Dansk Pelsdyravl, februar 2011

Nr. 2. februar 2011 1

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for daNsk pelsdyravlerforeNiNg

#2 februar 2011

pelsMarkedeT i kiNa vokser / plasMaCyTose-rapporTeN fra kØbeNHavNs uNiversiTeT rØNTgeN-TekNologieN er klar / Mere MiNk pÅ laNdbrugsuddaNNelserNe

Den GylDne PelsnÅl

Den GylDne PelsnÅl

Pels OG POlITIkere TIl MODeuGe

besTyrelse

forMaNd:

Pelsdyravler Kaj KristensenKlintholmvej 43, 6731 TjæreborgTlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

NÆsTforMaNd:

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen»Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 HobroTlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

leDenDe MeDarbeJDere

adM. direkT Ør:

Torben NielsenTlf.: 4326 1041

ØkoNoMidirekTØr:

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

koMMuNikaTioNsCHef:

Sander Jacobsen,Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

sekreTariaTsCHef:

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

lanDsDelsfOrenInGer

NordjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]ær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr

MidTjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler John Papsø

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 /

Mobil: 4018 3213

[email protected]

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr

fyN og sydjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Tage Pedersen

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

sjÆllaNds pelsdyravlerforeNiNg

Pelsdyravler Knud J. Vest

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877

[email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller,

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr

PelsDyrrÅDGIvnInG

videNCeNTreT for laNdbrug | pelsdyr

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf.: 8740 5231

laNdsudvalgeT for pelsdyrrÅdgivNiNgeN

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226

John Papsø, Tlf.: 8688 3213

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838

Rådgivningschef Hans Henrik Møller

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154

E-mail: [email protected]

Sekretær Mette Mellergaard

Tlf.: 8740 5231 / [email protected]

rÅdgivNiNg Til pelsdyravlere

Landskonsulent Michael Sønderup

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263.

[email protected]

Specialkonsulent Henrik Bækgaard

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702

[email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941.

[email protected]

Konsulent Bente Krogh Hansen

Tlf: 8740 5239 / Mobil: 3092 1772

[email protected]

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg

Tlf: 8740 5230 / Mobil: 3092 1700

[email protected]

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2183 5069

[email protected]

rÅdgivNiNg Til foderCeNTraler:

Landskonsulent Mikael Lassén

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059.

[email protected]

Konsulent Mette-Line Christiansen

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703

[email protected]

anDre

rÆveavlerforeNiNgeN

Formand: Georg Larsen

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års

Tlf. 9866 1545

NordjyllaNds CHiNCHillaforeNiNg

Formand: Henrik Larsen

Langoddevej 6, 9750 Østervrå

Tlf.: 9895 1033

MidTjyllaNds CHiNCHillaforeNiNg

Formand: Karen D. Hansen

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup

Tlf.: 9772 3722

dC2 syd

Formand: Johannes Edlefsen

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder

Tlf. 7473 4480

sjÆllaNds CHiNCHillaforeNiNg

Formand: Jørgen Poulsen

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg

Tlf.: 5632 6065

daNske pelsdyravleres veTeraNklub

Formand: Bent Fogtmann

Jernkærvej 8, 6770 Ribe

Tlf.: 7542 0838

daNsk pelsdyr laboraToriuM

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 1001

Rådgivningchef Jørgen Østergaard

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

dTu veTeriNÆriNsTiTuTTeT

Hangøvej 2, 8200 Århus N

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901

(Indsendelse af materiale skal ske gennem

praktiserende dyrlæge)

deT poliTiske foderudvalg

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S

Formand: Jørgen Pedersen

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole,

8722 Hedensted

Tlf.: 7585 2222

daNsk pelsdyr foder a.m.b.a.

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard

Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

aNalyselaboraTorieT

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277

Laboratorieleder: Bent Munkøe

Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og forskNiNgsCeNTer (pfC)

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714

E-mail: [email protected]

Dyrlæge: Tove Clausen

Tlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten

Tlf.: 9613 5710


kOPenHaGen fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

72. ÅrgaNg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDakTIOn

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (redaktør) Tlf. 4326 1061

Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annOncerInG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabOnneMenT PÅ Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesIGn, PrODukTIOn OG Tryk

Datagraf

fOrsIDefOTO

Kopenhagen Fur åbnede Copenhagen Fashion

week 2011 med et internationalt pelsshow på

Københavns Rådhus. Foto: Jesper Clausen

ISSN 0011-6424

InDHOlDsfOrTeGnelse

leder: MiNkavl er eN del af lØsNiNgeN 5

uNge skal se, Hvor pelsvejeN gÅr HeN 6

Nye bØger pÅ vej Til koMMeNde MiNkavlere 10

fÅ HjÆlp Til geNeraTioNsskifTeT 12

kiNa: NÅr kÆMpesTorT ikke er Nok 14

kiNa: Mr. ZHu desigNer NyT liv i pels 18

kvaliTeTsprojekT: fÅ deT MesTe ud af deT bedsTe 22

kvaliTeTsprojekT: NÆsTe År rykker vi 24

kopeNHageN fur visTe forMaT uNder ModeugeN 28

pelsdesigNere er velkoMNe i kØbeNHavN 33

rØNTgeN-TekNologi vil revoluTioNere sorTeriNgeN 36

beregNiNg af vÆrdiTal for kvaliTeT ÆNdres 40

plasMaCyToserapporTeN fra kØbeNHavNs uNiversiTeT 42

NavNe 52

HjeMMe pÅ farMeN 54

kopeNHageN fur skiNdudsTilliNg 2011-02-11 56

akTuelT 58

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Minkdyrlægerne

Kenneth M. Krogh

Chefdyrlæge · Minkdyrlæge

Sallvej 145, 8450 Hammel

Danmark

M: +45 2023 0885

F: +45 8696 3886

E: [email protected]

Sund fornuft!

Effektivitet

ØkonomiHelhed

BalanceViden

Faglighed

DyrevelfærdLøsningerForståelse

MeningInnovation

Sikkerhed


Minkdyrlægerne

Peder Elbek PedersenMinkdyrlæge · Teamleder

Aldumvej 2, 8722 Hedensted

M: +45 2171 5301E: [email protected]

www.lvk.dkFynsvej 8, DK-9500 HobroT: 9852 0044

”Vi er klar til Skindudstilling 2011 i Herning

– er du ?”


Minkdyrlægerne

Brønden 89, 9352 Dybvad

M: +45 2171 5281F: +45 3920 3908E: [email protected]

Kristian DedenrothKroghMinkdyrlæge


Minkdyrlægerne

Marianne RomMinkdyrlæge

Sundbyvej 13, Biersted9440 Åbybro

M: +45 2163 0512T: +45 9826 8005F: +45 9826 8106E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Jan KjeldsenMinkdyrlæge

Bryndumdamvej 20, 6815 Esbjerg N.

M: + 45 4076 8002E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Peder Elbek Pedersen

Minkdyrlæge · Teamleder

Aldumvej 2, 8722 Hedensted

M: +45 2171 5301

E: [email protected]


Minkdyrlægerne

Magnus HøjrisMinkdyrlæge

Gundestrupbakken 25, 8990 Fårup T: +45 8645 2949M: +45 2271 7796F: +45 8644 2949E: [email protected]

Mød LVK’s team af minkdyrlæger på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011 i

MCH, Herning fra 24. - 26. marts.

Her er vi klar til at fortælle mere om vor ekspertise og setup for besætningsråd-

givning i minkfarme i forbindelse med de nye krav til sundhedsrådgivning.

LVK_ann_helside_DanskPelsdyaravl_jan_2011.indd 1 31-01-2011 08:24:34


Dansk økonomi er blevet det altoverskyg-

gende politiske tema, og det er ikke kun

i Danmark, at økonomien står øverst på

dagsordenen. Det gør den i stort set alle

de gamle industrilande i Vesten – og

med god grund. Finanskrisen afslørede

brutalt de gamles økonomiers sårbarhed

og grundlæggende problem, nemlig at vi

bruger mere, end vi tjener, hvilket igen er

forklaringen på, at langt de fleste lande

kører med betydelige underskud på de

offentlige finanser. Derfor svinges spa-

rekniven ivrigt i alle lande, samtidig med

at erhvervslivets konkurrenceevne søges

forbedret via skattelettelser.

Det er en illusion at tro, at vi bare kan

gennemføre nogle små justeringer, og

så kører det hele som før finanskrisen.

Her i landet kan vi f.eks. forvente et

underskud på de offentlige finanser i

størrelsesordenen 80 mia. kr. om året,

og det er vel og mærke et underskud,

der vil vokse støt og roligt, hvis vi ikke

gør noget drastisk. Sagen er jo, at en

større og større del af befolkningen bli-

ver pensionister, mens andelen af folk

i den arbejdsduelige alder svinder ind.

Uanset, hvem der har regeringsmagten,

er økonomiens logik den samme, og

derfor vil løsningerne også blive stort

set de samme. Det er kun et spørgsmål

om, hvornår den nødvendige tilpasning

kommer. Og jo længere tid vi venter med

at gennemføre det uundgåelige, jo van-

skeligere bliver det. Vi har spildt mange

gode år med at gøre det modsatte af,

hvad der er behov for, nemlig at dæmpe

de offentlige udgifter og styrke den pri-

vate sektor. Nu skal regningen betales.

Strukturtilpasningen bliver ikke nem-

mere af, at den skal ske i en periode,

hvor den internationale konkurrence

skærpes kontinuerligt. Kina, Brasilien,

Indien og flere andre nyindustrialiserede

lande vil med stigende styrke præge

verdenshandelen. Vi mister arbejdsplad-

ser, og det er umiddelbart vanskeligt

at se, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Alle taler om videnindustri og behovet

for at styrke uddannelserne. Det er sik-

kert rigtigt, men det er for det første en

langsigtet strategi, og det er samtidig

en strategi, som alle andre lande også

følger. Derfor virker det besynderligt, at

de fleste politikere tilsyneladende har

afskrevet de gamle erhverv – industri og

landbrug – som en del af løsningen på

de enorme udfordringer, vi står overfor.

Landbruget beskæftiger direkte som

indirekte 175.000 personer og har en

samlet eksport på ca. 65 mia. kr. I pels-

branchen skaber vi job til mere end

20.000 danskere og henter 7 mia. kr. til

landet i eksportindtjening. Det er da ikke

at kimse ad?

Men både industri og landbrug mister

i øjeblikket styrke. Industrien flytter

fortsat arbejdspladser til udlandet, først

og fremmest Polen og Tyskland. Tilsva-

rende har vi i dansk pelsdyravl store

problemer med at udnytte de gode tider

til at styrke produktionen. Det offentlige

systemtyranni er simpelthen for over-

vældende. Der er mange gode grunde til

at kaste håndklædet i ringen og lade stå

til. Men det gør vi ikke. Vi insisterer på at

være et aktivt erhverv, og derfor sætter

vi inden for kort tid en større kampagne

i gang, der skal tiltrække unge til vores

branche med henblik på at fremtidssikre

pelsdyrerhvervet.

Vi insisterer på, at erhvervet også i

fremtiden er et aktiv for Danmark. Vi vil

ikke søge offentlig støtte og hjælp. Det

eneste, vi håber på, er, at politikerne

tager ansvar og tilpasser den offentlige

administration og kontrol til den globali-

serede verden. Tempoet skal markant op

i den offentlige administration, lovgiv-

ningen skal forenkles og justeres såle-

des, at det rent faktisk kan lade sig gøre

at drive landbrugserhverv her i landet.

Men først og fremmest skal respekten

for almindelige hårdtarbejdende men-

nesker reetableres. Så skal vi nok klare

resten selv.

MInkavl er en Del af løsnInGenleDer

af TorbeN [email protected]

6 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

Ambitionerne er høje i bestyrelsen i

Dansk Pelsdyravlerforening, når det

drejer sig om at få vendt den medlems-

nedgang, der er foregået i foreningen

igennem det sidste årti. Det er slut med

bare at tale om at få flere minkavlere,

det er tid til at handle. Derfor er der sat

flere initiativer i gang, som skal gøre

noget konkret ved medlemsnedgangen.

Først og fremmest skal en kombination

af specifik elevrekruttering til landbrugs-

skolerne og flere minkavlere, der tilbyder

elevpladser, skabe flere avlere.

– Vi starter stærkt med at forsøge at få

flere elever på landbrugsskolerne til at

vælge minkavl som linjefag. Det gør vi

både ved at få bedre læremateriale ud til

skolerne og ved specifikt at støtte flere

landbrugsskoler i at oprette specielle

minklinjer, som vi kender fra Asmildklo-

ster. Asmildkloster er naturligvis en af

de skoler, vi vil fortsætte støtten til, men

vi vil også arbejde sammen med Kold

Collage på Fyn, siger lederen af Fur Aca-

demy, Hanne Kirkegaard, som fastslår, at

omfanget af samarbejdet endnu ikke er

helt besluttet.

Men det er ikke nok kun at få flere af ele-

verne på landbrugsskolerne til at studere

minkavl. De studerende skal også have

mulighed for at bruge deres elevtid på

en minkfarm, og det er derfor, flere etab-

lerede avlere skal tage elever ind.

– Vi kan ikke få flere minkavlere og skabe

et generationsskifte uden avlernes

hjælp. De skal hjælpe den nye genera-

tion frem, og det kan de for eksempel

gøre ved at tage en elev, siger forman-

den for Dansk Pelsdyravlerforening, Kaj

Kristensen.

Han mener ikke, ambitionsniveauet i re-

krutteringsplanen er for højt.

– Vi skal gøre noget nu, hvis vi vil

vende udviklingen, og vi er mange til

at løfte opgaven, så jeg mener godt,

det kan lade sig gøre at gennemføre

rekrutteringskampagnen med succes,

siger han.

Hanne Kirkegaard, der er en af tovhol-

derne på rekrutteringsprojektet, vil have

en stand på Kopenhagen Furs skindud-

stilling, hvor avlere der er interesserede

i at få en landbrugselev, kan henvende

sig. Man kan også få hjælp til at blive

godkendt som elevplads i standen.

– Vi forventer ikke, at alle avlerne selv

skal gå ud og finde nogen, der vil være

landbrugselev hos dem. Man må na-

turligvis gerne selv finde en elev, hvis

man kender nogen, der er interesseret,

men vi skal nok hjælpe med at formidle

kontakten mellem landbrugsskolerne og

elevpladserne. Så i første omgang skal

man bare melde sig til at få en elev, siger

Hanne Kirkegaard, der håber på at få 50

elevpladser rundt omkring i landet.

skOlePrakTIk PÅ en MInkfarM

En anden del af rekrutteringskampagnen

er at tilbyde 200 erhvervspraktikpladser

til folkeskoleelever i hele landet.

Marie graboW [email protected] foTo: laNdbrug & fØdevarer

rekruTTerInG

uNge skal se, Hvor pelsvejeN gÅr HeNAntallet af landbrugselever, der specialiserer sig i mink, skal hæves drastisk, og det samme skal antallet af minkavlere, der har landbrugselever. 200 minkavlere skal melde sig til at have folkeskoleelever i en uges erhvervspraktik.

vI sTarTer sTærkT MeD aT fOrsøGe aT fÅ flere elever PÅ lanDbruGsskOlerne TIl aT vælGe MInkavl sOM lInJefaG.

Hanne kIrkeGaarD, leDer af fur acaDeMy HOs kOPenHaGen fur


Flere og flere unge søger ind på landbrugsskolerne, men de fleste af dem ender i dag inden for svine- eller kvægavl.


Her er der ikke nødvendigvis tale om

unge, der allerede ved, at de vil arbejde

inden for landbrug. Der er snarere tale

om unge, der ikke helt ved, hvad de vil,

og de skal præsenteres for mulighe-

derne i minkavl. Måske er det ikke dem

alle, der ender med at blive minkavlere,

men de unge kommer ud og får en po-

sitiv oplevelse med erhvervet, og det er

i sig selv en gevinst for minkerhvervet.

Også her får de avlere, der melder sig,

hjælp fra Kopenhagen Fur og gruppen

bag rekrutteringsprojektet.

– Man skal have lyst til at have et ungt

menneske på besøg på farmen i en uge,

ellers skal man ikke melde sig. Men vi

skal nok hjælpe med forslag til en uges

aktiviteter på farmen, og hvad man kan

gennemgå og lære de unge, siger Hanne

Kirkegaard.

Kontakten til erhvervspraktikanter kom-

mer til at foregå igennem Ungdommens

Uddannelsesvejledning, de såkaldte

UU-centre rundt omkring i landet, og

Hanne Kirkegaard understreger, at det er

vigtigt, at branchen har så mange prak-

tikpladser klar som muligt for at blive

prioriteret højt hos UU-centrene.

– Jeg har kontakt til forskellige UU-

centre rundt omkring i landet, og de er

bestemt interesseret, men hvis vi kom-

mer med 200 mulige praktikpladser, så

viser vi, at vi mener det seriøst, og så

bliver vi også taget seriøst, siger hun og

opfordrer alle interesserede til at kigge

forbi standen på Kopenhagen Furs

skindudstilling i Herning.

– Kig forbi og få en snak, så kan vi finde

ud af, om det er noget for dig at have en

landbrugselev, en praktikant eller måske

begge dele, siger Hanne Kirkegaard.

Selv om en ko og en mink ikke er det samme, håber Dansk Pelsdyravlerforening at trække flere af de unge, som gerne vil arbejde med landbrug, til minkfaget.

Man skal Have lysT TIl aT Have eT unGT Menneske PÅ besøG PÅ farMen I en uGe, ellers skal Man Ikke MelDe sIG. Men vI skal nOk HJælPe MeD fOrslaG TIl en uGes akTIvITeTer PÅ farMen, OG HvaD Man kan GenneMGÅ OG lære De unGe.


kopeNHageN furs

sTaNd i HerNiNg

• Giver mere information om, hvor-

dan du får en landbrugselev.

• Tilbyder hjælp til at udfylde ansøg-

ningsskemaer til landbrugselever.

• Lader dig skrive op som praktik-

vært til erhvervspraktikanter.

• Giver dig mulighed for at se en

ugeplan for et erhvervspraktik-

forløb.

• Tilbyder yderligere informationer

om rekrutteringskampagnen.



nye bøGer PÅ veJ TIl kOMMenDe MInkavlereHvis flere unge skal uddanne sig til minkavlere, skal de have de bedst mulige lærebøger. Derfor er Dansk Pelsdyravlerforening gået i gang med at skrive en ny bog om minkavl.

Den seneste bog om minkavl kan ikke

siges at være en nyudgivelse. Faktisk er

der ikke udkommet en lærebog om mink

de sidste 26 år, og det skal der nu gøres

noget ved.

– Bestyrelsen har besluttet, at vi skal gå

aktivt ind i kampen for at rekruttere flere

minkavlere, og det kan vi ikke gøre uden

også at kigge vores undervisningsma-

teriale igennem. Og allerede ved første

øjekast kan man se, at det trænger til

at blive fornyet, siger lederen af Fur

Academy hos Kopenhagen Fur, Hanne

Kirkegaard.

Derfor har hun taget kontakt til Land-

brugsforlaget, og de vil hellere end

gerne være med at til lave en bog om

minkavl til undervisningsformål. Et ud-

valg bestående af seks personer med

Marie graboW [email protected]: jesper ClauseN

unDervIsnInG

De eksisterende lærebøger om minkavl er ude af trit med de seneste mange

års forskning på området, men det bliver der lavet om på nu. Allerede til august

– rekordtid for en bogudgivelse af den slags – skal den nye lærebog være klar.


baggrund i forlagsbranchen, minkforsk-

ning og undervisning er derfor gået

i gang med at udvælge materiale til

bogen, som gerne skulle være klar til ud-

givelse i august i år. Bogen skal fungere

som en slags grundbog til kommende

minkavlere.

Inden for kvæg-, svine- eller jordbrug ek-

sisterer der masser af nyere lærebøger

til landbrugselever, men til landbrugsele-

ver, som gerne vil være minkavlere, er

der ingen bøger af nyere dato, og det

selv om der er kommet meget ny vi-

den. Lærebogen vil også kunne bruges

af allerede etablerede avlere - både til

at forny deres egen viden eller for ek-

sempel til udlån til en medhjælper på

farmen.

– Måske føler man ikke, man behøver

mere viden, hvis man allerede er godt

etableret som avler. Men man har ga-

ranteret en medhjælper, en sæsonmed-

arbejder eller en anden, som kunne få

glæde af bogen, siger Hanne Kirkegaard.

For meget har ændret sig, siden den

sidste bog blev udgivet. Det mener en af

medforfatterne af den nye bog:

– Det er jo helt grotesk, at der er gået

så lang tid i mellem, der er kommet nye

bøger. Der er jo kommet masser af ny

viden siden 1984, og mange af oplysnin-

gerne er forældede. I bogen fra 1984 er

de største skind der omtales størrelse

0, i dag skal en han minimum være to

størrelser større, før man vil overveje at

bruge ham til avl, siger it- projektleder

hos Kopenhagen Fur Jesper Clausen.

evIG OPDaTereT e-bOG

Den nye bog skal naturligvis være helt

opdateret til nutidens standarder, men

Hanne Kirkegaard og resten af bogud-

valget vil samtidig forsøge at sørge for,

at den nye grundbog ikke bliver forældet

ved også at udgive den som e-bog på

internettet.

– Vi er en branche i rivende udvikling,

og der kommer ny viden til hele tiden.

Ved også at lave bogen som e-bog, får

vi muligheden for at opdatere bogen og

omskrive kapitler, når der kommer ny vi-

den til. På den måde har elever og avlere

altid opdateret viden ved hånden bare

ved at tænde computeren, siger Hanne

Kirkegaard.

Hun understreger samtidig, at bogen

skal have et vist niveau rent læremæs-

sig. Det er ikke en pixibog, Kopenha-

gen Fur udgiver i samarbejde med

Landbrugsforlaget. For selv om bogen

skal være til nye minkavlere, skal den

samtidige også kunne give folk med en

del viden om landbrug ny viden og ud-

fordringer.

– Vi vil gerne sætte overlæggeren så højt

i bogen, at den også vil kunne bruges på

en driftslederuddannelse, siger Hanne

Kirkegaard og fortsætter:

– Vi ved godt, at man ikke bare kan

komme ind fra gaden og blive minkavler,

det kræver oplæring – helst både fra

landbrugsskolen og fra farmene. Vi for-

søger ikke at lave et smuthul, så alle og

enhver bare kan læse en bog og så blive

minkavler. Men vi forsøger at skabe no-

get nyt, der er brugbart på et vist niveau,

og som kan give både den erfarne og

den grønne minkavler ny viden.

I forhold til at finde de emner og indhold

af den rigtige sværhedsgrad er det ikke

nogen problemer, mener Jesper Clau-

sen:

– Det er jo ikke fordi, der ikke er blevet

forsket eller skrevet noget om minkavl

de sidste 26 år. Det er der i høj grad. Jeg

tror ikke, det bliver noget problem at

finde materiale til bogen. Jeg tror, det

største problem bliver, at skulle vælge

fra, siger han.

projekTgruppeN bag bogeN

• Forlagschef på Landbrugsforlaget,

Lene Overgaard Bruun.

• Forlagsredaktør på Landbrugsforla-

get, Troels Grønbæk.

• Konsulent fra Videncentret for Land-

brug, Pelsdyr, Vilhelm Weiss.

• It-projektleder hos Kopenhagen Fur,

Jesper Clausen.

• Uddannelseschef på Kold College,

Asker Clausen.

• Leder af Fur Academy hos Kopenha-

gen Fur, Hanne Kirkegaard.

vI er en brancHe I rIvenDe uDvIklInG, OG Der kOMMer ny vIDen TIl Hele TIDen. veD OGsÅ aT lave bOGen sOM e-bOG, fÅr vI MulIGHeDen fOr aT OPDaTere bOGen OG OMskrIve kaPITler, nÅr Der kOMMer ny vIDen TIl.



fÅ HJælP TIl GeneraTIOnsskIfTeTDen fortsatte udvikling i dansk minkavl er afhængig af et glidende generationsskifte i disse år. Videncentret for Landbrug kan hjælpe.

Mange pelsdyravlere er efterhånden i

den alder, hvor de tænker på, hvordan de

bedst forlader erhvervet, og får mulighed

for at sælge farmen bedst muligt. På den

anden side står der unge på spring, som

gerne vil i gang med at etablere en mink-

produktion, og også yngre pelsdyravlere

med vækst- og udvidelsesplaner bør

overveje en strategi for ejerskifte i tide for

at sikre den bedst mulige løsning. Dette

er den meget korte version af det ejer- og

generationsskifteprojekt, vi er i gang med

på Videncentret for Landbrug.

Målet med at sætte fokus på ejer- og

generationsskifte er selvfølgelig primært

at udvikle og opretholde en rentabel

minkproduktion i Danmark og undgå, at

mange farme lukker, når de nuværende

ejere vælger at gå på pension. Men målet

er også at gøre ejerskifte lettere for de

farme, som er i vækst og har brug for

mere kapital eller ledelse. På den ene side

gælder det sælgerne, som i god tid skal

tænke over, hvorledes de bedst muligt

kommer fra aktive karrierer som pelsdyr-

avlere og videre i livet – om det så er ind

i pensionisternes rækker eller i andre er-

hverv. På den anden side har vi de poten-

tielle købere, som gennem uddannelse

og erhvervserfaring forbereder sig til livet

som selvstændige pelsdyravlere.

Den mest kendte model for ejer- og ge-

nerationsskifte er et salg i fri handel af

ejendommen med minkfarm, stuehus og

jord til enten børn eller en helt fremmed

person. Denne løsning kræver ’kun’, at

køber og sælger er enige om prisen, og

hvad der følger med i denne pris. Og

så den lille detalje at køberen kan få fi-

nansieret købet, og sælgeren kan betale

sine finansielle kreditorer og udskudte

skatter. Den aktuelle finansielle situation

gør det svært for unge at få finansieret

førstegangsetablering, og det gør dem

sårbare i de første år som avlere pga.

den ringe egenkapital. Derfor er der

behov for at tænke i nye baner, hvis en

ny generation af avlere skal etableres og

have gode vilkår i de kommende år.

Der er i et ejer- og generationsskifte

således ikke en fast model og løsning,

der passer til alle. Men for næsten alle

sælgere gælder, at man skal have et

overblik over sin økonomiske situation i

form af en vurdering af aktivernes værdi,

sin finansiering og de udskudte skatter i

form af ejendomsavance og genvundne

afskrivninger. Et andet og meget vigtigt

spørgsmål er, om man vil indgå i et gli-

dende generationsskifte og samarbejde

med køber i en kortere eller længere pe-

riode. Dette glidende generationsskifte

giver ofte en mulighed for at udskyde

skattebetalingerne og dermed bruge

skat som en form for finansieringskilde.

Finansiering gennem realkredit og pen-

geinstitutter er sjældent tilstrækkeligt

for køberen, hvorfor mange sælgere af

farme skal overveje, om de er villige til

en eller anden form for sælgerfinansie-

ring. Vel og mærke en finansiering der

først udløser skat, når betalingerne ind-

går på ens konto. For andre er udleje af

farmen en mulighed, hvilket er beskrevet

i en artikel i februarnummeret 2010 af

Dansk Pelsdyravl.

Næste trin i projektet er at samle de bed-

ste rådgivere inden for minkregnskaber,

skat, selskaber og ejendomshandel for

at få lavet scenarier og vejledninger til

de aftaler og dokumenter, der også er

nødvendige for et ejer- eller generations-

skifte. De første resultater kan vises på

Kopenhagen Fur Skindudstilling i marts

og i artikler i bladet eller på Kopenhagen

Furs hjemmeside.

af koNsuleNT Mads kiNCH CleMMeNseN og rÅdgivNiNgsCHef HaNs HeNrik MØller, videNCeNTreT for laNdbrug

GeneraTIOnsskIfTe

projekT ejerskifTe

• Ejer- og generationsskifte inden for

landbruget bliver i stadig stigende

grad mere udfordrende og ’det mu-

liges kunst’.

• På Videncentret for Landbrug ar-

bejder vi derfor på et tværfagligt

projekt omkring ejerskifte, der skal

finde nye løsninger og muligheder

for hele landbruget.

• Der er ligeledes etableret et team

af rådgivere, der skal have fokus på

ejer- og generationsskifte samt et

netværk af eksperter i Dansk Land-

brugsrådgivning.

• Se mere på www.dlbr.dk/ejerskifte.

••••


••••


nÅr kæMPesTOrT Ikke er sTOrT nOkEfterspørgslen efter pels udvikler sig fortsat i Kina, hvor nye pelsmarkeder skyder op samtidig med, at de eksisterende udvider. Markedet er til stede, siger direktøren for China Fur Market.


nÅr kæMPesTOrT Ikke er sTOrT nOkKina er ekstremernes land. Det store

land med den tilsvarende store befolk-

ning bygger, producerer og forbruger

i en målestok, der for en dansker nær-

mest synes pervers. Men store tanker er

forudsætningen i et land, hvis økonomi

og vækst i dette årtusinde er galopperet

af sted som en væddeløbshest på både

steroider og EPO.

Pelsbranchen oplever også den eksplo-

sive vækst. Alene i 2010 åbnede 19 nye

pelsmarkeder i Kina. Samtidig ligger de

eksisterende pelsmarkeder ikke på

TeksT og foTo: HaNs lØgsTrup [email protected]

MarkeDsuDvIklInG


den lade side med at efterkomme den

store efterspørgsel på pels.

Et eksempel på dette er China Fur Mar-

ket. Indkøbscenteret ligger i byen Yuyao

et par timers kørsel syd for Shanghai.

En køretur mellem de to byer byder i øv-

rigt på en 36 kilometer lang bro over en

bugt. Den blev bygget, så trafikken ikke

skal den lange vej rundt om bugten. Ef-

fektivitet på kinesisk.

Hos China Fur Market i Yuyao finder man

381 butikker, som alene sælger beklæd-

ning, der primært er produceret af mink-

skind. Siden butikscenteret blev bygget

i 2002, har omsætningen været konstant

stigende. Sidste år blev der i centeret

solgt 350.000 minkfrakker. Det svarer til

omtrent 10 millioner minkskind. Heraf

kom over 70 procent fra Kopenhagen

Furs auktioner. Forbindelsen mellem Ko-

penhagen Fur og China Fur Market har

de sidste par år blandt andet resulteret i

fælles modeshow.

5.000-7.000 kunDer OM DaGen

Omkring China Fur Market er en lokal

pelsindustri vokset frem. Direktør for

China Fur Market, Hong Liqing, forklarer,

at producenterne, hvis fabrikker ligger

i området omkring butikscenteret, lejer

sig ind i centeret. Alle butikslokaler er

udlejet, for kunder er der nok af.

– China Fur Market har hver dag besøg af

mellem 5.000 og 7.000 potentielle kun-

der, fortæller Hong Liqing.

Da Dansk Pelsdyravl besøger China Fur

Market midt i januar, er det kinesiske

nytår lige rundt om hjørnet. I en periode

på tre uger omkring nytåret forventer

centeret at omsætte pelsvarer for 100

millioner yuan, hvilket svarer til cirka

80 millioner kroner. Forventningerne er

ikke ubegrundede. Salget er i december

og hidtil i januar steget med 20 procent

sammenlignet med samme periode for

et år siden.

Den konstante fremgang har hurtigt ka-

stet nye planer af sig. Det forklarer Lin

Yilong, vicepræsident for Ningbo Hangz-

hou Bay Fur Co., Ltd., der er koncernen

bag Chinese Fur Market og resten af

pelsindustrien i Yuyao, som samlet har

navnet Yuyao Fur Industrial Park. Områ-

det er i øjeblikket på samme niveau som

5-6 andre områder med pelsproduktion i

Kina, men inden længe vil nye byggerier

lave om på den status.

– I 2007 gik vi fra 100 til 600 fabrikker i

Yuyao Fur Industrial Park, men allerede

nu er vi i gang med at udvide med yder-

ligere 100.000 kvadratmeter, der skal stå

færdig næste år, siger Lin Yilong.

Denne gang er der også tænkt to store

kontorbygninger ind, der udover admi-

nistration også skal indeholde design-

centre, som skal være med til at sikre

fortsat innovation af de pelsprodukter,

der produceres i området. Ydermere er

endnu en etape planlagt. Når den står

færdig, vil Yuyao Fur Industrial Park

bestå af 1,1 million kvadratmeter og

være verdens største område for pro-

duktion af pels varer. Ifølge Lin Yilong er

uopdyrkede markeder videre mod syd

for Yuyao og Shanghai også en del af

forklaringen.

– Vi ønsker at tiltrække producenter

fra hele det sydlige Kina, hvor pels

endnu ikke har nået sit fulde potentiale.

Det går vi nu i gang med at opdyrke,

for markedet er til stede, slår Lin Yilong

fast.

Hong Liqing (tv.), direktør for China Fur Market, viser planen for udvidelsen af Yuyao Industrial Fur Park til

chefen for Kopenhagen Furs kontor i Beijing, Chen Weixian.


Når et pelsmarked som China Fur

Market i Yuyao for det første sælger

mink og for det andet at 70 procent af

skindene kommer fra Kopenhagen Furs

auktioner, er det et resultat af års inten-

sivt arbejde med at udbrede kendska-

bet til mink og den kvalitet, som den

danske minkproduktion står for.

Kopenhagen Furs evne til at påvirke i

Kina er ikke gået ubemærket hen. Den

danske ambassadør i Kina, Friis Arne

Petersen, er imponeret over den sta-

tus, som det er lykkedes Kopenhagen

Fur at opnå.

– Det er i sig selv bemærkelsesvær-

digt, at uforarbejdede minkskind er

den største enkeltvare, som Danmark

eksporterer til Kina. Der må man an-

erkende Kopenhagen Furs evne til at

skabe sig et navn i Kina og påvirke

kinesernes forståelse for kvalitet, siger

Friis Arne Petersen.

Specielt samarbejdet med Kinas føren de

universitet, Tsinghua University, hvor

der er etableret et designcenter, frem-

kalder de rosende ord.

– Jeg er imponeret af en industri, der

fornyer sig og tænker et samarbejde

med Tsinghua ind arbejdet med at

knytte bånd i Kina. Det samarbejde

giver også afkast i form af stor viden

gennem brugbar forskning, som er en

af styrkerne ved Tsinghua-universite-

tet, forklarer Friis Arne Petersen.

Som Danmarks ambassadør er det

Friis Arne Petersens vigtigste opgave

at have styr på mulighederne for

danske virksomheder. Han ser fortsat

potentiale for Kopenhagen Fur og

dansk erhvervsliv. Kina har ikke med

et trylleslag rykket hele befolkningens

levestandard op på europæisk niveau.

Det er en løbende proces i et land med

over en milliard indbyggere.

– Fremtiden byder også på et enormt

potentiale for både kvalitet og volumen

i afsætningen i Kina. Kineserne vil gerne

producere selv, men der har Kopen-

hagen Fur valgt helt rigtigt ved selv at

være fysisk til stede i Kina og gøre sig

gældende. Det er den helt rette model

for succes i Kina, siger ambassadøren.

Beliggenheden er en del af forklaringen på China Fur Markets succes. De velhavende kunder i Shanghai og resten af provinsen tager gerne en køretur på et par

timer til Yuyao og for at købe pels i en af de 341 pelsbutikker.

aMbassadØr: deN reTTe Model


Zhu Xiao Jie kan noget ekstraordinært

med træ. Den tanke slår hurtigt ned,

når man træder ind i hans værksted i

hjemmet i Wenzhou, en by, der ligger en

times flyvning fra Shanghai. Overalt er

der brugt træ i hans møbeldesign; nogle

steder grundigt udskåret i svungne for-

mer og med små detaljer, andre steder

er træet brugt i en rå stil, som var det

kun lige slebet til for at fjerne splinter,

inden det er blevet omdannet til eksem-

pelvis en bordplade.

Mr. Zhu, som alle kalder ham, er da også

tømrer af uddannelse. Passionen for

at arbejde med træ har han forfinet og

kombineret med en sans for kreativitet

og design. Hans evner har i dag gjort

ham og virksomheden Opal Furnitures

til et etableret navn i Kina, hvor hans 40

butikker rundt omkring i landet sælger

møbler til den kinesiske overklasse.

Samtidig er Mr. Zhu en populær gæste-

underviser på universiteternes design-

centre, og der er rift om at komme i lære

hos ham.

skæbnebesTeMT MøDe

Træet er dog kun et udgangspunkt for

den kreative og altid smilende Mr. Zhu.

Han søger også nye muligheder, og det

var således en lyst til at prøve at arbejde

med pels i sine design, der gjorde, at

han lagde vejen forbi et af Kopenhagen

Furs seminarer på den danske pavillon

i forbindelse med verdensudstillingen

EXPO i Shanghai sidste år.

– Jeg havde forinden undersøgt mulig-

hederne for en samarbejdspartner inden

for pels. Her blev Kopenhagen Fur igen

og igen nævnt både i forbindelse med

høj kvalitet og designudvikling, husker

Zhu Xiao Jie.

På seminaret mødte han blandt andet

buntmager og designer Lone Olsen fra

Kopenhagen Studio, og i dag tøver han

ikke med at kalde det møde for skæb-

nebestemt. De to kreative tænkere faldt

i hak fra dag et, Lone Olsen fik sit eget

værelse i hans store hus, og de mange

ideer til kombinationen af træ og pels til

design af møbler væltede ud. Faktisk i så

høj en grad, at forretningsmanden i Mr.

Zhu på et tidspunkt nødtvungent satte

foden ned.

– På et tidspunkt blev jeg nødt til at sige

stop, så jeg kunne få realiseret nogle af

de ideer, der dukkede op. Kreativiteten

var overvældende, fortæller han.

Lone Olsen har sammen med andre

medarbejdere fra Kopenhagen Studio og

Kopenhagen Furs kinesiske kontor i flere

omgange besøgt Mr. Zhu. Resultatet er

prototyper der er klar til at blive sat i pro-

duktion og komme ud i butikkerne. I den

forbindelse skal møblerne på en række

møbel- og pelsmesser i Asien i løbet af

2011. Målet for Mr. Zhu er at tage sine

design med til Europa og vise, hvad Kina

har at byde på rent designmæssigt.

– Kina har ry for at være et land, hvor

man blot kopierer andres gode ideer.

Den opfattelse vil jeg gerne have mu-

ligheden for at rokke ved, forklarer Zhu

Xiao Jie.

Den kinesiske møbeldesigner Zhu Xiao Jie har kastet sin kærlighed på minkpels. Et samarbejde med Kopenhagen Fur åbner nye døre for begge parter.

Mr. ZHu DesIGner nyT lIv I Pels

TeksT og foTo: HaNs lØgsTrup [email protected]

DesIGn

kIna Har ry fOr aT være eT lanD, HvOr Man blOT kOPIerer anDres GODe IDeer. Den OPfaTTelse vIl JeG Gerne Have MulIGHeDen fOr aT rOkke veD.

ZHu XIaO JIe


Mr. Zhus ’danske forbindelse’ opstod under EXPO 2010 i Shanghai. Siden er en lang række kreative møder mundet ud i, at Mr. Zhus virksomhed Opal Furnitures er

ved at sætte pelsmøbler i produktion. Herover er den kinesiske topdesigner i selskab med Lone Olsen fra Kopenhagen Studio og den danske modist Søren Bach.


forMaNdeN ser MuligHeder i pelsMØbler

Den kreative Mr. Zhus arbejde med

at integrere pels i møbeldesign har

vakt genlyd i Kopenhagen Fur. Det

var således en meget nysgerrig be-

styrelsesformand Kaj Kristensen,

som i januar besøgte Mr. Zhu og

hans værksted. Og Kaj Kristensen

var imponeret over de ting, han

blev præsenteret for:

– Jeg har ikke tidligere set lignende

alternativ brug af pels. Det er dybt

imponerende, hvordan pels og

træ arbejder sammen i Mr. Zhus

design. De her møbler kan jeg se

mange muligheder for, og har vi

mulighed for det, vil vi hellere end

gerne støtte markedsføringen,

sagde Kaj Kristensen, da han tak-

kede for besøget hos Mr. Zhu, hvor

han fik en grundig gennemgang af

Mr. Zhus arbejde med pels.

Zhu Xiao Jie, eller bare Mr. Zhu, har kastet sin designkærlighed på pels, som han kreativt kombinerer

med møbeldesign.

Møbler fra Mr. Zhus møbelkollektion med pels. En del af Mr. Zhus møbler med pels er direkte

inspireret af de personer fra Kopenhagen Studio, som Mr. Zhu har arbejdet sammen med.

Lone Olsen, Natia Linneman og Yu Yang fra kinakontoret har alle fået opkaldt møbler efter sig.


Få mest muligt ud af dine skind. Kontakt Dalsgaardpels

TLF: 40 54 33 19 Dit kvalitetssikrede pelseri.

Nyhed!! nu også en afdeling i Ørum på neutral grund. Er du A eller Ø status, nord, syd øst eller vest

Dalsgaardpels er Bedst! *ring for betingelser

Dalsgaardpels v/ Anders Jensen - Dalsgaardvej 27, 9293 Kongerslev


Den rigtige placering af hanner og tæver

op til parring giver en klar fordel, når

parringsarbejdet går i gang. Man får

overblik og bedre arbejdsgange, når dy-

rene er placeret rigtigt i forhold til hvem,

der skal parres med hvem. Kvalitets-

gruppens medlemmer har helt faste ru-

tiner, som altid følges. Det er opsætning

og rutiner, som gør, at de bedste avlsdyr

bruges mest muligt.

På Herman K. Jensens farm er Kvalitets-

gruppens anbefalinger om opsætning

af avlsdyrene blevet praktiseret i år.

Kvalitetsniveauet på farmen gør, at der

er et meget stort behov for at bruge det

bedste avlsmateriale så meget som mu-

ligt. De 400 Brown hanner er finsorteret

i begyndelsen af januar, hvor de fik point

fra 5 til 1. De 20 dårligste hanner blev

pillet fra.

Herman K. Jensens avlsdyr er blevet

delt i 3 grupper. I bedste gruppe har dy-

rene karakteren 5, i næstbedste gruppe

karakteren 4, og endelige er der produk-

tionsgruppen, hvor resten går. Produk-

tionsgruppen er dog delt i en god og en

dårlig del. Det er gjort for at være helt

sikker på, at der kan findes tilstrækkeligt

mange avlsdyr. Herman k. Jensen for-

venter dog ikke, at det bliver nødvendigt

at finde avlsdyr her.

Der er beregnet 6 hanner til 30 tæver. De

er placeret, så hanner og tæver er lige

ved siden af hinanden (Se Tegning 1).

Dyrene i avlsgrupperne og produktions-

grupperne er sat op på samme måde.

Ved første parring gås frem, som det er

vist på Tegning 2. Alle 6 hanner skal på

arbejde. Denne første parring skal til for

at sætte gang i tævens ægløsning. Det

er imidlertid anden parring, som er helt

afgørende for, hvilke gener der bliver

givet videre. Den anden parring er altså

bestemmende for den pelskvalitet af-

kommet får.

Og her kommer finsorteringen af hanner

ind i billedet. Ved placeringen af dyrene,

markerer man de 4 bedste hanner tyde-

ligt. De 4 hanner skal klare hele ompar-

ringen alene.

Dermed er der 2 hanner i overskud.

Hanner i overskud fra avlsgrupperne er

bedre end hannerne i produktionsgrup-

pen. Derfor flyttes de to hanner fra hver

sektion nedad, så de bedste fortrænger

de dårligste.

– Det er en rigtig god måde at komme

til at bruge de bedste dyr mest muligt,

siger Herman K. Jensen.

Han har traditionelt sat sine dyr op, så der

i hvert fag gik 5 tæver og en han. De er så

blevet parret. Det var den måde, Herman

K. Jensens forgænger gjorde tingene på.

Og den tradition er så blevet fulgt.

Han forventer, at den nye opsætning

og de nye parringsrutiner vil være lige

så nemme at arbejde med. Rutinen skal

bare indarbejdes.

ParrInG: fÅ DeT MesTe uD af DeT beDsTeAvler i Kvalitetsprojektet, Herman K. Jensen, har på Kvalitetsgruppens anbefalinger lagt sine parringsrutiner om.

af sØreN [email protected]

kvalITeT

TeMa k valiTeT


eT faG

eT faG

TegNiNg 1OPsæTnInG TIl ParrInG I avlsGruPPe

Når minkene sættes op til parring, anbefaler Kvalitetsgruppen, at de placeres i sektioner med 30 tæver og

6 hanner. Hannerne placeres, så de er opdelt i de 4 bedste og de 2 dårligste.

6 TÆver 6 TÆver 6 TÆver

6 TÆver 4 bedsTe HaNNer 6 TÆver2 dÅrligsTe HaNNer

TegNiNg 2førsTe ParrInG I avlsGruPPe

Ved første parring bruges samtlige hanner lige meget. Dag 1 parres første fag, dag 2 parres andet fag og

så fremdeles, til alle tæver i sektionen er parret.

TÆver parresdag 2

TÆver parresdag 3

TÆver parresdag 4

TÆver parresdag 1

4 bedsTe HaNNer TÆver parresdag 5

2 dÅrligsTe HaNNer

TegNiNg 3anDen ParrInG I avlsGruPPe

Den anden parring er afgørende for antallet af hvalpe. Derfor er der vigtigt, at kun de bedste hanner kom-

mer i brug. De 4 bedste hanner parrer alle tæver. De dårligste 2 hanner bruges i produktionsgruppen, hvor

de tilsvarende dårlige hanner fjernes.

6 TÆver 6 TÆver 6 TÆver

6 TÆver4 bedsTe HaNNer

parrer saMTlige TÆver i gruppeN

6 TÆver2 dÅrligsTe

HaNNerflyTTes Til

produkTioNs-gruppeN

eT faG


– Nej, nej, nej, tænk at jeg giver dig den

her. Jeg kommer ikke til at sove i nat,

hvis jeg bliver ved på denne her måde,

griner Brian Vemmelund, mens han

stryger hånden igennem hårene på en

korthåret Brown i en fælde. Brown-han-

nen er en af de 35 hanner, som minkav-

ler Ib Lundgård er kørt fra Holstebro til

Thyregod for at få med hjem til sin farm.

Og helt søvnløs bliver Brian Vemmelund

nok ikke. Som ansvarlig for Jan Rasmus-

sens avlsarbejde, har han selv udvalgt

den brune han og de andre 34 hanner

til Ib Lundgård blandt Jan Rasmussens

Brown.

Det er en lidt anderledes indkøbstur,

kvalitetsprojektavleren Ib Lundgård og

hans mentor Eskild Dam Nielsen er ude

på. For i stedet for bare at hente de 35

hanner og køre igen, har Jan Rasmussen

og Brian Vemmelund indvilget i at vise

alle 35 dyr frem og bedømme dem sam-

men med indkøberne, så Ib Lundegård

kan lære lidt mere af oplevelsen.

– Man kan jo lære meget af at se, hvor-

dan andre bedømmer dyrene, og efter-

som Ib er her for at lære, er vi glade for

at kunne diskuterer dyrene med Brian og

Jan, siger Eskild Dam Nielsen.

Så Brian Vemmelund stiller fire hanner

i fælder op ad gangen, og giver dem

karakterer, mens Ib Lundgård og Eskild

Dam Nielsen kommenterer fra sidelin-

jen. Ønskerne til de hanner, Ib Lundgård

skal have med hjem, er god uld og kort

hår, og de ønsker ser Jan Rasmussens

Brown hanner ud til at kunne opfylde.

– Vi er jo kommet for at få mere uld

og kortere hår ind i min bestand, siger

Ib Lundgård. Eskild Dam Nielsen sup-

plerer:

af Marie graboW [email protected]: aNders broHus

kvalITeTsPrOJekT

”næsTe År rykker vI”Vejen til målet om ærespræmien går for kvalitetsprojektavler Ib Lundgård gennem avl. Derfor kørte han og mentor Eskild Dam Nielsen til Thyregod for at købe avlsdyr af Jan Rasmussen.

nÅr JeG Parrer GaMle Tæver, Gør JeG DeT Tre GanGe I sTeDeT fOr TO. DeT Har GJOrT, aT JeG kan se en MarkanT fOrskel I GOlDTæve-anTalleT. brIan veMMelunD

TeMa k valiTeT


Ib Lundgård kiggede Brian Vemmelund over skuldrene, da han sammen med Eskild Dam Nielsen (tv) i januar købte Brown hanner i topkvalitet.


– De hanner, vi køber her, er dem, vi

skal avle på i år. Vi har ikke finsorteret

Brown-hanner hos Ib, i stedet kommer

de her 35 hanner på arbejde og skal

parre Ibs ca. 250 tæver. Så det er vigtigt,

at de har de gener, vi leder efter, og det

ser de ud til at have.

De nye hanner skal ende med afkom

avlet halvt på egne dyr og halvt på Jan

Rasmussens hanner. På råd fra Brian

Vemmelund overvejer Ib Lundgård at

købe 10 forårshanner og så bare gå i

gang med at avle sig bedre.

– Man kommer nok ikke til at se den helt

store forskel her til sommer, men næste

år så rykker vi, siger Ib Lundgård, mens

Eskild Dam Nielsen nikker energisk i

baggrunden.

Næste år vil man kunne se forskel på be-

standen, for så vil Ib Lundgårds bestand

være trefjerdedele de ny gener, og så

kan man begynde at tale om medaljer

på skindudstillingen.

Den PerfekTe blanDInG

Fordi Ib Lundgårds indekstal for kvalite-

ten i forvejen ligger på 109, har han brug

for avlsdyr med helt specifikke kvalifika-

tioner for at komme højere op i indeks-

tal. Specielt fordi Ib Lundgårds avlsmål

er Velvet 1 til den korte side.

– Nogen vil måske sige, at de avlsdyr, vi

køber, ligger til den ekstremt korte side,

men vi har brug for ekstremerne i Ibs avl.

Hvis vi avler indkøbte dyr med dem Ib har

i forvejen, skulle vi gerne ende meget tæt

på vores mål, siger Eskild Dam Nielsen.

At de solgte avlsdyr er ude i ekstre-

merne vil Jan Rasmussen og Brian

Vemmelund ikke helt gå med til, men at

de er så korte, som de skal være, er der

enighed om.

– De er avlet så korthårede, som de skal

være. Vi skal ikke blive ved med avle

dem kortere, for så bliver det for meget,

siger Brian Vemmelund.

Mens de indkøbte dyr bliver vurderet,

bliver der udvekslet råd om, hvordan Ib

Lundgård skal få mest muligt ud af de

indkøbte hanner. Han vil gerne hæve

sin produktion fra de omkring 250

Brown tæver han har nu til 400-450

Brown tæver.

– De kommer jo på lidt af et arbejde, så

du skal holde dem til ilden, griner Eskild

Dam Nielsen, mens Brian Vemmelund

kommer med et råd, der betyder mere

arbejde for hannerne.

– Når jeg parrer gamle tæver, gør jeg

det tre gange i stedet for to. Det har

gjort, at jeg kan se en markant forskel i

goldtæve-antallet, siger han.

Et godt kuldindeks er vigtigt for Ib

Lundgårds mål om en større pro-

duktion, så han lytter interesseret til

Eskild Dam Nielsen og Brian Vemme-

lunds snak, mens de sidste af de 35

Hanner bedømmes og sættes i trans-

portkasser.

– Vi har fået det, vi kom efter, og jeg har

fået mere end bare dyrene med hjem.

Jeg har også fået en masse gode diskus-

sioner og nye ideer til, hvordan jeg kan

gribe tingene an, siger Ib Lundgård.

ib luNdgÅrd Har:

•Udtaget250Brown/Glowtævertilavl.

•Indkøbt35hanner.

•Satenminimumsvægtforavlstæverpå

1.600 gram og 3.200 gram for hanner.

•Fundet20hannerafegenstamme.

Ib Lundgård har i forvejen 14 gamle ind-

købte hanner. Så der er fundet 6 hanner

blandt ungdyrene.

Brian Vemmelund giver alle avlshannerne karakterer, inden Ib Lundgård får dem med hjem.


Løgagervej 48 · 7480 Vildbjerg · Tel 9613 3030 / 4095 3135 · [email protected] · www.pamutec.com

PATENTANMELDT

Støjfrie skraberuller med skarpere skærtil forårsskrabningn Passer til SA 100 og andre skrabeautomater

NYHED: Nu også opslibning af skraberuller til favorable priser på specialudviklet slibemaskine

Spar 50.000 kr. på markedets bedste skrabemaskine! Flere nyheder på vej som tilbehør til PAMU SA 100– deriblandt automatisk skindholder til stok

Forårstilbud - PAMU SA 100

RING OG HØR NÆRMERE!

Nymosegård TRÆULD tilbyder dansk produceret træuld/redeuld til danske minkavlere.

Træuld er det ideelle redemateriale til mink, anbefalet af erfarne minkavlere.

Nymosegård Træuld producerer en kvalitet af træuld, der gør det muligt for minken at skabe en stabil og velisoleret rede.

Træuldens egenskaber er med til at skabe et tørt og sundt redemiljø.

Træuld er nem at håndtere og uden støvgener. Stabil rede betyder samtidig minimal opsupplering af redemateriale hvilket giver mindre arbejde.

Træuld fylder minimalt ved oplagring, samt er økonomisk i brug.

Nymosegård TRÆULD ApS Tanghusvej 18 8620 KjellerupTlf.: 8688 6238 Fax.: 8688 6438 [email protected] www.traeuld.dk

TRÆULD

TidsskrifT for daNsk pelsdyravl28


kOPenHaGen fur vIsTe fOrMaT unDer MODeuGenFor tredje gang i træk var Kopenhagen Fur hovedsponsor for Copenhagen Fashion Week, og engagementet i dansk mode har skabt bevidsthed om vigtigheden af pels som eksportvare.

TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

– Kopenhagen Fur er et flot foregangsek-

sempel for danske eksportvirksomheder.

Med sin langsigtede indsats i Kina har

virksomheden formået at skabe et godt

brand for Danmark dér.

Sådan sagde Margrethe Vestager, for-

mand for Det Radikale Venstre, efter

Kopenhagen Furs åbningsshow under

Copenhagen Fashion Week i starten af

februar. Det er tredje gang, Kopenhagen

Fur åbner modeugen, og udtalelsen un-

derstreger, at politikerne har fået øje på

omfanget af dansk pelseksport.

– Dansk mode er vigtig for vores øko-

nomi, da det er en af de største eks-

portvarer, vi har, i landet. Derfor er det

vigtigt, at vi holder fast i vores gode

image i udlandet, sagde økonomi- og

erhvervsminister Brian Mikkelsen under

det forudgående pressemøde.

Folkene bag Copenhagen Fashion week

har også haft særligt fokus på, at dansk

mode skal eksponeres i udlandet, og

der var stor optimisme at spore hos Eva

Kruse, direktør i Danish Fashion Institute

og organisator for Copenhagen Fashion

Week. Hun mener, at dansk mode er ved

at bide sig fast på den internationale

scene, og her har samarbejdet med Ko-

penhagen Fur stor betydning.

– Størstedelen af verdens mink kommer

fra Danmark, og folk fra udlandet ved,

at det samtidig er den bedste kvalitet på

markedet. Det skaber stor efterspørgsel,

og det øger kendskabet til dansk mode,

sagde Eva Kruse.

Der var stor forskel på designernes stilarter. Catwalken viste alt fra

klassiske og feminine til nytænkende og maskulint herretøj.

af rasMus palsgÅ[email protected]

MODe

30

Nr. 2. februar 2011

sTørsTeDelen af verDens MInk kOMMer fra DanMark, OG fOlk fra uDlanDeT veD, aT DeT saMTIDIG er Den beDsTe kvalITeT PÅ MarkeDeT.

eva kruse, DIrekTør I DanIsH fasHIOn InsTITuTe

Lars Wallin begejstrede mange eksperter og kendte gæster med sit design, der kombinerede mange

forskellige farvenuancer. Til højre ses en meget særlig dragt af designeren On Aura Tout Vout.

31

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen så showet fra første række sammen med sin kone

Elaine Mikkelsen (i rødt) og direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, på den anden side.

Margrethe Vestager, her i samtale med Kopenhagen

Furs direktør Torben Nielsen. Hun understregede

Kopenhagen Furs vigtighed for dansk eksport.


Selve åbningsshowet fandt sted på Kø-

benhavns Rådhus og var en opvisning i,

hvor mangfoldig pels er i moden. Ni pro-

filerede, internationale designere var ud-

valgt, og de fremviste mange forskellige

og anderledes design. Blandt designerne

var svenske Lars Wallin, som efterføl-

gende fik megen ros for sit show. Han

har været meget glad for samarbejdet

med Kopenhagen Studio, og han lagde

vægt på pelsens gode kvalitet. Lars Wal-

lin designer blandt andet til den svenske

kronprinsesse Victoria.

beGeJsTreDe GæsTer

Blandt de mange gæster var en lang

række kendte ansigter. Christiansborg

var yderligere repræsenteret af Eva Kjer

Hansen, Venstre, som blev godt under-

holdt undervejs.

– Jeg er meget imponeret over spænd-

vidden inden for pelsdesign. Der var

mange flotte, sjove og spøjse ting på

catwalken, sagde politikeren.

Flere af landets kendisser var lige-

ledes med som gæster, heriblandt

mode eksperterne Jim Lyngvild og

Uffe Buchard, tv-vært Camilla Ottesen

og skuespiller Iben Hjejle. Sidst-

DeT var HelT fanTasTIsk! DeT er JO nærMesT kunsT.

Iben HJeJle

Patrizia Venturelli Christensen, marketingsdirektør

hos Kopenhagen Studio, forklarede, at Kopen-

hagen Furs succes skyldes en kombination af

kreativitet og god forretningssans.

Designer Cecilie Toklum syntes, at showet viste stor mangfoldighed og spændvidde inden for pelsmoden.

Skuespiller Iben Hjejle var særligt imponeret de mange herrekollektioner. Dog mente hun, at det vil

kræve en del overtalelsesevne at lokke Casper Christensen i tøjet.

32

Nr. 2. februar 2011

eva kruse:

Pels designere er velkomne i københavn

Op til åbningen af Copenhagen Fa-

shion Week var nyhedsstrømmen

præget af, at den norske lillesøster,

Oslo Fashion Week, tilbage i de-

cember forbød pels på catwalken.

Men det kommer ikke til at ske i

København. Direktøren for Danish

Fashion Institute (DAFI), Eva Kruse,

benyttede modeugens åbnings-

pressemøde til at sige, at alle

pelsinteresserede designere er vel-

komne på den danske modeuge.

Og Eva Kruse tager klar afstand til

nordmændenes nye politik.

– Jeg synes, det er en utrolig

kreativ begrænsning, de laver for

deres designere, siger hun. DAFI-

direktøren mener, at beslutningen

er baseret på en opportunistisk

øjebliks-stemning, som fuldstæn-

dig overser to væsentlige globale

perspektiver. Dels at pels er en

vare, hvis efterspørgsel vokser år

efter år, og dels at pelsopdræt i

Skandinavien giver mulighed for

at kontrollere dyrevelfærden – en

mulighed der er svær at få øje på i

f.eks. Kina.

– Hvis folk vælger at leve et liv,

hvor de ikke køber lørdagskylling

og ikke går med læderbælter, så

er det fint med mig. Men jeg sy-

nes ikke, at man som organisation

og modeuge kan være bekendt

på vegne af en branche at gå ind

og give den slags restriktioner.

Det undrer mig voldsomt meget,

at man som modeuge vil fratage

designerne muligheden og rettig-

heden til at arbejde med de mate-

rialer, de vil, siger Eva Kruse.

33


nævnte var også meget imponeret af

showet.

– Det var helt fantastisk! Det er jo nærmest

kunst. Det var flot og inspirerende, og jeg

kan se, at pels til herrer ikke længere er

forbeholdt amerikanske pimps og den rus-

siske mafia, sagde Iben Hjejle.

MÅlreTTeT sTraTeGI

I en tid, hvor mange brancher har det

svært, har Kopenhagen Fur været bevid-

ste om at udvikle sig og tænke nyt.

– Vi har kombineret kreativitet med god

forretningssans. Pels er ikke længere

forbeholdt tøjdesign – nu producerer vi

ligeledes møbler og boligtilbehør, siger

Patrizia Venturelli Christensen, marke-

tingdirektør hos Kopenhagen Studio.

Bestyrelsesformand for Dansk Pelsdyr-

avlerforening Kaj Kristensen er overbe-

vist om, at sponseringen af modeugen

er godt givet ud. Han fik megen positiv

respons fra både Eva Kjer Hansen og

Brian Mikkelsen efter showet.

– Der har været en utrolig interesse

fra pressens side, som har givet os en

masse positiv omtale. Det er vigtigt, for

det er holdningen til pelsdyravl, som

skaber vores eksistensberettigelse. Alle

politikere og erhvervsfolk, jeg har snak-

ket med, synes, at vi gør det rigtigt godt,

siger Kaj Kristensen.

Modesheriffen Jim Lyngvild var vild med de udfordrende design. Her ses han

sammen med Christina Alfthan, freelance-modejournalist.

Kinas ambassadør, Mr. Xie Hangsheng, og frue var ligeledes til stede. Her

ses de sammen med Jan Laustsen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

En lang række ambassadører gæstede showet og den efterfølgende

reception. Her ses Canadas ambassadør, Peter Lundy, den finske,

Maarit Salava og Sissi Silván, direktør for handelscentret Finpro.

Venstre-politiker Eva Kjer Hansen i samtale John Papsø, Tage Pedersen og Kaj

Kristensen fra Kopenhagens Furs bestyrelse.

34

Nr. 2. februar 2011

asTrID anDersenDen nyuddannede designer,

26-årige Astrid Andersen, viste

ved sit show, at pels kan bruges

til meget andet end klassiske

frakker. Hun har samarbejdet

med Kopenhagen Studio om

pelskreationerne, som indgik i

hendes helt eget show under

Copenhagen Fashion Week.

Hendes design til herrer er

inspireret af det amerikanske

gademiljø med løsthængende

sportstøj og masser af attitude.

Ole yDeMed store lysekroner i loftet og

guld i lange baner på møbler,

malerier og paneler udgjorde Det

Kongelige Teater en fantastisk

kulisse for Ole Ydes klassiske og

feminine design. Under showet

viste Ole Yde flere pelskrea-

tioner, som var blevet kreeret i

samarbejde med Kopenhagen

Studio. Ole Yde designer bl.a. tøj

til kronprinsesse Mary.

Berlingske skrev efterfølgende

om showet, at ”det er så forbi-

stret smukt. Det er så smukt, så

fint håndværk, så gennemført i

detaljerne, så lækkert. Ole Yde

dyrker og mestrer håndværket

og en insisteren på skønhed

som ganske, ganske få i dette

land.”

sIlas aDler, sOullanDSom eneste dansker deltog

Silas Adler, der står bag mærket

Soulland, i Kopenhagen Furs

åbningsshow. I en alder af 25 år

har han allerede slået igennem

internationalt med sit klassiske

herretøj, der har fået et twist

med inspiration fra den ameri-

kanske borgerkrig.

fortæller han og afslører samti-

dig, at han har noget stort under

opsejling med et internationalt

brand, som ifølge ham selv vil

skabe dansk modehistorie, når

navnet offentliggøres i forbin-

delse med Copenhagen Fashion

Week i august.

DeT Har væreT vIlDT sPænDenDe aT arbeJDe MeD eT klassIsk eleMenT sOM Pels I sTreeTMODen, sOM nOrMalT besTÅr af kunsTMaTerIaler; OG DeT Gav MenInG fOr MIG, aT fÅ eksklusIvITeTen MeD InD. JeG HenvenDer MIG TIl fyrene I sTreeTbevæGelsen, sOM er luksusbevIDsTe OG Gerne vIl føre sIG lIDT freM.

JeG Har fakTIsk TaGeT uDGanGsPunkT I Den klassIske MInkfrakke TIl kvInDer OG GIveT Den eT sTreeTwear-PræG a la sOullanD. DeT er vIGTIGT, aT Pels TIl Herrer Ikke blIver fOr sPraGleT OG MærkelIGT, sÅ JeG Har valGT aT HOlDe DesIGneT sIMPelT OG neDTOneT. Pels er fanTasTIsk aT arbeJDe MeD, OG kvalITeTen er HelT I TOP,

JeG er MeGeT sTOlT af saMarbeJDeT MeD kOPen-HaGen fur. Deres Pels er fanTasTIsk, saGDe Han efTer sHOweT, sOM, Han MenTe, var GÅeT GODT.

35


Det er en mere end 100 år gammel

teknologi, som om kort tid bliver en

etableret del af Kopenhagen Furs skind-

sortering. Ikke desto mindre er forvent-

ningerne til røntgenteknologien, som

hos Kopenhagen Fur skal indgå i pro-

duktionslinjen via otte røntgenapparater,

enormt store.

– Det er det største, vi har lavet indtil

videre. Vi kommer til at have en tek-

nologi, som ingen andre auktionshuse

har, siger produktionsdirektør Jesper

Lauge Christensen. I første omgang kan

røntgen-teknologien gå direkte ind og

slå måling af skindlængde og hårlængde

sammen til én automatiseret proces, og

i det alene er der selvfølgelig en omgå-

ende rationaliseringsgevinst. Desuden

kan røntgenapparaterne måle uldtæthe-

den i skindene, og de automatiserede

processer betyder, at Kopenhagen Furs

varemærke – sortering i store, ensartede

partier minkskind – bliver endnu bedre.

– Teknologien giver mere stabilitet i

målingerne. Vi får en objektiv vurdering

rØNTgeN-TekNologi vil revoluTioNere sorTeriNgeNOm kort tid er højtudviklet røntgenteknologi en del af Kopenhagen Furs produktionslinje. Teknologien bliver en revolution inden for skindsortering, først og fremmest som kvalitetssikring.

af MiCk [email protected]: jesper ClauseN

TeknOlOGI


af sorteringen, og det betyder, at vi kan

styre kvaliteten bedre over tid, siger Jes-

per Lauge Christensen.

revOluTIOn I kvalITeTssIkrInG

Den virkelige revolution vil dog især vise

sig, når yderligere udvikling af software

til teknologien betyder, at røntgenap-

paraterne kan afsløre pelsningsfejl og

fedtaflejringer på skindene. For kvali-

tetschef Bjarne Rasmussen betyder det

for eksempel, at dårligt skrabede skind

kan tages ud af sorteringen, før de bliver

solgt og måske vender tilbage med re-

klamationer, fordi hårene falder af.

Røntgenbillederne giver også kvalitets-

afdelingen mulighed for at følge og ana-

lysere fejl i store mængder skind tilbage

i produktionskæden. På den måde vil det

være let at slå fast, hvis en bestemt type

fejl går igen hos den samme avler eller

det samme pelseri. Røntgenbillederne vil

også kunne afsløre skind, der er blevet

strukket unaturligt meget.

– Vi kan optimere vores kvalitet, fordi

vi kan gå tilbage i systemet og se, hvis

der er nogle problemer. Det betyder

også, at vi vil kunne forebygge nogle

ting ved at analysere det, vi kan se på

røntgenbillederne. Vi får en teknologi,

som vi højst sandsynlig får noget profit

af i det lange løb, for det, vi skal slå de

andre på, er kvaliteten, siger Bjarne

Rasmussen.

Og røntgen-teknologien synes lige præ-

cis at være velegnet til kvalitetssikring.

Der er tale om en højtudviklet røntgen-

teknologi – den såkaldte ’lavenergi’-rønt-

gen – som med et lavere energiforbrug

end røntgenapparaterne fra hospitaler

tager et billede, der så at sige ikke går

gennem marv og ben. I stedet leverer

lavenergi-røntgenapparatet komplette

billeder af skindene, hvor strukturen in-

klusive eventuelle fejl bliver tydelige.

rønTGen Har sTOrT POTenTIale

Når først man har en software, der for-

står at ’læse’ røntgen-billederne, er der

et fremragende potentiale i røntgen som

kvalitetssikring. Teknologien tager f.eks.

billeder i Spanien for at sikre, at

DeT er DeT sTørsTe, vI Har laveT InDTIl vIDere. vI kOMMer TIl aT Have en TeknOlOGI, sOM InGen anDre aukTIOnsHuse Har.

JesPer lauGe cHrIsTensen, PrODukTIOnsDIrekTør


champagnepropper af kork passer i fla-

skehalsene.

– Kork er et naturmateriale ligesom pels,

og det har potentielt mange fejl. Hvis

proppen ikke kan presses sammen pga.

et hårdt område i materialet, så duer den

ikke som prop, siger Jørgen Rheinlæn-

der, direktør i højteknologivirksomheden

Innospexion, som er Kopenhagen Furs

samarbejdspartner. Lavenergi-røntgen

bruges også til at finde produktionsfejl

i bl.a. medicinalindustrien, men ifølge

Jørgen Rheinlænder er den måde Ko-

penhagen Furs vil bruge teknologien på

smartere end andre industriers brug af

røntgen:

– Kopenhagen Furs brug er unik, fordi

I ikke bruger teknologien, som man

normalt gør – nemlig til at kassere.

Desværre bruger de fleste det til at

frasortere defekte enheder i stedet for

at bruge det som proceskontrol, siger

Jørgen Rheinlænder, som mener, at mar-

kedet for at bruge lavenergi-røntgen til at

forbedre produktioner vil vokse sig stort

– især inden for fødevareindustrien.

I øjeblikket arbejder Innospexion på et

røntgenapparat, der kan udpege benfri

områder af en fisk. Udskæringer uden

fiskeben kan opnå en meget højere pris,

så det er simpelthen et spørgsmål om at

tilføre produktet mere værdi. Lavenergi-

røntgen har også vist sig effektivt til

at kontrollere, hvor langt i modningen,

visse ostetyper er nået. På den måde får

osteproducenten et unikt grundlag for at

vurdere, om den enkelte ost skal frigives

til salg, eller om osten bliver mere værd

af at modne lidt længere.

For de danske pelsdyravlere findes ge-

vinsten ved røntgen-teknologien i de

muligheder, som teknologien giver for

at analysere egen produktion. Hvordan

et sådan system skulle komme til at fun-

gere, er det for tidligt at præcisere, men

tanken om at alle avlere får adgang til

røntgenbilleder af egne skind er i hvert

fald blevet nævnt.

– Avlerne vil få noget, man kan forholde

sig til kvantitativt. Det bliver ikke sådan

noget subjekt noget, og det er selvføl-

gelig fordelagtigt, siger Jørgen Rhein-

lænder.

Arbejdet med at integrere lavenergi-

røntgenteknologien i Kopenhagen Furs

sortering er i fuld gang. Det er forvent-

ningen, at apparaterne indgår i sorte-

ringen med måling af skindlængde fra

april måned. Herefter vil Kopenhagen

Furs udviklingsafdeling have fokus på

skindkarakteristika og den software, der

skal behandle røntgenbillederne. Jesper

Lauge Christensen vurderer, at det me-

ste af næste sæson med vil gå med det

analysearbejde. Derfor vil der formentlig

gå halvandet til to år, før områder som

uldtæthed og læderdefekter bliver en

automatiseret del af produktionen.

iNNospeXioN

• Har til huse i Hvalsø vest for Roskilde

og beskæftiger ni medarbejdere.

• Vandt Herning Messecenters

Innovationspris 2007 for arbejdet med

at gøre lavenergi-røntgen industrielt

anvendeligt.

• Leverede det første automatiske

røntgensystem til den farmaceu tiske

industri i 2002.

• Har siden leveret over 100 avancerede

røntgensystemer, bl.a. til USA og

Japan.

• Oplever vækst på 50 pct. årligt på

grund af de nye lavenergi-røntgen-

systemer, der er unikke i verden.


Virksomheden Innospexion har udviklet og leveret de otte røntgenapparater til Kopenhagen Furs sortering. Apparaterne bygger på højteknologisk

såkaldt lavenergirøntgen, der har et stort udviklingspotentiale som kvalitetssikring i Kopenhagen Furs skindsortering.

Kopenhagen Fur har samarbejdet

med højteknologi-virksomheden Inno-

spexion siden 2005, hvor auktionshu-

sets udviklingsafdeling indstillede til,

at lavenergi-røntgen var teknologien,

der skulle satses på. Inden da havde

Kopenhagen Fur både prøvet ideer af

med både vision- og laserteknologi,

men ingen ideer kunne hamle op med

de muligheder, som røntgen-teknolo-

gien præsenterede.

– Vi indså, at der var et kæmpe po-

tentiale i røntgen. Man kan få de der

skarpe billeder, komplette med uld og

hår. Det blev vi meget interesseret i, si-

ger produktionsdirektør Jesper Lauge

Christensen om optakten til ’røntgen-

revolutionen’.

Den helt store udfordring med rønt-

genteknologi i industriel sammenhæng

er at få apparaterne til at tage billeder i

et hurtigt nok tempo, men det er netop

den opfindelse, Innospexion i 2007

fik Innovationsprisen for. Da de første

forsøg blev foretaget, tog det tre timer

at fotografere et skind, men siden er

processen blevet væsentlig kortere, og

de otte røntgenapparater er nu tæt på

målet om at kunne fotografere 6.000

skind i timen.

Sideløbende bliver der arbejdet på

røntgenapparaternes software. Det er

softwaren, der skal udtrække data fra

røntgenbillederne og omsætte det til

noget menneskeligt forståeligt – for

eksempel en angivelse af uldtætheden,

hårlængde og skindlængde.

For fem år siden tog Kopenhagen Fur

en strategisk beslutning om selv at

være den styrende part i udviklingen

af nye teknologier. Det skyldes først

og fremmest, at pels er et svært ma-

teriale at håndtere og sammen med

den kendsgerning, at der næppe findes

så meget viden om minkskind samlet

under ét og samme tag, som der gør i

Glostrup. Det er årsagen til, at Kopen-

hagen Fur selv vil have snor i teknolo-

giudviklingen.

Innospexions direktør og stifter Jørgen

Rheinlænder mener, at det er ret unikt,

at en virksomhed selv prioriterer den

teknologiske udvikling så højt, men han

mener samtidig, at det er en model, der

kan betale sig på den lange bane:

– Set fra min side som leverandør er

det en fantastisk vision at have. Det

er mennesker inden for virksomhe-

den, der har fået ideerne, og det er ret

genialt. Man skal have nogle interne

ressourcer i virksomheden, der ved,

hvordan det skal køre, siger Jørgen

Rheinlænder, som betegner røntgen-

udfordringen på Kopenhagen Fur som

den vanskeligste, han har været invol-

veret i med Innospexion.

en HøJTeknOlOGIsk saMarbeJDsParTner


bereGnInG af værDITal fOr kvalITeT ænDresUdviklingen i kundernes efterspørgsel efter skind med de rigtige hårlængder betyder, at tiden nu er inde til at hårlængde skal indgå i måden værdital for kvalitet regnes ud på.

En del avlere vil i år opleve en væsent-

lig forandring i farmens værdital for

kvalitet. Forandringen vil selvfølgelig

slå igennem på alle de statistikker, hvor

der beregnes værdital for kvalitet lige

fra Salgsstatistik til Hitliste. Årsagen til

forandringen er, at hårlængden sam-

men med kvaliteten fremover vil være

afgørende for, hvilke faktorer der bruges

i beregningen af værditallet. Ændringen

er gennemført for at gøre det nemmere

at se, hvem der producerer de bedste

skind med den rette hårlængde.

Produceres lønsomme højkvalitets-Vel-

vetskind, så vil værditallet stige, men

produceres derimod ringere skind med

en større andel af Classic og langhårede

skind, så vil værditallet falde. Avlere bør

være opmærksomme på, at en så stor

ændring i beregningsmetode selvføl-

gelig gør det svært i år at sammenligne

med sidste års værdital for kvalitet.

Faktorerne, der bruges til beregning

af værdital, er gennem årene løbende

blevet justeret. Det har typisk været

småjusteringer, som har været resulta-

tet af en faglig og politisk proces. Vær-

disummen og værditallene er jo udtryk

for det langsigtede avlsmål, nemlig de

skind, vi tror, der på lang sigt er flest

penge i at producere. Som supplement

til det langsigtede avlsmål har vi også

et kortsigtet avlsmål: Højeste skindpris

her og nu.

Det kortsigtede avlsmål fremgår af pris-

indekset på Hitlisten. Prisindekset bereg-

nes på baggrund af kundernes opførsel

på de seneste ni auktioner. Det er ikke

de faktiske opnåede priser, der indgår,

men derimod en gennemsnitlig mar-

kedsværdi renset for salgstidspunkt. Det

forklarer også, hvorfor skind, der først

skal sælges til september, kan indgå i

beregningen af prisindekset om somme-

ren, før skindene er solgt.

HÅrlænGDe InDGÅr I bereGnInGen

Afhængig af farvetypen, så kan Kvalitet,

Størrelse, Farve og Renhed indgå i be-

regningerne af værdisum og værdital. I

beregningen af prisindekset har tillægs-

oplysningerne altid indgået. Det, der

kommer til at ske nu, er, at hårlængden i

kombination med kvalitet vil indgå i be-

regning af værdital for kvalitet.

I skemaet kan du se, hvilke faktorer, der

fremover vil blive brugt til beregning

af værdital for kvalitet. Den opmærk-

somme læser vil i skemaet opdage, at

der ikke er nogen faktorer for kvalitet IA

og kvalitet I. Dette er ikke en fejl, men

helt bevidst for at tage højde for, hvilke

skind det er, der ligger i disse kategorier.

I kvalitet IA og kvalitet I findes de skind,

som tidligere på grund af chip havnede

som lowgrades. Da hårlængder kun sor-

teres ud i de regulære varer, blev chip for

et par år siden flyttet op som regulære.

På denne måde har I som avlere opnået

en betydelig merpris, hvis I har haft skind

med den rette hårlængde, som blot var

blevet beskadiget under pelsningen.

Hvis en avler for eksempel havde mange

pelsningsfejl eller havde solgt mange

avlsdyr med det resultat, at andelen af

skind med småfejl blev væsentlig større,

så betød flytningen af chip fra lowgrades

til regulære faktisk, at man blev straf-

fet på sit værdital for kvalitet. Tidligere

kvalITeT lanGHÅreT classIc kH1 kH2 kH3

purple 13 15 14

plaTiNuM 12 14 13

burguNdy 6 10 12 11 8

ia

ivory 6 8 7 4

kvaliTeT i

ii 4 2

af jesper ClauseN, MiCHael sØNderup og bjarNe [email protected]

sTaTIsTIk

fakTOrer TIl bereGnInG af værDITal fOr kvalITeT


havnede skindene som lowgrades og

indgik derfor ikke i beregningen af værd-

ital, men nu, hvor de er flyttet op som

regulære, har de indgået i beregnin-

gerne med de lavere faktorer som IA og

IB havde. Nu piller vi i princippet disse

skind ud af beregningerne igen ved ikke

at lade kvalitet IA og IB indgå i beregning

for kvalitet.

HvaD er eT avlsDyr?

På Hitlisten er der en kolonne, som hed-

der PSG. Dette står for Procent Store

Gode. Tanken med denne kolonne er

at vise, hvor mange procent af de ind-

sendte skind, som kunne have været

brugt som avlsdyr på en anden farm.

Her vil vi også stramme op. Det er ikke

længere nok, at et dyr er langt og har en

god skindkvalitet, hårlængden skal også

være i orden. Derfor vil denne kolonne

fremover komme til at hedde PSGV –

som selvfølgelig står for Procent Store

Gode Velvede. Skindene skal altså have

tillægsoplysningen KH1 eller KH2 for at

tælle med her. KH3 tæller ikke med, da

denne hårlængde er uønsket af de fleste

af husets kunder.

Spåner 15 ball. a 26 kg./ pl. 1 pl. kr. 1020 2 - 3 pl. kr. 930 4 - 9 pl. kr. 900 10 – 15 pl. kr. 855

Træuld 6 ball. a 50 kg./ pl 1 pl. kr. 2610 2 pl. kr. 2490 3 pl. kr. 2388 4 pl. kr. 2190

Snittet halm 15 ball. a 35 kg./ pl. 1 pl. kr. 1395 2 - 3 pl. kr. 1350 4 - 9 pl. kr. 1245 10 – 15 pl. kr. 1185

Ved større mængder, samt træpiller leveret med tipbil

eller indblæst, venligst forhør nærmere. Alle priser er ex. moms, inkl. levering på engangspaller. Skjernvej 19, Finderup

Bestil nu på www.lemenergy.dk eller Tlf: 40 91 05 61 6900, Skjern

Træpiller 36 sk. a 25 kg./pl

1 pl. kr. 1600 2 - 4 pl. kr. 1540 5 - 9 pl. kr. 1500 10 -15 pl. kr. 1440


Rapporten om risikofaktorer for smitte med

plasmacytose i dansk minkavl er færdig.

Med tilladelse fra forfatterne bringer Dansk

Pelsdyravl rapporten i sin fulde længde.

InTrODukTIOn

Plasmacytose hos mink er i Danmark bekæmpet systematisk

siden 1970’erne. Gennem årene er der hvert år udtaget blod-

prøver til undersøgelser for tilstedeværelse af antistoffer, og i

en lang række besætninger er der efterfølgende foretaget sa-

nering. Forekomsten er nu reduceret til et begrænset område i

Nordjylland med ca. 50 inficerede besætninger per 1. oktober

2010 blandt 342 besætninger i området.

På trods af mange bekæmpelsestiltag har det vist sig gan-

ske svært at udrydde sygdommen i Nordjylland. Derfor har

Dansk Pelsdyravlerforening gennemført en spørgeskemaun-

dersøgelse i nordjyske pelsfarme med fokus på pasnings-,

drifts- og smittebeskyttelsesforhold som mulige årsager til

fortsat smitte i området. I det følgende præsenteres analyser

af forekomsten af de smittede besætninger samt en opgørelse

med særlig fokus på smittebeskyttelsesprocedurer og efter-

følgende om smittens forekomst i relation til risikofaktorer ind-

samlet ved spørgeskemaundersøgelsen.

GenerelT veDrørenDe sMITTesPreDnInG

Virus udskilles via sekreter og ekskreter (især spyt, urin og

gødning). I forhold til de mulige mekanismer for smittespred-

ning anført i Figur 1, menes plasmacytose især at kunne smitte

via direkte kontakt mellem smittede dyr, hvilket især antages

at have betydning for spredning inden for farmen.

Endvidere kan indirekte kontaktsmitte (såkaldt vehikelbåren

smitte) finde sted, f.eks. via personer, foder, foderbiler, trans-

portkasser samt udstyr og maskiner, der deles med andre

besætninger.

Et eksempel på en vigtig indirekte smittevej er fællespelserier

via personer, emballage eller hjemtagning af kontaminerede

skind. Endvidere kan smitteoverførsel antagelig ske med fugle,

katte, vilde mink o.a. fritlevende dyr. Luftbåren smitte med det

særdeles stabile virus menes at kunne foregå over afstande op

til 1 km, evt. noget længere. Vertikal smitte fra en smittet tæve

til afkom vil stort set altid finde sted.

Selv om man ved en lang række smitsomme sygdomme

har kendskab til en række mulige smitteveje, er det meget

sjældent, man mere præcist kan kvantificere den relative

rIsIkOfakTOrer fOr sMITTe MeD

PlasMacyTOse I Danske MInkbesæTnInGer

PlasMacyTOse

sideordNede forfaTTere:j.f agger, H.H. dieTZ, H. Houe iNsTiTuT for produkTioNsdyr og HesTe, deT biovideNskabelige fakulTeT for fØdevarer, veTeriNÆrMediCiN og NaTurressourCer, kØbeNHavNs uNiversiTeT.

a.k. ersbØll, g.e. THeMudo sTaTeNs iNsTiTuT for folkesuNdHed, syddaNsk uNiversiTeT

j. ØsTergaard daNsk pelsdyrlaboraToriuM


betydning af de enkelte smitteveje i forhold til hinanden. Eks-

perimentelle undersøgelser kan således ofte vise, at en lang

række smitteveje er mulige, men de vil ikke i sig selv kunne

sige noget om den praktiske betydning af smittemulighederne.

I det følgende beskrives 3 epidemiologiske undersøgelser til

belysning af den praktiske betydning af forskellige smitteveje:

1) lokaliseringen af smittede besætninger i forhold til hinan-

den; 2) deskriptiv analyse af smitteforebyggende foranstaltnin-

ger og 3) forekomsten af identificerede risikofaktorer i forhold

til smittestatus. I afsnit 4) gives en sammenfatning for hele

undersøgelsen.

1. lOkalIserInGen af sMITTeDe besæTnInGer I fOrHOlD

TIl HInanDen

Formålet med denne delundersøgelse er at analysere den geo-

grafiske fordeling af smittede besætninger samt at analysere

ændringer over tid. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de

løbende blodprøveundersøgelser for plasmacytose. I undersø-

gelsen kategoriseres en besætning som positiv i et givent år i

perioden 2000-2008, såfremt der ved mindst en test i løbet af

året blev fundet 3 eller flere positive dyr. For hvert år i perio-

den blev besætningens smittestatus og besætningens geogra-

fiske koordinater inkluderet i en database.

I alt indgik 2375 besætninger, som i perioden havde fået testet

dyr, heriblandt 342 besætninger i Vendsyssel. Herefter udfør-

tes en statistisk analyse af, om der er områder, hvor risikoen

for forekomst af smittede besætninger er større indenfor om-

rådet sammenlignet med udenfor området. Endvidere under-

søges, på hvor lang afstand en smittet besætning kan påvirke

ikke-smittede besætninger.

I perioden har prævalensen af smittede besætninger på lands-

plan varieret mellem 1,8 og 10,1 pct., mens prævalensen af

smittede besætninger i Vendsyssel har varieret mellem 7,8 og

23,5 pct. (Figur 2). Besætningsprævalensen har konstant været

højere i Vendsyssel sammenlignet med hele landet, bortset fra

2002, hvor prævalenserne var nogenlunde ens. År 2002 var et

atypisk år, da der i dette år forekom et fodercentralbåret ud-

brud i Midtjylland og på Fyn.

verTikal

(fra TÆve Til afkoM)

HorisoNTal

(fra dyr Til dyr)

direkTe

iNdirekTe

lufTbÅreN

direkTe koNTakT

aerosol

veHikelbÅreN

vekTor

TraNsovarial

fosTer

kolosTruM

sTØv

aerosol-kerNer

biologisk

MekaNisk

biologisk

uNder drÆgTigHed

efTer fØdsleN

ved befrugTNiNg

fIGur 1. MekanIsMer fOr sMITTesPreDnInG


Frekvensen af plasmacytosesmittede besætninger i Vendsyssel i

sammenligning med resten af landet.

I Vendsyssel var der i alle årene, bortset fra år 2005, en tydelig

gruppering af smittede besætninger i den nordlige del. Grup-

perne varierede lidt i størrelse gennem årene, men dækkede

typisk et område på ca. 30 km2 (Figur 3 viser gruppen i 2001).

I årene 2003, 2004 og 2007 sås yderlige en gruppe af smittede

besætninger af lidt varierende størrelse (Figur 4 viser situatio-

nen i år 2007).

Afstanden hvor smittede besætninger kan påvirke ikke smit-

tede besætninger kunne være op til 4 km. Det var i øvrigt ka-

rakteristisk, at grupperne af smittede besætninger altid lå tæt

ved kysten (enten vest- eller øst-kysten).

Der er flere muligheder for tolkninger af disse fund. Grupper af

smittede besætninger er en indikation på, at smittede besæt-

ninger påvirker hinanden indenfor nogle få km. Selv om under-

søgelsen ikke direkte påviser mekanismerne for smittevejene

indikerer den, at man skal fokusere på mulige smittespred-

ningsmekanismer i lokalområdet.

Man kan endvidere få den opfattelse (hypotese), at gruppen af

vedvarende smittede besætninger agerer som kilde til smitte i

hele Vendsyssel.

En del af forklaringen på forekomst af smittede grupper kan

være, at der i de pågældende områder er en større besæt-

ningstæthed. Det synes dog ikke at være hele forklaringen

eftersom sådanne tætheder også ses i områder, hvor der ikke

er smittede grupper.

Sammenfattende kan det siges, at smittede besætninger på-

virker hinanden over afstande op til 4 km. Hvorvidt, der i disse

situationer er tale om luftsmitte eller forskellige former for indi-

rekte kontaktsmitte eller kombinationer af disse, kan ikke afgø-

res, men under alle omstændigheder er der grund til særlig op-

mærksomhed, i fald der er smittede besætninger i lokalområdet.

2. DeskrIPTIv analyse af sMITTefOrebyGGenDe

fOransTalTnInGer

Et spørgeskema vedrørende smitteforebyggende foranstalt-

ninger blev udformet til brug i undersøgelsen. Ved henven-

delse til alle 342 besætningsejere i Nordjylland i 2009 blev der

modtaget 279 besvarede skemaer, dvs. en svarprocent på 82.

4

Figur 3. Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2001. Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og plasmacytose negative besætninger med sort prik. I den nordlige del er der sat en rød cirkel omkring en gruppe af besætninger, hvoriblandt der er signifikant højere forekomst af smitte.

Figur 4. Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2007. Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og plasmacytose negative besætninger med sort prik. Der er sat en rød cirkel omkring to grupper af besætninger, hvoriblandt der er signifikant højere forekomst af smitte.

4

Figur 3. Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2001. Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og plasmacytose negative besætninger med sort prik. I den nordlige del er der sat en rød cirkel omkring en gruppe af besætninger, hvoriblandt der er signifikant højere forekomst af smitte.

Figur 4. Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2007. Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og plasmacytose negative besætninger med sort prik. Der er sat en rød cirkel omkring to grupper af besætninger, hvoriblandt der er signifikant højere forekomst af smitte.

Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2001.

Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og

plasmacytose negative besætninger med sort prik. I den nordlige del er

der sat en rød cirkel omkring en gruppe af besætninger, hvoriblandt der er

signifikant højere forekomst af smitte.

fIGur 2. frekvens fIGur 3.

fIGur 4.

Kort over Vendsyssel med angivelse af minkbesætninger i år 2007.

Plasmacytose positive minkbesætninger er angivet med rød prik og

plasmacytose negative besætninger med sort prik. Der er sat en rød cirkel

omkring to grupper af besætninger, hvoriblandt der er signifikant højere

forekomst af smitte.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

25

20

15

10

5

0

Hele lanDeT venDsyssel


Spørgeskemaet var inddelt i 10 forskellige temaer omfattende:1. Procedure for logbog

2. Adgangsforhold til farmen

3. Hegn omkring farmen

4. Farmen

5. Foderhåndtering

6. Gødningshåndtering

7. Procedurer ved blodprøveudtagning og vaccination

8. Handel med dyr

9. Pelseri

10. Rengøringsprocedurer

I det følgende præsenteres et udvalg af de forhold, der i særlig

grad kan tænkes at have betydning for smittespredning. Op-

gørelserne relaterer sig ikke til analyser i forhold til de enkelte

farmes plasmacytosestatus. Resultater herom gives i rappor-

tens afsnit 3.

1. Procedure for logbogLogbogen omfatter lister over dødelighed, medicinforbrug,

gylle og fast gødningshåndtering, rengørings- og desinfekti-

onsprocedurer (dyr, bure, maskiner, bygninger) flytning af dyr,

pelsning og besøgende på farmene. Dette giver ved sygdoms-

udbrud mulighed for at spore de kontakter, farmen måtte have

haft i en forudgående periode, og dermed evt. identificere

mulige kilder til smitte til farmen, men også smitte fra farmen

til andre farme. Smittesporing er ofte meget svær. Af 279 be-

svarelser har kun 87 farmere (31 pct.) ført logbog. Dvs. at mere

end to tredjedele ikke har fuldt kontrol (i form af registrering)

over, hvem der har været i kontakt med besætningen.

2. AdgangsforholdPåklædning

Blandt disse spørgsmål anses især procedurer for besøgendes

adfærd og påklædning/omklædning at have betydning for den

indirekte kontaktsmitte. I Tabel 1 er anført, hvor mange pro-

cent der ikke følger den pågældende procedure.

PrOceDure PrOcenT neJ svar

eNgaNgsdragT 59

overTrÆksfodTØj 57

gÆsTesTØvler 73

desiNfekTioNsfodbad ved iNdgaNg Til farM 80. eksisTerer reN/ureN ZoNe i adgaNgsruMMeT 92

skilTNiNg pÅ porTe og dØre 28

I tabellen er anført hvor mange procent, der ikke følger den pågældende

procedure. Samtlige 279 deltagere har svaret på disse spørgsmål.

Hertil kommer, at der ikke er nogen procedurer for adgang til

farmen i 48-82 pct. af farmene afhængig af persongruppe (fa-

milie, venner, medarbejdere, rådgivere og reparatører).

I opfølgende undersøgelser vil det være relevant at under-

søge, om det er de samme personer, der svarer nej til brug af

de forskellige typer gæstepåklædning.

Geografisk retning til nabofarm

Retning til nabofarm kan tænkes at have betydning idet

farme, der har naboer mod SV, V og NV evt. har større risiko

for at blive smittet med plasmacytose, hvis de vestligt lig-

gende farme er inficerede – pga. overvejende vestenvind i

Danmark. Fordelingen er angivet i Tabel 2.

reTnInG PrOcenT

sØ 6,8

N 9,5

Nv 8,7

NØ 14,4

s 12,9

sv 8,3

v 19,3

Ø 20,1

Baseret på i alt 264 besvarelser på dette spørgsmål. Svarprocenten er angivet

i forhold til de 264 og ikke de 279 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen.

Der manglede svar fra 15 avlere.

I alt 96 farme (36 pct.) har naboer mod SV, V og NV.

3. Hegn omkring farmenDer anvendes jf. lovkrav hegn om alle farme. Materialerne

består typisk af eternit-, beton-, eller stålplader, og en sjæl-

den gang anden type hegn. Sikkerheden i afskærmningen til

omverdenen er naturligvis afgørende for f.eks. indtrængen

af vildtlevende mink o.a. dyr, der kunne være inficerede med

plasmacytosevirus.

Mågenet

Mht. til at holde måger væk var det overraskende, at hele 94

pct. af farmene svarede, at de ikke havde mågenet.

Procedurer for håndtering af indfangne mink

Alle farme har mellem 2 og 50 fælder til genindfangning af

mink indenfor farmens hegn. Derimod har få farmere opsat

fælder uden for farmen, dog har nogle avlere op til 12 fælder.

Fangst af mink uden for farmen kan evt. øge risikoen for at far-

mere bringer plasmacytosevirus ind i farmen, da ca. 10 pct.

vilde mink har infektionen.

Tabel 1. GæsTePÅklæDnInG OG aDGanGsfOrHOlD.

Tabel 2. fOrDelInG af GeOGrafIsk reTnInG TIl nabOfarM


Af særlige forhold kan fremhæves procedurer for håndtering

af indfangne mink. Her er der angivet over 100 forskellige svar,

hvoraf mange minder om hinanden. Svarene er dog givet med

forskellig detaljeringssgrad, hvilket kan vanskeliggøre tolkning.

Eksempelvis anfører nogle blot, at de sættes tilbage i bur,

mens andre svarer, at de kun sættes tilbage, hvis de fanges

indenfor farmens hegn.

I Tabel 3 er de forskellige svarkombinationer samlet, så man

både kan se, hvordan man håndterer mink fanget indenfor el-

ler udenfor hegnet (udenfor omfatter også fremmede mink).

Tabellen skal læses således, at f.eks. 98 avlere har svaret, at

de sætter mink fanget indenfor tilbage i bur, mens de ikke har

oplyst noget om, hvad de gør ved mink fanget udenfor hegnet;

ialt har 230 svaret på dette spørgsmål (dvs. yderligere 49 er

uoplyst på begge spørgsmål).

MInk InDefra MInk uDefra Ja TOTal PrOcenT

Tilbage Til eT bur uoplysT 98 230 42,6

Tilbage Til eT bur aflives 44 230 19,1

Tilbage Til eT bur aldrig seT 11 230 4,8

isoleres uoplysT 27 230 11,7

isoleres aflives 15 230 6,5

isoleres aldrig seT 1 230 0,4

uoplysT aflives 26 230 11,3

aflives uoplysT 5 230 2,2

aflives aflives 0 230 0,0

uoplysT desiNfiCeres 3 230 1,3

anTal farMe

Der mangler besvarelse fra 49 avlere.

4. FarmenProduktionsanlæggets udformning har stor betydning for

arbejdsforhold og miljøforhold for såvel personale som mink.

Således svarede 85 pct., at bundforholdene mellem hallerne

var tørre og i 91 pct. var det areal græsbeklædt. 93 pct. af far-

mene har åbne haller, men 43 pct. har også lukkede haller, så

mange farme har forskellige bygningsformer.

Der er tagrender på 54 pct. af hallerne, og det betyder, at vand

kun bortledes via afløb i ca. halvdelen af farmene, mens det lø-

ber ud på jorden i resten af farmene. Uanset at farmene over-

vejende er tørre mellem hallerne, har tagrender højst sandsyn-

ligt stor betydning for, at der er et tørt klima omkring minkene.

Bundforholdene er med grus i 86 pct. af farmene, men dog har

23 pct. delvis eller helt støbt gulv i hallerne. Som bekendt kan

plasmacytosevirus overleve i grus- og jordlagene i flere år (se

også afsnit 10).

Desinfektion af vandingsanlæg

I alt har 190 farmere besvaret spørgsmålet ”Hvor hyppigt

foretages desinfektion”. Svarprocenten er i Tabel 4 angivet i

forhold til de 190 og ikke de 279 deltagere i spørgeskemaun-

dersøgelsen.

HyPPIGHeD Ja TOTal PrOcenT

flere gaNge ÅrligT 22 190 11,6

eN gaNg ÅrligT 68 190 35,8

HverT aNdeT År 5 190 2,6

HverT 3-5 År 1 190 0,5

ved saNeriNg 46 190 24,2

aNdeT 17 190 8,9

aldrig 31 190 16,3

ToTal 190 190 100

Der manglede besvarelser fra 89 avlere.

Hvorvidt vandingsanlægget indeholder virus vides ikke, men

ud fra en teoretisk overvejelse skønnes det højst sandsynligt,

idet parvovirus har god overlevelsesevne.

Lopper og andre skadedyr

Der er set lopper på 25 pct. af farmene, og 93 pct. behandler

forebyggende med samlet set 90 forskellige præparater mod

lopper og på meget forskellige tidspunkter hen over året. Anden

skadedyrsbekæmpelse angives at foregå i 64 pct. af farmene.

Andre dyr

Mht. hunde og katte angiver 31 pct., at de har hund og 28 pct.

angiver, at de har kat. Endvidere angiver 57 pct., at der er frem-

mede hunde eller katte på farmen. Katte kan tænkes at spille

en rolle, idet de som bekendt kan komme vidt omkring og ofte

kan ligge oven på burene. Hunde kan også komme vidt om-

kring, eksempelvis ved jagt.

5. FoderhåndteringRengøring af fodermaskiner og fodersiloer gennemføres i 95

pct. af farmene, men kun 23 pct. og 24 pct. desinficerer hhv.

fodermaskiner og fodersiloer. Desinfektion af tilkørselsområ-

det for foderbiler foretages i 23 pct. af farmene.

Tabel 3. HÅnDTerInG af InDfanGne Dyr

Tabel 4. DesInfekTIOn af vanDInGsanlæG


6. GødningshåndteringGylle udbringes overvejende af maskinstationer og overve-

jende på egen jord, dog ca. 20 pct. på lejet jord. Kun 3 pct.

svarer, at de modtager gylle fra andre farme til udbringning på

egen jord, og kun 6 pct. modtager afgasset gylle fra biogasan-

læg.

7. Blodprøveudtagning og vaccinationGodt 7 pct. bruger lejet personale til udtagning af blodprøver

og 17 pct. lejer personale til vaccination.

8. Handel med dyrDyrene transporteres overvejende i trådkasser (85 pct.), og

transportkasser desinficeres efter hver flytning i 90 pct. af

handlerne. 81 pct. af farmerne kræver dokumentation for

vaccinationsstatus og 95 pct. kræver flytteattest. Derimod er

procedurer ved udlevering (i eller uden for farmen) af dyrene

meget uklart besvaret.

9. PelsningPlacering af pelserier og forsendelser af mink og skind mellem

farme og pelserier har betydning for omfanget af kontakt mel-

lem farme, og dermed også risiko for smitteoverførsel mellem

farme. Alle farmere har besvaret spørgsmål vedrørende disse

forhold.

Pelserier er ofte tilknyttet en farm, men mange farmere sender

mink til pelsning andre steder. 62 pct. har eget pelseri. Udluft-

ning fra tørrerum i egne pelserier vender bort fra farmen i 88

pct. af farmene, og udluftning fra cyklon fra skrabemaskine

vender bort fra farmen i 92 pct. af farmene.

Kun 14 pct. af farmene har særlige procedurer for modtagelse

af mink til pelsning fra andre farme. Der gennemføres kontrol

af modtagne containere til pelsede kroppe for tæthed i 40 pct.

og for overdækning i 38 pct. af farmene.

Modtagne containere placeres på støbt underlag i 19 pct., på

grus i 37 pct., og der er faciliteter til opsamling af væde fra

containere ved 10 pct. af farmene. Der foretages desinfektion

af containere ved modtagelse i 13 pct., undervejs i 6 pct. og

ved afhentning i 29 pct. af farmene. Containere placeres i en

afstand på mellem 0 meter og 7000 m fra farmhegnet.

Transport af pelsede kroppe sker ved omlæsning hos 48 pct.

farme og på transportbånd ved 8 pct. af farmene. Savsmuld

fra pelserier afleveres til destruktion fra 13 pct. farme, og

brændes i eget fyr i 33 pct. farme.

Personalet i 8 pct. af farmene arbejder også i andre pelserier.

Pelsning uden for farmen foregår for 29 pct. i pelseri knyttet til

anden farm og for 24 pct. i særskilte pelserier. 31 pct. angiver,

at der er særlige procedurer ved indlevering til andet pelseri,

og kun 10 pct. angiver at foretage desinfektion af transport-

middel efter aflevering af dyr til pelsning.

Sammenfattende for pelserier kan det konkluderes, at der i

henhold til besvarelserne ikke er særlig stor omhyggelighed

med smittebeskyttelse ved kontakt mellem besætninger ved

pelsning. Dette kunne være et vigtigt indsatsområde for far-

merne i kampen mod plasmacytose.

10. Rengøringsprocedurer for farmenDisse spørgsmål er besvaret af mindre end halvdelen af de

adspurgte og giver meget uklare resultater. Det skal bl.a.

fremhæves, at 29 pct. ikke desinficerer jordbunden på farmen

og 57 pct. ikke desinficerer bygninger.

Udskiftning af halm i kasser foretages en til tre gange årligt.

Rengøring af haller foretages med højtryksrenser i 49 pct. af

farmene (i disse bruger 33 pct. af farmene varmt vand og i 30

pct. af farmene bruges sæbe). Afbrænding med

anTal farMe


gasbrænder af bure/kasser gennemføres i 37 pct. af farmene

og 43 pct. af farmene bruger desinfektionsmidler. 40 pct. af

farmene foretager selv rensning, mens andre hyrer andre til

dette arbejde. Desinfektion af farmens jordbund gennemføres

med hydratkalk i 65 pct. af farmene, mens de fleste andre bru-

ger kaustisk soda.

Sammenfattende kan det konkluderes at mange af de almin-

deligt anbefalede smitteforebyggende tiltag kun gennemføres

i et begrænset antal af farmene.

Heriblandt kan især fremhæves:

– Manglende overblik over besøgende på farmen

– Manglende procedurer for gæstepåklædning

– Mange desinficerer aldrig eller sjældent vandingsanlæg

– Mange desinficerer ikke fodermaskiner og fodersiloer

– Mange desinficerer ikke bygninger på farmen

– Mange desinficerer ikke jordbunden på farmen

– Mangelfuld smittebeskyttelse af personer og ved transport

af redskaber, kroppe eller skind mellem farme ved pelsning

– Mangelfuld smittebeskyttelse ved håndtering af containere

til kroppe.

3. analyse af rIsIkOfakTOrer

For at undersøge betydningen af smitteforebyggende foran-

staltninger i de nordjyske besætninger blev tilstedeværelse af

en række foranstaltninger/faktorer angivet i spørgeskemaet

sammenholdt med besætningernes infektionsstatus. I ana-

lysen indgik samtidig en række demografiske og geografiske

faktorer.

Analysen blev foretaget dels med hver faktor enkeltvis og

dels ved at inddrage alle faktorer samtidig. Fordelen ved at

inddrage mange faktorer samtidig i analysen er, at man her-

ved kan tage højde for faktorernes påvirkning af hinanden

(vekselvirkning) samt om en tilsyneladende effekt af én faktor

i virkeligheden skyldes en anden faktor (konfundering).

I undersøgelsen kategoriseres en besætning som positiv, så-

fremt der ved mindst en test blev fundet 3 eller flere positive

dyr. Der blev dels udført en analyse, hvor besætninger var

kategoriseret positiv mindst en gang i 2008, og dels hvor be-

sætninger var kategoriseret positiv mindst en gang i en 2-årig

periode, 2007-2008. Analysen omfattede 342 farme.

Følgende risikofaktorer blev inkluderet i undersøgelsen:

Fra spørgeskemaundersøgelsen

Procedurer for gæstepåklædning

Retning til nabofarm

Procedurer for indfangning af løsslupne mink inden for far-

men

Procedurer for indfangning af løsslupne mink uden for farmen

Skadedyrsbekæmpelse

Modtagelse af gylle fra andre pelsdyrhold

Rengøring og desinfektion af transportkasser

Hyppighed af rengøring og desinfektion i farmen

Desinfektion af jordbunden i farmen

Blandt disse faktorer måtte 3 udelades på grund af manglende

variation i data: ”Procedurer for indfangning af løsslupne mink

uden for farm”, ”Modtagelse af gylle fra andre pelsdyrhold”

og ”Rengøring og ”desinfektion af transportkasser”

Geografiske og demografiske variable

Afstand til nærmeste vandløb

Fodercentral

Antal gange farmen blev konstateret positiv i 2007

Antal gange farmen blev konstateret positiv i 2008

Farmens smittestatus i 2007

(kun inkluderet for analysen omfattende 2008)

Besætningstæthed indenfor 5 km radius

Antal smittede naboer indenfor 5 km radius

Procent smittede naboer indenfor 5 km radius

Antal dyr på farmen

Ved analyser af hver faktor enkeltvis fandtes følgende faktorer

at have signifikant indflydelse på smittestatus: fodercentral,

retning til nærmeste nabo, smittede naboer, antal mink på far-

men, smittestatus i året før, manglende desinfektion af farm

og jordbund.

Ved analyse med inddragelse af alle faktorer samtidig fand-

tes faktorerne: smittede naboer, antal mink på farmen og


manglende desinfektion af farmen, at have signifikant indfly-

delse på smittestatus.

Den samlede model kunne forklare 20,4 pct. af smitteforekom-

sten. Man kan derfor formode, at mange af de andre under-

søgte faktorer stadig har betydning, men det har bare ikke kun-

net vises statistisk signifikant ud fra de foreliggende data.

Sammenfattende kan det konkluderes, at i hvert fald smittede

naboer, farmens størrelse og desinfektionen af farmen har

indflydelse på forekomst af smitte. Betydningen af smittede

naboer harmonerer med undersøgelsen i del 1, og betydnin-

gen af manglende desinfektion harmonerer med resultaterne

i del 2.

4. saMMenfaTTenDe kOnklusIOner fOr Hele

unDersøGelsen

På basis af de gennemførte analyser har der vist sig en række

risikofaktorer, som det med fordel kan overvejes at koncen-

trere den fortsatte udryddelsesstrategi om.

Smittede besætninger påvirker sandsynligheden for smitte

i lokalområdet, hvorfor besætninger i nærheden af smittede

besætninger i særlig grad skal være opmærksomme på smit-

teforebyggende foranstaltninger.

Med hensyn til de smitteforebyggende foranstaltninger findes

disse meget mangelfulde på en stor del af farmene, herunder

især procedurer for besøgende samt desinfektion af bygnin-

ger, inventar og jordbund.

Nogle af disse forhold kunne bekræftes ved den direkte risi-

koanalyse af smittede besætninger i området, idet smittede

naboer og manglende desinfektion af farm havde signifikant

indflydelse på smitteforekomst. Hertil kommer, at store besæt-

ninger har øget risiko.

Men det er vigtigt at pointere, at disse beviselige, betydende

faktorer kun udgør en del af den samlede smitterisiko, hvor-

for det anbefales at stramme betydeligt op på alle smittefore-

byggende procedurer på farmen.



HvalpenetHvalpenetHvalpenetHvalpenet

SPAR 20%SPAR 20%SPAR 20%SPAR 20%

11½x36 m/ramme kr. 27,60 11½x35½ u/ramme kr. 15,- 11½x36 u/ramme kr. 15,40

TræmelTræmelTræmelTræmel Køb kvalitetstræmel hos

R2 Farm Partner.

Leveres i 22 kg sække eller big bags i type 40, 50, 60

VindsluserVindsluserVindsluserVindsluser

Blød sort plast. Nem at montere og rengøre. Pris pr. stk kr. 9,95

Ta’ 100 stk Ta’ 100 stk Ta’ 100 stk Ta’ 100 stk for 895,for 895,for 895,for 895,----

KasserKasserKasserKasser

6 rums kasse i fyrretræ med metalhvirvel. 9” dyb

Kr. 375,Kr. 375,Kr. 375,Kr. 375,----

Normalpris kr. 419,50

Priserne er excl. moms. Tilbuddene gælder indtil 01.04.2011 ellers så længe lager haves.Bestil på nettet eller ring til Lars 20311456 Palle 76752114 Dorthe 76752115

Flæskeklannere? Flæskeklannere? Flæskeklannere? Flæskeklannere? Har du brug for et effektivt middel, så kontakt Lars for nærmere information.

Se vores udvalg i rengørings– og bekæmpelsesmidler på

www.farmpartner.dk www.farmpartner.dk www.farmpartner.dk www.farmpartner.dk Alle priser er excl. moms. Tilbuddene gælder indtil 01.04.2011 eller så længe lager haves.


anDers klITGaarD50 År

navnenyTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

Den 5. marts 2011 fylder Anders Klit-

gaard 50 år. Anders har været ansat på

Kopenhagen Fur siden han var 17 år

– altså i snart 33 år. Inden han startede

hos os, kom Anders også på Pelsen

sammen med sin far, som var kunde i

huset.

Anders er en meget dygtig skindsorte-

rer, og der findes stort set ikke et skind,

som han ikke har sorteret. Alt fra va-

skebjørne til chinchilla har været igen-

nem Anders’ kyndige hænder.

Nævner man chinchilla, siger man også

Anders, som i alle årene har haft – og

stadig har – en stor kontakt med vores

chinchilla-avlere. Anders rejser rundt i

landet og holder foredrag, underviser

og er dommer inden for sit speciale:

chinchilla-sortering.

Under vores auktioner er Anders også

et kendt ansigt. Han er altid at finde

i avlerstanden, hvorfra vores avlere

bliver vist rundt i huset. Her er han en

særdeles anerkendt rundviser, som

kender vores store hus ud i de mindste

kroge.

På hjemmefronten har Anders en kone

og to piger, der bliver passet og plejet.

Madlavning er en af Anders’ store pas-

sioner, og det bedste er jo, hvis man

selv har været ude med fiskestangen,

som Anders sætter stor pris på. Derfor

er han naturligvis også med i Pelsens

fiskeklub.

Kopenhagen Fur ønsker Anders tillykke

med den store dag.

Kenneth Jensen

T

OTA

L LØ

SN

ING

ER

TIL

PE

LSD

YR

FAR

ME

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 AabybroTlf. +45 98 27 73 00 • [email protected] • www.gva.dk

• HALLER • MINKBURE • GYLLEANLÆG • VANDINGSANLÆG • AUTOMATISK UDMUGNING

SE HER.....

nu 4 rækker stålhal

Minkfarm

Tversted/Sindal: Gennemført og veldrevet minkfarm med 7.000 tæver i fuld drift med moderne pelseri, gode forhold for ansatte samt et dejligt stuehus. Farmen er beliggende i det nordlige Vendsyssel mellem Bindslev og Ålbæk omgivet af skøn natur. Ejendommens bygninger består af: 30 minkhaller fra 2004 - 2008 med en absolut rationel arbejdsgang. Alle 23.500 burrum er i rustfri stål med plastikplader i skillerum og pakfri redekasser med flamingobund. Hallerne er opført med stålpladetag, gyllerender med automatisk udmugning, støbt bund i hele hallens bredde og fri passage under alle burrum, hvilket gør arbejdet med halm særdeles rationelt. For enden af hallerne er der overdækket gangareal, hvorfra der ligeledes er adgang til vaskehal, foderhus med frostfrie fodersiloer og mandskabsrum. Farmen er yderligere udstyret med cirkulation på vand- og alarmanlæg med sensor. Komplet pelseri i 2 bygninger med kapacitet til 100.000 skind. Der er i 2007 opført lager og pelseri på 1.200 kvm med bl.a. 4 pelsningsrobotterEn af Danmarks bedste minkfarme hvor alt er gennemtænkt med rationel og behagelig arbejdsgang som målet. Sagsnr. 24926181

Berg RisagerSct. Olai Plads 6 . 9800 HjørringTlf. 9892 3322

Nybolig Landbrug

..sammen med Nykredit

www.Ny bo liglandbrug.dk / Mail: [email protected]


Gylleskraber

Højtryksrenser

Dobbelt halmrive Sakserive

Sandspreder

Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet

Kalkspreder

GravearmRendeskraber

Rotorklipper

Over 100 forskellige redskaber på lager

MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

Reparationspladertil rede-kasser

FangstrørBruges ved flytning og

ved aflivning af dyr.

FodersiloSiloen er udført i de bedste materialer, som medfører lang levetid samt minimerer man rengøringen.

Siloen er forberedt til montering af sprinkleranlæg.

Silo skraberLængde 220 cm

eller 320 cm

Gas UnitNem og enkelt måde at aflive syge og skadede dyr på farmen.Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske, kan genfyldes.

Jordfælde med nyt lukkesystemStort volumen giver plads til store dyr.

Fremstillet i aluminium, så den let.Virker også i regn og slud.Nem og handy at betjene.

Multipumpen_1-2 side-12_2010 23/12/10 9:14 Side 1


vI fOrbereDer Os TIl næsTe Travle sæsOnParringstid er lige om hjørnet, så vi har vasket, sat på plads, huldstyret dyr og købt nyt avlsmateriale. Nu er vi klar!

Inden vi lægger hvalpenet ind i buret, lægger vi et stykke karton. Redekasserne har vi også pakket,

og vi er nu klar til både parring og hvalpning.

Det var koldt, rigtig koldt endda, i no-

vember og december. Det gjorde det

besværligt at gøre bure og haller rene

efter endt sortering. I den senere tid

har det været varmere i vejret, og vi har

ligefrem haft dage med tøvejr. Så alt

endte godt, og vi er blevet færdige med

både at vaske haller og bure samt pakke

redekasser til hvalpning.

Vi har også sat tæverne på plads til

parring. Der er fem tæver på række,

dernæst to tomme bure, der er klar til

at modtage hanner, dernæst fem tæ-

ver osv. Hannerne går indtil videre i en

hal for sig selv, fordi det er nemmere

at styre den restriktive fodring på den

måde.

vI HOlDer Den slanke lInJe

Vi styrer dyrenes fodring ved hjælp

af huldbedømmelse. Det er et rigtig

godt værktøj, faktisk bedre end at veje

dyrene. Vi bedømmer huld to til tre

gange om ugen. Det foregår ved, at vi

går en runde i fodergangen lige inden

fodring. Er der noget, der skal rettes op

på – dyr, der skal lidt mere op eller ned

i huld – så får de pågældende dyr en

tøjklemme. Er en mink blevet for tynd,

får den dobbelt så stor en foderration

som normalt. Det fortsætter vi med,

indtil minken er kommet op i det rigtige

huld igen.

At huldbedømmelse er et forholdsvis

nemt og stabilt værktøj blev demon-

streret forleden dag, da vi fik besøg af

et hold driftslederaspiranter fra Asmild-

kloster Landbrugsskole. De kom herud

11. januar for at øve sig i huldbedøm-

melse. Sammen med deres lærer og

vores egen elev blev de delt i fire hold

til vurdering af tævers huld. De kom

frem til en gennemsnitskarakter for huld

på 3,0. Jeg havde forinden vurderet de

samme tæver til 2,8, så vi lå meget tæt

på hinanden.

af gerT riCHelseN, deT jordbrugsvideNskabelige fakulTeT, aarHus [email protected]

HJeMMe PÅ farMen


En kontrolvejning sikrer, at tæverne ikke

taber sig for meget i forhold til deres

sorteringsvægt i november. De skal ikke

tabe sig mere, men det kan godt være

lidt svært at holde et stabilt huld, når der

er minusgrader. Hannernes huld ligger på

cirka 3,5, hvilket også er tilfredsstillende.

Eleverne fra Asmildkloster Landbrugs-

skole er ikke de eneste, vi har haft på

’pædagogisk’ besøg. Vi har også haft en

praktikant fra Væksthuset i Viborg. Det er

et jobaktiveringscenter for langtidsledige.

Hun var her fra lige før jul til 23. januar i

25 timer pr. uge. Vi skulle motivere hende

til at deltage i vores praktiske rutiner.

Blandt andet målte hun længde på 1.300

stk. forsøgsskind. Hun virkede positiv og

jeg håber, at hun finder et arbejde.

nyT blOD MeD kOrT HÅr

Vi har indsat 1.600 tæver til parring.

Derudover går der nogle dyr, der først

skal pelses i løbet af februar af hensyn til

nogle af forsøgene. Vi har også afsat 100

parrede Wildmink tæver til sanering.

Vi har købt 40 meget korthårede, sorte

Velvet-tæver og 20 tilsvarende han-

ner fra Riva Mink på Djursland. De skal

bruges i QTL-projektet, som er et avls-

projekt, hvori store, grove, langhårede

Wildmink krydses med små, ultrafine,

topkvalitets sorte shortnap-mink med

det formål at kortlægge, på hvilke om-

råder på kromosomerne generne for

kvalitet sidder.

Fra den samme minkavler har vi også

købt 10 ultrakorthårede hvide hanner.

Dem vil vi bruge til at krydse ind på

Wildmink grundstammen. Vi håber på at

få en krydsningseffekt og en større pro-

centdel af korthårede skind. Vi havner på

1.500 tæver efter endt parring.

TIPs fra svInefOlk

Forleden var jeg til et møde om plasma-

cytose, som er (eller har været) et pro-

blem i Himmerland. Vi fik blandt andet

en orientering om, hvordan man undgår

smitte i svineproduktionens SPF-system.

Det var meget interessant. For eksempel

undgår de at have fysisk kontakt med

hinandens besætninger. Jeg mener selv,

at farmvandring er ved at være passé, da

de udgør for stor en smitterisiko.

SPF-besætninger bruger også udslus-

ningsrum til levering af dyr. Rummene

vaskes efter hver brug og man undgår, at

folk udefra skal ind for at hente dyr. SPF-

besætningerne har også karantænestald

for dyr, der kommer udefra og skal ind i

besætningen. Det er nogle ting, vi kunne

tage ved lære af.

Korte dækhår og fin figur – så er man ved at være

klar til at møde en flot han i parringstiden.

Frost og sne er flottere end gråvejr og varme-

grader, men tøvejret gjorde det muligt for os at

blive færdige med rengøringen.

sPf-besæTnInGerne Har karanTænesTalD fOr Dyr, Der kOMMer uDefra OG skal InD I besæTnInGen. DeT er nOGle TInG, vI kunne TaGe veD lære af.

Har du en mening om det jeg skriver?

Den vil jeg gerne høre!

Send eventuelle kommentarer til

[email protected]


Udstillingen er placeret i Hal M. Der er

igen i år ikke kun tale om en landsudstil-

ling men om en international udstilling,

hvor vi får udstillingsskind fra både dan-

ske og udenlandske avlere.

reGIsTrerInG af besøGenDe veD

kOPenHaGen fur skInDuDsTIllInG

I lighed med sidste års udstilling i MCH

Messecenter Herning vil alle besøgende

skulle registrere sig og bære navneskilt

for at komme ind på udstillingen. Adgan-

gen vil fortsat være gratis.

sÅDan blIver Du reGIsTrereT

Du kan vælge mellem to former for

registrering:

1. reGIsTrerInG OG uDskrIvnInG af

navneskIlTe HJeMMefra

Fra sidst i februar kan du ved Login til

din konto i FarmCockpit finde menu-

punktet SKINDUDSTILLING under

Links.

Du klikker på menupunktet og kommer

videre til MCHs side for Kopenhagen Fur

Skindudstilling med forhåndsregistre-

ring af besøgende.

Du udfylder rubrikkerne med oplysning

om navn, adresse m.v. samt antal perso-

ner, som du ønsker adgang for. Herefter

indtaster du din e-mailadresse.

Efter at du har afsluttet din indtastning,

vil du modtage en e-mail med navne-

skilte. Du udskriver derefter navneskil-

tene og klipper dem ud af siden efter de

markerede linjer. Navneskiltene tages

med til udstillingen.

Når du ankommer til Hal M i MCH Mes-

secenter Herning, viser du navneskiltene

til vagterne og får udleveret bånd med

plasticlommer til at bære navneskiltet

under dit besøg. Navneskiltet bliver af-

læst med en scanner, og du kan derefter

gå ind i udstillingsområdet.

Bemærk, at du skal benytte samme nav-

neskilt alle tre udstillingsdage. Hvis du

kommer flere dage eller forlader udstil-

lingen for at vende tilbage igen, bedes

du passe på dit navneskilt.

2. HvIs Du Ikke Har navneskIlT MeD

HJeMMefra

Har du ikke mulighed for at udskrive nav-

neskilt hjemmefra, kan du registrere dig

på de opstillede terminaler ved indgan-

gen til Hal M og samtidig få udskrevet dit

navneskilt.

Der vil ved indgangen være personale,

som vil være dig behjælpelig med både

registrering og udskrivning.

velkOMMen TIl kOPenHaGen fur skInDuDsTIllInG 2011Udstillingen vil blive holdt i MCH Messecenter Herning i slutningen af marts.

ÅbNiNgsTider

Torsdag den 24. marts

Fredag den 25. marts

Lørdag den 26. marts

kl. 09.30-18.00

kl. 09.30-17.00

kl. 09.30-16.00


sTanD uDsTIller

M 9720 ggp danmark a/s

M 9410 gjøl-vakuum anlæg a/s

M 9482 good looks/sapphire Cross

M 9400 læskærm pelsdyrrådgivning.dk

M 9420 Hedensted gruppen a/s

M 9670 Helms TMT-Centret

M 9686 invest in iceland agency

M 9840 jasop fodercentral service a/s

M 9830 jasopels a/s

M 9440 j. N. jorenku

M 9750 kopenhagen fur

M 9458 lbj electronic

M 9462 lvk Minkdyrlæger

M 9450 bent lauritsen Maskinfabrik

M 9870 liN-ka eNergy

M 9930 Maach Technic a/s

M 9406 Mark-drew

M 9940 Morsø Minkindustri aps

M 9456 Multione danmark aps

M 9910 2M - group a/s

sTanD uDsTIller

M 9468 agin Maskinfabrik

M 9440 agro korn a/s

M 9466 agro-Top a/s

M 9486 allo 2009 aps

M 9810 almtoft smede- & Maskinfabr.

M 9472 began Tråd/Tyrrestrup Mink

M 9650 anker bjerre/lemvig Maskinforretning

M 9900 brogaard Mink

M 9630 buntmager ole b. Christensen

M 9700 Ceno-Top aps

M 9860 Columbus aqua a/s

M 9454 danco-oil

M 9966 danfond a/s

M 9470 dansk dyrestimuli a/s

M 9600 dansk Mink papir a/s

M 9908 ess-security.dk

M 9960 a. flensborg Herning Maskinfabrik a/s

M 9464 Thue forkrog

M 9740 fur living

M 9460 fur skills aps

sTanD uDsTIller

M 9820 Norcar-bsb ab

M 9490 pamutec a/s

M 9620 Mogens alex petersen a/s

M 9800 oy petsmo products ab

M 9880 r2 farm partner a/s

M 9452 axel ravn Tømrerfirma

M 9920 j. rettenmaier & söhne gMbH

M 9890 sorring Maskinhandel a/s

M 9430 special-butikken

M 9850 stemas Maskinsalg a/s

M 9408 brdr. Holst sørensen a/s

M 9690 Telenor

M 9710 Tved Maskinbyg

M 9480 Twinca a/s

M 9956 vallø aps

M 9950 jl Wiremesh ltd.

M 9680 Økonomirådgivning

M 9916 Østermark entreprenørforretning a/s


akTuelT

af ole b. [email protected]

af sØreN gerslØ[email protected]

avlerservIce

kalenDer 25. februar TIl 18. MarTs 2011

DaG / DaTO

fredag 18. MarTs MarTsNuMMereT af daNsk pelsdyravl udkoMMer

Torsdag-lØrdag 24.-26. MarTs kopeNHageN fur skiNdudsTilliNg 2011

fredag 25. MarTs geNeralforsaMliNg

avlsDyrTællInG 2011 skal InDbereTTes I MarTsAvlsdyrtællingen 2011 skal indberettes efter parringen i marts og med sidste

frist lørdag den 26. marts.

Der vil blive åbnet for indtastningen af avlsdyr i FarmCockpit i slutningen af

februar måned. Samtidig vil vejledningen til indberetning af avlsdyr blive lagt

i e-Arkivet. De medlemmer, som har valgt post, vil modtage vejledningen pr.

brev.

Medlemmer, som ikke har adgang til internettet, er velkomne til at ringe til

Avlerservice på tlf. 43 26 12 55 eller Laboratoriet på tlf. 43 26 10 01.

Ved opringningen skal du opgive antal tæver, som er indsat i avl i 2011, både

det samlede antal og antal pr. farvetype. Hvis du har flere farme, skal der op-

gives antal avlstæver pr. farm. Hvis der ikke er nogen avlsdyr på en farm, og

farmen fortsat er en aktiv farm, skal der indberettes 0 for at avlsdyrtællingen

er korrekt besvaret.

Du kan også få hjælp til at indtaste dine tal, mens du besøger os på Kopenhagen Fur-standen under Skindudstillingen i MCH Messecenter Herning fra 24.-26. marts.

NavNeskifTe

I forbindelse med den igangvæ-

rende omstrukturering, hvor Labo-

ratoriet, PFC og konsulenterne på

Videncentret for Landbrug lægges

under samme organisation, vil

der også navnemæssigt ske æn-

dringer. Således vil Laboratoriets

aktiviteter i fremtiden høre under

betegnelsen Diagnostik, og hvad

der før blev kaldt Laboratoriets

rådgivning vil i fremtiden hedde

Diagnostisk sekretariat. PFCs ak-

tiviteter vil i fremtiden høre under

Forskning, og når konsulenterne

kontraktmæssigt overføres til an-

sættelse under Kopenhagen Fur,

vil deres afdeling blive kaldt Råd-

givning.


opfyldelse af leveriNgs koNTrakTHvis du har indgået Leveringskontrakt

til sæsonen 2010/2011, skal du være op-

mærksom på, at der ultimo februar skal

være indleveret mindst 75% af skindene.

Hvis du ikke kan overholde dette, el-

ler hvis du ikke vil kunne indlevere det

fulde antal skind som anført i kontrakt-

forpligtelsen på din Lageropgørelse,

beder vi dig hurtigst muligt indsende

en skriftlig erklæring samt dokumen-

tation til Kopenhagen Fur, der forklarer

afvigelsen.

BEDRE VILKÅR FOR DEPONE-RINGSKONTIMed virkning fra 1. marts 2011 æn-

dres princippet for fastsættelse af

rentesatsen for deponeringskonti.

Forhøjelsen af rentesatsen for in-

destående på deponeringskonto

stiger fra 0,75% p.a. til pt. 1,49%

p.a.

Målet er, at flere avlere placerer

overskudslikviditet i Dansk Pels-

dyravlerforening, og foreningen

således kan spare nogle renteud-

gifter. En vindersituation for både

den likvide avler og alle forenin-

gens medlemmer.

Hidtil er forrentning sket med en

sats svarende til diskontoen. Den

afspejler ikke altid det aktuelle

renteniveau og foreningens behov

for finansiering. Derfor ændres

rentesatsen til at variere med pen-

geinstitutternes udlånsrente. Efter

dette princip vil rentesatsen i dag

udgøre 1,49% p.a.

Renten tilskrives som hidtil må-

nedsvis bagud og beregnes af det

til enhver tid deponerede beløb.

Du kan til enhver tid få depone-

ringen helt eller delvist udbetalt.

Du kan løbende følge med i ren-

tesatserne på http://www.kopen-

hagenfur.com/avler/oekonomi/

rentesatser

InDleverInGsfrIsTer TIl sePTeMber 2011Opsamling sidste frist frist nr.

Tirsdag 15/03 21 onsdag 16/03 brown/glowMahoganyblack

H + TH + TH + T

23 Tirsdag 09/08 kaninersommerskind i mink

Husk cenTralerne Har sOMMerlukkeT

beMærk venlIGsT

sidste frist for vinterskinddet er kun muligt at indlevere hovedtyperne, black, Mahogany og brown/glow til september-auk-tionen. kopenhagen fur vil forbeholde sig retten til at samsortere yderstørrelser og yderfarver med skindene til juni-auktionen.

alle skind, der indleveres direkte til september, skal være regulære vinterpelsede skind. des-uden gør vi opmærksom på, at kun følgende størrelser kan indleveres til september:

Hanner Tæverblack 30, 00 1, 2Mahogany 30, 00 1, 2brown/glow 50, 40, 30, 00 00, 0, 1, 2,

skind, der ikke overholder kravene, vil blive medtaget i juni-sorteringen. sorteringer, hvor skind-mængden ikke er stor nok, kan ligeledes blive overført til juni-sorteringen.

InDleverInGsfrIsTer TIl JunI 2011Opsamling sidste frist frist nr.

Tirsdag 01/03 18 onsdag 02/03 MahoganyblackWhitepearl beigegolden pearlsapphiresilverblueblack Crossbrown Crosspearl Crosspalomino Crosssapphire Crosssilverblue Crossdiv. Mut. Crossblue irisaleutianvioletpalominodiv. Mutationerblåræveshadow/Hvide rævesølvræveblue frost rævediv. mut. ræve

H + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + TH + T

Tirsdag 08/03 19 onsdag 09/03 brown/glow H

Tirsdag 15/03 20 onsdag 16/03 brown/glow T

Tirsdag 05/04 22 onsdag 06/04 efterpelsede farm-skind (alle typer)farmilderrøde rævestenmår/skovmårvildtskind

beMærk venlIGsT

skind der indleveres til juni vil blive fordelt både til juni og september.

vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikke forventes sam-sorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.


avlsDyr

SælgesEfter Finsortering har jeg hanner til salg i Brown, Hvide, Pearl, Safir, Silver. Alle Velvet og korthåret (har aldrig set dem bedre )Uur-Mink / Ib 4041 8002.

SælgesForårshanner sælges. Meget finhåret Velvet, mange i US type og store i alle faver. 800 parrede tæver sælges. Uur-mink / Ib 4041 8002.

SælgesParrede tæver i Wildmink, Hvide, Black og Safir. Super kvalitet og høj velvetpct. Man er velkommen til at se dyrene inden køb. Jonas Mikkelsen Thy 4083 4551.

Forårshanner sælges Store kvalitetshanner med højt hvalpe-resultat i Wild-Mahogany sælges efter parring. Allan og Henning Christensen 2267 7838.

Sælges1000 parrede Brown/Glow, Mahogany tæver. Velvtpct. 92, 120 Sorte Tæver US type. Sælges efter parring 4041 8002.

Forårshanner sælges Store kvalitets-hanner sælges i ty-perne Wild, Mahogany, Black Velvet og Hvid. Steffen Therkelsen 2164 8324.

Minkhvalpe sælgesCa. 2.000 stk. hvalpe sælges pr. 1-7-2011 Evt. aftale skal være på plads senest 1-3-201.1 Erik Christensen 3048 3333.

Sælges350 Glow-tæver sælges parret. Bent Østergaard, Flytkær 18, Ølstrup, 6950 Ringkøbing, 9734 6083 2342 5183, [email protected].

SælgesStore parrede tæver sælges. Stort an-tal i alle typer. Henv. Franz Struntze, tlf. 29 45 00 88.

SælgesSuper Velvet avlshanner sælges: 25 Brown, 35 Mahogany, 25 Black Velvet, 20 White. Søren Sodemann 3091 2331.

køb OG salG

Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM Tryk Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

PelsnInG

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink. Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235

Pelsning tilbydesHel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kontrolleret pelseri. Henven-delse: Jens Ole Dilling Hansen 4678 7057 / 2217 7075

PelsDyrfarMe

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader,med eller uden sprinkleranlæg. Storaftapningsåbning. Størrelse fra2.500-14.000 liter. Trapper oggangbroer efter ønske.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100. Fax 96102106.Se mere på www.BentLauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner.Reparation & service af alle mærker.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro 97402100 Fax 96102106Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,-Minkklodser pr. stk. kr. 33,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Tilbud lysarmaturerTil montering efter parring1x36W kr. 270,00+m2x36W kr. 335,00+mm. blåstik + 11 m. kabel, superkvali-tetsglas.Ved 48 stk fragtfri levering, e-mail: [email protected], tlf. 4072 7042

Sælges Twinca/håndterminal 2 stk. brugt 1 år. Er med ny softver. Nypris 20.000 kr stk - sælges til 8.500 kr. stk., tlf 4041 8002.

SælgesFix 2 Tail sælges. Brugt i 2 år, tanet 24.000 skind, pris 99.000 kr. Ib Huus, tlf. 2172 7560.

SælgesMinkhalmrive til minilæsser. Mink-halmskovl til minilæsser. Storbal-legreb til minilæsser sælges grundet ophør. Tlf 2127 3753, P.E Jensen

SælgesBestil allerede nu: SOLO Hvalpenet , SOLO Fødeindsatser, SOLO Vinterly. Se skitser og mål på www.solo-grup-pen.dk. Solo-Gruppen tlf: 8699 3711, mobil:4083 3711

Sælges6 rums-kasser i birkefiner. Sælges Se-cher & Vinther, 2034 6308.

Sælges Fix 2 fra 59.900 kr. Nyrenoveret med lufttank Fix 2 Tail fra 99.900 kr. Nyre-noveret med lufttank. Fix 2 Tail Touch 139.000 kr. Opdateret til model 2010. www.minkpapir.dk

SælgesSOLO plast hvalpenet sælges (uopsli-delige) 15 kr. pr stk. Søren Sodemann 3091 2331.

DIverse

Rengøring af A-farme•Hvalpenet•TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 7511 6988. Søren Gade, reg. Revisor, Guldager.

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk

A S A d j


Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333

Indbyggede stålwirer beskytter mod Indbyggede stålwirer beskytter mod korrosionkorrosion100% tætte samlinger med tætnings-100% tætte samlinger med tætnings-lister af syntetisk gummilister af syntetisk gummiOp til 7000 mOp til 7000 m33

10 års garanti10 års garanti

•

•

••

PVC-overdækningPVC-overdækningStore betjeningsåbninger op 2x5 mStore betjeningsåbninger op 2x5 mGennemprøvet produkt – 20 års Gennemprøvet produkt – 20 års erfaringerfaring10 års garanti10 års garanti

•••

•

A-CONSULT AGRO A/S

AGRI·TANK

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro97 43 56 59 / 21 63 25 62

[email protected]

Professionel håndværk siden 1980

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind.Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink.

TVIS MINK | FARMSERVICE


DanskPelsDyravlNÆsTe NuMMer af bladeT udkoMMer freDaG Den 18. MarTs 2011

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug

Et stærkt alternativ når du skal have lavet miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt.Gråkjær Miljøcenter er klar til at gå i aktion for dig.

Gråkjær Miljøcenter Ring til Hanne Bang på tlf. 51 18 28 55 og få en snak om dit udvidelsesprojekt.

T R OVÆ R D I G E K S P E R T I S E – I TOTA L E N T R E PR I S E !W W W.G R A A K JA E R . D K

Dansk producerede kvalitetsmaskiner med unik service, garantiordning

og lave driftsomkostninger

Minkmaster 800Med 3 års garanti ved fuld service aftale - 26 HK Kubota motor- rustfri fodertank 800l - med mixer - service- venlig - let af/påstigning og god benplads. Fås også med kapacicet 580 l - 700 l - 1300 l (med knækstyring)

Loadmaster 830 Sejt trækkende 30 HK 3-cylinder Kubota motor - lavt tyngdepunkt - megetstabil, løftekapacitet 800/1000 kg - service- venlig - let af/på- stigning og god benplads - mange redskaber, f.eks: halmudlægger og -opsamler, skovle m.m.

Rærupvej 40a • 9310 Vodskov • tlf. 96 39 10 66 • fax 96 39 10 [email protected] • www.maachtechnic.dk


TWINCA A/S • Nr. Bjertvej 14 • DK-7830 Vinderup • Tlf.: 97 44 85 55 • Fax: 97 44 84 55 • www.twinca.dk

TWINCA

Twinca Farmer...NYHED!

Nu med 700 kg -tank, og mixer

En blandt flere nyheder fra Twinca som kommer i 2011

Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

–professionel til skindet

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland/Fyn og Sjælland

Vi glæder os til at møde vores kunder på landsskindudstillingen

i Herning

den 24.–26. marts 2011

På udstillingen præsenterer vi mange spændende nyheder.

Mød os på standen, hvor vi vil være vært med en lille forfriskning …

MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl, februar 2011