Dansk Pelsdyravl, juni 2011

Nr. 5. juNi 2011 1

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for daNsk pelsdyravlerforeNiNg

#5 JUnI 2011

kaMpeN Mod plasMaCyTose opTrappes / TeMa: NordaMerika / avlsdyrTÆlliNg 2011 / HeNNiNg CHrisTeNseN – NyT MedleM af HovedbesTyrelseN

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅlsvenne I FrOnT FOr MInkavlerne

BesTyrelse

forMaNd

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

NÆsTforMaNd

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe MeDarBeJDere

adM. direkTØr

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

ØkoNoMidirekTØr

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMuNikaTioNsCHef

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsFOrenInGer

NordjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyN og sydjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

sjÆllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGIvnInG

videNCeNTreT for laNdbrug | pelsdyr

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus NTlf.: 8740 5231

laNdsudvalgeT for pelsdyrrÅdgivNiNgeN

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226John Papsø, Tlf.: 8688 3213Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392 Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838

Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivNiNg Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]

Specialkonsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Bente Krogh HansenTlf.: 8740 5239 / Mobil: 3092 [email protected] Konsulent Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 8740 5230 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær LundTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2183 [email protected]

rÅdgivNiNg Til foderCeNTraler

Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]

anDre

rÆveavlerforeNiNgeNFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

NordjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MidTjyllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

dC2 sydFormand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

sjÆllaNds CHiNCHillaforeNiNgFormand: Jørgen PoulsenKøbenhavnsvej 491, Skallerup, 4760 VordingborgTlf.: 5632 6065

daNske pelsdyravleres veTeraNklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

diagNosTisk sekreTariaTLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTu veTeriNÆriNsTiTuTTeTHangøvej 2, 8200 Århus NTlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderudvalgBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

daNsk pelsdyr foder a.m.b.a.Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

aNalyselaboraTorieTHerningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskNiNgsCeNTer (pfC)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710

Nr. 5. juNi 2011 3

kOPenHaGen FUrLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

Dansk PelsDyravl72. ÅrgaNgLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

reDakTIOnTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045(journalist)

Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annOncerInGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsaBOnneMenT PÅ Dansk PelsDyravlEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesIGn, PrODUkTIOn OG TrykDatagraf

FOrsIDeFOTOSvend-Ove Hamburger, ”Svenne”, optræder som catwalk-model på en minkfarm i en ny reklame-film for Dansk Pelsdyravlerforening. Svenne blev hængt ud som dyremishandler af TV 2 og Opera-tion X, og det kunne have fået ham til at droppe minkavl. Sådan gik det heldig-vis ikke.

ISSN 0011-6424

InDHOlDsFOrTeGnelse

leder: fordoMMeNe kosTer os dyrT 5

plasMaCyTose 6

sTyrkeT ud af MedieMØlleN 10

ÅbeNHedskaMpagNer er vigTige 13

flerTal for pelsdyravl i skaNdiNavieN 14

”deT er vigTigT aT sÆTTe TiNgeNe i sysTeM” 16

avlsdyrTÆlliNg 2011 20

kvaliTeTskluMMe 24

NordaMerikas pelsMarked Har MaNge aNsigTer 26

TopdesigNer i NeW york vil Have daNske MiNk 30

uNge aMerikaNere vil Have pels 32

sTÆrk Tro pÅ NyT projekT 34

Nova sCoTia dropper blaCkglaMa-MiNkeNe 36

Med eN gaMMel rÆv pÅ skiNdjagT 38

CaNada Har suCCes Med egeN pels-label 49

sÆlgerfiNaNsieriNg af MiNkfarMe 52

HjeMMe pÅ farMeN 58

lÆserbrev 60

NavNe 62

akTuelT 64

4 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus CTlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]

Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturføl-somhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med � ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

INVESTER I ITALIENSKE SOLCELLEANLÆG

HØJT AFKAST OG LAV RISIKO – Investér i en fond bestående af færdigbyggede solcelle-anlæg, der er i drift

Der investeres kun i anlæg, der allerede er tilsluttet el-nettet og taget i drift

Investering via fond spreder risikoen

Bank of Italy overvåger fonden, hvilket betyder øget sikkerhed

Udlodning af al fri likviditet to gange årligt

Optimal beskatning af fond sikrer højt afkast

Attraktivt årligt afkast på den investerede kapital

Med en investering i italienske solceller får investor del i et højt, stabilt afkast

med en gennemskuelig risikopro� l. Den italienske stat har skabt incita-mentet til en væsentlig udvidelse af solenergiens andel af landets samlede energimix. Staten har fast-sat statsgaranterede tilskud til el pro-

duceret på basis af solceller. Dermed opnår investor en attraktiv minimums-

afregning på den producerede el, hvilket er med til at sikre et højt cash � ow.

Lige nu udbyder Obton A/S muligheden for at deltage i en fond baseret på solcelleanlæg, der samlet vil kunne pro-ducere 15MW. De indkøbte anlæg er alle tilsluttet netværket og i drift, hvilket betyder en væsentlig sikkerhed i invester-ing, da investor ikke påtager sig bygge- og opstartsrisiko, der typisk har vist sig som en af de største udfordringer i Italien.

KontaktFå mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside, www.obton.com. Interesserede er ligeledes velkomne til at kontakte Obton A/S på tlf. 86 26 12 00 eller [email protected].

10492_Ann_pelsavl_A4juni_05.indd 1 01/06/11 13.48

Nr. 5. juNi 2011 5

Det har regnet med anerkendelser over

de danske minkavlere i årets første

måneder. Kopenhagen Fur fik årets

Erhvervspris på Københavns Vestegn, vi

fik en udmærkelse – i øvrigt den første

af sin art – fra den danske ambassade

i Beijing, vi har fået et centralt kapitel i

den netop udkomne bog fra Gyldendal,

’Kina Sweet and Sour’, Undervisnings-

ministeriet vil udgive undervisnings-

materiale om Kopenhagen Fur til de

danske gymnasier, og lige nu skriver en

kinesisk universitetsprofessor på en bog

om Kopenhagen Furs erobring af Asien.

Bogen skal efter sigende udkomme på

Harvards forlag. Endelig har fødevare-

ministeren netop modtaget en rapport

fra Aarhus Universitet om den samlede

danske og internationale forskning i

dyrevelfærd i minkproduktionen. Rap-

porten konkluderer, at dyrevelfærden i

minkproduktionen er bedre end i andre

husdyrhold.

Nu skulle man jo umiddelbart tro, at

en branche, der modtager så megen

anerkendelse, burde være mere end

velkommen i et land, der helt indlysende

har for få erhvervssucceser. Men sådan

er det ikke ubetinget. Vi betragtes af

mange som en kontroversiel branche.

Der er næppe særligt mange, der ved ret

meget om pelsdyrhold, og endnu færre

der nogensinde har besøgt en pelsdyr-

farm. Men års massive kampagner mod

erhvervet fra en håndfuld kriminelle

dyreretsaktivister har bundfældet sig i

store dele af befolkningen i et sådan om-

fang, at automatsvaret, når talen falder

på pelsdyrhold, er dårlig dyrevelfærd.

Det er naturligvis et kæmpe problem for

os fordi uanset, hvor meget anerken-

delse, vi får for vores indsats vedrørende

dyrevelfærd, miljø, eksport osv. gør det

ikke indtryk på en person, som så at sige

vælger den lette løsning og lytter til sine

fordomme frem for at sætte sig ind i

tingene.

Vi er ikke kommet sovende til vor kom-

mercielle succes. Fællesskabet har brugt

store ressourcer på at opbygge viden

og finde værktøjer, der kan bruges på

farmene til at producere verdens bedste

mink. Vi bruger store beløb på forskning,

sygdomsbekæmpelse, videndeling og

uddannelse. Vi har investeret store mil-

lionbeløb i auktionshuset til nye teknolo-

gier, der på en række områder har været

så avancerede, at det har givet grobund

for oprettelse af nye højteknologiske

virksomheder. Vi har brugt meget store

beløb på markedsføring og modeska-

belse. Alt i alt har de danske pelsdyrav-

lere prioriteret at investere i fremtiden

frem for at få et umiddelbart større ud-

bytte af de fælles virksomheder.

Imidlertid må vi desværre konstatere, at

vi også investerer større og større beløb

i ikke-velstandsgivende aktiviteter. Be-

løb, som kunne give et betydeligt større

afkast både til avlerne og det danske

samfund, hvis det blev benyttet til at

styrke erhvervets kommercielle funda-

ment. De ikke-værdiskabende aktiviteter

er det erhvervspolitiske område. Både

nationalt og internationalt bruger vi

efterhånden skræmmende store beløb

på at forsvare vor ret til at eksistere

som erhverv. For eksempel besøgskam-

pagnen, som vi netop har sat i søen. Vi

håber, at rigtig mange danskere vil be-

søge en farm og med egne øjne se, hvad

moderne pelsdyrhold indebærer. Vi

udsender også et klart signal om, at det

er for dumt at rode uindbudt rundt på

danske minkfarme om natten, når man

kan gå ind ad hoveddøren om dagen og

oven i købet blive budt på en kop kaffe.

Til efteråret kommer der yderligere et

par kampagner rettet dels mod unge,

der kunne tænke sig at få en landbrugs-

uddannelse, dels for folkeskoleelever,

der bliver tilbudt erhvervspraktikplads i

erhvervet.

Der tales i disse år meget om, at den

eneste vej ud af landets økonomiske

problemer er at satse på mere uddan-

nelse. Forskningen og uddannelserne

skal styrkes, lyder det fra politisk hold.

De danske pelsdyravlere har vist, at vi-

den og indsigt er vejen frem – også i en

traditionel produktion. Vi må nu satse

på, at viden og indsigt også kommer til

at spille en rolle i de politiske processer.

Men desværre har vi ikke fået megen

hjælp fra public-service-medierne. Vi

må selv tage ansvar på dette område, og

derfor må vi desværre også acceptere,

at vi fremadrettet bruger store midler på

ikke-værdiskabende aktiviteter.

FOrDOMMene kOsTer Os DyrTleDer

af TorbeN [email protected]


Der er brugt mange ressourcer i form af

penge og mandetimer på bekæmpelsen

af plasmacytose. Og lige meget har det

hjulpet, fristes man til at sige, men alter-

nativet; at lade stå til, vil koste erhvervet

et trecifret millionbeløb, har tidligere be-

regninger vist. Der er altså kun én vej, og

den indebærer, at alle tager arbejdstøjet

på og yder sit i det fortsatte arbejde.

På Dansk Pelsdyravlerforenings gene-

ralforsamling i marts blev en ny plasm-

acytose-politik fremlagt, stærkt inspire-

ret af nordjyske ideer og ønsker.

Udviklingen i de senere år har vist, at

plasmacytosen nok har været svær at

holde i ave i Vendsyssel, men resten af

landet risikerer også udbrud. Vestjyl-

land, Himmerland og senest Djursland

har oplevet udbrud.

Nogle af udbruddene har været meget

voldsomme med en procentvis høj

andel af smittede dyr. Den nye politik

og en ny tilgang til organiseringen af

arbejdet skal være med til at skabe ny

dynamik i bekæmpelsen.

Hovedbestyrelsen har sat Lars Eilertsen

i spidsen for arbejdet. Hans ønske er at

få avlere, organisation, medarbejdere,

dyrlæger og forskere til alle at trække i

samme retning. Inspirationen kommer

fra kvalitetsarbejdet, som i de senere år

har løftet kvalitetsniveauet i den danske

minkproduktion ganske betydeligt. Kva-

litet er blevet et begreb, som stort set

alle i pelsdyrerhvervet forholder sig til

og arbejder hen imod.

– Vi har alle et ansvar, og det er derfor

helt afgørende, at vi alle er med til at

trække læsset i den samme retning. Det

gælder lige fra den enkelte avler, som

for eksempel skal huske at følge ret-

ningslinjerne for smittebeskyttelse, til

medarbejdere overalt i organisationen

og eksterne samarbejdspartnere som

dyrlæger og forskere, siger Lars Eilert-

sen til Dansk Pelsdyravl.

DyrlæGerne skal MeD

Den nye politik for området blev i de-

taljer beskrevet i Dansk Pelsdyravl april

2011 siderne 24-25. De vigtigste ændrin-

ger på området er, at der skal udarbejdes

et regelsæt for smittebeskyttelse, og

at saneringsstøtten genindføres. Sane-

ringsstøtten bliver fleksibel, forstået på

den måde at støtten pr. tæve kan være

20 eller 60 kr. afhængig af den enkelte

avlers valg af løsning.

– Fleksibiliteten gør, at den enkelte avler

skal tage stilling til, hvordan han vil rea-

gere i tilfælde af plasmacytose. Vi får en

større palet af muligheder, men dermed

også et større ansvar. Det, tror jeg, vil

være med til at genskabe lysten og troen

på, at det nytter at gå helhjertet ind i be-

kæmpelsen, hvis man får plasmacytose

på farmen, siger Lars Eilertsen.

Men det er ikke kun de smittede farme,

der skal påtage sig et ansvar. Det skal

Hele PelsDyrerHverveT skal MeD I kaMPen MOD PlasMacyTOseNy organisering og ny politik skal skabe fornyet dynamik i kampen mod pelsdyrerhvervets udfordring nummer et: plasmacytose.

af sØreN [email protected]

syGDOMsBekæMPelse

Nr. 5. juNi 2011 7

nP's PlasMacyTOse

GrUPPer

kOMMUnIkaTIOn

FOrsknInGsPrOJekTer

sanerInGs DyreksPerTer

DIaGnOsTIskveTerInær kOPenHaGen

DIanOsTIk

nP's BesTyrelse

DrIFTFaGlIG aFDelInG

TJek PÅ FarMen! FODercenTralersUnDHeDs

rÅDGIvnInGsaFTaler

Det er ikke én mands ansvar at komme plasmacytose

til livs. Alle skal spille med så målet kan nås, og som

det fremgår af figuren, er der mange interessenter,

som hver især spiller en rolle.

alle avlere. Det vil blandt andet komme

til udtryk i det lovpligtige dyrlægebesøg

i forbindelse med sundhedsrådgiv-

ningen. En del af denne rådgivning vil

komme til at bestå af vejledning i smit-

tebeskyttelse.

– Dyrlægerne har en viden, som vi alle

kan få glæde af i forhold til at holde

smitte ude. Det hører med til at have en

veldrevet farmen med god dyrevelfærd,

at dyrene er sygdomsfrie, så derfor er

rådgivning om smittebeskyttelse en na-

turlig del af et sundhedsrådgivningsbe-

søg, siger Lars Eilertsen.

Erfaringen fra de seneste par års syg-

domsudbredelse er, at alle kan blive

ramt. Det er ikke nogen naturregel, at

det kun er farme i Vendsyssel og derom-

kring, som får plasmacytose.

– Det, mener jeg, må betyde, at vi alle

engagerer os og også i denne sam-

menhæng anerkender, at vi i fællesskab

kan nå rigtigt langt. Det betyder også,

at uden for bekæmpelseszonen er det

af allerstørste betydning, at alle er pa-

rate til at give et løft med saneringsdyr

til meget fornuftige priser, siger Lars

Eilertsen.

Målet for den samlede indsats er fortsat

at plasmacytosen udryddes i Danmark i

lighed med en række andre husdyrsyg-

domme.


I de gode gamle dage før pelsnings-

robotten blev opfundet, havde stort

set alle minkfarme eget pelseri. I dag

er pelsningsudstyret så kostbart i an-

skaffelse, at det er blevet almindeligt

at få pelset ude af huset. Det betyder,

at skindene bliver flyttet mere rundt,

og det øger risikoen for spredning af

plasmacytose. Skind med fedt- og

blodrester udgør en meget stor risiko

for spredning af virus. I de senere år

er der opstået tilfælde af plasmacy-

tose, som med meget stor sandsyn-

lighed skyldes flytning af nypelsede

skind.

Som udgangspunkt anbefaler rådgiv-

ningschef Jørgen Østergaard, Kopen-

hagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr

Laboratorium), at man ikke tager skind

tilbage til farmen, som har været be-

handlet i pelserier med skind fra andre

pelsdyrhold.

– Jeg vil opfordre til, at skind forbliver

på pelserierne og derfra indleveres til

salg. Udvælgelse af skind til skindud-

stillinger bør også foregå på pelseri-

erne, som så må stille de nødvendige

faciliteter til rådighed, siger Jørgen

Østergaard.

Vælger man alligevel at tage skindene

hjem igen, så skal man holde dem i en

uren zone. Man skal som altid skifte

fodtøj og tøj, når man skifter mellem

uren og ren zone, så smitte ikke brin-

ges ind i farmen.

Har man sit eget pelseri anbefaler Jør-

gen Østergaard, at pelseriet opfattes

som uren zone. Det er et område, hvor

der kommer mange folk, som kan ind-

slæbe smitte til pelseriet. Pelser man

for andre, er det om muligt endnu

vigtigere, at pelseriet opfattes som

uren zone.

En sidste ting, som man bør være

opmærksom på, er transport af afli-

vede dyr til pelseriet. Den bil, dyrene

transporteres i, er uren, og for eksem-

pel kan dækkene bringe smitte rundt.

Pelseriet bør derfor strø hydratkalk ud,

hvor aflæsningen sker. På den måde

sikrer man, at virus ikke kommer fra

farm til farm i en klat mudder i f.eks.

dækmønstret.

pelserier – eN kilde Til spredNiNg af sMiTTe

Alle minkfarme skal fra i år have mi-

nimum fire årlige dyrlægebesøg som

led i den nye lovpligtige sundheds-

rådgivningsaftale. En fast bestanddel

af dyrlægebesøgene er rådgivning

om smittebeskyttelse. Det falder helt

i tråd med Dansk Pelsdyravlerfor-

enings fornyede bestræbelser på at

komme plasmacytose til livs. Et helt

afgørende element er, at hver enkelt

farm praktiserer god smittebeskyt-

telse.

Spørgsmålet er så, hvad god smit-

tebeskyttelse er? Sammen med dyr-

lægerne skal Jørgen Østergaard i den

kommende tid udarbejde en tjekliste,

som alle skal gå frem efter.

– De praktiserende dyrlæger, som ud-

fører sundhedsrådgivnings-besøgene,

har en stor viden og erfaring på om-

rådet. Vi vil fra Dansk Pelsdyravler-

forenings side gerne være med til at

sikre, at den viden struktureres og gø-

res umiddelbart anvendelig for vores

medlemmer. Vi har selvfølgelig også

en masse viden, vi kan bidrage med.

Det vigtigste er dog, at vi i fælles-

skab får lavet nogle retningslinjer for

smittebeskyttelse, som er effektive,

og som er til at håndtere i hverdagen,

siger Jørgen Østergaard.

Der er stor viden om, hvordan man

begrænser og stopper indslæb af

sygdomme fra andre animalske pro-

duktioner. Det er blandt andet til dem,

Jørgen Østergaard skeler. Og nok er

erfaringen, at det kan lade sig gøre at

udrydde sygdommen, men det er ikke

nogen skovtur.

– Det kan tage årevis, og vi ved, at der

kommer tilbagefald. Tilbage står, at

uden enighed og en fælles indsats, er

det meget mere op ad bakke, end hvis

alle er med, siger han.

Dyrlægerne bliver en vigtig brik i for-

hold til at sprede viden og erfaringer,

så alle farme får det bedst mulige

udgangspunkt for at praktisere god

smittebeskyttelse.

dyrlÆger skal Med pÅ sMiTTerÅd

Nr. 5. juNi 2011 9

– Jeg blev helt kold fra fødderne og op.

Det ramte mig virkelig på et personligt

plan, fortæller Svend-Ove Hambur-

ger fra Hvide Sande, bedre kendt som

”Svenne”. Han går i disse uger catwalk

på landsdækkende tv i Kopenhagen Furs

nye tv-reklame.

Ovenstående var hans reaktion, da han

modtog et brev fra TV 2 i efteråret 2009,

i forbindelse med Operation X. Brevet,

som ligger foran ham på bordet, er én af

de få ting i løbet af interviewet, som får

hans energiske, positive ansigtsudtryk

til at stivne. I brevet skrev TV 2, at de

havde dokumentation for, at han havde

overtrådt Dyreværnsloven på grund af

vanrøgt af dyrene.

– At passe og pleje mink har været en

del af mit liv, siden jeg var otte år. Det er

mit liv, og pludselig blev jeg gjort til dy-

remishandler, siger Svenne.

Den påståede bevisbyrde var blevet ind-

samlet via ulovlig indtrængen i tidsrum-

met fra den 13. august til 13. september,

hvor Svenne og hans familie havde væ-

ret en uge på ferie. Han havde fået fær-

den af noget, fordi der en morgen lå otte

døde mink på række ved et væltet hegn.

FOrsInkeT cHOkeFFekT

Pludselig kørte mediemaskinen på høj-

tryk. Svenne blev kontaktet på alle tider

af døgnet af journalister, der ville have

ham i tv eller radio. Han var blevet kendt

som talsmand i forbindelse med et ud-

slip på en nabofarm, før han selv blev

udsat for angreb.

– Jeg var åben og lagde ikke skjul på

noget, for der var ikke noget at skjule.

Alligevel gik jeg med en lille klump i ma-

ven: Hvad nu, hvis TV 2 havde fundet et


sTyrkeT UD aF MeDIeMøllen

TeksT: rasMus palsgÅrd [email protected]: jeNs baCH

ÅBenHeD

Kopenhagen Furs frontfigur i den nye tv-reklame Svend-Ove Hamburger har oplevet hele møllen med Operation X, og han er symbolet på foreningens nye proaktive retning.

Nr. 5. juNi 2011 11

sveNd-ove HaMburger, ”sveNNe”

• Formand for vurderingsudvalget.

• Overdommer for Midtjylland på skind-

udstillingerne.

• Udstiller naturligvis også egne skind i

konkurrencer.

• Fodboldtræner for den lokale fodbold-

klub BK Klittens U15-hold.

• Har i alt 4.000 tæver, fordelt på to

farme.

• Datteren Helena starter til sommer på

Lægården Landbrugsskole – og over-

vejer at blive minkavler.

Familien har været en uvurderlig støtte for Svenne under hele forløbet. Fra venstre: sønnen Sebastian, 14 år, fru Gurli og Svenne samt datteren Helena på 17 år.

eller andet. Uvisheden, over om jeg var i

fedtefadet, var meget ubehagelig, siger

Svenne. TV 2 endte dog med ikke at vise

billeder fra Svennes farm, fordi der ikke

var tilstrækkelig dokumentation i den

sidste ende.

I hele denne periode havde Svenne

slet ikke haft tid til at sætte sig ned og

bearbejde forløbet, men da den hårde

vinter 2009/10 ramte, og de værste

beskyldninger havde lagt sig, kom efter-

dønningerne.

– Jeg var helt færdig, rent mentalt. Jeg

mistede lysten til alt. For første gang

nogensinde var jeg ikke med til fest i for-

bindelse med skindudstillingen, og jeg

kom ikke afsted til styrketræning.

De mange træningsredskaber, kasser

med proteinpulver og Svennes store

overarme vidner om, at det er noget, der

betyder meget for ham. Hans kone, Gurli

Hamburger, mærkede naturligvis Sven-

nes reaktion.

– Han kunne sove i døgndrift, og den

drivkraft, som altid har drevet ham, var

væk, siger Gurli Hamburger.

Med indtrængningen på farmen og den

medfølgende smittefare havde Svenne

og Gurli taget en beslutning: Hvis de var

nødt til at slå besætningen ned, ville de

stoppe som minkavlere. En meget ube-

hagelig beslutning, men ingen af dem

kunne overskue at bygge livsværket op

igen.

sTøTTe Fra lOkalsaMFUnDeT

Heldigvis var ingen dyr blevet smittet,

og Svenne kom ovenpå igen takket være

sin familie og svigerfamilie. Derudover

føler han, at en særlig gave var med til at

skabe vendepunktet.

– Jeg fik en pakke fra min moster med

posten. Den indeholdt alverdens helse-

produkter i form af piller og ekstrakter.

Dem spiste jeg, og fem dage efter


Svenne i selskab med Svenne. Billedet i hans hånd blev taget i forbindelse med reklamefilmen, og det

har fået sin plads i stuen.

var jeg i gang med styrketræningen,

siger Svenne.

Stor støtte fra lokalsamfundet var også

medvirkende til, at Svenne og familien

kom igennem krisen. Svennes største

frygt var, at hans to børn, Helena og Se-

bastian på henholdsvis 17 og 14 år, ville

blive udsat for mobning i skolen.

– Jeg havde aftalt med skolen, at jeg

kunne komme forbi og give min version

af historien. Det blev ikke nødvendigt.

Der blev udvist stor forståelse, og det

betyder meget for mig. Helena bekræf-

ter den opfattelse.

– Selvfølgelig var der mange fra skolen,

der stillede spørgsmål, men når jeg

forklarede, hvordan det hang sammen,

viste alle sympati. De fleste sagde, at de

vidste, at far ikke ville mishandle dyrene,

siger Helena.

Også den lokale presse viste stor støtte

til familien. Især Dagbladet Ringkøbing-

Skjern viste opbakning med flere artik-

ler, der gik imod den virkelighed, som

Operation X forsøgte at vise.

I kølvandet på beskyldningerne fra TV 2

blev Svenne kontaktet af en lokal friskole,

som gerne ville besøge hans farm i for-

bindelse med et tema om dyrevelfærd.

– Selvfølgelig måtte de komme besøg.

Som sagt har jeg intet at skjule, og det

var en god mulighed for, at børnene selv

kunne aflive myterne om pelsdyravl, si-

ger Svenne.

Han gav dem lov til at filme og tage

billeder, og børnene kom tidligt om

morgenen, så de kunne være med på

dagens første runde. Derfor så de også

de skadede dyr, der var, og de oplevede

de gældende procedurer.

– Ideen var, at de skulle være minkavlere

for en dag, og det fungerede rigtigt godt.

Da de så, at dyrene hurtigt kommer under

behandling, fik de forståelse for mekanis-

merne, og de gik alle derfra med et po-

sitivt syn på minkavl, selv læreren, som

ellers var meget skeptisk, siger Svenne.

Denne måde at gribe tingene an på, il-

lustrerer perfekt Svennes holdning til

udefrakommende kritik. Åbenhed er den

eneste fornuftige metode, hvis man vil

overbevise skeptikerne. Han har endnu

ikke mødt én, som ikke er gået positiv fra

hans farm, og alle er velkomne – også ak-

tivisterne – så længe de ikke bryder ind.

– Det værste, der kan ske, er, at vi bar-

rikaderer os og viser modstand over for

medierne. Det er ekstremt vigtigt, at vi

får flere kontaktavlere, som har mod på

at vise vores erhverv frem, siger han.

En vigtig lektion fra modgangen er, at

det er vigtigt at have en pæn farm. Selv

om det måske kun er kosmetisk, at det

halter, risikerer man, at der bliver sået

tvivl om dyrevelfærden.

– Branchen har nok været lidt sløj på

nogle punkter, jeg selv inklusive. Vi

må ikke lulle os selv i søvn, for vi bliver

straffet for det, siger Svenne.

– Alle avlere burde have en kvinde an-

sat. Vi ser de små detaljer, som Svenne

i hvert fald nogle gange overser, tilføjer

Gurli, mens Svenne nikker anerkendende.

reklaMe er ny sTarT

På grund af Svennes store involvering

i Operation X-krisen fandt Kopenhagen

Fur ham perfekt til opgaven som front-

figur. En professionel model, den anden

herre i reklamen, var hyret som backup,

men det blev ikke nødvendigt. Det viste

sig hurtigt, at Svenne havde et hidtil

ukendt talent som model.

– Jeg var godt nok noget nervøs, og det

hjalp ikke, at der var hyret en professio-

nel; men det hele viste sig jo at gå fint.

Man skal prøve nogle grænser af, siger

Svenne med fortjent stolthed i stemmen.

Reklamen er symbolet på en ny start

for Dansk Pelsdyravlerforening i retning

af en fuldstændig åben profil, og for

Svenne er det symbolet på en oprejs-

ning og et comeback med fornyet styrke.

– Jeg synes, at reklamen var en knald-

god ide. Vi er langt fra i mål, men den

nye kampagne er et stort skridt på vejen,

slutter Svenne.

Nr. 5. juNi 2011 13

“Tænk længere. Bliv en del

af fremTidens landBrug.”KOM OG

BESØG MIN MINKFARM

Ring for at få en aftale:

Der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere kan noget helt specielt. Vi er leverandører til verdens største modehuse,

og i den nærmeste tid vil vi gerne vise dig hvorfor.

Vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere for mere end 7 mia. kr. Et erhverv, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. Et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet.

Velkommen!

Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt,der passer dig, på danskeminkfarme.dk

Bag EnHVEr stor DEsignEr

står En lanDmanD fra næstVED

KOM OG BESØG MIN MINKFARM


Hvordan kan en Familie Fra tHisted være med til at tjene 7 milliarder til danmark om året?

Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt,der passer dig, på danskeminkfarme.dk

KOM OG BESØG MIN MINKFARM


der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere laver et produkt, som bliver anset som verdens bedste. år efter år bliver

efterspørgslen på de danske minkskind større. det er vi meget stolte over.

vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere formere end 7 mia. kr. et erhverv, som Økonomi- og erhvervsministeriet har

udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet.

velkommen!

Der bruges i øjeblikket mange res-

sourcer på kampagner i Dansk Pels-

dyravlerforening. Kampagner, som

skal forbedre den generelle holdning til

pelsdyravlererhvervet. Der annonceres

i landets store dagblade, og på TV 2 og

TV 2 Zulu kører en reklamefilm, som in-

viterer befolkningen på besøg på landets

minkfarme. Det hele er en del af en stor

åbenhedskampagne, som er meget vig-

tig, mener Tage Pedersen, formand for

Dansk Pelsdyravlerforening.

– Vi skal vise omverdenen, at der ikke er

noget at skjule. Det er et vigtigt signal

at sende. Vores klare erfaring viser, at

alle, der besøger en minkfarm, går der-

fra med et positivt indtryk, siger Tage

Pedersen.

Med kampagnen ønsker Dansk Pelsdyr-

avlerforening selvfølgelig at sende et

signal til politikerne om, at pelsdyravl er

en åben branche, men det er i lige så høj

grad et budskab til den brede befolkning.

– Vi har brug for opbakning i de enkelte

lokalområder; al skepsis skal fjernes.

Derfor opfordrer jeg samtlige avlere til at

invitere alle dem, de kan komme i tanke

om, fra deres lokalområde, siger Tage

Pedersen, der indtil videre kun har fået

positiv kritik i og uden for branchen.

Kampagner for fremtiden

Åbenhedskampagnen er én del af

pakken. Ud over denne arbejdes der

på højtryk med de sidste detaljer i en

rekrutteringskampagne, som skal sikre,

at der kommer nye avlere, der kan

overtage erhvervet i fremtiden. Rekrut-

teringskampagnen henvender sig til

landets landbrugselever, og målet er få

dem til at overveje at satse på pelsdyravl

frem for andet landbrug.

– Det er en ny stil fra Dansk Pelsdyravl

at være så proaktive, men det er vigtigt

at gøre sig positivt bemærket. Disse

kampagner er et skridt på vejen i retning

mod at sikre erhvervets fremtid på læn-

gere sigt, og det er vigtigt, at vi løfter i

flok, siger Tage Pedersen.

ÅBENHEDSKAMPAGNEN

• Dagbladsannoncerne kørte i perioden

26. maj-11. juni.

• Tv-reklamen blev sendt første gang

28. maj. og sluttede ligeledes d. 11.juni.

• Til august lanceres en erhvervs-

praktikkampagne, hvor de ældste

folkeskoleelever tilbudes i en uges

praktik på en minkfarm.

• Erhvervspraktikkampagnen følges op

med reklamer på TV 2 Zulu.

• Landbrugselevkampagnen begynder

ved studiestart i september, hvor elev-

erne kan vælge sig ind på en minklinje.

tEKSt rASMuS PALSGÅrD [email protected]

image

ÅbenhedsKampagner er vigtigeDansk Pelsdyravlerforening er i øjeblikket meget synlig i medierne. Det koster, men pengene er givet godt ud, mener hovedbestyrelsens formand.

“FREMTIDENS KOER ENMINK!”

TÆNKLÆNGERE.BLIVENDELAFFREMTIDENSLANDBRUG.

KONTAKT

VILDUVÆREMEDTILATSKABEFREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:

FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,[email protected],ELLERPÅTELEFON43261072.

ELLERSEMEREPÅWWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DKHVOROGSÅRELEVANTEFORMULARERKANHENTES.

“FREMTIDENS

KOER

ENMINK!”

TÆNKLÆNGERE.

BLIVENDELAFFREMTIDENSLANDBRUG.

KONTAKT

VILDUVÆREMEDTILATSKABE

FREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:

FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,

[email protected],

ELLERPÅTELEFON43261072.

ELLERSEMEREPÅ

WWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DK

HVOROGSÅRELEVANTEFORMULARER

KANHENTES.

“FREMTIDENS

KOER

ENMINK!”

TÆNKLÆNGERE.

BLIVENDELAFFREMTID

ENSLANDBRUG.

KONTAKT

VILDUVÆREMEDTILATSKABE

FREMTIDENSLANDBRUG,SÅKONTAKT:

FURACADEMY,HANNEKIRKEGAARD,

[email protected],

ELLERPÅTELEFON43261072.

ELLERSEMEREPÅ

WWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DK

HVOROGSÅRELEVANTEFORMULARER

KANHENTES.


FlerTal FOr PelsDyravl I skanDInavIenEn sværm af forslag om forbud har truet skandinavisk pelsdyravl. Forslagene om forbud er i høj grad motiveret af tv-billeder optaget af aktivister, men der er ikke flertal for forslagene i hverken Norge, Sverige eller Danmark.

Både i Norge, Sverige og senest i

Danmark har et forslag om at udfase

pelsdyravl været debatteret i politiske

kredse. I Sverige og Danmark er der

endda fremsat forslag om forbud eller

de facto-forbud i de nationale parlamen-

ter. Der er dog ikke noget, der tyder på,

at forbud bliver vedtaget nogen steder,

for ingen af forslagene har politisk

medvind. Alligevel tager de nordiske

pelsdyravlerorganisationer den politiske

situation seriøst.

– Vi tager naturligvis situationen alvor-

ligt, selv om der ikke er noget flertal for

hverken stramninger, forbud eller afskaf-

felse af foderstøtten, siger Bertran Trane

Skadsem formanden for Norges Pels-

dyralslag. Det har været debatteret, om

norske pelsdyravlere skal have frataget

muligheden for at modtage den såkaldte

foderstøtte, som ydes til landbrugsbe-

drifter i randområder. Afstandene er

store i Norge, og støtten skal udligne

forskellene i transportomkostninger.

Det var i Norge, forbudssnakken star-

tede. Den 10. april i år besluttede Arbei-

derpartiet, Norges svar på Socialdemo-

kratiet, på deres landsmøde, at de ville

arbejde hen imod en afvikling af pelsdyr-

avl i Norge. Da Arbeiderpartiet er i rege-

ring, kunne en sådan vedtagelse være

en stor trussel mod erhvervet. Partiet

har dog ikke det fornødne flertal alene.

Kort tid efter arbejderpartiets nye be-

slutning kom pelsdyravl også på dagsor-

denen hos det norske oppositionsparti

Høyre. Hos partiet, der altid har været

for pels, har en del af de yngre medlem-

mer set sig gale på den foderstøtte, de

norske avlere får og forlangt den afskaf-

fet. Det skabte heftig debat internt i

partiet, og selv om forslaget ikke blev

vedtaget, har det rystet den norske pels-

dyravlerforening.

– Hvis fodertilskuddet forsvinder, så

bliver det meget problematisk at udligne

forskellene rent geografisk for avlerne,

og det vil helt sikkert betyde færre av-

lere i udkant-Norge. Så jeg håber virkelig

ikke, at det er en tanke, de unge i Høyre-

partiet vil forfølge, siger Bertan Trane

Skadsem.

sOcIalDeMOkraTer IMOD eGeT FOrslaG

I Sverige er det ikke kun blevet ved

snakken. Her blev et forslag om kraftige

af Marie graboW [email protected]

PelsFOrBUD

vI skal Have vIsT POlITIkerne vIrkelIGHeDen – OG Ikke Bare akTIvIsTPrOPaGanDa.

BerTran Trane skaDseM, FOrManD FOr nOrGes PelsDyralslaG

Nr. 5. juNi 2011 15

stramninger til pelsdyrerhvervet stillet

af oppositionen i april i år. Men selv om

oppositionen med Sveriges Socialdemo-

kratiska Arbetareparti (red. Sveriges svar

på Socialdemokratiet) i spidsen stillede

forslaget, var socialdemokraterne ikke

enige, da partiet debatterede forslaget

27. april.

– Ud af de 314 medlemmer i rigsdagen,

der var mødt op for at debattere forsla-

get, var der 177, som talte imod, og 132

der talte for og fem udtalte sig slet ikke.

Men det interessante var, at to af dem,

der talte imod forslaget, var socialdemo-

krater. De talte altså imod deres eget for-

slag, siger Jörgen Martinsson, direktør

for avlerforeningen Sveriges Pälsdjur-

suppfödares Riksförbund.

Han fortæller også, at fire ud af de fem

der valgte afstå fra at udtale sig, var

henholdsvis fra Sveriges Socialdemo-

kratiska Arbetareparti og Miljöpartiet De

Gröna. Så samlet set var det slet ikke en

enig opposition, der havde stillet forsla-

get. Jörgen Martinsson er sikker på, at

det er de svenske pelsdyravleres aktive

indsats over for politikerne, der har gjort,

at det ikke var et enigt socialdemokrati,

der stillede forslaget.

– Vi må erkende, at det eneste, der hjæl-

per på forståelsen for vores erhverv, er

at få folk ud på farmene. Derfor har vi

som forening gjort rigtig meget ud af

at få politikerne på besøg – og det vel

at mærke politikere fra alle partier. Det

er helt sikkert derfor, nogle fra Sveriges

Socialdemokratiska Arbetareparti talte

imod forslaget. Fordi de selv har set,

hvordan livet er ude på farmene, siger

han.

Jörgen Martinsson er sikker på, at det at

få folk ud og se på farmene er den bed-

ste måde, man kan forebygge forringede

vilkår for pelsdyravlerne på. For så har

politikerne noget reelt at bygge deres

holdninger på. Det er Bertran Trane

Skadsem enig med ham i.

– Vores vigtigste opgave lige nu er, at

få beslutningstagerne ud på farmene

og opleve livet der. Vi skal have vist

politikerne virkeligheden – og ikke bare

aktivistpropaganda, siger Bertran Trane

Skadsem.

Selv om der var et flertal på Arbeiderpartiets landsmøde for at afvikle pelsdyravl i Norge, så har partiet ikke et samlet flertal for et forbud.

Foto: Arbeiderpartiet Norge


På gårdspladsen på Ølufgård nord for

Esbjerg står en stor trampolin og en

sandkasse, som indikerer, at der er børn

til stede. Sammen med sin kone har Hen-

ning Christensen – nyt medlem af Dansk

Pelsdyravlerforenings hovedbestyrelse -

tre drenge på et, tre og seks år. Tre kom-

mende minkavlere, som han siger.

Det betyder meget for ham, at familien

er fælles om arbejdet på farmen. Derfor

skal det også være rart at være en del af

arbejdsstyrken.

– Med et job, der tager så meget tid,

er det dejligt, at jeg samtidig kan være

sammen med min familie. Der er altid

masser af mennesker på gården, og

når naboungerne kommer, tager vi ofte

madpakke med, og hygger os med det.

Jeg går meget op i at have gode ar-

bejdsforhold for mine ansatte. Jeg har

renoveret opholdsstederne og indrettet

arbejdsstationerne, så det belaster folk

mindst muligt fysisk. Hvis jeg viser, at

jeg værdsætter mine ansatte, vil de nok

også hellere give noget igen, siger han.

sysTeMaTIsk DaGlIGDaG

Henning Christensen har mange ambi-

tioner for Dansk Pelsdyravlerforening.

Dog har han ét mantra, som især er vig-

tigt for ham: Arbejdet i dagligdagen skal

være lettere for den enkelte minkavler.

– Det er vigtigt at sætte tingene i system,

så man har en plan for de opgaver, der

skal klares. Selv har jeg et helt fast, ned-

skrevet program, som mine ansatte og

jeg kører efter, således at tingene bliver

gjort. På den måde er det også nem-

mere at holde orden og få farmen til at

se pæn ud, hvilket er ekstremt vigtigt i

disse tider, hvor vores image skal plejes,

siger han.

Den interne kontrol af farmene anser

Henning Christensen som værende nød-

vendig, og de avlere, som ikke gør det

ordentligt, skal have klar besked. Sam-

menholdet i foreningen er vigtigt, og alle

avlere skal bidrage til den positive stem-

ning i foreningen.

– Det, der især adskiller os fra udlandet,

er vores gode sammenhold. Vi er dyg-

tige til at stå sammen i foreningen, og

det skal vi fortsætte med, hvis vi ikke

skal overhales af lande, hvor minkavl

umiddelbart er billigere at drive, siger

Henning Christensen.

Med sine 35 år tilhører Henning Chri-

stensen den yngre del af landets mink-

avlere, men det gør ham på ingen måde

uerfaren. Han er vokset op på en mink-

farm hos sine forældre, der endnu driver

deres forretning tre kilometer væk i byen

Rousthøje. Selv driver han tre mink-

farme sammen med sin bror, og for fire

år siden trådte han ind i bestyrelsen i Es-

bjerg og Omegns Pelsdyravlerforening.

Derfor føler han sig også godt rustet til

sin nye opgave. Som selvstændig mink-

avler fik han en hård opstart i 1997, hvor

krisen rasede på det russiske marked.

Det gav hår på brystet og en vished om,

at træerne ikke altid vokser ind i himlen.

– Det er en stor udfordring at træde ind

i hovedbestyrelsen, og jeg har meget af

lære, men jeg har masser af mod på op-

gaven. Jeg kan godt lide at have indfly-

delse og være med til at præge tingene i

en positiv retning. Jeg kan ikke svare på

alle spørgsmål fra dag ét, men branchen

har altid betydet utroligt meget for mig,

”DeT er vIGTIGT aT sæTTe TInGene I sysTeM”Hovedbestyrelsens nye medlem Henning Christensen vil kæmpe for det gode sammenhold i foreningen, og så skal det være nemmere at sætte tingene i system.

TeksT og foTo: rasMus palsgÅrd [email protected]

POrTræT

Nr. 5. juNi 2011 17


MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.

Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske, kan genfyldes.

Fangstrør.Undgå det hårde slid.Fangstrøret bruges ved flytning og ved aflivning af dyr. Meget ergonomisk, sammmenlignet med handske og fælde.

Foderspartel i rustfri stål.

Foderskraberi rustfri stål.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.

Spandvogn

Baljevogn

Spar mellem 30-60% halmmed Multibånd over redekasserne..

Multibåndet gør at man kan reducerearealet, hvor minken kan trække halmned gennem trådene i redekasserne.

Fordele ved MultibåndetMultibåndet bides

ikke i stykker af minkene.

Skaber læ over rede-kasserne og kan med

fordel brugesfra juli - april. Redekasse-

låget kanåbnes uden

hindringer.

Multipumpen_1-2side_april 2011 01/04/11 6:49 Side 1

og det vil jeg vise gennem mit arbejde i

bestyrelsen, siger Henning Christensen.

FreMTIDen er vIGTIG

Den netop afgåede formand, Kaj Kri-

stensen, er ikke i tvivl om, at Henning

Christensen kan klare opgaven. Kaj er

ligeledes fra Esbjerg-området og kender

Henning Christensen og hans familie:

– Jeg oplever en stor stabilitet i Hen-

nings familie, hvor alle hjælper hin-

anden. Han er seriøs i forhold til sit

arbejde, og det er jeg sikker på, at han

også vil være i hovedbestyrelsen, siger

Kaj Kristensen.

Henning Christensen er klar over, at be-

styrelsesarbejdet vil tage meget tid, og

derfor arbejder han i øjeblikket på at give

mere ansvar til sine ansatte. Ligeledes

har han fokus på, at antallet af avlere

ikke må falde i fremtiden.

– Den nye rekrutteringskampagne er

vigtig. Vi står stærkest, hvis vi er en stor

flok, og derfor skal der nye avlere til. Jeg

får selv en ny praktikant i juni, og det har

jeg store forventninger til.

Henning Christensen sværger til John Deere,

når det drejer sig om valg af traktor.

Nr. 5. juNi 2011 19

Hvad skal du lave …

til sommer?Hvad med at benytte sommeren til at få sikret tagene over dine bure? Så undgår du måske at lappe dem akut engang til vinter, hvor du måske har allermest travlt.

Sidste vinter ødelagde sneen planlægningen for rigtig mange af de pelsdyravlere, vi kender. Selvfølgelig hjalp vi dem med skaderne alt det, vi

kunne, men de havde helt sikkert hellere været fri.

Er du en af de pelsdyravlere, vi ikke kender endnu? Så ring og hør mere om den forsik-ringsordning, som er den mest populære blandt landets pelsdyravlere – både sommer og vinter. Nummeret er 44 74 71 12

518

60

05

.11


Antallet af farme ser måske ud til at

være steget, men det skyldes ændrin-

ger i registreringen af sommerfarme.

Selv med ændringerne i registre-

ringerne af antallet af farme, så er

stigningen i avlsdyrbestanden så stor,

at den gennemsnitlige farmstørrelse

endnu en gang er steget. Den gen-

nemsnitlige farmstørrelse er dermed

steget hvert eneste år siden 1993. I

Danmark er der knapt 2,8 mio. avls-

tæver fordelt på 1.433 farme, hvilket

giver en gennemsnitlig farmstørrelse

på 1.937.

I figur 1 kan du se, hvorledes udviklin-

gen i antal avlstæver er vendt, således

at der er sket en stigning i forhold til

sidste år. Der er således ca. 120.000

flere avlstæver i år. Antallet af farme

ser ud til at være steget, men det

skyldes en ændring i registreringen

af sommerfarme. Reelt er der nok tale

om endnu et lille fald.

I tabel 1 ser vi, at der i år er kommet

en farm mere i gruppen med under

600 tæver. Ellers er det det samme

mønster, som vi kender fra tidligere

år: Der bliver færre farme med under

1.500 tæver og flere farme med mere

end 1.500 tæver. Procentvis er det

gruppen med over 5.000 avlstæver,

der er steget mest. Resultatet af disse

forskydninger kan ses i figur 2, hvor

det fremgår, at den gennemsnitlige

farmstørrelse nu er kommet op på

1.937 avlstæver.

avlsDyrBesTanDen sTIGer:

avlsDyrTællInG 2011

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

0

1.000.000

500.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Minkfarme Avlstæver mink

3.67

7

4.23

6

4.46

5

4.95

7

5.13

2

4.40

7

4.02

3

3.51

5

2.81

4

2.78

3

2.66

5

2.51

9

2.54

3

2.51

9

2.21

2

2.19

7

2.09

5

2.03

5

1.99

8

1.87

5

1.78

6

1.72

7

1.70

4

1.56

4

1.46

0

1.40

1

1.43

3

figur 1anTal avlsTæver OG MInkFarMe

figur 2MInkFarMenes GenneMsnITlIGe sTørrelse MÅlT I avlsTæver

I modsætning til de seneste tre års fald, så er avlsdyr bestan-den i år steget med 4,5 pct. Antallet af farme er stort set status quo. En gennemsnitsfarm har 1.937 avlstæver.

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

0

500

1000

1500

2000

505

506

527

570

588

506

520

643

542

651

688

755

862

924

926

1.001

1.106

1.172

1.221

1.298

1.405

1.545

1.631

1.754

1.832

1.896

1.937

af jesper [email protected]

PrODUkTIOn

Nr. 5. juNi 2011 21

Black9,9

Mahogany14,8

Brown/Glow48,2

Pastel0,7

Pearl Beige6,1

Silverblue5,8

Sapphire1,5

White8,8

Violet1,8

Blue Iris0,0

Jaguar0,1 Diverse Cross

0,2Øvrige2,0

figur 3TyPeFOrDelInG I 2010

FOrDelInG aF FarMe anTal FarMe akkUMUlereT PÅ

sTørrelsesGrUPPeranTal avlsTæver Pr. FarM 2011 2010 2009 2011 2010 2009

MiNdre eNd 600 147 146 175 147 146 175

600 - 1499 501 512 543 648 658 718

1500 - 2499 421 399 407 1069 1057 1125

2500 - 4999 301 289 282 1370 1346 1407

Mere eNd 5000 58 50 48 1428 1396 1455

Tabel 1

Tabel 2UDvIklInG I FarveTyPesaMMensæTnInG 2007 2010

2011 % FOrskel 2010 % FOrskel 2009 % FOrskel

blaCk 274.602 -10,4 306.639 -8,2 334.082 11,5

MaHogaNy 410.860 -1,7 417.902 2,9 406.077 5,1

broWN/gloW 1.338.002 6,6 1.255.670 1,3 1.239.788 8,1

pasTel 19.601 -3,5 20.313 -14,8 23.854 -2,2

pearl beige 169.988 3,9 163.555 -6,2 174.442 -15,6

silverblue 161.998 15,1 140.691 -1,9 143.417 17,9

sappHire 42.532 -18,9 52.457 -10,6 58.662 -17,6

WHiTe 244.286 18,6 206.000 6,2 194.052 -23,9

violeT 2.705 -24,2 3.569 -21,1 4.524 -28,9

blue iris 5.639 -6,3 6.016 2,4 5.874 -17,3

jaguar 373 -38,3 605 -47,3 1.148 -8,8

diverse Cross 49.953 7,9 46.315 -9,4 51.143 -43,7

Øvrige 55.761 51,0 36.934 -3,7 38.339 -45,3

ToTal MiNk 2.776.300 4,5 2.656.666 -0,7 2.675.402 -1,2

Af figur 3 fremgår det, hvordan avlsdyr-

bestanden fordeler sig på de forskellige

farvetyper. I forhold til sidste år, så er

det meget små forskydninger, der er tale

om. Endnu en gang er det de mørkeste

mink, der går tilbage. Således er Black

gået tilbage med to pct. fra 12 til 10. Ma-

hogany er gået tilbage fra 16 til 15. Når

der er en tilbagegang et sted, så skal der

jo også være en fremgang et andet. De

tre pct., de mørke typer er gået tilbage,

giver en fremgang i Brown/Glow, Silver-

blue og White på hver en procent.

I tabel 2 kan de præcise tal og procent-

vise ændringer de seneste tre år stude-

res nærmere.

22 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl22 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

Tabel 4

anTal MInkFarMe anTal avlsTæver (1.000 sTk.)

GenneMsnITlIG FarMsTørrelse

2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009

sp 87 87 91 141 140 137 1.621 1.609 1.505

Np 487 479 506 799 770 777 1.641 1.608 1.536

Mp 487 464 480 1.016 965 975 2.086 2.080 2.031

fsp 372 371 383 920 783 785 2.473 2.111 2.050

Hele laNdeT 1433 1401 1.460 2657 2657 2.674 1854 1897 1.832

Tabel 5PrOcenTvIs FOrDelInG aF FarveTyPe Pr. lanDsDel

sP nP MP FsP I alT

anTal skInD

PrOcenT FOrDelInG

anTal skInD

PrOcenT FOrDelInG

anTal skInD

PrOcenT FOrDelInG

anTal skInD

PrOcenT FOrDelInG

anTal skInD

PrOcenT FOrDelInG

blaCk 16.510 11,7 46.203 5,8 146.481 17,2 65.408 8,0 274.602 9,9

MaHogaNy 13.373 9,5 62.901 7,9 168.338 17,4 166.248 20,3 410.860 14,8

broWN/gloW 58.785 41,6 486.669 60,9 358.638 34,3 433.910 52,9 1.338.002 48,2

pasTel 1.400 1,0 7.403 0,9 8.524 0,9 2.274 0,3 19.601 0,7

pearl beige 9.172 6,5 56.509 7,1 64.964 6,5 39.343 4,8 169.988 6,1

silverblue 9.673 6,8 43.112 5,4 81.208 7,1 28.005 3,4 161.998 5,8

sappHire 4.506 3,2 13.152 1,6 18.725 2,5 6.149 0,7 42.532 1,5

WHiTe 21.366 15,1 62.944 7,9 114.166 9,8 45.810 5,6 244.286 8,8

violeT 369 0,3 1.183 0,1 840 0,1 313 0,0 49.953 1,8

blue iris 2.003 1,4 1.187 0,1 1.877 0,2 572 0,1 373 0,0

jaguar 40 0,0 69 0,0 188 0,0 76 0,0 2.705 0,1

diverse Cross 3.022 2,1 10.244 1,3 20.968 2,1 15.719 1,9 5.639 0,2

Øvrige 1.090 0,8 7.435 0,9 30.979 1,7 16.257 2,0 55.761 2,0

141.309 799.011 1.015.896 820.084 2.776.300

Tabel 3anTal MInkavlsTæver 1.000 sTk. I lanDsDelsFOrenInGerne

sP nP MP FsP Hele lanDeT

2002 151 718 852 664 2.385

2003 153 746 876 664 2.440

2004 147 720 873 694 2.434

2005 142 745 905 718 2.510

2006 150 806 959 749 2.663

2007 156 835 999 789 2.779

2008 148 818 993 784 2.744

2009 137 777 975 785 2.675

2010 140 770 965 783 2.657

2011 141 799 1016 820 2776

%-vis udvikling 0,7 3,8 5,3 4,7 4,5

I tabel 3 kan du se, hvorledes avlsdyrbe-

standen er fordelt på de fire landsdele.

Her er det glædeligt at konstatere, at

alle fire landsdele kan konstatere en

fremgang i avlsdyrbestanden. Sidste år

havde Sjællands Pelsdyravlerforening,

som den eneste landsdel, en fremgang.

Det betyder dog, at de i år har den mind-

ste fremgang. Samlet kan vi dog konsta-

tere en fremgang i avlsdyrbestanden på

4,5 procent.

I tabel 4 ser vi, hvordan alle fire lands-

dele følger det samme mønster med

stigning i både antal avlstæver og gen-

nemsnitlig farmstørrelse. Antal farme er

som tidligere omtalt lidt vanskeligere at

udtale sig om, da der er sket en ændring

i registreringen af sommerfarme. Det er

fortsat FSP, der har den største gennem-

snitlige farmstørrelse (2.473 avlstæver),

efterfulgt af MP(2.086 avlstæver). Den

mindste gennemsnitlige farmstørrelse

findes i år hos SP, tæt efterfulgt af NP,

med henholdsvis 1.621 og 1.641 i gen-

nemsnitlig farmstørrelse.

Nr. 5. juNi 2011 2323

Tabel 6PrOcenTvIs FOrDelInG aF avlsTæver PÅ FODercenTraler OG FarveTyPe

FODercenTral Black MaHOGany

BrOwn /GlOw

PasTel Pearl BeIGe

sIlverBlUe

saPPHIre

wHITe DIverse crOss

JaGUar vIOleT BlUe IrIs

øvrIGe MInk

sole MiNkfoder a/s 7,66 21,99 50,06 0,39 4,75 4,41 1,16 6,16 1,61 0,01 0,09 0,18 1,52

sydvesTjysk pelsdyrfoder 8,77 15,86 52,96 0,25 5,34 3,49 0,92 7,01 2,04 0,01 0,02 0,03 3,29

foderCeNTraleN "liMfjordeN" 4,40 8,35 62,16 0,45 6,22 6,04 1,21 8,58 1,37 0,00 0,01 0,03 1,19

HolsTebro foderCeNTral 15,48 18,35 33,82 1,13 6,53 7,97 1,40 10,65 2,41 0,01 0,10 0,19 1,96

foderCeNTraleN veNdsyssel a.M.b.a 3,24 5,27 72,78 0,50 6,61 2,96 0,97 6,12 0,84 0,01 0,07 0,00 0,65

sjÆllaNds pelsdyrfoder a.M.b.a. 11,83 8,91 42,66 1,06 7,23 6,56 3,34 13,49 2,15 0,03 0,29 1,59 0,86

bordiNg MiNkfoderCeNTral 13,08 13,93 32,20 0,55 8,42 12,05 1,77 10,51 2,02 0,03 0,07 0,19 5,18

MiNkfoderCeNTraleN "vildsuNd" 17,01 15,51 28,06 1,03 8,61 8,65 4,80 11,82 1,66 0,00 0,83 0,86 1,15

MiNkfoderCeNTraleN leMvig 18,69 15,04 37,34 0,67 3,97 3,15 2,75 15,07 1,17 0,04 0,00 0,06 2,06

MiNkfoderCeNTraleN TvÆrMose 12,91 19,30 35,52 1,36 5,89 9,07 2,24 10,83 2,25 0,04 0,00 0,12 0,47

HvalpsuNd MiNkfoderCeNTral 12,56 11,92 43,01 1,31 10,96 7,58 1,23 6,01 2,61 0,06 0,00 0,18 2,58

Nordjysk MiNkfoder a/s 2,13 4,20 74,59 2,37 4,93 1,51 0,97 6,09 0,80 0,00 0,10 0,00 2,30

produCerer selv foder 22,22 22,22 28,89 0,00 0,00 13,33 0,00 13,33 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

borNHolMs MiNkfoderfabrik 6,29 17,20 35,85 0,47 0,36 6,36 2,32 30,21 0,90 0,00 0,00 0,00 0,04

Tabel 7anTal avlsTæver

ræve casTOr rex cHIncHIlla

2002 8287 801 15378

2003 7519 388 14929

2004 7366 306 12800

2005 4517 110 12281

2006 3206 106 11829

2007 3984 94 12271

2008 2956 762 12224

2009 2449 48 13980

2010 1647 81 13964

2011 1409 75 14903

proCeNTvis forskel fra 2009 til 2010 -14 -7 7

Tabel 8

anTal cHIncHIllaFarMe anTal cHIncHIllaavlsTæver

GenneMsnITlIG FarMsTørrelse cHIncHIlla

2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009

sp 5 7 6 805 992 981 161 142 164

Np 35 33 38 8.884 8.163 8.266 254 247 218

Mp 12 11 11 4.248 3.842 3.791 354 349 345

fsp 7 8 8 966 967 942 138 121 118

Hele laNdeT 59 59 63 14.903 13.964 13.980 253 237 222

I tabel 5 kan du se nærmere på, hvordan

farvetype-sammensætningen varierer

mellem de forskellige landsdelsfor-

eninger både i procent og absolutte

tal. Tilsvarende kan du i tabel 6 se

farvetype-sammensætningen fordelt på

fodercentral.

ræve, casTOr rex OG cHIncHIlla

Tabel 7 viser udviklingen i avlsdyrbe-

standen i ræve, Castor Rex-kaniner samt

chinchilla over de seneste 10 år. Der er

tale om store procentvise forandringer i

både ræve- og kaninbestanden, men da

der sidste år kun var 81 kaniner, så skal

der ikke mange dyr til, før det giver store

procentvise forandringer. Det væsentlig-

ste i denne tabel er, at rævebestanden

fortsat falder og chinchilla-bestanden

stiger.

I Tabel 8 kan du se, hvorledes chinchil-

laerne holder status quo på antallet af

farme. Til gengæld stiger antallet af

avlstæver og dermed også den gennem-

snitlige farmstørrelse. Der er nu næsten

15.000 chinchilla-avlstæver i Danmark,

hvilket med 69 farme giver en gennem-

snitlig farmstørrelse på 253.


af ToMMy og briaN veMMeluNd

kvalITeT

Vores mening er, at der ikke må være

tvivl om, at danske avlere fortsat skal

være førende på punkter som stør-

relse, kvalitet, hårlængde, opsortering

og antallet af producerede skind for at

kunne bevare en merpris. Merprisen

er nødvendig for at bevare erhvervet

i fremtiden. Det er der nok ikke noget

nyt i for de fleste, men hvad kan der så

gøres?

For det første skal auktionshuset roses

for alle de tiltag, der allerede findes,

og ikke mindst evnen til at opsortere

og markedsføre vores produkt med en

merpris til følge. Dette er til stadighed

nødvendigt. Det skal dog ikke blive til

en sovepude for avlerne. Der skal jo

være et produkt fra vores side, som er

bedre end andres.

Hvad er så vigtigt for den enkelte avler?

Det kan siges kort: store, gode skind.

Her skal det siges med det samme, at

når vi skriver store, så mener vi ikke

vægt. Det kan sagtens lade sig gøre at

avle efter strækevne i en mink. De ting,

der påvirker dette mest, er kvalitet,

herunder antallet af uldhår og lange

slanke mink i burene. Det optimale vil

jo være at avle på de mink, der går i

str. 50 fra 3.500 gram. Dette siger vi

også ud fra de udfordringer, vi står

over for med hensyn til burstørrelser

og dyrevelfærd. Vi skal som erhverv

ikke til at omgås de regler, der hed-

der 4.200 gram i burene for enkelte

dyr. Har vi råd og plads til større bure?

Derudover kan denne type mink være

medvirkende til at finde de mere fode-

reffektive dyr. Dette skal vi som avlere

også til at tage seriøst med tanke på

nye miljøregler og foderpriser.

Vi kan også godt tænke os at rejse

spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte

avler tjener mest på mange ordinære

mink eller færre gode. Tænk, hvis

prisen på Kopenhagen Fur var 170

kr. pr skind, og man ikke har en mer-

pris. Hvor mange kan overleve det?

Derimod kan en merpris for gode

skind på op til 50 kr. være nok til en

forholdsvis sund forretning. Her kan

nævnes etagebure, som, vi mener, skal

bruges som en buffer på farmen frem

for en produktionsform. Derudover er

mulighederne mange for at forbedre

prisen på sine dyr - herunder avlsdyr.

Der kan det være en god ide at købe

mange, lidt billigere produktionsrigtige

dyr for de avlere, der ikke matcher den

danske gennemsnitspris - eventuelt en

flerårig aftale. Hvorimod andre avlere

vil få mere glæde af færre, men bedre

dyr. Når man så har indkøbt dyr, skal

man sørge for at få brugt disse og de-

res afkom bedst muligt. Så hvis man

er i tvivl, vil vi anbefale at søge rådgiv-

ning og sorteringshjælp fra Kopenha-

gen Fur, sælgerfarmen eller en anden

kompetent avler. Ydermere kan man

se på sin typefordeling - er der andre

mere rentable typer end brune mink?

Noget af det vigtigste for prisen er

desuden pelsningen. Her er det både

skrabning, taning og tørring, der

tænkes på. Hvorfor spare en mand i

pelstid, hvis fortjenesten er bedre med

en større omhyggelighed i alle proces-

serne? Desuden er det vigtigt for vores

renommé over for opkøberne med en

grundig skrabning og tørring. Det er

dem, der betaler mere for de danske

skind end de udenlandske.

Sluttelig vil vi opfodre alle avlere til at

være åbne og hjælpsomme over for

hinanden - og ikke mindst over for nye

avlere. Her kunne man overveje erfa-

grupper på tværs af foreningerne for at

ensarte produktionen. Derudover skal

vi tænke meget på det forestående

generationsskifte i dansk pelsdyravl.

Antallet af mink produceret i Danmark

skal bevares, for at vi fortsat kan være

dominerende på alle fronter. Da vi har

det svært på miljøsiden og svære ud-

videlsesbetingelser kan det blive van-

skeligt, hvis ikke vi alle gør en indsats

for at bevare de eksisterende farme.

Udfordringen fra vores synspunkt bliver

altså både at producere mange skind,

med de forhold vi har og får i Danmark,

men stadigvæk de bedste.

FreMTIDIG kvalITeT = Overlevelse?

kvalITeTsklUMMe

Nr. 5. juNi 2011 25

El-MoverTekniksbeskrivelseTræk: 2 WDbatteri: 24 Volt / 75 amp AGML x B x H: 265 x 71 x 100 cmKap. ca. 35 fælder + stabling.

EL-MOVER med fælder

EL-MOVERmed 2 moduler + 42 rør

EL-MOVERmed 2 hvalpekassertil udsætning af hvalpe.

1 rørmodul + 21 rør

Løse rør til moduler

Hvalpekassetil udsætning af hvalpe.

Kombi-vognen bruges til flytning af dyr og hvalpe ved brug afrør / flyttefælder eller hvalpekasser

Kombi-vognmed 2 hvalpekasser

Kombi-vognmed 2 rør & flyttefælder

Multipumpen_1side_april 2011 01/04/11 6:50 Side 1


Intet pelsmarked har så mange forskellige målgrupper, som det nordamerikanske, og det, der sælger i New York, går ikke an i Vancouver. Svære odds for producenterne, men til gengæld stiger detailsalget igen.

nOrDaMerIkas PelsMarkeD Har ManGe ansIGTer

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 27

af MiCk [email protected]: pierre roussel

MarkeDNaffeM

• North American Fur & Fashion Exposi-

tion er den største messe for hele mod-

eindustrien i Canada og holdes hvert år

i Montreal.

• I år var der 96 udstillere – 6 mere end

i 2010.

• 70 pct. af udstillerne var canadiske,

22 pct. var fra USA. Blandt de rester-

ende var der bl.a. udstillere fra Dan-

mark, Italien og Spanien.

• Det samlede antal gæster på NAFFEM

2011 var 3.622, hvilket er en stigning på

4 pct. i forhold til 2010.

• 46 pct. af køberne var fra USA, mens 52

pct. var fra Canada. De resterende var

især europæiske kunder.

• 41 pct. af udstillerne rapporterede

efterfølgende, at de havde solgt mere

end sidste år, mens 26 pct. sagde, at

de solgte på niveau med 2010. 33 pct.

af udstillerne mente, at salget havde

været vanskeligere end året før.

• Se alle udstillerne på

www.naffemsourcing.com

KIlDE: NAFFEM SuMMArY rEPOrt 2011

Der findes ikke noget pelsdetailmarked

med så forskelligartede forbrugere som

det nordamerikanske, og brugen af pels

afhænger fuldstændig af, hvor på konti-

nentet forbrugerne befinder sig.

– Det er helt klart, at østkysten er meget

forskellig fra vestkysten. Intet pelsmar-

ked er så segmenteret som det nord-

amerikanske. Her er stadig et marked

for brune helkåber, siger udstillingsdi-

rektør Lina Romano fra Fur Council of

Canada, som arrangerer den nordame-

rikanske pelsmesse North American

Fur & Fashion Exposition (NAFFEM) i

Montreal, Canada. Forklaringen er den

simple, at befolkningsammensætnin-

gen i Nordamerika er kompleks med

mange forskellige etniske grupper, og

samtidig betyder de store afstande og

forskellige temperaturer, at modeten-

denserne bliver mere regionale end

nationale.

– I New York skal det være sort, Chi-

cago er mere til rødt. I Vancouver ville

de aldrig købe noget med en hætte. Der

er de mere konservative som i Toronto,

men man kan sælge varer med mønstre

i Vancouver, fordi der er en stor kinesisk

befolkningsgruppe, siger Zuki Balaila,

som producerer færdigvarer i Montreal

og sælger til mere end 100 butikker ver-

den over. Gisele Paul, som er direktør i

Dino Gaspari, et high-end pelsmærke,

som sælges i mere end 300 butikker i

Canada og USA, er enig.

– 75 pct. af vores marked er i nord, men

vi er nødt til at have noget for alle kate-

gorier. I nord går man mere med mørke

farver, mens de i syd gerne vil have

levende farver. Det skyldes det varmere

klima, og at der er mange afroamerika-

nere i syd. De kan godt lide farver, siger

Gisele Paul.

I nOrD GÅr Man Mere MeD Mørke Farver, Mens De I syD Gerne vIl Have levenDe Farver. DeT skylDes DeT varMere klIMa, OG aT Der er ManGe aFrOaMerIkanere I syD. De kan GODT lIDe Farver. GIsele PaUl, DIrekTør I DInO GasParI


Salg i USD (milliarder)

1991 1992 1993 1994 1995 År

1,25

1

0,25

0

PelsDeTaIlsalGeT I Usa 19902010

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2

0,5

1,5

1,75

0,75

DeTaIlsalG PÅ veJ TIlBaGe

Ifølge tal fra The Fur Information Council

of America (FICA) steg pelsdetailsalget i

USA med 3,1 pct. i 2010 i forhold til året

før. Det bringer den samlede værdi af

detailsalget op på 1,3 mia. amerikanske

dollar, hvilket svarer til knap syv mia.

danske kroner. Mink er den mest popu-

lære pelstype og repræsenterer 70 pct.

af detailsalget. I Canada blev der ifølge

Fur Council of Canada (FCC) solgt pels

for yderligere 300 mio. canadiske dollar

eller godt 1,7 mia. kr. i 2010.

– Kombinationen af en kold vinter og

pels som en stor modetrend har arbej-

det sammen om at øge pelssalget, siger

FICA-direktør Keith Kaplan, der mener,

at værdien i virkeligheden er større end

FICA-tallene viser. Som i resten af ver-

den er salget af pelstilbehør i USA sti-

gende, og de små pelsstykker, der bliver

solgt via andre distributionskanaler end

de traditionelle pelsdetailhandlere, bliver

ikke rapporteret nogen steder og optræ-

der derfor heller ikke i statistikkerne.

Oven på den globale økonomiske krise,

ser pelsdetailsalget således ud til at

være på vej tilbage. Der er dog et stykke

op til rekordåret 2005-2006, hvor der i

USA blev solgt pelsvarer for 1,82 mia.

USD især pga. en kold vinter.

– Butiksejerne synes at være blevet

mere optimistiske. Jeg tror, de er ved at

komme sig over forkølelsen. De hoster

stadig, men det bliver bedre, siger Zuki

Balaila.

Pelsproducent Zuki Balaila og udstillingsdirektør

Lina Romano på NAFFEM i Montreal. Under

messen modtog Zuki Balaila Fur Council of

Canada’s pris Maurice Memorial Award, der

gives for bidrag til en positiv opfattelse af den

canadiske pelshandel.

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 29

Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager


New York er – i mange henseender –

verdens navle, også når det gælder

mode. Findes det, findes det her. Især

pels er eftertragtet i New York, hvor kli-

maet er egnet til pels, og amerikanernes

forhold til pelsdyravl er væsentligt mere

afslappet end i flere europæiske lande.

Derfor var det oplagt, da chefdesigner

Gilles Mendel – femte generation i J.

Mendel – flyttede firmaet fra Paris til

New York i 80’erne. Dansk Pelsdyravl

møder ham blandt Manhattans skyskra-

bere på 7th Avenue, hvor hele firmaet er

centreret med kontorer, designstudier

og systuer.

J. Mendel anses for at være ét af de

mest luksuriøse designmærker i mode-

branchen, ikke mindst på grund af den

megen pels, der pryder kollektionerne.

Det interessante er, at stort set 100 pro-

cent af denne pels kommer fra Kopenha-

gen Fur.

– Minkskindene fra Kopenhagen Fur er af

allerhøjeste kvalitet, og udvalget i de for-

skellige typer er stort. Det er tydeligt at

fornemme, at produktionen bliver taget

seriøst, og at avlerne har stor forstand

på det, de laver, siger Gilles Mendel.

Det opsigtsvækkende er i høj grad også,

at J. Mendel nu benytter de korthårede

skind fra Danmark – en skindtype, hvor

amerikanerne ellers altid har haft ry for

at producere den bedste kvalitet.

– De korthårede typer fra Kopenhagen

Fur har givet det sidste element til den

luksuriøse materialekvalitet, vi benytter,

siger Gilles Mendel.

GIvTIGT saMarBeJDe

Gilles Mendel gik i februar 2010 ind i et

kreativt samarbejde med Kopenhagen

Studio, hvilket tilskuerne fik et flot ek-

sempel på under Copenhagen Fashion

Week tilbage i februar. Gilles Mendel har

været i København flere gange for at ud-

vikle nye ideer i selskab med buntmag-

erne på Kopenhagen Studio.

– Jeg beundrer Kopenhagen Fur og

er meget glad for samarbejdet. De er

førende inden for nytænkning og inspi-

ration. Med J. Mendels lange erfaring

med pels er det et samarbejde, som

begge parter får noget godt ud af, siger

han.

J. Mendel er i øjeblikket så eftertragtet,

at systuerne ikke kan følge med efter-

spørgslen på specialbestillinger. Skue-

spillere og andre kendte personligheder

står i kø for at få fingrene i Gilles Men-

dels design, men de må altså væbne sig

med tålmodighed. På den røde løber har

blandt andre Demi Moore og Cameron

Diaz været klædt i kreationer fra J. Men-

del. Det er med til at give samarbejdet en

vigtig signalværdi for Kopenhagen Fur:

– Gilles er en god materialeambassadør

for os. Han demonstrerer på fornem-

meste vis, hvordan man kan bruge

vores pels. Han er innovativ, og han har

formået at transformere J. Mendel fra

et pelshus til et decideret modehus på

allerhøjeste niveau, siger Partnerships &

Alliances Manager hos Kopenhagen Fur,

Natia Linneman.

TopdesigNer i NeW york vil Have korTHÅrede Danske MInkJ. Mendel hører til blandt de absolut mest eftertragtede luksustøjmærker i verden, hvor Hollywoods filmstjerner står i kø for at bestille kjoler. Pelsen, der bruges, er dansk.

TeksT og foTo:rasMus palsgÅ[email protected]

PelsMODe

gilles MeNdel

• Er femte generation i familievirksom-

heden J. Mendel.

• Har designet kostumer til New York City

Ballet 2011.

• Er bl.a. Liza Minelli og Demi Moores

foretrukne designer.

• Er oprindeligt handelsuddannet med

en MBA i business.

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 31

Gilles Mendel er chefdesigner og har det fulde overblik over kollektionernes detaljer. Pelspåsætninger findes på en lang række af hans kjoler.


Unge amerikanere har taget stilling til fordel for pelsmoden. Pels tilfører en luksuriøsitet, som unge gerne vil have. Modelfoto

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 33

Pels har etableret sig som en stærk del

af den luksuriøse mode, og det tiltrækker

de unge forbrugere.

– Det drejer sig om personer helt ned til

18-19 år, der har sparet op til deres før-

ste stykke pelsbeklædning, siger Keith

Kaplan, direktør for Fur Information

Council of America.

Der findes ingen statistikker for alders-

udviklingen blandt pelskunder, men en

række kilder i New York, som Dansk

Pelsdyravl har talt med, fortæller uaf-

hængig af hinanden, at forbrugergrup-

pen af unge mennesker er voksende.

Én af forklaringerne er, at pels i dag bli-

ver brugt til tilbehør og i mindre stykker

på veste og jakker, hvilket gør beklæd-

ningen mere tilgængelig rent prismæs-

sigt. Pels giver det luksuriøse præg, som

de unge efterspørger.

– Vi ser det også hos de nye, yngre de-

signere. De har ikke altid råd til at lave

store frakker, der udelukkende er lavet

af pels, så de starter i det små med

hatte, pelspåsætninger og lignende.

Designerne ved, at pels bringer deres

kollektioner noget luksus, siger Jenny

Roberts, Public Relations Director hos

Pologeorgis i New York, som syer pelse

for en lang række designere, blandt an-

det Michael Kors.

Keith Kaplan fortæller, at en vigtig årsag

til det øgede forbrug er, at pels er gået

fra at være en selvstændig beklædnings-

type til at være en del af det samlede

modebillede.

De UnGe Har TaGeT sTIllInG

Der er også en anden meget væsentlig

faktor.

– De amerikanske unge sympatiserer

ikke med antipelsbevægelserne. De har

regnet deres dagsorden ud, og de køber

den ikke. Den modstand, der er tilbage,

findes i forældrenes generation, og den

går de unge imod, siger Keith Kaplan.

J. Mendel er ét af de luksusmærker, som

er begyndt at lave lettere design til unge,

og chefdesigner Gilles Mendel tøver ikke

med at bekræfte tendensen.

– Jeg oplever unge mennesker, der tilbe-

der mig som Gud. Det er lidt voldsomt,

men det fortæller i hvert fald, at pels er

accepteret og meget eftertragtet, siger

Gilles Mendel.

UnGe aMerIkanere vIl Have PelsForældreoprør, skepsis over for antipels-bevægelsen og ikke mindst udbuddet af lettere pelsdesign er årsager til, at flere unge køber pels.

af rasMus palsgÅrd [email protected]

FOrBrUG

pels i usa

• I 1985 var der 42 pelsdesignere i USA.

I dag bliver pels brugt af mere end 400

designere.

• 88 pct. af amerikanerne siger, at

dyreretsbevægelsen ingen indflydelse

har på, om de vil købe pels eller ej.

• 86 pct. af amerikanerne støtter

individets personlige frihed til selv at

beslutte, om de vil gå med pels.

• 85 pct. af USA’s pelsdetailbutikker er

små, selvstændige virksomheder.

• Hovedparten af USA’s befolkning støt-

ter dyrevelfærdstankegangen. Højst tre

pct. lever efter dyreretsfilosofien.

KIlDE: Fur INFOrMAtION COuNCIl OF AMErICA

I det kreative kvarter NoHo på det

sydlige Manhattan i New York bor en

dansker, der har gang i et kreativt, ny-

tænkende projekt. Hun bor på Bond

Street, og navnet er Stærk, Camilla

Stærk. Til efteråret vil hun, ligesom en

lang række andre designere, lancere sin

kommende kollektion under New York

Fashion Week, men metoden bliver en

helt anden.

I stedet for et traditionelt modeshow

med modeller på en catwalk, har Camilla

Stærk besluttet at lave en film, som

bliver vist i en biograf under modeu-

gen. Kopenhagen Fur støtter projektet,

som blandt andre involverer topprofes-

sionelle folk i form af en filminstruktør,

en komponist og en balletkoreograf.

– Filmmediet er meget kreativt, og det

giver mig mulighed for at fortælle en

historie, som går dybere end blot at vise

mine kollektioner. Der bliver smuk dans

og musik, og jeg glæder mig til at arbej de

sammen med de dygtige kunstnere.

Når filmen er præsenteret, bliver den

lagt på nettet, og Camilla Stærk forven-

ter, at det vil skabe omtale, som vil vare

længere end et almindeligt modeshow.

new yOrk Gav sTærk

PelslysTen TIlBaGe

Camilla Stærk er faktisk en gammel

kending hos Kopenhagen Fur. I 2001

vandt hun Den Gyldne Pelsnål; men hun

boede i London, hvor hun i de følgende

år lagde arbejdet med pels på hylden,

fordi man dér er ret skeptiske over for

brug af pels. De seneste fem år har hun

boet i New York, og det har givet hende

lysten tilbage.

– Newyorkerne har et langt mere afslap-

pet forhold til pels, og de er ikke bange

for at vise deres holdninger via moden.

Tilmed er klimaet oplagt til pelsmode,

og newyorkerne elsker alt, hvad der har

med Skandinavien at gøre. Derfor bliver

min markedsføring også med fokus på,

at jeg laver dansk design, siger Camilla

Stærk. At dansk design er efterspurgt

understøttes i høj grad af områdets

mange forretninger med B&O, BoCon-

cept og danske designmøbler.

Den kommende kollektion indeholder to

overdele i henholdsvis Black og Pearl,

som Camilla Stærk lagde sidste hånd på

i maj måned. Designet er meget klassisk

og henvender sig til primært til kvinder

på 25 år og opefter.

sTærk TrO PÅ nyT PrOJekTtil efteråret lancerer danske Camilla Stærk sin nye kollektion til New York Fashion Week – det bliver dog på en ganske utraditionel vis.

TeksT og foTo:rasMus palsgÅrd [email protected]

MODe

Camilla Stærk fremviser det ene af to pelsdesign i den kommende kollektion, her i Pearl mink.


TeMa NordaMerik a

CaMilla sTÆrk

• Har designet tæpper, badekåber og

slippers til det helt nye hotel Bella Sky

Comwell, der ligger ved Bella Center i

København.

• Indretningsdesign er ikke nyt for

hende. Camilla Stærk har tidligere

designet for blandt andre Normann

Copenhagen.

• Har tidligere haft mærket ’Camilla

Stærk’ under Bestseller.

• I dag er hun solo med flagsskibsbutik i

New York, hvor hun har boet i fem år.

• Hendes ligger tøj ligger prismæssigt på

niveau med Marc by Marc Jacobs og

Rick Owens.

• Vandt ’Den Gyldne Pelsnål’ i 2001.

• Læs mere på www.staerk.com

Nr. 5. juNi 2011 35


Det var nervepirrende dage for Jonathan

Mullen. Sammen med tre andre Nova

Scotia-avlere og en enkelt fra Prince

Edward Island havde Jonathan Mullen

investeret i 4.300 parrede, brune tæver

fra Danmark plus et privatfly til 700.000

kroner til at fragte dyrene. Det tog sin

tid at få tilladelse fra myndighederne i to

lande til at transportere minkene, men

16. april landede tæverne i Halifax.

De brune tæver fra Danmark skal bru-

ges til at fremavle korthårede, brune og

plasmacytosefri stammer. I 16 år har der

været plasmacytose på Nova Scotia, og

over årene er kvaliteten på varemærket –

de sorte mink – bare dalet og dalet.

sIkkerHeD I PrODUkTIOnen

Brune mink har stærkere helbred end de

sorte mutationsmink, fordi den brune

mink er den oprindelige, naturlige mink,

som alle farvemutationer stammer fra.

Derfor har brune mink større genetisk

variation end andre minktyper, og det

gør minkens forsvar mod sygdomme

stærkere. Det er meget sandsynligt,

at indavl – med deraf følgende mindre

genetisk variation – er en væsentlig del

af plasmacytose-problemet på Nova

Scotia. Samtidig har canadiske forskere

konstateret, at der findes dyr, som er

modstandsdygtige over for plasmacy-

tose, og de fem avlere på Nova Scotia

og Prince Edward Island ønsker alle at

parre modstandsdygtige brune mink

med de danske dyr.

– Plasmacytose har tilføjet så stor en ri-

sikofaktor til vores forretninger, at vi var

nødt til at gøre noget, og der er masser

af Nova Scotia-avlere, som allerede er

skiftet over til de brune. Vi får måske 15

dollar mindre på salget, men det giver

stor sikkerhed i produktionen, siger Jo-

nathan Mullen, som fortæller, at interes-

sen for de danske avlsdyr er helt enorm.

Den ene Nova Scotia-avler efter den an-

den har ringet til ham for at spørge til de

danske dyr, for plasmacytose er et stort

problem, som alle på en eller anden

måde har haft berøring med.

– Over tid er det som at sidde ved Black-

jack-bordet – du kommer til at tabe. Der

er ret mange her i Nova Scotia, som øn-

sker at udvide produktionen, men plasm-

acytose har sat en stopper for det. Havde

det ikke været for det gunstige marked,

havde det allerede været slut, siger Jo-

nathan Mullen, som er helt sikker på, at

der vil blive bestilt flere avlsdyr fra Dan-

mark. For de danske dyr er fantastiske:

– Jeg er meget imponeret. Der er lagt et

helt utroligt stykke arbejde i at lave disse

mink. Det er bare perfekte dyr, siger Jo-

nathan Mullen, som i første omgang vil

nOva scOTIa DrOPPer BlackGlaMaMInkene16 år med plasmacytose har tæret på kvaliteten af de sorte mink i Nova Scotia. Nu vil en række avlere skifte de sorte stammer ud med brune. Avlsdyrene kommer fra Danmark.

TeksT og foTo: MiCk [email protected]

avlsarBeJDe

kaN MaN avle efTer plasMaCyTose-fri MiNk?

Canadiske pelsdyrforskere har i flere år arbejdet på at finde en måde at selek-

tere for mink, der er resistente over for plasmacytose-virus. Projektet fokuse-

rer på at udnytte den naturlige modstandskraft mod plasmacytose, der ser ud

til at findes i nogle mink, til at kontrollere infektionen.

- Vi prøver på at finde dyr, som er i stand til at bekæmpe virus, efter det er

blevet inficeret – præcis på samme måde, som du bekæmper virus, når du er

blevet forkølet. Vi har set adskillige af sådanne dyr, siger Hossain Farid, som

forsker ved Nova Scotia Agricultural College og står i spidsen for projektet.

Det umiddelbare problem er dog at identificere de resistente mink. Den ene-

ste tilgængelige metode i øjeblikket er at udsætte hele farmen for virus, og

det er selvsagt ikke en holdbar løsning. Pelsdyrforskerne i Canada arbejder

derfor på at udvikle værktøjer og teknologier til at identificere de plasmacy-

tose-resistente mink, men Hossain Farid kan endnu ikke sige noget om tids-

horisonten.

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 37

avle efter brune Velvet-mink i halvdelen

af sin produktion, der er på ca. 100.000

skind. Allerede i sæsonen efter vil antal-

let af brune skind overgå de sorte.

BlackGlaMa er Fra nOva scOTIa

Som i det meste af Nordamerika har

Nova Scotia ellers overvejende produce-

ret sorte mink. Den berømte ’jet black’-

mink, med korte hår, tæt underuld og et

blåligt skær blev oprindeligt fremavlet i

Nova Scotia, og alle sorte mink i verden,

inklusive de berømte Blackglama-mink,

som sælges i auktionshuset i Seattle,

har deres oprindelse i Nova Scotia.

Nordamerikanerne og især Nova Scotia

har en dyb og rodfæstet tradition for

de sorte mink, og derfor er det en slags

kulturskifte, der er ved at gå i gang i det

østlige Canada. Den første Nova Scotia-

avler, der for alvor begyndte at avle

brunt på grund af plasmacytose er Peter

Hill, som bor i samme plasmacytose-

ramte område i det vestlige Nova Scotia,

som Jonathan Mullen. Han er nu på sin

tredje hvalpesæson næsten udeluk-

kende med brune mink.

– Jeg kunne ikke rigtig tjene penge på de

sorte mink. Opdræt af sorte mink funge-

rer bare ikke her i området, så jeg tænkte,

at de brune ville vise sig at være sejere,

og det er de også, siger Peter Hill, der har

del i de 4.300 importerede tæver. Den

høje kvalitet, som de danske mink bidra-

ger med, skal kombineres med de mod-

standsdygtige brune, men langhårede,

dyr, Peter Hill har i forvejen. På den måde

håber han at finde en rentabel vej ud af

problemerne med plasmacytose. De dan-

ske dyr har han kun lovord til overs for.

– De har virkelig tyk pels. Det er smukke

mink, siger Peter Hill, som har 3.500

avlstæver fordelt på to farme.

Så vidt vides, er der aldrig blevet impor-

teret danske mink til Nova Scotia før –

traditionelt har det været den anden vej

rundt. Men de brune mink fra Danmark

kan komme til at sætte et eksempel til

forfølgelse.

– Lyset tænder oppe i folks hjerner. Der

er en masse mennesker, som viser stor

interesse for det her, siger Jonathan

Mullen, som ser et skifte i Nova Scotia-

avlernes tankegang. Ingen har rigtig

tænkt på, at brune mink også kan være

korthårede, og med plasmacytose-pro-

blematikken i tankerne er det simpelthen

nødvendigt med et alternativ til de sorte

mink - og det er gået op for avlerne, som

vil holde rigtig godt øje med, hvad der

sker hos de fem avlere, der har importe-

ret danske avlsdyr.

– Jeg vil lave mine dyr så perfekte som

muligt, inden de rammer ’340’ (pelseri

på Nova Scotia, red.), for der vil være

hundredvis af øjne, der kigger på dem,

siger Jonathan Mullen.

De fire største avlere på Nova Scotia producerer over 600.000 minkskind om året. Jonathan Mullen er en af dem med en produktion på

ca. 100.000 skind om året.


Langs Nova Scotias velplejede lande-

veje findes der alle mulige slags skilte.

Enkelte valgplakater har overlevet de tre

dage siden valget 1. maj, et skilt prokla-

merer ’Ingen færge, ingen forretning’,

mens atter et skilt fortæller, at der et

sted i nærheden foregår et garagesalg.

– Jeg skal snart have mit eget garagesalg.

Jeg har alt muligt lort, siger Barry Jordan.

Over årene har han brugt meget tid på at

købe antikviteter, særligt i London.

– Jeg elsker at sælge, jeg får et kick ud

af det. Det er på en måde også det, vi

gør. Vi sælger bare en service, siger han.

Siden august 2010 har Barry Jordan væ-

ret ansat af Kopenhagen Fur til at samle

skind ind i Nordamerika, og det er en

direkte udfordring til Seattle-baserede

American Legend Auctions og North

American Fur Auctions (NAFA), som har

hovedkvarter i Toronto, Canada. Indtil

nu har de to auktionshuse siddet tungt

på alle nordamerikanske skind og henter

desuden hvert år flere millioner skind i

Europa, især i Polen og Holland. Nord-

amerikanske minkavlere producerer i alt

5,1 mio. mink. Sidste år blev 85.000 af

de amerikanske skind solgt i det danske

auktionshus.

– Jeg kom sent i gang for Kopenhagen

Fur, men vi nåede at lave lidt ballade,

siger Barry Jordan, kort før han passerer

en afkørsel til sit eget hjem i Kentville

tæt ved Nova Scotias nordlige kyst.

For en skindindsamler i Nordamerika

er Nova Scotia noget nær det optimale

sted at bo. Regionen, hvis areal er fire

gange så stort som Danmark, har den

mest intensive minkproduktion på hele

kontinentet og producerer 1,4 mio. mink-

skind om året på ca. 120 farme – med

sikkert sigte efter endnu flere. På Nova

Scotia er ca. halvdelen af avlerne under

40, og de fleste af dem, Barry besøger

i begyndelsen af maj måned, siger, at

de gerne vil udvide produktionen. Det

er ikke urealistisk, at produktionen er

fordoblet om 10 år, lyder det over hele

Nova Scotia.

”seaTTle OG naFa BeTaler 30 DOllar”

– Vi er nødt til at blive større for at have

råd til os begge, siger Gail Morse, en

smilende dame i 40’erne. Barry Jordan

har taget plads i hendes køkken i ’The

Valley’ i det nordvestlige Nova Scotia.

Tapetet i køkkenet har mønstre med

lyserøde blomster. Terriner, kander, kop-

per og tallerkner, der står på hylder og

borde og hænger på vægge, har møn-

stre med lyserøde blomster. Gail Morse

bor alene sammen med sin næsten

voksne søn, og driver en farm med 1.625

avlstæver. Barry Jordan vil gerne have

fat i nogle af skindene.

– Ved du, hvad du betaler i salgsafgift i

år? spørger Barry henover en kaffekop,

som ikke er fra det fine stel med blom-

ster, men mere til brug for bekendte som

bare kommer forbi. De amerikanske auk-

tionshuse kræver typisk en salgsafgift

på 6 pct. af salgsprisen, hvilket for tiden

MeD en GaMMel ræv PÅ skInDJaGTMød Barry Jordan. Den nordamerikanske pelsdyrbranche er hans bukselomme, og nu plukker han canadiske og amerikanske skind i NAFA og American legends baghaver. For Kopenhagen Fur.

TeksT: MiCk [email protected]: jesper ClauseN og MiCk MadseN

skInDInDsaMlInG

TeMa NordaMerik a


Nr. 5. juNi 2011 39

•Født1946iLondon.Haner65år.

•BoriKentville,NovaScotia,medsintredjekone.

•HarendatterogfembørnebørniLondon.

•StartedeipelsbranchenhosHudson’sBayCompanyiLondoni1967.

•Harbådesorteret,ledetenindleveringscentralogværetchefforkvalitets

afdelingen hos North American Fur Auctions i Toronto.

•HararbejdetsomAreaManagerforKopenhagenFuriNordamerikasiden

august 2010.

barry jordaN

Nr. 5. juNi 2011 39


TeMa NordaMerik a


svarer til 4,5 canadiske dollar – eller godt

24 kr. - pr. skind. Kopenhagen Furs flade

afgift på 8,5 krone svarer til ca. 1,5 cana-

diske dollar.

– Jeg kan godt lide ideen om at sælge til

dig, men jeg er nødt til at have det der

hvalpeforskud. Hvor meget betaler I?

spørger Gail Morse og Barry svarer, at

Kopenhagen Fur udbetaler 15 dollar pr.

skind.

– Det er ikke nok. Seattle og NAFA beta-

ler 30 dollar, lyder det prompte fra Gail

Morse.

Finansiering og kredit er spørgsmål

Barry ofte møder på farmene. Mens

Kopenhagen Fur har en gennemsigtig

handelspolitik med faste forskud og

salgsafgifter, er de nordamerikanske

auktionshuse indstillede på at handle.

Store avlere kan ofte få rabat på salgsaf-

giften, ligesom auktionshusene selv har

ydet lån til for eksempel nye farme eller

udvidelser – til gengæld for en leverings-

aftale, naturligvis.

Barry spørger Gail Morse, om hun

kender til Farm Credit, det statslige

canadiske finansieringsselskab for land-

brugsbedrifter. Det gør hun. NAFA ad-

ministrerer hendes Farm Credit-lån mod

en rente på 3 pct. og sikkerhed i dyrene.

Hvis Barry kan få Gail til at gå direkte til

Farm Credit kan hun måske leve med

et lavere hvalpeforskud, og uden NAFA

som administrator er renten kun på 1

pct. Til gengæld skal sikkerheden stilles

i ejendommen, og det gør risikoen lidt

større. Men Gail Morse er interesseret i

Kopenhagen Fur. Salgsafgiften er bety-

delig lavere, og det papir med sæsonens

auktionspriser fra København, Seattle

og Toronto, som Barry har i sin inder-

lomme, viser desuden, at Kopenhagen

Furs auktioner ofte trumfer de nordame-

rikanske prismæssigt.

– Det her er året at gøre det, for indtil

nu har vi været bundet op. Jeg vil gerne

tale med dig igen, så snart jeg har over-

stået hvalpetællingen, lover Gail, efter

at hun har vist Barry nogle af redekas-

serne. Hun noterer ikke døde dyr.

– Jeg synes, det er vigtigere, at bruge

tiden på at passe dyrene, siger Gail.

Den næste avler, Barry besøger i The

Valley, har hørt, at Kopenhagen Fur

holder betalingen tilbage mere end tre

uger efter salget. Det er Barrys Jordans

udfordring i en nøddeskal. De nordame-

rikanske avlere kender simpelthen ikke

det danske auktionshus.

– København er i Danmark? Jeg troede,

det var omvendt, siger en avler.

eT lIv I PelsBranHcen

Barry Jordan bander mere end den

gennemsnitlige amerikaner, og det er

muligvis, fordi han er brite. Han blev født

30. april 1946 i det sydlige London, og

London skulle også føre Barry i armene

på den internationale pelshandel.

Dengang var Hudson’s Bay Company

verdens største pelsauktionshus og sor-

teringen alene fyldte fire etager på Up-

per Thames Street i det centrale London

tæt på Sankt Pauls Cathedral. Hudson’s

Bay søgte unge mænd mellem 18 og 25

til at sortere mink, wild fur og ræv og

den 12. oktober 1967 gik en ung Barry

Jordan ind i hovedkvarteret i London,

hvor han straks fik en elevplads.

– Jeg forlod det aldrig. Jeg har været

i pelsbranchen lige siden, siger nu

65-årige Barry Jordan, som startede

med at tælle bisamrotte-skind i London,

men snart fik han lov til at sortere og

kvalitetsvurdere rigtigt. Og han har haft

hænderne i de fleste pelstyper: mink,

Nr. 5. juNi 2011 41

ræv, swakara, bjørn, new zealandsk

pungdyr, coyoteræv, ulv, egern.

Findes der noget, du ikke har sorteret?

Barry lægger hovedet let på skrå og

tænker over spørgsmålet i adskillige

sekunder, inden han svarer, at han aldrig

har sorteret russisk zobel.

Han er nem at tale med. Mens Barry sty-

rer sin platinum-farvede Nissan Rogue

mod sydvest ned ad hovedvej 101 langs

Nova Scotias nordlige kystlinje, fortæller

han historier fra de gamle dage, da han

lærte namibierne at sortere swakara-

skind i Windhoek, og om russiske avlere,

der gemte vodka i kasserne med mink,

for at få sortererne i London til at få

netop de russiske skind klar til den næ-

ste af årets syv London-auktioner. Han

fortæller om kvinder, han mødte under-

vejs, kgb-agenter, som holdt opsyn med

polske sorterere i London, og om fest-

lige personligheder i den internationale

pelsbranche fra dengang, verden var

mere kulørt og mindre politisk korrekt.

Barry Jordan stod midt i det hele, for

Hudson’s Bay-hovedkvarteret ’Beaver

House’ var den internationale pelsbran-

ches navle. Han elsker pelsbranchen,

fordi den hele tiden forandrer sig.

– Alle bygninger rundt om Beaver House

var pelshuse. Man kunne altid se folk

gå rundt på gaden med et bundt skind,

siger Barry Jordan, som rejste med, da

Hudson’s Bay Company i 1973 flyttede

hovedkvarteret til Winnipeg i Canada.

Barry blev på pelssiden, da pelsdivisio-

nen i Hudson’s Bay Company blev solgt

fra og senere blev til North American Fur

Auctions (NAFA) med base i Toronto.

Næsten 30 år i Canada har betydet, at

Barry er på fornavn med så godt som

alle avlere i Nordamerika. I auktions-

huset i Glostrup er han blevet kaldt

’Nordamerikas Iwan Santin’, fordi han

er et udadvendt menneske, der kan tale

med hvem som helst. Gerne over en kop

øl og altid med stor faglighed om den

interesse, han deler med avlerne, nemlig

skindenes kvalitet.

MInkavlernes weyMOUTH

Den firehjulstrukne Nissan nærmer sig

landsbyen Weymouth i Nova Scotias

nordvestlige hjørne. Firehjulstrækket

kom til sin ret i vinter, som angiveligt

var den hårdeste i Nova Scotia i 30 år,

41Nr. 5. juNi 2011

Nova Scotia

Chicago

Hudson Bay


TeMa NordaMerik a

men det er også et fornuftigt køretøj,

når asfaltvejene hører op. Det her er det

landlige Nordamerika, hvor religion og

konservatisme er forankret i kulturen. I

Weymouth har stort set hele befolknin-

gen en eller anden form for tilknytning

til minkavl, og Barry advarer Dansk

Pelsdyravl om at holde igen med ban-

deordene nogenlunde samtidig med, at

bilen passerer den første af ca. 40 farme

i området.

Det store samtaleemne i Weymouth er

de 4.300 drægtige, brune tæver, som

blev fløjet ind til Nova Scotia fra Danmark

i april, og Barry spørger straks til de dan-

ske mink, da endnu en køkkensamtale

bliver indledt. Denne gang med Jonathan

Mullen, en ambitiøs avler på 33 år, som

har del i de importerede tæver. Det er en

let samtale at holde i gang – Jonathan

Mullen er begejstret for de danske mink.

– Jeg kan allerede se, at hvalpene er

korthårede. Jeg har set noget lignende

før på sorte mink, men det var tilbage

i 80erne. Jeg var meget ung dengang,

siger Jonathan Mullen.

De brune mink er en investering i fremti-

den. Nova Scotia, især Weymouth, hvor

farmene ligger tæt, er plaget af plasma-

cytose. De brune mink er stærkere, end

de sorte, som ellers er typiske for Nova

Scotia, og Jonathan Mullen vil gerne

opbygge en stærk, brun og plasmacyto-

sefri stamme. Det er en åbning for Barry

Jordan. Papirerne i Barrys inderlomme

viser, at brune mink får de bedste pri-

ser på Kopenhagen Furs auktioner, og

Jonathan Mullen er stærkt fokuseret på

forretningssiden. Han studerer papirerne

grundigt, mens Barry Jordan giver en

ærlig analyse af årets auktioner.

– I år handler det ikke om, hvor man

sælger, men hvornår man sælger. Hver

auktion har været bedre end den foregå-

ende, siger han, men Jonathan Mullen

er klar over, at Kopenhagen Fur over en

længere periode henter højere priser

end de nordamerikanske auktionshuse –

i hvert fald på alt andet end sorte mink.

– Jeg er overbevist om, at København er

det bedste sted at sælge de brune, siger

han, men Barry lukker ikke nogen aftale

med Jonathan Mullen i dag. Mullen er

med en produktion på ca. 100.000 skind

en af de store avlere, som de nordame-

rikanske auktionshuse er særligt interes-

serede i. Måske har Mullen fået direkte

hjælp til finansieringen af de senere års

udvidelser, måske er han blevet tilbudt

en fordelagtig salgsafgift, men Barry er

ligeglad. Han har fået plantet et frø hos

forretningsmanden Jonathan Mullen,

som fremover satser på brune mink.

Desuden betyder nordamerikanernes

strategi med særaftaler til udvalgte av-

lere, at dørene til de mindre farme åbnes

for Barry Jordan og Kopenhagen Fur.

– De gør en person glad, men gør 10 an-

dre vrede. Den fornemmelse jeg har fra

de mindre avlere er, at de mener, Køben-

havn er mere fair. Vi behandler alle ens,

det betyder ikke noget, om du er stor

eller lille, siger Barry. Det er blandt andet

fordi Barry Jordan altid tog sig tid til de

små avlere, da han arbejdede for NAFA,

at han er så populær i avlerkredse.

Fra Den ene sIDe TIl Den anDen

Ipod’en er altid med Barry Jordan på

rejse. Han sætter den til bilens stereo-

anlæg og lytter til rockmusik under de

lange ture på landevejene. Eller også får

han læst højt.

– Jeg downloader bøger, fortæller han.

I øjeblikket lytter han til en biografi om

lederen af den kommunistiske revolution

i Cuba, Che Guevara.

– Er du socialist?


Nr. 5. juNi 2011 43

I 1668 henvendte de to franske han-

delsmænd Pierre Esprit-Radisson

og Médard des Groseilliers sig til en

gruppe forretningsmænd i Boston,

Massachussets i det nuværende

USA. Radisson og Groseilliers havde

hørt fra Cree-indianerne, at der var

en frossen sø i den nordligste del af

kontinentet, og området var efter si-

gende et eminent område for jagt på

pelsdyr.

Søen var Hudson’s Bay, og Boston-

handelsmændene var positive over

for at finansiere en ekspedition til

den nordlige ødemark. Den 2. maj

1670 blev Hudson’s Bay Company

(HBC) oprettet og med kongebrev fra

Storbritanniens kong Charles II, fik

virksomheden monopol på al handel

med indianere i et område på 3,9

mio. kvadratkilometer. Hudson’s Bay

Company er i dag det ældste aktiesel-

skab i Nordamerika og en af verdens

ældste aktive virksomheder.

Pelseksporten til Europa var af uvur-

derlig betydning for grundlæggelsen

af Nordamerika, og HBC's monopol

strakte sig helt ind i 1800-tallet.

Jægere tilknyttet Hudson’s Bay

Company var de første til at udforske

og udvikle Californien helt ned til

San Francisco-området. I dag er HBC

først og fremmest modervirksom-

hed for en række store butikskæder,

herunder The Bay, Zellers, Home

Outfitters og Fields. På ironisk vis

lagde HBC sig på knæ for dyreretsbe-

vægelsen i begyndelsen af 1990erne,

og stoppede pelssalget i alle HBC-

butikker. I 1997 ændrede virksomhe-

den dog holdning og begyndte igen

at sælge pels. Selve pelsdivisionen

med indsamling og salg af rå skind

blev solgt til ræve- og minkavlerne i

Canada – det senere North American

Fur Auctions (NAFA) i 1987.

HudsoN’s bay CoMpaNy – verdeNs ÆldsTe pelsHus

– Jeg var engang, siger Barry med et

smil, der indikerer, at han er helt klar

over, at hans politiske standpunkt over

årene er skiftet fra den ene side til den

anden. I dag er Barry Jordan konserva-

tiv, og flere gange på turen diskuterer

han det netop overståede parlaments-

valg med avlere. Det blev til en over-

vældende valgsejr til De Konservative,

som nu ikke længere skal arbejde med

en mindretalsregering, og både Barry og

Nova Scotia-avlerne er vældig tilfredse

med den udgang. Især er Barry tilfreds

med, at New Democratic Party, NDP,

tabte magten i Nova Scotia.

– De har intet udrettet. Efter to år efterla-

der de Nova Scotia som én stor omgang

rod, mener Barry om Canadas svar på

Socialdemokratiet.

Om aftenen træder Barry ind i Haley’s

Lounge, baren i stueetagen på hotellet

Rodd Grand Yarmouth, hvor Barry Jordan

har overnattet med jævne mellemrum si-

den 1983. Bartenderen Cory hilser hjerte-

ligt på Barry. Det er en hyggelig bar, men

den er stor, og størrelsen gør, at baren

virker tom, selv om der er otte gæster.

– Her plejede at være helt fyldt med

handelsrejsende og amerikanske turi-

ster. NDP ødelagde en masse handel, da

de tog statstilskuddet fra hurtigfærgen

fra Maine (USA, red.), siger Barry. Lige

udenfor, skråt over lyskrydset, ligger

en mørklagt butik med store vinduer ud

mod gaden. Over vinduerne kan man

stadig se konturerne af de bogstaver,

der en gang for ikke så længe siden,

var skruet på facaden. ’FOODLAND’,

stod der på skiltet, men nu bidrager

den tomme butik sammen med jævnt

spredte ’til salg’-skilte bare til indtrykket

af en by i tilbagegang.

Finanskrisen har i de hele taget sat

sine aftryk over hele Nova Scotia. Ad-

skillige savværker langs landevejene

er tømt for arbejdere. Fiskeriet ligger

underdrejet, især hummerfiskeriet er i

problemer. De hårdføre jernmænd, som

danske tv-seere har kunnet følge på

dramatiske fisketogter i reality-serien

’Livfarlig fangst’ på Discovery Channel,

har oplevet, at hummerpriserne faldt

fra 7-8 dollar til det halve. Det er svære

tider for de fleste i Nova Scotia, men

ikke for minkavlerne. Fra 2005 til 2010

er værdien af minkeksporten steget

fra 270 mio. kr. til 473 mio. kr., oplyser

Nova Scotia Departments of Agricul-

ture, Fisheries and Aquaculture. Det er

en stigning på 77 pct. på de fem år, hvor

minkavl samtidig har overhalet alle de

andre landbrugsgrene, der er så vigtige

for et randområde som Nova Scotia. En

tredjedel af Nova Scotias landbrugseks-

port er nu mink. Kun blåbærbranchen

kommer tilnærmelsesvis tæt på med en

eksport på 392 mio. kr.

De andre gæster i Haley’s Lounge har

godt hørt historierne om de gode priser

på minkskind. I en tid, hvor økonomien

rammer bunden, er minkavl ’den gode

historie’, og Nova Scotia-medierne har

spredt nyheden. Chris Boyd Foreman,

en tagdækker, som er så fuld, at han er

svær at forstå, har lige lagt tag på for en

minkavler. Et sjældent lyspunkt i en tid,

hvor folk ellers ikke bruger penge på nye

tage, klager han.

Barry jubler højt og larmende. Store

og små fladskærme i Haley’s Lounge

viser finalespil fra den nordamerikanske

ishockey-liga, og Vancouver har bragt

sig foran mod Nashville fra USA. For

første gang er der udsigt til, at to cana-

diske hold kan mødes i finalen. Barry er

Vancouver-mand. I 1987 flyttede han fra

det østlige Canada til Vancouver på vest-

kysten for at lede en indleveringscentral

for Hudson’s Bay Company.

43Nr. 5. juNi 2011

44 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl44 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

TeMa NordaMerik a

Da pelsmarkedet kollapsede i 1990, flyt-

tede han tilbage til Toronto. På det tids-

punkt forsvandt mange gode kræfter fra

pelsindustrien.

– Masser af mennesker forsvandt den-

gang. Jeg er bare en af de overlevende,

siger Barry senere i bilen. Det øsregner

i Weymouth-området, og Barry vinker

til en sort pick-up, hvis fører forsvinder i

det grå.

– Hernede vinker du til alle, for du kender

dem formentlig, siger han, mens han

styrer Nissan’en fra oplandet mod selve

Weymouth. Barry vil spise frokost på

Weymouth Diner, for det er det lokale

samlingspunkt for minkavlere, og på

Weymouth Diner er der gode chancer

for at sprede budskabet om Kopenhagen

Fur til flere avlere på en gang. Barry bli-

ver ikke skuffet.

seaTTlelanD

Det er ikke til at se på Jason Mullen, at

han er en af Nordamerikas mest suc-

cesfulde minkavlere. Brillerne er ikke

designet af smarte folk fra New York, og

kasketten med Blackglama-logoet sid-

der en anelse skævt på hovedet. Nova

Scotia er Seattle-land. 90 pct. af Nova

Scotia-skindene bliver solgt hos Ameri-

can Legend Auctions på USA’s vestkyst.

Minkavlerne Jason Mullen og Randy

Sabine samt Earl Prime, som er direktør i

pelseriet ’340’, har spist frokost, da Barry

træder ind i Weymouth Diner. Dybstegt

fisk og dybtstegte pommes frites. Barry

bestiller det samme. Der bliver sludret

lidt om løst og fast, inden Barry tager fat

i papirerne i inderlommen.

– Jeg har tilfældigvis de her papirer

med, siger Barry og kan ikke lade være

med at grine. Det er efterhånden blevet

lidt af en joke, at Barry ’tilfældigvis’ har

nogle papirer i inderlommen, som viser,

at Kopenhagen Fur matcher eller over-

matcher de nordamerikanske auktions-

huse på prisen.

Jason Mullen er Jonathan Mullens far,

og han har også del i

de importerede tæver

fra Danmark. Han er

ikke blevet millionær

ved at spille på de for-

kerte heste, og de brune

mink kan være vejen til

flere Mullen-skind i Køben-

havn. De studerer alle Bar-

rys auktionstal, men ingen så

intens som Jason Mullen. Han

er en mand af få ord, men der

er aktivitet bag brillerne, mens

han nærlæser papirerne fra Bar-

rys inderlomme. Ifølge Barry tog

det ham mere end 10 år at komme

nogenlunde tæt på Jason Mullen.

PensIOn eFTer DøDen

150.000 nordamerikanske skind til

Danmark i næste sæson. Det er Barry

Jordans personlige mål, men det kan

sagtens blive flere, mener han. Det før-

ste år på landevejene for Kopenhagen

Fur har først og fremmest betydet, at

mange nordamerikanske avlere nu ved,

at der er et auktionshus i Danmark, som

har et bedre tilbud.

– Der var ikke rigtig nogen, som over-

vejede at sende til København, før jeg

begyndte at tale med dem, siger Barry.

Samsorteringen på Kopenhagen Fur er

også et salgsargument for Barry, men

ikke i øjeblikket. Lige nu er det stær-

keste argument den flade salgsafgift i

København. De høje priser gør det dyrt

at sælge via de nordamerikanske aukti-

onshuse.

– Jeg talte med en avler, som betalte

45.000 dollar i salgsafgift sidste år. Det

er nok til at ansætte to medarbejdere,

siger Barry. Han tror, at NAFA og Seattle

med tiden kommer til at revidere deres

prispolitik og gå over til en flad afgift.

Det begynder at gå op for de nordameri-

kanske avlere, at København er et bedre

tilbud, og han ved fra sine kilder i bran-

chen, at de to auktionshuse er yderst

opmærksomme på Kopenhagen Furs

tilstedeværelse i det nordamerikanske.

– De føler sig begge

to truede af os. En

masse af gutterne

derude klager over

salgsafgifterne, og NAFA får

en hård tid med avlermøderne til efter-

året. I Seattle siger de, at Kopenhagen

Fur er en større trussel, end NAFA no-

gensinde har været, fortæller Barry.

Nova Scotia-turen er ved at være forbi. I

næste uge tager Barry færgen til Prince

Edward Island, senere i år tager han tu-

ren over grænsen til USA for første gang

for at samle skind ind som Kopenhagen

Fur-mand. Der er masser af kvalitets-

skind at hente i Nordamerika, men det er

et kolossalt område at dække for en en-

kelt mand. For Barry er det dog en god

udfordring, og han kan godt lide Kopen-

hagen Furs måde at gøre tingene på.

– Til den første samtale i København

gjorde Torben (Nielsen, red.) det meget

klart for mig, at vi behandler alle ens.

Det kan jeg godt lide, siger han.

Hvornår har du tænkt dig at gå på pen-

sion?

– En dag. Jeg siger som Warren Buffet.

Jeg trækker mig tilbage fire år efter min

død.

Nr. 5. juNi 2011 45Nr. 4. april 2011 45

lovkrav pÅ vej Til CaNadas pelsdyravlereEfter 18 år med regler om pelsdyravl, som udelukkende har

været vejledende, er der nu rigtige lovkrav på vej til mink-

og ræveavlere i Canada. Den canadiske regering, forskere,

dyrlæger, dyreværnsforeninger og branchen selv arbejder i

øjeblikket på regelsættet, hvis omdrejningspunkter vil ligne

det, som danske avlere kender. Burstørrelser og –indret-

ning, dyrevelfærd og miljø vil være sikre emner i loven, som

formentlig bliver vedtaget i foråret eller sommeren 2012.

– Der er gået 18 år, og tingene udvikler sig, nye ideer op-

står. Vi mener, at det er godt, at den canadiske regering ud-

viser lederskab på området, og vi ønsker at være i stand til

at forsikre forbrugerne om, at mink og ræv bliver opdrættet

forsvarligt i Canada, siger vicedirektør i Fur Council of Ca-

nada, Alan Herscovici.

Blandt canadiske avlere er holdningen dog mere blandet.

– Især miljø er et varmt emne i øjeblikket. Jeg er ikke så

meget for alt det med regler, men hvis du ikke makker ret,

mister du din licens. De har fat i kraven på os, siger mink-

avler Gail Morse fra Nova Scotia.

I øjeblikket er der et sagsanlæg på vej mod en række Nova

Scotia-avlere, som mistænkes for at være de store miljø-

syndere i en sag om kraftig forurening af flere søer i Nova

Scotia. En enkelt avler har ledt al sin gylle direkte ud en sø,

der støder op til farmen.

– Det går bare ikke. Hvis vi vil have lov at være her, skal der

styr på de ting. Omverdenen vil ikke finde sig i, at vi for-

urener naturen, siger minkavler Brian Mullen, Nova Scotia,

som også sidder i bestyrelsen for den canadiske avlerfor-

ening, Canada Mink Breeders Association. Syd for græn-

sen, i USA, er der lignende lovkrav på vej.

•NAFAharrødderiHudson’sBayCompany–

verdens ældste pelshus, der blev grundlagt i

1670.

•SalgetforegåriToronto,Canada.

•NAFAharhaftforskelligeejere,menejerkred-

sen består i dag af Canada Mink Breeders As-

sociation, Canada Fox Breeders Association,

American Mink Council og NAFA Wild Fur

Shippers Council.

•Auktionshusetudbødca.3,5mio.nordameri-

kanske skind i sidste sæson.

•Derudoverblevdersolgtca.2mio.skindfra

Europa, primært Polen og Holland.

NorTH aMeriCaN fur auCTioNs •BlevgrundlagtundernavnetSeattleFurEx-

change i 1898.

•Oprindeligtvardetenbyttecentral,hvorguld-

gravere fra Alaska kunne bytte Alaska-pels

med mad, tøj og redskaber.

•AuktionshusetliggeriSeattle,Washington.

•StårbagdetberømteluksusbrandBlackglama

– et mærke som i dag også sidder på solbriller,

håndtasker og parfumer.

•Erenandelsforening,somer100pct.ejet

minkavlere i USA og Canada.

•Udbødisidstesæsonca.2,7mio.nordameri-

kanske skind.

•Desudenblevdersolgt700.000europæiske

skind, især fra Holland, Sverige og Polen.

aMeriCaN legeNd auCTioNs


– De amerikanske topskind er stadig de bedste på

markedet, siger Ritchie Tax. Han er den ene af tre

brødre i familievirksomheden Klondike, som er den

største køber på Kopenhagen Furs auktioner. Sidste

år købte Klondike ca. tre millioner skind til en værdi

af godt en mia. kr. Det til trods er han ikke i tvivl om,

at han stadig foretrækker de nordamerikanske top-

skind, men der er en grund til, at Klondike køber de

fleste af virksomhedens minkskind i Danmark.

– De danske skind nærmer sig i høj grad kvaliteten

på de amerikanske, og så er den generelle kvalitet

bedre. Der er væsentligt større udsving fra top til

bund på de amerikanske skind. De danske avlere

er virkelig kommet efter det i de seneste år, siger

Ritchie Tax.

sTorkuNde:

NordaMerikaNske skiNd er sTadig bedsT

Kopenhagen Furs satsning med at samle minkskind

ind i Nordamerika, er i høj grad et resultat af den mar-

kante kvalitetsforbedring i den danske produktion de

senere år.

– Vi har været lidt tøvende med at starte i USA og Ca-

nada, fordi det bærende hos os er samsorteringen, og

mange nordamerikanske avlere sætter pris på avlerlot-

modellen, siger adm. direktør i Kopenhagen Fur Torben

Nielsen. Kvaliteten i den danske produktion er imid-

lertid blevet så god, at værdien af avlerlot-modellen

er blevet udvandet. Kunderne efterspørger store, ens-

artede partier, og de senere år har de store partier fra

Danmark trumfet hovedparten af de amerikanske skind

på kvaliteten.

– Vi må erkende, at de nordamerikanske avlere fortsat

producerer nogle fantastiske skind, men den gruppe

udgør måske 20 pct. af den samlede produktion. Netop

de 20 pct. er måske de eneste skind, der er relevante

at sælge i avlerlot. De eksisterende vil klare sig langt

bedre, hvis de samsorteres med den danske produk-

tion. Derfor er samsorteringen, set fra et nordameri-

kansk synspunkt, langt mere attraktiv end for 10 år si-

den, siger Torben Nielsen og peger på, at den effektive

sortering i Glostrup kan gøres billigere samtidig med

at avlerne får en bedre afregning. Desuden kan salget

spredes over fem auktioner, og det mindsker sårbarhe-

den over for usikkerhed i markedet.

For auktionshuset betyder tilgangen af amerikanske

skind, at udbuddet af skind med høj kvalitet bliver

endnu mere attraktivt for kunderne:

– Kunderne ser en fordel i at have et stort udbud. De vil

gerne effektivisere deres køb, siger Torben Nielsen.

HØj kvaliTeT i daNMark gØr saMsorTeriNg aTTrakTiv

TeMa NordaMerik a


Nr. 5. juNi 2011 47

”Vi er klar til vaccinationerne– er du ?”

Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhedwww.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044

LVK’s vaccinationsteam, med landbrugstekniker Niels Holst

Sommer i spidsen, er din garant for en seriøs og ansvarsfuld

vaccinering i overensstemmelse med de regler og planer der

er lagt for din farm.

Er du interesseret i at høre mere om LVK minkdyrlægerne og

vores vaccinationsteam, så ring til os eller klik ind på www.lvk.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

Niels Holst Sommer

Tekniker

M: +45 2171 5278

T: +45 8644 1190

E: [email protected]


beauTifully CaNadiaN-

MedleMMer 2011

• Zuki

• Nobel

• Euroline

• Wolfie

• Starlight Furs

• Dino Gaspari

• Luna

• Jean Crisan

• Paula Lishman International

• Natural Furs International

• Musi

TeMa NordaMerik a

Nr. 5. juNi 2011 49

Det var konkurrencen fra de kinesiske

pelsproducenter, der startede varemær-

ket Beautifully Canadian tilbage i 2004.

– Vores industri begyndte at lide under

den kinesiske konkurrence, og det gik op

for mig, at ingen af de canadiske pelspro-

ducenter havde et brand. For det meste

er det små familieforetagender, som ikke

har de økonomiske midler til at markeds-

føre deres produkter, siger Teresa Éloy,

kommunikationsdirektør i Fur Council

of Canada og initiativtager til Beauti-

fully Canadian-programmet. Ud af disse

erkendelser voksede ideen til et fælles

canadisk pels-varemærke, og syv år se-

nere er Beautifully Canadian nået langt

ud over det nordamerikanske marked,

som det oprindelig var tænkt til. Mærket

forhandles nu bl.a. hos en række kine-

siske pelsdetailhandlere, ligesom der er

planlagt markedsføringstiltag i Rusland.

Beautifully Canadian fungerer som et

kollektivt varemærke for canadiske pel-

sproducenter. Kriterierne for at kunne

bruge Beautifully Canadian-mærket er, at

produktet enten skal være produceret i

Canada, designet af canadiere eller være

lavet af canadisk pels – eller en kombina-

tion af de tre ting. Medlemmerne får for

eksempel adgang til billboards (store,

udendørs reklameskilte, red.), som Fur

Council of Canada køber stort og billigt

ind af, hvorefter de canadiske produ-

center kan købe pladsen til indkøbspris

af Fur Council of Canada. For 6.500 kr.

kan en pelsproducent eksempelvis få

billboard-plads i en måned et centralt

sted i Montreal.

Mere MODe I PelsPrODUkTIOnen

Organisationen uddanner også hvert

år butikspersonale, så de ansatte bliver

bedre til at sælge varemærket, og Fur

Council of Canada får også hvert år lavet

seks forskellige modeller for indretning

af butiksvinduer, som detailhandlere,

der forhandler Beautifully Canadian, kan

benytte kvit og frit. Detailhandlerne får

desuden adgang til en professionel foto-

bank, hvor de frit kan bruge billederne i

egne annoncer, forudsat at de forhandler

den fotograferede pelsvare, og at de-

tailhandleren i øvrigt sætter Beautifully

Canadian-logoet på annoncen. En af de

helt store udfordringer var fra begyn-

delsen at få markedsføringen drejet over

på mode.

– Vi ønskede at sælge pels, som var

mere ’ready to wear’, stilfuld og kom-

mercielt salgbar. Vi følte, at pels skulle

være mere impulskøb. Det skulle være

en del af modetankegangen, siger Te-

resa Éloy. Derfor er uddannelse af pels-

producenterne også en del af Beautifully

Canadian-pakken, og hvert år bliver

medlemmerne uddannet i de seneste

tendenser i pelsmoden.

Teresa Éloy vil ikke sætte tal på værdien

af Beautifully Canadian-varemærket og

nøjes med at konstatere, at indsatsen

”bestemt har betalt sig”. For fire år siden

gik Beautifully Canadian så ud på det

internationale marked, og ifølge Teresa

Éloy er varemærket ved at blive godt

etableret i Kina.

– Det gik op for mig, at velhavende kine-

sere virkelig gerne vil købe importerede

varer. De er altid bange for, at det, de

køber, er kopivarer, siger Teresa Éloy.

Derfor lancerer Fur Council of Canada til

efteråret et såkaldt autencitetsprogram i

Kina, hvis simple formål er at garantere,

at produktet rent faktisk er fra Canada.

Hvert enkelt stykke Beautifully Cana-

dian-beklædning, som sælges i Kina, får

tildelt et unikt nummer. Efterfølgende

kan forbrugeren taste nummeret ind

på Beautifully Canadian-hjemmesiden,

hvorefter forbrugeren kan printe et

autencitets-certifikat.

Beautifully Canadian har, afhængig af

årstiden, 11-13 medlemmer, og for at

administrationen af det fælles canadiske

varemærke ikke skal blive for besværlig,

bliver der heller ikke flere medlemmer

foreløbig, fortæller Teresa Éloy.

canaDa Har sUcces MeD eGen PelslaBelVaremærket ’Beautifully Canadian’ har eksisteret siden 2004 og er blevet en succes i bl.a. Kina.

af MiCk [email protected]

MarkeDsFørInG


Meget højt på listen over Danmarks bed-

ste baner ligger Trehøje Golfklub seks

kilometer uden for Vildbjerg, mellem Her-

ning og Holstebro. Banen stiller store krav

til præcision, men sandelig også længde

fra teesteder, og hvor banens egne for-

hindringer ikke er nok, bidrager vinden til

at gøre golfrunden til en oplevelse. Visse

steder vækker banen mindelser om de

bedste canadiske skovbaner. Banens før-

ste hul er af Golfmagasinet blevet kåret til

Danmarks bedste lange hul.

DelTaGelse

Alle pelsdyravlere og ansatte inden for

pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være

med i Pelsgolfmatchen skal du være

med lem af en golfklub, og dit registre-

rede handicap må højst være 44.

MøDeTIDsPUnkT OG sPIlleFOrM

Alle deltagere møder senest kl. 08.30

til fælles morgenbord, og der vil være

kanonstart i umiddelbar forlængelse af

morgenmaden. Pelsgolf vil blive spillet

som Stableford i fire rækker fra A til D.

MaTcHFee

Matchfee inkl. morgenbord, frokost og

kaffe efter matchen er på i alt kr. 475,00.

OvernaTnInG InDen MaTcHen

Vi har forlods reserveret et antal værel-

ser på Hotel Vildbjerg (få km fra golfba-

nen) fra onsdag den 24. august til tors-

dag den 25. august. Opholdet er inkl. en

tre-retters menu onsdag aften og koster

kun kr. 545 pr. person i dobbeltværelse

og kr. 750 pr. enkeltværelse. Der vil være

fælles middag onsdag aften kl. 19.30.

sPIl OM OnsDaGen Den 24. aUGUsT

Klubben har tilbudt en særlig lav green-

fee på kun kr. 175 for dem, som vil prøve-

spille banen om onsdagen. Vi har forlods

reserveret starttider fra kl. 9 til 10 og fra

kl. 11.30 til 12. Banen lukker onsdag kl. 16

på grund af en klubmatch med gunstart,

hvilket betyder at der kun kan spilles

frem til kl. 16. Alle starter efter kl. 12 er

derfor med gratis greenfee, da man ikke

kan nå at spille en fuld runde.

Vi glæder os til at se rigtig mange glade

pels golfspillere til endnu en hyggelig

dag på golfbanen.

kOPenHaGen FUr PelsGOlF 2011Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf.

Torsdag den 25. august i Trehøje Golfklub

vI sTøTTer PelsGOlF 2011

TilMeldiNg

• På Kopenhagen Furs hjemmeside:

www.kopenhagenfur.com (link på avlersiden)

• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur,

tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18

• Ved tilmeldingen bedes du oplyse navn,

adresse, hjemmeklub, medlemsnummer

og aktuelt handicap (hcp).

• Alle deltagere vil et par dage før matchen

modtage et brev med startlisten samt ku-

vert til betaling af matchfee, som afleveres

ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligele-

des sætte startlisten på Kopenhagen Furs

hjemmeside, så snart den er klar.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 5. juli

–professionel til skindet

Nr. 5. juNi 2011 51

Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010Bredebro Maskinhandel ApS 74711671Brønderslev Maskincenter 98822300Farsø Maskinhandel 98633222Glamsbjerg Maskincenter 64721460Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020

Se mere på: www.schaeffer.dkHans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 Helsinge Maskinforretning A/S 48795122Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411Hjørring Maskincenter 98921833

Holmsland Maskinforretning 97337211Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255Lemvig Maskinforretning 97820344Mertz A/S, Nakskov 54928279Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102Roskilde Traktorlager A/S 46367202Støvring Maskinforretning 98374277Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122Vemas A/S, Vejle 75824611

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler:

Ny mini fra

ww

w.h

elmstmt.com

TMT CEN

TRET

A/

S

Model 2020

129.900.- + moms

Model 2024

149.900.- + moms

Se mere på:

www.schaeffer.dkFOPS [falling object protective structure]

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.Leasing

Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde

2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm

2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cmStor

t ud

valg

af m

inkr

edsk

aber


En forudsætning for fortsat at opret-

holde en minkproduktion i Danmark er,

at det bliver muligt at få solgt nuvæ-

rende minkfarme til nye og yngre kræf-

ter. Den aktuelle finansielle situation gør

det svært for unge at finansiere købet og

den efterfølgende drift af en minkfarm.

Artiklen har særlig fokus på mulighe-

derne for sælgerfinansiering og i mindre

grad på den traditionelle finansiering

gennem realkredit og pengeinstitut.

Sælgerfinansiering og især sælgerpan-

tebreve har for mange en odiøs klang

som noget, man som sælger skal holde

sig fra. Men den aktuelle finansielle

situation gør det nødvendigt at tænke

kreativt, og som sælger kan det være

nødvendigt at tage en risiko, hvis sælger

ønsker den optimale pris for sin ejendom

og minkfarm. Hvis sælger ikke ønsker

denne risiko, vil alternativet ofte være

enten en væsentlig lavere pris, eller at

sælger slet ikke får solgt. Yderligere skal

man lige huske miljøreglerne om kon-

tinuitet i produktionen. Hvis man over

tre år har en lavere produktion eller slet

ingen produktion, sænkes eller bortfal-

der produktionsretten på ejendommen,

og det kan ende med at blive en udgift til

at fjerne farmen i stedet for. Det næste

er, at bruge de skatteregler, som er gæl-

dende, hvor der nu f.eks. er fradrag for

tab på sælgerpantebreve, men desværre

ikke fradrag for kurstabet hos køberen.

realkreDIT

Realkreditlån er lån med sikkerhed i fast

ejendom, og en finansieringskilde der

har fungeret i Danmark og dansk land-

brug i mange år. Realkreditfinansiering

sker ved at realkreditinstituttet mod pant

i ejendommen sælger obligationer og

provenuet herfra udbetales til låntage-

ren. Realkreditinstituttet er således kun

formidler af lånet og finansieres med det

administrationsbidrag, der lægges på

renten.

Mulighederne og størrelsen på realkre-

ditlån afhænger af den vurdering, som

realkreditinstituttet selv fastlægger på

den faste ejendom. Og ud fra denne vur-

dering kan der ydes op til 70 pct. i lån.

I praksis for minkfarme er det primært

værdien af jord og stuehus, der indgår i

vurderingen og kun i begrænset omfang

værdien af minkhallerne. Dog således at

stålbuehaller ofte sættes til højere værdi

end træhaller. For en ejendom, hvor

minkfarmen udgør den væsentligste del

af aktiverne, vil låneprocenten oftest

være mindre end de 70 pct., og en del af

lånet gives over 15-20 år og ikke 30 år,

som er den maksimale løbetid.

Ligeledes udbyder realkreditinstitutterne

en række forskellige lånetyper med va-

riabel rente, renteloft og fast rente samt

forskellige afdragsprofiler som f.eks.

afdragsfrie lån i 10 år eller annuitetslån.

sælGerFInansIerInG aF MInkFarMeDer findes andre muligheder for at finansiere købet af en minkfarm end den traditionelle via realkredit- og pengeinstitut. Finansiering med sælgerpantebreve kan være en fordel for både køber og sælger.

rÅdgivNiNgsCHef HaNs HeNrik MØller, videNCeNTreT for [email protected]

FInansIerInG

• Pantebrev, der som led i en ejendomshandel udstedes af køber til sælger med pant i den

handlede ejendom.

• Det underliggende lån udgør sammen med udbetalingen restfinansieringen, når der er opta-

get realkreditlån.

• Pantebrevslånet afvikles som et annuitetslån. I dag som regel med fire årlige terminer.

• Et sælgerpantebrev er kendetegnet ved en pålydende rente samt en afdragsprocent. Sum-

men af disse to procentsatser udgør lånets årlige ydelsesprocent.

• Pantebrevet er uopsigeligt fra kreditors side indtil udløb, mens debitor når som helst kan

opsige det helt eller delvist.

• I sælgerpantebrevet er der normalt en ejerskifteklausul, i henhold til hvilken der skal erlæg-

ges et gebyr eller et ekstraordinært afdrag inden for en aftalt frist efter et ejerskifte.

• Der kan endvidere være klausuler vedrørende omprioritering, lånoptagelse mv. Sælgerpan-

tebreve kan frit handles, og dette sker normalt til kurser under pari, hvorved renten tilpasses

markedsrenteniveauet samt de specifikke risikoforhold.

sÆlgerpaNTebrev

Nr. 5. juNi 2011 53

Ved valg af lånetype skal man som lånta-

ger afveje risiko i forhold til ydelse på lå-

net. Jo lavere ydelse her og nu, jo større

risiko for stigende ydelser.

PenGeInsTITUT

Pengeinstitutter har flere produkter til fi-

nansiering virksomheder, herunder også

minkfarme. Ofte deles finansieringen

fra pengeinstitutter op i anlægslån og

driftskreditter (kassekredit). Anlægslån

er et lån, hvor løbetid og afdragsprofil er

aftalt på forhånd. Renten på anlægslån

kan både være variabel og fast. De fleste

lån er med variabel rente, men det er

muligt at aftale en fast rente i hele el-

ler dele af lånets løbetid. Ulempen ved

en fast rente er, at der eventuelt skal

betales en overkurs, hvis man ønsker

ekstraordinære afdrag eller indfrielse

af lånet. Det er også muligt at tage et

valutalån, hvor man typisk udnytter, at

renten er lavere i andre valutaer, men til

gengæld har en kursrisiko. Mest kendt er

nok lån i schweizerfranc, hvor renten er

lavere end for danske kroner. Desværre

har mange låntagere oplevet stigende

kurs på schweizerfranc, og den sparede

rente kan lige nu ikke opveje tabet på

den stigende kurs, når lånet skal betales

tilbage.

Driftskreditter er beregnet til finansie-

ring af den daglige drift og kun i mindre

omfang til finansiering af investeringer.

Den nødvendige driftskredit kender man

enten fra det budget, der er lavet, eller

fra den erfaring, man har fået gennem

årene.

Pengeinstituttets sikkerheder for de lån,

der er givet, er ofte et ejerpantebrev i

ejendommen, der helt eller delvist dæk-

ker det samlede engagement. Yderligere

sikkerheder kan være transport i afreg-

ningen af skind eller kaution fra ægte-

fælle eller andre.

Leasing og købekontrakter er en form for

finansiering til især maskiner, hvor der er

sikkerhed i form af pant i det aktiv, der er

givet lån til. Leasing og købekontrakter

kan etableres gennem både pengeinsti-

tutter og maskinleverandører. Leasing

kan også være en mulighed ved salg af

minkfarme, på den måde at køber leaser

inventaret fra sælger.

FOrskUD

Hvalpe- og skindforskud er en lidt ander-

ledes form for finansiering, idet der her

er moms med i beløbene. Reelt er der

tale om et á conto-salg med aftalte be-

tingelser for, hvordan forskuddet senere

bliver modregnet i salgsprovenuet på

auktionerne. Uden at gå i detaljer om


FOrUDsæTnInGer

salgspris for ejeNdoMMeN 5.800 tkr.besÆTNiNg 1.000 tkr.produkTioNsgruNdlag 10.000 skind, 2.000 tæver

FOrDelInG aF køBesUM sTanDarD UDBUD reDUcereT salGsPrIs 1,5 MIO. sælGerPaTeBrev 2 MIO.

tkr. tkr. tkr.

jord 400 400 400

sTueHus 1.800 1.500 1.800

drifTsbygNiNger 2.400 1.500 2.400

iNveNTar 1.200 1.000 1.200

besÆTNiNg 1.000 900 1.000

HanDelsPrIs – kOnTanT 6.800 5.300 6.800

FInansIerInG

realkrediT 2.000 2.000 2.000

peNgeiNsTiTuT 4.800 3.300 3.000

sÆlgerpaNTebrev 2.000

HanDelsPrIs – FInansIereT 6.800 5.300 7.000

PrOvenU sælGer Før skaT 6.800 5.300 5.000

PrOvenU aF sælGerPanTeBrev 02.000

skaT FOr sælGer

ejeNdoMsavaNCe - ekseMpel 200 200 200

geNvuNdNe afskrivNiNger 3.600 2.500 3.600

besÆTNiNg 650 550 650

PrOvenU eFTer skaT

PrOvenU aF sælGerPanTeBrev

* beskaTNiNgs-/afskrivNiNgsgruNdlag** kursvÆrdi af sÆlgerpaNTebrev 1,8 Mio. kr.

skaT

95

1.710

309

4.686

skaT

95

1.188

261

3.756

skaT

95

1.710

309

2.886

02.000

*

*

*

*

*

*

**

momsreglerne vil ofte være en fordel at

tage forskud hjem i begyndelsen af et

kvartal, når der er kvartalsmoms.

Ved indgåelse af kontrakt om hvalpe-

forskud, forpligtiger man sig til at levere

skindene til Kopenhagen Fur. Er der afgi-

vet virksomhedspant til pengeinstituttet,

skal der underskrives et særligt trans-

portdokument. Skindforskud kan først

gives, når skindene er indleveret, og

inden udbetalingen modregnes et even-

tuelt hvalpeforskud. Hvalpeforskuddet

har ligget på 80 kr. i gennemsnit af han/

tæve gennem de senere år. Det maksi-

male skindforskud ændrer sig gennem

sæsonerne, men udgør som regel ca.

60 pct. af seneste auktionspris.

sælGerFInansIerInG

Finansiering med sælgerpantebreve

har været kendt i mange år, men kun

Tabellen viser 3 løsningsmodeller for salget af en minkfarm i meget skematisk form. Udgangssituationen er en udbudspris på 6,8 mio. kr. inkl. besætning og fuld finansiering gennem realkredit,

pengeinstitut. Her vil provenuet for sælger efter skat være 4,7 mio. kr. hvis bygninger og inventar skattemæs-

sig er fuldt afskrevet og besætningen står til skalaværdi. Hvis ingen købere kan finansiere det fuldt ud og sælger

tvinges til at gå 1,5 mio. kr. ned i pris bliver provenuet i stedet 3,75 mio. kr. Tredje mulighed er et sælgerpantebrev

med pålydende 2 mio. kr. og en kursværdi på 1,8 mio. Dette giver i første omgang et provenu til sælger på 2,9

mio. Spørgsmålet er nu, hvad er bedst 3,75 mio. kr. i provenu og ingen risiko eller 2,9 mio. kr. og et ejerpantebrev,

der over årene kan indbringe alt op til 2,0 mio. kr., med kun en lille beskatning.

Nr. 5. juNi 2011 55


været lidt brugt de senere år. En ny

finansiel dagsorden og ændrede skat-

teregler gør det igen aktuelt at se på

mulighederne med sælgerpantebreve.

Den mest kendte model er et sælger-

pantebrev i danske kroner, hvor der er

aftalt en pålydende rente og løbetid på

pantebrevet, hvorefter terminsydelserne

kan beregnes. Samtidigt skal der afta-

les en kursværdi af sælgerpantebrevet,

idet kursværdien danner grundlag for

beskatningen hos sælgeren og for af-

skrivningsgrundlaget hos køberen. Der

er nogen frihed til selv at aftale en kurs-

værdi parterne mellem, men SKAT kan

tilsidesætte denne, hvis den er åbenbart

forkert.

For den nye ejer af minkfarmen be-

handles ydelserne skattemæssigt på

sælgerpantebrevet, som om det var et

obligationslån. Det vil sige, at renterne

kan trækkes i skatteregnskabet, mens

der ikke er fradrag for afdragene, og det

kurstab der har været. Modsat er sælge-

ren skattepligtig af kursgevinsten. Det

nye på skatteområdet er, at sælgeren

kan fratrække et tab på sælgerpante-

brevet, hvis den nye ejer ikke kan betale

ydelserne eller pantebrevet sælges til

en lavere kurs, end der blev fastsat ved

handlen. Sælgerpantebreve er omsætte-

lige, hvilket vil sige, at man som låntager

ikke på forhånd har indflydelse på, hvem

der senere kan blive kreditor på lånet.

Hvis sælgerpantebrevet laves i en frem-

med valuta som f.eks. euro, har køberen

også fradrag for kurstabet.

kOnJUnkTUrBesTeMT yDelse

Der er set en stigende interesse for en

konjunkturbestemt ydelse på sælgerfi-

nansieringen. Oversat til dansk: Ved lave

skindpriser er der ingen eller lav ydelse

og ved høje skindpriser højere ydelse.

En sådan aftale kan f.eks. laves ved

det, der skatteteknisk hedder ’Løbende

ydelser’, hvor ydelserne i dette tilfælde

ikke på forhånd er kendt. Sælgers mål

med at lave denne form for finansiering

skal være at sikre et lavere nulpunkt for

køber, mod at han får en større del af

kagen, når det går godt. For køber er det

en fordel, at en del af finansieringen er

risikovillig og konjunkturbestemt. Kon-

kret kan en aftale om løbende ydelser

tage udgangspunkt i prisen på danske

skind solgt på Kopenhagen Fur. Hvis

skindprisen er under f.eks. 200 kr. er der

ingen ydelse, stiger skindprisen over

200 kr. aftales en fordeling af det over-

skydende beløb. Som udgangspunkt er

der ingen forrentning indbygget i aftalen

om løbende ydelser, og der er ikke pant i

ejendommen, hvilket stiller sælger dårli-

gere end ved sælgerpantebrevet. En op-

deling i to ejerpantebreve til henholdsvis

pengeinstitut og sælger kan være en

løsning i forhold til at sikre sælger sit til-

godehavende.

Skattemæssigt behandles en aftale om

løbende ydelser således, at der ved

indgåelse af aftalen beregnes en kapita-

liseret værdi af ydelserne (nutidsværdi),

der anvendes som indgangsværdi på en

saldo i lighed med kursværdien under

sælgerpantebrevene. Efterhånden som

ydelserne betales nedskrives saldoen.

Fordelen ved en aftale om løbende

ydelse er, at hvor der er skattepligt ved

sælger, er der også skattefradrag ved

køber.

Uanset, hvilken model man vælger som

både køber og sælger, er det vigtigt,

at søge rådgivning på det meget kom-

plekse område, der hedder finansiering

og skat. I generationsskifteprojektet del-

tager landbrugscentrene i samarbejde

med Videncentret Pelsdyr og Kopen-

hagen Fur om at finde de bedst mulige

løsninger for handel og finansiering af

minkfarme, og herfra kan der søges råd

og vejledning om både skat og finan-

siering. På Kopenhagen Fur og Viden-

centrets hjemmesider er der yderligere

oplysninger om generationsskifte.

en ny FInansIel DaGsOrDen OG ænDreDe skaTTereGler Gør DeT IGen akTUelT aT se PÅ MUlIGHeDerne MeD sælGerPanTeBreve.

Nr. 5. juNi 2011 57

Vitaminer til dine mink

Vitral® Natur EFlydende 100% naturligt E-vitamin til mink

• Vitral® Natur E indeholder RRR-alfa-tocopherol

• Det naturlige E-vitamin er dokumenteret overlegen

• RRR-alfa-tocopherol sikrer hvalpens E-vitaminforsyning

Vitral® B Mink SuperVitral® BCE Mink Vitral® E m/selenFlydende vitamintilskud til mink

• Agro Korns Vitral®-serie er egenproducerede flydende vitaminer

• Nemme at håndtere og dosere• Til opretholdelse af god sundhed,

ydeevne og reproduktion

Ring og hør nærmere eller klik ind på www.agrokorn.dk for mere information samt et fuldstændigt produktprogram

Skjernvej 42 | DK-6920 VidebækTlf. +45 97173300 | [email protected]

Vitral® ReproMink Flydende A-, D- og naturligt E-vitamin til mink

• Indeholder naturligt E-vitamin (RRR-alfa-tocopherol), der forbedrer E-vitamin status hos minkene

• Sikrer minkens forsyning af A-vitamin til reproduktion

• D-vitaminet sikrer optagelsen af calcium, magnesium og fosfor, der bl.a. er vigtig for stærke knogler

»Husk at vi også harAmmoniumchlorid på lager«

Redekasser inklusiv indsatser og forlåge

620,-

4.900,-

Meihotech C

Ny ModeL DanskMinkinventar Tlf +45 20 34 63 08

overbygning samlet

400,-

Flytte-fælde5x5

99,-

MeihotechAlu 47-GADS18000 box

Meihotech Stainless steel47-SD 18000 box

999,-

699,-

58 TidsskrifT for daNsk pelsdyravlNr. 4. april 2011 58

Det ser ud til, at den gode parrings-

sæson, som vi oplevede, resulterer i en

ligeså god hvalpningssæson. Vejret har

været tørt, og tæverne har været rimelig

gode til at passe deres hvalpe. Hvalpere-

sultatet er også tilfredsstillende.

Det første kuld blev født 19. april. Føds-

lerne blev ved helt indtil 17. maj, hvilket

er det seneste, vi nogensinde har op-

levet. I avlsprogrammet FurFarm kan

man ikke indtaste fødsler, der sker efter

12. maj, så jeg indberetter de sidstfødte

med fødselsdag 12. maj. Alle født efter

4. maj kommer alligevel ikke med i avl,

så det gør ikke så meget.

I intervallet fra 24 timer til tre dage efter

hvalpenes fødsel bliver de talt op første

gang. Ved den første tælling havde vi i

gennemsnit 6,3 hvalpe pr. parret tæve

og en goldprocent på 10 pct.

Vi tæller anden gang i intervallet fra 21.

dag til 24. dag efter 1. optælling. Der dør

normalt 0,5 hvalpe pr. parret tæve mel-

lem første og anden tælling, så vi havner

nok på cirka 5,8 hvalpe pr. parret tæve i

år, hvis der ikke sker noget uforudset.

Vi flytter hvalpe, hvis kuldet er under tre

eller over 10 hvalpe. Hvalpene flyttes til

tæver med 5-8 hvalpe. Det er min erfa-

ring, at de tæver er de bedste mødre.

I skrivende stund (31. maj) har vi kun

12-14 kuld med diarré, og det er fortrins-

vis i Palomino. Det begyndte så småt

omkring 19. maj. Vi drypper hvalpene i

munden med antibiotika, og det plejer

at hjælpe.

sOMMerens rUTIner

Det er en hektisk tid lige nu, og vi

fortsætter med at have rigeligt at lave

frem til hvalpene er sat ud to og to.

Vi strør med halm, muger ud i burene

og tjekker hvalpene jævnligt, især de

sidstfødte.

Vi begyndte at fodre på redekasselåget

fra 25. maj hos de kuld, der er fra

26. april eller før. Ugen efter fodrer vi

på redekasselåget hos alle, der er født

inden 4. maj, og så fremdeles hver uge,

indtil alle fodres på redekasselåget.

Det er en rigtig stor foderklat, som kom-

mer til at ligge på redekasselåget, men

appetitten er også god. De ældste af

hvalpene æder allerede nu foderet, som

vi har tilsat vand, meget ivrigt. Når vi

fodrer på redekasselåget går tæverne i

gang med en ordentlig gang oprydning

i rederne og slæber en masse halm ud i

burene.

Omkring grundlovsdag skal vi være eks-

tra opmærksomme på tæver med store

kuld, da risikoen for diegivningssyge som

regel viser sig på dette tidspunkt. For

at råde bod på problemet sætter vi ind

tidligt og giver tæverne en færdigblan-

ding bestående af mælkesyrebakterier,

druesukker, salt og mineraler blandet op i

vand i skåle inde i buret.

BeTJenInG aF MynDIGHeDerne

En af vores opgaver her i fakultetet er

at betjene myndighederne, så en gang i

mellem må vores forskere smide alt, hvad

de har i hænderne for at løse opgaven,

der ofte stilles med få dages frist. På det

seneste har det været meget intenst. Der

har været ikke færre end 50 spørgsmål

omkring mink til fødevareministeren, ju-

stitsministeren og videnskabsministeren

fra politikere i Folketinget, herunder Chri-

stian H. Hansen (UFG), Kristen Touborg

(SF) og Per Clausen (EL), og to minister-

samråd i Fødevareudvalget. Vores op-

gave er at stille med forskningsbaseret

viden til ministeren, og mange af spørgs-

målene runder derfor Foulum, inden mi-

nisteren svarer. Det er noget, der tager en

meget stor del af forskernes tid.

Denne artikel er sidste kapitel i mine for-

tællinger om hverdagen på minkfarmen

på Forskningscenter Foulum. Det har

været interessant at få lov til at bidrage,

og jeg vil gerne sige tak til alle, der har

fulgt med.

nyT lIv PÅ FarMenDenne sidste artikel fra farmen på Forskningscenter Foulum markerer begyndelsen på en ny sæson med produktion af sunde og trivelige hvalpe.

af gerT riCHelseN, forskNiNgsCeNTer fouluM, aarHus [email protected]: jaNNe HaNseN

HJeMMe PÅ FarMen

Nr. 5. juNi 2011 59

Individuel fodring på luksusklasse: Pernille Maj Svendsens minkforsøg er nu slut og resultaterne skal gøres

op. Inden da får nogle af minkene de sidste rester af den kattemad fra dåse, som hun brugte i forsøget.

Minkhvalpene er sunde og trivelige – og stadigvæk meget nuttede.

Foderklatten fylder godt på redekasselåget.

Tæverne bruger gerne deres rør

til at få en god udsigt. Forskerne

undersøger løbende, om burmiljøet

kan beriges endnu bedre til gavn

for minkenes velfærd.


læserBrev

Min mand og jeg købte i maj 2006 en

minkfarm. Da vi købte farmen, blev

vi gjort opmærksomme på den nye

bekendtgørelse, som skulle være

afsluttet og opfyldt pr. 31. december

2010. Det var ikke helt uvæsentligt,

da 45 pct. af burrummene på farmen

bestod af 8-rumsbure, som ifølge

bekendtgørelsen skulle være udskiftet

inden udgangen af 2010. Det blev far-

men hverken dyrere eller billigere af,

så da handlen var på plads, lavede min

mand og jeg en handlingsplan omkring

udskiftning af 8-rumsinventar.

45 pct. af farmens bure betød, at vi

havde 3.000 stk. burrum, som skulle

udskiftes. Derudover skulle der jo også

gøres et eller andet for at vi kunne

opretholde det antal burrum, som vi

mistede for hver 8-rumsbur, vi udskift-

ede til et 6-rums.

Rejsen har været lang og hård. Fal-

dende priser i år 2008 og meget lave

priser i 2009 gjorde det ikke lettere for

os at gennemføre vores plan. Vi har

siddet i banken og hældt vand ud af

ørerne og solgt vores døde bed-

stemødre for ikke at komme for langt

bagud med vores plan. Og i det hele

taget for at kunne få lov til at blive ved

med at avle mink.

31. december 2010 var de fleste af

burene skiftet ud. De sidste stod klar

på gårdspladsen og ventede på at

komme op. Der blev bygget to tredje-

dele af de manglende pladser, for at vi

kunne opretholde de burrum, som var

på farmen, da vi købte den. Den sidste

tredjedel bliver bygget i år, hvilket kan

lade sig gøre, hvis man planlægger i

ordentlig tid. Det er for os en inves-

tering på omkring 1,2 mio. kr., for at

vi i dag kan huse 2.400 stk. tæver på

lovlig vis.

Det jeg vil med alt dette er, at jeg er

sgu smadderærgerlig og skuffet over,

at der er så mange avlere, som 31.

december 2010 ikke har styr på deres

farm i forhold til bekendtgørelsen. Der

er avlere, som har haft mink i 10 og 20

år, der ikke har styr på burstørrelser og

rør/hylde. De har faktisk tjent ret godt

de sidste 10 år, og alligevel har de ikke

investeret i dyrevelfærd. Og nu står de

og kan ikke få fat i hverken bure eller

redekasser på grund af efterspørgslen

i hele verden.

Hvorfor skal vi igennem hele rumlen

igen? Skulle minkfarmerne ikke også

have den ene udsættelse efter den

anden, da der skulle gyllerender op?

Hvornår lærer minkfarmerne at følge

reglerne fra starten?

Dette er bare min mening, og skulle

der være andre som er af samme

holdning som mig, synes jeg, at det

er på tide, at vi minkfarmere, som ar-

bejder på at få en god goodwill blandt

befolkningen, træder i karakter én

gang for alle.

Det er sgu ikke o.k. at blive ved med

at springe over, hvor hegnet er lavest,

og det er bestemt ikke o.k. at tage et år

mere på frihjul, bare fordi priserne er

gode. Der er avlere, som er så begær-

lige, at de skal lige have det sidste år

med, inden de lukker biksen ned. Der er

dårlig reklame for resten af os, og jeg

synes simpelthen, at det er u smageligt!

Det er bare min mening.

JeG er skUFFeT Over nOGle aF Jer

læserindlæg sendes pr.e-post til adressen [email protected] eller

med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse.

Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning.

af giTTe CalleseN, braMMiNg

kOMMenTar

Nr. 5. juNi 2011 61

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..!

■ Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.■ Mindre ammoniak fordampning.■ Bedre klima i minkhallerne.■ Mindre og lettere arbejde ved renderne.

Automatisk udskrabningi gyllerender

Drikkeventil ■ Indbygget hvalpeskål. ■ Minimal vandspild. ■ Rustfri stålstift.

Frostfrie cirkulations-vandingssystemer

Cirkulations-vandingssystemerMed cirkulation sikres frisk tempereretdrikkevand året rundt.Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand.

Udmugningssystemer ■ Bagskyls- og vakuumudmugning. ■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. ■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg.

Fremløb til drikkeventiler

Returvand fra drikkeventiler

Principskitse for cirkulations- vandingsanlæg


HakOn larsen70 År

Den 15. juni fyldte Hakon Larsen 70

år. Den første tid Hakon arbejdede

med mink, var det som bestyrer på

flere forskellige minkfarme rundt om i

landet. Den sidste var forsøgsfarmen i

Hundelev. I hans tid på forsøgsfarmen

startede Hakon som selvstændig pels-

dyravler på farmen i Vittrup. Samtidig

var Hakon også meget aktiv både som

dommer og udstiller på diverse skind-

udstillinger. Derudover blev der brugt

utallige timer på forskellige bestyrel-

sesposter, som f.eks. lokalforeningen,

Nordjyllands Pelsdyravlerforening,

Dansk Pelsdyravlerforening samt i fo-

dercentralen. Hakon er nu stoppet med

at drive egen minkfarm, men er stadig

en aktiv person med en masse gøremål.

Hjertelig tillykke med fødselsdagen.

Vestvendsyssel Pelsdyravlerforening

navnenyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

karIn MOrTensen25 ÅrsJUBIlæUM

Den 28. april 2011 kunne Karin Morten-

sen fejre sit 25-års jubilæum hos Kopen-

hagen Fur. Karin har gennem årene for-

mået at holde snavset fra døren i huset.

Som assistent i Intern Service har Karin

været en fast og vellidt bestanddel af

husets rengøringsteam, hvor opgaverne

er blevet løst til alles tilfredshed.

Arbejdspladsen har skiftet karakter

over de 25 år, Karin har haft sin gang i

huset, men Karin har på sin stille og ro-

lige facon formået både at være synlig

og bestemt, men også at sno sig effek-

tivt gennem de hektiske auktioner.

Karin er en meget vidende og klog

dame og uden diskussion en meget

vellidt kollega, så når vi har diskussio-

ner i rengøringsgruppen, så kommer

der gerne nogle velovervejede input fra

gruppens mest erfarne, og der lyttes

altid til Karin.

Kopenhagen Fur og kollegaer ønsker

dig et stort tillykke med dit jubilæum

og håber, at du vil være en del af vores

team i årene fremover.

Hanne Kirkegaard

PernIlle scHack50 År

Chefkonsulent, cand.jur. Pernille

Schack runder den 10. september det

meget skarpe hjørne, enhver kvindes

mareridt, nemlig 50 års-fødselsdagen.

Pernille har, som efternavnet antyder,

dyb rod i de kredse, hvor blodet siges

at være blåt. Det er derfor også helt for-

venteligt, at fru Schack gennem hele li-

vet har valgt en meget konservativ linje,

når muligheden er der. Lad os begynde

med valget af jura som studie. Et godt

solidt konservativt studie, hvor et liv på

de bonede gulve efterfølgende ligger

lige for. Og hvor daværende statsmini-

ster Poul Schlüter var et godt eksempel

på karrieremulighederne. I studietiden

boede Pernille selvfølgelig på Christian

den Fjerdes Regensen ved Rundetårn

– kan man andet? Efter studiet blev det

landbruget der trak – men dog ganske

vist de store jorder, selvfølgelig: et job

som jurist og erhvervspolitisk konsulent

i Tolvmandsforeningen.

Valg af mand tog også udgangspunkt i

adelskalenderen, og vi andre i Kommu-

nikationsafdelingen har sågar været in-

viteret på besøg hos svigermor på Vallø

Slot. Fru Pernille Schack, Felix og de to

små junkere nøjes dog i dag med be-

skedent at bo på Møllegården i Hørve,

hvor stuehusets ganske få hundrede

kvadratmeter må dække familiens be-

hov – også til selskabslivets elegance.

Og her – med selskabslivet – når vi

frem til en af fødselarens mange spids-

kompetencer. Pernille er Dansk Pels-

dyravlerforenings netværkskvinde par

excellence. Hun kender altid nogen, der

kender nogen, og som derfor lige kan

hjælpe med et eller andet. Og både fin-

gerspidsfornemmelsen og kreativiteten

er stor. Dette er kæmpe styrker i en

erhvervspolitisk afdeling, og de danske

pelsdyravlere har rigtig meget at takke

Pernille for – efter hendes foreløbig

godt 12 år i pelsens tjeneste. Når lo-

kummet brænder, så er Pernille med på

holdet døgnet rundt. Altid med et smil

og et smittende godt humør.

Kære Pernille. Se frem. Der er 20 år

mere derude, inden du fylder 70 og

dermed kan forvente at gå på pension.

Det er 20 år, som vi, der selv er lidt

yngre, ser frem til med glæde. Og vi,

dine kolleger, og ikke mindst alle de

danske pelsdyravlere er rigtig godt tjent

med, at du er med ombord på komman-

dobroen, når der er høj sø omkring os.

Rigtig hjertelig tillykke med de 50 år.

Sander Jacobsen

Nr. 5. juNi 2011 63

sOMMerkryDsMed denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle

medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager i konkur-

rencen ved at finde kodeordet i felterne markeret med gult.

Krydsogtværsen kan også løses på www.kopenhagenfur.com.

Du kan vinde:1. præmie: Pearl cylinderpude i Kopenhagen Platinum mink

2. præmie: Perlekæde i rødfarvet Kopenhagen Platinum mink.

3: præmie: Rødt minkhjerte med ekslusiv Kopenhagen Fur-

nøglering

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60,

2600 Glostrup. Mærk kuverten "Sommerkonkurrence".

Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest den

1. september. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret

Kodeord:

Navn:

Kontonr.:

Adresse:

By:


sOMMerens sPørGeskeMaer skal nU UDFylDesSiden maj måned har du i dit FarmCockpit kunnet indtaste

•Forventet levering til sæsonen 2011/2012. Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til påsætning af taloner.

•Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2011.•Materialebestilling:

Bestilling af farvede nylonstrenge, mærkepistoler, hæftemaskiner m.v. sker

via den almindelige avlerside og ikke i FarmCockpit. Du kan finde link til Ma-

terialebestilling nederst på siden.

Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på internettet, kan du

ringe til Avlerservice tlf. 43 26 12 55 eller Diagnostik tlf. 43 26 10 01, som vil

indtaste oplysningerne.

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne for alle skind-

typer på farmen. Hvis du ikke ønsker at komme på Hitlisten, kan du nøjes med

at indtaste det samlede avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve.

FrISTen For InDTASTnIng AF SpørgeSkeMAerne er MAnDAg Den 11. julI.

I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i e-Arkiv sidst i maj.

Avlere, der har ønsket at modtage post, har fået brevet tilsendt i maj.

akTUelT

af ole b. [email protected]

af sØreN gerslØ[email protected]

avlerservIce kalenDer 24. JUnI TIl 23. sePTeMBer

DaG / DaTO

Torsdag 30. juNi sidsTe frisT for iNdseNdelse af lovpligTig goldTÆve- og ToTalTesT

fredag 1. juli udseNdelse af erklÆriNger Til NyeTablerede/udsÆTTer-farMe

Tirsdag 12. juli sidsTe frisT iNdeN soMMerlukNiNg for besTilliNg af skiNdforskud, Hvalpeforskud og udbeTaliNg fra depoNeriNgskoNTi

fredag 15. juli proMpT-dag - baNkoverfØrsel af aukTioNsproveNu – juNi-aukTioNeN

Tirsdag 9. augusT iNdleveriNg af soMMerskiNd (alle MiNkTyper) og kaNiNer

InDleverInG aF sOMMerskInD Den 9. aUGUsTIndleveringsfrist for sommerskind

(alle minktyper) er tirsdag den

9. august.

Bemærk, at skindene skal indleve-

res direkte til Kopenhagen Fur, da

indleveringscentralerne har lukket.

Hvis du benytter Danske Fragt-

mænd til din forsendelse, vil Ko-

penhagen Fur betale for fragten,

og du skal derfor på fragtsedlen

afkrydse, at modtager betaler

fragten.

Hvis du selv afleverer skindene på

Kopenhagen Fur, er åbningstiden

tirsdag den 9. august fra kl. 08.00

til kl. 14.00.

Nr. 5. juNi 2011 65

UDBeTalInGer Fra kOPenHaGen FUr I sOMMer PerIODen

Bemærk venligst, at Kopenhagen

Fur ikke foretager udbetalinger af

hvalpeforskud, skindforskud samt

fra deponeringskonti i perioden

fra 14. juli til og med 1. august.

Hvis du ønsker udbetalinger inden

sommerlukningen, SkAl vi have din besked SeneST tirsdag den 12. juli.

slUT MeD aD vIserInG aF BankOverFørsler Fra JUlI 2011I forbindelse med bankoverførsler

har Kopenhagen Fur i en årrække

betalt for, at der altid bliver frem-

sendt brev fra avlers pengeinstitut

med information om det beløb,

der er blevet overført. Da langt

de fleste avlere i dag benytter

Netbank og FarmCockpit, kan de

samme oplysninger om udbetalin-

ger og bankoverførsler findes der.

Desuden tilbyder mange banker

en sms-service, så der sendes en

sms, hver gang der sker overførsel

til bankkontoen.

avlerBesøG UnDer sePTeMBeraUkTIOnen 2011Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at

besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.

Under september-auktionen vil der blive indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen.

Rundvisninger vil blive arrangeret efter behov og annonceres på informationstavlen

i Avlerrestauranten.

Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset. Som medlem

er du velkommen til at tage op til tre gæster med, dvs. at du som maksimum kan til-

melde fire personer i alt.

Kontakt os derfor senest onsdag den 7. september, hvis du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:•Dit kontonummer

•Hvilket tidspunkt du kommer

•Hvor mange personer der kommer

•Ønske om avlerkatalog

•Du kan også bestille hotelovernatning i forbindelse med dit besøg. Dette er dog

med det forbehold, at der er ledige værelser, når du bestiller. Giv os derfor besked

i god tid inden auktionen.

Bekræftelse på tilmelding til besøgAlle avlere, der har tilmeldt sig, vil inden auktionen modtage et brev med bekræf-

telse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang etc. Der frem-

sendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det

afleveres ved ankomsten.

ejerskifTe eller ÆNdreT selskabsforM pÅ farMeNHvis du har ændret ejerforholdet på din farm (fået nyt SE-nr. hos Skat), skal du

samtidig have ændret dit aftaleforhold med Kopenhagen Fur. Du skal i den an-

ledning have oprettet en ny konto hos Kopenhagen Fur, og dit medlemskab af

foreningen skal overflyttes fra det ’gamle’ kontonr.

Bemærk, at såfremt du har ændret selskabsform, skal du ikke besvare skemaet

med forventet indlevering, men kontakte Avlerservice, så vi undgår at pro-

ducere taloner, som du ikke får brug for. Du vil, så snart der er oprettet en ny

konto, modtage et nyt spørgeskema, så der kan produceres taloner med dette

kontonr. til sæsonen 2011/2012.


analyse aF savsMUlD eFTerÅreT 2010Der er hen over efteråret 2010 ta-

get 68 stikprøver af det savsmuld,

der er på markedet til danske pels-

dyravlere. Prøverne er blevet sendt

til Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og

forskningscenters analyselabora-

torium i Holstebro, som har analy-

seret prøverne for bakterier, gær,

skimmel, støv og vandprocent. Det

er glædeligt, at alle produkter over-

holdt de fastsatte grænseværdier,

dog var Valløs støvprocenter for

høje, hvilket er blevet påtalt.

Der vil i årene fremover fortsat

være fokus på indeklimaet på pel-

serierne og på Kopenhagen Fur.

Derfor er vi glade for det gode

samarbejde, Kopenhagen Fur har

med firmaer omkring kontrol af

savsmuld. Vi har sammen udarbej-

det nogle stramme grænsevær-

dier, der gerne skulle komme pels-

dyravlere og ansatte på pelserier

og på Kopenhagen Fur til gode i

fremtiden.

Dansk Træmel

Jasopels

R2 Farm Partner A/S

Bo Nielsen Filtech A/S

Vallø

Disse firmaer er tilmeldt kontrollen

igen til den kommende sæson. De

enkelte analyseresultater kan ses

på Kopenhagen Furs hjemmeside

under Farm/Pelsning/Savsmuld.

Stig Reinhold og Martin Fogtmann

UDMelDelse aF FOrenInGenHvis du er ophørt med pelsdyravl i 2010/2011 og ønsker at blive udmeldt af

foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening

senest den 31. juli 2011.

Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i for-

bindelse med ophør, og derfor har du nedenfor mulighed for at se svar på de

oftest stillede spørgsmål:

•Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i Landsdelsforenin-

gen (SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP).

•Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen, og derfor vil en udmel-

delse på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2011.

•Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse

direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der.

•Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage

på Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt med-

lem, vil altid blive solgt som ”medlemsskind”.

•Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt

medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være

passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil

du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl.

•Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse,

kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og

porto for et år.

•Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af for-

eningen, er du velkommen til at kontakte Avlerservice.

Nr. 5. juNi 2011 67

TesT aF vaccIner Som tidligere bebudet, har der nu været

foretaget test af udvalgte vacciner fra

henholdsvis Nordvacc og United. I Hol-

land har man vaccineret 8 mink med En-

divac (United Vaccines, USA) og 8 mink

med Febrivac DE (Nordvacc Läkemedel)

for at undersøge, om der var forskel på

de to vacciners evne til at inducere dan-

nelse af antistoffer mod henholdsvis

hvalpesyge og virusenteritis.

Der blev udtaget blodprøver på hver

mink på vaccinationstidspunktet og

igen tre uger senere. Blodprøverne

blev undersøgt for antistoffer mod

hvalpesyge med en såkaldt serumneu-

tralisationstest (SN) på Statens Institut

for Virusforskning, Lindholm, og for

antistoffer mod virusenteritis (ELISA-

test) på Kopenhagen Diagnostik (tidl.

Dansk Pelsdyrlaboratorium), Glostrup.

Begge producenter blev forelagt et

artikeludkast baseret på resultater fra

undersøgelsen med henblik på evt.

kommentering. Dette har desværre

bevirket, at Nordvacc kraftigt har

opfordret os til ikke at offentliggøre

artiklen, da den efter deres opfattelse

vil være i strid med reklamereglerne

for lægemidler samt markedsførings-

loven. Nordvacc har derfor bedt deres

advokat om at gå videre med sagen,

herunder om nødvendigt rejse sag ved

domstolene. United har ikke modsat sig

en offentliggørelse af undersøgelsen.

Vi har på den baggrund valgt ikke

at publicere resultaterne af vaccine-

testen, før de juridiske aspekter

omkring offentliggørelsen af forsøgs-

resultaterne er klarlagt.

AFDelInger

uge 27Mandag 4. juli- Fredag 8. juli

uge 28Mandag 11. juli-Fredag 15. juli

uge 29Mandag 18. juli- Fredag 22. juli

uge 30Mandag 25. juli-Fredag 29. juli

uge 31Mandag

1. august-Fredag

5. august

uge 32Mandag

8. august-Fredag

12. august

uge 33Mandag

15. august- Fredag

19. august

DIAgnoSTIkTlf. 43 26 10 01Mail: [email protected]

Telefon-vagt

mandag-torsdag

fra kl. 8-14fredag lukket

Telefon-vagt

mandag-torsdag


Telefon-vagt

mandag-torsdag


Alle afdelinger

lukket

Diagno-stik

lukket Telefon-vagt

mandag-torsdag


Telefon-vagt

mandag-torsdag


AvlerServIceTlf. 43 26 12 55Mail: [email protected]

Avler- service

og Hotline lukket

Telefon-vagt

mandag-torsdag


HoTlIneTlf. 43 26 12 00Mail: [email protected]

Hotline lukket

Hotline lukket

kOPenHaGen FUrs ÅBnInGsTIDer I sOMMerPerIODenKopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der alligevel i det

meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik, Hotline og Avlerservice.

I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen.

Ved pressehenvendelser kan Informationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 22 68 09 32. Ved evt. akut sygdom på farmen kan

Diagnostik kontaktes på tlf. 40 70 04 18.

Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 1. juli og 26. august


avlsDyr

udsætter-tæver sælgesStore gode Wildmink/Mahogany med høj velvetprocent. Steen Steiner Petersen. Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031

3.000 Brown avlshvalpe sælgesHvalpene sælges kun pga. stort hvalpe-gns. Det er store og stærke hvalpe, som får afregning over gns. Stammen kommer fra nogle af de bed-ste avlere i DK. Kan evt. leveres. Tlf. 4056 0282

købesGoldtæver/udsættertæver kontakt 2034 6308

SælgesHvalpe, Blackcross cygot h/t samt Safircross, silvercross, Pearlcross, Palomimocross. Dyre-ne udtages blandt 16.000 crosshvalpe og kan alle bruges til videre avl. Meget høj pris og hvalpegennemsnit. Henning Schøtt, 4068 0110

Sælges5.000 hvalpe sælges i typerne Silver/Brown/Hvid. Tlf. 2460 0889

Avlshvalpe sælges6.000stk i flere typer, velvetpct. 88> 96 UUr Mink/Ib. 4041 8002

Hvalpe sælges3.500 hvalpe sælges i type Wild el. Maho. lindknud Mink. jan Hygum olsen 4028 3885

3.000 minkhvalpe sælgesI typerne Hvide, Brown, Silver, Maho-gany, Black US, pga. for højt gennem-snit, velvet 75-93 pct. alt efter type. Thomas pedersen, Sønderby Mink, mobil 4052 1304

Sælges4.000 Brown/Glow-minkhvalpe sælges. Bent østergaard ringkøbing. Tlf. 2342 5183 / 9734 6083

SælgesStore, gode udsætter tæver i alle typer. ring 2536 1988

SælgesGoldtæver i alle typer sælges. kontakt 2536 1988

køB OG salG

Mink-ovenlYSplADerKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

PelsnInG

kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard pels v /Anders jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 kongerslevTlf. 4054 3319.

pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235.

pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i mo-derne kvalitetssikret pelseri. Henven-delse: jens ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075.

pelsning udføresKvalitets-pelsning på Kopenhagen Fur-certificeret pelseri tilbydes. Ring og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig.primdahl Mink I/S Holstebro, tlf. 2140 2142 – 2161 6981

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 esbjerg ø. Tlf. 75142811

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.Bentlauritsen.dk

Mc FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.Bentlauritsen.dk

ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100.

købesSkrabemaskine Jasop med store stokke XL. 4078 5832.

SælgesGamle tæver i Wild og Mahogany sæl-ges med høj prisindeks og hvalpere-sultat. Se Hitlisten. Tlf. 2267 7838

SælgesAlmtoft fodermaskine 1.000 kg med mixer. Tlf. 2067 9121

Fodermaskine sælgesÆldre MC med nyere dieselmotor om-bygget med aflivningskasse 2.500 kr. Henvendelse på 4081 5094

SælgesFIX 2 tail m/ 3 stk tørekasser m/hanta-ner (ny model). 2 stk tørekasser m/tæ-vetaner. 1 stk tø-rekasse uden taner. Samlet pris kr. 185.000. www.minkpapir.dk

vandningsanlægForelco-anlæg til 1.000 tæver sælges. Tlf. 2243 7048

DIverse

rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

call just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IkAST ejenDoMScenTer Statsautoriseret ejendomsmæglergunnar jensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144.

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, bud-getter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.

Alt forfalden arbejde udføres på farmenBlodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tag-plader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kom-mer over hele landet. Tlf. 5240 0054 / 2170 9662

Blodprøver og vaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet.Mink Service kontakt: 9748 4874/2331 0381, gudumhusvej 1, 7600 Struer

Hvalpe modtages i pensionFarmen er beliggende ved Holbæk.jens ole Dilling Hansen. 4678 7057 / 2217 7075

MInkFarMe

MinkfarmMed totalrenoveret stuehus beliggende 14 km syd for Holstebro sælges. Tilladelse til 1.300 avlstæver.Henvendelse: 2172 8700

gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Nr. 5. juNi 2011 69

www

.Syd

jyskS

taalb

yg.dk

Udføres som totalbyg

fra 500 kr. pr. m2.

Pris incl.: Stålspær.Fuldstøbt rand-fundament.Celleplader på sider.El-ledhejseport.Tagrender i stål.

31 24 15 36 - Martin 31 13 97 58 - Lars

- - -

Ring:

selv byg med byg total byg

Råhus til mink

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. pris fra 75,-jM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

palle jensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

redekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

STÅlTrApeZplADerTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.p. STÅlTAg aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

køB-SAlg-vurDerIngaf alt til mink.opstilling og flytning af mink-hallerSønDerlunD FArMServIceTlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE


DanskPelsDyravlNÆsTe NuMMer af bladeT udkoMMer FreDaG Den 23. sePTeMBer 2011

FarMerDaG & TeMaDaG OM PelsnInGFredag den 26. august 2011 – kl. 9.30 – 16.00 Hal e, Messecenter Herning

Pelsningsfirmaerne vil løbende gennem dagen demon-

strere pelsningsudstyr. De udstillede maskiner har alle

brugsvejledning/manual.

Som noget nyt vil det være muligt at prøvekøre

minilæssere på et afspærret område.

Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet kl. 12.00 –

13.30 i restaurant Merkur i hovedbygningen. Der udleveres

spisebilletter ved indgangen.

Kopenhagen Fur, Rådgivning og Diagnostik vil være på ud-

stillingen.

Der er parkering ved Vardevej.

udstillere A. FLENSBORG, Herning Maskinfabrik A/S

Almtoft Smede

Brogaard Mink

Columbus Aqua A/S

Hedenstedgruppen

Kopenhagen Fur

Multione Danmark ApS

2M – Group

Maach Technic A/S

Sorring Maskinhandel

Specialbutikken

Tved Maskinbyg

Filtech A/S

Dansk Mink Papir A/S

Jasopels A/S

Gjøl Vakuum-Anlæg A/S

Firmaer der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst

muligt til Mette Mellergaard på [email protected] eller

tlf. 8740 5231.

Mc FUrTUr 2011

kom og vær med til en hyggelig Mc-weekend 2.-4. september 2011Turen går i år til det sydjyske.

Vi mødes fredag sidst på eftermiddagen og spiser fælles

aftensmad. Lørdag er der køretur i området, og vi slutter

dagen med måltid fra grillen. Søndag er der morgenmad og

bagefter afrejse.

Du kan tilmelde dig og høre mere om arrangementet hos:

Peter Storm, [email protected], 4073 3065

Kurt Nielsen, [email protected], 2165 2909

Tilmelding senest d. 10. juli.

akTUel MInkFOrsknInG PÅ TeMaDaGTirsdag den 20. september på Forskningscenter Foulum, Aarhus universitetTraditionen tro holdes der tredje tirsdag i september

Temadag på Forskningscenter Foulum. Temadagen har

fokus på præsentation af aktuel forskning i mink og mink-

produktion. Temadagen vil bringe nyheder inden for en

bred vifte af emner af relevans for minkproduktionen.

Detaljeret program og detaljer for tilmelding følger senere,

men sæt kryds i kalenderen for en dag fyldt med nyt fra

forskningen.

TransPOrTkUrsUs OkTOBer 2011

For lovligt at må transportere pelsdyr mere end 50 km,

skal man have gennemført et transportkursus og modtaget

kursusbevis. Det er vigtigt, at man har et kursusbevis, in-

den transporten foretages, da det ellers kan udløse en stor

bøde. Videncentret for Landbrug, Pelsdyr er godkendt til at

gennemføre kurset for pelsdyravlere og efterfølgende udst-

ede kursusbevis til deltagerne.

Næste transportkursus holdes på Videncentret for Land-

brug, Agro Food Park 15, 8200 Skejby, Århus N

den 13. oktober 2011 kl. 9.00 – 15.30

Der kræves minimum 10 deltagere pr. sted for at kurset

afholdes. Pris pr. deltager kr. 1000,-

Seneste tilmelding den 6. oktober 2011 til sekretær

Mette Mellergaard på tlf. 8740 5231 eller [email protected]

Nr. 5. juNi 2011 71

Beholdermonteret skruekompressormed indbygget køletørrerTR

YKLUFT

TRYKLUFT

Komplet trykluftcentral klar til drift.Sikrer kontinueret kvalitetsluft til den krævende produktion.

Atlas Copco GX 5 FF7,5 HK - 10,0 bar - 600 ltr. luft pr. minut. - 200 ltr. tank.

Skive Trykluft CenterTlf. 9752 6220 · www.skive-trykluft.dk

GRUNDLAGT 1975

Specialpris

29.995,-+moms

OBS!kun få stk. til denne pris!

Træt af tyveri på din minkfarm?

En investering

for at sikre

dine værdier.

Mikrobølgehegn er din nye sikkerhed mod hærværk og tyveri på din minkfarm.

Detektoren er beregnet til at detektere bevægelser af mennesker. Det vil sige at den er modstandsdygtig over for miljøpåvirkninger og mindre dyr som fugle, katte og mink.

Hegnet laver et overvågningsfelt på 3x3 m. (hxb) og 200m. i længden. Det kan tilkobles dit eksisterende alarmanlæg, eller der kan opsættes et trådløst anlæg med GSM sender. Der behøves derfor ikke at være alarm eller telefon på farmen.

Få en uforpligtende aftale med vores sikringskonsulent på telefon:27 100 715 eller 96 214 200.

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk

A S A d j

Husk pelsning af goldtæver

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

7PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

electronic

3

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

Alting skal helst blive bedre, billigere og hurtigere. Og kunne man komme sovende til en større indtjening, ville det jo ikke være så ringe endda. Det sidste kan vi ikke love, men måske kan vi få dig til at drømme om en ny skraber.

Jasopels har videreudviklet Skrabe Automat XL med variabel stokhastighed på 4 zoner, så det nu er den

hurtigste på markedet. Og som den første har den støddæmpning, så rullerne bliver holdt på plads og giver et langt mere præcist skrab af alle skind.Dermed bliver skindene mere smidige og nemmere at strække op i størrelse. Og det kan jo ses på salgsprisen!

Kan det betale sig at skifte nu ..? Ring eller skriv til Jasopels allerede i dag – tlf. 98 42 05 66, email [email protected] - og fi nd ud af, om det kan be-tale sig at udskifte din nuværende skraber. Det kunne jo være temmelig fordelagtigt, hvis det kunne få din farm op i yderligere omdrejninger!

Nu kan du få dig en hurtig skraber

Jasopels præsenterer den første skraber med

støddæmpning

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]

JasoPels_Skraber_Annonce.indd 1 26/04/11 15.13

MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl, juni 2011