Delfinen #172

DELFINEN#172 | APRIL 2012

Frederik Nielsens Vej 4, Studenternes Hus8000 Aarhus C. Tlf [email protected] www.stakbogladen.com

God rejse

3#172 APRIL 2012 | DELFINEN

#172 | APRIL 2012

LEDER

KORT NYT FRA AU

OM JAGTEN PÅ DET PERFEKTE CV

KOLLEGIE LIFE

HUXI BACH POINTERER KÆRLIGHEDEN

TALERØRET SAMARBEJDER MED MEDICIN

KOLLEGIERNEFOTOSERIE

EN ETISK SUPPEDAS

STUDENT MUSIC AWARD 2012

SMÅ FRAGMENTER AF HVERDAGEN

ANMELDELSE

KULTURKALENDER

TEASER

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

NYT FRA STUDENTERRÅDET

04

06

07

08

12

18

22

30

32

36

38

40

41

42

43

22

12INDHOLD

DELFINEN

32

Frederik Nielsens Vej 4, Studenternes Hus8000 Aarhus C. Tlf [email protected] www.stakbogladen.com

God rejse

4 DELFINEN | #172 APRIL 2012

En kendt talemåde (og vistnok H.C. An-dersens motto) lyder: ”At rejse er at leve”. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at netop denne talemåde er blevet populær. For at rejse er på mange måder en fantastisk og livsbekræftende beskæftigelse. På den ene side bliver man, når man rejser, klog-ere på verden omkring sig, men en rejse fungerer også som en bevægelse indad, hvor man får mulighed for at sætte ting i et nyt perspektiv og dermed lære sig selv bedre at kende. I skrivende stund sidder jeg, efter at have tilbragt en forlænget weekend i Lon-don, i en stor lufthavn og venter på at blive kaldt ud til en gate. Nu går turen atter hjem til Danmark. Som jeg sidder her, ser jeg massevis af for-

travlede forretningsfolk, der stresser rundt for at nå deres fly. Det hele skal gå så hur-tigt som muligt, og de ser på ingen måde ud til at nyde deres rejse. For dem handler det kun om at nå fra A til B. Vejen til målet – selve processen – er overflødig. På en måde er de mange flytninger, vi i øjeblikket ser på Aarhus Universitet, også at betragte som en rejse; en rejse jeg tror, vi efterhånden alle sammen glæder os meget til at få overstået. Gennem de seneste måneder har der i flere medier været rejst heftig kritik fra såvel studerende som undervisere over måden hvorpå hele omstruktureringsprocessen på universitetet er forløbet. Og det med rette. Som jeg oplever det, er processen med at flytte gået alt, alt for hurtigt. Uni-

LEDER

versitetets ledelse har været så ivrig efter at nå frem til målet hurtigt og effektivt, at den helt synes at have glemt, hvem om-struktureringen skal gavne: de studerende og de ansatte. Fremfor at give sig tid og få gjort tingene i et ordentligt tempo er hele dette flytte-cirkus i uheldig grad kommet til at minde om den travle forretningsmand, der stryger stresset gennem lufthavnen med sved på panden for at nå sit fly. Jeg håber imidlertid at dette nummer af Delfinen kan fungere som en lille opmunt-ring i denne stressede flytteperiode. Rigtig god læselyst!

Rasmus Bach FrandsenChefredaktør

REDAKTIONEN

SKRIBENTER Bonnie Hvillum, Helle Breth Klausen, Henriette Hammershøj, Jeppe von Tangen Sivertsen,

Linnea Fonfara, Maria Oien, Niklas Boel Kristensen

FORSIDEFOTO Anne Ranegaard Clausen

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell

REDAKTIONSCHEF Henriette Hammershøj

CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Stu-denterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der til-kendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s

opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

MAIL [email protected] delfinen-magasin.dk

FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin

Næste deadline er den 15. april 2012

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus UniversitetFrederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

OPLAG 5.000 ex.

TRYK Zeuner Grafisk

ANNONCER Tom PoulsenMOBIL 28 99 23 17MAIL [email protected]

Bliv

Hvad er Delfinen?Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet.

Delfinen er skrevet af studerende – for studerende.Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv.

Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende.

Hvad indebærer det at skrive for Delfinen?At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde.

Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Læs mere på delfinen-magasin.dk

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement!

DELFINEN

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling!

Som del af Delfinens redaktion deltager du i redak-tionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned.

Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på:

[email protected]

eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 30. maj kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

skribent!


KORT NYT FRA AU

Rekordstor bevilling: Årsagerne til psykiske sygdomme skal kortlægges Kan man forebygge skizofreni? Kan man få autisme, hvis man har en særlig gen-variant og samtidig får en virusinfektion i fostertil-standen? Skal alle personer med ADHD have samme medicin? Spørgsmål som disse vil blive belyst i et unikt forskningsprojekt med primær forank-ring ved Aarhus Universitet: Lundbeckfond-ens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forsk-ning, ”iPSYCH”. Bevillingen på i alt 121 mio. kr. fra Lundbeckfonden er den største nogensinde til psykiatrisk forskning i Dan-mark. Vi vil undersøge, hvorfor man bliver psykisk syg, afdække de biologiske syg-domsmekanismer og skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse, siger projektets videnskabelige leder, professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet, Anders Børglum.

AU Nyheder, 19-03-12

Forskning om inklusion i folkeskolen skal kortlæggesForskere og politikere er enige om, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning frem for at modtage specialundervisning. Derfor har Ministeriet for Børn og Undervisning sam-men med Dansk Clearinghouse for Uddan-nelsesforskning, Aarhus Universitet, igang-sat en forskningskortlægning af inklusion i folkeskolen. Leder af Dansk Clearinghouse for Ud-dannelsesforskning, Michael Søgaard Larsen, ser frem til at arbejde med inklu-sionsområdet: ”Det er et felt, der både er præget af meget omfangsrig forskning, en betydelig politisk og administrativ bevågenhed og overordentlig mange pædagoger og lærere, der efterspørger sikker viden på feltet. Der-for er det vigtigt at få kortlagt, hvilke tiltag, der reelt virker,” siger Michael Søgaard Larsen.


Ny direktør sætter turbo på TTO-strate-gien på Aarhus UniversitetDen 44-årige Thomas Tscherning skal realisere Aarhus Universitets ambitiøse strategi for teknologioverførsel, innova-tion og samarbejde med erhvervslivet som ny direktør for universitetets Technology Transfer Office (TTO). Thomas Tscherning har specifikt spe-cialiseret sig i at koble den videnskabelige verden med den kommercielle og har – som det fremgår af hans linkedin-profil – fokuseret kraftigt på, hvordan man sikrer, at forskningen bliver sat i spil i erhvervs-livet og samfundet generelt. Thomas Tscherning har beskæftiget sig med viden-tung innovation og teknologioverførsel på universiteter som Cornell University, Johns Hopkins University og Harvard University.


Rekordstort antal ansøgere til Aarhus UniversitetDen 15. marts udløb fristen for de såkaldte kvote 2-ansøgninger til videregående ud-dannelser, og aldrig før har så mange søgt om optagelse på Aarhus Universitet. Universitetet har i år modtaget 12.325 an-søgninger til bacheloruddannelser via kvote 2. Det er en stigning på 12 procent i forhold til det rekordstore antal ansøgere, univer-sitetet fik i 2011. Der er voksende ansøgertal på alle univer-sitetets fire hovedområder, men især hoved-området Science and Technology tiltrækker flere unge end tidligere. Hele 42 procent flere end i 2011 har søgt om adgang til en af hovedområdets 30 bacheloruddannelser. “Det er en meget positiv udvikling, at flere unge vælger en naturvidenskabelig uddan-nelse. Det tyder på, at den øgede interesse for naturvidenskab, vi har set i de seneste år, fortsættes,” siger Brian Bech Nielsen, dekan ved Science and Technology.


Mikrobiologer kan nu måle ekstremt langsomt livMudderprøver kogt i syre lyder som heksekunst, indrømmer mikrobiolog Bente Lomstein fra Institut for Biosci-ence, da hun forklarer, hvordan hun og en international forskergruppe er nået til de markante resultater, der i dag publiceres i tidsskriftet Nature. Som de eneste levende organismer danner bakterier D-aminosyrer, der af-sætter en kemisk signatur i det mudder, bakterierne lever i. Det har forskere fra Institut for Bioscience og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Geo-mikrobiologi i samarbejde med ameri-kanske forskere udnyttet til at udvikle en metode til at beregne, hvor aktive mikroorganismerne i de dybeste lag af havbunden er.


Studentervæksthus Aarhus vinder Nor-deas Skub-prisEn glad Lone Stubdrup modtog prisen på 25.000 kr. ”Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi gør på AU for at stude-rende kan prøver kræfter med iværksætteri i løbet af deres studietid,” siger hun. ”Tak til Nordea og Aarhus Stiftstidende for at lægge mærke til os. Denne pris er til alle iværksættere i Studentervæksthus Aarhus, som knokler ved siden af deres studie, fordi de tror på deres ideer og vil se dem blive til bæredygtige virksomheder.” Prisen er på i alt 50.000 kr. og blev delt med Startup City, som er en inkubator, hvor iværksættere kan leje sig ind og få daglig sparring på deres projekter. ”Begge dele er en nyskabelse, der på kort tid har sat sig et stort fodspor i indsatsen for at facilitere massevis af nye virksomheder i Aarhus,” siger Signe Damgaard Jepsen, redaktionschef ved Aarhus Stiftstidende, som var med til at udvælge vinderne.



En ildsjæl er en person som, ofte ul-ønnet, arbejder begejstret og ivrigt for en sag. Men hvor langt er for langt at gå i jagten på det perfekte CV? Hvor mange kopper Merrild Specialristet skal der brygges, før drømmejobbet melder sin ankomst?

TEKST Helle Breth Klausen

Jeg har et personificeret forhold til mit CV. Jeg ser de hårdtopvredne karkludsformuleringer (læs: akad-

emisk pyntede sætninger til at beskrive mit gamle piccolinejob fra 2004) som møgunger, der gør livet surt for mig. De står blege og bumsebefængte på doku-mentet foran mig – på trods af mit el-lers udmærkede layoutcirkus med både horisontale linjer og kontaktoplysninger hipster-bevidst sat med Helvetica oppe i højre hjørne på hver side. Jeg forsøger ihærdigt at pynte lidt på erfaringerne fra piccolinejobbet med fine sproghatte bestående af ord som ’forsendelse’ og ’arkivering’. Men når det kommer til stykket, så ved både jeg og møgungerne jo godt, at mine primære arbejdsopgaver bestod i at sætte frimærker på breve og

i forbindelse med arkivering at kunne al-fabetet (noget, jeg stadigvæk godt kan finde på at synge mig frem til). Men det er som om, den slags ikke slår helt til på ’det perfekte CV’. En simpel internetsøgning på ’CV’ vid-ner om et til stadighed voksende behov; nemlig behovet for at få skabt sig det perfekte CV.

”10 gode råd til det perfekte cv” og ”Sådan laver du det perfekte cv” er to eksempler på søgeresultater, der i blåt toner frem på min computerskærm. Der findes et utal af guidelines til, hvordan jeg rent formmæssigt får mit CV til at fremstå indbydende og fængende. Hvad

der ikke står i de mange instruktioner, er, at jeg skal have noget meningsfyldt at fylde formen ud med. Og det er ligesom dér, der mangler noget. I hvert fald for mit vedkommende. Så derfor… Frivilligt arbejde? Tjek. Studiejob (nogle gange i flertal)? Tjek. Lidt for lidt søvn og lidt for meget af den førnævnte Merrild Special-ristet? Tjek. Og alligevel synes jeg ikke at ramme ding-ding-ding-jackpot i den store CV-tombola. Hvorfor ikke? Måske fordi det alligevel ikke handler om bare at få fyldt op på CV-hylderne, men måske i stedet handler om kun at lade lyset (og sjælen) brænde i den ende, hvor det stadig er sjovt (og man endnu ikke har fået kaffe-hjertebanken?) Spørgsmålet er, om man godt kan være en ildsjæl uden at have sin sjæl i flammer? Hvor dybt må vand være, før man ikke længere er på dybt vand – men bare er på skideren? (Vil du have endnu en analogi med en tredje af grundele-menterne?) Min pointe er i hvert fald, at grænsen mellem at arbejde hårdt for det, man gerne vil og stresse sig til endnu et job med usikkert afkast er skræmmende fin (men ikke på den fine måde).

KLUMME

ILDSJÆL ELLER SJÆL I FLAMMER?

- OM JAGTEN PÅ DET PERFEKTE CVFOTO Jack Bachelor

“ Hvad der ikke står i de mange instruktioner, er, at jeg skal have noget meningsfyldt at fylde formen ud med.

KOLLEGIE

LIFE


Lune boller, leverpostejsmadder, frysepiz-za og mænd i morgenkåber. En salig duft af bacon og en ordentlig omgang øl. Det kan du være sikker på at møde på 2.1

TEKST Linnea Fonfara

S iden 1935 har de ligget der, i den øvre del af Universitetsparken. For Parkkollegierne er fremtiden endnu

uvis. Før denne artikel når AU’s mørke kroge, bliver fremtiden for Parkkollegi-ernes Kollegium 1, 2 og 3 besluttet. Men hvad sker der egentlig inde bag de ved-bendsbevoksede, gule mure med de små, hvide altaner? Delfinen har fået et eksklusivt indblik i livet på en af gangene.

Fra dengang til nuDer er sket meget, siden kollegierne kun var for mænd, overnattende gæster for-budte og huslejen kun sølle, symbolske 55 kroner. Engang havde hver kollegie-omgang en rengøringsmadamme, der tog sig af værelser såvel som fællesa-realer. Nu betaler vi 1850 kroner per måned, har kun rengøring på gang og badarealerne, men dog mulighed for at lade naboen følge med i vores natlige laden, gøren og stønnen gennem de papirstynde vægge.

ARTIKEL

En sprød duft af bacon breder sig15 værelser + et køkken + to toiletter & to brusere + syv piger + otte fyre = Kolle-gium 2, første sal. Den sødlige duft af bacon strømmer lifligt næseborene i møde. Lidt opvask hist og her. Elkedlen pruster og damper; den leverer kogt vand til mangen en kop Nescafé. I køkkenbogen finder du gerne en reprimande fra ugens køkkenvagt, hvis du ikke har taget din opvask.

“Stop being asses and do your dishes!”, lyder det blandt andet fra forrige uge, hvor jeg havde køkkenvagt. Selvfølgelig indpa-kket af blomster og hjerter - tonen skulle jo nødig blive for hård. Men altså, du skal ikke lide af opvaskofobi, hvis du gerne vil bo på kollegium. Kollegielivet er dog langt fra kun sure karklude og muggen opvask. Der er en særlig, herlig stemning i køkkenet. Der er altid en, der er god for en torsdagsøl (el-ler onsdagsbajer for den sags skyld). Og der er altid plads til en for- eller efterfest.

Køkkenet er ikke kun reserveret abe-fest og ballade. Her ser vi også tv-serier, film, spiller spil og læser lektier (ja ja, det hedder det jo ikke på universitetet) til stearinlys. Vi diskuterer på tværs af studier, danner nye perspektiver og for-lader derfor sjældent køkkenet dummere (undtagen fredag og lørdag).

Og selvfølgelig laver vi mad. Masser af mad. Masser af bacon. Og æg. Jeg tror kolesteroltallet ville nå uanede højder, hvis al vores mad blev regnet sam-men. Pasta bliver der også kogt en del af. Kort sagt: Al den mad man betegner som ‘studentermad’ samt, hvad vi får af SU-venlige kulinariske cravings. Af og til – men slet ikke ofte nok - har vi fælles-spisning. Forrige søndag tog vi hul på grillsæsonen med grillstegt steg og pøl-ser til dessert.

TraditionerSom på alle kollegier, holder vi de tradi-tionsrige Tours des Chambres. Sidst var temaerne alt fra dansk statsborgerskab over The Big Lebowski til stalker-tema. Det er en gedigen og ganske prisværdig kollegietradition - om ikke andet, så for at se, hvordan de andre bor. Noget helt særligt, vi har på vores gang, er den år-lige julefrokost. Nuvel og bevares, jule-frokost er vel ikke så specielt? Jo, på 2.1. er det. Her holder vi nem-lig julefrokost med alumner fra 1969-76. I slutnovember fik vi besøg af syv dejlige, lettere gråstænkede herrer 60+. De kom, festede og gik - den sidste aldeles sling-rende ved 03-tiden, og bidrog naturligvis med alskens røverhistorier fra deres kol-legietid foruden taler og sange. For mig er det ret simpelt: Når du flyt-ter på kollegium, bliver du enten forelsket i eller får et søskendeagtigt forhold til dine gangfæller (også selvom de glemmer deres opvask). Selvfølgelig er der nogle, du ikke ser så meget til, men i grove træk tror jeg, det er sådan. De slidte, og til tider beskid-te, rammer du møder ved første øjekast, afvæbnes hurtigt af den stedlige charme og de venlige, imødekommende kollegia-nere. Da jeg skulle flytte ind på kollegierne i universitetsparken, lød det fra en veninde: “Der har alle de bedste mennesker boet”. Jeg ved ikke, om vi er de bedste, men vi er i hvert fald en god blanding. Her er alt fra unge mænd, der ikke kan vaske deres eget tøj (og spørger til kartoffelkog-ning), til livstrætte, studiekyniske gamle drenge. Så piger, flyt ind!

“ Der er en særlig, herlig stemning i køkkenet

“ I slutnovember fik vi besøg af syv dejlige, let-tere gråstænkede herrer 60+

GRÆNSEOVERSKRIDENDE DEBAT-TEATER

BLONDINEN, BRUNETTEN, SVINET OG SENGEN16. APRIL - 18. APRIL KL. 19:30KAN TILSYNELADENDE ALMINDELIGE MEN-NESKER GØRE DE MEST UHYRLIGE TING UNDER PÆNHEDENS OVERFLADE?

STUDERENDE: KR. 75,-

ÅRHUS COMEDY FESTIVALMONRAD OG RISLUND

SENILDEMENTE SJUSKEMIKLER

TORSDAG D.19. APRIL KL. 20:00

EUROPA-PREMIERE COMEDY PÅ KATAPULT

SPECIALKLASSEN- FRA ZULU COMEDY GALLA 2011 OG NOMI-NERET TIL LÄKEROL TALENTPRISEN 2011

LØRDAG D. 21. APRIL KL. 16 & 20.00

WHATEVER, HEAVEN ALLOWS!?24. APRIL - 28. APRIL WHATEVER, HEAVEN ALLOWS!?

»Culture don’t get

no respect from Radiohole…

for a generation that’s

so over postmodernism,

it is kind of liberating«

- New York Times

Katapults

åbnings-

forestilling på

Godsbanen

KATAPULT SLÅR DØRENE IND FOR DIG PÅ GODSBANEN!

BILLETBESTILLING OG INFO: WWW.KATAPULT.DK // 8620 2699

KATAPULT · GODSBANEN · SKOVGAARDSGADE 3-5 · 8000 AARHUS C · T: 8620 2699 TEATRET ER STØTTET AF:SPONSORER:

LUFT HAVN30. MARTS - 14. APRIL – UNDER EN BOMBETRUSSEL MØDES TO KVINDER I ET INTENSIVT TRANSITDRAMA OM HÆVN, TILGIVELSE OG ANGER.


UR-PREMIERE GRÆNSEOVERSKRIDENDE DEBAT-TEATER!

OPLEV NEW YORKS MEST BANEBRYDENDE TEATERTRUP SIDEN WOOSTER GROUP.


Ap

petizer!

Ap

petizer!

Ap

petizer!

Ap

petizer!


Den charmerende lyshårede Huxi Bach er aktuel med sit one man show Huxi Bachs store kærlighed. Derfor har Delfinen mødt ham til en lille snak om kærlighed, studietiden og det at springe ud i noget helt nyt.

TEKST Henriette Hammershøj

Da Delfinen træder ind af døren på Råbar sidder han, Huxi Bach, med ryggen til, stille og roligt, alene ved et lille bord. Med gråt halstørklæde, blå termojakke og rå støvler ligner han en gennemarbej-det hipster. Men der er ikke det mindste smart-i-en-fart at spore i hans person-lighed. Huxi Bach vil bare gerne tale om kærlighed.

Delfinen: Vi er jo studerende, og vi har masser af forelæsninger, men du fortæller, at dit show er en uautoris-eret forelæsning. Hvad er det?

Jamen det kommer sig af, at jeg ald-rig har gået på universitetet. Jeg har jo aldrig gået til forelæsninger, så jeg ved sådan set ikke, hvad en forelæsning er. Jeg har en idé om det, og derfor tænkte jeg, at det skal da ikke stoppe mig. Der-for har jeg kastet mig ud i at lave mit bud på en forelæsning. Og så har jeg kaldt det uautoriseret for ikke at træde nogle rigtige forelæsere over tæerne. Plus at ved at kalde det uautoriseret dækker man lige sin ryg lidt, hvis der er noget, der ikke er helt korrekt. Så kan jeg sige:

INTERVIEW

HUXI BACH

POINTERER KÆRLIGHEDENFOTOS Anne Ranegaard Clausen

”nå ja, men det er uautoriseret”. Så går det nok. Men jeg synes nu faktisk, jeg har forberedt mig meget godt. Jeg har læst utroligt mange ting om alt muligt for at være godt forberedt.

Du skriver, at ”kærlighed kommer til at drive værket”. Kommer du ind på kær-lighed i studietiden?

Nej. Jeg synes ikke, jeg har noget at sige om kærlighed i studietiden som sådan. Så bliver det sådan nogle lange fulde-mandshistorier fra dengang, jeg gik på journalisthøjskolen, og dem er der ikke så meget interessant ved. Der kan man tage ned på en stand-up klub og høre nogen snakke om kønssygdomme… Lød det som om, jeg havde kønssygdomme på journalisthøjskolen, da jeg sagde det?Huxi Bach læner sig ned mod optageren: Jeg havde ikke kønssygdomme, da jeg gik på journalisthøjskolen. Men ellers i folkeskolen og efter – voldsomt.

Men du droppede også ud fra journa-listhøjskolen

Jeg blev smidt ud.

Hvorfor blev du smidt ud?

Jeg havde fire års fravær, og det synes de var i overkanten. Så fik jeg et brev, hvor der stod, at nu kunne jeg betragte mig selv om officielt frameldt uddannel-sen. Så tænkte jeg faktisk ikke så meget

mere over det. Så tog jeg på arbejde. Der var jeg for længst startet på Dan-marks Radio. Og det var ligesom dér, jeg gerne ville ende, så jeg havde ikke det helt store behov for at komme tilbage på journalisthøjskolen.

Det var der, du ville ende, men nu er du et helt tredje sted?

Ja, men det er jo mange år siden. Der gik jo ti år på Danmarks Radio, og nu har jeg så taget en lille pause. Jeg kommer sik-kert tilbage på et eller andet tidspunkt. Jeg er jo barn af Danmarks Radio. Jeg har jo ikke prøvet andet. Jeg er jo uddan-net og opvokset i Danmarks Radio, jeg har trådt mine barnesko der. Så jo, jeg kommer nok tilbage. Men jeg vil gerne opfordre alle til at gøre deres uddannelse færdig.

Har du nogle kærlige minder fra din studietid?

Jo altså. Jeg mindes fredagsbaren på journalisthøjskolen utroligt kærligt. Der var en fyr, og jeg vil ikke nævne hans navn, fordi han arbejder som sports-journalist. Han var sådan en fast instal-lation til fredagsbaren, fordi man vidste, han på et tidspunkt i fredagsbaren ville komme løbende ind nøgen og rulle hen over billardbordet og løbe ud igen. Og man sad bare og ventede. Man vidste ikke, hvornår det skete, men det skete altid.



Hvorfor var det ikke dig, der kom rul-lende ind over bordet?

Jeg synes ikke, jeg havde noget at byde på. Det havde han egentlig heller ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Men det så festligt ud. Ikke så høj og rødhåret kan jeg huske, han var. Jeg kan også godt huske, hvad han hedder, men det siger jeg ikke. Den lader vi hænge, ikke.

Kan du huske et minde, hvor du selv har været ekstra kærlig?

Jeg ved faktisk ikke, om jeg var spe-ciel kærlig på den måde i min studietid. Det tror jeg, jeg var uden for studiet. Jeg kan huske en masse situationer, hvor jeg måske havde brug for lidt mere næstekærlighed. Eller der trængte jeg jo til et los i røven. For eksempel dumpede jeg jo stopprøven på journalisthøjskolen. Jeg lavede ikke en skid det første halve år. Efter et halvt år skal man lave en udredende artikel, og jeg skrev en lorte-artikel dagen før og tænkte: ”Det går nok”. Men det gjorde det ikke. Der vil jeg sige, jeg måske savnede lidt næstekær-lighed.

Men kan man godt have kærlighed til læring?

Ja det kan man sagtens. Jeg kan da nævne en ting, jeg også nævner i mit

lille show: Ordet filosofi betyder jo kær-lighed til viden. Kærlighed til indsigt. Det er sindssygt vigtigt, og det synes jeg faktisk, jeg har. Det tror jeg, alle menne-sker har. Der skal bare prikkes lidt til den. Altså man skal lokkes. Man skal dufte det på en eller anden måde. Det er i virke-ligheden det allervigtigste, en lærer kan gøre. Ikke bare stå og remse en masse ting op, og så skal man kunne det uden ad. Jeg tror, det allervigtigste som under-viser er, at man kan sætte sine elever i gang med selv at ville vide mere.

Manglede du kærlighed fra din lærere?

Ja det gjorde jeg. Både kærlighed til deres eget fag og i en eller anden for-stand kærlighed til mig, hehe. Jeg ville gerne elskes af mine lærere. Det lyder også meget bizart.

Ja, det kunne godt vendes lidt forkert. Det skal vi nok lade være med.

Det må i gerne, hehe.

Nu hvor du er en uautoriseret forelæs-er i kærlighed, har du så nogle gode råd til studerende om kærlighed?

Jeg vil egentlig gerne sige, og det er lige før, det er et råd til præ-studerende, at man skal vente med at begynde at stu-dere, indtil man er sikker på, hvad man

vil. Og hvis man er studerende nu og har en følelse af, at det man er i gang med, ikke er helt rigtigt, så skal man faktisk lade være. For man spilder sin egen tid, og man spiler jo alles tid på en eller an-den måde. Så det der med, at det skal gå ekstra stærkt, og at der er ekstra SU, hvis man bliver hurtigt færdig, det, tror jeg, er en dårlig ide. Fordi sådan som det bliver lagt op nu, så skal man jo som 15-årig, når man går ud af niende klasse, til at være fuldstændig afklaret med, hvad det er, man gerne vil, når man er 30. Det er der ingen, der kan. Og de 15-årige der kan det, de skal medicineres. De er jo galninge. Det, tror jeg virkelig, er usundt. Man ved jo ingenting. Jeg anede ikke et klap, da jeg var 15 år.

Du er 30 nu ikke sandt?

Jeg er 34. Men tak fordi du skød på 30. Meget meget dejligt. Huxi Bach læner sig igen ned mod optageren: Jeg er lige blevet skudt til 30, det skal stå i en fak-taboks.

Hvad troede du selv du ville blive som 30-årig, da du var 15?

Da jeg var 15, var jeg lige begyndt at spille guitar og kunne godt tænkte mig at blive rockmusiker. Det er der mange 15-årige, der kan. Men ganske ganske få 15-årige bliver det. Og det er rigtigt godt.


Og der er virkelig ganske få 15-årige, der har talent til det. Og der er jeg eksklu-deret fra den gruppe, der har talent til det. Men for at vende tilbage til kær-ligheden, hold kæft hvor skal man også bare elske sig selv i det. Man skal huske sig selv.

Handler det både om kærlighed til sig selv og næstekærlighed?

Ja

Er det ikke lidt svært at styre?

Jo. Men ikke alting er nemt. Det skal man også huske. Der er mange ting, der er svære, og det skal man bare accept-ere. Så må man arbejde med det. Bortset fra at næstekærligheden, når den er kogt ind, jo er virkelig nem: Elsk din næste som du elsker dig selv. Det er ikke fordi, jeg er et specielt kristent menneske. Fak-tisk overhovedet ikke. Men det er jo bare stadig en smuk og nem tanke.

Er der noget i dit liv lige nu, du har specielt meget kærlighed til?

Ja, det synes jeg. Der er sådan forskel-lige ting. Lige nu har jeg kærlighed til, at jeg har kastet mig ud i noget, som jeg aldrig har prøvet før. Det lægger jeg sådan ret meget arbejde og passion i. Passion er et stort ord, men det er det på en eller anden måde. Jeg bruger virkelig meget tid på det og har det også rigtigt sjovt med det. Nu har jeg lige startet turné, og det er skide sjovt. Det er jo en virkelig mærke-lig og på en måde ærefrygtindgydende følelse at komme ud nogle steder og stå. For eksempel i Holstebro i går aftes, hvor jeg stiller mig op i en gammel teat-ersal, hvor der så sidder nogle mennesk-er, som har betalt penge for at komme og se mig stå og sludre i halvanden time. Det er en mærkelig fornemmelse. Det er virkelig rart, men det forpligter jo også. Det kan jeg mærke, at jeg ret godt kan lide. Det gør at man er nødt til at tage sig sammen. Der mærker jeg lidt kær-lighed, for der var jo ikke nul, så havde det været lidt ærgerligt. Der kom nogen faktisk.

Hvordan har været at springe op på scenen helt alene?

Det har været skide sjovt og lidt nervepir-rende. Jeg har glædet mig til det. Jeg har prøvet det sådan i det små før. Det har jo været noget nyt, men nogle gange skal man prøve noget nyt.

Hvordan har det været med nerverne?

Det har været sådan ok, synes jeg. Altså jeg har prøvet en del før. Jeg har stået på scener før – også foran mange men-nesker. Lige den del af det, har jeg ikke været så nervøs for. Og så har jeg, synes jeg selv, været sådan rimelig ordentlig i forhold til at forberede mig godt. Så jeg har været rimelig tryg. Og jeg har prøvet det af. Jeg har lavet en masse små hem-melige prøvejobs for lige at være sikker på, om det virkede.

Men denne her gang er det jo også sig selv, der skal præsentere noget på en anden måde, end hvis du nu havde været vært på et show, ikke?

Jo det er rigtigt. Der er kun en at klage til, og det er mig. Så jeg trækker ikke andre med ned i faldet.

FOTO Presse

Hvilke forventninger havde du, før du startede på det her projekt?

Det er svært at sige, for jeg anede jo ikke, hvad jeg kastede mig ud i. Det jeg har været mest spændt på, er reaktionerne. Hvordan ville folk tage imod det? Var der overhovedet nogen, der gad komme? Jeg havde et håb om, at der var nogen, der havde lyst til at se noget, som var humoristisk, men som også var lidt al-vorligt. Noget andet end stand-up. Jeg synes, der var en lille niche, hvor jeg lige kunne hoppe ind og lave noget andet. Men det betyder ikke, at det skal være kedeligt. Jeg synes godt, at man kan for-midle noget alvorligt på en sjov måde, og det har jeg prøvet med det her.

Er showet belærende eller øjenåb-nende?

Hvis jeg på nogen måde skal pinpointe det, jeg laver, så er det et satireshow. For mig handler det om at pege på nogle ting, som på mange måder er åbenlyse. Men almindelige mennesker har travlt. Der er kone, børn og arbejde. Der skal købes ind og alt muligt. Man får ikke altid tid til at læse alt, hvad Troels Lund Poulsen eller Villy Søvndal har sagt af bizare ting. Og der påtager jeg mig den opgave at pege på nogle ting: ”Det der, det er virke-lig mærkeligt”. Det kan vi gøre bedre. Og mange af de ting handler om kærlighed. Meget af det handler om næstekær-lighed, og måden vi behandler hinanden på og taler til hinanden på. Jeg fortælle

lidt om homoseksuelles rettigheder. Jeg synes det er virkelig glædeligt, at de får lov at gifte sig i kirken. Men der er jo stadig nogle, der synes det er en forfærdelig idé. Hvorfor? Det giver jo ikke nogen mening. Ikke ifølge mig. Der vil jeg ligesom gerne pege på nogle ting og sige: ”Jeg synes, at det her er helt absurd”. Så kan man tage stilling til det. Jeg vil ikke prædike eller om-vende nogen, jeg vil bare prøve at udpege nogle ting, som jeg synes, er helt skøre.

Nu har jeg ikke hørt om en uautoriseret forelæsning før, men hvis du nu skulle sammenligne dig med en, som har lavet noget lignende?

Det er jo sådan en blandingsgenre. Der er folk, der har stillet sig op og snakket i en mikrofon før, og der er også folk, der har brugt billeder før. Jeg føler ikke som sådan, at jeg skaber en ny genre. Men jeg vil sige, jeg tror jeg har ladet mig inspirere af alle mulige mærkelige. Der er helt sikkert no-gle elementer af stand-up i det. En engelsk komiker som Ricky Gervais bruger også en gang i mellem billeder. Ikke så mange og ikke helt så forelæsningsagtigt. Jeg bruger mange billeder. Jeg bruger faktisk Power-Point.

Det er vi jo også vant til som studerende

Jamen prøv at hør, i vil føle jer så hjemme. Men altså det er sådan en blanding af alt muligt. Og så har jeg så prøvet at ryste posen og lave det lidt til mit egen lille smoothie.

Med rødbeder og kærlighed

Hehe, ja der er lidt rødbeder. Præcis.

Så studerende kan godt gå ind og se der her uden at tænke: ”Åh nej, endnu en forelæsning”?

De skal tænke: ”Hvor er det en glimrende forelæsning. Vi vil gå tilbage til vores rigtige forelæsere og foreslå, at man godt kan bruge humor til at formidle alvorlige ting.

Hvordan har din rødbedesmoothie været?

Den har faktisk været udmærket. Vil du smage?

Ellers tak, jeg er ikke så pjattet med rød-beder

Det er i orden. Men den smager kun lidt af rødbeder faktisk

Har du noget du lige vil sige på falde-rebet?

Huxi Bach bemærker stemplet på Delfin-ens udsendtes hånd.

Ja. Hvad har du hørt på Train?

Med den sidste bemærkning er det klart at Huxi Bach er vågen for sine omgivelser, og måske netop derfor er kærlighed et nær-liggende emne at tage op for den unge charmør. Han har den nemlig selv.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x120_ver4.indd 1 01/02/10 13:08:17

TALERØRET

SAMARBEJDER MED MEDICINFOTO Rick Harris


kopper kaffe om året. Hvor meget, de studerende i Aarhus drikker, vides ikke, men der er ingen tvivl om, at mange har oplevet samme ejendommelige effekt, som munkene i sin tid gjorde. Kaffe har i tidens løb været omdrejning-spunkt for mange debatter om emner som misbrug, søvnløshed, sundhed og doping. Dette er dog på ingen måde noget, denne artikel vil beskæftige sig med. Faktisk handler den slet ikke om kaffe.

Artiklen handler derimod om formidling, om hvordan A får forklaret B det, han/hun vil, uden at B står af eller mister interessen. For at gøre dette kan man anvende små tricks eller metoder. En af metoderne er forsøgt i artiklens indled-ning, nemlig at starte med en spænd-ende historie og derved fange læserens

KAFFE: I det sydlige Etiopien levede i 800-tallet en flok gedehyrder, der gjorde en ejendommelig opdagelse. Deres ellers så godmodige geder li-vede voldsomt op, når de spiste bøn-nerne fra en bestemt plante.

TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen

Denne opdagelse gjorde hyrderne de lokale munke opmærksomme på. Munkene havde dagligt prob-

lemer med at holde sig vågne pga. deres mange natlige bønner og lavede derfor et afkog af planten, som de drak. De erfarede, at de ved hjælp af denne sælsomme gedeplante kunne holde sig vågne. Munkene var dermed, næstefter ged-erne, de første til at mærke kaffens mag-iske egenskaber. Drikken spredte sig fra Etiopien til den arabiske verden, og kom til Europa i løbet af renæssancen. I Dan-mark begyndte herskabet at drikke kaffe midt i 1700-tallet. Drikken slog dog først for alvor igennem, da man i slutningen af 1800-tallet så flere og flere afholds-bevægelser, som introducerede ”kaffe og kage”-princippet som omdrejning-spunktet for selskabeligheder. I dag bliver der drukket cirka 400 mia.

INTERVIEW

“ I starten gik overvej-elserne på at ansætte en berømthed til at gøre det, men i stedet opd-agede vi Talerøret

opmærksomhed. Alt dette er blot en brøkdel af, hvad de medicinstuderende i starten af marts måned havde mulighed for at lære, da de blev udsat for et lyn-kursus i formid-ling, som Medicin afholdte i samarbejde med studentervirksomheden Talerøret.

Hvem er talerøret? Talerøret er en ét år gammel virksomhed stiftet af to antropologistuderende, Mie Nielsen og Vibeke Christoffersen. ”Ideen til virksomheden opstod af frustration. Frustration over alt for mange gange at have glædet sig til et foredrag, sågar betalt penge for det, og ende ud med en flad fornemmelse af et spændende emne, der blev fuldstændig ødelagt af en dårlig foredragsholder,” forklarer Mie Nielsen om startskuddet til virksomheden. Det fik de to piger til at reagere og ved hjælp af Studentervæk-sthuset åbne deres egen foredragsvirk-somhed. Ideen var at udnytte det kæm-pe videnspotentiale, de studerende i Aarhus udgør, til at lave nogle alterna-tive foredrag af høj kvalitet. Pigerne har derfor brugt meget tid på at håndplukke en række studerende med gode ideer til et foredrag og skolet dem i formidling. Det har resulteret i, at virksomheden i skrivende stund udby-der otte foredrag om alt fra Darwin til Face-

Det er muligt at komme gratis til foredrag med Talarøret, for mere info tjek deres Facebookside.

FOTO Maria Stengaard Nielsen

book. Talerøret har netop tilføjet en ekstra mand til virksomheden, og udvidet deres udbud, således at de nu også laver kurser i formidling. Det er sket på baggrund af en kontakt fra Louise Binow Kjær, der er pro-jektleder for Professionsbordet – en del af Medicin. ”Medicinuddannelsen har de seneste år gennemgået et paradigmeskift, således at uddannelsen er blevet mere moderne og dynamisk. Det kommer blandt andet til udtryk ved hyppigere og flere klinikophold og afholdelse af temadage,” fortæller Lou-ise Binow Kjær. Det var netop i forbindelse med en sådan temadag, kontakten til Talerøret opstod. En professor havde været til et foredrag for læger om formidling, og følte at noget lignende burde afholdes for de studerende. Ideen til en temadag var dermed opstået. Dagen skulle forløbe således, at de stude-rende den første halvdel af dagen skulle øve sig i at holde oplæg for hinanden og i den sidste skulle være vidner til ”skoleek-semplet” på god formidling. ”I starten gik overvejelserne på at an-sætte en berømthed til at gøre det, men i stedet opdagede vi Talerøret og tog kon-takten,” forklarer Louise Binow Kjær. Temadagen om formidling er netop løbet af stablen, og spørger man de to parter, om det var en succes, nikker de samtykkende

og fortæller om masser af positiv feedback fra både professorer og studerende. ”Jeg startede med at fortælle om ligdans i Madagaskar for at give et eksempel på, hvordan man kan skabe opmærksom-hed omkring sit foredrag. Løbende brød Vibeke Christoffersen ind og forklarede de virkemidler, jeg gjorde brug af. For at gøre læringen komplet lavede vi også eksempler på, hvordan man ikke skal gøre,” fortæller Mie Nielsen om dagens forløb.

Netop vekslen mellem gode og dårlige ek-sempler var Louise Binow Kjær rigtig glad for. ”Det er vores håb, at eleverne har fået no-gle redskaber dels til selv at formidle, men også til at vurdere de forelæsninger, de går til fremadrettet, således at de er i stand til at vurdere, hvad der gør en forelæsning god eller dårlig,” fortæller Louise Binow Kjær. De studerende blev under foredraget løbende sat til at gøre brug af de forskellige værktøjer, Mie Nielsen og Vibeke Christ-offersen præsenterede. Blandt andet ved hjælp af ’øhh-legen’ hvor de studerende i par blev sat til at genfortælle en historie

uden på noget tidspunkt at anvende or-det ”øhh”. ”Det er vores håb, at de studerende ved hjælp af en temadag som denne vil blive bedre rustet til at håndtere de udfordring-er, de vil møde efter uddannelsen, hvor mange af dem vil skulle formidle fagligt tunge emner overfor folk, der ikke har samme faglighed. Noget som vi ved, at nyuddannede læger har savnet,” forklarer Louise Binow Kjær til spørgsmålet om, hvad medicinstuderende skal med et kur-sus i formidling. Mie Nielsen tilføjer: ”Det vigtigste er, at få folk til at forstå det rigtige frem for at sige det rigtigt. Stu-derende har tendens til at føle, at de virk-er usaglige, hvis de forsøger at forklare noget fagligt svært på en nemmere og mere underholdende måde,” siger hun. Om vi i fremtiden skal igennem en be-retning om søpølsens parringsvaner, in-den vi får stillet en diagnose hos lægen, vil vise sig. Under alle omstændigheder er det en interessant tendens, at uni-versitets forskellige fakulteter gør brug af hinanden for at højne den generelle læring på en så direkte måde. Noget der forhåbentlig vil komme flere eksempler på i fremtiden. Ønsker du på egen krop at opleve Tale-rørets arbejde, er det muligt at tage til et af deres gratis foredrag. Tid og sted for disse findes på Talerørets facebookside.

Mie Nielsen i aktion.

FOTO Talerøret

“ Faktisk handler den slet ikke om kaffe.

FOTOSERIE

KOLLEGIERNEFOTOS Anne Ranegaard Clausen


Scenarie: Du kommer gående forbi en tilfældig opslagstavle og stopper op med et strejfende blik på følgende reklame for sæd donation: ”Har du god sædkvalitet – så kan du hjælpe de barnløse og få et supplement til SU’en”, hvorefter du videre bliver meddelt, at du kan tjene op til 3.000 kr. om måneden ved at være sæddo-nor

TEKST Bonnie Hvillum

Delfinen har sat sig for at under-søge, hvad der ligger imellem linjerne på denne iøjefaldende

reklame, og hvad der synes at være det mest lukrative for den studerende: penge eller næstekærlighed?

Nordisk Cryobank reklamererNordisk Cryobank, der er en dansk sædbank, har valgt at satse stærkt på de unge studerende, og hvis du ikke har set reklamen endnu så tjek lige den nærmeste opslagstavle: Den babyblå baggrund går fint i spind med ordene om at hjælpe barnløse, og de mange tal gør samtidig alt for at understrege, hvor rig du kan blive, hvis du vælger en kar-riere som sæddonor. Men er reklamen bondefangeri? Nej, mener Nordisk Cry-obank, nærmere en reklame, hvor kor-tene bliver lagt på bordet, og hvor der bliver åbnet op for en dialog om ’cool

ARTIKEL

EN ETISK

SUPPEDASfacts’ imellem sædbank og donor.

Mange studerende er sæddonorerIfølge Nordisk Cryobank er 70-90% af deres donorer studerende. Både fordi de er meget fleksible, men en stor grund skyldes også deres uovertrufne sæd-kvalitet. Alligevel er udvælgelsesprocessen streng. Ud af 100 unge mænd, som marcherer ned til klinikken, er det kun 5, som går derfra med dollar-tegn i øjnene. Grunden er simpelthen, at de har for dårlig sædkvalitet. Så skru op for ægge-punchen og ned for Ceres Top, hvis du vil være sæddonor.

Du skal huske at læse det med småt”Ja, ja”, tænker du. ”Hvad så hvis jeg har god sædkvalitet, og gerne vil hjælpe dem, der ikke selv kan få børn, og sam-tidig gerne vil tjene lidt penge?” Jamen så skal du da bare være sæddonor. Du skal bare lige huske at læse linjerne med småt nederst på kontrakten, hvor der vil stå lidt om den ikke-eksisterende fortrydelsesret. Nordisk Cryobank sammenligner det at donere sæd med at det at donere sin nyre: Når du først har afleveret den, har du ingen krav på at få den tilbage igen. Sæden bliver nemlig underlagt vævsdi-rektivet. Fair’n sqair. Men hvad gør du, hvis du en dag opdager et defekt om-råde på sin krop, og derfor ikke vil sætte

flere børn i verden med samme dysfunk-tionalitet, hvilket desværre bliver svært at undgå, da du har afleveret dine 6-10 do-nationer om måneden gennem et helt år? Ja så er det bare ærgerligt.

Økonomien betyder megetVi spoler lige væk fra dette mareridt og tilbage til begyndelsen: Reklamen fra Cry-obank med den babyblå himmelbaggrund. Ekstern lektor i idéhistorie på Aarhus Uni-versitet, Raffaele Rodogno, mener, at den ellers flotte reklame kan ses som værende en smule mani-pulerende. Og hans argu-ment er meget logisk: Økonomien betyder en del mere for studerende end for folk med en stabil indkomst, hvilket betyder, at de nemmere bider på krogen.

Vi må have en mere åben debatRaffaele Rodogno løfter diskussionen et niveau ved at pege på en grundlæggen-de problemstilling: Hvorfor skal penge fungere som en overvejende faktor i en situation, hvor formålet er at hjælpe sine næste? Raffaele Rodognos svar er en mere åben og offentlig debat, hvor der bliver gjort opmærksom på problematikken. For er denne relativt nemme løsning for sædbankerne dobbeltmoralsk set i lyset af blod-donation, som er ubetalt? ”I et demokrati burde der startes en dis-kussion, som er intelligent og netop ikke følelsesbaseret,” afslutter han.


Hvad synes du om reklamen fra Nordisk Cryobank?

”Den appellerer lidt til det økonomiske aspekt. Det er sikkert meget effektivt, men det er måske ikke den rigtige grund til at vælge at gøre det. Men jeg tror, det er det, der virker. Jeg synes det er ok – det er svært at blive sæddonor uden at overveje, hvad der følger med” Kristian og Jonas, 8. semester på Nordisk Sprog og Litteratur

”Det er lidt at sælge sin sjæl på de forkerte grundlag – for hvem kunne ikke godt bruge et supplement til SU’en?” Randi, 6. Semester på Religionsvidenskab

”Jeg synes umiddelbart, den er rigtig god, fordi jeg får meget hurtigt øje på ordet “sæd”, så jeg ved, hvad den handler om. Den er aktuel og relevant for en – det er en god måde at fange på. Hvis jeg var interesseret i sæddonation, er jeg sikker på, at den ville fange mig!” Julius, 8. semester på teologi

”Jamen den lover jo guld og grønne skove, og man kan hjælpe barnløse – det kan nærmest ikke blive bedre! Faktisk har jeg snakket med min kæreste om det, og jeg synes, det er den gode side af sagen, der bliver fremstillet. Man overvejer det da! Hvis der er god rådgivning, så synes jeg, det er i orden.” Jeppe, 2. semester på Statskundskab

”Hvis det nu var mig der var sæddonorbarn, og jeg selv ville finde ud af hvordan og hvorledes, så vil det være mærkeligt at opdage, at ens donor-far valgte dette for at tjene nogle nemme penge. Jeg synes det er forkert, at det bliver gjort til en kommerciel sag.” Lise, 2. semester på Statskundskab

”Jeg synes, den er okay. Sæddonation hjælper jo folk, som ikke kan få børn. Selvfølgelig er det vigtigt, at de mænd der lige bliver tjekket, om de er nogle ok typer. Altså jeg ville da klart overveje det, hvis jeg var mand. Men 6 til 10 gange om måneden er godt nok mange børn at have rendende rundt!” Signe, 6. semes-ter på Jura

VOXPOP

STUDERENDE

STUDENT

MUSIC AWARD 2012FOTO Kevin N. Murphy


STUDENT

MUSIC AWARD 2012FOTO Kevin N. Murphy


De startede 12 bands. Så var de 5. Men kun ét band vinder hoved-præmien i årets Student Music Award, som er at optræde til Dan-marks Største Fredagsbar i Univer-sitetsparken d. 14. september 2012


S tudent Music Award 2012 er en musikkonkurrence arrangeret af aoa.dk og Studenterhus Aarhus.

Konkurrencen har til formål at sætte fokus på det musikalske studiemiljø i Århus. 12 bands blev udvalgt til konkur-rencen om publikums stemmer, hvor alle indtil d. 25. marts havde mulighed for at stemme på deres favorit på aoa.dk. De 5 bands med flest stemmer er gået vi-dere til finalen, der afholdes d. 26. april i Studenterhus Aarhus. En ekspertjury bestående af repræsentanter fra Stu-denterhus Aarhus, NorthSide Festival, SPOT, Gaffa, Rock Aarhus og Broken City vil herefter afgøre, hvem den en-delige vinder bliver. Præmien er en koncertoptræden til Danmarks Største Fredagsbar i Uni-versitetsparken den 14. september i år – potentielt foran 10.000 studerende. Desuden får vinderbandet et betalt spillejob af Mediehus Aarhus, hvor koncerten bliver optaget til både radio og tv. Til finalen den 26. april vil der desuden blive uddelt en publikumspris på baggrund af stemmer fra det tilst-edeværende publikum.

Fra Byens Bedste Studieband til ’Student Music Award’

ARTIKEL

Det er ikke første gang, musikkonkur-rencen Student Music Award løber af stablen. Sidste år gik arrangementet dog under navnet Byens Bedste Stud-ieband. Dengang var konceptet på forsøgsbasis, men det viste sig hurtigt at være en stor succes med mange tilmeldte bands og stor interesse blandt publikum.

Arrangementet i år går derfor grundlæggende ud på det samme, men det er dog blevet ’boostet’ med et nyt navn og større armbevægelser i forhold til markedsføring og præmie. Til forskel fra sidste år er niveauet blandt de deltagende bands også højere i år. Konceptet henvender sig specifikt til studerende, der i deres fritid spiller musik, men det betyder ikke, at der bliver slækket på musikkvaliteten i årets Student Music Award – faktisk tværtimod. Den ekspertjury, der på finaleaftenen vil afgøre, hvilket band, der løber med sejren og æren, kigger

efter især tre faktorer: sangskrivn-ing, performance og sammenspil. Og som nævnt består juryen ikke alene af repræsentanter fra Studenterhus Aarhus men i høj grad også af folk udefra. Det er et af arrangementets kerneformål i år, at det netop ikke hand-ler om at fastholde de talentspirende studerende på universitetsgrund, men i stedet handler om ikke at lade sig be-grænse af beskæftigelsen som stude-rende og turde satse på musikken.

Fokus på musik, talent – og mødet mellem de studerendeMan kan fristes til at tro, at videreud-viklingen af arrangementet, qua det nye navn og visionerne udadtil, tyder på, at arrangørerne bag Student Music Award ønsker en konkurrence, der in-dbyder til at række længere ud end til de studerende. Men selvom sidste års danske arrangementstitel nu er skiftet ud med et mere internationalt klingen-de af slagsen, så er visionen for Stu-dent Music Award ikke at blive større – eller for den sags skyld mere inter-national. Der er planer om en videre-førelse af arrangementet til næste år, men formålet vil være det samme som det er i år: et fokus på musik, talent-udvikling og mødet mellem de stude-rende fra forskellige videregående ud-dannelser i Århus.

Du kan komme med som publikum til finalen i Student Music Award! Du skal blot møde op i Studenterhus Aarhus den 26. april. Tjek studenterhusaarhus.dk for mere information.

“ Konceptet henvender sig specifikt til studerende, der i deres fritid spiller musik, men det betyder ikke, at der bliver slæk-ket på musikkvaliteten

FOTO Kevin N. Murphy


The Seducers er et af de deltagende bands i årets Student Music Award. Delfinen har taget en snak med forsan-geren fra bandet


Studiebandet The Seducers beskriver deres musik med tillægsordene ’lal-leglad, sjov og hyggelig’. Men er

formålet med at deltage i Student Music Award ’bare’ sjov og ballade – eller er der seriøse stjernedrømme i maverne på de 5 glade gutter? The Seducers består egentlig af Alex-ander og David, der sammen skriver og producerer bandets sange, men live spiller Dennis, Johan og Christian med. Alle læser de på videregående uddannelser. Tre af bandets fem medlemmer har deres daglige gang på Aarhus Universitet, og de to øvrige medlemmer læser på Aalborg Universitet. Bandets ene forsanger, Alexander, svar-er her på spørgsmål om alt fra, hvor inspi-rationen til de glade sange kommer fra, til hvordan han tager musikken brandalvor-ligt.

Hvad er historien bag The Seducers – sådan helt kort?

David og jeg selv havde før spillet i band sammen, men besluttede os på et tid-spunkt for at lave noget lidt anderledes musik. Vi spillede på daværende tidspunkt i et elektronisk rockband, men kunne godt mærke, at det ikke længere var den slags musik, vi interesserede os for. Vi satte os derfor sammen i en weekend og indspillede en sang, jeg havde skrevet. Den blev smidt ud på internettet nogle dage efter, og vi fik rigtigt god respons. Derfor besluttede vi os

INTERVIEW

at køre videre med det og har set det som vores lille, musikalske legeplads lige siden.

Hvorfra får I inspiration til jeres musik og tekster?

Vi er meget inspirerede af en del forskel-lige tidsperioder. Lige fra The Beatles og Beach Boys til den moderne indiepop. Fra starten var The Seducers et konceptband, hvor konceptet omhandlede interaktionen imellem mand og kvinde. Alle vores tekster skulle handle om et eller andet stadie i mø-det mellem mand og kvinde, om det så var attraktionen i byen eller det at blive gift. Det afspejler sig også i musikken, der er glad og til tider lidt skør.

Hvorfor har I valgt lige at deltage i Stu-dent Music Award 2012?

Vi synes det lød som en super spændende konkurrence. Vi er inde i en periode for tiden, hvor vi rigtigt gerne bare vil spille en masse koncerter, så derfor var det en oplagt mulighed. Samtidig lød det super spændende at komme til at møde nogle andre aarhusianske bands, da vi mest har begået os i Aalborg, hvor vi oprindeligt kommer fra. Det kunne være super dej-ligt at vinde, men vi gør det mest af alt for oplevelsens skyld.

Har I deltaget i andre lignende musik-konkurrencer?

Vi har før deltaget i Band Battle på Skråen i Aalborg, hvor vi vandt bandcoachprisen (en 2. plads så at sige).

Hvor store chancer spår I The Seducers i sammenligning med konkurrencens

øvrige deltagende bands?Vi synes det er nogle super dygtige bands, vi er oppe imod, så vi forventer ikke det store. Det eneste, vi håber på, er først og fremmest at komme til at spille på Stu-denterhuset og så ellers give en fed kon-certoplevelse. Skulle vi gå hen og vinde, ville det bare være en ekstra bonus.

På aoa.dk beskriver I jeres musik som ’lalleglad, sjov og hyggelig’ – er det et udtryk for den tilgang, I generelt har til konkurrencen, til musikken, til hi-nanden, til livet?

Vi ser The Seducers som vores musikalske legeplads. Det er her, vi har mulighed for at prøve alle mulige forskellige musikalske kombinationer af uden at skulle stå til regn-skab for nogen. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager musikken 100 % seriøst. Vi er meget seriøse omkring vores koncept og vores musik men mener også, at publikum skal have mulighed for at tage del i denne verden. At musikken kan beskrives som lalleglad, er bare et udtryk for, at forførelse er en sjov og dejlig ting, som ikke skal tag-es så bundseriøst, men skal tages med et smil på læben.

På trods af den festlige og ’lalleglade’ musik er jeres deltagelse i Student Mu-sic Award så alligevel et udtryk for nogle seriøse stjernedrømme i bandet?

Meget. Vi er der for at give folk en musikal-sk og fed koncertoplevelse. Vores mål vil altid være at få en pladekontrakt, så bare fordi man gerne vil sprede glæde og hygge med lidt sjov- og ballademusik, betyder det ikke, at vi ikke tager musikken brandal-vorligt.

FOTO Presse


Mange af de studerende i Nobelparken drømmer om at blive husket for noget en dag – en roman, en idé, et talent. Men ikke alle når længere end bare at drømme. En af de studerende, der er gået hele vejen og har fulgt sin drøm, er den 22-årige Anne Skov Thomsen, som til dagligt læser Nordisk Sprog og Littera-tur. Hun har skrevet bogen Ejnar om den lidt uheldige og meget boglige Ejnar.

TEKST Maria Oien

”Således færdig trykker Ejnar på startknap-pen og skal til at sætte sig til rette med sin bog, idet han får øje på en plakat med illus-trationer til brug af stedets vaskemaskiner […] Han springer op, flår den lille beholder ud og begynder febrilsk at forsøge at skov-le pulveret op med fingrene fra det ene rum og over i det andet.” Livet i den store by er ikke nemt for den 22-årige Ejnar, som endelig har forladt sin mors trygge favn og er flyttet hjemmefra. Der venter flere udfordringer end først an-taget, og at mor ikke er der til at lave mad og vaske tøj, gør det kun værre. Historien om Ejnar er, udover blot at være en humoristisk fortælling om en ung mand der skal klare sig selv, også en histo-rie om at være ung i det moderne samfund. Man følger ikke kun Ejnars gøren og laden men også hans refleksioner over verdens forunderlighed, og det er ikke så små tank-er endda. Forfatteren bag denne bog, Anne Skov Thomsen, mødte jeg til en lille snak om dét at skrive en bog, og hvorfor resultatet ne-top blev bogen Ejnar.

At skrive en bog er ikke bare noget, man lige gørAnne Skov Thomsen fortæller at hun, før studiet og før friåret som lærervikar, gik på forfatterskolen i Brønderslev. Drømmen om at skrive en bog, har sådan set altid eksisteret. Det var også herigennem, at drømmen skulle blive til virkelighed. Sko-

INTERVIEW

SMÅ FRAGMENTER

AF HVERDAGENlen holdt nemlig kontakten til den tidligere elev. ”På et tidspunkt skrev de ud, at der var et nyt forlag, som gerne ville have nye manuskripter, og så tog jeg det ligesom et projekt. Jeg tror ikke nogensinde fra start-en, at jeg havde forestillet mig, at det ville lykkedes,” fortæller Anne Skov Thomsen. I bogen er Ejnar en meget eftertænk-som karakter, og en bog om samfundste-orier spiller en stor rolle i hans tanker. Jeg spurgte Anne, hvorfor dette var tilfældet. Pludselig bliver stemningen mere alvorlig.

”Det var lidt en reaktion på det, jeg havde beskæftiget mig med i gymnasiet, sådan med samfundsteorier, og alt det her med et moderne samfund og individualitet, og jeg savnede ligesom den der afhængighed mellem mennesker - at den trods alt bety-der noget, selvom idealet er noget andet,” fortæller Anne Skov Thomsen.

Forholdet mellem Ejnar og AnneNår nu det er hendes egne tanker og me-ninger om samfundet, der har sat hele pro-cessen i gang, kunne man også sagtens forestille sig, at romanen er bygget på hen-des eget liv og udfordringer. ”Altså, der er jo scener eller samtaler, som optræder helt uredigeret, eller som jeg selv har oplevet. Og det er selvfølgelig også værdimæssigt nok ret meget mig, der skinner igennem. Men ellers så tror jeg da, at karakteren altid afspejler et eller andet. Det er selvfølgelig også mit værk,” fortæller Anne Skov Thomsen og griner stolt. Bogen er skrevet samtidig med, at hun arbejde som lærervikar, og Anne Skov Thomsen skrev som regel, når hun ikke lige blev kaldt på arbejde.

”Jeg brugte faktisk kun 2-3 måneder. Når jeg var sådan rimelig koncentreret, så skrev jeg et kapitel eller sådan,” fortæller hun.

Disciplin er en dydSom så mange andre har Anne Skov Thomsen selvfølgelig fået blod på tanden og arbejder allerede nu på et nyt projekt. ”Det kan godt være den bliver mere seriøs, men der er noget af det samme med mennesker og sprog – de små iagt-tagelser,” fortæller hun. Hendes råd til dem der sidder derude med drømme om at skrive en bog, er at huske, hvor man befinder sig og huske, at man læser sammen med en masse andre lit-teraturinteresserede.”Få en masse til at læse det man skriver. Det kan godt være lidt grænseoverskri-dende, men, ja, få nogle reaktioner på det man skriver,” råder Anne Skov Thomsen andre til. Samtidig mener hun også, at disciplinen skal være i højsæde, for når man samtidig er fuldtidsstuderende, er det nemlig nød-vendigt. ”Jeg tror, man skal beslutte sig for, at man vil gennemføre noget. Altså, det der med disciplinen. Beslut dig for at du vil gennemføre!”, opfordrer Anne Skov Thom-sen.

5 HURTIGE OM ANNE:

• Jeg bryder mig ikke så meget om hekse.

• Hvis jeg fik chancen, ville jeg gerne møde Fjodor Dostojev-skij.

• Når jeg skal nyde livet, indgår god mad (vigtigt!), musik og mennesker, jeg holder af.

• Jeg vil gerne huskes for at have vakt eftertanke.

• Som barn læste jeg Pippi!

“ Det er selvfølgelig også mit værk



CHRISTIAN BRAAD THOMSEN“Film med håndskrift”(Forlaget ‘Tiderne Skifter’)

Er udkommet

Film med håndskrift er et oplysende, personligt og engageret kampskrift for filmkunsten og auteur-tanken, der har trange kår i filmbranchen for tiden. Det udmønter sig i irettesættelser og svadaer til både branchefolk, kri-tikere, kulturskribenter og politikere. Kritikken er informativ, debatska-bende og nødvendig. Bedst fungerer bogen dog i dens både indfølende og skarpe læsninger af seks danske in-struktørers produktioner. Her glimrer forfatteren med sin enorme filmhis-toriske og tekniske viden, alt sammen generøst formidlet i et personligt og vedkommende tonefald.

TEKST Niklas Boel Kristensen

Christian Braad Thomsen er en uomgængelig skikkelse i den danske filmkritik og har gennem

årene utrætteligt leveret formidlende analyser af filmkunstens enere og deres – til tider – svært tilgængelige værker. Han har skrevet en glimrende monografi om Alfred Hitchcock og med Kameraet som pen (1994) gav han en fremragende indgang til 1960’ernes franske nybølge, der er et helt afgørende kapitel i filmhis-torien. I Thomsens nye udgivelse Film med håndskrift trækkes der igen veks-ler på nybølgens tanker om filmen som kunstart og den personlige brug af me-diets muligheder. Derfor gives der først et kort rids af disse tanker, inden der bagefter stilles skarpt på bogen.

ANMELDELSE | BOG

Nybølgens instruktører – som blandt an-det talte Jean-Luc Godard og Francois Truffaut – var samtidig kritikere, der ud-foldede deres opfattelser om filmmedi-ets muligheder og tidligere generation-ers uduelighed i tidsskriftet Cahiers du Cinéma. Her blev film diskuteret, kriti-seret og elsket – og værdidommene gik ofte på tværs af de gængse opfattelser. Således blev den franske kvalitetstradi-tion, der overvejende består af filmati-seringer af litterære forlæg, nedvurderet til fordel for underlødige Hollywood-instruktører som Alfred Hitchcock og Howard Hawks. Disse to amerikanere formåede, indenfor underholdningsin-dustriens strikse rammer, at skabe per-sonlige filmiske udtryk, hvor paradoksalt dette end kan lyde. Selv i bestillingsar-bejdet og indenfor genreskabeloner, fornemmes filmskaberens personlige aftryk i stilen, og dermed bliver filmens iscenesættelse – snarere end dens lit-terære forlæg – det interessante. Selv udfoldede nybølgeinstruktørerne deres eksperimenter med filmsproget mere direkte, idet filmene blev lavet for relativt få penge og med hjælp fra ven-ner og bekendte. Her leges med kon-ventionerne, som det eksempelvis ses i Godards film, hvor man både kan finde genrepasticher og nye måde at klippe scener op på. Hele den filmopfattelse som nybølgen sætter i sving, kan samles under beteg-nelsen auteurteorien – selvom den nu først og fremmest må betegnes som en

holdning snarere end teori. En auteur er en forfatter, og betegnelsen bygger på en sammenligning med litteraturen, der som etableret kunstart udlåner sit vokabularium til filmmediet, der derved hæver sin status. Auteurideen foreskriv-er, at en instruktør bør anvende kamer-aet som et ligeså personligt udtryksmid-del, som en forfatter anvender sin pen. Dette er programerklæringen, og med denne enorme frihed følger et kunst-nerisk ansvar. Auteurteorien har således været afgørende for, at filmen (og gam-le mestre som Hitchcock) har vundet i status og gjort plads til det personlige udtryk. Auteurteorien er i dag i modvind, og denne kontekst skriver forfatteren frem i bogens polemiske og skarpe forord. Ideerne om – og tiltroen til – instruk-tøren som kunstner er i krise, hvilket Thomsen blandt andet lokaliserer ved den måde, branchen har indrettet sine støtteordninger. Filmbranchen har stirret sig blind på seertallene, der har fået sta-tus som kvalitetsstempling og som det afgørende succeskriterium. Det er med andre ord økonomiens logik, der dikter-er kvaliteten og dermed også den førte politik. Faldgruben er her, at filmene bliver rene investeringer, hvor kun afkastet er det interessante, og at der således tilskyndes til at følge åndsfor-ladte skabeloner. Det kan lyde som en gammel velkendt smøre, men Thomsen viser faktisk også, at den økonomiske tænkning i branchen opfylder sine egne

profetier: Ved at give en dårlig lancering af en ”smal” film eller kun at gøre den tilgængelig i ganske få biografer bese-gles dens forudsete skæbne. Det er på mange måder tiltrængt med denne kritik, og den er såvel oplysende som engageret. Forfatterens indgående kendskab til og erfaringer fra film-branchen (han har selv instrueret, skre-vet, importeret og formidlet film) kvali-ficerer kritikken, men afslører også, at lysten driver værket. Det illustrerer for-fatterens metode: at gå i skarp, lyststy-ret og kritisk dialog med tingene frem for at holde sig på en forestillet objektiv afstand. Som enhver anden metode har den både fordele og ulemper. Bogens hoveddel består af seks in-struktørportrætter af henholdsvis Nils Malmros, Jytte Rex, Lars von Trier, Si-mon Staho, Pernille Fischer Christensen og Christoffer Boe. Disse instruktører formår alle at styre uden om faldgru-berne, der findes både i det kommercielle systems ligegyldighed og i avantgarde- og kunstfilmens selvtilstrækkelighed. Og som man fornemmer, er det en broget skarre af mere eller mindre etablerede – men også eksperimenterende – person-ligheder. Jytte Rex befinder sig således snublende nær kunstfilmen, og man kan problematisere den manglende afgræn-sning mellem kunstfilmens rene visuelle forpligtelse og spillefilmens mere nar-rative karakter. Imidlertid har Thomsen en pointe med det manglende skel: Der er ikke væsensforskel på de to ting, og grænsen er flydende. Deri ligger også et opgør med tanken om et modsætnings-forhold mellem spillefilm og filmkunst – og det er netop den slags systematik, som filmstøtten og branchen foreskriver. Thomsen er med andre ord idealistisk

i sin kritik og vil i stedet for systemer lade kritikkens fornemste organ, nemlig smagen, dømme. Det er en flot tanke, der dog ikke ligefrem har udsigt til at blive iværksat lige med det samme. I hele projektet fornemmer man samti-dig et vist oplysende og didaktisk mål. Filmkritikken skal være formidlende, den skal, groft sagt, lære os kunstfil-mens velsignelser. Derfor finder vi også en konstant argumentation for kunstfil-mens plads både i biograferne og fjern-synets sendeflade. Også selvom den ikke umiddelbart kan lokke horder af seere til sig. Men tilbage til instruktørerne! For hvorfor lige dette udvalg? Enhver udpeg-ning af en kanon indebærer naturligvis en række fravalg, for hvad med alle de andre instruktører? Susanne Bier er en af tidens mest omtalte instruktører, men hun afvises i en bisætning som ugebladsagtig. Nicolas Winding Refn får rosende ord med på vejen, men det er for hans Pusher-film, og succesen med Drive kommenteres end ikke. Det, udvælgelsen afspejler, er forfatterens smag på godt og ondt, men selvfølgelig udtrykker det også et alment pladshen-syn. Det havde vel næppe heller været nogen fornøjelse – hverken for læser el-ler kritikker – at fylde bogen med pligt-stof. Til gengæld bør man under læs-ningen holde sig denne udvælgelse for øje og se det som et forbehold. Men har man accepteret præmisserne, kan man have stor gavn og fornøjelse ved Thom-sen tankevækkende læsninger, humor-istiske indfald og sproglige godbidder. Det er endvidere svært ikke at lade sig imponere at det utrættelige engage-ment, der lægges for dagen. I seks afsnit kortlægges tematiske

og visuelle signaturer hos instruktør-erne, og læsningerne er grundige, idet der både inddrages filmhistoriske refer-encer, tekniske virkemidler og kontekst-ualiserende fortolkninger. Man er som læser i kvalificeret selskab, og det hele leveres med et smittende overskud og som regel også en personlig anekdote. Når det er sagt, har forfatteren sine faste briller, som tilværelsen og filmene ses igennem. Og her er det en fordel, hvis man som læser har en svaghed for Bob Dylan og Freuds psykoanalyse, idet denne dynamiske duo er uomgængelig i Thomsens optik. Er man ikke fortrolig med disse, bør man ikke frygte. Thom-sen leverer nemlig ikke fortænkte eller teoretiske eksempler, ligeså lidt som hans læsninger er det. Der er en levende og ærlig no-nonsense tilgang hos ham, der er befriende og uprætentiøs, og man er aldrig i tvivl om, hvad han synes om et værk. Dette vil nogen givetvis lægge ham til last, men det er for mig at se hans styrke. Det gør ham til et kompas, man selv kan navigere efter. Bogens inddeling gør den egnet som et opslagsværk eller en art håndbog, der kan guide gennem en instruktørs oeuvre (red. samlede værk) og nemt kan give et overblik over et bestemt værk. Og det kan blive en tro følgesvend for enhver, der har lyst til at fordybe sig i dansk film, og som ikke bare tager rygterne om dens påståede krise og forfald for gode varer. Her kan bogen tjene som et katalog, men er i sig selv mere end det. Vedlagt med bogen er nemlig en DVD med kortfilm af flere af de omtalte in-struktører, og her kan man få syn for sa-gen. Dette er en flot appetitvækker, der i hvert fald har givet undertegnede smag for mere og for flere danske film.

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kronerSom medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du en måned uden indtægt – og tjener derved dagpenge til en værdi af

ca. 14.000 kroner. Så kan du få dag-penge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK Kloge hoveder er til for at blive brugt

25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN


KULTURKALENDER

8. april – Loppemarked i MølleparkenMølleparken (10.00 – 16.00)

Kan du lide at gå på opdagelse i stande med gamle fund, skal du sætte kryds i kalenderen d. 8 april, hvor Mølleparken holder loppemarked.

Entré: Gratis.

10. april – KlimacaféAarhus Studenterhus kaffestue (16.30 – 18.00)

Arkitekt Marie Kirstine Pilegaard fra Arkitekt-skolen Aarhus fortæller om energirenovering og bæredygtigt byggeri. Arrangementet er med kaffe og te. Entré: Gratis

20. april – De frivilligeGellerupscenen, Gudrunsvej 80, Brabrand (20.00)

Det handler om overlevelse i ny dansk dramatik og fængselskomedie af Lars Husum.

Entré: 95kr. med gruppe og 115kr. i løssalg

21. april – Naja RosaTrain, Toldbodgade 6 (21.30)

Varm op til SPOT-festivalen med Naja Rosa på Train.

Entré: 120 kr.

23. & 25. april – Huxi Bachs store kærlighedV58, Vestergade 58 (20.00)

Efter 10 år på TV og radio vover Huxi Bach sig for første gang ud på de skrå brædder i sit nye show, Huxi Bachs Store Kærlighed.

Entré: 150 kr.

26. april – Lindy HopGyngen, Mejlgade 53 (21.30)

Over hele verden har swingdansen Lindy Hop fået en revival. Den stammer oprindelig fra Har-lem, hvor den blev udøvet til musikken fra store big bands og var meget populær blandt de sorte amerikanere. Nu kan du danse med!

Entré: Gratis

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.

NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA

MAD MENTEASER

Omkring 70.000 DVD-bokse er allerede solgt i Danmark. Mode-huse som Prada, Louis Vuitton

og Michael Kors har ladet sig inspirere af seriens timeglasformerede kvinde-skikkelser. Mad Men har på mange måder formået at sætte sine aftryk i den popkulturelle strøm. Men hvorfor er det, at netop Mad Men har været så trendsættende? Det vil en artikel i næste nummer af Delfinen forsøge at give et svar på. FOTO Frank Müller

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr.Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.

NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA

JAI: En fodboldklub for dig?

Hvad nu? Du er begyndt at studere, fritiden er knap og du kender ingen, der spiller fodbold i byen. Er studiestart lig med afslutningen på fodboldkarrieren, og vil al fremtidig motion foregå på et løbebånd eller på en spinning-cykel i Fitness World, når læsningen en sjælden gang imellem tillader det? Det mener vi ikke, og derfor har det også eksisteret en fodboldklub henvendt til studerende siden 1943.

Jydsk Akademisk Idrætsforening (eller JAI fodbold) er Aarhus Universitets fodboldklub og en del af Aarhus Universitets-Sport. JAI er drevet af studerende, hvilket gennemsyrer hele klubben, og vi har en målsætning om at favne bredt både socialt og fodboldmæssigt.

Klubben henvender sig bl.a. gennem lave kontingentsatser (550/900 halvårligt/helårligt for studerende) og et stort omfang af sociale aktiviteter på tværs af holdene til studerende. Både helt nytilflyttede, som gerne vil spille fodbold og udvide deres sociale kontaktflade i Aarhus, samt folk der har boet i Aarhus hele deres liv og søger en ny måde at kombinere studie og fodbold på.

JAI har gennem de seneste år oplevet sportslig fremgang, hvilket gør, at vi nu kan tilbyde herrehold fra Serie 5 til toppen af Serie 3 og damehold fra Serie 2 til Jyllandsserien, så bare fordi man studerer, behøver man ikke trappe ned til laveste niveau. I klubben er der et koncept om, at alle nye spillere får chancen for at starte omkring 1./2. holdet på lige fod med resten, og så derfra kan finde ud af, hvilket hold der passer én bedst.

Det at være en studenterklub betyder også, at vi ofte har spillere som søger væk fra klubben pga. arbejde, udlandsophold eller andet, og vi er derfor afhængige af hele tiden at få nye studerende ind for at besætte vores hold. Op til den kommende forårssæson, står vi f.eks. i en situation, hvor vi mangler spillere omkring vores 1. og 2. hold på herresiden (hhv. Serie 3 og Serie 4).

Så har du lyst til at spille fodbold i Aarhus’ billigste og mest sociale fodboldklub, så tøv ikke med at dukke op en dag til træning (træningstider nedenfor), kontakte bestyrelsen på (bestyrelsen@jai-fodbold) eller tjekke vores hjemmeside www.jai-fodbold.dk.

Træningstider

Vintersæson (januar – marts).

Tirsdage og torsdage på Katrinebjergskolen (Katrinebjergvej 60).

Damer: kl. 18.00 – 19.00.

Herrer: (3. - 5. holdet) kl. 17.00 – 18.00

Herrer: (1. - 2. holdet) kl. 18.25 – 20.00.

Sommersæson (april - oktober).

Tirsdage og torsdage på Ellekærskolen (Jernaldervej 5).

Damer: kl. 19 – 20.30.

Herrer: (3. - 5. holdet) kl. 17.30 – 19.00.

Herrer: (1. - 2. holdet) kl. 19.00 – 20.30.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

JAI fodbold

Er du klar til sommeren?

Den fede julemad og den kolde vintertid er så småt ved at blive afløst af varmere vejr. Langsomt men sikkert pakkes vintertøjet væk og den store tykke uld-sweater afløses af shorts, T-shirts og solbriller. Snart finder du dig selv på en varm sandstrand et sted i verden, hvor man virkelig kan nyde livet. Men det gør du ikke! Du bander dig selv langt, langt væk. Hvorfor, tænker du? Hvorfor tog jeg mig ikke sammen og gik i træningscenteret mens tid var? Nu sidder du der på stranden med din blegfede mave som eneste trofaste følgesvend og misunder de veltrænede, danske drenge og piger, som boltrer sig i bølgebrus og solcreme!

Det er ikke for sent at lave om på det. AUS motionscenter tilbyder træning hver dag fra kl. 07.00 – 22.00 for kr. 950,- for et helt år. Det er under 80 kroner pr. måned og klart det billigste træningstilbud i byen. De fleste kommercielle træningscentre koster over 200 kroner om måneden.

Hos AUS motionscenter er der ingen oprettelsesgebyrer eller begrænsninger på træningsmængde. Du møder blot op på kontoret, melder dig ind og betaler, hvorefter du kan træne ligeså meget du vil. Kontorets adresse og åbningstider kan findes på aus.dk.

Du kan selvfølgelig sagtens få en prøvetræning i Motionscenteret inden du melder dig ind. Blot send en mail til [email protected] og aftal tidspunkt.

Så kom ud af busken og ned i AUS Motionscenter og gør dig klar til sommeren!

Den 13 marts begyndte der et nyt år i Stu-denterrådet, der blev valgt et nyt formand-skab, et nyt forretningsudvalg, vedtaget en ambitiøs arbejdsplan for det kom-mende år og ikke mindst valgt en masse fagrådsaktivister til at sidde i Studenterrå-dets politiske udvalg. Det tegner til at blive et kanont år i Studenterrådet med masser af aktiviteter og resultater.

Trods udskiftning i Studenterrådet, fastholder vi stadig de nuværende poli-tiske kampe. Studenterrådet vil fortsat i den kommende tid deltage i debatten om forholdene på AU. Vi vil blive ved med at sætte fokus på de mange problemer der er i AU Administration herunder f.eks. det famøse STADS (Studieselvbetjeningssys-temet red.) hvor folk eksempelvis helt umotiveret bliver udmeldt af AU, med SU

problemer til følge. Vores og mange andres kritik af ytrings-friheden på AU kulminerede med vores, Studenterlaugets og Frit Forums åbne brev til Aarhus Universitets bestyrelse hvor vi forlangte et frihedsbrev til Univers . Det resulterede i at vi nu har været til møde med ledelsen hvor der blev aftalt en skitse for hvordan vi i løbet af foråret kan finde frem til en løsning omkring Univ-ers som alle er glade for. Vi vil bruge de næste par måneder på at understrege at vi vil have et frihedsbrev til Univers, der sikrer at journalisterne kan skrive kritiske historier uden de skal frygte at få en fyreseddel fra ledelsen bagefter.

Det nye år i Studenterrådet kommer også til at handle om mangel på studiejob de fortsat store boligproblemer i Aarhus, og

de mange andre sager der har indflydelse på tilværelsen for alle vi studerende. Året vil selvfølgelig også handle om Stu-denterrådets 80 års fødselsdag, og sel-vom vi i fredags afholdte den officielle del af fødselsdagen med reception, middag og et brag af en fest, så er vi slet ikke færdige med at fejrer at vi er blevet 80 år. Du kan allerede nu glæde dig til Dan-marks Største Fredagsbar og Idrætsdag den 14. september, det bliver en brag af en fredagsbar der også markerer at vi stu-derende har stået sammen i 80 år for at sikre at vi har de bedste vilkår på Aarhus Universitet, i Aarhus by og på landsplan.

Med venlig hilsen

Per Dalbjerg

sr.au.dkfacebook.com/studenterraad

ET NYT ÅR I STUDENTERRÅDET

HVEM ER STUDENTERRÅDET KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsp-lan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indfly-delse for de studerende.Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Stu-derendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studen-terrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekal-ender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-48000 Aarhus C

Tlf.: 8942 5464Fax: 8642 5474E-Mail: [email protected]

Sekratariatet har åbent:Man-Tors: kl. 9:00-14:30Fredag: kl. 9:00 - 13:00

1

Selv for en talknusende økonom som Steffen Røhl, var livet efter studierne ikke nødvendigvis givet på forhånd. Faktisk har det været en æressag for Steffen, hele tiden, at udfordre de vante og trygge rammer, og træde derud hvor man ikke kan bunde, blot for at opdage, at det hele jo nok skal gå alligevel.

I 1971 var Steffen Røhl blot én af mange ny udklækkende Cand. Oecon-er fra Aarhus Universitet, men modsat de fleste, fantaserede han ikke om et liv i økonomiens verden, tværtimod. Det Steffen husker tydeligst fra sin tid efter studierne, var den stærke fascina-tion af produktionskollektiv bevægelsen stærkt inspireret af Svanholm, som på daværende tidspunkt var det ultima-tive udtryk for datidens socialistiske tankegang. Det var egentligt også den oprindelige tanke, at Steffen og 75 andre ligesind-ede ville starte et lignende projekt på Fyn, og der blev da også budt på adskillige herregårde med potentiale, men trods de mange interesserede og Steffens gode intentioner, gik ideen til grunde, både på grund af manglende kapital, men også modstand fra det omkringlæggende samfund var et problem, ”Ejerne af disse herregårde sagde det jo ligeud – Vi vil ikke sælge til sådan nogle som jer.”Men Steffen kunne ikke slippe ideen om det heterogene fællesskab med flippere og familiemennesker som ham selv, og som han beskriver det ”talte

og talte og talte jeg om ideen.” Snart stod det klart, at Steffen havde brug for at sætte handling bag ordene og det var Steffens daværende kone, som efter at have lyttet til Steffens vedvar-ende snak om den kollektive livsform, opfordrede ham til at prøve sin idé af i virkeligheden. Og sådan gik det altså til, at økonomen Steffen tilbragte 9 måneder i et produktionskollektiv på nord Djurs. I praksis viste ideen sig ikke så rosen-rød som i tanken, men det at leve sine drømme og tanker ud i virkeligheden, skulle komme til at have stor betydning for Steffens fremtidige liv. ”Jeg synes at det vigtigste i livet, er at afprøve alle aspekter - det har jeg da også prædiket til mine børn”.

Formand ved et tilfældeDet markerede et radikalt skift i Stef-fens liv, da han som én ud af 125 første års studerende, i et lille fugtigt forelæsningslokale, blev spurgt; ”Stef-fen vil du ikke være med i et fagråd, var det ikke noget for dig?” ”Tjoh.det var det måske” og herfra gik det stærkt. Steffen blev først sekretær for studienævnet, en opgave han tog meget alvorligt, hvorfor det også tog ham et sted mellem fire og fem timer at renskrive det første referat ”det skulle jo være…perfekt”. Senere blev han, af ældre Studenterrådspolitikere, i 1966 udpeget som formand for Studenter-rådet. ”Det var jo smigrende at blive udpeget, men jeg var ikke i tvivl om, at det ville gå hen og blive hårdt arbejde”.Steffen Røhl beskriver hele forløbet med Studenterrådet som værende et væld af tilfældige sammenfald og aldrig et determineret valg. Faktisk mener han, at hele hans liv er opbygget primært af tilfældigheder ”...jeg hører mange tale om ”drømme for fremtiden”, jeg havde aldrig sådanne drømme, tingene skete bare”.Under Steffens tid som formand

ET LIV AF TILFÆLDIGHEDER

STEFFEN RØHL Foto: Privat

Interview af Mie Copsø

Jeg synes at det vigtigste i livet, er at afprøve alle aspekter - det har jeg da også prædiket til mine børn

“

1 2

kæmpede rådet blandt andet for rabat-ter til studerende, en sag Steffen aldrig rigtig forstod, da han aldrig har ment, at privilegerede grupper skulle have særlige fordele. Men Studenterrådet kæmpede også for en bedre kvalitet på uddannelserne, en mærkesag for Stef-fen, som igennem et krav om tvunget pædagogikum håbede at man kunne kvalificere undervisningen, men det var svært at ændre universitetet. ”Ja, altså jeg mener stadig det er en god idé, men ikke desto mindre mødte kravet jo total afvisning”.

Men det er mange år sidenDa Steffen begyndte at læse Økonomi ved Aarhus Universitet, oplevede han på mange måder, hvordan synet på Universitet var præget af respekt og anerkendelse, et syn han mener, har ændret sig radikalt og med god grund. Han ærgrer sig over formen på Univer-sitet i dag, som han kalder ”aldeles nyt-tepræget” og uddyber forklarende, at

man på politisk plan havde regnet med en synergis effekt, da man slog flere højere læreranstalter sammen i håbet om effektivitet – ”men søgt effektivitet kan skade.”

..At vove nogetSteffen Røhl har lavet mange forskel-lige ting i sit liv, bestridt mange still-inger herunder selvstændig konsulent, kommunal ansat, forvaltningschef og superviser, men han tror stadig på, at det er vigtigt at vove noget – at sætte noget på spil.Steffen er en mand, som tror på livsud-byttet af at prøve alle ting af, at gøre

sig mindre sårbar ved ikke at være materialistisk og økonomisk afhængig. Han er glad for sin travle tid i Student-errådet, og som han siger ”hvorfor lave alt det sjove om aftenen og i week-enden, og det kedelige hele dagen? Hvorfor ikke vende det om?”

I anledning af Studenterrådets 80års jubilæum hyl-

der vi, i de kommende otte numre af Delfinen, 80 år

med studenterdemokrati og medbestemmelse.

Vi har i den forbindelse bedt en række prominente

danskere, alle med en fortid i Studenterrådet,

fortælle om deres tid med studenterpolitik, og om

Studenterrådets betydning for deres liv.

I denne udgave har vi talt med Steffen Røhl.

hvorfor lave alt det sjove om aftenen og i weekenden, og det kedelige hele dagen? Hvorfor ikke vende det om?

“Steffen Røhl

• Er Cand Oecon ved Aarhus Uni-versitet fra 1971

• Har boet 9 måneder i kollektiv på Djursland

• Har været selvstændig med eget konsulentfirma, som i dag er solgt videre

• Arbejder til daglig som supervisor og underviser i ledelse

• Bor i Aarhus

2

kæmpede rådet blandt andet for rabat-ter til studerende, en sag Steffen aldrig rigtig forstod, da han aldrig har ment, at privilegerede grupper skulle have særlige fordele. Men Studenterrådet kæmpede også for en bedre kvalitet på uddannelserne, en mærkesag for Stef-fen, som igennem et krav om tvunget pædagogikum håbede at man kunne kvalificere undervisningen, men det var svært at ændre universitetet. ”Ja, altså jeg mener stadig det er en god idé, men ikke desto mindre mødte kravet jo total afvisning”.

Men det er mange år sidenDa Steffen begyndte at læse Økonomi ved Aarhus Universitet, oplevede han på mange måder, hvordan synet på Universitet var præget af respekt og anerkendelse, et syn han mener, har ændret sig radikalt og med god grund. Han ærgrer sig over formen på Univer-sitet i dag, som han kalder ”aldeles nyt-tepræget” og uddyber forklarende, at

man på politisk plan havde regnet med en synergis effekt, da man slog flere højere læreranstalter sammen i håbet om effektivitet – ”men søgt effektivitet kan skade.”

..At vove nogetSteffen Røhl har lavet mange forskel-lige ting i sit liv, bestridt mange still-inger herunder selvstændig konsulent, kommunal ansat, forvaltningschef og superviser, men han tror stadig på, at det er vigtigt at vove noget – at sætte noget på spil.Steffen er en mand, som tror på livsud-byttet af at prøve alle ting af, at gøre

sig mindre sårbar ved ikke at være materialistisk og økonomisk afhængig. Han er glad for sin travle tid i Student-errådet, og som han siger ”hvorfor lave alt det sjove om aftenen og i week-enden, og det kedelige hele dagen? Hvorfor ikke vende det om?”

I anledning af Studenterrådets 80års jubilæum hyl-

der vi, i de kommende otte numre af Delfinen, 80 år

med studenterdemokrati og medbestemmelse.

Vi har i den forbindelse bedt en række prominente

danskere, alle med en fortid i Studenterrådet,

fortælle om deres tid med studenterpolitik, og om

Studenterrådets betydning for deres liv.

I denne udgave har vi talt med Steffen Røhl.

hvorfor lave alt det sjove om aftenen og i weekenden, og det kedelige hele dagen? Hvorfor ikke vende det om?

“Steffen Røhl

• Er Cand Oecon ved Aarhus Uni-versitet fra 1971

• Har boet 9 måneder i kollektiv på Djursland

• Har været selvstændig med eget konsulentfirma, som i dag er solgt videre

• Arbejder til daglig som supervisor og underviser i ledelse

• Bor i Aarhus

STUDENTERRÅDETS FORETNINGSUDVALG 2012

Styrelsen i Studenterrådet ved Aarhus Univer-sitet, som i forbindelse med vedtagelsen af de nye statutter den 13. marts, skiftede navn til Studenterrådets Forretningsudvalg, er blevet fastsat. Hermed en kort præsentation af de valgte medlemmer.

Heidi Klokker

Læser Statskundskab, drøm-mer om at blive gift med en italiensk oliven farmer og kunne ikke drømme om, at gå i seng efter en bytur uden en ostemad at sove på, for som hun siger: ”Uden min ostemad kan jeg simpelthen ikke finde ro”

Bo Tranbjerg

Læser Fysik, og er vanvittigt interesseret i smartphones og hardwaren bag, som han drømmer om at være med til at udvikle. Herudover har Bo overlevet et fald ned i en ukendt metro i Ukraine, uden at pådrage sig ”alvorlige skader” som han siger.

Jakob Lindell Ruggaard

Som læser Idéhistorie fores-tiller sig en fremtidig arbejdsp-lads, som strateg eller ”noget med Rusland”, herudover er han pjattet med rock ´n´roll artefakter;læderjakker, solbriller, smøger, motorcykler.

Ulrik Nørgaard Rønsbo

Læser Statskundskab, men drømmer om et andet liv, blottet for kausalitet og forvaltningsret. Nemlig om livet som bådejer i Caribien. Herudover bruger han kræfter på at forbedre Aarhus universitet, men bag facaden lurer sandheden, Ulrik ville i virkeligheden helst have stud-eret i KBH.

Allan Graversen Vesterlund

Læser Erhvervsøkonomi, og ønsker intet mindre, end at eje sin egen seleproducerende fabrik en dag. Desuden har Al-lan, efter i flere år at have levet med løgnen, endelig besluttet at stå frem og sige: ”Jeg kan i virkeligheden meget bedre lide Fernet Branca end Arnbitter”.

Simon Østergaard Chievitz

Læser Idéhistorie, men det viser sig, at han måske burde have valgt dansens vej, efter-som hans insisterende hofter engang slog en kvindelig hip hop danser i en såkaldt ”Boo-tydance.” En sejr han snart håber, afføder et anerkendende skulderklap fra sin far.

Per Dalbjerg

Som læser Økonomi, sætter barren højt og stiller sig ”bare” tilfreds med at ønske sig en stilling som CEO i Novo Nor-disk om nogle år. Ellers er det en mærkesag for Per, at han inderligt hader at være i ”Fun Parks” på ski.

Interview af Mie Copsø

3

VIGITGE DATOER

20.-22. APRIL Danske Studerendes FællesrådsPolitikkonference

25. APRILFællesrådsmøde

KURSUS

80 ÅRS FØDSELSDAG

10. APRILStresshåndtering

NYT FORRETNINGSUDVALG

4

VIGITGE DATOER

20.-22. APRIL Danske Studerendes FællesrådsPolitikkonference

25. APRILFællesrådsmøde

KURSUS

80 ÅRS FØDSELSDAG

10. APRILStresshåndtering

NYT FORRETNINGSUDVALG

4

Dream big. Dream up a city.

dc.roskilde-festival.dk

Bliv inspireret her!

Del Dine Drømme og se Dem blive til virkeligheDtør du drømme stort? og har du modet til at udleve dine drømme på roskilde Festival? i år skaber vi et særligt sted, hvor du kan bygge og skabe lige det, du drømmer om. vi kalder det Dream City. en by designet og bygget af dig – og dine drømme. til glæde for hele roskilde Festival. realisér dine drømme på dette års roskilde Festival. gå i gang med det samme på dc.roskilde-festival.dk

Documents

Delfinen #172