1

Forord

Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune

2007-2011 - baseline

Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje

Vivi Altenburg MR, projektkoordinator

ISBN 978-87-89810-03-4

2

Fredericia Kommune startede i 2008 et paradigmeskifte i den danske ældrepleje, hvor fokus er ændret fra

kompenserende, passiviserende og serviceorienteret hjemmehjælp til en rehabiliterende, aktiverende og

trænende støtte til borgere der ansøger om hjemmehjælp efter Lov om Social Service.

Siden da har ”Fredericia Modellen” vundet indpas i mange danske kommuner, da den demografiske

udfordring, med et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder, stort set er alment gældende i

Danmark, med visse udsving fra kommune til kommune. I Struer Kommune har man også politisk vedtaget

at starte et projekt om rehabiliterende ældrepleje.

Struer Kommune har et ønske om at undersøge hvorvidt der er det samme potentiale, som det fremgår af

evalueringen af Fredericias model for Hverdagsrehabilitering1,2,3, samt have et værdifuldt grundlag for

vurdering af effekten af almindelig restituering i befolkningsgruppen over de sidste fem år.

Denne rapport sammenligner på nogle områder data fra DSI´s ”økonomisk evaluering af Længst muligt i

Eget Liv fra Fredericia Kommune”4 med data fra Struer Kommune. Der indgår alene kvantitative data der

fortæller om udviklingen i hjemmeplejen i Struer Kommune, uden indførsel af hverdagsrehabilitering,

sammenlignet med Fredericias data fra før og efter projektet ”Længst muligt i eget liv”.

Det er et håb at denne analyse kan inspirere andre kommuner til at arbejde med databåret kvalitetsudvikling,

når der arbejdes med at overføre andre kommuners erfaringer til egen kommune. Analysen har medført at

Struer Kommune har udarbejdet en projektdesign ”manual” til inspiration for andre kommuner, med

opmærksomhed på hvordan hverdagsrehabilitering kan gribes an, og hvilke faldgruber der er i forhold til at

overføre andres høstede erfaringer. Projektdesignet kan findes på www.struer.dk

Projektkoordinator i Struer Kommune

Vivi Altenburg, MR

Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune 2007-2011 – baseline. Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje Projektkoordinator Vivi Altenburg, MR Struer Kommune vial@struer.dk Gimsinglundvej 3 7600 Struer ISBN 978-87-89810-03-4

3

1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia Kommuner ...................................................4

2. Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner ........................................4

2.1. Periodeafgrænsning...........................................................................................4

2.2. Populations- og indsatsafgrænsning..................................................................5

3. Demografiudfordringen i Struer og Fredericia Kommuner ............................................6

4. Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommuner............................................7

5. Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og Fredericia Kommuner ..........................9

5.1. Udvikling i andelen af visiterede borgere i Struer Kommune..............................9

6. Sammenligning af udviklingen i Struer med Fredericia Kommunes resultater............10

7. Sammenligning af ydelser / individuelt serviceniveau mellem Struer og Fredericia

kommuner..........................................................................................................................10

8. Visiteringer og forløb...................................................................................................12

9. Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmepleje.................................................13

9.1. Beskrivelse af populationen fordelt på kommunens hjemmeplejedistrikter ......13

10. Visiteret serviceniveau på tværs af kommunen.......................................................17

11. Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeplejen i årene 2007-2011..................18

11.1. Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløb ..........................21

12. Diskussion af resultater...........................................................................................22

13. Konklusion på kvantitativ dataanalyse ....................................................................23

14. Refleksion og perspektivering .................................................................................24

15. Referencer ..............................................................................................................27

4

1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia Kommuner

For at undersøge potentialet for udvikling af en ny indsats, er det vigtigt at kende sit eget udgangspunkt. I

forbindelse med projekt ”Rehabiliterende Ældrepleje” i Struer Kommune, er det interessant om kommunen

har det samme udgangspunkt som Fredericia Kommune, der har påvist et stort effektpotentiale. Der er klare

anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen5 om, at vurdere om evidens kan bruges af andre. Disse

anbefalinger ønsker Struer Kommune også at anvende i forbindelse med den sociale indsats som

omlægning af ældrepleje er. Det er lige så vigtigt at vurdere sociale indsatser og deres overførbarhed til

andre kommunale kontekster, som det er at vurdere sundhedsydelser.

Rapporten bygger på data hentet fra Struer Kommunes omsorgssystem ”Unique Omsorg”. I de tilfælde hvor

det har været muligt at hente de samme data som anvendes i Fredericia Kommune, er data sammenlignet,

for at få et billede af lighed og forskelle mellem de to kontekster. Det er vigtigt at holde sig for øje at

datamateriale fra Fredericia Kommunes evaluering, kun indeholder data over to ½ års perioder, før og efter

indførsel af hverdagsrehabilitering, mens der i Struer Kommune er anvendt data fra en femårig periode. I

Struer Kommune har der ikke i årene 2007-2012 været indført ændringer i det kommunale serviceniveau.

Der har været en enkelt tilpasning af områdernes geografi, som nogle steder kan have indflydelse på data

fra 2007 til 2008 og så har Struer Kommune i 2008 været påvirket af den overenskomstmæssige strejke på

ældreområdet, lige som andre kommuner.

I Fredericia Kommune har man valgt at bruge leveret tid som grundlag for evalueringen. I Struer Kommune

benyttes visiteret tid, da der ikke sker afregning i forhold til leveret tid, men i forhold til visiteret tid. I Struer

Kommune visiteres også akuthjælp. Det minimerer den faktor, at FOA og Sundhedskartellet i 2008 strejkede

i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Strejken har kun i begrænset omfang påvirket visitationerne

og i større udstrækning påvirket leverancen. I Struer Kommune benyttes data for hele 5 kalenderår for at

sikre et datagrundlag over så lang en periode at naturlige udsving kan identificeres.

2. Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner

2.1. Periodeafgrænsning

I Fredericia Kommune indgår data fra perioden 1.oktober 2007 til 21. marts 2008, som periode før indførsel

af hverdagsrehabilitering og dermed sammenligningsgrundlag for effektmålingen, med data fra perioden 1.

oktober 2009 – 21.marts 2010, som er efter-perioden. I Struer Kommune indgår data fra de fem hele

kalenderår 2007 til 2011.

5

2.2. Populations- og indsatsafgrænsning

Struer Kommune har siden 2007 været organiseret med fire hjemmehjælpsdistrikter som alle er ”ude-

distrikter” hørende under organisationen ”hjemmeplejen” i Unique Omsorg. Data fra disse organisatoriske

enheder i omsorgsystemet benyttes og ekskluderer dermed data på borgere fra plejeboliger og døgnafsnit

under centertag. Under ”hjemmeplejen” hører de fire distrikter A, B, V og N. Nogle steder vil data for alle fire

distrikter være anvendt samlet som et udtryk for populationen i hjemmeplejen, mens det andre steder vil

være vist på distriktsniveau, for at fremhæve relevante pointer. I Fredericia Kommune indgår data fra

borgere som er inkluderet i projekt ”Hverdagsrehabilitering” som sammenlignes med data fra det samlede

hjemmeplejeområde, for at vurdere effekten.

Afgrænsning til visiterede ydelser er i Struer Kommune til ydelser under § 83 ydelser (figur 1)mens

rehabiliteringsydelsen ikke indgår i denne rapport, da den først er oprettet i 2012 i forbindelse med projekt

”Rehabiliterende Ældrepleje”. Ydelserne svarer til de ydelser som indgår i Fredericia Kommune selvom

ydelseskatalogerne er forskellige. Population er afgrænset til borgere der er visiteret til nedenstående

ydelser og der anvendes data fra Struer Kommunes befolkningsprognose, der bygger på data fra Danmarks

Statistik. Data har særligt fokus på nedenstående elementer:

• Demografien og udviklingen i visiterede borgere i perioden

• Overordnet serviceniveau ved visitation

• Afsluttede borgere i perioden.

På den måde undersøger Struer Kommune, hvordan borgernes adfærd og forbrug af hjemmeplejeydelser

har været i fem år, uden at der har været et særligt fokus på rehabilitering i ældreplejen.

Figur 1. Struer Kommunes ydelseskatalog der præsent erer de ydelser som indgår i analysen. Kilde Unique Omsorg

6

3. Demografiudfordringen i Struer og Fredericia Kom muner

For at få et indtryk af udviklingen over tid, vises data over befolkningsudviklingen i Struer Kommune og

andelen af befolkningen som modtager hjemmehjælpsydelser, samtidig med at tallene fremskrives fra 2012

til 2022 (tabel 1) Populationen er delt op i alderstrin med særligt fokus på den alder der relaterer sig til

ældreområdet. Det vil sige, at der i rapporten fokuseres på populationen over 65-67 år som den primære

modtager af hjemmeplejens ydelser. Det fremgår, at demografien i Struer Kommune, er præget af et samlet

faldende befolkningstal, som primært ligger i den yngste del af befolkningen. De ældste befolkningsgrupper

har haft mindre stigninger og vil stige kraftigere i de kommende ti år og udgøre en væsentlig større andel af

den samlede befolkning.

Struer

2008

Antal

2010

Antal

2020

Antal

Ændring i %

2008-2010

Ændring i %

2010-2020

Andel af

befolkningen

2010

Andel af

befolkningen

2020

0-66 år 19455 19104 16286 -1,8 -14,8 85,0 76,8

67-75 år 1727 1871 2856 8,3 52,6 8,3 13,5

76-85 år 1138 1147 1597 0,8 39,2 5,1 7,5

> 86 år 352 361 464 2,6 28,5 1,6 2,2

22672 22483 21203 -0,8 -6,0 100,0 100,0

Fredericia

0-66 år 42558 42630 41189 0,2 -3,4 85,5 81,5

67-75 år 3700 3951 5118 6,8 29,5 7,9 10,1

76-85 år 2440 2483 3328 1,8 34,0 5,0 6,6

> 86 år 765 785 900 2,6 14,6 1,6 1,8

49463 49849 50535 0,8 1,4 100,0 100,0

tabel 1 Demografi sammenligning mellem Fredericia o g Struer kommuner Kilde: DSI rapport og Danmarks St atistik

Som det fremgår af tabellen er demografiudfordringen væsentlig større i Struer Kommune sammenlignet

med Fredericia Kommune. I Fredericia stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 4 % fra

14,5 % til 18,5 % i perioden 2010 – 2020, svarende til at der bliver 2127 flere personer i aldersgruppen eller

en stigning på 29,5 %. I Struer stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 8,2 % fra 15 % til

23,2 % i perioden 2010 – 2020, svarende til at der bliver 1538 flere personer i aldersgruppen eller en

stigning på 45,5 %.

Grafisk fremstillet er det tydeligt hvilken udfordring Struer Kommune står overfor i de kommende ti år. En

udfordring som umiddelbart kan virke uoverskuelig at håndtere økonomisk, hvis det nuværende

serviceniveau i ældreplejen skal fastholdes til en meget større andel af befolkningen i fremtiden. Det er

7

denne demografiske udfordring som har været den primære årsag til at flere kommuner har indført et større

rehabiliteringsfokus i de kommunale hjemmeplejer.

Befolkningsprognose for pensionister i Struer kommu ne

27022833

29103049

3258

3429

3797

950 928 958 952 950 972

1283

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2022

Årstal

Ant

al p

erso

ner

personer 65 - 79 år

Personer 80 år >

Figur 2 Prognose for befolkningsudviklingen af borg ere over 65 år i Struer Kommune

4. Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommuner

Demografiudviklingen skaber behov for at se på forskelle i det kommunale serviceniveau. Ikke kun på

individniveau, men på andelen af borgere som er visiteret hjælp fra hjemmeplejen, samt hvordan denne

udvikling har været over tid. Da der ikke er ændret på serviceniveauet i Struer Kommune i perioden 2007-

2011, kan en monitorering af de ældres visitation til hjælp i hverdagen, sige noget om, hvorvidt det

kommende antal ældre vil presse den kommunale økonomi yderligere. Det antages, at andelen af borgere

der er visiteret til hjemmehjælp, har indflydelse på det potentiale der er ved at indføre rehabilitering i

ældreplejen da det kan være et udtryk for serviceniveauet i kommunen. Der kan selvfølgelig være andre

faktorer der spiller ind, boligmassen, sundhedstilstand, netværk og lignende som ikke er undersøgt i

forbindelse med denne analyse.

En højere andel af borgere der er visiteret kan være et udtryk for, en høj andel af borgere med

funktionsnedsættelser, som særligt forekommer i visse kommuner, med specialkompetencer på visse

handicaps. Disse borgere vil som regel findes på centre, f.eks. kommunale landsdelscentre og ikke påvirke

data for hjemmehjælp visiteret til hjemmeboende. En høj andel af visiterede borgere kan også være udtryk

8

for en mere serviceorienteret tilgang til borgerne. Hvis det er en korrekt antagelse vil der være et større

potentiale for en effekt af hverdagsrehabilitering. En let adgang til hjemmehjælpsydelser, ved begrænset

funktionsnedsættelse, kan også være en mulig årsag ved en høj andel af borgere der modtager hjælp, og

her må rehabiliteringspotentialet ligeledes antages at være højt.

Et lavt antal visiterede borgere kan eventuelt være et resultat af en høj dækningsgrad af plejeboliger. Dette

er kontrolleret via www.tilbudsportalen.dk og sammenlignet med antallet af borgere over 67 år. Her har

begge kommuner en dækningsgrad på ca. 0,05 plads pr. borger og Struer Kommune ligger lavest af de to

kommuner.

En sammenligning mellem antallet af visiterede borgere i forhold til befolkningen viser en stor forskel mellem

de to kommuner. I Fredericia Kommuner er der benyttet data over et halvt år, mens det i Struer Kommune

kun har været muligt at trække data over et helt år.

Antal visiterede borgere i hjemmeplejen Fredericia ½ år Struer 1 år

1.10.2007-21.03.2008 (FK ½ år, SK 1-år 2008) 1867 708

1.10.2009-21.03.2010 (FK ½ år, SK 1 år 2010) 1774 732

Antal visiterede i forhold til befolkningen ´08 + 67 år 27,04 % 20,95 %

Antal visiterede i forhold til befolkningen ´10 + 67 år 24,57 % 21,66 %

Udvikling i befolkningstal + 67 år 2008- 2010 +4,50 % +5,00 %

Tabel 2. Udvikling i andel af befolkningen der er v isiteret til hjemmehjælp. kilde: Unique Omsorg og b efolkningsopgørelse fra

Struer Kommune samt data fra evalueringsrapport Fre dericia Kommune.

Som det fremgår ligger Struer Kommune ca. 12 % lavere i andelen af visiterede borgere i forhold til

Fredericia Kommune efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Struer Kommune ligger lavere på trods af en

lille stigning i andelen af borgere der er visiteret i Struer Kommune. I samme periode er befolkningsgruppen

steget med 4,5 % i Fredericia og 5,0 % i Struer Kommune.

9

5. Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og Fredericia Kommuner

5.1. Udvikling i andelen af visiterede borgere i St ruer Kommune Struer Kommune har gennemført en opgørelse over antallet af visiterede borgere i hjemmeplejen over de

fem år 2007-2011, for borgere der er fyldt 65 år. Udviklingen kan pege på nogle tendenser i forhold til den

bekymring der er om det demografiske pres på kommunens ressourcer.

Årstal Antal 65+ år

(årlig ændring)

Andel visiterede borgere af

+65 år (årlig ændring)

Årlig ændring hvis der tages

højde for demografisk

udvikling

2007 3.652 16,2 %

2008 3.761 (+3,0 %) 15,7 % (-3,0 %) - 3,5 %

2009 3.868 (+2,8 %) 15,2 % (-3,2 %) - 3,7 %

2010 4.001 (+3,4 %) 15,0 % (-1,3 %) - 1,5 %

2011 4.208 (+5,2 %) 14,1 % (-6,0 %) - 6,9 %

Tabel 3. Udvikling i andel af befolkningen der er v isiteret til hjemmehjælp i Struer Kommune kilde: Un ique Omsorg og

befolkningsopgørelse fra Struer Kommune.

Der sker et årligt fald i andelen af borgere over 65 år, der visiteres hjælp fra hjemmeplejen samtidig med at

den samlede aldersgruppe stiger. Det kan være et udtryk for at det er blevet sværere at få visiteret hjælp i

Struer Kommune, men der er ikke sket ændringer i serviceniveauet eller procedurer i visitationen i den

pågældende periode. Det kan også være et udtryk for, at flere borgere ikke søger offentlig hjælp, men får

behov for støtte dækket via privat hjemmeservice. Alternativt kan det være et udtryk for befolkningens

stigende funktionsniveau og sundhedstilstand. Det sidste kan underbygges med en AKF-rapport6, der peger

på et stigende funktionsniveau hos borgere i perioden 1997 – 2007, som årsag til et fald i offentlig hjælp,

samtidig med at behovet for hjælp fra netværket også er faldet. Data underbygges yderligere af en

kommunebenchmark fra KL.7

Der er ikke noget bud på hvad det ”rigtige” niveau for visitation bør være, for at være et udtryk for en effektiv

drift. Såfremt udviklingen fortsætter i Struer Kommune indtil 2022, med et årligt fald på ca. 2 % der visiteres

hjælp, vil et niveau på ca. 11 % være en realitet i 2022. Med det nuværende serviceniveau svarer det til den

omkostning som hjemmeplejen udgør i 2011. Den økonomiske udfordring ligger dermed ikke nødvendigvis i

stigende omkostninger til ældreplejen, men i manglende indtjening fra den faldende erhvervsaktive andel af

befolkningen i kommunen.

10

Det kunne se ud som om en forebyggende indsats og aktiv alderdom, kan være en del af løsningen på den

velfærdsudfordring der ligger i demografifremskrivning, frem for at lægge alle kræfterne i ”at vende borgerne

i døren”. Ovenstående er udtryk for et fald i borgere, der overhovedet banker på døren og kommer ind.

6. Sammenligning af udviklingen i Struer med Freder icia Kommunes resultater.

Af DSI rapporten med økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, fremgår det,

at der sker et fald af visiterede borgere, fra før til efter projektindsatsen. I perioden før var 1867 borgere

visiteret hjemmehjælp mens der i perioden efter var visiteret 1774 borgere. Et reelt fald i antal visiterede

borgere over 67 år, på 5 % i perioderne 1.10.2007 – 21.03.2008 til 1.10.2009 til 21.03.2010. I Struer

kommune sker der en reel stigning i antallet af borgere der får hjælp i samme periode (dog hele kalenderår)

fra 708 til 732 personer eller en stigning på 3 %.

Demografiøgningen i Struer Kommune er 0,5 % større i aldersgruppen i forhold til Fredericia, som kan

forklare en del af differencen, men ikke det hele. I samme periode stiger Struers ældste del af befolkning

(>80år) med 2,6 % mens Fredericias ældste (>80 år) stiger med 1,7 %. Eventuelt også en del af

forklaringen. Når man ser på udviklingen i Struer Kommune for borgere over 65 år, er det de yngste

pensionister der holdes fra døren.

I Struer Kommune er der udsving mellem de fem år og mellem områderne. Det kan antyde at det kan være

problematisk at konkludere, at årsagen til fald i antallet af borgere der er visiteret hjælp i et bestemt område

kan tillægges hverdagsrehabilitering som indsats. Der er i forvejen store udsving som skal tages højde for.

7. Sammenligning af ydelser / individuelt serviceni veau mellem Struer og Fredericia kommuner

Sammenligning af indsatser på ydelsesniveau er meget svært på tværs af de to kommuner, da mange

faktorer kan spille ind i registreringen bl.a.:

• Ydelseskataloget er bygget op forskelligt

• Det er svært at sammenligne hvad de enkelte ydelser indeholder

Struer Kommune har taget afsæt i de tilgængelige data fra DSI evalueringsrapporten fra Fredericia

Kommune, med de forbehold, at fremstilling af data afviger fra den måde Struer Kommune har opgjort data.

Fra evalueringsrapporten er valgt at summere de leverede timer for ”akutbesøg, pleje, praktisk og

genoptræning” i Fredericia Kommune, leveret før projektstart og efter indførsel af hverdagsrehabilitering.

Disse data krydses med antallet af visiterede borgere fra før og efter perioden, for at få et gennemsnitligt

11

leveret antal timer pr. borger pr. uge, uden at se på ydelsestype. På den måde kan der på et overordnet

niveau sammenlignes serviceniveau på tværs af kommunerne.

Data fra Fredericia Kommune fremgår af tabel 3 og kan ikke følges ugevis som data i Struer Kommune der

fremgår af tabel 4 for perioden, svarende til Fredericias ”efter periode”. Denne periode er den interessante

periode at sammenligne med, da den ligger efter indførsel af hverdagsrehabilitering og er et udtryk for det

høstede potentiale i Fredericia Kommune og et billede på hvad Struer Kommune evt. kan forvente at

effektivisere på den enkelte borger. Det er vigtigt at pointere at det økonomisk har betydning hvilken

ydelsestype borgerne modtager, da en rehabiliterings/træningsydelse er dyrere end en hjemmehjælpstime §

83, som igen er opdelt i flere prisniveauer afhængig af type og leverancetidspunkt.

Periode

Antal visiterede

borgere

Samlet antal leverede

timer (akut, praktisk,

pleje og

genoptræning) på 26

uger

Gennemsnit antal

leverede timer pr.

borger pr. uge (alle

ydelser)

Før periode uge

40.2007- 12.2008 1867 133.198 2,7

Efter periode uge

40.2009- 12.2010 1774 111.767 2,4

Tabel 3. Antal leverede timer pr. borger pr. uge fø r og efter perioden Fredericia Kommune. kilde: Økon omisk

evalueringsrapport DSI side 8 leverede timer og sid e 15 visiteret population.

Som det fremgår, falder antallet af leverede timer pr. borger pr. uge i Fredericia Kommune, efter indførsel af

hverdagsrehabilitering, fra 2,7 timer pr. uge pr. borger til 2,4 timer pr. uge i gennemsnit. Struer Kommune

ligger i samme tidsperiode som Fredericias efter periode, på et gennemsnit antal visiterede timer pr. borger

på 2,3 t/u. Det indikerer at Fredericia Kommune med indførsel af hverdagsrehabilitering, næsten er lykkes

med, at reducere det leverede antal timer pr. borger til det niveau som Struer Kommune har, uden indførsel

af rehabilitering. Det bliver interessant at følge om Struer Kommune med indførsel af ”Rehabiliterende

Ældrepleje” kan reducere niveauet for visiteret hjælp yderligere, men udgangspunktet ser ud til at være et

andet, end i Fredericia Kommune.

Periode Aktive borgere

antal

Visiteret timer Visiteret timer pr.

borger pr uge

(gennemsnit)

Uge 40 729 1721 2,4

Uge 41 735 1681 2,3

Uge 42 738 1730 2,3

12

Uge 43 746 1775 2,4

Uge 44 742 1741 2,3

Uge 45 743 1732 2,3

Uge 46 749 1741 2,3

Uge 47 741 1726 2,3

Uge 48 742 1695 2,3

Uge 49 743 1690 2,3

Uge 50 740 1765 2,4

Uge 51 743 1719 2,3

Uge 52 734 1738 2,4

Uge 53 732 1719 2,3

Uge 1 733 1717 2,3

Uge 2 738 1684 2,3

Uge 3 741 1690 2,3

Uge 4 738 1738 2,4

Uge 5 738 1717 2,3

Uge 6 737 1692 2,3

Uge 7 738 1721 2,3

Uge 8 739 1755 2,4

Uge 9 741 1717 2,3

Uge 10 737 1714 2,3

Uge 11 736 1743 2,4

Uge 12 730 1759 2,4

uge 40/09-12/10

gennemsnit i alt

739 1724 2,3

Tabel 4. Antal leverede timer pr. borger pr. uge i perioden uge 40.2009 – uge 12.2010, Struer Kommune.

kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

8. Visiteringer og forløb

Struer Kommune har valgt ikke at analysere antal visitationer og ydelser pr. borger til sammenligning med

Fredericia Kommunes data. Ovenstående data viser en klar tendens til, at Struer Kommune har et markant

anderledes udgangspunkt for en rehabiliterende indsats i ældreplejen, i forhold til f.eks. Fredericia Kommune

og de to kommuner har så forskellige ydelseskataloger, at det i sig selv vil være en udfordring at skabe et

sammenligneligt grundlag.

13

Struer Kommune har valgt at analysere egen kommunekontekst på tværs, for at identificere andre indsatser

som databåret kvalitetsudvikling kan pege på, som supplement til Rehabiliterende Ældrepleje.

I Struer Kommune er det besluttet at sætte fokus på rehabilitering i ældreplejen ved et kontrolstudie. Det

sker ved en faseopdelt implementeringsproces, hvor to områder af hjemmeplejen modtager intervention fra

to terapeuter (en ergoterapeut og en fysioterapeut) der sammen med sosu-gruppen, skal arbejde målrettet

med afsæt i borgerens mål og afslutte borgerne igen. De resterende to hjemmeplejegrupper fungerer så som

kontrolgrupper, inden de implementerer rehabiliterende ældrepleje i 2013.

Der er valgt en strategi der ligger sig op af erfaringer fra hospitalsvæsnet, hvor der allerede ved indlæggelse

skal være fokus på udskrivelsen. Struer Kommune ønsker at borgere der ansøger og opstarter hjælp i

ældreplejen, fra opstarten skal være; ”Hvordan gør vi borgeren i stand til at varetage opgaverne selv, så vi

kan afslutte igen”. Det er en arbejdsmetode som skal udbredes til alle dele af den kommunale ældrepleje,

herunder også sygeplejen, som i dag modtager mange henvisninger på sundhedsydelser fra praktiserende

læger og hospitalerne. Flere af disse opgaver kan borgeren selv oplæres i f.eks. øjendrypning,

blodsukkermåling og insulinindtag. På den måde styrkes borgernes mestringsevne og

egenomsorgskapacitet på flere fronter, så ressourcer kan kanaliseres til de svageste borgere, f.eks.

demente, terminale og borgere store funktions-nedsættelser eller med psykiske lidelser.

I Struer er man overbevist om, at den samlede ældrepleje kan styrkes i den rehabiliterende indsats og styrke

anvendelse af borgernes ressourcer og mål i samarbejdet, og gennem større inddragelse i hverdagens

aktiviteter. Kontrolstudiet skal medvirke til at vurdere om det også har en gavnlig effekt på

ressourceforbruget og på det antal borgere som bliver afsluttet hjælpen til at klare sig selv. I den forbindelse

har Struer Kommune analyseret data fra de fire hjemmeplejedistrikter i perioden 2007-2011. Et

datamateriale som også kan anvendes til at sammenligne en effekt på det halve år interventionsstudiet

varer.

9. Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmeple je

9.1. Beskrivelse af populationen fordelt på kommune ns hjemmeplejedistrikter

Struer Kommunes hjemmepleje er opdelt i fire distrikter A, B, V og N, Hvor A og B dækker Struer by som er

kommunens største. V og N er begge distrikter præget af langstrakt og tyndere befolket geografi med

landsbyer og landdistrikter. Analyserne er delt op på disse fire enheder, for at identificere forskelle mellem

områderne som evt. kan influere på effekten, når der sammenlignes på tværs. Derudover er hensigten, at

14

Struer Kommune får et kvantitativt grundlag, for strategisk ledelsesmæssig refleksion, over andre

udviklingstiltag i ældreplejen.

Kommunen har godt 22.000 borgere hvoraf de ca. 16 % er over 65 år. I alt er der et ret stabilt antal borgere

visiteret til hjemmehjælp (figur 3). Dog med udsving mellem de enkelte år på op til 3 %. Med den

demografiske udvikling, svarer det til en reel faldende andel af borgerne over 65 år, der visiteres til hjælp,

som tidligere beskrevet.

Antal visiterede borgere i hjemmeplejen fordelt på distrikter

178201 192 190

209252

178 192 190 184

136163 167

210 197154 166 159 142 130

720 708 710732 720

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2007 2008 2009 2010 2011

A

B

V

N

Struer

Figur 3. Fordeling af visiterede borgere mellem de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Oms org Struer Kommune

Som det fremgår af figuren sker der også en årlig forskydning mellem distrikterne som er vigtig viden at tage

højde for når effekter gøres op af et rehabiliteringsprojekt, hvis der måles på antal visiterede borgere. I

Struer Kommune viser en sammenligning mellem årene 2008 og 2010, en stigning i antal visiterede borgere

på godt 3 %, mens det mellem årene 2009 og 2011 er på under 1,5 %. Hvis der benyttes data mellem årene

2010 og 2011 er der en ændring på -1,6 %.

Aldersfordelingen blandt de borgere i hjemmeplejen, som er visiteret støtte fra Struer Kommune (figur 4)

viser et stabil andel af borgere under 65 år der er visiteret hjælp (17-18 %), en svagt faldende andel af de

yngste pensionister og en svag stigning andel blandt de ældste pensionister. En udvikling som indikerer at

de ældste pensionister fylder gradvist mere i andelen af borgere der bevilges støtte. Det harmonerer med

den viden der er om sammenhæng mellem stigende alder, sygdom, funktionsbegrænsninger og behov for

støtte. Det harmonerer også med den forventning der er i relation til demografien.

15

Hvis data nedbrydes i de forskellige distrikter, kan man identificere en forskel mellem distrikterne, som kunne

give anledning til strategiske overvejelser om at sætte fokus på disse forskelle (figurerne 5,6,7).

Figur 4. Aldersfordeling af borgere i hjemmeplejen der er visiteret hjemmehjælp i Struer Kommune.

kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

Andel af de aktive borgere < 65 år fordelt på distr ikter

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

2007

2008

2009

2010

2011

2007 25% 43% 20% 12%

2008 28% 25% 31% 16%

2009 28% 32% 28% 12%

2010 29% 32% 28% 10%

2011 32% 32% 23% 13%

<65 år A <65 år B <65 år V <65 N

Figur 5. Fordeling af visiterede borgere under 65 å r på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: U nique Omsorg Struer

Kommune

Andel aktive borgere fordelt på alder i Struer Komm unes hjemmepleje

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

<65 år St

65-79 år St

80+ St

<65 år St 18% 17% 17% 18% 17%

65-79 år St 37% 40% 39% 35% 36%

80+ St 45% 43% 44% 47% 47%

2007 2008 2009 2010 2011

16

Andel af de aktive borgere mellem 65-79 år fordelt på distrikter

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

2007

2008

2009

2010

2011

2007 20% 40% 18% 22%

2008 27% 28% 24% 22%

2009 26% 28% 24% 22%

2010 22% 28% 28% 22%

2011 29% 24% 29% 17%

65-79 år A 65-79 år B 65-79 år V 65-79 år N

Figur 6. Fordeling af visiterede borgere mellem 65- 79 år på de fire distrikter i Struer Kommune.

kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

Andel af de aktive borgere på 80 år> fordelt på dis trikter

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2007

2008

2009

2010

2011

2007 29% 28% 19% 24%

2008 30% 22% 20% 28%

2009 28% 24% 21% 27%

2010 28% 22% 29% 21%

2011 28% 24% 27% 20%

80+ år A 80+ år B 80+ år V 80-99år N

Figur 7. Fordeling af visiterede borgere fra 80 år på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Uni que Omsorg Struer

Kommune

Mellem årene 2007 og 2008 sker der en ændring i geografien mellem distrikterne V og B som kan forklare

de store udsving mellem de to år.

17

Generelt kan man se at der er store udsving mellem områdernes andel af visiterede borgere fordelt på

aldersgrupper. Det siger i sig selv ikke så meget, da det kan afspejle befolkningens sammensætning i det

geografiske område. Ved at sammenligne med den lokale befolkningsstatistik i områderne, kan man

identificere om visse områder har større eller mindre grad af visiteret hjælp i aldersgrupperne. Disse data

kan anvendes til at målrette indsatser til de distrikter der har den højeste andel af borgere der modtager

hjælp i forhold til befolkningen i området. Det svarer til at målrette indsatserne til områder med størst ulighed,

der kan være afhængig af boligmassen, sundhed og sygelighed, kultur eller andet.

10. Visiteret serviceniveau på tværs af kommunen

Det kan være relevant at se på det visiterede serviceniveau på tværs af kommunen. Det har ikke været

muligt i detaljen, at sammenligne det visiterede serviceniveau i Struer Kommune med niveauet i Fredericia

Kommune, men internt kan lokale data give anledning til strategiske overvejelser. Tidligere er præsenteret et

serviceniveau på i gennemsnit 2,3 timer om ugen pr. borger i hjemmeplejen i 2010, hvor Fredericia

Kommune har et niveau på 2,4 timer pr. uge pr. borger efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Hvis de 2,3

t/u undersøges i forhold til de forskellige distrikter i Struer Kommune viser der sig et mere differentieret

billede.

Visiteret tid pr. borger i distrikterne

00:00

00:28

00:57

01:26

01:55

02:24

02:52

03:21

03:50

A B V N

Tid

pr. u

ge p

r. b

orge

r

2009

2010

2011

2012

Figur 8. Visiteret tid pr. uge pr. borger i de fire distrikter i Struer kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

Som det fremgår af figur 8, er der forskel på tværs af distrikterne i visiteret serviceniveau, ligesom der er

forskel på tværs af årstallene. Den forskel kan have forskellige forklaringer, men er vigtig viden når en effekt i

hjemmeplejen skal måles. I Struer Kommune er distrikt A et interventionsdistrikt og sammenlignes det med

f.eks. distrikt V, vil det, på visiteret tid, se ud som om der er opnået en stor effekt, mens udgangspunktet

18

allerede er bedre inden interventionen sættes i gang og distrikt A ligger under kommuneniveauet på 2,3 t/u

pr. borger. Her kan det også være interessant at sammenligne med socioøkonomiske, kulturelle, sundhed og

sygelighedsdata, samt boligens indflydelse, for at identificere hvad der ligger bag denne forskel.

11. Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeple jen i årene 2007-2011

Et parameter som indgår i vurdering af effekten ved rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune og i andre

kommuner, er afslutningsgraden af borgere der tilbydes et rehabiliteringsforløb. Interventionerne eller det

nye hjemmeplejeparadigme, bygger alle steder på, at tilbyde en intensiv team-intervention fra dag et, når

borgeren visiteres til støtte fra hjemmeplejen. Kommunerne opsætter effektmål der peger på, at mellem 40 %

og 50 % af de nye borgere der inkluderes i hverdagsrehabilitering, skal afsluttes indenfor 3 måneder.

I Struer Kommune, er der en lang tradition for, at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende med bl.a.

borgernes mestringskompetencer. Det har givet anledning til en refleksion over, hvorvidt nogle af de borgere

som tilbydes hverdagsrehabilitering, kunne tænkes at have en naturlig restitueringsperiode i forlængelse af

et evt. sygdomsforløb eller f.eks. koglebrud. Det vil være en rimelig antagelse, at nogle af de borgere som

modtager støtte, i sær som midlertidig hjælp, af sig selv vil blive bedre indenfor en tre måneders periode.

Såfremt det er en korrekt antagelse, kan den intensive rehabiliterende teamindsats, vise sig at være en

fordyrende omkostning som ikke opvejes af en reel økonomisk effekt.

Kommunen har valgt at analysere det eksisterende og naturlige afslutningsmønster blandt borgere i

hjemmeplejen. Resultatet vurderes i forhold til det effektønske som er defineret i projektprotokollen. I Struer

Kommune er det forudsat at 117 borgere inkluderes i projektperioden på et halvt år. Af de borgere som har

rehabiliteringspotentiale forventes 50 % afsluttet hvis de er nye ansøgere til hjemmehjælp. 50 % forventes at

bevare eller reducere behovet for hjælp i forhold til ansøgningstidspunktet, hvis de er kendte af

hjemmeplejen i forvejen og har ansøgt om nye ydelser. Hvis det antages at 2/3 af de inkluderede er ukendte

nye borgere, der søger hjælp første gang, svarer det til at der i projektfasen skal afsluttes 50 % af 78 borgere

eller 39 borgere, i de to interventionsdistrikter.

I kommunen antages det, at bevilling af hjælpen som midlertidig foranstaltning med borgerbetaling eller som

varig foranstaltning uden betaling, har indflydelse på om borgerne afsluttes til egen hjælp igen. Derfor er

fokus i projektet også, hvorvidt en højere grad af visitation til midlertidig støtte og progressive mål, vil

motivere borgerne til at blive selvhjulpne indenfor de 3 måneder.

Gennem årene 2007 – 2011 er der afsluttet 419 borgerforløb til egen hjælp fra hjemmeplejens fire distrikter.

Tallene er renset for borgere der er døde, fraflyttet kommunen eller flyttet på et plejecenter. Af de 419

borgerforløb afsluttes ca. 62 % indenfor 95 dage som svarer til de forudsatte 3 måneder, ca. 24 % afsluttes

19

mellem 3 måneder og et år og ca. 13 % skal bruge mere end et år på at blive afsluttet til at klare sig selv.

(figur 9) 56 % af borgerforløbene er bevilget som midlertidig hjælp, mens 44 % er bevilget som varig hjælp.

Borgerforløb der er bevilget som midlertidig hjælp afsluttes i højere grad indenfor de tre måneder, som man

måtte forvente, men det ser ikke ud til, at varig eller midlertidig bevilling, spiller en afgørende rolle for om

borgere afsluttes fra den bevilgede hjælp igen. Det peger i retning af at sosu-personalet i forvejen har stort

fokus på funktionsniveauet og arbejdet med at gøre selvhjulpne, uanset hvordan støtten er bevilget.

Antal afsluttede forløb til egen hjælp i Struer Kom mune 2007-2011 (419 forløb)

62%

71%

52%

24% 25% 24%

13%

5%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

i alt Struer = 419 midlertidig hjælp = 234 varig hjælp = 185

midlertidig hjælp udgør 56% og varig hjælp 44% af d e afsluttede forløb

<95 dage

95-365 dage

>365 dage

Figur 9. Antal afsluttede borgerforløb fra hjemmepl ejen uden støtte i perioden 2007-2011. kilde: Uniqu e Omsorg Struer

Kommune

Hvis vi ser på hvor længe de enkelte borgerforløb varer, ser man tydeligt at hovedparten af de borgerforløb

som afsluttes ligger under 100 dage (figur 10). Der er en klar indikation af, at borgere der kan afsluttes

indenfor tre måneder eller måske 100 dage, i stor udstrækning er i stand til at klare dette, med den vanlige

støtte fra sosu-personalet i hjemmeplejen. Det er altså en myte, hvis man tror at hjemmeplejens sosu-

personale ikke har været i stand til at afslutte borgerforløb, inden indførsel af rehabiliterende ældrepleje.

20

0

100200

300

400

500

600

700

800

9001000

1100

1200

1300

1400

1500

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

samlet antal sagsforløb

anta

l dag

e fo

r de

t enk

elte

for

løb

Figur 10. fordeling af afsluttede borgerforløb i fo rhold til antal aktive dage i hjemmeplejen. I alt 4 19 forløb. kilde: Unique

Omsorg Struer Kommune

Hvis ovenstående tal bruges til at stille et regnestykke op for projekt Rehabiliterende Ældrepleje i Struer

Kommune, vil det vise at ca. 30 % af de borgere som forventes afsluttet, sker helt af sig selv, hvis det

forudsættes at alle de borgere som i dag afsluttes indenfor 95 dage, ville blive vurderet til at have et

rehabiliteringspotentiale.

Årligt afsluttes 84 borgere i Struer Kommune, 62 % indenfor 95 dage, Af disse afsluttes halvdelen i de to

interventionsdistrikter svarende til 26 borgerforløb årligt eller 13 borgerforløb pr. ½ år. I projektprotokollen er

effektmålet, at ca. 39 borgere skal afsluttes indenfor 3 måneder, på det halve år som projektet udgør. Det

betyder at de 13 borgere der ville blive afsluttet uden intervention udgør 33 % af den samlede forventede

effekt. Det ser dermed ud til, at en tredjedel af den forventede effekt vil indtræffe af sig selv og en

intensiveret effekt kan derfor vise sig ikke at være omkostningseffektivt. Det svarer til de fund som Aarhus

Kommune har gjort på den korte bane i den økonomiske midtvejsevaluering af deres projekt ”Grib

Hverdagen”.8

Det bliver interessant at se om projektet ”Rehabiliterende Ældrepleje” i Struer Kommune kan skabe

resultater der får borgerforløbene til at vare endnu kortere eller flere til at blive afsluttet. Ellers kan det på sigt

21

måske bedre svare sig økonomisk, at sætte ind hvis borgerne ikke af sig selv er restitueret og afsluttet efter

100 dage.

Når man ser på afslutningsdata på tværs af distrikterne i Struer Kommune og på tværs af årene, tegner der

sig også her et billede af en dynamisk kontekst som skal tages højde for i en effektmåling. Der er stor

variation mellem distrikterne og mellem de enkelte år. Det ser altså ud som om andre faktorer kan spille ind

på afslutning af borgerforløb. Det kan være influenza epidemier, mange fald i glatte vintre eller andet. Det

kan dog også skyldes tradition, kultur, fokus, praksis og/eller ledelse i hjemmeplejedistrikterne og/eller i

myndigheden. I forhold til et interventionsprojekt med effektmåling, som i Struer Kommune ser man tydeligt

at det kan påvirke resultatet, hvilke områder der interveneres i og hvilke områder der sammenlignes med og

hvilket år der laves et studie.

Andel af borgere der afsluttes til egen hjælp i for hold til visiterede borgere

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0%

A

B

V

N

Dis

trikt

er

Andel af aktive borgere der afsluttes til egen hjæl p

2011

2010

2009

2008

2007

Figur 11. Afsluttede borgerforløb i forhold til ant al visiterede borgere. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

11.1. Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløb

Unique Omsorg giver mulighed for at se på antallet af visitationer og revisitationer af borgerforløb i

kommunen. Struer Kommune har organiseret sin myndighed så en visitator som udgangspunkt har et

geografisk område. Når der sker en forskydning af antallet af visiterede borgere på tværs af kommunens

distrikter, kan dette have indflydelse på de ressourcer den enkelte visitator har pr. visiteret borger i området,

hvis der ikke sker en ressourcefordeling i forhold til antallet af aktive borgere i myndighedsområdet.

En hypotese kan være, at afslutning af borgerforløb hænger i lige så høj grad sammen med myndighedens

opfølgning på borgernes bevilling, som den gør med leverandørens indsats. En tættere og mere intensiv

opfølgning på det enkelte borgerforløb, kan understøtte leverandørens fokus på at gøre borgeren

selvhjulpen. I Struer Kommune ses af figur 12 en stor forskel på antallet af revisitationer pr. visiteret borger

på tværs af distrikterne.

22

Figur 12. Antal revisitationer pr visiteret borgerf orløb. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune

Der er ikke sket ændringer i myndighedsfunktionen som har indflydelse på procedurer eller erfaring med

revisitation og dataindtastning. I Nord er der ansat ny visitator i perioden, som kan have en mindre betydning

på data i det distrikt.

Der kan ikke entydigt ses en sammenhæng mellem antallet af visitationer pr. borgerforløb og

afslutningsgraden, men dog en vis tendens. I alle år har distrikt N haft det færreste antal revisitationer og det

færreste antal afsluttede borgerforløb (2011 undtaget), mens de tre andre distrikter har en højere grad af

revisitation og afslutning af borgerforløb. Det kan altså være værd at undersøge om myndigheden og evt.

samarbejdet mellem myndighed og leverandørleddet i områderne, har lige så stor indflydelse som selve

samarbejdet med borgeren.

12. Diskussion af resultater

Ovenstående resultater er alene baseret på kvantitative data fra det kommunale omsorgssystem. Data kan

være behæftet med fejl og usikkerheder baseret på dataadfærd. Sammenligninger med data fra Fredericia

Kommune, bygger alene på data som har indgået i DSI rapporten ”Økonomisk evaluering af

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune”. Der har ikke været taget kontakt til kilder.

Det må formodes at datarutiner i Struer Kommune er meget ens på tværs af organisationen, men der er

ingen viden om hvordan de to kommuner adskiller sig fra hinanden på datasikkerhed.

Antal revisitationer i distrikterne pr. visiteret b orger

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

2007 2008 2009 2010 2011 2007-2011

Årne 2007 - 2011 + gennemsnit for de 5 år

Ant

al r

evis

itatio

ner

pr.

borg

er

Øst A

Øst B

Vest

Nord

23

Data siger alene noget om det kvantitative billede af Struer Kommunes hjemmepleje og intet om kvalitet,

koordination, sammenhæng og borgerinddragelse eller oplevelse, som er afgørende faktorer i

rehabiliteringsindsatser.

Hensigten har ikke været at sammenligne økonomi på tværs så det indgår ikke i analysen. Det har alene

været hensigten at skabe et overblik over hjemmeplejen de sidste fem år, som grundlag for bedre at kunne

vurdere en effekt af rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune. Fredericia Kommune er brugt som

sammenligning, for at vurdere det potentiale som på forhånd kan forventes i Struer Kommune.

Sammenligning mellem kommuner indbefatter også en vis usikkerhed, da kommunerne i udgangspunktet

kan variere i rutiner, serviceniveau, kulturer og arbejdsgange som kan påvirke resultater.

13. Konklusion på kvantitativ dataanalyse

Ovenstående analyse viser, at hjemmeplejen i Struer Kommune er en dynamisk organisation med store

udsving mellem distrikterne og mellem kalenderår. En vigtig faktor som kan påvirke tolkning af resultatet af

interventioner i den kommunale hjemmeplejekontekst. Resultater skal derfor tolkes med en vis forsigtighed

og økonomiske rationaler i forlængelse af resultater kan blive overfortolket.

Analysen viser at Struer Kommune har en væsentlig større demografisk udfordring i forhold til Fredericia

Kommune. At Struer Kommune har et andet udgangspunkt end Fredericia Kommune når der ses på antallet

af borgere der er bevilget hjælp fra hjemmeplejen og på serviceniveau pr. borger pr. uge. På alle parametre

ligger Struer Kommune allerede inden Rehabiliterende Ældrepleje, bedre end Fredericia Kommune.

Analysen viser også at det ikke nødvendigvis er sandt, at det stigende antal ældre er lig med øgede

omkostninger i Ældreplejen. En konstant faldende andel af ældre borgerne har de sidste fem år fået bevilget

hjemmehjælp. Den demografiske udfordring ligger nærmere i faldende indtægter fra den erhvervsaktive

gruppe af borgere og der kan derfor ikke tales om en ”ældrebyrde” i fremtiden, når der sammenlignes med

de seneste år.

Der ses en kraftig indikation for, at en stor andel af de borgere som kan afsluttes indenfor 3 måneder,

hænger sammen med en almindelig restitueringsperiode, hos ældre der bevilges hjemmehjælp uanset om

det handler om en varig eller midlertidig lidelse. Det er derfor en myte at Social & sundhedspersonalet i

hjemmeplejen ikke har haft fokus på afslutning af borgerforløb. En terapeutbaseret teamindsats, kan vise sig

at være en øget økonomisk omkostning.

På tværs af Struer Kommune ses en tendens til store forskelle mellem distrikterne, som bør undersøges

nærmere for en naturlig forklaring og som afsæt for en strategisk kvalitetsindsats der kan have mindst lige så

24

stort økonomisk potentiale, som indførsel af rehabilitering i ældreplejen. En undersøgelse af myndighedens

udøvelse på tværs af distrikterne kan være lige så interessant som adfærden i leverandørleddet, da der ses

en tendens til sammenhæng mellem afslutning af borgerforløb og det antal revisitationer den enkelt borger

modtager.

14. Refleksion og perspektivering

Analysen understøtter, at kommunerne har brug for et sammenligneligt grundlag når interventioner og

effekter skal vurderes på tværs af kommuner og kontekster. Også på det sociale område er der brug for at

arbejde mere videns og evidensbaseret, når der tilrettelægges interventioner eller omlægges arbejdsrutiner.

Kommunerne bør intensivere arbejdet med databåret kvalitetsudvikling og anvende de mange data fra f.eks.

de kommunale omsorgssystemer, til at se indad i organisationen, men også til at sammenligne nøgletal på

tværs. Data som ikke altid kan findes nemt i f.eks. Danmarks Statistik.

Det er vigtigt at huske på at rehabilitering ikke handler om kvantitet, men om kvalitet og borgercentrering af

indsatsen, sammen med koordination og sammenhæng m.h.p at sikre borgeren gode livsbetingelser og

livskvalitet. Denne analyse siger intet om disse aspekter som er grundlæggende antagelser for at indføre en

større grad af rehabilitering i ældreplejen.

Analysen er et eksempel på hvordan der kan arbejdes med databåret kvalitetsudvikling i det kommunale

ældreområde, men også et bud på at anvende de store datamængder fra ældreområdet til refleksion over

sammenhæng mellem hjælp fra hjemmeplejen og f.eks. borgernes sundhedsprofil. Man kan overveje, om

niveauet af bevilget støtte, kan hænge sammen med borgernes helbredssituation. Der ses f.eks. en

sammenhæng mellem selvvurderet helbred og netværk med det antal borgere der er bevilget hjemmehjælp i

de to kommuner:

25

Figur 13. Sammenligning af selvvurderet helbred mel lem Struer og Fredericia Kommune. Kilde Sundhedspro fil2010.dk 9

Figur 14. Sammenligning af borgere der er ufrivilli gt alene, mellem Struer og Fredericia Kommuner. Kil de: Sundhedsprofilen

2010.dk

26

Det kan give anledning til at sammenligne kommunale forebyggelses og sundhedsfremmeaktiviteter på

ældreområdet. Der er måske endnu større effekt i at holde ældre ”fra døren” frem for at ”vende dem i døren”.

En samlet indsatsstrategi hvor forebyggelse og sundhedsfremme går hånd i hånd med rehabiliterende

adfærd kan tilsammen være en del løsningen på den velfærdsudfordring som kommunerne står overfor.

En sammenligning med f.eks. de kommunale forebyggelses-, sundhedsfremme og rehabiliteringstilbud som

træning og hjælpemidler er også relevante at se på, sammen med kontaktmønsteret til regionale

sundhedsydelser og yderligere oplysninger om antal borgere med f.eks. kroniske lidelser. Ligeledes kan

kulturelle aspekter og socialdemografiske faktorer have betydning.

Når der tales om rehabiliteringsydelser, her den arve art der kaldes ”hverdagsrehabilitering” er

borgerperspektivet vigtigt at inddrage i kommunale evalueringer. Rehabilitering handler om, at skabe bedre

borgerforløb og arbejder ud fra en helt anden ”bundlinje” end kommunal økonomi. Det handler om

livskvalitet, livsindhold, muligheder for at varetage borgerrollen og skabe et meningsfuldt hverdagsliv med de

begrænsninger som nedsatte funktioner kan betyde. Kun undersøgelse af borgeroplevelsen kan sige noget

om resultater på dette vigtige rehabiliteringsfelt. Et perspektiv som tjener den opgave kommunerne har som

leverandør af offentlige velfærdsydelser i samfundet og som kan være lige så værdifulde for

almenbefolkningen som økonomiske faktorer.

27

15. Referencer 1 Kjellberg Pia Kürstein, Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering, DSI 2010 2 Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - viden og anbefalinger, DSI 2011 3 Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune, DSI 2011 4 Kjellberg Jakob og Ibsen Rikke, Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, DSI 2010 5 Sundhedsstyrelsen, Kan evidensen bruges – miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens, SST 2011 6 Hansen Eigil B., Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år – udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, AKF, Anvendt Kommunal Forskning, 2012 7 KL´s Kommunebenchmark, http://www.kl.dk/Okonomi-og-dokumentation/Hvor-mange-aldre-modtager-hjemmehjalp-i-din-kommune-id110524/ 8 Tonnesen Merete, Grib hverdagen midtvejsevaluering – sundhedsøkonomiskanalyse midtvejsstatus, Aarhus Kommune 2011 9 Sundhedsprofil 2010,www.sundhedsprofilen2010.dk