DANMARKS BIBLIOTEKER 0313.pdfHvorfor skulle bibliotekerne ikke være dér, hvor der er masser af andre tilbud og men-nesker. Om det er på gågaden, i butiks- eller storcentret, på

Nr 3. 2013BIBLIOTEKER DANMARKS

Kulturministeren: Biblioteket & Mig • DB Kulturkonference 2013: Biblioteket en bylivsgenerator • Forsøg med

eBib.dk • Norsk e-bogsforlig i sigte • E-publicering og ophavsrettens hårde kendsgerninger • EBLIDA og e-

bøgerne • Skal kommunerne have en biblioteksleder? • Centre Pompidou udfordres af Gaîté Lyrique • Google-

maps på Hjørring Bibliotek • Biblioteket og Valgkampen • Leder: Har biblioteket en chance, når solen skinner?

Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammenLæs stort interview med Flemming Olsen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen

PARK, BIBLIOTEK OG KULTUROASE I THISTED

“

Forside: Med proces- og designhjælp fra Modelpro-grammet for folkebiblioteker planlægger Thisted et nytinde-ude-miljø, en kulturoase med bibliotek. Modelfoto

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin17 årg., nr. 3, juni 2013

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.db.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15. august 2013

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings ForretningsudvalgVagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformandSteen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, SilkeborgCarl Gustav Johannsen, lektor ved IVALone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

HAR BIBLIOTEKET

EN CHANCE,

NÅR SOLEN SKINNER?

Når sommeren er på vej, og stranden fyldes med mennesker, kommer der så også folkpå biblioteket? Nu skinner solen, og jeg kan ikke lade være at tænke på, om tiden ikkeogså er kommet for biblioteket til at komme ud i solen. Og møde nogle af de 45 %, somden seneste kulturvaneundersøgelse viser, ikke har været på biblioteket det sidste års-tid.

Det kan godt være, at vi kan måle, at der er stadig flere, som går ind ad døren på biblio-teket hvert år, og vi er glade for at være den største kultur- og læringsinstitution med 36mio. besøgende årligt. Til gengæld vokser gruppen af folk, der sjældent kommer. En ud-fordring vi skal tage meget seriøst. Biblioteket har noget vigtigt at tilbyde borgerne, ogderfor skal der gøres noget ekstraordinært for at få flere til at bruge biblioteket. – Ogsåselvom de ikke nødvendigvis behøver gå ind ad døren.

Hvorfor skulle bibliotekerne ikke være dér, hvor der er masser af andre tilbud og men-nesker. Om det er på gågaden, i butiks- eller storcentret, på fodboldbanerne eller somsagt på strandene...

Jeg ved godt, at bibliotekerne nogle steder faktisk både er i svømmehallen, i storcentretog på stranden osv., men kan vi ikke sammen gøre det lidt bedre – og gøre det ude-gående, opsøgende arbejde til et fast og regulært element i biblioteksarbejdet? Det viluden tvivl skabe kontakt med mange ‘ikke-brugere’. Og så kunne det også være char-merende at møde bibliotekaren i badetøj, så vi samtidig fik aflivet nogle af de gamle my-ter. For mange har jo den dag i dag stadig et billede af bibliotekaren, som slet ikke pas-ser med de moderne biblioteksansatte. Men det kræver selvfølgelig, at borgeren møderden moderne medarbejder og det moderne bibliotek.

Det handler om overalt at vise, hvad biblioteket er. At det også har et tilbud til de 45 %,som altså ikke har besøgt biblioteket det seneste år.

Nu ved vi godt, at biblioteket er meget mere end at ‘gå på biblioteket’, for der er jo rigtigmange digitale tilbud - og det er også godt. Men er dette budskab for alvor nået ud overbibliotekets kernebrugere?

Heldigvis er flere biblioteker i gang. Vi ser mange fantasifulde tiltag, hvor man opsøgerborgerne uden for de vante biblioteksrammer eller ‘reklamerer’ for online-tjenesterne,men det ændrer ikke billedet af, at en voksende gruppe borgere ikke benytter bibliote-ket. Derfor denne opfordring til alle landets kommuner og deres biblioteker.

Bibliotekerne er borgernes sidste ikke-kommercielle rum, det sted de bare kan bruge,besøge eller trække på digitalt uden at skulle betale. Det fælles og demokratiske kultur-og vidensrum, som fællesskabet finansierer over skattebilletten. Dét er det vigtigt at hol-de fast i, men vi skal også have fortalt det til de mange, der ikke er klar over det.

Rigtig god sommer, når I nu skal ud i solen og udbrede det gode budskab!

Kulturministeren om biblioteker og gode bøger 4

2 Har biblioteket en chance, når solen skinner?

4 DB-enqueten: Kulturminister Marianne Jelved

5 Folkemødet 2013 – bibliotekerne er med

5 Forsøgsordning med eBib.dk

6 Bibliotekerne starter udlån med eBib.dk

7 DB hilser Mobifo.com og øget e-bogskonkurrence velkommen

8 Norsk e-bogsforlig i sigtePer Nyeng

8 Ny Kulturutredning 2014 i Norge Per Nyeng

10 Kultur som udviklingskraft - fra DBs store kulturkonference 2013

11 Løftestang og bylivsgeneratorGrethe Olsen

12 Godsbanen - nyt kulturlaboratorium i AarhusMartin Lundsgaard-Leth

13 Socle du Monde på Heart i HerningMartin Lundsgaard-Leth

14 Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammen. Flemming Olsen-interviewHellen Niegaard

17 Kunst og kulturoplevelser til alle børn og ungeHellen Niegaard

18 Antropologi og interaktivt design er nøgler til fremtidens bibliotekLotte Hviid Dhyrbye

19 Modelprogram for folkebibliotekerHellen Niegaard

20 BIMUBOKU - kulturoase i ThistedKaren Louise Erichsen og Vibeke Lose

22 Centre Pompidou i Paris udfordres!Dorte Skot-Hansen

24 Elektronisk publicering og ophavsrettens hårde kendsgerningerHarald von Hielmcrone

26 EBLIDA - Oplysningskampagne om e-bøgerVagn Ytte Larsen

27 EBLIDA i arbejdstøjetLone Knakkergaard

28 Biblioteket og Kommunalvalg 2013

28 Ny sommerlæsningskampagne fra Ordet Fanger

29 Google-maps på Hjørring Bibliotek

29 Læringsdage 2013: Bibliotekerne viser vejen

30 Enquete: Skal en kommune have en biblioteksleder?

32 Danskernes Digitale Bibliotek går i dialogKOMBIT: valg af leverandør lige på trapperneDen sidste Biblioteksvejviser

33 Biblioteket, sted for samtaleJytte Bræmer

34 Digital hjælp til virksomhederKjersti Lunde og John Nørskov Hansen

35 Klassikerdagen 2013: Søren Kierkegaard

INDHOLD

Kulturen er den ilt, der får kommunen til at hænge sammen, fastslår Flemming Olsen, formand for Børne- og Kultur-

chefforeningen, gå ikke glip af det store interview. Styrk den kulturelle grundmur og stop kommunal nedprioritering

af folkebibliotekerne. Norge har fået en stor kulturudredning, og øjensynligt er et e-bogsforlig også i sigte her, skri-

ver Per Nyeng. Bladet slutter et halvår med heftig e-bogsdebat med en artikel om forsøget med eBib.dk, eReolens

udfordrer, som bibliotekerne nu indleder. Mens Harald von Hielmcrone minder sektoren om, at vejen til indflydelse

på ophavsretten i EU kræver, at man engagerer sig.

Sommerferien står for døren, men først skal bibliotekerne til Bornholm og debattere på Folkemødet.

Danmarks Biblioteker ønsker læserne en dejlig og solrig sommer!

Tag på virtuelt biblioteksbesøg i Hjørring 29

Stor talelyst på DBs Kulturkonference i Odense 10-13

KULTURMINISTERMARIANNE JELVEDOM BIBLIOTEKET, GODE BØGER,

SOMMERLÆSNING OG E-BØGER

BIBLIOTEKET EREN GULDGRUBEPå Folkemødet midt i juni kan man møde landets radikale kultur-

minister, Marianne Jelved. Som omtalt her i Danmarks Biblioteker

nr. 2, har ministeren fokus på og ønsker at skabe ‘en nation af læ-

sere’.

Hvorfor er skønlitteraturen noget af det bedste, vi har, og hvorfor

skal hele Danmark læse? Det taler Marianne Jelved om fredag den

14. juni fra kl. 16 i Kulturstyrelsens telt i Allinge. Bladet har i den

anledning bedt kulturministeren deltage i vores enquete ‘Bibliote-

ket & mig’.

‘PRØV ET LIVLIGT LIV MED BØGER. DET ER HELT GRATIS.’

Sådan kunne et biblioteksmotto lyde, mener Marianne Jelved.

Kulturministeren opfatter sig selv som lidt af en læsehest. Her for-

tæller hun læserne om sit møde med biblioteket, hvad hun læser

lige nu, om bøger der har betydet noget særligt for hende – og en-

delig giver kulturministeren læserne og Danmarks Biblioteksfore-

nings medlemmer et par gode tips til læsning i sommerlandet.

God læselyst!

Hellen Niegaard

4

Hvornår kom du første gang på folkebiblioteket, og hvad betyder biblioteket for dig? Da jeg kom i skole, fulgte biblioteket med. Først i form af skole-biblioteket. Jeg var ikke ret gammel, før jeg blev bogopsætter.God måde at lære biblioteket at kende på. Senere kørte jeg påcykel til det kommunale bibliotek. Det er en guldgrube at haveet bibliotek i sin kommune. Også i sommerhuskommunen. Derkommer vi meget med børnebørnene i sommerferien.

Hvad læser du lige nu? Jeg læser Brun mands byrde af Hassan Preisler. Jeg har lige fåetden – af forfatteren og med en hilsen. Det er jeg særligt glad for,når nogen tænker på mig med en bog. Jeg er glad for bøger, ogvi har rigtig mange både skønlitterære og fagbøger. Der liggerbøger alle vegne, som jeg er i gang med. Jeg interesserer mig me-get for historie og politisk udvikling, kulturudvikling og sam-fundsudvikling og forskning om det. Der er mange biografierimellem og kunstbøger af mange slags, herunder også om arki-tektur. I kulturministeriet er vi ved at udforme en ny arkitektur-politik i dialog med interessenterne. Den proces kan jeg godt li-de.

Har du mon et forslag til et biblioteksmotto, der kunne opmuntre andre til at læse mere? “Prøv et livligt liv med bøger. Det er helt gratis.”

Nævn to-tre skønlitterære bøger, der har/har haft stor betydning for dig?Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Den bog er jeg slet ik-ke færdig med. Den har en meget speciel komposition, så jeg ernødt til at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete. Hvad gjor-de hovedpersonen – den danske præst og missionær Morten – ivirkeligheden ved sin grønlandske kone. Det er en meget fasci-nerende bog, som jeg har læst flere gange. Så er der Herman Bangs Tine. Den har f.eks. et kapitel 2, der erden mest raffinerede satire over tidens overklasse lige før stor-men på Dannevirke i 1864. Herman Bang er en af mine ynd-lingsforfattere. Han kan trylle med sproget. Han fornyede litte-raturen og journalistikken. Alle bør læse Herman Bang. Astrid Linngrens Emil-bøger har jeg haft stor glæde af både i for-hold til egne børn og børnebørn, og så alle mine elever. Det erforbilledlige bøger, fordi forfatteren tager Emil alvorlig samtidigmed, at hun er kærlig over for de voksne. I øvrigt udgives der etfantastisk udvalg af børnebøger. Der er meget at komme efter tilhøjtlæsning for børn i alle aldre. Det er en meget tæt relation atsidde med børn ind til sig og være fælles om oplevelsen af enbog.

Er du gået i gang med e-bøger?Nej, jeg har det bedst med den fysiske bog, og jeg bliver træt aftekster på en skærm. Beklager. De unge omkring mig siger, deter et generationsproblem. Men jeg tror ikke, vi vil undvære bø-gerne. Der er også noget rart æstetisk over en vel tilrettelagt bog.Forlagene gør sig jo oftest meget umage med det. Det betaler jeggerne for.

Sommerferien står for døren, hvad skal du læse i sommerlandet i år? Jeg har tænkt mig at tage Kunsten at gribe livet af Chad Harbachog For meget lykke af Alice Munro med på ferie.

D B - E N Q U E T E NB I B L I O T E K E T & M I G

Vi skal gøre mere for, at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Selv om der læsesflere titler, og der er flere flittige læsere, oplever vi også en vækst af ikke-læsere.

Foto

: Lar

s He

lsin

ghof

/Sca

npix

Den 7. maj kunne man i flere dagblade læse om, hvordan stortset halvdelen af danskerne nu får adgang til eBib.dk - de storeforslags alternativ til eReolen.dk, der har været i gang siden slut-ningen af 2011. Det er dog en sandhed med visse modifikatio-ner, selv om det nu er rigtigt nok, at flere danske biblioteker frajuni forventer at kunne tilbyde brugerne e-bøger fra eBib.dk.

Det drejer sig i første omgang om forskellige former for forsøgs-ordninger løbende fra omkring seks måneder og op til et år.Herefter skal e-Bib-modellen så evalueres, oplyses det. eBib-til-buddet er bortset fra et enkelt sted eller to kommet op at stå ved,at et centralbibliotek har taget initiativ til et samarbejde medeBib.dk på vegne af bibliotekerne i den pågældende CB-region.Danmarks fem regioner dækkes af seks centralbiblioteker, idet

region Syd betjenes af to centralbiblioteker – et i Vejle og et iOdense.

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen (A)hilser udviklingen velkommen. Det er vigtigt at få testet forskel-lige ebogsmodeller og -tilbud af, siger han til Politiken den 7.maj i år. Både af brugerhensyn og af økonomiske hensyn er detdog vigtigt at få udviklet et samlet e-bogstilbud på sigt, fastslårhan.

I det følgende introduceres først den model, man har valgt atanvende i Vejle Centralbibliotek, og derefter kommer en aktuelstatus for eBib.dk i de fem andre centralbibliotekers områder.

Fortsættes side 6.

BIBLIOTEKERNE ETABLERER FORSØGSORDNING MED eBib.dkEn række store forlags modtræk til eReolen.dk er lige på trapperne.

I første omgang som forsøgsordning.

5Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

Sommerens store demokratitræf vok-

ser med rekordfart. Der er lagt op til et

gigantisk diskussionsforum og 72 timer

med politik, når Bornholm for tredje

gang er vært for Folkemødet, Danmarks

politik-festival. Denne gang i dagene

13. til 16. juni i Allinge.

Inspireret af den svenske pendant Al-

medalsveckan på Gotland, afholdt si-

den 1968, er idéen bag Folkemødet

gennem uformelle samtaler, taler og

møder at styrke demokratiet og dialo-

gen på kryds og tværs af partiskel, me-

dier, borgerne, offentlige debattører og

opinionsdannere i Danmark. Sidste år

deltog omkring godt 30.000 mennesker,

en fordobling fra første møde året før. I

år ventes mellem 40.000 og 60.000. Kan

man tage deltagelsen som udtryk for

demokratiets tilstand, står det åbenbart

ikke så ringe til.

De mere end 1.000 events i årets pro-

gram omfatter aktiviteter med forenin-

ger (heraf samtlige Folketingets parti-

er), virksomheder og organisationer. På

Folkemødet.dk, en del af Bornholm Re-

gionskommune, oplyses det, at man i

år kan møde reverenter talt enhver ar-

rangørtype. Fra helt store og dybt pro-

fessionelle organisationer og virksom-

heder til små, nicheprægede og frivil-

ligt drevne foreninger. ”Det er vi meget

glade for, da det netop er en af Folke-

mødets centrale værdier, at festivalen

er for alle. Uanset størrelse og økono-

misk formåen”, siger projektleder Loui-

se Groth-Michelsen. Hun oplyser også,

at samtlige ministre i regeringen har

meldt deres ankomst. Det samme har

masser af andre politikere - fra Folketin-

get, kommunerne, regionerne og Euro-

pa Parlamentet.

Danmarks Biblioteksforening er også

med på mødet. Ikke med eget telt men

med debatindlæg ved formand Vagn

Ytte Larsen (A) og direktør Michel

Steen-Hansen. Kulturstyrelsen har sit

eget telt, det samme har Statsbibliote-

ket: Et seks meter højt tårn ved Allinge

Røgeri, hvor man også kan også møde

en række andre biblioteksaktører bl.a.

DB, Bibliotekarforbundet og Biblioteks-

chefforeningen. Her har Tænketanken

Fremtidens Biblioteker møde fredag kl.

12 om Frivillighed og velfærd. Og lør-

dag kl. 12 om Folkets bibliotek!

På gensyn – Ses vi ikke på Folkemødet,

så fortvivl ikke. Danmarks Biblioteker

giver i augustnummeret en smagsprø-

ve på udvalgte kultur- og biblioteksak-

tiviteter.

Hellen Niegaard

FOLKEMØDE2013

A K T U E LT

Foto: Folkemødet.dk

B I B L I O T E K E R N E & e B i b . d k

6

Region HovedstadenI Gentofte Centralbiblioteks ordning er der tale om aftaler mel-lem Publizon/eBib.dk og den enkelte kommune. Deltagerneskal dog godkende en række afvigelser fra standardkontraktenfor at være med i det fælles indkøbssamarbejde, organiseret vedGentofte CB. Aftalen løber et år, oplyser Thomas Angermann,vicebibliotekschef, Gentofte Bibliotekerne – Centralbibliotek forRegion Hovedstaden, der også fortæller, at man løbende vil eva-luere. Angermanns svar på spørgsmålet om, hvordan ordningen fi-nansieres, er, at centralbiblioteket laver et udlæg finansieret afCB-midler (overbygningsmidlerne), men de enkelte bibliotekerbetaler pr. enkeltlån, og Gentofte Centralbibliotek får derfor iprincippet og over tid pengene retur.

Region Sjælland – nye titler og bagkatalogRoskilde Bibliotekerne, som er centralbibliotek for regionen,forventer inden for kort tid også at tilbyde Region Sjælland ogBornholm et samarbejde omkring downlån af e-bøger fraeBib.dk. Der arbejdes på sagen, og centralbiblioteket forestillersig en aftale, der vil omfatte såvel nye titler som titler fra “bag-kataloget” på efterspørgsel, oplyser Catharina Nilsson, afsnitsle-der, Roskilde Bibliotekerne. Man er dog endnu ikke kommet sålangt, at man har kontaktet regionen, men som man ser det ligenu kunne en startdato ligge efter sommerferien, oplyses det tilDanmarks Biblioteker.

Region nordjylland – mindre forsøg undervejsRegionens centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne, har ikke p.t.planer om at gå med her og nu, men bibliotekschef Bodil Have

Forsøgsordning i Region MidtjyllandVia Herning Centralbibliotek tilbydes en eBib-ordning, en for-søgsordning med indbygget evaluering, understreger man. Herhar man siden marts været i gang med en dialog og et forbere-dende samarbejde omkring eBib.dk. Baggrunden er et ønskeom, ud over at agere paraply som centralbibliotek, også somkommune at kunne tilbyde Hernings borgere attraktive materi-aler fra de store forlag. Samtidig er ordningen etableret ud fra etønske om konstruktivt at bidrage til at finde løsninger, der givermening for både forlag, kommunernes biblioteker og deres bru-gere, siger bibliotekschef i Herning, Pernille Schaltz, til Dan-marks Biblioteker. Herning er i øvrigt med i styregruppen for eReolen.dk – og bib-liotekschefen tror på, ‘at enderne på et tidspunkt’ kan findesammen’ i ét tilbud, hvis vi alle sammen arbejder på det. Det ak-tuelle tilbud er et forsøg, der går ud på at finde den bedste frem-tidige model for alle.”

Tolv kommuners biblioteker er p.t. tilmeldt regionens nyeeBib.dk-lånesamarbejde: Favrskov, Hedensted, Holstebro, Hor-sens, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skander-borg, Skive og Herning. Om selve ordningen oplyser Herningskommunikationschef Mikael Graaberg, at Herning som central-bibliotek med Kulturstyrelsens accept køber ebib-licenser for endel af CB-midlerne (der købes i princippet adgang til en titel ogfire klik pr. titel ad gangen). Man indkøber dog ikke titler over100 kroner, så en max-pris vil svare til 25 kroner pr styk. HerningBibliotekerne lægger som centralbibliotek i første omgang dogkun ud, for herefter at afregne med det enkelte folkebibliotek forkonkret brug.

VEJLE CENTRALBIBLIOTEK SIKRERADGANG OG KVALITET

STATUS FOR DE FEM ØVRIGE CENTRALBIBLIOTEKER

Ni kommuners bibliotekslånere, inkl. Vejles, vil nu få ad-gang til et udvalg af det samlede eBib-katalog, udvalgtaf Vejle Centralbibliotek. Centralbiblioteket er det ene-

ste bibliotek, der foretager materialevalg og indkøb. Øvrige bib-lioteker kan ikke foretage indkøb. Der vælges ud fra kvalitativeovervejelser, dog indkøbes ikke titler, der koster mere end 130kroner. Man forventer således ikke at give adgang til alleeBib.dk’s 5.000 titler. Mange af de tilbudte titler er slet ikke rele-vante for os, mener Vejles bibliotekschef Lone Knakkergaard. De deltagende folkebiblioteker i dette samarbejde er i skrivendestund: Billund, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Middelfart, Tønder,Vejen, Aabenraa og Vejle.

FinansieringenOm eBib-aftalens finansiering oplyser Lone Knakkergaard, atden primært finansieres via kommunale midler. Hver kommu-ne byder som udgangspunkt ind med 35.000 og Vejle med100.000 kroner og dertil kommer 75.000 kroner fra CB-midlerneefter aftale med Kulturstyrelsen. CB-midler er de såkaldte over-bygningspenge, Vejle Kommunes bibliotek modtager for at kun-

ne varetage centralbiblioteksopgaven. Der afregnes efter for-brug fra de enkelte kommuner. Det vil sige, at Vejle lægger ud oghar etableret en ‘mellemregningskonto’. “Hver kommune harindgået aftale med Publizon/eBib”, fortæller bibliotekschefen,“Og vi indgår en tillægsaftale med Publizon og ebib.dk, der be-skriver vores forsøg. Vi forventer et forsøg på seks måneder, menslår økonomien ikke til, har vi mulighed for at droppe købet afflere licenser.” Publizon er i øvrigt distributør ikke alene foreBib.dk men også for eReolen.dk.

Evaluering og fremtidDe samlede erfaringer og data skal bruges i evaluering afeBib.dk. Til Danmarks Biblioteker oplyser Lone Knakkergaard,at man løbende følger projektet og i august vurderer, om detskal forlænges. Følgende parametre evalueres: Økonomi og re-sourser, Teknik, Brugertilfredshed og Materialevalg.“Vi ønsker med dette tilbud at signalere villighed til at prøve for-skellige modeller. Men vi håber”, pointerer bibliotekschefen ilighed med Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn YtteLarsen, “at der kommer én samlet løsning i fremtiden.”

og mediechef Kirsten Boelt oplyser, at man sammen med bibli-otekscheferne i regionen beslutter sig efter sommeren. Alleredenu laver tre biblioteker i regionen – Vesthimmerland, Mariager-fjord og Thisted - i fællesskab et forsøg, som man følger.

Også Odense centralbibliotek bakker opCentralbiblioteket har, i samråd med de øvrige fynske bibliote-ker, besluttet, at teste den model som Gentofte er ved at indgåaftale om – alternativt den model, som Vejle anvender, fortællercentralbibliotekets bibliotekschef, Kent Skov Andreasen, til bla-det. “Det kommer an på prissætning m.v. Vi har endnu ikke ind-gået aftale med Publizon om eBib.dk, men følger udviklingentæt og hopper på, når vi har vurderet mulighederne”, slutterhan. Han siger også, at centralbibliotekerne imellem sig har aftalt, atman samlet set som centralbiblioteker vil ‘afteste’ eBib.dk-mo-dellen og indsamle erfaringerne og publicere dem på central-bibliotek.dk. Der er dog ikke aftalt en nærmere tidsplan ved re-daktionens afslutning.

København og Aarhus m.flBiblioteksbrugerne i andre af landets kommuner bl.a. i de tostørste kommuner vil ikke kunne bruge eBib.dk, men vil fortsathave adgang til eReolen.dk. Bibliotekschef Jakob Heide Petersen,også formand for eReolen.dk, forklarer til Berlingske den 7. maj

‘at det både skyldes økonomiske rammer og begrænsningermen også, at eBib.dk ikke er den optimale løsning’. Han udtryk-ker dog samtidig håb om, at biblioteker og forlag, også de heltstore som står bag eBib.dk, vil kunne komme overens om enebogs-udlånsordning, som kan stille alle parter tilfreds og håberpå en genåbning af de afbrudte forhandlinger parterne imellem.Se bl.a. ‘DB om klik og licens’ s. 13 i Danmarks Biblioteker nr. 12013.

Hellen Niegaard

I slutningen af maj trak iværksætteren og millionæren Mor-

ten Strunge masser af overskrifter i diverse aviser. Den 29.

maj offentliggjorde Strunge sin plan for en ny e-bogstjene-

ste ved navn Mobifo.com. En ny online tjeneste, hvor man

ved at købe et streaming-abonnement får adgang til alle de

e-bøger, som de tilmeldte forlag udgiver. I stil med hvad

man har i dag med Netflix.dk, hvor man abonnerer på film

og tv-serier. Hermed er der kommet andre spillere på banen

end udgiverne selv, og vejen synes banet for et mere folke-

ligt gennembrud for e-bogssalg og for et stærkere marked

for e-bøger.

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen er

ikke bekymret, men er overbevist om, at flere e-bogstjene-

ster vil føre til øget konkurrence og derfor billigere e-bøger

til gavn for borgerne på et marked, som ellers er præget af

monopollignende tilstande.

"Markedet for e-bøger er helt nyt, og det udgør i øjeblikket

under 5 % af bogmarkedet i Danmark. I Danmarks Biblioteks-

forening ser vi derfor frem til at afprøve flere forskellige mo-

deller for at tilgå digitale bøger. Modellerne er med til at øge

befolkningens bevidsthed om og muligheder for at benytte

de nye digitale materialer, hvilket jo er en af bibliotekernes

opgaver", siger Vagn Ytte Larsen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, fremholder Vagn Ytte Lar-

sen, at huske på, at bibliotekerne ikke skal være en konkur-


rent til forlagenes salg af bøger. Bibliotekernes tilbud skal

sikre en demokratisk balance, så borgerne har adgang til de

e-bøger, der er udgivet. Eller til information, de ellers ikke

kan få. Så alle, også borgere der ikke har råd til at købe sig

adgang til de mange nye digitale muligheder, har en chance

for at følge med digitalt. Med 100 kroner om måneden til

Spotify, 100 koner til Netflix og/eller 100 kroner til Mobifo

løber e-forbruget hurtigt op i en almindelig husholdning.

Hvilket i øvrigt skal sammenholdes med, at flere danske avi-

ser er begyndt at indføre betaling for online-nyheder. Det

kan let gå hen at blive rigtig dyrt for borgerne med de for-

skellige nye typer af e-udgifter i tillæg til dét, det i sig selv

koster at være online. Nogle vil uden tvivl være afskåret fra

fremtidig adgang til disse tjenester.

"Derfor håber vi i DB, at de mange forskellige forsøg, som

finder sted i øjeblikket, vil bidrage til, at vi i fællesskab kan

finde fremtidige løsninger. Modeller, som både tilgodeser

det kommercielle marked, og som samtidig respekterer den

lange og gode danske tradition for folkeoplysning og dan-

nelse gennem den frie adgang til information og viden, som

bibliotekerne i mere end hundrede år har været garant for”,

slutter Vagn Ytte Larsen

/HN

Bibliotekerne hilser Mobifo.com og øget konkurrence

på e-bogsmarkedet velkommen

E - B Ø G E R

E - B O G S P O L I T I K

8

Inordiske bibliotekskredse har det ofteundret, at folkebibliotekerne i et såvelstående samfund som det norske,

hvad økonomi angår, halter betragteligtefter, ikke bare Danmark og Finland, menogså Sverige. At de norske folkebibliote-ker – det eneste ikke-kommercielle mø-dested, der benyttes på tværs af etniske,uddannelsesmæssige, sociale, kulturelleog aldersmæssige forskelle – ikke bare haralt for begrænsede ressourcer i forhold tilden rolle, biblioteksloven tilskriver dem,men i de senere år ligefrem er sat på spa-reblus, synes også at have overrasket det14 mand store udvalg bag den nye storeKulturutredning 2014 (NOU, 2013:4), derforelå i begyndelsen af marts i år.

Den store budgettaberDet såkaldte Engerudvalg – opkaldt efterudvalgsformanden Anne Enger, fylkes-mann (amtmand) i Østfold, Rygge, finderligefrem denne nedprioritering af folke-bibliotekerne så bekymrende, at det i sin

NORSK E-BOGSFORLIG I SIGTEsom begge parter mener at kunne levemed. Afgørende for det er især et udspilfra forlæggerforeningen, som imødekom-mer bibliotekssidens krav om, at det skalvære muligt for to eller flere biblioteker atgå sammen i såkaldte konsortier, der kankøbe e-bøger til en fælles samling. Hvilketi praksis bl.a. vil betyde, at også små bib-lioteker får mulighed for at udlåne andetog mere end de mest populære og efter-spurgte e-bogstitler. Forlæggerforeningens nye udspil rum-mer dog den begrænsning, at konsortier,der dækker områder op til 150.000 ind-byggere, skal købe sig adgang til mindst 2eks. af en titel, over 150.000 indbyggeremindst 3 eks., over 400.000 indbyggeremindst 5 eks. o.s.v. Begrænsende er tilli-ge, at bibliotekerne ikke får ejendomsrettil e-bøgerne. De må nøjes med at lejedem.Til gengæld er den ‘danske model’, somden kommer til udtryk i ebib.dk (fornyel-se af en e-bogslicens efter bare 4 udlån),og som også har spøgt i forhandlingerne,til stor lettelse for biblioteksverdenen ta-get af bordet.

NBF: Lad os komme i gangI Norsk Bibliotekforening er glæden over,at forlæggersiden i konsortiespørgmålethar bevæget sig, så stor, at foreningen ihovedtræk finder en aftale efter oven-stående mønster acceptabel. Hensigtener, at aftalen skal gælde til udgangen af2015. Med mulighed for fortsættelse oggenforhandling. NBF vil som sit overordnede, langsigtedemål fastholde sine “6 prinsipper for inn-kjøp og utlån av e-bøker i folkebibliote-ker” (pendant til Danmarks Biblioteksfor-enings principper for bibliotekernes digi-tale formidling). Men, som NBF’s leder(formand) Ingeborg Rygh Hjorthen i enkommentar siger: “Det er vigtigt at kom-me i gang, og også for os er det vigtigt, atfå det her afprøvet og evalueret”.

PER NYENG

Iformålsparagraffen til det forslag tilen ny folkebibliotekslov, som dennorske kulturminister Hadia Tajik

fremsatte overfor Stortinget i begyndel-sen af maj i år, præciseres det, at folke-bibliotekerne skal drive aktiv formidlingog fungere som et uafhængigt mødestedog en arena for offentlig samtale og de-bat. Samtidig tilpasses den siden 1985 ek-sisterende formålsparagraf den nye digi-tale virkelighed.I mange kommuner gør det sidste dognæppe nogen sommer, hvis det er op tilde lokale kommunalpolitikere alene atanslå takten. Skal udviklingen af en digi-tal infrastruktur og e-bogsudlån fra folke-bibliotekerne for alvor fremmes over enbred kam, må også det statslige engage-ment øges og Kulturdepartementet stær-kere ind i billedet. Lige det er da også,hvad der kraftigt understreges i den storeKulturutredning (NOU, 2013:4), som detaf regeringen nedsatte Engerudvalg afle-verede godt en månedstid før biblioteks-lovforslagets fremkomst.

Opsang til KulturministerietKulturdepartementets ambitionsniveaupå dette område har hidtil været alt forlavt, hedder det her. Ministeriet må frem-over påtage sig et større ansvar for, at ud-viklingen fremskyndes og digitale fælles-løsninger findes, herunder at rettigheds-spørgsmålene afklares. Engerudvalgetopfordrer i denne forbindelse Nasjonal-biblioteket til i samarbejde med KS, denorske kommuners landsforening, og an-dre aktører på biblioteks- og litteratur-området at få fjernet, hvad der måttevære af forhindringer for en sådan mo-dernisering af bibliotekstilbuddet.

Konsortiemodel accepteresI øvrigt tyder meget på, at de sidste måne-ders stillingskrig mellem biblioteksverde-nen og Den Norske Forleggerforening ombibliotekernes e-bogsudlån nu bringes tilophør – i det mindste frem til udgangen af2015 – til fordel for en forretningsmodel,

PÅ KULTUStyrk den kulturelle grundmur.

der som mål har demokrati, re

Stop den kommunale nedprior

forhold til eventkulturen. Løft

der hovedbudskabet i den stor

valg, nedsat af den norske reg

afleverede.

Kulturutredningen er illustreret af Arne Nøst, grafiker,maler og musiker. Samt chef for Rogaland Teater,Stavanger og tillige medlem af Engerudvalget.


K U LT U R P O L I T I K

slutbetænkning opfordrer Kulturministe-riet til at overveje en øremærkning i enbegrænset periode af de statslige midlertil folkebibliotekerne i stedet for at ladedem indgå i bloktilskuddet.

Bemærkelsesværdigt i denne sammen-hæng er, at den skrantende biblioteks-økonomi ingenlunde skyldes besparelserpå hverken den statslige eller kommuna-le kulturøkonomi som sådan. Siden 2005er de statslige kulturbevillinger faktiskblevet fordoblet – fra 5 milliarder kr. i2005 til 9,95 milliarder (eller 0,96% afstatsbudgettet) i 2013. Regeringens mål-sætning om, at 1% af statsbudgettet in-den 2014 skal gå til kulturformål synes så-ledes at holde.

Også de kommunale kulturbevillinger er ide senere år vokset markant. I det storeog hele er de øgede kommunale kultur-kroner dog gået udenom de fleste folke-biblioteker. De har været den store bud-gettaber i kampen om at få del i kommu-nernes kulturbevillinger, konstaterer Kul-turutredningen. Mens biblioteksandelenaf kommunernes netto driftsudgifter tilkulturformål i 2001 udgjorde 20,2%, varden i 2010 skrumpet ind til 14,7%. Denandel af den kommunale kulturøkonomi,som f.eks. idrætten råder over, er i sammeperiode steget fra 26,8% til 30,2%.

Generelt gælder, fremholder Engerudval-get, at væsentlige dele af det udvalget kal-der den kulturelle grundmur – funda-mentet – har tabt kampen om pengenelokalt og er blevet forsømt til fordel formere eventprægede kulturaktiviteter og -tilbud.

IndsatsområderAf initiativer og reformer, som kan retteop på dette misforhold, nævner den nor-ske Kulturutredning bl..a. en opgraderingaf biblioteksfilialerne, så de bedre kan ud-fylde rollen som formidlings- og møde-steder. “Det fysiske biblioteksrum har envigtig samfundsmæssig betydning, og detkan ikke erstattes af internetbaserede ud-lånsordninger, uden at centrale funktio-ner ved bibliotekerne går tabt, og lo-kalsamfundet mister en afgørende arenafor kompetenceudvikling og formidling”,hedder det.Endvidere efterlyser Engerudvalget enklarere rolle- og arbejdsfordeling mellemNasjonalbiblioteket, fylkesbibliotekerne(centralbibliotekerne) og de kommunalefolkebiblioteker. At udviklingen af en di-gital infrastruktur og etablering af e-bogs-udlån fremskyndes. Og at Kulturdeparte-mentet tillægges større samordnings-myndighed, bl.a. når det gælder samspil-let mellem folke- og skolebiblioteker. En-delig foreslår udvalget, at de statslige ud-viklingsmidler til folkebibliotekerne øgeskraftigt, og at fylkesbibliotekerne fremo-ver får større indflydelse på midlernesfordeling. I dag forvaltes de af Nasjonal-biblioteket alene.

Krudt og inspirationMed integritet, nuanceret, kritisk kon-struktivt og klar i mælet og med en solidtforankret tro på, at en opretholdelse ogstyrkelse af den kulturelle infrastruktur eren vigtig forudsætning for et levende oglevedygtigt demokrati, fører den norskekulturutredning os også ud i alle andredele og hjørner af det kulturelle landskab. Betænkningen opridser kort den offentli-ge kulturpolitik siden 1814 – det år Norgeløsrev sig fra Danmark og fik sin førstegrundlov. Formentlig den i demokratiskhenseende og m.h.t. menneskerettighe-der mest progressive for sin tid. Men ho-vedvægten lægges på udviklingen siden2005. Den offentlige kulturøkonomi kort-lægges, reformer og initiativer, herunderde mange støtteforanstaltninger og desærlige norske indkøbsordninger for litte-ratur, analyseres og vurderes, og forslag

REL RUNDREJSE I NORGE Stå vagt om en kulturpolitik,

tfærdighed og mangfoldighed.

itering af folkebibliotekerne i

det lokale kulturliv. Sådan ly-

e Kulturutredning, som et ud-

ering for to år siden, for nylig

Kultur er for mangeafkobling: en bog eller film man underholdes

af. Men kultur er først og frem-mest tilkobling: til samfundet, historien, andre menneskershverdag eller fantasien. Kultur er at investere i enkeltindividet,samfundet og demokratiet.

Sagt af den norske kulturminister Hadia Tajik, i Dagbladets kronik,

6. marts 2013

“

til nye stilles. Og nok fokuseres der på kul-turen som en samfundsskabende og -for-andrende kraft og et afgørende grundlagfor demokrati, socialt fællesskab og øko-nomisk vækst. Men at kunsten og kultu-ren også i sig selv har en egenværdi, un-derstreges ligeledes klart.

Så ikke blot for norske, også for danskekulturpolitikere og ledere og medarbej-dere i kultur- og bibliotekssektoren, erder idéer, inspiration, argumenter og am-munition at hente i det norske udspil.

PER NYENG

Hent Kulturutredningen 2014 på www.regjeringen.no - NOU-er.

derfor også om ’partnerskaber’. “Partnerskaber kan tænkes,skabes og bruges på mange måder – som programmet her ogsåviser. For eksempel - når en kommune, her Odense, indtænkeret bibliotek eller andre kulturaktiviteter som udviklingselementi nye bymiljøer. Når man i et nyt byområde som Godsbanen iAarhus etablerer et produktionsmiljø ved at sammenkoble for-skellige kunstarter og aktivitetsmuligheder for ikke-professio-nelle. Eller når man som museet Heart i Herning giver sig til atarbejde med lokale virksomheder for at lave noget nyt – og nårman giver sig til at arbejde på tværs af kendte strukturer, somman gør i Sønderborg og regionen der”, sagde Malene Carmel.”Meget af programmet drejer sig på den ene eller den andenmåde også om, hvad byrum kan. Derfor har vi bedt Birgitte Bun-desen Svarre, specialist i offentlige byrum fra Gehl Arkitekter –internationale eksperter på feltet, om at komme og fortælle osmere om den sag”, sluttede hun. Derefter gik det over stok ogsten med oplæggene og med indlæg og mere principielle kom-mentarer fra salen.

Ingen DB Kulturkonference uden et medrivendekunstnerisk indslag. Odense Kommune og Biblio-tek inviterede på et meget veloplagt musikindslagleveret af den talentfulde unge sangerinde JullieHjetland og den kendte og prisvindende saxofonistHans Mydtskov. Begge medlemmer af den fynskegruppe Nordens Tone, hvis musik de selv beskriversom ’En folkemelodisk tone med et strejf af blidjazz’. Skøn musik.

Se oplæg og videoindslag på http://db.dk/kulturkonference2013 Se Sønderborg-indslag og interview i næste nummer.

Hellen Niegaard

For i DOK 5000, nogle charmerende og helt nye møderumi meget gamle pakhusbygninger på havnen i Odense, ud-formede konferencen tirsdag den 23. april sig dagen igen-

nem som en ivrig dialog mellem dagens vidende og engageredetalere og de mange deltagere – biblioteksfolk, forvaltningsfolk(især planlæggere) og kommunalpolitikere. Bag planlægning og gennemførelse af DBs konferencer står bib-lioteksforeningens Kulturudvalg bestående af både fagfolk ogpolitikere. Dette års konference blev afholdt i samarbejde medOdense Kommune og Bibliotek.

Med Kulturkonference 2013 havde Danmarks Biblioteksfore-nings Kulturudvalg valgt at sætte fokus på den betydning, somkulturen og kulturelementer kan have som lokal udviklingskraft- i byrummet og i bibliotekssammenhæng. Men også f.eks. i for-hold til nye partnerskaber baseret på offentligt-private aftaler.

I sin velkomst sagde Marlene Carmel, for-mand for DBs Kulturudvalg samt konser-vativ byrådspolitiker og formand for Kul-turudvalget i Helsingør Kommune, bl.a.”Vores hovedfokus i dag er Kultur som ud-viklingskraft – og som en genvej til at ska-be nye rammer og tilbud til borgerne samtattraktive rum i byen. I udvalget tror vinemlig ikke på, at kultur er flødeskum,

sådan som nogle synes at mene. For os at se, er kulturen en af deallervigtigste faktorer i forhold til at skabe inspirerende kunst-neriske og kulturelle oplevelser og nye dejlige byrum til borger-ne”. I forberedelsen af kulturkonferencerne, fortalte Malene Carmel,tager udvalget altid emner op, som har relation til DanmarksBiblioteksforenings særlige indsatsområder – i år handlede det

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 3

SOM UDVIKLINGSKRAFTK

ULT

UR

Foråret er altid en travl tid, også i år, for der sker rigtigt meget på kulturfronten –

både i kommunerne og på biblioteksområdet. Sidst i april samlede Danmarks Bibli-

oteksforenings Kulturudvalg 110 deltagere samt oplægsholdere, musikere m.fl. i

DOK 5000 til DBs store Kulturkonference, der afholdes hvert andet år. Denne gang

med temaet: ’Kultur som udviklingskraft’. Det blev en dag med masser inspiration,

masser af indspark til lokale drøftelser af udviklingsopgaver og – masser af debat

og kommentarer.

10

K U LT U R S O M U D V I K L I N G S K R A F T

Rum og rummelighedSpillerum og mellemrum, det er en af de væsentlige visi-oner for det nye hovedbiblioteksprojekt, røbede stadsbib-liotekar Kent Skov Andreasen. Essensen af biblioteket ersimpelthen rum- og rummelighed, mente han og viste enny fin lille biblioteksfilm, lavet af de fynske biblioteker.Med udgangspunkt i filosofiprofessor Vincent F. Hendriksord på DBs årsmøde om at ‘informationerne vælter udmod os, som vand fra en brandhane’ og om, at vi mereend nogensinde har brug for biblioteket som demokratiskvidensrum. I Kent Skovs optik kan man opstille ligningen:‘Indhold + formidling + rum = bibliotek = pusterum, frirum,hjerterum og trummerum, verdensrum og prøverum (innovati-on)’. Og – med et let omskrevet H. C. Andersen citat – vi satserher på ‘At lege er at leve’. Lige nu ligger projektet i By- og Kul-turudvalget og forventes p.t. at gå til byrådsdrøftelse i efteråret.Hovedbiblioteket skal understøtte kommunens nye motto ogudviklingsstrategi gennem involvering af bibliotekets brugereog af ikke-brugere. Der sker en segregering og adskillelse mel-lem de enkelte bydeles befolkningsgrupper, og den segregeringskal biblioteket også bidrage til at modvirke.

Ny metode nødvendigTror vi, at digitaliseringen og vidensamfundets IT-tekno-logi vil gøre kål på det fysiske bibliotek, kan vi godt troom. Formiddagens session afsluttedes af Birgitte Bunde-sen Svarre, Gehl Arkitekter. Hun er ikke selv arkitekt, menspecialist (Ph.D bl.a. om biblioteket som byrum) i offent-lige byrum og medforfatter til Jan Gehls helt nye bog, By-livsstudier, netop udkommet i maj. I teknologi-området par excellence, Silicon Valley i Cali-fornien, er biblioteket som fysisk sted i høj grad til stede.Biblioteket er som et af de få ‘ikke kommercielle rum’ enoase, der tiltrækker rigtig mange besøgende dagligt, fortalte Bir-gitte Svarre. Hun tog os med på en lynrejse til forskellige byer,som arkitektstuen gennem tiden har arbejdet med og kortlagt iforhold til samspillet mellem byens form og byens liv. I udvik-lingen af levende, attraktive byer og byrum drejer det sig om, atvi sætter ‘Livet først – og studier af og planlægning med menne-sker først’. Til det behøver vi en ny metode. Vi skal tænke i hel-heder og på tværs af by og kultur – og byplanudviklere, byg-ningsarkitekter og kulturfolk skal samarbejde. Ligesom de skalmed politikerne!

Grethe Olsen (F),

medlem af DBs kulturudvalg,

fmd. for Kulturudvalget i Frederikssund

Politisk og byplanmæssigt har Odense Kommune storeplaner for at forny Odense by under mottoet ‘fra stor by tildansk storby’. Dens sammensætning af bymæssig bebyg-

gelse, høje og lave huse – og de udfordringer det giver at have enjernbane, som skærer byen over, skal tackles. På havnen er mangodt i gang. Noget som en fælles rundtur under chefarkitektJannik Nyrops kyndige ledelse viste sidst på dagen. Og nu byg-ges der stier, som forbinder byen med havnen, og måske etable-res der en letbane. Den store brede gade midt i centrum ned-lægges, Thomas B. Thrigesgade nytænkes – og så skal man havenyt hovedbibliotek.

Tal byen opVi lagde ud med de politiske visioner. “Odense er ikke mere enindustriby – så vi må omdefinere os selv. Vi kan ikke vente på atkonjunkturerne vender; vi har diskuteret det nøje og tror på vi-den, tænkning, udvikling og kultur som udviklingselementer og

nyt fokus”, sagde Anders W. Berthelsen, socialde-mokratisk medlem af kommunens By- og Kultur-udvalg, der var sprunget ind for den konservativerådmand Steen Møller. “Vi skal redde byen, og by-kernen skal vokse sammen og blive en H.C. Ander-sen-bymidte! Planerne er klar, nu mangler vi barepengene”, oplyste han. Det afgørende er: “Vi skaltale vores by op og finde ud af, hvordan vi skaberbyfornyelse ved inddragelse af kulturen. Det vigti-ge for mig er dog, at der ikke må ‘gå Odense’ i pro-

cessen”, smilede Berthelsen. “Vi skal blive bedre til at se det sto-re i vores eget.”

Om drivkraft og biblioteket som bylivsgeneratorUrbaniseringen betyder verden over, at alle strømmer til byenog helst vil være der. Og dét er en drivkraftog udviklingsfaktor, som vi skal være op-mærksomme på i udviklingsprocessen,mente chefarkitekt i Odense, Jannik Ny-rop. “Men også kulturlivet og de forskelli-ge bykulturer genererer udvikling, og detskal vi benytte os af. Vækst og udviklingsker i byer, ressourcer og partnerskaberskabes af mennesker, og hvad byerne kantiltrække af social kapital”, fastslog Ny-rop. Det handler om helhedstænkning fra ikoner til hverdags-kultur og midlertidighed: “Vi roder bl.a. byen totalt op, så vi fårtomter til midlertidige events.” Jannik Nyrup er vildt inspireretaf Seattle’s berømte hovedbibliotek, tegnet af arkitekten RemKoolhaas. “Her kan man virkelig opleve, hvordan biblioteketskaber liv, byliv og kulturliv. Jeg ser biblioteket som en bylivsge-nerator.”

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 3

LØFTESTANG OG BYLIVSGENERATOROM ODENSES BYUDVIKLING MEDKULTURFOKUS - OG OM FOKUSPÅ LIVET I BYENS RUM

11

Fotos: Mette Krull

Alle kultur- og kunstprojek-ter drømmer om et godtsamarbejde med sponso-

rer fra den private sektor. Ikke ba-re som tilskud til enkeltståendeprojekter men også til vedvaren-de, gentagne forløb. Holger Reen-berg, museumsdirektør for Heart iHerning, var inciterende og intro-ducerede på elegant og morsomvis museets biennale Socle duMonde. Navngivet efter en skulp-tur, bogstavelig talt en sokkel påhovedet, der tilbage i 1961 blev tilet samarbejde mellem Herningsberømte tekstilfabrikant AageDamgaard og den italienske kon-ceptkunstner Piero Manzoni. Netop den konstellation er siden-hen blevet opskriften på koncep-tet bag Socle du Monde-bienna-len, et offentlig-privat-partner-skab, hvor en kunstner og en virk-somhed går sammen om at frem-stille et værk – oftest anderledes,grænseoverskridende og flot. Altidmed stor gennemslagskraft – ogen bevæggrund for at tage til Her-ning og se på kunst samt en vej tilat tilbyde kunst i verdensklasse påHeart (www.socledumonde.dk).

Selvironi godt for omsætningen Holger Reenberg kom til Herningsom museumsdirektør i 2000, fikidéen til partnerskabet Socle duMonde kort efter. Siden da har derværet i alt seks biennaler. Tilbage i2002 blev Socle du Monde-bien-nalens formål formuleret som ”etlaboratorium, der undersøger,hvad der sker, når kunsten og er-hvervslivet samarbejder”. Socledu Monde er et punktnedslag i tiden, som refererer til netop detøjeblik, hvor værket af samme navn blev skabt. Den første i 2002hvor blandt andre Christian Lemmerz og hans installation Spejl-æg kunne ses. Her blev beskueren inviteret til at kaste æg på etfotografi af kunstneren selv sammen med direktøren for en

ægproducent. Kendetegnende formange af værkerne har været en højgrad af selvironi. Blandt den sidste biennales sjovesteinstallationer var ”Naked Lunch” i etrum, hvor nøgne gæster uden reglerspiste frokost sammen. Der måtte ry-ges og kopuleres, hvis det faldt nogenind. Der blev røget, og der blev dyrketsex (”det ender med sex, når folk selvfår lov at bestemme”), hvilket resulte-rede i klager til Menneskerettigheds-domstolen over rygningen og et brudmed en hidtil trofast sponsor, derfandt sexscenerne uacceptable.

Om sponsorerneHolger Reenberg mener, at mangevirksomheder i Herning ser det som”et borgerligt ombud” at støtte Socledu Monde: ”Ansvarlige folks mulig-hed for at støtte kunsten og kultu-ren”. Selv så han snarere biennalensom en del af den globaliseredekunst- og underholdningsindustri. Biennalen i tal: 37 værker til samletmilliardpris, 6 biennaler til dato og alti alt 12 deltagende virksomheder tilnu.

Holger Reenbergs bud på ‘tre gud-dommelige råd’ til folk, der skal findeen sponsor lød: 1. Det er godt at kende nogen, der har

nogen penge Eller nogen, der kender nogen, der har nogen penge...Sæt dig ind i hvem du/I kender

2. Analyser virkeligheden ... og benyt enhver lejlighed til at tale med de rigtige folk om et muligt sponsorsamarbejde

3. Tal klart... og skriv direkte.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune,

medlem af DBs Kulturudvalg

K U LT U R S O M U D V I K L I N G S K R A F T

SOCLE DU MONDEKunstner + virksomhed = unikt kunstlaboratorium

i ’Danmarks nok mest amerikaniserede by’ – Herning

Holger Reenberg

12


Godsbanen fra 1921 og oprindeligt Danmarks størstegodsbane-anlæg blev nedlagt i 2000 og ved hjælp afmidler fra Realdania og Aarhus Kommune genåbnet i

2012 som kulturproduktionssted. For både professionelle ogamatører. Idéen er her at skabe rammerne for Danmarks føren-de kulturlaboratorium, der på en kvalitativ måde arbejder medudvikling af kulturelle kompetencer. Forstået helt bogstaveligt.I bygningskomplekset findes derfor alle slags arbejdsværk-stedsmuligheder, faciliteter og kulturrum, ‘Aarhus folkekøkken’,gæsteboliger, teater Katapult’s DramatiskerLab, PotemKinfilmskole og Åbne Scene, ligesom Aarhus Kommunes kulturad-ministration (tildeling af tilskud o.l.) kan findes her.

Mål – kunstneriske og bymæssigeStedets ambitioner og mål er høje. Produktion af kunst stårøverst på dagsordenen. Med alle aktører inden for og i spænd-ingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litte-ratur. Her findes derfor de bedst tænkelige vilkår for og stimule-ring til at skabe og videreudvikle egen kunst, kunstneriske ar-bejdsprocesser inkl. tværkunstneriske produktioner, ligesom vi-densdeling skal styrke den kulturelle grundforskning. Derud-over er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal under-bygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmil-jøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækst-laget kan drage nytte af det nye center.

Som om det ikke er rigeligt, er det samtidig hensigten, at pro-duktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkring-liggende byområder som et ‘livgivende omdrejningspunkt’ ogsom pulsen i dette nye byrum. Men også i forhold til de om-kringliggende banearealer. Lige nu gødes grunden for virkelig-gørelsen af vision om, at godsbanearealet mod syd udvikler sig

hen imod det centrale Aarhus, i en kulturzone i halvmåneform,som spænder fra rådhuset og ARoS – over det gamle godsbane-areal – til Den gamle By.

Organisering og effektGodsbanens organisationsmodel og måden beslutningsproces-serne foregår på er udpræget brugerinvolverende og udvikletgennem en længere proces. Diversitet er afsættet, og mangestemmer bliver derfor hørt; man samarbejder bl.a. med 20 orga-nisationer og har p.t. omkring 10.000 Facebook-tilhængere.Forventningerne til stedets effekt er ikke mindre. Godsbanen vilresultere i en mere innovativ lokal kunst- og kulturproduktion,fortsat udvikling af kulturelle kompetencer og af kvaliteten ikunst- og kulturmiljøet i byen. For kunstens ‘egen skyld’ menbestemt også så flere og nye brugere af kultur tiltrækkes til byen,og så Aarhus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrerstyrkes - nationalt som internationalt. P.t. omsætter Godsbanenfor 50 millioner kroner årligt, oplyste en meget engageret KimBisgaard. Selv om det fik enkelte til at spjætte i stolene og satte yderligereskub i indlæggene, så kunne knap nogen tilstedeværende kul-turpolitiker eller medarbejder i kultursektoren egentlig være ue-nig med Kim Bisgaard, projektleder for Godsbanen i Aarhus,som om dagens tema ‘Kulturen som udviklingskraft’ fandt, atdet ikke er så relevant at tænke i som ‘økonomi som udviklings-kraft for kulturen’. Noget andet er, at hans ‘eget’ projekt Gods-banen i Aarhus på mange måder klart dokumenterede bådekonferencens tema og hans holdning.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune,

medlem af DBs Kulturudvalg

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 0 1 3

GODSBANENDet nye kulturlaboratorium i Aarhus

Et etårigt kulturproduktionscenter med store ambitioner, stor brugertil-

slutning og vilje til eksperimenter forvandler tidligere godsbaneområde og

giver ny puls til kunst på alle niveauer Kim Bisgaard

Det første drejer sig om, siger Flemming Olsen, at vi allesammen skal blive dygtigere. Den ufaglærte skal blivefaglært, den faglærte skal videreuddannes osv. Det an-

det om, at sammenhængskraften i samfundet er truet.

Hvad handler det mere præcist om?FO: Vi taler om vidensdagsordenen på flere fronter og ikkemindst i forhold til den aktuelle folkeskolereform. Den går somen rød tråd gennem alle forhold af børns udvikling. Dén udfor-dring kan ikke løses af folkeskolen, eller af universiteterne elleraf andre alene. Dén kan kun løses i et fællesskab, hvis alle parteri samfundet går sammen - fra dagtilbud og børnehaver og opef-ter – og vi medtænker det guld, der ligger i ethvert nabolag. Ikkeher mindst folkebiblioteket som en stor vidensinstitution i lo-kalsamfundet.Den anden udfordring er, at sammenhængskraften udfordres aføget polarisering og individualisering. Men også af globaliserin-gen. Nogen tager det som en positiv tilgang, mens andre blivernervøse, blokerer og lægger under for fordomme. Velstanden opgennem ‘nullerne’ har understøttet individualismen, men det erfarligt for et samfund, hvis fællesskabet krakelerer. I forhold til disse to store udfordringer skal vi som chefer for

KULTURENER DEN ILT,DER FÅRKOMMUNENTIL AT HÆNGESAMMEN

Interview med Flemming Olsen, formand for Børne- og Kultur-chefforeningen

14

For Danmark, såvel som for

Børne- og Kulturchefforeningen

(BKF), presser særligt to store

udfordringer sig på i dag, mener

Flemming Olsen, formand for BKF

siden 2011 og børne- og kultur-

direktør i Herlev Kommune,

– nemlig vidensdagsordenen

og den voksende polarisering!

“

Børne- og Kulturchefforeningen beskæftiger sig med fem hovedom-

råder: Børn og familie, Dagtilbud, Skole, Unge og Kultur & fritid – og

har 433 medlemmer. Se mere om foreningen på http://bkchefer.dk

børne-og kulturområdet forsøge at skabe de bedst mulige ram-mer, så flest mulige bliver dygtigere – og på den anden side ska-be nogle rammer, som understøtter fælleskabet i det danskesamfund.Det, der er opgaven for kommunen, for kommunalpolitikerneog os som chefer for det her område, det er at få lagt strategier,som sikrer at de forskellige institutioners muligheder understøt-ter hinanden. Det kan handle om at lave en videnstrategi for,hvordan det faglige niveau højnes, og f.eks. også for hvordanbibliotekets rolle og dets samspil med de øvrige institutionerkan tænkes ind i det. Vi skal sørge for at lægge nogle hovedspor,så vi får de prioriteringer, som er nødvendige.

Hvilken rolle mener du, at folkebiblioteket kan og skal spille i de to sammenhænge?FO: Med hensyn til vidensdagsordenen tales der direkte ind ifolkebibliotekets formålsparagraf. Biblioteket skal jo bidrage tilinformation og viden. Det understøtter ikke bare med viden oglæring, det handler i lige så høj grad om folkeoplysning, oplevel-ser og om, at man får åbnet øjnene for noget nyt og om at un-derstøtte fællesskabet.Folkebiblioteket kan noget særligt. Utallige undersøgelser viserda også, at det er alment velanskrevet i befolkningen. Som det 3.sted – ved siden af hjemmet og arbejdspladsen eller skolen –hvor vi kan komme med hver vores behov og ønsker. Her har viet fællesskab, som også kan åbne øjnene for hinanden i lo-kalsamfundet.

Et nyt bibliotek – i dialog med omverdenenI relation til ovennævnte store udfordringer pointerer Flem-ming Olsen samtidig, at vi lever i en tid, som er enormt omskif-telig. Hvilket bl.a. betyder, at det folkebibliotek, vi kender i dag,vil være et helt andet om 10 år. Bibliotekets kerne vil i hans op-tik også fremover være intakt, men de fremtidige opgaver vil istigende grad og i overensstemmelse med Kulturstyrelsens rap-port om Folkebibliotekerne i vidensamfundet blive løst inden forrapportens fire biblioteksrum: Læringsrummet, inspirations-rummet, møderummet og performancerummet – og dertil,tilføjer BKF’s formand et femte, som han finder vigtigt, nemligintegrationsrummet.

FO: Netop nu er en række biblioteker inde i en spændende for-vandlingsproces. Vi ser nye (fysiske og digitale) rum og andreprioriteringer; nogle ting nedprioriteres andre opprioriteres, og

nyt kommer til. Folkebiblioteket understøtter både innovationog empowerment, så de, der kommer i det, kan blive kompe-tente medborgere. Det er for mig at se noget af kernen i biblio-teket.

Kan du konkretisere det?FO: Folkebiblioteket tager i stigende grad farve af lokalsamfun-det og omgivelserne, og flere biblioteker udvikler sig i forskelli-ge retninger. F.eks. ser vi en række biblioteker udvikle sig tilmedborgercentre, typisk i områder med mange sociale udfor-dringer. Det er en rigtig spændende udvikling. Vi ser også, at an-dre specialiserer sig i forhold til et særligt område, f.eks. med til-bud til især børn og unge. En spændende udvikling efter minopfattelse. Det handler om at gå i dialog med omverdenen.

Hvordan ser BKF på biblioteker og borgerservice sammen,en tendens som kommunalreformen har sat turbo på?FO: Den udvikling synes jeg ikke, man skal være bekymret for.Der er fordele i den ud over, at man er tættere på borgerne og delængere åbningstider. Borgerservice tager også farve af bibliote-kets kultur og dets muligheder som det 3. sted efter hjem og job.Her er en anden tilgang til borgerne end den, der er på et råd-hus. Det vigtige er, at de to ting har hver deres platform, og at deter tydeligt for borgerne i forhold til opgaverne.


Siden kommunalreformen har folkebiblioteksområdet væretkarakteriseret af store besparelser, og Flemming Olsen medgi-ver, at bibliotekssektoren er en af de sektorer, hvor der, som hanformulerer det, er sket den skrappeste prioritering. En udviklingsom bibliotekssektoren efter hans vurdering nok ikke er færdigmed, og som i øvrigt omfatter hele den kommunale sektor. BKF’s formand er overbevist om, at Finansministeriet vil sørgefor at tage det provenu hjem, som den fællesoffentlige digitali-sering giver i effektiviseringsgevinst, når den er oppe i fulde om-drejninger fra 2015.

Hvordan harmonerer bibliotekernes stramme budgetudvikling med, at de får nye opgaver? FO: Vi kan konstatere, at der er sket en effektivisering af biblio-tekssektoren i kølvandet på reformen. Det er langt hen af vejenlykkedes bibliotekerne at komme godt gennem den budget-mæssige udvikling. Det har handlet om at benytte sig af ny tek-nologi til bl.a. selvbetjening, det er borgerne blevet vant til påandre områder. Det giver åbenbart nogle muligheder, så bespa-relserne ikke altid er gået ud over bibliotekstilbuddet som så-dan. Det helt afgørende er at holde fast i det, som er grundlageti biblioteksdriften, at holde fast i det unikke og særlige og såtænke nye muligheder ind, bl.a. i forhold til civilsamfundet.

BUDGETTER, EFFEKTIVISERING OG MULIGHEDER I CIVILSAMFUNDET

16

Det fører os frem til den voksende brug af frivillige i kommunaltregi. Flemming Olsen fremhæver bibliotekssektoren, som en afde sektorer, der har været gode til at tage frivillige ind på noglefelter. Den udvikling, venter han også at se på andre kommuna-le serviceområder i de kommende år.

Hvordan vil BKF styre kvaliteten i servicen, når stadig flere frivillige inddrages?FO: Man kan ikke udelukke, at en frivillig yder en indsats, somikke vil være acceptabel set i forhold til, at der er offentlige mid-ler i indsatsen. Men vi forventer i foreningen, at de professio-nelle, fagfolkene, evner at indgå i en dialog med brugerne ogmed, hvad der måtte komme af frivillige, således at vi kan brugedet guld der ligger i nabolaget. Og samtidig gøre det, så det skerpå et fagligt grundlag. Ethvert fagligt system har jo en tendens tilat lukke sig om sig selv. Det er altid nemmere at forstå dem manligner frem for de andre. De nye muligheder ligger i at gå i sam-spil med nogen, der ikke ligner en selv.

Hvilke forventninger har du til skolereformen, nærmere betegnet Helhedsskolen – og ser du en rolle for folkebiblioteket i den sammenhæng?FO: Grundlæggende handler skolereformen om, at vi sikrer at:Alle børn bliver dygtigere, at vi får brudt den sociale arv, og at vifår børn, der trives i skolen og udbygget tilliden til skolen. Kigger vi 5-10 år frem, så kan vi alle være enige om, at den må-de, som børn tilegner sig viden på i skolen i dag, vil på en rækkefelter være meget, meget forandret. Fordi børnene i stor ud-strækning evner at skaffe sig digitale informationer. Det gørnødvendigvis også, at et skolebibliotek kommer til at forandresig. Dér hvor man kan sige, at der har været en berettigelse i for-hold til at tale om en slags bibliotek i folkeskolen og en andenslags væsen som folkebibliotek, har hængt sammen med, at

Hvem repræsenterer Børne- og Kulturchefforeningen idag. Er fordelingen stadig ‘flest læreruddannede’ eller erledelsen af forvaltningerne blevet overtaget af djøf’ere?

FO: I dag er kulturen og kulturområdet organisatorisk placeretforskellige steder i kommunerne. Det har så naturligvis også be-tydning for hvilken type direktør, der er ansvarlig. Det er ikkemere flertallet af landets kommuner, hvor man har den traditi-onelle børne- og kulturforvaltning med en lærer som chef,sådan som vi har det i Herlev Kommune. I dag er kulturområdetrigtigt mange steder blevet placeret sammen med Sundhed, ogrigtigt mange steder er det placeret sammen med Byplanområ-det, og en del steder er området placeret under Stab. Men uan-set placering, så er kulturen den ilt, der får kommunen til athænge sammen.

I kraft af New Public Management-ledelsesformen er der entendens til, at man i større udstrækning har direktioner, hvor di-rektørerne er generalister, man arbejder på tværs, og der erkommet flere djøf’ere. I BKF har vi sat os for at håndtere den ud-fordring ved hjælp af et netværk – Netværket for Kultur- og fri-tidschefer. Hovedparten, der sidder i det, har sådan set ikke no-get med skolen at gøre. Så på den måde kan man godt sige, atden traditionelle skoledirektør – som jo oftest var forvaltnings-chef før – ikke er det mere. Det er især sket i forbindelse medkommunalreformen, men udviklingen startede så småt tilbage islutningen af 1990’erne. Men det er vigtigt at holde fast i, at li-gegyldigt hvor kulturen og folkebiblioteket er placeret, så skaldet i dag spille sammen med hele den kommunale vifte. Jeg skalf.eks. hos mig selv i Herlev tænke på, hvordan kulturen kan un-derstøtte en erhvervs- og udviklingsstrategi.

Interviewer Hellen Niegaard

BKF OG DJØFICERING

I N T E RV I E W

skolebiblioteket har været en del af skolens didaktik og curricu-lum. Skolens medarbejdere har haft kendskab til fælles mål. Harhaft en viden om, hvordan de forskellige materialer på skolebib-lioteket kan bruges i relation til at nå undervisningens mål. Til gengæld så har folkebibliotekaren haft nogle andre kompe-tencer, som jo i høj grad er gået på, hvordan er det, jeg skaffermig information, hvordan er det, jeg redigerer min information,hvordan er det jeg transformerer massevis af information til vi-den i relation til min opgaveløsning.

Flemming Olsen er optaget af, at de kompetencer, som folke-bibliotekaren har, skal møde og være i samspil med de kompe-tencer, som findes i skolens regi. Han tror på, at skolebiblioteketkommer til at udvikle sig til en slags læringscenter for skolenmed de særlige kompetencer, som er til stede i forhold til, hvor-dan fagene udvikler sig, f.eks. naturfagsundervisningen. Menved siden af det, vil læringscentret også omfatte de funktions-teknologiske kompetencer, dvs. de biblioteksmæssige kompe-tencer.

FO: De kompetencer kan sagtens, og med fordel, varetages afbibliotekaruddannede. Således at man så at sige får skabt et mø-de mellem den bibliotekaruddannede og folkeskolelæreren,som på sigt kan blive til noget fælles tredje. Så det behøver ikkeat blive sådan, at den ene part udkonkurrerer den anden. Jegved jo også, at der er processer i gang rundt omkring i landet,hvor man tænker anvendelsen af de to faggruppers særligekompetencer ind i én samlet opgaveløsning. I virkeligheden kan den model, som den vi ser udviklet i folke-bibliotekerne med fire-fem forskellige rum, sikkert på en og an-den led også overføres til den nye skole, så der også der opståren række forskellige rum, hvor de forskellige kompetencer spil-ler ind.


Politikker for børnekultur i kommu-nerne, projekter og børnekulturkonsu-lenter talte man meget om for 5-10 år si-den. I dag er fokus på børnekultur i drift,forklarer BKF-formand Flemming Olsen.At børnekulturen implementeres dér,hvor børnene er – i daginstitutionen, idagtilbuddet og på skoleområdet og pådet børnesociale område. Han siger: “Vihar i BKF et særligt ansvar at tænke i,hvordan kan kunstneriske oplevelser ogkulturelle tilbud når ud til alle børn.”

Et par gode eksempler findes i kommu-nen, hvor Flemming Olsen selv er børne-og kulturdirektør: “Vi lægger i Herlev storvægt på, at børn møder kultur i skolenmed en særlig ‘børnekulturel rygsæk’; op-rindeligt et projekt, men nu en fast del afdriften. Børn kan lære på mange forskelli-ge måder og rygsækken sikrer, at de ople-ver kunst i forskellige kulturinstitutionersrammer. Børnene møder en musiker pået klassetrin, en kunstner på et andet. Deser teater i medborgerhuset, ligesom deogså møder dansere. På biblioteket mø-der de en forfatter og skriver sammenmed vedkommende i en hel uge. Det erefter Flemming Olsens opfattelse en rigtigmåde at sikre, at alle børn, ikke kun demfra mere velbjærgede familier, der er flit-tige kulturbrugere, møder kunst og kul-tur. Han fortæller også, at: “Herlev arbejderpå at sikre at alle børn møder bøger. Detsker i børnehavebiblioteker i boligområ-der, hvor måske ikke alle har råd til at

købe bøger. Vi ønsker at alle børn fårlæseoplevelser, også som led i sprog-læring. Det er en spændende udfordringog vi er ikke færdige med den. Det villevære fint, hvis der blev afsat nogle fleresatsmidler på det her område de kom-mende år.

Denne type af aktiviteter vil foreningenogså overveje fremover i forhold til, hvor-dan man eventuelt kan erstatte nogle afde sociale tilbud, som gives til børn ogunge i udsatte familier. Ligesom Flem-ming Olsen finder, at det er oplagt at ind-drage sådanne tilbud i skolen i relation tilfolkeskolereformen og intentionerne bagden; denne er i skrivende stund er undersidste behandling.

Unge-kultur er langt fra bare skaterba-ner eller ungdomshuse. Men unges kul-tur opstår dér, hvor unge selv laver aktivi-teter, påpeger Flemming Olsen videre.Her er udfordringen bl.a. at skabe attrak-tive unge aktiviteter og rum i biblioteket.Herlev har lavet et kulturtilbud på hoved-biblioteket for unge mellem 15-30 år iHerlev og omegn: 2730 Demoteket. Herkan alle unge udstille og udlåne egne dig-te og demobånd, malerier, film og street-art-bøger... Og her kan man låne andres,opholde sig, arbejde og mødes med hin-anden. Det sker i vores biblioteksrum – étstort rum – og det kan da være noget af enudfordring både for de unge selv, for an-dre brugergrupper og for vores bibliote-karer. Her handler det om at have is i ma-

ven og turde de unge og deres virkelighedi relation til at få ny indsigt og viden påderes præmisser.

Et andet sted, bibliotekerne sammenmed lokale unge kunne tage fat, er kom-munalvalget. En undersøgelse fra You-Gov, lavet for Momentum (KL’s Nyheds-blad), viser nemlig, at unge gider ikke po-litik. For at det skal give mening, efterFlemming Olsens vurdering, skal dervære en række sessioner op til valget,hvor unge selv byder ind som udgangs-punkt. Så man som ung oplever, at det jegselv foretager mig, gør en forskel; det eroplæring i medborgerskab.

Elementer i en kommunal videnstrategiAktiviteter af denne art kunne meget velindgå i arbejdet med en kommunal vi-denstrategi. I dag er det kun, menerFlemming Olsen, et fåtal af landets kom-muner der har en samlet politik på vi-densområdet. Men instrumentet kanvære et vigtigt redskab lokalt, når det gæl-der om at finde alle veje til ny viden og tilat bruge den – f.eks. i iværksætter sam-menhænge og lignende. Han forklarer: “Du skaffer dig viden på tomåder. Den ene måde er den traditionel-le gennem videnskab, hvor viden byggesoven på viden, og der skabes ny viden. Såer der den anden. Noget man ikke forstår,ikke rigtigt begriber. Det er der, hvor kun-sten kan komme ind og udtrykke noglefølelser, nogle stemninger, nogle fornem-melser, som giver anledning til samtaler –og som gør dig klogere. Dét, det handlerom i en overordnet videnspolitik eller -strategi, er, at vi har brug for begge dele.Vi har brug for det rationelt tænkende, ogvi har brug for det kunstnerisk skabende.

/HN

ALLE BØRN OG UNGE SKAL MØDE KUNST OG KULTUROPLEVELSER

‘Rebskoven’ i 2730 Demoteket

K O M M U N A L P O L I T I K

“

T Æ N K E TA N K E N

18

Ballerup Bibliotek skal vende vrangen ud og facaden ændres ra-dikalt i fremtiden, hvis biblioteket skal appellere til flere. Alt detder foregår inde bag murene skal også være udenpå. Det skalskabe liv, få borgerne til at stoppe op og interagere med biblio-teket uden for det fysiske rum. Teknologier som Augmented re-ality og interaktive skærme skaber liv gennem lyd, lys, billederog auresmer (animationer, video, 3D-modeller o.l. langt indover en fælles billedplatform) og være med til, at de unge fårøjnene op for biblioteket. I alle tilfælde hvis Ballerup Bibliotekvælger at følge et af de mange spændende og innovative kon-cepter, som studerende fra antropologi og interaktivt designpræsenterede på en workshop på Journalist- og Mediehøjskolenfredag den 17. maj.At vende vrangen ud var blot et ud af mange idékoncepter oganbefalinger til Fremtidens Bibliotek, som kom ud af et nyt sam-arbejde mellem Tænketanken Fremtidens Biblioteker,DMJX/Interaktivt Design og KU/antro-pologi.

Unge øjne 50 studerende fra 4. semester fra hhv. an-tropologi og interaktionsdesign fordeltpå otte hold blev sluppet løs på fire bibli-oteker i Slagelse, Næstved, Roskilde ogBallerup for at udvikle koncepter tilFremtidens Bibliotek med særligt fokuspå brugerne. Det tændte virkelig de stu-derende, der for første gang arbejdedesammen på tværs af de to studieretnin-ger. Og der skete virkelig noget. Fra an-tropologernes feltstudier, observationer, interviews med bruge-re og ikke-brugere på gågaden og i centeret til interviews og fo-kusgrupper med personalet. Og fra simple observationer til in-teraktionsdesignerens omsætning i teknologi og koncepter.

Resultaterne var mangfoldige og alsidige, men særligt interes-sant var, at her havde vi 50 par unge øjne, der kiggede på biblio-tekernes udfordringer og kom med fremtidige løsninger tilfremtidens brugere – dem selv. Og alle de studerende havdesamme oplevelse – “der sker så meget på biblioteket, vi aner ba-re ikke, at det eksisterer”. Så bibliotekerne skal i første omgangganske enkelt bedre ud over rampen – med de mindre kendte ognyere tilbud. Vinderprojektet fra Slagelse Bibliotek kom med bud på det hel-støbte bibliotek, der både rummer den digitale indfødte Peterog den digitale ‘newcomer’ Ulla. Men biblioteket skal tilpassesPeters behov, for biblioteket har et ansvar for, at den digitalise-rede viden bliver tilgængeligt – dog uden at glemme Ulla. Grup-pen præsenterede ny visuel identitet og bud på sammentænk-ning af det fysiske og digitale bibliotek, hvor materialet var i fo-kus og ikke formen. Se præsentationerne på www.db.dk/Tæn-

ketanken.

Mere af den slags, takFor at forme Fremtidens Bibliotekerskal vi have mere af denne slags inputog vinklinger. Antropologiske indsig-ter omsat til form i en innovationsproces med fokus på brugerne. Forden designantropologiske tilgang bli-ver mere og mere udbredt som inno-vationsværktøj, da den metodisk går etspadestik dybere end brugerdreveninnovation, fordi den antropologiskefaglighed er rettet mod hele menne-

sker. Tænketanken vil, når projektet er endeligt evalueret, for-følge muligheden for at gennemføre et landsdækkende lignende‘real-life-projekt’ i fuldskala i starten af efteråret 2013.

Lotte Hviid Dhyrbye,

leder, Tænketanken Fremtidens Bibliotek

ANTROPOLOGI OG INTERAKTIVT DESIGNER NØGLER TIL FREMTIDENS BIBLIOTEKDet peger 50 studerende, 4 biblioteker og 8 innovative koncepter for Fremtidens Bibliotek på.

Lotte Hviid Dhyrbye rapporterer fra bibliotekernes tænketank

Vi havde i udgangspunktet kend-skab til den antropologiske meto-

de, men havde straks sværere ved at forestille os, hvordan interaktionsdesig-nerne ville gribe opgaven an og hvad dekunne bidrage med. Vi var til gengældvirkelig imponerede over præsentatio-nerne til den afsluttende workshop. Vi ser mange potentialer i et samarbej-de, hvor produkterne kan kvalificeresyderligere i en fortsat dialog.

Anne Iversen, Roskilde Bibliotek

Vinderholdet med projektet fra Slagelse Bibliotek

“

M O D E L P R O G R A M M E T


Dagen fokuserede på, hvordan fol-kebiblioteker som kommunaleinstitutioner kan matche nye be-

hov og ny adfærd hos borgerne og bru-gerne ved at tænke i nye samspil mellemrum og funktion. Omkring 85 biblioteks-ledere, udviklingsmedarbejdere samtnøglemedarbejdere i kommunernes kul-turforvaltninger deltog i konferencen, derogså omfattede offentliggørelse af projek-tets konkurrence om tre designwork-shops.

Vinderne blev Sønderborg, Thisted og Billund kommu-ner, afslørede direktør i Kulturstyrelsenog formand for modelprogrammets sty-regruppe Anne Mette Rahbæk. Sønder-borg skal bygge helt nyt multikulturhuspå havnen. Thisted Kommune skal ny-indrette sin klassiske biblioteksbygningog etablere samarbejde med omkringlig-gende kulturinstitutioner, mens BillundKommune skal nyindrette biblioteksaf-delingen i Billund og i samarbejde medLEGO Fonden skabe Børnenes Hoved-

stad. Læs mere i indslaget fra Thisted og ide næste numre af Danmarks Biblioteker.

To ud af tre arbejder med nye rumAnne Mette Rahbæk fortalte om projek-tets udvikling siden modelprogrammetskick-off konference den 31. oktober 2012.Bl.a. om en studierejse til 11 forskelligefinske og hollandske biblioteker, der hav-de deltagelse af programmets styregrup-pe, projektlederne SIGNAL Arkitekter ogstyrelsens fagkonsulenter. Men også omen vigtig undersøgelse med kortlægningaf, hvad der sker i kommunerne, når detgælder nyindretning og nybygning af bib-lioteker. Undersøgelsen viste, i lighed med DBsårlige budgetundersøgelse af tendenserpå folkebiblioteksområdet, at rigtig man-ge kommuner – to ud af tre – har aktuelleplaner om større forandringstiltag. Mereend to ud af tre har desuden inden for deseneste to år gennemført større foran-dringstiltag på deres folkebiblioteker. Derer derfor rigtig god mening i at arbejdemed udvikling af nye idéer til rum & funk-

tionsamspil på bibliotekerne, understre-gede direktør Anne Mette Rahbæk.

FokusDe fem funktioner, som undersøgelsensadspurgte biblioteker betragter som vig-tigst, er i dag i prioriteret rækkefølge: Mu-ligheder for uformelle møder og socialitetfor bibliotekets mange brugere. Mulighedfor at kunne facilitere læringsaktiviteter.Mulighed for at studerende kan arbejdemed deres studier – alene eller med an-dre. Mulighed for klassiske udlånsfunkti-oner og mulighed for at kunne tilbyde lo-kal kulturscene, fortalte hun.

Herefter fulgte en serie oplæg og endeligni workshops, der tog fat på de mangeforandringstiltag og bibliotekets forskelli-ge rum. Læs mere på http://modelpro-grammer.kulturstyrelsen.dk

Modelprogrammet forventes at afholdesin afslutningskonference 25. september.

Hellen Niegaard

M I D T V E J S K O N F E R E N C E M E D T R E V I N D E R E :

SØNDERBORG, THISTED OG BILLUNDBIBLIOTEKER FÅR ET DESIGN-WORKSHOPFORLØB

Kulturstyrelsens og Realdania’s fælles Modelprogram for folkebiblioteker inviterede

9. april til konference i NordVest på BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København.

AfsættetI Thisted Kommune har vi med afsæt i vo-res nye kulturpolitik fra 2012 valgt at gå tilopgaven som et samarbejdsprojekt. Etprojekt på tværs af en række mindre insti-tutioner og et grønt område: bibliotek,musikskole, medborgerhus, ungdomshusog stadsparken Christiansgave, der rum-mer en friluftsscene. Med udgangspunkti modellen for biblioteksudvikling er vi ifærd med at skabe en ny kulturinstituti-on, der binder de forskellige institutionersammen på kryds og tværs både fagligt ogressourcemæssigt. Arbejdstitlen på pro-jektet er BIMUBOKU.

Hjertet i BIMUBOKU er parken Christi-ansgave, der skal åbnes og gøres indby-dende og attraktiv at bevæge sig rundt ifor børn, unge, ældre og motionister,mens BIMUBOKUs bygninger skal åbnes

IThisted Kommune var vi så heldige atvære en af vinderne af Modelpro-gramprisen, en heldagsworkshop

med Signal-arkitekterne for vores projektom biblioteksfornyelse i institutionssam-menhæng. Vi havde en god og inspireren-de dag med prisuddelingen den 9. april iBiblioteket på Rentemestervej – og velhjemme i Thy arbejder vi nu bl.a. medhjælp fra SIGNAL på at realisere vores vi-sion om at skabe en grøn kulturoase midti byen.

Omstilling til fremtidenHovedbiblioteket i Thisted Kommune, enfin neoklassicistisk bygning fra 1938, eren lille arkitektonisk perle – og i øvrigt etaf landets første folkebiblioteker byggettil formålet. Bygningen er vidunderlig,højloftet og streng, med et godt lysindfaldog direkte udsigt til træerne i den over forliggende park. Men den blev bygget til ca.14.000 materialer og ikke de omkring100.000, der i dag står tætpakket på hyl-derne. Biblioteket er et velfungerende ogskattet, men også traditionelt bibliotek,der er domineret af mange materialer påmeget lidt plads. Vi har derudover kom-pakte materialesamlinger i kælderetagen,der oprindeligt blev bygget til andre for-mål. Vi har ingen café, og huset brugeskun i begrænset omfang til arrangemen-ter og som mødested, da vi ikke har no-gen sal. Ser vi på den netop gennemførtebenchmark-undersøgelse, er vores bru-gere generelt meget tilfredse med biblio-teket – hvordan det forholder sig med vo-res ikke-brugere melder historien natur-ligvis ikke noget om. Her er med andreord en stor og spændende udviklingsop-gave, der skal løses.

20

T H I S T E D K O M M U N E

BIMUBOKU – ny kumod parken, således at stederne råber pået spontant besøg. Christiansgave-områ-det blev i 1844 skænket til borgerne i Thi-sted af Kong Christian d. 8.Visionen er at gøre parken til byens kultu-relle omdrejningspunkt – med BIbliote-ket og den nye MUsikskole på den ene si-de og medBOrgerhuset og ungdomshusetpå den anden, forbundet af en gennem-gående akse gennem parken. Således atinstitutionerne visuelt og gennem aktivi-teter og funktioner i parken knyttes sam-men i en organisk helhed. Mulighederne for at blande funktioner ogbegivenheder på kryds og tværs er utalli-ge. Effektivitet og rationaliseringspotenti-ale i det administrative og driftsmæssigesegment er realistiske og umiddelbartnærliggende – f.eks. i form af et fælles in-formationssystem og lokalebookningssy-stem.

Rundt om Christiansgave,

en gammel park midt i Thisted,

ligger hovedbiblioteket,

borgerhuset og snart musik-

skolen. Med et anderledes

– og spændende tænkt greb –

er det planen at skabe et nyt

inde-ude-bymiljø her, en ny kul-

turoase. Og samtidig opdatere

de eksisterende tre enkelt-

elementer til glæde for alle

kommunens borgere.

Thisted Bibliotek

Realiseringen af projektetDet er planen, at projektet skal realiseresetapevist i forbindelse med en rækkestørre og mindre anlægsprojekter, der al-lerede er afsat midler til i kommunen.Vigtigst er bygningen af en ny musiksko-le, hvor der netop i denne uge er truffetpolitisk beslutning om, at bygningen skalsammenbygges eller placeres i umiddel-bar nærhed af biblioteket. Biblioteketindgår i projektet gennem afsatte midlertil en renovering af klimaskærmen, hvil-ket bl.a. betyder, at et stort ovenlysvindueskal skiftes. Intentionen er, at de enkelte anlægspro-jekter realiseres inden for rammerne afBIMUBOKU – og hver især fungerer somløftestang for hele projektet.Projektet er umiddelbart realiserbart,men vi håber meget, at vi i løbet af detnæste år kan finde ekstern medfinansie-


lturpark i ThyBibliotekets udvikling Biblioteket udgør et vigtigt ‘hjørnetræ’ idette samarbejde. Det er tanken, at bibli-otekets aktiviteter skal forgrene sig natur-ligt ind i Musikskolen, parken og medbor-gerhuset – så borgerne oplever, at de 4rum for oplevelse, læring, viden og møde-steder vokser naturligt sammen i BIMU-BOKU.

Musikbibliotek på musikskolen, udpak-ning af havebøger i parken, læsekredse ogforedrag i medborgerhuset, bibliotekss-helters – måske i træerne – for børn ogunge, intelligente løbebånd med adgangtil relevant motionsmateriale, kulturlege-plads. Idéer er der ikke mangel på. På denmåde frigives der plads i det gamle bibli-otek, og vi får mulighed for at prioritererummene på en helt ny måde, hvor mate-rialerne fylder mindre.

V I N D E R A F M O D E L P R O G R A M P R I S E N

ring til at løfte samarbejdet omkring par-ken, hvor vi er afhængige af ekstra midlerfor at realisere ambitionerne om atsprænge rammerne for det traditionelleinstitutionstilbud.

Der skal nu udarbejdes et program forprojektet med udgangspunkt i musiksko-len, men inden for konteksten af BIMU-BOKU. Projektet skal udbydes som en ar-kitektkonkurrence i ultimo 2013.

Samarbejdet med SIGNALI udvikling af projektet spiller samarbej-det med SIGNAL-arkitekterne en afgø-rende rolle. De giver os et væsentligtmed- og modspil i denne afgørende, ind-ledende fase. Vi glæder os utroligt til at sedet endelige resultat i eftersommeren, ogvi håber, at vi får mulighed for at realisereideerne igennem BIMUBOKU i løbet afde næste par år. Samarbejdet gik i gangfor en lille måneds tid siden, hvor vi hav-de et godt og frugtbart besøg af StineHolscher, projektleder, og Morten Fisker,chefanalytiker, der på en regnvåd april-dag så på biblioteket, parken og de øvrigeinstitutioner. Og allerede med dette be-søg fornemmede vi, at mange tiltag liggerlige til højrebenet. Vi er nu i gang med at forberede en storworkshop for 20-25 udvalgte personerden 20. juni, hvor brugere og personalemødes på kvisten med udsigt over parkeni medborgerhuset. Vi udsender i disse da-ge desuden et “open call” til en rækkebrugere og ikke-brugere med invitationtil at deltage i et stormøde, der skal give osideer og nye vinkler til biblioteksudviklin-gen inden for rammen af BIMUBOKU. Vivil lægge vægt på at præsentere model-len, således at det bliver fælles gods forbrugere og borgere.

Karen Louise Erichsen og Vibeke Lose,

afdelingsleder, Kultur, og bibliotekschef,

Thisted Kommune & Bibliotek

Fotos: Thisted Kommune

Christiansgave

FRA KULTURFABRIK TIL KULTURTURISME

Med sin markante arkitektur, mange funktioner og ind-dragelse af nye medier blev Centre Pompidou straksfra åbningen i januar 1977 et ikon for fremtidens bib-

liotek og kunsthal. I 1979 besøgte jeg i forbindelse med en run-drejse til franske kulturhuse også det nye Centre Pompidou,som på det tidspunkt var det mest nyskabende og dristige kul-turhus i Europa. Med sin trendy beliggenhed i Les Halles fore-greb det tendensen til revitalisering af tidligere industriområdermed kultur som drivkraft. Her mere end tredive år efter har jeg genbesøgt Centre Pompi-dou i forbindelse med et studieophold i Paris med det formål atundersøge om centeret stadig er et laboratorium for kunst- ogkulturformidling, eller om det er blevet et brand i sig selv sommål for kulturturisme. Og i den forbindelse, om det kan konkur-rere med Paris’ nye kunst- og kulturarenaer, her med Gaîte Ly-rique fra 2008 som eksempel.

Centre Pompidou – en kulturfabrikGeorges Pompidou (Frankrigs præsident 1969-74) satte sit mo-nument over sig selv med Centre Georges Pompidou, et projektder skulle vise omverdenen, at det franske kunst- og kulturlivs‘jours de gloire’ ikke var slut. Hvor Paris i efterkrigstiden var vedat blive overhalet inden om af nye kunstbyer som London ogNew York, skulle byen vise, at den formåede at forny sig. I en ta-le til Nationalforsamlingen udtalte han: “Det er min drøm, atParis skal have et kulturelt center (...). Det skal både være etmuseum og et kreativt center, hvor finkulturen møder musik,film, litteratur og av-medier (...). Biblioteket vil tiltrække tusind-vis af læsere, som på samme tid vil komme i kontakt med kun-sten.”

22

Idéen var, at centret skulle være åbent udadtil og flydende ind-adtil, sådan at der kunne foregå en stadig interaktion mellem deafdelinger, det skulle indeholde: MNAM (Musée National d’ArtModerne), BPI (Bibliothéque Publique d’Information) og IR-CAM (Institut de Recherche et Coordination Acoustique/Musique).

Centre Pompidou som et urbant legetøjDet blev de helt unge og dengang totalt ukendte arkitekter, Ren-zo Piano og Richard Roberts, der vandt arkitektkonkurrencenforan 660 projekter fra 49 lande. Deres pop-art inspirerede æste-tik kombineret med high-tech-arkitektur med glasfacader ud-styret med eskalatorer i gennemsigtige rør på ydersiden af faca-den har medvirket til at gøre bygningen til et ikon for det tyven-de århundrede, en ekspressiv struktur som ligner alt andet enddet klassiske museum eller bibliotek. Som Renzo Piano udtryk-ker det, er “bygningen ikke tænkt som et monument, men somen fest, et kæmpe urbant legetøj”. Selve bygningen fylder 7.500m2, og resten blev udlagt som en brostensbelagt, let skrånendeplads, der danner en trans-zone mellem bygningen og byen. Påpladsen udfolder der sig et mere folkeligt kulturliv med mimere,jonglører og andet gøgl. Her foregreb arkitekterne tendensen tilden ‘legende by’, som i dag er blevet et mantra i kultur- og by-planlægningen.

Centre Pompidou i dagAt besøge Centre Pompidou i dag er som et dejá vue: Jonglører-ne på pladsen foran synes at være de samme som i 1979, og sel-ve bygningen synes, trods noget nedslidt, at holde. Det er stadigen bygning, der imponerer ved sit unikke design. Udsigten fra

DER UDFORDRES AFGaîté LyriqueCENTRE POMPIDOU

Centre Pompidou

OM


K U LT U R A R E N A M E D B I B L I O T E K

I Gaîté Lyrique udforskes alle former for digital kultur: Film, ani-mation, teater, dans, grafisk design, arkitektur, computer spil,software kunst, mode mm. Det handler om at skabe relationermellem kunstneriske former og at udforske den nye dimension,mødet mellem disse kunstformer og ny teknologi frembringer. Centrets hovedformål er at skabe kendskab til og åbenhed over-for nye former for digitale medier. For at fremme dette organi-seres en lang række events, bl.a. to store tematiske udstillingerog 120 performances om året, herunder koncerter, foredrag,workshops og koncerter, som bringes live on-line. Programmeter ifølge Gaîté’s hjemmeside “mangfoldigt, eklektisk og bære-dygtigt”, og der lægges vægt på at skabe en balance mellemkendte kunstnere og vækstlag. Det er åbent for alle, men stedethenvender sig først og fremmest til den 15-35 årige digitale ge-neration. Centralt i bygningen ligger ressource-centeret, et åbent biblio-tek, som understøtter udforskning og kendskab til nye formerfor kunst og kreativitet i det nye mediebillede. Det kan være em-ner som nye former for arkitektur, tekstil og mode, animation,3D og computerspil, hacker’isme og creative commons, biokunst og retrogaming. En aktuel samling bøger og tidsskrifterom disse emner kan bruges på stedet, og uddannede biblioteka-rer/dokumentalister hjælper med at frembringe yderligere vi-den. I nogle designede ‘bokse’ med fladskærme kan man via touch-screen vælge programmer, der uddyber Gaîté Lyrique’s aktuelletemaer, korte indslag, som er redigerede af bibliotekarerne isamarbejde med kunstnerne. I det store gaming-område tilby-des udelukkende spil, der har relevans for det aktuelle tema. Derlægges stor vægt på at skabe sammenhæng mellem alle centretaktiviteter.

Tværkunstnerisk og interaktivtPå mange måder tilbyder Gaîté Lyrique alt det, Centre Pompid-ou og især dets bibliotek, kunne ønske sig at stille til rådighed.Det opfylder en ny tids behov for en tværkunstnerisk og interak-tiv præsentation og udforskning af nye digitale medier. Herkommer Centre Pompidou til kort, når det gælder om at være etlaboratorium for ny formidling og inddragelse af digitale medi-er. Det, der skulle have været en kulturfabrik for kreativitet, ersnarere blevet et brand for kulturturisme. Web-adresser: Centre Pompidou: http://www.centrepompidou.fr/Gaîte Lyrique: http://www.gaite-lyrique.net/

Dorte Skot-HansenCenter for Kulturpolitiske Studier, IVA

ved Københavns Universitet

eskalatorerne og fra tagetagen er stadig fantastisk, og det i sigselv er en væsentlig faktor i, at stedet trækker over 7 mio. be-søgende om året. Den er blevet et ‘must’ i turistguiden. Det er givet, at Centre Pompidou har fungeret som både et ikon,der signalerer et moderne og fremtidsrettet Paris, og som enplace-maker i et nedslidt arbejderkvarter. Men med nedlæggel-sen af Les Halles, byens store kød- og fødevaremarked, er for-bindelsen til det levede liv i kvarteret forsvundet. I dag findeskun en enkelt slagterforretning i det tidligere kæmpe areal, somnu er blevet til Les Forum des Halles, et lav-pris, underjordiskshopping-center. Husene, der omkranser pladsen, er blevet tildyre ejerboliger, en tendens der har bredt sig til de tilgrænsendekvarterer. Går man inden for i bygningen, er den store forhalblevet nyindrettet. Den fremstår noget kølig, som en modsæt-ning til den levende piazza uden for. Rummet understøtter enstemning af supermarked med butik og billetkø. Med museetsnoget tradtionelle udstillingsprogram og aktiviteter, synes cen-tret ikke at leve op til den oprindelige idé om at fungere som etmødested på tværs af finkultur, populærkultur og nye medier.

Fra offentligt bibliotek til læsesalMest skuffende har det været at gense Bibliothéque Publiqued’Information (BPI), som i 1979 med sine nye medier, aktuelletilbud og sproglaboratorium var et af de mest avancerede of-fentlige biblioteker i Europa. I dag fungerer rummene først ogfremmest som store, stille læsesale. Folk står i kø for at kommetil for at kapre en af de 2.140 arbejdspladser, der er til rådighed.Bibliotekets vicedirektør Emanuel Aziza fortæller gerne om destore planer for nyindretningen, hvor man, inspireret af Library10 i Helsinki, vil forsøge at komme den nye generation i mødeved at skabe ø’er i bibliotekslandskabet til møder, egen kreativproduktion og scener for optræden. Idéer er der nok af, og pla-nerne er tegnede. Men selv om ministeriet har givet grønt lys og5 mio. EURO til ny-indretningen, kræver det samtidig, at allelæsepladserne opretholdes, et krav der stort set umuliggør pro-jektet. Heller ikke forholdet til resten er Centre Pompidou er op-timalt: Som det foregår i dag, er der meget lidt samarbejde medBPI og MNAM, og den symbiose mellem dem, der lå i de oprin-delige planer, er aldrig opnået.

Gaîté Lyrique – mødested for teknologi, kunst og menneskerTi minutters gang fra Centre Pompidou ligger Gaîté Lyrique. Lo-kalerne er funky indrettede i det tidligere Theatré de la Gaîté, ogher finder man nu udstillings- og mødelokaler, et ressource-center, atelierer til artists-in-residence, en oplevelsesbutik og encafé. Stedet drives af Paris Kommune i samarbejde med en ræk-ke private partnere og sponsorer.

Gaîté Lyrique

24

O P H AV S R E T

Med overgang til e-publicering kan udgivernebestemme, hvilke tilbud bibliotekerne skalkunne give borgerne, og meget tyder på, at

de vil benytte sig af denne mulighed. Det udfordrerbibliotekernes rolle som uafhængige institutioner forfolkeoplysning. Standardiserede licensaftaler må, somjeg ser det, sikre bibliotekernes uafhængighed. EUKommissionen har inviteret til dialog mellem interes-senterne, men de internationale biblioteksorganisati-oner synes ikke for alvor at være interesserede.

Det principelleOphavsmandens grundlæggende rettighed er eneretten til atbeslutte om det værk, han har frembragt, skal offentliggøres el-ler ej. Der er to principielt forskellige måder, hvorpå et værk kanoffentliggøres:

• Det kan spredes blandt almenheden i eksemplarform, eller • Det kan overføres eller stilles til rådighed for almenheden.

Når et eksemplar af et værk f.eks. en bog, spredes, sker der enoverdragelse af ejendomsretten til eksemplaret. Man siger, atspredningsretten er udtømt. Ophavsmanden har stadig ophavs-ret til selve værket, indholdet, men han har ikke råderet over ek-semplaret. Det er i kraft af ejerskabet til bøgerne, at biblioteker-ne kan udlåne dem uden at skulle indhente tilladelse fra op-havsmanden.

Tilrådighedsstillelse for almenheden sker typisk ved, at værketmed ophavsmandens samtykke overføres til en database, hvor-til almenheden kan få adgang. Tilrådighedsstillelse for almen-heden er, retligt set, ikke en spredning men en tjenesteydelse.Det indebærer at ophavsmandens ret til at kontrollere benyttel-sen af værket ikke udtømmes end ikke i de tilfælde, hvor detoverføres til et mobilt læseapparat. Følgen er, at bibliotekerneikke kan udlåne e-bøger uden at skulle indhente for tilladelse fraophavsmændene – jævnfør bl.a. vor hjemlige debat om eReolenog eBib.dk, omtalt her i tidsskriftet.

Dansk biblioteksvæsens ophavs-retsekspert par excellence, Haraldvon Hielmcrone, er nu stoppet isin mangeårige stilling på Stats-biblioteket i Aarhus for at gå påpension. Danmarks Bibliotekerhar i den anledning bedt ham se på den europæiske situationomkring elektronisk publiceringog ophavsretten.

ELEKTRONISK PUBLICERINGog ophavsrettens hårde kendsgerninger


L I C E N S E F O R E U R O P E

UdfordringenBibliotekerne kan ikke tvinge forlagene til at ‘sælge’ e-bøger tilbibliotekerne. Bibliotekerne kan kun få fat i forlagenes bøger viaen licensaftale med rettighedshaverne, og disse bestemmer frit,om de ønsker at indgå en sådan aftale, og hvilke vilkår, der skalgælde.

Der har været forskellige typer reaktioner på denne situation.EBLIDA har engageret sig kraftigt i spørgsmålet om udlån af e-bøger og har udarbejdet principper om køb af og adgang til e-bøger, som en særlig task force under ledelse af den tidligerepræsident, Gerald Leitner, arbejder for at få forlæggerne til at ac-ceptere.

Andre har efterlyst muligheden for tvangslicens, hvilket ville in-debære, at bibliotekerne skulle kunne tiltvinge sig adgang til for-lagenes databaser, og så er det ikke længer et spørgsmål om op-havsret men om ejendomsret. Næppe et realistisk scenario. Det har også været hævdet, at det ville være i strid med menne-skerettighederne, hvis forlagene nægter at give bibliotekerneadgang. Det er dog næppe tilfældet, hvis værkerne i øvrigt erkommercielt tilgængelige.

På det seneste har mange bl.a. i EBLIDA-regi ment, at en EUdom om videresalg af edb-programmer kunne hjælpe bibliote-kerne. Dommen gik ud på, at videresalg (viderespredning) vartilladt uden ophavsmandens tilladelse. Hvis dette princip kun-ne anvendes på e-bøger, ville bibliotekerne kunne købe og ud-låne dem, dvs. sprede dem videre. Dette er dog ren ønsketænk-ning. Edb-programmer er reguleret af edb-direktivet, mens an-dre typer værker er reguleret af Infosoc direktivet og dermed og-så reglerne om overføring og tilrådighedsstillelse for almenhe-den, og der finder reglerne om spredning slet ikke anvendelse.

Der synes altså ingen vej uden om de besværlige licensaftaler.

I 2008 foreslog EU Kommissionen (Grønbog om Ophavsret i vi-denøkonomien. Bruxelles, den 16. 7. 2008, KOM(2008) 466 ende-lig), at man skulle forsøge at udvikle et system af standardisere-de aftaler ved dialog mellem de interesserede parter. De euro-pæiske biblioteksorganisationers reaktion var negativ, og detvar efter min mening en fejl. Vi havde ikke til fulde erkendt føl-gerne af den ændrede retlige regulering.

Ny højprofileret EU-politikDen 18. december 2012 fremkom Kommissionen under over-skriften ”License for Europe” med et forslag om en ”struktureretdialog med interessenterne” med henblik på at tilvejebringeløsninger på fire konkrete områder, samt parallelt hertil en kri-tisk gennemgang af de gældende rammebestemmelser om op-havsretten, herunder især spørgsmål om territorialitet, harmo-nisering af ophavsretten, be-grænsninger og undtagelser fra op-havsretten og fragmenteringen af EU’s indre marked. Altså heltafgørende spørgsmål – også for bibliotekerne. Der blev i januar2013 nedsat 5 arbejdsgrupper, som skal fremkomme med for-slag ved årets udgang – som det fremgår af COMMUNICATIONFROM THE COMMISSION On content in the Digital Single Mar-ket Brussels, 18.12.2012, COM(2012) 789 final.

“License for Europe”er blevet til på initiativ af EU’s vicepræsi-dent og ansvarlig for EU’s Digital Agenda, Nellie Kroos, der i op-havsretlige spørgsmål har arbejdet energisk til støtte for biblio-tekerne og brugerne. Ud over hende er kommissæren for kultur,Androulla Vassiliou, og kommissæren for det indre marked, Mi-chel Barnier, der især varetager rettighedshavernes interesser,med i styringen. Som jeg ser det, er formålet med initiativet atlægge skinnerne for de næste mange års arbejde med ophavsreti EU.

Udgangspunktet er licensbaserede løsninger, der evt. skal un-derstøttes eller suppleres af lovgivning, og igen er de euro-pæiske biblioteksorganisationer negative. I stedet for at gå ind iarbejdet med konkrete forslag, har en række organisationer påbrugersiden, herunder EBLIDA og LIBER haft travlt med princi-pielle tilkendegivelser om, at man ønsker undtagelsesbestem-melser og ikke licenser. Da man ikke kunne få forhåndstilsagnherom, har organisationerne sidst i maj valgt at forlade arbejds-gruppen vedr. tekst og datamining uden i øvrigt at være frem-kommet med konkrete forslag om, hvilke undtagelsesbestem-melser man ønsker, og hvordan de evt. skulle kunne udformes.

Vejen til indflydelseVil man have indflydelse i EU, må man engagere sig i processen.Gør man det, er der også gode muligheder for at præge udvik-lingen. Hvis organisationerne fortsætter den linje, de på det sid-ste har lagt, kan enden meget vel blive, at Nellie Kroos’ initiativsmuldrer, og at Michel Barnier sammen med rettighedshavernekan begrænse ændringerne til det, der er strengt nødvendigt forat få det indre marked til at fungere.

Harald von Hielmcrone

Harald von Hielmcrone har i mere end et årti været den

danske Biblioteksparaplys og DBs rådgiver i spørgsmål på

ophavsområdet. Og har i øvrigt arbejdet internationalt i

både copyright-komitéen i IFLA, den internationale biblio-

teksorganisation, og i EGIL, et ekspertudvalg vedr. ophavs-

retslovning, i EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisa-

tion.

Vil man have indflydelse i EU, måman engagere sig. Gørman det, er der også gode muligheder for at præge udviklingen.

“

producent af softwaren modsætter sig vi-deresalg. Kendelsen forventes også at fåindflydelse på f.eks. e-bøger. Derudovertalte han om forskellige e-indsatser o.l.gennem EBLIDA’s historie. Han gjordedet også klart, at EU-Parlamentet ikke hareller heller ikke vil forholde sig aktivt til e-bogspørgsmålet endnu.

E-bogskampagne på vejEkspertgruppen var nået til den erkendel-se, at en kampagne initieret af EBLIDA tilde enkelte medlemslandes organisatio-ner vil kunne skabe/forny opmærksom-heden omkring biblioteksorganisationer-

nes krav, som jo skal tilgodese brugernesadgang til e-bøger også i bibliotekerne ilighed med de trykte bøger. Kampagnensslogan er “Rights to e-read”. Kampagnenskal gerne have en alliancepartner somf.eks. forbrugerorganisationerne, som ef-ter hans opfattelse måske har en stærkeregennemslagskraft i EU-Parlamentet, deer generelt meget stærke f.eks. i Tyskland.I øvrigt fremhævede Leitner den e-bogspolitik for bibliotekerne i Europa, somblev vedtaget i København, og som un-derstreger, at “European Citizens have aright to e-read”, se den bl.a. på http://db.dk/copenhagen2012.

Et udmærket og klart indlæg, som måskeikke skabte noget nyt ift. de mest kildnespørgsmål. Ikke fordi, der ikke er blevetarbejdet med dem, men simpelt og enkelter det ikke, og forretningsmodeller er des-værre ikke lavthængende frugter. Men in-gen tvivl for mig at se, en kampagne kanvære ganske udmærket. Især hvis den føl-ges op meget massivt af møder med in-teressenter og politikere – både i EU-kon-tekst af EBLIDA, men også nationalt af deenkelte medlemslande. Spændende at seom det kan lykkes.

Blandt mødets andre emner og indslagvar det mest spændende og perspektivri-ge nok Robin Knoles. Han fremlagde eneuropæisk rapport (Cross-European sur-vey to measure Users’ perceptions of thebenefits of ICT in public libraries) ombrug af biblioteker og deres internetbru-gere, hvor Danmark sammen med Fin-land lå i top, det er da dejligt. Undersø-gelsen er omtalt i sidste nummer af Dan-marks Biblioteker i en artikel skrevet afMikkel Christoffersen, Kulturstyrelsen.Rapporten, der er sponseret af Bill Gatesfonden, er i Danmark udført af MikkelChristoffersen.

På konferencen tirsdag den 15. maj 2013,som både EBLIDA og NAPLE (de euro-pæiske biblioteksmyndigheder à la Kul-turstyrelsen) uddybede Gerald Leitner sin

Under overskriften ‘Ready? Read ‘e’ -E-services in Libraries, from Europe-

an thinking to local Actions’ holdt den eu-ropæiske biblioteksorganisation EBLIDAsin 21. generalforsamling og konference idagene 14. til 15. maj i Milano.

Nyt fra e-actiongruppenGerald Leitner, formand for EBLIDA’s ‘e-Actiongruppen’ og direktør for den øst-rigske biblioteksforening, var på talersto-len på EBLIDA’s generalforsamling den14. maj med en rapport om udviklingen,siden gruppen blev nedsat sidste år påDen Sorte Diamant i København. I lighedmed sidste års council-diskussioner hav-de generalforsamlingen også i år stort fo-kus på e-bøgerne. Gerald Leitner ridsedesituationen meget klart op. Der er i øjeblikket en kamp i hele Europaom e-bogsmarkedet, om ophavsret ogkøb og salg. Leitner hæftede sig ved EU-rettens dom i juli sidste år, der fastslog, atdet er lovligt at handle med “brugte” soft-warelicenser (downloadet, købt som cdeller dvd) - også selv om den oprindelige

OPLYSNINGSKAMPAGNE OM E-BØGERFortsat ingen bud på løsning af den gordiske knude, hvor-

dan ser en ebogsmodel ud, som tilgodeser både biblio-

teksbrugere og ophavsrethavere/ forlag, men ny oplys-

ningskampagne skal skabe øget opmærksomhed om

spørgsmålet i offentligheden bredt i hele Europa.

DBs formand Vagn Ytte Larsen rapporterer direkte fra

EBLIDA Council & Conference 2013 i Milano.

E B L I D A K O N F E R E N C E 2 0 1 3

26

Fra venstre de danske konferencedeltagere Britta Bitsch, Vagn Ytte Larsen, Tine Vind og Erik Thorlund


L ICENSE FOR EUROPE OG E -BØGER

bekymring for udviklingen i Europa mht.e-bøger og copyright og forlagene. Ensærlig torn i øjet var en afvisning fra deneuropæiske forlæggerforening om etuformelt møde med fælles drøftelse afemnet. Begrundelsen blæste i vinden, tilnogen frustration i EBLIDA’s e-Actions-gruppe: Taskforcen vedr. e-bøger og digi-talisering – men understøttede blot beho-vet for en e-kampagne i den brede offent-lighed.

Bedre digital ophavsretsbalance og flere penge til kulturarvenLød målet for konferencens to keynote-talere, hvoraf den ene deltog på stedet,den anden havde sendt sin hilsen pr. vi-deo. Luigi Berlinguer, italiensk medlem afEU-Parlamentet, talte for en bedre balan-ce, når det gælder digitalisering og medi-er. Et øjeblik troede jeg, han var på vej til atville have copyright og ophavsret afskaf-fet, men han blev på jorden og talte varmtfor en bedre balance. Om han har magt,som han har agt, er svært at spå om, menhan italesatte problemstillingerne og varinde i materien – også i bibliotekernesvinkel. Man må så håbe, det fører til nogeti EU’s aktuelle arbejde omkring digitalise-ring.

Androulla Vassiliou, EU’s kommisær foruddannelse, kultur og unge (på video),gik i sit oplæg varmt ind for den helt nød-vendige digitalisering af kulturarven, her-under for tildeling af yderligere midler tilopgaven i EU, samtidig med hun opfor-drede til, at nationalstaterne gjorde detsamme. Den tager vi op med kulturmini-ster Marianne Jelved.På det punkt ligger vi herhjemme megetlangt fra det, vi kunne ønske os, med bare7 millioner kroner bevilget. Helt perspek-tivløst, når alene digitaliseringen af bøgerøjensynlig kræver trecifrede millionbevil-linger.

Vagn Ytte Larsen (A),

formand, Danmarks Biblioteksforening

lingen og koordinerer den fælles videnmhp. at tilvejebringe argumenter og no-tater, der tilgodeser bibliotekernes inter-esser. Problematikken og indsatsen er detvigtigste område for foreningen lige nu ogvar også temaet på både generalforsam-lingen og konferencen, som DBs formandVagn Ytte Larsen omtaler på forrige side.

På de seneste møder i ‘Executive Com-mittee’ har der været arbejdet med fore-ningens strategi for de kommende år.Rammerne kom på plads tidligere på for-året, og forslaget blev vedtaget på gene-ralforsamlingen. Samtidig var der mulig-hed for, at deltagerne i generalforsamlin-gen kunne medvirke til at konkretiserestrategien og komme med konkrete budtil den handlingsplan, der årligt skal ar-bejdes med.

Lone Knakkergaard,

bibliotekschef i Vejle,

medlem af DBs Repræsentantskab

og af EBLIDAs Executive Committee

Det er naturligt nok lige nu især bibli-otekernes muligheder på det elek-

troniske område, der for den europæiskebiblioteksorganisation EBLIDA har dethelt store fokus. Forholdene i de enkeltemedlemslande er meget forskellige. Der-for har EBLIDA taget initiativ til en kort-lægning af situationen i de europæiskelande. Rapporten forventes klar i løbet afmeget kort tid.Der har været gennemført forsøg og pro-jekter i flere lande, og alle steder viser detsig endog meget vanskeligt at få bibliote-kernes (borgernes) og forlagenes interes-ser til at mødes. Forlagenes lobbyorganisationer er megetstærke og får meget plads i det forbere-dende arbejde, der er i gang i initiativet“License for Europe”, hvor EBLIDA delta-ger i arbejdet. Der er ingen tvivl om, at derer meget store pengeinteresser i udviklin-gen. Jeg hørte for en del år siden en re-præsentant for de amerikanske forlag si-ge, at ’den fejl forlagene havde begået ift.bibliotekernes mulighed for at kopiere ar-tikler, ville de ikke begå igen!’, – dét slåsman med på bibliotekssiden, der des-værre ikke har de samme ressourcer somforlagene til europæisk lobbyindsats.I flere af de arbejdsgrupper, der er i ganglige nu, deltager EBLIDAs direktør Vin-cent Bonnet. Andre kulturinstitutionerf.eks. museer har også udfordringer ift.rettighedshaverne og er naturlige samar-bejdspartnere. I arbejdsgrupperne delta-ger desuden repræsentanter fra forbru-gerorganisationer, og disse foreningerkan blive strategiske partnere for biblio-tekerne og i vores ønsker om at sikre bor-gernes mulighed for at låne e-bøger ogandre elektroniske dokumenter på bibli-otekerne.

Foreningens ekspertgruppe på områdetEGIL og e-action taskforcegruppen medGerald Leitner som formand følger udvik-

Alliancer, samarbejdspartnere og udfordrere. På eu-

ropæisk plan søger EBLIDA at bringe bibliotekernes

og dermed borgernes interesser i e-bogsområdet på

dagsordenen over for de centrale organer i EU.

EBLIDA I ARBEJDSTØJET

Ordet Fanger er Danmarkshistorien største læse-projekt. Med den fornemme målsætning at gørebørn og unge til bedre læsere gennem kampagnerog andre initiativer. Bag Ordet Fanger står en langrække interessenter bl.a. Danmarks Biblioteksfore-ning. Se Ordet-fanger.dk.

Ny dansk eventyrsamling anno 2013

Heksens Briller – 13 spritnye eventyr af danske for-fattere og illustratorer – er netop udkommet. Bagudgivelsen står forlag, boghandlere og biblioteker.Børn elsker som bekendt eventyr, og Danmark hari hvert fald mindst en eventyrforfatter i megastør-relse. Ordet Fanger fortsætter den tradition og harbedt dygtige, aktuelle forfattere og illustratorer omat komme med deres bud på et eventyr anno 2013. Blandt eventyrerne er bl.a. Den fortryllede plys-bjørn skrevet af Lise Bidstrup og illustreret af ErikPetri, Drengen og lille ånd af Gunvor Reynberg, il-lustreret af Touraj Khosravi , Hr. nisses eventyrligerejse skrevet af Sally Altschuler sammen med 3. kl.på Grønnemoseskolen og med illustration af ToveKrebs Lange – og så selvfølgelig Heksens briller afKenneth Bøgh Andersen med illustration af Ras-mus Jensen.

Fra 6. juni kan Heksens Briller lånes på alle landetsbiblioteker og købes i detailhandlen.

/HN

28

K O RT N Y T

Biblioteket har mange roller at udfylde

i forhold til det næste halve års optakt

til Kommunalvalget tirsdag de 19. no-

vember i år. Som sted for formidling af

praktisk valg-information, fremlæggel-

se af relevant informationsmateriale og

med afholdelse af debat– og informati-

onsaktiviteter og nogle steder desuden

som egentlige valgsteder f.eks. i forbin-

delse med brevafstemning og digital

afstemning.

Kultur og bibliotek på dagsordenen

Også Danmarks Biblioteksforening (DB)bidrager til kommunalvalget med infor-mationskampagnen “Få biblioteket pådagsordenen i valgkampen” netop ud-sendt til landets biblioteker. Kultur ogbiblioteker står kun sjældent øverst på

dagsordenen. DB har derfor på www.db.dk/KV13 listet en række idéer, sombibliotekerne er velkomne til at brugeog udvikle. Det handler bl.a. om arran-gementer på biblioteket. DB opfordrertil, at man som bibliotek og lokal oplys-ningsinstitution på denne måde under-støtter debat og interaktion mellemborgerne og politikerne frem til KV13:Invitér kommunalvalgets opstillingsbe-rettigede partier og kandidater til arran-gementer på biblioteket.

Debatarrangementer på biblioteket

Folkebiblioteket fungerer som lokal-samfundets demokratiske videns- ogmødecenter. Med udgangspunkt i bibli-oteket som offentligt, neutralt fællesmødested, hvis lovbestemte opgaversikrer alle danskere mulighed for at fåadgang til oplysning og viden efter egetvalg, inviteres stadigt hyppigere i Dan-mark – som i andre vestlige lande – tildebat om samfundsforhold op til valge-ne. DB peger i sit idémateriale såledespå forskellige mødemodeller og -tema-

er fra møder med fokus på Lokal kulturtil debat over en Lån-en-politiker tilSpeakers Corner-modellen, hvor allepartier inviteres til at stille op ved Møddin lokale politiker træf.

Fortæl os, hvad I gør!

DB vil meget gerne skabe et overblikover, hvilke KV13-aktiviteter, der findersted på bibliotekerne frem til valgdagenden 19. november 2013. Og opfordrerderfor alle til at sende en kort beskrivel-se af egne aktiviteter til Michael HartzLarsen på [email protected] . Er jeres aktivitetstype ikke allerede in-deholdt på listen på www.db.dk/KV13så udvider vi den med jeres aktivitetertil inspiration for alle andre. Fortæl og-så gerne, hvordan biblioteket formidlerjeres arrangementer online (hjemmesi-de, sociale medier og lignende). Så vilDB nævne de lokale aktiviteter i biblio-teksforeningens Storify feed for kom-munalvalget på http://storify.com/DKbi-bforening/kommunalvalg-2013

/MHL-HN

SOMMERFERIELÆSNING - FOR SMÅ OG STORE

BIBLIOTEKET og Kommunalvalg 2013

MED GOOGLE-MAPSPÅ HJØRRING BIBLIOTEK

Udforsk biblioteket hjemmefra. Er du

nysgerrig på spændende biblioteker –

eller elsker du at gå på biblioteket? Så

kan du nu gøre det online hjemmefra,

og når du er på langfart. Siden 2010 har

man kunnet komme rundt i Danmark

på gadeplan med Google Maps street-

view-funktion. Nu kan man også tage

sig en virtuel tur rundt på et af Dan-

marks verdenskendte biblioteker.

Som det første bibliotek i Danmark harHjørring Bibliotek haft besøg af en Goog-le-certificeret fotograf, der har taget mas-ser af billeder. Fotografbesøget er resulte-ret i en rundtur i biblioteket og betyder, atman hjemme fra sin computer kan gårundt på Biblioteket – billede for billede.

Hjørring Kommunes hovedbibliotek lig-ger i centret Metropolen midt i Hjørring.Det åbnede i 2008. Bygningsmæssigt erher ikke tale om flagskibsbyggeri, mendesign- og indretningsmæssigt er Hjør-ring Bibliotek noget helt for sig! Prøv selv og tag en rundtur her:http://goo.gl/y8VM7 eller søg HjørringBibliotekerne frem på Google, klik viderederfra og kom indenfor.

Hjørring Bibliotek vil bruge rundturen iPR-sammenhæng, men den kan ogsåbruges til at give de mange udenbys be-søgende og biblioteksinteresserede bredten chance for at se eller gense biblioteket.For, som de selv siger på biblioteket: Deter et af de flotteste i verden!

/HN

Med tre ambassadører: basketballspille-ren Mike Dejworek, den konservative po-litiker Benedikte Kiær og Bjarne Hastrupfra Ældresagen i spidsen med inspireren-de læringshistorier – afvikledes åretsLæringsdage i hele ugen fra den 27. majtil den 2. juni forskellige steder i landet.En række voksen- og efteruddannelses-aktører fremviste i samarbejde med de lo-kale biblioteker læringstilbud for voksnepå en andeledes og mere sjov måde.

Mere og bedre uddannelse på alle ni-veauer er afgørende for at sikre konkur-rencedygtighed og velfærd i fremtiden.Læringsdage 2013 satte særligt fokus påvigtigheden af, at alle voksne har mulig-hed for at tilegne sig nødvendige læse-,skrive-, regne- og it-færdigheder.

Med tilskud fra EU (Programmet for Livs-lang læring) var også i år Ministeriet forBørn og Undervisning gået sammen medDansk Folkeoplysnings Samråd (somprojektansvarlig), Danmarks Biblioteks-forening og en række andre voksen- ogefteruddannelsesaktører om at arrangereden landsdækkende kampagneuge, hvorlokale aktiviteter over hele landet satte fo-kus på voksenlæring. Med en ambitionom – på anden vis end ellers – at synlig-gøre og vise vej til de mange læringstil-bud, der findes til voksne. Og med det for-mål at inspirere borgerne til at benytte sigaf de mange muligheder.

Fra Randers til Aabenraa, fra Fields i Øre-stad til Fåborg var bibliotekerne med iLæringsdagene. Plakaten er fra Aabenraa.Se mere på: www.læringsdage.dk


Bibliotekerne viser vejen til læring for voksne

Ifølge Nordvestnyt skal de admi-nistrative opgaver overlades tilstaben i Kultur og Fritid, og ‘delønkroner, som bibliotekerne påden måde sparer, skal bruges tilindkøb og aktiviteter’.

Det skal understreges, at der p.t.ikke er taget nogen endelige be-slutninger i Kalundborg, men enidé om at nedlægge biblioteketsom selvstændig enhed og af-skaffe bibliotekslederen er i sigselv et brud med hidtidig praksisog derfor af interesse for helesektoren.

Ifølge Nordvestnyt den 18. majovervejer man i KalundborgKommune at omorganisere kom-munens biblioteksvæsen, så detikke længere fungerer som enselvstændig enhed, men som endel af den kommunale kultur-ogfritidsforvaltning.

Oplægget til en udviklingsproces,“Mere bibliotek for pengene”, gårpå, at stillingen som bibliotek-schef på Kalundborg Biblioteknedlægges, og at i alt to-tre stil-linger på biblioteket ikke blivergenbesat, når de bliver ledige.

A K T U E LT

30

SKAL EN KOMMUNE HAVEEN BIBLIOTEKSLEDER?

Kulturstyrelsens Christian SøndergårdChristensen, specialkonsulent, cand. jur.fra afdelingen Ressourcer, skriver i sitsvar den 30. maj følgende generelle be-mærkninger om, hvilken betydning bibli-otekslovens § 3, stk. 3, har for organise-ringen af en kommunes biblioteksvæsen:

“Det er på grundlag af forarbejderne ogandre fortolkningsbidrag til bibliotekslo-vens § 3, stk. 3, Kulturstyrelsens opfattel-se, at der skal være en biblioteksleder afen kommunes biblioteksvæsen. Det for-udsættes endvidere på dette grundlag ibestemmelsen, at stillingen som biblio-teksleder besættes efter en rekrutterings-proces, hvor kommunen kan vælge en

biblioteksleder ud fra en samlet vurde-ring af ansøgerfeltets faglige og ledelses-mæssige kvalifikationer. Kulturstyrelsenfinder derfor ikke, at en biblioteksleder-stilling for et folkebiblioteksvæsen kannedlægges. Det skal hertil bemærkes, at det følger affortolkningsbidrag til bibliotekslovens §3, stk. 3, at Kulturstyrelsen eller andremyndigheder ikke kan blande sig i ellerkontrollere indholdet af biblioteksleder-opgaven, og en kommunes valg af leder-kandidat er således et lokalt, kommunaltanliggende. Det bemærkes endvidere, atder ikke i forhold til biblioteksloven kanantages at være noget til hinder for, at enperson både bestrider en stilling som bib-

lioteksleder og fx som kulturchef, hvor-ved forudsættes, at personen har en rele-vant faglig baggrund.”

Christian Søndergård Christensen frem-hæver desuden, at bemærkningerne ale-ne er udtryk for styrelsens fortolkning afbibliotekslovens § 3 generelt betragtet.Styrelsen ønsker ikke at udtale sig om denkonkrete sag om en ændring af organise-ringen for biblioteksvæsenet i Kalund-borg Kommune, men, oplyser han, styrel-sen har spurgt Kalundborg Kommuneom, hvordan kommunen vil forholde sigmed hensyn til stillingen som biblioteks-leder i forbindelse med den planlagte or-ganisationsændring.

Danmarks Biblioteker har derforbedt Kulturstyrelsen om en kom-mentar til en sådan udvikling iforhold til Lov om biblioteksvirk-somhed fra 2000 § 3 og specifikttil § 3.3 ‘Lederen af et folkebiblio-tek skal have en relevant fagligbaggrund.’

Bladet har også bedt formænde-ne for Bibliotekarforbundet og Bi-bliotekschefforeningen, samt 2.og faglig næstformand i Dan-marks Biblioteksforening – om enprincipiel kommentar til idéen.

Det handler ikkeom faggrænser Pernille Drost, formand for Bibliotekar-forbundet, finder det generelt problema-tisk, at man kan overveje ikke at ansætteen bibliotekschef. Hun understreger overfor Danmarks Biblioteker, at det ikkehandler om faggrænser og brødnid. Per-nille Drost anerkender, at også andre fag-grupper kan levere biblioteksledere med‘relevant faglig baggrund’, som det hed-der i biblioteksloven § 3.3 om lederen afet folkebibliotek, men siger hun: “Det ervigtigt, at ledelsesopgaven ikke gøres til etbesparelsesemne. Det skal også bibliote-kets medarbejdere, bibliotekarer og an-dre herunder ledelsen, og politikere være

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 1 31

D E B AT & K O M M E N TA R E R

opmærksomme på.” Fordi, påpeger BFs formand, folke-bibliotekerne har en anden virksomhedskarakter endmange andre kommunale opgaveområder. “I biblioteks-lederens opgaveportefølje ligger tunge strategiske ledel-sesopgaver afledt af kulturpolitikken og den kulturpoliti-ske udvikling. Opgaver som forudsætter stor viden ogsærlig indsigt i området. Aktuelt står bibliotekerne dennærmeste tid over for flere store udviklingsopgaver, derkræver strategiske ledelsesbeslutninger. Først og frem-mest transformation af det traditionelle bibliotek til detfysisk/digitale bibliotek over etablering af Danskernes Di-gitale Bibliotek til KOMBIT, et nyt fælles bibliotekssy-stem”, siger hun.

“Jeg tror, at nogle i forvaltningerne er blinde for, at biblio-tekets ledelsesopgave er anderledes, at det her ikke alenehandler om personaleledelse og almene administrativeopgaver, og derfor vurderer, at man evt. kunne overtageledelsen af biblioteket. Det kan man ikke uden at det be-rører kvaliteten”, mener Pernille Drost.

Bibliotek uden leder hænger ikke sammen “Bibliotek uden bibliotekschef – det rimerikke i mit hoved”, siger Kirsten Boelt,Danmarks Biblioteksforenings fagligenæstformand og mediechef ved Aalborg-bibliotekerne. For at holde fokus på til-bud og udvikling af den kulturinstitution,som benyttes allermest i kommunerne, erdet ifølge hende helt nødvendigt og vig-tigt, at der er en leder/chef. Hun fortsæt-

ter: “Jeg mener ikke, det er muligt at drive biblioteker sammenmed en række andre funktioner, som ikke direkte er relaterede tilbiblioteksvirksomheden, og jeg mener afgjort, at der skal være énleder i kommunen, der har bibliotekets udvikling og drift som sinhovedopgave.

Biblioteker er ikke en ‘transaktionsbaseret’ virksomhed som f. eks.SKAT, men en institution båret af værdier og med en samfunds-mæssig betydning i forhold til at fremme borgernes adgang til op-lysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Derfor er det vigtigt,at biblioteket har en leder, som har en dyb forståelse for bibliote-kets mission og kan bringe den videre til forvaltning og ikke mindstpolitikere”. Kirsten Boelt slutter: “De rent administrative opgaverskal naturligvis løses så rationelt som muligt, og bliver det i fælles-skab i den kommunale forvaltning, er det fint. Bibliotekets ve ogvel er så vigtig en opgave, som fortjener stor omhyggelighed og op-mærksomhed fra både ledelse og politikere.”

Biblioteket er ikkebare en udlånsstationMogens Vestergaard, formand for Biblioteks-chefforeningen og bibliotekschef i Roskilde, vilikke blande sig i selve ledelsesfunktionen. Mendét, han kunne frygte, er, at der uden en lederaf biblioteket vil ske en uheldig underpriorite-ring i forhold til de store muligheder som bibli-oteket rummer som aktiv informations-, kul-tur- og vidensvirksomhed mv. i kommunerne.“Behandles biblioteket som alle mulige andre

forvaltningsopgaver, fordi man feljagtigt tror, at her er dertale om en simpel udlånsstation, så får det ikke den effekt ogbetydning, det kan have”, mener Bibliotekschefforeningensformand. “Det er jo efterhånden sådan i dag, at biblioteket istadig flere kommuner, er blevet til kommunens ansigt ud-adtil. Det er her man som borger møder kommunen direk-te.” Mogens Vestergaard henviser i den sammenhæng til demange typer af forskellige opgaver, som biblioteket vareta-ger i dag i forhold til borgerne i tillæg til at være et sted forkulturoplevelser. “Her kommer borgerne selvfølgelig for atblive beriget, men her kommer borgerne i dag også som ak-tive medspillere og bidragydere på en lang række områder”,pointerer Vestergaard.

DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK går i dialog

32

tekssystem til kommunerne. Projekt-gruppen er, oplyses det på sitet,spændt på tilbudsgivers forslag til ud-rulningsplaner med kortlægning af,hvordan alle de 88 tilsluttede kommu-ner kommer på Fælles Bibliotekssystemi løbet af 2-3 år. I forbindelse med tilslutningsaftalen tilKOMBIT afgav hver enkelt kommunetidligere et ønske om tidspunkt for lokalovergang til det nye system. Udrulningog implementeringsspørgsmålet har si-den været diskuteret i projektets to føl-gegrupper: Advisory board og Organi-sationsfølgegruppen. Styregruppen har

Den 17. maj i år sluttede fristen for afgi-velse af tilbud på udvikling, udrulningog drift af fælles bibliotekssystem til 88kommuners folke- og skolebiblioteker.Ved fristens udløb havde KOMBIT mod-taget to tilbud, oplyser KOMBIT’s sitefor biblioteksudbuddet http://bibud-bud.dk/ I KOMBIT har man nu taget fat på atvurdere tilbuddene. Man forventer, atdet varer nogle uger. Valget af leve-randør forventes offentliggjort i juni. Pånuværende tidspunkt bliver de indkom-ne tilbud gennemgået for at finde denbedst mulige løsning af Fælles Biblio-

på et møde den 24. april besluttet atkickstarte processen, som vil være et afemnerne på et Governance-seminar,som projektet afholder i september2013 for de to følgegrupper. Her skalogså drøftes på hvilken måde, kommu-nerne bedst inddrages i processen. Iføl-ge projektets tidsplan skal der være enudrulningsplan klar i foråret 2014, såle-des at man i hver enkelt kommune kanplanlægge og varsle lokale it-ansvarligeog leverandører omkring tidspunktetfor ens egen kommunes overgang tildet nye fælles system.

/HN

I november 2012 udkom Biblioteksvejviser 2012/ 2013. Den kankøbes her i Danmarks Biblioteksforening (DB), og det har mankunnet siden 1971. Biblioteksvejviseren indeholder foruden faktaoplysninger om al-le folke- og forskningsbiblioteker også oplysninger om mellem-uddannelsernes biblioteker og de institutioner, organisationer,fagblade m.m., der er tilknyttet biblioteksvæsenet i Danmark. Ligeledes er de væsentligste nordiske og enkelte internationaleinstitutioner og organisationer medtaget.Men udgave 2012/2013 blev den sidste. Abonnementstallet erfaldet drastisk de sidste år, som det er tilfældet med de fleste te-lefonbøger og vejvisere. Derfor har vi valgt at nedlægge Biblio-teksvejviseren i fysisk form og i stedet henvise til bibliotek.dk/vejviser.

Det er altid vemodigt at nedlægge om-råder, man har arbejdet med i så man-ge år, men det er også et udtryk for ud-vikling. I dette tilfælde et spejl af denøvrige verden, hvor en fysisk udgivelsebliver erstattet af digitale løsninger.Tak for samarbejdet med redaktions-gruppen, landets biblioteker m.fl. og tilalle vores abonnenter. Vi håber, I kanklare jer uden den traditionelle Biblio-teksvejviser i fremtiden.

Michel Steen-Hansen,direktør DB

Den sidste Biblioteksvejviser

A K T U E LT

KOMBIT: valg af leverandør lige på trapperne

Den 1. september skal folkebiblioteker-

ne beslutte, om de ønsker at tilslutte

sig Danskernes Digitale Bibliotek

(DDB). I slutningen af maj arrangerede

DDB-koordinationsgruppen og DDB-se-

kretariatet tre dialogmøder for landets

bibliotekschefer. Med præsentation af

indholdet i og priserne på de basis- og

tilvalgspakker, som DDB vil tilbyde fol-

kebibliotekerne.

På dialogmøderne drøftedes også kon-kret organiseringen af DDB’s faggrup-per. Udfordringen er mangesidig –hvordan kan der opbygges en organisa-

tion i DDB, der repræsentereralle, inddrager bibliotekernesbedste kompetencer, sikrer defulde mandater og har dennødvendige legitimitet. Udenat organisationen bliver forvoluminøs og uoverskuelig. Dialogmøderne har givet an-

ledning til mange gode drøftelser, ogbudskabet er, at der er brug for en ef-fektiv og enkel organisering med klarekommissorier for de enkelte gruppersopgaver, samt en proces for udvælgel-se til arbejdsgrupper, som sikrer legiti-mitet og deltagelse af sektorens bedstkvalificerende profiler.

Tilbudsproces juni-juli 2013

Efter dialogmøderne indarbejder DDB-koordinationsgruppen og DDB-sekreta-riatet input fra dialogmøderne og detendelige tilbud – en tilslutningsaftale –udsendes i begyndelsen af juli. Derud-

over vil DDB-sekretariatet sikre, at der iløbet af juni kommer et tilbud til alle fol-kebiblioteker om hjælp til udregning afpriser m.m.

Danbib og bibliotek.dk

DDB-sekretariatet orienterede på mø-derne også om, at DDB arbejder på etfælles aftalegrundlag for Danbib ogbibliotek.dk, og at DDB i den sammen-hæng har fokus på at skabe endnustørre gennemsigtighed i de ydelser,bibliotekerne aftager og de priser, debetaler for dem.

Information om indhold og priser of-fentliggøres på danskernesdigitalebibli-otek.dk

Lise Mikkelsen,

specialkonsulent,

DDB, Kulturstyrelsen


1. Mennesker, der kender hinanden og kommer på biblioteket sammen.

2. Mennesker, der mødes på biblioteket, som kender hinanden, og som snakkersammen.

3. Mennesker, der mødes på biblioteket, som ikke kender hinanden, men som falder i snak, eks. om en god bog, hjæl-per hinanden ved en pc, selvbetje-ningsautomat osv.

Mange typer samtalerI tillæg til de konkrete observationer, somden bibliotekarstuderende har foretaget ibiblioteksrummet i det daglige her i Fre-dericia, så foregår der også en fjerde sam-tale. En form for iscenesat samtale ved demange biblioteksarrangementer, sombibliotekerne holder. Eksempelvis på vo-res arrangement om forholdene i 50’er-nes Danmark efter foredraget med Grete-lise Holm om hendes erindringsbog. Etarrangement biblioteket afholdt i samar-bejde med det lokale dagblad om “7000gode grunde til at være Fucking Flink”(Lars Ap), eller tre arrangementer om“7.000 gode grunde til at bo i Fredericia”.En arrangementsrække, hvor deltagerneinsisterede på at fortsætte samtalerne påbiblioteket efterfølgende. Og der er man-ge andre eksempler på samtaler – hvis vitænker efter. Det unikke ved biblioteketer, at her kan alle komme, og i dets rumkan alle komme til orde.Noget kunne tyde på, at bibliotekernesåvel i den daglige åbningstid, som i sinarrangements- og læringsvirksomhed haren væsentlig funktion som sted og bag-grund for Samtalen. Digitaliseringen tiltrods ser vi for alle aldre behovet for den

Hvad er det, det fysiske rum kan tilbyde,som er så attraktivt, at borgerne stadigvalfarter til det fysiske bibliotek?

Brugernes adfærd og brug af det fysiskebiblioteksrum er stadig et uudforsket om-råde i bibliotekerne. Det bliver imidlertidtil stadighed vigtigere end nogensinde atfå den viden i en tid, hvor det fysiske ud-lån falder, den digitale brug vokser, oghvor besøgstallet paradoksalt nok stiger.

Bibliotekets magi og brugernes adfærdVi biblioteksfolk tror nok, vi ved det. Bib-lioteksrummet har en magi, som vi ikkehar sprog for, har Jens Thorhauge en gangsagt. Men er det tilstrækkeligt at sige tilpolitikerne i tider, hvor alle er pressedepå økonomien, og hvor der er kamp omde kommunale budgetter?Det var baggrunden for, at Fredericia Bib-liotek i efteråret udbød et “7. semesterprojekt” i samarbejde med Det Informati-onsvidenskabelige Akademi (IVA) - “Mereviden om biblioteksbrugernes adfærd idet fysiske bibliotek”. En bibliotekarstuderende fra IVA obser-verede over to-tre uger brugernes adfærd.Dels gennem shadowing-metoden, delsefter sweeping-metoden. Han nåede atforetage observationer af 556 brugeresaktiviteter på forskellige tider af dagen ogugen. Den hyppigste aktivitet var: atstå/sidde og læse/kigge i en bog. Næst-hyppigste aktivitet var måske lidt overra-skende at ‘samtale’. Den studerende udfoldede registrerings-begrebet samtale og opdelte det i tre for-skellige kategorier. Samtale mellem -

fysiske samtale. Behovet for det fysiskemøde, hvor argumenter og det at lytte altandet lige er mere nuanceret end i det di-gitale univers.

Den demokratiske samtaleI en tid hvor vi taler om demokratiets kri-se og faldende deltagelse ved kommu-nalvalg og fald i medlemstal i politiskepartier, er muligheden for og anlednin-gen til den demokratiske samtale, i densmange facetter, en nødvendighed for de-mokratiets beståen. At det faldende poli-tiske engagement dog ikke er et tegn på,at borgerne ikke efterstræber fællesska-ber – og ikke gerne vil den brede debat,det ses jo netop af de mange sociale me-dier i det digitale univers. Og det er måskeogså én af forklaringerne på, at borgernetil stadighed vælger det fysiske bibliotektil. Biblioteket er et generøst rum, der i sigselv appellerer til fælles ansvar – nemligdét at tage vare på den fælles ejendom –materialerne, lokalerne, legetøjet på bør-nebiblioteket osv. Og at rummet så samti-dig danner en mulighed for samtalen, ligefra small-talk til diskussionen om et (mu-ligt) liv efter døden, er så yderligere en til-skyndelse og en forklaring på, at selv digi-tale indfødte synes, at biblioteket er ste-det man kommer.

SÅ: Hvis vi som samfund vil samtalen – såhar vi brug for biblioteket!

Jytte Bræmer,

bibliotekschef i Fredericia,

medlem af DBs repræsentantskab

Foto: Flemming Lippke, Fredericia Bibliotek

B I B L I O T E K S R U M M E T

BIBLIOTEKET, STED FOR SAMTALE

Erhvervsstyrelsen og Kulturstyrel-sen indgik i 2012 en samarbejdsaf-tale, hvor bibliotekerne blev til-

tænkt en særlig opgave med at gøre demindre it-parate virksomheder i stand tilat kommunikere digitalt med det offentli-ge. Et nyskabende samarbejde mellem deto styrelser. Det var den daværende IT- og Telestyrel-se (nu en del af Digitaliseringsstyrelsen),der gjorde Erhvervsstyrelsen opmærk-som på bibliotekernes særlige forudsæt-ninger for at hjælpe mindre it-paratevirksomheder med afsæt i de gode erfa-ringer på borgerområdet bl.a. med Lærmere IT-kampagnen mv. Et pilotforløb gennemført på seks biblio-teker i 2012 viste således, at bibliotekernekan hjælpe virksomheder i gang medkommunikation via computeren, og atvirksomhederne sætter pris på den hjælp,de får. Det er Erhvervsstyrelsen rigtigt glad for,da det gennem samarbejdsaftalen nu ermuligt at give de mindre virksomheder,der ikke føler sig sikre i den digitale kom-munikation med det offentlige, en per-sonlig vejledning på det lokale bibliotektæt på deres virksomhed.

Slut med papir, konvolutter og frimærkerAlle virksomheder skal i 2013 levere sinmomsindberetning digitalt og tilgå dendigitale postkasse ved hjælp af en digitalsignatur. Det betyder, at der ingen vej eruden om computeren. Også for de efter-hånden relativt få virksomheder, der sta-dig foretrækker at levere indberetningerpå papir. Mange mindre virksomhederbenytter en bogholder eller revisor til sitpapirarbejde, men nogle ordner ”papir-arbejdet” selv, og enkelte af dem har nubehov for hjælp.

Det er ikke en bestemt branche, der harbehov for hjælp, men det er mindre er-hvervsdrivende fra både detailhandel,service og kreative fag. Tilbuddet gælder iøvrigt også frivillige foreninger – som i lig-hed med virksomhederne nu skal brugedigital signatur og benytte en digital post-kasse. De er også meget velkomne og kanfå assistance på biblioteket.

Attraktive bibliotekskompetencer – attraktive samarbejdspartnerePå virksomhedsområdet er ambitionen100 % digital kommunikation mellemvirksomheder og det offentlige i takt med,at effektive digitale løsninger og lovgiv-ningen er på plads. Det betyder, at detmed udgangen af 2013 er slut med at sen-de momsindberetninger på papir og

modtage papirkonvolutter fra det offent-lige. Her kan de mindre it-parate virk-somheder have forskellige udfordringer.Nogle mangler grundlæggende erfaringmed at benytte computer, andre harsvært ved at forstå og navigere i den of-fentlige kommunikation.

På begge punkter har bibliotekerne unik-ke kompetencer og erfaringer, både it-pædagogisk og som informationsformid-lere til borgere med begrænset eller ingenit-erfaring. Gennem en årrække har bibli-otekerne med it-hjælp til borgere vist, atde kan varetage denne type opgaver. Dis-se ligger i naturlig forlængelse af bibliote-kernes lovfæstede formål om formidlingaf kommunal og statslig informationsamt information om samfundsforhold iøvrigt. Dertil gør bibliotekernes generelleserviceindstilling og det særlige forhold,at de kan tilbyde virksomheder hjælp ideres lokalmiljø, bibliotekerne til attrakti-ve samarbejdspartnere for Erhvervssty-relsen.

Undervisning på CentralbibliotekerneKulturstyrelsen har støttet de kommu-ners biblioteker, der ønsker at etablere ettilbud for de mindre it-parate virksomhe-der med 20.000 kr., og endvidere er der la-vet en aftale mellem Kulturstyrelsen, Er-hvervsstyrelsen og Centralbibliotekerneom undervisning, formidling og netværk.

Centralbibliotekerne og Erhvervsstyrel-sen har i foråret 2013 samarbejdet om un-dervisning af medarbejdere fra bibliote-ker i hele 60 kommuner. Supportere fraErhvervsstyrelsen har undervist i de ca. timest centrale digitale løsninger, som demindre it-parate virksomheder kan for-ventes at benytte. Det er digital signatur,

DIGITAL HJÆLP TIL VIRKSOMHEDER Bibliotekernes særlige kompetencer er attraktive for Erhvervsstyrelsen. På erhvervsområdet betyder den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, atalle virksomheder skal kommunikere digitalt med det offentlige. For nogle afde mindre virksomheder er det en udfordring, og de kan nu få vejledning i atbenytte de digitale muligheder på biblioteket.

DIGITALISERING

34

digital postkasse og momsindberetning –der er obligatorisk for alle virksomheder –og enkelte almindelige løsninger som ik-ke alle, men mange benytter. Det er f.eks.ændring af virksomhedsoplysninger, sy-gedagpengerefusion og elektronisk faktu-ra til det offentlige.

Hjælp til selvhjælp - klar nu og to år fremBibliotekerne er nu klar til at hjælpe delokale virksomheder, der har behov forpersonlig assistance. Virksomhederne er,som altid, selv ansvarlige for egen kom-munikation med det offentlige. Det bety-der, at bibliotekerne kan vise, hvordanden erhvervsdrivende skal gøre tingene,men den erhvervsdrivende er selv denudførende part. Med andre ord: Hjælp tilselvhjælp.

Det er forventningen, at dette behov forhjælp til virksomhederne med digitalkommunikation på biblioteket nok vilfindes i en overgangsfase på et par år, ogaftalen løber da også to år frem – medmulighed for forlængelse, hvis relevant.Bibliotekerne er lige nu i gang med atetablere samarbejder og ’prøve af’ lokalt.

Kampagne på trapperneEfter sommerferien intensiveres bibliote-kernes indsats bl.a. i forbindelse med enlandsdækkende kampagne, når den digi-tale postkasse simpelthen bliver obligato-risk for virksomhederne. Centralbibliotekerne vil sammen medKulturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen un-derstøtte markedsføring og styrke erfa-ringsudveksling mellem bibliotekerne påmøder og i netværk.

Se hvilke biblioteker, der er med her: www.virk.dk/bib og følg kampagnen senere på sommeren.

Kjersti Lunde,

projektleder, Erhvervsstyrelsen og

John Nørskov Hansen,

specialkonsulent,

Gentofte Bibliotekerne

Program:

Velkomst ved Klassikerkomitéen

Festforelæsning ved Joakim Garff, forfatter og forskningslektor, lic.theol.

Oplæsning – Tre forfattere om forførelse. Tre yngre danske forfattere læser hver

især en tekst fra Kierkegaards Forførerens Dagbog og fra egne bøger.

Forfatterne er: Stine Pilgaard, Kristina Stolz og Knud Romer.

Arrangementet afholdes af Klassikerkomitéen i samarbejde med Hovedbiblioteket

i Københavns Kommune og Danmarks Biblioteksforening – alle er velkomne.

Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks

Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske

Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.

Velkommen til åbningen tirsdag den 24. september kl. 17 til ca. 19Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

MED SØREN KIERKEGAARDPÅ KLASSIKERDAG 2013

Få information om årets klassiker og idéer til lokale aktiviteter på

www.klassikerdagen.dk


Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Documents

DANMARKS BIBLIOTEKER 0313.pdfHvorfor skulle bibliotekerne ikke være dér, hvor der er masser af andre tilbud og men-nesker. Om det er på gågaden, i butiks- eller storcentret, på