De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet

Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Sted og Dato

De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet

Mikkel Mailand

Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde

Sociologisk Institut, KU, 25. oktober 2011

Dias 2


Sted og Dato

Disposition

1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs

3. Teorier om etnisk segregation – Ejrnæs

4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs

5. Inklusion på arbejdsmarkedet – Mailand

6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst - Mailand

7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige

8. Spørgsmål og diskussion

Dias 3


Sted og Dato

1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Definitioner og typer• ’Indvandrere’ født i udlandet af udenlandske statsborgere,

’efterkommere’ født i DK af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i DK

• De ikke-vestlige kommer hovedsageligt fra Tyrkiet, Irak, Bosnien-Herce., Jugoslavien, Pakistan, Libanon og Iran

• Arbejdsmigranter (især 60erne og 70erne), flygtninge og familiesammenførte

Problemer• Problem 1: På trods af ikke-vestliges beskæftigelse er blevet

forbedret, er DK stadig EU-landet med den største forskel ml etniske danskeres og etniske minoriteters besk

• Problem 2: På trods af stigende udannelsesniveau hos de ikke-vestlige, er det danske am stadig etnisk segregeret

• Problem 3: De ikke-vestlige er underrepræsenteret i DDM

Dias 4


Sted og Dato

2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs (2008)

Baggrund• Indvandreres og efterkommeres besk-frekvens steget i

90erne – er betydelig mere konjunkturfølsom en gennemsnit

• Koncentrerede i bunden af am (ufaglært) særligt i - fødevareindustri, transport, detailhandel, forretningsservice, hotel & rest, reparation, sociale institutioner

Forskningsspørgsmålet og metode• Hvordan fleksibilitet på am påvirker de sociale processer,

som skaber etnisk segregering

• Spørgeskemaanalyse (2495 virksomheder), interview-analyse af ISS

Dias 5


Sted og Dato

3. Teori om etnisk segregation - Ejrnæs (2008)

De gængse perspektiver• Human kapital – indkomst og beskæftigelse kan

forklares ud fra forskelle i human kapital

• Diskrimination – 1) direkte, 2) indirekte, 3) statistisk, 4) præference

Ejrnæs tilgang og model• Netværksperspektiv – stærke bånd (familie og

venner), svage bånd (kollegaer, bekendte, kunder, etc)

• Sociale netværk, am krav om fleksibilitet, virk og fagf håndtering af mangfoldighed > am social processer

• Atkinsons fleksible virksomhed spøger

Dias 6


Sted og Dato

4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs (2008)

• Ingen sammenhæng ml kundetilpasning og satsning på opkvalif.

• Tre forhold påvirker tilstedeværelsen af EM: usikkert marked, standardproduktion og numerisk flex

• Via stærke netværk/netværksrekruttering bypasser EM ansættelsesbarrierer, men de har ikke de svage netværk, der skal bruges til avancement

• I ISS bruges mangfoldighed ifa positive stereotyper (EM villige til skæve arbejdstider) og negative (EM uinteresserede i VEU)

• EM stiller færre traditionelle krav om løn og arbejdsvilkår, men flere krav om at få anerkendt kulturelle forskelle

• Større kundefokusering og krav om funktionel flex vil indskrænke beskæftigelsesmulighederne for EM

• Virk anvendelse af flexibilitet uddyber etnisk segregering

Dias 7


Sted og Dato

5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand

Beskæftigelsen kvantitativt set• Beskæftigelsesfrekvens: 56 for ikke-vestlige indvandrere, 66

for ikke-vestlige efterkommere og 79 for dansk oprindelse.

• Hele væksten i beskæftigelsen i 00’erne skyldes nydanskere!

• Årsager?: højkonjunktur, højere uddannelsesniveau, læringsproces

Vertikale segregering: sektorer og brancher • Ikke vestlige overrep i privat service, underrep i B&A og off.

service

• Ikke-vestlige indvandrere også overrep i industri og rengøring;´ikke-vestlige efterkommere ekstrem overrep i handel

• Årsager?: lavstatus manuelt arbejde erstattes af servicearbejde med højere status

Dias 8


Sted og Dato

5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand (fortsat)

Den horisontale segregering• Stærk etnisk horisontal segregering: Ikke-vestlige stærk

underrep blandt topledere og lønmodtagere på høj- og mellemniveau, overrep blandt selvstændige og på lav niveau

• Efterkommerne ikke højere placeret end indvandrerne

Uddannelsessystemet• Store forskelle på etniske danskere og de ikke-vestlige mht

andel med afsluttet kompetencegivende udd. og niveau

• Men ikke-vestlige haler i uddannelsessystemet langsomt ind på etniske danskere – specielt pigerne/kvinderne viser klarer forbedringer.

• Diskrimination forekommer fortsat ift fx praktikpladser

Randarbejdskraft?• Ja i flg. Ejrnæs, men har klaret sig overraskende godt i

krisen

Dias 9


Sted og Dato

6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand)

Tilknytningen til fagforeninger – medlemmer og tillidsposter• Underrep af ikke-vestlige øget betydeligt mere end

etniske danskeres ’94 – ’08. Ikke-vestliges org-% nu på 57/46

• Svært at forklare: måske pga. 1) ikke-kernetropperne i DDM særligt udsat for individualiserende tendenser; 2) pga branche-forskydning; 3) staten vender sig imod de ikke-vestlige

• I 2007 var 5,3 % af LO-medlemmer ikke-vestlige. Flest i 3F, METAL, HK og FOA – størst andel i NNF, 3F, Funktionærerne, Spillerforeningen og FOA

• Underrepræsentationen endnu mere markant på tillidsposterne, men andelen af ikke-vestlige dog stigende

• Årsager: sprogkundskaber og andre individuelle barrierer samt strukturelle barrierer

Dias 10


Sted og Dato

6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand)

Overenskomstdækningen – hvad ved vi? • Ikke-vestlige er underrep i brancher med høj OK-dækning

(over 92 procent), men der er usikkerhed

• Uformelle arbejdsmarked relativt lille i DK, men bestemt udenfor DDM

• Uformelle del-arbejdsmarkeder med mange ikke-vestlige: au-pair, prostitution, hotel & resturation?

Dias 11


Sted og Dato

7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige(Mailand)

De ledige ikke-vestlige og aktiveringen• Ikke-vestlige overrepræsenterede i ledighedsstatistikken

• Human-capital tiltag: jobpakker, trappemodel. Work-first tiltag: starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel

• Uklart i hvilket omfang tiltagene har fået flere i beskæftigelse eller øget marginaliseringen

Fagbevægelsens indsatser – inklusion i DDM • Siden slut1990erne udviklet mange redskaber, fx ambassadører

og rollemodeller, materiale på fremmedsprog

• Talrige indsatser, ildsjæle-drevne, men svag org forankring

• Lokalt manglende kendskab til centrale indsatser og vise-versa

• Generel lav prioritering: FVI nedlagt 2006

• ’Alle skal behandles ens’ vs. mangfoldighedsstrategi

Dias 12


Sted og Dato

8. Spørgsmål og diskussion

• Hvilke konklusioner kan der på baggrund af teksten drages vedr. de ikke-vestlige?

• Hvilke positive udviklinger vedr. ikke-vestlige er der på am og hvilke forbigår Ejrnæs?

• Er det rigtigt at den danske flexicurity-model er med til at uddybe den etniske segregation?

• Er det rigtigt at ikke-vestlige altid bliver afskediget som de første ved lavkonjunktur?

• Er min karakteristik af fagbevægelsens integrations-indsats rimelig?

• Hvilke nye tiltag kunne man forestille sig forbedrede de ikke-vestliges inklussion på am – og i DDM?

Documents

De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet