i % af den kraft,der skal til at give samme penetration i et standard-stenmateriale. Dadette kræver en kraft på 3000 Ib., skal ovennævnte kraft altså udtryk

) Road Research Laboratorv: Road Research Teehnical Paper No. 21. TheInvestigation of Road Foundation Failures. 1950.

7) Porter, 0. J.: The preparation of subgrades. Procecclings of the Highvav R-search Board bd. 18, part 11 1938, side 324—31.

Fig. 3.Belastningsforsog med 45 cm stålplade.


kes i % af 3000 ib. (1350 kg) for at give C.B.R.-tallet. Figur 5 visernedsvnkningskurver for henholdsvis standard-stenmaterialet og for entilfældig jordart. Nedsvnkningen 2,5 mm kræver 560 kg; C.B.R.-talleter altså 41 -.

Skitse .if laboratorieinstrunsent til bestemmelse af C. B. R.—tallet.Stc,iiplct trykkes ned i jordproven, der er vist med punkteret

skravering.

Som resultat af mange års erfaring fandt vejingeniorerne i California,at jord med samme C.B.R. altid krævede samme belægningstvkkclse.Ved at gå ind med C.B.R.-tallet i det diagram, hvori al denne erfaring er nedlagt (fig. 6), kan man straks finde den nødvendige belægningstvkkelsc for et givet hjukryk. Der er udarbejdet diagrammer formange andre hjultrvk, også for de meget store, der skal regnes medved dimensionering af startbaner på flvvepladser. Metoden er ikkefuldkommen; udfra geotekniske synspunkter kan der rettes kritik imodden, men den har den fordel fremfor de teoretisk rigtige” metoder,at den er overkommelig at anvende, og at den giver praktisk brugbareresultater. ) S)

X) Efter dette foredrags afholdelse har det engelske Road Research Laboratory

udgivet et ,,Road Research Technieal Paper No. 20” med titlen ,,Pavenient Design

for Roads and Airfields”. Her kommer man meget nær til samme resultat.)) Dansk Vejlaboratorium har netop anskaffet et C.B.R.-apparat til brug i mar

lon efter samme princip som det omtalte.

Fig. 4.


cn7

ii

20

25

-Q

qj

*

5)

- /000

-4%

0

Diagram til bestemmelse af den samlede tykkelse af belægning og fundament for et givet C. B. R.-tal. Hjultrvkket for

udsættes her enten lig 3200 kg eller 5400 kg.

vvu - - — - - —--— —

-

-

/500-

I

—

II—----

0 .3 /Onsm$temp/e/s bevæ9e/se

Fig. 5.Nedsynkningskurver dels for standard-sten-

materialet, dels for en tilfældig jordart.

[1 S4OOkq----

,35—7-- -

::::zz:AD — — - - - — — — — - -

3 4 56789/0 /520 304050 80%

0.8. aFig. 6.

VejbygningBrokonstruktionerJordarbejder med og uden Gravemaskine.

Storgaard & SønEntreprenorer Næstved . Telefon 1001 1631

NIELS HANSENS SØNNER. VIGBETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 YIG 250RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER OS 40)

VASKEDE STØBEMATERIALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

XIII

Vognmand

Oluf Petersen

Skibinge — Præstø

Al Kørsel fra 1—10 Tons

Tlf. Præstø 272

Brdr. ChristensenEntreprenørkorsel

Lastvogne til 11 Tons)

STEN og GRUS

(5

Egestr. 6—St. Heddinge — Telefon 47.407

ANTON NIELSEN

Ringe

Tlf. 263

AL KØRSEL — STEN OG GRUS

H. i. HENRIKSEN & 0. KÅHLER(Korsør Stenforretning)

VEJMATERIALER

Løsning Skærvefabrik - Trige Skærvefabrik

Mogenstrup Skærvefabrik

BETONVARER

Rør - Brønde - Fliser

Kantsten - Hvide Vejpæle

Cyklebanelliser

Hans Henrichsen & Co. AIS

Nykøbing F - Tlf. 45 og 124

Vognmand

A. 0. JOHANSEN

Entreprenorkorsel

Leverandør af Vejmaterialer

Rudkøbing Tlf. 202

XIV


Metode 2. c. Hertil bruges også C. B. R.-tallet.’°) Man begyndermed at beregne en ækvivalentfærdsel, idet man som enhed bruger lastvogne .af 2250 kg vægt. Ved vejninger på stedet finder man, hvormange lastbiler af hver vægtklasse, der passerer vejen i begge retningerpr. døgn. Man skønner, hvor stærkt færdselen vil vokse i den betragtedeperiode (ofte 20 år) og kan deraf beregne, hvor mange lastbiler derialt vil passere vejen i hele perioden. Man skonner en procentisk fordeling på vægtklasser, eller eventuelt bruger man den ved ovennævntevejninger fundne fordeling; derved har man, hvor mange lastbiler afhver vægtklasse, der i perioden vil passere vejen. IEkvivalentfærdselcnudregnes nu således:

antal vogne på 2,0—2,5 t multipliceret med I =

2,5—2,9 t ,. ,. 2 = a2,9—3,4 t ,. 4 =

3,4—3,8 t ,, ,,8 = a

3,8—4,3 t ,, ,, 16 = aover 4,3 t ,, ,, 32 =

Summen a1 ± a2 + a: + a4 + a5 + a; divideres med 2, og. man hardet antal vogne N (i hver retning), som man skal bruge ved dimensioneringen.

I omstående tabel opsøger man nu talværdien ,,n” svarende tilden årlige nedbør, grundvandstanden, undergrundens frostfarlighed, aflohsforholdene og færdselsintensiteten (tallet N).

Alle de fundne n-værdier (5 ialt) summeres, og med summen gårman ind i denne tabel, der straks angiver den dimensioneringskurve,man skal bruge.

Suni af n-værdien 0—2 3—6 7—11 12—171 18—2425—32 33—41 42—53Brug af kurve n 4 5 6 7 8 9 12 15

I diagrammet (fig. 7) finder man kurven og derefter ved hjælp afC. B. R.-tallet belægningstvkkelsen.

10) Highway Research Board, Proceedings bd 27 (1947) side 84: WyomingMethod of Flexible Pavement Design (I. E. Russell and D. J. Olinger).


Storrelse n

12—25crn 025—38cm IÅrlig nedbor38—51cm 351—64cm 664—127 cm 19

>3 m 0Afstand fra30—19mtrundvandspejl

• i 9—1.3 mtil belægnine - -

1,3—0,6 m

Ingen 0Frostfarlighed

LilleMiddelstor 3Stor 8

Udmærkede 0Aflohsforhold

Tale] ige —

Dårligt’ 6

< i million 01— 2 millioner 22—3 ,, 4

N , -

6(ze ækvivalent-

5 7 i gfærdselen)

7 9 ‘ 129—il ,, 15

11—13 ,, 1813—15 ,, 21

>15 ,, 24

Det er værd at lægge mærke til, at denne metode tager hensyn til,hvor mange gange et hjultrrk af en given størrelse passerer vejen.Nyere undersøgelser har nemlig vist, at nedsynkningen under en bestemtlast vokser med det antal gange, der belastes.

Metode 2. d. Californias vejingeniorer har udarbejdet en ny metode1 1) Storstilede forsøg har godtgjort, at belægningstvkkelsen T er

11) Highwav Research Board, Proceedings hd 28 (1948) side 101 (F. N. Fiveemand R. M. Carnlany).

R.T.AVEJMATERIALERRinge 331 Odense 10531

EJNER RASMUSSENVognmand

AL KØRSEL MED LASTBILER

til 6 Tons

12—14 Personers Turistvogn

Ebberup Tlf. 38

CARL NIELSEN

Killerup

ALT VEJ- OG KLOAKARBEJDE

Slagbrovej 28, Odense - Tlf. 6983

Entreprenør

NIELS KROGH

Ofterup

JORD- OG VEJARBEJDER

Tlf. Otterup 271

H. VILDRIK-SØRENSEN

Ingeniør - Entreprenor

Hunderupvej 202 Tlf. 8000

Odense

F. C. SCHULTZ & CO.

Civilingeniør - Entreprenør

Fr. Schultz, Ove Schultz,

Kornvej 15, Strandvej 77,

Kbhvn., Charl., Middelfart,Tlf. Ordrup 1213 Tlf. 276

7750

VEJTJÆRE

[LUX B ETON(1ppebeIni,

xv

ALT I BETONVARERefter D. S. 400

_____

STORT LAGER

____

JOHS.HANSEN&SØNLLJA4’I Omgaaende Levering

VognmandHIRTSHALSCEMENTST0BERI KRISTEN JENSEN

KlimHarald Andreasen

Al Kørsel til 10 TonsA i t i C e m e n t v a r e rLeverandør af Grus og Sten

Tlf. Hirtshals 51 - 142Tlf. 3

Mangler De en virkelig effektivAfvandings- og JordarbejderSNEPLOV eller

EntreprenørSANDSPREDERNIELS MADSEN NIELSENsaa er

Brdr. Sørensen B I L L I G S TVester HjermitsievMaskinværksted

Kongensgade I HJØRRING Tlf. 97 Tlf. 97Forlang Tilbud!

Entreprenør—VognmandFRITS HALVORSENTH. ERIKSEN

EntreprenørFarsø

Vejmaterialer — VejarbejderTlf. 425Kloakarbejder — Al Kørsel

Bredgade 107 - BRØNDERSLEVTit. 149

XVI


-

zzz__ ,— ,t

/0 /Ç 20 2Ç JO 35 10 45 J29 .5f O

7e/se o/ / cn

Fig. 7.Ved hjælp af skemaet på side 18 findes summen af 5 ,,n’-værdier. Med summen

går man ind i det lille skema og finder dimensioneringskurvens nummer. Endeligfinder man her i diagrammet den samlede tykkelse af belægning og fundament,idet man på ordinataksen afsætter C. B. R.-tallet og går vandret til hojre til skæring med kueven med det rigtige nummer og derfra lodret ned på abscisseakscn,

hvor den søgte tykkelse aflæses.

proportional med 1. kvadratroden af automobilringens beroringsareal amed vejbelægningen, 2. lufttrykket i ringen p, 3. logaritmen af detantal gange r, hjulbelastningen optræder, 4. størrelsen (H : L —‘-- 0,1),hvis betydning forklares nedenfor, og endelig 5. femteroden af 1 : c, hvorc er kohæsionen. Dette giver

T — k p \/a logr (II : L — 0,1)

I et Hveern-stabilometer (fig. 8) udsættes en cylindrisk jordprove fraden undergrund, der skal undersøges, for et lodret tryk L (som regel11,2 at); det tryk H, jordproven vil udøve i vandret retning på gummimembranen og dermed på vædsken, aflæses på manometeret, og mankan nu udregne størrelsen (H : L — 0,1) til indsætning i formlen.

706050

40

30

3-

4

3-f


HycJi’av/ik p,’s.se

U. S. A.s vejvæsen

(Fortsættes.)

Arntsvejinspektør K. Danø påbegyndte i nærværende tidsskrifts nr. 7fra 1950 en artikkelserie med ovenstående titel. Serien fortsatte i nr. 8,9 og 11 samme år. Da det blev klart, at der med den plads, der er tildisposition, ville gå lang tid, inden Dansk Vejtidsskrift kunne bringehele serien, har amtsvejinspektor Danø nu fundet udvej for at udgivehele serien som en selvstændig bog: U. 5. A.’s vejvæsen, rejseberetning afKnud P. Danø. Det vides, at Danmarks tekniske bibliotek har bogen.

Det er et rigt illustreret værk på 213 sider. De, der har læst amtsvejinspektørens ovenfor omtalte artikler, vil vide, at det er en interessantog lærerig bog, der tillige er veiskrevet. Dansk Vejtidsskrift regner medat kunne bringe visse afsnit af rejseberetningen.

Fig. 8.Hveems stabilometer. Jordprøvens diameter er f. eks. 10 ens,

højden 6 cm. Når pressen trykker det øverste stempel nedadmed L, vil jorden udove et tryk H på den tætte gummi

hinde, der overfører trykket til vædsken.

DIES

EL-

TROM

LER

Lev

eres

ist

ørre

lser

:6.

5—8

tons

,8.

5—10

tons

og10

—12

tons

.

Uov

ertr

uffe

ni

kval

itet

oghe

nsig

tsm

æs

sigh

ed,

træ

ffes

derf

orp6

næst

enal

leda

nske

veje

.B

RØ

ND

ERSL

EV*

TLF.

450

.TL

GR.

CEM

ENTI

ND

UST

RI

KØ

BE

NH

AV

N*

RO

SEN

BQ

RG

GA

DE

1.T

LF.

C14

066

AA

RH

US

*PA

RKA

LLÉ

15.

TLF.

1140

0

3-va

lset

vejtr

omle

,fo

rsyn

etm

edLI

STER

dies

elm

otor

.

EDFR

SHAA

B_M

ASKI

NFA8

RIK

Brabrand

____

Vognmandsforretning

Tlf. Brabrand 41

Entreprenorkørsel - Levering af Grus og Stenmaterieludføres med Vogne fra 3—4——5—lO Tons.

EntreprenorCHR. HANSEN

Vognmand JENS MIKKELSENVejiby pr. Riisskov H u r u pTlf. Riisskov 9332

Vejarbejder - Belægning - BroerAl Kørsel med 4-5 Tons Vogne

Levering af VejmaterialerTlf. 199

CHR. ØSTERGAARD Kristrup Maskinværksted

Hobro Clausholmvej 2 — RandersTelf. 1553

Al Kørsel (3 Lastvogne til 5 Tons) S p e c i a 1 i t e

Rep. af Entreprenørmateriel

Lev. af Vejmaferialer Vejbelægningsmaskiner

Sdr. Allé 4 Tlf. 465Grusspredere — Tromler

Sneplove m. m.

Fa. J. F. Nielsen VIGGO BRINKEntreprenør & Vognmandsforretning

Vorup pr. Randers Hornslet Tlf. 65

Telf. 26144 Lastbiler til 4 Tons

Levering af

VEJMATERIALER LEV. AF VEJMATERIALER

XVIII

Akfs. Randers Asfalt- & TjærefabrikTelf. 2099 iiiIllIIi Telf. 2099

Vejtjære Pulver-materialer Asfaltemulsion

Aage SørensenAalestrup Cementvarefabnk

Vognmandv/ Murermester Jens Bertelsen Jensen

Thorning pr. Kjellerup

Tlf. Thorning 68 AALESTRUPTelf. 128

Al Kørsel med Biler fra 3-lo TonsRor, Vejkantsten og Fliser

— Lev. af Vejmaterialer— D. s. — 4oo

MEJNER MIKKELSEN KLOAKARBEJDER

Tarm mm.

Levering af Grus og Sten Hans Lykkegård Christiansen

Nørre NebelAL KØRSEL

Tlf. 51 Tlf. 51 Tlf. 29 Tlf. 29

BetonvarefabrikkenBrauner’s Betonvarefabrik

LØVENv. Brauner & Madsen

er fuldstændig moderniseretHolstebro og rationaliseret

Vibrationspresseren VIHYALT I BETONVARER og alt til Vibration

Trekanten Nr. 20 erhvervet 1926Tlf. 3

Tlf. 240 - Skjern

XIX

Stenbrud og Skærvefabrik

BRDR. DAHL’s NØRRE SMEDEBY AISVognmandsforretning

Vilsbæk pr. KliplevMelby - Tlf. Sommersted 37

Levera.ndør til samtlige sønder

jydske Amter5 Lastbiler fra 3 til 15 Tons

Tlf. Kliplev 8716

Ringkjobing og Videbæk

Cementvarefabrikker Chas. Findsen SchouEntreprenør

ALTIBETONVARERLouiselund, Lunding

Tlf. Haderslev 23435

efter Ing.foren. normer Kontoret, Gravene 4Tlf. Haderslev 23969Ingeniorberegnede Element-broer

Værkstedefter opgave Tlf. Haderslev 23188

N. SKYTTETlf. Ringk. 601—602 - Videbæk 214

Sten og Grus

Hansen & Sørensen

Anlægsgarlneri og PlanteskoleAlIea.de 2 — Telefon 41 holstebro

Stenhøjsbeplantninger - Vej- og Allétræer - ModerneBeplantning af Vejrabatter — F o r i a n g T i b ud.

xx

Aktieselskab et

lie Danske GranlibrudNr. Voldgade 54 . Telf. 2620

KØBENHAVN

Kantsicn Bro%tcn

Skærve- o ChaussebrostenfabrI.kSdenhugericr

Vang — Bornholm

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 — København

H.POULSEN&CQ/KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN 156 — KQBENHAVN VrELEGRAMADR.: MAKADAM TELEFON CENTRAL 8636 L 4729

Grus og Sand,Granifskærver,

Kajsfen, Singels,Brosfen og Kanfsfen

Leverandør til Kommuner Landet over.

i

Emulsionssprederemotordrevne eller hånddrevne

leveres omgående fra lager

Desuden sender vi gerne tilbud på

motorvejtromler,

traktorfejemaskiner,

grusudlæggere, etc.

RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIKAKTIESELSKAB

Telefon: 48 Telegram: RIMAS

Chrjsttreus Bogtrkkeri, FZhenh’n

Documents

DANMARK I MEDLEMSBLAD FOR ...asp.vejtid.dk/Artikler/1952/01/7538.pdfhuller eller ved boring er forholdsvis langsom og dyr, og det er af og til fordelagtigt at kombinere disse metoder