Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Sune Johansson,

Adjunkt, cand.scient.soc

Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi,

Roskilde Universitetscenter

Forløb

Demokrati Livstil eller styreform?

IT og demokrati Er der en sammenhæng?

Demokratiske udfordringer lokalt e-Demokrati eller Digital Forvaltning

Diskussion

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

Demokrati – Livstil eller styreformKOCH ROSSDemokrati er en livstil Demokrati er en styreform

Direkte indflydelse Indirekte indflydelse (repræsentation)

Konsensus Konflikt

Fokus på borgernes deltagelse Fokus på politiske partier

Fokus på processerne Fokus på resultaterne

Fokus på samtale og dialog Fokus på afstemning

Fokus på integrative aspekter (opdragelse, lyst til at gavne almenvældet

Fokus på agregative aspekter (interessevaretagelse)

Fokus på netværk Fokus på hierarki

Fokus på uformelle strukturer Fokus på formelle strukturer

Fokus på Governance Fokus på konkrete styringsredskaber (Government)

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Fra Government til Governance

Fra de formelle politiske kanaler (valg, partier foreninger) til de uformelle og situationsbestemte (enkeltsager)

Fra inputsiden til outputsiden – Fra politiske beslutninger til praktiske handlinger

Fra kollektive handlinger tilindividualiseret politisk deltagelse

Fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

Fragmenteret forvaltning

Grænserne imellem den offentlige og den private sektor er

blevet mere flydende

Der delegeres beslutningskompetence og decentraliseres

helt ud i den offentlige sektors yderste led

De offentligeforvaltninger organiserer sig i højere grad ud

fra netværksprincipper end ud fra hierarkiske principper

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

IT og Demokrati

IT-anvendelse er strukturerende for interaktion Demokrati er struktureret interaktion

Man gennemfører kollektive beslutninger Den latente spænding der er imellem individ og

kollektiv mindskes (Eva Sørensen)

TMIPPs (teknologisk medierede innovationer i politisk praksis) Forskellige demokratimodeller

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

TMIPPs Forsøger at undgå teknologideterminisme

Beskriver de komplekse relationer imellem computerteknologi og politiske processer.

Politiske anvendelser af IT bliver en del af restruktureringen og redefineringen af relationerne internt i det politiske system.

Man kan bruge en ”teoretisk trekant” til at anskueliggøre sammenhængene imellem teknologi og demokrati..

Eksempler på TMIPPS: Online-debatter Informationssøgning Politisk organisering via nettet (elektroniske

samarbejdsværktøjer) Masse-mail-udsendelser og politiske hjemmesider.

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Forskellige demokratimodeller Klassiske forståelser

Liberal Konservativ Socialdemokratisk

IT-relaterede forståelser Teledemokrati

Direkte demokrati med elektroniske afstemninger

Cyberdemokrati Direkte demokrati med

deliberation Elektronisk demokratisering

Revitalisering af eksisterende repræsentative politiske system, gennem øget brug af IT

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Andre e-Demokratimodeller

Servicedemokrati (consumer democracy) Kunderne ekspliciterer deres præferencer og vælger rationelt og

frit Demo-elite eller den neokorporativistiske model,

Eksperter og udefrakommende interessenter spiller en vigtig rolle for samfundets effektivitet

Den Neorepublikanske model Fælles sociale værdier og dyder former de aktive

samfundsborgeres udvikling af det demokratiske samfund Den Cyberdemokratiske model

Autonome selvrefererende elektroniske netværk spiller en central rolle i pluraliseringen af det postmoderne samfund

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

Elektronisk demokratiseringKoncept Myndighedsorienteret Borgerorienteret Nationalt orienteret

Hovedsynspunkter FForrang til styringshensyn.PPrimært ønske i forbindelse med IKT-anvendelse er at opnå effektiviserings-/ressourcege vinster.

SStærk interesse for borgernes autonomi i info-samfundet.ÅÅbenhed, retssikkerhed og frivillighed.

DDen danske offentlige sektors serviceniveau og konkurrenceevne er det vigtigste.LLegitimitet og social ansvarlighed.

Syn på borgernes rolle P-data (klient/bruger). Engagerede og aktive borgere.

(bruger/borger).

Eksempler på institutioner

KMD. Teknologirådet. Videnskabs-ministeriet, KL.

Forvaltningstradition Klassisk (Weberiansk). Responsiv/pluralistisk ekspertkonsensus

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Udfordringer lokalt

E-demokrati, digital forvaltning eller det vi plejerRegler og rutinerØkonomiPolitisk vilje/viden

Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)

Demokratiets fremtid i informationssamfundetNordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004