Måske er dette Ikke ver-dens Isngste rutsjebane, men Remiseparken pi Amager, hvor den er op-ført, menes I alt fald at være Europas største lege-plads. Se artiklen Inde I bladet om stor-legepladser og andre legeplads-former.

rølBllQJEKERNES J)EP0T8J3Urø

sesa’en

NR. 18 - 1970 - 15. OKTOBER

I den sidste tids debat om det kom-mende butiksfænomen: lavprisvare-husene har kritikerne af disse stor-butiksformer i særlig grad hængt sig fast i følgende momenter: • Lavprisvarehusene vil ikke være

i besiddelse af butikscentrenes miljøkvalitet.

• De repræsenterer et billigt skra-bet byggeri, og er berøvet alle servicefunktioner.

• De trækker så meget af omsæt-ningen til sig, at de nærmest-liggende butikscentre ikke kan forrente sig.

• Lavprisvarehusene må indord-nes det byplanmønster, der har styret placeringen af butiks-centrene i storby-områderne.

• De kan ikke eksistere uden en faktisk ophævelse af lukkeloven.

• De er kun for folk med store penge på lommen.

For at forebygge en mulig begrebsfor-

virring skal vi til indledning præcisere, hvad et lavprisvarehus er. X modsætning til butikscentrene, der består af et man-gefold af store og små, mere eller mindre specialiserede butikker, der blot er samlet systematisk indenfor et ret snævert by-præget område, udgør lavprisvarehuset en eneste kæmpemæssig butiksenhed, in-denfor hvis rammer et kolossalt vareop-bud, dækkende så at sige hver eneste tænkelig fornødenhed, små som store, er placeret med et maksimum af overskue-lighed. Man kan altså på stedet købe alt uden at skulle udenfor butikken. Et lav-prisvarehus vil sædvanligvis dække et areal, som er 12-18 gange større end et dobbeltsupermarked, og da det anlægges i ét plan, vil butikshallens fladeindhold ligge mellem 10.000-20.000 kvadratmeter. Hertil kommer et endnu større parke-ringsareal, da det siger sig selv, at lav-prisvarehusets drift er uløseligt forbun-det med let tilgængelighed for motorkøre-tøjer.

Disse forudsætninger gør det indly-sende nødvendigt, at lavprisvarehuset pla-ceres fritbeliggrnde på et meget stort åbent areal i storbyens fjernere periferi, men således at vigtige trafikårer løber tæt forbi, så biltilstrømningen kan af-vikles fortløbende og effektivt uden kø-dannelser.

P å disse betingelser er det klart, at et

lavprisvarehus ikke kan stavnsbindes i et byplan-miljø af den slags, som byplan-læggerne i de sidste tiår har favoriseret, de såkaldte butikscentre.

Selv om kun et par enkelte af disse er etableret i hovedstadsområdet - og foreløbig slet ikke i den store stil - er de imidlertid groet så fast i visse byplan-læggeres og kommunalfolks bevidsthed, at enhver anden butiksform i samme stør-relsesorden betragtes som en vederstygge-lighed, hvis realisation skal forpurres uanset om de tjener forbrugerne som så-dan bedre end centrene.

Butikscentrene er i visse storkommuner blevet en borgmesterdrøm, som lavpris-varehusene frygtes at komme på tværs af. Ambitiøse kommunalfolk vil væk fra blot at repræsentere et system af sove-byer, de vil vise deres eget ansigt og få beboerne til at „føle sig hjemme" inden-for deres egne kommunegrænser, først og fremmest ved at give dem indkøbs- og service-faciliteter i stærkt koncentrerede by-kerner - og dette er helt i sin orden, men det må blot ikke gå ud over andre bestræbelser, der er lige så legitime og velbegrundede som butikscenter-anlæg-gene.

Det er overfor de indvendinger, som

rejses af kommunalfolk og andre i cen-ter-interesserne stærkt implicerede tek-nikere, man må reagere og give en for-klaring på, hvorfor deres protester og indvendinger er forkert anbragt.

Flere byplanlæggere har fremhævet butikscentrenes „miljø-kvalitet" som no-get uopnåeligt i lavprisvarehusene. Det skal sandelig ikke bestrides, at butiks-centrene med deres tætte blanding af store og små butikker og servicefunktio-ner, samt grønne anlæg, springvand, bør-nelegepladser m. m. ejer en betydelig charme. Men det er forkert, hvis man på baggrund heraf forledes til at tro, at lav-prisvarehusene vil præsentere sig som baraklignende betonkasser, i hvis indre man med håndkraft må flytte kasser og sække og anden emballage for at bane sig vej til varerne.

Lavprisvarehusene vil i højere grad end butikscentrene være åbne markeder, gen-nemskåret af livlige gågader, næsten som i østerlandske bazarer, oplivet af grønne beplantninger, hyggehjørner, børnelege-pladser, salgsdemonstrationer, cafeterier og underholdningsarrangementer af for-skellig slags (musik, film, børneteater m. m.) i lige så raffinerede kombinationer som i butikscentrene. De er miljøskaben-de ud fra helt andre forudsætninger, men i kvalitetsmæssig henseende på samme niveau.

Byggeriet er ikke „skrabet" på anden

vis, end at selve markedsbygningen udgør en eneste kæmpemæssig hal uden egent-lige vægge. Det er varereolerne, som af-grænser færdselsårerne, således at man har et stadig vekslende varetilbud for øje. Påstanden om at lavprisvarehusene er

berøvet alle servicefunktioner holder hel-ler ikke stik. Hvis man med service me-ner vareudbringning, kredithandel o. lign. faciliteter er det rigtigt. Disse handelsfor-mer er alt for omkostningskrævende og betales af forbrugerne selv - inkluderet i prisen.

Lavprisvarehusenes service-attraktio-ner er af en helt anden art. En af forde-lene er, at man kan komme af med bilen i direkte tilslutning til varehuset. Store parkeringspladser med nemme fra- og tilkørselsforhold sikrer en gnidningsfri kontakt med hovedvejsnettet.

Adgangsforholdene til salgshallen bliver nem fra alle sider, og det kæmpemæssige vareudbud i selve hallen (20.-30.000 vare-numre i alt) er i sig selv en værdifuld servicefunktion, kombineret med gode oversigtsforhold og den samme frihed til at gå uantastet rundt og foretage sit valg som i supermarkederne uden at skulle ind eller ud af butikscentrets talrige små og store butiksenheder. Ønsker man vejled- ] ning ved indkøb af en stor ting som f. eks. en motorbåd, kan man få den.

Kæmpehallen er i ét plan, hvilket gør i det let at transportere varerne, ikke mindst for handicappede. Et andet ser-vicefortrin består i, at kassekøerne for-svinder. Opstår der trængsel vil supple-rende kassesluser kunne åbnes med kort varsel. Og er man endelig nået frem til udgangen, står der transportmidler til rå-dighed for alle varemængder frem til bi-len. Forbrugere uden bil kan få trans-porteret deres varer med fragt- og vogn-mænd - mod betaling. Købe på konto kan man også,*men renteudgifterne må man selv bære.

Lavprisvarehusets force er den gennem-førte forenkling af det vældige salgsap-parat, men det er lige så indkøbsvenligt som enhver anden butiksform.

Uemæst er det misvisende at påstå, at valget står mellem butikscenter eller lav-prisvarehus som et enten - eller. Et lav-prisvarehus’ beliggenhed er ikke lokal-orienteret på samme måde som butiks-centrets. Man sigter på en kundekreds fra et meget stort opland, der dækker såvel storby-centret som dens nærmere og fjer-nere omegn og de her beliggende større eller mindre satellit-byer. Det siger sig selv, at det ikke er dagligkunder man ven-ter på besøg fra et så fjernt og spredt område. Der kalkuleres med en andel i omsætningen for hele landet på 2-3 pct., og det vil ikke vælte noget butiks-center.

Behovet for lavprisvarehuse er simpelt-hen en følgevirkning af, at strømmen til storby-centret er vendt. Det er udvan-dringen fra storbyen, affolkningen, der giver sig udslag også på denne måde. Når - som man ser - store velrenommerede varehuse i Københavns centrum enten lukker eller er i tydelige vanskeligheder, skyldes det trafikophobningen i bykernen,

i

Bliv sund og stærk - spis Davre Gryn og lær at trylle: Uden på hver eneste Davre pakke viser tryllekunstneren ’nicklass’ sjove og spæn-dende tryllekunster, der ikke er spor svære at lære - og inden i pakken er der masser af dejlige nødderistede Davre Gryn .. Avra for laura - nu skal vi ha’ Davre!

* For at blive en rigtig tryllekunstner må man ha’ en tryllestok og en høj hat m. v. Brugsen har det altsammen i en Davre-tryllepose til kun 2 kroner!

75 ÅRS INTERNATIONALT

ANDELSSAMARBEJDE

som skræmmer folk væk til mere ind-købsvenlige lokaliteter. Strømmen vil sø-ge ud imod, hvor der er åbent og lettil-gængeligt. Købekraftunderlaget vil være så vidtspredt, at der ikke går mere fra butikscentrene end fra alle andre.

Men hvad er kommunale byplanlægge-res reaktion herpå? At lavprisvarehusene skal indpasses i en såkaldt bymæssig ud-vikling, at de må med i planlægningsmøn-stret. Jamen hvilket planlægningsmøn-ster? Det, hvis hensigt er at lukke dem inde i et center, hvilket er stik imod selve den idé, lavprisvarehuset er baseret på. Et lavprisvarehus må placeres frit og uaf-hængigt af andet butiksbyggeri, hvis det skal fungere efter sit formål.

Selv med den lave andel i helhedsom-sætningen på 2-3 pct., er det nok til at skabe en omsætning på 100 mili. kr. årligt pr. butik (som det har vist sig i Sverige og andre steder i udlandet), og en sådan omsætning sikrer en prisreduktion på op til 30 pct. - også i de tilfælde, hvor der ikke købes ind i hele kolli, men blot i småportioner.

Uden ophævelse eller i hvert fald vidt-

gående liberalisering af lukkeloven vil et lavprisvarehus ikke kunne leve, hedder det dernæst: Aftenåbning vil være nød-vendig for at familierne samlet kan få tid og lejlighed til at besøge det. Natur-ligvis vil det være et gode for forbru-gerne at få større spillerum at løbe på. Men for lavprisvarehuset som sådan er det ingen betingelse, at dette sker - det fremgår af den tilstrømning, der finder sted på alle dagens timer i de svenske lavprisvarehuse, samt af erfaringerne i det allerede eksisterende boligudstyr-stormarked IKEA i Ballerup.

Insinuationen om, at lavprisvarehusene kun er for folk med penge på lommen, kan man også se bort fra. Lavprisvarehu-sene er lige så demokratiske i deres salgs-politik som alle andre butiksformer. De lave priser er ens for små som for store køb, og kredit kan opnås, hvis man er villig til at betale renteomkostningerne.

Af alt dette vil kunne ses, at lavpris-

varehuse udfylder en selvstændig funk-tion uden at diskriminere nogen anden butiksform. Fra de kommunale byplan-læggeres side foreligger ingen indvendin-ger, der berettiger restriktive indgreb mod lavprisvarehuse.

Spørgsmålet er aktuelt for FDB og HB, som står overfor at tage beslutning om i fællesskab at påbegynde opførelsen af lavprisvarehus i hovedstadsområdet og hertil søger myndighedernes approbation. Men inden en sådan beslutning træffes, har de to kontrahenter selvstændigt taget initiativet til afholdelse af en konference, som vil finde sted i de nærmeste dage med det formål for øje objektivt at få vurderet lavprisvarehusenes indflydelse på centerplanlægningen i særdeleshed og detailhandelen som helhed. I konferencen deltager repræsentanter for en række of-fentlige myndigheder og for instituttet for centerplanlægning, samt for FDB og HB.

Forhåbentlig får man snakket ud om tingene og klaret begreberne i dette kon-troversielle anliggende, som foreløbig har ført til skarpe meningsytringer fra for-skellige borgmestre og kommunale em-bedsmænd uden at medføre nogen løsning af problemerne. •

Det internationale andelsforbund

(ICA) udtaler sig på en kvart milliard andelsmedlemmers vegne. Det er en talstærk „internationale" og enestående, fordi den sam-ler mennesker på tværs af alle skel. Dette er ICAs største aktiv nu ved 75 års jubilæet i dette efterår.

37 andelsorganisationer i fjorten lande dan-nede ICA i oktober 1895 ved en kongres i Lon-don som en „brugsforenings-internationale". En halv snes år senere begyndte også produk-tionsforeninger og serviceorganisationer i by og på land at tilslutte sig, og omkring 1910 kunne man tale om et egentligt andels-forbund.

Så satte den første verdenskrig i fem år bom for alt internationalt samarbejde. Knapt var ICA rekonstrueret efter krigen, før verdenskrise og deraf følgende politisk og økonomisk nationa-lisme stækkede det internationale samarbejde. Så kom den anden verdenskrig og et nyt stop.

DEN ANDEN genopbygningsperiode efter

1945 blev indledt med forstyrrelser affødt af „den kolde krig" mellem øst og vest. Fra 1948 prægede dette opgør alle ICAs kongres-ser. Østlandenes andelsbevægelser forlangte medlemskab. Talerør herfor var Rusland og bl. a. også Czekoslovakiet, som fra gammel tid var medlemmer. Kongres efter kongres gik med frugtesløse diskussioner herom. Talere fra vest hævdede, at det var statsdirigeret andelsbevæ-gelse med skindemokrati. Talere fra øst roste systemet til skyerne. Under larmende debatter konstateredes en stadig bredere kløft mellem to diametralt modsatte opfattelser af andels-begrebet. Idag er det bemærkelsesværdigt, at nok gik østlandene vidt, men aldrig så langt, at ICAs helhed var truet. Dette hang måske lidt sammen med, at under den kolde krig blev ICAs talerstol efterhånden den eneste udenfor FN, hvorfra østlandene kunne henvende sig til offentligheden i vest.

Midt i halvtredserne ebbede eksplosionernes styrke ud. Dette kan have forbindelse med „tø-vejret" i Rusland efter Stalins død, men også den kendsgerning, at samtidig begyndte en af-gørende ændring i ICAs struktur at gøre sig gældende. Fra 1955 til 1968 steg medlemstallet med 85 millioner til godt en kvart milliard. Alle nye medlemmer kom fra udviklingslandene. De havde ikke interesse i abstrakt andelsideo-logisk debat, de ville se resultater.

Denne ændring gjorde ICA til et verdens-andelsforbund. Det har selv hjulpet til. Alene eller i samarbejde med FN-organer har ICA støttet udviklingen af andelsforbund i udvik-lingslandene, og på mange måder har andels-forbund i „rige" lande ydet endnu større bidrag.

I DETTE FORHOLD træder ICAs præsident si-

den 1960, svenskeren dr. Mauritz Bonow, ind i billedet. Som leder af den svenske fælles-forenings organisationsafdeling og derfor leder af KFs støtte til andelsbevægelser i Indien og Afrika (i flere tilfælde løst på samnordisk basis), har Bonow indhøstet erfaringer, som stærkt har præget hans formandstid i ICA. Problemerne for ulandenes andelsbevægelser blev fast punkt på ICAs kongresser i tresserne. Som krone på værket har forbundets centralkomité (repræ-sentantskab) nu proklameret halvfjerdserne som „andelsbevægelsens tiår i udviklingslandene".

Kongresserne hvert tredie år og mellem dem de årlige centralkomitémøder behandler prin-cipielle andelsideologiske anliggender. Således er en ny udformning af andelsbevægelsens „grundlov" formuleret gennem en langstrakt procedure og blev endelig bekræftet på ICA-kongressen i Hamborg sidste år. „Grundloven" bragtes i overensstemmelse med vor tid. F. eks. blev det førhen rigoristiske krav om politisk neutralitet afdæmpet. I behandlingen heraf kun-ne en østlig taler på Hamburger-kongressen endog tale om „den nyttige og voksende rolle, som andelsbevægelsen spiller i socialistiske lande". Tyve år tidligere ville en sådan udta-lelse have bragt en ICA-kongres på oprørets rand.

Praktiske anliggender behandles i en halv snes brancheudvalg. Her behandles andelsfor-hold vedrørende landbrug, håndværk, bolig-byggeri, forsikrings- og bankvæsen m. v. Mest opmuntrende arbejdsresultater er opnået i ICAs to nyeste udvalg: engroshandelens og detail-handelens (nu sammensluttet til én).

Udvalgene er arbejdsredskaber for brugsfor-eninger alene. Erfaringsudveksling i detailhan-delsudvalget har været til stor nytte i disse år, hvor butiksstrukturen har været under stadig omdannelse. I engrosudvalget er der bygget bro mellem fællesforeninger, hvoraf nogle uden for Skandinavien - nu benytter sig af de indkøbsmuligheder, som fremskaffes af Nordisk Andelsforbund, mens de omvendt stiller deres egne indkøbskanaler til rådighed for andre. Fællesindkøb af varer og indbyrdes salg af egenproduktion er andre vellykkede resultater af engrosudvalgets hidtidige virksomhed.

ICAs NERVECENTER er sekretariatet i Lon-

don. Herfra knyttes forbindelsen til med-lemmer og til andre internationale organer. Især til gavn for andelsarbejdet i udviklingslandene samarbejder ICA med Det internationale Arbejdsbureau (ILO) og med et andet FN-organ: landbrugs- og levnedsmiddelkommiteen (FAO).

Medlemsskaren er broget: 164 andelsforbund i tres lande. USSR såvel som USA repræsente-res hver kun af ét forbund - med milliontil-slutning. Side om side med dem sidder i kon-gressen f. eks. repræsentanten for Maltas an-delsforbund - knapt tusinde medlemmer.

Herudover har ICA tre internationale med-lemmer. Det er foruden Nordisk Andelsforbund og Den internationale Andelsbank, et selskab, stiftet af europæiske og amerikanske forbru-gerinteresser: Det internationale andels-olie-selskab (ICPA). Det fremskaffer f. eks. smøre-olier til biler. Opgaven er forsåvidt lykkedes, for olien står i mange brugsforeninger og fås i OKs servicestationer. Målt med oliegiganterne er ICPA kun en dværg, og forbrugerne bestem-mer, om selskabet skal blive større. Arbejds-redskabet er for hånden, og vi kan udnytte det internationale samarbejdes fordele blot ved at vælge den vare, som samarbejdet fremskaffer. På denne måde bliver internationalt samarbejde noget meget håndgribeligt og er ikke længere et flygtigt emne for internationale kongresser.

ICAs 75 års jubilæum er hyldet af Storbritannien og Belgien ved udsendelsen af sær-frimærker, der længere inde i bladet ses sammen med en række andre andels-frimærker, der i årenes løb er blevet udsendt af nationer verden over.

O

Tilskuerne sidder så tæt på, at skuespillerne er lige ved at falde over de mange ben - og kontakten er 100 %.

De hurtige sceneskift effektueres ved, at de op-trædende under spillets gang flytter rundt på fem store temingformede sætstykker, som illu-derer dels som møbler i forældrehjemmet, dels som inventar i skolen etc., samtidig med at lys-billeder på bagtæppet markerer de skiftende miljøer. Det medfører en let og ubesværet spil-lestil. Lydteknik, lysteknik og lysbilledapparatur fungerer perfekt.

Stykkets hovedperson, Birgit (Birgit Conradi) i en af de diskussionslystne grupper, der hur-tigt opstod omkring hver af de fem skuespillere.

Forestillingen er gennemspillet - det tog godt tre kvarter - og skuespillerne lægger nu op til diskussionen.

Helt til sidst i november opføres Det danske Teaters opsøgende skoleforestilling Udenfor på sko-ler landet rundt. Mange cif disse forestillinger er formidlet af brugsforeningernes oplysnings-udvalg, for eksempel den, hvor-fra disse billeder er taget. Kongs-holmskolens elever (i Alberts-lund) var glade for forestillin-gen, og med stor iver deltog det unge publikum i de diskussioner med skuespillerne, som de for-skellige optrin i forestillingen havde lagt op til.

O

Udløbet af Thyborøn kanal, som kun kan holdes åbent ved årligt at bruge to millioner kroner til vedligeholdelse af høfderne. Siden gennembruddet sidst I forrige århundrede har havet trods kystsikringsforanstaltninger ædt sig 250 meter ind i landet.

KYST cFOIZSKNIhIC

I år er der for første gang i danmarkshistorien foretaget en videnskabelig opmåling og kort-lægning af hele den barske, jyske vestkyst. Teknikere og forskere fra Vandbygningsvæ-senets 3. distrikt i Lemvig for-søger ved hjælp af kompliceret teknisk udstyr at afsløre, hvor-dan udviklingen fremover vil forløbe langs den stormomsuste kyst.

Det er næsten lige så svært, som når spåkonen læser frem-tiden i sin krystalkugle, men det er nødvendigt at sætte kraftigt

ind nu, hvis vi vil have hånd i hanke med kystbevægelseme fra Skagen til Blåvand. De kraftfulde vesterhavsbølger gna-ver årligt på de mest udsatte steder en snes meter af kysten, så bondegårde og kirker „falder i vandet". Derfor er der frem-over bevilget en halv million kroner årligt til kystforskning ved Vesterhavet.

Til brug ved undersøgelserne har Vandbygningsvæsenet netop indkøbt Danmarks dyreste mo-torbåd - et 53 fod langt fartøj stoppet til randen med elektro¬

nisk udstyr. Pris: halvanden million kroner. 540 hestekræf-ter giver den lille båd lige så stor topfart som en passager-liner. Det er nødvendigt for at kunne nå havn i tide, når uven-tede storme trækker op.

- Vestkysten er efterhånden det eneste område herhjemme, hvor der endnu findes store ubenyttede rekreative områder, og her vil fremtidens sommer-huskolonier blive anlagt. For at disse kolonier kan ligge i fred for havet, er det nødvendigt at vide noget mere om kystudvik-lingen, siger civilingeniør Jør-gen Biilow Beck. Men det er et arbejde, som først kommer vore efterkommere til gode. Først om en snes år kan vi fremsætte den første helt sikre prognose over, hvormeget og hvordan kysten vil blive afgnavet af ha-vet de næste hundreder af år...

Havbunden stadig fyldt med gåder

I dag er forskerne videnskabe-ligt på gyngende grund, og man er uvidende om mange af de processer, der udspilles i revle-området den første halve kilo¬

meter fra stranden. Kystforsk-ningen er kun 15 år gammel herhjemme, og man aner f. eks. ikke noget om, hvad der sker på havbunden, når stormen hyler.

Vandbygningsvæsenets tekni-kere står dog ikke helt på bar bund, bl. a. fordi man siden 1956 har foretaget regelmæssi-ge målinger på den mest ud-satte strækning af Vestkysten, fra Hanstholm til Nymindegab. Man forsøger hele tiden nye metoder til at fravriste havet de 30-40 hektarer, som på nu-værende tidspunkt gnaves af kystlinjen hvert år.

Der er allerede sket kolos-sale forandringer af kysten nog-le steder. Havet kan f. eks. gå 10 meter bag om en høfde på en stormnat, og flere steder er der siden krigen gnavet så me-get af kysten, at tyske beton-bunkers har „bevæget" sig fra klitrækken og 25 meter ud i havet.

Siden gennembruddet ved Thyborøn i 1884 har havet trods snesevis af millioner af kroner til kystsikring - ædt sig ca. 250 meter ind i landet, mens det på vestsiden af Skagens

Vandbygnlng9væsenets nye pejlebåd til halv-anden millioner, som spiller en afgørende rolle for arbejdet med at udforske Vestkystens bevægelser.

D en jyske vestkyst er i år for første gang blevet videnskabeligt

opmålt og kortlagt fra Skagen til Blåvand, og der sættes nu million-beløb ind på at klarlægge fremtidsudviklingen langs den storm-omsuste kyst, hvor havet hvert år afgnaver så store arealer, at Jylland ville ende som en smal tarm, der strakte sig helt over til Sverige, hvis naturen fik lov at råde.

gren er skyld i en årlig tilvækst på en snes meter.

Hvis der overhovedet ikke fo-retages kystsikring af nogen art, vil resultatet i sin yderste gnaves af og bliver en lang konsekvens blive, at Jylland tarm. Sand og jord flyttes nord-på af havets bevægelser, og om nogle tusinde år vil Jylland blive landfast med Sverige! He-le området nord for Hirtshals-Frederikshavn er i forvejen dannet af havet.

Teknisk muligt at holde Vestkysten fast, men ... Trods høfder og andre kystsik-rings-foranstaltninger foregår

skal vise hvordan

der allerede en enorm materi-alevandring langs Vestkysten, har forskerne påvist. Der er konstateret store sandbevægel-ser på 15 meters vanddybde, og der er en årlig materialevan-dring af 3,5 millioner kubik-meter sand langs kysten. Det svarer nogenlunde til, hvad en million store lastbiler kan trans-portere. Alene ved Skagen flyt-tes der hvert år rundt på en million kubikmeter sand.

- Rent teknisk kan vi godt holde Vestkysten fast, men det vil koste enorme summer - vel et par milliarder kroner om året, siger civilingeniør Biilow Beck videre. Det ville så være nødvendigt at beklæde strand-bredden med asfalt eller beton. Det er ikke muligt, som mange tror, at bygge høfder langs hele Vestkysten, for en høfde skal have en vis mængde sand at ar-bejde med, og derfor virker de

sidste høfder i en lang række aldrig. I øvrigt kender vi heller ikke alle de videnskabelige pro-cesser, der sker omkring høf-derne.

Thyborøn reddet - for de næste halvtreds år Men endnu synes de gammel-kendte høfder at være et af de mest effektive midler til at hol-de havet i skak. Før høfdesik-ringen ved Thyborøn forsvandt der årligt 20 meter af kysten mod nu halvanden meter. Men høfderne er dyre at vedligehol-de. De 110 høfder ved Thyborøn sluger et par millioner om året. I kraftig stormvejr slynges der rundt med de 4-8 tons beton-blokke i høfderne som var de tennisbolde. Endvidere oproder bølgerne sandet, så der opstår et vandtryk nedefra. Derfor om-dannes det øverste lag til en slags kviksand, der opsluger be-tonblokkene.

tæmmes Men uden høfderne ville byen

Thyborøn ikke eksistere i dag. Kystsikringen er nu så effektiv, at man ikke regner med, byen vil komme i fare det første hal-ve århundrede.

Stenhøfdeme er også meget dyre, 5000 kr. pr. m, og derfor har Vandbygningsvæsenet eks-perimenteret med udlægning af plastic-søpølser, der kun koster en tredjedel. Der er tale om SO-TO meter lange pølser med en diameter på 80 cm, fremstillet af vævet plaststof, som er pum-pet fuld af sand.

Forsøg ved Argab syd for Hvide Sande har vist, at søpøl-serne ikke dur ved anlæg af lange høfder parallelt med kyst-linjen. De menes derimod at være gode til mindre konstruk-tioner, og selv om de har en

kort levetid - mågerne hakker hul i dem, og turister og mili-tære køretøjer flænser stoffet vil Vandbygningsvæsenet de næste år udlægge søpølser i større antal ved Vestkysten.

Andre forsøg med kunstig tang i Thyborønkanalen har gi-vet knap så gode resultater. Der er her på bunden udlagt en flet-tet måtte, hvorpå der fæstnes flydende plast-tangplanter, men de har svært ved at holde på sandet. Hollænderne kan imid-lertid fremvise gode resultater med denne form for kystsik-ring, der dog kan være til fare for badegæster, hvis tangplan-terne anbringes på for lavt vand. En af Vandbygningsvæ-senets frømænd blev indfiltret så kraftigt i de stærke plast-planter, at han måtte skære sig fri med sin kniv.

Bulldozere på havbunden

Store mængder ral lægger også en dæmper på havets livtag med kysten, viser forsøg ved Thybo-en, hvor man har aflæsset

10.000 kubikmeter ral mellem to høfder. Stranden blev straks hø-

og småstenene virkede pende på bølgeslaget. Ved

Thorsminde-tangen har man be-skyttet klitfoden og bygget stranden højere ved med ma-skinkraft at skubbe sand fra stranden op til klitfoden - altså en regulær flytning af det ma-teriale, som havet ellers ville have ført bort.

I udlandet foregår der en lang række spændende kystsik-ringsforsøg, som følges nøje af danske teknikere. Hollænderne har nogle steder med godt re-sultat cementeret store stræk-ninger fra digekanten og ud til 15 meters dybde, og såvel ame-rikanerne som japanerne ekspe-rimenterer med undervands-traktorer. Det er simpelt hen en kæmpestor bulldozer, der er ind-rettet til at køre på bunden af havet og skubbe revlerne ind på stranden. Den amerikanske mo-del kan manøvrere selvstændigt på havbunden, mens japanernes undervandstraktor er forbundet med en flåde, hvorpå kraftkil-derne påmonteres.

De amerikanske metoder by-passing og back-passing er dog nok mere realistiske. Ved by-passing etableres et stationært pumpeanlæg, der via rørsyste¬

mer pumper sandet fra aflej-ringsstedet hen til det sted på kysten, hvor strømmen gnaver det af. Denne metode er billi-gere end back-passing, hvor sandpumpere henter sand til sikring netop de steder, hvor na-turen aflejrer det.

Samler beviser mod ral-gravningen Strømprocesserne er gådefulde, men man håber, at det nye elek-troniske udstyr i motorbåden DIGI (forkortelse af digital, der betyder talregistrering) vil af-sløre så mange hemmeligheder, at kystforskerne kan fremsætte de første spinkle prognoser om sandvandringen og kystens be-vægelser om 3-4 år.

Pejlebåden stikker kun til havs 30 dage hvert år - resten af tiden er havet for uroligt til, at de komplicerede pejlinger kan gennemføres. Til gengæld indsamles der ca. en million data om dagen. De indkøres på hul-bånd og sendes til viderebehand-ling på Datacentralen i Køben-havn.

Minidecca kan positionsbe-stemme fartøjet med en halv meters nøjagtighed, og et spe-cielt ekkolod er i stand til at slå igennem havbunden og måle de forskellige lag i en snes meters dybde. Endvidere råder motor-båden over hulbåndsanlæg, elek-troniske regne- og skrivemaski-ner, samt radioudstyr, der bru-ges til pejlinger i samarbejde med radiostationer i land. Nu er de gamle jernbanesveller, der blev brugt til pejlemærker i gamle dage, en saga blot

Det moderne udstyr er fan-tastisk fintfølende, og det er så-ledes muligt at konstatere, at kysten ved Skagen hvert år hæ-ver sig en halv mm, mens den sænker sig én mm ved Esbjerg (fordi isens tryk fra istiden nu er væk).

Det aktuelle problem omkring ralgravningen er også ved at blive kulegravet. Herom siger civilingeniør Biilow Beck:

- Der udgraves årligt 200.000 kubikmeter ral til byggeformål på kysten fra Hanstholm til Klitmøller, og det har vi regnet ud svarer til en 1 meter dyb af-gnavning af stranden på en fem kilometer lang strækning. Det mener vi absolut er farligt, men det kan vi endnu ikke føre be-vis for. Pejlingerne vil imidler-tid i løbet af få år fremskaffe det nødvendige bevismateriale.

KURT BOLOW

TONSVIS AF HASH TIL KØBENHAVN

- Der er en inder med 80 kg sort Nepal-hash i byen i øjeblikket. Han vil have 4000 kiloet for det og 80.000 kontant. Ellers rejser han videre til Amster-dam ...

Samtalen foregår i en lille toværel-sers lejlighed i en saneringsejendom i det indre København. Den talende var en 23-årig pige iført et par flossede cowboybukser og en hullet undertrøje. Hun lå på en udslidt ottoman og kik-kede søvnigt på en ung mand, der sad på gulvet med korslagte ben.

- Gider du finde ud af det - i løbet af eftermiddagen?

Han rejste sig og stak de bare fød-der i et par lædersandaler (håndsyede, 135 kr. parret). Sagen var i orden. Blandt storhandlerne er 80.000 kr. ikke noget problem, når man har flere ti-mer til at skaffe pengene i.

Pigen snakkede videre og brokkede sig lidt over tiderne: - Det er efter-hånden ikke andet end indere og liba-nesere, der kommer herop med shit. Alle vores egne har fået kolde fødder. Hmmm ... forresten, hvor meget kom-mer vi til at tjene, hvis vi lægger 10 øre på pr. gram?..: Nå, lad os sige 15 øre...

For 30-44) miil. kroner hash om året

Situationen er ved at være typisk for de stofforhandlere, der forsyner det danske marked med stadig stigende mængder hash - trods politiets og told-væsenets hæderværdige men ikke syn-derligt effektive bestræbelser på at be-grænse indsmuglingen. Der findes na-turligvis ingen officielle opgørelser over, hvor stort hash-forbruget er i Danmark, men storforhandlere med føling med markedet anslår salget i København (der er blevet hash-cen-trum for hele Norden) til at ligge mel-lem seks og otte tons årligt, hvilket svarer til en omsætning på mellem 36 og 48 millioner, hvis man regner med

den gældende markedspris, der i øje-blikket er ca. seks kroner grammet.

Indtil for et års tid siden kom hoved-parten af forsyningerne til hash-mar-kedet gennem hobby-smuglere, der kombinerede en ferierejse med afhent-ning af nogle få kilo i Libanon eller Tyrkiet, som de bagefter solgte til ven-ner og bekendte for at få rejsen dæk-ket ind. Kun de færreste af dem kunne betegnes som ,,professionelle" - bortset fra en mindre gruppe sydlændinge med tilknytning til Mafiaen og den korsi-kanske søsterorganisation Union Gorse, der benyttede sig af knivoverfald og trusler for at få presset priserne så meget i vejret, at det kunne betale sig for gangsterorganisationerne at over-tage kontrollen med markedet.

Det mislykkedes delvis, fordi forsy-ningerne har været rigelige, og fordi de københavnske hash-handlere gik i åben krig med mafia-folkene. Flere af de udenlandske knivsvingere blev grun-digt gennembanket af muskelstærke hippier, der aldeles ikke havde i sinde at overlade markedet til regulære gang-stere.

Oversvømmet med LSD som aldrig før

Alligevel er der nu fare for en uden-landsk udnyttelse af det danske mar-ked - med uhyggelige konsekvenser. Størstedelen af de danske hobby-smug-lere har trukket sig tilbage - skræmt af de hårde fængselsstraffe i Libanon og Tyrkiet. Nogle af de danske storfor-handlere har allieret sig med bekendte i Indien, Nepal, Pakistan og andre ste-der, hvorfra der - især omkring juletid - afgår adskillige diskrete postpakker til adresser i København og omegn. Men den overvejende del af forsynin-gerne bringes nu herop af professionel-le smuglere, der i mange tilfælde har forbindelser med internationale forbry-derorganisationer. Blandt hash-for-handlere påstås det også, at store par-tier af den libanesiske hash, der er den

almindeligst forekommende på det danske marked, stammer fra partisan-organisationen El Fatah, som bl. a. på denne måde skaffer sig penge til våben.

I Tyskland er Hamborg et af de store markeder for hash, og her har forsy-ningerne i flere år været i hænderne på professionelle forbrydere, der sæl-ger hashen forholdsvis billigt - men på skrappe betingelser. Aftagere af hele og halve kilo bliver nemlig sam-tidig presset til at aftage et parti LSD-piller - ellers nægter forhandleren at sælge. Et halvt hundrede „trips" er normal betingelse for at købe et halvt kilo hash. Køberen bliver nødt til at presse sine kunder til at aftage et kvan-tum LSD for at få udgifterne dækket ind - og så ruller lavinen.

Hertil kommer den kendsgerning, at København netop i denne tid er over-svømmet af LSD som aldrig før. I det sidste halve år er salget af „dette stof" blevet mangedoblet, og mens priserne sidste vinter lå på op til et halvt hun-drede kroner i København - og det dobbelte i de store, jyske provinsbyer - sælges de nu for ti kroner pr. styk - eller endnu mindre.

På dette punkt er de danske hash-for-handlere - såvel store som små - delt i to partier. Nogle er direkte forargede og bedyrer, at de hellere ville hugge højre hånd af end sælge LSD, og at nogen burde banke faconen af dem, der gør det. Andre tjener formuer på at sælge LSD med den ene hånd og hash med den anden. I øvrigt er det påfaldende, at en væsentlig del af det hash og LSD, der stadig indsmugles af danskere, bliver hentet i Hamborg og bragt over grænsen ved Kruså eller Tønder.

Uoverkommeligt at gribe ind over for hash-brugere, siger rigsadvokaten

Som situationen er i øjeblikket, har po-litiet ikke store muligheder for at brem-

Stadig stigende omsæt-

ning på det københavn-

ske hash-marked, sam-

tidig med at „hobby-

importører" mere og

mere afløses af hård-

kogte, professionelle

forhandlere, som arbej-

der på at kombinere

salget af hash og af

det langt farligere LSD.

se salget af LSD - netop fordi det i stort omfang er blevet knyttet sammen med salget af hash. Brugen af hash er nemlig efterhånden så udbredt blandt såvel yngre som ældre i alle samfundslag, at politiet har opgivet at gøre noget ved hashrygere.

Rigsadvokat Halfdan Olafsson har i et cirkulære til politi og anklagemyn-dighed meddelt, at hashrygning og be-siddelse af hash selv „i grovere gen-tagelsestilfælde" kun kan straffes med en advarsel. Det betyder i praksis, at enhver kan ryge så meget hash han eller hun lyster, uden at politiet kan gøre andet end sige „fy". Det var der-for, en række af landets mest kendte kunstnere med Klaus Rifbjerg og Jes-per Jensen i spidsen roligt kunne træk-ke piberne frem på kulturminister Hel-weg Petersens kontor. De vidste på for-hånd, at der ikke ville ske dem noget.

- Cirkulæret blev udsendt, fordi det ville være en alt for voldsom opgave for politiet at tage sig af de mange forbrugere, udtaler rigsadvokaten til Samvirke.

- Hvor mange regner man med? - Det kan jeg ikke sige, men enhver

ved da, at det er et ganske betydeligt antal mennesker. Desuden kan vi ikke betragte forbrug af hash som nogen synderlig alvorlig lovovertrædelse. (Rigsadvokatens cirkulære sætter i øv-rigt et skarpt skel mellem brug af hash og stærkere stoffer. Besiddelse af an-dre euforiserende midler end hash kan nemlig medføre bødestraf i gentagel-sestilfælde).

- I cirkulæret står også, at politiet bør være tilbageholdende med at ind-lede undersøgelser på f. eks. skoler, selv om der er en formodning om, at elever-ne bruger euforiserende stoffer?

- Det er sket med samme begrun-delse. En del politikredse var på eget initiativ begyndt at afhøre massevis af elever på skoler, hvor man havde mis-tanke om hashrygning. Det mente vi ikke, politiet kunne afse mandskab til.

I praksis har rigsadvokatens cirku-lære betydet, at politiet overhovedet ikke interesserer sig for hashrygere mere. De små forhandlere, der hoved-sagelig fordeler hash til venner og be-kendte, går som regel også straffri eller slipper med en bøde. Der findes mange eksempler på, at politiet end ikke har ulejliget sig med at give en advarsel, selv om der foreligger tilstå-else om fordeling af et kilo hash - eller mere. Det er dog en betingelse, at ved-kommende ikke har haft større økono-misk udbytte af historien.

Kun fortjenesten konfiskeres

Tidligere konfiskerede politiet i mange tilfælde store beløb hos hashforhand-lere. Hvis en forhandler blev fundet i besiddelse af større pengesummer, tog politiet hver eneste øre. Det kan heller ikke lade sig gøre mere.

Det er fastslået ved en højesterets-dom. En 19-årig kursuselev fik ved Østre Landsret konfiskeret 23.000 kr., der var indkommet ved salg af syv kg hash. Han havde betalt 21.900 kr. for partiet og desuden givet en kvindelig bekendt 900 kr. for at hjælpe til med salget. Egentlig skulle partiet have væ-ret solgt for 25.300 kr., men på en han-del mistede han 2100 kr.

Højesteret nedsatte konfiskations-summen til 3000 kr. med den begrun-delse, at man ikke kunne konfiskere mere, end den illegale fortjeneste beløb sig til. Der blev ikke taget hensyn til de penge, han havde mistet, eller dem han havde givet den kvindelige be-kendt. Han fik desuden seks måneders fængsel men blev prøveløsladt før ti-den.

Det er ikke bare politiet, der ser med mildere øjne på hash end tidligere. De-batten for og imod en frigivelse går på livet løs, og der er muligheder for overraskelser, når Folketinget i dette efterår begynder en ny narkotika-de-bat i forbindelse med loven om eufori-serende stoffer, der gør bl. a. hash ulovligt og med tillægsparagraffen 191 har strafferammen på op til seks års fængsel for grov og professionel ud-bredelse af narkotika.

I loven findes en revisionsbestem-melse om, at den skal forelægges igen i denne folketingssamling, og justits-ministeriets forslag går ud på, at den skal vedtages i uændret form - bortset fra, at revisionsbestemmelsen sløjfes.

Der er stærk uenighed blandt folke-tingets medlemmer, når det drejer sig om hash, og ikke så få har efterhånden udtalt, at en frigivelse ikke er uacep-tabel. Også DSU, VU, RU og KU er of-fentligt gået ind for en frigivelse af hash. JØRGEN MUNKEBO

Køl øverst, frost nederst eller omvendt?

Med Gram multi-line bestem-mer De selv fordeling og pla-cering af køl og frost i Deres ønskeskab. Her ses Coldcabinet, 210 liter køl Contactfreezer, 80 liter frost

O

Det internationale andelsforbund (ICA) fejrer i dette efterår sit 75 års jubilæum.

Begivenheden er markeret ved udsendelsen af to frimærker,

et i Storbritannien og et i Belgien. Dermed har I alt 22 forskellige lande

udsendt frimærker med andelsbevægelsens symboler,

arbejdsfelt eller personligheder som motiv. På disse sider gengiver

vi de fleste af disse „andelsfrimærker".

Hvem vil byde på førstedagskuverter?

Førstedagskuverter er sjældenheder. De værdsæt-tes højt, ikke mindst af frimærkesamlere, og Sam-virke har sikret sig to gange tyve førstedagskuver-ter, som må være helt ukendte i landet, nemlig: • 20 engelske førstedagskuverter med ICA-trimær-ket (adresseret til Samvirke). • 20 belgiske førstedagskuverter med 7-lranc

mærket, der bærer det belgiske kooperative sym-bol. Kuverterne er uadresseret, men nummereret.

Desuden har vi også: • 20 dekorerede og nummererede ark med hver

lem at de belgiske mærker med kooperativt sym-

bol, alle stemplet på mærkets førstedag. Disse tre gange tyve førstedagsstemplinger har

vi samlet i tyve sæt, som hver indeholder de tre rariteter. Disse tyve sæt sælger vi til fordel for Det internationale Andelsforbunds hjælp til ulan-dene.

De tyve sæt sælges til de tyve højestbydende. Tilbudene, der skal fremsættes skriltligt, sendes til: Samvirke (kooperative frimærker), Roskildevej

65, 2620 Albertslund, senest den 2. november.

I betragtning af det gode formål, der skal støttes ved salget af de tyve sjældenheder, håber vi på en række gode tilbud. Det er på forhånd besluttet, at mærkerne ikke kan sælges for under 25 kron-ner pr, sæt.

1. Finland. Mærket udsendtes i 1949 som markering af landbrugsandelsbevægel-sens 50 års jubilæum. Dens stifter, Han-nes Gebhard, er portrætteret på mærket. 2. Formosa-Kina. Mærket udsendt i an-ledning af den 40. internationale koope-rative dag. 3. Albanien. Landbrugs-andelsbevægelsens femte kongres. 4. Indonesien. Den internationale koope-rative dag. 5. Czekoslovakiet. Kollektivlandbrugets kongres. Bevægelsens emblem ses i ven-stre hjørne. 6. Vesttyskland. F. W. Raiffeisen, en af grundlæggerne af det tyske landbrugs andelsbevægelse mindes. Det andet mær-ke i serien viser en samtidig tysk andels-person, Schultze-Delitsch. 7. Tyrkiet. Tredje kooperative kongres i Istanbul. Bevægelsens stifter portrætte-res på mærket, der også viser en af an-delsbankerne i landet. S. Cook-øerne. Mærket udsendtes i anled-ning at solformørkelsen. Mærkeudgiveren er øens andelsforening, som er samligs-punktet for beboernes landbrugsdrift og økonomi. 9. Nord Korea. Landbrugs-andelsforenin-gernes kongres. 10. Zambia. Mærket hylder andels-land-brugets bidrag til landet opbygning. 11. Nord Viet Nam. Mærket markerer etablering af en andelsbevægelse for lan¬

BELGIE BELCIQUE

. C. Berry 20, Olebelanda Road Prestwich Uancheøter ENGLAND.

dets risavlere. Soldaten (t. v. i mærket) understreger, at landet er i krig. 12. Ungarn. Mærket er udsendt i anled-ning af den kooperative kniplingsindu-stris 15-års dag. 13. Kina. Et af fire mærker, der viser mo-tiver fra landbrugs-andelsbevægelsen. Her ses en bonde, der indmelder sig i den lokale forening. Uj. Congo republikken (Brazzaville). Mærket hylder det kooperative arbejde i landsbyerne ved at vise forskellige ar-bejdsgrene. 15. Ceylon. Bevægelsens 50 års jubilæum. 16. Venezuela. Hyldest til de engelske pio-nerer der i 1844 stiftede verdens første brugsforening (Rochdale i Midtengland). Billedet viser Charles Howarth, en væver, som tilskrives æren for udarbejdelse af det kooperative idégrundlag. 17. Pakistan. Den internationale koopera-tive dag. I andelsbevægelsens regnbue-banner læses det kooperative motto: En for alle og alle for en, desuden ses Paki-stans andelsbevægelses emblem. 18. Polen. Mærket er udsendt i anledning af det polske landbrugs 15. andelskongres. 19. Forenede Arabiske Republik. I anled-ning af socialministeriets 25 års jubilæum udsendtes mærker, som har forskellige andelsforeningers arbejdsområder som motiv, her vævernes. England. (Yderst til venstre.) Det engel-ske frimærke udsendtes 1. april i år i an-

ledning af Den in-ternationale koope-rative Alliances 75 års jubilæum. I mærket er portræt-teret fire af de in-ternationale per-sonligheder, som især bidrog til or-ganisationens dan-nelse og opbygning. Rundt om bordet fra venstre ses Jar-len af Grey (Eng-land), M. Charles Robert (Frankrig), professor Victor

Bohnert (Tyskland) og dr. Keisler (Rus-land). Danmark. Stifteren af landets første brugsforening, pastor Sonne, blev ved sin 150 års fødselsdag i 1967 hyldet ved ud-sendelsen af et frimærke. Belgien (herover). Med det moderne ko-operative emblem - der anvendes af bel-giske og franske brugsforeninger og i om-trent samme udførelse også af schweizi-ske, vesttyske og engelske - fejres ICAs 75 års jubilæum.

ANDELS-BEVÆGELSEN PÅ FRIMÆRKER

TURKiYE POSTALARI Ul i FLOSTfflRf SJE/D J/.:

J ~ \ V » (

HLTURK KOOPtRATIMJIU* KONORCSi 1950

" K HU TRUMftT

VIETNAM CONGHOA

(T) Finland (1949) (4; Indonesien (1957)

(12: Ungarn (1960)

Sammen med de tre frimærker på siden fil venstre vises her eksempler på de frimærker med andelsmotiver, der er udsendt af 22 forskellige lande. Der er ikke fale om en komplet samling, idet enkelte lande flere gange har udsendt frimærker med andelsmotiver, og i andre tilfælde er der tale om serier med to eller flere frimærker.

13 Kina (1957)

(16; Venezuela (1944) (17 Pakistan (1967) 118, Polen (1961)

COOK \6 ISLANDSX

(J Vesttyskland (1958) (7; Tyrkiet (1950) Cook-oerne (1965)

(s) Czekoslovakiet (1957)

(T) Formosa-KIna (1962) (3) Albanien (1968)

@ Ceylon (1963)

^9: Forenede Arabiske Republik (1964)

kEPURMQUE di CO^CO

»111 »c C OOP! B' 1

(jf) Congo Republik (1966)

Forlang Lang’s

Gammelt whisky-mærke. Nyt i Danmark. Lang s Scotch Whisky Blid ved ganen, blod på tungen. rund i munden. Og sa er den ikke dyrere end andre anerkendte Whiskymærker. Langt at foretrække SVENDBORG VINKOMPAGNI A M BA

31 Si U SJ =} ^ j'J

mit nummer

er..

Det er tobaksnydelse -til hverdagspris: IOstk.kr.6.35

VI BUVER DUMMERE hvis der er OVER 23° I STUEN

<

Partikler med en ganske lille radio-aktiv ladning placeret i næsen på for-søgspersoner, vil i den kommende tid være med til at afsløre, hvorfor vi bli-ver mere forkølede om vinteren - og hvad vi kan gøre for at undgå det. Det sker som led i en lang række for-søg på Hygiejnisk Institut ved Århus Universitet, hvor man til undersøgel-serne benytter et klimakammer - et rum hvor temperatur, luftfugtighed og lignende kan ændres efter ønske. I kli-makammeret foretages en mængde prø. ver for at finde frem til det ideelle indendørsklima. Allerede nu kan det fastslås, at det ligger noget fra det, mange af os er vant til.

Store vinduesarealer og nye, lette byggematerialer er skyld i, at vi i ud-strakt omfang har det for varmt inden-dørs. Ideal-temperaturen er mellem 20 og 23 grader - i hvert fald er det ved den temperatur, vi arbejder bedst. Men mange steder - og især på skoler — lig-ger temperaturen ofte væsentlig højere. 30 grader er ikke ualmindeligt på nogle af de institutioner, der er opført i de senere år - og enkelte steder har man oplevet, at eleverne sad og døjede i 35 graders varme.

For mange elever på for lidt plads

Der kan kun gisnes om, hvilke summer det årlig koster samfundet i form af

spildt arbejdstid og fejl, der kunne væ-re undgået. Når temperaturen kommer over 23 grader, bliver man sløv og uop-lagt, får ofte hovedpine - og indlærings, evnen nedsættes, hvad der nok kan være grund til at notere især for sko-lernes vedkommende. På grund af bl. a. nye, lette byggematerialer og util-strækkelige udluftningsanlæg varmer de mange elever i en klasse hurtigt luf-ten så meget op, at den sidste halvdel af dagen kan være ulidelig at komme igennem for såvel lærere som elever. På gamle skoler med tunge stenvægge og utætte vinduer er problemet ikke nær så slemt.

De nye byggematerialer varmes me-get hurtigt op. Det kan man f. eks. mærke, hvis man bare er syv-otte men-nesker forsamlet i en moderne lejlig-hed. I løbet af meget kort tid bliver man nødt til at lukke vinduerne op. Men problemet med skolerne opstår og-så, fordi der reelt er alt for mange for-samlet på for lidt plads. Det er tanke-vækkende, at Arbejdstilsynet aldrig vil-le godkende et klasseværelse som ar-bejdsrum for et tilsvarende antal men-nesker.

Til gengæld har mange nye skoler fremragende luftfugtighedsanlæg som der sjældent er brug for, fordi hver elev også fungerer som en lille vandfordamper.

Luften må ikke blive for tør. Det kan nemlig give ubehag som tørre læber, tørre slimhinder og svie i øjnene. Pro-blemet er f. eks. meget aktuelt for pi-loterne på det store jet-passagerfly, der bevæger sig i så store højder, at luften er næsten fuldstændig fri for vand-

Der spildes uanede mængder a,f arbejdskraft i hjem, skoler Dg på arbejdspladser - simpelt-hen fordi indendørs-tempera-turen er for høj. Det resultat sr man kommet til ved en række forsøg med et dansk klima-kammer, som tyder på, at det ianske indendørs-klima mange steder er om muligt endnu dår-ligere end det udendørs.

damp. En pilot med sviende øjne virker ikke betryggende ved en styrepind, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man skal undgå det.

Hvorfor bliver vi forkølede om

vinteren ?

Også for andre end jetpiloter er en korrekt luftfugtighed af betydning. Når vi lettere angribes af infektions-og virussygdomme om vinteren, er det muligt, at dette i nogen grad hænger sammen med, at luften bliver mere tør i frostvejr og derfor udtørrer slimhin-derne.

Under normale omstændigheder er slimen i næsen mellem 10 og 20 minut-ter om at bevæge sig fra næseboret til svælget. Slimen opfanger bakterier og viruspartikler fra indåndingsluften og transporterer dem væk, inden der sker skader på selve legemsoverfladen. Men i meget tør luft bevæger slimen sig betydelig langsommere - og faren for infektioner bliver muligvis derfor større.

For at måle slimens hastighed be-nytter man en speciel metode, udar-bejdet af professor Donald F. Proctor fra Johns Hopkins University i Balti-more. Han opholder sig for øjeblikket i Århus og medvirker ved forsøgene. De udføres på den måde, at forsøgs-personen får placeret en lille (og fuld-

-selvfølgelig... tandpasta skal være med fluor

Macs fluor

Macs indeholder den fluor, tandlægevidenskaben anbefaler!

Videnskabelige forsøg både her og i udlandet beviser at den fluor Macs indeholder, har en fremragende evne til at styrke tændernes emalje og beskytte mod huller i tænderne. Brug derfor Macs fluor for hvidere, stærkere tænder... friskere smil.

• Spearmint eller peppermint, vælg selv! Smagen er kølig, forfriskende spændende.

Macs gør gule tænder hvide

kommen uskadelig) radioaktiv partikel yderst i næseboret. Gennem et system af slanger får han sendt forskellige luftarter ind i næsen, og ved hjælp af en slags geigertæller kan man måle den hastighed, slimen og den radioak-tive partikel bevæger sig med under vekslende omstændigheder.

Særlig de „højere" tænkeevner

man sveder ud

I klimakammeret har man gennem en række forsøg faktisk ført bevis for, at vi fungerer dårligere, når vi får det for varmt. Det er nemlig især de ,,højere" mentale funktioner, der bliver påvir-ket. Evnen til at associere (opbygge en tankerække) forringes stærkt, og det samme gælder de kreative, skabende evner. Det er også derfor, det kan være fuldstændig uoverkommeligt at f. eks. læse en krævende bog, når man ligger og tager solbad. Hjemme i en kølig krog bliver den samme bog pludselig meget lettere at forstå. Det er altså ingen god idé at slæbe skolebøgerne med til stranden, som mange elever har for vane i læseferien op til eksa-men. Selv indlysende ting, som man har lært for længe siden, kan forekomme komplet ubegribelige, når solen bager.

Forsøgspersonerne i klimakammeret får fæstnet elektroder forskellige ste-der på kroppen, så man udenfor klima-kammeret kan måle hjerteslag og an-

<D

dre legemsfunktioner, mens eksperi-menterne står på. Desuden har labora-toriet en vægt, der vejer forsøgsperso-nerne med en sådan nøjagtighed, at svedafgivelsen under vekslende luft-og temperaturforhold kan måles.

Hovedformålet med Hygiejnisk Insti-tuts forsøg er at finde de temperatur-, luftfugtigheds. og øvrige klimaforhold, hvor almindelige mennesker finder sig bedst tilpas. Teoretisk set kunne kam-meret også bruges til at se, hvor meget kulde og varme, vi kan udholde. - Men den del af sagen har industri- og mili¬

tærmedicinen taget sig af for længe siden, siger læge Ib Andersen, Hygi-ejnisk Institut.

Dyre klimaanlæg passes for dårligt

Derimod mangler der f. eks. i høj grad viden om, hvor meget frisk luft betyder for velbefindendet. Disse undersøgelser vil også kunne udføres i Århus, hvor klimakammeret får luft gennem et luk. ket system, så den „brugte luft kan sendes ind igen og igen. Sådanne un-dersøgelser af dagligdagens problemer har ikke bare interesse for institutio-ner, men i høj grad også for virksom-heder, hvor man er interesseret i størst mulig effektivitet og til gengæld ikke er bange for at ofre noget på de an-sattes velbefindende. Luftfugtnings. og friskluftanlæg er ikke billige, men hvis de kan indebære, at produktionen øges med f. eks. ti procent, vil de alligevel være en god investering for virksom-heder over en vis størrelse.

- Men sådanne anlæg kræver mere,

end de fleste virksomheder lader til at være klar over, siger Ib Andersen. Selv de steder, hvor man har anskaffet det kostbare udstyr, er klimaet ofte under al kritik. Anlæggene kræver nemlig jævnlig pasning og justering, hvad de kun får i sjældne tilfælde. Det er bl. a. derfor, indendørsklimaet i Danmark mange steder er så ringe. Man vil ikke ofre, hvad det koster, at have dygtige folk til at passe det.

JØRGEN MUNKEBO

mø:

Disse prægtige pindestole i deres festlige faconer...

Pindestole er billige og stærke stole - og så er de festlige og hyggelige, og kan an-bringes overalt. Hvad siger De f.eks. til disse to! Armstol (J 109) er tegnet af arkitekt M.A.A. Poul M. Volther - den er f 55 cm bred og udført i lys, rød, f blå eller grønbejdset bøg. + Pris: kr. 98,- (lys), kr. 112,- + v<t>' (bejdset). Fås også som ^ oP gyngestol (J 110) til * AA kr. 148,- (lys), kr. 162,- * -* (bejdset) P

P Af © rV

<?iV' V©

/ ~ s> <©

f *

oV> s<r <>

Albertslund, Roskildevej 45, (01)64 8866 • Arhus, Vesterbro Torv, (06) 1290 00 Aalborg, Skalborg, (08) 12 7644 • Holstebro, Hostrupsvej 9, (07)4226 77 + ' 5®' Odense, Østerbro 41, (09) 11 81 11 • Vejen, Arnfredvej, (05) 36 09 44 + ^ SPpP Vordingborg, Marienbergvej 90, (03)7716 55 f FDB Møbler fås gennem Brugsen, Anva og HB møbelafdelinger ^ ’P

ELECTROLUX når man ikke vil nojes

med det næstbedste

É>®

Electrolux' nye kole/svale/fryseskab på 380 liter - med en 210 liters kole/svalesektion og en 170 liters frysesektion - giver Dem masser af god opbevaringsplads.

© »Kuldeskjold« som kan flyttes efter behov. Opdeler sektionen i en koleafdeling (+ 4 til 6 ) og en svaleafdeling (+ 8 til 10 ). Kan tages helt ud,'hvis De har brug for et kæmpekoleskab.

© 3 udtagelige dørhylder. Den overste med låg-den nederste med speciel flaskeholder.

© 7-trins termostat og fuldautomatisk afrimning i kolesektionen.

@ Speciel indfrysningshylde. Helt glat så varerne ikke fryser fast.

© Udtrækstrådkurve med stop-anordning. Gor arbejdet iettere og giver bedre oversigt.

© Bogstavmærkning af kurvene giver mulighed for bedre orden i skabet.

© Udtagelige dorhylder.

Hver skabssektion har sit selvstændige kølesystem.

Kole/svale/fryse-skabet tager ikke mere gulvplads end Deres gamle koleskab. Mål: 60x60x170 cm.

Tænk hvilke muligheder De får for store, økonomiske indkob.

Gå ind og se 380 liters kombinationsskabet hos en Electrolux forhandler.

lectrolux

SER PÅ VARERNE, FØR DE KØBER

260 Kvickly og Comus-folk fra hele lan-det var for nylig samlet til „efterårsmøn-string" i brugscentret på FDBs centralafde-ling i Albertslund, hvor efterårets og vinte-rens nyheder inden for beklædning, isen-kram, papirvarer og legetøj blev præsen-teret.

I de kommende måneder vil interessen for de nye moder give sig udslag i de tilbud, som Comus- og Kvickly-butikkerne vil kunne fremkomme med fra sine righoldige tøjstativer.

FDB holder disse „mønstringer", så ind-købsfolk fra Kvickly og Comus kan se va-rerne nærmere an, inden de køber ind til butikkerne.

På „efterårsmønstringen" var spændingen størst om det nye tøj, som høstede mange anerkendende ord og blikke fra Comus og Kvicklys indkøbsfolk.

LANDBRUGSENS DILEMMA

Ugentlig udbringning af varer har i mange år været en del af den service, som land-brugser har ydet sine fjer-nere liggende medlemmer, men i de seneste år har brugsforeningerne sat stadig flere penge til ved at bibeholde vareturene. Derfor har man mange ste-der drøftet, om brugsen fortsat skal yde denne service.

Uddelere og bestyrelsesformænd fra fem brugsforeninger på egnen mel-lem Arhus og Randers har diskuteret vareturen, og enkeltvis tager andre foreninger også problemet op.

Vareturen er en dyr service for de fleste landbrugser - ordren skal mod-tages, ekspederes og pakkes, inden varerne køres ud. Det giver ofte ar-bejde nok til en eller to mand en hel dag. Der er derfor intet at sige til, at uddelerne gerne ser vareturen afskaf-fet. Men hvad kan der ske, når brug-sen afskaffer denne service?

I Bylderup Bov brugsforening ved Tønder har der ikke været problemer, efter at bestyrelsen besluttede at bu-tikken skulle ophøre med udbringning af varer. Af 60 varetursmedlemmer har

brugsen mistet syv, hvilket er væsent-ligt færre, end man ventede. Samtidig er omsætningen steget, og det hænger nok sammen med, at flere medlemmer nu kommer i butikken selv og derfor køber mere end før. En anden brugs-forening - Ulbølle mellem Fåborg og Svendborg, har ikke mistet medlem-mer ved at afskaffe vareturen. Gan-ske vist har enkelte nedsat deres køb, men størsteparten køber nu mere un-der deres besøg i butikken.

Forud for beslutningen om afskaffel-se af vareturen er gået en del under-søgelser og økonomiske betragtninger. Ulbølle brugs delte spørgeskemaer ud og havde samtaler med medlemmerne.

Fra uddelerside har det været fore-slået, at brugsen tager et gebyr for

udbringning af varer. Men hvis geby-ret skal svare til brugsens faktiske ud-gifter i den forbindelse, vil det blive så højt, at de enkelte medlemmer nok vil foretrække et gå i butikken selv.

Mens yareturen for mange medlem-mer blot er en bekvem måde at „gøre indkøb" på, er den for ældre og syge mennesker en nødvendighed. Og selv om vareturen afskaffes, vil man kunne sætte lid til, at landbrugsen alligevel er indstillet på at give en hjælpende hånd og køre varer ud i sygdomstil-fælde og lignende.

Spørgsmålet om afskaffelse af vare-turen i landbrugserne kan næppe lø-ses generelt. Hver enkelt forening må gøre op med sig selv og sine med-lemmer, hvad der er mest brug for.

UJAMAA PÅ FYNSK „Det er ikke alene i Østafrika (Samvirkes artikel fra Tanzania i nr. 14 fra 15. august i år) at fællesskabet (ujamaa) trives; her i det lille Drigstrup sogn, indeklemt mellem Odense fjord og Kettinge nor og af to store brugsforeninger, Kerteminde og Munkebo, trives fællesskabet i bedste betydning."

Således begynder et brev fra et af medlemmerne i Drigstrup brugsforening, hvori fortælles, hvordan en snes medlemmer med bestyrelse, formand og ud-deler i spidsen i løbet af tre må-neder, ved frivilligt arbejde om aftenen, en eller to gange om ugen, har moderniseret butik-ken. Man fandt, at den var for lille og upraktisk - med f. eks. lager i kælderen. Skulle man

Kasseapparatet måtte man købe, men kassedisken er håndlavet på stedet.

køre videre, måtte der moderni-seres — og det blev der ved med-lemmernes egen indsats. Vægge blev fjernet, kælderen sløjfet, der kom nyt inventar, nyt gulv og nyt loft. Installationerne er det eneste, der er udført af fag-folk. Der var kun lukket i de sidste to dage inden åbningen af den nye butik på 90 kv.meter, en forøgelse af arealet på 50 pct.

Det hele har i penge kostet 25.000 kroner - og dem havde foreningen. De godt 100 med-lemmer slutter trofast op om deres brugs i Drigstrup, købet pr. medlem ligger et godt stykke over gennemsnittet.

Foreningen har opgivet den dyre varetur, og derved mistet nogen omsætning, men nu er butikkens indretning omkost-ningsbesparende og tidssvaren-de, både for kunderne og perso-na’et, og man har de bedste chancer for at klare sig i kon-kurrencen - det er man enige om i Drigstrup.

han borede slet ikke« »Mor, mor...

Colgate MFP* fluor beskytter mod huller i tænderne Videnskabelige forsøg beviser det!

Eneste fluor tandpasta testet i Danmark! Colgate MFP fluor er verdens mest gennemprovede tandpasta og den eneste, der er blevet klinisk testet her i landet - på danske børn.

Bevist på tusinder af born gennem de sidste 8 år Videnskabsmænd i mange lande har i de sidste 8 år gennemfort forsøg med tusinder af born og uafhængigt af hinanden bevist, at Colgate MFP fluor gor tandemaillen hard og tænderne stærkere. Derfor foretrækker millioner af modre verden over Colgate MFP fluor - og flere og flere børn har stadigt færre huller i tænderne.

Derfor: Spar ikke når det gælder Deres børns tand-pleje. Colgate MFP fluor er billigst i det lange løb.

^Indeholder kombinationen af: Natriummonofluorfosfat og Natrium N-Lauroyl Sarcosinat - den klinisk afprøvede formel for Colgate MFP fluor.

- og børn elsker den friske Colgate smag

- - - - -—-—-- ————i—

FARTI BYGGEPLANER Der er nu medlemsflertal I Stauning brugsforening ved Skjern for at er-hverve det nedlagte Stauning Me-jeri til en ny butik. Den nye butik vil stå brugsforeningen i 550.000 kr. - hvoraf 250.000 kr. er prisen for me-jeriet. Det øvrige beløb skal dække ombygning og indretning af butik-ken, der ventes færdig om et lille års tid. Den ny brugs bliver på 425 kvm. (heraf salgsareal på ca. 225 kvm.).

I Rønde er der også planer om at erhverve et nedlagt andelsmejeri til en ny brugs. Runde brugsforening undersøger for tiden mulighederne for at bygge nyt og forhandler om køb af Rønde Andelsmejeri. Ifølge FDBs landsanalyse bør Rønde have en brugs på ca. 450 kvm. - den ek-sisterende butik er på ca. 100 kvm.

Juelsminde får nu sit første super-marked. Byens brugs står for at skulle udvide sit salgsareal med 250 kvm. Juelsminde brugsforening har ombygget sin butik adskillige gange, senest for 6-7 år siden. Når den nye udvidelse er afsluttet - det skulle ske i juni 1971 - bliver brugsens samlede areal på 607 kvm.

I løbet af januar-februar 1971 går man i gang med at bygge Kvickly-dobbeltsupermarkedet i Skander-borg, efter at byrådet nu har givet

Med udsigt til Skanderborg se og dej-lige omgivelser indledes om få måne-der byggeriet af en ny Kvickly i Skan-derborg. Den anden side af bygningen vender ud mod gaden og ved siden af butikken bliver der en stor parkerings-plads.

principiel tilslutning til skitseforsla-get fra FDBs arkitektkontor. Butik-ken skal placeres ud til Skander-borg sø i et naturskønt område. Salgsarealet bliver på 1300 kvm. med eget bageri og delikatesse-af-deling. Med udsigt mod selve søen skal Kvicklys cafeteria ligge. Vare-huset forventes åbnet i juli 1971.

Tylstrup brugsforening, der ligger i Alborg storkommune, vil bygge en ny butik på 300 kvm. uden for byens butiksstrøg, på et areal, der er ud-lagt til en slags butikscenter. Der er bygget to butikker, og i december går brugsen i gang med opførelse af en selvbetjeningsbutik, der efter planen skal åbne i august 1971.

I slutningen af november venter Sdr. Omme brugsforening at kunne tage sit nye supermarked med et salgsareal på 350 kvm. i brug.

Et 400 kvm. stort supermarked ventes at blive afløseren for den nu-værende Hillerød brugs på blot 40 kvm. Brugsforeningen har fået am-tets dispensation til at bygge super-markedet på den gamle butiks grund og på tre nabogrunde. Kommunen har dog endnu ikke givet grønt lys for byggeriet, da der først skal kla-res forskellige spørgsmål i forbin-delse med parkeringspladser til bu-tikken.

ET BEDRE UV GIVER BILLIGERE FORSIKRING Jo mere overvægtig man er, jo dyrere er det at blive livsforsik-ret Det er derfor næp-pe noget tilfælde, at livsforsikringsselska-

bet Tryg i sin årsbe-retning for 1969 har valgt at lade medicine¬

ren Knud Lundberg give en lille forbruger-vejledning til forsik-ringsdeltagerne - om at være på vagt over for den daglige „frem-medgørelse" af vort le-geme, der i værste fald medfører en for tidlig

død, samt bekæmpe den med motion og bedre kostvaner.

Trygs årsberetning er et lille farvestrå-lende og let overskue-ligt hæfte, som ud-sendes til forsikrings-tagerne i ca. 50.000 ek-semplarer. Det frem-går bl. a. heraf, at 1969 har bragt den hidtil største tilgang af individuelle livsfor-sikringer.

BRUGS¬ FORENINGS¬ JUBILÆER

50 år:

Herrested Brugsforening, 1. novermber.

Ballum Brugsforening, 9. november.

Søby Brugsforening, 14. november.

MAYONNAISE - en misbrugt tillid Det står omtrent lige så sløjt til med datomærkningen som for 5 år siden, da forbrugerbla-det Tænk sidste gang under-søgte færdigpakkede salater. Det kan nu konstateres med skam at melde, at mange mayonnaisefabrikanter anven-der et uforståeligt kodesprog til glæde for ingen.

Tænk har analyseret ind-holdet af 27 prøveindkøbte mayonnaiser og resultatet er nok værd at kende, når man næste gang skal kræse op med mayonnaise!

I stedet for at bruge ordene „salgbar til ..." - som Kø-benhavns Sundhedskommission foreskriver, anvendes gerne omskrivninger som „må også sælges...“ og „sælges og-så ...“ den og den dato, frem-går det af Tænks undersø-gelse.

Blandt de afprøvede mayon-naiser er Karen Koks i tube og pose og HBs ligeledes i tube

og pose, samt HBs kaloriefat-tige mayonnaise. Tænk frem-hæver, at FDB og HB som de eneste skriver „sidste salgs-dag ..." - et udtryk, der vel kan sidestilles med „salgsbar til...“ Kun to fabrikanter rø-ber fremstillingsdagen for for-brugerne ved at nævne dato, heraf er den ene HB. På otte af de undersøgte mayonnaiser gav fabrikanten ingen eller mangelfulde (kode)-oplysnin-ger om fremstillings- eller salgbarhedsdato, således som Københavns Sundhedskom-mission forlanger.

Tænk efterlyser en bekendt-gørelse fra indenrigsministe-riet med krav til fabrikanter-ne om nøje datomærkning bå-de hvad angår fabrikations- og holdbarhedsdag. Det kommer nok en skønne dag, og så kan forbrugerne blot håbe, at fa-brikanterne retter sig efter den, og at det ikke går som i København...

ENGAGERET NEJ TIL PLASTIC I Kværkeby ved Ringsted

fører maleren Per Nyborg

sin egen hold-naturen-ren-

kampagne. Under sine be-

søg i brugsen i Kværkeby

tømmer han konsekvent de

indkøbte fødevarer ud i en

indkøbstaske og efterlader

samtlige plastic-emballager

på disken.

Det betyder, at uddeler

Svend Hansen får en lidt

større affaldsmængde, men

han tager Per Nyborgs for-

urenings-krig med ro.

- Det må være et person-

ligt spørgsmål, mener Svend

Hansen, og det er jo ikke

en protest rettet direkte mod

brugsen, men mod samfun-

det og de ansvarlige i indu-

strien.

Per Nyborgs kamp mod

„plastic-forureningen" er så

konsekvent, at der ikke fin-

des nogen form for affalds-

beholder i hans hus. Hvad

der ikke kan brændes eller

spises af dyrene, vil han ik-

ke have inden for sine døre.

I sin egenskab af kunstner

ønsker han heller ikke at

have med kunststoffer at gø-

re. Træ er det ideelle mate-

riale for ham.

Nye storlegepladser

som den kommende

legeby på Amager

opbygges som udflugtsmål

for hele familien med

hobby- og legemuligheder

for såvel forældre

som born og unge. Men

der sker meget

andet nyt på legeplads-

området i disse år.

Artiklen her fortæller

bl. a. om mobile

legepladser, om bygge-

legepladser på den

rigtige byggeplads, om

vandlegepladser

og om Europas

storste legeplads.

HELE FAMILIEN SKAL MØDES PÅ LEGE-PLADSEN

Hængebro og kabelbane (øverst til venstre) kalder på vovemodet og er alligevel ikke stort farligere end gammeldags vipper og gynger. Byggelegepladsen (til venstre) er så populær, at de unge bygmestre undertiden sniger sig over plankeværket for at arbejde videre efter lukketid. Og vandet (på billedet herover) øver naturligvis som altid en uimodståelig tiltrækning en sommer-dag. Pjaskeriet bliver sikkert endnu mere populært i den københavnske legeby, hvor man vil indrette særlige vandlegepladser med springvand og vandstråler og gummibåde.

For få år siden var de fleste lege-

pladser triste opstillinger af vip-pe, gynger og lignende med nogle bænke omkring, men så satte

blandt andet unge pædagogers illegale legepladsaktioner fart i udviklingen.

Der forskes og planlægges nu syste-matisk på legepladsområdet. De mest avancerede legepladser er efterhånden rene arkitektoniske mesterværker, men også på det mere beskedne plan for-søger man sig med nye legepladsfor-mer.

Børnenes stærkt begrænsede legemu-ligheder i de gamle kvarterer i Køben-havn har givet stødet til en helt ny slags mobile, rullende legepladser, hvoraf den første og hidtil eneste blev indviet i Stengade på Nørrebro sidste år. Flere andre er på tegnebrædtet.

Det er tanken, at disse legepladser skal opstilles midlertidigt i boligkvar-terer, hvor børnene ellers er henvist til at lege mellem parkerede biler på gaden eller i mørke baggårde. Pladsen i Stengade ligger i et kvarter, hvor der bor 20.000 mennesker (området mel-lem Nørrebrogade, Åboulevarden, Ka-pelvej og søerne), men der er kun to legepladser til børnene.

Derfor er legepladslederen, børneha-velærer Peter Rønne, kommet på en vanskelig opgave: - Uofficielt fungerer legepladsen her både som vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdoms-klub, siger han. Børnene er lige fra barnevognsalderen til 17 år, for der er ikke andre steder, de kan lege. De kan kun vælge mellem pladsen her og tredje baggård med rotter og gammel-dags retirader.

Det sker også, at forældrene kommer ned på legepladsen med deres proble-mer, og så må jeg jo forsøge at råd-give så godt som muligt...

FIRE BØRN PR. KVADRATMETER

Legepladsen ligger på et areal efter en saneringsejendom. Der er ikke fore-løbig planer om at nedlægge den, idet sådanne tomter ofte får lov at henligge i flere år, indtil nye byggeplaner bliver aktuelle. Den besøges fast hver dag af et halvt hundrede børn plus, som bør-nehavelæreren siger, alt „det løse“, der bliver parkeret på pladsen i kortere tidsrum, mens mødrene forretter ind-køb og ærinder. Til tider har der op-holdt sig 100 børn på legepladsen på én gang, og det er ret så imponerende, idet området kun måler 18 gange 15 meter.

Endnu trangere er pladsforholdene i legestuen på 12 kvm, som er indrettet i en skurvogn. Der opholder sig altid . mindst en snes børn i rummet, men på k regnvejrsdage har man været ude for, f

o

X)

o H

C/3

<

CO

(U

En god cerut er bedre end alverdens

dulmende medicin” siger teaterdirektør Karen Marie Løwert

»Vel at mærke hvis man tager sig tid til at nyde den. Sætter sig ned med en kop kaffe eller et glas sherry.

Og slapper af. Det gør jeg, når det er ved at brænde på et eller andet sted. Sygdom på teatret. Premierenervøsitet.

Repertoireplanlægning. Budgetforhandlinger. Så tager jeg mig en lille pause. Og en cerut. Gerne en OK.

Den er mild og let og alligevel tobak, man kan smage. Forbavsende nok når man tager prisen i betragtning.

Så helt lille er den jo heller ikke. Og dejlig, afslappet nydelse - hver smule af den.«

OK original mærkecerut

OK cerut - kun 4,75 pr. pakke

at 50 børn (fire pr. kvadratmeter) har delt de 12 kvadratmeter. Loven siger ganske vist, at der skal være mindst to kvm pr. barn, men nød bryder som bekendt alle love.

Børnehavelæreren har så intet andet valg end at fortælle historier og even-tyr, da der ikke er plads til normale aktiviteter som maling, tegning billed-lotteri eller tedrikning af medbragte krus. - Pladsen er blevet en stor succes,

når man ser på besøgstallet, men der er også en bagside af medaljen, siger Peter Rønne. Det er umuligt at igang-sætte lege med socialt eller konstruk-tivt sigte, når overbelægningen er så kraftig, og der er mange interne pro-blemer her på pladsen, som det ikke har været muligt at løse på grund af kommunikationsvanskeligheder med den kommunale ledelse.

LEGEPLADS PÅ BYGGEPLADSEN

Det har i alt kostet 30.000 kroner at eta-blere legepladsen, der overvejende er for-synet med legeredskaber, som hurtigt kan demonteres og flyttes. Hovedvægten er lagt på ret traditionelle legeredskaber, hvilket først og fremmest skyldes den trange plads. - Det ideelle er selvfølgelig legeplad-

ser, hvor børnenes skabertrang og virke-lyst rigtig kommer til udfoldelse, og der-for arbejdes der med nogle spændende planer om midlertidige byggelegepladser, der også kan etableres midt inde i byen i legepladsløse områder med tæt bolig-bebyggelse, fortæller fru Astrid Skjoldbo, formand for et udvalg, der i foråret af-leverede en betænkning om børnenes le-gemuligheder i storbyen. - Det er tanken ved større byggerier

at afskærme et hjørne af grunden og her etablere midlertidige byggelegepladser, der let og billigt kan forsynes med over-skudsmateriale og rester fra den rigtige byggeplads. Herved opnår man, at bør-nene for det første holder sig væk fra de farlige egentlige byggepladser, og for det andet får de et ideelt område, hvor de kan boltre sig i længere tid, da store byg-gerier ofte først afsluttes efter flere år.

EUROPAS STØRSTE LEGEPLADS

Undersøgelser af byggelegepladser har vist, at disse områder faktisk er forbe-holdt børn fra det lokale kvarter. Frem-mede børn fra legepladsløse områder læn-gere væk jages bort, fordi de ikke dagligt deltager i legen og byggeaktiviteterne. Derfor er der også behov for regionale legepladser, hvor der kommer børn fra et større område nogle timer hver uge. Der er delte meninger om, hvordan en

sådan ideallegeplads skal udformes, men sidste år åbnedes Københavns første stor-legeplads. Det er Remiseparken på Ama-ger, der med sine 40.000 kvm menes at være Europas største. Legeparken har kostet halvanden mil-

lion kroner i anlægsudgifter og indehol-der de fleste af de halvthundrede forskel-

Finlandia 24” TV

højt avanceret teknik

til lavpris«

lige legeredskaber, som er konstrueret af afdelingen for legepladsudstyr under stadsgartnerens kontor. Der er her skabt et spændende legeland, omkredset af vok-sende etage- og rækkehuskvarterer.

En af hovedattraktionerne i Remise-parken er en 21 meter lang rutschebane, det starter på toppen af et lille hus, og som på det nederste stykke følger ter-rænet. Når børnene skal over en slugt på pladsen, kan de benytte en kabelbane, i hvis stålwire der er ophængt stole med plads til flere børn på én gang. To store jordvolde forbindes af en hængebro, hvor der på undersiden er ophængt rundstokke til armgang.

En asfalteret cykelbane er fortrinsvis indrettet til børn, der skal lære at cykle, og når de er blevet dygtigere, er der gra-tis bustransport til Københavns første færdselslegeplads, der blev indviet i Val-byparken sidste efterår. Pladsen er for-synet med cykler og minibiler og ellers indrettet med servicestation, teorilokale, automatisk signallys og forskellige vej-systemer - alt i nedsat mål men ellers i fuldt reglementeret udførelse.

Remiseparken er centreret omkring en gammel idyllisk nyistandsat landejendom indeholdende blandt andet legestuer. Uden om huset er der anlagt en lille dy-repark - børnenes egen zoologiske have. Det er dog ikke børnene, men folkepen-sionister med landbrugs- og dyreerfaring, der tager sig af dyrene (bl. a. æsler, ge-der, høns, kaniner, fugle m. m.), så de hverken bliver overfodret eller overpas-set. Samtidig etableres der her kontakt mellem den ældste og den yngste genera-tion.

FOTOGEBYR AF TURISTERNE

Der er også en byggelegeplads i et hjørne af Remiseparken, og den er så populær, at når pladsen lukker ved aftentide, plan-ker børnene den over hegnet, medbrin-gende eget værktøj. Stemningen er eks-tra høj de dage, hvor de voksne ledere for egen regning arrangerer bålaften efter arbejdstid. Der bruges en halv snes kilo mel til snobrød, og der spises kilo-metervis af pølser. For at få dækket lidt af disse udgifter ind har byggelegeplad-sens børn i øvrigt besluttet at opkræve fem kroner i fotogebyr af de mange turi-ster og udenlandske gæster, der i stort tal besøger pladsen.

De 3-400 børn i Remiseparken i dag-timerne er under opsyn af fire pædago-ger. Det er selvfølgelig betryggende med voksne på legepladsen til at gribe ind i de uundgåelige konflikter mellem bør-nene. Derfor er der faktisk sket lidt af en mentalitetsændring i forældres indstil-ling til at lade børnene begå sig på egen hånd. ' Hver dag møder der børn op i to-tre års alderen, som forældrene ikke har kontakt med i flere timer i forvisning om, at de voksne legepladsledere har kontrol over situationen. Efter lukketid er det lederen af aftenlegen, der må holde for. En regnvejrsaften for nylig mødte såle-des en seksårig pige op med sin lillesøster på fire og lillebror på halvandet år på slæb. De var blevet sendt ned på lege-pladsen, fordi familien skulle have gæster - en ingenlunde usædvanlig situation.

Fortsættes side 25

Finlandia 24" er et af de mest avancerede apparater på marke-det. Det har 3 rør, 25 transistorer og 31 dioder, fremadvendt højta-ler med 3 watt’s udgangseffekt og 4 trykknapper, der alle kan for-håndsindstilles for samtlige bånd - såvel VHF som UFIF.

Mål: h.47 - b. 66,5 - d. 22 + 13 cm

Og De får 1 års fuld service. Fås i teak og palisander til den be-mærkelsesværdigt lave pris:

1630,- Sort ståipodie kan leveres til kr. 128.-.

( MEDOVA te ta’r trætheden )

s££K»fc£

ja - det er naturligt, når De har været i sving fra om morgenen...

Tag en kop stærk Medova te • kl. 3! - Medova indeholder æteriske stoffer, som i for-

bindelse med ren coffein bevirker, at centralnervesystemet

og storhjernen stimuleres på få minutter ...Og med et Medova tebrev ta’r det ingen tid

at lave en kop stærk, gylden og velsmagende te

MEDOVA TEMr

HELE FAMILIEN SKAL MØDES PÅ LEGEPLADSEN

Fortsat fra side 23

Aftenlegen er en ny og utraditionel måde at beskæftige børnene på i de lange sommeraftener. Den henvender sig speci-elt til de lidt større børn og skal blandt andet modvirke det bandeuvæsen, som op-står, når halvvoksne børn slutter sig sam-men i flok i aftentimerne og begår små-kriminalitet af ren og skær kedsomhed.

AFTENLEG OG LEGEPLADSDEMOKRATI

Der er nu aftenleg i ti københavnske parker og legepladser under ledelse af unge pædagoger og studerende, som be-skæftiger børnene med boldspil og for-skellige lege. De bedste deltager i bold-spilturneringer mellem legepladserne, og til disse arrangementer er der gratis bus-transport.

Aftenlegen, der er kopieret efter den svenske „kvållslekan", finder sted tre ti-mer hver aften i de fire sommermåne-der. Sidste sommer deltog over 30.000 børn i aftenlegen, hvis succes nu er slået fast.

I dagtimerne er der i øvrigt gratis spædbørnspasning i en halv snes kommu-nale parker og legeanlæg. Sidste år blev 7500 småbørn parkeret i nogle timer, mens mødrene gik til damefrisør, ordnede ærinder eller måske brugte pusterum-met til at slappe lidt af. Børnene passes af uddannede pædagoger, og ordningen er blevet en succes, man nu påtænker at udvide.

I Remiseparken bliver aftenlegen også benyttet til hyggemøder med eventyrfor-tælling foran pejsen i den gamle bonde-gård, og ved et ugentligt møde sås frø-ene til et spirende børnedemokrati. Bør-nene er selv med til at tage beslutninger vedrørende driften af legepladsen, og gode ideer indføres i en særlig idébog. Der skrives også breve til myndigheder-ne, når børnene ønsker reglementer lavet om eller nyordninger indført.

SUPERLEGEPLADS FOR ALLE ALDERSKLASSER

Remiseparken er det mest moderne, der findes inden for legepladsområdet i dag, men den vil snart blive overgået af en superlegeplads, en såkaldt legeby, der skal opføres i forbindelse med Urban-byggeriet på Amager.

- Vi skal have familien med ind i bil-ledet, og derfor bliver den kommende legeby et udflugtsmål for hele familien, fortæller Astrid Skjoldbo. Det skal mod-virke de gruppedannelser, der sker i sam-fundet i dag, hvor alle sættes i bås. Re-sultatet bliver, at grupperne ikke kan råbe hinanden op, men i legebyen håber vi nu at kunne nedbryde nogle af skille-linjerne mellem børn, unge og voksne.

Man vil kombinere børnenes og for-ældrenes fritidssysler ved at opføre for eksempel hobbyværksteder, hvor hele fa-milien kan arbejde med træ, metaller og keramik, og i særlige friluftskøkkener bliver der mulighed for at lave kaffe og bage kager.

Planerne for legebyen er hidtil blevet enstemmigt vedtaget i legepladsudvalget,

og skitseprojekteringen fortæller, at le-gebyen bliver et børnenes eldorado, som siger spar to til, hvad der hidtil er set herhjemme på legepladsområdet. Soppe-bassiner erstattes af kunstige vandløb, hvor børnene kan sejle i gummibåde, og særlige vandlegepladser (der ellers kun er kendt under varmere himmelstrøg) med springvand og vandstråler, der akti-veres, når børnene træder på bestemte sten. På landjorden bygges der herlighe-der som indianertelte og stenalderhuse, negerhytter af risknipper og grønlænder-hytter af gasbetonblokke. Der bliver selv-følgelig også bygge- og skrammellege-plads og friluftsbad.

Legebyen kommer til at fungere som et slags udflugtscenter for et større by-område, specielt Amager og Vesterbro, og der er planer om blandt andet at ud-leverer gratis busbilletter på skolerne.

BØRNENE MED I PLANLÆGNINGEN

Man er også med på noderne flere steder i provinsen, hvor der projekteres lige så spændende legepladser. I Roskilde er man således i fuld gang med at planlægge en drømmelegeplads for et boligkvarter med 3000 børn. Legepladsen skal etableres som en selvstændig institution med aften- og helligdagsåbning. Børnene har deltaget aktivt i bygningen af en legepladsmodel, hvortil der er anvendt så forskelligartede materialer som tændstikker, ispinde, me-tal, grus, gardinstof og masser af lim og maling. Modellen er nu sendt til byrådet med ansøgning om støtte, idet legepladser efter nyere lovgivning nu er tilskudsbe-rettiget på linie med andre børneinstitu-tioner.

Legepladsen bliver meget utraditionel, og der bruges en del usædvanlige materi-aler. Flere meter høje garvetromler af solidt egetræ fra et nedlagt garveri stil-les på højkant, forsynes med stråtag og omdannes til legehytter, og af kæmpe-store vinfade bygges et klatretåm. Bør-nene skal kunne klatre op indvendigt gennem vinfadene til toppen af tårnet, hvorfra turen går videre via en hængebro til taget af et legeskur og herfra ned til jorden igen ad en giidestang.

Gamle telefonpæle bruges til et klatre-stativ, der anbringes i en sandkasse, så børn, der mister grebet, falder blødt. Af store cementrør laves der vandfald og kanaler, hvor børnene kan sejle med ski-be, og i en kæmpehøj bruges andre ce-mentrør til anlæg af en kunstig ræve- og klatregrav. Om vinteren skal bakken bru-ges til glidebaner og kælketure, og soppe-bassinet omdannes til skøjtebane. Der er også tænkt på de mere sportsinteresse-rede børn, som henvises til gymnastiksal og udendørs boldbaner, hvor der kan spil-les fodbold, håndbold, volleybold, tennis og badminton.

I kvarteret arbejdes der endvidere med noget helt nyt: legepladssamarbejde med skolen. Forældreforeningen og kommu-nen har givet tilskud til indretning af skolens to legepladser samt skolegården, der er åbne i ferierne, og mange forældre har deltaget i opbygningen med stor in-teresse. Skolens fritidsaktiviteter skal nu udvides ved ansættelse af fritidspædago-ger (som afløser frivillige lærere), der skal tage sig af børnene i frikvarterer, mellemtimer og efter skoletid. KB.

Millioner af kvinder verden over løser

det månedlige problem sådan

r\er er stadig en del kvinder, som fører en slags skyggetilværelse 4-5 dage hver måned. Hvorfor

ikke undgå de tilbagevendende kvaler, når problemet er løst? En læge udviklede Tampax tamponer som den mest tiltalende og hygiejniske løsning på et natur-ligt problem. Tampax tamponer hverken standser eller påvirker menstruationens forløb-og behøver normalt ikke at skiftes oftere end almindelige bind.

I Amerika

er Tampax tamponer en selvfølge. Den lille, praktiske vattampon af naturbomuld anbringes såre let ved hjælp af et hygiejnisk, silkeglat indføringshylster, der udelukker berøring af tamponen.

Ikke alene let atanbringe

- også let at fjerne og blive kvit: det hele forsvinder i toilettet. Tampon såvel som hylster.

De kan tage bad og leve, ganske som De plejer.

Tampax tamponen opsuger ikke vand under badning, så De kan bade uden frygt. Og da den bæres indvendigt, vil intet røbe Dem - hvor let De end er klædt på. Alene dette faktum giver Dem en uvant følelse af sikkerhed. Tampax tamponer forhindrer enhver ubehagelig lugt i at opstå.

Lille, praktisk karton

Hver enkelt Tampax tampon er pakket i silkepapir, så De altid kan have én eller to i håndtasken.

Indsend kr. 1,00 i frimærker - og vi sender Dem en prøvepakke med 5 stk. Regular i neutral kuvert.

Navn

Adresse:

TAMPAX SCANDINAVIA A/S St. Kannikestræde 15 - 1169 København K

De færreste kan - endnu - se

nogen forbindelse mellem

satellitter og landbrug, fiskeri,

olieboring og storvildtjagt.

Men der går ikke mange år, før

rumfarten vil yde væsentlige

bidrag til forbedring af

eksistensgrundlaget her på jorden.

Det amerikanske rumfartspro-gram, til og med landsætningen af de første mennesker på et andet himmellegeme, kostede USAs skatteborgere en snes mil-liarder dollars. Det er mange penge, og den skeptiske læg-mand vil let spørge som Per Smed: Hva’ nytt’ er’t til?

Men hvad nytte gør et spæd-barn? Som det ligger dér i svøb ved ingen, om det bliver til glæ-de eller sorg for forældrene. På samme måde kan ingen forudse, hvad et forsøgsresultat og en påbegyndt udvikling fører til. Det er sværere end nogen sinde nu, hvor opfindelserne kommer i stadig hurtigere rækkefølge. Nogle mennesker stiller sig skeptisk til alle fremskridt. Den første vævemaskine blev sabo-teret af arbejdere, som ikke for-stod, at maskinen overtog det værste kropsslid. Da jernbanen, selvbinderen og den elektriske belysning kom til landet, sagde bagstræberne: Hvad skal vi med det nymodens gøgl, vi har jo he-stevognen, leen og petroleums-lampen! Lindbergh fløj alene

over Atlanterhavet og folk ry-stede på hovedet ad de narre-streger. Men han startede nu-tidens luftbro mellem Amerika og Europa.

Millioner har set, at Månen kun er en ørken. Millioner ved, at vi langt fra har løst alle pro-blemer her på Jorden, før vi begynder at erobre verdensrum-met. Men rumfart er jo meget andet end rejser til andre klo-der. Det kan meget vel tænkes at komme til at yde et værdi-fuldt bidrag til løsningen af fremtidens største problem: Jor-dens overbefolkning. Hermed menes ikke en emigration til andre verdener, men at iagtta-gelser fra verdensrummet af vor egen klode giver oplysnin-ger, der kommer hele menne-skeheden til gode.

Kan måle sneens tykkelse og finde fiskestimerne i havet Ifølge en status pr. 1. oktober 1969 blev sendt ikke færre end 4111 objekter ud i verdensrum-

met. Af de 1745, som „overle-vede", var 1327 amerikanske og 385 sovjetiske. Samtidig oply-stes, at rumfartscentralen i Co-lorado Spring hvert døgn med EDB-maskiner bearbejder20.000 måleresultater hentet ned fra satelitter.

Af satelitteme virker nogle som relæstationer for radio- og fjernsynstransmissioner og kæ-der verdensdelene sammen; an-dre arbejder som astronomiske observatorier og atter andre iagttager forhold her på Jorden. Siden 1961 har sidstnævnte ta-get mange tusinde fotos og film af Jordens overflade. Billederne giver et samlet indtryk af et stort område betragtet under samme betingelser. Man kan føje optagelser, som overlapper hinanden, sammen og få et ste-reoskopisk billede af et helt kon-tinent.

Der benyttes naturligvis den mest avancerede foto- og TV-teknik. Selv om billederne tages fra 300-450 kilometers højde, er de forbløffende klare og detal-jerede. De bruges blandt andet ved udarbejdelsen af kort over

f egne, der hidtil på grund af ufremkommeligt terræn var næsten ukendte - således store dele af Asiens og Afrikas ørke-ner, Himalaya og Amazonas.

Men satellitterne kan fortælle i meget mere. Det amerikanske

magasin „Air Force and Space Digest" havde fomylig en hel-sideannonce indrykket af TRW Systems Group i Californien. Man så en satellit-antenne over en kornmark og læste:

- Hvert minut fødes 120 flere mennesker end der dør. Hver morgen skal vor klode ernære 160.000 flere. Man forudser en verdensomspændende katastro-fe, hvis det ikke før 1985 lykkes at fordoble fødevareproduktio-nen. Men man ved heldigvis og-så, at Jorden har de dertil nød-vendige reserver. Spørgsmålet er kun, hvor de findes og hvor-dan de kan udnyttes.

Satellit-billeder røber, om træer og planter er sunde eller syge Her kommer satellitterne os til hjælp. Hurtigt og præcist undersøger de store områder finder brakliggende jord egnet til opdyrkning, sunde og syge afgrøder og steder, som vil blive ramt af tørke. X løbet af få ti-mer har satellit og EDB bereg-net årets høstudbytte. Forsynet med fotometer og andre føl-somme instrumenter kan en sa-tellit melde om fiskestimer i oceanerne og i bjergegne måle sneens tykkelse og tæthed, ret-tidigt advare mod laviner eller oversvømmelser. Fra satellitter får geologer oplysninger om klippeformationer og stenarter typiske for steder, hvor der fin-des olie, metaller og andre rå-stoffer.

På en farvefilm optaget fra verdensrummet ses f. eks. en kornmark så tydeligt, som be-fandt man sig få meter over den. Nogle steder skifter mar-kens farve fra grønt til rødt, gult eller blåt. Kameraet rykker endnu nærmere (zoom) og vi ser nu et lille udsnit domineret af brunt. Her er aksene tørre og sætter næppe kærner.

En anden film viser hvert eneste træ i en californisk frugtplantage. Igen er det gult og rødt, som får billederne til at ligne et farvefotos negativ. Men nogle trækroner har en an-den kulør: de er angrebet af skadedyr.

Princippet i disse optagelser er for så vidt såre simpelt. Man anvender film særlig følsomme over for solens infrarøde og el-lers usynlige varmestråler. Sun-de planter reflekterer infrarødt kraftigere end syge. Når korn eller frugttræer angribes af snyltesvampe, insekter, virus, skades af luftforurening eller på anden måde, afbrydes saftstrøm-men og klorofylet (bladgrønt) forvandles til en substans, der reagerer anderledes på infra-rødt. Filmen får altså på disse steder karakteristiske farvenu-ancer. Grønne og saftfyldte hve-deaks „lyser" ikke som visne og tørre, et aks med kærner ikke som det tomme.

Det giver os en hidtil ukendt mulighed for at følge og kon-trollere planteavlen - dens øje-blikkelige og skiftende tilstand, regionalt som over vældige om-råder. I Vest og Øst har eksper-terne derfor travlt med at ud-arbejde spektralanalyser for al-le arter kulturplanter under alle forhold: når de er sunde og syge, gror på gunstig eller for-kert jordbund o.s.v. Fra ver-densrummet sendes billederne til jordstationer, hvor datama-skiner ud fra farvesignalemen-teme beregner jordens fugtig-hed, temperatur, mineralske sammensætning, røber mangel-fuld gødskning, sygdomme og skadedyr. Det betyder, at u-lan-denes hungersnød nu kan for-udses og hjælpeforanstaltninger forberedes længe før man må-ske ellers ville være blevet klar over den truende fare.

Vurderer „fjendens11 høstudsigter Desværre er det jo nærliggende at bruge metoden også til mili-tær spionage.

Takket være jordforsknings-satellitterne er amerikanerne i stand til med nogle få procents fejlmargin at forudberegne Ki-nas rishøst. De ved også, hvor-dan det står til med Sovjetuni-onens afgrøder. Og da plante-avl og husdyrbrug er knyttet uløseligt sammen, kender man tillige størrelsen af næste års animalske produktion. Man tør gå ud fra, at nogle af de rus¬

siske satellitter samler ganske de samme oplysninger, når de befinder sig over Amerika.

Efterhånden som flere og fle-re vejrsatellitter kommer i om-løb, kan meteorologerne give mere sikre og langfristede prog-noser. På billederne siflæses høj-og lavtryksområder, torden og stormcentre. Vejrmagistrene får helt nye erkendelser. De kan beregne luftmassernes retning og i tide advare mod hvirvel-storme, følge talrige ellers usyn-lige processer som luftens tryk og temperatur, fordampnings-hastighed, disponering for regn o.s.v. - hele det vekselvirke mellem lufthav, oceaner, hav-strømme, skove, ørkener og po-lare ismasser, der får vejret til bestandig at skifte karakter.

For planteavlen har alt dette en værdi, som nogenlunde kan beregnes. Absolut pålidelige vejrudsigter gældende 14 døgn frem i tiden vil øge høstudbyt-tet med cirka 5 procent. Det ser måske beskedent ud, men drejer sig om ekstra milliardværdier. Og særlig stor betydning får det for u-landene, hvor uventet dår-ligt vejr så ofte giver misvækst og hungersnød. På vore bredde-grader bliver landmændenes længe nærede ønske opfyldt: de kan vælge det biologisk mest gunstige tidspunkt for udsæd, gødskning, sprøjtning, høst o.s.v.

Mere sollys via kæmpespejl i rummet Man beskæftiger sig også med de teoretiske muligheder for at gribe direkte ind i klima-ma-skineriet. Således kunne et kæmpestort spejl, 600 meter i tværmål og anbragt på en sa-tellit 30.000 km over Jorden, om natten reflektere sollyset til et 20 km bredt bælte, hvor plan-terne fik næsten dobbelt så lang væksttid og gav hurtigere og større høst.

Dermed er satellitternes frem-tidige nyttevirkning langt fra udtømt. Oceanografer kan lade radiosendere følge med hav-strømme og isbjerge; de melder f. eks. hver time deres position og via satellit advares skibsfar-ten mod risikoen for sammen-stød i et bestemt farvand. Fi-skeindustrien kan dirigere kut-terflådeme derhen, hvor satel-litternes robotøje har fundet store fiskestimer.

Man vil endog kunne drive storvildtjagt pr. satellit. Dyre-nes vandringer er nogle af na-turens endnu bevarede hemme-ligheder; nogle arter forsvinder sporløst i flere måneder. Også det kan opklares med små ra-diosendere, som over rumstatio-nen røber, hvor dyret i øjeblik-ket befinder sig - hvad enten det er en elefant undervejs gen-nem Afrikas jungle, en hval midt i Atlanten eller en isbjørn på Grønland.

V. J. BRØNDEGAARD

Ny AJAX med ultra-enzymer gør tøjet så

rent, hvidt og pletfrit som var det vasket to gange

Med ny AJAX i huset har De alt, hvad De behøver til en strålende, hvid vask - så hvid som var den vasket to gange. Brug AJAX til storvask og oplev gnistrende hvidhed. Brug AJAX til finvask og klatvask af orlon, nylon o. lign. - og sig farvel til kedejig gulnen. Brug AJAX til iblødsætning og forvask - og se ulta-enzymerne fjerne pletter sporløst.

Ny AJAX klarer hele vasken

- så hvorfor bruge andet..!

SVAMPE skov¬ bundens forsmåt

Når blomsterfloret falmer og træerne forbereder løvfaldet, myldrer en ny og besynderlig flora frem. Alle former, farver og kontraster er repræsenteret i svampenes verden. Nogle ligner en klynge runde hoveder, der trænger hin-anden til side for at kigge med, andre en paraply eller en spinkel sølvklokke, en forvreden trompet, en plump skovl, et lille bord. De kan være lysebrune som et par slidte fløjlsbukser eller mathvide som gamle elfenbenstangen-ter ...

Svampene regnes nok til planteriget, men de har hverken rødder, stamme, grene, blade, blomster eller frø. Mens andre planter med bladgrønt (kloro-fyl) omdanner døde stoffer til organi-ske, må svampene leve som snyltere og spildsamlere, af resterne fra naturens store bord: rådne træstubbe, vissent løv, hensmuldrende ådsler. Hvad vi kalder svampe eller paddehatte er bo-tanisk set deres luftige kønsorganer, som udvikler millioner og milliarder bittesmå „sporer". Den egentlige svamp, et ligblegt væv af tynde tråde myceliet - breder sig som polyparme til alle sider i jorden eller gennem en trøsket stamme. De nedbryder natu-rens affald og sørger for, at stofferne vender tilbage til kredsløbet.

Men bortset derfra er kun få af de over 100.000 arter nyttige i gængs for-stand. Vi må tværtimod bekæmpe man-ge af dem, der forårsager sygdomme (rust, brand) på kulturplanterne eller angriber tømmer.

Andre arter kan vi til gengæld slet ikke undvære. Alle bagerier og brygge-rier måtte lukke, hvis gærcellerne plud-selig nægtede at medvirke. Det er skim-melsvampe, som modner osten. 80 pro-cent af al citronsyre fremstilles af

Svampejagtens højsæson står for døren, men selv om indsamlingen drives med lidenskab af nogle mennesker, er Danmark antagelig det land i Europa, hvor forbruget af naturens madsvampe er forholdsvis mindst, og de millionværdier, som svampene i de danske skove repræsenterer, får stort set lov at gå til grunde.

ie millionbeløb svampe. Og bakteriernes dødsfjender er som bekendt de mugsvampe, der ud-skiller penicillin og andre antibiotika.

Vi kalder os „skabningens herrer" og vor teknik er i stand til meget, men der er stadig mange ting vi kun kan frem-stille med naturens hjælp.

Svampenes eller rettere deres frugt-legemer blev sikkert spist allerede af Neandertalmennesket, og de bidrager væsentlig til menneskehedens forsy-ning med fødemidler. Cirka 90 procent er kun vand, resten æggehvide og vita-miner (især D); næringsværdien lig-ger omtrent mellem grønsager og ma-gert kød.

• Hvor farlige er de?

Danmark har cirka 2000 arter „stor-svampe", af dem regnes et par hundre-de for spiselige, 30 giver opkastning eller diarré, men kun syv er virkelig livsfarlige at nyde. Denne risiko af-skrækker mange fra alle svampe, men særlig stor er den nu ikke - de sidste 94 år er „kun" ni danskere døde som følge af svampeforgiftning. Derfor skal man alligevel være forsigtig, og ingen bryder sig vel om at blive stati-stikkens tiende dødsoffer.

Vil man samle svampe til middags-bordet, er det ingenlunde nødvendigt først at studere mykologi. Men man skal lade en virkelig kender udpege 2-3 velsmagende og hyppige arter ... og så holde sig udelukkende til dem. Som yderligere sikkerhed og til egen glæde bør man også købe en af de vej-ledende svampebøger med naturtro farvetavler.

Stol ikke på en „tommelfingerregel" som at kun røde eller stærkt farvede svampe er giftige, eller på et eneste af de husråd, som skal kunne afgøre, hvorvidt en art er spiselig - hvad enten det anbefales at udvande mistænkelige svampe i eddike og saltvand, under-søge om svampekødet misfarves Ved brud og tryk, eller om en medkogt sølv-ske løber an og bliver sort. Man skal aldrig eksperimentere, men altid kun samle og nyde de få arter, der uden al tvivl er spiselige!

• Svampefeberen

Vilde bær og firkløvere, dem plukker man lejlighedsvis, i sjælelig ligevægt og virksom lediggang. Men svampe de jages! At samle svampe gælder ikke blot næringen, det er en passion, der stiller krav til nerver og sanser og ofte foregår næsten som i trance.

Svampejægeren nøjes ikke med at fylde en lille kurv, lægge et par syre-eller skræppeblade over og vandre til-freds hjemad. Nej, er kurven fyldt, ha-les lommetørklædet eller en plastic-pose frem, så bruges huen, jakken, kjolen. Med næsten animalsk fryd til-egner man sig naturens gaver, kan som drankeren og kæderygeren ikke hol-de op.

Med svampefeberen i kroppen mær-kes hverken kulde, myg eller brænde-nælder. Torne kan rive ens tøj itu, kvi-ste svirpe ansigtet, lynene flamme og regnen bløde igennem til skindet... her står vigtigere ting på spil! Man glemmer sult, træthed og våde fødder, lumbagoen og andre ligegyldige svag-

mit nummer

er..

I)et er tobaksrmk'lse -til hvenJaespris: Klstk. kr. 8.60

C2a'

et æble -så er^De

friskt

EKSTRA-BONUS LIDTOM LIVSFORSIKRING 5$- Livsforsikringen gi'r bonus, når virksomheden

gi'r overskud. De præmier, der betales, bruges til udbetaling ved dødsfald, til administration og til opsparing, så summen er tilstede ved ud-

løb.

53- TRYG får renter af de mange penge, der sam-les op. Bliver renten højere end forudsat, har forsikrede betalt for meget. Dør der færre end beregnet, har forsikrede også betalt for meget. Det er naturligt, at overskuddet alene går til

dem, der har betalt for meget, og sådan er det i TRYG.

Den høje rente gi'r stigende overskud. I TRYG er overskuddet steget stærkt. De sidste 1 9 år i træk er TRYG's bonus steget. Med ny - ekstra - bonus er det en fordel mere at tegne TRYG-livsforsikring.

Den fagligt uddannede TRYG-medarbejder vil hjælpe Dem med at gennemføre skattefri op-sparing gennem livsforsikring. Tal med TRYG

- det betaler sig.

TRYG-MANDEN FORTÆLLER MERE OM LIVSFORSIKRING ... de forsikredes eget selskab

ANDELS-ANSTALTEN TRYG . ROSENØRNS ALLÉ 1 . 1970 KBHVN. V . TELEFON (01) 35 22 11 (gensidigt I i vsforsi kri ngssel skab)

En lille pause en hyggelig sludder ild på en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige, maettende blended-tobakker

• ••så er der tid til en Cecil

SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNJ

heder - kvinder endog deres indgroede rædsel for hugorme, edderkopper og mus. Med blikket rettet mod jorden, vibrerende næsebor og draget kniv flakker det moderne urmenneske gen-nem krat og eng, rede til at nedlægge jagtbyttet.

Alt dette gælder dog kun et fåtal danskere. Der foreligger så vidt vides ingen statistik over vor spiselige svam-pefloras anvendelse, men Danmark turde være det land i Europa, ja måske hele verden, hvor kendskabet til og konsumet af naturens madsvampe er mindst udbredt.

100 millioner kroner, ; som får lov at smuldre væk

Man er anderledes ivrige svampejæ-gere længere sydpå. Ifølge en vesttysk opgørelse giver forbundsrepublikkens skove, enge og heder i gode svampeår ikke færre end 700.000 tons svampe. Langt størsteparten spises „privat", kun 5.500 tons kommer i handelen. Da der næppe plukkes rent, må naturens samlede produktion være mindst en million tons.

I statistikken er den gennemsnitlige „høst" sat til 100 kilogram pr. hektar skov. Sætter vi på vore nordlige bred-degrader tallet noget lavere, kun 75 kg/ha, og ganger med vort skovareal - 440.000 hektar - skulle herhjemme kunne samles i hvert fald 33.000 tons. Sætter man prisen så lav som 3 kroner kiloet, bliver totalværdien 100 milioner kroner! - der stort set får lov at smul-dre væk. Dette vældige spisekammer udnyttes kun i en nødsituation som un-der sidste verdenskrig. I Finland har forstvæsenet nu bevilget 80.000 mark til uddannelse af svampejægere. Her regner man med, at der årligt kan plukkes 100.000 tons til eksport.

Medens flertallet af de danske for-brugere negligerer de vilde svampe, spiser de til gengæld en mængde dyr-kede - nemlig champignons. Denne svamp har været dyrket systematisk herhjemme siden 1840, men i lang tid var den en luksusartikel, produceret i slotsgartnerier og herregårdshaver og kun en spise for velhavere.

Nu hører den lækre svamp jo til de almindeligt udbredte fødevarer. Års-produktionen ligger efter de seneste tal på godt 6 millioner kilo, hvoraf vi selv spiste 4-5 millioner kilo, og 1,3 millio-ner kilo blev-eksporteret. Da eksport-prisen lå på lige ved 4 kroner pr. kilo og gennemsnitshøsten udgjorde 22,9

kilo pr. kvadratmeter er det unægtelig en højtydende form for landbrug.

• Den sorte diamant

• Målt i pengeværdi står champignonen dog helt i skygge af en anden spiselig svamp, trøffelen. Et par franske pro-vinser, Perigord og Provence kappes om æren af at have de mest delikate trøfler. Perigords er i alt fald de be-rømteste, og et kilo af den fineste sor-tering står i cirka 5000 kroner. Man kan ganske vist få dåsetrøfler til „kun" fire kroner pr. 25 gram, men dem vær-diger kenderen ikke et blik.

Trøffelens uanselige grå eller sorte, underjordiske frugtlegemer af en ærts eller valnøds størrelse er ret alminde-lige i Sydeuropa, men herhjemme kun fundet to gange - 1903 og 1950.

Gennem århundreder prøvede man at dyrke trøfler, men altid forgæves. Det er nemlig en meget lunefuld og egen-sindig svamp, som kun gror lige netop dér, hvor det passer den, 10 til 50 cen-timeter under overfladen. Fra septem-ber til januar leder to- og firbenede trøffeljægere efter skatten. Kun det trænede blik ser den ganske svage for-højning, der røber, at her har den mod-ne svamp presset jorden en smule opad.

Trøffelbondens tilværelse må være opfyldelsen af en dagdrivers ønske-drøm. Købet af det stykke jord, hvor svampene helst holder til - for eksem-pel en forladt vingård - koster nok en lille formue, men ikke uden grund be¬

tragtes det i sydfranske bjergegne som den allerbedste kapitalanbringelse. Har ejeren først fået ryddet jorden for vinstokke og plantet en bestemt slags dværg-eg, som trøflen gerne findes i nærheden af, behøver han ikke at røre en finger de næste seks år. Der skal hverken vandes, gødes, graves eller luges.

En dag i det syvende år arriverer trøffeljægeren - caveur’en. Han bestil-ler heller ikke stort andet end at holde øje med en flok svin eller hunde. Bru-ger han svin, er det mest søer med vel-trænet lugtesans. Omkving trynen er lagt en ring, så den ikke kan beskadige eller ligefrem æde, hvad den måtte rode frem af jorden. Så snart soen be-gynder at rode særligt ivrigt et sted, styrter manden derhen og graver svampen frem. Svin er helt vilde med trøfler, så soen og jægeren kommer ikke sjældent op at slås om lækkerbid-den.

Efterhånden er hele marken efter-søgt og byttet deles. Caveur’en får en trediepart og ejeren resten. Høsten kan i en sæson svinge mellem ti og tredive kilogram pr. tønde land, omsat i rede penge omtrent 40.000 kroner, hvis man er den lykkelige ejer af 10 tønder land trøffel-jord.

Man har kaldt denne svamp gastro-nomiens sorte diamant og ikke med urette. Trøflen var rigmænds ganefryd allerede i romersk oldtid.

Men ville svampen blive regnet blandt de største delikatesser, hvis den kunne købes lige så billigt som cham-pignons ?

V. J. BRØNDEGAARD

O

KANTARELLER - vignet af Kerstin Hellgnen

forbruger Ben løs kylling

Udbening af fjerkræ hører til de lidt mere avancerede køkkenkun-ster, som mange viger tilbage for at gå i gang med. Men nu kan man i brugsens frysedisk finde en kyl-ligerullesteg af rent udbenet bryst-kød, svøbt i baconskiver og over-trukket med bomuldsnet. Altså lige til at putte i stegegryden. Stegen giver velsmagende og mørt kød til 3-4 personer - foruden en god kraftig stegesky.

Stegeanvisning står på pakken, men man kan også koge kyllinge-rullen, fersk eller i let sprængt stand. Det sidste har Forbruger-Nyt prøvet med fint resultat. Vi gned stegen godt ind i en blan¬

ding af 125 g salt og 25 g melis. Lod derefter stegen stå køligt (kø-leskab) under låg i 8-10 timer og overhældt med koldt vand i yderli-gere 10-12 timer. Så blev stegen efter afskylning kogt i cirka 45 minutter sammen med en suppe¬

visk, en porre, en gulerod, en kvist timian og et laurbærblad. Den kogte rullesteg kan serveres med grønsager, eventuelt blot grønne bønner eller ærter og koldt smør.

Kyllinge-rullestegen vejer 600 g og koster 14,25 kr.

G atle barnesenge er

en mangelvare

I møbellandet Danmark er virkelig gode barnesenge en mangelvare. Det fremgår af en undersøgelse, som Statens Husholdningsråd har ladet foretage på Svensk Møbel-institut i Stockholm. (Vi troede for resten, at de var så dygtige til at undersøge møbelkvalitet på Teknologisk Institut i København.)

Der blev undersøgt 18 senge. Men kun 5 opfyldte samtlige krav til sikkerhed og brugsegenskaber. Resten af sengene viste sig behæf-tede med mangler på et eller flere områder. 8 senge opfyldte således ikke de nødvendige sikkerheds-krav, 2 var lavet af for dårlige ma-terialer og 6 havde blandt andet

skarpe kanter eller møtrikker, der alt for let kunne skrues af.

Blandt de 5 fuldt tilfredsstillende barnesenge var FDBs seng fra se-rien Våxa med låxa. Den fik i un-dersøgelsen højeste karakter for stabilitet, for bundens holdbarhed og for sidernes holdbarhed. Og den fik næsthøjeste karakter for udførelse og materialekvalitet. I undersøgelsens konklusion beteg-nes den som en god, men dyr seng. Hertil skal dog siges, at Våxa med låxa-sengen har en brugstid langt ud over de normale 2-3 år, idet den kan anvendes som bamesofa, når den ene sengeside tages af.

FDB-sengen er forsynet med varedeklaration fra det svenske varedeklarationsnævn. Dette gæl-der også to andre af de fem til-fredsstillende modeller, mens en af de fem senge har dansk vare-deklaration. Det er måske ikke helt tilfældigt, at mange forbru-gere opfatter varedeklarationerne som en slags kvalitetsmærkning, selv om varedeklarationsnævnene stadig fremhæver deklarationerne som saglige bedømmelser, der skal give forbrugerne mulighed for at sammenligne de forskellige va-rers kvalitet.

Undersøgelsen er offentliggjort i Råd og Resultater nr. 5, som des-uden giver en række gode oplys-ninger om forbrugernes mulig-heder for selv at bedømme en bar-nesengs kvalitet. Husholdningsrå-dets blad (pris 1,50 kr.) er i øvrigt denne gang helt viet børnenes risikofyldte verden og den indsats, der bør gøres for at hindre de mest almindelige ulykker.

\ rilam in ern es ABC

Vitaminernes afgørende betydning blev egentlig konstateret, fordi de manglede. Da lange sørejser blev al-mindelige i det 18. århundrede viste det sig, at skørbug krævede flere sø-folks liv end storm og forlis. Og i Østen medførte indførelsen af den in-dustrielle afskalning af ris, at folk døde i tusindvis af beri-beri.

Det var den engelske marinelæge James Lind, der i 1753 beviste, at skørbug var en mangelsygdom, og at den kunne helbredes med et så simpelt middel som citronsaft. Men denne epo-kegørende opdagelse blev glemt igen, fordi man af sparehensyn indkøbte c-vitaminfattige vestindiske citroner til marinen. Så optrådte skørbugen igen, og man sluttede derfor, at citro-ner alligevel ikke duede.

Beri-beri blev i flere år anset for en infektionssygdom, fordi den optrådte samlet langs handelsveje, floder og jernbaner - nemlig hvor de industrielt afskallede ris vandt frem. Den fore-kom derimod aldrig i afsides liggende egne, hvor folk endnu tærskede risene på den gamle primitive måde.

Først omkring århundredskiftet konstaterede den hollandske læge Ejk-man den virkelige sammenhæng. Han skrev i 1906: Der findes i risskaller et stof, som i sin natur er forskelligt fra både fedtstof, protein og salte. Det er nødvendigt for sundheden ...

Siden er vitaminforskningen gået enormt frem. Vi ved vel langt fra alt om vitaminerne, men vi ved meget om deres funktioner og deres nødvendig-hed.

En del af vitaminerne har til opgave at hjælpe ved organismens omsætning af næringsstofferne. Denne omsætning kræver tilstedeværelse af enzymer, specielle proteinstoffer, der får de nødvendige kemiske processer til at forløbe hurtigere. Enzymerne er sam-mensat af to dele. Den ene danner vi selv. I den anden indgår i mange til-

\

Brugsens vitaminpiller Vitotal, Bevinal og Ascorbin-

syre - gi’r sundhed og sommerener gi året rundt.

Til hele familien! Køb dem i dag - og begynd

på en frisk fra i morgen!

Vitotal ABCD, 100 stk. Kr. 5.85

Vitotal ABCD, 300 stk. Kr. 15.35

Mini Vitotal, 100 stk. Kr. 4.60 Bevinal B-vitamin, 100 stk. Kr. 2.95

Bevinal B-vitamin, 250 stk. Kr. 5.95

Ascorbinsyretabletter, 300 stk. Kr. 3.55

forbruger fælde et af vitaminerne, specielt B-

gruppens. Vi kender i dag de fedtopløselige

vitaminer A, D, E og K. Og de vand-opløselige, B-gruppen og C-vitamin.

• A-vitaminet findes mest righoldigt i lever, gulerødder og andre gule, grønne og røde grønsager. Et tidligt mangelsymptom er natteblindhed. Svær mangel kan give øjentørsot med fare for blindhed.

• D-vitaminet findes især i fed fisk som sild og i torskelever. Desuden kan der i huden dannes D-vitamin ved hjælp af sollysets ultraviolette stråler. Det er årsagen til, at D-vitaminets mest kendte mangelsygdomme, en-gelsk syge og knogleblødhed, er min-dre udbredte i sydlige lande. Dog mø-der man også disse knogleforandringer hos orientalske kvinder, som lever i mørke telte og altid går tilslørede. D-vitaminet kan man dog også få for meget af, og navnlig til små børn skal man holde sig til anvisningerne, når der gives D-vitaminpræparater.

• B-vitamingruppen omfatter mange vitaminer, men særlig vigtige er Bi og B2. Bi forekommer i torskerogn, indmad, bladgrønsager og kornproduk-ter. Det var manglen på Bi-vitamin, der førte til beri-beri (nervebetæn-delse). For B2-vitaminet er det særlig indmad og mælk, der tæller, men også champignon og torskerogn er gode kilder.

• C-vitaminet får vi fra frugt og grønt. Solbær og citrusfrugter har særlig stort indhold. Det er et varme-følsomt vitamin. Ved kogning kan op til halvdelen af vitaminet gå tabt dog mindre i kartofler. Mangelsyg-dommen er skørbug, der først viser sig ved blodudtrækninger, blødende tand-kød og løse tænder. Flaskeernærede spædbørn kan risikere C-vitaminman-gel, fordi komælk indeholder mindre C-vitamin end modermælk.

• Mindre risiko er der for mangel-sygdomme, hvor det drejer sig om E-og K-vitaminer. E-vitaminet har mu-ligvis betydning for forplantningsev-nen. K-vitaminet dannes blandt andet af bakterier i tarmkanalen - det har betydning for blodets evne til at størk-ne. Men hverken E- eller K-vitamin behøver man at spekulere på i kosten.

Kender De Oasis, det snilde skum-stof, som er så godt at arrangere blomster i? Det er i løbet af få år blevet meget populært til friske blomster, og nu kommer det i en ny type, Oasis Sec, som er be-regnet til tørrede og kunstige blomster. Vi tør vædde en hel del på, at det vil give mange lyst til at forsøge sig som blomsterdeko-ratører i det små, for med Oasis Sec kan man lave nogle af de dekorationer, som ellers ikke har været for amatører. Små kunstige træer og kugler tæt besat med blomster eller frugter.

Brugsen har Oasis Sec i tre ud-gaver, en kegle (8x18 cm) til 2,98 kr. og to kugler, en på 9 cm og en på 6 cm i diameter til henholds-vis 2,35 kr. og 1,25 kr. Dekora-tionsmateriale kan man også købe i brugsen - i portioner der passer til den mindste kugle. Til keglen og den store kugle bruges lige præcis det dobbelte. Sortimentet omfatter harefod, grønne ruscus-grene, hyben, paradisæbler og røde kugler. Men naturligvis kan man også selv finde passende pynt. Kogler, tørrede frøstande eller græs for eksempel. Stilke og

tråde skal være mindst 1-2 cm lange, klippet skråt af, og man skal holde så langt nede ved spidsen som muligt, når de stikkes ind, for at undgå at de bliver bøjede eller knækker. Vil man de-korere keglen, er det desuden bedst at begynde fra toppen. Men I øvrigt vil De kunne få gode råd i en lille brochure, der kommer i de brugsbutikker, hvor Oasis Sec forhandles. Det bliver fortrinsvis i brugs-supermarkeder og Kvick-ly’er (dog ikke i HB-Comus). I en del butikker bliver også arrange-ret demonstrationer af Oasis Sec.

MMushjteip Hi 90 øre om tiatjen Opvaskemaskinen er den sidst tilkomne af de hårde hvidevarer, men selv om opvaskemaskinerne dog har eksisteret i flere år, betragtes de vel nok endnu med et lille gran af skepsis, især fordi man er bange for udgifterne.

Det er nu ikke så slemt. FDBs konsulenter har foretaget en prisberegning med udgangspunkt i en Major opvaskemaskine og med anvendelse af FDBs opvaske- og afspændingsmiddel.

Major opvaskemaskinen koster 1795 kr. og til ved-ligeholdelse og reparation har vi regnet med 100 kr. om året. Afskrivning og forrentning af købsprisen har vi ikke medtaget, da disse beløb er højst individuelle.

På grundlag af de daglige udgifter, der er ved brug af maskinen, kan man opstille et nogenlunde reali-stisk regnestykke: et el-forbrug på 25 øre, vandfor-brug 3 øre samt opvaske- og afspændingsmiddel for 32 øre. Sammen med de 100 kr. om året til repara-tion vil den daglige udgift ved opvask på denne maskine blive 90 øre.

Nogle vil måske studse over, at vi ikke har taget prisen for installering af opvaskemaskinen med i regnestykket. Men denne udgift kan variere fra en halv snes kroner til flere hundrede - afhængig af tilslutningsmuligheder i det enkelte hjem.

©

En ny verden af hvidhed

- fordi det er enzymkraften, der gør tøjet ekstra rent og boraxkraften, der giver ekstra hvidhed. Derfor fortsætter Fab-kraften, hvor almindelige vaskepulvere må give op: de boraxforstærkede enzymer trænger dybt ind i tøjets inderste fibre, fordriver det grålige skær og skaber en helt ny verden af hvidhed.

Fab - eneste storvaskepulver med borax-forstærkede enzymer.

FAB forvandler

håbløst snavs

til blændende hvidhed

cTVlad G&FDrikke af Uhumsk

drikkevand

fstanden mellem enden af rensningsanlægget og begyn-delsen af vandforsyningen bliver hastigt kortere år for år. Det er nu teknisk muligt at rense husspildevand så perfekt, at det som drikkevand både ser indbydende ud og smager godt.

-

Også næringsstofferne i spildevandet kan udnyttes, for eksempel til fremstilling af proteiner, fedt, dyrefoder, syntetisk mælk og som føde for dyr og fisk.

cV w i b i betragter normalt spilde-vand som et affaldsprodukt, det ude-lukkende drejer sig om at komme af med så hurtigt, nemt og billigt som overhovedet muligt. Men denne be-tragtning bliver vi nok nødt til at tage op til revision. Kraftig befolk-ningstilvækst og voldsomme indhug på de bestående vandreserver har nemlig forårsaget, at allerede nu drikker mange mennesker rundt om i verden regenereret spildevand stammende fra såvel toiletter som køkkenafløb.

Det er absolut ikke sundhedsfar-ligt, da vandforskerne har opfundet nye metoder, så man nu kemisk er i stand til at rense selv det mest for-urenede vand. Samtidig har viden-skaben åbnet døren på klem for en udnyttelse af det uhumske spilde-vand til f. eks. fremstilling af pro-teiner, fedt, dyrefoder, syntetisk mælk og føde i store fiskedamme.

Afstanden mellem enden af rens-ningsanlægget og begyndelsen af vandforsyningen bliver hastigt kor-tere år for år ...

Den nye metode til fuldstændig kemisk rensning af spildevand, kal-det det 4. trin, kommer i første om-gang de egne på jorden til gode,

hvor det er småt med såvel grund-vand som fersk overfladevand. Et eksempel har man i Windhoek, ho-vedstaden i det tidligere tyske Syd-vestafrika, hvor Sydafrikas premier-minister Forster sidste år indviede et enestående vandværk.

Anlægget arbejder udelukkende med genrensning af kloakvandet og forsyner nu dagligt byen med 4500 kubikmeter, en tredjedel af Wind-hoeks daglige vandforbrug. Man kan selvfølgelig ikke bruge det sam¬

me vand om og om igen, bl. a. fordi mængden af opløste salte øges for hver cirkulation. Derfor blandede man det rensede kloak- og husspilde-vand med almindelig boringsvand i forholdet 1:1, hvilket giver en blan-ding, der opfylder de krav, som World Health Organization stiller til godt drikkevand.

Der har endnu ikke været tegn til modvilje blandt beboerne, som er blevet holdt fortløbende underrettet af myndighederne om de usædvan-lige vandværksplaner. Byen er tværtimod stolt af anlægget, der jævnligt præsenteres både for pres-sen og offentligheden.

Renset spildevand snart

en salgsvare

Ved de første tre trin af en vand-rensning gøres vandet så rent, at man kan tillade sig at kassere det - 1. trin er den mekaniske rensning og 2. trin den biologiske, mens man ved 3. trin fjerner det uorganiske stof for at forhindre, at det virker som kunstgødning og således frem-mer plantevæksten i søer og vand-løb (Utterslev Mose- affæren).

Ved det 4. trin fjernes farve- og lugtstoffer, organiske stoffer, bak-terier og mikroorganismer m. m. i kloakvandet ved hjælp af kemika-lier, afskumning, indblæsning af luft og ilt og ved filtrering gennem utallige specialfiltre. Efter en af-sluttende klaring er vandet klart, farve- og lugtløst og fri for virus og bakterier. Denne proces koster 40-70 øre pr. kubikmeter.

Det 4. trin er fremtidens løsning, og i Sverige mener vandforskerne, at alle kloakker om godt en halv snes år vil være tilsluttet sådanne kemiske anlæg. Spildevandet her vil dog ikke blive renset så omhygge-ligt, som hvis det skulle genanven-des til drikkevand. I stedet kan det bruges på områder, hvor der ikke stilles så strenge krav, f. eks. inden for industrien. I Tyskland regner man allerede nu med, at 60 pct. af industriernes vandforbrug bliver dækket med renset spildevand.

Eksperterne mener ligefrem, at det i moderne samfund om nogle år bliver almindeligt at købe renset

spildevand til f. eks. industribrug af de lokale rensningsanlæg...

16-17 pd overfladevand i Københavns drikkevand

fra næste år

Herhjemme er det 4. trin allerede så småt ved at vinde indpas, idet Kø-benhavns Vandforsyning bruger vandet fra søer til drikkevand. Det-te vand er jo i forvejen mere eller mindre forurenet af kloakvand og må derfor renses omhyggeligt.

Endnu er kun et par procent af

drikkevandet i København og Gen-tofte renset overfladevand (fra Søn-dersø), men når man til næste år begynder at tappe fra de midtsjæl-landske søer, stiger procenten til 16-17. Anlægget vil fuldt udbygget kunne rense 15 millioner kubikme-ter overfladevand om året. I alt pro-ducerer Københavns Vandforsyning 98 miil. kubikmeter drikkevand om året (270 liter pr. indbygger pr. døgn).

- Stort set er Danmark godt for-synet med vand, men jeg vil dog ik-ke afvise, at en retablering af spil-devand til industribrug kan blive aktuelt herhjemme, siger direktøren for Københavns Vandforsyning Wilfred Christensen. Vi skulle dog være dækket ind med drikkevand i

hvert fald den første halve snes år...

Men mange steder i verden er man allerede nu ved at skrabe bun-den. Statistisk materiale viser, at i 60 lande i Afrika, Latinamerika og Asien er en bybefolkning på tilsam-men 218 miil. mennesker afhængige af utilstrækkelige eller upålidelige vandforsyninger.

Selv om spildevand ser uhumsk ud, er det fyldt med næringsstoffer, der kan udvindes ved hjælp af nye metoder. Det er således muligt at spare millionbeløb ved at anvende proteiner fra levnedsmiddelindu-striernes spildevand og opkoncen-trere dem til foder.

Metoden er allerede delvis gen-nemprøvet på nogle slagterier og

-] FLISER Pletfri - spejlblanke!

3 VÆGGE Som nye igen!

5 GULVE Rene og blanke!

2 EMHÆTTE 4 KOMFUR 0 MALET TRÆVÆRK Gennemren i alle kroge - Skinnende rent og lækkert! Rent - uden sorte fingre - uden besvær! (Fastbrændt fedt forsvinder omgående!) blankt!

Flydende A|AX gør rent som en hvid tornado!

AJAX med Salmiak-Plus klarer al rengøring for Dem! A]AX

...skal - skal kke Sådan kan man også vælge sine forsikringer

- men MLU's nye husstandsforsikring er et sikkert valg. • Fast forsikringssum for indbo på 100.000 kr. j

- Deres garanti mod underforsikring. • Rejsegodsforsikring på 5.000 kr. pr. rejse. /

• Kaskoforsikring for indbo. / • Et-årig forsikring uden pristillæg. /

• Typiske MLU-fordele til en pris på kun 65 kr. / om året for fuld indbo- og ansvarsforsikring. /

Tal med MLU og få en brochure DET ER MODERNE FORSIKRING TIL DEN RIGTIGE PR/S. /

V. Farimagsgade 19 en fordel for Dem 1-årige forsikringer 1641 Kbh. V - Ttf. (01) 1503 50

2078

åuvertotv det er den vt kan U mild og god i piben dagen lang..!

fiskefiletfabrikker, men laboratorie-forsøg har vist, at også spildevand fra mejerier, bryggerier og kartof-felstivelse- og grøntsagskonserves-industrier kan udnyttes.

Proteinindholdet i spildevandet udfældes ved hjælp af kemikalier og særlige væsker. Resultatet bliver en slamagtig masse, der kan koncen-treres til tørstof ved hjælp af centri-fugering eller filtrering.

Levnedsmiddelindustrien produce-rer årligt cirka 26 millioner kubik-meter spildevand, og ved at udvinde slam (bestående af 70 procent pro-tein og fedt i heraf, har teknikere udregnet, at den samlede national-okonomiske gevinst bliver på godt 80 millioner kroner årligt (incl. for-rentning og afskrivning) med en in-vestering på 380 millioner kroner. Anlæggene vil kunne hvile i sig selv.

Fjerkrægødning

som tilskudsfoder

Levnedsmiddelindustrien forurener årligt lige så meget vand som to millioner indbyggere, men det er for intet at regne med den forurening, landbruget står for. Den samlede affaldsmængde fra landbruget, blandt andet i form af gødning er på cirka 50 millioner tons årligt. Tæn-kes dette fordelt over for eksempel Langeland, vil det svare til et lag på 20 cm ...

I gamle dage værnede man om

AD-Jl

y P“ilU

1 r-s tu et r

«e-- a.{l- Ve'Ji

RaM ikke glemtat

\fSP=JL ‘

dette affald og sagde, at det er møjet, der sætter brødet på bordet, men kunstgødningsindustrien har i nogen grad ændret denne vurdering. Og hvad skal man gøre med stald-affaldet, hvis udspredning, nedfæld-ning og nedpløjning en dag ikke længere er rentabelt.

En af de sidst opdagede mulighe-der er dyrkning af proteiner direkte i det næringssubstrat, som udgøres af gødning og alje, og endnu mere fantastiske er en række udenland-ske forsøg, hvor fjerkrægødning med fordel er blevet anvendt som til-skudsfoder for drøvtyggere. Kvæget kan nemlig udnytte det ret store indhold af kvælstofholdige forbin-delser i fjerkrægodningen .. .

Karpedamme

som rensningsanlæg

Måske kan landbrugets affald også komme „fiskeriet" til gode. Den bio-logiske rensning af spildevandet fra en kvart million af Miinchens to mil-lioner indbyggere sker i dag i karpe-damme. Fiskene lever udelukkende af næringsstofferne i det kun meka-nisk rensede spildevand. Der udsæt-tes to-årige karper om foråret, og ved indfangningen om efteråret gi-ver de et udbytte på 500 kg spise-klare karper pr. ha. Hvis staldaffal-det fortyndes tilstrækkeligt, vil det også kunne anvendes på lignende måde.

Men måske løser problemerne med staldaffaldet sig selv, nemlig hvis kvægholdet skæres ned som følge af nye syntetiske mælkepro-dukter fremstillet af - spildevand!

Amerikanerne laver allerede i dag glimrende syntetisk mælk, og sven¬

ske forskere siger: - Det er sande-lig ikke en selvfølge, at vi skal have mælkeproduktion i fremtiden. Det er fuldt ud tænkeligt, at teknikerne lærer at lave god syntetisk mælk af spildevand og affald fra levnedsmid-delindustrien og således sparer om-vejen over koen. Adskillige forsøg har allerede givet gode resultater, og selv om den væske, der fremstil-les, ikke accepteres som mælk, har den dog flere af mælkens gode egen-skaber .. . KURT BOLOW

den bedste tobak du kan tænde digL

Samvirke 43. årgang

Chefredaktør. EGGERT NIELSEN, ansvarshavende. Medarbejdere: Kaj Christiansen. Pia Egholm, Poul Poulsen, Ellen Munkgaard Rasmussen, Vibeke Ramsing. Otto Riis, redaktionschef. Redaktionens adresse: Roskildevej 65. 2620 Albertslund, tit. 64 88II. udenbys: (01) 648866. Udgiver: Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Tryk: Egmont H. Petersen, 6utenberghus. Samvirke påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier og tegninger, der uopfordret indsendes.

ÉjAMÉ^Rr

hun er selv husmor derfor er hun helt på Deres side

*'.-.MSV.v!§Wni

w -f

Fru Anne Krogstrup - må vi præsentere! Husholdningskonsulent, og bare én af de mange moderne, forbrugerfriske »husmodre« i FDB’s prøvekøkken:

^aver mad til hele familien. Ser strengt på »tomme« kalorier. Har forstand på priser. Gennemskuer »super-reklame« - kort sagt, hun er på Deres side!

Og hun er stadig 100 procent kritisk forbruger, når hun på jobbet skal prøvesmage Deres frikadeller. Undersøge en brugsanvisning. Ta’ kvalitets-stikprøver på butikkens hylder. Vejlede Brugsens indkøbere og forære Dem opskrifter holdt over dåben i prøvekøkkenets potter og pander

vi mødes i Brugsen