SKAF 1 NYTMEDLEM OG

SCOR2 BIO BILLETTER

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2011.

ww

w.shc.dk

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus. Tlf.: 89425469. Fax: 89425474

Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN

SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Marie Lindberg Hansen, Lene Højmark Simon Nørgaard Iversen, Marianne Trier Josefsen, Vibe Kiil, Linh Le, Svend Lokjær, Maria Maarbjerg, Ditte von Fintel Møller, Julia Sakskjær Nielsen, Jannie Pallesen, Anders Skeel, Henrik Skyggebjerg, Birgitte Svejvig, Astrid E. Sørensen, Helene Tappe, Ann Line Thode, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karup Nielsen, Elin Winther, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Christian Salling LAYOUT Julie Vestergaard Nissen KULTURREDAKTØR Jannie Pallesen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dkBESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dkDELFINEN er også på facebook

Næste deadline er den 16. januar 2011

# 161DEC.10

4 D

ELFI

NEN

DET REDAKTIONELLE

Hvem trækker i trådene, når Delfinens redaktion sætter sig ved tastaturet? Det har en udvalgt

skare af Delfinens læsere et bud på. Nogle af dem besidder desuden et imponerende kendskab til redaktionens inderste tanker og overbevisninger. De har også meget håndfaste idéer om, hvordan Delfinen skal prioritere og skrive artikler. Nuvel. Vi sætter stor pris på både ris og ros til magasinet. Hvis læseren smider Delfinen fra sig i vrede, er det i virkeligheden et sundhedstegn. Hårde ord er mere værd end skuldertræk.

Når fotografer, redaktører og skribenter i fællesskab skaber et nummer af Delfinen, indebærer det ofte skarpe prioriteringer og fravalg. Vi får hele tiden henvendelser fra firmaer, organisationer og andre lykkeriddere, der beder

Du kender det. Den drift, der overbeviser dig om, at du sagtes kan cykle hjem efter en

flaske snaps til julefrokosten. Eller når kæresten efter 14 dages rigelig julesul spørger, om kjolen får hendes røv til at se stor ud, og man i et svagt øjeblik glemmer at komme med et utvetydigt nej. Man kan spørge sig selv, hvorfor man kaster sig ud i en sådan tåbelig, grænsesøgende adfærd. Selvom både dårskab og alkoholindtag begge er gode bud, er svaret måske meget mere ubehageligt: Toxoplasma Gondii - en parasit der angriber hjernen.

Christian...

Forsøg med rotter viser, at dyr, der er inficeret med parasitten, begynder at udvise suicidal adfærd. Lugten af kattetis skræmmer normalt en rotte, men hvis rotten er inficeret, tager den faresignalerne med ophøjet sindsro. Tilsyneladende skyldes det, at parasitten foretrækker at snylte på katte og derfor kun bruger rotten som vehikel for at kunne overføre sig til en kat. Parasitten får simpelthen rotten til gerne at ville blive spist, så parasitten kan finde en ny vært.

Christian, det er din underbevidsthed...

om omtale. Som regel må vi skuffe dem. Delfinens redaktion bestemmer suverænt, hvilke historier der skal have plads i magasinet. Det er et grundvilkår i den frie presse, hvilket de fleste accepterer. Undtagelsen er politikere, der især i valgtider påråber sig retten til uredigeret at brede sig over samtlige mediers sider og sendeflader. Med stopur og målebånd i hånden forlanger de lige så meget plads til propaganda som deres modstandere. Så bliver alt godt. Så øges stemmeprocenten, og befolkningens interesse for politik når uanede højder. Medierne skal agere kanyle for de politiske partier. De skal pænt holde mikrofon og nikke, når de klarsynede politikere taler.

Det vil Delfinen ikke være med til. Vi har fuld redaktionel frihed over de første 41 sider i bladet.

Lignende adfærd kan spores i mennesker. Omkring 25 procent af den danske befolkning formodes at være inficeret med parasitten, der ifølge ny forskning muligvis også kan angribe menneskehjernen og få os til at gøre ting og sager ganske ufrivilligt. Symptomer som nedsat tankevirksomhed, dødsforagt og skizofreni kædes sammen med parasitten, om end intet indtil videre tyder på, at inficerede aktivt forsøger at blive spist af katte.

Er der så noget, man kan gøre? Svaret må stå hen i det uvisse, men der er nok al mulig grund til at udvise agtpågivenhed og undlade at sætte sig bag rattet i sin bil, hvis man ikke længere føler sig generet af lugten af kattetis.

Der er sgu da ikke nogen, der gider læse om hjerneparasitter i frokostpausen. Og så lige op til jul. Hav dog lidt anstændighed, menneske.

Studenterrådets fem sider er ikke vores bord, ligesom vores sider ikke er deres. Vores sider udnytter vi skamløst til at skrive om det, vi mener, vores læsere har brug for at vide. Ja, det tror vi faktisk, vi ved mere om end de fleste. Vi tilhører nemlig alle sammen vores egen målgruppe: de studerende ved Aarhus Universitet. Det siger sig selv, at artiklerne til en vis grad er et produkt af skribenternes verdensbillede. Uden tvivl. Vi spørger hverken ind til redaktionsmedlemmernes politiske observans, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning. Sådan er det, og sådan skal det være.

Vi er ikke i lommen på nogen. Vi er ingens lakajer. Det er sandheden om Delfinen. Sandhed. På russisk: pravda.

Jamen, hvad skal jeg så skrive om? Jeg er løbet helt tør for idéer, og nu så jeg lige et indslag på TV om hjerneparasitten Toxoplasma gondii, halvanden time før der kom Deadline, såeh...

KLUMMEORD I CHRISTIAN SALLING OG TOXOPLASMA GONDII

5 D

ELFINEN

DET REDAKTIONELLE

Hejsa.

Africa Ghiza er en humanitær organisation, der hovedsageligt opererer i Østafrika. Vi kunne godt tænke os at få bragt en artikel i Delfinen om et nyt projekt målrettet studerende.

For at deltage i projektet skal man indbetale 2000 kroner til os. Pengene får man igen senere, men først skal man have fem af sine venner til også at deltage. I mellemtiden investerer vi de 2000 kroner i en række humanitære byggeprojekter. For eksempel er vi lige nu ved at bygge en sauna i Bujumbura.

På den måde kan de studerende hjælpe, uden at det koster dem en krone.

Artikel + billeder er vedhæftet.

På forhånd takAnne Botha, Africa Ghiza

Kammerater!

Vi, Partisan-Økonomisk Leninistisk-Stalinistisk

Enhed (PØLSE), ønsker at informere Delfinens

læsere om, at de kontrarevolutionære overløbere

i Hoxha-Albanske Maoisters STudenter-Eksekutive

Revolutionære (HAMSTER) har infiltreret Aarhus

Universitet. Således serverede Kemisk Kantine

onsdag forårsruller.

Vi kræver denne revolutionsskadelige virksomhed

stoppet omgående!

Kammeratlig hilsen

Partisan-Økonomisk Leninistisk-Stalinistisk Enhed

(PØLSE)

”Når vi hænger kapitalisterne, vil de sælge os

rebet” (Josef Stalin)

Hej

Du tror, du kender uni. Det gør du ikke. Vi er en gruppe studerende, der mødes og hopper i hinkeruder. Vi er en kadre. Du kan ikke kontakte os. Vi kontakter dig.

Else

Hil!

Partiet Højres Studenterlaug vil gerne have Svar paa følgende Spørgsmaal: Hvor mange Femkroner skal der til for ganske at dække Johanne Louise Heibergs Barm? Vi har en anelse svært ved at blive enige om Størrelsen på de smaa pusseløjerlige Størrelser i Lauget. Altsaa, de smaa hullede Mønter, ikke fru Heibergs Barm.

ÆrbødigstStud.polit Carl Greger Bruunkrantz

Kære Villads Andersen

Vi må desværre meddele dig, at vi ikke ønsker at publicere din erotiske digtsamling ”En flaskedrengs bekendelser”.

Vi mener ikke, det danske marked er parat til så grafiske beskrivelser af fænomenet ”klar cola-lavement”. Beklager.

De bedste hilsnerLyriktidsskriftet Hvedekorn

Til papirtigrene på Delfinen:

Det er kommet os i Hoxha-Albanske-Maoisters

STudenter-Eksekutive Revolutionære (HAMSTER)

for øre, at kryptofascisterne i Partisan-

Økonomisk Leninistisk-Stalinistisk Enhed

(PØLSE) har forsøgt at sprede deres Kreml-

imperialistiske propaganda i jeres magasin.

Vi forlanger, at I ikke giver plads til de

revisionistiske forrædere i PØLSE.

Hilsen

Hoxha-Albanske-Maoisters STudenter-Eksekutive

Revolutionære (HAMSTER)

”Magt vokser ud af et geværløb” (Mao Tse-tung)

Kære Delfinen

Vi har desværre ikke mulighed for at sende jer anmeldereksemplarer af vores film ”Night Of The Giving Head” og ”A Midsummer Night's Cream”.

Med venlig hilsenSkin Mover Productions ApS

Hej Christoffer Hillgaard Pedersen

Vi kan se, du endnu ikke har betalt

kontingent for 2010.

Der ligger en patron et sted i

Huallaga-dalen.

Den ba dit navn.

Knus

Den Lysende Sti (Sendero Luminoso)

FOTO | MARIA MAARBJERG Georgien, 2010

Er du til jamon serrano, torsk, tun, albondigas, sortfodsmørbrad, foie gras, spanske oste og chokolade m.m. – så hold dit nytårsarrangement sammen med CANblau Tapas bar.

Du kan vælge at holde nytårsaften hos os på CANblau Tapas bar, sammen med vores festglade nytårs gæster. Festen begynder kl. 18.00 og slutter 22.30. Du kan også vælge at tage festen med dig hjem.

Køkkenchef Jimmy Holm og hans team står klar med en lækker 11 retters tapas menu, til at fejre årets sidste dag. Menuen står på:

Oliven og mandler Røget tun med sofrito af peberfrugt Marinerede rejer med aioli Albondigas (spanske kødboller) Pocheret torsk med suquet og spinat Sortfods mørbrad med foie gras og svampesauce Syltede artiskokker og serrano skinke Chokolade/mandel kage med frugt og vanillecreme Salat med gedeost og mango Brød og olivenolie 3 slags spanske oste med frutos secos

11 lækre tapas på buffet, inkl 1 glas velkomst cava samt husets vin “Garriguella” i rød, hvid og rose ad libitum

Pris pr. person kun 698 kr.-

Eller forudbestil ovenstående 11 lækre tapas som take away.

Prisen pr. person er kun 298 kr.-Forudbestiling nødvendig

NytårsafteN På sPaNsK- OGså sOM taKe aWay

Klosterport 28000 Århus C Telefon: 86888819www.CANblau.dk

Sådan ser din take away ud

Ï ÏÏÏÏÏ

Ï ÏÏÏÏ

8 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

TEMA: VRANGSIDER

9 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

10 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

For to år siden brød Bjarke sammen på vej hjem fra skole. Han blev indlagt og fik stillet diagnosen paranoid skizofren. I dag er han tilbage i skolen og fremtiden tegner lyst. Men den barske tid med indlæggelse og hallucinationer sidder stadig i ham.

Bjarke sidder på sit kollegieværelse et sted i Århus. Udenfor er mørket faldet på, og der er

en svag rumsteren fra fælleskøkkenet på gangen. Han lukker døren og sætter sig til rette i stolen.

”Først følte jeg, at det var meget surrealistisk, at jeg skulle indlægges. Det var ligesom at være med i en film”, siger Bjarke.

For lidt over to år siden fandt Bjarke ud af, at han var skizofren. Han var 21 år. Det var en helt almindelig dag i skolen, og Bjarke havde svært ved at koncentrere sig om matematikopgaverne.

”Jeg troede pludselig, at jeg fik nogle andre evner, jeg kunne bruge i stedet for at lave matematik”, mindes han. Bjarke havde fået ondt af en af sine klassekammerater, en pige som var lam i armen. Han forestillede sig, at han kunne heale hende.

”Og da jeg gik hjem fra skole, brød jeg sammen ude på gaden. Jeg begyndte at græde helt vildt”, fortæller Bjarke.

Han henvendte sig til en psykolog, som godt kunne se, at der var noget helt galt. Senere blev han indlagt på psykiatrisk afdeling.

”Det stemte ikke overens med de tanker, jeg havde om mig selv, at jeg skulle indlægges.” siger Bjarke om indlæggelsen.

Alligevel sagde han selv ja til at blive indlagt.

Bjarke fik at vide, at han var paranoid skizofren. Først vidste han ikke selv, hvad det betød. Han havde et billede af Fight Club i hovedet: En sindssyg person, der er spaltet mellem to personer.

”Men sådan er det overhovedet ikke, fandt jeg ud af”, siger Bjarke.

Der er i dag omkring 20.000 skizofrene i Danmark.

Skizofreni er forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Symptomerne kan være hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. De symptomer oplevede Bjarke på nært hold i den måned, han var indlagt.

”Jeg havde nogle syrede oplevelser derinde”, fortæller han.

Kongen af Nirvana”Jeg havde for eksempel nogle tanker om, at jeg

blev den nye Hitler. Det var rigtig skræmmende og ubehageligt.” fortsætter Bjarke.

Tankerne kom og gik. Især når han var alene. Bagefter havde han det lidt ubehageligt.

Bjarke havde mange forskellige hallucinationer. ”Jeg forestillede mig, at jeg blev buddhist,

kongen af Nirvana. At jeg havde nået et nyt niveau”, siger han.

25 til 50 procent af alle skizofrene forsøger at

begå selvmord Så langt ude har Bjarke ikke været.”Rigtige selvmordstanker havde jeg aldrig. Men

tæt på”, siger Bjarke. Til gengæld havde nogle deciderede selvskadelige tendenser.

”Jeg kunne sidde på min hånd i rigtig lang tid, indtil den blev blå. Eller jeg kunne forestille mig, at min krop blev helt lam, og at jeg kunne dræbe mig selv ved tankens kraft”, siger han.

Oplevelserne på psykiatrisk virker skræmmende på Bjarke i dag.

”Men når du er i øjeblikket, føler du ikke, det er skræmmende”, fortæller han.

Bjarke havde gode oplevelse med psykiaterne og de andre patienter. Han mødte nogle flinke mennesker.

”Hvis man går og tror, at psykiatrisk er et sted med sindssyge mennesker, der slår sig selv i hovedet, kan man godt tro om igen”, fortæller han.

Indlæggelsen var hård ved Bjarkes familie”Når de besøgte mig, blev jeg meget ked af det, og så blev de kede af det”, fortæller han om tiden, hvor han var indlagt. Bjarkes familie har været forstående og en stor hjælp.

Da Bjarke blev udskrevet, flyttede han hjem til sine forældre.

”Jeg havde ikke rigtig lyst til at bo alene eller

ORD & FOTO | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN

11 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

For to år siden brød Bjarke sammen på vej hjem fra skole. Han blev indlagt og fik stillet diagnosen paranoid skizofren. I dag er han tilbage i skolen og fremtiden tegner lyst. Men den barske tid med indlæggelse og hallucinationer sidder stadig i ham.

sammen med andre mennesker”, siger han.I dag bor Bjarke på kollegium og har siden

indlæggelsen ikke haft nogen symptomer på sygdommen. Han går ikke rundt og skilter med, at han er skizofren. Han har fortalt det til dem, der er tættest på ham. Modtagelsen har ifølge Bjarke været noget blandet. De fleste tager det til sig og forstår det. Men der har været et par stykker, han har mistet kontakten til.

”Jeg kan ikke direkte sige, at det er det, men man skal være dum, hvis man ikke kan lægge to og to sammen”, konkluderer han.

Bjarke tror, det skyldes, at folk ikke forstår, hvad det er. De føler, det er noget fremmed for dem. Og de er måske lidt bange for, at det smitter.

”Hvis man ikke forstår det, vil jeg gerne have, at man spørger ind til det”, siger han.

Det er vigtigt for Bjarke, at folk ikke behandler ham som en, man skal tage sig af. Han vil behandles som et ligeværdigt menneske.

Følelserne forsvinder aldrigBjarke tager stadig medicin hver anden uge. Det, synes han, er pisseirriterende, og nogle gange kan han godt blive uforstående og ked af det .

”Hvorfor er det lige mig? Hvad har jeg gjort?” spørger han.

Sygdommen fylder dog ikke så meget længere. ”Mit liv er næsten fuldstændig det samme, som

det var, før jeg blev indlagt”, siger han. Den eneste forskel er, at han tager medicin, og

at han skal til psykolog. ”Det er rart at have en at snakke med”,

konstaterer han. De mødes en gang imellem og snakker om alt.

Statistiske undersøgelser viser, at cirka 25 procent kommer sig fuldstændigt over sygdommen. 50 procent kommer sig socialt, og de sidste 25 procent forbliver på et lavt funktionsniveau.

Bjarke er ret sikker på, at han altid vil være skizofren.

”Når jeg en dag kommer af medicinen, tror jeg ikke, jeg vil pointere det over for nogen eller bruge det som en undskyldning for noget som helst”, siger han.

På den måde mener Bjarke, at han er kommet sig over sygdommen.

”Men følelserne og oplevelserne vil aldrig forsvinde. Jeg vil aldrig nogensinde glemme dengang, jeg var indlagt”, siger han

Men Bjarke vil gerne videre i sit liv. ”For mig er det vigtigt at få en uddannelse og få

et job”, siger han.

Bjarke har været i gang med et HF-forløb i 4 år. Ikke så meget på grund af sygdommen, mere fordi han aldrig har været god i skolen. Nu er Bjarke endelig blevet færdig med ungdomsuddannelsen.

”Min fremtid ser meget lys ud. Der er ikke noget, der siger mig, at sygdommen kommer igen. Jeg krydser fingre”, siger han.

12 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

”Bræk Og Desuden Yder CERM Rationel Afskaffelse af Sultne Homo sapiens I Naturvidenskabelige Gemakker”. Eller bare Bodycrashing. Den naturvidenskabelige festforening, Tågekammeret, står bag den ekstreme og højst utraditionelle ædekonkurrence, der i november fejrede 25-års jubilæum. Delfinen var med på sidelinjen.

ORD | SVEND LOKJÆRFOTO | CLAUDINE ZIA & ANNE BAY DAVIDSEN

Er de ved at gøre klar til at male? Det er min første tanke, da jeg træder ind i vandrehallen

på Matematik. Et stort podie midt i hallen. Fem-seks borde sat i forlængelse af hinanden oven på podiet med tilhørende Wegner-stole. Det hele er overtrukket med et tykt lag gennemsigtig plastic. Flere studerende er ved at tegne linjer

på gulvet med malertape. En del er iført hvide engangsheldragter over deres almindelige tøj. Men der er hverken pensler eller malerbøtter i nærheden. I stedet står der et anretterbord for enden af podiet.

Ved nærmere inspektion ser maden på bordet ikke specielt spiselig ud. Remoulade-beklædte marcipanbrød ligger side om side med portionsopdelt kattemad og ravioli med chokoladesauce og vingummibamser. Mens jeg betragter det kulinariske udbud på bordet, bliver fem fyldte enliters-fadølskrus stillet på bordet. Indholdet ligner opkast. Jeg får at vide, at det på menukortet går under navnet ”blendet grillbar”. Scenen er sat til Bodycrashing.

Æd eller resten i håretTil Bodycrashing kan man tilmelde sig en eller flere discipliner, som ifølge arrangørerne alle går ud på, at ”der indtages lækker mad under højst utraditionelle forhold, hvilket tit resulterer i, at dele af det kommer retur”.

Reglerne for konkurrencen er meget simple. Spis op så hurtigt som muligt. Og kan du ikke det, kan

du gennemføre ved at hælde det uspiste i håret. Præmien til såvel første- som sidsteplads er en øl. Nå jo, og så må man ikke spise bræk. Hverken sit eget eller andres.

”Reglen med bræk er indført af nødvendighed. Jeg tror ikke, at det var overlagt, at en person begyndte at spise bræk, men der var en, som var meget optaget af konkurrencen, og det var åbenbart svært at se, hvad der var bræk, og hvad der var mad”, fortæller Ceremonimester i Tågekammeret, Poul Lindholm Pedersen

Bodycrashing er efterhånden blevet lidt af et tilløbsstykke på universitetet. Det ses også på de efterhånden mange mennesker, der står og venter på at blive lukket ind, så de kan finde en plads med god udsigt til podiet midt i hallen.

”Vi er selv lidt overraskede over, at Bodycrashing får så meget opmærksomhed fra folk uden for Naturvidenskab. Mest af alt fordi det er et utroligt dumt arrangement,” griner Poul Lindholm Pedersen.

Så er der forretTilbage i vandrehallen er publikum blevet lukket

13 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejsereller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

REJSELEDER

- et studiejob med udfordringer

Brænder du for at

formidle sprog,

historie og kultur og har

du rejseerfaring,

så er jobbet som

lejlighedsvis rejseleder

måske noget for dig.

ind. Ceremonimesteren forklarer, hvorfor folk bør overholde den såkaldte ”splash-zone”, der strækker sig hele vejen rundt om podiet. Alle, der kommer indenfor zonen, risikerer at blive ramt af hvad, der måtte finde vej væk fra podiet. Det være sig både madvarer og opkast.

Bordet er dækket til forretten, dagens første disciplin. Den noget værdineutrale titel dækker over et halvt kilo rejer i lage, en tube mayonnaise, seks pasteuriserede og særdeles flydende æg, tre toastbrødstrekanter, tre centiliter citronsaft og et glas asparges med væde. Fire unge fyre har valgt at stille op i disciplinen. De sidder nu bænket side om side på podiet, hver især udstyret med en assistent, der er klar med brækspanden, hvis det skulle blive nødvendigt. Det viser det sig hurtigt at blive.

Startsignalet lyder fra ceremonimesterens medbragte jagthorn, og de fire kaster sig ud i et kapløb med tiden. Jeg konstaterer hurtigt, at selvom jeg kun er passiv tilskuer, kan det være svært at holde maven helt i ro, når man ser folk tvinge store håndfulde mayonnaise indenbords ved hjælp af en hjemmelavet skovl af rejer. Oppe på scenen går der heller ikke mere end et minuts

tid, før en deltager må lade den første skylle af ufordøjet mayonnaise og rejelage finde vej til brækspanden.

Efter fire et halvt minuts tid er første mand igennem måltidet. Sådan da. En ikke uanseelig del af forretten har efterfølgende også fundet vej til hans brækspand. Mens de sidste to kombattanter kæmper for at gennemføre måltidet, konstaterer ceremonimesteren, at da hele madpyramiden er repræsenteret, må det betyde, at Tågekammeret her gør noget godt for folkesundheden. Det er ikke det første, man tænker, når blikket falder på sidste mand, der kæmper for at slubre den sidste kvarte tube mayonnaise i sig. Med jævne mellemrum holder han sig for munden, fast besluttet på ikke at kaste op. Dog må også han til sidst overgive sig. Indholdet af de fire brækspande bliver vist frem til klapsalver fra publikum, og nu er turen kommet til anden disciplin: Blendet grillbar.

Ligner bræk både ind og udDet plasticindpakkede møblement bliver tørret af, og fem nye deltagere finder vej til scenen.

”Retten består af en bearnaise-burger, en bakke

14 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

pommes frites med dip, en ristet hotdog med det hele og en Cocio. Alt sammen blendet nænsomt med cola,” lyder introduktionen til den skidenbrune væske, som serveres i enliters-krus oppe på podiet.

Herligheden af tømmermænds-forsagende fastfood ligner umiddelbart en stor udfordring for deltagerne. Én prøver fra begyndelsen at fjerne den tvivlsomme smag ved at blande op med den udleverede cola. Missionen lykkes langt fra, og uret har kun lige rundet tredive sekunder, da han må ofre en stor del af det allerede indtagne i sin spand til applauser fra publikum. Længere henne når en anden deltager ikke helt at rette sigtet ind efter sin spand, men sender i stedet en salve bræk ud over podiegulvet. Der lyder et brøl af latter fra samtlige tilskuere.

Underholdningsmæssigt er disciplinen dagens højdepunkt. Vinderen, en ung fyr med ganske kraftig skægvækst, har hele underansigtet dækket af den brunlige masse, som efterhånden er smurt godt ind i skægget. Hvilke dele af massen, der har sat sig fast på vej ind og hvilke, der har hængt

i på vej ud af maven, er svært at gennemskue. Den samme unge mand får en rungende ovation fra publikum, da han under fremvisningen af brækposerne river posen ud af hænderne på sin assistent og sender endnu en skylle gråbrunligt opkast ned i sækken. Det er svært ulækkert – og svært underholdende.

Ikke en kur mod tømmermændDisciplinen ”To i fjerde minus tre” har, ganske ufortjent ifølge ceremonimester Poul Lindholm Pedersen, fået ry for at være en glimrende kur mod tømmermænd. Menuen lyder på tretten forskellige to deciliters drinks, hvor højdepunkterne blandt de tretten er krusene med henholdsvis sildelage, olie-eddike-dressing og kold automat-the.

Disciplinen er tilsyneladende heller ikke for sarte maver. Alle fire deltagere når at sende en ordentlig skylle af udefinerbar væske i spandene, allerede inden de er nået halvvejs gennem menuen. En enkelt ung mand lider tydeligvis undervejs. Efter hver mundfuld må han holde sig for munden

og kæmpe for ikke at kaste op. Størstedelen af gangene er kampen forgæves. Blandt publikum morer vi os dog kosteligt mod slutningen, hvor fyren har fået forbundet begge hænder, ansigt, adskillige glas samt brækspand i et sirligt netværk af bræk- og snotstrenge.

En anden deltager får modstand fra uventet side. Halvvejs igennem begynder hendes næse at bløde, og hun må opgive at hælde de sidste fem drinks ned. Hun vinder dog publikums gunst ved at hælde de resterende glas ud i håret i stedet. Regler er regler.

Halvvejs igennem dagens menu og efter en god times underholdning, forlader Delfinens udsendte Bodycrashingen, velvidende at vi blandt andet går glip af publikumsfavoritten ”Akademikere ville vælge Whiskas”. Men det rækker for nu. Skribentens sidste tanker går til den flok modige studerende, som har ofret deres fysiske velbefindende de næste par dage, for at vi andre kunne have noget at grine af. Tak for det.

Forret ½ kg rejer m. lage 1 tube mayonaise 6 pasteuriserede æg 3 toastbrødstrekanter 3 cl citronsaft½ glas asparges m. væde.

Blendet grillbar 1 stk bearnaise-burger 1 bakke pommes frites med dip 1 stk.ristet hotdog med det hele 1 stk. Cocio Cola efter behagHver deltager får ca. 1 L.

24 - 32 dl af følgende ingredienser i den givne rækkefølge:1. Smeltet jordbæris2. Olie-eddike-dressing3. Svinebouillon4. Svagt pisket fløde5. Frisk cola6. Doven øl7. Sildelage8. Soyamælk9. Grapejuice10. Cocio11. Kold automat-te12. Drikkeyoughurt13. Tomatjuice

Modificeret gufTag team-konkurrence. Hvert hold får en skål guf (2 L) modificeret med• Cocktailpølser• Dåsemajs• Peanuts

Cocio på tidFlest mulige Cocio på 3 min.

Klassisk femkamp2 marcipanbrød m. remoulade 2 dl sirup1 ps Fisherman’s Friend – stærke2 dl soyamælkKold ravioli med chokoladesovs og vingummibamser

Akademikere ville vælge Whiskas600g WhiskasKærnemælk med passende mængde tørfoder

Den dræbende flødeF0RM og NF indtager følgende i den givne rækkefølge:1. ½ L fløde2. 1 dl E131 (eller passende blå farve)3. 1 Ceres Top4. ½ L fløde

BODYCRASHING 2010

Menukortet

[ privatfest på ]

social club

Hold din privatfest hos os GRATIS

Har du fødselsdag?Er du lige blevet kandidat?Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner?

Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker.

Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster.

Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed.

Få flere informationer på: 2225 60153162 6209

Age >20> or AboveklostergAde 34dk-8000 århus ctlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

16 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

17 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

18 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

19 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

20 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

Folketinget gør det. Universiteterne gør det. Erhvervslivet gør det. DR’s Borgen gør det. Der debatteres, så det buldrer og brager. Nogle tier. Andre råber højt. Meget højt. Ligestillingen ligger og ulmer under overfladen, kamufleret af debatter om kvalifikationer, engagement, erfaring, prioriteringer og talent. Omdrejningspunktet er kønskvotering.

E n k ø n d e b a t

I foråret fremsatte oppositionens feministiske firkløver Pernille Vigsø Bagge (SF), Julie

Rademacher (S), Lone Dybkjær (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) et beslutningsforslag i Folketinget. De ønskede kønskvotering indført ved lov. Forslaget indeholdt blandt andet et krav om 40 procent kvinder i de danske virksomheders bestyrelser ved udgangen af 2014 . Samme kontroversielle forslag erindrer nogle måske fra Borgens afsnit 5: ”Mænd der elsker kvinder”, hvor Stine Stengade alias erhvervsminister Henriette Klitgaard kæmper kvindernes sag.

Oppositionens forslag har fået en hård medfart blandt kvinderne i erhvervslivets top. Først og fremmest mener erhvervskvinderne ikke, at kvinder gennem love skal presses ind i lederstillinger. De skal derimod selv gøre sig kvalificerede til en ledende stilling på lige fod med de mandlige ansøgere.

Både direktør i Danske Industri, Bolette Christensen, og direktør for rådgivningsvirksomheden Alectica A/S, Ingelise Bogason, raser mod forslaget i Berlingske Tidende den 13. april 2010.

”Kønskvotering vil tvinge bestyrelserne til at pege på en række kvinder, der ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige erfaring. Som kvinde må man være interesseret i at blive valgt på sine kompetencer og ikke på sit køn”, siger Ingelise Bogason til avisen.

Blandt erhvervslivets nuværende kvindelige bestyrelsesmedlemmer er der heller ikke særlig

stor opbakning til tvungen kønsdifferentiering. Kvinderne mener, at virksomhedsbestyrelser i højere grad skal rekruttere medlemmer på baggrund af kvalifikationer. Men hvis ikke man ved lov skal få kvinderne ind i kampen om bestyrelsesposterne og de øvrige ledende stillinger, hvordan skal man så gøre det?

Diskrimination for skattekronerPå Aarhus Universitet er der gjort et anderledes tiltag for at øge antallet af kvinder i universitetets top. Universitetet har fået tilladelse fra Videnskabsministeriet til at oprette ti lektorstillinger og ti MSO-professorater, hvor kvindelige ansøgere ved tiltrædelsen får en pose penge med til det enkelte fakultet og egen forskning. Med tiltaget ønsker universitetet at udligne forskellene mellem kønnene. Kritikken går på, at ligestillingsinitiativet bliver en omvendt form for kønsdiskriminering, som stiller mændene ringere end kvinderne, da mændene ikke får støttekroner med i bagagen. Det mener blandt andet Liberal Alliances ligestillingsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

”Det er nærmest værre end kvoter. Det er et opgør med idealet om, at folk skal have lige muligheder, uanset hvem du er. Her vil man faktisk bruge offentlige penge på at give nogle ansøgere dårligere muligheder end andre, og det er jo ikke ligestilling. Hvis man gav ekstra penge for at ansætte flere hvide, homoseksuelle eller muslimske forskere, så ville der lyde et ramaskrig.” siger

han den 24. september 2010 på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside. Han opfordrer mandlige ansøgere, som får afslag, til at klage til ligestillingsnævnet. Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Industri, er også bekymret:

”Jeg bryder mig ikke om det, og jeg ville heller ikke bryde mig om at blive ansat med den tanke i baghovedet, om jeg i virkeligheden også er blevet ansat for at lune lidt i fakultetskassen”, siger hun til Berlingske Tidende den 20. september.

Må den bedste mand vinde I starten af november kårede den årligt tilbagevendende konference, New Media Days, Danmarks 38 nye medietalenter i 2010. Prisen, New Media Award, er en hyldest til enkeltpersoner, der har gjort et ekstraordinært arbejde for at styrke de nye medier i det danske mediebillede. Der blev kåret 34 mænd og kun fire kvinder. Hvad skyldes overrepræsentationen af testosteron? Findes der virkelig ikke flere kvinder, som fortjener prisen?

Ifølge Natasha Friis Saxberg, partner i Webcom, som var med til at indstille kandidater til prisen, er det vanskeligt at finde kvinderne:

”Kvinderne er sværere at finde, de markedsfører

StakbogladenStudenternes Hus, Ndr. Ringgade 3

8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102books@stakbogladen.com

www.stakbogladen.comåben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

Stakkevis af viden

Kalendergaven, mandelgaven, julegaven eller den hyggelige julebog til dig selv,

finder du i Stakbogladen

Nyt i StakbogladenTasker, hættetrøjer, T-shirt’s med lange og

korte ærmer, tasker, krus m.m. påtryktAarhus Univertets logo

Flotte illustrerede gavebøger525 sider

229,-Frit valg

49,955 gode minutter ... frit valg

99,95

Folketinget gør det. Universiteterne gør det. Erhvervslivet gør det. DR’s Borgen gør det. Der debatteres, så det buldrer og brager. Nogle tier. Andre råber højt. Meget højt. Ligestillingen ligger og ulmer under overfladen, kamufleret af debatter om kvalifikationer, engagement, erfaring, prioriteringer og talent. Omdrejningspunktet er kønskvotering.

ikke sig selv på samme måde og buldrer ikke frem. Det ligger ikke i vores natur”, fortæller hun Journalisten.dk den 11. november 2010.

Måske er kvinderne sløve og usynlige i forhold til de mandlige konkurrenter? Måske prioriterer kvinder bare anderledes end mænd? Det er jo en velkendt sang, at kvinder bruger energien på familielivet, mens mændene dyrker karrieren. Gider de unge danske kvinder bare ikke at besætte virksomhedernes lederpositioner?

Samme dag som Natasha Friis Saxberg udtalte sig til Journalisten.dk, afholdt Aarhus Universitet arrangementet Female Entrepreneurship in Nordic Regions på Institut for informations- og Medievidenskab. Formålet var at inspirere og engagere unge kvinder til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Projektet er søsat, fordi kun 25 procent af alle nystartede virksomheder startes af kvinder, selvom kvinderne er overrepræsenterede på de videregående uddannelser og bedre uddannede end mændene. Man skulle tro, at opbakningen til projektet ville være stor, men det var den ikke. Det kan man udlægge på flere måder. Måske gider kvinderne ikke? Måske har de brug for et skub ud af trygheden i musehullerne, og på den baggrund er kønskvoter måske et godt sted at begynde?

22 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

ChristianHvordan er du som cyklist?Jeg synes, jeg er en stille og rolig cyklist. Er du opmærksom på at give tegn i trafikken?Christian: Joooh, det sker da. Men ikke hvis jeg har for travlt, så gør jeg det ikke. Har du nogensinde gjort noget ulovligt som cyklist?Jeg ved ikke, om jeg har gjort noget decideret ulovligt, men jeg er ikke typen, der altid venter på grønt.Har du haft et vildt styrt på en cykel?Jeg har haft et par styrt. Typisk efter en fredagsbar. Jeg tror afgjort, at det skyldtes en ”fejl i styretøjet”.

”FEJL I STYRETØJET”

KatrineHvordan er du som cyklist?

Min gode side som cyklist er, at jeg er opmærksom på andre i trafikken. Men jeg kan også godt finde på at køre på fortovet. Det er ikke altid, jeg giver tegn. Det kommer an på, hvor jeg er henne. Jeg gør det ikke på de små veje, men når jeg cykler nede i byen, så giver jeg tegn, så busserne

kan se, hvor jeg vil hen.Har du nogensinde gjort noget ulovligt som cyklist?

Jaah, jeg har da kørt uden lygter et par gange. Og så kan jeg godt finde på at køre på fortovet, men det, synes jeg ikke, er så ulovligt.

Har du haft et vildt styrt på cykel?Jeg har et par gange kørt hjem med lidt for meget alkohol i blodet. Så

har jeg vist sagt hej til en enkelt kantsten eller to, og så BANG lå jeg der.

Kasper og GitteHvordan er I som cyklister?Kasper: Jeg synes faktisk, jeg er en udmærket cyklist. Jeg er ansvarlig i trafikken og kører ikke aggressivt.Gitte: Der er jeg nok lidt mere aggressiv. Jeg overhaler uden at tænke på, om der er nogen bagved, der også er ved at overhale. Jeg laver kun tegn, når dem foran gør det. Så tænker jeg ”nååh ja, det skal man lige huske”. Det har nok noget at gøre med, at jeg kommer fra en lille by, hvor vi slet ikke har lyskryds og sådan noget. Har I nogensinde lavet noget ulovligt som cyklist?Gitte: Vi har nok begge kørt over for rødt et par gange, hvis der ikke var nogen biler.Kasper: Jeg har i en brandert kørt ind i en brandhane. Det var ikke så heldigt. Måske var det ulovligt at køre på cykel i første omgang.

Cykel-engle eller pedalsvinPovl Kjøller sang engang: ”En cykel larmer ikke, den bruger nul benzin, en cykel oser ikke som andre oliesvin. Jeg er så glaaad for min cykel…” For Povl Kjøller og mange andre er cyklister guds engle på jorden. De belaster ikke miljøet med farlig benzin os, og de sørger selv for at brænde deres fedt af på cykelstierne. Men er cyklister nu også de rene engle, når de færdes i trafikken? Udvikler de sig til pedalsvin, når først de sidder i sadlen? Delfinen har været på gaden for at finde ud af, om cyklisterne i Århus kan pudse glorien.

23 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

Matthias og MikkelHvordan vil I beskrive jer selv som cyklister?Matthias: Jeg kører nok ikke så pænt. Jeg tror, jeg kører lidt hasarderet.Mikkel: Jeg kører også lidt hasarderet. Men jeg har lige fået en ny cykel, så jeg kører lidt pænere for at passe på den. Matthias: Jeg kan godt finde på at give tegn, men kun hvis der er nogen bagved. Mikkel: Jeg er blevet dyttet af mange gange. Specielt hvis man kører i modsat retning på de ensrettede gader. Det kan bilisterne ikke så godt lide. Så dytter de.Hvad er jeres vildeste styrt på en cykel?Matthias: Jeg har ikke oplevet et vildt styrt. Til gengæld har jeg været ved at blive kørt ned af en højresvingende politibil. Det var egentlig okay, for så fik jeg mulighed for at give politiet fuck-fingeren.

”FUCK THE POLICE”

Ditte Hvordan er du som cyklist?

Jeg er nok ikke så ansvarsfuld, som jeg burde være. For eksempel kan jeg godt finde på at køre over for rødt eller køre på fortovet. Jeg giver heller ikke altid tegn. Jeg gør det faktisk kun, hvis der holder en bil, og jeg gerne vil vise ham, hvor jeg er på vej til at køre hen.

Har du nogensinde lavet noget ulovligt som cyklist?Ja.. altså. Jeg kan godt finde på at køre over for rødt.

Bonus: Fotografen ElinHvordan er du som cyklist?

Jeg vil betegne mig selv som en middelmådig cyklist. Min gode side er nok, at jeg er meget opmærksom i trafikken. Jeg tror, at jeg 90 procent af gangene giver tegn, når jeg drejer eller stopper. Men

jeg kan altså også godt finde på at køre over for rødt, køre over fodgængerfeltet eller i den forkerte side.

Har du haft et vildt styrt på en cykel?Jeg har ikke haft et vildt styrt, men derimod er rigtigt pinligt styrt.

Jeg er engang væltet på vej op ad en bakke. Jeg havde ikke cyklet i 10 år og havde det lidt svært med balancen. En fyr overhalede mig

op ad bakken, og jeg blev så forskrækket, at jeg væltede.

Cykel-engle eller

24 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

Kampagnerne mod rygning er modbydelige og fuldstændig uden effekt for fire rygere. De betragter rygning som en livsstil, der er svær at lægge om.

Rygning er usundt. Det kan ingen i Danmark længere være i tvivl om. Der er ofte

rygestopkampagner, og læger udtaler sig ustandseligt om skadevirkningerne i radioen, på tv og på tryk. Den direkte målgruppe for kampagnerne, rygerne, kommer kun sjældent til orde, når debatten om rygestop og rygerum raser. Ifølge de fire rygere Klaus Rasmussen, Tina Skipper, Ulrik Skovenborg og Nikolaj Christensen betyder det, at alle kampagnerne risikerer at få den modsatte effekt.

”Det er, som om rygekampagnerne har virket rigtig godt på ikke-rygerne. De ved, at det er usundt nu. Men de virker ikke på rygerne,” fortæller den 25-årige HF-studerende Klaus Rasmussen. Han fortæller som eksempel, at en gravid pige i hans klasse ikke vil sidde ved siden af ham, fordi han lugter af røg.

Ingen bræk på ølflaskerKlaus Rasmussen har ikke noget imod at skulle gå

udenfor 15-20 gange om dagen for at tilfredsstille sin rygetrang. Til gengæld bringer de mange skræmmekampagner mod rygning sindene i kog hos Klaus og de andre rygere.

”Jeg er jo udmærket godt klar over, at det er pisseusundt, Jeg prøver jo ikke på at retfærdiggøre, at jeg ryger. Men det der ’rygning kan dræbe,’ der står på pakkerne, har jeg jo set tusinde gange,” siger Ulrik Skovenborg. Også Tina Skipper erkender, at hun ikke længere er klar over, hvad der står på pakkerne. Hun ænser ikke længere advarslerne.Nikolaj Christensen er mod kampagnerne af en anden grund.

”Da de meget aggressive kampagner kom på tv, tænkte jeg: det skal være løgn. Jeg skal ikke lade mig diktere af sådan noget manipulerende pjat”, siger Nikolaj Christensen med hævet stemme. Han fortsætter: ”Jeg synes, det er dybt modbydeligt og etisk problematisk at udstille det sådan. Der er mange andre ting end rygning, der

er usundt. Udenpå en flaske øl er der ikke et billede af en, der ligger og vælter sig i sit eget bræk”, siger han.

Rygning er en livsstil.Ulrik Skovenborg, Tina Skipper og Klaus Rasmussen tænker alle tre på at stoppe. De er enige om, at det er svært. Meget af rygningen bunder i en hyggelig vane.

”Nogle af de bedste snakke, jeg har haft, har været over en smøg. Så er der ro på, og du kan tale med folk. Nogle gange også lidt mere personligt. Jeg ved godt, at det ikke er et argument for at ryge, men smøgen gør, at jeg kommer ud i de her sociale situationer”, fortæller Ulrik Skovenborg.

25 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

”Vi ryger, fordi det er blevet en del af vores livsstil. Det er en del af mit selvbillede at ryge, og derfor skal jeg ændre mit selvbillede for at stoppe”, tilføjer Klaus Rasmussen.

Viljen er afgørende, hvis et rygestop skal komme på tale hos de fire. Den vilje besidder Tina Skipper ikke i øjeblikket.”Jeg skal ville det noget mere. Som jeg har det lige nu, har jeg ikke lyst til at stoppe. Så er det åndssvagt at forsøge, for så lykkes det ikke”, siger hun.

Nikolaj Christensen har svært ved at omsætte sin viden om rygnings skadelige effekter til konkret handling.”Jeg skal kunne mærke det og ikke bare vide det i teorien, før det siver ind,” siger han.

26 D

ELFI

NEN

TEMA: VRANGSIDER

Indrømmet. Jeg er selv lidt en sucker for de der uundværlige items i genbrugsforretninger. På

den anden side forstår jeg godt, hvorfor mange mennesker synes, at det er besynderligt at gå i andre menneskers brugte tøj, sko, nips og sager. Hvorfor er vi nogle, der synes, at det er fedt at gå i andre menneskers aflagte tøj? Det spurgte jeg Camilla Støckler Jørgensen, modeblogger og studerende på virksomhedskommunikation på handelshøjskolen i Århus, om.

”Jeg køber genbrugstøj, fordi jeg kan finde nogle helt enestående fund, som ingen andre

har. Jeg ser det som et lille eventyr at gå og rode i kasser og på tøjstativer for at finde en fashion treasure”, forklarer hun.

Det er altså muligheden for at få et unikt look, som lokker. Lugten i biksen skræmmer ikke Camilla Støckler Jørgensen.

”Tøjet og de andre varer fejler jo ikke noget, fordi de har haft en anden ejer”, siger hun.

Tag en tur hjem til mors kødgryderMange studerende går på jagt i genbrugsforretningerne i Århus. Men måske burde de svinge forbi genbrugen hjemme ved de gamle i stedet.

”Selvom jeg er stor tilhænger af genbrug, går jeg aldrig i gennere i Århus. Priserne er for høje og der er for mange om buddet. Så jeg tager ofte på gennerture i provinsen og finder unikke fund til SU-venlige priser”, siger Camilla Støckler Jørgensen. Du får mere for pengene ved at tage et sted hen, hvor udbuddet er større og efterspørgslen mindre. Ren kapitalisme.

Stonewashed jeans and a matching jacketI Sex and the City betegner Charlottes bøsseven

Tænk på genbrug. Hvad dukker op i dit hoved? Er det lugten, som alle kender, men som ingen kan sætte ord på? Eller ser du et overflødighedshorn af sager, der hjælper dig til at finde den individuelle stil, som skiller dig ud fra pøblen?

Anthony dårlig stil som “stonewashed jeans and a matching jacket”. Er det også tilfældet på Århus gader og stræder? Ikke ifølge Camilla Støckler Jørgensen, som mener, at man får god stil ved at gøre sit look personligt. Man kan altså godt tillade sig at hive sin stonewashed heldragt frem fra gemmerne.

”Hvis ikke man formår at tilføre sin stil et personligt twist, så kommer man til at ligne et omvandrende tøjstativ”, siger Camilla Støckler Jørgensen.

Man skal altså eje evnen til at sætte sit standardkluns fra H&M sammen med velvalgte genbrugsfund. Hvis du kan smide din indre snob ud af skabet, så tilbyder genbrug en uendelig variation af alt fra Buffalostøvler til silketrøjer med håndpåsatte pailletter. Din bankdame skal nok klappe dig på skulderen for at begynde at shoppe i Kirkens Korshær.

Besøg Camilla Støckler Jørgensens blog:sprechstallmeister.blogspot.com

GUIDE TIL TRE ÅRHUSIANSKE GENBRUGSMEKKAER

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPFinlandsgade 27, 8200 Århus N

Butikken ligger så langt væk fra midtbyen, at der ikke er så meget run på. Derfor kan du

være heldig at finde de rigtig gode sager til en billig penge. PS. Butikken sælger både tøj, bøger, møbler og alt mellem himmel og jord. Så hvis du er på udkig efter en globus, fra da Sovjet stadig

bestod, så er det et godt sted at starte.

27 D

ELFINEN

TEMA: VRANGSIDER

One woman´s trash is another woman´s treasure

FRELSENS HÆRNørregade 46, 8000 Århus C

Butikken har den fordel, at den er let at komme til, hvis du bor i midtbyen

og den ulempe, at den er let at komme til, hvis du bor i midtbyen. Det betyder

nemlig, at du skal være hurtig på fingrene, inden andre gør de gode køb.

Men der kommer selvfølgelig hele tiden nyt, og når du er i området, så er der jo

masser andre gode genbrug at kigge i. PS: Du slipper for at cykle op ad

Langelandsgade!

GUIDE TIL TRE ÅRHUSIANSKE GENBRUGSMEKKAER

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPFinlandsgade 27, 8200 Århus N

Butikken ligger så langt væk fra midtbyen, at der ikke er så meget run på. Derfor kan du

være heldig at finde de rigtig gode sager til en billig penge. PS. Butikken sælger både tøj, bøger, møbler og alt mellem himmel og jord. Så hvis du er på udkig efter en globus, fra da Sovjet stadig

bestod, så er det et godt sted at starte.

INGES TØJTEMPELMejlgade 57, 8000 Århus C

Inge er en dame, som har samlet tøj det meste af sit liv. Primært kjoler. Nu sælger

hun ud af egne og andres tøj fra 50erne frem til 80erne. Der er mulighed for at

finde de mest ekstravagante kjoler.PS. Vær opmærksom på, at Inges

åbningstider skifter lidt, som vinden blæser. Så afvent med tålmodighed den dag, hvor

hun har åbent. Det er det hele værd!

28 D

ELFI

NEN

DELFINEN IN ENGLISH

Architecture Students claimed first prize at Innovation Day at Aarhus School of Business. There were plenty of ideas and exciting projects.

Creativity, young people and fresh ideas were combined on the Innovation day this autumn

at Aarhus School of Business. As indicated by the name, the special event was dedicated to the process of generating ideas. One of the organizers, Sofie Bugge, from the AIESEC Aarhus team explains how the project was born:

“AIESEC Aarhus adopted the concept name, Innovation Day, from AIESEC Southern Denmark University (SDU) but we developed our own concept. The idea was that this event should bring together students from different lines of study to imitate business life - and create relations across nationality, study and daily life. But also to improve the relations between the business community and the students at the university - to put theory into practice.”

The topic was kept secret until the official opening, where the mystery was revealed. The case holder was Randers municipality, which is famous for its youth target policy and its involvement with Randers' Millennium Project. Mr Kim Kofoed Hansen, the head of business and development for Randers Municipality, challenged the participants with the topic: “How can Randers become the preferred settling area for young people?” The entrepreneurs had less than 24 hours to find the most creative and innovative solution to this task. Jury member Mr Kim Kofoed Hansen revealed how the winning project was chosen.

‘I was very impressed by the participants' ability to analyse the problems and to explore a variety of

possibilities for Randers. In order to be innovative it is not enough to have a good idea. The project has to be realizable. The winning project was about how to make thematic villages. Forest village, fiord village et cetera. I don’t know whether we are going to actually make this, but we can use that way of thinking in various ways. To attract different kind of groups is something that we are going to implement. For example we could make a village related with environment and climate”.

The winning team was called T:ema. The group consisted of Anne Møller Larsen, Mette Fuglkjær and Elisabeth Jeppesen, who are friends and fellow students from Aarhus School of Architecture. For their personal night of invention and key to success they said:

”We are used to thinking out of the box and sometimes look at things inversely. The assignment was very relevant for us, because

we study landscape and urbanism, so of course we used this approach to the case. The idea was developed during the night using a method that we have experienced as a good kick-starter to a creative process before. We are used to working with solutions more than analysis, and a 24hour workshop is something we have done before. We know how fast we have to work to both develop and present an idea/product graphically and communicative. The big challenge though was to be sharp during the night and dare to stick to the first idea for a thematic natural friendly village.”

With more than eighty participants the organizers from AIESEC Aarhus are planning a new edition of the event in the Spring of 2011. They plan to expand the event and involve even more students from different areas.

A Day Outside The Box

WORDS & PHOTO | DOBRIYANA TROPANKEVA

29 D

ELFINEN

DELFINEN IN ENGLISH

Friends and social trends

No matter how far your imagination or dreams may take you, reality always finds a way to elude even the sharpest of minds. I say that as a foreigner and as a student. From the moment you drop your

luggage in your new room to the first graded exam, something in you shifts and stirs and by the time you sobered up enough to notice it. You have become an adult.

Even though the job description for students involves being knee-deep in hours of studying and endless discussions, I have discovered that there is much, much more to it than the constant fear of being academically challenged.

I arrived four months ago and I have barely found the right pace for things. It takes time to understand what is required of you in a new environment. What are the do’s and don’ts? And the hovering of the “remember to network” thought did not make things any easier for me.

Networking. It is almost as if a golden halo surrounds this social tool. I am lead to believe that, as a young aspiring person, it is the best thing for me to do, in order to build a better professional and social future.

I find that the terms “befriend” and “network” are not synonyms, though in most cases they are presented as such. In networking the social mask does not fall off. If anything it is reinforced with new customs and reactions and ways of behaving. In friendship no mask is required. I guess that is why many of us cloudy headed youngsters find an oasis in the warmth of friendship. And with good reason. Friendship equals no hidden agendas and polite smiles when already tired and confused from hours of presentations. Friendship, in this environment, means something more than squeezing backdoor compliments into conversations or constantly trying to present oneself in a positive light.

Sometimes the bubble of the academic thrill bursts under the heavy pressure of the books, classes, lectures and expectations. That is when friendship pays off the most, I think. Having someone to help me straighten my ideas, when all the academic material leaves me looking like Einstein on a bad hair day. It chases away some of the feeling of helplessness or inadequacy. Or when the weather outside makes me shrivel inside, having a warm cup of coffee and a good laugh, gives me the strength to carry on, through the pouring rain, as far as the bus stop.

There are faces and facets to everything we do or experience. Facets with known, familiar sides or with unexpected and surprising ones, those exceed our expectations or limitations. I find the studies I am taking marvelous and I often feel like what I am learning is repainting my known world in newfound colors. And networking is more than a social tool. It is the constant exercise of improving oneself through interaction.

But, leaving our skills aside. Most of us find ourselves far away from home, maybe for the first time. Standing on our own two feet brings along an imperious sense of self-responsibility, which can trigger the occasional homesickness or, in some cases, depression. In that case having friends plays a crucial role. The friends I have here are little pieces of familiar warmth. A home away from home. They are the ones who understand and share the good and the bad times. They bring the jokes, the laughter and the constant remainder that we do not have to take ourselves seriously all the time. And that makes the hard times pass in the blink of an eye.

30 D

ELFI

NEN

KULTUR

”Det værste, vi har gjort, er at blive født i Zimbabwe”Tendai byder på grøn te og mariekiks, imens han fortæller om, hvordan han signerede sin opsigelse med en fuckfinger, blev udsat for fremmedhad, jagtet og kom til Århus. ”Hvad jeg prøver at gøre, er at skabe en bedre verden for den næste generation - på min egen skøre måde”, konkluderer han.

Den 10. november, en råkold eftermiddag, ringer Delfinen på Tendai Frank Tagariras

dør. Han er en 27-årig forfatter fra Zimbabwe, der har fundet fristed i Århus. Århus Kommune er blevet Danmarks første friby, der huser en forfulgt forfatter. Tendai byder på grøn te og mariekiks i sit køkken. Delfinens diktafon tændes.

”De gav mig had”Tendai Frank Tagarira fortæller først om sine bevægegrunde for at blive forfatter. Han lægger ikke skjul på, at had og frustration udgør størstedelen af brændstoffet for hans forfatterskab.

”Jeg startede med at skrive i 2008. Frustration drev mig til at skrive. Jeg siger altid, at min skrivning affødtes af en krise. En krise, hvor du er nødt til at fortælle din historie. Historien om en generation. Jeg prøver på min egen måde at fortælle en ufortalt historie, der tynger min bevidsthed.”

Zimbabwe er plaget af inflation, hvilket medfører umulige levevilkår for landets befolkning. Tendai arbejdede indtil 2005 for en bank i Zimbabwe, hvor han var formand for fagforeningen og kæmpede for bedre vilkår for arbejderne. Derfor blev han upopulær blandt ledelsen. Til sidst blev han nødt til at udvandre.

”På sit højeste var inflationen 10 milliarder procent. 10 milliarder procent! Der var økonomisk frustration, og jeg prøvede at kæmpe. Jeg kæmpede for bedre løn, og det gjorde mig upopulær hos bankens direktør. Han kaldte mig ind på sit kontor og sagde: “unge mand, kig ud gennem mit vindue på bygningen overfor. Den er tom, kan du se. Ingen lejer den. Så hvorfor åbner du ikke din egen bank og betaler dine ansatte det, du foreslår, jeg skal betale mine.” Jeg følte, at hvem end der har guldet laver reglerne. Så en dag fik jeg nok og sagde op. Jeg skrev min opsigelse og signerede med en tegning af en fuckfinger. Jeg var

lidt naiv og sagde til mig selv: ’Well, i Zimbabwe sker der ingenting. Lad mig se, hvad der sker i nabolandene’”.

Det var det, alle gjorde. Millioner af zimbabwere udvandrede til de tilstødende lande. Tendai tog mod Botswana med det, der svarede til 30 dollars på lommen, men det var umuligt at få et job på grund af det herskende fremmedhad.

”Jeg var meget overrasket ved synet af de mange mennesker, der krydsede grænsen til Botswana. Og mest overraskende var immigrationskontrollens attitude. De ønskede os ikke ind i landet. De hadede os. De spurgte mig, hvor lang tid jeg skulle være i Botswana. Jeg svarede 90 dage, og de skrev 30 på mit pas. Move! Next!

Det gik op for mig, hvilke forfærdelige omstændigheder zimbabwiske immigranter lever under. Hadet. Jeg indså, at hvis du snakkede engelsk eller noget andet, der ikke var botswansk, ville du ikke blive mødt med venlighed. Hadet mod indvandrere var værre end racisme for mig, for det her var mennesker, der havde min egen hudfarve. De gav mig had. Jeg absorberede det, jeg så. Det var lettere for mig at lande på månen end at få et job på grund af fremmedhadet”.

Tendai tog videre til Namibia og slog sig ned. Her mødte han en ven, Blessing, der også var fra Zimbabwe. I Namibia besluttede regeringen, at de mange zimbabwere satte pres på faciliteterne i landet og beordrede dem hjem. I Zimbabwe blev folk bortført, slået ihjel, tortureret og myrdet. Der var hungersnød, der var kolera – ”you name it, it was going on in Zimbabwe.” ”Da Blessing skulle til at tage tilbage, hængte han sig selv. Jeg blev så frustreret over alt det, der skete. Over alt der skete. I Sydafrika blev zimbabwere brændt. Man puttede bildæk om halsen på dem, hældte petroleum over dem og

satte ild til dem. De sagde: ’Gå tilbage til dit land’. Det er som om, at du hjemme bliver tæsket af dine forældre. Du går til dine naboer, og de banker dig og sætter ild til dig. Min generation kæmpede ikke i nogen krig. Det værste, vi har gjort, er at blive født i Zimbabwe. At blive født på den forkerte geografiske lokation. Vi betaler for de dårlige beslutninger, regeringen har truffet.”

Trying to Make Sense of It”Jeg har skrevet om alle de her ting i en bog, der hedder Trying to Make Sense of It. Jeg ved ikke, hvordan historierne fra min bog slap ud. Den blev udgivet i England af African Books Collective. Jeg blev truet over telefonen: ’Du forråder Zimbabwe med din bog. Træk den tilbage’. Næste dag ringede min mor og spurgte, hvad jeg lavede, og hvad jeg skrev om. Tilsyneladende havde nogle mænd besøgt mine forældre og forhørt sig om mig. To uger senere brød nogen ind i min lejlighed. De stjal manuskripter og mit pas. At være uden pas i Namibia er som at være uden sygesikringskort i Danmark.”

”Jeg ringede til den zimbabwiske ambassade for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. De var så høflige på ambassaden: ’Vi kan hjælpe dig. Kom til ambassaden. Hvad er dit navn, mister? Ok, mister Tagaria, vi laver en aftale med dig’. De laver aldrig aftaler med nogen, fordi der er tonsvis af mennesker, der vil i kontakt med dem. Så jeg regnede ud, at de vidste noget om mig.Kort efter købte jeg en ny motorcykel. Jeg kørte stille hen ad en vej. En mor og hendes dreng skulle krydse den, så jeg bremsede forsigtigt, men intet skete. Det gik op for mig, at motorcyklen bare ville fortsætte. Så jeg drejede, ramte kantstenen og sprang af. Jeg fik motorcyklen undersøgt. På værkstedet sagde de, at der var blevet pillet ved bremserne. Så blev jeg paranoid. Jeg kunne ikke tage tilbage til min lejlighed. Jeg begyndte at bo hos mine venner.”

31 D

ELFINEN

KULTUR

”Det værste, vi har gjort, er at blive født i Zimbabwe”Tendai byder på grøn te og mariekiks, imens han fortæller om, hvordan han signerede sin opsigelse med en fuckfinger, blev udsat for fremmedhad, jagtet og kom til Århus. ”Hvad jeg prøver at gøre, er at skabe en bedre verden for den næste generation - på min egen skøre måde”, konkluderer han.

32 D

ELFI

NEN

KULTUR

33 D

ELFINEN

KULTURTandlæge Charlotte Martens Ljungmann

Katrinebjergvej 658200 Århus NTlf.: 8610 4944 mail@martens-ljungmann.dkwww.martens-ljungmann.dk

Troede invitation var spam”Jeg skrev på foranledning af en ven til ICORN i starten af 2009. Jeg vidste ikke, om de havde læst min bog. De sagde: ’hør her ven. Vi hjælper dig med at finde et sted. Men det kan tage lang tid. Prøv at komme væk fra, hvor du er.’ Jeg havde ikke tiltro til hele den her ICORN-ting. Jeg hørte om andre forfattere. Den her fyr i Kina, der er i fængsel (nobelpristageren Liu Xiaobo red.). Kig på ham og så på mig. En fyr i Afrika. En fyr, der kun er 26 år. Ingen ved, hvem han er. Ingen bekymrer sig om ham. Min bog kom kun ud for et par måneder siden, du ved. Jeg vidste, jeg havde oddsene imod mig. Der er mange afrikanere, der dør. Ingen giver en skid for dem. Mandagen efter fik jeg en mail om en by, der hedder Århus, der gerne ville invitere mig. Jeg tænkte fuck det, det er spam. Jeg svarede ikke, men de sendte endnu en mail.”

”Jeg husker tredje dag, jeg var her. Jeg går på nettet og tjekker den her zimbabwiske nyhedsside ud. Jeg ser en artikel, hvor der står om mig: ’Ungt talent kapret af Vesten. De betaler ham for at skrive imod regimet. Hvordan kan han skrive sådan om vores land? Jeg har altid tænkt, og jeg tænker stadig, at jeg er ubetydelig, så de skal ikke bekymre sig om mig. Men i Zimbabwe er de så paranoide. De vil forfølge alle, selv billedkunstnere, journalister og fyren på gaden, der siger noget imod Robert Mugabe.”

Tendai Frank Tagarira mener selv, han er så tilpas, som han kan være lige nu.

”Jeg er okay. Jeg siger altid: ’hjem er, hvor kærligheden er’. Selvfølgelig savner jeg mit hjem fra tid til anden. Jeg ringer til dem tre-fire gange om ugen. Det har vist sig, at det er ret billigt at ringe fra Danmark. Jeg har læst H.C. Andersen, Karen Blixen og er ved at komme i kontakt med danske forfattere. Kulturen her ændrer mit perspektiv på mange ting. Før var jeg bare politisk frustreret. Nu begynder jeg at indse, at jeg faktisk kan skrive på en bestemt måde. Hver dag skriver jeg noget. Noget af det lægger jeg på facebook. Jeg har skrevet en lille serie om en lyserød elefant. Pigen, jeg dater, kan godt lide elefanter og har en elefant på sin dør. Hun har et barn på tre år, og jeg tænkte: ’jeg skriver altid vredt materiale, så jeg bør nok skrive noget, der er inspireret af kærlighed… af barnet’. Og selvfølgelig er kærlighed en inspiration. Nu prøver jeg at arbejde med den danske inspiration”.

Tendai Frank Tagarira er bevidst om, at tiden i Danmark er en stakket frist. Hver dag med ytringsfrihed er en gave.

“Du skal huske én ting; jeg har kun to år i Danmark. Jeg ved ikke, hvad der vil ske efter det. Så jeg prøver at skrive så meget, som nogen forfatter

har gjort på to år. Så hvis de sender mig tilbage til Zimbabwe, eller jeg bliver anholdt eller whatever, har jeg skrevet så meget, at hvad end der sker for mig, betyder det ikke noget. Jeg vil have udtrykt alt det, jeg prøver på at udtrykke. Det er mere som om, jeg ikke har tid. Jeg ser på tiden gennem et timeglas. Jeg har så meget, jeg skal udtrykke. Jeg skriver som en sindssyg. Men det er okay. Jeg ved, at jeg for nu har det her midlertidige refugium og midlertidig ytringsfrihed.”

”Jeg er meget bange på vegne af afrikanske forfattere, der prøver at kritisere regimer. Jeg er bange for, at ingen vil prøve på det længere. Fordi min situation har lært magthaverne at gøre det af med folk omgående. Det er, hvad jeg bekymrer mig om: hvad vil der ske med andre mennesker? Bare for at sætte tingene i perspektiv. Hvis vi var i Zimbabwe, og du interviewede mig, ville du også blive tilbageholdt. Du ville også betale prisen. Ja, du ville måske blive tortureret, voldtaget. Blot fordi du lavede det her interview. Så farligt er det. Du ville ikke have ytringsfrihed. At sidde her, drikke te og spise kiks ville være farligt for dig.”

Det er som om Mariekiksene bliver sværere og sværere at sluge igennem interviewet. Delfinen går derfra, vemodig over en livshistorie cirkulerende om så meget had, men forhåbningsfuld over Tendais stadige gåpåmod. Århus er måske slet ikke så ringe endda.

34 D

ELFI

NEN

KULTUR

GLEMTE PERLERVi går alle og gemmer på dem. Små diamanter, vi i virkeligheden bare gerne vil have en anledning til at vise frem. Delfinen anmelder glemte perler, som har efterladt spor i vores ellers upåvirkelige

sjæle. Og vi indbyder hermed jer til oplevelsen.

Kortfilm: Man Bites Dog (C’est arrivé pres de chez vous)

År: 1992Spilletid: 95 minutterKan findes på play.com, imusic.dk m.fl.

Et voksent lig af gennemsnitsvægt skal tynges med forholdet 3:1 for at holde sig under vandoverfladen. Dette er grundet den ophobning af luft og andre gasser i organismen, der dannes under nedbrydelsen af det døde organiske materiale. Er der tale om børn er forholdet 4:1. Ældre menneskers tyngderatio er oppe på 5:1, idet knogler med alderen bliver mere porøse og luftige. Ved dværge kan man nøjes med forholdet 2:1 – disse har en relativt tættere knogle- og muskelmasse, deres højde og drøjde taget i betragtning.

Du kan rejse dig og rette på billedet, der i forvejen hænger

lige, eller gå på toilettet med tom blære, når det hele

bliver for grafisk grotesk. Benoît og filmholdet ender højst

sandsynligt med at trække dig tilbage for at granske din

civiliserede selvforståelse.

Start filmen. Vent otte sekunder efter filmens indledende rulletekster. Du vil nu opleve

filmens første mord. Men bare rolig. Denne afsløring vil ikke spolere din filmoplevelse, for vores hovedperson, den perfide og dybt narcissistiske lystmorder Benoît, har stadig masser af teknikker og erfaringer, han vil dele med filmholdet og dig.

Kameraet er håndholdt, lyden skrattende, farvesætningen kornet sort/hvid og aktørerne foruroligende indlevede. Virkemidler, der skal få publikum i forhandling med sig selv om, hvorvidt filmholdets kvalmende nære dækning af Benoîts talrige mord er fakta eller fiktion. Det er jo selvfølgelig bare en spillefilm... ikke?

Som minutterne går, og Belgiens befolkningstal bliver udfordret af vores hovedperson, bliver det pludseligt interessant at opleve, hvor langt instruktør, kameramand og lydmand vil gå for at stå ved revolverjournalistikkens absolutte og sensationshungrende frontlinie. Gråzonen for objektiv observation og direkte medvirken til groteske forbrydelser ser ud til at vokse for filmholdet på grund af dets brændende intention om at portrættere en massemorder. Med andre ord

bliver journalistikkens etiske dilemmaer udstillet i kraft af filmens tjæretykke galgenhumor og betændte sarkasme.

Det kan virke forkasteligt at trække på smilebåndet, når Benoît med dyb forargelse kritiserer et socialt boligbyggeris arkitektoniske æstetik og beplantning for så i næste åndedrag at aflive en ensom og uskyldig kvindelig pensionist. Forargelse eller ej, så kendetegner dette utilregnelige og dybt psykotiske handlingsmønster filmens bizarre glorificering af det afskyelige i menneskets natur. Smides Man Bites Dog ind i Nobelparken, vil de vordende psykologer uden tvivl finde symptomer og cases nok til en mindre afhandling. Så hermed en opfordring og bon appétit!

Fascinationen af hverdagens ekstreme hændelser lurer dybt begravet under vores blankpolerede ydre. En fascination, som adskillige kultskabende film igennem årene har forsøgt trække frem fra de tabubelagte afkroge. Referencer til eksempelvis A Clockwork Orange, Natural Born Killers og Inglorious Basterds træder hvidglødende frem i den utvetydige nydelse af menneskelig

smerte, som hovedpersonerne viser og tilmed sætter en ære i at frembringe. Uanset om disse primitive modbydeligheder er svære at erkende, lader Man Bites Dog dem ramme dig mellem øjnene uden etikette eller nåde.

35 D

ELFINEN

KULTUR

Lad mig med det samme afsløre, at jeg er helt vild med Morten Søndergaards lille genreløse

prosabog Processen og det halve kongerige. Så er det sagt.

Processen og det halve kongerige er prosa i ordets bogstaveligste forstand. Ordet prosa, der stammer fra latin, betyder ”lige ud”, og den bevægelse er bogens helt igennem dominerende sproglige rytme. Der skrives, som der tænkes – eller rettere: der skrives, idet der tænkes.

Som læser bliver man inviteret på en forrygende sproglig gåtur med bogens jeg, der i øvrigt som forfatteren hedder Morten Søndergaard. Bogen begynder med udsagnet ”Jeg går…”, og det gør jeget så, indtil bogen godt 80 sider længere fremme slutter med sætningen ”hvad er det jeg skriver” og et stort spørgsmålstegn ”?”.

Det meste af bogen foregår i Italien. Jeget ankommer (i en henkastet sætning på side 17) til Pisa for at lede efter den amerikanske digter Ezra Pound, der døde i Venedig i 1972. Pound var modernist og havde en idé om, at poesi skulle være impulsiv, eksperimenterende og altid knopskydende. En poetik, Processen og det halve kongerige i den grad synes at have integreret.

På smukt beskrevne prosaiske gåture rundt i forskellige italienske byer filosoferer jeget over sprogets og litteraturens betydning for, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at

høre til et sted. Gåturene er en proces, der – sagt med bogens egne ord – handler om at finde det halve kongerige. Det er således egentlig et ret alvorligt tema, Morten Søndergaard tager op, men heldigvis bliver Processen og det halve kongerige aldrig kedelig af den grund. Dertil skriver Morten Søndergaard simpelthen for godt.

Jegets alvorlige og dybe projekt bliver altid blødt op af små pudsige indfald og historier, som, eksempelvis, når han i forbindelse med en valgkamp i en lille italiensk by skriver et digt, der lyder ”Klar himmel efter behagelig sne/ kussen er en sprække/ pikken er rund/ alligevel passer de sammen” i et forsøg på at tiltrække flere kvindelige stemmer. Det er plat, men stærkt befriende, og den konstante vekslen mellem alvor og grotesk sort humor tilfører bogen et vidunderligt og vigtigt drive.

Et af bogens hovedtemaer er sproget. Morten Søndergaard undersøger gennem hele bogen sammenhængen mellem litteratur og verden. Er der en grænse i forholdet mellem fiktion og virkelighed? Hvad sker der i mødet mellem sprog og verden, eller som jeget formulerer det på en af bogens sidste sider, hvad sker der, når ”jeg ligger på bunden af min skriveubåd og kigger på verden gennem periskopet”?

Morten Søndergaard svarer ikke direkte på spørgsmålet, men ved at knytte bogens sproglige

form og rytme nærmest symbiotisk til jegets møde med verden peger han på en fundamental dobbelthed: at verden på den ene side skaber og ændrer sprog, men at sproget på den anden side også skaber og ændrer verden. Processen og det halve kongerige er en særdeles velskrevet, underholdende og klog bog. Samtidig er den et meget vellykket forsøg på at vise, hvorfor litteraturen og fiktionen i det hele taget er af allerstørste vigtighed, hvis vi vil forstå og erkende den verden, vi lever i.

Somewhere anvender i højere grad billeder og stemninger end dialoger til at fortælle sin

historie. Det er en stil Sofia Coppola mestrer til fulde. Alene at opleve den svære kunst udført umådeligt graciøst i Somewhere, gør filmen en fornøjelse at se. Flere gange bliver publikum udsat for fem minutter lange sekvenser af tilsyneladende ligegyldig karakter. Såsom i åbningsscenen, hvor hovedpersonen, Johnny, kører rundt i sin Ferrari på en racerbane. Det er utroligt udramatisk og hverdagsagtigt at se på, og flere vil sikkert synes, at det også er dødkedeligt. Men de stumme og lange sekvenser fremmaner nogle helt andre stemninger og karakterskildringer, end hvad en

mere konventionel film ville med dialog.Filmen har som sådan ingen direkte handling, noget mål eller nogen mission for hovedpersonen. Det er en observation af en berømt skuespillers tumultariske liv med sin datter Cleo: berømmelse, masser af sexglade kvinder og overfladiske fans. Det virker umiddelbart ikke som en ussel levevis, men med Coppolas særligt stemningsfulde dialogløse scener er man ikke i tvivl om, at især datteren Cleo, men også Johnny selv, egentlig ville ønske, at tingene var anderledes. På den måde bliver filmen en skildring af både Johnnys besvær med at forene sit liv som far og filmstjerne og Cleos ustabile verden med en kun delvist

tilstedeværende faderskikkelse. I Somewhere bliver det hektiske og glamourøse liv som filmstjerne fremstillet mindre jalousivækkende, end det ofte ellers sker. Tag for eksempel scenen, hvor Johnnys ansigt i lang tid skal være smurt ind i en hvid masse kun med huller til næseborene, fordi han skal have lavet en gummimaske. I starten virker scenen komisk, og det er svært at lade være med at grine af lyden af vejrtrækningen gennem den næsten tilstoppede næse. Som tiden går, indser man dog, hvor mange kedelige og anstrengende processer af forskellig slags en filmskuespiller må skulle igennem. Dernæst begynder man at spekulere på, om han tænker på sin datter, eller hvilken kvinde han nu skulle gå i seng med.

Det er en af styrkerne ved Somewhere, at man som publikum i de lange hvilende scener selv får lov at tænke over, hvilken sindsstemning hovedpersonerne befinder sig i. Karaktererne konfronterer kun deres problemer med dialog få gange, ellers er det op til øjnene og fortolkningstalent at afsløre personernes tanker og ønsker. Det lykkes i Somewhere takket være en glimrende instruktør og nogle talentfulde skuespillere.

Et billede siger mere end tusind ord

Anmeldelse af

36 D

ELFI

NEN

KULTUR

Underspillet og delikat bevæger Warpaint med stor selvfølge sig rundt og ud i krogene

af deres musikalske univers. Det er et yderst kontrolleret lydbillede, der næsten minimalistisk kryber over og under huden og i sine stramme kompositioner skaber et musikalsk rum, man med glæde overgiver sig til.

The Fool følger op på Warpaints EP Exquisite Corpse fra 2009 og lægger sig også musikalsk i naturlig forlængelse af den. Warpaint går ikke syvmileskridt fremad, i stedet raffinerer de deres musikalske univers. Det bliver undersøgt og udfoldet yderligere, hvilket ingenlunde skal lægge dem til last. For det er ikke ofte, at et albumdebuterende band har en så klokkeklar vision for, hvordan deres musik skal lyde. For hvilket rum, der med velklingende stilhed i kompositionerne skal skabes og folde sig om

Cd-anmeldelse:

Kan købes via Rough Trade

lytteren.Der bliver stræbt opad med rumklang, elegante og skæve vokalharmonier, der af og til trækker sig tilbage i lydbilledet for i endnu højere grad at indgå som en organisk del af samme. Det er atmosfærisk, uden at det fortaber sig i egne tåger, for der bliver hele tiden holdt fast i universets scenekant. Emily Kokals både blide og bidende vokal, det diffust præcise guitarspil, den effent drevne bas og trommerne tryllebinder og holder lytterens opmærksomhed fanget.

Det hører vi eksempelvis på ”Shadows”, der lægger ud med en lidt vakkelvorn akustisk guitar og vokal, hvorefter der i klassisk lagkagestil bliver bygget op og videre på instrumentering. Den stigende intensitet bevæger sig mod et underspillet klimaks, der især bliver båret af vokalen i, hvad man må betegne som omkvædet.

Straks går nummeret tilbage til sit akustiske udgangspunkt, for derefter at bygge op igen.”Baby” bevæger sig lidt væk fra den storladne lyd ved at holde sig i det akustiske felt med kun guitar og vokal. Der er stadig en stor bredde i lydbilledet, og ”Baby” placerer sig derfor helt naturligt i Warpaints univers.

Der bliver ikke leflet for lytteren på The Fool. Der er ikke tale om regulære kompositioner, der med catchy sing-alongomkvæd inviterer til et proppet dansegulv. I stedet bliver man budt indenfor til bidende skønhed, der tillader stilheden sin retmæssige plads, og gør lytteoplevelsen så meget mere interessant og intens. Det er stilfærdig og underspillet, men aldrig kedeligt. Og med en effektiv fremdrift i understrømmen, der konstant trækker lytteren med videre ind i musikken, er det en invitation, der er svær at takke nej til.

Aarhus Teater – StiklingenFra den 29. oktober – 20. november 2010

Den tyske manuskriptforfatter Dea Lohers opsætning Tyve sætter med sarkastiske

og kaotiske bemærkninger talentet på Århus Skuespillerskoles afgangshold i et godt lys.

Onsdag den 3. november besøgte Delfinen Århus Teater for med et åbent og uforventningsfuldt sind at blive positivt overrasket over årgangens tydeligt dugfriske og ikke-påtagede skuespilstalenter. Tyve er en absurd og tragikomisk forestilling om det at være tyv i sit eget liv og stjæle sig til et bedre og lykkeligere tilværelse. Dette bliver tydeligt i kontrasten mellem Mia Lipschitz’ skæve og udtryksfulde iscenesættelse og Mona Møller Schmidts enkle, men detaljefyldte scenografi. Skuespillets karakterer får lov til at udvikle sig i udtalte persongallerier, som bidrager til en om noget forvirrende, dog struktureret og overskudsdrejet, fortælling om livets tilpasninger og længsler.

De tolv karakterer, vi møder i forestillingen, er vidt forskellige, men er dog forbundet på kryds og tværs. Den tidligere forsikringsmand Finn er meget deprimeret. Finns søster Linda med de magnetiske

fingre, og som arbejder i de termiske bade, har set en ulv. Deres far, Erwin, bor på plejehjem og vil bare gerne føre en normal samtale om vejret. Ved et busstoppested møder han Ira, som har ventet på sin mand i 43 år. Lige siden deres bryllupsrejse. En af Finns kunder, Rainer, synes, det er svært at leve uden penge. Det får Gabi at føle. Gabis veninde, bortadoptivbarnet Mira, er gravid med Josef, men vil ikke have barnet. Josef vil gerne have barnet, og prøver at få Mira til at se det skønne i det ved at finde hendes rigtige forældre, Hr. og Fru Schmith. Men Hr. og Fru Schmith har travlt med at holde øje med dyret i haven, som holder øje med dem.

Alle disse historier mikses godt og grundigt sammen, men bliver ved hjælp af sceneskifts-ulve, skuespillerne klædt i turkise glitter-undertøjs-dragter og ører fraskilt og tydeliggjort for sig. Hvilket både har en comic release og Verfremdung effekt, som niver publikum i realitetssansen og distancerer de enkelte scener fra hinanden. Samtidig giver det publikum et perspektiv på dyret, som metaforisk lurer og sandsynligvis er ude på at stjæle sig til noget i deres liv.

37 D

ELFINEN

SPOT

SPOT på Kvindemuseets caféDelfinen har i denne måned besøgt Kvindemuseets café, der serverer moderne sandwich på kongeligt porcelæn.

På Domkirkepladsen 5 i Århus ligger en bygning, der både har huset århusianske borgmestre,

politibetjente og samlinger over kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie. Siden 1984 har bygningen været hjem for Kvindemuseet i Danmark og den tilhørende museumscafé, der er én af sin slags. Her dinerer man blandt udstillingsmontre, antikke møbler og høje planter. Da Delfinen besøger caféen en onsdag eftermiddag, er den propfuld af slyngveninder, der spiser frokost og drikker kold Chardonnay.

Hvem kommer her?No surprise: Her kommer flest kvinder, fortæller Gitte Elsborg Bisbo, der er caféansvarlig. Caféen har cirka hundrede gæster på en almindelig hverdag. Gennemsnitsalderen for cafégæsterne er plus fyrre, og mange kommer forbi museet bare for at drikke kaffe. Man kan nemlig sagtens besøge caféen uden at købe en indgangsbillet til museet, og der er meget, der lokker: Hvis ikke det er den hyggelige og afslappede stemning, er det den ekstraordinære følelse ved at drikke varm chokolade af originalt mågestel fra Royal Copenhagen.

Ikke kun for kvinder”Min mand står uden for og venter, må han gerne komme ind?” Sådan spurgte en kvindelig gæst

engang, fortæller caféansvarlig Gitte Elsborg Bisbo, mens hun understreger, at caféen selvfølgelig også er for mænd. Sidste år var der tolv mænd, som holdt julefrokost i caféen, men ellers besøger de fleste mandlige gæster caféen sammen med deres koner.

Moderne menuSelvom både te og varm kakao serveres i gammelt kongeligt porcelæn, og cafémøblerne er fra 1940’erne, er cafémenuen top moderne. Her er altså ingen stegt flæsk med persillesovs. Ud af sunde råvarer laver caféen både sandwich, salater, humus, tærte og dagens suppe kogt på suppehøne og urter. Og så er priserne studievenlige. For omkring hundrede kroner kan man få en frokost og et glas vin.

Ikke bare en caféCaféen danner også ramme om forskellige foredrag, teaterforestillinger, koncerter og debataftener. Det meste er gratis. Foredraget med forfatteren Julie Lahme blev lynhurtigt udsolgt, og det samme gjorde temaaftenen om brystkræft. Museumscaféen vil være mere end bare en café - også for de unge. Museumsinspektør, Lene Mørk, har et ønske om, at flere unge skal komme til at kende caféen, og derfor har hun de sidste tre år

arrangeret koncerter under Kulturnatten og på Spil Dansk Dagen 2010. Det er med til at tiltrække den lidt yngre målgruppe til caféen, og succesen skaber motivation for at lave flere af den type arrangementer. Hun løfter sløret for en eksklusiv fredagscafé målrettet både gymnasiepiger og universitetsstudiner, som vil finde sted i starten af det nye år.

ORD | JULIE VESTERGAARD NISSENFOTO | ANJA KARUP NIELSEN

38 D

ELFI

NEN

KULTUR

Staerk ol og flommefedt - det er jo traditionSå er det jul igen. Hvilket betyder, at vi i december går fuldstændig amok med diverse traditioner. Så skal vi have et træ til at stå midt i stuen, snaps er pludselig noget, man drikker uden for campingpladsen, og hjemmelavet papirklip bliver toppen af god stil. Men hvor kommer alle disse juletraditioner fra?

Ordet jul har oprindeligt intet at gøre med Jesu fødsel eller fejring deraf. Det stammer tilbage fra nordens hedenske oldtid og var navnet på den vintersolhvervsfest, vi holdt i slutningen af december til starten af januar. Ligeledes er det navnet på den ret krydrede og stærke mjød, man drak til festen. Så når du til næste julefrokost blander kryddersnaps og julebryg i rigelige mængder, er du faktisk med til at holde vores oldgamle kulturarv i live. Så skål for det.

Julemanden: De fleste af os kender julemanden som en udklædt slægtning med vatskæg og pude på maven, eller fra diverse storcentre hvor han deler pebernødder ud. Men som nogle af os sikkert kan huske fra julekalenderen Alletiders julemand, har den glade tykke mand en meget kompliceret baggrundshistorie.

En af de mest sejlivede myter om julemanden er, at det var Coca Colas julereklame fra 1931, der gav ham såvel hans røde dragt som hans fine runde

mave. Det er ikke rigtigt, da der findes mange portrætter af en sådan julemand fra før 1930’erne. Coca Cola skal dog have en god del af æren for at standardisere julemanden. fter den populære læskedriks marketingsstunt findes der stort set ikke billeder af ham som tynd eller klædt i grønt. Et utal af myter og forskellig overtro har bidraget til skabelsen af julemanden. Vigtigst er nok legenden om den tyrkiske biskop og helgen Sankt Nikolaus. Den rare biskop var kendt for sin store gavmildhed over for byens fattige. Blandt andet skulle han have reddet tre søstre fra prostitution ved at give dem en medgift gennem deres skorsten, så de kunne blive ordentligt gift i stedet. Aha.

Slutteligt skal nævnes den store diskussion om Julemandens bopæl, hvor så forskellige lande som Grønland, Finland, Rusland og Canada, har været oppe og vende. Delfinen kan ikke guide dig til,

hvor det er mest hensigtsmæssigt at

sende din ønskeseddel hen. Vi vil dog nævne Ghana som en

mulighed.

Julemiddagen: I de fleste danske familier hersker der meget stærke følelser omkring, hvordan den korrekte julemiddag ser ud. Overordnet er princippet hos de fleste, at det skal være, som det plejer. Men spoler man tiden tilbage til vores oldeforældre, ville få af dem kende til vores hæderskronede dessert ris a la mande. Før i tiden spiste man nemlig ikke dessert, men forret til julemiddagen, og forretten var grød i rigelig mængder. Risengrød var billigt og mættende, hvilket betød, at man kunne spare på det dyre kød, som udgjorde hovedretten.

Historiske kilder peger på, at gås og and heller ikke har været en del af hovedretten før 1800-tallet. Før i tiden har det derimod kun været grisen, der har måtte lade livet for at blive til flæskesteg og medister. Til svinegildet hørte så den traditionelle juleøl i rigelig mængder.

ROSENSGADE 11 » 8000 ÅRH.BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK 8620 2699

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET OG SENGEN - grusom historie om sex, overgreb og manipulation. Børsen: Barsk, galgenhumoristisk og meget seværdigt.

8000 ÅRH. KATAPULT.DK 8620 2699

3. - 15. DECEMBER

13. DECEMBER

BLIXEN STORYTELLER FARM Gode fortællinger fra virkelighedens verden fortalt af helt almindelige mennesker. Kom og lyt eller træd op!

NYTÅRSCOMEDY TJEK WWW.KATAPULT.DK FOR OPLYSNINGER!

2. JANUAR 2011

CUDDLEPUNK- Punk hugs metal! ...4 bands, 60 kr. Dørene åbner kl. 20. Hey! Oplev H1N1, When Im Dead, Speekpik og IN BETWEEN

11. DECEMBER

Bøndernes årlige æde- og drikkegilde blev i 1700-tallet så slemt, at kirken udsendte et kampskrift imod det store indtag af “stærk øl og flommefedt”. En tradition Sundhedsstyrelsen i dag søger for at bevare.

Juletræet: Ideen med at gå ud i skoven, fælde et grantræ og sætte det midt i stuen, så det kan drysse ud over det hele og udgøre en mindre brandrisiko, er forholdsvis ny. Skikken opstod i 1600-tallets Tyskland, men vandrede først over grænsen til Danmark i starten af 1800-tallet. I førkristen tid har vi dog også haft flere ritualer, hvor man dansede omkring træer. I nordisk mytologi fungerer eg og ask nemlig som bindeled mellem den himmelske og jordiske sfære. Se bare på asken Yggdrasil, hvis rødder ender i tre verdner. En lignede rituel funktion får grantræet, når vi danser omkring det, mens vi synger julesalmer. Vi har dog sørget for, at ritualet mister sine hedenske undertoner ved at placere en stjerne i toppen, der symbolisere stjernen over Jesu fødested, Betlehem.

Nisser: Om ikke andet kender du dem fra din mormors spisestue, hvor de hvert år foretager en større invasion af plads såvel som af god smag. Men hvor stammer de hueklædte gnomer så fra? Oprindeligt har nissen været en form for husgud eller husånd i nordisk folketro. Holdt man sig gode venner med nissen, beskyttede han gården, herunder særligt husdyrenes helbred. Gjorde man ham gal, kunne det føre til ulykker som syge dyr og døde gårdfolk. Heldigvis var alt, nissen behøvede for at være glad, en tallerken grød og et krus øl ved hver højtid. En overtro vi ser overleveret i sange som ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”.

Den moderne, noget hyggeligere nisse, der fabrikerer gaver, hyggedriller og spreder julestemning, er i høj grad noget, vi har lånt fra amerikansk popkultur fra slutningen af 1800-tallet. Idéen har så vundet større og større indpas i takt med massemediernes udbredelse.

Misteltenen: I middelalderen havde en mistelten over dørkarmen ikke noget at gøre med kys. Nej, dengang hængte man dem op for at afværge trolddom, ulykker og sygdom, da man forbandt misteltenen med fine ting såsom renhed og uskyld. En fyr har så senere i et smart øjeblik taget overtroen et skridt videre og konkluderet, at et kys under misteltenen også måtte være ganske uskyldigt.

Så hermed en opfordring fra Delfinen: fortolk denne baggrundsviden optimalt. Drik, æd og kys. Det har I jo nærmest pligt til på baggrund af traditionerne. Køb færre gaver, da det vist bare er ren kommercialisering, og få så mange ud af prostitution som muligt. Halleluja.

40 D

ELFI

NEN

KULTUR

15. DECEM

BER: JULE

FEST

,

TÅGEK

AMM

ERET

.

Juleø

l og ju

lerev

y. Nat

urvid

ensk

aber

nes fe

st- o

g

fore

dragsfo

renin

g, Tåg

ekam

mer

et, e

r klar

på d

en

værst

e og ka

n ham

le op m

ed d

e bed

ste. D

u kan

lige n

å det

, før j

ulefer

ien afl

øser j

ulestre

ssen

.

4. O

G 5. D

ECEM

BER:

AAR

HUS

DES

IGN-J

ULEM

ARKE

D 20

10,

ARKI

TEKT

SKO

LEN.

Køb

dine

jule

gave

r for

en

slik.

De

stud

eren

de

fra A

rkite

ktsk

olen

slår

trad

ition

en tr

o dø

rene

op fo

r der

es p

opul

ære

jule

mar

ked

med

uni

kke

og b

illig

e de

signs

fra e

gen

hånd

. Når

du

har

jule

shop

pet a

mok

, kan

du

nyde

var

m g

løgg

og

dejli

g liv

emus

ik

i jul

ecaf

éen.

Gr

atis

entré

.

7. DECEMBER: TO MENNESKER, ÅRHUS

STUDENTERNES FILMKLUB.

Carl Th. Dreyer og Martin Goldstein har instrueret

kammerspilsfilmen, To mennesker fra 1944. To

mennesker, en lejlighed. Et selvmord eller et

mord? Hvis du ikke før har været i Studenternes

Filmklub, som holder til på Institut for

Matematiske Fag, så er det her en

oplagt mulighed. Filmen starter

klokken 19.00.

8. D

ECEM

BER:

HEA

DST

ART

MO

RGEN

SEM

INAR

: SO

CIAL

E M

EDIE

R I

2011

, ARC

HAU

Z.

Kom

ud

af fj

eren

e. K

lokk

en 0

7.30

ons

dag

mor

gen

give

r fire

eks

pert

er fe

m b

ud p

å hv

ilke

med

ietr

ends

,

du sk

al h

olde

øje

med

i de

t nye

år.

Tilm

eldi

ng

er p

åkræ

vet.

Se m

ere

på h

eads

tart

netw

ork.

ning

.com

.

UN

IKA

LEN

DER

EN D

EC. 2

010

14. D

ECEM

BER

: IN

TERN

ATIO

NA

L N

IGH

T, S

TUD

ENTE

RHU

S A

ARH

US.

Få e

t afb

ræk

fra

bøge

rne

med

en

hygg

elig

af

ten

i sel

skab

med

stu

dere

nde

fra

hele

ve

rden

. Gra

tis e

ntré

og

billi

ge p

riser

.

41 D

ELFINEN

KULTUR

KULTU

RKALEN

DEREN

DEC. 2010

VIN

TER LOU

NG

E 2010, GO

DSB

AN

EN, 21.00

Instituttet for (x) på godsbanen byder endnu engang på løjer. Denne gang er tem

aet “Techno all niiiiight, som i gam

le dage”. Line up’en består af otte bands og D

Js (links kan ses på facebook). Der vil desude væ

re en vaskeægte surprise i løbet af natten.

MU

SIK A

ARH

US FESTIVA

L.Train, M

usikcafeen, Atlas og Voxhall præ

senterer en seks dages festival. 18 navne fra det århusianske m

usikliv er på banen, og der er fri entre. Tjek hjemm

esiderne ud for detaljer.

LIND

Y HO

P PÅ STU

DEN

TERHU

SET, 20.00Er du til jazz, sw

ing og NY H

arlem 30’er stil, så er Lindy H

op et godt bud på Ole H

en-riksens regel num

ber one: dans dig glad. Grib en arm

og tag dertilhørende person med

på Studenterhus Århus til en gratis Lindy H

op dansetime.

BLIX

EN STO

RYTELLER FA

RM, K

ATAPU

LT, 20.00I forfæ

drenes tid, før iPhone, internetaviser og facebook var opfundet, brugte man fortæ

lling som prim

ært redskab for

videregivelse af information. D

enne fortællerkunst er under oprejsning i U

SA og er nu endelig kom

met til D

anmark. Storyteller

Rune Klan fortæller historier fra virkelighedens verden. A

rrangementet koster 75 kroner, m

en dette inkluderer såmæ

nd også et glas vin. Billet bestilles på katapult.dk.

JULEKO

NCERT M

ED PETER LA

UG

ESEN &

SING

VO

GEL, M

USIKC

AFEEN

, 21.00Poet Peter Laugesen og m

usikeren Singvogel kreerer beatpoesi i topklasse. Det er niende gang

Laugesen & Singvogel afholder julekoncert. H

ver gang på et nyt sted, men altid m

ed gæstem

usikere, gløgg og hjem

melavede lyseffekter. Entre: 50 kroner. A fit night out for m

an and beast.

13.- 15.

09.

17.

13.

11.

JAIs damer til tops!

Som vi skrev i sidste nummer stod JAI-fodbolds damer over for en vigtig oprykningskamp mod ASA. Og lad os med det samme sige at JAIs damer 1 nu er at finde i serie 1, så et stort tillykke til dem!

(Foto: Helle Kristensen)

Selve kampen fandt sted en våd og blæsende søndag i Tranbjerg, men på trods af dette havde mange JAI’ere på tværs af holdene valgt at dukke op for at støtte damerne i denne kamp. I første halvleg så vi en meget lige kamp, hvor begge hold fightede godt og det var tydeligt at se, at der var meget på spil. Kort inde i anden halvleg laver ASAs målmand for første gang en fejl, hvilket med det samme bliver udnyttet af JAIs topscore Liselotte til bringe dem foran 1-0, hvilket skabte stor glæde på sidelinjen. Desværre kom ASA tilbage i kampen og fik udlignet til 1-1, og JAI virkede lidt nedslået derefter, moralen kom dog så småt igen og kort før tid kæmpede JAI sig til et frispark tæt på ASAs felt, hvor forsvarsgeneral Anja bliver sat til at sparke og sender den i mål uden chance for målmanden. Men 2-1 var ikke nok for JAI, og i overtiden bliver den evigt kæmpende Moesgaard sat til at sparke et frispark tæt på midten som hun sender direkte i mål, nogen vil påstå at keeperen droppede, men vi vælge se positivt på det, og ser det som en super mål af Moesgaard! Kampen endte 3-1 til JAI og igen et stort tillykke her fra AUS!

Gratis træningskampagne i AUS og ASG!

AUS, der bl.a. har universitetets officielle motionscenter indleder et samarbejde med ASG, som er universitets officielle gymnastik forening. Der vil derfor i januar 2011 være en gratis kampagne, hvor det vil være muligt for alle studerende, at prøve kræfter med nogle nye træningstrends, få rettet lidt op på formen og få en oplagt mulighed til at påbegynde et ordentligt nytårsforsæt. Vi ser desværre alt for mange store muskuløse drenge blive forpustede inden de når op til lejligheden på 3. sal, og vi ser alt for mange piger der forgæves forsøger at få en krop Hollywood kendisserne, ved at løbe en 5 km løbetur om ugen. Vi ser det derfor som vores fornemmeste opgave, at give jer muligheden for en mere helstøbt træning der skal give en sund krop – både på indersiden og ydersiden. Ikke mindst vil det være en inspirerende mulighed for, at få brændt den gode julemad af. I ASG vil der være mulighed for, at drengene kan prøve kræfter med Tabata træning der er en avanceret form for cirkeltræning, der virkelig giver sved på panden. Der arbejdes uder høj intensitet med konditionen kombineret med træning af forskellige muskelgrupper. Under instruktør vil dette foregå hver torsdag fra 19.30-21.00 på Skovvangskolen. I AUS motionscenteret, vil der hver mandag fra 18-20 være pigeaftner med forskellige events, hvor der vil blive lukket af for andre besøgende. I vil derfor have 2 timer for jer selv, sammen med 2 meget dygtige kvindelige fitnessinstruktører der vil instruerer i brugen af maskiner og frivægte, give råd om kost, træningsprogrammer og meget mere. Der vil være mulighed for gratis sundhedstest (der koster mange hundrede kroner i de kommercielle fitnesscentre), fedtmåling, balancetest, afslapning i saunaen og fælleshygge på kontoret. Det primære mål vil her være at gøre op med den meget udbredte misforståelse, at kvinder får Arnold Schwarzenegger arme af at bruge musklerne, men at det til gengæld er en af hovedingredienserne for at få strammet kroppen lidt op.

Der vil efterfølgende være et ekstra billigt kampagne tilbud, der giver mulighed for et kombineret medlemskab i ASG og AUS, så man både kan komme til de utallige og fede holdtimer i ASG samtidig med at man kan tage en tur i crosstraineren, på løbebåndet eller i fitnessmaskinerne, når det passer en. Så sæt kryds i kalenderen så du kan være med. Du kan se mere information og AUS motionscenteret og ASG på www.aus.dk og www.asg.dk

ASV Nytårsstævne 2010

Aarhus Studenternes Volleyballforening afholder traditionen tro deres årlige nytårsstævne mellem jul og nytår – i år tirsdag d. 28. til onsdag d. 29. december. Der er plads til hold på alle niveauer og rammerne er sat så alle får den bedst mulige sportslige oplevelse. Hvert hold er garanteret minimum 5 kampe i løbet af stævnet, som spilles rundt i haller i Århus. Men ud over en masse gode kampe på banen, byder stævnet også på en stor fest tirsdag aften, hvor det er muligt at møde de mange andre hold udenfor banen. Sidste år deltog 35 hold, så der er altså lagt i ovnen til en god fest! Er man kun et par stykker eller mangler man lige den sidste til at samle et hold, kan man som noget nyt i år finde spillere på Facebook gennem deres gruppe: ASV Nytårsstævne 2010. Se desuden www.asv.dk hvor der er meget mere information omkring stævnet samt mulighed for tilmelding.

HVEM ER STUDENTERRÅDET?

STUDENTERRÅDETS SIDER

Studenterrådet er den største studen-terpolitiske interesseorganisation på Aarhus Universitet. Hver dag arbejder vi for at sikre studerendes rettigheder og forbedre studerendes vilkår både lokalt på universitetet og på lands-plan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer. Lige fra fagråd, fag-udvalg og studienævn til de akade-miske råd, universitetsbestyrelsen og Danske Studerendes Fællesråd.

Studenterrådet tilbyder derudover en lang række aktiviteter og services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid. For eksempel Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studen-terhåndbog, studiekalender, studie-messe etc. Studenterrådet arbejder uafhængigt af partipolitik, religion og ideologi. De studerendes interesser er derfor altid i centrum. Sammen står vi stærkest!

Ndr. Ringgade 3 Tlf.: 8942 5464 E-mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent:8000 Århus C Fax: 8942 5474 www.sr.au.dk Man-tors kl. 9- 14.30 www.facebook.com/studenterraad Fre kl. 9-13

Som dommer i Dansk Magisterforenings tutor-konkurrence har det været tydeligt at se, at rusintroduktionen på Aarhus Universitet er rigtig god på mange fag. Historier fra de nye studerende har været fuld af gode historier og vidnet om et stort engagement blandt tutorerne på univer-sitetet.

Det gør mig glad, fordi rusintroduktionen er en af de allervigtigste studenterdrevne aktiviteter på AU. En god rusintroduktion kan være med til at give de studerende et holdepunkt gennem studietiden. Netop faste holdepunkter og gode kammerat-skaber er de løsninger, som universite-tets studiemiljøundersøgelse fra 2007 an-befaler mod ensomhed. Ensomhed blev i samme undersøgelse identificeret som det største problem for studerende, fordi det ofte fører til depression og frafald.

Når hold 2 fra Mat/Fys-tutorforeningen vandt årets pris for bedste tutorhold på AU, var det netop på grund af et stort personligt engagement, der skabte bli-vende bånd mellem de nye studerende, men også på tværs af årgange. Det vil forhåbentlig ikke kun have en positiv social effekt, men også give mulighed for faglig sparring og udvikling.

I Studenterrådet vil vi gerne være med til at udbrede de gode erfaringer, man gør sig på Aarhus Universitet, og vi vil gerne være med til at udvikle rusforløbene med de bedste erfaringer fra resten af Dan-mark. Derfor vil vi i det næste år deltage i ’Rus-initiativet’. Det er et nationalt projekt, som samler tutorer fra hele landet til erfa-ringsudveksling og sparring. Vi håber, at de mange dygtige tutorer på AU vil være med til at lære fra sig, og lur mig, om der ikke også kommer et par gode inputs fra de andre universiteter.

Selvom rusforløbene er rigtig gode, er der ikke noget, der forhindrer dem i at blive bedre. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at være dommer for Tutorprisen 2011, og i Studenterrådet satser vi på, at AU vinder den landsdækkende tutorpris næste år.

Benjamin Bilde BoelsmandNæstformand for Studenterrådet ved AU

Årets tutor - en titel man kan være stolt af

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og spidskandidaterne til universitetsbestyrelsen, Maja Viola Buskbjerg og Maria Juhler-Larsen, vil gerne sige tak til de mange studerende, som stemte på dem til universitetsvalget den 22. til 25. november 2010. Foto: Thorsten Polanyi Iversen.

STUDENTERRÅDETS SIDER

Et godt rusforløb er en central del af stu-diestarten, som har stor indflydelse på, hvordan den enkelte studerende kommer til at trives i livet som universitetsstude-rende. Derfor vil Studenterrådet arbejde for at gøre studiestarten på Aarhus Uni-versitet endnu bedre. ”På Aarhus Universitet er vi rigtig gode til at lave rusforløb for de nye studerende, men vi kan blive endnu bedre,” siger Per Dalbjerg, der sidder i Studenterrådets styrelse. De fleste studier har i dag deres egne traditioner i forhold til studiestarten, og det er Studenterrådets opfattelse, at mere vidensudveksling på tværs af fagene vil kunne styrke rusforløbene og

gøre dem endnu bedre, end de er i dag. Studenterrådet vil forsøge at kortlægge, hvordan rusforløbene foregår på de enkelte studier og håber, at universitetets mange rusvejledere og tutorer vil støtte op omkring det nationale projekt, ’Rus-initiativet’.

Vidensudveksling på landsplan ’Rus-initiativet’ er en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Danske Studerendes Fællesråd i 2008. Gruppen består af studerende fra forskellige uddannelses-institutioner landet over. Medlemmerne i gruppen udveksler erfaringer og arbejder sammen om nye initiativer for at fremme og udvikle introforløbene på de videregå-

STUDENTERRÅDET VIL STYRKE STUDIESTARTENMere vidensudveksling omkring rusforløb mellem fag og uddannelsesinstitutioner vil styrke studiestarten på universitetet. Studenterrådet inviterer alle rusvejledere til at deltage i det nationale projekt, ’Rus-initiativet’.

ende uddannelser. ”Selvom der er stor forskel på, hvordan man laver rusforløb på de enkelte fag og uddannelsesinstitutioner, så er der stadig meget, vi kan lære af hinanden. Der udklækkes hele tiden nye, gode idéer, og det vil da være dumt ikke at udnytte muligheden for at dele dem,” siger Per Dalbjerg. Den 30. april 2011 mødes rusvejledere fra hele landet i København for at arbejde videre med Rus-initiativet, og Studenter-rådet opfordrer alle interesserede på Aarhus Universitet til at deltage.

Du kan læse mere om Rus-initiativet på www.dsfnet.dk

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

I foråret 2011 har Studenterrådet en mas-se anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan.Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser.

I forårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser:

Studieteknik og lynlæsning Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategierDato: 5/3 2011 kl. 8-17Workshop om lynlæsning, superlæring og informationsbehandling.

Super-memo Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategierDato: 6/3 2011 kl. 8.45-16.30Hjernen er plastisk, og du skal forme den og holde den ved lige hele livet. På kurset lærer du at huske det, du læser og styrke din evne til at skabe fokus, koncentration og erindring.

Eksamenssamtaler Datoer: 28/2, 28/3 og 18/4 2011 i tids-rummet 14-17.

Hvis du føler dig nervøs over de eksami-ner, der venter forude, så få en personlig samtale, hvor du i samarbejde med en erfaren vejleder kan få vendt tankerne angående dine eksaminer og lære at håndtere din nervøsitet.

Introduktion til InDesign Ved Christoffer Skov OlesenDato: 26/2 til 27/2 2011 kl. 10-15Dette kursus lærer dig at anvende de basale værktøjer i InDesign, som du kan bruge til at fremstille diverse layoutmæs-sige opgaver.

StudieøkonomiVed Jan Damgaard Hansen og Mads Ask AndersenDato: 16/3 2011 kl. 15-18På dette kursus lærer du blandt andet at håndtere den kryptiske forskudsop-gørelse og andre vigtige papirer og får tips til, hvordan du undgår at havne i en situation, hvor SU eller skat skal tilbage-betales.

Perfektionstrang og utilstrækkelig-hedsfølelse? Ved studenterpræst Jens MunkDato: 8/2 & 3/5 2011 kl. 15-18Har du en følelse af hele tiden at skulle overgå dig selv for at kunne være med? Lær at vende følelserne til noget posi-

STUDENTERRÅDET TILBYDER STUDIERELEVANTE KURSER I FORÅRET 2011

tivt, så du kan arbejde mere lystbetonet, energifyldt, kreativt og frit.

Akademisk opgaveskrivning Ved Johan Holm MortensenDato: 9/3 & 15/3 2011 kl. 15-18På dette kursus lærer du at udvikle din problemformulering og opbygge dine opgaver, så du kommer omkring alle dele og afsnit på en hensigtsmæssig måde - og i sidste ende scorer højere karakterer.

Bliv den bedste oplægsholder Ved Bjarke HalDato: 2/4 & 9/4 2011 kl. 10-15Lær hvordan du opbygger og formidler dine pointer gennem præsentationstek-nikker og få tips til, hvordan du bevarer dine tilhøreres opmærksomhed og holder styr på nerverne.

Tilmelding og betalingDu tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bin-dende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.

STUDENTERRÅDETS SIDER

Et godt rusforløb er en central del af stu-diestarten, som har stor indflydelse på, hvordan den enkelte studerende kommer til at trives i livet som universitetsstude-rende. Derfor vil Studenterrådet arbejde for at gøre studiestarten på Aarhus Uni-versitet endnu bedre. ”På Aarhus Universitet er vi rigtig gode til at lave rusforløb for de nye studerende, men vi kan blive endnu bedre,” siger Per Dalbjerg, der sidder i Studenterrådets styrelse. De fleste studier har i dag deres egne traditioner i forhold til studiestarten, og det er Studenterrådets opfattelse, at mere vidensudveksling på tværs af fagene vil kunne styrke rusforløbene og

gøre dem endnu bedre, end de er i dag. Studenterrådet vil forsøge at kortlægge, hvordan rusforløbene foregår på de enkelte studier og håber, at universitetets mange rusvejledere og tutorer vil støtte op omkring det nationale projekt, ’Rus-initiativet’.

Vidensudveksling på landsplan ’Rus-initiativet’ er en arbejdsgruppe, der blev nedsat af Danske Studerendes Fællesråd i 2008. Gruppen består af studerende fra forskellige uddannelses-institutioner landet over. Medlemmerne i gruppen udveksler erfaringer og arbejder sammen om nye initiativer for at fremme og udvikle introforløbene på de videregå-

STUDENTERRÅDET VIL STYRKE STUDIESTARTENMere vidensudveksling omkring rusforløb mellem fag og uddannelsesinstitutioner vil styrke studiestarten på universitetet. Studenterrådet inviterer alle rusvejledere til at deltage i det nationale projekt, ’Rus-initiativet’.

ende uddannelser. ”Selvom der er stor forskel på, hvordan man laver rusforløb på de enkelte fag og uddannelsesinstitutioner, så er der stadig meget, vi kan lære af hinanden. Der udklækkes hele tiden nye, gode idéer, og det vil da være dumt ikke at udnytte muligheden for at dele dem,” siger Per Dalbjerg. Den 30. april 2011 mødes rusvejledere fra hele landet i København for at arbejde videre med Rus-initiativet, og Studenter-rådet opfordrer alle interesserede på Aarhus Universitet til at deltage.

Du kan læse mere om Rus-initiativet på www.dsfnet.dk

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

I foråret 2011 har Studenterrådet en mas-se anderledes og spændende kurser på plakaten, der giver dig gode redskaber til din studietid – både på det faglige og det personlige plan.Undervisningen kombinerer oplæg, gruppe- og individuelle øvelser samt diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig til studievenlige priser.

I forårssemestret har du mulighed for at tage følgende kurser:

Studieteknik og lynlæsning Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategierDato: 5/3 2011 kl. 8-17Workshop om lynlæsning, superlæring og informationsbehandling.

Super-memo Ved Jens Birkmose, ekspert i lærings- og studiestrategierDato: 6/3 2011 kl. 8.45-16.30Hjernen er plastisk, og du skal forme den og holde den ved lige hele livet. På kurset lærer du at huske det, du læser og styrke din evne til at skabe fokus, koncentration og erindring.

Eksamenssamtaler Datoer: 28/2, 28/3 og 18/4 2011 i tids-rummet 14-17.

Hvis du føler dig nervøs over de eksami-ner, der venter forude, så få en personlig samtale, hvor du i samarbejde med en erfaren vejleder kan få vendt tankerne angående dine eksaminer og lære at håndtere din nervøsitet.

Introduktion til InDesign Ved Christoffer Skov OlesenDato: 26/2 til 27/2 2011 kl. 10-15Dette kursus lærer dig at anvende de basale værktøjer i InDesign, som du kan bruge til at fremstille diverse layoutmæs-sige opgaver.

StudieøkonomiVed Jan Damgaard Hansen og Mads Ask AndersenDato: 16/3 2011 kl. 15-18På dette kursus lærer du blandt andet at håndtere den kryptiske forskudsop-gørelse og andre vigtige papirer og får tips til, hvordan du undgår at havne i en situation, hvor SU eller skat skal tilbage-betales.

Perfektionstrang og utilstrækkelig-hedsfølelse? Ved studenterpræst Jens MunkDato: 8/2 & 3/5 2011 kl. 15-18Har du en følelse af hele tiden at skulle overgå dig selv for at kunne være med? Lær at vende følelserne til noget posi-

STUDENTERRÅDET TILBYDER STUDIERELEVANTE KURSER I FORÅRET 2011

tivt, så du kan arbejde mere lystbetonet, energifyldt, kreativt og frit.

Akademisk opgaveskrivning Ved Johan Holm MortensenDato: 9/3 & 15/3 2011 kl. 15-18På dette kursus lærer du at udvikle din problemformulering og opbygge dine opgaver, så du kommer omkring alle dele og afsnit på en hensigtsmæssig måde - og i sidste ende scorer højere karakterer.

Bliv den bedste oplægsholder Ved Bjarke HalDato: 2/4 & 9/4 2011 kl. 10-15Lær hvordan du opbygger og formidler dine pointer gennem præsentationstek-nikker og få tips til, hvordan du bevarer dine tilhøreres opmærksomhed og holder styr på nerverne.

Tilmelding og betalingDu tilmelder dig kurserne ved at kontakte Studenterrådets sekretariat telefonisk, personligt eller pr. mail. Tilmelding og betaling skal ske senest 14 dage før kursusstart, og tilmelding er bin-dende. Du kan læse mere om kurserne samt om tilmelding og betaling på www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, som du finder på Studenterrådets sekretariat.

STUDENTERRÅDETS SIDER

”Der er INTET din tutor IKKE kan klare” står der selvsikkert skrevet på ryggen af Mette Bjerres orange t-shirt. Sloganet er meget sigende for Mette, der læser matematik på tredje år. Sam-men med tre andre medtutorer har hun ordnet lidt af hvert for et hold russere dette semester. Få timer før en fest hjalp de for eksempel en nødstedt russer med at samle en sofa, og det siger, ifølge Mettes egne russere, meget om det store engagement, Mette og hendes medtuto-rer lagde i deres roller tutorer. Stort personligt engagementNetop det store personlige engagement er også netop grunden til, at Mette Bjerre og de tre andre fra hold 2 i Mat/Fys-tutorgruppen har vundet titlen som Årets Tutorer i Dansk Magisterforenings årlige tutorpris-konkurrence. ”Det er dejligt at få sådan en stor aner-kendelse, og at andre synes, vi har gjort det godt. Alle vores russere var der, den dag vi fik prisen, og det betød meget for os,” fortæller Mette. Tutorgruppen på naturvidenskab har tilsyneladende fat i den lange ende, når det gælder om at arrangere introforløb for nye studerende. Det er nemlig andet år i træk, at tutorgruppen vinder konkur-rencen. Ifølge Mette selv, er gruden til, at Mat/Fys-tutorgruppen klarer sig så godt, at deres forening er meget velfungeren-de. Her er studerende fra flere forskellige semestre, som alle bidrager med noget forskelligt. Nogle tager sig af holdene og andre af planlægning og praktiske ting. Tutorgruppen gør desuden meget ud af at begynde med det store planlæg-

UNIVERSITETETS BEDSTE TUTORER KÅRET

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

ningsarbejde i rigtig god tid. Faktisk flere måneder forinden russernes studiestart. Tutorgruppen skal lære hinanden godt at kende, og de bruger en del tid på at diskutere, hvordan man er en god tutor. De aftaler ligeledes på forhånd, hvor mange øl, de skal købe til deres russere, og de fordeler rollerne, så det ikke altid er den samme, der skal være ”den sure”, der i rusugen sender de sidste hjem fra byen.

Venskab og sammenholdAt melde sig som tutor faldt for Mette meget naturligt. ”Det gjorde man bare! Jeg havde selv haft en rigtig god studiestart, og tutorerne var blevet vores venner. Jeg kunne se, at de havde et godt sammenhold, og tutorgruppen virkede som et godt sted at møde nye mennesker. Alle, som laver noget socialt på studiet, melder sig dér,” forklarer Mette. Flere melder sig godt nok kun som tutor for et enkelt år, men Mette har været med lige siden sit første år, og hun forsætter også til næste år. Her skal hun sidde i koordineringsgruppen for Mat/Fys-

OM TUTORPRISEN:

Dansk Magisterforening kårer hvert år de bedste tutorer på de danske univer-siteter. Der er en pris til de bedste tutorer på de enkelte universiteter og en pris til de bedste tutorer på natio-nalt plan. Studenterrådet ved Aarhus Universitet er dommer i den lokale konkurrence på Aarhus Universitet. Studenterrådets opgave er at læse de studerendes skriftlige indstillinger igennem og derefter vælge en vinder. Vinderne af dette års tutorpris på Aarhus Univer-sitet har vundet en præmie på 2.500 kroner, som skal bruges til en fest eller middag.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet har kåret Dennis Kruse (fra venstre), Mette Bjerre, Peter Skalborg og Mie Sørensen fra Mat/Fys-tutorgruppen som vinderholdet af Magisterforeningens Tutorpris 2010. Her er de sammen med Camilla Pedersen og Johannes Christensen, to af deres russere, der indstillede dem til prisen.Foto: Lea Laursen Pasgaard.

”Det er dejligt at få så-dan en stor anerkendelse, og at andre synes, vi har gjort det godt. Alle vores russere var der, den dag vi fik prisen, og det betød meget for os.” - Mette Bjerre, tutor fra Mat/Fys-tutorgruppen, vinder af årets tutorpris på Aarhus Universitet.

tutorgruppen, og med mindre, der er en anden tutorforening, der slår hendes, kan hun måske igen næste år bryste sig af at komme fra det fag, der har universitetets bedste tutorer.

Mat/Fys-tutorgruppen har for andet år i træk vundet Tutorprisen på Aarhus Universitet. Stu-denterrådet har talt med en af de glade vindere.

STUDENTERRÅDETS SIDER

SOCIAL MOBILITET - EN BRED KAMP

Af Anne Engedal, engedal@sr.au.dk

Til universitetsvalget i november gik Stu-denterrådet til valg på, at uddannelse skal være for alle. En umiddelbar ukontro-versiel parole, men bag den gemmer sig imidlertid en gennemtænkt og omfattende politik, der som alle Studenterrådets sager, arbejdes med så bredt som muligt. Og lige netop i tilfældet social mobilitet, har sammenhængen mellem de forskel-lige niveauer den sidste måned været ekstra tydeligt.

Det nationale arbejdeMens vi i Studenterrådet førte univer-sitetsvalgkamp, var vi også vært for Danske Studerendes Fællesråds (DSF) halvårlige politikkonference. Eftersom hverken Studenterrådet eller DSF er sty-ret af partipolitiske interesser, er politik-konferencen det forum, der hvert halve år tager stilling til, hvilke studenterinteresser DSF skal arbejde med. Og på politik-konferencen var altså social mobilitet på

dagsordenen. På politikkonferencen vedtog de delegerede fra DSF’s 22 medlemsorga-nisationer en meget konkret strategi for social mobilitet. Brobygningsordninger på gymnasier og folkeskoler, bedre karrier-evejledning, mentorordninger og tidssva-rende eksamens- og undervisningsformer er blot nogle af de mange tiltag, som Studenterrådet nu også arbejder nationalt for gennem DSF. Studenterrådets arbejde for et mindre skævt universitet foregår på alle ni-veauer. Når DSF går til forhandling med folketingspolitikerne, når Studenterrådet arbejder for, at få bestyrelsen til at gøre ”uddannelse for alle” til en del af univer-sitetets strategi, og når fagrådene i det daglige forsøger at få indført tidssva-rende eksamensformer. Netop derfor var politikkonferencen dette efterår ekstra inspirerende. Den ramte ikke bare Århus rent geografisk, den ramte også hovedet

på sømmet i forhold til, hvad Studenterrå-det ved Aarhus Universitet kan bruge sin nationale organisation til.

Aarhus Universitet dannede i november rammerne for den halvårlige politikkonference i Danske Stude-rendes Fællesråd. På mødet blev der lagt en meget konkret strategi for social mobilitet.

Gennemslagspapir og fyldepenne er uundværlige rekvisitter, når universitets-studerende skal til eksamen. Til hånd-skrevne eksaminer skal studerende skrive op til 20 sider på tre lags gennem-slagspapir. Alene det at skille papirerne ad, tager et kvarter af den pressede tid, for ikke at tale om skrivekramperne undervejs. Man skulle tro, det var en historie fra gamle dage, men det er virkeligheden for mange studerende anno 2010.

Ude af trit med virkelighedenAllerede i foråret 2008 lavede Studenter-rådet ved Aarhus Universitet en under-skriftsindsamling mod tvungne hånd-skrevne eksaminer under parolen ”Ret til computer”. Kampagnen var motiveret af et udbredt ønske blandt de studerende om mere tidssvarende eksamensformer. Studenterrådet er ikke modstander af enhver form for håndskrevne eksami-ner, så længe de er fagligt begrundede. Tvungne håndskrevne eksaminer er dog ofte udtryk for et forældet ønske om at teste den studerendes paratviden, og de er dermed ude af trit med de studerendes virkelighed under og efter studiet. I dag

er der behov for, at studerende lærer at tænke selv ved at anvende den viden, de får fra undervisningen. Derfor skal der være overensstemmelse mellem eksamen og undervisning. Universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2007 viste da også, at de studerende savnede sam-menhæng herimellem.

En sejr for de studerendeDet lykkedes i 2008 for Studenterrådet at gennemføre de studerendes krav. Le-delsen på Aarhus Universitet igangsatte

udviklingen af en løsning til elektroniske eksaminer. De studerendes stemme har endda haft så stor gennemslagskraft, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) nu hjælper universitetet på vej. Aarhus Universitet er valgt til at styre et pilotprojekt om elektroniske eksaminer, som vil blive afprøvet i løbet af 2011. Studerende kan se frem til overensstem-melse mellem undervisning og eksamen, og det vil betyde højere kvalitet i vores uddannelser. Tillykke!

SLUT MED SKRIVEKRAMPERNEAf Maja Viola Buskbjerg, maja@sr.au.dk

Studenterrådet arbejder både lokalt og nationalt for, at social mobilitet bliver en del af stra-tegien for landets universiteter.

STUDENTERRÅDETS SIDER

FØLG STUDENTER-

RÅDET PÅ FACEBOOK

Hvis du har lyst til at følge

med i, hvad der sker i Stu-

denterrådet, kan du melde

dig ind i Studenterrådets

fangruppe på Facebook.

Som medlem af gruppen

modtager du invitationer til

arrangementer og opdaterin-

ger om, hvad Studenterrådet

laver. Du kan også læse om

Studenterrådets holdninger

til, hvad der rør sig inden for

det studenterpolitiske område

samt deltage i debatter med

studenterpolitikerne og de

andre medlemmer af grup-

pen.Læs mere på: www.face-

book.com/studenterrad

Hvert år er der unge og studerende i Århus, som af den ene eller anden grund ikke har mulighed for eller lyst til at holde jul sammen med deres familie.

Studentermenigheden inviterer derfor til juleaften for studerende og andre unge i Århus. Hvis du vil være med til juleforbere-delserne, kan du møde op i Studen-termenighedens Hus onsdag den 15. december kl. 19, hvor der skal pyntes juletræ, laves konfekt med mere.Juleaften starter den 24. december klokken 15 med kaffe i Møllevangskir-

ken. Klokken 16 er der julegudstje-neste, og klokken 18 er der jule-middag. Arrangementet slutter ved midnatstid.

Tilmelding:Det koster 100 krover at deltage i arrangementet juleaften, som skal indbetales ved tilmelding eller på selve aftenen. Du kan tilmelde dig via www.smaa.dk eller ved at kon-takte Studentermenigheden på kontor@smaa.dk eller på telefon 21 68 55 95 eller 20 65 81 54.

HVOR SKAL DU HOLDE JUL I ÅR?

Giv din mening til kende!

Studenterrådet sidder i universitetsbestyrelsen for at

repræsentere dig og dine medstuderende. Har du gode

idéer til, hvordan det fede universitet ser ud, eller oplever

du problemer i din hverdag som studerende, så hører vi

gerne fra dig. Skriv til os på bestyrelsen@sr.au.dk - så

tager vi dit forslag med til universitetsbestyrelsen. GRATIS STUDIEKALENDER For andet år i træk udgiver Studenterrådet en fed og funktionel studiekalender som et gratis tilbud til alle studerende på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og flere andre videregående ud-dannelser.Studiekalenderen er endnu et værktøj til dig,

som sammen med Studenterrådets andre tilbud forhåbentlig kan gøre din hverdag som studerende nemmere og mere overskuelig. Du kan hente studiekalenderen på Studenter-rådets sekretaritat, ved Stakladen og rundt omkring i universitetets større kantiner.

Find en bolig på Studenterrådets boligpotal

I en studieby som Århus er der altid rift om de gode og

billige studieboliger, og på en SU er det ikke sikkert, at

der er plads til at smide nogle hundrede kroner efter en

adgangskode til en af nettets mange forskellige boligudlej-

ningssider.

Hvis du gerne vil holde boligjagten gratis, kan du på Stu-

denterrådets boligportal uden at smide en krone annonce

udleje, bytte og søge boliger i Århus. Portalen er ikke kun

forbeholdt studerende men kan bruges af alle privatperso-

ner.Du finder boligportalen på:

www.sr.au.dk

PureRush_annonce_SG_210x297.indd 1 03/02/10 12:17:37