DANMARKS BIBLIOTEKERmere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne bliver til e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan

HELSINKI PLANLÆGGER UNIK MØDEPLADSBenny Andersen: Biblioteket er et underværk • Brugerne ønsker bibliotek på alle platfor-

me • Strategi for byudvikling med bibliotek • Interview med Per Tærsbøl og Peter Grøn-

holt • Kultur - velfærdens råstof • Politikerprofilen: Dorete Dandanell

Nr 4. 2011BIBLIOTEKER DANMARKS

Forsidefoto: Forside: Helsinki planlægger nyt Centrumbibliotek medåbning i 2017

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin15 årg., nr. 4, juni 2011

Udgiver/AdresseDanmarks Biblioteksforening Farvergade 27DDK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: [email protected] www.dbf.dk

RedaktørHellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 17.8 2011

Tidligere numre og artiklerSe www.danmarksbiblioteker.dk

AnnoncerFormater og priser: www.dbf.dk, publikationer

Grafisk produktionStæhr Grafisk

TrykCS Grafisk A/S

Oplag2.033

ISSN nr.: 1397-1026

AbonnementsprisFor medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,-Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand

Henrik Olsen (A), Ishøj

Steen B. Andersen (A), Århus

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Århus

Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Fmd. Biblioteksudvalget

Lene Byrialsen, Odense

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Biblioteketer det unikke mødested

Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg om året.

I disse år er der en del, der stiller spørgsmålstegn ved biblioteket som fysisk sted, fordimere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne blivertil e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan se i dag, er, at selvom vi hvertår mere end fordobler digitale udlån over Internettet, så strømmer folk stadig til. Så pes-simisterne har ikke så meget at have deres sortsyn i.

At digitaliseringen skulle true det fysiske bibliotek klynger sig tæt op ad et begrænsetkendskab til, hvad det moderne bibliotek beskæftiger sig med i dag. For bibliotekernesom møde- og læringssted spiller en stadig større rolle i kommunerne, jo mere vi digi-taliserer. Og som man kan læse af artiklen om statsbiblioteket her i bladet – også somstudie- og arbejdssted.

Vidensdeling og vidensspredning, læseevne og it-færdigheder, formidling af litteraturog sprog, innovation og partnerdannelse, der for borgerne betyder mulighed for idéska-belse og kreativitet, dannelse og empowerment, – bibliotekerne bidrager til at styrkeborgernes evne til løse problemer og opgaver, tænke demokratisk, leve i et demokratisk samfund og samtidig tænke kritisk.

Biblioteket er det unikke fysiske mødested for borgerne – om 10 år vil det være endnumere tydeligt selv med udviklingen af teknologien. Adskillige undersøgelser viser, atmennesker har brug for relationer, der rækker ud over de digitale. De har brug for med-borgerhuset, folkeoplysningen og et sted for nærvær. Og det helt centrale: en fortsatlæringsmulighed lokalt med biblioteket som en mere og mere væsentlig hjørnesten.

Biblioteket er selvfølgelig det fysiske rum, men det er også meget mere i det offentligerum. Med bl.a. sit fokus på opsøgende arbejde i lokalområdet og indsatsen for at væredet sted, der sætter læsning, læselyst, formidling af vigtig information eller it-formidlingpå dagsordenen dér, hvor borgerne findes, hvad enten det handler børnehavebørn ellerældre, f.eks. med it-tilbud. For nu at nævne et par yderpunkter i den mangfoldighed bib-liotekerne arbejder med.

Biblioteket skal selvfølgelig være tidssvarende og tidsbevidst og forbinde sin folkeoply-sende opgave med samfundets dynamiske udvikling, men det skal også samtidig til en-hver tid være brobygger mellem samfundet og borgerne, og deres kulturelle såvel somlæringsmæssige behov livet igennem.

2 Biblioteket er det unikke mødested

4 Brug biblioteket og lev lidt længereMartin Lundsgaard-Leth

5 Ud på gulvet. Hvordan skal DB se ud i fremtiden?

6 Helsinki planlægger unikt bibliotek

7 Læsefremme og it-mobilisering i SverigePer Nyeng

8 NU og DA med Benny Andersen

9 DB Enqueten: Biblioteket er et underværk,mener Benny Andersen

10 Bibliotek på alle platformeSvend Larsen

12 Biblioteket som strategisk faktor i byudvikling.Forskningsprojekt fra IVAHenrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen

16 Byudvikling i Helsingør: Interview med Per Tærsbøl og Peter GrønholtHellen Niegaard

21 Portræt af Peter Grønholt - forkæmper for biblioteker, kunst og kultur

22 KL-Konference: Kultur og fritid er velfærdens råstof

24 Både bredt og smalt i Lyngby-TaarbækPolitikerprofilen ved Dorete Dandanell

26 Fra professionsskole til akademiDorete Dandanell

26 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrer 100 års indsatsJesper Gehlert Nielsen

28 Brugerinnovation nord for LimfjordenLouise Eltved Krogsgård

29 Alt mellem himmel og jord – på Glostrup Bibliotek

30 Nyt Nørager Bibliotek sammen med KulturhusLone Skov Sørensen

31 Kortere DB årsmøde fra 2013

31 Årets klassiker: Klaus Rifbjerg

32 DB kulturkonference

Centrumbiblioteket: Spændende mødeplads i Helsinki 6

INDHOLD

Brugerne ønsker både et stærkt digitalt udbud og et godt fysisk bibliotek. Svend Larsen skriver om Statsbiblioteketsudvikling og hybridbiblioteket i praksis. Vi ved, at biblioteker betyder noget i den enkeltes hverdag. Et stort dansk forskningsprojekt påpeger, at biblioteker og-så kan spille en rolle som strategisk faktor i byudviklingen og ser på, hvad det kræver af arkitektur, indretning ogbrand. Helsingør Kommune har gjort det i praksis. I et stort interview fortæller Per Tærsbøl og Peter Grønholt hvor-dan. Dorete Dandanell beretter i Politikerprofilen om arbejdet som kulturudvalgsformand i Lyngby-Taarbæk. Og så inviterer Danmarks Biblioteksforening alle medlemmerne ud på gulvet og op til dans. Til en debat om strukturog regionalforeningernes organisering. Tre-fire spor tegner sig. Redaktionen ønsker læserne en dejlig sommer!

Brugerne vil have bibliotek på alle platforme 10

Klaus Rifbjerg bliver årets klassiker 31

Benny Andersen - perfekt til ferielæsning 8

4

Når du læser og bruger bibliote-ket, lever du længere. I en arti-kel i tidsskriftet Scandinavian

Public Library Quarterly 2011/1 refere-rer de islandske bibliotekarer Hrafn An-dres Hadarson og Margret Sigurgeirs-dottir (Kopavogur Public Library) til nycanadisk og finsk forskning, der ikke la-der tvivl tilbage om, at biblioteksbesøgog læsning – også – kan ses som en sund-hedsfremmende og livsforlængende ak-tivitet.

Hjernen stimuleres De vågne islændinge refererer til viden-skabelige undersøgelser fra University ofToronto, der viser, at biblioteker og læs-ning, “more than any other physical exer-cise” er med til at forlænge livet betyde-ligt. Det betyder f.eks., at læsende rygerelever længere end ikke-læsende rygere!

Hjernen er et fysisk organ, der, på sammemåde som resten af kroppen, behøverwork-out og vedvarende stimulans. Ifølgeprofessor Keith Oatley ved University ofToronto er læsning noget af det, der vir-ker allerbedst. Derudover forøger læsnin-gen af skønlitteratur ens IQ. Bibliotekerkan betragtes som “læsesportens” kraft-

værker; et sted der genererer en endeløsproces af stimulans i folks hjerner. Der-udover er det at gå, løbe, cykle eller på an-den måde bevæge sig hen til biblioteketjo også en sund og forfriskende aktivitet.

... og empatien styrkes Keith Oatley skriver yderligere i New Sci-entist, at læsning af skønlitteratur ser udtil at stimulere de dele af hjernen, hvormedfølelse og empati bliver født. “Når dulæser en fortælling, giver du dig selv lov tilfor en stund at træde ind i en anden per-son. Det er med til at løse op for barriereri din egen personlighed. Flere forsøg vi-ser, at litteratur, når den er bedst, ikke ba-re er underholdende, men også er med tilat forhøje din evne til at leve dig ind i an-dre, hvilket igen er med til at forbinde osmed noget større uden for os selv”.

... på biblioteket, hvor der er mulighedfor at møde andreEndelig refererer de islandske biblioteka-rer til dr. med Docent Markku Happa fraDet Nationale Folkesundhedsinstitut iFinland, der, ud fra sin forskning konklu-derer – og det kan vist ikke gentages for tit– at biblioteket efterhånden er et af deeneste steder, hvor hvem som helst kan

mødes på lige fod med andre “which ma-kes it an extremely healthy place for peo-ple”.

Biblioteket som sundhedscenterAltså: Gå på biblioteket hvor du kan mødeandre og finde bøger (i den medieformder passer dig), som du kan blive bådeklogere og sundere af at læse.

Pointerne i artiklen understøtter meget afdet, vi allerede ved fra forskning i Sverige,Norge og England. Det giver fortsat godmening at tænke folkebibliotekerne medind i de initiativer, der i disse år sker påsundhedsområdet. Et godt og sundt livhandler om mere end motion og kost. Ikommunernes sundhedspolitikker skalhjernens velbefindende og stimulans der-for prioriteres mindst live så højt som desåkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning,alkohol og medicin). Der er brug for bevidsthed om, at biblio-teket også er et sundhedscenter.

Martin Lundsgaard-Leth,

bibliotekschef i Ikast-Brande,

medlem af DBs Repræsentantskab

BRUG BIBLIOTEKETOG LEV LIDT LÆNGERE

5Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 4

På opfordring af bl.a. fra foreningens repræsentantskab togDBs forretningsudvalg sammen med regionernes besty-relser på et møde i april hul på drøftelsen om den fremti-

dige struktur. På FUs maj-møde blev en køreplan for processenlagt fast.

Megen god energi er gennem år og dag blevet brændt af i lan-dets foreninger på mere eller mindre rigide strukturdiskussio-ner, men klart er det, at alle organisationer og da ikke mindst eninteresse- og lobbyorganisation med 100 års historie som DB,nu og da har behov for et eftersyn. Når strukturen skal diskute-res lige nu hænger det sammen med, at nogle af de regionsfore-ninger, DB fik som erstatning forde 14 gamle amtsforeninger iforbindelse med kommunalre-formen i 2007, efter de regionalebestyrelsers opfattelse ikke fun-gerer optimalt. Dertil kommersom sagt, at det for alle organi-sationer altid er sundt at se på,om strukturen understøtter detarbejde, der foretages, og de målder efterstræbes, bedst muligt?Om nogle aktiviteter muligviskan koordineres bedre – og lig-nende.

Tre-fire spor, som organisatio-nen kunne udvikle sig ad, blevoplistet på aprilmødet. Det før-ste er en finpudset og opdateretudgave af den eksisterende mo-del, eventuelt med en størrecentralisering af visse opgaver.Det andet spor går på, at kom-munerne er direkte medlemmerog selv vælger repræsentanter tilen delegeretforsamling af en art,der så vælger bestyrelsen. Herstår hovedforeningen for alle aktiviteter – også lokalt i modsæt-ning til i dag, hvor de regionale foreninger kører autonomt ogselv beslutter og gennemfører egne aktiviteter. På tredje sporlægger man sig tæt op ad Kulturregionerne. Og endelig er der såsporet ud i det åbne landskab, spor 4 – endnu ubeskrevet!

Maj måned var helliget udformningen af et debatoplæg, og detskal så drøftes ad forskellige kanaler. Sigtet er, at man på årsmø-det i Frederikshavn i marts 2012 får en regulær temadebat omsagen og diverse modeller, så man i foråret samme år kan sende et egentligt forslag til ny struktur til høring, før Repræsentant-skabet i efteråret behandler det. Hvilket vil sige, at man på års-møde 2013 i København kan beslutte vedtægter og endelig

struktur med effekt fra næste kommunalvalgsperiode. Proces-sen kan synes lang, men kan næppe gøres kortere og kan underingen omstædigheder ændres før næste valg pga. de nuværendevedtægter. Undervejs skal debatten bredes ud, så den ikke begrænses til DBcentralt og regionernes bestyrelser. Tre kanaler er bl.a. aktuelle.En ny blog på db.dk, drøftelser med landets medlemskommu-ner på den kommende Tur Danmark og debatartikler her i bla-det.

På bloggen kan man læse mere om fordele og ulemper ved denu foreslåede spor, ligesom man kan opfriske kendskabet til den

struktur Danmarks Biblioteksfor-ening har i dag, som blandt andetforudsætter regionsforeningerfor at skabe så bred en politiskrepræsentation som muligt i DBcentralt. Der er behov for nytænkning ogen debat med højt til loftet.Spændende bliver det. Og skulledet endelige resultat ende meden opgradering af dagens struk-tur, så har debatten i alle tilfældesikret, at der også i fremtiden vilvære ejerskab omkring organisa-tionen og dens virksomhed hosmedlemmerne.

DBs stærke placering i det natio-nale bibliotekslandskab hængersammen med forudsætningernefor den nuværende struktur. Deer alle væsentlige for en lands-dækkende interesseorganisation.Det drejer sig om politisk dæk-ning og ejerskab, engagement ogtyngde, repræsentativitet geogra-fisk, samarbejde mellem fagfolk

og politikere. Skal DB fremover have politisk tyngde og gen-nemslagskraft, skal disse elementer naturligvis også sikres på etnyt spor.

Biblioteksudviklingen og de nye digitale medier kræver fortsaten stærk fortaler og forkæmper for borgernes ret til uhindret ad-gang til viden og information såvel som til kulturoplevelser.Derfor: Tøv ikke. Vær selv med og fortæl, hvor du mener, at bib-lioteksforeningen skal styrkes og hvor f.eks. regionsforeninger-nes muligheder ligger. Gør det på den nye blog på db.dk/struk-tur fra juni – eller tag spørgsmålet op i biblioteksregionerne el-ler her i bladet.

Hellen Niegaard

UD PÅ GULVETHVORDAN SKAL DB SE UD I FREMTIDEN?

Strukturen er sat til debat. Danmarks Biblio-teksforening og de fem regionale biblioteksfor-eningers organisering skal have et eftersyn.Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Vær med til atlægge det nye spor, DB skal køre ad

6

get for alle – er en anden målsætning.Biblioteket skal tilgodese behovene fra envarierende brugergruppe. Ved siden afudlånsvirksomheden vil man bl.a. tilbydeplads til selvstændigt arbejde, modernestudiemiljøer, stillerum til refleksion oglæsning, et aktivitets- og medborgertorvtil byens borgeres produktioner samt etfamiliebibliotek! Også for turister er dernye tilbud – ud over information om Fin-land og hovedstaden, kan man finde fris-

ke aviser, nyheder og rådgivning. TuulaHaatainen, viceborgmester, siger omprojektet, “at biblioteket bliver en møde-plads og et sted, som borgerne kan brugefrit og i fællesskab. Biblioteket bliver etcentrum for oplevelser og møder, hvormoderne teknik gør det lettere at tage nyeting til sig. Centrumbiblioteksprojektet eren vigtig fremtidsinvestering”, pointererHaatainen.

I 150 år har Helsinki haft et folkebibliotek,og i dag har den finske hovedstads knap600.000 indbyggere adgang til et biblio-teksnetværk bestående af 36 forskelligebiblioteker. Herunder det internationaltkendte Bibliotek10 med it og musik. Dis-se benyttes flittigt. Statistikken for sidsteår er på 15,6 lån pr indbygger, 6.4 mio. fy-

I N T E R N AT I O N A L A R K I T E K T U R

Projektplanen er nu offentliggjort ogbygningen, som placeres ved Tö-löviken, forventes totalt set at blive

på omkring 16.000 kvadratmeter heraf10.000 til fremtidens bibliotek. Udgift:69,9 millioner euro. Åbningen skal ske i100-året for Finlands selvstændighed oger planlagt til juni 2017, hvis byrådet føl-ger oplægget.

Mødeplads for læring og aktiviteter, no-

Nyt Centrumbibliotek med 5.000 besøgende hver dag!

Det er visionen for den finske hovedstads nye flagskib på

biblioteksfronten. Kommunen har i flere år haft som øn-

skemål at skabe et nyt stort bibliotek midt i Helsinki

MØDEPLADSI CENTRUM

Som ankermand for dette arbejde harkulturministeren udpeget tidl. rigsbiblio-tekar Tomas Lidman. Udredningen for-ventes at fremlægge sine forslag i septem-ber 2012.

E-bogen er en af de medieformer, som idirektivet til den nye litteraturudredningfremhæves som en vigtig brik i styrkelsenaf udbuddet og adgangen til kvalitetslitte-ratur. Men ligesom i Danmark besværlig-gør ophavsretsloven og de eksorbitanteforlagsprofitter også i Sverige en markantindsats, når det gælder biblioteksindkøbog udlån af e-bøger. Det har KungligaBiblioteket og Svensk Biblioteksföreningfundet så utilfredsstillende, at de hariværksat en E-boksutredning. Udover atkortlægge markedet og udviklingsten-denserne på e-bogsområdet skal denneudredning analysere og gå i clinch medde aktuelle hurdler for en bredere og me-re målrettet biblioteksudnyttelse af medi-et. Blandt andet i relation til kollektive li-censaftaler og Open access.

Hvad angår de ophavsretslige forhin-dringer for biblioteker og arkiver til frem-over at gøre digitalt, ophavsretsligt be-skyttet materiale (tekst, billede og lyd) let-tere tilgængeligt for almenheden, så serdet i øvrigt ud til, at de meget snart mini-meres. Ifølge den Ophavsretsutredning,som præsenterede sine forslag i midten afapril, skal de nuværende regler og proce-durer således gøres smidigere og mindrerigoristiske. En ny ophavsretslov forven-tes vedtaget til ikrafttrædelse 1. januar2013.

Per Nyeng

– viser en nys publiceret kortlægning afsvenskernes it-færdigheder. Og det harforuroliget en række organisationer ogmyndigheder, herunder Svensk Biblio-teksförening, så meget, at de i et fællesopråb maner til en forstærket indsats forat få efternølerne med og som mål opstil-ler, at i hvert fald en halv million flere per-soner kan bruge nettet ved udgangen af2013 i forhold til i dag. Nævnes kan også,at den svenske it-minister Anna-KarinHatt netop har nedsat et særligt Digitali-seringsråd, som skal udvikle og stille for-slag til en overordnet digital agenda forSverige og initiere til, at landet bliver et afklodens mest fremgangsrige digitale sam-fund.

Også den svenske kulturminister LenaAdelsohn Liljeroth er bekymret, nemligover at den læseevne, som i et teknologiskhøjtudviklet videnssamfund er så altaf-gørende, ligger på et rekordlavt niveauhos de helt unge. Især hos drengene. “Deter et stort problem. Ikke bare fordi såmange unge ikke oplever glæden ved atlæse. Også fordi det på længere sigt er etdemokratisk problem”, mener ministe-ren. For om muligt at få vendt denneuheldsvangre udvikling, styrke udbuddetaf og tilgængeligheden til litteratur og ef-fektivisere de offentlige læsefremmendeindsatser har hun derfor tilsat en Littera-turutredning. Udredningen skal bl.a. ana-lysere bog- og tidsskriftmarkedet. Samt –ikke mindst i relation til de teknologiskemuligheder og udfordringer – se på bibli-otekernes læsefremmende aktiviteter ogstrategier. Herunder stille forslag til denbedst mulige udnyttelse af de statsligemidler til bibliotekssektoren.

Læsefremme og it-mobilisering i

Af den voksne svenske befolkning anvender 1,5 mio.

overhovedet ikke internettet, og af dem er hele 1,3

mio. over 50 år

SVERIGE


siske besøg og 6.8 mio. virtuelle besøg.Foreløbig forventes det ikke, at nogen afdisse biblioteker lukkes eller ændres. SomMaija Berndtson, direktør for Helsinkisbiblioteker, oplyser til Danmarks Biblio-teker betragtes det nye centrale biblioteksom et tilbud for sig.Det er tanken at afholde en en internatio-nal arkitektkonkurrence om byggeriet i årog at offentliggøre resultatet under WorldDesign Capital-året 2012. For at bibliote-ket kan stå klart i 2017, skal selve byggeri-et påbegyndes i juni 2014.

Uddrag fra Projektplanen för Centrum-biblioteket kan findes på keskustakirja-sto.fi/en/project/

/HN

8

NU OG DA1960-1996 til sommerens ture ud i det grønne eller blå. Den harslået alle rekorder for lyrik ved at udkomme i over 130.000 ek-semplarer. Og den rummer digte og ord til alle dage. Digte, derabsolut tåler gensyn.

Eller læs om Benny Andersens egen finurlige vej til musik og ly-rik i Livsrejse med vigtige ophold (Borgens Forlag, 2007); en rej-se gennem Benny Andersens liv og forfatterskab skrevet af hamselv gennem de sidste 50 år. Eller læs et interview med ham i bo-gen Der hvor man vakler - Syv markante mænd om deres livs ud-fordringer, lavet af Tim K. Christensen (Borgens Forlag, 2009).

Benny Andersen er opvokset i et arbejderhjem under trange kår.Hans far var murerarbejdsmand, men selvom familien var hårdtpresset økonomisk og måtte flytte 12 gange inden Benny Ander-sen fyldte fem år, var det meget vigtigt for dem, at Benny Ander-sen og hans bror fik mulighed for at udfolde sig i den retning, degerne ville. Familien investerede derfor i et klaver, før Benny An-dersen var fyldt ti, og ved det lærte han at spille. Allerede i sinehelt unge år læste Benny Andersen også meget. Han kunne læse,før han kom i skole, og i sin skoletid læste han mange og tungeværker. Senere har han fortalt, at han formentlig var så optagetaf læsningen, fordi han forsøgte at finde sin egen unikke identi-tet. Han følte ikke, han kunne følge med de andre frembusendefyre i skolen. Benny Andersen forlod skolen efter syvende klasseog fik arbejde som cykelbud – og hvad der videre hændte, måman selv læse. Kedeligt er det ikke. Læs mere på Wikipedia.dkog litteratursiden.dk Rigtig god læselyst!

/Hellen Niegaard

S O M M E R L Æ S N I N G

For Benny Andersen-affionados er der godt nyt på vej. Denstore digter, forfatter, komponist og pianist udsendersnart nye digte. Benny Andersen debuterede med digt-

samlingen Den musikalske ål i 1960 og har siden udgivet adskil-lige digtsamlinger, noveller, romaner og bl.a. de herlige børne-bøger om Snøvsen. Lyrikeren og pianisten er også kendt for sineSvantes viser fra 1972 og i den sammenhæng for sit mangeårigemusikalske samarbejde med Povl Dissing. Et univers, der erkendt af alle danskere, og et univers der senest har inspireretsangerinden Dodo, som på sin cd DODO BENNY BOSSA viser,hvordan sangene ville lyde, hvis Svante var en kvinde anno2011. Benny Andersen leger med det danske sprog på en underfundigmåde, hvor han bringer ordspil og anden leg med ord ind i ly-rikken i kombination med humor, skæve synsvinkler og små puftil danskernes dobbeltmoral. Omtrent sådan sagde BrunoSvindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, i sinmotiveringstale (se www.dbf.dk/2011 – Årsmøde 2011, Priser) tilforfatteren på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde på Kul-turværftet i Helsingør i marts i år. Her modtog Benny Andersenendnu en litterær pris – denne gang Edv. Pedersens Biblioteks-fonds Forfatterpris. Lige nu lægger Benny Andersen allersidstehånd på sin nye digtsamling NU OG DA, som udkommer i efter-året.

Mangler De sommerlæsning i ferien i år?Så anbefaler redaktøren varmt Benny Andersens digte. Hvorforikke tage tyren ved hornene og medbringe den ikke særligt han-dy murstensbog, men billed- og oplevelsesrige Samlede digte

med Benny Andersen


Jeg er p.t. godt i gang med at skrive digte og andretekster til bogen, som jeg har lovet forlaget (Bor-gens Forlag, red.) at sende manus til i løbet af majmåned, så den kan udkomme til efteråret i begyn-delsen af bogsæsonen.

Foto: Klaus Holsting

Hvornår kom du første gang på biblioteket?

Jeg kommer fra en ret fattig, men overmåde læse-glad familie. Min mor lånte såvel voksenlitteratursom børnebøger hjem fra det lokale bibliotek.

Hvad betyder biblioteket, hvorfor er det vigtigt, at

vi har det?

Biblioteket er simpelthen et underværk! Et af nuti-dens vidundere er jo biblioteket i Alexandria, somjeg i øvrigt for få år siden besøgte i dets nuværen-de, pragtfuldt genopbyggede form.

Hvad bruger du selv biblioteket til?

Jeg har selv et stort privatbibliotek, men nu og damå jeg på nærmeste kommunebibliotek for at op-spore et værk, som kan hjælpe mig i mit arbejde.I øvrigt har jeg i årenes løb holdt adskillige foredragpå biblioteker rundt om i landet, så jeg anser ogsåbiblioteker som nogle af mine arbejdspladser.

Har du et forslag til et biblioteksslogan?

Jeg har to forslag.1: Bøger er ikke det værste, man har!2: En bog i hånden er bedre end ti på nettet!

Hvem er dine egne favoritforfattere?

Umuligt at besvare; som at skulle vælge mellem si-ne børn.

Hvilken bog læser du selv lige nu?

Synonymordbogen, dels som hjælp til krydsog-tværsløsninger, dels for at finpudse min kommendedigtsamling, NU OG DA.

D B E N Q U E T E N

BIBLIOTEKET ER

ET UNDERVÆRK!- mener Danmarks store lyriker

U D V I K L I N G S T R AT E G I

Det hybride bibliotek er en af de beteg-nelser, der bruges for at beskrive, hvad etbibliotek er i en tid med store forandrin-ger i medier og informationsteknologi.Det er en meningsfuld betegnelse, og detillustrerer den udvikling Statsbiblioteketgennemgår. Statsbiblioteket har netop af-sluttet en fireårig kontraktperiode medKulturministeriet og har i den forbindelsegjort status for udviklingen. Kort fortalt erudviklingen præget af uændret udlån affysiske materialer, øget brug af det fysiskebibliotek som ramme om studier og enmarkant stigning i benyttelsen af de digi-tale materialer. Nøgletal for udviklingenfremgår af nedenstående oversigt.

Det digitale bibliotekSom oversigten viser, er der stor vækst ibrugen af det digitale materiale. Det gæl-der specielt brugen af digitale tidsskrifter,og det gælder brugen af musik via BibZo-om. BibZoom drives som bekendt af detre biblioteker Herning, Odense og Stats-biblioteket. BibZoom er det suveræntmest benyttede digitale tilbud i folkebib-liotekerne, og det er opløftende, at etsamarbejdsprojekt har den position.

Brugen af e-bøger er også i vækst, men defylder klart mindre i det store billede. For-klaringen er nok den enkle, at udbuddetaf e-bøger endnu ikke er så stort, og at detfor brugerne ikke er lige så nemt at brugee-bøger som at bruge e-tidsskrifter. Stats-biblioteket vil gerne fremme brugen af e-bøger med de fordele, det indebærer forbåde brugerne og for biblioteket. Vi un-dersøger derfor mulighederne for at ud-vikle nye servicetilbud på e-bogsområdeti samarbejde med både danske og uden-landske leverandører.

Satsningen på de digitale materialer ersket ved nedprioritering af det fysiskemateriale. Der indlemmes mindre fysiskmateriale i form af bøger og tidsskrifter,og der er gjort en målrettet indsats for ateffektivisere håndteringen af det fysiskemateriale. Udgifterne til indlemmelse, re-gistrering og udlån af bøger og tidsskrifterer reduceret med 8 % i perioden 2007-2010, mens udgiften til indkøb og håndte-ring af digitale materialer i samme perio-de er steget med 5 %. Samtidig er udgiftentil vejledning og formidling øget. Det ernok værd at fremhæve, for selv om digita-

2007 2008 2009 2010

Udlån (fysiske) 1.059.135 1.106.139 1.180.505 1.182.606 Antal besøgende på hovedadressen 366.515 364.845 374.139 407.425 E-bøger – antal titler 41.604 53.395 188.030 210.286 E-bøger – antal download 52.195 83.988 92.142 123.931 E-tidsskrifter – antal titler 21.896 43.574 74.520 64.151 E-tidsskrifter – antal download 1.330.026 1.874.927 4.649.733 9.527.991 BibZoom, antal tilsluttede kommuner 84 95 97 98 BibZoom, antal besøgende/brugere – – 470.955 644.104 BibZoom, antal download 1.699.762 2.523.230 5.893.598 11.612.412

10

Brugerne vil have bibliotek

på flere platforme – digi-

talt, i fysisk format og som

sted. Statsbiblioteket (SB)

har opgjort sine aktiviteter

for perioden 2007-2010 og

analyseret udviklingen.

Den digitale benyttelse er i

tydelig vækst, men samti-

dig står det klart, at bru-

gerne ønsker andet og me-

re – og i øvrigt at de digita-

le ressourcer skal formid-

les. Mere digitalt – Større

synlighed – Bedre naviga-

tion hedder det således i

bibliotekets Strategi 2011-

2014.

Direktør Svend Larsen er

ikke i tvivl. I 2014 vil Stats-

biblioteket helt sikkert væ-

re et andet bibliotek, end

det er i dag, men det vil

fortsat være et hybridt bib-

liotek. Altså bestående af

både et digitalt bibliotek

og et fysisk bibliotek –

med et godt studiemiljø!

BIBLIOTEK PÅ ALLE PLATFORME

DET HYBRIDE BIBLIOTE


le materialer er efterspurgte af brugerne,så sælger de ikke sig selv. Derfor afsætterStatsbiblioteket flere ressourcer til at syn-liggøre bibliotekets informationsressour-cer og services. Det sker via markeds-føring, og det er et mål, at de forskelligebrugersegmenter kender, forstår og an-vender de tilbud biblioteket udvikler.Øget synliggørelse sker også via udviklingaf systemer. Det gælder søgesystemet,hvor de enkelte artikler i Statsbiblioteketse-tidsskrifter og de enkelte kapitler i e-bøgerne – p.t. ca. 200 mio. enheder – nuer synlige ved søgning. Et andet eksempeler den kulturarvsportal, som Statsbiblio-teket lancerer i juni måned under navnet‘Mediestream’. Formålet er at synliggøreden del af kulturarven, biblioteket har an-svaret for. Rettighedsspørgsmål gør det tilen kompliceret sag. I første omgang foku-seres derfor på at tilgængeliggøre 600.000timers radio og tv samt 45.000 reklame-film til videregående uddannelse ogforskning over hele landet. En del af dettemateriale vil også blive tilgængeligt forborgerne via BibZoom.

Det fysiske bibliotekDet fysiske bibliotek har stadig en funkti-on, ikke som det sted man primært hen-ter bøger og andet fysisk materiale, mensom et attraktivt sted for læring, studierog samtale. Det er i hvert fald Statsbiblio-tekets erfaring. Vi har oplevet stigendebesøgstal, og det ser vi som et resultat afen bevidst satsning på udvikling af biblio-teksrummet. Der er i 2010 gennemført etstørre moderniseringsprojekt, som om-fattede indretning, men som også omfat-tede omorganisering af servicen, ny be-manding og systematisk videreudviklingaf faglige og personlige kompetencer.Projektet var baseret på viden om bruger-adfærd og brugerønsker. Modernise-ringsprojektet videreføres i år, og øgetmarkedsføring af det fysiske bibliotek ogdets service vil være en integreret del afdet.

StrategienDen klassiske opfattelse af strategi er, atdet er en “køreplan til fremtiden”. Denslags strategi er svær at praktisere i en

kompleks og dynamisk virkelighed. Stats-biblioteket har formuleret en ny strategifor perioden 2011-2014 under overskrif-terne: Mere digitalt – Større synlighed –Bedre navigation. Disse ord udpeger enretning, men de er i lige så høj grad ensammenfatning af de erfaringer, vi hargjort i den foregående periode, og som eropgjort i tal i oversigten på side 26. Når vikommer frem til 2014, vil Statsbiblioteketvære et andet bibliotek, end det er i dag.Men det vil fortsat være et hybridt biblio-tek, bestående af både et digitalt bibliotekog et fysisk bibliotek i form af studiemiljø.Det er en konsekvens af, at vi for at imø-dekomme brugernes forventninger skalvære flere steder og på flere platforme.Det er der store udfordringer i, men detskaber en dynamik, som gør det spænd-ende at arbejde med biblioteker!

Svend Larsen,

direktør, Statsbiblioteket, Aarhus

Foto: Statsbiblioteket

K I PRAKSIS

Stort forskningsprojekt ved IVA

kortlægger, hvordan biblioteker

indgår i strategier for byudvik-

ling og i hvilket omfang dette

stiller krav til en nytænkning af

bibliotekets arkitektur, indret-

ning og brand.

Både biblioteker og byer er

kommet i stærk konkurrence i

de senere år. De generelle

nedskæringer på kulturområ-

det har ramt bibliotekerne rela-

tivt hårdt i forhold til f.eks. mu-

seer og teatre, og samtidig er

de kommet i konkurrence i for-

hold til oplevelsessamfundets

mange andre virtuelle og fysi-

ske tilbud.

På samme måde er også byer

stillet over for store udfordrin-

ger i den globale konkurrence.

Det gælder om at tiltrække tu-

rister, virksomheder og nye

borgere, og her er kultur i sti-

gende grad blevet et konkur-

renceparameter. Byerne bran-

der sig gennem kunstmuseer,

musikhuse og mega-events og

skaber nye, dynamiske byrum

og hybride kulturarenaer, hvor

den kulturelle mangfoldighed

kan udfolde sig, fortæller de

tre IVA-forskere Casper Hvene-

gaard Rasmussen, Henrik Jo-

chumsen og Dorte Skot-Han-

sen, der står bag projektet.

Garagen i Malmø

Seattle Public Library fra 2004, tegnet af den verdenskendte arkitekt Rem Koolhaas

STRATEBiblioteket som


Forskningsprojektet Biblioteket i byud-viklingen – oplevelse, kreativitet og inno-vation ved Center for Kulturpolitiske Stu-dier, IVA, sætter fokus på sammenhæn-gen mellem biblioteksudvikling og byud-vikling. Hvordan indgår biblioteker i stra-tegier for byudvikling, og i hvilket omfangstiller dette krav til en nytænkning af bib-liotekets arkitektur, indretning og brand?Dette er undersøgt gennem udvalgte ca-ses af ‘cutting-edge’-biblioteker supple-ret med andre eksempler fra den danskeog internationale biblioteksverden. Pro-jektet er støttet af Realdania med den be-grundelse, at det “skal kvalificere det fag-lige grundlag for debatten om, hvordanfremtidens biblioteker bliver strategiskefaktorer i byudviklingen”. Undersøgelsenpubliceres i samarbejde med DanmarksBiblioteksforening til efteråret, men hervil vi give en forsmag på nogle af dens te-maer.

Biblioteket som drivkraftKultur er som sagt blevet et konkurrence-parameter, og strategien om kulturdre-ven byudvikling har bredt sig som ringe ivandet over hele verden gennem de sid-ste tyve år med Guggenheim-museet iBilbao som det mest fremhævede eksem-pel. Begrebet “Bibao-effekten” bruges nuom byer der har opnået et socialt og øko-nomisk løft på grund af en enkelt byg-ning. Opskriften ser let ud: “Just add cul-ture and stir”. Helt så enkel er sagen nuikke, og der har været en omfattende kri-tik af denne tendens til instrumentalise-ring af kulturen: Hvor den før sås som etudtryk for oplysningens rene ånd, er dennu et redskab for andre, mere prosaiskeformål. Men for så vidt har folkebibliote-kernes formål altid været instrumentelt iden forstand, at det skulle forstås som enforandringsagent i forhold til at skabe enpositiv social, økonomisk og politisk ud-vikling. Det nye er, at bibliotekerne erblevet en mere synlig agent i strategier forkulturel byudvikling, og gennem voresforskningsprojekt har vi identificeret tre

B Y U D V I K L I N G M E D B I B L I O T E K

i byudviklinghovedtendenser for bibliotekets rolle idenne sammenhæng:

• Ikon

• Placemaker

• Katalysator

I forhold til bibliotekets rolle som ikonmå man spørge: Hvorfor findes der påverdensplan så mange gode eksempler påkunstmuseer og musikhuse, der kan ka-rakteriseres som ikoner og så få bibliote-ker? Har biblioteker som sådan været forkonventionelle og mainstream til at indgåsom en del af byers profil og branding?Her er der faktisk sket en ændring gen-nem opførelsen af de markante ikoniskebiblioteksbygninger, der er kommet pådet globale landkort de senere år. Detgælder Snøhettan’s berømte BibliotecaAlexandrina fra 2002 og det i al fald bibli-otekskredse berømmede Seattle PublicLibrary fra 2004, tegnet af den verden-skendte arkitekt Rem Koolhaas. Og nyebiblioteker er på vej: I Birmingham, Osloog Aarhus satses der på nye spektakulærebygninger, der skal bidrage til byernesimages som kreative videns- og oplevel-sesbyer.

Hvor antallet af egentlige biblioteksiko-ner kan tælles på én hånd, er der til gen-gæld en lang række vellykkede eksemplerpå, at biblioteker i stadig stigende gradbruges som placemakers i forhold til atstyrke bycentre og bydeles attraktion ogtil revitalisering af tidligere industri- oghavneområder. Biblioteker ses som kul-turelle ankre i nye mixed-use kvarterer,der skal være levende og attraktive stederat bo, arbejde og besøge, og de bliver vig-tige identitetsmarkører for byer og bydelesom sådan. Biblioteket ses som en mag-net, der skal tilbyde oplevelser og skabeliv. I USA og Canada er bibliotekerne i Se-attle, Salt Lake City og Vancouver godeeksempler på, hvordan placeringen afnye biblioteker i bycentre skaber liv gen-

nem deres vægt på at fungere som til-trækkende opholds- og mødesteder. I Eu-ropa er Amsterdams nye Openbare Bibli-otek nok det bedste eksempel på en vel-lykket placemaker, der samtidig gennemsine mange scener fungerer som et per-formativt rum i byen.

Endelig kan biblioteket ses som en kataly-sator for lokal udvikling, sådan som ikkemindst de engelske Idea Stores i det ud-satte byområde Tower Hamlets i Londoner et godt eksempel på. Her er hele bibli-otekskonceptet blevet gentænkt som etled i den mere overordnede strategi for etsocialt og økonomisk løft af distriktet, ogrebrandingen har medvirket til at biblio-teket har fået et langt større besøgstal endtidligere. Med sin markedsorienteredeformidling i kombination med det tættesamarbejde med den lokale voksenun-dervisning går oplevelse og læring hånd ihånd.

Biblioteket som et levende byrum Ligesom byerne i disse år arbejder med atudvikle deres byrum som åbne, legendeog multifunktionelle rum, sker der ogsåstore forandringer i bibliotekernes lay-out og indretning. Det rationelt ordnedeunivers er afløst af mere inspirerenderum, der opfordret til at opholde sig, mø-des og opleve. Her har bibliotekerne lærtaf byplanlæggere, og mange nye og ny-indrettede biblioteker bidrager til udvi-delsen af byens public domain, dvs. ste-der hvor man møder dem, der er anderle-des, og hvor den opdeling i aldersgrupperog livsstile, der ellers præger byen, ned-brydes. Denne tendens understøttes nårbibliotekerne:

• Lokaliseres i byens grænseland

• Skaber en transzone mellem

biblioteket og den øvrige by

• Udvikler et multifunktionelt

biblioteksrum

GISK FAKTOR


Hvor bibliotekerne som placemakers ofteplaceres i byernes knudepunkter, kan lo-kalisering af biblioteker i byens grænse-land, hvor socialt forskellige kvarterermødes, understøtte funktionen som pub-lic domain. Her er f.eks. biblioteket i NearNorth Branch i Chicago og Garagen iMalmø begge lokale biblioteker, der erplaceret på kanten af bydele præget afmeget forskellige livsstile. På denne mådeunderstøtter de begge strategier for atskabe mangfoldighed og at understøttenetværk og sammenhængskraft. Gennemmødet med det anderledes får den enkel-te mulighed for af spejle sig selv, og herfår biblioteket en vigtig rolle som etåbent, offentligt rum.

Både i Vancouver og i Salt Lake City, derbegge er tegnet af Moshe Safdie, finderman de store arkader, der som transzonedanner overgangen mellem bibliotek ogby. Her forgår et levende byliv med ca-féer, små butikker og promenader, der til-sammen skaber et open-minded rum,hvor mennesker mødes uforpligtende.Men også Seattle’s Livingroom, JubileeLibrary i Brighton’s brug af pladsen foranbiblioteket og Malmø Stadsbiblioteksinddragelse af parken omkring sig til

sommeraktiviteter kan ses som gode ek-sempler på denne tendens til at skabe englidende overgang mellem byens kom-mercielle og offentlige rum.Endelig styrkes biblioteket som et leven-de byrum gennem multifunktionalitet,og det betyder blandt andet, at de harmange forskellige funktioner, som igentiltrækker mange forskellige livsstile,sådan at biblioteket ikke kun bliver til etrum for dem, der går efter den gode bog,men også for dem der søger andre formerfor tilbud og oplevelser. Dette hængerigen sammen med udviklingen af biblio-teket som et oplevelsesrum, der bådegennem sin iscenesættelse og sine scenerfor events bidrager til det som et projekt iLyngby Stadsbibliotek har kaldt udviklin-gen “fra kulturfabrik til oplevelsesrum”.Tendensen til at styrke bibliotekets ople-velsespotentiale ses som et gennemgåen-de træk i de europæiske og amerikanskebiblioteker, måske med undtagelse af detyske biblioteker, som stadig overvejendeunderstøtter undervisning og læring.

Biblioteket i byen – byen i biblioteketSamtidig med det mere mørke billede afbiblioteket som en synkende skude, vi harset i de senere år, tegner der sig et betyde-

lig lysere billede af bibliotekets fremtid,når man ser på den interesse, der bådeinternationalt og herhjemme er for atbruge biblioteket som en dynamisk faktori byudviklingen. Det er tydeligt, at biblio-teker i stigende grad indgår som en stra-tegisk faktor i udviklingen af den attrakti-ve, levende og mangfoldige by, og at sam-spillet mellem de mere overordnede stra-tegier for byudvikling og biblioteksudvik-ling spiller sammen på nye måder. Herstiller kravene om, at biblioteket skal fun-gere som en drivkraft og som et levendebyrum samtidig krav om, at bibliotekerneskal gentænke deres arkitektoniske ud-tryk, design og funktioner. Den store ud-fordring ligger i, at dette sker på en måde,hvor biblioteket understøtter, at borgernefår meningsfulde oplevelser, kan udfoldederes kreativitet og får inspiration til in-novation.

Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard

Rasmussen og Dorte Skot-Hansen, forskere ved Center for Kulturpolitiske Studier,

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA

(før 2011, Danmarks Biblioteksskole)

Salt Lake City library tegnet af Moshe Safdie

Mange danske kommuner køber sig i disse år fattige ikonsulentbistand til to påtrængende lokale sam-fundsopgaver. Nemlig hvordan man på den ene side

skaber nye arbejdspladser ved at genanvende nedlagte indu-striområder. Og på den anden side, og det oftest i sammenlagtekommuner, hvordan man kan skabe nye aktiviteter i de mangetiloversblevne administrationsbygninger, nedlagte sygehusemed mere.

Opgaven er i begge sammenhænge ofte kombineret med ønskerom og behov for at skabe nye byrum, der ikke ender som forlad-te centerområder efter forretningernes lukning og arbejdstidsophør, og som i stedet kan styrke lokal sammenhængskraft ogsamtidig skabe liv i ellers halvdøde bykerner. Meget ofte peger konsulentrapporternes forslag på investerin-ger i kreativitet, i oplevelsesøkonomi, turisme og vidensaktivite-ter som en vej frem. At det er lettere sagt end gjort, kan man seflere steder i mere eller mindre halvhjertede forsøg på at om-danne bl.a. forladte rådhusbygninger til steder for kultur. Ikke iHelsingør. Her realiseres i dag et usædvanligt og fornemt bud påny målbevidst byudvikling. Her har kommunen satset stort medetablering af ‘Kulturområde Helsingør’, hvoraf den første delomfattende ‘Kulturværftet’ med hovedbibliotek, café, værfts-

museum og kulturfaciliteter til udstillinger, møder, teater ogmusik åbnede i oktober 2010. Alt i alt en stor omvæltning påhavnen forrest på det gamle værftsområde mellem Kronborg ogselve bykernen. Foreløbig arbejdes der på første fase af en om-lægning og planproces, hvor Helsingørs gamle skibsværft for-vandles til Kulturhavn Helsingør. I flere århundreder for længesiden var området centrum for handel, kontrol med samme ogsundtolden. Siden fulgte så en 100-årig periode, hvor områdetvar centrum for skibsbyggeriet, Helsingørs største industri, fremtil i dag, hvor hele denne del af Helsingør by er under forvand-ling til et nyt centrum for kultur, møde, transformations- og op-levelsesaktiviteter.

Hvordan turde I give jer i kast med så stort et byudvik-lingsprojekt i Helsingør?

PT: Det var vi simpelthen nødt til at turde. Kommunen overtogden kæmpestore værftsgrund og værftet efter lukningen i 1983,hvor ordrebogen var tom, og det stod klart, at det ville den bliveved med at være. Faktisk kom jeg selv til at lukke det, fordi borg-mesteren dengang, Ove Thelin, var sygemeldt flere måneder ef-ter at beslutningen var taget. Det lukkede dog ikke, uden at man

I N T E RV I E W

BYUDVIKLINGi Helsingør >

Står man i overvejelser om nyudvikling af gamle erhvervsområder eller har

ledige bygningsfaciliteter og er der brug for nybyggeri på biblioteks- og kul-

turfronten, så er der rigtig god grund til at drage en tur til den sjællandske

nordkyst og se nærmere på Kulturområde Helsingør.

Her er der på mange måder rigtigt megen inspiration at hente og meget at

lære, nu hvor et af landets mest spændende, ambitiøse og perspektivrige by-

udviklingsprojekter er ved at tage form.

I en samtale med Danmarks Biblioteker før påske fortæller to af projektets

bagmænd, tidligere borgmester, byrådspolitiker Per Tærsbøl (C) og tidligere

kulturdirektør Peter Grønholt, om vejen mod Kulturværftet og Kulturhavn

Helsingør.

16



ihærdigt havde forsøgt at fortsætte arbejdet, blandt andet medHelsingør Reparationsværft. Det kunne så heller ikke gå. Og såvar der nogen af os, der nåede frem til, at grunden og værfts-bygningerne skulle bruges til noget helt andet.

PG: På sin vis er det lidt svært at adskille de enkelte udviklings-forløb derefter, og der er i alle tilfælde både tale om en politiskhistorie og en administrativ historie. Selv var jeg ikke med i dis-se tidlige overvejelser. Det var en anden lokal central drivkraft,tidligere kommunaldirektør Flemming Jensen, som sammenmed borgmesteren og byrådet gik i gang med at se efter nye løs-ninger for det samlede Værftsområde.

Hvad gik de ud på, og hvornår kom kulturen ind i billedet?

PT: Det er en lidt mærkelig historie. Jeg bliver normalt beskyldtfor at være god til at regne den ud, men at vi endte med en storsatsning på kulturaktiviteter, er faktisk Lone Dybkjærs skyld. Sa-gen er, at vi på det tidspunkt, og jeg da især, gik varmt ind for, atder på de 60.000 kvadratmeter skulle laves storcenter og dertildesuden boliger og kontorer. Så skulle vi ind til en formel kon-firmering af noget sådant i Miljøministeriet, troede vi. Jeg vargodt nok lidt loren, da ministeren, dengang Lone Dybkjær, var

forsinket. Og hvorfor røbede hun, da hun kom: “Da jeg stodog børstede tænder her til morgen, kom jeg til at tænke på, atdette er jo helt galt. Det skal være noget helt andet, måskeskulle der i stedet f.eks. gå får rundt på området eller nogethelt andet”, sagde hun. Og så rejste vi fra Helsingør os og sag-de tak for i dag og gik. Siden havde vi diskussionerne med Lo-ne Dybkjærs efterfølgere i ministerstolen, Svend Auken ogPer Stig Møller. De var enige med Lone Dybkjær.

Per Tærsbøl smiler bredt.

PT: Jeg må indrømme, jeg blev noget stram i masken. Det varjo slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Men siden har jegofte tænkt – ikke mindst i de år, hvor jeg hele tiden fik på puk-len for Kulturværfts- og Kulturhavnplanerne, men selv blevstadig mere overbevist om det rigtige i idéen – at det var heltrigtigt og godt tænkt af Lone Dybkjær. Selvfølgelig skal vi ik-ke have butikker i et område, hvor vores kommune har enhelt unik attraktion i verdensklasse. Det her er et godt ek-sempel på, at folk, der kommer udefra, ser noget helt andet,end man selv går rundt og gør. De skiftende miljøministreønskede uden vaklen at friholde området omkring Kronborg,og i mellemtiden kom Kronborg jo også samtidig på UNE-

(Th.) Per Tærsbøl (C), er medlem af Helsingør Byrådsiden 1974 og borgmester fra 1994 til 2010, hvor DeKonservative gik fire mandater tilbage og måtte af-give borgmesterposten, formentlig delvist pga. envis lokal modstand mod Kulturværftet. (Tv.) Peter Grønholt var kulturdirektør fra 1993 tilforåret 2010, og før det, fra 1988-1993, byensstadsbibliotekar, læs omtalen side 21.

>

18

I N T E RV I E W

SCOs Verdenskulturarvsliste. Så det endte med at blive til et kravom, at området skulle anvendes til kultur- og naturformål

Hvornår og hvorfor fandt I på, at værftet skulle bruges tilhovedbibliotek?

PT: Det gjorde vi først efter, at vi fem-seks år eller længere hav-de diskuteret forskellige løsninger for det lukkede værft. Han-dels- og Søfartsmuseet, som ligger i for små lokaler i dag inde påKronborg, fik først option på og til opgave at finde midler til atrykke museet herover. Det blev så ikke rigtigt til noget, og jeg ogandre blev klandret for, at der ikke rigtigt skete noget. Så vi gikselv i gang med at finde andre muligheder.

PG: Ja, men inden havde vi i relation til Handels- og Søfartsmu-seets option selv været rundt og kigget på andre byer, hvor manlavede ny levedygtig byudvikling med kulturelle aktiviteter påhavnefronten, bl.a. i Liverpool. At det gamle hovedbibliotek frastarten af 1970’erne på Marienlyst Allé første gang i denne sam-menhæng kom på banen omkring årtusindskiftet, var, fordi vigentagne gange havde diskuteret pladsproblemer der, og så varder et kvikt medlem af kulturudvalget, der spurgte: hvorfor ikkelægge hovedbiblioteket på værftsområdet.

Hvordan gik I så mere konkret i gang?

PT: Først og fremmest handlede det om at finde partnere. Delsde oplagte: Slots- og Ejendomsstyrelsen med Kronborg og såSøfartsmuseet, som opnåede tilsagn om økonomisk støtte fra enrække forskellige fonde. Men meget afgørende blev det da, atogså Fonden Realdania kom til og havde midlerne til at skabelandskabsprojektet og dermed tilføre ny kvalitet til byen og sam-tidig sikre den historiske arv. Og dertil kom så forslaget om attrække et nyt hovedbibliotek ind i projektet.

PG: At tænke hovedbiblioteket ind, hovedbiblioteket med detsfaste store driftsbudget og de 300.000 årlige besøgende og man-ge forskellige kultur- og vidensaktiviteter, skabte det helt rigtigefundament i forhold til at sikre liv hernede hele tiden og sikre enlokal forankring.

Noget andet er, at det samtidig betød bygning af et tidssvarendeog fremtidsorienteret hovedbibliotek med god plads og med enhelt unik placering i byen. Bygning 12 danner i dag en markantramme om biblioteket som kundskabshus og læringscentersamtidigt med at det indeholder faciliteter for musisk og kunst-nerisk udfoldelse. Her mellem de gamle værftsbygninger 10 og

Peter Grønholt foran et udvalg af modellerne ... Og det færdige resultat

>


12 findes desuden Kultur-værftets store fælles foyer,hvorfra en flot arkade stræk-ker sig langs biblioteket, forbicaféen og helt hen til bygning13 og kulturhusdelen med destore sale og mødefaciliteter-ne. Og indimellem på alleetager, er der fine små balko-ner og udkig til havnen, by-en, Kronborg Slot, Øresundog Sverige.

PLANERNE

OG REALISERINGEN

I 2004 vedtog et flertal i Hel-singør Byråd en vision om atgøre kultur, kreativitet ogkundskab til drivkraft forområdets udvikling som endel af en lokalplan. I løbet af2005 fik kommunen så udar-bejdet et egentligt udvik-lingsprogram for Kulturværf-tet med en fase 1 og en fase 2,og i slutningen af 2005 ud-skrev man en åben arkitek-turkonkurrence i samarbejdemed Akademisk Arkitektfore-ning om omdannelse og ud-bygning af det tidligere skibs-værft.

PT: Hele vejen igennem hardet været os, De Konservati-

ve, som sammen med Socialdemokraterne, har båret projektetpolitisk igennem – støttet i første omgang ved lokalplanen afDansk Folkeparti og ved godkendelsen af dispositionsforslaget idecember 2006 af De Radikale. Nå – til selve konkurrencen indkom i alt 87 forslag fra ind- ogudland. Denne 1. fase af Kulturværftet indeholder bl.a. det nyhovedbibliotek og en længe efterspurgt multifunktionel sal, somsammen med nye udstillings- og mødefaciliteter og Café ogsåkan bruges som konferencested – i alt ca. 13.000 kvadratmeter iværftsbygninger 10,12 og 13 – tegnet af arkitekterne AART fraAarhus. Dertil kommer så det nye Søfartsmuseum i den gamletørdok, 50 meter fra Kulturværftet, tegnet af arkitekt Bjarke In-gels, tegnestuen BIG. Samt restaurering og udviklingsprojekteraf Kronborg Slot, Kulturhavn Kronborg herunder havnefrontenog den åbne plads foran Kulturværftet og Søfartsmuseet.

Hvad går fase 2 på Kulturværftet så ud på?

PG: I 2025 udløber kommunens aftale med Siemens, som hol-der til her i den meget store, bagerste del af det gamle værfts-område, og det er så tanken at iværksætte fase 2 af Kulturværf-tet. Her er der mange muligheder. Bl.a. har vi talt om bymuse-um, værksteder, musikskole og en videregående uddannelses-

institution. Det afgørende er, at også denne fase er med til at re-alisere kommunens overordnede vision: et kulturelt center forkundskab og kreativitet, udfoldelse, oplevelse, uddannelse ogidentitet. Et sted fyldt med liv i alle døgnets timer – syv dage omugen. Et sted hvor mennesker mødes, børn, unge, voksne, de lo-kale og turisterne og de mange andre som vil bruge stedet f.eks.til møder. Et mødested for både det lokale og det globale. Intetmindre. Med fase 2 får vi også skabt en naturlig sammenhængmed den nordlige del af bykernen, til sejlklubben og stranden,helt hen til Øresundsakvariet.

Ved genbrug og udvidelse af ældre bygninger, skabt til an-det formål, ser man ofte uharmoniske bygningsresultater.Hvad har man gjort her for at løfte de gamle industribyg-ninger til den nye markante kulturbygning, det er blevettil?

PG: Det skyldes den særlige facade og tagstruktur, klima-skærmsstrukturen. En ‘hud’ i stål og glas, som omslutter de ek-sisterende bygninger. Den skaber et samlet bygningsudtryksamtidig med, at de enkelte bygningers egenkarakter bevares.Den er udformet med skærme, sejl og overdækninger i forbin-delse med passager og de indre torve og arkaden – og giver ethelt særligt bygningsudtryk, som passer meget, meget fint medde gamle værftsbygninger af forskellig slags og ind i helhedsbil-ledet af havnefronten.

Peter Grønholt, kommunens kulturdirektør indtil han gik påpension i foråret 2010, har ikke helt ladet sig pensionere og er sta-dig engageret i færdiggørelsen af projektets centrale kunstneriskeudsmykning, en ny stor skulptur. Han fortæller ivrigt videre:

PG: Det nye Kulturværft opleves på grund af dens mange fladeri sig selv som en skulptur med mange facetter. Vi har på den må-de fået skabt helt enestående nye rum rundt om de gamle byg-ninger. Rum, hvor man frit kan bevæge sig rundt, og rum meden helt enestående udsigt. Ikke alene til Kronborg og det kom-mende søfartsmuseum i dokken, som i sig selv er et fantastiskbyggeprojekt og som bliver en stor attraktion, men også til heledet nye havneområde og den ene pier, hvortil kunstnerne Mi-chael Elmgreen og Ingar Dragset skaber en helt ny to meter højskulptur og attraktion: ‘HAN’, en mandlig tvilling eller lillebrortil Den Lille Havfrue på Langelinje.

PT: Og som med alt andet i forbindelse med dette udviklings-projekt, har også denne skulptur givet anledning til stor debat;ikke bare her i byen men bl.a. også hos vores partnere i Realda-nia. Men nu kommer den, og så får vi se, om ikke den i sidste en-de bliver lige så godt modtaget som Kulturværftet er blevet. Dej-ligt at se, hvordan mange, mange af de tidligere lokale skeptike-re i dag kan se mulighederne og har vendt på tallerkenen.

Står andre kommuner med overskydende industri- elleradministrationsbygninger og vil forsøge at ‘kopiere’ jeresløsning, hvad er så de tre vigtigste ting, de skal fokuserepå?

Tærsbøl og Grønholt overvejer begge et øjeblik og enes så omfølgende: Tænk utraditionelt, vær modige og hold fast. Find de


>

rigtige, gode og dygtige partnere. Og se potentialet i de lokalekulturinstitutioner og medtænk det; biblioteket er en oplagtmulighed!

HERTIL OG IKKE LÆNGERE

Før vi slutter, spørger Danmarks Biblioteker den tidligere borg-mester og det nuværende byrådsmedlem Per Tærsbøl om loka-le forlydender om fremtidige kulturbesparelser i millionklasseni de kommende år har noget på sig.

Hvad ligger der i det, og betyder det at f.eks. også biblio-teksområdet igen skal spare ovenpå de besparelser, manforetog, da man valgte at genåbne budget 2011?

PT: Det er rigtigt, at vi har måttet genåbne indeværende budget.Bl.a. på grund af ærgerlige fejlbudgetteringer. På biblioteksom-rådet synes jeg nu ikke, det blev så galt. Der er tale om lidt min-dre personaletimer og lidt andet, men samtidig har vi fået eta-bleret det, man kalder åben, delvis selvbetjening i Hornbæk ogEspergærde lokalbiblioteker. Der var tale om besparelser i 200mio. kronerstørrelsen, og de blev vedtaget af et byrådsflertal, in-klusive os fra De Konservative, men det værste, synes jeg, var, atVenstre med borgmester Johannes Hecht-Nielsen så her i star-

20

I N T E RV I E W

ten af marts foreslog, at vi skulle spare yderligere 50 millionerkroner. Der må jeg indrømme, da meldte jeg personligt pas. Nuskal det være slut med besparelser!

TilløbsstykkeOm Per Tærsbøls fromme ønske fra denne tidlige forårsdag hol-der gennem næste års budgetforhandlinger i Helsingør Byråd,står foreløbig hen i det uvisse. Ligesom tiden vil vise, hvad derkommer ud af anden fase af Kulturværftsprojektet. Det, somnæsten alle med spænding venter på lige nu, er åbningen af detnye Søfartsmuseum og færdiggørelsen af landskabsprojektetKulturhavn Kronborg, inkl. opsættelsen af Helsingørs nye brortil Den Lille Havfrue.

Én ting er sikkert, kommunen har med sit stort tænkte projektpå havnen vist vejen for nyudvikling andre steder. Flere kom-muner har da også, bl.a. efter deltagelsen i Danmarks Biblio-teksforenings store årsmøde på Kulturværftet sidst i marts i år,der var første konference på Kulturværftet, meldt deres besøg.Nu med flere fra de hjemlige byråd og forvaltninger.

Hellen Niegaard,

redaktør

Det nye kulturområde i Helsingør består af tre projekter oghar fire parter. Der er tale om tre selvstændige projekter, somogså samarbejder på tværs. Det er 1. Kulturværftet. Bygherre: Helsingør kommune. 2. Kulturhavn Kronborg. Bygherre: Helsingør kommune,

Realdania og Slots- og Ejendomsstyrelsen.3. Nyt Søfartsmuseum. Bygherre: Maritim Museums Byg.

Desuden er Kronborg Slot i gang med en række udvik-lingsprojekter og restaurering. Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Alle projekter forventes afsluttet i 2013. Anslåede udgifter alti alt: 1.172 mio. kroner. Heraf står kommunen for 383, FondenRealdania for 213, Slots- og Ejendomsstyrelsen 276 og 11fonde (Søfartsmuseet) for 300 millioner kroner. Læs mere på http://www.kulturvaerftet.dk/om-kulturvaerftet/historien.aspx

Kulturværftet kort

Et moderne center for kulturel innovation ifølge kommunensvision. Kulturværftet er et kulturcenter med et stort modernehovedbibliotek, værftsmuseum, udstillingsrum, møde- ogkonferencefaciliteter, loungeområder, værksteder og to mul-tisale. Dertil kommer flere rum som arkade, foyer og udsigts-rum, der samler bygningen og giver borgerne og de besø-gende mange forskellige muligheder for oplevelser.

Det nye kulturhus er markant placeret på det gamle værfts-område og i de gamle bygninger. Med udsigt til Kronborg,Helsingør by, Helsingborg, Kullen og Øresund. Kulturværfteter første del af tre projektet udført i sammenhæng.

Se også interview med kulturudvalgsformand Malene Car-mel (C) og artikler om det nye bibliotek og om dets nye bør-neunivers i Danmarks Biblioteker nr. 1 og 2, 2011.

>


Kulturdirektør Peter Grønholt gik imarts 2010 på pension og sattedermed punktum for en lang kar-

riere og indsats for borgernes ret og ad-gang til både lokale biblioteker og kultur-tilbud af høj kvalitet.

Efter sin første ansættelsesom nybagt bibliotekarved Gentofte Kommune-bibliotek i 1972, hvor hansiden blev afdelingsbibli-otekar for dets Bibliogra-fiske Kontor, har Grøn-holt besat forskellige le-derstillinger. Som vice-stadsbibliotekar i Glad-saxe og stadsbibliotekarførst ved Herlev-Bibliote-kerne og fra 1988 ved detdaværende HelsingørCentralbibliotek.

Grønholt var siden en afde første biblioteksledere,som i 1990’erne blev di-rektør for hele kommu-nens kulturområde og varsåledes i knap to årtier, fra1993 til 2010, kulturdirek-tør for Helsingørs Kom-munens Kultur- og Fri-tidsforvaltning.

Peter Grønholt har ogsådeltaget aktivt i en rækkenationale og nordiske bi-bliotekssammenhænge,bl.a. var han formand forDanmarks Biblioteksfore-ning gruppe B i perioden1980-88. “En spændende,men også ind imellemmeget turbulent politisktid med hhv. borgmestre-ne for Vejle og Hunde-sted, Karl Johan Morten-sen og Bent Sørensen somformænd og FlemmingEttrup som direktør”, for-tæller han til DanmarksBiblioteker. “Og en tidbl.a. karakteriseret af, atDB havde flertallet i be-styrelsen for den ikkelængere eksisterendeselvejende virksomhedIndbindingscentralen A/S

samt i Bibliotekscentralen, DBC’s for-gænger, som servicerede stort set alle lan-dets biblioteker”. Peter Grønholt harsammen sine skiftende kulturpolitikeredeltaget i alle Danmarks Biblioteksfore-ningsårsmøder og dets årlige diskussio-ner af bibliotekernes udvikling siden 1977

på nær to år. Med stor glæde fremhæverhan årsmødet i 2000 i Helsingør, som hanselv direkte var med til at planlægge. En-delig havde han også en finger med i spil-let, da det gjaldt om at få DB’s Årsmøde2011 til Helsingør til det nye Kulturværf-tet, se interviewet på de foregående sider.

I flere af sine lederstillin-ger har Peter Grønholthaft lejlighed til at plan-lægge nye biblioteker ogbyggerier. Et særkende iden sammenhæng harværet hans engageredeindsats for kunstneriskudsmykning af høj kvali-tet i det offentlige rum.Han var således den ad-ministrative drivkraft iforbindelse med BjørnNørgård’s første storeudsmykningsopgave påGladsaxe hovedbiblio-tek, med billedkunstne-ren Kirsten Christensensstore keramiske ud-smykning på Hjorte-spring bibliotek, UrsulaMunch-Petersen og ErikHagens Billedalfabet påEspergærde bibliotek ognu ikke mindst med denmeget omdebatteredeMichael Elmgreen &Ingar Dragset’s skulptur"HAN" til Helsingørs nyeKulturhavn foran Kul-turværftet, hvis færdig-gørelse han fortsat er en-gageret i.

Fællesnævneren for Pe-ter Grønholts biblioteks-og kulturindsats gen-nem alle årene har væretfagligheden, engage-mentet, og så det pris-værdige at kunne grineafslappet i selskab medsine kombattanter og al-le dele af biblioteksver-denen mv. uanset even-tuelle politiske og fagligeuenigheder.

/HN

P O RT R Æ T

Begejstret forkæmper forbiblioteker, kunst og kultur af høj kvalitet har takket af

Taler og indlæg fra salen viste med al tydelighed, hvad og-så værten, formand for KL’s børne- og Kulturudvalg ogfor Fredericias Kultudvalg Jane Findahl (F), opsummere-

de undervejs, at kultur og fritid er det hele: velfærdens råstof, kitog flødeskum – og “borgerne bliver bedre mennesker af at del-tage i sådanne aktiviteter”, som Findahl formulerede det.

Konferencens fortjeneste var især, at den fik understreget kom-munernes behov for nytænkning på en række områder. Ud overdigitale løsninger handlede det om, hvordan nås og fastholdesde unge, hvordan skabes inkluderende aktiviteter for nydanske-re, og ikke mindst hvordan kommunerne kan håndtere og plan-lægge tilbud på kultur- og fritidsområdet i en tid, hvor dansker-ne i stigende grad foretrækker individuel adhoc-aktivitet fremfor traditionel foreningsdeltagelse. Frivillige og samarbejdetmed dem fyldte en del. Fokus skal ikke være at spare medarbej-dere men at skabe gode aktivitetsbetingelser for de mange, derdriver idrætsforeningerne, og for andre engagerede borgere. Af-bureaukratisér lød det generelt og i forhold til f.eks. unge og un-geprojekter lød devisen: – gi’ dem plads og gi’ slip!

Når det gælder prioritering, så sats på hverdagslivet og f.eks.biblioteker, på mangfoldigheden og f.eks. nye fusionssteder,mødesteder der løfter og vær digital, anbefalede fremtidsforskerMarianne Levinsen, der talte om, hvor borgeres og brugeres fri-tids- og kulturvaner bevæger sig hen.

At der behøves penge til området var ingen sådan set i tvivl om,selv om flere pegede på, at der er i tillæg til de sidste års kom-munale nedskæringer formentlig er mere i vente. Enkelte pege-de her på biblioteksområdet, mens andre igen afviste det ikkemindst efter sidste år, hvor bibliotekerne som bekendt bar helenedskæringen på knap 2% på kulturområdet med et minus påca. 102 mio. kroner og dermed lagde ryg til den opgradering ognytilførsel, som andre kulturområder fik på plus 8 mio. kroner jf.Danmarks Statistiks Budgettal). At den udvikling ikke er specielthensigtsmæssigt, men snarere det modsatte, understregedeøkonom og forsker Trine Billes indlæg. Kulturinvesteringer be-taler sig. Økonomisk udtrykte Hernings borgmester Lars Krarup(V) frustration over puljetyranniet. Det er oftest sådan, at demange nyudviklingsprojekter fremdrives vha. statslige pulje-midler, der så en dag hører op. Krarup så gerne en del afløst afstatslige driftstilskud på området. Også kulturminister Per StigMøller (C) blev spurgt til puljerne, men han understregede, tildem der mente, at fanden har skabt midlertidige puljer, at me-ningen med dem jo ikke er drift. Puljerne er ‘til det ekstra, vi vilvære glade for at få i en periode’. Ministeren talte i øvrigt om

22

K L - K O N F E R E N C E

værdierne, museernes organisering og breddeidrætten – ogbakkede på et spørgsmål fra salen op om biblioteket som lokaltmødested.

Bibliotekerne som sådan var ikke et emne i sig selv, men blevtaget op igen og igen som eksempler eller i debatten. Ingen tvivlom at landets kommunalpolitikere anerkender bibliotekets be-tydning og værdsætter dets indsats lokalt – som lokalt lærings-,kultur og mødested. Så meget, at ordstyrer og kulturdirektør iNæstved, Per B. Christensen, under andendagens panelsession,hvor tre politikere debatterede økonomi og prioriteringer, lidtpudsigt dekreterede, at der ikke skulle tales bibliotek, det var dertalt nok om! Hvilket naturligvis betød, at biblioteket straks blevet tema. Nyborgs socialdemokratiske borgmester Erik Christen-sen (A) fandt, at biblioteket formentlig ikke kunne holdes udenfor kommende besparelser og foreslog brugerbetaling for voks-ne, hvilket kategorisk blev afvist af Koldings Kulturudvalgsfor-mand Malene B. Lorentzen (B) sekunderet af Sønderborgs ud-valgsformand Stephan Klein-schmidt (Slesvigsk Parti).

Kultur og fritid: VELFÆRDENS Kit eller flødeskum, puljer eller drift, besparelsesemne eller investeringsobjekt, frivillige

eller fastansatte? Oplæg og diskussioner på KL’s majkonference i Kolding kom langt om-

kring


RÅSTOF

DesignCity Kolding, branding efter Kolding-modellen, var et afkonferencens meget inspirerende indslag. Hvad kræver det oggiver det at brande en by? Det kom borgmester Jørn Pedersen (V)og Ulrik Jørgensen, leder af House of Design med meget enga-gerede bud på. Det handler om ikoner, symboler og spor og om alliancer mel-lem den offentlige, den private og uddannelsessektoren. Kol-ding profilerer sig på design i alle sammenhænge fra uddannel-se, forskning til virksomhedsudvikling og sågar en designbørne-have. Byens kommende Nordic Synergi Park bliver en slags ‘Si-licon-Valley område’ for design og specifikt for bæredygtig de-sign. Partnere er, fandt de begge, et meget centralt aspekt og derforsamarbejdes bl.a. med Trekantsområdets store kommuner forat få ‘international regionstyngde’ og med Syddansk Universitetom at skabe nye uddannelsestilbud inden for design, når en nyuniversitetsbygning, tegnet af Henning Larsen Architects, stårklar i 2013. Se alle præsentationer på http://www.kl.dk/kf2011.

/HN

Få flere børn og unge til at læse! Danmarks Biblioteksforening er sam-men med en række andre bl.a. flere centralbiblioteker og Styrelsen forBibliotek og Medier med i projektet Ordet Fanger – og opfordrer allelandets kommuner og deres biblioteker til at støtte kampagnen ved atgå med.

Styrk børn og unges læsning – tilmeld jer til Ordet Fanger via dbf.dk.

Partnere p.t.: Danmarks Biblioteksforening, Styrelsen for Bibliotek ogMedier, Dansk Forfatterforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Dan-marks Lærerforening, Gyldendal, Rosinante, Politikens Forlag, IndeksRetail, Arnold Busck, Center for Børnelitteratur, Nationalt Videncenterfor Læsning, COOP, Dansk Supermarked og en række biblioteker.

24

Danmarks Biblioteker har bedt Lyng-

by-Taarbæks kulturudvalgsformand

om at kommentere den aktuelle kul-

tur- og biblioteksudvikling i kommu-

nen bl.a. i lyset af de markante bespa-

relser og omlægninger på biblioteks-

fronten, som Lyngby-Taarbæk Kom-

mune var igennem i 2008 omkring

Budget 2009.

Dengang rutschede biblioteket fra sin

mangeårige stærke placering blandt

de fem af landets kommuner, som

brugte mest på deres biblioteksservice

– knap 800 kr. pr. indbygger pr. år – til

knap 700 kr. i 2009 (hvor landsgen-

nemsnittet var knap 500 kr.) jf. Stati-

stik 2008 og 2009. Man måtte bl.a. luk-

ke to filialer, som siden blev erstattet

af en ny minibogbus. Selv om bibliote-

kerne i Lyngby-Taarbæk kom igennem

2011-budgetvedtagelsen med bare en

reduktion på minus 1,9 % og havde

knap plus 1% i Budget 2010, så har be-

sparelsen på minus ca. 8% året før i

2009-budgettet (DBs Budgetundersø-

gelser) taget tid og energi at håndtere.

Alligevel har man stadig mod på at

etablere nye betjeningsprojekter.

I et nyt partnerskab mellem biblioteket

og Danmarks Tekniske Bibliotek har

DTU-MatchPoint fået fast træffetid på

stadsbiblioteket i Lyngby to dage om

ugen kl. 15-17 og efter aftale. Her kan

virksomheder og iværksættere hjæl-

pes med at afklare muligheder for

samarbejde med universitetet. Part-

nerskabet er del af et større innovati-

onsprojekt, som desuden omfatter

DTU-Bibliotek og erhvervsfremmesy-

stemet/ Væksthuse, oplyser Susanne

Rømeling, bibliotekschef siden 2008.

Midt i sidste byrådsperiode komjeg i kommunalbestyrelsensom suppleant og stillede op

ved kommunalvalget i 2009, da jeg gerneville vælges rigtigt for fortsat at være medtil at lave lidt om på, hvordan den storebutik, som Lyngby-Taarbæk er med sine52. 000 indbyggere, kan drives. - Jeg er både politisk og personligt gladfor, at jeg på partiets vegne fik posten somkultur- og fritidsformand. Lyngby-Taar-bæk har en fin tradition på kultur- og fri-tidsområdet, men har sovet lidt Tornero-sesøvn. Og jeg kan nu være med til atpuste nyt liv i området sammen med demange kreative foreninger og borgere,der er i kommunen.

Kreativitet et mustDen helt store udfordring for os er lige nu,at vi skal kunne sikre en mangfoldighedog nytænkning i kulturudbuddet, såmange forskellige borgere i alle aldre kandeltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Detkan i Lyngby-Taarbæk både betyde, at vistøtter det brede med f.eks. sommerkon-certer med et populært program, men og-så det helt smalle med strubesang fra In-dre Mongoliet. Men det er svært, for derer meget få ‘frie’ midler i disse tider, sådet gælder om at være særdeles kreativ oggøre tingene på nye måder. Og så må viogså i høj grad indstille og forlade os på,at arrangementer, koncerter og udstillin-ger mv. gennemføres med stor hjælp frafrivillige.

Ting tager tidFor mig personligt, som kulturudvalgs-formand, har det været en rigtig stor ud-

fordring indtil nu at lære hele fritidsom-rådet med idræts- og folkeoplysende for-eninger bedre at kende. Og ikke mindst atblive skrappere til at navigere mellemmange og ofte meget modsatrettede in-teresser. Hos os er kultur- og fritidsområ-det ret spredt, dels på mange institutio-ner under flere forvaltninger og dels fordi,vi samarbejder med en lang række fore-ninger og mange ‘ildsjæle’. Så jeg er i kon-takt med rigtig mange aktører og hold-ninger, før en sag kan afgøres. Det tagertid, og det passer ikke helt til mit tempe-rament. Særligt fordi jeg jo også lige skalsikre et flertal for mine sager. Men jeg harallerede nu set, at resultatet jo kan blivebedre af at blive ‘modnet’. Det har vi se-nest set med en ny struktur på klubområ-det, som har været to år undervejs. Så selv om jeg selv helst vil have en af-gørelse vupti her og nu, så er motionssti-en – eller hvad det nu kan være – pludse-lig færdig i morgen! Så det er faktisk sjovtat have indflydelse. Også selv om det kræ-ver mange møder og tonsvis af mails.

Aktuelle mærkesagerJeg gik bl.a. til valg på ønsket om et bil-ledskole-tilbud til større børn. Det serheldigvis ud til at lykkes. Efter sommerfe-rien går vi i gang med et pilotforsøg sam-men med musikskolen og biblioteket.Dertil kommer bredde- og eliteidrætten,den skal vi have styrket bl.a. gennem etstort projekt, Lyngby Idrætsby, med su-perligastadion, træningsbaner og atletik-faciliteter på tapetet. Ønsket er også ‘merbibliotek’! Ikke mindst efter at to filialbib-lioteker blev nedlagt for nogle år siden.Det får vi forhåbentlig også, når Kultur-

BÅDE BREDTOG SMALT!

Fokus på mangfoldighed, mere pondus til kulturområdet og

biblioteket som kommunens almendannende mødested. Lyng-

by-Taarbæks formand for Kulturudvalget, Dorete Dandanell (F),

fortæller her, hvorfor hun stillede op til kommunalbestyrelsen,

om Tornerosesøvn og hvad der skal til for at puste nyt liv i kom-

munens kulturliv

og Fritidsudvalget her i foråret tager stil-ling til forslag om andre former for decen-tral biblioteksservice, f.eks. som udlånmed delvis selvbetjening eller som enbiblioteksbutik.

‘Gode og dårlige’ sager På kulturområdet er det godt, at vi efterårs debat nu lejer Kulturhuset ud til fore-ninger og andre. Så kan vi sikre et størrekulturudbud og kan få midler til andrekulturaktiviteter. På biblioteksområdet erden gode sag for mig at se ‘plakatsagen’fra efteråret 2010. Her prøvede borgme-steren, på et meget løst grundlag og enborgeropfordring, at blande sig i hvorvidtbiblioteket kunne afholde en debataftenom krigen i Afghanistan. Det blev stop-pet, og mødet blev afholdt med en efter-følgende næse til borgmesteren. Detdårlige er selvfølgelig, at det politiske kli-ma med krigsdeltagelse og fremmedangstbetyder, at den slags sager er dukket opoftere og oftere i de seneste år, dvs. derskal kæmpes for ytringsfriheden hvergang.

Voksende biblioteksbrugHvor andre forvaltningsområder har op-levet voldsomme besparelser, har netopden fine udvikling i bibliotekets besøgstalher – vi oplevede i 2009 en stigning pånæsten 10 procent i besøgstallet og havdeomkring 1,2 millioner udlån, altså ca. 23udlån pr. person i Lyngby-Taarbæk Kom-mune – betydet, at der har været politiskenighed om stort set at frede biblioteket,så grundydelserne ikke er truet. Efter fi-liallukningerne ifm. reduktionerne i2009-budgettet er der sket det lidt para-doksale, at hovedbibliotekets besøgstal ersteget mere end det samlede besøgstalinkl. filialerne før de to filiallukninger.Der har altså været et ‘skjult’ potentiale.Samtidig har vi nu fået en biblioteksbustil glæde for mange borgere. Og med ud-sigt til de omtalte decentrale bibliotekstil-bud, ser det heldigvis ikke så sort ud.

Mere pondus til kulturenFor et par år siden – efter mange år medstadsbibliotekaren som forvaltningsan-svarlig for hele kulturområdet – blev kul-tur- og biblioteksområdet lagt under hversin forvaltning. Det er ikke hensigtsmæs-sigt hos os, hverken for afgørelserne ellerfor kommunikationen mellem institutio-nerne. Nu samler vi derfor igen kultur,bibliotek, fritid og folkeoplysning under

én chef, en ny kultur- og fritidsdirektør,for at give hele området større pondus.For institutionerne og medarbejderne vildet forhåbentlig samtidig kunne betydestørre gensidig synlighed og kontakt ogdermed et tættere samarbejde. Eksem-pelvis kunne jeg godt tænke mig, at bibli-oteket og de folkeoplysende foreningersammen med forvaltningen vil arbejdemed biblioteket som kommunens almen-dannende mødested!

Og til biblioteketBibliotekernes betydning for den enkelte– og for samfundet – handler i dag isærom muligheden for at få mere at vide. Hvis Danmark skal blive et vidensam-fund, og hvis Lyngby-Taarbæk skal leveop til sin ambition om at være vidensby,skal vi sikre, at viden er tilgængelig. Ikkekun trykt eller elektronisk, men også viadialog, ved folkeoplysning og modernealmendannende initiativer! Bibliotekerne vil i de kommende år kun-ne få en meget vigtig betydning somlokalt mødested, hvor borgernekan mødes og sammen bliveklogere. Det er det enestested, hvor det er gratis attilegne sig viden. Flereog flere, bådeunge og voksnehar brug for atstyrke deres al-mene kvalifi-kationer. Det

vil sige at blive bedre til at læse, skrive,stave, regne og bruge it, for at klare sig påarbejdsmarkedet, i privatlivet og i sam-fundet. Her kan og bør biblioteket udfyl-de et hul i folkeoplysningens tjeneste.

I sit professionelle liv er Dorete Dandanellchefkonsulent på Statens Center for Kom-petenceudvikling.dk og har bl.a. arbejdetmed Det informationsvidenskabelige Aka-demi, IVA, tidligere Danmarks Biblioteks-skole i den sammenhæng; læs indslaget si-de 26.

P O L I T I K E R P R O F I L E N

Dorete Dandanell

26

Det DanskeSprog- og Litteraturselskab1911-2011

Der var noget stort på færde i detlille Selskab for germansk Filolo-gi den 29. marts 1911. Forsamle-

de var vel et par snese fagfolk og stude-rende for at høre det annoncerede fore-drag om mål og midler for dansk sprog-forskning. Taleren var noget så sjældentsom en kvindelig akademiker, tilmed afjødisk herkomst. Hun hed Lis Jacobsen,var datter af nationalbankdirektør Mar-cus Rubin og barn af Københavns radika-le miljø, og hun havde året forinden somden syvende kvinde i rækken erhvervetsig doktorgraden på en afhandling omdet danske rigssprogs tidligste historie. Sålysten og evnen til provokation og oppo-sition var bestemt til stede. Doktordispu-tatsen var tænkt som “en Del af en størreUndersøgelse”, det indledende bind i enlangt mere ambitiøs kortlægning af det

Fra professionsskole til akademi

Det er ikkefå foran-

dringer Dan-marks Biblio-teksskole, nuDet Informati-

onsvidenskabelige Akademi, IVA, harværet igennem. Først ændrede skolenstatus fra professionsskole til et universi-tet, der uddanner bachelorer, kandidaterog ph.d.’er i informationsvidenskab ogkulturformidling. Dernæst skiftede sko-len sidste år navn til Det informationsvi-denskabelige Akademi, IVA. Nu er turenså kommet til at udvikle de pædagogiskekompetencer blandt akademiets medar-bejdere og til at modernisere undervis-nings- og samarbejdsformerne.

Fokus på undervisningenAlle IVA’s omkring 100 ansatte, nogen-lunde lige mange videnskabelige og tek-nisk-administrative medarbejdere, ermidt i projektet Udvikling af en fælleslæringskultur i forhold til håndtering afde undervisningsfaglige og pædagogiskeudfordringer. Projektet, der har fået støttefra SCKK i overenskomstperioden 2008-11, skal udvikle og afprøve nye værktøjer iden måde, IVA underviser og vejleder på.Efter i den første del af omstillingsproces-sen fra professionsskole til universitet athave haft fokus på forskning og opkvalifi-cering af medarbejdernes forsknings-kompetencer, retter IVA nu kikkertenmod undervisningen for at sikre kvalite-ten og afprøve forskellige universitets-pædagogiske metoder og værktøjer. Må-let er at sikre underviserne de bedste mu-ligheder for at støtte op om de studeren-des læring.

På vej mod en teamstrukturEt vigtigt omdrejningspunkt i projektet erfremover at forankre udvikling af lærings-kulturen omkring et teamsamarbejdemed fokus på dialogen om de undervis-ningsfaglige og pædagogiske udfordrin-ger. Fra at være et individuelt anliggendeændres fundamentet i udviklingen ogstyrkelsen af undervisernes kompetencertil i højere grad at være et fælles anliggen-de. Det skaber øget arbejdsglæde, men

det er selvfølgelig også ind i mellem merekrævende, end hvis man blot kan plan-lægge sin undervisning alene, menerIVA’s projektansvarlige, Camilla Moring,lektor, og Elisabeth Rasmussen, chef forIVA’s HR De fortæller, at man på IVA er ifuld gang med at kigge på: “Hvordan viudvikler undervisernes kompetencer. Ogselv om det er nyt at skulle samles i grup-per for at tilrettelægge undervisningen, erdet vigtigt, at alle ser det som en naturligting at arbejde på den måde. Det forud-sætter naturligvis en organisatorisk struk-tur med formelle teams, så i dag bliverunderviserne løbende tilknyttet et ellerflere teams. Der er sat fokus på samarbej-de, både i og omkring undervisningen.For det involverer naturligvis også TA-P’erne, der også arbejder med at tilrette-lægge og koordinere undervisningen påtværs af organisationen”, siger ElisabethRasmus-sen.

Fra idé til hverdagMålet er øget sammenhæng i undervis-ningen set fra de studerendes side. Idéentil projektet er opstået blandt underviser-ne selv i 2009 som led i fælles personale-dag om udvikling af de universitetspæda-gogiske kompetencer. Det handler bl.a.om at få mulighed for at tale sammen omden konkrete undervisning, og få formu-leret nogle nye fælles begreber, som givermening i det faglige samarbejde i hverda-gen. Processen tager tid, en masse er sat igang, og det går i den rigtige retning. Re-sultatet skulle gerne blive, at IVA lang-somt opbygger en fælles læringskultur,hvor udvikling af undervisning oplevessom en naturlig del af akademiets hver-dag. I den følgende og sidste fase af pro-jektet er der fokus på undervisningseva-luering som del af den daglige dialog omundervisningen mellem undervisere ogstuderende. Planen er, at evalueringsre-sultater straks skal omsættes til praksis.Hvordan evalueringen i praksis imple-menteres i undervisningen, er en opgavesom de nye teams også skal diskutere.

Dorete Dandanell

Chefkonsulent

Statens Center for Kompetenceudvikling.dk

100 års indsats fordansk sprog og litteratur!


Det Danske Sprog- og Litteratursel-skab sikrer, takket være den kvin-

delige iværksætter og forsker Lis Jacob-sen, adgang til dansk sprog og danskeforfattere. I bogform og på nettet.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab(DSL) udgiver og dokumenterer dansksprog og litteratur fra de ældste tider til idag. En af hovedopgaverne er at udgiveordbøger på videnskabeligt grundlag, ogselskabet tog da også straks ved sin stiftel-se fat på – i lighed med andre europæiskelande i øvrigt – at udarbejde en stor mo-dersmålsordbog, Ordbog over det danskeSprog. Selskabet arbejder også på andre felter.Blandt andet udgives centrale danske for-

fatterskaber i serien Danske Klassikere.En perlerække af udgivelser med kyndigeefterskrifter og kommentarer, som stræk-ker sig fra Holberg til Knud Sønderby ogvidereføres op mod vores tid. Blandt nye initiativer skal Arkiv for DanskLitteratur, www.adl.dk, fremhæves. Arki-vet, som DSL og Det Kongelige Bibliotekstår bag, indeholder over 8000 danske tit-ler fra Saxo til nyere tid med forfatterpor-trætter og ordforklaringer. Målet er atskabe et omfattende, frit tilgængeligt di-gitalt referencebibliotek og webarkiv fordanske litterære forfatterskaber; på engang et centralt forskningsmæssigt red-skab og samtidig en førsteklasses ressour-ce til brug for undervisning i og formid-ling af dansk litteratur.

danske sprogs historie. Og der var rigeligtat tage fat på, bekendtgjorde hun ved dis-putatsforsvaret, for den danske sprog-forskning befandt sig i et tomrum, prægetaf manglen på såvel studier som kildeud-givelser. Og uden kilder ingen studier!

Om dette tomrum handlede hendes fore-drag den 29. marts 1911. Eller måske ret-tere om, hvordan man kom det til livs.Ved foredraget præsenterede Lis Jacob-sen en storstilet plan for tilgængeliggørel-sen af kilderne til det danske sprogs histo-rie. Blot en måned senere var Det DanskeSprog- og Litteraturselskab en realitet,muliggjort ved massive bevillinger frabl.a. Carlsbergfondet. Lis Jacobsen havdeallieret sig med Carl S. Petersen, bibliote-kar ved Det Kongelige Bibliotek, og sam-men havde de udarbejdet programer-

V I D S T E D U AT ?

klæring og udgivelsesplan: “Det er be-kendt, at den danske Litteratur og detdanske Skriftsprog, der nu er et Aartusin-de gammelt, for den største og væsentlig-ste Dels Vedkommende findes dels iutidssvarende og ubrugelige Udgaver,dels i vanskeligt tilgængelige Haandskrif-ter og sjældne Tryk. Sprogets Historie, derskulde bygges paa Sprogmindesmærker-ne, er for ingen Del blot nogenlunde fyl-digt skildret – og for mangfoldige Deleslet ikke undersøgt”. Allerede i 1912 ud-kom selskabets første udgivelse, DanskeViser fra Adelsvisebøger og Flyveblade1530-1630, og siden fulgte Tycho Brahesværker, og – ikke mindst – Ordbog overdet danske Sprog, hvis første (halv)bindudkom 1918, det sidste bind i 1956 (Sup-plement 1993-2005). Med kildeudgivel-serne fulgte de systematiske behandlin-ger af sproget, som Lis Jacobsen havdeforudset.

Lis Jacobsen var lille af vækst, men af etimponerende format. Med et bemærkel-sesværdigt organisatorisk talent og eniværksætterevne ud over det sædvanligefik hun i sin levetid realiseret ikke så få afde planer, hun præsenterede i 1911. Vedsin død i 1961 efterlod hun sig et levedyg-tigt selskab, i hvis regi en ganske stor delaf kilderne til det danske sprogs historieefterhånden var tilgængeliggjort og be-skrevet: skønlitteratur og kildeskrifter frade tidligste sprogtrin og frem til vor tidsamt et ordbogskorpus, der systematise-rer og beskriver kildeteksterne. I 2006iværksattes projektet Dansk Sproghisto-

rie, der rækker tilbage til og fuldfører LisJacobsens oprindelige ambition om ensamlet beskrivelse af det danske sprogshistorie.

2011. 100 år og mere end 800 bind senerePå selskabets hjemmeside www.dsl.dkkan man via de tre kerneområder sprog,litteratur og historie klikke sig rundtblandt husets aktiviter.

Projekterne minder i ånd om dem, Lis Ja-cobsen i sin tid udkastede; mediet – web-sitet – havde hun næppe forestillet sig.Ordet website optræder ikke i Ordbogover det danske Sprog, som Lis Jacobsenbidrog til, ej heller i Nudansk Ordbog,som hun på eget initiativ udgav fra 1953.Men det optræder i Den Danske Ordbog,som efter hendes død førte ordbogstradi-tionen – og selskabet – videre ind i det 21.århundrede.

Jesper Gehlert Nielsen

Ledende redaktør,

DSL

28

Den 24. maj i år lagde hendes majestæt Dronningen ve-jen inden om Brønderslev Bibliotek. Ikke for at låneen roman, men fordi Brønderslev By i år har 90 års

købstadsjubilæum, og i den forbindelse havde borgmester Le-ne Hansen, Socialdemokraterne, inviteret regentparret på be-søg, og de takkede ja bl.a. til en introduktion til det modernefolkebibliotek. I sin præsentation omtalte bibliotekschef Ben-te Kristoffersen bl.a. de måder biblioteket til stadighed udvik-ler sig på. Her introducerer Louise Eltved Krogsgård, bibliote-kets udviklingsmedarbejder, to aspekter af bibliotekets aktu-elle innovationsprojekter, der begge handler om at inddragebrugerne.

Brønderslev Bibliotek har i sin tilgang til aktuel biblioteksudvik-ling valgt at følge sloganet fra et at de senere års metodeprojek-ter Brug Brugerne og har sat fokus på brugerdreven innovationsom en arbejdsmetode, der kan bruges på alle planer fra de me-re overordnede bibliotekspolitiske niveauer og ned i de dagligeopgaveområder. Med to af innovationsprojekterne udvikledes,med meget få ressourcer, dels et nyt it-tilbud med brugerne icentrum, dels et nyt koncept for biblioteksorientering til 4. klas-serne.

Internetmarked, chips og cola er en anderledes måde at profi-lere bibliotekets it-introduktioner og tiltrække nye brugere på.På Brønderslev Bibliotek sætter vi som de fleste andre bibliote-ker it-undervisning højt og prioriterer bredt og på forskellige ni-veauer. Brønderslev Kommune, som er en landkommune, haret lavt uddannelsesniveau. En vigtig opgave for biblioteket erderfor hele tiden at styrke vores brugere i at erhverve sig de it-kompetencer, som er nødvendige at have i forhold til at kunnenavigere i vores samfund, hvor en stadig stigende del af oplys-ninger findes på nettet. Vi tilbyder både kurser (it-introduktio-ner), velfungerende publikums-pc’er og it-træffetid, hvor bru-gerne kan få hjælp til it-relaterede spørgsmål. I den forbindelseer det vigtigt at kunne tilbyde et varieret tilbud, så der er nogettil forskellige brugerbehov. Og et tilbud som svarer til brugernesefterspørgsel.

Systematisk evaluering af it-introduktionerne, traditionellespørgeskemaer og fokusgruppeinterviews har været en vej tilmere bruger-relevante kurser, en anden var vores nye Internet-marked en forårssøndag. Med stor spænding så vi frem til dagen– ville der komme nogle brugere eller ej på det, der viste sig atvære den første forårsdag med højt solskin. Kl. 13 var vi klar vedsmå hyggelige markedsøer, med plakater og cola og chips, somoplagt tilbud til internetmarkedet. Straks da vi åbnede døren,væltede det ind med interesserede brugere. Der kom blandt an-det en seniorunderviser i it, som ville have ny inspiration, envennekreds der var taget af sted sammen for at høre mere om e-boks og borger.dk. Nogle kom for at lære at søge efter rejser, an-dre for at finde musik og søge på blogs. I det hele taget var deten meget bred skare. Nogle allerede flittige brugere af vores it-introduktioner. Andre, folk som aldrig havde deltaget i disse. In-ternetmarkedet og idéen med at lave et uforpligtende markeds-tilbud på en søndag, hvor flere brugere har mulighed for at del-tage, fik profileret vores service, personalets kompetencer ogspændvidder og gav en god snak med både nuværende brugereog potentielle brugere. Alt i alt vigtig ny viden til at arbejde vide-re med.

Med projektet Palles Safari ønskede vi at styrke samarbejdetmellem skolerne og bibliotekerne og at lære mere om, hvadlærerne og børnene kan bruge et bibliotek til. Derfor startede vien proces, der inddrog lærere, elever og bibliotekets personale iet fælles oplevelses- og udviklingsprojekt. Vi gjorde det sammenmed 4. klasserne på Skolegades Skole, en byskole få hundredemeter fra hovedbiblioteket, og Flauenskjold Skole, en landsbys-kole, som har langt til de to faste biblioteker i Dronninglund ogHjallerup og derfor som regel bruger bogbussen. Eleverne har mødt biblioteket i to omgange. Den ene gang lave-de de med stort engagement ved hjælp af en stor mængde kas-serede bøger og blade, som de måtte klippe i, plancher om“Hvad er et bibliotek?”

Det var spændende at se, hvad børnene lægger vægt på i deresopfattelse af et bibliotek. Computere, spillekonsoller, film, spil

B R U G E R I N V O LV E R I N G

INNOVATIONnord for Limfjorden

Ny og bedre biblioteksservice med brugerne i centrum:

Brug brugerne, både børn og voksne lyder devisen


og musik har stor betydning for børnene og fyldte lige så megetpå plancherne som bøger. Næste gang gik de dels på fotosafaripå hovedbiblioteket i Brønderslev med et kamera og skulle foto-grafere ting, de syntes var sjove, spændende, kedelige, gammel-dags og moderne. Dels kunne de bygge deres helt eget drøm-mebibliotek i byggeklodsmaterialet, Playmais. Det var ikke ke-deligt. Stod det til dem, skulle vi have rutsjebaner fra børnebib-lioteket på første sal til voksenafdelingen i stuen. Men også pal-mer, hyggekroge, spil og spillemaskiner og bøger.

Med dette projekt fik vi en god snak om, hvad børnene gerne vilmøde på biblioteket, og deres mange idéer har vi taget med osog forsøger at gøre til virkelighed. Vi har blandt andet taget denbørneinvolverende tanke med ind i biblioteksorienteringen. Istedet for at afslutte en biblioteksorientering med en booktalkindfletter vi nu børnenes egne tanker og oplevelser ved, at bør-nene selv kan anmelde bøger, mens vi supplerer med materiale,der ligner eller er relevant. Et andet initiativ handler om kontak-ten til lærerne. Vi inviterer nu de enkelte skoler ind i et netværkaf VIP-lærere, biblioteksvipperne, og håber på den måde lettereat nå ud til skolerne. ‘Vipperne’ får så til gengæld to fribilletter tilbibliotekets arrangementer og lidt god mad.

På Brønderslev Bibliotek definerer vi innovation som forandrin-ger, der giver forbedringer i praksis, og med brugerdreven inno-vation – en kombinationen af personalets kompetencer og bru-gernes ønsker og meninger – skabes nye innovative og bruger-venlige tilbud i biblioteket. Brønderslev Bibliotek har mange go-de erfaringer med brugerdreven innovation som udviklingsme-tode og fortæller gerne mere om den. Kontakt os via: [email protected] .

Louise Eltved Krogsgård,

udviklingsmedarbejder, Brønderslev Bibliotek

En ny folder og nogle megastore plakater fra Glostrup Bibli-

otek skaber på flot og enkel vis ny opmærksomhed om bib-

liotekets mangfoldighed, og ikke mindst om dets kerneydel-

ser, i bybilledet.

Bibliotekschef Anne Marie Brems fortæller om baggrunden:- Vi nærmest trængte til at fortælle om alt det biblioteket kan. Vier normalt ret gode i bibliotekerne til at informere om de mereevent-agtige ting – arrangementer, begivenheder og andresærlige ting – mens dét i bibliotekstilbuddet, der måske betyderallermest for mange brugere, ikke er så kendt af “alle de andre”,dem, som ikke kommer her. De mange daglige møder mellem bibliotekets medarbejdere ogbrugerne og de mere dagligdags og stilfærdige succeser har entendens til at forblive en hemmelighed mellem biblioteket ogvores faste brugere. Et forhold, som bl.a. blev påpeget af to Ope-ration Dagsværk-piger, som vi bad anmelde vores bibliotek medsærlig vægt på, hvad der kunne få dem til at komme mere påbiblioteket. De to gymnasieelever mente bl.a., at vores informa-tionsmaterialer ikke afspejlede mangfoldigheden. Derfor be-sluttede vi at lave en folder, et lille magasin, om mangfoldighe-den og om kerneydelserne (hvordan de så end formuleres for ti-den!). Sammen med folderen producerede vi desuden nogle mega-posters, som nu sidder rundt omkring på store plakatstandere ikommunen.

Alle biblioteker kunne gøre det. Helt praktisk har vi selv kunnetlave al opsætning, takket være en meget talentfuld midlertidigtansat medarbejder, Peter Storm Hansen, som har arbejdet medal opsætning, design, form. Han har sammen med bl.a. bibliote-kets kultur- og kommunikationsmedarbejder, Trine Lehmann,haft ansvaret for arbejdet. Prisen for trykning har været små10.000 kr. for 2.000 eksemplarer. Vi synes selv, at vi har rystet et ordentlig lag støv af os med det-te lille magasin”, pointerer Anne Marie Brems.

30

N Y B Y G G E R I

Flere hundrede borgere åbnedeNørager Bibliotek

Efter tyve års ventetid fik borgerne i Nørager den 29. aprilderes bibliotek i midtbyen. Åbningen blev markeret vedtaler, musik, underholdning for børnene og stort kage-

bord til alle. Over 200 borgere i alle aldre var med.

Indvielse af Nørager BibliotekBiblioteket har siden 1962 haft bofællesskab med skolebibliote-ket på byens skole og er nu flyttet til Kulturhuset Kig Ind (fra2003, red) midt i Nørager by. Ved indvielsen gav borgmester An-ny Winther klart udtryk for, at byggeriet er starten på et nyt ka-pitel og en flytning man virkelig har arbejdet for i Nørager: “Nårbiblioteket i dag får ny adresse – så har jeg lyttet mig til, at det eret længe næret ønske fra borgerne om at få biblioteket flyttet tilmidt i byen”.

Bibliotekstilbuddet styrkesBibliotekets placering åbner nu for nye muligheder på flere må-der. Adgangsforhold og tilgængeligheden for børn og ældre erblevet væsentligt bedre samtidig med, at åbningstiden er udvi-det. Da åbningstiderne ikke længere skal tilpasses skolen, er dernu mulighed for at holde formiddagsåbent og som det førstebibliotek i kommunen indføres her selvbetjening, med åbent forborgerne via sygesikringskortet alle dage i tidsrummet 9-21.

Fælles indgang til kulturtilbudVigtigst af alt, bibliotekets nye placering åbner også op for ettættere samarbejde med kulturhuset og byens borgere. Bibliote-kets erfaringer andre steder i kommunen viser nemlig, at lokale-fællesskab med kulturhus er den bedste placering man kan øn-ske sig. Synergien medvirker til at bane vejen for et rigt kulturliv.Eller som Lene Aalestrup, formand for Kultur- og Fritidsudvalg-et, udtrykte ved åbningen: “Nørager Bibliotek er måske ikke afde største, men tro mig indholdet bliver rigtig stort”.

Kulturhuset nu med bibliotek er da også indrettet med stor vægtpå at få integreret de forskellige funktioner i huset, en klar visi-on fra starten af planlægningen. Samarbejdet skal ikke kun styr-kes i tanken – biblioteket skal ikke være en firkantet kasse, der er

klistret på. Mulighederne for samarbejde skal understreges imåden vi indretter os på. En fælles indgang til huset, hvad entenman skal på biblioteket eller gøre brug af husets forskellige akti-viteter, har hele tiden været centralt for visionen bag biblioteket.Eksempelvis er der som noget nyt indrettet et bibliotekslæse-hjørne i husets foyer med tidsskrifter og dagens friske aviser.

Højt til loftetI biblioteket er der på alle måder højt til loftet – og et dejligt lys-indfald. Med kun 160 kvadratmeter har det været lidt af en ud-fordring at få plads til alle biblioteksfunktioner, og til tilbud forfolk i alle aldre. Men resultatet er blevet ganske godt. Indrettetmed små rum i rummet – læsekroge, it-pladser, legehjørne ogmed bøger, film, spil og musik på hylderne – og masser af forsi-der og lave reoler så materialerne formidles, også når der ikke erpersonale tilstede.

Der er leget med farver og en høj mørk reol, som giver rummetkarakter og god plads til udstilling af bøger – ved indvielsen enmasse orange og flotte bøger! Biblioteksbyggeriet er tegnet afarkitektfirmaet N. Krog Madsen, Aars, mens inventaret er leve-ret af Lammhults Biblioteksdesign A/S og MITTENFERRARUMhar hjulpet med indretning og farvevalg.

En god startBorgerne i Nørager har fået et bibliotek, som de godt kan værestolte af – et rart sted at være og absolut et besøg værd, men og-så et bibliotek der forpligter. Der er store forventninger til de nyemuligheder, dette bibliotek giver. At benyttelsen stiger, at ud-lånet stiger og at biblioteket sammen med kulturhuset Kig Indløfter de kulturelle tilbud i byen – med endnu flere lokale sam-arbejdspartnere end nu. Bibliotekets medarbejdere har taget udfordringen op – og der erallerede nu kamp om udlånsvagterne i det nye Nørager Biblio-tek.

Lone Skov Sørensen,

bibliotekschef, Rebild Bibliotekerne

Bibliotek hver dag fra 9 til 21 i forbindelse med Kulturhuset. Rebild Kommune imødekommer

et længe efterspurgt bibliotekstilbud i forbindelse med Kulturhuset Kig Ind

SIDSTE NYTNyt DB Årsmøde fra 2013

Danmarks Biblioteksforenings årsmødeprogram inkl. de indleden-de møder og aktiviteter har i mange år strakt sig over tre dage fra enonsdag til en fredag. Nogle deltagere gav på årsmødet i Helsingør iår udtryk for, at det er vanskeligt at afsætte tre dage. Ikke mindst harkommunalpolitikerne efter kommunalreformen fået endnu meretravlt.

Forretningsudvalget har lyttet til ønskerne og har derfor på sit mø-de i maj besluttet at holde 2-dages årsmøder fra 2013. Der skal nuarbejdes på forslag til en ny struktur for årsmødeafviklingen – og såskal DB drøfte med de værtsbyer, som er valgt fra 2013 til 2015 –København, Vejle og Århus – hvordan man konkret strikker den delaf programmet sammen, som vedrører de lokale værter.

Er jeres kommune interesseret i at blive værtsby, så kontakt DB. Derligger i øjeblikket henvendelser om at blive værtsby fra Horsens,Esbjerg og Slagelse for årene 2016-18.

Foreløbig følger DB Årsmøde 2012 den kendte model og holdes idagene den 28.-30.marts i Frederikshavn!

Provokatør og samtids-fortolkerI 2011 markerer Klassiker-dagen en nulevende danskforfatter med klassikersta-tus: Klaus Rifbjerg. Det skerforud for Rifbjergs 80-årsfødselsdag den 15. decem-ber. Klaus Rifbjergs enormeforfatterskab dækker mangegenrer og omfatter flere ho-vedværker. Klassikerdagen 2011, tirsdagden 20. september, har valgtat sætte fokus på forfatterensom en af moderne dansklitteraturs helt store sam-tidsfortolkere.

Se mere på www.klassikerdagen.dk

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

UDGIVERADRESSERET

SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

Mennesket har altid benyttet historie-fortællingen, dansen og sangen somet spejl til forståelse af sig selv, sinomverden og sine normer. På sammemåde som integration af normer frageneration til generation er lært gen-nem netop fortællinger, musik og san-ge.

En genvej til ny lokal udvikling. På kon-ferencen præsenteres lokale aktører –politikere, kommunale forvaltninger,biblioteker, kulturhuse, børn- og unge-konsulenter, kunstnere, foreninger ognetværk – for nye udviklingsinitiativerog vigtig indsigt som basis for det lo-kale arbejde med kulturelle tilbud.

Hvilke værdier handler det om? Hvadkan vi spille ind med? Hvad gør kulturved dig? Hvorfor er kunst og kulturvigtig? Hvordan skaber vi levende for-tællinger om kultur & identitet? Hvil-ken rolle har biblioteket?

Med konferencen vil Danmarks Bib-lioteksforening gå nye veje og sættefokus på betydningen af kultur ogidentitet i det enkelte menneskes liv ogi samfundet – med udgangspunkt ifælles og almene værdier. I en tid hvor“intet er sandt og alt er tilladt” menerforfatteren Henrik Jensen, konferen-cens åbningstaler, at der er brug for etcomeback af de normer, vi gennem år-hundreder har lært skal gælde, når viomgås hinanden som “ordentligemennesker”.

MED DB PÅ CARLSBERGEn heldagskonferenceTirsdag den 13. september 2011Carlsberg – Dipylonsalen

KULTUR& IDENTITET

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGKULTURKONFERENCE 2011

PRAKTISKPriser pr. person

(ekskl. moms)

Ved tilmelding før

1. juli: 1.350 kr. for DB-

medlemmer, 2.150 kr.

for ikke-medlemmer.

Efter 1. juli: 1.650 kr.

for DB-medlemmer og

2.650 kr. for ikke-med-

lemmer.

Gå ikke glip af efterårets vigtigste kulturkonference!

Tilmeld dig nu på www.dbf.dk. Sidste frist: 10. august.

OBS: Kun plads til 140 deltagere.

Tilmelding sker efter først-til-mølleprincippet.

Documents

DANMARKS BIBLIOTEKERmere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne bliver til e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan