1

DESIGN MANUAL RENOVEREING AF BOLIGBYGGERIET LUNDTOFTEPARKEN

2

INFORMATION

Dette er en proces rapport udarbejdet ved Danmarks tekniske universitet DTU i faget: Bygningskomponent design 11900

DTU, Anker Engelundsvej 1, 101 A 2800 Kgs. Lyngby

Studerende: Lise Dorph Herbo, s053027

Vejledere: Anja Bache, Lektor Therese Surzycka, ekstern lektor

3

FORORD

Denne rapport er en designmanual, som fokuserer særligt på selve løs-ningsprincipperne. Designmanualen fungerer som en forkortet, men også mere præciseret udgave af proces rapporten, som er resultatet af et 13 ugers kursus + et 3 ugers forløbet i faget bygningskomponent design på DTU.

Der vil derfor biive lagt vægt på enkelhed og præcision og og en præ-sentation af det mest nødvendige materiale, så at denne rapport kan bruges som en design manual ved en faktuel renovering af etagebygge-riet Lundtofteparken. Der henvises til proces rapporten ved nærmere uddybning.

4

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord ..............................................................................................................................................................................3

Introduktion ....................................................................................................................................................................5

Fokuspunkter ..................................................................................................................................................................6

Prototyper .......................................................................................................................................................................8

råskitse .............................................................................................................................................................................9

Registrering af byggeriet lundtofteparken............................................................................................................ 10

Renovering .................................................................................................................................................................. 11

Beboer funktionalitet ................................................................................................................................................. 12

Integration med omgivelserne ................................................................................................................................ 14

Materiale egenskaber ............................................................................................................................................... 15

Travertin ........................................................................................................................................................................ 16

MaterialeTransport ..................................................................................................................................................... 16

Facade Design ........................................................................................................................................................... 18

Altaner .......................................................................................................................................................................... 21

Råhuset ........................................................................................................................................................................ 29

Det færdige design ................................................................................................................................................... 30

3D situationsplan ........................................................................................................................................................ 33

Renderede Facadebilleder ..................................................................................................................................... 34

klimaskærmens U værdi ........................................................................................................................................... 37

dagslys .......................................................................................................................................................................... 39

Økonomi ...................................................................................................................................................................... 43

solafskærmning .......................................................................................................................................................... 43

Litteraturliste ................................................................................................................................................................ 45

Anvendte tegneprogrammer ................................................................................................................................. 45

Bilag .............................................................................................................................................................................. 46

5

INTRODUKTION

Det er i dag vigtigere end nogensinde at bygge energirigtigt og bære-dygtigt. Der tales som aldrig før om at nedbringe CO2 emisssioner til at-mosfæren og især i forbindelse med nybyggeri og energirenovering. Byggesektoren er ansvarlig for 40 % af CO2 udslippet til atmosfæren i Danmark.

I den følgende rapport gennemgås det grundlæggende statiske system og opbygningen af betonelementer. De statiske beregninger for last og samlinger at præfabrikerede betonelementer gennemgås ikke og der henvises her til standardiserede bereninger ved tidligere projekter.

Facade systemets design og montage beskrives og de statiske bereg-ninger for facadesystemet beskrives. Altanernes montagesystem beskri-ves og de statiske beregninger gennemgås kort.

Etagebyggeriets funtionalitet, design og integration med omgivelser be-skrives med udgangspunkt i en helhedsorienteret renovering af Lundtof-teparken, der skal munde ud i et kosmetisk løft af området.

6

FOKUSPUNKTER

I denne designmanual fokuseres der på at udvikle et holdbart og bære-dygtigt facadesystem med glaserede, ler tegl. Facaden og vinduerne renoveres således at der etableres en optimal U værdi, men samtidigt skabes grundlag for et godt lys infald samt en godt udsyn til smukke og motiverende omgivelser. Det grønne område renoveres så der skabes grundlag for større social interaktion og flere fælles aktiviteter, samtidigt med at beboerne aktiveres og inspireres til at benytte og nyde de skøn-ne omgivelser.

Der foretages statiske beregninger for facadesystemet og altanerne. Endvidere beregnes der U værdier for både ydervæggen med facade-system samt vinduer og døre i facaden.

Til sidst foretages der daglsys simuleringer af et forslag til rumdesign i for-bindelse med det renoverede byggeri.

Der fokuseres på hvordan de forskellige udfordringer med dagslys og al-taner kan prioriteres og løses. Der foretages en modulkoordinering af fa-cade ler tegl og endeligt

. Endeligt gennemgås et design koncept der omfatter et både æstetisk og funktionelt løft af områdets integration med omgivelserne og det grønne område, samtidigt med at det teknologiske aspekt integreres.

7

8

KONCEPT PROTOTYPER

Disse lertegl er er formet af stentøjsler, som er brændt ved en 2 trinspro-cess, på først til 6000 og derefter til 900+. Efter brændingen var færdig blev de malet 7- 8 gange med penselglasur og igen blev de brændt over 8 – 12 timer, ved en temperatur op til 12600.

Denne prototype er meget vigtig at fokusere på, da det er sådan jeg øn-sker den glaserede facade og fordi glaseret overflade på 3D modellen i Revit Architechture ikke har været mulig at vise. Det er altså sådan som læseren af denne manual skal forestille den helt færdige facade kom-mer til at se ud.

FIGUR 1: LERTEGLENE FÅ R NOGLE SMUKKE BRÆNDTE FARVER NÅR LYSET FALDER PÅ DEM

9

RÅSKITSE

Selve designideen til dette projekt som gennemgås i de næste afsnit blev først tegnet som en råskitse med blyant.

FIGUR 2: NR. 2 FACADEDESIGN TEGNET SOM STREGTEGNING

10

REGISTRERING AF BYGGERIET LUNDTOFTEPARKEN

Lundtofteparken er et etagebyggeri bestående af 30 bygninger med ca. med 600 lejemål. Det er beliggende i Lyngby med grønne områder og fællesbygninger. Boligbyggeriet har også sit eget butikstorv med tilhø-rende parkeringsplads. Facaderne er af grå beton elementer med hvide paneler som facade for de indbyggede altaner. Boligbyggeriet har 4 etager og et tegltag med 250 hældning.

Det er boligorganisationen dansk almen boligforening som administrer det almene boligbyggeri Lundtofteparken DAB er en demokratisk bebo-erorganisation, som derfor lægger vægt på boligsociale projekter og inddaragelse af borgerne i forbindelse med renovering og andre beslut-ninger der vedrører boligområdet.

Den største andel af beboere har lav lønindkomst og 2. generations ind-vandrere i en ung alder. Der har været tendens til kriminalitet hos de un-ge indvandrere hvis ikke de blev holdt beskæftigede med enten bolig-sociale projekter eller andet arbejde.

FIGUR 3: BOLIGBYGGERIET LUNDTOFTEPA RKEN

11

RENOVERING

Renoveringen omfatter et nyt facadedesign med ikke indbyggede alta-ner. Det vil sige at pladsen hvor der før var indbyggede altaner nu kan benyttes, men at der skal etableres et nyt fastgørelsessystem til altanerne, som er af stålbund, med gelænder i glas og almunoiumsprofiler.

De nye facader består af præfabrikerede facademoduler i letbeton, der skal beklædes med isolering og en formur af keramiske tegl.

Facaden energirenoveres ved samme lelighed, så at U værdien optime-res med 250 cm isolering. Klimaskærmen konstrures af glaserede ler tegl fastgjort på et lodret montagesystem bestående af aluminumsprofiler på konsoller der er forankret i bagmuren af letbeton. Vinduerne energiopti-meres også som en del af facaden.

Der opsættes nye cykelstativer for enderne, ved bygningens gavle. Par-ken, som er det grønne område mellem bygningerne, udsættes for en omfattende renovering med Travertin stenbelægning og der etableres en bredere sti mellem bygningerne og foran bygningerne. I midten af parken og i forbindelse med stisystemet etableres et vandbassin med 2 trin i tilsvarende travertin sten og det fyldes med 800 mm vand. Bunden af bassinet er med blå mosaik sten. Endvidere er der lagt belysning i bunden af vand bassinet og på den brede sti mellem bygningerne, som spots, der lyser op nede fra. Langs bygningerne opsættes belysnings pæle.

Parken forsynes med en legeplads der afskærmes med et hegn på ca. 1.2 m og hvor der er gynger, legehus og rutsjebane. I venstre side er der etableret udendørs tennisbane til de større børn og voksne.

12

BEBOER FUNKTIONALITET

Målet med den omfattende renovering af det grønne område, er for det første at aktivere de unge 2. generationsinvandrere og på denn måde nedsætte kri-minaliteten, men også at skabe en atmosfære af aktivitet og liv, samt smukke omgivelser og en større æstetik.

Det ønskes at give området et kosmetisk løft og på grund af den omfattende udvendige renovering vil priserne på lejemål pr. m2 også stige. Det er målet at tiltrække en større gruppe af danske børnefamilier og samtidigt gøre boligbyg-geriet mere ældrevenligt.

Boligbyggeriets udendørst funktionalitet skal være en større integration mellem beboerne. Der ønskes en større social interaktion ved at motivere til fællesaktivi-ter i det grønne område. Det smukke bassin vil have en æstetisk funktion for be-boerne og sammen med den flotte stenbelægning og lys spots i belægningen, er det målet at den enkelte beboer skal føle sig mere privilegeret ved at kunne få en bolig i dette område

Aktiviteter som l

FIGUR 4: BASSINET I MIDTEN MED MATCHENDE TRAVERTIN NATURSTEN OG SPOTBELYSNING I FLISEBELÆGNINGEN OG I BUNDEN AF

BASSINET

13

Legepladsen og tennisbane samt det smukke grønne område skal motivere be-boerne til at bruge det grønne område mere. Gennem fællesaktiviteter eller at have noget fælles at beundre, opstår der som regel også en større social inter-aktion mellem beboerne. Gennem beboerdemokrati er det op til den enkelte beboer at engagere sig og være med til at vedligeholde det smukke område og forbedre områdets kvaliteter.

Den indvendige funktionalitet med et et godt lys indfald og et smukt ud-syn til smukke og inspirerende omgivelser skal gøre boligområdet mere attraktivt. I forbindelse med renovering og udlægning af altaner, vil der også ske en større udnyttelse af rummene i de enkelte lejligheder.

F IGUR 5: TENNISBANEN I DET GRØNNE OMRÅDE MELLEM BYGNINGERNE

FIGUR 6: LEGEPLADSEN BELIGGENDE I DET GRØNNE OMRÅDE MELLEM BYGNIN-

GERNE

14

INTEGRATION MED OMGIVELSERNE

Der er mange huse i Lyngby der benytter sig af gule mursten, ikke mindst DTU, der gennemgående har en gul murstensfacde. Kombinationen mel-lem mursten og keramiske fliser som klimaskærm er ikke så langt fra hin-anden og området kan godt integreres hvis boligorganisationen kan fin-de økonomi til at renovere alle bygninger inklusive fællesbygningerne.

Det er hensigten at bygningerne placeres med altansiden mod parken. På denne måde vil der være en større visuel kontakt mellem de enkelte beboere i de bygninger, som ligger overfor hinanden.

Hensigten med glasmodulerne er at etablere indgange til bygningen på begge sider af bygningen. Hele glasmodulet bruges som gennemgang til parken fra den sydlige indgang til den nordlige indgang. Dette har mange fordele i det beboerne kan gå direkte igennem bygningen til parken og ikke behøver at gå udenom bygningen.

FIGURE 7: RENDERING AF INDGANGE FRA PARKSIDEN MED GENNEMGANG TIL INDGANGENE PÅ DEN ANDEN SIDE AF BYGNINGEN UD

MOD VEJ.

15

Der skabes en integration mellem beboerområdet og det grønne områ-de. Den nordlige facades indgangsparti har trappe op til 3 sal, hvor der er indgang til lejlighederne. Den sydlige facades indgangsparti har ele-vator til 3 sal. Ved siden af trappe og elevator er der døre og en gang i mellem de 2 sider mellem nord og syd af bygningen. På alle etager vil der være plads foran elevatoren og på trappeopgangen til at kunne nyde udsigten til det grønne område. Ved at etablere glasmoduler ska-bes der ligeledes også en større kontakt mellem inde og ude og på den-ne måde er bygningen i stedet for at være afsondret fra omverderen blevet til en spændende del af verden.

MATERIALE EGENSKABER

Materialet ler eller keramiske fliser har mange positive egenskaber.som både undestreger egenskaber som bæredygtighed. Der er i denne op-gave taget udagngspunkt i de keramiske ler fliser produceret af Terrart@. NBK har et meget stort udvalg af keramiske ler tegl og med mulighed for glaserede overflader ved bestilling. NBK producerer også Baguettes som er firkantede, hule keramiske rør som kan bruges til solafskærmning.

Ler er et bæredygtigt materiale og har en positiv indvirkning på miljøet idet at det meget nemt nedbrydes og enten kan indgå i en ny bygge-proces eller optages i den naturlige cyklus uden dannelse af miljøskade-lige stoffer.

Ler teg har en god akkumulationsevne, ligesom mursten er kendt for og er derfor med til at nedsætte bygningens energiforbrug og dermed også CO2 emissioner til atmosfæren.

Ler har også evnen til hverken at afgive eller absorbere indendørst stoffer og på denne måde er keramisk ler også sundt for indeklima og udeklima.

Der er mange flere egenskaber end dem der her nævnes, som der kan fremhæves ved keramisk ler og produktet står stærk ved en vugge til krav analyse.

16

TRAVERTIN Travertin er en natursten der kom-mer fra Tyrkiet. Den kan fås 2 farver valnødde farvet eller cremefarvet. Det er muligt at bestille fliserne hos LITHOS Aps i mållene 100 cm x 100 cm eller i målene 45 x 90 cm. Det er også almindeligt at lave trappetrin i Travertin sten.

MATERIALETRANSPORT

De store præfabrikerede letbeton facadeelementer skal transporteres i en lastvogn med en minimumskapacitet på 5 T. Det er vigtigt at sørge for at der forefindes en 5 m bred vej op til byggeriet, da disse moduler skal løftes med særligt løftegrej og hejses på pldds i den indledende bygge-proces.

Der er krav ti lat tolerancer ved montering af elementer, men der kræves målinger af fugtniveauet i beton elementerne, før arbejdet med faca-den kan fortsættes.

Alle facade og galv samlinger skal udstyres med dilitationsfuger, der er 8-10 mm brede. Stød og hjørnesamlinger skal armeres 100 mm brede strim-ler af glasvæv.

Altanerne monteres af en altanmontør fra altan.dk. Der benyttes ved montering, en mobil lift der kan bevæge sig op og ned foran etagerne og som kan flyttes fra modul til modul.

FIGURE 8: UDENDØRS FLISEBELÆGNING MED CREMEFAR-

VEDE TRAVERTIN NATURSTEN

17

18

OPBYGNING OG MONTAGE

FACADE DESIGN

Facaden består af 10 moduler, hvor hver 3 modul fungerer som indgang. Indgangsmodulet består af glasmoduler med måene 2000 mm x 2800 mm. Det overordnede glasmodul har en bredde på 2408 mm og spæn-der op til og med 3. etage.

Facade Modulerne er opbyg-get af et præfabrikeret letbe-ton modul med en tykkelse på 100 mm og med målene 4808 mm x 2800 mm. Derefter etab-leres et isoleringsbatts med en tykkelse på 250 mm. Facade fastgørelsessystemet forankres i bagmuren med bolte og konsoller, der sidder med 700 mm mellemrum vertikalt og 160 mm mellemrum horison-talt. Den ydre klimaskærm be-står af keramiske lerfliser med en størrelse med et overflade-areal på 0.56 m2. Resultatet af statiske beregninger har vist at der bør vælges en konsol med en dybde på 260 mm og en formlængde på 195 mm.

FIGUR 9 LASTFORDELINGSPRINCIPPER VED HENHOLDSVIS LODRET

OG VANDRET STENMONTAGE

19

Beregningerne er foretaget efter et lastfordelingsprincip hvor konsollerne

Bærer halvdelen af stenens vægt på hver side af fastgørelsesprofilerne. Der indsættese i ligningerne der vises sammen med lastfordelingenes princippet og der er beregnet en karakteristik vindlast på q��� �

0.54kN/m�, Flisernes densitet er 2.2 g/cm2.

De glaserede keramiske lertegl har en størrelse på bredde x højde: 800mm x 700 mm og en tykkelse på 40 mm. Der dimensioneres med 3 konsoller pr. facademodul og 4 keramiske tegl i lodret retning og 6 kera-miske lertegl med 5 konsoller i vandret retgning. Der benyttes altså 24 ke-ramiske lertegl pr. mod

FIGUR 12:: FACADE SYSTEM I 3D

FIGUR 10: FACADEMODUL 1 MED ALTANDØR FIGUR 11: FACADEMODUL 2 MED BREDT V INDUE

20

Detaljesnittene i større størrelse findes i appendiks bagerst.

FIGUR 13: VANDRET SNIT AF FACADESYSTEM

FIG UR 14: LODRET SNIT AF FACADESYSTEM FIGUR 15: HJØRNESNIT A F FACADESYSTEM

21

Den beregnede egenlast Fdw og de vindlastene Fwp og Fws for de keramiske tegl fliser er vist nedenfor.

F�� �1.35 ∙ 0.04m ∙ 0.8m ∙ 0.7m ∙ 21.58 kNm�

2� 0.32kN � 320N

F�� �1.5 ∙ �0.8m ∙ 0.7m ∙ �0.54 kNm� ∙ 0.71�

2� 0.16kN � 160N

F�� �1.5 ∙ �0.8 ∙ 0.7 ∙ �0.54kN/m� ∙ 0.32

2� 0.07KN � 72N

ALTANER Altanerne er dimensioneret som stålbund med et gelænder i glas og aluminiumsprofiler. Fastgørelselsesmetoden er et søjlesystem der under-støtter altanbjælkerne. Således overføres halvdelen af lasten via altan-bjælken til søjlesystemet og den anden halvdel til etagedækket inde i bygningen. Etagebjælkerne er forankret med stålbolte til etagedæk og ned gennem bagmuren. Søjlessystemet består af betonsøjler med et firkantet profil på 0.2 x 0.2 m, længden pr. søjle er etagehøjden, men de er sænket 250 mm på hver etage for at blive fastgjort på forsiden af altanens bund. Søjlesystemet vi-ses her ved et tværsnit af bygningen set fra gavlen.

22

Altanens størrelse er 3000 mm lang og 1500 mm bred. Altanbunden af stål er 120 mm høj og gelænderet har en standard højde på 900 mm, så derfor fås en total højde af altanen på 1050 mm.

I det følgende skal der beregnes last på søjlesystemet samt på altan-bjælken. Egenvægten er virker som en central lodret last på søjlen be-regnes først og fremmest. Ved indsættelse af de forskellige størrelser fås 117.5 kN

G�,�ø��������� � G�ø��� � G������æ� � h�ø����æ��� ∙ A�ø��� ∙ γ����� � n������æ� ∙ A������æ� ∙ γ������æ�

Vindlasten der virker på altanens forside, beregnes ligeledes ved indsæt-telse i følgende ligning og fås til 1.0 kN

W�,�ø��������� � q��� ∙ A������������ ∙ C�� ∙ ρ

Nyttelasten beregnes ved følgende ligning og der fårs 13.5 kN

Q�,�ø��������� � n������æ� ∙ A������æ� ∙ q Den lodrette og vandrette dimensionerende lastkombination for brud-grænsetilstanden beregnes med hensyn til egenlast, vind og nyttelast og

FIGUR 16: TVÆRSNIT AF GAVLENDER VISER SØ JLESYSTEMET

23

den vandrette masselast beregnes som en konsekvens af systemets egenlast.

F IGUR 17 SØJLENS STATISKE SYSTEM PÅ FØRT LASTER OG REAKTIONER

Søjlens længdearmering består af 4 stk. gennemgående ∅16 , mens længdearmeringen består af 1.stk ∅6pr 240 mm. Søjletværsnittet med armering fremgår af nedenstående figur. Søjlens materialeegenskaber fremgår af nedenstående tabel. Der udføres en bæreevneberegning.

F�� � 0.015 ∙ 124.75kN � 1.76kN

Den lodrette last: Fvd = 1.0 ∙ G� � 0.5 ∙ W� � 0.5 ∙ Q� � �1.0 ∙ 117.5 � 0.5 ∙1.0 � 0.5 ∙ 13.5�kN � 124.74kN Den vandrette last:

FIGUR 18 BETONSØJLENS TVÆRSNIT MED LÆNGDE OG

TVÆRARMERING

24

TABLE 1; MATERIALEVÆRDIER FOR BETONSØJLER

Resultatet af bæreevneberegningen viser at den regningsmæssige bæ-reevne er større end den tidligere beregnede lodrrette kraft der virker på søjlen og trykker søjlen sammen.

N���� � �14.3MPa ∙ 40 ∙ 10�mm� ∙ �l � 28 ∙ 20.1 ∙ 10��� � 894kN14.3MPa ∙ 40 ∙ 10�mm� � 550MPa ∙ 804mm� � 912kN

2 ∙ 14.3MPa ∙ 40 ∙ 103mm2 � 1144kN

�

Bæreevne kriteriet er opfyldt da: F�� � N���� → 124.75kN � 894kN Betonssøjlens armeringsmængde er også i orden

A��,��� � 0.75 ∙ 10�� ∙N��

σ���� 0.75 ∙ 10�� ∙

894kN14.3MPa

� 469mm�

Armeringsmængden opfylder kravet idet, 804mm� � 469mm�

Altanbjælken som er et firkantet RHS stålprofil med dimensionerne 120x120x8mm er ligeledes dimensioneret.

Materiale fck/fyk [MPa] c / s [-] fcd/fyd [MPa]

Beton 30,0 1,65 18,2

Armeringsjern 550 1,30 423

25

FIGUR 19: ALTANBJÆLKEN OG DENS SAMLING MED BETONSØJLER OG ETAGEDÆK

Ved dimensionering af altanbjælken skal egenvægten af bjælke og altanbund beregnes. Denne er blevet beregnet til 4.05 kN ved indsættelse.

G� � G�������æ��� � G������æ� � l�������æ��� ∙ γ�������æ��� � A������æ� ∙ γ������æ�

Nyttelasten beregnes med et bidrag fra både flade og linjelast på henholdsvis 1 kN/m2 og 1 kN/m2. Der fås 15 kB

Q� � A������æ� ∙ q����� � l���æ���� ∙ q�����

Lastkombinationen for egenlast i brudgrænsetilstanden bliver ved beregning 23.6 kN. Det maksimale moment kan ligeledes beregnes

26

M���,� �18∙ q����� ∙ l�������æ���

� �18∙23.6kN2,03m

∙ �2.03m�� � 5.98kNm

Ved en tværsnitsklassifikation og en beregning af momentbæreevnen konstateres at momentbærevnen for bjælkens tværst er i roden, det momentbæreevnen viser sig at være højere end det tidigere beregnet moment.

d������t�

� 72 ∙ ε � 13 � 72 ∙ 0.81 � 58.3OK

Der regnes derfor med plastisk spændingsfordeling. Ved ren påvirkning bestemmes momentbæreevnen:

M�� � f�� ∙ �|y|dA

Hvor y er den vinkelrette afstand i mm fra det enkelte arealmoment til profilets tyngdeakse.

M�� � 303MPA ∙ 2 ∙ �120 ∙ 2 ∙ 56� � 4 ∙ �52 ∙ 8 ∙ 26� ∙ 10�� � 45.6kN M�� � M���,� ↔ 45.6kN � 5.

U��� �3584

∙F�����,��� ∙ L�

E� ∙ I�

5384

∙2.0N/mm ∙ �2030��

210.000N

mm� ∙ 7.26 ∙ 10�mm�� 0.3mm

Nedbøjningen er ganske lille og skal også være mindre end L/500 = 3 mm.

Der henvises her til detaljetegningen af bjælken. Ved gennemgang af de kritiske samlinger for bjælken og søjlen henvises til procesrapporten.

27

FIGUR 20: DETALJESNIT AF BJÆLKENS SA MLING MED SØJLEN SET FRA SIDEN OG SET FRA ENDEN

28

29

DESIGN RÅHUSET

Det statiske bærende system er et tværbyggeri. Tværbyggeriet er almin-deligt ved etagebyggeri, hvor det er de tværgående lejlighedsskel, som bærer dæk og tag. Facade og gavlmoduler, som er 100 mm tykke præ-fabrikerede letbeton elementer er også bærende. Det vil sige at dæk-kene hviler af på betonelementerne som i den sammensatte væg bliver til bagmuren

De præfabrikerede facade elementer har en længde og højde på 4808 mm x 2800 mm og samles ved vandrette og lodrette støbeskels samlin-ger. De 240 mm tykke bærende lejligheds boltes ligeledes sammen med beton elementerne. Dækken spænder på langs af bygnigen fra lejlig-hedskel til l lejligshedsskel og har en tykkelse på 300 mm.

Endelig er der benyttet stribefundamenter under alle bærende vægge ned til minimum 900 mm frostfri dybde. Søjlesystemet der ikke vises her er

FIGUR 21: DET BÆRENDE SYSTEM SOM TVÆRBYGGERI VIST MED AUTO-

CAD HIDDEN LINES

30

ligeledes funderet til 900 mm frostfri dybde og spændt fast med bolte i punktfundamenter.

DET FÆRDIGE DESIGN

Det færdige facade fremstår i et glaserede lertegl der sidder i lige ræk-ker, mens et mere overordnet mønster med alternerende farver og fa-cademoduler Bygningen bstår af i alt facademoduler med en længde på 46. 8 m, bygningens bredde er 12.04 m og bygningens referencehøj-de fra terræn til tagkip er 15.4 m.

De glaserede FIGUR 23: DEN SYDLIGE FACADE MED ALTANER

FIGUR 22: DET STATISKE SYSTEM MED PRÆFABRIKEREDE FACADE OG GAV LMODULER

MED UDSPA RINGER TIL DØRE OG VINDUER LAVET I AUTOCAD 12

31

De glaserede tegl fuldender det arkitektoniske udtryk Den sydlige facade med altaner i hver 3. modul og entreer i glasindgange fra parksiden ses ovenfor. De glaserede farver er valgt i rød, orange og hvid i der netop er fokuseret på at skabe en modsætning til det tidligere og mere grå Lund-tofteparken

Gavlenes klimaskærm skal pudses med en rødlig og ensfarvet farve der både bryder det farverige tegl mønster, men som samtidigt harmonerer med de rødlige nuancer. I facaden med ler tegl

FIGUR 24: DEN ØSTLIGE GAVL MED RØDFARVET PUDSET MUR

32

Ovenfor ses et eksempel på en rumplan for stueetagen, hvor der er tænkt over hvilke opholdsrum der kan tåle at modtage mindst lys. Der er etableret

soveværel

FIGUR 26: DET FÆRDIGE FACADEDESIGN I REVIT

FIGUR 25: RUMPLAN OVER STUEETAGEN

33

ser i det rum, hvor der monteres altan udgang, som ligger ved siden af køkkenet. Køkken og stue har en åbning i væggen, således at den dybere stue modtager lysindfald fra begge sider af bygningen.

3D SITUATIONSPLAN

Som det fremgår af planen er der nogle bygninger der har altansiden vendende mod syd, mens andre altansiden vendene mod nord. Der er lagt vægt på at byaningerne vender mod hinanden.

V

N

ØS

FIGUR 27 3D SITUATIONSPLAN MED ORIENTERING

34

RENDEREDE FACADEBILLEDER

FIGUR 28: DEN NORDLIGE FACADE

FIG UR 29: CLOSE UP AF FACADEN

35

36

37

ISOLERINGSEVNE KLIMASKÆRMENS U VÆRDI

Ved renovering af byggerier oplyser bygningsreglement 2010 at det som maksimum er påvkrævet med en U værdi på 0.2 kWh/m2. Det er vigtigt med at de forskellige bygningsdele har en lav U værdi og især klima-skærmen, da det er gennem denne overflade der sker et varmetab især om vinteren.

Den beregnede U værdi, ved bruger af regnemetoden fra DS 418, er kun på 0.14 og mindre end 0.2 kWh/m2. Jo lavere U værdi, jo bedre isoleringsevne og der vil derfor ske et mindre varmetab fra bygningen. Dette er ønskværdigt, da det gælder om at nedsætte bygningens energi behov og først og fremmest bør satses på de mere aktive energi tiltag, før de mere aktive energi foranstaltninger tages i brug.

TABLE 2; U VÆRDI BEREGNING FOR YDERVÆGGEN + KLIMASKÆRM

Ydervægskonstruktion

Materiale d λ R U

Enheder m W/mK m2K/W W/m2K

Udvendig overgangsisolans 0.04

Bærende bagmur i letbeton 1850

kg/m3

0.1 0.85 0.12

Isolering 0.25 0.037 6.76

Keramiske fliser 2300 kg/m3 0.03 0.3 0.02

Indvendig overgangsisolans 0.13

∑R 7.07 0. 14

38

Facadens vinduer og døre med vinduer og eventuelle facadeløsninger i glas er endu mere vigtige at tage højde for idet det allerstørste varmetab sker gennem glasset. Det er også omkring vinduer og døre at der er de største kuldebroer og der skal derfor fokuseres på at isolere med kantsiolering ved alle kuldebroer.

Vinduernes U –værdier er beregnet i nedenstående tabel og der anvends classic+ ruder i special mål og komposit rammer i aluminium og træ fra Protec. Classic+ vinduet fra Protec er et 3 lags energi vindue med et energitilskud på 16 kwh/m2. Der oplyses paramtre for U værdier og linjetabskoefficienter fra forhandleren, som kan ses i tabellen nedenfor.

Til kantisolering anvendes en φ� værdi på 0.03 W/mk og rudens afstandsprofil slås op i tabel til 0.06 W/mK. Det oplyses af forhandleren at rudens dybde er dimensioneret til 140 mm og der isoleres med kantisolering med en tykkelse på minimum 30 mm.

De dimensionerende mål ses fremgår ligeledes af tabellen:

TABLE 3: U VÆRDI BEREGNING FO R VINDUER EFTER DS 418

Vinduernes U - Værdi

Vinduestype B H Aw Ag Ug lg ψg Af Uf lk ψk Ug

Enheder m m m2 m2 w/m2K m W/mK m2 W/m2K m W/mK W/m2K

Facade Vindue 3.19 1.60 5.11 4.84 0.53 9.35 0.06 0.27 1.30 9.35 0.03 0.74

Gavl Vindue 1.00 1.20 1.20 0.93 0.53 4.17 0.06 0.27 1.30 4.17 0.03 1.02

Terrassedør 1.59 2.00 3.18 2.91 0.53 6.95 0.06 0.27 1.30 6.95 0.03 0.79

Glasparti 4.41 2.80 12.34 12.07 0.53 14.18 0.06 0.27 1.30 14.18 0.03 0.65

Facadesystemet består af glasmoduler med en etagehøjde på 2800 mm og en breede på 4.408 og disse dimensioneres på bygningens 4 etager som en glas væg der integreres i facaden.

39

DAGSLYS DAGSLYS

Dagslyset til opholdsrum i en beboelse har en vigtig funktion for menneskets sundhed og velvære og udgør en vigtig del af et sundt indeklima. Det er ved forsøg og PMV – indeks påvist at både menneskets humør og aktivitetsniveau påvirkes af dagslyset til et opholdsrum.

Der findes ingen faste indeks for dagsfaktoren i beboede bygninger, men den arbejdstilsyets anbefalede værdi for dagslysfaktoren i kontorbygninger er minimum 2 %. Nedenfor er de 2 første lejligheder i den venstre ende af bygningen indtegnet i Velux Visualizer 2 og ved indsættelse af tilsvarende værdier for det bygningens design af vinduer samt døre, kan dagslysfaktoren simuleres i de forskellige opholdsrum.

FIGUR 30: DAGSLYSSIMULERIN G 1 MED VELUX VISUALIZER 2

40

Der foretages 2 simuleringer. Ved den første simulering foretages der ingen ændringer og det vises ved de mørkegrønne linjer at dagslysfaktoren er 2 % i det meste af opholdsrummene, bortset fra det lange rum til højre, som udgør stuen i den store lejlighed.

Rummene som intet dagslys får i midten og som er helt sorte, er henholdsvis toilet og entre. I mange lejligheder er det sådan at der godt kan undværes lys på toilettet i en lejligheden og gangen modtager lejlighedsvis lys fra de omkringliggende rum ved åbninger i vægge. Den næste simulering viser denforskel som opstår ved at indsætte et vindue i gavlen. Det er hensigten at indsætte et vindue på samme sted i gavlen på alle etager og i begge gavle. Det er således kun lejlighederne ud til gavlen, der får gavn af denne ændring. Ydermere er der lavet en åbning i væggen til det lange rum, så rummet modtager dagslys både fra vinduerne i begge facadesider.

F IGUR 31: DAGSLYSSIMULERING 2 MED VELUX VISUA LIZER 2

41

Det er nødvendiigt at undersøge indflydelsen fra altanerne som vil skygge for lysindfaldet på de nedenstående etager. Denne opgave kan klares af programmet Ecotect der også ved dimensionering af solafskærmning.

Dagslysfaktoren vil muligvis blive nedsat i disse opholdsrum, hvor altanen er montereret udfor. Der er derfor også lavet en rumplan dels med henblik på dagslyssimulering i Velux visualizer, men også for at tænke over et kompromis der kan gøre det mere tåleligt at disse opholdsrum modtager lidt mindre lys end de øvrige opholdsrum. Rumplan over stueetagen i afsnittet om DESIGN viser at disse opholdsrum er dimensioneret til beliggenhed for soveværelser.

Det drejer sig om altandøre, hvor der er isat ruder, for at styrke lysindfaldet. Dagslysfaktoren vil muligvis blive nedsat i disse opholdsrum, hvor altanen er montereret udfor. Der er derfor også lavet en rumplan dels med henblik på dagslyssimulering i Velux visualizer, men også for at tænke over et kompromis der kan gøre det mere tåleligt at disse opholdsrum modtager lidt mindre lys end de øvrige opholdsrum. Rumplan over stueetagen i afsnittet om DESIGN viser at disse opholdsrum er dimensioneret til beliggenhed for soveværelser.

42

43

PERSPEKTIVERING

ØKONOMI

Du som læser vil nok spørge om denne renovering ikke vil blive en dyr omgang. Tanken var at der skal søges om støtte til renoveringsprojektet hos sponsorer som f. eks DANIDA. Der kunne ogsåvære muligheder i at søge støtte hos landsbygge-fonden der økomisk bistand til problemramte områder og afdelinger. Denne støtte kunne udgøre et begyndende grundlag for renoveringen.

Dervil også kunne være en argumentation i at søge at nedsætte kriminaliteten i området, ved dels, ja det lyder hårdt at fordanske det lidt, Endvidere er der per-spektiver i at investere i projektet og forvente beboere med en højere indkomst, da der altid vil komme lejemålsforhøjelser ved indre eller ydre renovering.

SOLAFSKÆRMNING

Da der ikke er skrevet så meget om solafskærmning, skal det bemærkes at det til de store glasmoduler, er en nødvendighed med solfilms belægning. Solfilmen vil nedsætte overophedningsproblemer og blænding.

De brede vinduer mod syd kunne få elektroniske markiser, der kan betjenes af den enkelte beboer. Det er påvist at bruger inddragelse med hensyn til indfly-delse på det indre klima har den største effekt på antallet af tilfredse brugere.

Det kan også være en mulighed at benytte glaserede rør, der i dag udvikles af de samme firmaer som NBK, der også er specialister inden for facade tegl .Disse kan placeres med så stor afstand i øjenhøjde, så det er muligt at bevare det gode udsyn i det centrale område af glasmodulerne.

44

45

LITTERATURLISTE

LITTERATURLISTE

Litteratur fra kurset bygningskomponentdesign

Bygningsberegninger af Bjarne Chr. Jensen og Svend Ole Hansen,

Teknisk Ståbi

Statik og styrkelære af Preben Madsen

C2 elements dk

Ivarsson.dk(Projektering og anvendelse, Facadeplader)

Haz Metal.com (Haz Metal fixing systems)

BIH.dk (BIH hæfte 2: Helvægge og dæk af letbeton)

Altan.dk (Altan.dk Produktkatalog)

ANVENDTE TEGNEPROGRAMMER

AutoCAD 2012

Revit Architecture 2014

Sketch up 2013

46

BILAG

47

48

49

50

51

52

�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������