20
Førerfejl ???

DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Klubblad 2. kvartal

Citation preview

Page 1: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Førerfejl ???

Page 2: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

- den 10. i følgende måneder - Februar, Maj, August, November.

Send din artikel via mail til:

[email protected] eller kast den i

blad-udvalgets dueslag i klubhuset.

Bladudvalg:

Jan Madsen

Linda Q

Mariann H. Olesen

Lone Jeppesen

+åp0

Bestyrelse:

Formand:

Hans Mikkelsen

Bestyrelses medlemmer:

Mette Adamsen

H.H. Tungelund

Stig Møller Carlsen

Tonny Greiner

Suppleanter til bestyrelsen

Ivan Damgård

Sanne Hauge

Kasserer:

Mette Adamsen

Revisorer:

Hans J. Sørensen

Børge M. Jensen

Revisor suppleant:

Vivi Gilsager

Kredsrådsrepræsentanter:

Jens Åge G. Jensen

Udvalg:

Brugshunde udvalget:

Jill Rasmussen (kontaktperson)

Trænings- og programudvalg:

Keld Evers

Anita B. Jensen

Birte Boe

Dannie Nielsen

Inge Grasteen

Hanne Schrøder

Mette Adamsen (suppleant)

Agility udvalg:

Stig Møller Carlsen

Sanni Sørensen

Rie Poulsen

Elsebeth Mikkelsen

Birgitte Pedersen

Majken Olesen

Konkurrenceudvalget:

Henrik Rasmussen

Kim Nielsen

Tonny Greiner

- - - - -

Web redaktør:

H.H. Tungelund

Klubhuset:

Dorte Jørgensen

Hans Mikkelsen

Lone Larson

Henrik Rasmussen

Forside:

Linda Q og Zheik

Forsiden.

Indholdsfortegnelse.

Lidt fra Formanden.

Pas på alger i vandet / D-Test.

HURRA – Zheik er blevet B-hund.

Conan brækkede benet.

Klubmesterskaber 18-3-2012 C-B-A-E.

Sådan er det for mig at gå til Rally.

Spørgsmål til medlemmerne.

Træner portræt – Kim Nielsen.

Grinet.

Race Portræt – Eurasier.

Føljeton: I gamle dage.

Sådan er Rally ! – Agility for sjov dag !

Aktivitetskalender.

Bagsiden.

Page 3: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Så er det blevet tid til et lille pip fra formanden igen.

Hverdagen er i fuld gang med træningen på pladsen og der er mange der går i konkurrence for at teste om

træningen bærer frugt…

Vi har lige haft en arbejdsdag, hvor der blev ryddet op i klubhuset og skuret, der blev lavet en del på vores

ude arealer. TAK til de fremmødte som gjorde en stor indsats på dagen.. MEN ingen roser uden torne.. Jeg er

personligt lidt skuffet over fremmødet der var til at få lavet nye skjul , da det nok var det der tog 75 % af

arbejdsdagen og vi var nogle stykker der knoklede til kl. 18 + William om søndagen for at få dem færdig så de

kunne bruges om mandagen… Men jeg ved at Agility skal have en arbejdsdag senere for at få malet deres

forhindringer da de var for våde den dag, der kunne de nok godt bruge lidt hjælp… !!!

Der er planlagt en arbejdsdag d. 18.08 kl. 9.00 hvor vi skal have planeret det bagerste græsareal så vi kan

komme til at udnytte hele vores træningsbane…. SÅ MØD OP med din havetraktor og hjælp med at få slået

græsset ned…!!!

Vores klubhus projekt ligger også stille hen lige nu, da vi er ved at overveje hvad det vil koste klubben og i

sidste ende også medlemmerne (kontingent forhøjelse) at få det lavet af håndværker så det ikke er de

samme 15 tordenskjolds soldater der tropper op for at yde en indsats for klubben og mange af dem er i

forvejen spændt op med trænergerning eller sidder i div. udvalg… og de er nødvendige at have i klubben så

derfor skal der ikke drives rovdrift på disse personer…

Der arbejdes lige nu i skrivende stund med at få en aftale på plads med ABC Hundeudstyr så vi kan tilbyde

div. hundeudstyr som ville kunne købes i klubben. Der vil også blive mulighed for at købe en hundefører vest

med Dch Kaløvig logo og eget navn på til en fornuftig pris…

Er der nogle der har en idé, en kommentar eller noget andet på hjertet er de meget velkommen til at

kontakte mig pr. mail som er [email protected]

Det var det sidste lille vov for denne gang

Hans Mikkelsen

Formand Dch Kaløvig

--------------------------- Og et lille ord fra Bladudvalget.

Vi vil lige byde vores første annoncør NaturligtDyrefoder velkommen, og håbe på et godt og

langt samarbejde.

Vi arbejder videre på at skaffe flere annoncer til bladet, samt at sammensætte et godt og

aktuelt blad til jer alle

Vi vil også ønske alle nye velkommen i klubben.

Vi ses ude på træningspladsen.

Bladudvalget.

Page 4: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Pas på alger i vandet -Uddrag af Pressemeddelelse fra Dyrekassen Danmark: Bragt i DcH bladet August 2011

En svømmetur i vandet være et forfriskende indslag for både hundene, men det kan få katastrofale

følger, hvis vandet er forgiftet af alger. Hunde kan blive alvorligt syge og i værstetilfælde dø, hvis de

bader i søer eller farvande, hvor koncentrationerne af giftstoffer fra

alger er høje. Hunde er mere udsatte end vi mennesker, sandsynligvis fordi de ofte drikker

af badevandet, og dermed indtager højere koncentrationer af giftstoffer end os.

Symptomerne på algeforgiftning kan variere meget. Nogle giftstoffer kan give influenzalignende

symptomer, såsom opkast, diarre, feber eller mavekramper, andre giftstoffer påvirker hundens lever

eller nerver. Her viser symptomerne sig få timer efter indtagelsen,

hunden bliver sløv og apatisk, herefter ses uregelmæssig vejrtrækning, muskellammelser, kramper og

eventuelt døden som følge.

Har man mistanke om algeforgiftning, skal man akut søge hjælp hos dyrlægen. Dyrlægen

vil forsøge at hindre optagelsen af giften i mave- tarmsystemet ved at give hunden store

mængder af aktivt kul, som binder giften i stedet. Derudover skal hunden behandles med

væskebehandling, antibiotika, varme og ro. Overlever hunden de første kritiske døgn, er

prognosen god. De fleste alger er ufarlige, men der er giftige arter, hvor blågrønne algerne oftest er

dem der skaber problemer. De er ikke til at kende på farven, da de trods deres navn kan være

både grønne, blågrønne, gullige eller røde. Algerne forekommer både i fersk- og brakvand,

dvs. i søer, i Østersøen og andre indre danske farvande. Når algerne optræder i store

mængder, vil de som regel ligge på overfladen, og skabe en hinde på vandoverfladen, som kan ligne

maling eller andemad. De kan også klumpe sig sammen i tykkere lag på overfladen

eller danne skum. Alger, der bliver skyllet op på stranden, vil ligne skum. Sørg for at hunden ikke

drikker algeforgiftet vand. Brug den sunde fornuft, og lad ikke hunden bade hvor man ikke selv ville

bade.

Medbring drikkevand til hunden, hold øje med skilte, der fraråder badning, hold hunden

væk fra slimet vand, skumdannelser, filmlag på overfladen – det kan give algeforgiftning.

D-Test 11-3-2012

3. Bjarne Christensen/Bitta 1. Birthe Bitsch/Ronja 2. Ole Carstens/Silas

Page 5: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

HURRA – Zheik er blevet B-hund !

Jeg har aldrig været konkurrence menneske og bliver det heller aldrig – men alligevel vil jeg da gerne have

gode resultater, både når vi er til udstilling og når vi er til lydighedskonkurrencer.

Zheik er nu 5 år og faktisk har vi kun været til 3

kredskonkurrencer og 3 klubmesterskaber

foruden de 2 oprykninger, så vi har ikke

overdrevet det der med konkurrencer – UHH

jeg får også altid ”krymmel i maven” når jeg

skal til konkurrencer.

Jan skulle til Rally-konkurrence med Zultan i

Skanderborg, nåh ja, så kunne Zheik og jeg jo ligeså godt

tage med til C-konkurrence samme sted – og HOVSA – vi

fik vores 1. oprykning – og SÅ ”voksede træerne ind i

himlen”, og vi meldte os til i Horsens – HOVSA – så faldt

træerne ned igen ! Fandt masser af steder vi kunne stille

op – for nu skulle det være i år – men vi skulle så meget andet, men der var lige DcH Kongerslev, et super

hyggeligt sted med dejlige mennesker og super god stemning, og der fik vi så vores 2. oprykning – Hurra –

nu var Zheik B-hund, og mine arme var ikke til at få ned igen, dvs. det kom de så alligevel da jeg læste B-

programmet !!!

Men pyt, vi fortsætter bare med at træne B-klasse, nu har vi jo set at ”træerne vokser ind i himlen” – i

hvert fald engang imellem – We’ll B back !

Qnuzzer fra Linda Q. og Zheike-mus !

Zheik på udstilling !

Page 6: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Conan brækkede benet - dyrlægeregning: 18.000 kroner

Den lille tjekkiske rottehund Conan, brækkede benet under uskyldig leg. Det

blev en dyr fornøjelse hos dyrlægen. Læs mere her

Navnet Conan kan måske give associationer til filmen om den brutale barbar spillet af Arnold

Schwarzenegger i 1982. Men det er ikke ligefrem fysisk overlegenhed, der kendetegner Maria Rasmussens

lille tjekkiske rottehund, der deler navn med den barske gladiator.

I hvert fald skulle der ikke meget til, da den to måneder gamle hvalp den 4. august sidste år brækkede en af

sine blyanttynde knogler under leg.

»Vi var ude ved et fodboldanlæg, og han løb rundt og legede i en indhegning. Når hvalpe leger, sætter de

sig tit ned på forbenene og springer rundt, og det gjorde han sammen med en anden hund. Men pludselig

hoppede han forkert, og så lagde han sig ned og skreg, som jeg aldrig har hørt et dyr skrige før,« fortæller

25-årige Maria Rasmussen fra Brønshøj.

Maria fandt hurtigt ud af, at der var noget galt med højre forben, så hun tog direkte ud på Frederiksberg

Dyrehospital.

»Damen ved skranken fortalte mig, at han havde brækket benet, og så brød jeg fuldstændig sammen.«

Hun fik at vide, at Conan skulle røntgenfotograferes og have lagt benet i gips, og dyrlægen regnede ikke

med, at det ville tage mere end et par timer. Hun tog hjem i mellemtiden for at spise aftensmad, men lige da

hun var kommet ind af døren, ringede de fra dyrehospitalet og sagde, at hunden havde et benbrud helt op

til leddet, som skulle skrues sammen ved en operation.

Regningen lød på omkring 18.000 kroner.

»Jeg var på elevløn, så det var rigtig mange penge, og i første omgang blev jeg nødt til at ringe til min bank

og få lov til at tage et overtræk,« fortæller Maria.

Heldigvis havde Maria tidligere tegnet en sygeforsikring sammen med sin ansvarsforsikring, da hun købte

hunden, så hun fik det meste af beløbet dækket af sit forsikringsselskab.

»Vi havde diskuteret i et stykke tid, om forsikringen var værd at have. Men når jeg kigger tilbage på det i

dag, er jeg rigtig glad for at vi tegnede den sygeforsikring. For man ved aldrig, hvad der kan ske. Og jeg

synes, det er for unfair over for dyret at vælge en aflivning, fordi man ikke har råd til at betale regningen.«

FAKTA: Pasning

Når din hund bliver passet af andre...

Bliver hunden passet af andre, for eksempel mens du er på ferie, dækker forsikringen ikke de skader,

hunden laver hos dem, der passer den. Når man siger ja til at passe hunden, siger man også ja til, at der

kan opstå skader.

Page 7: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

5 FORSIKRINGER

- Når du skal forsikre den firbenede

1. Du skal erstatte skader, som din hund laver på andre mennesker eller deres ting. Derfor er det vedtaget

ved lov, at du som hundeejer skal købe en hundeansvarsforsikring. Hvis din hund er årsag til, at en person

uden for familien får en tings- eller personskade, vil din hundeansvarsforsikring betale erstatning til

personen. Hvis personen selv gør noget, som er årsag til, at din hund laver skaden, kan erstatningen blive

nedsat eller helt falde bort, for eksempel hvis personen driller hunden.

2. Går du til træning eller udstilling med din hund, kan den lave skader på for eksempel dommere,

instruktører eller figuranter. Sådan en skade er ikke dækket på en almindelig hundeansvarsforsikring,

derfor skal du købe en udvidet ansvarsforsikring.

3. En sygeforsikring kan købes fra hunden er fyldt otte uger, og til og med hundens 6. år. Efter at hunden er

fyldt to år, kan det være, at du skal fremvise sundhedsattest, når du køber forsikringen. Forsikringen

dækker mange dyrlægeudgifter, men der er også en maksimumsdækning. Du må kontakte dit

forsikringsselskab om den specifikke dækning. Alt afhængigt af hundens race, dækningen og

forsikringsselskabet koster en forsikring af hundens sundhed i gennemsnit lidt over 100 kroner per måned.

4. Livsforsikringen betaler erstatning, hvis hunden dør eller må aflives pga. sygdom eller ulykke.

Forsikringen erstatter ikke, hvis hunden skal aflives på grund af truende adfærd eller arvelige sygdomme.

5. En tandskadeforsikring dækker hundens tandskader efter ulykker.

Kilde: Forsikringsoplysningen

Af Lars Lindevall Hansen Sakset fra den 19. Januar 2012.

. -.-.-.-.-.-.-.

Page 8: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Klubmesterskaber 18-3-2012.

C- B- A- E.

3. Henrik Sørensen/Zimba 1. Dorthe Bomholt/Cilli 2. Birthe Boe/Tico

3. Mette Adamsen/Duffy 1. Sanne Hauge/Gisse 2. Morten Nielsen/Oskar

1.Hans Mikkelsen/Tenzo 1.HH Tungelund/Chica 2.Martin Liedecke/Eddie

Page 9: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012
Page 10: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Sådan er det for mig at gå til Rally !

Jeg troede at rally lydighed bare var lydigheds træning hvor øvelsen skiftede for hvert skilt, og det havde jeg

delvis ret i, men det krævede også et tæt samarbejde med hunden, som jeg ikke før havde haft.

Så skulle vi også pludselig til at arbejde med hånds og kropstegn i

meget større udstrækning end vi ellers havde brugt, hvor skal jeg

placere hånden for det er mest effektivt? er mine arme lange nok

til en hund af Zultans størrelse ? (Nej det er de ikke) og drej

overkroppen uden af hunden følger men bliver ved benet… puha

min hjerne var helt rødglødende.

Nu var vi begge helt tændt, når vi skulle til træning, noget kendt

men på en hel ny måde, ja selv sit, stå og dæk var anderledes.

Palle har til hver træning arrangeret en hel bane, som vi gennemgår

som om, det er en konkurrence, dog går vi banen de gange vi kan nå, og derud over er der tit nogle enkelt

øvelser som vi kan træne ved siden af så vi bliver holdt til ilden.

Holdet består af hundeførere både fra Agility og lydighed, og vi

har hver vores anderledes tilgange til hvor det er svært. Vi

hygger os alle og har det sjovt under og efter træning.

Nu kunne vi så ikke lade være med at stille op til konkurrencer,

og det er gået ganske fint, Zultan og mig er rykket op både i DKK

og DcH regi, vi rykkede op i DcH lidt før end jeg havde regnet

med, da DKKs point kan overføres, og en dommer jeg havde haft

i DKK sagde HALLO vi overfører dine point til DcH så nu er du

øvet, og så stillede vi i øvet klasse, senere har jeg opnået

oprykningen i DKK også, så vi stiller nu i øvet klasse både i DKK

og DcH.

Jeg har desuden også bedt om at blive instruktør for et Rally hold i DcH, og har allerede været på et kursus,

som optakt, så i ser mig pludselig træne et hold.

Zultan og mig er et team, hvor kontakten er 100%, når vi er på

banen og vi elsker det begge to.

Jan og Zultan

Page 11: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Navn:

Linda Jensen

Hundens Navn:

Eros

Hundens Race:

Schæfer

Hold:

IPO

Hvorfor går du til træning med din hund, og hvad vil du opnå:

Fordi jeg synes, det er sjovt. Og jeg kan mærke, at hunden kan li’ det. Og så kobler jeg af fra den

travle hverdag. Jeg vil gerne blive en supergod hundefører.

Får du det ud af træningen du gerne vil, eller er der noget andet du gerne vil prøve:

Det synes jeg. Men jeg overvejer at skifte og gå på et almindeligt lydighedshold

Hvad skal din hunds temperatur være, og kan du selv måle det:

Det ved jeg ikke.

Hvad får din hund at spise:

Barf – råt kød og knogler.

Har du haft hund før, og trænede du også med den/dem:

Ja, Miko, der nu er tre år. Ham gik jeg på lydighedshold med.

Nu træner jeg ham selv.

Ved du hvad det betyder når to hunde stirrer på hinanden:

De udfordrer hinanden.

Laver du noget med din hund derhjemme:

Ja, lydighedstræning, almindelige gåture og spor.

Hvad er din hund specielt god til:

Eros er specielt god til at holde kontakt med mig.

Hvad synes du generelt om at gå i DcH Kalø-Vig, træningen/det sociale/stedet:

Jeg er rigtig glad for at være her. Her får man god sparring til sin træning, og her er rare

mennesker at snakke med og drikke kaffe med.

Page 12: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

TRÆNERPORTRÆT!

Navn:

Kim Nielsen.

Hund:

Har ingen hund, da søn er allergisk overfor hund.

Familiestatus:

Alene, men har sin søn halvdelen af tiden.

Profession:

Offentligt ansat.

Tidligere hunde:

Zenta (blanding)

Motto:

GØR SOM JEG SIGER !

Hvorfor DCH:

Det var det der var, skulle bare hvalpetræne.

Antal år i DCH: Yndlings-ret:

Startet i 1991. Go’ bøf.

Startet som træner: Yndlings-is:

1995-1996. Gratis is.

Hold som jeg har trænet: Yndlings-drinks:

Hvalpe og Begynder-D- C- B- A og E-hold. Special øl / go’ rødvin.

Interesse-områder indenfor DCH:

Spor og eftersøgnig.

Mest spor på forskellige underlag, se hvad hunden kan.

Mål med hundetræning:

At give hundeføreren en forståelse for, hvor meget det kræver, f.eks. E-klasse

eller DM.

Bedste oplevelse med hund:

At have gået et godt spor med hunden.

Særlige kendetegn:

”Mr. Perfect” – Tjah, det må vel nærmest være det som er Kim’s særlige

kendetegn ! Uanset hvem man spørger, ja så er Kim ikke en med store

armbevægelser, men måske han havde det tidligere, da han havde en Kleiner

Münsterländer, den gav ham nemlig kamp til stregen, men alligevel lykkedes det

ham at få den til at blive A-Hund.

Spor er hans absolutte favorit, og er der nogen der har problemer, bruger han

gerne lang tid på at få det løst.

Det må ikke glemmes at KAGE – KAGE – KAGE, øl og socialt samvær er nogle

af ”KIM’S FAVORITTER” !

Page 13: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Ved du hvorfor den lille ordblinde hundehvalp sidder oppe i

frugtskålen??

-

fordi den vil så gerne være en af de 101 klementiner..

Hvad får du, hvis du krydser en beagle med en giraf?

-

- En hund der gør af flyvere

hvorfor går hunden over i hjørnet når det ringer på døren??

fordi det er en boxer..

Han kan ikke læse, han kigger bare billederne !

Spørgsmål:

- Hvorfor spiller hunde ikke fodbold?

Svar:

- Fordi de hele tiden fælder...!!

så er ræve-jagten er gået ind !

Page 14: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Race portræt Eurasier

Oprindelse

Eurasieren ER en forholds NY hunderace , den blev skabt I Tyskland 1966 af Julius Wipfels. Ved at krydse Wolfspitz(Keeshound) tæve med en Chow-chow , Hans formål var at skabe en familiehund med en polarhunds udsende. Senere blev racen komplet ved at krydse Samoyeden ind. Eurasier blev Fci godkendte racen I 1973, den første Eurasier kom til Danmark I 1982. I dag ER der ca 700- 800 hundrede på landsplan.

Beskrivelse af Eurasier

Eurasieren er generelt en selvsikker og rolig hund med et dejligt temperament. Fra de 3 racer har Eurasieren de bedste egenskaber , det vagtsomme uden at være larmende fra Keeshonden, det reserverede og rolige fra Chow-chowen og det kærlige "det er min familie" bånd fra Samoyeden. Eurasieren elsker sin familie over alt og trives bedst når alle I "flokken" er samlet. Den er utrolig børneglad. Holder for det meste også af familiens Andre husdyr, over for fremmede kan Eurasieren være en smule forbeholden, den bestemmer bare selv hvem den vil klappes af. Så leder man efter en anmasende hund der hoppende modtager alle gæster, skal man nok ikke vælge en Eurasier. Mange kan tage deres Eurasier med overalt da den har en vis evne til at gøre sig usynlig,den lægger sig pænt og har ikke brug for opmærksomhed, som mange Andre hunde racer. Eurasieren er lærenem, men hvis man ønsker en hund der gør alt hvad der bliver sagt, skal man nok ikke vælge en Eurasier. Har man lyst til at dyrke agility/ lydighed, kan man sagtsen det så længe Eurasieren syntes det er sjovt. Giv din Eurasier masser af kærlighed konsekvens, tillid,tålmodighed og motivation, så får

man en dejlig lydig , lærenem , kærlig og glad hund.

Den mest rammende beskrivelse , kan gives med et ord. Familiehund!

Page 15: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Udseende

Eurasieren er en mellemstor spidshund med Stå -ører og med halvlang pels og underuld, pelsen er af sådan længde at man stadig kan fornemme kroppens proportioner. Knoglebygningen er middelkraftig. Den findes I næsten alle farver.Hvid og hvide pletter er dog fejl.Nogle har maske. Halen bæres liggende fremad over ryggen let buet, til siden eller oprullet. Hanner Skulderhøjde 52 til 60cm. Vægt 23 til 32 kg. Tæver Skulderhøjde 48 til 56cm. Vægt 18 til 26 kg..

Pelsen er nem at holde, den er til dels selvrensende,men et bad en gang imellem og en børste tur ca hver 14 dag pynter altid. De fælder 2 gange om året, der kan det være en god ide at tage børsten frem nogle gange om ugen. En Eurasier passer på sit hjem og når den endelig gø'r er det ofte fordi nogle fremmede trænger ind på "flokkens" territorium. Savler ikke springer ikke op, når der kommer gæster. Eurasieren har en god fornemmelse for, hvornår den ikke skal være "hund",Den lægger sig

pænt og har ikke brug for opmærksomhed hele tiden som mange Andre racer har.

Kilde: © COPYRIGHT © - WWW.HUNDERACER.INFO

.-.-.-.-.

Page 16: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Fortsat fra sidste nummer…..

skrevet af to af Kalø-Vigs trænere (Torben Nielsen og Ivan Damgaard) tilbage i 1988 ----

Page 17: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

Fortsættes i næste nr……

Page 18: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

RALLY-LYDIGHED.

Så byder vi på en ny form for træning i klubben. Det hedder rally og er en form for lydighedstræning. Man

går gennem en bane af skilte, hvorpå der står, hvilken øvelse, man skal lave med sin hund. Skiltene står ret

tæt, så man skal koncentrere sig. Det skal hunden også. Det er præcis det, der er sjovt ved rally. Hunden har

sin opmærksomhed på dig som fører hele banen igennem - eller den bør have det... - og når I er igennem,

kan den slappe af. Min hund synes, det er rigtig sjovt og så er det også sjovt for mig. Øvelserne bliver sværere

og sværere, jo mere hund og fører kan.

Eksempel på en Øvelse: Hunden skal sidde på plads, så skal den frem og sidde foran føreren med front mod

denne og derefter rundt bagom føreren og sidde på plads. Det var en af de lette. Her er en af de svære:

Hunden skal sidde på plads, så tager man 1 skridt baglæns og sit, så 2 skridt baglæns og sit, så 3 skridt

baglæns og sit. Hunden skal altså bakke. Man må bruge fagter og ord og opmuntre hunden, men ikke trække

i snoren. Der skal virkelig kommunikeres mellem hund og fører. De øvede går banen uden snor. Det gælder

om at gå banen fejlfrit og på hurtigste tid, hvis man vil vinde i konkurrencer. Der er ofte 10-15 øvelser på en

bane. Hvis du har lyst til at se, hvad rally er for noget, træner vi om sommeren onsdag aften og om vinteren

lørdag formiddag.

Det er Palle, der træner os. Hvis du gerne vil deltage, må du lige høre Palle, om der er ledige pladser. I

øjeblikket er alt optaget, for der er mange, der har fundet ud af, at dette er en sjov disciplin. Både for hunden

og for føreren.

Mariann.

Page 19: DCH Kaløvig klubblad nr. 2 - 2012

DcH Kalø Vig

AKTIVITETSKALENDER 2012

• Agilitystævne DGI.............................. Søndag 3. Juni

• Bestyrelsesmøde................................. Mandag 11. Juni

• Trænermøde........................................ Onsdag 20. Juni

• D-Test................................................. Søndag 24. Juni

• Sidste træning inden sommerferien.... Lørdag 30. Juni

• Første træning efter sommerferien..... Lørdag 4. August

• Bestyrelsesmøde................................. Mandag 20. August

• Trænermøde........................................ Tirsdag 4. September

• Stig Bræstrup Spor Cup...................... Lørdag 15. September

• Klubmesterskab agility 2. afd............. Søndag 7. Oktober

• D-Test.................................................. Søndag 28. Oktober

• Bestyrelsemøde................................... Mandag 29. Oktober

• Klubmesterskab lydighed 2. afd......... Søndag 4. November • Efterårsfest.......................................... Fredag 9. November

• Juleafslutning …................................. Lørdag 1. December

• Juleferien starter.................................. Lørdag 1. December

2013

Se også hjemmesiden for sidste nyt – www.dch-kalovig.dk

Husk her til sommer. - Så varmt bliver det i bilen !!

Tidspunkt. Ude temperatur. Skygge/sol. Temperatur i bilen.

8 14 C Skygge. 19 C

9 18 C Skygge. 38 C

10 20 C Blandet. 47 C

11 20 C Sol. 58 C

12 23 C Sol. 62 C

13 22 C Sol. 85 C

Lad aldrig hunden sidde i en varm bil.

• Opstart efter jul................................... Lørdag 5. Januar

• Årets Herre Nytårskur......................... Lørdag 12. Januar