Den fælles landbrugspolitik er Europas svar på, hvor-dan man sikrer en anstændig levestandard for 22 mio. landbrugere og landbrugsarbejdere samt en stabil, varie-ret og sikker fødevareforsyning til 500 mio. borgere. Det er en politik, der er fælles for alle 28 EU-lande, og som styrker EU-landbrugets konkurrenceevne og bæredygtig-hed ved hjælp af de såkaldte direkte betalinger, der har til formål at stabilisere landbrugerens indtægter, og ved at finansiere projekter, der dækker landespecifikke behov gennem nationale (eller regionale) programmer for udvik-ling af landdistrikterne, som også dækker landdistrikternes

økonomi i bredere forstand. Den fælles landbrugspolitik om-fatter også en række markedsforanstaltninger, herunder forskellige værktøjer, der kan bruges til at løse forskellige markedsproblemer, og andre værktøjer som f.eks. kvali-tetsmærker eller promovering af EU's landbrugsprodukter, der supplerer landbrugspolitikkens støtte til landbrugerne. Landbrugspolitikkens budget for perioden 2014-2020 er på 408,31 mia. EUR i EU-midler, hvoraf 308,73 mia. EUR er afsat til direkte betalinger og markedsforanstaltninger (den såkaldte første søjle), mens 99,58 mia. EUR er afsat til udvikling af landdistrikterne (den såkaldte anden søjle).

• har et areal på 42 916 km2, hvoraf 51 % er landdistrikter. Af landdistriktsarealet er 66 % landbrugsareal og 14 % skov

• har et befolkningstal på mere end 5,5 mio., hvoraf 28,9 % bor i landdistrikter

• har en landbrugssektor, der er karakteriseret ved forholdsvis store landbrug (67,5 hektar sammenlignet med gennemsnittet i EU-28 på 16,1 hektar).

DEN FÆLLES LANDBRUGS-

POLITIK I DIT LAND

Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

DANMARK

Juni 2016

2

I perioden frem til 2020 investeres der gennem den fælles landbrugspolitik mere end 7 mia. EUR1 i Danmarks land-brugssektor og landdistrikter. I den forbindelse er der på EU-plan udpeget en række prioriterede politikområder, herunder beskæftigelse og vækst, bæredygtighed, modernisering, innovation og kvalitet. Men samtidig er der mulighed for at tilpasse både de direkte betalinger og programmet for udvikling af landdistrikterne til de specifikke behov i Danmark. Derfor har Danmark besluttet at overføre midler fra den oprindelige beløbsramme for direkte betalinger til udviklingen af landdistrikter – 5 % i 2015, 6 % i 2017 og 7 % derefter (i alt 287 mio. EUR).

De nye direkte betalinger fordeles på en mere retfærdig måde både mellem medlemsstaterne og mellem landbrugere inden for en medlemsstat, og der gøres således op med en fordeling baseret på såkaldte "historiske referencer". Eftersom en sådan omfordeling kan være vanskelig, får medlemsstaterne også mere råderum til at tage hensyn til bestemte sektorer i særlige områder.

Den nye grundbetalingsordning (der erstatter enkeltbetalings-ordningen) vil afstedkomme en gradvis overgang fra betalinger pr. hektar til en national "standardsats" inden 2019 (hvilket blot er en forlængelse af den proces, som Danmark påbegyndte

for nogle år siden). De danske myndigheder har tildelt 0,3 % af beløbsrammen til områder med naturbetingede begrænsnin-ger (for arealer op til 100 hektarer for så vidt angår landbrug på mindre øer), men har derudover også besluttet at afsætte 2,7-2,8 % af beløbsrammen for direkte betalinger til frivillig koblet støtte målrettet oksekød. I henhold til de nye regler om graduering reducerer Danmark beløb, der overstiger 150 000 EUR pr. individuel støttemodtager, med 5 %.

En vigtig ændring i den nye landbrugspolitik er anvendelsen af nye "grønnere" regler, der skal fremhæve den indsats, som landbrugerne yder for samfundet som helhed inden for områder som klimaforandringer, biodiversitetstab og jordkvalitet. Under denne ordning er 30 % af beløbsrammen til direkte betalinger, der betales pr. hektar, knyttet til tre typer miljøvenlige produk-tionsmetoder i landbruget: diversificering af afgrøder, bevaring af permanente græsarealer og bevaring af 5 % af arealer af økologisk interesse eller foranstaltninger, der anses for at have tilsvarende miljømæssige fordele.

Blandt andre ændringer, som er indført med 2013-reformen af den fælles landbrugspolitik, er strengere regler for aktive landbrugere, der er berettigede til direkte betalinger, og en ny tillægsstøtte på 25 % til unge landbrugere de første fem år, der skal supplere det eksisterende starttilskud.

Mere retfærdige og grønnere direkte betalinger

1 Tildeling i alt til både direkte betalinger og udvikling af landdistrikter for perioden 2014-2020 (i løbende priser).

INVESTERINGER i Danmarks landbrug: 2014-2020

3

Landbrugerne i centrum for fødevareforsyningenMed henblik på at forbedre balancen i fødevareforsyningskæden i Danmark er EU's instrumenter (såsom producentorganisationerne) oprettet med det formål at hjælpe landbrugerne med at organisere sig bedre og markedsføre deres produkter bedre. Der er en stærk tradition for kooperativer i Danmark, og Arla (mejeriprodukter), der ejes af landbru-gerne, og Danish Crown (svinekød) er blandt de største kooperativer i EU.

Derudover er der EU's økomærke, som hjælper forbrugerne med at vælge fødevarer, der er produceret på bæredygtig vis.

Støtte til prioriterede områder i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne i DanmarkDanmarks program for udvikling af landdistrikterne 2014-2020 omfatter et samlet bidrag på 919 mio. EUR til foranstalt-ninger til fordel for landdistrikterne og fokuserer på følgende prioriteter:

bedre forvaltning af naturressourcerne, fremme af miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget og fordobling af det økologiske landbrugsareal

investeringer til forbedring af landbrugets miljøresultater og omstrukturering af landbrug i svine- og kvægsektoren

fremme innovation og skabe beskæftigelse i landdistrikterne.

Denne prioritering skal hjælpe Danmark med at løse de udfordringer, der følger af det høje gældsniveau for landbrugsbedrifter: de årlige bruttoinvesteringer i den danske landbrugssektor er faldet med 50 % de sidste fem år, mens gældsniveauet for land-brugsbedrifter er mere end fordoblet.

INVESTERINGER i Danmarks landbrug: 2014-2020

3

4

I perioden 2007-2013 blev der under den fælles landbrugspolitik investeret mere end 7,7 mia. EUR2 i Danmarks landbrugs-sektor og landdistrikter med det formål at stabilisere landbrugernes indtægter, modernisere og forbedre bæredygtigheden på de danske bedrifter og sikre forsyningen af sikre fødevarer til rimelige priser og af god kvalitet til gavn for borgerne.

Danske landbrugere har fordel af den fælles landbrugspolitik I 2014 modtog omkring 44 270 støttemodtagere 917 mio. EUR i direkte betalinger. Heraf modtog 44,4 % et beløb på under 5 000 EUR. Derudover brugte EU i 2014 ca. 9 mio. EUR på markedsforanstaltninger i Danmark. Den største andel af disse midler gik til sektoren for frugt og grønt og til mejerisektoren.

Fremme af vækst og beskæftigelse i Danmarks landdistrikterI perioden 2007-2013 blev der under den fælles landbrugspolitik investeret mere end 450 mio. EUR i en lang række forskellige aktiviteter til støtte for landbrugsproduktionen og landdistrikterne i Danmark, idet formålet var at bevare diversiteten og øge den økonomiske styrke, kulturelle rigdom og sociale samhørighed. Mere konkret blev der med midler under programmet for udvikling af landdistrikterne ydet støtte til:

• udviklingen af mere end 100 nye produkter i et samarbejde mellem de forskellige aktører i fødevare-og skovbrugssektoren

• etableringen af mere end 1 400 nye job både i landbrugssektoren og i andre sektorer

• leveringen af forbedrede tjenester til næsten 600 000 indbyggere i landdistriktsområder.

Programmet for udviklingen af landdistrikter har også tilskyndet til mere bæredygtigt landbrug, idet:

• over 5 000 økologiske landbrugere (svarende til 150 000 hektarer) modtog støtte

• mere end 160 000 hektarer er omfattet af foranstaltninger, der bidrager til forbedret biodiversitet og jordkvalitet,

mens 35 000 hektarer dyrkes med metoder, der bidrager til vandkvaliteten og modvirkning af klimaforandringer.

Det danske økologiske marked er veludviklet, idet det samlede detailsalg havde en værdi af 912 mio. EUR i 2014 (4 % af EU's samlede detailsalg på 23,9 mia. EUR). Blandt forbrugerne i EU bruger de danske forbrugere flest penge på økologiske produkter (gennemsnitlig 162 EUR pr. person), og økologiske produkters andel af det samlede salg anslås til 8 % (den højeste andel i EU).

Eksempel på et projekt til udvikling af landdistrikterne, der støttes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik Det Økologiske Akademi - Et kursusprogram for konsulenter og undervisere inden for økologisk landbrugsproduktion

Danmark sigter på at fordoble sit økologiske landbrugsareal inden 2020, hvilket indebærer en om-lægning af rundt regnet 18 000 hektarer pr. år. Økologisk landbrug er vokset og har udviklet sig de senere år, men viden om økologisk produktion er ikke altid blevet givet videre på landbrugsskolerne og i konsulentvirksomhederne. Det overordnede formål med "Det Økologiske Akademi" er at holde konsulenter og undervisere inden for økologisk landbrugsproduktion ajour med økologiske produk-tionsmetoder og de resultater, der er opnået gennem forskning i økologisk produktion

Yderligere oplysninger - klik her. EU-støtte: EUR 99 541.00 (Forventede projektomkostninger i alt: EUR 199 081.00).

2 Udgifter i alt til direkte betalinger, markedsforanstaltninger og udvikling af landdistrikter (betalinger) for perioden 2007-2013 (i løbende priser).

NØGLERESULTATER

5

Merværdi ved hjælp af kvalitetsordningerVed hjælp af den kvalitetspolitik, der er en del af den fælles landbrugspolitik, stiller EU en række foranstaltninger til rådighed, som skal hjælpe producenterne med at bygge videre på det gode kvalitetsry, der kendetegner europæiske produkter, for at fastholde deres konkurrence- og indtjeningsevne. Et af de vigtigste værktøjer er registret over de mere end 1 300 beskyttede fødevarenavne, der klassificeres som henholdsvis beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og garanteret traditionel specialitet (GTS). Produktionen af disse registrerede kvalitetsprodukter bidrager til diversitet, udvikling og vækst i de landdistrikter, hvor de produceres, og beskytter den viden, de færdigheder og de jobs, der er i området.

Danmark har på nuværende tidspunkt 6 produkter registreret som BGB.

Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2016, mener danskerne, at landbrugerne bør sikre landbrugsdyrenes sundhed og velfærd (50 % sammenlignet med 35 % for EU-28) og beskytte miljøet (44 % sammenlignet med 30 % for EU-28). Desuden mener 61 % af danskerne (sammenlignet med 43 % for EU-28), at EU bør sikre, at "fødevarer produceres på bæredygtig vis". Eurobarometerundersøgelse 440 "Europeans, Agriculture and the CAP" kan læses her.

Hvad mener danskerne om den fælles land-brugspolitik?

• BES

KY

TTET

O

PRINDELSESBETEGN

ELSE • • BES

KY

TTET

G

EOGRAFISK BETEGN

ELSE • •G

ARAN

TERE

T TRADITIONEL SPECIA

LITET•

NØGLERESULTATER

Afhjælpning af nye markedsproblemerI kølvandet på forlængelsen af det russiske forbud mod import af EU's landbrugsprodukter og i lyset af de specifikke mar-kedsbetingelser for sommeren 2015 vedtog Europa-Kommis-sionen i oktober 2015 en støttepakke til en værdi af 500 mio. EUR som hjælp til de landbrugere, der er mest berørt af disse problemer. Der blev stillet et samlet budget på 420 mio. EUR til rådighed for nationale ordninger til støtte for især mejeri- og husdyrsektoren, idet medlemsstaterne selv kan beslutte, hvordan de vil målrette en del af denne støtte. Restbeløbet er afsat til andre kortsigtede og mellemsigtede foranstaltninger såsom støtte til privat oplagring af visse produkter og fremme af udvidelsen af eksportmarkederne. Danmark modtog mere end 11 mio. EUR fra denne pakke, som blev tildelt mejerisek-toren og andre sektorer (tværsektoriel).

På trods af det russiske forbud går det godt med den sam-lede EU-landbrugsfødevareeksport til tredjelande, idet den er steget med 6,8 mia. EUR i de første 12 måneder efter for-buddet, hvilket skal ses i forhold til faldet i handlen med Rus-land på 5,2 mia. EUR (sammenlignet med samme periode året før). Der er opnået store gevinster på eksporten til USA, Kina, Schweiz og andre vigtige asiatiske markeder såsom Hong Kong og Sydkorea.

6

30

40

50

60

70

80

90

100

110

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Landbrugsindtægt (Indikator A) Lønningsindeks - IndustriLønningsindeks - Byggeri Lønningsindeks - Tjenesteydelser

Landbruget i Danmark er karakteriseret ved:

• primært store bedrifter: 20,3 % af bedrifterne (38 830 bedrifter i alt) er på mere end 100 hektarer sammenlignet med 3,1 % i EU-28

• flere unge landbrugere end i EU-28: 2,5 % af landbrugerne er under 35 år (5,9 % i EU-28), mens kun 24 % er over 64 år (30,6 % i EU-28)

• lav beskæftigelse: Den primære sektor står for 1,6 % af den danske økonomi (samlet bruttoværditilvækst) og for 2,5 % af den samlede beskæftigelse. Det er det samme som det europæiske gennemsnit for så vidt angår økonomien (1,6 % i EU-28), men lavere for beskæftigel-sen (4,7 % i EU-28).

Kilder: Eurostat, Comext.

En meget diversificeret produktion Handlen med landbrugsprodukter med EU-medlemsstater er yderst vigtig for Danmark (tal fra 2014)

Landbrugernes indkomst er fortsat mere ustabil end lønningerne i andre sektorer

Betydningen af landdistrikter

Korn 17,7% Industriafgrøder

4,0%

Foderplanter 6,9%

Grøntsager og havebrugsprodukt

er 7,0%

Kartofler 1,5%

Frugt 0,4%

Kvæg 3,2%

Svin 27,5%

Fjerkræ 2,0%

Mælk 18,3%

Æg 1,0%

Andet 10,7%

51%

29% 24% 28%

47%

49% 43%

48%

1%

22% 33%

24%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Territorium Befolkning Bruttoværditilvækst Beskæftigelse

Overvejende landområde Region i mellemgruppen Overvejende byområde

0.0

1,000.0

2,000.0

3,000.0

4,000.0

5,000.0

6,000.0

7,000.0

8,000.0

9,000.0

10,000.0

Eksport til EU-lande Eksport til landeuden for EU

Import fra EU-lande Import fra landeuden for EU

Mio

. EUR

Ikke-spiseligeprodukterDrikkevarer

SammensattefødevarerForarbejdedeprodukterAndre primæreprodukterRåvarer

Output-elementer (gennemsnit for 2013-2015); værdier ved konstante producentpriser.

LANDBRUGET I DANMARK I HOVEDTRÆK

© fo

tolia