Dansk Byggeri - Barometer

– baggrund og analyse fra Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk/barometer

AnAlysebrev nr. 7/2007

BYGGERIETS GLOBALISERING I FULD GANG

eKsPOrTen UnDervUrDeres

Landbruget og industrien er de store danske valuta-indtjenere. Byggeriet er derimod et udpræget hjem-memarkedserhverv. Velkendte udsagn, men sandheden er mere nuanceret, da byggeriets udenlandske aktivite-ter ikke fuldt ud fremgår af de officielle statistikker for udenrigshandel og eksport. Alene byggeriets udførende virksomheders eksport undervurderes med ca. 400% hos Danmarks Statistik.

2 Læs mere side 2

TOCIFreDe vÆKsTrATer

Trods høj aktivitet på hjemmemarkedet formår alle dele afbyggesektoren at bidrage til to-cifrede vækstrater på sam-handlenmed udlandet. Udviklingen indikerer, at alle ledi byggesektoren har konkurrencedygtige ydelser og varerat byde på. Den stigende eksport øger samtidig tillidentil, at sektoren kan imødegå en eventuel afdæmpning påhjemmemarkedet ved at udnytte den ledige kapacitet påeksportmarkedet

2 Læs mere side 3

POPUlÆre DAnsKe byggemATerIAler DOmInerer byggeeKsPOrTen

Den samlede danske byggeeksport var i 2006 på knap 48 mia. kroner i løbende priser. Det svarer til lidt over 5% af Danmarks samlede eksport til udlandet. Det er en stigning på mere end 40% siden 2000. I byggesektoren dominerer byggematerialer

fortsat eksporttallene, men æstetik, teknik og know-how er kommet godt efter - og her er ikke mindst fjernmarkeder i fremgang.

2 Side 5

Illustration: Mark Airs, Illustrationsbureauet

2007 / 2008







2 Læs mere side 2



2 Læs mere side 3




2 Side 5








2 Læs mere side 2



2 Læs mere side 3




2 Side 5


�


barometer ■ 7/2007

eksporten undervurderes

BYGGERIETS EkSpORT ER STæRkT UNDERvURDERET

Landbruget og industrien er de store danske valutaindtje-nere. Byggeriet er derimod et udpræget hjemmemarkedser-hverv. Velkendte udsagn, men sandheden er mere nuan-ceret, da byggeriets udenlandske aktiviteter ikke fuldt ud fremgår af de officielle statistikker for udenrigshandel og eksport. Alene byggeriets udførende virksomheders eksport undervurderes med ca. 400% hos Danmarks Statistik.

Byggebranchen og specielt den udførende del af branchen i form af entreprenører og byggevirksomheder opfattes tradi-tionelt som typisk hjemmemarkedserhverv. I dette nummer af Barometer med fokus på byggeriets eksport vil det fremgå, at internationaliseringen af byggesektoren er i fuld gang, og har været det i nogle år.

Der har i de seneste år været en stor stigning i eksporten af byggevarer, som det også fremgår af de officielle statistik-ker. Men også de udførende og rådgiverne har øjnene rettet mod det store udland og beretter om stor eksportfremgang. Det fremgår bare ikke af tallene fra Danmarks Statistik.

Bindende EU-kravHos Danmarks Statistik finder man den spidsfindige forklaring på, at byggesektoren har fået påklistret mærkatet ”hjemme-markedserhverv”– om end også en meget teknisk forklaring. Sagen er den, at som følge af bindende EU-krav om metode-anvendelse medtager statistikfabrikken kun den del af byg-gesektorens aktiviteter, som går under kategoribetegnelsen ”Reparation og vedligeholdelse af bygninger i udlandet” i opgørelsen af sektorens eksport til udlandet.

Danmarks Statistiks måde at opgøre dansk eksport til udlandet på betyder med andre ord, at alle nyopførelser og hovedreparationer, der udgør hovedparten af bygge-

sektorens aktiviteter i udlandet, ikke bliver talt med, men teknisk håndteres som produktion i de pågældende lande af et dansk datterselskab. Det bliver derfor ikke opgjort som eksport i Danmark Statistiks udenrigshandelstabeller, men forsvinder ned på nogle umiddelbart uidentificerbare ind-komstkonti på regnskabet for betalingsbalancen. En teknisk og juridisk finesse betyder således, at bygge- og anlægsbranchen krediteres for en langt mindre eksport, end der i realiteten er tale om.

Officielle tal gange fireDet fremgår eksempelvis af Erhvervs- og Byggestyrelsens notatoplæg om tjenesteydelser ”Dansk handel med tje-nesteydelser” fra juni 2007. I dette notat bliver bygge- og anlægsvirksomhed på tjenestesiden opgjort til en værdi af i alt 1,222 mia. kroner. Men alene de udførende medlemmer af Dansk Byggeris Eksportsektion, der bygger på indberetninger fra medlemmerne, har tilsammen haft udlands-aktiviteter i 2005 svarende til knap 5 mia. kroner. Altså ca. 400% mere eksport end de officielle udenrigshandelstal fortæller.

Danmarks Statistik oplyser til Barometer, at man håndte-rer opgørelsen af bygge- og anlægsvirksomhedernes eksport af tjenesteydelser korrekt i henhold til europæisk standard, men forelagt problemet er Danmarks Statistik også parat til at gå i dialog med branchen om opgørelsen af aktiviteterne på bygge- og anlægsområdet, hvis dette kan bane vejen for et mere retvisende billede af sektorens eksporttal.

Dette nummer af Barometer går tættere på de reelle eksporttal og forsøger at give et mere retvisende billede af byggeriets samlede eksport og den internationalisering og tilpasning til den globale økonomi, som også byggeriet har taget til sig.

�barometer ■ 7/2007

DAnsK byggerI ■ AnAlysebrev nr. 7 2007

BYGGEEkSpORTEN BULDRER FREmTrods høj aktivitet på hjemmemarkedet formår alle dele af byggesektoren at bidrage til to-cifrede vækstrater på sam-handlen med udlandet. Udviklingen indikerer, at alle led i byggesektoren har konkurrencedygtige ydelser og varer at byde på. Den stigende eksport øger samtidig tilliden til, at sektoren kan imødegå en eventuel afdæmpning på hjemmemarkedet ved at udnytte den ledige kapacitet på eksportmarkedet

Byggeriets internationalisering har hidtil været mest synlig ved den massive import af udenlandsk arbejdskraft, som

har gjort det muligt for byggeriet at efterkomme den store indenlandske efterspørgsel uden alarmerende løninflation.

Men internationaliseringen går i høj grad også den anden vej. Midt i travlheden på hjemmemarkedet er stort set alle led i byggeriets såkaldte værdikæde - arkitekter, ingeniører, materialeproducenter og udførende entrepre-nører og håndværkere - i tiltagende grad i gang med at afprøve muligheder og udfordringer på eksportmarkederne. Og både materialeproducenter, entreprenører og rådgivere kan alle melde om to-cifrede vækstrater på samhandlen med udlandet.

Dansk byggeri erobrer verdenKommentar af Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Byggeri

Meget tyder på, at de forskellige parter i bygge- og anlægs-sektoren har taget fat på globaliseringens udfordringer.

Eksport af tjenesteydelser som rådgivning, proces- og byggestyring samt andre former for know-how er i markant vækst.

Det er et positivt signal, som viser, at byggesektoren forstår nødvendigheden af internationalisering og ikke luk-ker øjnene for nye udfordringer og muligheder. Det gælder på det vigtige hjemmemarked, men så sandelig også på eksportmarkederne.

De eksporterende aktører i byggesektoren har i de sene-ste år selvsagt fået hjælp af en gunstig konjunkturudvikling i en stor del af verdensøkonomien. Det skal ikke mindske anerkendelsen af, at branchen i en travl tid formår at skabe omsætning på fjerne markeder.

Uden for havelågenI de kommende år vil en lang række økonomier formentlig vokse i et hurtigere tempo end dansk økonomi vil gøre. Det gælder ikke mindst perlerækken af udviklingsøkonomier, der står over for et massivt boom af bygningsinvesteringer i de kommende år. De findes lige uden for havelågen i Østeuropa, men også i Asien, Mellemøsten og Sydamerika.

Og vi har noget at byde på. Det viser udviklingen i vores udlandsaktiviteter, og det gælder såvel ydelser som varer,

hvad enten de tilbydes sammen eller hver for sig. Vi har, som andre dele af dansk erhvervsliv, en efterspurgt vare.

Nu gælder det så om at komme videre med at erobre verden. Processen skal nødvendigvis fortsætte i samme takt som de seneste år, da globaliseringen kun lige er begyndt.

Hvis den danske byggesektor skal klare sig på frem-tidens marked, handler det ikke bare kun om, at dan-ske virksomheder skal ud i verden og vise sin kunnen. Konkurrencen på vort hjemmemarked vil på samme måde tiltage. Udenlandske aktører vil komme til Danmark med deres produkter, og for at være forberedt på denne udvik-ling, kan det være en fordel at være til stede på de uden-landske markeder.

Et retvisende billedeDet vil samtidig sømme sig, hvis byggesektoren får den kredit som eksporterende erhverv, som den retfærdigvis for-tjener. Det må sikres, at officielle statistikker viser et korrekt billede af udviklingen i byggesektorens eksport, end det er tilfældet i dag. En meget stor del af byggeriets eksport af tjenesteydelser fremgår af forskellige årsager ikke af vores officielle udenrigshandelstal fra Danmarks Statistik, men er gemt væk på uidentificerbare konti. Det er naturligvis uac-ceptabelt for branchen - ikke mindst for de virksomheder, der arbejder aktivt på udenlandske markeder.

DANSK BYGGERI MENER

�



DANSk EkSpORTUDvIkLING I 2005 & 2006, DANSk EkSpORT I ALT OG BYGGESEkTOREN, mIA. kRONER.

Mia. kroner 2005 2006 % vækst

DK vareeksport i alt 501,6 5��,9 8,7%

DK Tjenesteydelser i alt 1 �5�,9 �98,� 17,0%

DK varer og tjen. ydl. i alt 756,5 8��,1 11,5%

Byggevarer ��,0 �7,6 17,�%

Byggeydelser � 6,�6 9,8� 5�,6%

Byggeeksport varer+tj. �8,� �7,� ��,5%

Tænker langsigtetPå materialesiden er byggeeksporten siden 2000 steget med 35%, mens entreprenørvirksomheder på et højaktivt hjem-memarked har formået at øge eksporten med eksplosive 40% fra 2005 til 2006. Arkitekter og ingeniører melder om vækstrater i omegnen af de 20%, og den positive udvikling sender et signal om en sektor, som ikke bare tænker lang-sigtet, men som også formår at levere varer og ydelser til konkurrencedygtige priser på det globale marked. Hermed afbøder byggesektoren formodentlig efterdønningerne i det tilfælde, at opsvinget herhjemme begynder at klinge af, da udenlandske aktiviteter i så fald kan gøre fyldest for en noget tyndere ordrebog på hjemmemarkedet.

Bekymrede minerParadoksalt nok sker denne udvikling samtidig med, at eksperter er bekymrede over, at erhvervslivet generelt ikke er i stand til at udnytte den seneste tids gode økonomiske konjunkturer i den globale økonomi tilstrækkeligt.

I feltet af bekymrede eksperter findes blandt andre chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank, som beskriver situationen for den danske eksportsektor på denne måde: - Det synes en anelse besynderligt, at den danske eksport-sektor ikke i større omfang drager nytte af de høje vækstra-ter i verdensøkonomien og ikke mindst de bedre vækstrater hos vores største handelspartnere, som for eksempel i Tyskland og Sverige.

Pres på økonomienHan peger som en af forklaringerne på det store kapaci-tetspres i dansk økonomi, hvor mangel på arbejdskraft og pres på maskinapparatet gør, at eksportvirksomhederne ikke kan opfylde en stigende efterspørgsel fra udlandet.

- I så fald vil eksporten formentlig tiltage igen, når presset fra den indenlandske efterspørgsel på et tidspunkt aftager markant. Til gengæld skal man ikke udelukke en anden og mere alvorlig forklaring på den træge eksport-udvikling, nemlig at den højere lønvækst i Danmark og en stærk dansk krone gør de danske varer for dyre. Dermed rammes eksporten af tabt konkurrenceevne, som på sigt vil gøre situationen mere alvorlig for dansk økonomi, påpeger Steen Bocian.

Høj aktivitet ingen hæmskoDet er præcis på disse områder vanskeligt at pege fingre ad byggesektoren, hvor statistikker og opgørelser fra byggeriets parter over en bred kam klart bekræfter, at udlandsaktiviteterne og eksporten drøner der ud af. Byggesektoren formår tilsyneladende at udnytte de gun-stige konjunkturer i verdensøkonomien til at etablere sig i udlandet. Og det sker vel at mærke samtidig med, at bygge- og anlægsakti-viteten herhjemme sætter rekord det ene år efter det andet – uden at det tilsyneladende er nogen hæmsko for virksomhedernes udenlandske engagement.

FAKtA oM DANSK EKSpoRt:▼

■ Fra 2005 til 2006 steg den samlede danske eksport med

omkring 11%. 2007 tegner dog skuffende for dansk eksport.

Danske Banks prognose fra august 2007 spår en ca. halveret

eksportvækst på 5,3% i år og marginalt lavere næste år.

to-cifrede vækstrater

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, statistiske branchebeskrivelser fra FRI og Danske ARK

Note 1: DK Tjenesteydelser i alt er baseret på Danmarks Statistiks 2005-opgørelse og fremskrevet skønsmæssigt med 17 %

Note 2: Byggesektorens eksport af tjenesteydelser opgjort skønsmæssigt efter statistik fra Dansk Byggeri, FRI og Danske Ark

5barometer ■ 7/2007


Den samlede danske byggeeksport var i 2006 på knap 48 mia. kroner i løbende priser*. Det svarer til lidt over 5% af Danmarks samlede eksport til udlandet. Det er en stigning på mere end 40% siden 2000. I byggesektoren dominerer byggematerialer fortsat eksporttallene, men æstetik, teknik og know-how er kommet godt efter - og her er ikke mindst fjernmarkeder i fremgang.

I byggeriet taler man om rådgivere og udførende. Rådgiverne er arkitekter og ingeniører, som er ansvarlige for byggeprojek-ternes formgivning, arkitektur, statik og tekniske konstruktion, mens de udførende er entreprenører og håndværkere, som er ansvarlige for den praktiske gennemførelse (udførelse) af byg-geprojekterne. Hertil kommer materialerne, som anvendes til byggerierne. Værdien af byggeriets eksport består således af værdien af rådgivernes og de udførendes ydelser og værdien af de eksporterede byggevarer.

Byggeriets superligaDen danske byggeeksport er domineret af store og små materialeproducenter, hvoraf Rockwool, Velux, Danfoss og Grundfoss er blandt de største og alle med mange års erfa-ringer på eksportmarkederne. Disse og andre medlemmer af materialeproducenterne superliga vil fortsat længe holde skansen som den del af byggeriet, som står for den største del af byggeeksporten.

Siden år 2000 er eksporten målt i kroner vokset med 35% fra knap 27 mia. kroner til knap 38 mia. kroner sidste år. Alene fra 2005 til 2006 voksede værdien af eksporten med bygge-varer med hele 19% fra 32 mia. kroner til 38 mia. kroner. Det svarer til knap 7% af den samlede danske vareeksport. Det er dog en betydelig fremgang, og fortsætter den positive udvik-ling, er der udsigt til, at byggeeksporten efterhånden vil få en ganske betydelig vægt som valutaindtjener.

- Der har de senere år været god efterspørgsel efter danske byggematerialer. Det kan blandt andet tilskrives den gunstige økonomiske udvikling på mange af vores etablerede eks-portmarkeder som f.eks. Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge. Men der er også vækst at spore på en række nye mar-keder i Asien og Østeuropa, konstaterer branchedirektør Anne Windfeldt Trolle fra ByggematerialeBranchen.

Anne Windfeldt Trolle peger endvidere på, at fremgangen bunder i gennemarbejdede strategiplaner og hårdt arbejde med at markedsfører kvaliteten og designet, som blandt andet er styrken hos mange danske byggematerialeproducenter.

- Fremgangen kommer endda i en periode, hvor den dan-ske krone er blevet styrket og lønvæksten har været lidt højere

herhjemme end hos mange af vores samhandelspartnere. Succesen bygger blandt andet på nicheproduktion, samt funktionalitet og kvalitet i produkterne.

Tyskland nr. 1For byggematerialeindustriens vedkommende noteres frem-gangen i eksporten som nævnt på hele paletten af verdens-dele, hvorunder særligt Polen er blevet en af de store afta-gere med hele 7,1 % af den danske eksport. Både de historisk set største nære markeder og EU-lande. Af landene uden for EU imponerer især afsætningen til Norge, der både i 2005 og 2006 er vokset med over 20%. Norge aftager nu 5% af den danske byggematerialeeksport.

Det største eksportmarked er dog fortsat Tyskland, der aftager 17% af de byggevarer, som Danmark sender ud af landet. Det svarer i kroner til en årlig eksport på 8,4 mia. kroner. Alene fra 2005 til 2006 steg byggematerialeeksporten til Tyskland med 15%, og branchen nyder således godt af den sydlige nabos genvundne økonomiske styrke.

Det går også godt for byggeriet i Sverige. I 2006 steg byggematerialeeksporten til Sverige til 4,8 mia. kroner mod 4,0 mia. kroner i 2005. Det er en vækst på 19% i løbende priser. På den danske ambassade i Stockholm sidder sektorekspert bygge og anlæg Jess Møller Knudsen fra det danske ekspor-tråd og glæder sig over den svenske interesse for danske byggematerialer.

- Vi har set, at interessen fra danske virksomheder i byg-gesektoren i de senere år har været stigende. Det er især

pOpULæRE DANSkE BYGGEmATERIALER DOmINERER BYGGEEkSpORTEN

*Note: Opgørelsen er Dansk Byggeris skøn på baggrund af den registrerede vareeksport af byggematerialer hos DST, indrapportering af udlandsaktiviteter fra de udførende medlemmer i Dansk

Byggeris Eksportsektion, Tal fra FRI’s statistiske Branchebeskrivelse 2006 og notat fra DANSKE ARK om udlandsaktiviteter juni 2007.

0

1.000

3.000

2.000

4.000

5.000

6.000

8.000

7.000

9.000

20062005

Tyskland Sverige Storbritannien Norge

EKSPORT AF BYGGEVARER (MIO. KR.)

Kilde: Danmarks Statistik

6



byggematerialeproducenter, der henvender sig med ønsker om informationer om det svenske marked og eventuelle samarbejdspartnere, men også de øvrige parter i byggebran-chen begynder nu at dukke op. I dag er der fem arkitektvirk-somheder med repræsentation her i Stockholm mod kun en enkelt for et par år siden. Det hjælper så også, at den sven-ske økonomi er inde i en ganske stærk udvikling med høje vækstrater, så de danske aktører er kommet ind i et voksende marked, pointerer Jess Møller Knudsen.

Udførende know-how Den største overraskelse i forhold til de positive eksporttal er nok den succes, som mange udførende entreprenør- og byggevirksomheder oplever. Alene medlemmerne af Dansk Byggeris eksportsektion omsatte i 2006 tilsammen for over 7 mia. kroner - en stigning på over 40% i forhold til året før.

De udførende bygge- og anlægsvirksomheder stiller sig altså ingenlunde tilfreds med den ellers meget stærke aktivi-tet på hjemmemarkedet de senere år.

Med afsæt i Dansk Byggeris eksportsektion, som blandt andet omfatter de større danske entreprenørvirksomheder, genererer EU-landene halvdelen eller ca. 3,8 mia. kroner af de udførendes eksport. Men de udførende entreprenø-rer kommer også vidt omkring i verden for at sælge dansk ekspertise og know-how på bygge- og anlægsområdet. I

for eksempel Central- og Sydamerika er værdien af udført arbejde vokset med 118% fra 2005 til 2006 og udgør nu knap 900 mio. kroner. Procentuelt slår stigningen i omsætningen i Nordamerika alt med en stigning på over 250%, men det skal her retfærdigvis nævnes, at omsætningen her komme fra et lavt niveau på 11 mio. kroner i 2005. Med undtagelserne Australien og Afrika går omsætningen frem i alle verdens-dele.

Langsigtede strategierFormanden for Dansk Byggeris eksportsektion, direktør i Aarsleff A/S, Ebbe M. Iversen, er ikke forundret over udvik-lingen, men måske en smule mere overrasket over styrken af medlemmernes engagement i udlandet.

- Vi har medlemmer i sektionen, der er gået virkelig seri-øst til opgaven og med langsigtede strategier. Dette arbejde bærer frugt nu, men den kraftige stigning sidste år skal selv-sagt også ses i lyset af de gode globale konjunkturer i disse år, konstaterer Ebbe M. Iversen.Kvartalsstatistik fra Dansk Byggeri peger på, at de udførende virksomheder i indeværende år vil sætte ny rekord i udlands-aktiviteterne, idet værdien af underskrevne nye udlandskon-trakter i 2006 næsten nåede 11 mia. kroner. Det er kontrakter på arbejder, der fortrinsvis er blevet og bliver iværksat i år og i de kommende år.

væRDIEN AF UDFøRT ARBEjDE, mIO. kR. ENTREpRENøR- OG BYGGEvIRkSOmhED

Land(e) 2005 2006 ændring 2005 til 2006

Nordamerika (USA & Canada) 11 �1 �7�%

Mellemøsten �5 7� 6�%

Asien 1�6 �66 8�%

Afrika (minus Mellemøsten) �8� �5� -8%

Central & Sydamerika �07 890 119%

Europa, ikke EU-lande 1.50� 1.515 1%

Europa, EU-lande �.��8 �.870 59%

I alt 4.922 7.007 42%

Kilde: Dansk Byggeri, Eksportsektionen

væRDIEN AF NYE UDLANDSkONTRAkTER (INDGåET I kALENDERåRET), mIO. kRONER

Land(e) 2005 2006 ændring 2005 til 2006

Nordamerika (USA & Canada) 16 58 �6�%

Mellemøsten �5 80 78%

Asien 578 5�9 -8%

Afrika (minus Mellemøsten) �89 91 -77%

Central & Sydamerika 1.00� �.11� 111%

Europa, ikke EU-lande 1.��1 1.855 5�%

Europa, EU-lande �.68� 6.10� 1�8%

I alt 5.935 10.829 82%

byggematerialer dominerer

Kilde: Dansk Byggeri, Eksportsektionen



Fjernmarkeder i fremdrift På rådgiversiden tegnes den internationale profil af ingeniører og arkitekter. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) offentliggjorde i august 2007 publikatio-nen ”Branchebeskrivelse for 2006”, hvoraf det fremgår, at eksportmarkederne siden 2004 er blevet en stadig vigtigere del af hele ingeniørbranchens levegrundlag. Siden 2003 er eksportomsætningen for medlemmerne i FRI stille og roligt vokset fra omkring 1,2 mia. kroner til 1,8 mia. kroner i 2006. Det svarer til godt 22% ud af medlemmernes samlede omsætning på 8,4 mia. kroner sidste år. Hertil skal lægges omsætningen i udenlandske datterselskaber. I 2007 forven-ter FRI, at eksportomsætningen vil vokse til godt 2,1 mia. kroner.

For de rådgivende ingeniørers vedkommende ligger en tredjedel af eksporten i EU-landene (32%), men eksport-markederne i Asien (16%) og - ikke mindst - Mellemøsten (20%) får stadig større vægt.

Det kan måske undre, at eksportmarkedet i Mellemøsten vokser sig stadig større på trods af blandt andet en såkaldt Muhammedkrise.

Fokus bliver fastholdt- Succesen viser bare, at de danske ingeniørvirksom-heder virkelig har fat i beslutningstagerne, når der skal bygges havne, lufthavne og energianlæg, og markedet i Mellemøsten er i dag drevet af et sandt investeringsboom, forklarer markedschef Henrik Garver fra FRI, som venter, at ingeniørernes interesse for de udenlandske markeder vil vokse markant i takt med globaliseringen.

Henrik Garver mener, at de gunstige globale konjunktu-rer hjælper rådgiversidens eksport på vej i øjeblikket, men at fokus på de internationale markeder vil bestå uanset konjunkturudviklingen.

- Styrken ved rådgivernes stigende fokus på de interna-tionale markeder er, at det skaber et stabilt omsætnings-grundlag, der vil kunne bevares uanset konjunkturudviklin-gen på det hjemlige marked. Danmark besidder eksempelvis stærk ekspertise på byggeri af lufthavne, broer og offshore-investeringer, og der vil fortsat være behov for investeringer og rådgivning på disse felter, selvom det samlede marked svinger op og ned.

Succes drypperBlandt arkitekterne er stemningen i top i forhold til verdens-markedet. Hver tiende ansatte arkitekt er i dag beskæftiget med projekter i udlandet, og det handler over en bred vifte om at tegne, designe og rådgive på ofte ganske ambitiøse byggeprojekter.

- Der er en stærkt stigende international efterspørgsel, og det er ikke alene godt for arkitektbranchen, at deres udlandsaktiviteter vokser. Mere dansk design i verden affø-der nemlig en efterspørgsel efter danske varer. Det vil sige, at når danske arkitekter tegner og får solgt et projekt, affø-der det ikke sjældent en tillægsordre på dansk designede

møbler, byggematerialer og diverse rådgiverydelser, siger international konsulent i DANSKE ARK, Peter Theibel.

I publikationen ”International omsætning 2007” fra DANSKE ARK konstateres det, at over 10% af interesseorga-nisationens ca. 700 medlemsvirksomheder havde honorar-omsætning i udlandet i 2006. Samlet set androg den uden-landske honoraromsætning ca. 330 mio. kroner. Det er en markant vækst, som omregnet til medarbejdere betyder, at ca. 10% af de ansatte i Danske Arks medlemsvirksomheder er beskæftiget med udenlandske opgaver.

Halvdelen af omsætningenSom det gør sig gældende for de udførende entreprenører og ingeniørerne, er det især de største arkitektvirksomhe-der, der satser på det udenlandske marked. For de største arkitektvirksomheder med en honoraromsætning på over 20 mio. kroner, udgjorde den internationale omsætning knap 18% af den samlede omsætning. Flere af de største arki-tektvirksomheder har helt op mod 50% af deres omsætning placeret i udlandet, enkelte helt op til 70%.

- Det er vores klare opfattelse, at medlemsvirksomhe-derne de senere år har gearet markant op på deres udlands-aktiviteter, siger Peter Theibel, der skønner, at medlems-virksomhederne i 2005 havde en eksport og omsætning i udenlandske datterselskaber på ca. 255 mio. kroner. Der er med andre ord tale om en skønnet vækst på op til 40% fra 2005 til 2006.

International profil- Først og fremmest har udviklingen i store dele af verdens-økonomien konjunkturmæssigt været på et gunstigt niveau, som skaber behov for bygningsinvesteringer globalt. For det andet har vi de senere år set en meget international profil hos mange af de unge nye aktører i arkitektbranchen. De er med andre ord globalt indstillet og har det i princippet lige godt, om de bor i Toronto eller i Danmark. De bor dér, hvor de interessante og indtjeningsgivne opgaver er. Flere af de nye kreative virksomheder inden for arkitektbranchen er allerede fra start ”Born Global”. Det vil sige, at de næsten fra start har hele verdenen som arbejdsplads og kan - med de teknologiske værktøjer, man råder over i dag - samarbejde og gennemføre projekter ”worldwide”.

Peter Theibel fremhæver, at udviklingen på IT-siden har betydet, at det som arkitektfirma er blevet langt lettere at have en global markedstilgang. Skitser, kommunikation og tegningsmateriale kan sendes over alt i verden på få sekunder, så afstande er ikke længere det samme problem, slutter han.


Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometerher findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser.

Barometer ■ Erhvervspolitisk analysebrev ■ Ansvarshavende: Anders Hundahl ■ Redaktør: Mogens Hjelm

Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund

Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup

Udgivet af Dansk Byggeri ■ Postboks 2125, 1015 København K ■ Tlf. 72 16 00 00 ■ e-mail: [email protected]

Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS - KRO ■ Tryk: Kailow Graphic A/S ■ Oplag: 1.500 ■ ISSN 1901-6328 ■ ISSN (online) 1901-6336

barometer online

Hvorfor er det fem gange dyrere at få en byggetilladelse til parcelhuset i Rudersdal kommune end i Brønderslev? Hvad mener forbrugerne om deres håndværker? Hvorfor står en gruppe håndværkere – trods rekordlav ledighed – stadig stille i arbejdsløshedskøen? Hvad mener danskerne om de lokale idrætsanlæg?

På www.danskbyggeri.dk/barometer finder du alle de tidligere artikler og numre af analysebrevet Barometer.

Du finder også undersøgelserne, dokumentationen og tal-lene, der ligger til grund for artiklerne i analysebrevet Barometer. Her kan du selv finde flere spørgsmål og svar, end der er plads til at besvare i den trykte udgave af ana-lysebrevet.

På www.danskbyggeri.dk/barometer kan du selv grave flere svar frem.

GRAv SvARENE FREm på BAROmETER ONLINE




Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere

e-IndkomstDen 1. januar 2008 skal dansk erhvervsliv virkeliggøre et nyt offentligt elektronisk initiativ.

eIndkomst er det nye indberetningsflagskib, som bliver pligtigt for alle, men også nyt for de fleste virksomheder. I første omgang vil det føre til øgede administrative byrder, men Skatteministeriet lover, at øgede administrative byrder på sigt vil blive neutraliseret.

Med eIndkomst forsvinder arbejdsgivernes pligt til lønin-deholdelse ved offentlig gæld.

2 Læs mere side 5

GulplAdebIlerArbejdsgiverne river sig i håret over de komplicerede regler for gulpladebiler. SKAT har udsendt informationsmateriale, men det indeholder ifølge eksperter tvivlsomme regelfor-tolkninger.

Skatteministeren erkender, at der er problemer og har nedsat et internt embedsmandsudvalg, som skal vurdere, om der er behov for ændringer.

Imens spildes der dyrebare arbejdstimer på gader og veje i bestræbelserne på at overholde reglerne.

2 Læs mere side 10

Akut mangel på arbejdskraft er hovedårsagen til, at danske bygge- og anlægsvirksomheder vælger at ansætte uden-landske medarbejdere. Men mange arbejdsgivere vil gerne beholde de tyske, polske og baltiske medarbejdere – også hvis konjunkturerne vender, og de må afskedige ansatte. Udfordringen er derfor at fastholde de udenlandske med-arbejdere

Omkring 17.000 østeuropæiske medarbejdere arbejder netop nu på de danske byggepladser – enten som ansatte i danske virksomheder, som vikarer, som udstationerede medarbej-dere fra østeuropæiske virksomheder eller som selvstændige erhvervsdrivende.

Det skønner Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, FAOS, i forskningsnotatet ”Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen”. Hertil kommer et større antal medarbej-dere fra de oprindelige EU-lande, ikke mindst Tyskland.

Udlændinge i byggeriet er altså blevet et almindeligt fænomen og knap halvdelen, ca. 47 %, af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, har haft udenlandsk rekrutteret arbejdskraft i 2007. Det er en lille stigning i forhold til 2006, hvor 36 % af virksomhederne havde udenlandske medar-bejdere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført for Barometer.

2 Fortsætter side 2

�



udenlandske medarbejdere

arbejdstid og faggrænser er nogle af de fordele, som bliver fremhævet i FAOS’ undersøgelse.

- I første omgang har det alene været et spørgsmål om at skaffe kvalificeret og ledig arbejdskraft. Men mange arbejdsgivere har efterfølgende fundet ud af, at de øst-europæiske medarbejdere er dygtige og arbejdsomme. De arbejder som regel gerne mange timer og er mere autori-tetstro og motiverede, fordi de er interesserede i at få mest muligt ud af deres ophold, forklarer Jens Arnholtz Hansen, der er forskningsassistent ved FAOS.

Kilde: FAOS Forskningsnotat 083

Den altovervejende ulempe ved at bruge udenlandske medarbejdere er de sproglige barrierer. Gennemgående – 84 % af respondenterne i FAOS’ undersøgelse – mener virksomhederne, at der er problemer med at kommunikere. En undersøgelse i Barometer 6/2007 bekræfter denne kon-klusion og viser samtidig, at papirarbejdet ved ansættelsen er en anden af de helt store udfordringer ved at benytte udenlandsk arbejdskraft.

Noget tyder dog på, at fordelene på sigt opvejer ulem-perne ved at have udenlandske ansatte. I al fald har 62 % af de virksomheder, der har eller har haft udenlandske ansatte i 2007, også benyttet udenlandsk arbejdskraft i 2006, viser Barometers egen undersøgelse.

Beholder de dygtigsteDer har været en tæt sammenhæng mellem antallet af udenlandske medarbejdere og udviklingen i byggekonjunk-turerne. Det vil sige, at antallet af udlændinge er steget i takt med den voksende mangel på arbejdskraft. Men både Barometers og FAOS’ undersøgelser tyder på, at udsving i konjunkturerne bliver mindre afgørende for antallet af udenlandske medarbejdere i de danske bygge- og anlægs-virksomheder fremover.

For virksomhederne spiller medarbejdernes nationalitet en mindre udslagsgivende rolle, og de udenlandske ansatte kan meget vel have en fremtid i virksomheden, hvis/når deres arbejdsgiver bliver nødsaget til at afskedige medar-

Det er først og fremmest den akutte mangel på arbejdskraft, som er årsagen til, at de danske arbejdsgivere vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft. FAOS’ undersøgelse viser, at det er de færreste arbejdsgivere, som ansætter østeuro-pæiske medarbejdere, fordi de er utilfredse med den danske arbejdskraft, eller fordi østeuropæisk arbejdskraft antages at være billigere. Det er helt overvejende den akutte mangel på ledige hænder, der får arbejdsgiverne til at rekruttere med-arbejdere syd og øst for landets grænser.

Kilde: FAOS Forskningsnotat 083

Fordele og ulemperDe østeuropæiske medarbejdere har imidlertid åbnet øjnene hos mange arbejdsgivere for andre kvaliteter ved den udenlandske arbejdskraft end blot deres ledige hæn-der. Loyalitet, arbejdsmoral og fleksibilitet med hensyn til

MOTIVATION FOR AT BENYTTE ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT?

%Akut mangel på arbejdskraft 81

Utilfredshed med den danske arbejdskraft 11Østeuropæisk arbejdskraft er billigere 10

Ønske om at opbygge erfaringer med østeuropæisk arbejdskraft

6

MOTIVATION FOR AT BENYTTE ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT?

%Arbejdskraften er tilgængelig 4�

Villige til at tage opgaverne (f.eks. deleopgaver eller det grove arbejde)

39

Større fleksibilitet med hensyn til arbejdstid 33Større fleksibilitet med hensyn til faggrænser �8Billigere/omkostningsbegrænsninger 17Højere kvalitet i arbejdet/mere grundige 16Specialister inden for området 3Ingen fordele 16

0

10

20

30

40

50%

Udl. arbejdskraftansat i 2006



ANDEL AF VIRKSOMHEDER, SOM BENYTTERUDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Kilde: Dansk Byggeri

Op mod halvdelen af de danske bygge- og anlægsvirksom-heder har taget den udenlandske arbejdskraft til sig, og der er udsigt til at indtaget af arbejdskraft fra udlandet vil fort-sætte i de kommende år


dAnsk byGGerI ■ AnAlysebrev nr. 8 2007

bejdere. I stedet er det stort set alene medarbejdernes kva-lifikationer, der er afgørende for den fortsatte beskæftigelse i en dansk virksomhed.

83 % af de virksomheder, der har ufaglærte medarbejdere ansat, vil således afskedige den mindst kvalificerede, mens 78 % af virksomhederne med faglærte medarbejdere og 95 % af virksomhederne med højtuddannet arbejdskraft ville fravælge den mindst kvalificerede medarbejder.

Pointen er, at det ikke nødvendigvis er de udenlandske medarbejdere, der vil blive afskediget.

- Udtalelserne fra arbejdsgiverne i vores undersøgelse maner det rygte i jorden, at østeuropæerne er dårligere til arbejdet. De er måske oven i købet ofte mere påpasse-lige med materialerne, fordi materialer er relativt dyrere i Østeuropa, forklarer Jens Arnholtz Hansen.

En langsigtet investeringUndersøgelsen fra FAOS bekræfter, at mange virksomheder også fremover vil benytte udenlandske medarbejdere. Hver anden virksomhed tilkendegiver, at de fremover vil benytte østeuropæisk arbejdskraft som en ”fast bestanddel”, mens hver tredje virksomhed vil ty til østeuropæiske medarbej-dere, ”når der er meget at lave”.

- Det er en langsigtet investering, når arbejdsgiverne har brugt ressourcer på at sætte sig ind i reglerne, ordne papirarbejdet og oplære dem til arbejdet. Derfor har de selvsagt en del investeret i at beholde de udenlandske medarbejdere. Samtidig kan de fleste godt se i krystalkug-len, at de gode konjunkturer og manglen på arbejdskraft vil vare ved en del år endnu, vurderer Jens Arnholtz Hansen.

Ikke kommet for at bliveMens arbejdsgiverne gerne vil beholde de udenlandske medarbejdere, er det mere tvivlsomt, om medarbej-derne selv er kommet for at blive. Ifølge forskningsnotatet ”Østaftalen – individuelle østarbejdere. 1. delrapport” fra FAOS lader det ikke til at være tilfældet.

Heri kan man læse følgende: ”Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i 2004. Der er heller ikke noget, der tyder på,

BLANDT DEN UFAgLÆRTE ARBEJDSKRAFT

BLANDT DEN FAgLÆRTE ARBEJDSKRAFT

BLANDT ANSATTE MED VIDEREgåENDE UDDANNELSER

Den danske arbejdskraft �% 3% -Den dyreste 6% 3% �,5%Den mindst kvalificerede 83% 78% 95%Den udenlandske arbejdskraft 9% 16% �,5%Anm.: Besvarelserne omfatter kun virksomheder, som har haft den respektive type arbejdskraft ansat.


I det tilfælde, at din virksomhed i fremtiden bliver tvunget til at skære i antallet af medarbejdere, hvilken arbejdskraft forventer du da at afskedige?

at flere østarbejdere bliver i mere end 12 måneder eller i højere grad tager familien med til Danmark”.

For de virksomheder, der har set rekrutteringen af uden-landske medarbejdere som en investering, vil det umid-delbart synes at være skønne spildte kræfter. Jens Arnholtz Hansen påpeger dog, at de udenlandske medarbejdere ikke nødvendigvis forlader det danske arbejdsmarked, blot fordi de ikke bosætter sig fast i landet. Mange vender således tilbage efter en periode i hjemlandet.

Ikke kun arbejdsgiverne har noget at tabe, hvis den vandrende arbejdskraft ikke søger fast arbejde og ophold i Danmark. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, har den udenlandske arbejdskraft fra de nye EU-lande således bidraget med en vækst på 0,2 procentpoint svarende til 3,4 mia. kr. til den danske økonomi i 2006 (beregninger i rapporten ”Økonomiske Tendenser 2007”).

Regeringens udspilDer er derfor gode grunde til at ofre den udenlandske arbejdskraft mere opmærksomhed end den, som alene handler om at udfylde et akut behov for mere arbejdskraft. Det gik også op for regeringen, som med handlingsplanen ”Danmark – et godt sted at arbejde”, der blev lanceret kort før valget, præsenterede en række initiativer, der skal fastholde og integrere udenlandske arbejdstagere og deres familier i landet.

Såkaldte ”Work-in-Denmark Centre” på de danske ambassader skal fremover lette kontakten mellem uden-landske arbejdstagere og danske virksomheder. Enklere regler for udstedelse af skattekort, kortere sagsbehand-lingstid hos Udlændingeservice og oversættelse af blanket-ter til de relevante sprog skal forenkle administration og papirarbejde ved ansættelse af udenlandske medarbejdere. Endelig skal styrket danskundervisning og familiepakker bidrage til at integrere og fastholde de udenlandske arbej-dere og deres familier i Danmark.

Kampen om arbejdskraftenDer er heri en erkendelse af, at den historisk lave ledig-hed og en svindende arbejdsstyrke også fremover vil skabe

4



Fakta om undersøgelserne:▼

■ Forskningsnotaterne 083 ”Østeuropæiske arbejdere i bygge-

og anlægsbranchen” og 086 ”Østaftalen – individuelle

østarbejdere” kan findes på www.faos.dk.

■ AE-rådets rapport ”Økonomiske tendenser 2007” kan findes

på www.aeraadet.dk.

■ Dansk Byggeris undersøgelse ”Entreprenørernes brug af

udenlandsk rekrutteret arbejdskraft” bygger på svar fra 140

virksomheder, der tilsammen repræsenterer 13% af den sam-

lede lønsum blandt entreprenørvirksomheder med mere end

5 ansatte, som er medlem hos Dansk Byggeri. Undersøgelsen

kan findes på www.danskbyggeri.dk/barometer.

efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft. Men samtidig med, at det danske arbejdsmarked forsøger at udfylde hul-let i arbejdsstyrken med udenlandske medarbejdere, vokser behovet for ledige hænder også i nabolandene.

Det har regeringsoplægget taget højde for og konstaterer i sin plan for international rekruttering: ”De baltiske lande melder om arbejdskraftmangel i flere brancher. Samtidig betyder væksten i Polen, Tyskland og Sverige, at vi i frem-tiden skal konkurrere med disse lande om den samme arbejdskraft”.

Det rejser derfor spørgsmålet, om det danske arbejdsmar-ked kan konkurrere med de øvrige lande om den vandrende arbejdskraft. Ifølge Jens Arnholtz Hansen kan lempelsen af Østaftalen have været startskuddet til en proces, der på sigt gør det mere attraktivt for østarbejderne at søge fast arbejde og ophold i Danmark.

Tegn på opbrud- Men det er en proces, der tager tid. Immigrationsmønstrene viser, at der som regel går flere år, før man er parat til at slå sig ned i et nyt land. Vi kan dog også se tegn på opbrud,

udenlandske medarbejdere

Det er en realitet, at befolkningsudviklingen i mange år fremover vil fastholde presset på det danske arbejdsmarked. Vi bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder, og derfor har vi brug for flere hænder, hvis vi skal fastholde et rigt og vækstdrevet samfund.

Den udfordring kan til en vis grad løses ved at finde arbejdskraften indenlandsk – og her er der fortsat potentiale i 100.000 ledige. Vi kan også bede de, som er i arbejde, om at arbejde flere timer, og også denne vej er farbar – især hvis skatten på arbejdskraft sænkes. Endelig kan vi, som vi er i fuld gang med, fortsætte med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra vores nabolande.

I Dansk Byggeri har vi modarbejdet de barrierer, som blandt andet via Østaftalen har hindret en fri bevægelig arbejdskraft. Bygge- og anlægsvirksomheder har i høj grad været med til at vise vej og skabe forståelse for, at når bygge-aktiviteten er høj, er det afgørende for en sund og balanceret udvikling, at virksomhederne kan klare den stigende efter-spørgsel. Det er sket gennem tilkomst af tysk, polsk og baltisk arbejdskraft. Dannelse af det indre marked for arbejdskraft har vist sig at være den rigtige medicin.

Som det fremgår af Barometers analyse er import af udenlandsk arbejdskraft hverdag for næsten hver anden

bygge- og anlægsvirksomhed. Og den udenlandske arbejds-kraft er blevet så populær, at det ikke nødvendigvis er den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne ønsker at slippe først, hvis konjunkturerne på et tidspunkt kræver reduktion af arbejdsstyrken.

Problemet er bare, at som følge af fortsatte overgangs-bestemmelser i forbindelse med Østaftalen er det meget vanskeligt at lokke dygtige udenlandske bygningsarbejdere herop med familie for at bosætte sig her. Det er sket med flere tyske medarbejdere, men ikke med polakker eller baltere. Det skyldes skattebegunstigelse ved midlertidigt arbejdsophold her i landet, og det kommer vi ikke ud over, før det i 2009 afløses af et integreret indre marked for arbejdskraft ved udfasningen af Østaftalen.

De korte ophold i Danmark er problematiske for virksom-hederne, da det primært er administrativt bøvl i forbindelse med ansættelse og sprogproblemer, der gør det dyrt og van-skeligt at rekruttere ny udenlandsk arbejdskraft.

Dansk snæversyn i forbindelse med indgåelse af Østaftalen har således medført, at de lande der ikke som Danmark er omfattet af overgangsbestemmelser, har fået et stort forspring, som vi bør arbejde for at udligne til gavn for vækst og velfærd.

Svingdørkommentar af adm. direktør Jens klarskov, dansk Byggeri

dansk BYggerI mener

idet nogle østarbejdere fra bl.a. Norge og Irland er begyndt at søge mod Danmark. Tidligere er Danmark måske blevet opfattet som indvandrerfjendsk. Men det er begyndt at rygtes blandt polakkerne, at Danmark har et godt arbejdsmarked, en god løn og en afslappet facon, slutter Arnholtz Hansen.



Den 1. januar 2008 skal dansk erhvervsliv virkeliggøre et nyt offentligt elektronisk initiativ. eIndkomst er det nye indbe-retningsflagskib, som bliver pligtigt for alle, men også nyt for de fleste virksomheder. Øgede administrative byrder vil på sigt blive neutraliseret, lover skatteministeren og SKAT

Det har ganske vist været muligt at indberette til eIndkomst i en rum tid, men systemet har ikke ligefrem virket som en magnet på virksomhederne. Virkeligheden er derfor, at under 10.000 virksomheder i dag gør brug af muligheden for elek-tronisk indberetning af indkomstforhold for de ansatte. Det bliver derfor en brat opvågnen for mange virksomheder den 1. januar, hvor det bliver pligtigt for alle virksomheder at benytte eIndkomst.

Sporene skræmmerI erhvervslivets organisationer er man godt klar over, at erhvervslivet er særdeles tøvende over for systemet. Hos Dansk Arbejdsgiverforening frygter man ligefrem en gentagelse af den kaotiske situation fra implementeringen af offentlig e-fakturering og anbefaler derfor at udskyde deadline for ind-beretningspligten til eIndkomst med et år.

- Sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder skyldes manglen-de udvikling og test af systemer. Hvis man presser på for at få indberetninger allerede fra 1. januar 2008, kan det påføre både virksomhederne og SKAT store administrative problemer. Ikke mindst hvis virksomhederne bliver nødt til at trække oplys-ningerne ud og indberette det særskilt til eIndkomst, siger Fini Beilin, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Målet er forenklingIfølge skatteministeren og SKAT er guleroden for virksomhe-derne, at eIndkomst vil reducere virksomhedernes indberet-ning af lønmodtageroplysninger, som A-skat, personnumre osv. til ét system mod tidligere flere forskellige systemer. Hertil kommer, at arbejdet i forbindelse med lønindeholdelse i realiteten vil forsvinde, såfremt virksomhederne vælger at abonnere på elektroniske skattekort – et eSkattekort - hos myndighederne.

Hos skattemyndighederne har man regnet på de admini-strative konsekvenser. Resultatet vil være, at selvom indberet-ningspligten til eIndkomst betyder, at virksomhederne hver måned nu skal til at indberette tolv oplysninger for hver ansat, er effekten målt på administrative byrder neutral.

Slut med lønindeholdelseSKAT fremhæver især lettelserne i forbindelse med løninde-holdelse for det offentlige, hvor der kontinuerligt gennem

året er en gruppe på ca. 20.000 virksomheder, der løbende pålægges at gøre lønindeholdelse over for deres ansatte. De kradser årligt ca. 50 millioner kroner ind blandt de ansatte med restancer til offentlige kasser.

Det berører mange flere virksomheder end de 20.000, da den omfatter varierende virksomheder gennem året - alt efter hvilke skiftende lønmodtagere, der kommer i restance eller skifter job. Det er altså ikke de samme 20.000 virksom-heder, der hænger på byrden, men en større og skiftende gruppe af virksomheder, der bliver berørt.

Myndighedernes formodninger understøttes af Barometers undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om blandt

e INDKOMST LETTER KUN OFFENTLIg ADMINISTRATION

Pjece fra SKAT indvarsler overgang til eIndkomst

6



andet omfanget af lønindeholdelse fra oktober 2007. (Se artiklen side 8). Her melder ca. 80 % af virksomhederne, at de i løbet af de seneste år er blevet mødt af kravet om at gøre lønindeholdelse for det offentlige.

Først yde siden nydeErhvervslivet må dog i første omgang væbne sig med for-ventningens glæde. For selvom alle virksomheder bliver gjort indberetningspligtige og pålægges de administra-tive forpligtigelser fra denne dato, forventer SKAT først at kunne levere lettelserne omkring lønindeholdelse ved udgangen af 2008 - altså muligvis med et helt års for-sinkelse.

Der skal således ydes en ekstra administrativ indsats i virksomhederne med at løbe det nye system i gang, inden ”gevinsten” kan indkasseres. Og det bliver administrative byrder af samme omfang som i dag.

eSkattekortAdspurgt om det rimelige i at pålægge yderligere byrder, før virksomhederne på sigt opnår en administrativ status quo, siger fagchef i SKAT, Richard Hanlov, som er ansvarlig for implementeringen af eIndkomst hos SKAT:- Den nødvendige udskydelse af lønindeholdelsesproce-

duren til tidligst 1. april 2008 er begrundet i en forsinket udvikling af netop denne funktionalitet. Der skal udvikles en række ændringer i eSkattekortet, som tager højde for de nye rutiner, hvor A-skat og indeholdelsesprocent skal splittes op. Yderligere bør det her nævnes, at SKAT først overgår til de nye automatiserede processer, når eInd-komstregistret har den fornødne volumen og kvalitet, så staten ikke får et unødigt provenutab. Der er således al mulig grund til, at virksomhederne skynder sig at komme på systemet, så lettelserne kan implementeres.

Besparelse og effektiviseringRichard Hanlov gør samtidig opmærksom på det store besparelsespotentiale, som han i første omgang vurderer til 230 mio. kr. årligt, hvoraf de 50 mio. kr. udgør effekti-viseringer i den kommunale administration. De sidste 180 mio. kr. forventes sparet ved at opnå mere korrekte udbe-

eIndkomst

Hvad BetYder e Indkomst?▼

Fra den 1. januar 2008 skal arbejdsgivere løbende og mindst

en gang om måneden indberette lønrelaterede oplysninger til

et nyt register – eIndkomst.

Formålet med registeret er:

■ at opnå bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser

■ at kunne genanvende oplysninger

■ at SKAT løbende har adgang til helt aktuelle oplysninger

■ at der opnås en mere effektiv administration (i første

omgang hos de offentlige myndigheder)

■ at skabe et reelt grundlag for regelforenklinger – især på

Beskæftigelsesministeriets område

Som arbejdsgiver opnås her og nu følgende fordele:

■ indberetninger skal kun foretages ét sted

■ antallet af henvendelse fra offentlige myndigheder – f.eks.

om tidligere medarbejderes indkomstforhold - reduceres til

et minimum

■ løbende ændringer af skattekort hos lønmodtageren sker

elektronisk, idet der indføres et obligatorisk e Skattekort

■ forpligtelsen til at foretage lønindeholdelse bortfalder

løbende og senest med udgangen af 2008, idet lønindehol-

delse indarbejdes i medarbejderens almindelige trækprocent

via det nye e Skattekort

admInIstratIve konsekvenser▼

eIndkomst betyder, at eksisterede løbende indberetninger bli-

ver overflødige. I stedet skal der indberettes oplysninger, der

ikke tidligere er indberettet.

Følgende løbende indberetninger bortfalder:

■ den årlige løn- og skatteoplysning (årsoplysningssedlen)

■ den månedlige indberetning af cpr-numre for ansatte

■ den månedlige angivelse af skat

I forbindelse med indførelsen af eIndkomst skal følgende nye

datoer indberettes:

■ tiltrædelse/fratrædelse

■ lønperiodens start/slut

■ skatteperiode

Der skal endvidere indberettes følgende lønrelaterede oplys-

ninger:

■ løntimer

■ bruttoløn

■ SH- og feriefridagsopsparing

■ P-nummer

■ Virksomhedens tilhørsforhold til en barselsudligningsordning

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver allerede nu sikrer

sig, at ens administrative lønsystem vil kunne foretage den

elektroniske indberetning og håndtere de nye eSkattekort

med virkning fra den 1. januar 2008. Større lønsystemer som

Lønservice fra Bygteq IT og DataLøn fra MultiLøn vil kunne

håndtere eIndkomst og eSkattekort fra denne dato. Der vil

blive etableret en manuel løsning, for de virksomheder der

ikke kan foretage elektronisk indberetning og anvende de nye

eSkattekort.



”- Ja, sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi

kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder

skyldes manglende udvikling og test af systemer.”

Vicedirektør Fini Beilin, DA

talinger fra det offentlige, herunder at begrænse mulighe-derne for svindel væsentligt.- Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe under Finansministeriet, som skal perspektivere over yderligere muligheder med eIndkomstregistret. Det er indiskutabelt, at dette vil medføre yderligere besparelser i de kommende år.

Forespurgt om eIndkomst også vil medføre yderligere lettelser af de administrative byrder for erhvervslivet, er Richard Hanlov mere tøvende:

- Med hensyn til yderligere lettelser for erhvervslivet må det bero på førnævnte arbejdsgruppes kreativitet. Personligt ser jeg en række muligheder i fremtiden i forhold til, at data kan anvendes i digitale selvbetjeningsløsninger på tværs af den offentlige sektor og med private aktører som samarbejdspartnere og interessenter.

Simpel implementeringI SKAT deler man ikke erhvervslivets bekymring over en gentagelse af de problemer, som opstod i forbindelse med indførelse af e-fakturering. Richard Hanlov ser eIndkomst som en meget mere simpel implementering.

- Det er rigtigt, at der var indkøringsvanskeligheder med e-fakturering, men der var også tale om andre mere kom-plekse problemstillinger. Indberetningen til eIndkomst er forholdsvis enkel og i øvrigt kendt stof for virksomhederne. Det nye er blot, at det nu skal ske på månedsbasis, samt at der er behov for indberetning af enkelte nye oplysninger. Den store indsats, som ydes netop nu hos de store lønbu-reauer, gør, at vi nok skal komme nogenlunde fra start ved fælles hjælp. Vi vil i SKAT gøre alt, hvad der er muligt for at have et professionelt beredskab, der kan bistå virksomhe-derne med tilkoblingen.

Kan styre begejstringSom den noget magre frivillige tilslutning til eIndkomst fra erhvervslivet antyder, så ligger begejstringen især hos rege-ringen og det offentlige, som med eIndkomst angiveligt har udsigt til besparelser på op til 230 millioner kroner årligt og en bedre styring af udbetalingen af de sociale ydelser, når det nye system er fuldt implementeret. Hos erhvervslivet er stemningen mere behersket.

DA har forhandlet og drøftet regeringens og myndighe-dernes ønske om at implementere eIndkomst.

- I DA er vi positive over for alle tiltag, der kan være med til at effektivisere den offentlige sektor og skærpe kontrollen med overførselsindkomster. Men det havde da været bedre, hvis eIndkomst samtidig havde gjort det nemmere at drive forretning i Danmark. Det bliver der nok næppe tale om. Byrdevurderingen er nærmest neutral, vurderer vicedirektør Fini Beilin, DA.

Sporene skræmmerHan understreger, at alle virksomheder får en opgave med at omstille systemer og arbejdsgange på helt kort sigt - og lønbureauerne har naturligvis haft rigtig travlt med at ændre deres systemer. Når det er på plads, er det især virksomheder med manuel lønbehandling, som vil have problemer, da de skal indberette en række oplysninger for hver enkelt medarbejder hver måned.

Da e-fakturering skulle implementeres, opstod der pro-blemer, fordi systemet og brugerne ikke var klar fra dag ét. Det har påvirket DAs anbefalinger.

- Ja, sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder skyldes manglende udvikling og test af systemer. Hvis man presser på for at få indberetninger allerede fra 1. januar 2008, kan det påføre både virksomhederne og SKAT store administra-tive problemer. Ikke mindst hvis virksomhederne bliver nødt til at trække oplysningerne ud og indberette det sær-skilt til eIndkomst.Fini Beilin foretrækker derfor at gøre eIndkomst indberet-ningspligtig, samtidig med at der gennemføres lettelser omkring lønindeholdelse

- For ellers vil byrderegnskabet jo slet ikke gå op.

Ønsker udsættelseFor virksomhederne nærmer deadline sig med hastige skridt, og udfordringen omkring eIndkomst kommer nærmere. Det gælder ikke mindst de mere end 30.000 virksomheder, der i øjeblikket indberetter deres lønmodtageroplysninger til myndighederne manuelt. For dem bliver eIndkomst en udfordring af de store. Man skal dog ifølge Fini Beilin, huske på, at det også gælder SKAT, hvis de hver måned skal modtage manuelle indberetninger fra 30.000 virksomheder med deres ansattes lønoplysninger.

- Derfor vil en udsættelse med et år være en klog beslutning, slutter Fini Beilin.

8



Det er blevet almindeligt, at arbejdsgiverne pålægges og også påtager sig rollen som inddriver af de ansattes offentlige gæld. Fire ud af fem virksomheder gør det, og de ansatte accepterer det

Når den ansatte ikke har betalt sin biblioteksbøde, kan bib-lioteket få pengene via arbejdsgiverne. I al fald hvis gælden er stor nok. I dag er det nemlig sådan, at gæld på mere end tusind kroner kan opkræves via arbejdsgiverne.Barometer har undersøgt omfanget og holdningen til denne trafik ved at spørge en række byggevirksomheder om deres erfaringer med det offentliges gældsinddrivelse. Resultatet af undersøgelsen viser, at næsten 80 % af de adspurgte virksomheder er blevet bedt om at gøre lønindeholdelse hos deres ansatte for en offentlig kreditor.

Utilfredshed med ordningenUndersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af virksom-hederne ikke finder det rimeligt, at de skal involveres i opkrævning af gæld til det offentlige blandt deres ansatte. Således får lønindeholdelse blandt andre følgende kommen-tarer med på vejen i undersøgelsen:

”Vi synes ikke, det vedkommer os som arbejdsgiver, hvil-ken gæld vores ansatte har - hverken til det offentlige eller det private”

ARBEJDSgIVERE INDKRÆVER I STORT OMFANg DE ANSATTES OFFENTLIgE gÆLD

lønindholdelse

”Det er ikke firmaets pligt at inddrive gæld, som ens ansatte har fået på anden vis, og det er heller ikke rimeligt, at firmaet skal være indblandet i den ansattes forhold til det offentlige”

%

Ja Nej

0

10

20

30

40

50

60

70

80

ER DIN VIRKSOMHED BLEVET BEDT OM AT INDDRIVE GÆLD, SOM JERES ANSATTE HAR TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER (GØRE LØNINDEHOLDELSE)?

%

Ja Nej

0

10

20

30

40

50

60

70

80

ER DIN VIRKSOMHED BLEVET BEDT OM AT INDDRIVE GÆLD, SOM JERES ANSATTE HAR TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER (GØRE LØNINDEHOLDELSE)?


En kommende ny skatteminister har selvfølgelig mulighed for at udskyde eIndkomst. Men foreløbigt arbejder mini-steriet fast besluttet frem mod at igangsætte eIndkomst fra den 1. januar 2008.

I et svar til DA skriver Skatteministeriets departements-chef Peter Loft på vegne af skatteminister Kristian Jensen (V), der blev afskåret fra selv at svare på grund af udskri-velse af folketingsvalg, at ”Skatteministeriet ufortrødent fortsætter med den planlagte implementering af eInd-komst i overensstemmelse med den vedtagne lovgivning”. Dog med den tilføjelse, at køreplanen kan blive ændret, såfremt en ny regering måtte træffe en anden beslutning.

Det vil dog ifølge departementschef Peter Loft være en rigtig dårlig ide, og han begrunder ministeriets indstil-ling til en kommende skatteminister med, at der for det

første har været tilrettelagt en proces, som har givet alle ”endog meget god tid”. For det andet mener han ikke, at en udsættelse vil ændre ved ”det faktum, at det første år efter idriftstagelse af et nyt it-system uvilkårligt vil inde-bære fokus på og test af teknik og datakvalitet”.

Endelig fastholder Skatteministeriet ikrafttrædelsesda-toen den 1. januar med begrundelse i et ”betydeligt effek-tiviseringspotentiale for det offentlige og som samtidig er til gavn for virksomheder og borgere.”

I Skatteministeriet er man fuldt ud klar over, at der kan opstå problemer i forbindelse med implementeringen. Peter Loft oplyser derfor om, ”SKAT har etableret alterna-tive planer, der kan imødegå eventuelle problemer med fuld implementering af eIndkomst fra starten af 2008.”

INgEN UDSKYDELSE AF e INDKOMST

SIDSTE NYT



%

1 - Meget forstående

2 - Forstående

3 - Neutral

4 - Negativt

5 - Meget negativt

HVORDAN REAGEREDE DIN(E) ANSATTE, DA DE BLEV OPMÆRKSOMME PÅ, AT I TILBAGEHOLDTE EN DEL AF DERES LØN FOR AT INDDRIVE GÆLD TIL DET OFFENTLIGE?

0 10 20 30 40 50 60


0

10

20

30

40

50

1 2 53 4

HVAD ER VIRKSOMHEDENS HOLDNING TIL, AT VIRKSOMHEDERNE BLIVER INDRAGET I DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS INDDRIV-ELSE AF GÆLD, SOM DE ANSATTE HAR TIL DET OFFENTLIGE, GENNEM LØNINDEHOLDELSE?

%

Det er helt ok

Det er acceptabelt

Neutral. Det er ikke anderledes end at opkræve a-skat

Vi mener ikke, at de ansattes privat skabte gæld

til det offentlige vedrører os

Det er helt umuligt


■ Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af Dansk Byggeri med mere

end 4 ansatte. Resultaterne bygger på svar fra 100 virksomheder.

■ Undersøgelsen er gennemført elektronisk i perioden 1. - 12. oktober 2007.

BagatelgrænseHertil kommer, en del har erfaringer med, at bagatelgrænsen på tusind kroner ikke altid respekteres. Langt de fleste virksomhe-der, som er blevet bedt om at gøre lønindeholdelse, har aldrig oplevet at skulle tilbageholde løn til betaling af en gæld, som samlet beløb sig til under 1.000 kr. Det angiver 87 %, mens 13 % angiver at have prøvet det.

Blandt de virksomheder, som har måtte tilbageholde løn, hvor den samlede gæld var mindre end 1.000 kr., angiver 9 ud af 10, at det kun er sket én gang. En enkelt virksomhed har oplevet det 2-5 gange.

Ansatte acceptererMere end halvdelen af de virksomheder, som har prøvet at gøre lønindeholdelse, oplever, at de berørte ansatte accepte-rer, at virksomhederne blander sig i deres gældsforhold til det offentlige. Dog har 12 % ikke forståelse herfor, og de har ifølge arbejdsgiverne reageret negativt, da de er blevet bekendt med, at den virksomhed, som de er ansat i, accepterede rollen som inddriver af gæld for det offentlige.

Måske også privat gældHvorvidt ordningen med inddrivelse af offentlig gæld skal udvi-des til også at omfatte incasso for private virksomheder kan meget vel blive virkelighed. Efter flere års pres fra incassobran-chen har justitsministeren sat Retsplejerådet til at vurdere, om private virksomheder skal have lov til at snuppe en del af de dårlige betaleres løn til afvikling af privat gæld.

10



Ingen kan reelt finde ud af at tolke reglerne for gulpladebiler – heller ikke SKAT. Erhvervslivet peger på, at regelsættet er usmidigt og ude af trit med virksomhedernes dagligdag. En opgørelse for byggeriet viser, at det koster over ti mio. spildte arbejdstimer årligt at efterleve reglerne til punkt og prikke. Det er tre gange så mange timer, som bygge- og anlægsvirksom-heder skal bruge pr. år til at opføre den faste forbindelse over Femern Bælt

Rundt på de danske veje kører der ca. 275.000 varebiler på gule plader. De fleste af bilerne kører lovligt. Men der foregår også ulovlig kørsel i gulpladebilerne. Ofte er ejerne ikke klar over, at de kører ulovligt. Reglerne for moms og beskatning af varebiler på gule plader er angiveligt så komplicerede, at en almindelig erhvervsdrivende kan have svært ved at tolke dem.

Forældede reglerDet mener blandt andet revisor Jørgen Frausing, der er leder af Skatteafdelingen i INFO-REVISION. Han har dagligt kontaktmed både ansatte og virksomhedsejere, der beretter omstore problemer med at tolke reglerne på området for gulpla-debiler. Jørgen Frausing forstår virksomhedernes frustration, da reglerne efter hans bedste vurdering er både forældede og uigennemskuelige:

- Problemet med reglerne er, at de tilsyneladende er opfundet bag et skrivebord og slet ikke kan matche den vir-kelighed, virksomhederne skal agere i. De er simpelthen for komplicerede at administrere i praksis.

Kompleksiteten bliver ikke bedre af, at gulpladebilerne er reguleret af både moms- og skattelovgivningen – og at de to regelsæt nærmest modsiger hinanden.

- Momsmæssigt må man ikke køre så meget som én centimeter privat. Men i forhold til skattereglerne må man eksempelvis køre 1.000 km privatkørsel i en specialindrettet værkstedsvogn uden at blive beskattet. Det gør det svært for virksomhederne at gennemskue, hvad de rent faktisk må i den konkrete situation, fortæller Jørgen Frausing.

Fyldt med fejl Ved årsskiftet 2006 undersøgte SKAT erhvervslivets brug af biler på gule plader og virksomhedernes indsigt i reglerne. Undersøgelsen viste, at mange virksomheder ikke havde for-stået regelsættet og i princippet rutinemæssigt brød reglerne på området.

Det fik forståeligt nok SKAT til at varsle en informations-kampagne, som så i dette efterår er blevet fulgt op af en landsdækkende kontrolaktion.

Informationskampagnen i sig selv gav anledning til røre, da flere skatterevisorer gjorde styrelsen opmærksom på, at

gULPLADEREgLER KOSTER 10 MIO. ARBEJDSTIMER

informationsmaterialet var behæftet med fejl. På initiativ af Dansk Byggeri valgte en række erhvervsorganisationer at reagere forud for kontrolaktionerne. I løbet af ganske få uger rejste der sig en gulpladesag, som nu har fået styrelsen og den ansvarlige minister til at se på regelsættet – foreløbigt i et internt bemandet udvalg.

Efterhånden er der i erhvervslivet opstået en forventning, som ikke kun har fokus på, at virksomhederne har problemer med at tolke og dermed overholde de komplicerede regler. Ambitionerne er blevet større, og det lyder nu samstem-mende, at reglerne er skruet sammen på en måde, som gør dem uforenelige med den daglige brug af varebilerne – ikke mindst for medarbejderne i byggebranchen.

Unødig ekstrakørselDe eksisterende skatteregler forhindrer medarbejderne i at tage varebilen med hjem fra sidste kunde om eftermid-dagen, så de kan køre ud til første kunde næste morgen. Selvom det er i virksomhedens tjeneste, opfattes det efter skattereglerne som privat kørsel. Det betyder, at medarbej-derne først skal transportere sig hen til deres arbejdsgiver, før de begiver sig ud til byggepladsen. En byggeplads, der meget vel kan ligge tættere på medarbejderens bopæl end på virk-somhedens domicil. Alt i alt giver det en masse unødvendig ekstrakørsel.

Det er derfor dyrt at efterleve de nuværende regler. En tredjedel af varebilerne på gule plader er registreret med brugere i bygge og anlæg - omkring 86.000 varebiler. De mange varebiler i byggeriet skyldes blandt andet, at virksom-hederne typisk udfører deres arbejde på skiftende arbejds-pladser, hvilket giver behov for at transportere mandskab, materialer og værktøj.

10 mio. arbejdstimerMyndighederne kan ikke give et klart svar på antallet af de forskellige typer af gulpladeregistreringer. (Se Intet overblik over gulpladebilerne). Hvis det derfor anslås, at knap 50 % af varebilerne er indrettet som værkstedsvogne eller der er

gULPLADEBILER I DANMARK Og I BYggERIET

Bestand af varebiler i Danmark �75.�73

Heraf ejet af byggefirmaer 5�.794

Heraf leaset af byggefirmaer �1.473

Heraf anden ejer, men bruger i byggefirmaer 11.934

Heraf totalt varebiler benyttet i byggefirmaer 86.�01

gulpladeregler

Kilde: Danmarks Statistik



betalt moms på dem, og reglerne for privat kørsel derfor er mere lempelig, står man tilbage med lidt mere end 50 % - i alt ca. 46.000 varevogne – som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig kørsel.

I hver af disse varebiler sidder der minimum en person, som i kraft af de omdiskuterede skatteregler kommer til at tilbringe anslået en time ekstra i bilen hver af årets 223 arbejdsdage. Et sådant regnestykke betyder, at gulplade-reglerne kan komme til at koste byggeriet over ti mio. timer i ekstra transporttid. Tid der kunne have været brugt på byggepladsen. Ti mio. arbejdstimer svarer til 6.000 fuldtids-ansatte medarbejdere. På årsbasis er det hele tre gange så mange mandeår, som bygge- og anlægsvirksomhederne skal bruge til at opføre den faste forbindelse over Femern Bælt.

Øget forureningGjort op i timeløn koster tidsspildet byggevirksomhederne 3,6 mia. kr. årligt. Udover virksomhedernes pengepung må også miljøet bøde. Når 46.000 varebiler hver dag kører en ekstra time på gader og veje, betyder det, at medarbej-derne er med til at øge trængslen og forureningen. Ifølge Barometers beregninger vil den ekstra transport fra hjemmet og til arbejdspladsen betyde et øget udslip på 18.000 ton CO2, hvilket svarer til det årlige CO2-forbrug hos ca. 3.000 danskere (se tabel på bagsiden).

Den massive kritik fra erhvervsorganisationerne har da også givet genklang hos politikerne, og efter både pres fra erhvervslivet og politiske partier valgte skatteministeren i oktober forud for valget at nedsætte en intern arbejdsgrup-pe, som skal se nærmere på problemet og undersøge, om der er mulighed for at forenkle reglerne.

I erhvervsorganisationerne havde der været en for-ventning om at komme med i arbejdet. Det blev alligevel modtaget med tilfredshed, at styrelsen og ministeren trods alt lod sig rokke til at revurdere regelsættet. Men for at sikre, at den interne arbejdsgruppe i ministeriet ikke over-ser vigtige elementer, er Dansk Erhverv, HTS, Tekniq, Dansk Smedemesterforening og Dansk Byggeri gået sammen om at lave et analysearbejde, som skal munde ud i en anbe-faling til arbejdsgruppen. Organisationerne vil stille forslag om et regelsæt, som er langt mere enkelt og foreneligt med erhvervslivets hverdag.

Grænser for forenklingFagchef John Fuhrmann fra Skatteministeriet er ansvarlig for arbejdsgruppen, der består af embedsmænd fra ministeriet. Han erkender, at det kan være svært for virksomhederne at finde rundt i reglerne for gulpladebiler, og har inviteret erhvervsorganisationerne til at komme med deres input til gruppens arbejde.

- Det første, vi skal lave, er målrettet informationsmate-riale. Vi vil samle den information, der er i dag og gøre det nemmere for brugerne at orientere sig i reglerne. Dernæst

mIndre moBIlItet▼

En bygningsarbejder, der bor i Ballerup og arbejder på et projekt i indre København, men er ansat i en virk-somhed med domicil i Greve, skal først tage sin private bil eller offentlige transportmidler til domicilet og hente varebilen ved arbejdstids begyndelse. Ved arbejdstids ophør skal han tage varebilen tilbage og stille den ved domicilet og derefter tage sin private bil eller offentlige transportmidler tilbage til sin bopæl.

Det er med andre ord besværligt for en virksomhed uden for hovedstadsområdet at påtage sig projekter i København, medmindre virksomhedens ansatte bor geografisk tæt på virksomhedens domicil.

Og det kan blive svært for virksomheden at tiltrække medarbejdere med bopæl i geografisk afstand fra domicilet, hvilket ellers er udbredt i byggesektoren. I en tid med mangel på arbejdskraft i byggeriet kan det være fatalt for mange virksomheder, hvis medarbejder-nes mobilitet forringes.

Intet overBlIk over gulpladeBIlerne

▼Danmarks Statistik eller andre myndigheder har ingen opgørelse over, hvor mange varebiler der enten moms- eller skattemæssigt er godkendt eller benyttes som spe-cialindrettede køretøjer eller såkaldte værkstedsvogne. Eller hvor mange af varebilerne i bygge- og anlægs-sektoren, der er løftet moms af, og således udelukkende benyttes til erhvervsmæssig kørsel.

Der foreligger ingen formel rutinemæssig proce-dure hos det Centrale Motorkøretøjs Register eller hos de relevante skattemyndigheder for en sådan godken-delse. Ønsker virksomheden en vished for, at køretøjet kan anvende som sådan, skal virksomheden søge om såkaldt bindende forhåndstilsagn hos SKAT.

Det har således ikke hos SKAT eller det Centrale Motorkøretøjs Register været muligt for Barometer at få oplyst antallet af varebiler på gule plader, der kører som specialbiler eller værkstedvogne i bygge og anlægssek-toren – ej heller, hvor mange varevogne, der er betalt moms af. For såvel værkstedsvogne som varebiler på gule plader, der er betalt moms af, er reglerne for pri-vat brug lempeligere. Barometer har skønnet, at knap 50 % af varebilerne er indregistreret til blandet brug eller kører lovligt inden for rammerne af de skatte- og momsmæssige undtagelser i lovgivningen. Således er beregningsgrundlaget, at der i byggeriet er ca. 46.000 varevogne til udelukkende erhvervsmæssig kørsel.


Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometerHer findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser.


Analyseredaktion: Henrik Stig Sørensen, Louise Pihl og Lene Jægerlund

Analyser i dette nummer: Maria Hyldahl, Henrik Stig Sørensen, Thomas Gyldal Petersen og Kasper Hyllested



Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS - KRO ■ Tryk: Kailow Graphic A/S ■ Oplag: 1.500 ■ ISSN 1901-6328 ■ ISSN (online) 1901-6336

gulpladeregler

vil vi gå ind i reglerne og se på, om der kan være tvivl om tolkningen. Hvis der er tvivl, vil udvalget lave anbefalinger for mere klare tolkninger, forklarer John Fuhrmann og lukker desuden også op for muligheden for lovinitiativer:

- Hvis det viser sig, at der er behov for en større fleksibilitet, vil vi til slut lave anbefalinger om at ændre lovgivningen.

I erhvervsorganisationerne har fokus i hele processen dog primært været rettet mod forenkling af det eksisterende regel-sæt, så det kan forstås og administreres. John Fuhrmann udtrykker ikke den store optimisme på dette område:

- Der er grænser for, hvor meget vi kan forenkle – men vi gør det, vi kan.

OMKOSTNINgER FOR BYggERIET VED NUVÆRENDE LOVgIVNINg FOR gULPLADEBILER

Beregningsgrundlag

Antal varebiler berørt af reglerne 46.5�9Antal personer pr. bil 1Arbejdsdage pr. år ��3Ekstra transporttimer pr. dag 1Ekstra km. pr. dag 10CO2-udledning i gram pr. km. 175

Skønnede årlige omkostningerAntal tabte arbejdstimer 10.375.967Antal tabte mandeår 6.000Udgifter i kr. til ekstra transporttid 3.631.588.450Øget CO2 udslip pr. år i ton 18.158

Behov for kraftige forenklingerSamtidig med, at SKAT har erkendt behovet for et eftersyn, har styrelsen næsten simultant – og til erhvervslivets store overraskelse - valgt at skyde en omfattende kontrolaktion i gang. Det vil sige, at SKAT er i gang med at kontrollere, om virksomhederne overtræder det regelsæt, som SKAT selv erkender, der er behov for at få gransket.

Direktør Keld Jensen i Icopal Entreprise a/s har selv en større bilpark på gule plader. Han ærgrer sig over at SKAT ikke venter til de har få styr på deres regelsæt, men er i øvrigt ikke i tvivl om, hvor SKAT burde bruge kræfterne:

- Det er selvfølgelig ikke i orden, at folk tager virksom-hedens gulpladebil over i golfklubben om søndagen. Her må SKAT gerne lægge vejen forbi og kontrollere. Men det er ikke i orden, at myndighederne driver klapjagt på virksom-heder, som forsøger at følge loven, men har svært ved at gennemskue de kringlede regler. Virksomhederne skal ikke straffes for, at myndighederne har skabt nogle regler, SKAT tilsyneladende selv har svært ved at forklare, bemærker Keld Jensen.

Brug for kulegravningHan henviser her til det informationsmateriale, som SKAT tidligere udsendte, og som havde til formål at sikre, at virk-somhederne kendte og var i stand til at følge reglerne, når SKAT startede kontrolaktionen. Men folderen viste sig at være fyldt med fejl og gjorde dermed blot virksomhederne endnu mere usikre på reglerne.

- Vi ved alle, hvor mange kvaler, reglerne for gulpladebi-ler giver hver dag for de mennesker, der skal leve med dem i praksis. Derfor har vi brug for, at de bliver kulegravet og frem for alt kraftigt forenklet, så de også er til at forklare og forstå – selv blandt SKATs egne folk, fastslår Keld Jensen.

Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal over gulpladebiler i bygge- og

anlægssektoren regnet på konsekvensen af, at mange medarbejdere i sektorens varebiler både

ved arbejdstids start og slut skal transportere sig til deres virksomheder. Beregninger vedrørende

CO2-udledning bygger på Miljøstyrelsens gennemsnitstal for en personbil, der kører på benzin.




Kommuner vælger pris frem for Kvalitet

Der er mange penge at spare for kommunerne, hvis de investerer i kvalitetsbyggeri. Det giver nemlig i de følgende år lavere udgifter til vedligeholdelse og energi. Men hver tredje offentlige bygherre har svært ved at få bevilget penge til kvalitetsbyggeri, når besparelserne først viser sig på sigt. Det koster både skatteborgerne og miljøet dyrt

Kommunen skal bygge en ny skole. De ønsker naturligvis at forvalte skatteborgernes penge bedst muligt ved at vælge den billigste løsning. Men skal det være billigst nu og her – eller skal det være billigst set over en årrække?

En ny undersøgelse foretaget af Epinion Capacent for Barometer viser, at knap en tredjedel af de offentlige byg-

herrer, kommuner, regioner og statslige styrelser, ikke tænker langsigtet – totaløkonomisk – når der skal bygges nyt eller renoveres. Det har store omkostninger – både for kommu-nekassen og for miljøet.

Billigt i dag – dyrt i morgenTotaløkonomi handler om at vælge den løsning, som bedst kan betale sig i hele bygningens levetid. Det kan for eksem-pel betyde, at man vælger andre materialer og byggetekniske løsninger, der kan gøre opførelsesomkostningerne højere. Til gengæld kan det give lavere driftsudgifter til energiforbrug, rengøring og vedligeholdelse i årene fremover.

erhvervsskoler i klemme TræfAg holder skindeT på næsen

Helt nøjagtigt 95 % af en årgang skal have en ungdoms-uddannelse. Målet kan blive svært at nå på bygge- og anlægsuddannelserne. Her er der ikke lokaler nok at under-vise i, og lærermangel er nu også blevet et stort problem. En rundspørge til erhvervsskolerne viser, at skolerne tyr til ventelister, elevstop og undervisning i telte for at klare den voksende efterspørgsel. 2 side 5

Trods høj aktivitet og massiv omsætningsfremgang går ind-tjeningen for sektoren samlet set tilbage. Årsagen er stigende omkostninger til materialer, lønninger og underentreprenø-rer. Samlet set har tømrer- og snedkervirksomheder klaret højkonjunkturen bedre end byggebranchen set over én kam. Her blev materialerne også en større post på udgiftssiden, men træfagene undgår røde tal ved at holde lønomkostnin-gerne nede. 2 side 7

Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet

%

�



Regeringen lægger i sin kvalitetsreform op til, at de offentlige bygninger skal have en grundig overhaling. Hvis offentlige bygherrer i den forbindelse vælger at tænke totaløkonomisk, vil det reducere fremtidige udgifter til vedligeholdelse og give mulighed for at opnå målet om energieffektivisering. Den store omvæltning bliver at dreje konkurrencen i bygge-riet væk fra den billigste pris og over på kvalitet.

Ifølge regeringens byggepolitiske handlingsplan fra maj 2007 kan udgifter til vedligehold og energi udgøre 40 % af en bygnings samlede omkostninger over en 30-årig periode. Der er derfor mange penge at spare ved at tænke i totaløkonomi – især hvis der også tænkes i energi.

Alligevel vælger mange kommuner den løsning, som er billigst i dag.

Budgetåret sætter rammenUndersøgelsen for Barometer viser, at hver tredje offentlige byg-herre har lille eller ingen mulighed for at få bevillinger til total-økonomiske løsninger, da besparelserne først viser sig på sigt.

I Bygherreforeningen, der er en interesseorganisation for professionelle danske bygherrer – både offentlige og private – kan man nikke genkendende til problemet.

- Kommunerne har et begrænset budget pr. år. Det kan betyde, at man nogle gange er nødt til at vælge en løsning, som er billigere i opførelsesomkostninger, frem for at den er billigere set over en årrække, siger Henrik Bang, sekretariats-leder i Bygherreforeningen.

Vedligehold er uinteressantMen noget tyder på, at det ikke blot er i afgørelsens time, de totaløkonomiske løsninger støder på modstand. For det

er ikke altid, at politikerne får fremlagt de fordelagtige totaløkonomiske beregninger. Ofte er det hos embedsmæn-dene i den offentlige forvaltning, man træffer beslutningen om, hvilken løsning kommunen skal gå videre med. Flere af respondenterne forklarer i undersøgelsen, at det blandt andet skyldes, at politikerne kun tager overordnede beslut-ninger, mens kompetencerne til at foretage disse vurderinger findes på embedsmandsplan.

Hos knap en tredjedel af de offentlige bygherrer fravælger embedsmændene at fremlægge de totaløkonomiske bereg-ninger for dem, der skal bevillige pengene til byggeprojektet. Embedsmændenes valg og fravalg afspejler ifølge Poul Henrik Due, senior projektleder hos Cowi A/S, politikernes prioriteringer.

- Hvor langt skal man som embedsmand gå med de total-økonomiske beregninger, hvis der alligevel ikke bliver taget hensyn til dem i beslutningsfasen. Kan det overhovedet betale sig at bruge tid på beregninger, der rækker 10-20 år ind i fremtiden, hvis man alligevel har erfaring med, at politikernes prioriteter ligger et helt andet sted, spørger Poul Henrik Due.

Poul Henrik Due har været tovholder på et udviklings-projekt om Facilities Management i kommunerne. Projektets formål er at belyse, hvordan kommunerne får mere for pen-gene. En af konklusionerne er, at arbejdet i kommunerne skal være strategisk forankret hos beslutningstagerne. Og en beslutning om at prioritere totaløkonomi er ikke blandt politikernes foretrukne, mener Poul Henrik Due:

- Det er spændende at bygge nyt, men det langvarige vedligehold ser man ikke inden for den fireårige periode, som politikerne agerer i. Derfor foretrækker de det flotte og spektakulære byggeri, men vælger at se stort på, om bygge-riet er holdbart i længden, har et godt indeklima eller et lavt energiforbrug. Så en totaløkonomisk løsning, der giver store besparelser om 10 år, er ikke så tillokkende.

Bygherrerne savner videnI Bygherreforeningen peger man på en anden årsag til, at de totaløkonomiske løsninger ikke når længere end til skri-vebordet hos knap en tredjedel af de offentlige bygherrer. Bygherrerne mangler ofte et tilstrækkeligt grundlag for at kunne lave de nødvendige beregninger.

- Står du og skal vælge mellem et trægulv og et klinkegulv, har du brug for data på, hvor længe det ene gulv holder frem for det andet. Grundlaget for beslutningen skal være i orden, hvis du skal træffe et kvalificeret valg, siger Henrik Bang.

- Det kræver, at man har en stor viden om for eksempel materialetyperne, deres holdbarhed og energiforbrug. Derfor har bygherrerne behov for oplysning om en lang række tek-nisk-økonomiske data ved byggeriet.

Hvordan er jeres muligHed for at få bevilling til et byggeprojeKt, der er dyrere end andre lignende projeKter i opførelsesomKostninger, men billigere når der tages Hensyn til driftsudgifterne over en årræKKe?

Ingen mulighed Lille Hverken god eller dårlig God Særdeles god Ved ikke Total

8 % �4 % 15 % 47 % 3 % 3 % 100 %

NÅR I FÅR UDARBEJDET TOTALØKONOMISKE BEREGNINGER/VURDERINGER I FORBINDELSE MED ET BYGGEPROJEKT, PRÆSENTERES DE DA FOR DEN EGENTLIGE BESLUTNINGSTAGER I BYGHERREORGANISATIONEN, F.EKS. BESTYRELSEN ELLER POLITIKERNE?

0

20

40

60

80

100

NejJa0

20

40

60

80

100

NejJa

69 %

31 %

58 %

42 %

% %

ER BYGHERRER, EFTER DIN OPFATTELSE, OPMÆRKSOMME NOK PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM BYGNINGERS KVALITET OG DE EFTERFØLGENDE DRIFTSUDGIFTER?

totaløkonomi


dAnsk byggeri ■ AnAlysebrev nr. 9 2007

Denne viden bør ifølge Henrik Bang sikres via Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Hvis Erhvervs- og Byggestyrelsen ønsker at fremme totaløkonomi, skal de også gøre en indsats for at samle erfaringer og forske i området. De skal sikre, at de offentlige bygherrer har den nødvendige viden til at træffe det korrekte valg. Bygherrerne skal have sikkerhed for, at det, de investe-rer ekstra, også giver den nødvendige besparelse.

Best Practice for totaløkonomiUndersøgelsen bekræfter, at der er et behov for viden blandt de offentlige bygherrer. 42 % af respondenterne mener, at bygher-rerne ikke er opmærksomme nok på sammenhængen mellem en bygnings kvalitet og de efterfølgende driftsudgifter.

John Noes Jørgensen, fuldmægtig i Erhvervs- og Byggestyrelsen, erkender problemet. Styrelsen har netop gjort totaløkonomi til et centralt initiativ i regeringens byggepolitiske handlingsplan, og i løbet af det næste halve år vil man iværksætte projekter med det formål at udbrede brugen af totaløkonomi.

- Først og fremmest skal vi have etableret en fælles referen-ceramme, så alle taler samme sprog. For eksempel skal vi være enige om, hvilken beregningsteknik vi benytter. Den 22. januar 2008 har vi inviteret repræsentanter for bygherrerne såvel som entreprenører, materialeproducenter, rådgivere og serviceleverandører til en workshop. Tilsammen skal arbejdet munde ud i en manual for Best Practice i forbindelse med totaløkonomi. Altså helt konkret: Hvad er det, man gør, når man gør det her fornuftigt. Manualen skal være færdig i for-året, fortæller John Noes Jørgensen.

Næste skridt er ifølge John Noes Jørgensen, at de statslige og almene bygherrer starter forsøg med totaløkonomiske byggeprojekter. Forsøgsprojekterne skal bidrage med viden og erfaring, som kan blive bredt ud og i sidste ende give de offentlige bygherrer et skub på vejen til i højere grad at udnytte fordelene ved totaløkonomi.

Er tredje gang lykkens gang? Siden 1998 har det faktisk været obligatorisk at foretage total-økonomiske vurderinger i forbindelse med gennemførelse af almene boligbebyggelser. Kravet blev udvidet til at omfatte det statslige byggeri i 2000. På grund af det kommunale selvstyre, kan man dog ikke gøre det obligatorisk for kommunerne at lave totaløkonomiske beregninger. Her beror det udelukkende på den enkelte kommunes valg. John Noes Jørgensen håber, at Erhvervs- og Byggestyrelsens initiativer kan få kommunerne til i højere grad at vælge denne løsningsmodel.

- Der har ligget totaløkonomiske knive i skuffen i mange år, og de bliver brugt. Men man kan jo altid gøre det bedre. Med de nye storkommuner er der dog kommet øgede for-udsætninger for at benytte værktøjerne. Kommunerne er nu store nok til, at de kan samle byggeri og drift i nogle større, centraliserede ejendomsforvaltningsenheder. Det vil fremme professionaliseringen, og giver totaløkonomien bedre vilkår, slutter John Noes Jørgensen.

BygningsregnskaB▼

Dansk Byggeri har i forbindelse med kvalitetsreformen fore-

slået, at alle offentlige bygherrer, og bygherrer der modtager

offentlig støtte, skal pålægges at revidere og offentliggøre et

årligt bygningsregnskab.

Bygningsregnskabet skal opgøre bygningernes vedlige-

holdelsesefterslæb, energiforbrug, indeklima, funktionalitet/

egnethed til den aktuelle anvendelse m.m. Det skal indeholde

nøgletal, benchmarke bygningerne op mod andre bygninger

og synliggøre de økonomiske konsekvenser af fx udskydelse af

vedligeholdelsesarbejder eller investering i energieffektivise-

ring. Bygningsregnskabet vil blive en vigtig informationskilde

og et nyttigt værktøj for politikere, brugerrepræsentanter og

øvrige interessenter og bidrage til at skabe øget opmærksom-

hed om drift og vedligeholdelse af “velfærdens fysiske ram-

mer” (se Barometer nr. 2/2007).

Om undersøgelsen▼

Analysevirksomheden Epinion Capacent har for Dansk Byggeri

gennemført en undersøgelse af offentlige bygherrers syn på og

erfaringer med totaløkonomi. Formålet er at få kortlagt bar-

rierer og muligheder for, at offentlige bygherrer i stigende grad

lader totaløkonomiske hensyn indgå i byggeri.

Undersøgelsen er gennemført ved telefoninterviews den

2.-9. november 2007. Bygningschefen i de 98 kommuner, 5

regioner og 4 statslige bygherrer (Slots- og Ejendomsstyrelsen,

Universitets- og Bygningsstyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste

og Kriminalforsorgen) er blevet kontaktet, i alt 107 personer.

Der er gennemført et interview med 70 personer, hvilket giver

en svarprocent på 65. Besvarelserne er anonyme.

NÅR I FÅR UDARBEJDET TOTALØKONOMISKE BEREGNINGER/VURDERINGER I FORBINDELSE MED ET BYGGEPROJEKT, PRÆSENTERES DE DA FOR DEN EGENTLIGE BESLUTNINGSTAGER I BYGHERREORGANISATIONEN, F.EKS. BESTYRELSEN ELLER POLITIKERNE?

0

20

40

60

80

100

NejJa0

20

40

60

80

100

NejJa

69 %

31 %

58 %

42 %

% %

ER BYGHERRER, EFTER DIN OPFATTELSE, OPMÆRKSOMME NOK PÅ SAMMENHÆNGEN MELLEM BYGNINGERS KVALITET OG DE EFTERFØLGENDE DRIFTSUDGIFTER?

4



Centralisering Kan fremme totaløKonomi

Når et byggeprojekt løber ind i sparekrav, vælger mere end hver tredje offentlige bygherre jævnligt at give kniven til de totaløkonomiske løsninger. Det kan blandt andet skyldes, at ansvaret for byggeri og drift i mange kommuner er placeret i to forskellige afdelinger

- Det er en udbredt fordom, at byggeri er for specialister, og drift det kan alle finde ud af, fortæller Poul Henrik Due, senior projektleder hos Teknologisk Institut.

Men ifølge Poul Henrik Due er der mange gevinster at hente, hvis de personer, som har ansvaret for nybyggeri i kommunen, kan drage nytte af den store viden, driftsafde-lingerne ligger inde med. For det er ikke ligegyldigt, hvordan man opfører det nye byggeri eller hvilke materialer, man vælger. De rette løsninger kan give lavere driftsudgifter til energiforbrug, rengøring og vedligeholdelse i årene frem-over.

Unødvendig hindring Denne form for helhedstænkning – totaløkonomi - betyder, at man vælger den byggetekniske løsning, som bedst kan betale sig i hele bygningens levetid. (Se artiklen ”Kommuner vælger pris frem for kvalitet”).

Men kommunernes organisering kan være en barriere for totaløkonomi. 40 % af de offentlige bygherrer har en separat afdeling for byggeri og en separat afdeling for ejendomsdrift, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion Capacent for Barometer.

- Ligesom nybyggeri er drift og vedligeholdelse et områ-de, der kræver professionalisme og velovervejede løsninger. Derfor har det stor betydning, at medarbejderne inden for de to områder har mulighed for at udveksle viden og erfaring. Og der er størst mulighed for, at de taler sammen og drager nytte af hinanden, hvis de to områder ligger i samme afde-ling, mener Poul Henrik Due.

”Her kan vi nemt spare”Poul Henrik Due peger desuden på et andet dilemma, når to separate afdelinger har hver deres dagsorden: En afde-ling med fokus på den kortsigtede opgave med at få et flot nybyggeri op at stå, og en afdeling med fokus på det langsig-tede vedligehold. For selvom de langsigtede totaløkonomi-ske perspektiver vitterligt er medregnet i byggeprojektet, er det ofte disse dele som får kniven, hvis der skal spares:

- De medarbejdere, som står for opførelsesdelen, har mere øje for ”her-og-nu”. Drift ligger længere ude i frem-tiden – og ansvaret er desuden placeret et andet sted i organisationen. Så er det nærliggende at tænke: ”Her kan vi nemt spare”.

Erfaringerne bliver bekræftet af undersøgelsen, idet mere end hver tredje offentlige bygherre angiver, at man jævnligt eller ofte sparer på de totaløkonomiske foranstaltninger, når man skal have de økonomiske ender af et byggeprojekt til at nå sammen.

Store kommuner giver nye mulighederStrukturændringer vil formodentlig kunne bidrage til mere totaløkonomiske løsninger inden for det offentlige byggeri. Og noget tyder på, at kommunalreformen vil få en positiv effekt på den interne organisering af drift og vedligeholdelse i kommunerne.

- Hidtil har driftsopgaven i høj grad været håndteret decentralt, så for eksempel børne- og ungeområdet havde ansvaret for deres egne bygninger. Men kommunerne er nu store nok til, at de kan samle byggeri og drift i nogle større, centraliserede ejendomsforvaltningsenheder. Og jeg tror, at vi i den næste årrække vil se mange flere kommuner, som vælger at samle afdelingerne, fordi de kan se administrative fordele i det, vurderer John Noes Jørgensen, fuldmægtig i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Aldrig

Sjældent

Jævnligt

Ofte

Altid

Opdelt i to eller flere separate afdelinger

Samlet i én afdeling

Andet

HVORDAN HAR I ORGANISERET ANSVARET FOR BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT?

57 %

40 %

3 %

HVOR OFTE OPLEVER I, AT BESLUTNINGER OM TOTALØKONOMIFRAFALDES I BESPARELSESRUNDER?

7 %

27 %

48 %

16 %

1 %

Aldrig

Sjældent

Jævnligt

Ofte

Altid

Opdelt i to eller flere separate afdelinger

Samlet i én afdeling

Andet

HVORDAN HAR I ORGANISERET ANSVARET FOR BYGGERI OG EJENDOMSDRIFT?

57 %

40 %

3 %

HVOR OFTE OPLEVER I, AT BESLUTNINGER OM TOTALØKONOMIFRAFALDES I BESPARELSESRUNDER?

7 %

27 %

48 %

16 %

1 %

totaløkonomi



Regeringens kvalitetsreform lægger blandt andet op til, at der skal skabes øget kvalitet i de offentlige bygninger - skoler, sygehuse mm. Samtidig er der hos såvel regerin-gen som oppositionen klare politiske målsætninger om, at vi skal nedbringe energiforbruget af hensyn til klimaet og miljøet. Hvis disse mål skal nås, skal offentlige bygherrer bygge mere totaløkonomisk. De skal ikke kun fokusere på opfø-relsesomkostningerne men også tage højde for driftsud-gifterne i hele bygningens levetid. Det vil formentlig give lidt højere udgifter til materialer og installationer, men til gengæld spare penge på vedligeholdelse og energiforbrug i de efterfølgende mange år. Det er sund fornuft.

Samtidig kan et øget udbud af byggeprojekter med vægt på bygningens totaløkonomi dreje konkurrencen i bygge-

riet væk fra billigste pris og over på kvalitet. Det vil være godt for byggeerhvervet.

Heldigvis er der i dag mange bygherrer, der tænker i totaløkonomiske baner, men der er desværre også mange, som primært går efter billigste pris her og nu uden at tage højde for konsekvenserne for den efterføl-gende drift.

Totaløkonomi er ikke noget nyt. Der har i årenes løb været gjort flere forsøg på at udbrede den totaløkonomiske metode. Nu er totaløkonomi så igen kommet på dagsor-denen som konkret initiativ i regeringens byggepolitiske handlingsplan. Det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at gå denne gang. Det nye er det stigende fokus på vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug. Mon ikke det kan drive udviklingen?

dansk Byggeri mener

totaløKonomi er sund fornuftkommentar af administrerende direktør Jens klarskov

Helt nøjagtigt 95 % af en årgang skal have en ungdoms-uddannelse. Målet kan blive svært at nå på bygge- og anlægsuddannelserne. Her er der ikke lokaler nok at under-vise i og lærermangel er nu også blevet et stort problem. En rundspørge til erhvervsskolerne viser, at skolerne tyr til ventelister, elevstop og undervisning i telte for at klare den voksende efterspørgsel

Både i august 2006 og august 2007 startede der ca. 5.000 unge på grundforløbet på bygge og anlæg. Det er mange og langt flere end for 3-4 år siden. I august sker årets største optag af nye elever, men en del skoler optager elever flere gange om året. Nogen steder lukker man nye elever ind hver 5. uge. På Københavns Tekniske Skoles afdeling i Rødovre startede der eksempelvis 1.191 elever i 2004, mens tallet for-ventes at blive 1.550 elever i 2007. Billedet er det samme over stort set hele landet.

Det lyder alt sammen godt. Men problemet er, at mens politikerne har fokus på at sikre 95 % af en ungdomsårgang

en ungdomsuddannelse, og embedsmændene er optaget af at få udmøntet den nye erhvervsuddannelseslov, så slås man ude på skolerne med helt lavpraktiske problemer som at finde ledig værkstedsplads og kvalificerede undervisere.

Logistisk opgaveBarometer har ringet rundt og talt med 22 ud af de 25 skoler, der udbyder bygge- og anlægsuddannelserne. Den store søgning til især tømrer- og mureruddannelserne betyder, at 13 af de forespurgte skoler mangler plads til de mange nye elever. Der er ganske enkelt ikke plads til alle eleverne i værksteder og teorilokaler.

En ting er de mange grundforløbselever, som - inden de skal ud i virksomhederne og have en læreplads - går på erhvervsskolerne i ca. 20 uger. Hertil kommer, at der er ganske mange lærlinge på hovedforløbet på tømrer- og mureruddannelsen.

Uddannelserne er skruet sådan sammen, at lærlinge med jævne mellemrum er tilbage på skole i perioder af ca. 10 ugers

erHvervssKoler i Klemme

%

�



varighed. I dag er der 7.043 unge i lære som tømrere, mens 2.700 er i lære som murere. Det giver som følge af det usædvanligt store antal elever en større og større logistisk opgave i retning af at få værkstedspladserne til at slå til ude på skolerne.

Nødløsninger og ventelisterFem af de skoler, Barometer har talt med, har tidligere haft pladsproblemer, men har nu taget konsekvensen af, at bygge og anlægsuddannelserne er blevet populære. De har derfor bygget om, købt nye lokaler eller lejet lokaler. Andre – tre skoler ifølge undersøgelsen – har i dette efterår valgt at løse pladsproblemet ved at oprette ventelister.

Og så er der de skoler, som har fundet midlertidige nød-løsninger ved at indrette værksteder i telte. En uddannelses-leder giver udtryk for situationen: ”Lærlingene murer i telte - det er ok, når det er godt vejr og lyse dage. Men det er ikke i orden som generelle undervisningsforhold”.

LærermangelOg pladsmangel er ikke det eneste problem, skolerne slås med. Lærermangel er blevet et mindst lige så stort problem.

- Dygtige lærere er efterspurgte. De kan bruges ude i de travle byggevirksomheder, hvor de kan få en noget højere løn. Dertil kommer, at mange lærere nærmer sig eller står umiddelbart foran pension, fortæller Carsten Eberhard, der er sekretariatschef i Foreningen af Skoleledere.

En af de adspurgte skoler har på grund af lærermangel måt-tet henvise 40 elever til andre skoler, og en anden skole har elever på venteliste – ikke som før nævnt af mangel på plads, men simpelthen fordi, der ikke er tilstrækkelige lærer-kræfter til rådighed.

Seks af de 22 skoler, som rundspørgen omfatter, oplever her og nu decideret lærermangel, og flere af de øvrige skoler er bekymrede for, om de fortsat vil kunne rekruttere kvalifi-cerede undervisere, fordi antallet af ansøgere til ledige job er alarmerende lavt.

Ikke en krone til bygningerI erhvervsskoleforeningerne er der bekymring og utilfreds-hed med de stadig mere problemfyldte og akutte forhold. Foreningen af Skoleledere gør opmærksom på, at proble-merne vil vokse, hvis den nuværende positive trend i retning af bygge- og anlægsområdet fortsætter.

- Bygge og anlæg er særligt presset, fordi disse uddannel-ser stiller store krav til lokaler. Og problemerne vil accelerere, hvis trenden holder. Der er i Finansloven kun afsat penge til at modvirke frafald på uddannelserne for at nå målsætningen om ungdomsuddannelser til 95 % af en ungdomsårgang. Der er således ikke afsat en krone på bygningstaxameteret for at skaffe den nødvendige plads eller penge til at afhjælpe lærer-mangel, fastslår sekretariatschef Carsten Eberhard fra FS.

resultat af telefoninterview i perioden 1.9.2007 til 15.10 2007: bygge og anlæg

skole antal elever * pladsmangel lærersituation

Den Jyske Håndværkerskole 41 Ja OK – Få ansøgninger

Svendborg Tekniske Skole 118 Nej – købt ny skole OK – Pension på vej

EUC Nord 173 Ja OK

Odense Tekniske Skole �53 Nej – har bygget om Mangler lærere - venteliste

Randers Tekniske Skole 149 Nej – har bygget om Mangler lærere

Skive Tekniske Skole 54 Nej – har bygget om OK

EUC Nordvest 59 Ja Mangler lærere

Vejle Tekniske Skole 1�8 Ja – vil bygge ud Mangler lærere

Ålborg Tekniske Skole 351 Ja OK

EUC Sjælland 31� Ja – har ventelister OK

Københavns Tekniske Skole 754 Nej Mangler lærere – venteliste

CEU Herning 19� Nej OK

EUC Nordsjælland �98 Ja – har ventelister OK – Få ansøgninger

Århus Tekniske Skole �15 Ja – har ventelister OK – Få ansøgninger

EUC Midt 83 Nej – har bygget om OK

Vitus Bering 115 Ja OK

Roskilde Tekniske Skole �1� Nej – lejet lokaler OK

Bornholm Tekniske Skole �1 Nej OK

EUC Nordvestsjælland 149 Ja – har brugt telte Mangler lærere

Holstebro Tekniske Skole 108 Ja OK – Få ansøgninger

Selandia ��8 Ja – har brugt telte Mangler lærere

EUC Vest Ja OK – Få ansøgninger

*Antal elever startet på grundforløb august 2007

erhvervsskoler



træfagene Holder sKindet på næsen

Byggesektoren oplevede i 2006 et indtjeningsparadoks. Trods høj aktivitet og massiv omsætningsfremgang går indtjenin-gen for sektoren tilbage. Årsagen er stigende omkostninger til materialer, lønninger og underentreprenører. Samlet set har tømrer- og snedkervirksomheder klaret højkonjunkturen bedre end byggebranchen under et. Her blev materialerne også en større post på udgiftssiden, men træfagene undgår røde tal ved at holde lønomkostningerne nede.

Højkonjunkturen har raset over dansk økonomi, siden opsvin-get startede i 2004. Navnlig stigende indkomster og høje friværdier satte skub i efterspørgslen efter nye boliger, renove-ring og til- og ombygning af den eksisterende boligmasse.

Forudsætningen for at tjene penge var altså til stede, men spørgsmålet er, om byggeriet har spundet guld. Det har Dansk Byggeri analyseret i den årlige Regnskabsanalyse, der bygger på indberetninger af regnskaber fra en stor andel af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder.

Ved smertegrænsenRevisionsselskabet S. A. Christensen & W. Kjærulff bistår Dansk Byggeri i indsamling af data og udarbejdelse af den årlige regnskabsanalyse. Her har statsautoriseret revisor Iver Haugsted følgende vurdering af udviklingen i byggesektorens indtjening i 2006:

- Øvelsen for byggevirksomhederne gik i 2006 ud på at styre logistik, personaleressourcer og materialetilgang gen-nem en periode med en fyldt ordrebog. Det handlede for virksomhederne i 2006 mere om at tage de bedste og mindst risikofylde opgaver end at forsøge at vinde nye ordrer. Det klarede nogle bedre end andre, konstaterer Iver Haugsted.

Han vurderer, at de stigende produktionsomkostninger på materialer og lønninger især har ramt de største virksomheder.

- Det lyder måske paradoksalt, men de større bygnings-entreprenører er mere sårbare i et rødglødende marked, der opstår meget hurtigt, forklarer Iver Haugsted og fortsætter:

- Det skyldes, at der på markedet for de største entrepri-ser, hvor den store omsætningsvolumen findes, ofte er en betydelig tidsforskydning mellem udbud og prisafgivelse og selve opgaveudførelsen i praksis. Virksomhederne er i denne periode sårbare overfor prisstigninger på løn, materialer og underentreprenører, som ikke kan overvæltes på kunden. Samtidig er der rigtig hård konkurrence på dette marked i Danmark. Det kalkulerede dækningsbidrag på opgaverne er som udgangspunkt barberet helt ned til smertegrænsen, så uforudsete omkostningsstigninger eller forsinkelser hurtigere ses på bundlinien end på det mindre entreprisemarked.

RisikostyringIver Haugsted peger på en bedre risikostyring af navnlig de største projekter, som det rette værktøj.

- Det er dog lettere sagt end gjort, erkender han, men kun ad denne vej kommer man uden om de store indtje-ningsmæssige udsving i branchen. Kun af denne vej kan byggebranchen opnå en gennemsnitlig overskudsgrad, der begynder at matche gennemsnittet for den øvrige sammen-lignelige del af dansk erhvervsliv.

Det billede bekræftes i regnskabsanalysen. Heller ikke denne gang har byggeriet formået at spinde guld på opsvin-get. Resultatet af bygge- og anlægsbranchens ordinære drift er et overskud på 2,60 kr. for hver 100 kroner omsat.

Træfagene klarer sigDer er dog dele af branchen, som kan præstere overskud, som dufter af guldstøv. Det gælder tømrer- og snedkervirksomhe-der, som er et af de fagområder, der har gjort det bedst.

Det er samtidigt et fagområde, hvor mange af virksomhe-derne arbejder for private kunder eller på markedet for min-dre eller mellemstore entrepriser. For hver 100 kroner omsat i tømrer- og snedkervirksomheder er den opnåede fortjeneste til virksomheden 4,70 kr. i 2006. Det er et fald på 0,50 kr. i forhold 2005, som især skal tilskrives stigende materialepriser, men dog bedre end udviklingen i branchen som helhed.

Større udgifter til materialer De 266 tømrer- og snedkervirksomheder, som er repræsenteret i Regnskabsanalysen omsatte tilsammen for 6,1 mia. kr. i 2006, hvoraf de 5,2 mia. kr. gik til afholdelse af de direkte produk-tionsomkostninger, svarende til 84,9 %. Det er en stigning i forhold til 2005, hvor samme post udgjorde 84,3 %. De direkte produktionsomkostninger skyldes især en stigende udgiftsandel til materialer. Mens en tømrer- og snedkervirksomhed i 2005 anvendte 35 øre af hver tjent krone på materialer, udgjorde den tilsvarende omkostning 43 øre i 2006. Produktionslønningernes andel af omsætningen steg kun svagt i 2006, og udgifter til køb af underentreprenører blev reduceret væsentligt. %

regnskaBsanalyse 2006▼

Til udarbejdelse af Dansk Byggeris Regnskabsanalyse har med-

lemsvirksomhederne indberettet deres regnskabsoplysninger

for 2006. Regnskabsanalysen dækker 29,1 % af branchens

samlede omsætning. Tømrer-snedkervirksomhederne omsatte

tilsammen for 6,1 mia. kr. i 2006, hvilket svarer til 17,6 % af

den af Danmarks Statistik offentliggjorte samlede omsætning

i 2006 blandt alle tømrer-snedkervirksomheder i Danmark. De

her analyserede resultater kan altså forsvares at være repræ-

sentative for den samlede tømrer-snedkerbranche.


læs barometer online på danskbyggeri.dk/barometerHer findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere barometeranalyser.

Færre udgifter til mandskabDet meget stramme arbejdsmarked har ikke ført til en stigning i lønomkostningernes andel af den samlede omsætning. Her adskiller træfagene sig fra udviklingen i mange af de øvrige fag. Mangel på arbejdskraft kan betyde, at virksomhederne i stedet køber en underentreprenør til at løse en opgave, som virksomheden ikke selv har kunnet skaffe mandskab til. Men det er ikke sket i stigende omfang.

- Det kan der være to årsager til. Enten har virksom-hederne i højere grad prioriteret kun at tage fagspecifikt arbejde inden for deres kernekompetence, eller også har det stramme arbejdsmarked og bugnende ordrebøger i hele byggebranchen gjort det så vanskeligt at indgå aftaler med underentreprenører, at virksomhederne valgte selv at løse opgaven – måske ved at trække på udenlandsk arbejdskraft, vurderer chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri.

Det er iøjnefaldende, at dækningsgraden for tømrer- og snedkervirksomhederne kun er faldet til 15,1 % mod 15,7 % i 2005. Det er trods alt en beskeden nedgang i forhold til de 3 % -point, som bygge- og anlægsbranchen under ét har oplevet fra 2005 til 2006.

Investeringsomfanget øges efter periode med faldTrods en fornuftig udvikling er det dog værd at pointere, at også tømrer- og snedkervirksomheder har tjent mindre i 2006, end de gjorde i 2005. De har som nævnt tjent 0,50 kr. mindre for hver 100 kroner, de har omsat. Det hjælper her på bundlinien, at udgifter til afskrivninger og nedskrivninger samt de samlede kontante kapacitetsomkostninger er på et uændret niveau i forhold til 2005.

De faldende af- og nedskrivninger afspejler, at tømrer- og snedkervirksomhederne de senere år har dæmpet inve-steringer i nye maskiner og materiel.

- En sådan udvikling er ikke optimal på længere sigt, da et vist niveau for ny- og geninvesteringer i materiel er en forudsætning for at sikre en fornuftig produktivitetsudvikling i branchen. Det er derfor positivt at notere sig, at udviklin-gen ændrede sig i 2006, vurderer Henrik Stig Sørensen med henvisning til, at de materielle anlægsaktiver er steget med ca. 4 % i forhold til 2005.

Af Regnskabsanalysen fremgår det, at 10,0 % af tømrer- og snedkervirksomhederne kom ud af 2006 med et underskud på driften, hvilket er en uændret andel i forhold til 2005. Andelen af tømrer- og snedkervirksomheder, som er regnskabsmæssigt insolvente, er blevet reduceret for tredje år i træk.

driftsanalyse - tømrer-snedKerfaget (sammenligningstal)

2006 2005 2004

mio. kr %-andel mio. kr %-andel mio. kr %-andel

Omsætning �.080 100,0 �.010 100,0 5.035 100,0

- Direkte produktionsomkostninger -5.1�1 -84,9 -5.0�� -84,3 -4.�4� -84,3

= dækningsbidrag 9�0 15,1 944 15,7 793 15,7

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger -554 -9,1 -547 -9,1 -493 -9,8

= indtjeningsbidrag 3�� ,0 397 �,� 300 5,9

- Af- og nedskrivninger -75 -1,� -83 -1,4 -78 -1,5

= resultat før renter �91 4,8 314 5,� �� 4,4

+ Finansielle indtægter �5 0,4 30 0,5 �4 0,5

- Finansielle udgifter -33 -0,5 -33 -0,� -38 -0,7

= resultat af ordinær drift �83 4,7 311 5,� �09 4,�

Materialer (Vareforbrug)

Køb af underentreprenører

Andre produktions-omkostninger

Lønninger i produktion

PRODUKTIONSOMKOSTNINGER - 2006Sammensætningen af de direkte produktionsomkostninger

42,9 %

15,3 %

24,3 %

2,3 %

regnskabsanalyse



Analyser: Maria Hyldahl, Henrik Stig Sørensen, Louise Pihl og Lars Høier



Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS - LK ■ Tryk: Kailow Graphic A/S ■ Oplag: 1.500 ■ ISSN 1901-6328 ■ ISSN (online) 1901-6336




Virksomheder tøVer med import af byggematerialer

Mangel på byggematerialer var en flaskehals for byggepro-jekter i 2007. Byggeri blev forsinket, og virksomheder takkede nej til opgaver, fordi de ikke kunne få fat i materialer. Der var ellers materialer nok, hvis virksomhederne så sig om på de udenlandske markeder. Det gjorde et fåtal – de resterende var usikre på reglerne og hang fast i de vante handelsmønstre

Der har været tryk på kedlerne i byggeriet de seneste år. Opgaverne er strømmet ind hos landets bygge- og anlægs-virksomheder, og det har medført flaskehalse. Blandt andet har materialeproducenterne haft svært ved at følge med de mange ordrer.

I et nyt Europa med et indre marked for blandt andet varer bør det være nærliggende for den udførende virk-somhed at overveje, om de ønskede materialer kan skaffes

hurtigere hos en anden leverandør uden for landets grænser. Men noget tyder på, at der netop er grænser for, hvor langt virksomhederne vil gå for at skaffe byggematerialer.

Få vælger importDet indre marked har vist sig meget mere effektivt, når fla-skehalsen har handlet om mangel på arbejdskraft. Her har virksomhederne i høj grad kigget ud over landets grænser, når de skulle rekruttere nye medarbejdere. Det er velkendt, at byggeriet i høj grad er kommet igennem opsvinget via massiv rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Denne løsning er langt fra blevet kopieret i forsøget på at skaffe byggematerialer. En undersøgelse foretaget for Barometer viser, at kun 8 % af de udførende virksomheder har erfaring med import af byggematerialer.

Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet

bOlIGMArKeDeT venDer I 2009 HÅnDvÆrKerTIlFreDsHeD IGen-IGen

%

De seneste 18 måneder har ikke været nogen dans på roser for boligejere. Men er det blot en krusning på overfladen, før de gode tider vender tilbage. Barometer diagnosticerer her boligmarkedets psykologi og kommer med bud på, hvad der skal til, for at optimismen vender tilbage.

2 side 4

Endnu en undersøgelse dokumenterer, at der hersker udbredt tilfredshed med håndværkernes arbejde blandt privatkun-derne. Den nyeste undersøgelse viser, at 90 % af kunderne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med det arbejde, de har fået udført hos en byggevirksomhed.

2 side 7

�



Det kan undre. For de virksomheder, som har erfaring med at importere, er alle tilfredse med leveringstid, materialernes kvalitet, pris og dokumentation for kvalitet. I alt angiver 75 %, at det er nemt at importere, og at de også i fremtiden vil overveje import af byggematerialer. De store går forrestVirksomhederne med erfaring i import af byggematerialer er spredt over hele landet. Men fælles for dem er, at der er tale om relativt store virksomheder. Det kommer ikke bag på Bjørn Lykke Jensen, direktør hos Teknologisk Institut:

- De store virksomheder har organisationen til at kunne håndtere indkøb fra udlandet. De små handler hos lokale tømmerhandlere. Her er de vant til at købe deres varer, de har normalt en rabataftale, og købssituationen er nem og uformel. De har ikke noget incitament for at gøre det på andre måder.

Dertil kommer, ifølge Bjørn Lykke Jensen, erfaringen. Hvor de store virksomheder længe har benyttet sig af muligheden for at tjene penge ved at købe billige byggematerialer i større mængder, så har de små virksomheder slet ikke samme mulighed for storkøb.

Han er dog ikke i tvivl om, at langt flere virksomheder med fordel kan importere:

- Mange mellemstore virksomheder har potentialet til at importere. Men de gør det ikke. De oplever, at der er

en større risiko forbundet med at handle uden for landets grænser, og at de dermed er på usikker grund.

Traditioner blokererMen selv små og mellemstore virksomheder har faktisk været hurtige til at vende blikket til udlandet, når de skulle rekrut-tere nye medarbejdere. I løbet af de seneste år er der ansat omkring 17–18.000 udenlandske medarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche. Det var i starten administrativt besværligt at hyre specielt de østeuropæiske medarbejdere, men virksomhederne er alligevel hoppet med på vognen.

Forskellen mellem at importere hænder og byggemateria-ler fra udlandet kan skyldes traditioner. Der har eksempelvis altid været et større eller mindre flow af arbejdskraft på tværs af grænserne, og mange danske håndværkere har gennem årene også selv taget turen til Tyskland, Norge eller Sverige. Derimod har markedet for de udførende byggevirksomheders byggematerialer hidtil været et udpræget hjemmemarked.

- De sidste 15-20 år har det ikke været et problem at skaffe byggematerialer, så det er en helt ny situation. Virksomhederne er ikke vant til knaphed på byggemateria-ler og ved derfor ikke, hvordan de skal håndtere indkøb fra udlandet, siger Jesper Ditlev, teknisk direktør hos DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut). DBI deltager i det danske og internationale norm- og standardiseringsarbejde inden for brand- og sikringsteknik.

Nye spillereglerJesper Ditlev er enig i, at mellemstore og store virksomheder med fordel kan importere. Men virksomhederne har brug for rådgivning for at komme i gang. For når man som virk-somhed køber ind i udlandet, er der pludselig nogle andre spilleregler, som træder i kraft.

Ud over barrierer i form af brud med de vante handels-mønstre: ”Vi har altid handlet med danske leverandører – de ved, hvad vi har brug for”, så er der også andre barrierer på spil, forklarer kontorchef Bjarke Steen Johansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bjarke Steen Johansen er formand for Branchepanelet for Byggevarer, der blev oprettet i marts 2007 med det formål at nedbryde barrierer for import og eksport af byggevarer.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

NejJa

UDFØRENDE VIRKSOMHEDERS ANGIVELSE AF, OM DE HAR IMPORTERET BYGGEMATERIALER

%

92,3 %

7,7 %

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

2006200520042003200220012000

IMPORT/EKSPORT AF BYGGEMATERIALER FRA 2000-2006, INDEKSERET LØBENDE PRISER(INDEKS ÅR 2000=100)

Eksport

Import

Byggevareinfo.dk▼

Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside byggevareinfo.dk

samler information om, hvordan man importerer og eksporter

byggematerialer samt informerer om love, regler og standarder

på området. Håndværkere og entreprenører kan stille spørgs-

mål enten direkte på hjemmesiden eller via en telefonservice.

Branchepanelet for Byggevarer ▼

Branchepanelet for Byggevarer skal bistå Erhvervs- og

Byggestyrelsen med at nedbryde barrierer for import og eksport

af byggevarer og sikre, at handlen med byggevarer sker på et

marked, hvor konkurrencen er fair.

Medlemmer af Branchepanelet for Byggevarer: Dansk

Byggeri, BI, Håndværksrådet, TEKNIQ, Danske Ark, FRI, TUN og

Bygherreforeningen.

Kilde: Barometer og Dansk Byggeri

byggematerialer


DAnsK byGGerI ■ AnAlysebrev nr. 1/2008

- Der er for eksempel forskellige mærkningsregler. Selv om en byggevare er CE-mærket, lever den ikke nødvendigvis op til kravene i det danske bygningsreglement. Det kan gøre det svært for virksomhederne at gennemskue, hvornår de frit kan bruge det udenlandske produkt, og hvornår det er ulovligt.

Disse barrierer er dog overkommelige, mener Bjarke Steen Johansen, og de står ikke mål med de ulemper, der er ved kun at fokusere på hjemmemarkedet – nemlig forsinkelser og højere priser.

For at hjælpe virksomhederne på vej har Erhvervs- og Byggestyrelsen oprettet hjemmesiden byggevareinfo.dk, som samler information om, hvordan man importerer og ekspor-ter byggematerialer, og hvor man også informerer om love, regler og standarder på området.

Stigning i import og eksportNår alt dette er konstateret tyder noget dog på, at virk-somhederne så småt er begyndt at tænke internationalt – også når det gælder byggematerialer. Selvom det kun er en beskeden andel af virksomhederne i undersøgelsen, som har forsøgt sig med at importere byggematerialer, viser tal fra Danmarks Statistik, at importen af byggematerialer steg markant i 2006. Den kraftige efterspørgsel på byggemateria-ler har således haft en effekt.

Anm.: Figuren viser en indekseret udvikling af værdien af import/eksport af ”Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed” og ”Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed”, opgjort i løbende priser.

Samtidig har netop den danske byggematerialeindustri længe haft godt fat i eksportmarkeder. Rift om byggema-terialerne har tilmed ikke kun været et dansk fænomen, og de danske materialeproducenter har derfor haft gode vilkår for at eksportere til udlandet. I løbet af de seneste tre år er eksporten af byggematerialer steget med 35 %, og hele 40 % af materialeproducenterne angiver i undersøgelsen, at de eksporterer deres varer.

For de fleste eksporterende virksomheder er det for-holdsvis gnidningsfrit at eksportere. Kun 14 % oplever bar-rierer for eksporten. Her er det især krav om dokumentation og opfyldelse af nationale krav, som er en sten på vejen for virksomhederne.

Turbo på CE-mærkningDen markant øgede import og eksport, vi har oplevet fra 2005 til 2007, blev også hjulpet godt på vej af det europæiske standardiseringsarbejde. Jo flere standarder der er for byg-gematerialer, jo nemmere er det at handle over grænserne. Og de sidste to år er der sket rigtig meget på CE-mærknings-området. For nogle af de eftertragtede byggevarer som for eksempel mursten og træ var CE-mærkningen kun så småt ved at blive påbegyndt i januar 2005. I november 2007 har flere af områderne næsten gennemført hele CE- mærknings-processen.

Der arbejdes frem imod, at CE-mærkning kommer til at omfatte i alt ca. 600 harmoniserede produktstandarder. Omkring halvdelen af disse er nu offentliggjort, og CE-mærk-ning er krævet for mere end en tredjedel af byggevarerne.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

NejJa

UDFØRENDE VIRKSOMHEDERS ANGIVELSE AF, OM DE HAR IMPORTERET BYGGEMATERIALER

%

92,3 %

7,7 %

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

2006200520042003200220012000

IMPORT/EKSPORT AF BYGGEMATERIALER FRA 2000-2006, INDEKSERET LØBENDE PRISER(INDEKS ÅR 2000=100)

Eksport

Import om undersøgelsen▼

Undersøgelsen består af to dele. Den ene er gennemført

blandt Dansk Byggeris materialeproducerende medlemmer og

kortlægger deres erfaring med eksport. Besvarelserne repræ-

senterer 22 % af den samlede lønsum blandt Dansk Byggeris

byggematerialeproducerende virksomheder.

Den anden undersøgelse er gennemført blandt Dansk

Byggeris udførende bygge- og anlægsvirksomheder, som er

blevet spurgt om deres erfaring med import af byggemateria-

ler. Besvarelserne stammer fra virksomheder, som tilsammen

repræsenterer 8 % af den samlede lønsum blandt de udfø-

rende byggevirksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og Barometer

�



Nogle betegner det sure og nervøse boligmarked de seneste 18 måneder som en krusning på overfladen, inden marke-det vender tilbage til sit ”gamle jeg”. Andre er mere pessi-mistiske og forventer, at der vil gå længere tid, før de gode tider vender tilbage. Det handler i høj grad om psykologi, og Barometer diagnosticerer her markedspsykologien på boligmarkedet. Hvornår bliver patienten rask, og hvad skal der til, for at optimismen vender tilbage?

En mere og mere sur stemning har sneget sig ind på det danske boligmarked siden efteråret 2006. Status for 2007 angiver en nogen anden stemning, end vi har været vant til i de foregående år. Priserne på ejerlejligheder er faldet i 2007, og priserne på parcelhuse og rækkehuse holder kun lige akkurat trit med de generelle prisstigninger i økonomien - forbrugerprisudviklingen.

I visse dele af landet - især uden for de største byer - er der eksempler på, at priserne fortsat stiger pænt, mens prisfaldende har været betydelige i andre dele af landet - specielt i hovedstadsområdet og i Østjylland.

Hvis man leder efter positive signaler i den nuværende situation, må det være, at økonomer og vismænd trods alt er begyndt at afsøge horisonten for tegn på, at den gode stemning vil vende tilbage. Optimismen er ikke stor i den retning, når det gælder indeværende år, da alle, som Barometer har talt med, er enige om, at den lave aktivitet på ejendomsmarkedet vil fortsætte i 2008. Til gengæld spores der en vis optimisme i forhold til 2009, hvor – med økono-mernes række af forudsætninger – der er forventninger om, at boligmarkedet atter vil vende.

Stimulering og saltvandsindsprøjtningerMen hvad var det egentlig, som gik galt og bragte boligmar-kedet i den nuværende situation?

- I en årrække frem mod 2006 oplevede vi en ganske gun-stig prisudvikling på det danske boligmarked. Grundlæggende skabte den positive fundamentale konjunkturudvikling, kom-bineret med et fornuftigt - endda oftest stimulerende niveau for finansieringsrenten - grundlag for en stigning i boligpri-serne, forklarer cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.

boligmarkedet

Det europæiske marked for byggevarer har lange udsigter. Nationale krav forhindrer fortsat den frie bevægelighed, og særlig Tyskland er slem til at holde udenlandske pro-dukter ude med nationale krav om afprøvning.

Det tog mere end 10 år før det første byggemateriale blev CE-mærket og fik ”rejsepas” til alle lande i EU. Det var cement, som blev CE-mærket i år 2000. Siden da er fulgt mere end 460 af de i alt 600 produktstandarder, der skal være med til at skabe et europæisk marked for byggevarer.

En ting er langsommelighed - værre er det, at ikke alle EU-lande er indstillet på at åbne deres grænser og sikre den frie handel med byggevarer over landegræn-serne. Hertil kommer, at CE-mærket er implementeret forskelligt i de enkelte EU-lande. For eksempel benytter Sverige og England CE-mærket på en anden måde, end vi gør her i Danmark. Og på det store tyske marked stortrives protektionisme. Byggevarer skal nemlig for at finde vej til

de tyske byggepladser igennem prøvninger fastlagt i de enkelte delstater. Unægtelig en barriere for at få etableret et stort og velfungerende marked i Europa.

EU-kommissionen har for at imødegå protektionistisk adfærd varslet, at byggevaredirektivet søges ophøjet til en forordning, der ikke kan fraviges i de enkelte med-lemslande. Et fornuftigt skridt, der dog først forventes at få effekt om tre til fire år, når forordningen har været den lange vej gennem EU-systemet.

Der er således behov for fortsat politisk tryk, så vi kan få fjernet barriererne for byggevarernes frie bevægelighed, og særligt den tyske protektionisme er et problem for de danske byggevareproducenter, der gerne vil afsætte deres produkter på dette store og interessante marked.

Det er derimod positivt, at Danmark med raske skridt implementerer de europæiske regler. Det vil styrke det danske byggeerhverv, der får bedre og bedre muligheder, når det gælder såvel import som eksport af byggevarer.

dansk Byggeri mener

langsom udVikling af det europæiske byggeVaremarkedaf direktør michael h. nielsen, dansk Byggeri

boligmarkedet Vender (måske) i 2009



Men boligpriserne fik ifølge Helge Pedersen fra 2001 oven i hatten flere saltvandsindsprøjtninger fra politisk side.

- Vi fik indkomstskattelettelserne fra regeringen i 2004, og nok af endnu større betydning muligheden for at låntage afdragsfrie realkreditlån i 2003. Herefter steg boligpriserne med nærmest raketfart i visse dele af landet.

Især i hovedstads- og Århus-området steg boligpriserne i den efterfølgende periode nærmest eksplosivt, mens store dele af provinsen haltede efter.

- Nu er der kommet en del større usikkerhed og en nega-tiv undertone på boligmarkedet. Det er næppe unaturligt, at det er hovedstadsområdet og de øvrige områder med de hidtil største stigninger, der må holde for med største prismæssige korrektioner i den forbindelse, konstatere che-føkonomen.

Antal handler versus prisudviklingDen usikkerhed og negative undertone på boligmarkedet, som Helge Pedersen her refererer til, fremgår ganske tyde-ligt af Realkreditrådets løbende statistikker for udviklingen i antallet af ejendomshandler og prisudviklingen på bolig-markedet.

Realkreditrådet har endnu ikke offentliggjort statistik for 4. kvartal 2007, men det vil ikke ændre på det forhold, at året som helhed vil byde på det laveste niveau for bolighandler i 12 år. Af hosstående figur, som viser udviklingen i antallet af bolighandler (parcelhus, rækkehuse og ejerlejligheder) og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på boliger i perioden 1995 – 2007, ses det tydeligt, at aktiviteten på boligmarkedet dalede betydeligt i 2007.

Samme figur viser også, at antallet af handler på boligmar-kedet steg betydeligt, efter de afdragsfrie lån gjorde deres indtog, nemlig fra lidt over 53.000 handler i 2003 til knap 68.000 handler i 2005, hvor antallet af handler toppede. Det er en stigning på ca. 15.000 enheder eller mere end 25 % på bare to år. I samme periode og helt frem til 2006 steg kvadratmeterprisen på boliger med knap 20 % om året i gennemsnit.

Boligmarkedets depressionFra efteråret 2006 vendte markedet. Her begyndte den negati-ve stemning at brede sig, og det ser nu ud til, at 2007 vil sætte bundrekord med kun ca. 47.000 handlede boliger. En ganske markant ændring i markedsforholdende over en periode på bare to år. Det kan nu også konstateres, at den stigende kurve for prisudvikling pr. kvadratmeter er knækket i løbet af 2007. Samtidig er ”liggetiden” for boliger til salg gennemsnitlig ste-get med 40 til 50 dage fra december 2006 til december 2007. Det viser Realkreditrådets opgørelser fra december 2007.

Cheføkonom John Madsen i Nykredit pointerer, at den indeværende prisjustering på boligmarkedet i høj grad er en konsekvens og reaktion på de eksplosive prisstigninger på boliger, der optrådte visse steder af landet.

- Vi oplever derfor en nedadgående prisjustering i de områder af landet, hvor prisstigningerne hidtil var højest, mens priserne faktisk stadig kan stige i de dele af landet, hvor boligbyrden er lav, som dele af Jylland og på Fyn. Vi oplever nu en udligning af boligbyrden mellem landsdelene, men det lægger en negativ undertone for hele stemningen på boligmarkedet, fortæller John Madsen.

Kilde: Realkreditrådet og Barometer

Note 1: Kurven over udviklingen i kvmpriser for gennemførte bolighandler er baseret på Realkreditrådets tal, som er indekseret og deflateret med udviklingen i nettoprisindekset.

Note 2: Kvmpris og antal bolighandler for 4. kvartal 2007 er estimeret som et gennemsnit af udviklingen i de 3 foregående kvartaler i kalenderåret.

0

50

100

150

200

250

300

350

2007200620052004200320022001200019991998199719961995

40.000

45.000

50.000

55.000

60.000

65.000

70.000

UDVIKLING I HUSHANDLER OG KVMPRIS PÅ BOLIGMARKEDET 1995-2007

––– Antal hushandlerKvmpris –––

Indførelse af afdragsfrie lån

Pris

ind

eks

for

kvm

pri

s (2

00

0=

10

0)

Hu

shan

dle

r

%

�



Med andre ord en ganske uvant følelse for de danske boligejere og de mange aktører, der opererer på det danske boligmarked, som for eksempel ejendomsmæglere, banker og realkredit-institutioner, byggevirksomheder m.fl. Den gode stemning er ødelagt, og efter en meget lang periode på over 12 år, hvor boligpriserne som minimum altid er steget med mere end den årlige inflationsrate - i nogle perioder med tocifret procentsat-ser om året - er det gået op for samtlige aktører, at festen på boligmarkedet nu er afløst af en mildest talt mat stemning.

På udkig efter den gode stemningDet ser ud til, at vi skal leve med den matte stemning en rum tid endnu. Der kommer med andre ord ikke gang i bolig-handlerne i indeværende år, og spørgsmålet er derfor nu, hvor stor en nedadgående korrektion det i givet fald vil give på ejendomspriserne.

Som det også fremgår af figuren (Udvikling i hushandler og kvm-priser på boligmarkedet 1995-2007), er det før gået sådan, at markante fald i aktiviteten målt på antal handler ikke har påvirket prisudviklingen på boliger markant. Fra 1998 til 2001 faldt antallet af bolighandler således fra knap 65.000 til knap 52.000 eller ca. 20 %, uden at det gav knæk på stigningskurven for kvadratmeterpriser.

De eksperter, som Barometer har talt med, er enige om en fortsat negativ undertone på boligmarkedet i 2008, og de hælder samtidig til en fortsat behersket nedadgående pris-korrektion i de områder, hvor boligpriserne tidligere er steget mest, nemlig hovedstads- og Århus-området.

John Madsen, Nykredit, mener, at perioden med prisju-stering vil fortsætte en tid endnu - formentlig frem til sidst i 2008. Når vi kommer over på den anden side, når priserne

har fundet deres nye leje, skal vi nok i de kommende år for-vente mere afdæmpede prisstigninger.

Stærk økonomi giver blød landingØkonomerne er også enige om, at ejerlejlighederne fortsat vil blive hårdest ramt af markedsudviklingen. Når det er sagt, lægger de op til en såkaldt blød landing på boligmarkedet i de kommende år og hæfter sig ved den stærke danske økonomi med pæn reallønsfremgang, skattelettelser, lav ledighed og høj jobsikkerhed og kun begrænset risiko for yderligere rentestigninger. Alene bedømt på den baggrund er der enighed om, at der ikke er noget kollaps på vej - med mindre, der sker noget dramatisk i den internationale øko-nomi, og her holder alle naturligvis især øje med udviklin-gen i USA.

Økonom Tore Damgaard Stramer fra Realkredit Danmark ser ikke noget lys for boligejerne før i 2009.

- Vi lægger op til en blød landing på det danske bolig-marked, og jeg ser tidligst en mere positiv udvikling generelt i løbet af 2009. Indtil da forventer vi at se prisfald på parcel-huse i hovedstadsområdet og Midtjylland i første halvdel af 2008. Men herefter kan prisudviklingen på parcelhuse måske langsomt blive styrket på landsplan.

Tore Damgaard Stramer ser lidt større usikkerhed på mar-kedet for ejerlejligheder, som har været hårdest ramt i 2007:

- Som da de markante prisstigninger på ejerlejligheder burde være ophørt for et par år siden, forventer vi en ganske stor træghed, når markedet skal have vendt den nuværende negative trend. En væsentlig stigning i antallet af handlede ejerlejligheder kræver dog, at priserne finder et rimeligt leje, og at køberne igen tror på en stabilisering af priserne.

fem hovedfaktorer for den negative stemning på det danske Boligmarked▼

1. En ændret markedspsykologi. Forventningerne til fortsatte

prisstigninger er forsvundet. Det sætter køberne på standby

med en forventning om, at det ikke bliver dyrere at købe om

en måned end i dag, måske snarere tværtimod. Endvidere

betyder den ændrede markedspsykologi, at mange boliger

opkøbt i spekulations/investeringsøjemed bliver sat til salg.

2. En ændret kreditpolitik fra banker og realkreditinstitutioner.

Usikkerheden og bekymringen på boligmarkedet de seneste 18

måneder samt kreditkrisen, der springer ud af USA, har ændret

kreditvilligheden hos bankerne og realkreditinstitutionerne.

Det seneste år har det betydet, at langt flere boligejere får nej

til at købe et nyt eller andet hus, før det gamle er solgt. Dette

skaber automatisk en ophobning af boliger til salg og øger

udbudet. Der er faktisk mange, der gerne vil købe et andet og

dyrere hus, men det gamle skal først sælges.

3. Renten er steget. Det er blevet dyrere at låne til finansiering

af boligkøb over de seneste 18 måneder. Medmindre kredit-

krisen i USA eskalerer, er der ikke udsigt til rentefald de første

12 måneder i Euroområdet. Med det øjeblikkelige underlig-

gende prispres pga. prisstigningerne på energi og fødevarer

ser mange eksperter faktisk snarere risikoen for et stigende

renteniveau for mest nærliggende.

4. En større tilgang af nye boliger. Siden 2002 er nybyggeriet af

boliger steget markant og har ligget på det højeste niveau

siden 80’erne. Der er således blevet bygget over 100.000 nye

boliger over de seneste 4 år. Hvilket også har øget udbudet

af boliger til salg.

5. Saltvandsindsprøjtningen fra indførelsen af afdragsfrie lån

ebber ud. Indførelsen af afdragsfrie lån i 2003 gav en salt-

vandsindsprøjtning til boligmarkedet, da det blev muligt for

mange at kunne sidde i boliger til en månedlig ydelse, de

ellers ikke kunne have klaret økonomisk. Efter tre til fire år

med markante prisstigninger er det vurderingen, at effekten

af afdragsfrie lån er ved at ebbe ud af markedet.

boligmarkedet



Endnu en undersøgelse dokumenterer, at der er tilfredshed med håndværkernes arbejde blandt privatkunderne. Den nyeste undersøgelse viser, at 90 % af kunderne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med det arbejde, de har fået udført hos en byggevirksomhed. Undersøgelsen blev foreta-get som reaktion på en Barometer-undersøgelse, som gav et næsten lige så positivt resultat.

”Voldsomt overraskende”. Sådan lød reaktionen fra adm. direktør Ulrik Heilmann fra Bolius, Boligejernes Videncenter, da Epinion i en undersøgelse for Barometer (se nr. 3/2006) kunne konstatere, at 87 % af kunderne var tilfredse med det arbejde, som de havde fået udført hos en håndværker.

Også Barometer lancerede dengang resultatet som over-raskende, da de positive resultater står i grel modsætning

til de historier om byggesjusk og slendrian, der ofte præ-senteres i medierne. Det er nemt at forvisse sig om, at disse historier fylder meget i medierne, og at håndværkernes image af samme årsag ofte bedømmes - udokumenteret - som særdeles blakket.

Både kvalitet og relationMen nu viser så endnu en undersøgelse samme positive resultat. 90 % af de boligejere, der har benyttet håndvær-kere inden for de seneste seks måneder, er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af det udførte håndværk. Undersøgelsen er gennemført af Public Affairs Group og Synovate Vilstrup for Realdania.

Samtidig viser undersøgelsen, at 84 % af boligejerne var tilfredse eller meget tilfredse med relationen til håndværker-

ny analyse bekræfter tilfredshed med håndVærkere

50

60

70

80

90

100

110

Utilfreds eller meget utilfreds

Tilfreds eller meget tilfreds med det udførte håndværk

50

60

70

80

90

100

110

Utilfreds eller meget utilfreds

Tilfreds eller meget tilfreds med service / relation

50

60

70

80

90

100

110

Sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke

Vil sandsynligvis eller helt sikkert anbefale håndværkeren til andre

Kvaliteten af håndværket%

Service / relation Anbefaling% %

TRE ANALYSER OM HÅNDVÆRKERTILFREDSHED MV.

88 % 87 %90 %

12 % 12 %6 %

80 %84 %

19 %10 %

86 %82 %

14 %

12 %

2002 2006 2007 2002 2006 2007 2002 2006 2007

Ikke tilbage på samme niveauCheføkonom Helge Pedersen vil helst ikke spå om, hvornår en egentlig vending til en mere positiv stemning indtræf-fer. Dertil finder han for mange ubekendte faktorer, der skal afklares i den kommende tid, men han forudser til gengæld, at når vi engang ser en vending i markedet, så vil det være med langt mere beherskede prisstigninger, end det vi så i perioden 2003 til 2006.

- Teoretisk set bør boligpriserne i bund og grund med små udsving følge den demografiske udvikling og udviklingen i befolkningens købekraft, såfremt markedet ikke påvirkes at omstændigheder udefra, som for eksempel politiske initiati-ver. Vi ved, at de markante stigninger i boligpriserne i årene

op til 2007 skyldtes gunstige økonomiske omstændigheder kombineret med den politiske beslutning om skattelettelser i 2004 og afdragsfrie lån i 2003. Disse initiativer øgede befolk-ningens købekraft på boligmarkedet, og boligpriserne rea-gerede selvsagt med stigninger. Når boligmarkedet vender, vil det formentlig være med mere beherskede prisstigninger, med mindre nye politiske initiativer øger købekraften, slutter Helge Pedersen.

Dansk Byggeri offentliggør primo februar 2008 sin kon-junkturanalyse. Her vil samme melodi lyde, nemlig at bolig-markedet vil ligge med en negativ undertone i 2008, og at der først i 2009 er basis for en mere positiv undertone.

Kilde: Ziirsen (2002), Epinion (2006) og Public Affair Group (2007)

%

Tallene dækker alene respondenter, der har haft besøg af håndværkere. Svarmuligheder som ”ved ikke”, ”hverken eller” og ”måske” er sorteret fra. Derfor summerer tallene ikke alle til 100 %.




Analyser: Maria Hyldahl og Henrik Stig Sørensen



Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS ■ Tryk: Kailow Graphic A/S ■ Oplag: 1.500 ■ ISSN 1901-6328 ■ ISSN (online) 1901-6336

læs barometer online på danskbyggeri.dk/barometerher findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere barometeranalyser.

ne, f.eks. håndværkernes evne til at forstå kundens ønsker, samarbejde med andre bygge- og håndværksvirksomheder, informere kunden undervejs og optræde hensynsfuldt i kundens hjem. 82 % af kunderne var endog så tilfredse, at de ville benytte den samme håndværksvirksomhed igen eller anbefale den til andre. Og det er der faktisk heller ikke noget nyt i.

I tråd med tidligere undersøgelserAllerede i 2002 konstaterede Ziirsen Research i en undersø-gelse for Byggeriets Arbejdsgivere, at 88 % af kunderne var tilfredse eller meget tilfredse med det udførte håndværk, og at 86% ville anbefale deres håndværker til andre. Og i 2006 kunne Epinion som nævnt bekræfte resultatet i en undersø-gelse for Barometer.

Alle undersøgelser har alene fokuseret på de kunder, som rent faktisk har haft besøg af en håndværker og altså har gjort sig deres egne erfaringer. Og det tegner altså et ganske andet billede end de skrækhistorier, som serveres i medierne og ved middagsbordene. Det er her værd at bemærke, at alle undersøgelser om tilfredshed med kvalitet og service ligger stabilt på et højt niveau.

Public Affairs Group, som har stået for den seneste undersøgelse, har også vurderet uoverensstemmelse mel-lem forestillingerne om håndværkerstanden og de faktiske realiteter - ikke kun i befolkningen og mediebilledet. Sagen er jo, at tre store undersøgelser i træk kan dokumentere, at tilfredsheden med kvalitet og service er i top.

Enkeltstående negative eksemplerTrods de positive resultater vidner omfanget af utilfredse kunder om, at der er plads til forbedring af både kvalitet og service. Ikke kun af hensyn til kunderne, men også fordi det ifølge Public Affairs Group er de få negative historier, der fylder uforholdsmæssigt meget i medierne og er med til at give hele branchen det dårlige rygte.

- Der er næppe tvivl om, at det er blandt denne del af boligejerne, at hovedparten af de negative historier udsprin-ger, og som vedvarende cirkulerer både i medier og presse og derved giver liv til og forstærker bygge- og håndværks-virksomhedernes negative image og omdømme, hedder det i rapporten.

Samme mønster ser man i øvrigt ifølge Public Affairs Group i undersøgelser af ældreplejen og sygehusvæsenet,

hvor den dokumenterede tilfredshed blandt patienter og pårørende overskygges af mediernes fokus på ”enkeltstå-ende, negative eksempler”.

Grobund for negative beretningerMens tilfredse kunder og dygtigt håndværk således kan skabe ambassadører, der vil anbefale virksomheden til andre, giver eksemplerne på dårligt håndværk og dårlig service tilsva-rende negativ omtale. ”Word of Mouth” hedder fænomenet i markedsførings-termer. Professor i virksomhedskommuni-kation Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School, bekræfter mønsteret:

- Når det går galt i forholdet mellem håndværker og kunde, har det undertiden store omkostninger både øko-nomisk og på et personligt plan. Hvis en tilbygning ikke kan tages i brug til aftalt tid, eller hvis et byggeprojekt bliver langt dyrere end pristilbuddet, skaber det forståeligt nok irritation. Sådanne oplevelser kan skabe grobund for negative beret-ninger om, at man ikke kan have tillid til danske håndvær-kere, sagde Anne-Marie Søderberg således i forbindelse med Barometers egen analyse af håndværkertilfredshed.

Søderberg slog samtidig fast, at det først og fremmest er op til branchen og virksomhederne selv at forbedre det dårlige image.

om undersøgelsen▼Public Affairs Group har for Realdania gennemført en

undersøgelse af relationen mellem privatkunder og byg-

gevirksomheder.

Undersøgelsen består af et forstudie af et antal klagesager

i Byggeriets Ankenævn, en række fokusgrupper, en kvanti-

tativ undersøgelse blandt 1041 respondenter og et feltstudie

hos udvalgte virksomheder.

Rapporten ”Professionalisering af relationerne mellem

byggevirksomheder og deres privatkunder” kan findes på

www.realdania.dk og www.danskbyggeri.dk/barometer.

Imageundersøgelsen, som Epinion gennemførte for

Barometer i 2006 findes på

www.danskbyggeri.dk/barometer.

2

2

2

2

håndværkertilfredshed

Documents

Dansk Byggeri - Barometer