1

S T O R E R E J S E O P L E V E L S E R . F O R Å R 2 0 1 7

S T O R S L Å E TN A T U RENESTÅENDE K U L T U R L A N D S K A B

Arrangør:Rejseleder Flemming Thorning-LundSAMSON TRAVEL, FrederikshavnRejseformidler:Folkeuniversitetet i Aalborg

De Vestlige Kanariske Øer

La Palma . El Hierro . Tenerife

2

3

Natur- & Kulturlandskabsrejse forår 2017

Rejsen er arrangeret af rejseleder Flemming Thorning-Lund i samarbejde med Samson Travel, Frederikshavn.

Rejseformidler er Folkeuniversitetet i Aalborg.

REjsELEDER og aRRangØR:BoTaniKER og naTuRVEjLEDER FLEmming THoRning-LunD, FREDERiKsHaVn.Flemming er en særdeles erfaren rejseleder og botaniker, som har arbejdet med den europæiske planteverden fra Island i nord til Middelhavsområdet og øer i Macaronesien i syd i mere end 25 år. I de senere år har han udvidet sit botaniske interesseområde til også at omfatte dele af den vestaustralske flora samt floraen i argentinsk og chilensk Andes.Flemming har gennem mange år arrangeret og ledet natur- og kul-turlandskabshistoriske studierejser for Folkeuniversitetet i Aalborg til destinationer rundt om i Europa, Grønland, Tyrkiet, Nordafrika samt Australien og Sydamerika.u Samtlige fotos i dette program er taget af Flemming selv.

De Vestlige Kanariske Øer

La Palma . El Hierro . Tenerife

u Forsidefoto: Kanarisk Dadelpalme. Denne endemiske palme, er et af de Kanariske Øers mest velkendte vartegn. Den kan nå en højde på op imod 15 meter. På fotoet ses, hvorledes denne vildtvoksende palme-art dominerer trævegetationen på bakkesiden bagest i billedet. Lokalt anvender man saften fra Kanarisk Dadelpalme til at fremstille en sirup af.

u Fotos side 2: Stort foto. Stenurtfamilien er yderst talrigt repræsenteret på De kanariske Øer. To af slægterne bliver nærmere omtalt på denne opslagsside. Aeonium palmensis er knyttet til tørre habitater på såvel El Hierro som på La Palma. Dens smørgule blomster sidder i en smal blomsterstand, hvor-ved den bl.a. adskiller sig fra et par nærtstående arter.

Små fotos fra venstre: 1: Aeonium spathulatum findes både på El Hierro og La Palma. Blomsternes lighed med Bidende Stenurts blomster er slående. 2: Aeonium hierrense er endem for El Hierro. Blomsterne, der er rent hvide, kommer til syne al-lerede i slutningen af marts. 3: Greenovia diplocycla, endnu en endem, vokser ofte i betydelig højde. Billedet viser et eksemplar, der endnu er på knopstadiet.

4

La PaLma

5

På La Palma:Natourtravel SLAlberto Poli Mató38712 Brena Baja – La PalmaCanary Island

På El Hierro:Atlantidea Senderismo Y ExcursionesPaolo Enrico38916 El Mocanal/Valverde – El HierroCanary Islands

Kort om rejsen

Studierejsen, der bringer deltagerne helt ud til mange af ørigets talrige ’hjørner’, er af 15 dages varighed med 14 overnatninger undervejs.Rejsen omfatter 5 overnatninger på El Hierro, 7 overnatninger på La Palma samt 2 afsluttende overnatninger på Tenerife.

Som nævnt ovenfor, udgår rejsen fra henholds-vis Kastrup og Aalborg lufthavne. Efter ankom-sten til Tenerife og efter indtagelse af frokost på taverne i en mindre landsby, Adeje på det sydlige Tenerife, gennemføres en ekskursion til et dybt nederoderet dalstrøg/en barrancha, før der køres til havnen i Los Christianos. Herfra tager vi om aftenen med færge til vort første besøgsmål, El Hierro. Rejsedetaljerne i øvrigt er beskrevet i afsnittet ’Dagsaktiviteterne’. På samtlige tre øer, som indgår i rejsen, vil vi blive transporteret rundt i mindre busser/mini-busser, og der vil på alle dage være en lokalkendt guide med som vil være medansvarlig for, at rejsen vil berige alle med såvel ny viden som oplevelser af meget høj karat.

I forberedelsesfasen forud for denne rejse er El Hierro og Tenerife hver blevet besøgt tre gange og La Palma to gange. Vejenes kvalitet er overalt fremragende, så busserne vil kunne transpor-tere deltagerne frem til alle de lokaliteter, som

Rejsefakta Udrejse søndag den 26. marts og hjemrejse søn-dag den 9. april (Palmesøndag) 2017.

Rejsen omfatter besøg på tre af de Kanariske Øer – der alle er placeret i den mere nedbørsrige, læs frodige, del af det Kanariske ørige: La Palma, El Hierro samt Tenerife. Hovedbesøgene lægges på de to førstnævnte øer, der begge nås via færgeforbindelser, som udgår fra det sydvestlige Tenerife, havne- og turistom-rådet, Los Christianos. Rejsen udgår fra og afsluttes i henholdsvis Kastrup Lufthavn og Aalborg Lufthavn. Herfra flyves der til og returneres fra den sydligt belig-gende lufthavn (Tenerife Sur Airport) på Tene-rife.

På rejsen vil øernes natur og landskab – herun-der deres tilblivelse som resultatet af omfattende vulkansk aktivitet - være blandt de centrale emner, men også øernes rige kulturhistorie vil blive omtalt.

På rejsen vil de fleste af øernes habitater/na-turtyper blive undersøgt på nærmeste hold fra højlandets bratte og højtliggende fjeldpartier til de mere frodige områder langs kysterne samt knyttet til de mange dalstrøg (Barrancha).

Rejsen er arrangeret af Flemming Thorning-Lund i samarbejde med ’Samson Travel A/S’ i Frederikshavn.

Rejseformidler er Folkeuniversitetet i Aalborg.

I planlægningen af og som medansvarlige for gennemførelsen af den kommende rejse er ind-draget de to nedennævnte bureauer, hvis ejere begge har ydet rejselederen betydelig assistance i planlægningsfasen.

6

kort 2

EL HiERRo

7

TEnERiFE

undertegnede har besluttet sig for at inddrage i besøget på de respektive øer. Der vil ud over de mange kortere besøgsstop, som vil blive indlagt i dagsprogrammerne, ligeledes blive placeret mange kortere vandreture af 1-2 kilometers længde samt enkelte på ind til 6-7 kilometer i samlet længde. For de sidstnævnte vandretures vedkommende vil der blive arrangeret transport-støtte for deltagere, som måtte ønske det.

Flere besøg på øko-museer vil ligeledes blive in-deholdt i planen for rejsen. Endelig vil tempoet på dagsarrangementerne blive afpasset turmå-lene således, at der altid vil blive givet god til at opleve og iagttage de talrige natur- og landskabe-lige fænomener, vi vil komme i nær kontakt med.

Det Kanariske landskabs tilbli-velse (geologi/vulkanisme og geografi)

De kanariske Øers tilblivelseshistorie, der er skabt af voldsom vulkansk aktivitet, har rod i de samme kræfter, som har skabt samtlige land-områder, der befinder sig på Den midtatlantiske Ryg fra Svalbard i nord over Island, øgrupperne beliggende i Makaronesien og videre til De kap-verdiske øer, til Falklandsøerne og Sydgeorgien i den sydligste del af Atlanterhavet.

For samtlige øgrupper gælder det, at de ligger på det, man betegner som et ’hot spot’. Et ’hot spot’ er et område i Jordens kappe, hvor en mere eller

8

9

Vulkanens dannelseDannelsen af øen og den nuværende vulkan, Teide kan beskrives i fire faser/trin.Diagrammet side 11 (diagram 1) viser skitse-mæssigt, hvorledes udviklingen har fundet sted. Kilde: Wikipedia.

Første trinTenerife blev, som andre oceaniske vulkan-øer, skabt ved sammensmeltning af tre større skjoldvulkaner, Denne samling skabte kernen af Tenerife. Disse tre tidlige vulkaner, der blev dannet for mellem 5 og 10 millioner år siden, kan genfindes i tre dybt nederoderede bjergmas-siver (Anaga mod nordøst, teno mod nordvest og Roque del Conde mod syd. Placeringerne ses på fig. 1). Hele dannelsesprocessen tog omkring otte millioner år.

Andet og tredje trinEfter det første trin/den første fase indtrådte der en periode på to-tre millioner år, hvor der var re-lativt ro udbrudsmæssigt. I denne periode fandt der til gengæld særdeles omfattende nedbryden-de aktiviteter sted.

Perioden blev efterfulgt af vulkanske aktiviteter koncentreret i to større dannelser, den centrale vulkan, der blev kaldt Las Canadas og Anaga-massivet. (Se fig. 2 og 3). Las Canadas-vulkanen, der dannedes oven i de tre ældre vulkaner, havde muligvis en diameter på 40 kilometer og en højde på omkring 4.500 meter.

Fjerde trinFor henved 200.000 år siden kollapsede toppen på den oprindelige Las Canadas-vulkan, hvorved Las Canadas-caldera dannedes. Senere skabtes endnu en udgave af denne vulkan, som ligeledes blev ramt af et vældigt kollaps.

Hvorledes disse sammenbrud skete, er der be-skrevet to teorier om.

mindre konstant ’op-strømning’ bringer lava (magma) til vejrs. En ’hot spots’ beliggenhed er tilsyneladende konstant, hvorimod pladen eller pladerne, hvorpå landområderne – idet her tilfælde De kanariske Øer – bevæger sig imod Vestafrika med nogle få centimeter om året. (Kilde: Diverse artikler om øernes tilblivelse nedtaget fra ’nettet’).

De ældste bjergkæde-dannelser på De kanariske Øer skyldes en omfattende vulkansk aktivitet på den daværende havbund for omkring tolv mil-lioner år siden. Tenerifes ’nuværende’ udseende skyldes en sammensmeltning af tre øer foran-lediget af vulkansk aktivitet fra vulkanområdet ’Teide’ for ca. tre millioner år siden.

Pico del TeidePico del Teide, der siden 2007 været på UNE-SCOs Verdensarvsliste, er en 3.717 meter høj vulkan. Det seneste udbrud skete i 1909. Teide er Spaniens højeste bjerg og på samme tid det høje-ste punkt i Atlanterhavet. Det er dertil den tredje højeste ø-vulkan i Verden, og selv om det seneste udbrud indtraf for mere end 100 år siden, er den af FNs komité for katastrofebekæmpelse omfat-tet af det såkaldte ’Decade Volcanos-program' på grund af dens beliggenhed nær flere store byer som Icod de los Vinos og Puerto de la Cruz.Det enorme krater, la Caldera de Las Canadas rummer resterne af lavastrømme fra forskellige tider. Pico del Teides krater er 800 meter i dia-meter, hvorimod den anden vulkan i calderaet, Pico Viejos krater på toppen er et par hundrede meter i diameter. Calderaet, Caldera de Las Canadas måler ca. 17 kilometer på det bredeste sted. De to vulkaner Teide og Pico Viejo er de nyeste centre for vulkansk aktivitet på Tenerife.

u Foto modsat side:

Pericallis papyraceae. La Palma endem. Findes i laur-bær og fyrre-skoven mange steder på La Palma, samt på skrænter og i krat. Er udbredt og meget variabel.

10

11

1. Teori: Her mener man, at sammenbruddet skyldtes et vertikalt kollaps af vulkanen. Sam-menbruddet blev sat i gang ved, at magmakam-rene under vulkanen var blevet tømt som resul-tat af nogle gigantiske eksplosive udbrud. 2. Teori. Her mener man, at calderaet er opstået som et resultat af en række sideværts skred.

De seneste aktiviteter i Canadas-calderaet er til-blivelsen af de to såkaldte strato-vulkaner, Teide og Pico Viejo. Udbrudsprodukterne herfra har delvist fyldt Las Canadas-caldera‘en.Tenerife er ikke kun den største ø blandt De kanariske Øer, men også den største ø i hele Makaronesien. Makaronesien omfatter ørigerne: Azorerne, Madeira samt De kanariske Øer.

Siden øernes dannelse er klimaet skiftet flere gange, hvilket har været medvirkende til den nedbrydning, der tog sin begyndelse allerede fra øernes spæde tilblivelse. Vejrliget i form af blæst, frost og nedbør samt ikke mindst erosion forårsaget af bølgeslag og den fortsatte kemiske nedbrydning betyder, at øernes udseende uafla-deligt har skiftet karakter. Kollaps i mange vulka-nområder - fx på vestsiden af La Palma - forven-tes at ville medføre endog særdeles dramatiske ændringer i landskabets udseende, når det måtte indtræffe.

Floraen

De kanariske Øer har en artsrig flora der anslås til at rumme op imod 2.000 arter af karplanter. Et overvældende stort antal heraf er endemiske, hvilket betyder, at de kun findes inden for ét geo-grafisk eller økologisk afgrænset område. Man taler om endemisme både på familie- og slægts-niveau samt på arts- og underartsniveau.

Floraen er intet mindre end yderst bemær-kelsesværdig. Dette gælder ikke mindst inden for en række slægter som: Slangehoved, der hører til Rubladfamilien, ’Spanske Marguerit-ter’(Argyranthemum) og Svinemælk, der begge hører til Kurvblomstfamilien. Videre gælder det for Aeonium, der er medlem af Stenurtfamilien som vores hjemlige art Bidende Stenurt er det, samt for et par slægter inden for Læbeblomst-familien. Hvor vi fra den nordeuropæiske flora er vant til at opfatte arter som Almindelig

u Foto modsat side:

I havet ca. 2 kilometer syd for La Restinga indledtes der i oktober 2011 en række undersøiske vulkanud-brud, som varede ved ind til marts året efter. Denne udbrudsrække bekræfter vulkanologer i, at De kanariske Øers ’hot spot’ i nutiden befinder sig under El Hierro.Landskabet omkring La Restinga bærer overalt præg af, at El Hierro er en meget ung vulkanø. På fotoet ses lava-strukturer med et imponerende parti domineret af søjlebasalt. I baggrunden troner en af El Hierros Talrige vulkankegler.

u Diagram 1:

12

13

Slangehoved og arter af Svinemælk som urter, er det forbløffende at møde repræsentanter for de samme slægter som vedplanter i form af 2-3 (-4) meter høje buske.

Endnu mere forbløffende er det, at der forekom-mer ikke mindre end 22 planteslægter, som er endemiske for øriget. Dette program er prydet med fotos af adskillige af disse forbløffende plantearter, med dog ikke udelukkende, idet det med programmet har været hensigten at give et bredt dækkende fotografisk indtryk af ét af den europæiske planteverdens mest ejendommelige og sjældne regionale naturområder.Det anslås, at der findes omkring 680 arter af plante-endemer på De kanariske Øer. Man har anslået, at omkring 70 % heraf i højere eller min-dre grad er truet af udryddelse. Et skræmmende højt tal, men adskillige af disse endemiske arter har en meget begrænset udbredelse, idet mange heraf er ’ø-endemer’ i snæver forstand (forekom-

mer alene på en enkelt ø). Adskillige er dertil knyttet til bestemte habitat-typer, hvor bestan-den måske blot består af enkelte overlevende individer. På De kanariske Øer, som alle andre steder i verden, ’kæmper’ såvel den oprindelige flora som fauna en ulige kamp for at overleve. Flere af de meget spektakulært udseende arter som fx arter af Hindebæger forsøges opformeret i planteskoler, hvorfra de leveres til udplantning på deres oprindelige voksesteder, men også til forskønnelse af parker, haver og rabatter i byer.

Af de endemiske plantearter er yderligere et stort antal arter makaronesiske endemer. Nogle kilder angiver omkring 110 arter, andre vurderer dette tal til at være anslået for lavt. I det hele taget er den løbende forskning, som finder sted på De kanariske øer, og som omfatter alle organisme-grupper, særdeles omfattende, hvilket betyder, at der ustandseligt ’dukker’ nye arter op.Med makaronesiske endemer’ forstås arter, som ikke alene forekommer på De kanariske Øer, men som også findes på én eller flere af de øv-rige øer i Makaronesien (Madeira og Azorerne). Floraen i øvrigt har talrige arter til fælles med de nærmest liggende landområder, Sydeuropa og det nordvestlige Afrika. Mange heraf betragtes som værende oprindelige, medens andre har tvivlsom adkomst til denne betegnelse. Flere hundrede arter er igennem tiden blevet indslæbt bevidst eller ubevidst til øriget. Ornamentale arter fra troperne eller subtroperne er blevet ind-ført og bliver det stadigvæk til have- og parkbrug, hvorfra en del har bredt sig til mere naturlige omgivelser.

Endemisme forekommer især på isoleret belig-gende øgrupper som fx de tre øgrupper, der ud-gør Makaronesien. I Europa rummer lande som Spanien og især Grækenland mange endemiske plantearter, hvorimod Nordeuropa, der i flere perioder har været nediset, kun rummer relativt få endemiske arter.

u Fotos modsat side:

Stort foto:Drageblodstræ, Dracaena draco er et bemærkelses-værdigt træ, der om noget er uløseligt forbundet med Da kanariske Øer. Bladene, der er sværdformede, er ordnet i tætte rosetter for enden af grenene. Blom-sterne er hvidlige og frugterne rød-orange. Vildtvok-sende drageblodstræer er i nutiden særdeles sjældne, men træet dyrkes i parker og i mange større haver. Drageblodstræet hører til Agavefamilien.

Små fotos fra venstre: 1: Drageblodstræ, Dracaena draco. Som det ses på fotoet, udvikler blomsterstanden talrige frugter efter vellykket blomstring. 2: Drageblodstræ, Dracaena draco. De særdeles tætsiddende, knudrede grene har sølvfarvet bark og bladene er altid arrangeret for enden af grenene. 3: Galactites tomentosa.

14

Dyrelivet

Faunaen beskrives som en typisk ø-fauna, hvilket betyder, at mange dyregrupper ikke er til stede. Ferskvandsfisk og slanger mangler, hvorimod andre grupper forekommer i rigt mål med et betydeligt indhold af endemiske arter. Det anslås, at omkring 45 % af samtlige kendte dyrearter er unikke for øerne. For flere slægter gælder det, at artsrigdommen er overvældende stor. Fx findes der 40 arter af en slægt af tusindben. Der fore-kommer ligeledes adskillige arter af sommer-fugle, hvoraf Den kanariske Admiral er særlig iøjnefaldende. Faunaen udviser betydelige ligheder med den nordvestafrikanske og sydvesteuropæiske.Der forekommer kun få pattedyr (flere arter af flagermus samt to endemiske arter af spidsmus) på øerne ud over indførte arter som kanin, arter af mus samt rotte.

Der yngler 63 fuglearter på øerne, hvoraf fire er endemiske (to arter af laurbær-duer, blå bog-finke samt en art af bynkefugl). Kanariefuglen, som er nært beslægtet med Gulirisk, findes i hele Makaronesien.

Krybdyrfaunaen er særlig interessant. Forskellige arter af firben ses overalt. De største kan blive op til 50 centimeter lange. De store forekomster af forskellige arter af firben, gekkoer og skinker er et af de vigtigste fødegrundlag for ikke mindre end tre arter af falke.Flere af de større øer rummede før menneskets ankomst for ca. 2.000 år siden kæmpe-firben. Men på grund af efterstræbelse dels af men-nesker, men også af husdyr som katte og hunde, blev bestandene hurtigt decimeret. La Palmas kæmpe-firben betragtes i nutiden som uddødt. Det samme mente man gjaldt for El Hierros art af kæmpe-firben, men for få årtier siden blev få eksemplarer genfundet i svært tilgængelige bjergegne i området benævnt El Golfo. Det lyk-kedes at indfange få eksemplarer heraf, som nu

i fangenskab opformeres med henblik på senere gen-udsætning. På rejsen vil vi aflægge dette center et besøg for at høre nærmere om dyret og dets muligheder for at overleve i dets naturlige habitat.

Paddefaunaen er til gengæld fattig. Kun to arter forekommer, og de er begge blevet indført.Fiskefaunaen i havet omkring øerne er rig. Hav-skildpadder ses af og til, og flere arter tandhvaler ses hyppigt i farvandene imellem øerne.

u Fotos modsat side.

Stort foto øverst: Gonospermum canariense er en endem for en række af De kanariske Øer. Den minder slående om vores hjemlige Rejnfan.

Fotos midt fra venstre:1: Sonchus palmensis forekommer alene på La Palma, så den er i snæver forstand en ø-endem. Sonchus slægtens medlemmer er i vores hjemlige plantever-den repræsenteret af en række urter, hvorimod denne slægt på De kanariske Øer næsten udelukkende er repræsenteret af flerårige buske. Mange af arterne, og det gælder for begge de to her viste, kan opnår højder på op imod 2,5 meter. 2: Sonchus hierrensis er vidt udbredt på El Hierro, hvor den med sine store, gylden-gule kurve er en sand pryd i det tidlige forår. Som alle arter af Svine-mælk er det, er også denne art en vigtig ’bi-trækker’.

Fotos nederst fra venstre: De to fotos viser et par af den Marguerite-lignende planteslægt ’Argyranthemum’, en af de artsrigeste planteslægter på De kanariske Øer. 1: På fotoet til venstre ses Argyranthemum webbii, som er en La Palma endem.2: Argyranthemun swentenii findes kun på El Hierro, hvor den især forekommer på den sydlige, meget varme del af øen. Arten er sjælden, og er således en af de stærkt truede ø-endemer, yderst sårbar over for habitats ødelæggelse.

15

16

17

Ørigets klima

Der er to faktorer, som er afgørende for klimaet på De kanariske Øer: Nord-øst passaten og ’The Canarian River’. Nord-øst passaten blæser kon-stant næsten hele året og altid fra den samme retning på grund af Jordens rotation og Den kanariske Havstrøm, som på sin vej imod De ka-nariske Øer passerer forbi Den iberiske Halvø og Nordvestafrika. Denne havstrøm er af afgørende betydning for såvel klimaet som den rigdom på fisk, som havet omkring øerne kan fremvise. Havstrømmens vand er køligt og næringsrigt.

Temperaturerne veksler imellem 20 og 25 grader i årets løb. Sommertemperaturer på ind til 30 grader forekommer, men sjældent. I vintermåne-derne kan temperaturerne falde til 14-15 grader i kortere perioder. Nedbøren falder udpræget i vintermånederne og i det tidlige forår. Vandtem-peraturerne veksler normalt mellem 19 og 23

grader. På grund af den permanente havstrøm, der uafladeligt påvirker øernes klima med sit kølige vand, når havet sjældent at blive opvarmet til mere – og da kun i kortere perioder - end til omkring 25 grader.

Afstanden fra øerne i øst, Fuerteventura og Lanzarote til den vestafrikanske kyst er på blot få hundrede kilometer. Nærheden til det ekstremt sommertørre Afrika og Sahara ørkenen influerer i betydelig grad på disse to øers klima, hvilket tydeligt afspejler sig i såvel floraen som faunaens artssammensætning.

u Fotos modsat side:

Stort foto:Kanarisk Fyr, der er endemisk for øgruppen, havde før den sidste istid en langt videre udbredelse bl.a. knyttet til Middelhavsområdet.Den meget smukke fyrreart, har ekstremt lange nåle. De lange nåle er en tilpasning til tørre og nedbørsfat-tige klimater, som det kanariske. Kanarisk Fyr fore-kommer både i højderne og nær kyster i få hundrede meters højde, men altid hvor lavthængende skyer og tåge kan ’levere’ væde i form af vanddråber, som afsættes på nålene og herfra drypper ned på jorden.

Små fotos fra oven:1: Ørigets endemiske cistrosenart, Cistus symphytifo-lius er knyttet til højereliggende skovråder, hvor den i lysåbne fyrreskove er et prægtigt syn i blomstrings-tiden.2: Tågen driver mellem fyrrene i Tenerifes vidtstrakte fyrreskove i bjergområderne.

18

19

Rejseplan

Dag 1 - Søndag den 26. marts

For nogle deltagere, formentlig de fleste, tager rejsen sit udgangspunkt i Kastrup Lufthavn og slutter i samme lufthavn 15 dage senere. For andre begynder rejsen i Aalborg Lufthavn og slutter 15 dage senere i Aalborg Lufthavn. I begge tilfælde vil flyoperatøren være ’ Thomas Cook Airlines’.Udrejsen fra Kastrup Lufthavn finder sted kl. 0800. Dette fly forventes af lande i Tenerife luft-havn (Tenerife Sur) kl. 12.20. Flyet, der udgår fra Aalborg, letter rejsen kl. 07.45 med forventet ankomst til Tenerife (Tene-rife Sur) kl.12.10.Det betyder, at holdet, der påbegynder rejsen i Kastrup Lufthavn, lander omkring 10 minutter senere end holdet, der påbegynder rejsen fra Aalborg.

Når begge fly er landet, mødes de to enkelthold ved udgangen fra ankomsthallen. For at skabe tryghed, vil rejselederen, der flyver med flyet fra Aalborg, via mobiltelefon/SMS kontakte et par af deltagerne fra Kastrup-holdet. De pågældende anmodes derefter om at give besked til de øvrige om, hvor det præcise mødested ved udgangen fra ankomsthallen er.

Alle deltagere fra Kastrup anmodes om at have mobiltelefonen åben for modtagelse af SMS/kommunikation med rejselederen, hvis der, imod forventning, skulle opstå problemer.

Efter samlingen i lufthavnen bliver vi i egen bus kørt til en mindre by, Adeje (ikke Costa del Adeje, som er et travlt turistområde, der ligger ud til kysten) der ligger nord for Los Cristianos. Her skal vi spise frokost på en hyggelig taverne, der ligger få hundrede meter fra det gamle Adejes store kirke.

Efter Frokosten bliver der tid til at besøge en nærliggende kløft, barrancha, hvor vi dels får et indtryk af en af de store barranchaer på Tenerife og dels bliver gjort bekendt med stedets flora.Senere bliver vi i bussen kørt til havneområdet i Los Cristianos, hvor vi ca. 1,5 timer senere går om bord på færgen, der vil bringe os til El Hie-rro, den mindste af de to vestligst beliggende øer.Der vil således være rigelig tid til at spise aftens-mad på en restaurant, der ligger ind til færgehav-nen i Los Cristianos.

u Fotos modsat side.

Stort foto: Caldera de Tabouriente opfattes af vulkanologer som et komplekst vulkankrater, hvor flere vulkanrygge danner vinkler med hinanden. Den spanske term, ’caldera’, er en type vulkankrater der er opstået ved, at et tømt magmakammer er kollapset (indsunket). Dette kollaps sker ofte i forbindelse med voldsomme vulkanudbrud. Til de største calderaer i Europa hører såvel Caldera de Tabouriente som Pico-krateret på Tenerife.På fotoet, der er optaget i marts 2016, ses snefaner flere steder. Det viser også, at fyrreskoven træffes næsten hele vejen op.

3 små fotos fra venstre:1: På La Palma i Caldera de Tabouriente er der opstil-let adskillige teleskoper, som betjenes af videnskabs-folk fra mange lande.I 1984 blev ’Carlsberg Mediankredsen’ flyttet til La Palma fra sin oprindelige plads, Brorfelde. Den dri-ves i et samarbejde mellem institutter/universiteter i Danmark, Spanien og England. Kikkerten bidrager til de løbende kortlægning af himlen.2: Erysimum scoparium, der tilhører Korsblomst-familien, er en endemisk art, der er knyttet til den subalpine zone på La Palma og Tenerife. Den fore-kommer ikke andre steder i Verden.3: Lotus campyulocladus (i underarten ’hillebrandii’) er en endemisk taxon af Kællingetand, som alene findes på La Palma.

20

21

Sejltiden med den store og moderne færge tilhørende færgeselskabet ’Armas’ tager næsten 3 timer. Færgen sejler kl. 19.30 med forventet an-komst til Puerto de la Estaca, El Hierro kl. 22.15. Forinden ankomsten til El Hierro anløber fær-gen kortvarigt La Gomeras færgehavn.

Efter ankomsten til Puerto de la Estaca bliver vi transporteret til vort første overnatningssted, hotel ’Villa el Mocanal’, der ligger i bebyggelsen Mocanal ca. 10 kilometer vest for øens hovedby, Valverde.

Vi tilbringer 5 overnatninger på Hotel ’Villa el Mocanal’.

El HierroEl Hierro er den yngste af øerne i øgruppe, idet den skabtes under en periode præget af intens vulkansk aktivitet for omkring 1,12 millioner år siden.

El Hierro er, som alle de øvrige kanariske øer, domineret af fjelde, hvis oprindelse skyldes tidligere tiders talrige vulkanudbrud. El Hierro, der dækker et areal på næsten 270 kvadratkilo-meter, blev skabt for omkring 1,12 millioner år siden som et resultat af tre på hinanden følgende vulkanudbrud. Man anslår, at den højeste vul-kankegle var mere end 2000 meter høj.

Den fortsatte vulkanske aktivitet resulterede i, at El Hierro endte med at kunne fremvise det høje-ste antal vulkaner på nogen af De kanariske Øer

– over 500 vulkan-kegler samt yderligere andre

omkring 300 kegler, som senere er blevet dækket af yngre udbrudsprodukter. Man har kunnet dokumentere, at der inden for de seneste få hundrede tusinde år er indtruffet tre, muligvis fire store skred (landslides) på den nordvendte side af El Hierro. Det seneste skred, der fandt sted for omkring 15 tusinde år siden, medførte, at en materialemængde på mellem 150-180 kubikkilometer styrtede ned for at blive aflejret i store, kegleformede skredflader i det område, der i nutiden betegnes som ’El Golfo’. De højest beliggende områder på El Hierro fin-der vi oven for La Frontéra i El Golfo-regionen. På plateauet øverst oppe i højder på omkring 1.400-1.500 meter over havet er vegetationen domineret af skov med Kanarisk Fyr som den vigtigste art. Begiver man sig ned af den stærkt snoede vej mod El Golfo, skifter vegetationen hurtigt karakter fra et bælte, der domineres af frodig og meget våd løvskov rig på arter af mos og bregner, til stejle fjeldsider, hvor vi møder en betragtelig del af øens endemiske plantearter, hvoraf mange er særdeles sjældne.

Også for de enkelte dages aktiviteter på El Hierro gælder det, at vejret kan spille en afgørende rolle i fordelingen af dagsaktiviteterne. I El Golfo-regionen og ikke mindst i den øvre del af La Frontéra er mange dage, selv i april præget af skyer og tåget vejr. Det betyder selvsagt, at besøg i dette område vil blive tilrettelagt med respekt for ’dagens vejr’.

Dag 2 - Mandag den 27. marts

Fra hotellet kører vi i egen bus frem til et ud-sigtspunkt, Miradór de la Pena, hvorfra vi ople-ver imponerende udsyn. Turen fortsættes til San Andrés (se placeringen på kortet over El Hierro i programmet). Herfra gennemføres rejsens længste vandretur på i alt 7 kilometer. For de, der ønsker det, kan vandreturen kortes bety-deligt af. Dagens lunch vil blive indtaget på en restaurant i San Andrés. Senere besøges endnu et

u Foto modsat side:

Ung lavamark på det sydligste af La Palma nær fyret i kommunen Fuencaliente. En enkelt art, en skærm-plante ved navn Astydamia latifolia, dominerer fuldstændig den sparsomme vegetation i dette om-råde. Planten i forgrunden er en art af Slangehoved, Echium brevirama.

22

udsigtspunkt, hvorefter vi kører til øens nordlig-ste punkt, Charco Manso.

Dag 3 - Tirsdag den 28. marts

Igen begiver vi os med bussen op i højlandet på øen. Her foretager vi en af de mest oplevelsesrige vandreture, El Hierro kan byde på. Turen bringer os først igennem tætte løvskovbevoksninger do-mineret af imponerende bregnebevoksninger på frodig bund. Gradvis afløses jordbunden af sort sand med sparsom vegetation. Sluttelig på turen når vi frem til en af øens bedst bevarede vulkan-kratere/calderaer, hvorfra den storslåede udsigt imod nord ud over El Golfo-landskabet nydes. Igen bliver frokosten indtaget på restaurant. Se-nere besøger vi et øko-museum, Eco-museum of Guinea and Lagartario. Dagens afsluttes med endnu en kortere vandre-tur, før hjemkørslen til hotellet finder sted.

Dag 4 - Onsdag den 29.marts

Dagens aktiviteter vil være henlagt til de vest-ligste områder af El Hierro. Flere besøg på markante udsigtspositioner samt et besøg på et vulkanologisk center, Centre of Los Letreros vil indgå i dagens løb. Frokosten denne dag vil blive nydt i det fri i form af en box lunch.Hovedbesøget og –aktiviteten vil være en van-dretur til et område domineret af El Sabinar (Juniperus phoenicea ssp. turbinata), Kanarisk Ene. Turen udgår fra og slutter igen ved et af øens mindste, men mest betydningsfulde kapel-ler, Ermita Virgen de los Reyes. Siden 1741 har dette kapel hvert fjerde år dannet ramme om en af øens helligste pilgrimsvandringer, ’Bajada Virgen de los Reyes’.

Dag 5 - Torsdag den 30. marts

Øens sydligste områder besøges med hovedbe-søget placeret i området ind til La Restinga med øens yngste lavamarker.

Dagen indledes med et besøg ved Miradór de Jimama beliggende vest for San Andrés. Fra en højde på 1230 meter over havet har man den mest storslåede udsigt ud over hele El Golfo-området. I El Julán på den syd vestligste del af El Hierro foretager vi en vandring i det yngste vulkanland-skab på øen, som skyldtes en række vulkanud-brud i den sydligst beliggende sprække på øen, ’Montana de el Julán. Denne udbrudsrække, der fandt sted for mindre end 20.000 år siden, har efterladt fornemt bevarede eksempler på lava tunneler, ’lavasøer’ og allehånde bizart udseende større og mindre lava formationer.Det nyåbnede (2015) besøgscenter for vulkano-logi besøges ligeledes i dagens løb.

Lunchen vil blive henlagt til en af La Restingas mange restauranter.

Dag 6 - Fredag den 31. marts

Hotel ’Villa el Mocanal’ forlades i løbet af for-middagen, hvorefter vi bliver kørt til færgehav-

u Fotos modsat side:

Stort foto.Kanarisk Laurbær er den vigtigste art af en række af stedsegrønne løvtræer i den såkaldte ’Laurbær skov’ (Bosques de Lauisilva), en endemisk skovhabitat for Macaronesien, der tidligere var vidt udbredt også i store dele af Middelhavsområdet.Skovhabitaten er knyttet til typisk højere liggende områder præget af hyppige regnfald og tåge. Træet kan nå en højde på ind til 20 meter.

To mindre fotos fra oven:1: Kanarisk Jordbærtræ er endemisk for flere af øerne i øgruppen. Slægten, der rummer ca. 10 arter, er udbredt i Europa samt i Nord- og Sydamerika. To af arterne forekommer i Middelhavsområdet.2: Busken Bencomia caudata er en anden karakteri-stisk art, som træffes i skovområder. Den forekom-mer såvel på De kanariske Øer som på Madeira.

23

24

25

26

27

28

nen. Færgen, tilhørende ’Armas’, det samme færgeselskab, som vi blev betjent af på fem dage tidligere, forlader Puerto de la Estaca kl. 1400 og forventes at ankomme til Los Cristianos kl. 16.45.

Efter ankomsten dertil, bliver der god tid til at spise en sen lunch på en taverne, der ligger få hundrede meter fra færgens anløbssted. Da vi ankommer til Los Cristianos sen eftermiddag, kan det være en glimrende idé at købe en sand-wich om bord på færgen under overfarten.

Bagagen bliver placeret i færgeterminalen (den samme terminal for begge færgeselskaber) under opsyn, ind til vi kan få den transporteret om bord på færgen til La Palma.

Færgen, der tilhører ’Fred Olsen Line’, sejler kl. 19.00 med forventet ankomst til Santa Cruz de La Palma kl. 21.55.

Ved ankomsten til Puerta de San Carlos, hav-nebyen for Santa Cruz de La Palma, bliver vi afhentet af egen bus og kørt direkte til vort næste hotel for de kommende 7 dage og nætter Hotel ’El Castellete’.

Santa Cruz de La Palma er den næststørste by på la Palma med en befolkning, der i 2013 talte 16.330 indbyggere. Siden 2002, hvor indbygger-tallet toppede, har der været en befolkningsmæs-sig tilbagegang. Byområdet, der ligger helt ud til kysten, er opstået langs med en ældre lavamark, som stammer fra en udslukt vulkan, hvis caldera befinder sig umiddelbart syd for byen. Som et resultat af de mange plyndringstogter, som i pe-rioder hærgede byen, blev denne befæstet med to forsvarsværker. Den gamle bymidte rummer mange charmerende miljøer med talrige velba-rede pragtbygninger.

Èn af dagene på La Palma bliver fridag, hvor det gamle La Palma, der er et af de mest interessante og velbevarede eksempler på en ældre spansk by

u Fotos foregående sider:

Side 24: Slægten Aeonium, der hører til Stenurtfamilien, udgør endnu et af disse bemærkelsesværdige øers fremtrædende karaktertræk. Slægten, der rummer talrige endemiske arter i øgruppen, er en flerårig urt eller snarede, fristes man til at sige, en flerårig busk, idet mange af arterne med deres fortykkede, stærkt forveddede stængler snarere minder om andre udtalt tørketilpassede slægter på øerne, som fx Vortemælk. Aeonium davidbramvellii er oven i købet en ø-endem, hvilket vil sige, at den alene forekommer på La Palma. Blomsterne er rent hvide og slægtsskabet med vores hjemlige Bidende Stenurt ses tydeligt af blomstens udseende.

Side 25: En af ørigets smukkeste arter af slægten storkænæb, og på samme tid en af arterne med de største blom-ster, er Geranium canariense. Den er endem for flere af øerne i øgruppen, bl.a. Tenerife og El Hierro, hvor den typisk er knyttet til højtliggende skovområder i ’tågezonen’. Blomsterstænglerne især er beklædt med yderst tætsiddende kirtelhår.

Side 26: La Restinga på El Hierro i tåget vejr. Denne tåge, der driver ind fra oceanet, er et karakteristisk vejrfæno-men for især de tre vestligst beliggende af De kanari-ske øer. Tågen og de lavthængende skyer er basis for mange plantearters tilstedeværelse. Bagest i billedet ses en trærække af Kanarisk Fyr, som på dette sted alene er i stand til at klare sig takket være den vand-damp/tåge, som kondenseres på de ekstremt lange nåle og derefter drypper ned på jorden. Fotoet viser også, at plantevæksten (forgrunden) består af en overvægt af sukkulente arter med domi-nans af arter af Vortemælk. Side 27: ’Cascades del Mar’ kaldes havet ud for Las Puntas i ’El Golfo’ regionen. Havet er næsten altid i bevægelse på denne kyststrækning. Selv i roligt vejr hamrer bølge-slaget imod den stejle laveskrænt.

29

uden for moderlandet (med rod i senmiddelal-deren), kan beundres.

Dag 7-13 - Lørdag den 1. april – fredag den 7. april

Afhængigt af dagenes vejr (vejrudsigten vil blive fulgt nøje fra ’dag til dag’) gennemføres én af følgende dages programmer: ’Los Tilos’; ’Roque de Los Muchachos’; Las Tricas & Garafia’; El Pilar-Birigoya’ samt ’The South’ i kommunen Fuencaliente.

På de enkelte dage vil der bliver serveret frokost undervejs. Nogle heraf som ’box lunches’ der spises i naturen, andre som frokost serveret på taverne. Der serveres vand til alle måltider, men øl og spiritus er for egen regning.De enkelte dages ekskursioner vil blive påbe-gyndt kl. 09.00 og bragt til afslutning ved 16.30-17.00 tiden.

Dag 7 - Lørdag den 1. april

’Los Tilos-dagen’ vil tage os mod nord langs La Palmas vestkyst. Undervejs gøres der en række stop bl.a. i Puntallane- og i San Andres-området.’Los Tilos’ rummer La Palmas fornemste eksem-pel på den enestående Laurbær-skov, som er en af De kanariske Øers største skatte.En ’primitiv’ skovhabitat domineret af arter af løvtræer med en kolossal stor biodiversitet. Skovtypen beskrives ud fra sit indhold af en række endemiske arter af løvtræer som ’Lauri-silva’. Tidligere har denne skovhabitat haft langt større udbredelse i regionen, men dens tilstede-værelse er i nutiden alene begrænset til de tre øgrupper, som til sammen kaldes Makaronesien. I 2002 blev Los Tilos udnævnt som et UNESCO beskyttet biosfære reservat. For få år siden blev hele La Palma placeret på UNESCOs liste over enestående natur- og kulturhistoriske mindes-mærker som et Biosfære Reservat’.

Dag 8 - Søndag den 2. april

’Roque de Loa Muschachos’/’Caldera de Tabu-riente’. Som på dagen før vil der være en række stop ud over selve hovedbesøgspunktet, det kæmpestore krater/caldera, som ligger centralt placeret på den nordlige del af La Palma. Caldera de Taburiente National Park blev tid-ligere opfattet som et enormt krater/caldera, men opfattes i dag som et bjergkædesystem, der omgiver et tidligere krater/caldera. Calderaet er omkring 10 kilometer i diameter, og dets om-givende tinder er stedvist beliggende mere end 2000 meter over caldera-bunden. Roque de Los Muchachos når en højde på 2.426 meter over ha-vets overflade. Vejen, vi kører ad, bringer os frem til nær toppen af ’Roque de Los Muchachos’. De mange teleskoper, som udgør observatoriet af samme navn som klippen, er opført nær selve toppen/summit. Vi aflægger også obervatorie-området et besøg.

Dag 9 - Mandag den 3. april

’Las Tricias’ og ’Garafía’. Køremæssigt bliver denne dag ret lang, idet vi skal over på øens nordvestvendte side.Igen med flere stop undervejs når vi frem til Kommunen Garafía, hvor hovedbyen, Santo Domingo og dens enestående, naturskønne om-givelser vil indgå som et væsentligt besøgspunkt. Ind til 1960-erne kunne områdets landsbyer kun nås ad æselstier. I dag er også dette område, som alle områder på La Palma, udstyret med glimrende asfalterede veje. Kysten ud for Santo Domingo er betagende i sin dramatiske skønhed med udsigter, der kan tage vejret fra selv den mest forvænte.Floraen, vi støder på undervejs, er tilsvarende formidabel.

30

Dag 10 - Tirsdag den 4. april

’El Pilar’ & Birigoyo’.Den endemiske fyrreart, Kanarisk Fyr var tid-ligere udbredt I Sydeuropa, men forsvandt fra kontinentet under den sidste istid. I nutiden forekommer Kanarisk Fyr kun på De kanariske Øer. På den sydlige del af La Palma findes arten naturligt næsten ned til havoverfladen, hvori-mod den på den nordligste del af øen findes mellem 1200 og 2400 meter over havet.Træ-Lyng og en art af Myrica gale, lokalt kaldet Faya optræder hyppigt sammen med fyrren som ’mellemetage’. En af de smukkeste buske, den ligeledes endemiske cistrose, Cistus Symphytifo-lius, træffer man ligeledes på i fyrreskove.Skovhabitaten rummer et stort antal af ende-miske arter inden for alle plantegrupper. Det gælder især for svampe og laver.Landskabet ind til den uddøde Vulkan Birigoyo giver os mulighed for at foretage kortere vandre-ture med mange betagende udsyn.

Dag 11 - Onsdag den 5. april

Provinsen Fuencaliente byder på dramatiske og unge lavalandskaber, hvoraf de senest tilkomne er mindre end 50 år gamle. La Palma så ’dagens lys’ for omkring 2 millioner år siden. Vulkanen Teneguia var senest i udbrud i 1971. Landskabet syd for Los Canarios er præget af lav årsnedbør, hvilket naturligvis afspejles i vegeta-tionen, der domineres af arter af Vortemælk med et betydeligt indhold af endemiske arter af urter og lavt voksende buske. Nær fyret, Fuencaliente Fyr eller ’El Faro’ lukker man havvand ind i bassiner, hvor vandet takket være solvarmen fordamper. Salten fjernes der-efter fra ’saltpanderne’ til videre forarbejdning andet steds på øen.

u Foto modsat side:

Viola palmensis er en endemisk viol-art for La Palma, hvor den kun forekommer i de største højder.Billedet , der er taget på kraterranden af Caldera de Tabouriente, viser denne storblomstrede og meget smukke tofarvede viol fotograferet i januar.

Dag 12 - Torsdag den 6. april Fridag på egen hånd. Bemærk, at de enkelte dage er vejrafhængige, hvilket ikke mindst gælder for ’højlandsbesøgene’.

Dag 13 - Fredag den 7. april

Da færgen forlader La Palma allerede kl. 05.30, skal vi tidligt op. Hvis det ikke er muligt at få serveret morgenmad på hotellet, hvilket er tvivl-somt, vil der enten blive forberedt en morgen-madpakke, som bliver omdelt torsdag aften, eller der vil blive serveret en form for morgenmad om bord på færgen. Denne, morgenmaden, vil se-nere blive suppleret med et fuldt morgenmåltid på vort sidste hotel på rejsen, Hotel ’Andreas’.Vi vil blive transporteret med den samme færge, som ’bragte’ os til La Palma, tilbage til Los Cri-stianos.Forventet ankomst til Los Cristianos kl. 08.20Straks efter ankomsten til Los Cristianos bliver vi kørt til vort tredje og sidste hotel på rejsen, Hotel ’Andreas’. Da vi ikke kan forvente at få værelserne tildelt før ’over middag’, bliver al bagage anbragt i et aflåst rum på hotellet.

Dagens lunch vil blive indtaget på en restaurant i havneområdet umiddelbart efter afsluttet ind-kvartering.

Dag 14 - Fredag den 8. april

I introduktionen til ’Det Kanariske landskabs tilblivelse’ er Pico del Teides tilblivelseshistorie

31

32

blevet behandlet i hovedtrækkene. Afsnittet neden for er taget derfra:

’Pico del Teide, der siden 2007 været på UNE-SCOs Verdensarvsliste, er en 3.717 meter høj vulkan. Det seneste udbrud skete i 1909. Teide er Spaniens højeste bjerg og på samme tid det høje-ste punkt i Atlanterhavet. Det er dertil den tredje højeste ø-vulkan i Verden, og selv om det seneste udbrud indtraf for mere end 100 år siden, er den af FNs komité for katastrofebekæmpelse omfat-tet af det såkaldte ’Decade Volcanos-program' på grund af dens beliggenhed nær flere store byer som Icod de los Vinos og Puerto de la Cruz’.

Hele denne dag er afsat til besøg i det centrale vulkanområde med hovedbesøget placeret det enorme vulkankrater/caldera ind til Pico. Dags-programmet gennemføres i egen bus og under kyndig vejledning. Vi gør et stop i Spaniens højest beliggende bjerglandsby, Vilaflor, der befinder sig i omkring 1.450 meter over havets overflade. Des-uden vil vi foretage vandringer i den vidtstrakte fyrreskov, som dækker Store dele af øens indre.Frokosten vil blive indtaget på restaurant nær Pico del Teide.

Aftensmaden, der er med i rejsens pris, vil blive indtaget på en restaurant i Los Cristianos ’es hav-neområde.

Dag 15 - Søndag den 9. april, Palmesøndag

Hotellet forlades i løbet af formiddagen. I egen bus bliver vi kørt til lufthavnen (Tenerife Sur), hvor vi efter færdiggjort check in har god tid til at tage afsked med hinanden.

Returflyvningen, der for begge delholds foregår med fly tilhørende ’Thomas Cook’, finder sted således:

For Aalborg-holdets vedkommende kl. 13.30 med med forventet ankomst til Aalborg kl. 19.50.For København-holdets vedkommende kl. 13.40 med forventet ankomst til Kastrup kl. 19.55.

Praktisk

Sådan bor du på rejsen

De i alt 14 overnatninger fordeler sig på hotel-ler af glimrende standard. På samtlige hoteller serveres der morgenmad med i prisen.

Hotellet på El Hierro ligger i El Mocanal, hotel ’Villa El Mocanal’ i et mindre byområde, som be-finder sig omkring 10 kilometer vest for hoved-byen, Valverde. Fra hotellet, der er velbeliggende med udsyn mod oceanet, er der to-tre minutters gang til morgenmad-restauranten, hvor vi også vil indtage vore middage. Vi vil bo på dette hotel i 5 nætter.

Hotellet på La Palma, ’El Castellete’ ligger helt ud til oceanet. Fra dette hotel er der mellem 5 og 10 minutters vandring ind til det centrale byom-råde. Her bor vi i 7 nætter.

Hotellet på Tenerife ligger omkring 10 minutters vandring fra havne- og indkøbsområdet i Los Cristianos. Hotellet, der hedder Hotel ’Andreas’, har restauranten placeret såvel med ind- og udgang fra gadeplanet som fra hotellet nederste etage.

sådan spises der undervejs

Der serveres ingen måltider betalt i prisen på flyene.

Samtlige morgenmåltider serveres på hotellerne eller på restaurant nærved.

Maden midt på dagen (lunch) vil blive serveret enten i form af besøg på restaurant eller som box lunch, til spisning i ’det fri’, Der serveres vand til alle måltider serveret midt på dagen. De fleste middage vil være for egen regning, idet der såvel i Los Cristianos som i Santa Cruz de

33

La Palma findes talrige restauranter for enhver smag. Maden er gennemgående veltillavet. Mest oprindelig er den formentlig i Santa Cruz de La Palma. I forbindelse med færgeoverfarten til La Palma, vil der blive god tid til at spise et aftens-måltid på restaurant, inden færgens afgang. Det samme vil være tilfældet midt på rejsen, hvor vi vil blive betjent af to færger i forbindelse med skiftet mellem øerne La Palma og El Hierro. Også her vil der være meget god tid til at spise et måltid, inden dagens andet færge afgår til El Hierro.

På El Hierro, hvor vi bor i byområdet El Moca-nal, er der blot én restaurant.

På den dag, der er afsat som aktivitetsdag, hvor det centrale La Palma kan opleves på egen hånd og i eget tempo, er frokosten fri.

Middage, i alt 5, der er inkluderet i rejsens pris, vil falde på følgende dage:

* Den anden aften, mandag den 27. marts i El Mocanal på El Hierro

* Den sidste aften, torsdag den 30. marts i El Mo-canal på El Hierro

* Den anden aften, lørdag den 1. april i Santa Cruz de La Palma

* Den sidste aften, torsdag den 6. april i Santa Cruz de La Palma

* Den sidste aften, lørdag den 8. april i Los Cri-stianos på Tenerife

Pris

Pris per person i dobbeltværelse: Kr. 20.430.

Tilkøb af enkeltværelse kr. 2.500.

Bemærk: Da enkeltværelsesprisen er forholdsvis høj, forbeholder vi os ret til at opkræve enkelt-værelsestillæg for tilmeldte deltagere, som vi ikke kan anvise samboende til.

I prisen er inkluderet:

* Flyrejse Kastrup eller Aalborg/retur inklusive alle afgifter i form af skatter

* 14 overnatninger i delt dobbeltværelse inklu-sive morgenmad

* 14 x frokost i form af spisning på restaurant eller spisning i det fri af madpakke (fremstilles af deltagerne selv i forbindelse med spisning af morgenmaden/eller smøres af bostedets køkken)

* 5 x middag med 2 retter samt kaffe/te.* Egne busser og minibusser i hele rejseforløbet.* Færgeoverfarter i henhold til programmet* Besøg på en række Øko-museer som beskre-vet i programmet

* En lang række af eksterne guider * Dansktalende rejseleder* Afbestillingsforsikring (se senere)

Max. på turen er 16 deltagere.

Rejsen er omfattet af Rejsegarantifonden.

Tilmelding

Tilmelding kan foregå til:

* Folkeuniversitetet i Aalborg, tlf. 9816 7500 / info@fuaalborg.dk.

* Samson Travel A/S, att. Hans Berthelsen, tlf. 9842 7800 / hbe@samson-travel.dk.

* Rejseleder Flemming Thorning-Lund, tlf. 4074 4490 / ftl@mail.dk.

Depositum

Ved tilmelding betales depositum på kr. 4.000,-.

NB: Ønskes der enkeltværelse, indbetales dette sammen med depositum.

34

Rejsebreve

Senere vil du modtage yderligere information om turen i form af rejsebreve.

Betaling

Ved tilmelding vil du modtage en faktura / bekræftelse fra Samson Travel A/S. Af denne fremgår det, hvornår du skal indbetale deposi-tum, samt restbeløb.

Restbeløbet skal indbetales senest den 10. februar 2017.

Du vil i god tid forinden modtage en faktura fra ’Samson Travel’ A/S.

Ved eventuel framelding før den 1. februar 2017 refunderes 50 % af det indbetalte depositum, samt eventuel indbetaling af enkeltværelsestillæg.Ved senere framelding er depositum, eventuelt enkeltværelsestillæg samt evt. indbetalt restbeløb tabt.

afbestillingsforsikring

I rejsens pris er inkluderet en afbestillingsforsik-ring hos Europæiske Rejseforsikring.

Bemærk med hensyn til afbestillingsforsik-ring:

- Afbestillingsforsikring dækker indtil afrejsen fra Danmark.

- Hvis forsikredes bedsteforældre på 75 år eller derover bliver årsag til afbestilling, yder forsik-ringen ingen erstatning.

- Forsikringssummen er begrænset ved afbestil-ling på grund af sygdom m.v.,Som rammer personer, der er over 75 år.

I tilfælde af sygdom inden afrejse vil du, ved fremsendelse af lægeerklæring inden afrejse, få refunderet det fulde beløb fratrukket præmien for afbestillingsforsikring.

Skulle du imidlertid blive syg så sent, at du ikke kan nå at fremsende lægeerklæring til Europæi-ske Rejseforsikring inden rejsens påbegyndelse, skal du fremsende lægeerklæringen hurtigst muligt.Besked om evt. sygdom skal snarest efter kon-stateret sygdom meddeles til ’Samson Travel A/S’ att. Hans Berthelsen.

Rejseforsikringen dækker endvidere ved rejsele-ders sygdom.

Du vil modtage yderligere forsikringsmæssige oplysninger efter tilmelding.

Ved sygdom under rejsen

Ved sygdom opstået under rejsen, påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger i forbindelse hermed.

Du er som rejsedeltager selv ansvarlig for, at din egen helbredstilstand er forsvarlig til at gennem-føre den købte rejse.

Det anbefales, at rejsedeltagere ved bestilling af rejsen tegner nødvendig

Forsikring for ulykke, sygdom, hjemtransport, ansvar og rejsegods til beskyttelse mod opstået sygdom / skade under rejsen.

Bagage er på eget ansvar både under transport og ophold, hvorfor vi anbefaler, at der evt. tegnes en relevant forsikring for bagagen.

35

Din familieforsikring vil dække i de fleste tilfæl-de, men er du i tvivl, så tal med dit forsikrings-selskab.

Pas, Det blå sygesikringskort, beklædning samt andet udstyr

Husk gyldigt pas samt det Blå Sygesikringskort

Klimaet på De kanariske Øer er normalt meget solrigt, dog kan der i marts og april forventes dage med skyet vejr og en smule regn. Tempe-raturerne på De vestlige øer kan forventes af veksle mellem 19 og 23 graders C. Det fremgår af vejrstatistikken for de sidste 30 års vedkom-mende. Men vær forberedt på, at vi især i høj-derne vil kunne opleve temperaturfald på helt ned til omkring 15 grader C. På solrige dage især i lavlandet, vil termometret derimod ofte kunne ’præstere’ temperaturer på 25 grader eller mere.

Vi anbefaler, at der medbringes almindeligt prak-tisk tøj samt vandrestøvler af god kvalitet, inde-sko, en varm trøje/varmt overtøj samt regntøj.

Litteratur og kort

Kort over De kanariske Øer, også specielle kort kan, hvis de ikke medbringes hjemmefra, købes undervejs på rejsen, men kvaliteten er svingende, ofte ringe. Det anbefales, at anskaffe et relevant kortmateriale hjemmefra.

Der findes talrige bøger om De kanariske Øer såvel på dansk som på engelsk.

Medbring flora, fuglebog samt kikkert efter eget valg. En Middelhavsflora dækker de fleste af de plantearter, som øriget har fælles med den flora, der forekommer i Middelhavet. Det er derimod ikke muligt at anbefale en flora, der rummer den lange række af endemiske plantearter, som er et

af øernes fornemste særkender. En sådan findes ikke.Ved søgning på nettet vil man kunne finde frem til talrige artikler, der beskriver de arter og slæg-ter, som fx er afbildet og omtalt i dette program.

Rejsens deltagere

Deltagerliste vil blive fremsendt med det første rejsebrev, og listen vil løbende blive opdateret.

Hvad må medtages i flyet?

De danske myndigheder har efter 11. september 2001 løbende skærpet kravene til, hvad den rejsende må medtage på flyrejsen og har desuden skærpet kontrollen med flybaga-gen.Vi beder derfor om, at du pakker bagagen med stor omhu. I særlig grad bør du være opmærk-som på, at elektriske og batteridrevne samt elektroniske apparater skal transporteres i den håndbagage, som medbringes i flykabinen. Det drejer sig f.eks. om: kamera, computer, toiletar-tikler som barbermaskine og hårtørrer. Altså ned i håndtasken med sådanne ting.Vi gør desuden opmærksom på, at selv små lommeknive, negleklippere, neglefile samt andre genstande, som kan forveksles med et stikkende eller skærende instrument ved gennemlysning af håndbagagen, skal anbringes i den del af baga-gen, som anbringes i flyets bagagerum.

Hvad må medbringes som håndbagage?

EU har for nylig vedtaget nye regler for håndba-gage. Følgende håndbagage må medbringes om bord:Væske, parfume, gele og spray (max 100 millili-ter) svarende til én deciliter per beholder.

36

Man må gerne medbringe flere beholdere (fla-sker, tuber mv.), men de skal alle kunne være i én genemsigtig plastpose, som skal være gen-lukkelig.Efter sikkerhedskontrollen kan man købe varer, herunder væsker, som hidtil. Varerne skal udle-veres i en forseglet pose, som først må åbnes ved ankomsten til slutdestinationen.

Det er nu også et krav, at man skal tage overtøjet af. Desuden skal støre elektronik som bærbare computere tages ud af tasken inden sikkerheds-eftersynet.

Det gælder også alle væsker og væskelignende stoffer samt beholdere, som beholdere under tryk fx barberskum og spraydåser. Desuden skal alle former for drikkevarer, tandpasta, hårgele, læbestift med videre tages op af håndtasken og placeres i en bakke før kontroleftersynet.

Medicin og diætprodukter.Derudover må du til brug under flyveturen med-bringe medicin og væske, som indgår i en diæt. Vær opmærksom på at sikkerhedspersonalet kan bede om dokumentation for væskens ægthed. Posen med væsker samt evt. medicin m.m. skal tages op af håndbagagen og vises i sikkerheds-kontrollenDu må gerne medbringe væsker i større mæng-der end angivet ovenfor i den indcheckede bagage.

Håndbagagen må højst veje 6 kg og desuden må totalsummen af længde, bredde og højde ikke overstige 115 cm.

Indchecket bagage må højst veje 20 kg.

Er du i tvivl, vil vi bede dig om at spørge i afrej-sehallen i Kastrup.

NB: Check in skal for tiden være tilendebragt senest 1,5 timer før afgang.

Teknisk arrangør / Flyselskab

Teknisk arrangør er Samson Travel A/S, Frederikshavn.

Samson Travel A/S er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsegarantifonden reg.nr. 1999.

Vi flyver med Thomas Cook Airlines.

Yderligere information

Yderligere informationer vil tilgå deltagerne i form af en række rejsebreve.

spørgsmål

Du er meget velkommen til at rette kontakt til os med spørgsmål.

RejselederFlemming Thorning-LundP.O. Box 51, 9900 FrederikshavnTlf. 4074 4490E-post: ftl@mail.dk

Samson Travel A/SBureauleder Hans BerthelsenHavnepladsen 5, 9900 FrederikshavnTlf. 9842 7800E-post: hbe@samson-travel.dk

Folkeuniversitetet i AalborgRendsburggade 6, 9000 AalborgTlf. 9816 7500E-post: info@fuaalborg.dk

37

u Fotos de næste 4 sider:

Side 38 øverst:Bituminaria bituminosa. ’Arabian Pea’ er vidt udbredt i middelhavsområdet og på De kanariske Øer, hvor den forekommer i mange forskellige plantesamfund. Side 38 nederst: Argeratina riparia ’Mistflower’. Det engelske navn ’Mistflower’ skyldes, at den, hvor den dominerer vegetationen, på afstand kan minde om ’lavtliggende tåge’. Medlemmer af slægten Argeratina, der hører hjemme i Mexico og Mel-lemamerika er introduceret til en lang række lande som ’prydplanter’, hvor de efterfølgende har spredt sig til fugtige og halvskyggede habitater. Flere af arterne som ’Mistflower’ optræder mange steder, som det er tilfældet på De kanariske Øer, som stærkt invasive arter. Side 39 øverst: Tuberaria guttata. Denne smukke urt, der er ud-bredt i store dele af Middelhavsområdet, forekom-mer også på De kanariske Øer. Medlemmerne af slægten Tuberaria, der er enårige, hører til Cistrosen-familien. Dens engelske navn, ’Spotted rock-rose’ henviser til de mørke pletter ved basis af kronbladene.

Side 39 nederst: Teline stenopetala subsp. stenopetala. En stor busk, der bliver ind til seks meter høj. Side 40 øverst: Echium wildpretii ssp. wildpretii er en af ørigets stateligste arter af Slangehoved. Fotoet et taget nær basis af Pico del Teide. Denne slangeho-ved kan blive næsten to meter høj. På La Palma forekommer, ligeledes sjældent en nærtstående underart. Side 40 nederst:: På La Palma findes en yderst tørketålende art af slangehoved, Echium brevirama. Dens blomster er hvidlige til lyseblå. Sammen med en art tilhø-rende Skærmplantefamilien, Astydamia latifolia er den i stand til at kolonisere selv meget unge lava-

marker på La Palma i kommunen Fuencaliente. Echium brevirama er endem for La Palma.

Side 41 øverst:Echium webbii er er endnu en endemisk slan-gehoved fra La Palma. Den kan vokse ind til omkring tre meter i højden, og er, sammen med Echium wildpretii, en af De kanariske Øers fantastiske eksempler på, hvorledes en isoleret beliggende øgruppe gennem lang tid har kunnet ’udvikle’ nye arter fra en eller få ’stamformer’.

Side 41 nederst:Den sidste slangehoved-art på opslaget, hedder Echium plantagineum. Denne art er velkendt af mange ’middelhavsrejsende’, hvor den i den tidlige sommer ses i mange forskellige plantesamfund. Om den er oprindeligt forekommende på De kanariske Øer, vil aldring blive bevist, men det er den muligvis. Echium plantagineum er en urt, som i nutiden med mennesket er blevet udbredt til næsten alle verdensdele, hvor den mange steder udgør et reelt problem. Arten er f.eks. et stort pro-blem i Australien og Sydafrika, hvor den spredes til dyrkede græsningsarealer. I Australien kaldes den for ’Paterson’s Curse (Patersons forbandelse).

Side 42:Et kig ud over et stort, skovdækket område syd for El Pinar på La Palma. Til venstre i billedet ses et stort eksemplar af Trælyng. Bjergene bagest i billedet er helt skovdækkede.

Side 43 øverst:'Skyhavet’ kan ofte helt skjule de nedre dele af fyrreskovene.

Side 43 nederst til venstre: Greenovia diplocycla tilhører en anden af de bemærkelsesværdige planteslægter, som er med-lem af Stenurtfamilien. Det nære slægtskab med Aeonium er tydeligt.

Side 43 nederst til højre: Den tidsellignende Galaktites tomentosa.

38

39

40

41

42

43

44