19/SØNDAG 3. FEBRUAR 2013

KRONIK

Søren SørensenElsted Kirkevej 5, Lystrup

KRONIK: Selvom de går på arbejde hver dag, så har de ikke råd til at sende deres børn til fodbold, og de har måttet fravælge fagforening og a-kasse for at spare penge.

Som samfund har vi pligt til at sørge for, at der bliver færre og ikke flere af disse mennesker, som med et en-gelsk udtryk kaldes »the working poor« eller på dansk »de arbejdende fattige«. For livet som arbejdende fattig har mange negative konse-kvenser.

De er ikke på kontant-hjælp, og de er heller ikke på vej til at blive smidt ud af dagpengesystemet. De har et arbejde, men deres time-løn ligger et sted mellem 90 og 110 kroner. En timeløn, der er så lav, at de får en lav dagpengesats, hvis de bliver ledige, og ydermere en time-løn, der er så lav, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om disse mennesker har de-res personlige frihed til selv at vælge deres liv.

En trængt økonomi gør måske, at de ikke har mulig-hed for at flytte efter et mere attraktivt job – og for nogen kan det være nødvendigt at have to eller tre job for at få det hele til at hænge sam-men. Hvilket giver den kon-sekvens, at der ikke er tid til at have et socialt liv eller for eksempel engagere sig i bør-nenes dagligdag og uddan-nelse.

Ikke kun en håndfuldDesværre er det ikke bare en håndfuld mennesker, der le-ver under disse vilkår.

Tænketanken CEVEA vurderer, at det er fire pro-cent af de danske lønmodta-gere, som arbejder for, hvad man kan kalde en sulteløn.

Det er ufaglærte arbejdere som ham, der gør rent i din søns børnehave, hende der sidder bag kassen i Netto og den litauiske håndværker, som var med til at istandsæt-te dit sommerhus.

Et udbredt mundheld si-ger, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, og det er vigtigt at pointere, at der intet er galt i, at man uanset lønnen er glad for sit arbejde. Alligevel vil jeg tillade mig at påstå, at de arbejdende fattige har et problem, og det vil jeg, fordi alt tyder på, at deres livssi-tuation bliver en (ond) cirkel, der ikke kan brydes.

Fattigdom svær at ryste afJo længere tid man er i fat-tigdom, des sværere bliver

det at bryde ud af den. At være fattig i en kortere peri-ode kan være svært, men for de flestes vedkommende vil det også være en opgave, der kan løftes.

Men i tilfældet med de ar-bejdende fattige, er det ofte ikke bare et par år, at kåre-ne er trængte. Meget tyder på, at det kan være et livs-langt vilkår, og det kan være svært at ryste af sig økono-misk, såvel som mentalt.

Man er konstant i en form for alarmberedskab, hvor man skal håndtere en krise-situation, og det har kroppen svært ved at håndtere.

Faktisk så taler filsoffer, som englænderen John Stu-art Mill, om, at situationen bliver så vanskelig, at det er den enkeltes individuelle fri-hed, der bliver stækket.

En stækket individuel fri-hed lyder måske som et luf-tigt begreb, men i praksis be-tyder det, at du måske ikke har muligheden for at flytte, selvom du ønsker det, og det kunne være gavnligt for job-muligheder, børn, helbred el-

ler lignende. Ofte kan der også sættes

lighedstegn mellem mindre individuel frihed og mang-lende mentalt overskud. Det gør for eksempel, at man ik-ke har energi til at tage ef-teruddannelse og gøre noget grundlæggende ved ens job-muligheder.

Går i arv til børneneEn anden uønsket konse-kvens er, at de vilkår, som de arbejdende fattige har, of-te også bliver til vilkårene for deres børn, når de bliver voksne.

Far og mor har ganske en-kelt ikke overskuddet til at påvirke børnene i retning af mere uddannelse og arbejde, og meget forskning peger så desværre på, at den sociale arv vejer tungt.

Netop derfor mener jeg, at vi som omgivende samfund har et ansvar for at hjælpe denne gruppe mennesker. Det bliver ikke en opgave, som kan løses over natten, men jeg mener klart, at op-gaven kan løses.

Værdig mindstelønFørst og fremmest skal vi ar-bejde for, at vi har værdige mindstelønninger. Lønnin-ger, der giver folk en reel mu-lighed for at forsørge sig selv og deres familie.

Det kan ikke nytte noget, at vi tror, at vejen ud af vo-res økonomiske krise er at sænke mindstelønningerne i Danmark, fordi konkurren-ceevnen er det eneste afgø-rende for redning af vores velfærdssamfund.

Det har langtrækkende konsekvenser for vores ar-bejdsmarked, hvis vi sætter de af arbejdsmarkedets par-ters aftalte mindstelønninger ud af spillet. Social dumping er ikke løsningen på den økonomiske krise.

Ungdomsuddannelse til flereEt andet våben i kampen for at begrænse antallet af ar-bejdende fattige er, at flere får en ungdomsuddannelse, da det som nævnt typisk er ufaglærte, som ender i kate-gorien af arbejdende fattige.

Jeg tror, at elementer som

mere individuel vejledning og arbejdsprøvning kan væ-re vejen mod ungdomsud-dannelse til flere, og så skal studievejledningen styrkes i 9. og 10. klasse, så de unge får mulighed for at træffe de-res valg om fremtidig uddan-nelse på et mere kvalificeret grundlag.

Kan vi sikre flere en ung-domsuddannelse og sam-tidigt sikre værdige mind-stelønninger, så kan vi også mindske antallet af arbej-dende fattige, og det er ikke kun til gavn for den enkelte, men for hele samfundet.

Søren Sørensen er social-demokratisk kandidat til by-rådsvalget i Aarhus Kommu-ne til efteråret. 43 år, bor i Ly-strup med kone og tre børn.

Tidligere tillidsmand i byg-gebranchen og nu ansat som faglig konsulent i HK Østjyl-land .

I sin fritid leger han med børnene, dyrker crossfit, rejser, har en tarteletbod på Skan-derborg og Roskilde Festival og hører musik.

Motto: Alle har krav på et anstændigt arbejde.

Kronikken er et af de nye indslag i den forandrede Århus Stiftstidende, som sætter endnu mere fokus på mennesker og meninger. Vi modtager meget gerne forslag til kronikker, hvis længde skal være mellem 4500 og 6000 anslag.

Send din kronik til debat@stiften.dk med navn, titel, adresse og telefonnummer - og et billede af dig selv.

Fakta1Kronikker i Stiften

De arbejdende fattige

»Vi har pligt til at sørge for, at der bliver færre og ikke flere af disse mennesker, som med et engelsk udtryk kaldes »the working poor« eller på dansk »de arbejdende fattige.

SØREN SØRENSEN, konsulent i HK og S-kandidat til kommunalvalget i Aarhus