DE BOLIGLØSE BØRNEFAMILIER

ET PILOTPROJEKT OM EFFEKTER AF INDSATSEN FOR BOLIGLØSE BØRNEFAMILIER PÅ BOSTEDET ELLENGÅRDEN

UDARBEJDET MAJ-NOVEMBER 2017 MED STØTTE FRA DEN A. P. MØLLERSKE STØTTEFOND.

AF SIMON RØDGAARD PEDERSEN – CAND. PÆD. SOC.

2

Forord Denne rapport er udarbejdet af Simon Rødgaard Pedersen (Cand. Pæd. Soc./projektleder) i forbindelse med pilotprojektet ´De boligløse børnefamilier´, som blev iværksat i maj 2017 af Bostedet Ellengården i Århus. Pilotprojektet udsprang af Ellengårdens ønske om at indsamle mere viden om de borgere, der har opholdt sig på bostedet, dels for bedre at kunne dokumentere og synliggøre indsatsen over for samarbejdspartnere og dels for at kvalificere bostedets faglige og pædagogiske indsatser yderligere.

Pilotprojektet strakte sig over en periode på ½ år fra maj-oktober 2017 og er blevet til i et samarbejde mellem Jysk børneforsorg/Fredehjem og Bostedet Ellengården. Projektet er gennemført med støtte fra Den A. P. Møllerske Støttefond.

Der skal lyde en helt særlig tak til de medvirkende tidligere beboere, medarbejdere og ledelse på Bostedet Ellengården, projektets følge- og styregruppe samt Jysk børneforsorg/Fredehjem (særligt landssekretær Marie Nyegaard og projektmedarbejder Kirsten Helby) for at stille sig til rådighed og medvirke til projektets realisering. Ligeledes sendes en tak til Joakim Felix Vendt, som forestod de kvalitative interviews og transskriberingen heraf.

Simon R. Pedersen

Cand.Pæd.Soc.

2018

www.aarhus.dk/ellengaarden

www.jyskborneforsorg.dk

3

Resumé Denne rapport beskriver en undersøgelse iværksat af Bostedet Ellengården i 2016. Undersøgelsen havde til hensigt at afdække faktorer, der kan siges at medvirke til, at boligløse børnefamilier klarer sig bedre fremadrettet i livet efter en boligløs situation. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en beboergruppe, der boede på §110 institutionen, Bostedet Ellengården i perioden 2013 -2015.

Undersøgelsen er gennemført via en ”mixed methods” tilgang – dvs. en kombination af en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative del undersøger eksplorativt, hvor 40 familier, der har boet på Bostedet Ellengården, befinder sig i dag. Det sker med udgangspunkt i en række udvalgte indikatorer, der i følge forskning kan siges at kendetegne boligløse børnefamilier. Den kvalitative del undersøger med afsæt i Bostedet Ellengårdens formålsbeskrivelse, hvilke faktorer der på baggrund af familiernes ophold på Bostedet Ellengården kan siges at medvirke til, om de fremadrettet har oplevet udvikling og stabilitet i livet. Den kvalitative del er analytisk kvalificeret gennem en rekonstruktion af analytiske kategorier hentet fra Berger & Luckmanns vidensociologiske afhandling. Disse kategorier anvendes i en analyse af interviews med 15 tidligere beboere.

Den kvantitative undersøgelse kan ikke vise noget statistisk signifikant, men viser, at en andel af de 40 børnefamilier fra perioden 2013-2015, som klarer sig godt i dag på en række væsentlige områder målt i forhold til indikatorer, der kendetegner boligløse børnefamilier. Der er 67%, som stadig har den bolig, som de flyttede ud i efter opholdet på Bostedet Ellengården. Der er 13%, der siden opholdet på Bostedet Ellengården har bevæget sig væk fra offentlig forsørgelse og i dag er selvstændige erhvervsdrivende, i job eller under uddannelse. For børnenes vedkommende har de fleste bibeholdt de kammerater (60%) og det dag/skoletilbud (55%), de havde ved udflytningen fra Bostedet Ellengården. Der er 55%, som i dag ikke har en kommunal foranstaltning. Samtidig er der dog også forhold, der taler for, at der stadig er nogle af disse 40 familier, som har det svært. Dette viser sig ved, at der to eller flere kommunale foranstaltninger i 17,5 % af familierne, og der er 12% af familierne, hvor børnene er blevet anbragt siden opholdet. 10% er tilkendt førtidspension siden udflytning fra Bostedet Ellengården.

Den kvalitative undersøgelse peger på, at beboerne ofte er i en virkeligheds- eller identitetsmæssig krise, især i starten af opholdet. Dette er dels udløst af deres boligløshed, dels på grund af at mange har svært ved at finde sig til rette i den objektive virkelighed, et bosted som Bostedet Ellengården repræsenterer, og de udfordres derfor i muligheden for fremadrettet at drage udbytte af opholdet. Analysen viser dog også, at 9 beboere har gennemgået sekundære socialiseringsprocesser under opholdet, som har medført, at de har udviklet sig i forhold til områderne: økonomiske færdigheder, familierelaterede færdigheder, værdier/normer samt subjektiv udvikling. For 6 beboeres vedkommende viser analysen, at disse ikke har haft længerevarende udbytte af opholdet, da forskellige afvisningsstrategier har været fremherskende under deres ophold på Bostedet Ellengården.

Undersøgelsen peger samlet på, at der fortsat mangler især kvantitativ viden om boligløse børnefamilier samt den langsigtede effekt af ophold på §110 boformer, men antyder også, at der i den konkrete pædagogiske og socialfaglige praksis på Ellengården, bør tilstræbes fokus på at etablere stærke relationer og tiltag rettet imod de identitetsmæssige udfordringer, beboerne står i, når de er udfordret af manglende bolig og må opholde sig på Bostedet Ellengården. Lykkes det beboerne at opnå sekundær socialisering under opholdet, ser det ud til, at det for mange kan være en vej til varig forandring i retning af en mere tilfredsstillende og stabil tilværelse som familie.

4

Indhold Forord .................................................................................................................................................................2

Resumé ............................................................................................................................................................... 3

Del 1 - Indledning ................................................................................................................................................. 5

Hvorfor iværksætte Projekt Kvalitet og Evidens? ............................................................................................. 5

Undersøgelsesspørgsmål ................................................................................................................................ 6

Læsevejledning .............................................................................................................................................. 6

Om Bostedet Ellengården ............................................................................................................................... 7

Ellengårdens formål ........................................................................................................................................ 7

Ellengårdens indsatser .................................................................................................................................... 7

Anvendt teori og metode..................................................................................................................................... 7

Overordnet undersøgelsesdesign .................................................................................................................... 7

Undersøgelsens begrænsninger ......................................................................................................................8

Del 2 - Den kvantitative undersøgelse................................................................................................................. 9

Den kvantitative metode ................................................................................................................................ 9

Indsamlingsmetode ................................................................................................................................... 10

Børnefamilierne på Bostedet Ellengården ..................................................................................................... 10

Udvælgelsen af indikatorer for undersøgelsen ............................................................................................... 12

Operationalisering af indikatorer ................................................................................................................... 14

Del 3 - Den kvalitative undersøgelse .................................................................................................................. 19

Metode .......................................................................................................................................................... 19

Det teoretiske afsæt ...................................................................................................................................... 20

Institutionalisering ......................................................................................................................................... 20

Ellengårdens institutionaliserede virkelighed ................................................................................................ 20

Subjektiv virkelighedsopretholdelse .............................................................................................................. 21

Opsamling ..................................................................................................................................................... 23

Analysemetode ............................................................................................................................................. 24

Analyse .............................................................................................................................................................. 25

Den subjektive oplevelse af boligløsheden .................................................................................................... 25

Oplevelsen af at flytte ind på Ellengården...................................................................................................... 25

Opsamling ..................................................................................................................................................... 27

Opholdet på Ellengården ................................................................................................................................... 27

Afvisningsstrategier til identitetsbevarelse .................................................................................................... 27

Boligløshed som eneste problem ................................................................................................................... 28

Afvisningsstrategier på rutinebetonet grundlag ............................................................................................ 31

5

Processen fra afvisning til internalisering ....................................................................................................... 32

Internalisering gennem rutinemæssig opretholdelse af virkeligheden ........................................................... 36

Opsamling på den kvalitative undersøgelse ................................................................................................... 37

De afvisende .................................................................................................................................................. 37

De socialiserede............................................................................................................................................. 37

Økonomiske færdigheder .............................................................................................................................. 38

Familierelaterede færdigheder ...................................................................................................................... 38

Normer og værdier ........................................................................................................................................ 38

Subjektiv udvikling ........................................................................................................................................ 39

Del 4 - Afrunding ............................................................................................................................................... 40

Vurdering af indsatsernes effekt .................................................................................................................... 40

Anbefalinger .................................................................................................................................................. 41

I forhold til den daglige praksis .................................................................................................................. 41

I forhold til fremtidige registreringer ......................................................................................................... 42

I forhold til fremtidige undersøgelser ......................................................................................................... 42

Referencer ......................................................................................................................................................... 43

Bilag .................................................................................................................................................................. 44

Del 1 - Indledning

Hvorfor iværksætte Projekt Kvalitet og Evidens? SFI1 rapporten ´Når børnefamilier udsættes af deres lejebolig´ viser hvilke negative konsekvenser, der følger med, når en børnefamilie rammes af en fogedsag eller udsættes af deres bolig (SFI, 2013). Undersøgelsen peger på, at det er karakteristisk for børn i disse familier, at de oftere end andre børn får forebyggende (kommunale) foranstaltninger, oftere anbringes uden for hjemmet, får lavere karakterer i skolen og sjældnere starter på ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser ligeledes, at udsættelse og midlertidige boligforhold får en umiddelbar negativ betydning for både forældres og børns trivsel og for de sociale relationer, familien indgår i.

Udsættelse og fogedsager er dog langt fra de eneste årsager til børnefamiliers boligløshed i Danmark, og dermed er der sandsynligvis langt flere børnefamilier, som i en eller anden forstand er ramt af en boligløs situation på et tidspunkt i livet – og med samme negative konsekvenser for familierne. På Bostedet Ellengården, som denne rapport tager omdrejningspunkt i, kan der spores mindst 12 forskellige årsager, der ligger til grund for en boligløs situation, og som efterfølgende fører til indskrivning på bostedet. Her udgør boligløshed pga. udsættelse kun en meget lille del af de registrerede årsager.2

I den årlige hjemløsetælling fra SFI i 2015 (SFI, 2015) var der 96 børn registreret som boligløse (i uge 6 2015), og selv om dette tal er faldet (i 2014 var der 144 børn), udgør børn fortsat 2% af det samlede antal hjemløse i Danmark. Langt de fleste af disse børn opholder sig på §110 boformer eller i udslusningstilbud sammen med én

1 Nu: VIVE. Det Nationale Forsknings – og analysecenter for velfærd. 2 Disse årsager til indskrivning udfoldes senere i rapporten.

6

eller begge deres forældre. Det virker uklart, om det faldende tal skyldes, at der vitterligt er færre børnefamilier i en boligløs situation, eller om tallet skyldes administrative ændringer i kommunerne eller lukninger af afdelinger på boformer, hvorfor der ikke er plads til så mange børnefamilier som tidligere, og de derfor finder andre løsninger. I og med at både fogedsager og udsætninger af børnefamilier og den generelle hjemløshed er stigende (SFI, 2013) (SFI, 2015), er det påfaldende, at tallet af hjemløse børn og dermed boligløse børnefamilier er faldende.

Ifølge Serviceloven §110 er hensigten med boformerne at yde støtte og hjælp med henblik på, at borgerne kan etablere grundlag for at tage ophold i egen bolig, i bofællesskab eller andet botilbud med støtteforanstaltninger. Der er dog ikke som sådan fastsat nærmere retningslinjer for omfanget eller indholdet af den hjælp, boformerne tilbyder børnefamilierne. (Ankestyrelsen, 2010)

Af de 77 godkendte §110-institutioner, der findes i Danmark, er der tilsyneladende kun ganske få, som retter deres indsats mod familier. Langt størstedelen af §110-institutionerne har kun pladser til borgere uden medfølgende børn. (Tilbudsportalen, 2017)

Der findes ligeledes i Danmark meget begrænset dokumentation for, hvad der er virkningsfuldt i forhold til at afhjælpe de negative konsekvenser, en boligløs situation medfører for børnefamilier. Det er derfor relevant at belyse, om et ophold på en §110 boform (som indskriver familier) kan afhjælpe nogle af disse konsekvenser.

Undersøgelsesspørgsmål Bostedet Ellengården, som er en af de få §110 boformer henvendt til familier, ønsker derfor med dette pilotprojekt at gå forrest i at påbegynde en indsamling af viden ved at gennemføre en mindre kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt tidligere beboere. Målet er at afdække faktorer, der kan siges at afhjælpe nogle af de negative konsekvenser ved boligløshed og midlertidige boligforhold og skabe grundlag for dels at kvalificere bostedets praksis, dels at tilvejebringe ny viden, som kan være til gavn for beboere, samarbejdspartnere og interessenter.

Dette munder ud i følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvad er nuværende sociale status for de børnefamilier, der blev udskrevet fra Bostedet Ellengården i 2013-2015, målt i forhold til de konsekvenser3 der kan siges at kendetegne boligløse børnefamilier?

2. Kan et ophold på Bostedet Ellengården iagttages at have medvirket til, at boligløse børnefamilier, der boede på Bostedet Ellengården mellem 2013-2015, i dag oplever færre konsekvenser af boligløsheden samt mere stabilitet og udvikling i livet4 fremadrettet?

Læsevejledning Denne rapport består af fire dele. Første del beskriver Bostedet Ellengården samt projektets overordnede undersøgelses design. Andel del beskriver den kvantitative indsamling og dens analyse og resultater. Tredje del omhandler den kvalitative undersøgelse, herunder det teoretiske afsæt, analyse og resultater. Fjerde og sidste del samler den kvantitative og kvalitative undersøgelse i en afsluttende sammenfatning. I sidste del præsenteres ligeledes muligheder for fremadrettede tiltag.

Da det er rapportens ærinde at levere en deskriptiv og fyldig argumentation, kan der være længere afsnit, som for læseren af denne rapport kan være tunge at tygge sig igennem. For dem, som ønsker et hurtigt indblik i undersøgelsens væsentligste pointer og resultater, henvises der til de opsamlende afsnit, der kort skitserer undersøgelsens fund undervejs, samt til afrundingen til slut.

3 Hvilke Konsekvenser, der er tale om, uddybes i afsnittet vedr. udvælgelsen af indikatorer for undersøgelsen 4 Stabilitet og udvikling i livet er hentet fra Ellengårdens formålsbeskrivelse.

7

Om Bostedet Ellengården Bostedet Ellengården blev oprettet i 1988, og er i dag en boform efter servicelovens §110. Bostedet Ellengården er selvejende og tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem. Bostedet Ellengården har driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Bostedet Ellengården har 13 døgnpladser i form af lejligheder på selve institutionen – 10 af dem er familiepladser. Derudover råder Bostedet Ellengården over 11 udslusningspladser med mulighed for ophold op til 2 år, 6 af disse er på matriklen, og 5 er rundt omkring i Aarhus. Der er 14 ansatte på Ellengården. Heraf er der 1 forstander, 2 socialrådgivere (en med stedfortræder funktion), 1 administrativ medarbejder, 1 praktisk assistent, 1 pædagogstuderende samt 8 pædagoger med funktion som familiepædagoger.

Ellengårdens formål Ellengårdens formål er at ”tilbyde familien støtte i trygge rammer, så den enkelte får de bedste muligheder for at skabe sig en fremtid med størst mulig udvikling og stabilitet. Der ydes i den forbindelse akut krisehjælp, rådgivning og vejledning i det omfang, der er behov herfor” (Ellengården, 2014). Desuden støttes familierne i at finde egne ressourcer og i at afdække, hvorvidt der er behov for ekstra støtte.

Ellengårdens indsatser5 Ved indskrivningen får hver familie tilknyttet en fast familiepædagog og socialrådgiver, som følger familien under hele opholdet på bostedet. Ved indskrivning på Bostedet Ellengården udarbejdes en opholdsplan i et samarbejde mellem familiepædagog, socialrådgiver og beboeren. Opholdsplanen danner rammen for det, der skal arbejdes med under opholdet, og kommer omkring temaerne bolig, økonomi, helbred/sundhed, familie/netværk, børn samt sociale færdigheder. Derudover får familierne tilbudt 1-2 familiesamtaler i løbet af opholdet. Familiesamtalerne tager udgangspunkt i, hvordan det er for hele familien at bo på Bostedet Ellengården, hvad der er gået forud for indskrivningen, og hvad der relationelt kendetegner familien. Disse indsatser tager afsæt i 3 bagvedliggende kerneydelser, som er omsorg/støtte, rådgivning/vejledning samt krise/udvikling. Derudover baserer Ellengårdens faglige profil sig på den systemiske tænkning, som blandt andet konkret anvendes i familiesamtalerne og til faglige interne møder blandt personalet. (Ellengården, 2014)

Anvendt teori og metode

Overordnet undersøgelsesdesign Projektets undersøgelsesspørgsmål angribes gennem det, der kan benævnes en ´mixed methods´ tilgang, dvs. en undersøgelse der består af både en kortere kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative del har til hensigt at indhente viden om mulige ændringer af livsbetingelser hos tidligere indskrevne familier på en række udvalgte parametre. Den kvantitative del består af en sammenligning mellem datamateriale hentet fra eksisterende journaler, opholdsplaner og tidligere indskrivningspapirer samt ny indsamlet data gennem telefoninterviews med tidligere beboere. Her søges det at sammenligne bestemte parametre som eksempelvis boligsituation, beskæftigelse, daginstitutions- og skoleskift samt kommunale foranstaltninger for at se, om familierne har bevæget sig væk fra nogle af de forhold, der kendetegner boligløse børnefamilier, eller om der fortsat kan iagttages ”følgevirkninger” af boligløsheden statistisk set. Da det ikke er muligt for nærværende projekt at påvise en egentlig årsagssammenhæng i forholdet mellem et ophold på Bostedet Ellengården og en begrænsning af konsekvenserne af boligløsheden, vil den kvantitative undersøgelse blive kvalificeret af en kvalitativ del. I den kvalitative del undersøges og fortolkes den enkelte tidligere beboers oplevelse af egen livsverden i relation til

5 Når begrebet ´indsatser´ anvendes i rapporten, er det denne definition der henvises til.

8

forholdet mellem opholdet på Bostedet Ellengården og de oplevede forandringer i livet. Til dette er der udarbejdet en interviewguide, der danner baggrund for målrettede interviews med 15 tidligere beboere.

Udsagnene sammenholdes og lægges til grund for en fortolkende analyse, hvor fokus er at undersøge beboerens oplevelse af de mulige forandringer, Bostedet Ellengården har været med til at igangsætte. For at kvalificere undersøgelsen hentes der inspiration i Peter Berger og Thomas Luckmanns videnssociologiske afhandling (Berger & Luckmann, 2011), hvor væsentlige og relevante teoretiske kategorier anvendes til at konstruere et analytisk redskab, der kan se bag om det sagte. I den kvalitative analyse belyses ud fra dette, hvorvidt beboerne kan siges at have taget noget med sig fremadrettet i forhold til stabilitet og udvikling i livet. Slutteligt sammenholdes den kvantitative og kvalitative del i en diskussionsdel med henblik på at belyse hvilke faktorer under opholdet på Ellengården, der kan argumenteres for at have haft en gavnlig effekt. Undersøgelsens design kan overordnet set illustreres som figuren øverst på næste side viser.

Figur 1 - Overordnet undersøgelsesdesign

Undersøgelsens begrænsninger Projektet løber over en periode på et halvt år og skal betragtes som et pilotprojekt på systematisk dataindsamling, der generere viden og kvalitetssikre den pædagogiske praksis. Med dette menes, at det er en ydmyg undersøgelse, som overordnet set kan pege på nogle centrale forhold på Bostedet Ellengården og kvalificerer sig givet vis ikke som sådan til at være et egentligt videnskabeligt forskningsprojekt. Der er dog tilstræbt i videst mulige omfang at leve op til de videnskabelige retningslinjer for validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i det omfang, de givne rammer har tilladt det – ikke mindst i forhold til den kvalitative del af projektet (Silverman, 2011). Reliabilitet vedrører det forhold, at undersøgelsen er pålidelig – dvs. at den vil kunne gentages af andre med tilsvarende resultat. Dette er tilstræbt gennem en så tydelig, deskriptiv og gennemsigtig metodebeskrivelse og fremgangsmåde som mulig. For den kvantitativt inspirerede del indbefatter dette fastsættelsen af indikatorer, operationalisering af indikatorer samt udarbejdelse af telefoninterview-guide på baggrund af operationaliseringen. For den kvalitative del indbefatter dette udarbejdelsen af interviewguide6 og operationalisering af teoretiske kategorier og rekonstruktion af disse til analytisk anvendelse på det empiriske materiale. Ydermere har sikringen af de medvirkende beboeres anonymitet for såvel den kvantitative del som kvalitative del af undersøgelsen medvirket til pålideligheden af udsagnene. Desuden har en studentermedhjælper, der ikke havde tilknytning til Ellengården, gennemført og transskriberet interviews - dette for også at højne pålideligheden. Validiteten vedrører det forhold, om den valgte metode undersøger det, den har til formål at undersøge – dvs. om undersøgelsen er gyldig. Dette er for den kvantitative dels vedkommende

6 Bilag 4

Undersøgelsesspørsmål

Kvantitativ Analyse

Kvalitativ Analyse

Sammenfatning

9

tilstræbt gennem at fastlægge indikatorer for undersøgelsen inspireret af SFI´s forskning om, hvad der karakteriserer boligløse børnefamilier. For den kvalitative dels vedkommende er det tilstræbt ved at operationalisere Berger & Luckmanns teoretiske begreber som et kvalificerende udgangspunkt for en analyse af nogle af de sociale processer, der udspiller sig under en beboers ophold på Ellengården. Dette, for at belyse de mere langsigtede effekter af opholdet. På denne måde er der søgt at skabe en rød tråd i forbindelse mellem undersøgelsesspørgsmål, teori og operationalisering af teori og empiri. Ydermere bidrager det - at interviewene er blevet transskriberet - til undersøgelsens validitet 7 . Generaliserbarhed vedrører undersøgelsens udsigelseskraft, dvs. om undersøgelsen kan overføres til andre sammenhænge eksempelvis på andre institutioner og dermed generaliseres. For indeværende kvantitative del af projektet lader generaliserbarheden sig ikke påvise, hvilket kan siges at være det svageste punkt og udtryk for, at der er tale om en mindre undersøgelse. Dette skyldes, at den kvantitative undersøgelses population er for lille til at kunne udtrykke noget generaliserbart. For den kvalitative dels vedkommende kan resultaterne være kontekstuelle, dvs. de kan skyldes bestemte sociale forhold, som er kendetegnet for lige netop Ellengården, hvorfor udfaldet kunne være et helt andet på en anden §110 institution. Ikke desto mindre kan man sige, at de socialiseringsprocesser, som beboerne gennemlever, er generelle for den menneskelige adfærd og derfor generaliserbare, i lyset af den anvendte teori.

En anden begrænsning er, at det, undersøgelsen er nået frem til i den kvalitative del, er baseret på den udvalgte teori. Givetvis ville en anden teori kunne vise noget andet. Eksempelvis behandler undersøgelsen ikke, hvordan forskellige magtformer kan have indflydelse på beboerne under deres ophold på Ellengården. Hertil ville Pierre Bourdieus teori om symbolsk magt, eller Michael Foucaults magtteori kunne give andre perspektiver. Ikke desto mindre anses Berger & Luckmanns socialiseringsteori som særlig relevant i forhold til undersøgelsens problemstilling.

Slutteligt omhandler indeværende projekt børnefamilier, og fokus har her været rettet udelukkende mod forældrene. Der er således ikke set på børnenes oplevelser i forbindelse med at miste deres bolig eller at opholde sig på Ellengården, og spørgsmål eksempelvis vedr. børns venskaber eller daginstitutions/skoleskift er besvaret af forældrene.

Del 2 - Den kvantitative undersøgelse

Den kvantitative metode Den kvantitative metode lægger i modsætning til kvalitative metoder vægt på større mængder af data, der kan måles eller kvantificeres med tal. Ofte indebærer dette opstillingen af en eller flere hypoteser, som igennem den kvantitative undersøgelse enten søges be - eller afkræftet. (Hansen & Andersen, 2010) Eksempler herpå kan være ´kan det bekræftes, at de familier, der har boet på Bostedet Ellengården over en periode på 3 år, har færre flytninger end andre børnefamilier, der har mistet deres bolig? ´ eller ´kan det påvises, at boligløse børnefamilier, der har boet på Ellengården, sjældnere end andre boligløse børnefamilier får anbragt deres børn? ´. I forhold til indeværende undersøgelse har sådanne hypoteser desværre ikke kunnet lade sig gøre at opstille og efterprøve, dels pga. tidsrammen for projektet, og dels da det har været svært at finde egnet statistisk data til sammenligning. Dette er dog noget, man med fordel kunne undersøge i fremtiden. Denne kvantitative del er derfor ikke en statistisk signifikant undersøgelse, som kan sige noget generelt om en given effekt af opholdet. Det er snarere en temperaturmåling, der viser, hvor i livet de børnefamilier, der boede på Bostedet Ellengården i den pågældende periode, befinder sig i livet i dag.

7 Transskription af interviews er ikke vedlagt rapporten

10

Indsamlingsmetode I samarbejde med Bostedet Ellengårdens ledelse og projektets følgegruppe er der udvalgt tre indskrivningsårgange, dvs. 2013, 2014 og 2015, som i alt dækker over 100 børnefamilier. Baggrunden for dette valg bunder dels i, at man fra ledelsens side har en interesse i at indhente viden om børnefamilierne ud fra en nutidig organisatorisk kontekst.

Der er i første omgang taget udgangspunkt i eksisterende data, som findes i Bostedet Ellengårdens journalsystem – PCD Klient. Her er de 100 børnefamilier, som opholdt sig på Bostedet Ellengården i perioden 2013-2015, blevet gennemgået og samlet i en statistik over familierne med et overblik over beboersammensætningen for den pågældende periode.8 Næste skridt i dataindsamlingen var at indsamle data på de tidligere beboeres nuværende situation, hvortil der blev udarbejdet et spørgeskema9 ud fra de udvalgte indikatorer10. Frem for at rundsende spørgeskemaer var det vurderingen, at telefoninterviews ville give en højere svarprocent. Telefonnumre blev fremskaffet ud fra de eksisterende oplysninger i Bostedet Ellengårdens journaler og IT-system, og manglende oplysninger blev opsøgt på anden vis f.eks. i internetregistre. De beboere, som det ikke er lykkedes at finde virkende telefonnumre på, er kontaktet via e-mail eller Facebook eller via fremmøde på en mulig bopælsadresse. De beboere, der ønskede at deltage, deltog i lodtrækning om 5x2 biografbilletter som motivation til deltagelse. Der er dog en del tidligere beboere, det ikke er lykkedes at finde frem til, hvorfor bortfaldsprocenten er relativt høj, nemlig 60%.

Børnefamilierne på Bostedet Ellengården Den oprindelige population, hvorfra der er trukket data fra PCD, består af i alt 100 voksne med børn, som blev udskrevet fra Bostedet Ellengården i perioden 2013-2015. Fem af disse voksne, der boede på Bostedet Ellengården sammen med en partner. 2 af disse partnere blev ikke indskrevet officielt, hvorfor de ikke tæller med i statistikken, da det ikke var muligt at trække data på dem. 12% boede ikke med egne børn på Bostedet Ellengården (havde ikke bopælsadresse) men havde samvær med deres børn. 9 % havde ingen børn, men var gravide under opholdet, hvorfor de er talt med i statistikken. 9% har tidligere været indskrevet på Ellengården.

Aldersmæssig fordeler populationen i perioden sig som illustreret i nedenstående diagram. Der er således flest beboere, der er mellem 31-40 år gamle, når de indskrives på Ellengården. Den gennemsnitlige alder er 34,7 år.

8 Beboersammensætningens karakteristika gennemgås i afsnittet ”Børnefamilierne på Ellengården” 9 Se bilag 2 10 Se afsnittet ”Udvælgelsen af indikatorer for undersøgelsen”

9

24

42

19

1

5

1 8 - 2 4 2 5 - 3 0 3 1 - 4 0 4 1 - 5 0 4 2 - 5 0 5 1 - 6 0

ALDERSFORDELING

Total

11

Indtægtsgrundlag under ophold på Ellengården Som illustreret nedenfor modtager 62% af hele populationen i perioden kontanthjælp11, 12% løn12, 9% pension13, 8% syge- eller barselsdagpenge, mens 4% er under uddannelse og modtager SU eller anden form for uddannelsesydelse. 3% modtager anden ukendt offentlig ydelse, mens 1%, er selvstændige erhvervsdrivende. 1 % har ukendt forsørgelsesgrundlag.

11 Kontanthjælp dækker også over integrationsydelse og revalidering 12 Løn dækker også over jobs med løntilskud – f.eks. flexjob 13 Pension dækker også over førtidspension

0

10

20

30

40

50

60

70

Total

Kontanthjælp

Løn

Pension

Syge- eller barselsdagpenge

Under Uddannelse

Anden offentlig ydelse

Selvstændig

Ukendt

12

Etnicitet Beboersammensætningen på Bostedet Ellengården er mangfoldig, som det ses nedenfor. Populationen består i perioden af hele 27 forskellige nationaliteter. Det størst repræsenterede oprindelsesland er Danmark med 41% af populationen, dernæst 15% fra Somalia.

Indskrivningsårsager Som det også fremhævedes i indledningen, er der fundet 12 forskellige årsager til en families indskrivning efter en henvendelse til bostedet. Disse skitseres og uddybes på bilag 1. Her var det oprindeligt hensigten at vise en statistik over de registrerede indskrivningsårsager. Problemet herved er imidlertid, at det kun er muligt at registrere én årsag til indskrivning i Ellengårdens PCD system, og at familierne ofte kan siges at have flere årsager, der ligger til grund for deres boligløshed. Derfor bliver registreringen udført på baggrund af en selektion af den medarbejder, der indskriver familien i PCD, hvorfor den derfor ikke kan siges at være statistik- egnet. Dette peger det på, at såfremt man fremover ønsker at få et mere retvisende billede af årsagerne til en indskrivning, bør der udvikles et system, som kan registrere flere indskrivningsårsager på en konsistent måde.

Udvælgelsen af indikatorer for undersøgelsen Der er givet vis mange faktorer, der kan undersøges i forhold til Ellengårdens tidligere børnefamilier. For at indkredse undersøgelsen er der først og fremmest hentet inspiration i den forskning, der findes på området omkring boligløse børnefamilier. Som nævnt i indledningen har forskning vist, at udsættelser og tab af bolig har

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Dan

mar

k

Som

alia

Iran

Syrie

n

Kuw

ait

Afg

hani

stan

Rum

æni

en

Liba

non

Irak

Alg

erie

t

Grø

nlan

d

Pole

n

And

et

Serb

ien

Zam

bia

Filli

pine

rne

Bos

nien

Bul

garie

n

Mar

okko

Sier

ra L

eone

Nig

eria

Sri L

anka

Thai

land

And

et a

frik

ansk

land

Phill

ipin

erne

Nor

ge

Liby

en

Total

Total

13

stor betydning for en børnefamilies trivsel på en række parametre. Følgende kendetegner ifølge SFI en børnefamilie, der er blevet sat ud af deres bolig:

- Disse familier har langt flere flytninger end familier, der ikke har mistet deres bolig - Der iværksættes oftere forebyggende (kommunale) foranstaltninger i disse familier - Børn i disse familier anbringes oftere uden for hjemmet - Børn i disse familier har ”flygtige” relationer til andre børn - Børn i disse familier får oftere lavere karakterer i skolen - Børn i disse familier starter sjældnere på ungdomsuddannelse

Selv om SFI er nået frem til disse parametre ved udelukkende at undersøge de familier, der sættes ud af deres bolig ved fogedens hjælp, er det i denne undersøgelse anset som værende gældende, at nogle af de samme konsekvenser går igen, uanset hvad der er udløsende faktor for boligløsheden. I dette perspektiv må det derfor antages, at såfremt at §110 boformerne – i dette tilfælde Bostedet Ellengården - kan afhjælpe nogle af disse negative konsekvenser, er der tale om en gavnlig effekt af et ophold på boformen.

Ikke desto mindre er det, som tidligere fremhævet, ikke i indeværende undersøgelse kvantitativt muligt at fastslå en egentlig sammenhæng mellem et ophold på boformen og en mindskning af konsekvenserne for de boligløse børnefamilier. Dette skyldes flere forhold, blandt andet at det ikke er muligt at vide, hvordan det ellers ville have gået familierne. Der er derfor snarere tale om at kaste et blik på, hvordan det går Ellengårdens tidligere børnefamilier, inspireret af en række parametre, som forskning viser er væsentlige, når man som børnefamilie mister sin bolig.

For yderligere at skærpe undersøgelsen til Ellengårdens virkelighed er der også taget afsæt i, hvad Ellengårdens ledelse, medarbejdere og interessenter kunne finde anvendeligt for kvalitetssikring af den pædagogiske praksis, hvorfor disse har været involveret i at pege på væsentlige parametre, som medtages i undersøgelsen.

Der er dermed tale om, at udvælgelsen af indikatorer er foretaget på baggrund af kvalificerede bidrag fra hhv. forskning, Ellengårdens ledelse og projektets følgegruppe, som illustreret i modellen på næste side.

Indikatorer for undersøgelsen

Ledelsen

Følgegruppe

Forskning (SFI)

14

Operationalisering af indikatorer En operationalisering har til formål at forbinde det teoretiske og empiriske niveau og gøre problemstillingen målbar. I denne kvantitative del drejer det sig således om at transformere de udvalgte parametre til data, som kan anvendes statistisk. Det vil her primært være faktuelle data, som der måles på og ikke spørgsmål, der retter sig mod respondentens holdninger eller viden, hvorfor de spørgsmål, der stilles, må være primært lukkede. (Hansen & Andersen, 2010) I det følgende gennemgås operationaliseringen af de forskellige parametre.14

Forsørgelsesgrundlag Langt størstedelen af de børnefamilier, der blev udskrevet fra Bostedet Ellengården i perioden 2013-2015, var på kontanthjælp. Forsørgelsesgrundlaget er en af de væsentligste faktorer, når man taler om social mobilitet. Uddannelse og beskæftigelse er en del af regeringens 10 mål for social mobilitet (Regeringen, 2016). Af denne grund er det er relevant at belyse, om Ellengårdens tidligere børnefamilier skulle have flyttet sig i retning af en større evne til selvforsørgelse.

Antallet af flytninger Da mange flytninger kan medvirke til et mere opbrudt barneliv i form af daginstitutions- og skoleskift, er det interessant at se på, om Ellengårdens tidligere børnefamilier har bibeholdt den bolig, de flyttede ud i efter endt ophold. Dertil kommer, at en flytning i sig selv kan være en omkostningstung affære, og mange flytninger indebærer en risiko for at opbygge gæld.

Samlever Det er karakteristisk for de boligløse børnefamilier at være opbrudte familier med familiemæssige brud og samlivsophør (SFI, 2013). Da langt størstedelen af populationen var enlige forældre (95%) med enten børnene boende hos sig eller med samvær med deres børn, vil det være interessant at se, om dette fortsat er gældende, eller om nogle af familierne har etableret sig med en ny fast partner. Da en stor del af populationen blev indskrevet på baggrund af vold eller overgreb (27%) eller samlivsophør (16%), er det ligeledes interessant at belyse, om familierne er genetableret med en tidligere partner.

Antal af anbringelser Da børn i boligløse familier har en forhøjet risiko for anbringelse uden for hjemmet, er det væsentligt at belyse, om dette også er tilfældet for Ellengårdens tidligere børnefamilier.

Antal af skoleskift/dagtilbudsskift og kammerater Frem for at undersøge børnenes karakterer, eller hvor mange der er startet på en ungdomsuddannelse (som SFI fremhæver), er det i denne undersøgelses sammenhæng besluttet at se på, hvor tit børnene har skiftet skole eller daginstitution efter udflytningen fra Ellengården. Dette skyldes, at hyppige skole/institutionsflytninger ofte betyder store brud for børnene og en manglende mulighed for at etablere bærende venskaber. I forlængelse af dette er det relevant at undersøge, om børnene stadig har de samme kammerater som tidligere.

14 Bilag 2, som er en manual til tlf. interviews, viser de spørgsmål, som er fremkommet på baggrund af operationaliseringen.

15

Kommunale foranstaltninger Det er karakteristisk for de boligløse børnefamilier, at de oftere modtager forebyggende kommunale foranstaltninger af en eller anden art. Såfremt kommunen ikke finder det nødvendigt med en foranstaltning, må det antages, at familien betragtes som relativt selvhjulpen.

Den kvantitative undersøgelses resultater I dette afsnit gennemgås og analyseres resultaterne af den kvantitative indsamling. Her sammenlignes, hvor det er muligt, den ny indsamlede data med den data, der er trukket ud af PCD ved en gennemgang af hver af de udvalgte indikatorer. I sammenligningen er der udelukkende set på de 40 tidligere beboere, som medvirkede i undersøgelsen, hvorfor der vil være procentvise afvigelser fra den oprindelige population i den data, der er udtrukket af PCD f.eks. i forhold til forsørgelsesgrundlag og samlevere.

Forsørgelsesgrundlag Sammenlignes den tidligere data med den ny-indsamlede data, ser billedet således ud i forhold til familiernes forsørgelsesgrundlag:

55%

17%

0%

13% 15

%

0% 0%

32%

25%

5%

23%

0%

2%

13%

FORSØRGELSESGRUNDLAG2013-2015 2017

16

Sammenligningen viser, at 23% af beboerne har flyttet sig væk fra kontanthjælp siden deres ophold på Ellengården. Der er 8% flere, der er lønmodtagere, mens der er 10% flere, der modtager pension sammenlignet med tidligere. Samtidig er 5% blevet selvstændige, og 13% er nu under uddannelse. Der er ikke længere nogen, der er modtager syge - eller barselsdagpenge. Tallene viser, at en del af familierne har flyttet sig væk fra kontanthjælp mod enten uddannelse eller job, men også at antallet af personer på pension (førtidspension) er steget. At der ikke længere er syge eller barselsdagpengemodtagere, kan til dels skyldes, at de gravide, som var indskrevet på Bostedet Ellengården på daværende tidspunkt, har et andet forsørgelsesgrundlag i dag.

Antallet af frivillige og ufrivillige flytninger Antallet af flytninger er talt fra det tidspunkt, familien har fået egen bolig. Således tælles udslusning kun med, såfremt familien har kunnet overtage boligen efterfølgende. Ses der på antallet af frivillige flytninger, er der er stor del, der har bibeholdt den bolig, de flyttede til efter Bostedet Ellengården (1 flytning) – dvs. 67 %. 23% er flyttet en gang mere siden endt ophold, og 3 % er flyttet 3 gange frivilligt. Ses der på ufrivillige flytninger, tilkendegiver 13%, at deres flytninger ikke har været frivillige. Af disse er der 5%, der har flyttet 1 gang ufrivilligt, 5% som har flyttet 2 gange ufrivilligt og 3%, der har flyttet 3 gange uden at have villet det. Der er enkelte, som både er flyttet frivilligt og ufrivilligt siden opholdet på Ellengården.

Samlevere Af de 40 børnefamilier er langt de fleste af forældrene (dvs. 75%) fortsat enlige uden en samlever. 10%, bor sammen med en ny samlever, mens 15% er fundet sammen med en tidligere samlever. 5% af dem, der er fundet

67%

5%

23%

5%

3% 3%

F R I V I L L I G T U F R I V I L L I G T

ANTAL FLYTNINGER1 flytning 2 flytninger 3 flytninger

17

sammen med en tidligere samlever, havde vold/overgreb som indskrivningsårsag og kan muligvis være flyttet tilbage til den tidligere partner, der har udøvet vold imod dem.

Antal af anbringelser For langt størstedelen af de 40 familier bor børnene i dag hos deres forældre (83%), mens der for 17% af familierne (dvs. 7 familier) er anbragt et eller flere børn uden for hjemmet. Ser man på den tidligere registrerede data fra PCD, fremgår det, at 5% af disse familier allerede havde fået anbragt deres barn, mens de boede på Ellengården, men havde samvær. Der er således 12% eller 5 familier, som har fået anbragt børn uden for hjemmet siden indskrivningen på Bostedet Ellengården ud af de 40 familier, som medvirker i undersøgelsen.

Enlig75%

Bor med tidligere samlever

10%

Bor med ny samlever15%

SAMLEVERE

Har anbragte børn17%

Har ikke anbragte børn83%

ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET

18

Antal af skoleskift/dagtilbudsskift og kammerater I de 40 familier er der 55% af børnene, der har bibeholdt skole og dagtilbud siden udflytning fra Ellengården. Der er 35%, der har skiftet skole/dagtilbud 1 gang, mens 10% har skiftet 2 gange. Det skal tilføjes, at nogle af børnene har skiftet tilbud i forbindelse med overgang fra daginstitution til skole, hvorfor et skifte ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at barnets netværk eller nærmiljø er et andet.

Ses der på, om børnene har de samme kammerater som tidligere, er dette gældende i 60% af familierne. Der er 35%, som har fået nye kammerater, hvilket giver god mening, hvis man sammenligner med antal dagtilbud/skoleskift for børnene. Der er 5%, hvor svaret er ukendt i denne kategori, hvilket kan skyldes, at forældrene ikke er sikre på svaret, da deres barn er anbragt uden for hjemmet.

Samme skole-dagtilbud som på Ellengården Skiftet 1 gang Skiftet 2 gange

55% 35% 10%

Samme kammerater som på Ellengården Nye kammerater Ukendt

60% 35% 5%

Kommunale foranstaltninger 55% af familierne har ikke en kommunal foranstaltning ift. sociale eller familiemæssige forhold. De resterende 45% fordeler sig på en vifte af følgende foranstaltninger: Anbringelse af barn, kontaktperson, §54 støtteperson, familievejledning, familieværksted, familiebehandling, familiehuset, aflastning, mentorordning, bostøtte samt økonomisk administration. For 27,5 % af familierne er der iværksat én foranstaltning, mens der for de resterende 17,5 % af familierne er iværksat to eller flere foranstaltninger.

Ingen foranstaltning55%1 foranstaltning

28%

2 eller flere foranstaltninger

17%

KOMMUNALE FORANSTALTNINGER

19

Opsamling på den kvantitative undersøgelse Sammenholdes fundene i den kvantitative undersøgelse med de konsekvenser, SFI har opstillet for boligløse børnefamilier, kan man sige, at langt de fleste af de 40 familier, der indgik i undersøgelsen, stadig har den bolig de flyttede ud til efter endt ophold på Bostedet Ellengården (67%), hvilket er positivt og tyder på, at der er sket en stabilisering i disse familiers boligforhold. Der er dog to faktorer, som i denne forbindelse kan være misvisende. Dels er det ikke til at vide, hvor mange gange de resterende 60 familier fra den oprindelige population er flyttet, og dels er selve flytningen til Bostedet Ellengården og videre i en udslusningsbolig ikke talt med.

Ses der på kommunale foranstaltninger, er der stadig en stor del af familierne (45%), som er tilknyttet en kommunal foranstaltning, men størstedelen (55%) står uden for det kommunale hjælpesystem. I 17% af familierne er et eller flere børn anbragt uden for hjemmet. Dette må siges at være et relativt højt tal sammenlignet med, at der på landsplan anbringes ca. 1% af alle børn om året (Ankestyrelsen, 2015) og stemmer overens med, at SFI fremhæver, at børn i boligløse familier oftere anbringes uden for hjemmet. I indeværende undersøgelse har langt størstedelen af børnene bibeholdt deres netværk og dagtilbud, hvilket ikke antyder, at disse børn har flygtige relationer til andre børn. I de familier, hvor børnene har skiftet dagtilbud, er der ikke tale om mange skift. Ligeledes er der en stor del, der har de samme kammerater som tidligere.

Inddrages de øvrige selvvalgte indikatorer, er det at bemærke, at en stor del af familierne har bevæget sig væk fra kontanthjælp og er i job eller under uddannelse (i alt 38 %), hvilket er positivt i forhold til regeringens 10 mål om social mobilitet (Regeringen, 2016). Der er dog også en andel som er tilkendt pension/førtidspension (10%). Størstedelen af forældrene er stadig enlige (75%), hvilket ifølge SFI også ofte er karakteristisk for de boligløse børnefamilier (SFI, 2013). Det er derudover sandsynligt, at 5% er gået tilbage til en partner, der tidligere har udøvet vold imod dem.

Sammenfattende kan man udlede, at der sandsynligvis er en stor gruppe af de 40 børnefamilier, som deltog i undersøgelsen, som klarer sig godt i dag – forældrene er i job eller under uddannelse, familierne er selvhjulpne uden kommunens hjælp, de har haft en stabil boligsituation i en årrække, og børnene oplever ikke skift og ustabilitet i dagtilbud/netværk. Samtidig er der en gruppe familier, som kan kategoriseres som fortsat at have en ”udsat” social status, som er kendetegnet ved offentlig forsørgelse - kontanthjælp eller førtidspension (i alt 55%), hvor børnene er anbragt (17%), eller der er forebyggende kommunale foranstaltninger (45%), og som også har flere ufrivillige flytninger (12%).

Det samlede billede er overvejende positivt set i forhold til de 40 familier, som deltog i undersøgelsen. Det skal understreges, som nævnt tidligere, at dette resultat er fremkommet på baggrund af en undersøgelse blandt de familier, det er lykkedes at få kontakt med og dermed ikke giver et generelt billede af de 100 familier, der boede på Bostedet Ellengården i den periode. Alene det forhold, at det ikke er lykkedes at få kontakt med 60 familier, kan betyde, at de er flyttet igen, hvilket kan antyde at boligforholdene fortsat er, eller har været, ustabile efter udflytning fra Ellengården.

Del 3 - Den kvalitative undersøgelse

Metode Hvor den kvantitative metode sætter fokus på det mål- og kvantificerbare på et mere strukturelt niveau, kan den kvalitative metode sætte fokus på de ting, der er vanskelige at iagttage og måle – f.eks. sociale forhold og processer. Man kan betragte det på den måde, at det kvantitative kan sige noget i bredden, mens det kvalitative

20

kan sige noget i dybden, dvs. den søger at forstå nuancer og bevæggrunde. Da interessen for en del af projektets vedkommende er at finde ud af, hvilken indvirkning et ophold på Ellengården, og de indsatser der igangsættes, har på de mennesker, der har boet på stedet, er det nødvendigt at finde redskaber, der kan belyse dette. Til det formål er den kvalitative metode ideel, idet den interesserer sig for at belyse blandt andet processer i menneskets livsverden. Den kvalitative metode gør ofte brug af interviews hvilket også er tilfældet i denne undersøgelse. Her er der valgt en semistruktureret interviewform, som medfører, at intervieweren stiller spørgsmål ud fra en interviewguide, men også har mulighed for at forfølge interessant spor og temaer, som viser sig i løbet af interviewet. (Silverman, 2011)

Det teoretiske afsæt For at analysere noget kvalitativt er det nødvendigt med et sæt briller at analysere ud fra. Den kvalitative del af dette projekt tager sit teoretiske afsæt i socialkonstruktivismen, som den udlægges af Peter Berger og Thomas Luckmann i deres videnssociologiske afhandling ´Den sociale konstruktion af virkeligheden´ (Berger & Luckmann, 2011). Dette afsæt giver en analytisk ramme til at forstå, hvordan de tidligere beboere har oplevet opholdet på Bostedet Ellengården og kan se bag om det ”umiddelbart sagte” og belyse, på hvilken måde Ellengårdens indsatser har haft indvirkning på beboernes evne eller muligheder for at tage imod indsatserne. Man kan nemlig sige, at de beboere, der indskrives på Ellengården, underlægges en socialiseringsproces under deres ophold – en socialisering, som de enten internaliserer eller forkaster. I dette lys dækker indsatser ikke alene over specifikke og definerede ydelser som familiesamtaler eller hjælp til økonomi, men også over pædagogiske indsatser i form af den socialiserende og mere implicitte sociale proces, som foregår under et ophold på bostedet. For at analysere dette nærmere er det nødvendigt at udfolde nogle relevante sociologiske begreber, som operationaliseres for at gøre dem anvendelige på det empiriske materiale. Disse begreber er at betragte som udvalgte analytiske redskaber fra teorien, som hentes ind og gøres operationelle. Der er derfor ikke tale om en udtømmende redegørelse eller anvendelse af Berger & Luckmanns videnssociologi.

Institutionalisering Udgangspunktet i det socialkonstruktivistiske perspektiv, som det udlægges af Thomas Berger og Peter Luckmann, beror på en overbevisning om, at virkeligheden er en menneskeskabt social konstruktion, hvor menneskets dagligdag og livsverden er bygget op omkring et utal af vaner og kulturelt bestemte mønstre, som oprindeligt er skabt og siden opretholdt af mennesket selv. Med andre ord er det os selv, der langt hen af vejen bestemmer og definerer, hvordan virkeligheden ser ud. Det er således mennesket selv, der skaber sin sociale virkelighed gennem interaktion og samspil med andre mennesker - derigennem opstår vaner, kultur, typificerede handlemønstre og skemaer for normer og adfærd.

Når en vane bliver typisk for en bestemt gruppe af mennesker, kaldes dette i sociologien for en institution. Således kan selv en årligt tilbagevendende begivenhed som f.eks. jul kaldes for en institution, men også en familie eller blot mennesker, der regelmæssigt mødes af en bestemt årsag, kan kaldes for en institution. Væsentligt er, at en institution i denne sociologiske forstand består af et fælles sæt legitimerede antagelser, normer og spilleregler for den menneskelige interaktion og aktivitet i fællesskabet, – dvs. hvad der er normalt, rigtigt og forkert.

Ellengårdens institutionaliserede virkelighed I dette perspektiv er Bostedet Ellengården også i en sociologisk forstand en institution, da rammerne for arbejdet og den konkrete tilgang til arbejdet består af en række vedtagne synlige og usynlige vaner, spilleregler, normer og praksisser, der vedrører de mennesker, der indgår i institutionen. Der er bestemte legitimerede måder at kommunikere, interagere og handle på, som i det daglige arbejde fungerer som en rettesnor for medarbejderne på Ellengården. Det er derfor også igennem den daglige interaktion og kommunikation mellem medarbejdere og beboere, at disse praksisser eller spilleregler videregives til beboerne. Dette kan foregå helt tydeligt gennem

21

decideret at forsøge at lære beboerne forskellige ting som f.eks. budgetlægning eller lektiehjælp, men forekommer også langt mere subtilt ganske enkelt ved, at beboere oplever personalets omgangsformer og kommunikation med hinanden og andre beboere. Beboerne er således også at betragte som en del af institutionen Bostedet Ellengården og kan ikke som sådan undsætte sig at blive udsat for prægning af de normer, vaner og mønstre, som er gældende for institutionen.

Socialisering Det ligger dybt i menneskets natur at identificere sig med andre mennesker. Socialisering er den proces, der foregår, når mennesker løbende og gensidigt identificerer sig med hinanden gennem hele livet. Socialisering gør individet til et kompetent medlem af samfundet og har til formål at integrere og internalisere de gældende normer, forventninger og værdier i samfundet. Socialiseringen stopper aldrig, man kan ikke undsige sig den, så længe man omgås med andre mennesker, og den foregår i en kontinuerlig dynamisk proces, der kan opdeles i to faser – den primære og sekundære socialisering. Den primære socialisering er den vigtigste for individet. Det er den socialisering, der er foregået i familien gennem forældres/værgers opdragelse op igennem barndommen. Det er den helt tidlige prægning, hvor forældre fra fødslen lærer barnet, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan verden hænger sammen. Denne socialisering bæres af signifikante andre. Den sekundære socialisering begynder, når barnets forståelseshorisont langsomt udvides, og det begynder at indgå i samspil med legekammerater. Sidenhen sker den sekundære socialisering i institution og skole, senere på arbejde, uddannelse og i mange andre sammenhænge, hvor individet relaterer sig til andre, herunder også via et ophold på Ellengården. I den sekundære socialisering præsenteres individet for nye og alternative virkelighedsopfattelser på andre arenaer i livet, og disse kan enten internaliseres eller forkastes, hvorfor det ikke altid er sikkert, at den sekundære socialisering lykkes.

Subjektiv virkelighedsopretholdelse Virkeligheden består ifølge Berger & Luckmann af en objektiv og subjektiv virkelighed. Den subjektive virkelighed er at betragte som et slags landkort, som man optegner igennem livet, og som man betragter sin verden ud fra (´hvad har jeg optegnet på landkortet ind til videre - hvem er jeg, og hvor er jeg i verden´). Den objektive virkelighed er den virkelighed, der viser sig for en (´verden ser altså sådan ud´). Termen subjektiv virkelighedsopretholdelse bruges til at beskrive, hvordan individets virkelighedsopfattelse på baggrund af den primære socialisering løbende og gennem hele sit liv udfordres af alternative og konkurrerende virkelighedsopfattelser. Alt afhængig af styrken, hvormed de alternative virkeligheder påvirker individet, kan dette resultere i forskellige reaktioner hos individet, som viser sig ved enten rutinemæssig eller krisemæssig opretholdelse af virkeligheden. Den rutinemæssige opretholdelse af virkeligheden foregår løbende, når hverdagen er forudsigelig og svarer til den virkelighed, man forventer. Her bliver ens opfattelse af virkeligheden bekræftet dels af de mennesker, man omgås med, og dels den objektivt tilgængelige virkelighed. Den krisemæssige opretholdelse af virkeligheden indtræffer, når individet befinder sig i krisesituationer, og forekommer, når den objektive virkelighed ikke længere svarer til individets subjektive oplevelse af virkeligheden. Hvis det sociale miljø, man befinder sig i, desuden ikke bekræfter ens subjektive virkelighedsopfattelse, kan individet opleve virkelighedskriser. Man kan givetvis set altid antage, at det pludselig at miste sin bolig stort vil medføre en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden, med mindre det at miste bolig er noget, man er vandt til, og som derfor ikke medfører en ubalance i virkelighedsopfattelsen. Et eksempel på en krisemæssig opretholdelse af virkeligheder er hentet fra en tidligere beboer fra Ellengården, som udtrykker følgende: ”Jeg må godt nok indrømme, at de mennesker, der var der, ikke lige var nogen, jeg omgås med til hverdag”. Her oplever beboeren, efter at have været nødt til akut at fraflytte sin bolig, at hun ikke passer ind i den nye sociale virkelighed, hun er havnet i, på Ellengården. Hun beskriver samtidig, at den lejlighed, hun fik på Ellengården, var ekstremt lille, og at hun følte sig indelukket og kontrolleret. Med

22

andre ord passede den objektive virkelighed, som hun stod i, ikke til hendes egen subjektive oplevelse af, hvordan hendes virkelighed burde se ud.

En sådan krise i virkelighedsopfattelsen kan potentielt føre til forskellige grader af modifikationer af virkelighedsopfattelsen. Den yderste grad af modifikation kaldes for alternation. Alternation kan bedst beskrives som den proces, som eksempelvis indvandrere og flygtninge gennemgår, når de kommer til et nyt land og må lære helt nye skikke, normer og regler. Alternation er med andre ord en resocialisering. Alternationens forudsætning er, at den tidligere sociale identitet må udskiftes, således at der kan skabes basis for identifikation med nye signifikante andre15. Modsætningen af alternation er at afvise den alternative virkelighedsopfattelse, som individet præsenteres for. For førnævnte beboer bliver denne krise i virkelighedsopfattelsen årsagen, til at hun vælger den yderste form for afvisning i denne sammenhæng; at fraflytte Bostedet Ellengården allerede dagen efter hendes indflytning, idet hun føler sig malplaceret og ikke kan identificere sig med den nye alternative objektive virkelighed, hun er havnet i. Man kan illustrere, hvad der sker i den krisemæssige opretholdelse af virkeligheden på følgende vis.

Total afvisning Nedtoning/Rollespil Sekundær socialisering Alternation

De processer, der udspiller sig mellem total afvisning og alternation, kan overordnet beskrives som tilpasninger eller modifikationer i den subjektive virkelighedsopretholdelse. Nedtoning/Rollespil, som i denne sammenhæng ses som en knap så radikal afvisning som abrupt at afbryde opholdet på Ellengården, er kendetegnet ved, at beboeren enten nedtoner betydningen af de alternative virkelighedsopfattelser – f.eks. ved ikke at lade sig påvirke af det, personalet mener om en, eller endda spille en rolle under opholdet, hvor formålet er at bruge den alternative virkelighed til egen fordel. Sagt på en anden måde kan beboeren spille rollen som beboer i den periode, opholdet varer, og spille med på de alternative virkelighedsopfattelser, som andre (f.eks. personalet) præsenterer, men med det for øje, at det kun foregår, indtil beboeren f.eks. får sin egen lejlighed. Man kan kalde det en mere sofistikeret form for afvisning af alternative virkelighedsopfattelser. Man kan sige, at vellykket sekundær socialisering forekommer i de tilfælde, hvor beboerens subjektive virkelighedsopfattelse stemmer mere overens med de alternative virkelighedsopfattelser, beboeren præsenteres for. Her er der tale om en socialiserende proces, hvor beboeren kan koble de alternative virkelighedsopfattelser til sin egen og dermed videreudvikle sin identitetsforståelse.

Det vigtigste element i individets opretholdelse af sin virkelighedsopfattelse er via sproget. Sproget er det, der kan afkræfte eller bekræfte individets oplevelse af virkeligheden i kommunikationen med andre. Gennem samtalen kan virkeligheden nuanceres eller genskabes ved at tale de forskellige erfaringer igennem, og dermed skabes der en sammenhængende orden i individets virkelighedsopfattelse. Gennem sproget kan der præsenteres forskellige motivations- og fortolkningsmuligheder, som individet normativt kan koble sig på, – f.eks. hvordan man bør handle eller opføre sig i hverdagslivet – og dermed kan man skabe mulighed for socialisering. At sproget er et afgørende element for virkelighedsopretholdelsen bliver også tydeligt i det føromtalte eksempel, idet beboeren beskriver følgende: ”Det, som gjorde, at jeg flygtede med det samme, var, at jeg faldt i snak med nogle kvinder i haven, som sagde, tag dine børn og kom væk herfra. De havde fortalt mig om en sag, hvor Bostedet

15 Hvad signifikante andre dækker over, udfoldes senere, men er kort fortalt personer med stor betydning for individets socialisering

23

Ellengården havde fundet mange undskyldninger for at tage en mors barn fra hende”. Beboeren får med dette et afgørende bevis for i sin subjektive opretholdelse af virkeligheden, at hun ikke passer ind på Ellengården, og at det ikke er et godt sted at være for hende og hendes børn, på trods af at hun kun boede på stedet i under et døgn.

De signifikante andre De personer, som står for barnets/den unges primære socialiseringsproces, benævnes af Berger & Luckmann de signifikante andre. Oftest vil det være forældrene/værgerne for banet, men væsentligst er, at de signifikante andre har så stor en indvirkning, at deres virkelighedsopfattelse fremstår uomgængelig for barnet – dvs. at holdninger og roller gøres til genstand for barnets egne. Med andre ord indlejrer barnet de signifikante andres normer og værdier, som sidenhen bliver barnets eget kompas at handle ud fra. Dermed lægges kimen til barnets identitetsdannelse og virkelighedsopfattelse. Det er vigtigt at fremhæve, at de signifikante andre ikke alene forestår barnets primær socialisering, men også kan medvirke til sekundære socialiseringsformer som eksempelvis alternation. Et eksempel herpå er mønsterbrydere, hvor børn/unge, der har oplevet massivt omsorgssvigt eller afvisning fra forældre, sætter ord på, at der var en lærer eller en pædagog, som havde enormt stor betydning for, at de kunne komme ud af deres situation. I disse tilfælde bliver lærerne/pædagogerne barnets nye kilde til identitetsdannelse, og dermed skabes mulighed for mønsterbrud/alternation. For Ellengårdens vedkommende kan signifikante andre anses som vigtige andre beboere eller personaler, som får stor betydning for beboeren og dennes selvforståelse.

Koret Koret refererer til mindre betydningsfulde andre, som har en mere perifer påvirkning på individet. Relationen er ofte karakteriseret ved en høj grad af anonymitet, og forholdet til disse er ofte lidt kunstigt og sårbart. Ofte omfatter koret institutionelt definerede bærere som eksempelvis lærere og pædagoger, der ikke har en så signifikant indvirkning på individet som i eksemplet med de signifikante andre. For Ellengårdens tilfælde kan dette eksempelvis repræsenteres ved andre beboere eller personale der ikke har en primær funktion i forhold til beboeren. Koret har stadig en socialiserende effekt, idet de repræsenterer et bredere miljø og præsenterer alternative virkelighedsopfattelser, som udfordrer den subjektive virkelighedsopretholdelse - eller i modsat fald kan bekræfte virkelighedsopfattelsen. Et eksempel herpå er, hvis forskelligt personale uafhængigt af hinanden siger til den samme beboer, at vedkommende er en dygtig forælder (og vedkommende opfatter sig selv som sådan), bekræftes beboerens virkelighedsopfattelse. Hvis nogle af pædagogerne derimod siger, at forældreevnen er dårlig, vil beboeren være nødt til enten at nedtone betydningen af nogle af udsagnene eller ændre på sin virkelighedsopfattelse af sig selv.

Opsamling Oversættes disse teoretiske termer til en mere konkret sammenhæng i forhold til Bostedet Ellengården og dennes beboere, vil man kunne sige, at når en familie flytter ind i Ellengårdens institutionaliserede virkelighed, sker det givetvis ofte på et tidspunkt, hvor forældrene i familien befinder sig i en krisemæssig opretholdelse af virkeligheden, altså i en situation hvor deres oplevelse af sig selv og deres identitet er under pres på grund af en ubalance mellem den oplevede subjektive virkelighed og den tilgængelige objektive virkelighed, hvilket potentielt kan føre til forskellige grader af modifikationer af virkelighedsopfattelsen. I denne situation præsenteres de nye beboere for alternative virkelighedsopfattelser, hvor sekundære socialiseringsprocesser træder i kraft. Her er både andre beboere og medarbejdere via sproget med til at påvirke de nye beboeres subjektive virkelighedsopfattelse, enten som repræsentanter for koret eller måske i nogle tilfælde som signifikante andre. Beboerne kan her enten internalisere eller afvise de alternative virkeligheder. Det er gennem dette, at det bliver muligt teoretisk at fremanalysere, på hvilken måde et ophold på Bostedet Ellengården -

24

gennem et socialiseringsperspektiv - har haft betydning for beboerens liv fremadrettet. Nedenstående model illustrerer denne proces.

Analysemetode Det er derfor disse førnævnte analyseredskaber, der anvendes på det empiriske materiale, indsamlet fra de 15 medvirkende beboere, som er tilfældigt udvalgt blandt de 40 familier, det lykkedes at komme i kontakt med. Bilag 3 viser en mere konkret operationalisering af de analytiske redskaber, som de anvendes på empirien. I analysen vil der blive set på beboernes subjektive virkelighedsopretholdelse for at fremanalysere oplevelsen af at blive boligløs og indskrevet på Ellengården. Dernæst fremanalyseres graden af socialisering til at belyse, hvilken betydning et ophold på Bostedet Ellengården sidenhen har haft for beboerne. Herunder fremanalyseres, om beboerne har oplevet mere udvikling og stabilitet i livet på baggrund af opholdet. Tabellen øverst på næste side illustrerer, hvordan de forskellige teoretiske kategorier anvendes analytisk på det empiriske materiale.

Subjektiv virkelighedsopfattelse Grad af socialisering

Subjektiv oplevelse af boligløsheden Oplevelsen med at flytte på Ellengården

Ellengårdens indsatsers indflydelse på konsekvenser af boligløsheden

Analyse Krisemæssig eller rutinemæssig opretholdelse af virkeligheden

Analyse Koret De signifikante andre Grad af socialisering:

- Afvisning (nedtoning/rollespil) - Sekundær socialisering - Alternation

Ellengårdens Indsatser

Grad af socialisering

Beboer

Afvisning

Sekundær socialisering

Alternation

25

Analyse I det følgende vil de 15 interviews blive gennemanalyseret med centrale og repræsentative udpluk og citater fra empirien. Der er således ikke nødvendigvis altid medtaget citater fra alle beboere under hver analysekategori, da det vil blive for omfattende.

Den subjektive oplevelse af boligløsheden For mange af de 15 interviewede beboere er det tydeligt, at selve det pludseligt at blive boligløs var en meget svær og krisepræget situation at stå i. Dette medførte risikoen for en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden, idet den objektive virkelighed pludselig ændrede sig i form af tabet af bolig. Dette viser sig f.eks. i nogle af de følgende udvalgte citater, da de tidligere beboere blev spurgt om, hvad det betød for dem at miste deres bolig:

Beboer 1: ”Jeg blev ked af det og trist over ikke at have et sted at bo”

Beboer 2: ” Det var kaotisk og stressende. Man står der og er nødt til at flytte og tænker, hvad gør man så? Det er et stort skridt at søge hjælp – det er virkelig grænseoverskridende. I bund og grund er jeg et meget privat menneske”.

Beboer 3: ” Det var stressende, jeg havde mange problemer, min datter var ikke engang et år. Jeg var lidt i krise, og jeg har aldrig glemt den dag, jeg flyttede til Ellengården”.

Beboer 4: ” Først havde jeg svært ved at erkende, jeg havde brug for hjælp, men gav til sidst op, nogle veninder tvang mig lidt til at få noget hjælp, og det var en familierådgiver, som tog kontakt til Ellengården”

Beboer 5: ”Jeg var i dyb sorg, det var så hårdt, og jeg havde et barn på 6-7 måneder. Jeg var meget deprimeret og græd konstant”.

Beboer 6: ” Det var kaotisk – jeg kunne ikke finde ud af hvad der skete. Jeg sov ikke om natten. Jeg tog faktisk stoffer for at kunne holde det ud”.

Citaterne viser, at det at blive boligløs - ud over at medføre en tilstand af stress - også påvirker den subjektive virkelighedsopretholdelse. Én beskriver, det var grænseoverskridende og svært at søge hjælp, og en anden beskriver, at det var svært at erkende, at vedkommende havde brug for hjælp. Det ikke længere at kunne opholde sig sin bolig kan derfor siges at være en yderst sårbar situation, hvor der er risiko for skred i beboerens subjektive virkelighedsopfattelse.

Oplevelsen af at flytte ind på Ellengården Det at miste sin bolig har for langt de fleste interviewede altså medført risikoen for en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden, men hvordan oplevedes selve indflytningen på Ellengården? Selve oplevelsen af at flytte ind på Bostedet Ellengården kan overordnet set opdeles i to kategorier blandt de 15 interviewede.16 Den første kategori tæller dem, der ser indflytningen som en redning fra deres situation eller ser det som et nødvendigt skridt på vejen, hvilket ses i nedenstående citater:

Beboer 1: ”Det var min redning, ellers så ved jeg ikke, hvad der var sket. Så var jeg måske kommet på den lukkede”.

Beboer 2: ”Det var forfærdeligt, men rart at komme væk fra min eksmand. Jeg er glad for, at jeg tog skridtet”.

Beboer 3: ”Det var nemt nok for mig, fordi jeg valgte at blive skilt”.

16 For en enkelt beboers vedkommende er det pga. sproglige vanskeligheder i interviewet ikke muligt at fremtolke beboerens oplevelse af indflytningen på Ellengården

26

Beboer 4: ” Der var god service, så jeg var tilfreds med at være der”.

Beboer 5: ” Det var en hånd, vi havde brug for. Jeg var i en udsat situation og blev taget godt imod. En dårlig modtagelse havde gjort det værre”.

I ovenstående citater stemmer forventningen af at flytte på Bostedet Ellengården – dvs. beboernes subjektive virkelighedsopretholdelse - overens med den objektive virkelighed, der viste sig for dem ved indflytningen, og dermed kan man sige, at der er tale om en rutinebetonet opretholdelse af virkeligheden trods deres situation. Sagt på en anden måde ser beboeren sig som én, der har brug for hjælp, og det Bostedet Ellengården tilbyder, er det beboeren også havde forventet eller håbet på. Derfor oplever beboeren ikke at den objektive og subjektive virkelighed er i ubalance, selv om den objektive virkelighed pludselig har ændret sig markant. Som beboeren i sidste citat nævner, ville en dårlig modtagelse kunne have medført noget andet og muligvis have udløst en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden, hvor indflytningen ikke længere stemte overens med beboerens forventninger og dermed kunne medføre modifikationer i virkelighedsopfattelsen.

Den anden (og større) kategori af beboere kan karakteriseres som dem, hvor deres subjektive virkelighedsopretholdelse kommer under pres af den alternative virkelighed, som viser sig ved indflytning på Bostedet Ellengården – dvs. hvor den objektive virkelighed er i ubalance med beboerens oplevelse af sig selv:

Beboer 4: ”Jeg tænkte, jeg var lidt malplaceret. Jeg var i en akut situation og så det som et springbræt. Jeg vidste ikke, hvad det var, før jeg egentlig var der (..) Jeg oplevede det som et forvirrende sted at være, mest i starten, og noget andet end jeg troede det var”

Beboer 5: ”Det var lidt mærkeligt - man ønskede jo ikke at bo der, så det var bare for en tid, indtil vi fik noget nyt”.

Beboer 6: ”Det var første gang i mit liv, jeg havde så mange mennesker, der skulle hjælpe mig – jeg var ikke så vild med det. Jeg har været vandt til at passe mig selv”.

Beboer 7: ”Jeg flyttede derind, fordi jeg troede, det var et krisecenter, og man kunne passe sig selv. Ellengården var jo i gamle dage et krisecenter – min mor havde jo boet der. Dengang passede man jo sådan set sig selv. Men da jeg kom derind, var det slet ikke som forventet. Det var noget helt andet”.

Beboer 8: ” Jeg troede, alle folk var farlige for mig. Jeg vidste godt, de ville hjælpe mig, men jeg sagde nej – jeg ved det bedre. Du skal ikke blande dig i mit liv”.

Beboer 9: ”I starten var det lidt svært, med alle mulige kvinder, der gav gode råd. Jeg var meget imod det i starten. Jeg valgte at lade det køre ind af det ene øre og ud af det andet”.

Beboer 10: ”I starten var det meget småt (lejligheden), og man skulle lige vænne sig til at bo under samme tag med nogle, man ikke kendte”.

Beboer 11: ”Jeg var rigtig ked af det i starten - for det første havde jeg lidt svært ved at forholde mig til reglerne”

Beboer 12: ”Det var lidt svært for mig, da jeg altid har været en enspænder og meget for mig selv”.

Fælles for de ovenstående citater er, at beboernes subjektive opretholdelse af virkeligheden er krisebetonet. Dette ses ved, at beboerne beskriver, at de følte sig malplaceret, at det var noget andet, end de troede det var, at det var mærkeligt, forvirrende og dermed udviklede forskellige strategier som eksempelvis at sige nej til hjælp eller ignorere gode råd for subjektivt at opretholde deres virkelighedsbillede og fastholde deres forståelse af sig selv.

27

Opsamling Opsamlende kan man udlede, at selve det ikke længere at kunne opholde sig i sin bolig for langt de flestes vedkommende medfører en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden – eller i hvert fald risikoen herfor – hvor den nye situation som boligløs udfordrer virkelighedsopfattelsen og selvforståelsen. Ved indflytning på Bostedet Ellengården oplever enkelte en balance i forholdet mellem sin selvforståelse og den nye alternative virkelighed, som Bostedet Ellengården repræsenterer. Mange oplever dog, at den nye alternative virkelighed ikke er i balance med den subjektive virkelighed – med andre ord, at det objektive miljø ikke stemmer overens med beboerens selvbillede. Dette kan medføre potentielle modifikationer i virkelighedsopfattelsen. Vi skal i det følgende se på, hvordan dette får betydning for selve opholdet på Bostedet Ellengården og dermed effekterne af indsatsen.

Opholdet på Ellengården I dette afsnit skal vi se på, hvad der sker med beboerne under selve opholdet ud fra et socialiseringsperspektiv. Efter at have gennemarbejdet de 15 interviews ud fra de analytiske kategorier i NVIVO 1117 bliver det tydeligt, at beboerne gennemløber forskellige processer under deres ophold, som enten resulterer i en egentlig sekundær socialisering, hvor der tilegnes nye færdigheder, viden eller værdier, eller det modsatte – dvs. fravær af socialisering. Selv om socialisering ikke i sig selv et formaliseret mål for Ellengården, kan dette ikke desto mindre forklare, hvad beboerne tager med sig fremadrettet.

Afvisningsstrategier til identitetsbevarelse Nogle beboere udvikler forskellige afvisningsstrategier under deres ophold. I det følgende skal vi se nærmere på nogle af de mekanismer eller strategier, der træder i kraft, når der er ubalance i beboerens subjektive og objektive virkelighedsopretholdelse. Fælles for disse strategier er, at de resulterer i forskellige grader af afvisning af den alternative virkelighed, som Bostedet Ellengården repræsenterer – og dermed ofte medfører, at beboeren ikke udtrykker at have fået noget med sig andet end den lejlighed, som Bostedet Ellengården hjalp med finde – enten gennem den sociale boligtildeling eller via boligforeningen.

Den hurtige udflytning En mulig afvisningsstrategi er helt at afbryde opholdet. Af de 15 interviews er der kun ét, hvor man kan sige, at afvisningen er i sådan en grad, at vedkommende vælger at fraflytte Bostedet Ellengården ganske kort efter sin indflytning. Som eksemplificeret i teoriafsnittet betyder den krisebetonede virkelighedsopretholdelse for en beboer, at vedkommende ikke kan identificere sig med den nye alternative virkelighed, som Bostedet Ellengården repræsenterer, og må afvise eller forkaste denne virkelighed for at opretholde sit selvbillede. Koret bliver her repræsenteret ved andre beboere, som giver næring til billedet af, at hun ikke passer ind. Derudover skal det bemærkes, at hun i sit interview nævner sin mor flere gange, hvilket ses i nedenstående citater:

”Ellengården var jo i gamle dage et krisecenter – min mor havde jo boet der. Dengang passede man jo sådan set sig selv”.

”Jeg ringede til min mor og græd. Og hun sagde: Nu tager du dine ting og kommer herover. Vi bor småt, men det er bedre, at du kommer herover. Jeg flyttede til min mor og derefter min far, hvor jeg var hele sommeren”.

Dette antyder, at moderen, som en signifikant anden, har haft stor betydning for beboerens forventninger til Ellengården. Moderen havde været med til at skabe et billede og en forventning af en alternativ virkelighed, som

17 Software til kvalitativ databehandling: http://www.qsrinternational.com/nvivo/nvivo-products

28

viste sig at være en anden, end den forestillede. Desuden understøttes udflytningen af moderen, som dermed assisterer korets råd om at flytte ud – med andre ord bekræfter hun beboerens subjektive virkelighedsopfattelse om, at det ikke er det rigtige sted for hende. På baggrund af det korte ophold udtrykker beboeren, at hun ikke fik hjælp i sin situation af Ellengården. Flere segmenter i interviewet underbygger, at afvisningen og den forståelse, hun havde skabt af den alternative virkelighed, var af sådan en grad, at den oplevelse hun havde på Bostedet Ellengården ikke har påvirket i nogen positiv retning, og dermed heller ikke de specifikke indsatser fra personalet under opholdet. Ikke desto mindre har oplevelsen gjort, at hun fik understreget, at hun aldrig skulle sådan et sted hen igen:

”Jeg har sikret mig på en anden måde. Man bliver stærkere af ting man oplever. Og jeg føler, at denne oplevelse har gjort mig stærkere, og at jeg nu vil gøre alt for mine børn”.

”Jeg er vågnet mere op og kan se, at nogle har det skidt og får taget deres børn pga. vores lortesystem. Jeg er blevet mere hjælpsom over for andre mennesker. Jeg kan godt finde på at mobilepay andre personer. Man skal hjælpe, for man får det tilbage på en anden måde”.

Boligløshed som eneste problem Noget af det, som også træder frem ved gennemgang af empirien med fokus på selve opholdet, er, at der er en del af beboerne, som lægger vægt på at udtrykke at deres eneste problem og grunden til opholdet som, at de mangler et sted at bo. Det er ikke ærindet at diskutere, hvor vidt det er rigtigt eller forkert, men snarere at belyse, hvorledes denne forståelse kan være væsentlig i beboernes subjektive virkelighedsopretholdelse, da det kan have betydning for indsatsernes effekt under opholdet.

Beboer 1: ”Jeg følte, at jeg var en af de kvinder, der skulle kontrolleres, fordi jeg ikke kunne tage vare på mine børn. Men jeg var der kun, fordi vores hus havde skimmelsvamp”.

Beboer 2: ”Altså jeg var her kun, fordi jeg var boligløs og ikke kunne blive ved med at bo ved mine forældre – jeg havde jo ikke en familiekrise eller noget. Jeg var der jo faktisk lidt af en anden årsag end mange af de andre boligløse”.

Beboer 3: ”Jeg havde ikke nogle problemer, andet end jeg var boligløs. De ville gerne lidt finde noget som var et problem. Jeg ved jo tit sådan et sted her så er det der render statistik og tal i det. Men ud over Y og jeg var gået fra hinanden, var der ingen problemer”.

Beboer 4: ”Det var helt klart lejligheden, jeg fik mest hjælp til, men det var også hovedmålet. Og det var den hjælp, som jeg havde behov for”.

Beboer 5: ”Ja, jeg fik en ny bolig, og problemet blev løst”.

I et analytisk perspektiv kan man sige, at når identiteten er under pres af en ubalance mellem den objektive og subjektive virkelighed, bliver det vigtigt for ens selvopfattelse ikke at identificere sig med dem, som har mange problemer. På denne måde nedtoner man betydningen af den objektive virkelighed, idet den ikke svarer til den subjektive virkelighed. Med andre ord – ´jeg er ikke ligeså dårlig som de andre, og kan derfor opretholde det selvbillede, jeg har som en, der kun har et boligproblem´. Dette kan ses som en slags afvisningsstrategi til identitetsbevarelse og kan betyde, at man i forsøget på at opretholde sit selvbillede også vil afvise den hjælp, der i øvrigt tilbydes med baggrund i en argumentation, der hedder, at ´jeg har ikke brug for mere hjælp, da jeg kun har et boligproblem´ – også selvom man kunne have gavn af visse indsatser. For Ellengårdens indsatser kan det betyde, at beboeren så at sige ikke kobler sig på de pædagogiske eller socialfaglige metoder, som retter sig mod at udvikle beboeren til mere selvhjælp, men mere betragter indsatserne som en slags mulig service under

29

opholdet.

Nedtoning og rollespil Denne nedtoningsstrategi giver sig også til kende på andre måder. For 5 af de interviewede beboere kan man sige, at det tyder på, at strategien varer ved under hele opholdet - om end på forskellig vis. Fælles for disse beboere er, at de ikke giver udtryk for, at opholdet på Bostedet Ellengården har haft nogen særlig indflydelse på deres liv fremadrettet.

Case 1: Nedtoning af det objektive miljø ses blandt andet i følgende udsagn fra en beboer:

”Det var lidt svært for mig, da jeg altid har været en enspænder og meget for mig selv. (..) Jeg blev dog mest indendørs. Jeg sagde til en start på beboermødet, at jeg ikke ønskede så meget kontakt, men bare gerne ville være mig selv. Det respekterede de andre”.

Beboeren udtrykker med dette udsagn, at vedkommende ikke ser nogen gevinst i at deltage i det sociale fællesskab. Denne udmelding kan ses ganske konkret som et ønske om at være selv, men i et analytisk perspektiv kan det også betragtes som en mere rituel afstandtagen fra det sociale miljø, som Bostedet Ellengården repræsenterer. Sagt med andre ord ´nu har jeg offentligt tilkendegivet, at jeg ikke ønsker, at alternative virkelighedsopfattelser skal påvirke min subjektive virkelighed under mit ophold, hvorfor jeg går i social isolation for at kunne bevare min identitetsforståelse´. Dette er særligt i forhold til de andre beboere, men beboeren holdt også en social distance til personalet, som antydes i følgende:

”De (personalet – red.) kom tit og bankede på og spurgte, om de kunne hjælpe med noget. Hvis de vidste, at jeg havde gang i en ansøgning eller noget, så tjekkede de op på det. Men jeg gjorde meget af fodarbejdet selv”.

Case 2: Hvor ovenstående beboer afviste både beboeres og personales alternative virkelighedsopfattelser, udviklede en anden beboer en afvisningsstrategi over for personalet ved at knytte an til andre beboere. Vedkommende beskriver følgende om den hjælp, der blev tilbudt af Ellengårdens personale:

”Jeg var meget imod det i starten. Jeg valgte at lade det (gode råd) køre ind af det ene øre og ud af det andet. Men da jeg fandt ud af det system hvis man kan sige det sådan – da jeg faldt til, så var det et fedt ophold, og jeg mødte X og Y”.

Det, som udsagnet kan antyde, er, at beboeren udvikler en strategi under opholdet igennem det at ”finde ud af det system”. Strategien indebærer at nedtone betydningen af de gode råd fra personalet (koret) og i stedet knytte sin virkelighedsopretholdelse an til andre signifikante andre – X og Y – som i dette tilfælde er andre beboere. På denne måde kan beboerens subjektive virkelighedsopfattelse opretholdes. En af de andre beboere er en tidligere bekendt, og det er derfor nærliggende at søge bekræftelsen i det kendte for opretholdelse af selvforståelsen. Beboeren udtrykker i interviewet, at det var et fedt ophold, som vedkommende ikke ville have undværet, og beskriver Bostedet Ellengården i positive vendinger. Ikke desto mindre kan man ud over selve det, at det var en god oplevelse og et godt minde, ikke se i interviewet, at der er noget vedkommende har taget med sig fremadrettet. Dette kan skyldes netop det forhold, at beboeren nedtonede betydningen af koret (repræsenteret ved personalet), der derved ikke fik nogen nævneværdig indflydelse.

30

Case 3: For den tredje beboer kommer afvisningsstrategien mere til udtryk som en form for rollespil:

”Der er jo ikke nogen, der ønsker at være sådan et sted – for din identitet bliver taget fra dig, fordi du er under kommunen, og du kan føle dig overvåget konstant. Hvornår ryger ungerne, og hvornår ryger ungerne ikke… jeg tror, der er mange, der føler sig overvåget. Jeg har prøvet at være på institution, da jeg var ung, så jeg kender systemet. Så det har gjort, at jeg er meget stærk i dag og klarer mig selv”.

Udsagnet beskriver en afstandtagen fra Bostedet Ellengården igennem en forestilling om, at man bliver frataget sin identitet, bliver overvåget og kan risikere pludseligt at få anbragt sine børn. Beboeren trækker desuden på sin tidligere erfaring fra institutionsverdenen til at bekræfte sin egen forestilling om, at det forholder sig sådan. Sagt med andre ord ser beboeren det som nødvendigt at være stærk og skærme sig mod det farlige. Det bliver i kraft af dette nødvendigt for beboeren at spille en rolle som den stærke for at kunne klare opholdet og holde de alternative virkelighedsopfattelser for døren.

Case 4: For den fjerde beboer kan man sige, at der er tale om en form for omvendt afvisning. Det skal forstås på den måde, at beboeren egentlig søger at koble sig på de tilgængeligt alternative virkelighedsopfattelser, men ikke oplevede at kunne opnå det af forskellige årsager.

”Personalet var lukkede i starten. De sagde bare hej, og hvordan går det og gik igen. Det krævede en indsats af én selv og komme hen og åbne op”.

Ovenstående udsagn udtrykker at beboeren ønsker at åbne op over for personalet, men at det opleves som svært at skabe kontakt. At beboeren har svært ved at navigere i den nye objektive virkelighed kommer også til udtryk på følgende vis, da der i interviewet spørges til, om beboeren har taget værdier eller normer med sig fra Bostedet Ellengården i sit videre liv:

”De fortæller det ikke – det er som om, de tænker, det burde ligge i folks opdragelse. Man får en pjece, hvor tingene står. Hvad nu hvis man ikke kunne læse?!”

Det, som kan fremtolkes, er, at beboeren ikke kan aflæse de legitimerede koder og normer, som er gældende for institutionens medlemmer. Dette kan skyldes huller eller mangler i beboerens primære socialisering, hvorfor de alternative virkelighedsopfattelser forekommer på et højere niveau, end beboeren kan aflæse og dermed bevirker en ubalance mellem den subjektive og objektivt tilgængelige virkelighed. Med andre ord siger beboeren ´jeg forstår ikke, hvilke spilleregler der gælder her – jeg har aldrig lært dem´. For denne beboer giver dette sig udtryk i en form for rollespil, hvor der stræbes efter en højere status, så vedkommende kan føle sig mere integreret:

”Da jeg boede på Ellengården, var der hierarki, så der var jeg nødt til at tromle lidt mere for at få status”.

Der kan ikke udledes af interviewet med denne beboer, at opholdet har haft nogen nævneværdig indflydelse på livet fremover.

31

Case 5: Den femte beboer i denne kategori er fra Somalia, og de sproglige udfordringer har betydet, at interviewet blev meget kortfattet, hvorfor det kan være vanskeligt at tolke noget ud fra det. Det tyder dog på, at opholdet mere har været betragtet netop som ´et ophold´ i en situation, hvor familien havde brug for det. Beboeren mener ikke, at opholdet har haft indflydelse på familiens liv fremadrettet, men tilkendegiver, at hjælpen under opholdet var god. I et analytisk perspektiv kan man hæfte sig ved Berger og Luckmanns understregning af sproget og samtalen som den væsentligste katalysator for at socialisering kan foregå. I dette perspektiv kan man rejse spørgsmålet, i hvor høj grad beboeren har haft mulighed for at koble sig på de alternative virkelighedsopfattelser, når sproget er begrænset, hvorfor man kan formode, at der er tale om en afvisning af de tilgængelige alternative virkelighedsopfattelser. Det er dog ikke noget, denne rapport har mulighed for at belyse yderligere, men i og med at en stor del af Ellengårdens familier er af udenlandsk oprindelse, kunne det være interessant at belyse nærmere, hvordan disse har mulighed for at koble sig på de alternative virkelighedsopfattelser under opholdet.

Afvisningsstrategier på rutinebetonet grundlag Hvor afvisningsstrategierne i ovenstående udvikles på baggrund af en krisebetonet opretholdelse af virkeligheden, sker der for to beboere en afvisning, selv om indflytningen på Bostedet Ellengården ikke medfører en egentlig ubalance mellem den objektive og subjektive virkelighed. For en af beboerne fastholdes afvisningsstrategien, mens der for den anden sker en sekundær socialisering på baggrund af beboerens genfortolkning af sig selv:

Case 1: Den første beboer i denne kategori betragter Bostedet Ellengården som en slags service, hvor der leveres forskellige ydelser af personalet, som beboeren kan gøre brug af. Dette kan blandt andet ses i følgende udsagn:

”Jeg var meget tilfreds og var meget glad for det. Der var god service, så jeg var tilfreds med at være der”.

”De fortalte om støtte til børn, julehjælp og mad etc. De kiggede også min økonomi igennem. Hvis jeg havde ondt i hovedet, gav de mig piller til min hovedpine. De vejledte mig i forhold til mine børn: ”X gør sådan og fortæl dem det”. De lavede aktiviteter med børnene. De hjalp med at lave lektier og snakke om mine lektier”.

Hvor man kan sige at denne beboer ikke betragter opholdet som noget dårligt og nævner mange positive ting, er der dog ikke noget, beboeren som sådan har koblet sig på og taget med sig videre i livet. De alternative virkelighedsopfattelser bliver nedtonet med en forklaring om, at hjælpen betragtes netop som en service og derfor noget, der subjektivt kan fravælges. Hvor man kan sige, at man aldrig kan undsige sig at blive udsat for alternative virkelighedsopfattelser, når man omgås andre mennesker, kan man ikke desto mindre fortolke disse på en måde, så de ikke får nogen indflydelse på den subjektive virkelighedsopfattelse. Hvis de alternative virkeligheder fortolkes som en vifte af objektivt tilgængelige services, kan fokus fastholdes på en bekræftelse af den subjektive virkelighedsopfattelse uden at ”friste” til internalisering, da de blot eksisterer i det tilgængelige ydre objektive miljø.

Ser man på beboerens udbytte af opholdet, udtrykker vedkommende ikke, at opholdet har haft stor indflydelse på livet fremadrettet ud over at have inspireret til at lave lektier og dyrke motion:

32

”Jeg fik mest hjælp til bolig. Og ja hjælpen var det, jeg havde behov for. Jeg har lært at lave mine lektier, fx dansk og matematik, fordi Ellengården hjalp mig med det. Jeg er blevet inspireret til at træne, fordi jeg så, nogle på Ellengården løb”.

Case 2: For den anden beboer kan en udredt diagnose forklare, hvorfor den alternative virkelighed accepteres og medvirker til at der læres ny rollespecifik viden i forhold til forældreopgaven.

”Jeg synes godt, jeg kunne mærke, at nogle (andre beboere – red.) var i krise. Jeg kunne godt mærke det, når jeg snakkede med andre - altså kun selv var her, fordi jeg var boligløs og ikke kunne blive ved med at bo ved mine forældre – jeg havde jo ikke en familiekrise eller noget. Jeg var der jo faktisk lidt af en anden årsag end mange af de andre boligløse. Jeg havde ikke så meget at kæmpe med i starten”.

Denne beboer ser i udgangspunktet sig selv som en, der ikke er i familiekrise som mange af de andre boligløse og nedtoner betydningen af det sociale miljø eller den alternative virkelighed, som repræsenteres ved de andre beboere. Hvor man kan sige, at selv om dette virkelighedsbillede opretholdes under opholdet, sker der det, at diagnosen medfører en ny identitetsmæssig erkendelse, hvorigennem der skabes plads til internalisering af ny rollespecifik viden.

”Jeg blev udredt som 39-årig, som viste, at den meningitis jeg havde som barn, havde forårsaget en hjerneskade”.

”De (personalet) var gode til at hjælpe med ting, jeg ikke kunne finde ud af selv. Fx når jeg skulle betale regninger. Det er min hjerne ikke god til”.

I et sociologisk perspektiv kan man ud fra citaterne udlede, at der med diagnosen skabtes balance mellem den subjektive og objektive virkelighed. Sagt på en anden måde: ´Nu er jeg en person med denne diagnose, og derfor er der bestemte ting, jeg ikke kan, og derfor skal jeg have hjælp til det´. Dette betyder for Ellengårdens indsatser, at beboeren nemmere kobler sig på de pædagogiske og socialfaglige metoder, hvorfor beboeren også ytrer at have fået følgende med fra opholdet fremadrettet:

”Jeg har lært at få struktur på. Før var det ud af døren – ”så tog vi i Storcenter Nord, så tog vi i Djurs Sommerland” etc. Her vejledte personalet på Ellengården om, at med din og dit barns diagnose, så er der brug for ro engang i mellem”. Så har I prøvet at slappe af og ikke flyve rundt”? Ja, jeg er blevet ”obs” på, at der er ro på derhjemme, og at vi også skal slappe af. Også lært, at man skal sige nej af og til og blive ved og ved med at sige nej, uanset hvor sur mit barn bliver”.

Her kan der derfor fremtolkes, at der er sket en sekundær socialisering, hvor der er tillært rollespecifik viden om forældreskab, som beboeren kan bruge fremadrettet i livet.

Processen fra afvisning til internalisering Hvor afvisningen for de ovennævnte beboere resulterer i forskellige strategier, der bevares under hele opholdet, er der andre beboere, som gennemløber en proces fra afvisning til internalisering under opholdet. Det interessante for Bostedet Ellengården er, hvad der gør, at disse beboere ikke fastholder afvisningsstrategien, men tilsyneladende omvendes og dermed får langt mere gavn af opholdet på sigt.

33

Case 1: En af beboerne beskriver, at vedkommende syntes, det var et forvirrende sted i starten og oplevede, at der var en opdeling mellem personalet og beboerne:

”Det var meget delt op - os og dem. Nogle medarbejdere kunne man tale godt med, mens andre ledte efter årsager, ”du må da have været forsømt, siden du er endt her… ”Jeg tænkte jeg var lidt malplaceret”.

Beboeren beskriver her, at koret siger noget forskelligt og oplever derfor en ubalance imellem den subjektive og objektive virkelighed, som udtrykkes ved, at beboeren føler sig malplaceret. Som tidligere nævnt kan denne ubalance medføre en nedtoning af de dele af koret, som ikke bekræfter den subjektive virkelighedsoprettelse, hvilket også sker i dette tilfælde:

”Men jeg ved ikke, hvor meget jeg brugte dem (personalet – red.) til i starten, for jeg har altid været god til at bruge mit netværk. Så det var også selvvalgt, at jeg ikke brugte personalet så meget”.

Beboeren søger i stedet bekræftelse af sin identitet i sit øvrige netværk og nedtoner betydningen af personalet. Det, som dog viser sig at være interessant, er, at beboeren med tiden knytter an til en signifikant anden på Ellengården, som får stor betydning for beboerens fremadrettede udbytte af opholdet.

”Jeg fik tildelt en kontaktperson, Y, som var meget omsorgsfuld – var god til at sætte sig ind i min situation. Hun var oprigtig. Hun ville gerne hjælpe og gerne lytte. Man fandt ud af hen af vejen, hvad det var for et sted”.

Udsagnet viser, at en fra personalet (som bliver en signifikant anden), formår at møde beboeren på en måde, så den subjektive virkelighedsopfattelse bliver bekræftet og gør, at beboeren tilsyneladende bedre kan finde ud af at navigere i den nye objektive virkelighed. For beboeren betyder denne omvendelse, at vedkommende beskriver følgende, når der spørges til udbyttet af opholdet:

”Jeg er blevet bedre til at give slip på børnene, og de skal have lov til at være i andre relationer end med mig. Og jeg er blevet bedre til at skabe nogle flere rammer for børnene, fx at de kan sove et andet sted end hos mig. Det fik jeg støtte til af personalet. Ja, og så fik Y tildelt en vuggestueplads. Nu går hun i børnehave og har det godt”.

”Jeg har lært, at det er vigtigt, hvordan m an taler til andre mennesker, og hvordan man agerer og udviser gensidig respekt. Mange var gode til at nære en oprigtighed og omsorg og ville gerne høre på, hvad du havde at sige. De var gode til at give perspektiv”.

Det, som udsagnene viser, er, at der sker et skred i beboerens oplevelse af det øvrige personale. Fra en nedtoning af deres betydning bliver de nu betragtet som en støtte og hjælp. Man kan sige, at der her er tale om en vellykket sekundær socialisering, hvor beboeren tillærer sig ny rollespecifik viden om det at være forælder, men også hvordan man omgås andre på en respektfuld måde.

34

Case 2: Samme proces sker for en anden beboer, og her tyder det også på, at en signifikant anden får betydning for et fremadrettet udbytte af opholdet. Beboeren beskriver følgende om starten af opholdet:

”Det var første gang i mit liv, jeg havde så mange mennesker, der skulle hjælpe mig – jeg var ikke så vild med det. Jeg har været vandt til at passe mig selv”.

Hvor afvisningen måske er knap så eksplicit som hos den tidligere beboer, kan dette sammenlignes med den beboer, som tilkendegav offentligt, at vedkommende ikke ønskede kontakt, og hvor strategien blev bevaret under hele opholdet. Dette skete dog ikke i dette tilfælde. Beboeren her udtrykker en modstand på hjælpen, men modstanden aftager med tiden.

”Man skal bede om hjælp i forhold til papirer, med min søn etc. Men X var der til at hjælpe mig”.

”X var vores kontaktperson og var meget flink. Y sørgede for en ferie, efter at jeg flyttede til Ellengården, og det blev jeg og mine børn glade for”.

Det, at X uopfordret nævnes mange gange i løbet af interviewet, kan tolkes som, at X er en signifikant anden. Beboeren beskriver dog også noget andet væsentligt, som bestyrker, at beboeren opnår balance mellem den subjektive og objektive virkelighed, da der spørges til, hvad der betød mest under opholdet:

”Der var hjælpen, jeg modtog, og den familiefølelse jeg oplevede. Det var ligesom en familie, man kan snakke og bede om hjælp osv”.

For denne beboer bliver udbyttet af opholdet følgende:

”Jeg har det bedre og trives bedre. Vi har en stabil hverdag/situation med fast bolig. Vi er glade for at bo her. Min datter går nu i Kristen kirke og børneklub, lektiecafe mm. Der er også aktiviteter til børn om sommeren. (..) Jeg har altid haft svært ved at være åben over for andre mennesker, men det har forholdet til Ellengården ændret på”.

Man kan diskutere, hvor vidt åbenhed er en rollespecifik viden, som er en forudsætning for, at der er tale om sekundær socialisering, men for så vidt at beboeren socialiseres til fremadrettet at kunne fastholde en stabil hverdag, tyder det på, at indsatsen har haft en positiv effekt.

Case 3: En fjerde beboer, som kan siges at gennemløbe en proces fra afvisning til internalisering beskriver at vedkommende især i starten havde svært ved at modtage hjælpen:

”Jeg var rigtig ked af det i starten. For det første havde jeg lidt svært ved at forholde mig til reglerne. De kender mig ikke, og jeg ville ikke dømmes. Jeg havde også lidt svært ved at modtage hjælpen i starten for jeg er vandt til at gøre tingene selv”.

I et sociologisk perspektiv kan man tolke det at have svært ved at forholde sig til reglerne, dels som et udtryk for at have svært ved at afkode de gældende normer for institutionen, dels som et udtryk for at beboeren oplever en ubalance imellem den subjektive og objektive virkelighed. Dette medfører en afvisningsstrategi, hvor beboeren stræber efter ikke at blive dømt. En hypotese kan være, at beboeren ikke ønsker at blive dømt som en af dem, som

35

har mange problemer, som dårlig forælder eller lignende. Som hos andre beboere, hvor afvisningen forsvinder under opholdet, sker det også her pga. en signifikant anden:

”Jeg fik en god kontaktperson, Y, og jeg blev bedre til at åbne mig. Det har jeg aldrig været vant til før – at fortælle om de ting, jeg har oplevet. Før flygtede jeg meget fra mine problemer frem for at tale om dem”.

Den signifikante anden, som er en fra personalet, formår at møde beboeren på en måde, der giver plads til nye narrativer om beboerens liv, og dermed skabes grundlag for, at beboeren kan genfortælle og genfortolke forståelsen af sig selv. Et eksempel, hvor hvordan den objektive virkelighed genfortolkes af beboeren, kan ses i følgende udsagn:

”Jeg fik også hjælp til børnene og tilbudt noget aflastning. Aflastning har altid lydt grimt for mig pga. sager om incest osv. Og er det, fordi jeg ikke kan tage vare på mine børn? Men Ellengården gav mig et helt andet billede af aflastning”.

For beboeren bliver den tidligere forestilling om aflastning skiftet ud med en anden fortolkning – udsprunget af påvirkning af en alternativ virkelighedsopfattelse repræsenteret ved Ellengården. Det er tydeligt, at denne beboer også har fået noget med sig fremadrettet:

”Jeg fik hjælp til en ny bolig samt blev bedre til at strukturere hverdag og til være en god mor. Jeg var selv udsat for meget vold som barn, så jeg havde svært ved at sætte de rigtige grænser. (..) Jeg fik hjælp til at strukturere vores liv – og vi trives bedre som en familie”.

Udsagnet antyder, at beboeren er blevet sekundært socialiseret ind i rollen som forælder. Beboeren oplever, at dennes egen primære socialisering har mangler og erkender, at der måtte tilegnes nye færdigheder gennem identifikation med andre, end den der er tilegnet gennem den primære socialisering. Dette har medvirket til, at familien trives bedre.

Case 4: For den sidste beboer i denne kategori kan processen fra afvisning til internalisering også iagttages gennem interviewet.

”Det var en så dårlig tid oven på alt kaos ‘et med mit barns mor, så det tog noget tid, før jeg faldt ned. Jeg troede, alle folk var farlige for mig. Jeg vidste godt, de ville hjælpe mig, men jeg sagde nej – jeg ved det bedre. Du skal ikke blande dig i mit liv”.

Som i de tidligere cases kan man også her udlede, at der er tale om en afvisningsstrategi til identitetsbevarelse. Beboeren søger at forsvare sit virkelighedsbillede ved at afvise hjælpen, som beboeren tænkte var noget farligt. Der sker dog en markant ændring i løbet af opholdet, som gør, at beboeren udtrykker følgende, når der spørges til udbyttet af opholdet:

”Det har haft stor indflydelse på mit liv i dag, psykologisk, teknisk, og hvordan jeg kigger på verden. Livet er det vigtigste. Ellengården hjalp mig også at kigge efter en kæreste igen og gå lidt ud og drikke med venner. Jeg er styrket og stærkere. Jeg har mere mod på livet, ved mere om familieliv og håndtering af mit personlige liv. Det er helt sikkert, jeg har fået det fra Ellengården”.

36

Der kan ikke udledes af interviewet, at der er én signifikant anden, som medvirker til, at beboeren kan koble sig på den de alternative virkelighedsforståelser. Ikke desto mindre beskrives følgende:

”Alle folk var søde og høflige, 5-6 personaler hjalp mig rigtig meget. En lille ting var også, da de skulle skifte møbler her på Ellengården på et tidspunkt, så ringede de til mig og spurgte, om jeg ikke ville have nogle møbler. De har også lånt mig et anhængertræk. Jeg har følt Ellengården som en familie. Det var en familiefølelse. (..) De har hjulpet mig til at være den, jeg er i dag”.

I et sociologisk perspektiv oplever beboeren på sigt et tæt samhørighedsforhold til Ellengården, og dermed kan man sige, at koret, der som udgangspunkt har en mere perifer påvirkning af individet, bliver det nye sociale miljø, som beboeren identificerer sig med – nærmest en familie. Med det, beboeren oplever at have fået med sig, samt den betydning den nye sociale virkelighed har for pågældende beboer, kan man argumentere for, at der er tale om alternation, idet mange af forudsætningerne synes at være til stede. Forudsætningen for alternation er, at personen må befinde sig i et nyt fællesskab, der har samme følelsesmæssige karakter som under barndommens primærsocialisering. At det forholder sig således for pågældende beboer antydes ved, at vedkommende udtrykker at have set Bostedet Ellengården som en familie. Det forhold at beboeren ligeledes rent fysisk bor på stedet øger chancerne for alternation. Herigennem skabes der en objektiv afstand til det gamle liv. (Mørch, 2007, s. 88) Udsagnet om, at Bostedet Ellengården hjalp beboeren til være den person, vedkommende er i dag, antyder også, at beboeren ser sig selv som værende en anden i dag end tidligere, hvorfor individets gamle forståelser af sit liv er genfortolket inden for rammerne af den nye virkelighed. Det er tydeligt, at Ellengårdens indsatser har haft en enorm indflydelse på beboerens liv fremadrettet - muligvis i kraft af en egentlig alternation.

Internalisering gennem rutinemæssig opretholdelse af virkeligheden For de sidste 3 beboeres vedkommende kan der iagttages en proces, hvor beboernes forventninger til opholdet på Bostedet Ellengården har været mere overensstemmende med oplevelsen af opholdet18, hvilket for disse leder til sekundær socialisering. Man kan sammenligne dette med at få et job eller starte på en uddannelse, hvor man tilegner sig ny rollespecifik viden og færdigheder på baggrund af en mere rutinebetonet virkelighedsopretholdelse. Selvom disse beboere har oplevet at stå i voldsomme og kriseprægede hændelser forud for deres indflytning, har selve det at flytte ind på Bostedet Ellengården ikke medført en ubalance mellem den subjektive og objektive virkelighed. Der er snarere tale om, at beboerne har fået det, de har forventet, ønsket eller håbet på i deres situation, hvilket medfører, at de er åbne over for de alternative virkelighedsopfattelser, som repræsenteres ved Ellengårdens personale.

Beboer 1: ”Stemningen var rummelig og præget af varme mennesket, som forstod en og ikke talte ned til en. Jeg græd og græd, og jeg følte, at jeg havde vundet i lotto. Jeg har meget svært ved at have tillid til andre mennesker, men hende, Y (personale – red.), faldt jeg bare i snak med med det samme”.

Beboer 2: ”Jeg synes, det var et rigtig dejligt sted. Meget søde personaler – meget venlige. Man kunne altid komme, hvis der var et eller andet. (..) Jeg havde to kontaktpersoner. Jeg var ked af miste den første og tænkte neeeej, men de var begge rigtig gode. De lyttede og hørte meget efter”.

Beboer 3: ”Pædagogerne støttede os psykisk så vi havde det godt. Y var vores kontaktperson. Folk var hjælpsomme, venlige, og man blev mødt ligesom man var lige. Det var ikke som om man kom fra et andet miljø. Det føles som en stor familie, selvom jeg ikke rigtig deltog i aktiviteter”.

18 Som beskrevet i afsnittet ”Oplevelsen at flytte ind på Ellengården”.

37

Fælles for disse beboere er, at de betragter personalet som lige eller som nogle, der er gode til at lytte og tale med. Med andre ord oplever de ikke, at deres virkelighedsopfattelse er under pres på samme måde, som det er tilfældet for de beboere, der udvikler afvisningsstrategier. De signifikante andre, som i dette tilfælde er tre forskellige familiepædagoger (kontaktpersoner), får derved nemmere adgang til beboernes subjektive virkelighedsforståelse, hvilket øger sandsynligheden for sekundær socialisering. Beboerne svarer følgende, da de spørges til, om de har taget noget med sig videre i deres liv fra deres ophold på Ellengården:

Beboer 1: ”Jeg har mere tro på mig selv ift. at klare problemer og være der for mine sønner. (..) Jeg er blevet mere økonomisk bevidst efter tiden på Ellengården. (..) Y og personalet præsenterede mig også for nogle rammer/skemaer, som strukturerede nogle ting og gjorde det nemmere for mig og min familie at trives igen som familie”.

Beboer 2: ”Jeg havde ikke den store forstand på økonomi, og der var Ellengården god til at vise mig, hvordan og ”hvis du skal derind, så skal du gøre sådan” – og det har jeg taget med mig. (..) Jeg ser på mit liv på anden måde. Jeg tror på mig selv noget mere, er blevet mere selvsikker, kæmper noget mere for det”.

Beboer 3: ”Før hvis andre havde problemer, behøvede jeg ikke at bekymre mig om det, men nu tænker jeg anderledes. Det var det, som har overrasket mig mest. Selv om der var mange, som havde problemer, så var personalet positive og hjælpsomme. Det har bl.a. motiveret mig til at læse til pædagog. Jeg ser også anderledes på vanskelige situationer i dag og har tiltro til, at man kan overkomme ting nemmere, bl.a. fordi Ellengården fik mig til at se på ildebranden19 på en anden måde”.

For disse beboere har opholdet derved betydet tilegnelsen af ny viden og færdigheder i forhold til økonomi og forældreskab, men opholdet har også påvirket dem norm- og identitetsmæssigt.

Opsamling på den kvalitative undersøgelse Analysen viser, at beboerne gennemløber forskellige processer under opholdet på Ellengården. Der er tilsyneladende stor forskel på udbyttet af opholdet, alt afhængigt af i hvilken grad beboerne har kunnet koble sig på de alternative virkelighedsopfattelser, de har mødt på Ellengården. De beboere, som udtrykker at have fået mindst ud af opholdet fremadrettet, har været dem, hvor forskellige afvisningsstrategier kan siges at have været gældende under opholdet. De beboere, hvor der kan fremtolkes at være sket forskellige grader af sekundær socialisering, er også de beboere, der udtrykker at have kunnet bruge det tillærte videre i livet.

De afvisende For 6 beboeres vedkommende tyder analysen af interviewene på, at beboerne i større eller mindre grad udviklede forskellige strategier til afvisning af den sociale virkelighed, der var gældende på Bostedet Ellengården på daværende tidspunkt. Årsagen til afvisningen kan findes i beboernes subjektive virkelighedsopretholdelse, hvor det synes svært for dem at identificere sig med Ellengårdens objektive virkelighed. For disse beboere opleves hjælpen som noget fjernt – måske endda farligt og fremmed - og derved forsvares den subjektive virkelighed mod det udefrakommende. Dette betyder, at indsatserne og hjælpen ikke internaliseres og dermed heller ikke er noget, beboerne tager med sig fremadrettet i deres liv. For disse beboere har opholdet i dette lys sandsynligvis ikke anden virkning end at være et sted, hvor beboeren kan opholde sig, mens der søges efter ny bolig.

De socialiserede For de resterende 9 beboere er der tale om en vellykket sekundær socialisering – om end på forskellig vis og med forskellige resultater. Disse beboere har tilegnet sig nye færdigheder eller normer og værdier, som kan siges at bygge oven på deres primærsocialisering. Og dette har de kunnet bruge fremadrettet i deres liv. Ser man

19 Beboerens lejlighed brændte forud for indflytningen på Ellengården

38

nærmere på, hvad disse 9 beboere har taget med sig, kan det overordnet set deles op i temaerne økonomiske og administrative færdigheder, familierelaterede færdigheder, normer og værdier samt subjektiv udvikling.

Økonomiske færdigheder Et af de temaer, som træder frem hos de beboere, der har taget noget med sig, omhandler økonomiske færdigheder. Dette nævnes af 5 beboere. Disse beboere mener, at den hjælp de har fået til deres økonomi, har gjort, at de i dag ser anderledes på deres økonomiske situation. Dette ses eksempelvis i følgende udvalgte citater:

Beboer 1: ”Jeg er blevet mere økonomisk bevidst efter tiden på Ellengården, hvor de hjalp mig med at få mine regninger til at køre over PBS”.

Beboer 2: ”Jeg havde ikke den store forstand på økonomi, og der var Ellengården god til at vise mig, hvordan, og ”hvis du skal derind, så skal du gøre sådan” – og det har jeg taget med mig”.

Familierelaterede færdigheder Et andet tema kan betegnes som familierelaterede færdigheder. Her beskriver beboere på forskellig vis, hvordan den hjælp, de har fået hjælp til at trives bedre som familie, har haft betydning fremadrettet. Dette træder frem i 5 forskellige interviews. De følgende udvalgte citater er eksempler herpå:

Beboer 1: ”Jeg er blevet obs på, at der er ro på derhjemme, og at vi også skal slappe af. Også lært at man skal sige nej af og til og blive ved og ved med at sige nej uanset, hvor sur min søn bliver”.

Beboer 2: ”Jeg fik hjælp til at strukturere vores liv – og vi trives bedre som en familie”.

Beboer 3: ”Jeg har via Ellengården lært, at hvis jeg er mere afslappet og mindre stresset, så er jeg en bedre far over for mit barn. Så det prøver jeg at efterleve”.

Normer og værdier Noget, der ofte fremhæves af beboerne fra deres ophold på Ellengården, kan samles under en fælles betegnelse kaldet normer og værdier. Hvor der ikke her er tale om konkrete færdigheder som kompetencer til at styre økonomi eller redskaber til varetagelse af forældrerollen, er der tale om mere implicitte og bagvedliggende tanke og normsæt, som kan siges at ligge til grund for handling og som udtryk for den subjektive oplevelse af virkeligheden. Ud af de 9 interviews, hvor man kan sige, at der er tale om sekundær socialisering, er der 6 interviews indeholdende udsagn, som kan kategoriseres under dette tema. Det interessante er, at der er en meget stor overensstemmelse mellem udsagnene:

Beboer 1: ”Værdier som ordentlighed og respekt tager jeg med mig”.

Beboer 2: ”Ja det er vigtigt, hvordan man taler til andre mennesker, og hvordan man agerer og udviser gensidig respekt”.

Beboer 3: ”Efter jeg selv har jeg fået en diagnose, har jeg fået en anden forståelse for folk, når de har det svært”.

Beboer 4: ”At møde folk ligeværdigt og ud fra det niveau, de nu er på”.

Beboer 5: ”Jeg prøver at se dem uden fordomme. Og det perspektiv har opholdet på Ellengården nok været med til at styrke”.

Beboer 6: ”At være mere respektfuld over for folk”.

Respekt og ligeværdighed synes at være et klart gennemgående tema for de ovenstående beboere. I et socialiseringsmæssigt perspektiv underbygger dette, at beboerne har koblet sig på og internaliseret det menneskesyn og normsæt, som er gældende for institutionen Ellengårdens medlemmer. Udover at have tilegnet

39

sig nye færdigheder i forhold til økonomi og familie viser dette, at beboerne også udvikler deres forståelse af, hvordan man bør være menneske. Da dette ikke er noget, man konkret lærer gennem bestemte metoder, som eksempelvis budgetlægning, siger det noget om, at beboernes tilegnelse og udvikling af denne forståelse sker mere implicit i en identifikation med institutionens medlemmer. Hvor dette fortæller noget om beboerne og deres socialisering på Ellengården, siger det derfor også noget om, hvilke værdier og normsæt der praktiseres på Bostedet Ellengården – herunder at beboerne er blevet mødt med disse værdier i deres egen situation.

Subjektiv udvikling Det sidste tema, som træder frem, kan benævnes som subjektiv udvikling. I 8 ud af de 9 interviews udtrykker beboerne, at noget af det, de har taget med sig videre i livet, vedrører deres opfattelse af sig selv:

Beboer 1: ”Jeg ser på min liv på anden måde. Jeg tror på mig selv noget mere, er blevet mere selvsikker, kæmper noget mere for det”.

Beboer 2: ”Jeg ser på mig selv som et stærkere menneske, og opnåede en bedring psykisk”.

Beboer 3: ”Jeg tror mere på mig selv, og kan hjælpe andre mere”.

Beboer 4: ”Jeg er blevet lidt mere åben over for andre mennesker”.

Beboer 5: ”Bedre til at sige nej og stå ved mig selv. Gjorde tidligere, hvad andre sagde, så undgik man konflikter, men der har jeg ændret mig”.

Beboer 6: ”Jamen, jeg er blevet mere hjælpsom over andre”.

Beboer 7: ”Personalet har været gode til at anerkende/bekræfte, således jeg med tiden har fået mere tiltro til mig selv og mit liv”.

Beboer 8: ”Jeg er styrket og stærkere. Jeg har mere mod på livet, ved mere om familieliv og håndtering af mit personlige liv. Det er helt sikkert, jeg har fået det fra Ellengården”.

Samlet set udtrykker beboerne, at de ser sig selv som styrkede, mere selvsikre, åbne og hjælpsomme på baggrund af deres ophold på Ellengården. I forhold til socialisering kan man sige, at dette også kan være et udtryk for det norm- og værdisæt, der praktiseres af Ellengårdens personale, og som hænger sammen med værdierne respekt og ligeværdighed. Identifikationen med signifikante andre medfører således også en ændring i synet på sig selv – hvor man dels er styrket og dels har mulighed for at hjælpe andre med det, man har fået med sig. Samlet set kan disse temaer illustreres som vist på figuren på næste side.

40

Figur 1 - Hvad de 9 familier har taget med sig videre i livet

Del 4 - Afrunding Denne del vil med afsæt i de væsentligste fund i analysen samle op på, hvorvidt Ellengårdens indsatser under beboernes ophold har medvirket til, at de tidligere boligløse børnefamilier, som deltog i undersøgelsen, i dag oplever mere udvikling og stabilitet i livet og sammenholde dette med fundene i den kvantitative del.

Vurdering af indsatsernes effekt Den kvalitative analyse viser, at for at beboerne på sigt har mest udbytte af opholdet, forudsætter det først og fremmest, at beboerne opnår balance mellem deres subjektive virkelighedsopfattelse og den objektive virkelighed, de møder og befinder sig i på Bostedet Ellengården og dermed kan opnå en egentlig sekundær socialisering. Dette er sket for 9 af de 15 interviewede beboere. Det, disse beboere især har taget med sig, vedrører økonomiske færdigheder, familierelaterede færdigheder, værdier/normer og deres subjektive udvikling.

Selvom det er vigtigt her igen at understrege, at der på ingen måde kan påvises en kausal sammenhæng i indeværende undersøgelse, kan det underbygge fundene i den kvantitative del, som peger på, at der er en del af

• 8 Beboere

• 6 Beboere

• 5 Beboere

• 5 Beboere

Økonomiske færdigheder

Familierelaterede færdigheder

Subjektiv udviklingVærdier/normer

41

de 40 familier, der deltog i undersøgelsen, som også rent statistisk ser ud til at klare sig godt i dag i forhold til de anvendte indikatorer som f.eks. boligforhold, forsørgelsesgrundlag, daginstitution/skoletilbud for børn samt kommunale foranstaltninger. Der er en del, som enten er kommet i uddannelse eller arbejde, der er kun en mindre del, der er flyttet fra den lejlighed, de flyttede ud i efter Ellengården, og der er en stor del af børnene, som har bibeholdt deres daginstitutions/skoletilbud samt kammerater. Dette kan skyldes mange forskellige forhold, og det er ikke påviseligt, at denne stabilisering i deres livsbetingelser er sket på baggrund af opholdet, men den kvalitative undersøgelse viser ikke desto mindre, at mange tidligere beboere tilkendegiver at trives bedre på baggrund af nogle af de ting, de har fået med sig fra deres ophold.

Undersøgelsen viser derfor overordnet set, at Bostedet Ellengården ud over at have tilbudt et tag over hovedet for en del af de beboere, der deltog i denne undersøgelse, har givet dem gode muligheder for at tilegne sig færdigheder i livet, som de har kunnet bruge fremadrettet. Sammenlignes dette med Ellengårdens formålsbeskrivelse, kan man sige, at undersøgelsen bekræfter, at en del af beboerne oplever, at opholdet har givet dem mere stabilitet og udvikling i livet – også efter endt ophold på Ellengården. Undersøgelsen viser dog også, at beboerne ofte er i en identitets- eller virkelighedsmæssig krise ved indflytningen, og det er væsentligt, at de kan koble sig på Ellengårdens objektive virkelighed under opholdet for at få et fremtidigt udbytte. For de beboere, hvor dette ikke lykkes, er der sandsynligvis ikke nogen varig effekt af opholdet.

Anbefalinger I dette sidste afsnit vil undersøgelsens fund kort blive diskuteret op i mod den konkrete praksis på Ellengården. Herunder peges på forskellige anbefalinger i arbejdet og muligheder for videre undersøgelser.

I forhold til den daglige praksis Det er vigtigt at fremhæve, at de fleste beboere oplever at få noget med sig fremadrettet, så der er allerede gode forudsætninger for, at beboere også på sigt kan drage nytte af opholdet på Ellengården. Ikke desto mindre viser den kvalitative undersøgelse, at især indflytningen og den første periode er kritisk i forhold til beboernes identitetsforståelse og identifikation med Ellengårdens objektive virkelighed. Desuden er det væsentligt, at beboerne får mulighed for at knytte an til signifikante andre i form af personale, der kan skabe en god relation og møde beboerne ligeværdigt og på en måde, så beboerne ikke føler sig fremmed- eller klientgjorte. Undersøgelsen viser, at så længe den gode relation til signifikante andre består, kan en umiddelbar afvisning ændre sig i løbet af opholdet, og på dette tidspunkt kan sekundær socialisering indtræde.

I dette perspektiv bliver det særlig vigtigt at fokusere på etableringen af den gode relation. Det taler derfor også for - ideelt set - at lægge den største indsats på relationsarbejdet fra starten og hjælpe beboeren med at finde sig til rette i den nye objektive virkelighed. For personalet – måske især for familiepædagogerne - kan dette muligvis betyde en justering eller tilpasning af deres rolle, hvor man i højere grad må turde tilbyde sig selv som en signifikant anden og må forsøge at friste til sekundær socialisering. Dette kan udfordre de gældende, legitimerede antagelser og vaner i institutionen om, hvad ”en pædagog på Ellengården skal” og kan betyde, at den institutionelt legitimerede grænse for den professionelle distance kommer under pres.

Med andre ord skal man forsøge for en stund at fralægge sig den definitions- og myndighedsmagt, som man ufravigeligt besidder i rollen som pædagog eller socialrådgiver. Dette kan måske gøres, i højere sags tjeneste og med visheden om at hvis relationen etableres, er der store muligheder for forandring. Derfor kan det fordre, at man i nogle tilfælde tør vente på at kunne forandre noget for familierne, selv om trangen til udvikling og forandring presser sig på. Der er her tale om, at man skal turde følge beboeren, snarere end forfølge; at man i en periode gennem dialog sætter som højeste prioritet at skabe muligheden for, at beboeren kan identificere sig med og lade sig friste af de alternative virkelighedsopfattelser frem for at påtvinge dem som objektiverede sandheder. Senere, når beboeren på baggrund af en bærende relation ikke er i ubalance mellem den subjektive og objektive virkelighed, kan der skabes mulighed for mere udviklings og forandringsorienterede tiltag.

42

Det er værd at bemærke, at beboerne i interviewene ikke orienterer sig mod konkrete redskaber som f.eks. opholdsplansarbejde eller familiesamtaler, selv om de blev spurgt direkte hertil i interviewet. Beboerne erindrer snarere hvordan de blev mødt af personalet og forstået i deres situation. Hvor man kan sige, at disse redskaber er velegnede og ganske gode til at strukturere arbejdet for personalet, taler undersøgelsen for, at det snarere er mødet med mennesket bag, der har været katalysator for den varige forandring for disse beboere.

I forhold til fremtidige registreringer Vil man på sigt indhente mere sikker og generel målbar viden om en ønsket effekt af et ophold på Ellengården, kan det være nødvendigt på forhånd at opstille nogle enkle kriterier for succes, som der siden måles ud fra. Sådanne mål kunne eksempelvis være:

- At de familier, der fraflytter Bostedet Ellengården, ikke flytter igen fra den bolig, de flytter ud i, inden for en 3-årig periode.

- At børn bibeholder netværk og skole/dagtilbud - At forældre bevæger sig væk fra offentlig forsørgelse i mod uddannelse eller arbejde

For at denne viden skal kunne være generel, vil det kræve, at der kan indhentes denne data – enten gennem en form for registrering eller gennem adgang til et register, der kan vise disse oplysninger. Begge dele forudsætter alle beboeres samtykke og deltagelse.

Ønsker man en bedre viden om familiernes årsager til boligløshed, bør der ligeledes registreres anderledes, så der kan angives flere årsager. Denne viden vil kunne bruges fremadrettet i forlængelse af ovenstående til at se på, om der er særlige problematikker eller grupper af beboere, som er særligt udsatte eller det modsatte.

Ud fra dette anbefales det at implementere nye måder at registrere på, så man i fremtiden kan indhente mere præcis viden, som direkte kan sammenholdes med Ellengårdens målsætninger – såfremt dette ønskes.

I forhold til fremtidige undersøgelser Dette pilotprojekt er kun ”toppen af isbjerget” i forhold til at undersøge, hvordan det går de børnefamilier der bliver boligløse og bliver indskrevet på Ellengården. Herfra kan man gå både dybere og bredere:

Dybere: I fremtidige undersøgelser kunne det være interessant at gå endnu mere i dybden og belyse, om der er enkelte grupper af familier, som klarer sig særlig godt eller modsat på baggrund af et ophold på Ellengården. Dette ville i yderligere grad kunne kvalificere bostedet praksis og viden. F.eks. kunne man have særligt fokus på bestemte nationaliteter, gravide enlige unge eller familier, der har oplevet vold, for at belyse, om der er særlige forhold, der gør sig gældende, når disse bliver boligløse, og se på, om der er nogle af disse, Bostedet Ellengården er særlig god til at hjælpe videre i livet.

Bredere: Det har pga. manglende adgang til data, populationens størrelse og projektets tidsramme ikke været muligt at lave en generaliserbar kvantitativ undersøgelse. Det kunne være interessant i fremtiden at undersøge, om der er forskelle på fremtidige livsbetingelser for de børnefamilier, som bliver boligløse og som ikke indskrives på Bostedet Ellengården (eller andre §110 boformer) og de familier, som indskrives. Her kunne man blandt andet sammenligne de forskellige udvalgte parametre for at se, om der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem et ophold på en §110 boform og fremtidige livsbetingelser for boligløse børnefamilier (Eksempelvis om flytteraten efter 3 år er lavere for de familier, som har boet på en §110 institution).

43

Referencer Ankestyrelsen. (2010). Brugere af botilbud efter servicelovens §110 - Årsstatistik 2010. København K:

Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen. (2015). Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik . Ankestyrelsen.

Berger, P. L., & Luckmann, T. (2011). Den sociale konstruktion af virkeligheden. København: Akademisk Forlag.

Ellengården, B. (16. september 2014). Bostedet Ellengården. Hentet fra Bostedet Ellengården - information om målgruppe: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/BostedetEllengaarden/Home/Samarbejdspartner/Maalgruppe.aspx?sc_lang=da

Hansen, E. J., & Andersen, B. H. (2010). Et sociologisk værktøj. København K: Hans Reizel.

Mørch, S. I. (2007). Socialisering. I Individ, institution og samfund. Hans Reitzels forlag.

Regeringen. (2016). Regeringens 10 mål for social mobilitet. Hentet fra Regeringen.dk: https://www.regeringen.dk/publikationer/10-maal-for-social-mobilitet/

SFI. (2013). Når børnefamilier sættes ud af deres lejebolig. København K: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

SFI. (2015). Hjemløshed i Danmark 2015 - National kortlægning. København: SFI.

Silverman, D. (2011). Interpreting Qualitative Data. London: Sage Publications.

Tilbudsportalen. (16. Oktober 2017). Hentet fra https://findtilbud.tilbudsportalen.dk/Social/search?area=5341&filteroptions=7488

44

Bilag

Bilag 1 - Indskrivningsårsager Årsag til indskrivning Forklaring Boligløs pga. kommunal foranstaltning Familier der henvist til Bostedet Ellengården som

alternativ til anbringelse af børnene og som dermed ikke kan opholde sig i egen bolig

Boligløs pga. vold eller overgreb Herunder også trusler om vold, mistanke om overgreb, men med konsekvens at familien ikke længere kan opholde sig i egen bolig

Boligløs pga. samlivsophør Samlivsophør eller skilsmisse som gør at familien ikke længere kan opholde sig i egen bolig

Boligløs pga. økonomi Huslejen er for dyr og familien har selv valgt at opsige boligen uden at kunne finde noget nyt

Boligløs pga. manglende opholdstilladelse Familiens manglende opholdstilladelse gør det ikke muligt at bosætte sig på almindelig vis i Danmark og er derfor uden bolig

Boligløs pga. samlevers misbrug Samboendes misbrug medfører at resten af familien ikke længere kan opholde sig i boligen

Boligløs pga. samlevers sygdom Samlevers sygdom er af en sådan karakter at resten familien ikke længere kan opholde sig i boligen

Boligløs pga. egen opsigelse af lejlighed Andre årsager end økonomi. Eksempelvis hvis en planlagt migration til andet land mislykkes

Boligløs enlig kvinde med psykiske problemer

Eksempelvis boligløs pga. udskrivning fra psykiatrien – psykiatrisk diagnose der kan lægges til grund for boligløsheden

Boligløs pga. familieforhold

Hvis familieforholdene er af sådan en karakter at resten af familien ikke længere kan opholde sig i boligen (ikke vold, overgreb eller trusler)

Boligløs pga. udlejers opsigelse af bolig Hvis udlejer opsiger eller udsætter familien med kort varsel og familien dermed bliver boligløs

Boligløs pga. udsættelse v. foged

Hvis familien med fogedens hjælp sættes ud af deres bolig

45

Bilag 2 - Guide til tlf. interviews Hej x, det er y fra bostedet Ellengården. Vi er i gang med at lave en mindre undersøgelse om hvordan vores tidligere beboere har det og vil derfor høre om vi må stille dig nogle hurtige spørgsmål? Du vil være helt anonym i undersøgelsen og det vil kun blive brugt til statistik. Til gengæld har du mulighed for at vinde 2 biografbilletter, som vi trækker lod om blandt alle, der deltager.

Spørgsmålene kommer her:

Forsørgelsesgrundlag:

Hvad er din nuværende indtægt/beskæftigelse? ___________

Bolig:

Er du flyttet fra den lejlighed du flyttede ud i efter Ellengården? ___

Har du flyttet flere gange siden? __ Hvor mange? ___

Var det en frivillig flytning/frivillige flytninger? Ja__ Nej__

Bor du sammen med en tidligere samlever? __

Har du boet sammen med andre? __

Hvis nej, bor du sammen med en ny samlever? __

Har du boet sammen med andre? __

Børn:

Har du børn som bor hos dig? Ja__ Nej__

Hvis nej, hvor bor dine børn? __________________

Hvor mange gange har dine børn skiftet skole eller dagtilbud siden du/i flyttede fra EG? __

Har dine børn de samme kammerater som tidligere? Ja__ Nej__

Kommunale foranstaltninger:

Modtager du hjælp fra kommunen som f.eks. familiebehandling, kontaktperson eller lign? Ja___ Nej___

Hvis ja, hvilken form for hjælp___

46

Bilag 3 - Operationalisering af analytiske kategorier Analytiske kategorier Empiriske indikatorer Alternation Udsagn der tyder på radikale ændringer i

selvopfattelsen og ofte skift af socialt miljø. Personen beskriver sig selv som værende ”en anden” i dag end tidligere. Betydningen af nye signifikante andre.

Sekundær socialisering

Udsagn der tyder på justeringer oven på den primære socialisering og rekvirering af rollespecifik viden. F.eks”.Sådan klæder man sig som præst”, men også ”sådan opfylder man rollen som forælder” osv”.Sådan omgås man andre mennesker?”

Rollespil Udsagn der tyder på at individet føler at vedkommende er nød til at være en anden end man plejer at være eller foregiver at være en anden end man er for at fremstå på en bestemt måde”.At spille rollen som beboer”

Nedtoning af betydningen af det omgivende sociale miljø

Udsagn der tyder på at individet finder betydningsbærende bekræftelse af sin identitet/virkelighed gennem andre relationer end de der er tilgængelige på Bostedet Ellengården – nedtoning af Ellengården

Total afvisning Udsagn der tyder på en radikal afvisning af de alternative virkelighedsopfattelser som repræsenteres af det omgivende sociale miljø.

Krisebetonet opretholdelse af virkeligheden Udsagn der tyder på at individet befinder sig i en identitetsmæssig krise og medfører at den subjektive og objektive virkelighedsopfattelse er i ubalance.

Rutinebetonet opretholdelse af virkeligheden Udsagn der tyder på balance i opfattelsen af den objektive og subjektive virkelighed. F.eks. at de forventninger man har til sig selv og sine omgivelser er i overensstemmelse.

Koret Udsagn der tyder på at mindre betydningsfulde andre har haft betydning for bekræftelse eller afkræftelse af den subjektive virkelighedsopfattelse

De signifikante andre Udsagn der tyder på at betydningsfulde andre har haft indvirkning på bekræftelse eller afkræftelse af den subjektive virkelighedsopfattelse

Bilag 4 - Interviewguide Overordnet undersøgelsesspørgsmål:

Kan nogle af Ellengårdens socialfaglige indsatser, iagttages at have medvirket til at boligløse børnefamilier i dag oplever færre konsekvenser af boligløsheden og oplever udvikling og stabilitet i livet?

Forskningsspørgsmål/Tema Interviewspørgsmål Hjælpespørgsmål Indledning/baggrund

Kan du starte med at fortælle om dig selv og hvorfor du blev indskrevet på Ellengården?

Hvordan mistede du din bolig?

47

Konsekvenser af boligløsheden

Hvad betød det for dig og din familie at i mistede jeres bolig?

Hvordan oplevede du det at blive boligløs? Hvordan oplevede dine børn det?

Bostedet Ellengårdens indsatser: - Omsorg/støtte - Rådgivning/vejledning - Krise/udvikling - Opholdsplan - Familiesamtaler

Hvad betød det for dig at flytte på Ellengården? Følte du at du var i krise pga. din situation?

- Hvordan oplevede du at få hjælp til din krise på Ellengården?

Hvad oplevede du familiesamtalerne gjorde for din familie?

Hvordan oplevede du stemningen på stedet/følelsen af at være der? Hvordan oplevede du at blive mødt af personalet i forhold til den situation du stod i?

Hvordan oplevede du den hjælp du fik?

- I forhold til bolig? - I forhold til økonomi? - I forhold til

helbred/sundhed? - I forhold til

familie/netværk? - I forhold til børn - I forhold til sociale

færdigheder?

Hvad oplevede du at få mest hjælp til? Var hjælpen det du havde behov for?

Vil du mene du fik løst det problem der var årsag til du blev boligløs? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tror du at du kan havne i en lignende situation igen?

Bostedet Ellengårdens indsatsers indflydelse på konsekvenser af boligløsheden

Hvis du skulle nævne én ting fra din tid på Bostedet Ellengården som har betydet mest for dig hvad ville det så være? Er der nogle af de ting som du arbejdede med under dit ophold på Bostedet Ellengården som du sige har haft betydning for dig og indflydelse på hvor du er i livet i dag? Hvilke?

Hvad betød mest for dig – den måde du blev mødt på af personalet, eller det du fik hjælp til under opholdet? Vil du sige at den hjælp du modtog på Bostedet Ellengården har haft indflydelse på den måde i trives på som familie? Hvordan?

Socialisering

På hvilken måde har dit ophold på Bostedet Ellengården haft indflydelse på:

- Hvordan du ser på dig selv og dit liv?

Er der nogle normer, værdier eller andet som du har taget med dig fra Bostedet Ellengården og som du vægter højt i dit nuværende liv?

48

- Hvordan du ser på dine børn og deres opdragelse?

- Hvordan du ser på andre mennesker?

- Hvordan du omgås med andre?

Hvordan kan det konkret ses i dine handlinger i hverdagen?