Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal2015

Indhold

Forord 3

Uddannelsesinstitutionerne 5Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5Skolestørrelse 6

De almengymnasiale studerende – før, under og efter 7Det almene gymnasium som det foretrukne valg 7Studentereksamen – et godt springbræt for videre uddannelse 13Overgang til videre uddannelse – et bredt valg 14

Økonomi og personale 19Omsætning og resultat 19Årsværk 22

2 Danske Gymnasier

Forord

Danske Gymnasier har et fortsat fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter.

Danske Gymnasier præsenterer derfor igen i år i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang.

Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Gymnasier i efteråret 2015 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra for-skellige databaser.

Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces.

God læselyst!

Anne-Birgitte RasmussenFormand

Danske Gymnasier

3Det almene gymnasium i tal 2015

4 Danske Gymnasier

0

20

40

60

80

100

120

140

Stx Hf

I alt

Hov

edsta

den

Mid

tjylla

nd

Nor

djyll

and

Sjælla

nd

Sydda

nmar

k

UddannelsesinstitutionerneDe almengymnasiale ungdomsuddannelser - stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) - udgør sammen med højere handelseksamen (hhx) og højere tek-nisk eksamen (htx) udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC centre. De gymnasiale ungdoms-uddannelser indtager en central placering i det danske uddannel-sessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og – for hf’s ved-kommende – også voksne.

Udbydere af de almengymnasiale ung-domsuddannelserI Danmark er der i alt 170 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf* og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner – nemlig 149. 21 institutioner er private. 149 af de uddannelsesin-stitutioner der udbyder stx, hf og/eller IB i Danmark er medlemmer af Danske Gymnasier.

141 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx-gymna-sieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-ud-dannelse og den 3-årige IB. I alt er der 94 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 15 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestil-bud til unge fra alle dele af landet.

Figur 1:

Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2015

Kilde: Egne oplysninger og STILs databank [EAK]

* Optællingen gælder hovedin-stitutioner, hvorfor VUC afde-linger ikke tæller selvstændigt.


<200200-300

301-400

401-500

501-600

601-700

701-800

801-900

901-1000

>1000

12% 6%6%

11%

9%

12%

14%

15%

8%

7%

<100

101-150

151-200

>20124%

39%

13%

24%

Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have et alment gymnasieud-bud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelses-ønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx-ud-dannelsen varierer meget. Der var i 2014 i alt 8 gymnasieskoler (svarende til 6 procent), der havde 200 stx-elever eller derunder, og 16 skoler (svarende til 12 procent) der havde over 1.000 stx-elever.

Variationen er ikke helt så markant på hf-området. Der er generelt færre hf-elever og hovedparten af de skoler, der udbyder hf-uddan-nelsen, har mellem 100 og 200 hf-elever.

Figur 2:

Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af stxelever i 2014

Kilde: STILs databank [EAK]

Figur 3:

Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af hfelever i 2014


6 Danske Gymnasier

De almengymnasiale studerende – før, under og efterI takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen som følge af, at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdoms-uddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for dem selv og for samfundet - et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne.

Siden gymnasiereformen i 2005 har stx-gymnasiet været et studie-retningsgymnasium, hvor hver studieretning indeholder tre studie-retningsfag plus de obligatoriske fag. Ved tilmeldingen til stx-ud-dannelsen skal ansøgerne vælge en af de udbudte studieretninger. Således tones stx-studentereksamen efter elevernes interesser og ønsker. Med indførelsen af stx som et studieretningsgymnasium har den enkelte elev fået større mulighed end tidligere for at vælge mellem et bredt udbud af fag, der matcher interesser og krav til drømmestudiet blandt de videregående uddannelser.

I det følgende præsenteres, hvor mange og hvem det almene gym-nasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og ud-nyttes i og efter det almene gymnasium.

Det almene gymnasium som det fore-trukne valgAnsøgerneStigningen i ansøgertallet fra grundskolen til både stx- og hf-ud-dannelsen har været stabilt frem til forrige år, hvor der er skete et fald. Der er dog stadig tale om en stigning fra 2010-2015 på stx. Ansøgertallet til stx-uddannelsen er nu i år på 31.280. Det vil sige en stigning fra 2010-2015 på 6 procent. For hf er der sket et fald på 11 procent i ansøgertallet.

Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående tabeller fra år til år ikke kan sammenlignes bagudrettet med de øvrige udgivelser af ”Det almene gym-nasium i tal”, da tallene løbende justeres i Undervisningsministe-riets offentlige database.


Ovenstående svarer til, at 47 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2014, søgte ind på stx-uddannelsen. Tilsvarende valgte 5 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2015 at søge ind på hf-uddannelsen. Halvdelen af de, der forlader grundskolen i dag, vurderer altså, at en almengymnasial ungdomsuddannelse er den bedste uddannelsesmæssige investering for dem.

97 procent af stx-ansøgerne var i 2015 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdoms-uddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende ret-visende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurde-res af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konsta-teres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf-uddannelsen har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis ’first choice’, ’sweeper’, ’second chance’, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig giver dette sig til udtryk i en højere procentdel af ansøgerne, der ikke vurderes ud-dannelsesparate.

De der påbegynder31.697 påbegyndte pr. 30. september 2014 en stx-uddannelse, mens 9.093 påbegyndte en hf-uddannelse.*

Nedenfor fremgår tilgangen til henholdsvis stx og hf i den enkelte region i perioden 2010-2014.

Figur 4:

9. og 10. klasseselevers ansøgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 20102015

Kilde: STILs databank [FTU]

Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af som-merferien og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grund-skolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Stx Hf

* Forskellen mellem ansøger-tallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til ef-ter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor..

8 Danske Gymnasier

Når man undersøger, hvor mange der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, taler man som oftest om gymnasiefrekvensen. Gymnasiefrekvensen for stx er ifølge denne definition 37 procent og for hf 8 procent* på landsplan.

De der er i gangDa tilgangen til de almengymnasiale ungdomsuddannelser har væ-ret konstant stigende i en lang periode indtil 2014, er der også en konstant stigning i antallet af unge, der er i gang med at tage en stx- eller hf-uddannelse. Over en 5-årig periode (2010-2014) er an-tallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, steget med 13 procent på landsplan. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet

500

0

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2010 2011 2012 2013 2014

Hov

edsta

den

Mid

tjylla

nd

Nor

djyll

and

Sjælla

nd

Sydda

nmar

k

Figur 6:

Tilgang til hf, fordelt på regioner i perioden 20102014


Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9)

2.000

0

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

2010 2011 2012 2013 2014

Hov

edsta

den

Mid

tjylla

nd

Nor

djyll

and

Sjælla

nd

Sydda

nmar

k

Figur 5:

Tilgang til stx, fordelt på regioner i perioden 20102014


Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9)

GymnasiefrekvensenGymnasiefrekvensen er af Un-dervisningsministeriet defineret som den andel, af en ungdoms-årgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddan-nelse.Gymnasiefrekvensen er en størrelse som kan variere hen-over hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis på-begynder den gymnasiale ung-domsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen. Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden.

* Kilde: STILs databank [EOU]


5.000

0

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

2010 2011 2012 2013 2014

Hov

edsta

den

Mid

tjylla

nd

Nor

djyll

and

Sjælla

nd

Sydda

nmar

k

Figur 8:

Udviklingen i bestanden af elever i stx, fordelt på regioner i perioden 20102014


500

0

1000

1.500

2.000

2.500

3.500

4.000

4.500

3.000

2010 2011 2012 2013 2014

Hov

edsta

den

Mid

tjylla

nd

Nor

djyll

and

Sjælla

nd

Sydda

nmar

k

Figur 9:

Udviklingen i bestanden af elever i hf, fordelt på regioner i perioden 20102014


en større procentvis stigning i antallet af unge, der er i gang med en hf. Stigningen for hf-uddannelsen fra 2010-2014 er på i alt 18 procent. Der er således tale om en stadig stigende aktivitet over en længere periode. Ekspansion er generelt ikke en nem opgave, men gymnasieskolerne har bevist, at de kan varetage opgaven på en professionel og forsvarlig måde og dermed udfylde deres samfunds-mæssige rolle.

Nedenstående figurer viser udviklingen i bestanden for henholdsvis stx og hf fordelt på regioner.

10 Danske Gymnasier

10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

28%

17%

50%

4%

Stx

Uoplyst/ukendt

8,01 og højere

7,01 - 8,00

4,01 - 7,00

4,00 og lavere

22%

58%

8%

5%7%

Hf

Figur 10:

Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i 2014


Den typiske elev Den typiske stx-elev er en pige på 16,7 år med 8 eller derover i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den typiske hf-elev er en pige på 19,5 år med mellem 4,1 og 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen.

Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af pi-ger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en år-række, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst, hvad angår karakterniveau ved studentereksamen* og gennemfør-selsprocent**.

Hovedparten af de, der påbegynder stx- og hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 88 procent og på hf 87 procent. På landsplan udgør indvandrere og efter-kommere i alt 12 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således det omkringliggende samfund.

Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 22 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnittet på 4 eller derunder i grundskolen.

* Pigerne får i gennemsnit 0,5 karakterpoint mere end dren-gene i stx-studentereksamens-gennemsnit. På hf får pigerne i gennemsnit 0,1 karakterpoint mere end drengene. Kilde: STILs databank [KGY].

** Pigernes gennemførsels-procent ligger 3 procentpoint over drengenes på stx og 5 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: STILs databank [EAK].


10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

Hf

2010

2011

2012

2013

2014

Stx

Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ung-domsuddannelser og videregående uddannelser.

På stx-uddannelsen har fuldførelsesprocenten ligget stabilt. Succes-en bliver ikke mindre af, at antallet af unge, der påbegynder stx-ud-dannelsen, samtidig er steget markant siden 2010. Gymnasieskoler-ne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2014 på 84 procent for stx-uddannelsen og 71 procent for hf-uddannelsen.

Nævnte fuldførelsesprocenter tager ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne.

Når eleverne påbegynder de almengymnasiale ungdomsuddannel-ser, så går de lige igennem - uden pauser. Det er først, når gymna-sieskolen slipper de unge, at pauser indtræffer. Stx-studenter er i gennemsnit 21,6 år, når de påbegynder en videregående uddannel-se, og hf-studenterne er i gennemsnit 23,0 år. Dette svarer gennem-snitligt til henholdsvis 2,1 års pause efter gennemførslen af stx-ud-dannelsen og 2,0 års pause efter gennemførslen af hf-uddannelsen.

Figur 11:

Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden 20102014


12 Danske Gymnasier

Studentereksamen – et godt springbræt for videre uddannelseGymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregå-ende uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompe-tencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger næsten stabilt. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene 2010-2014 steget med 0,3 karakterpoint. Hf er i samme periode steget med 0,1 karakterpoint. I 2014 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksa-men på 7,2 og for hf-eksamen på 6,0.

Stx Hf

0

1

2

3

4

6

7

8

5

2010

2011

2012

2013

2014

Figur 13:

Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden 20102014Kilde: STILs databank [EAK]

5 år

0 år

10 år

15 år

20 år

25 år

Når de gennemfører den almengymnasialeuddannelse

Når de starter denalmengymnasialeuddannelse

Når de påbegynderen videregåendeuddannelse

Hf

19,4

21,0

23,0

Stx

16,7

19,5

21,6

Figur 12:

Gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af en almengymnasial uddannelse, når de gennemfører denne samt når de påbegynder en videregående uddannelse efter gymnasial uddannelse i 2013Kilde: STILs databank [EAK]


Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og ek-samensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. For stx-uddannelsen betyder dette, at elever, der påbe-gynder stx-uddannelsen med karakterer fra grundskolen, der ligger på 4 og derunder, også får en ”lille” studentereksamen. Som tidli-gere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf-uddannelsen gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne.

0

2

4

6

10

8

8,01

og h

øjere

4,01

- 7,

00

Stx Hf

4,00

og l

aver

e

7,01

- 8,

00

Karaktereri gymnasiet

Grundskole-karakterer

Overgang til videre uddannelse – et bredt valgNår de almengymnasiale studenter skal vælge uddannelse, vælger særligt stx-studenterne generelt bredest blandt de forskellige mu-ligheder set i forhold til de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almen-gymnasiale ungdomsuddannelser suverænt den største bidragsyder til opfyldelsen af de politiske målsætninger om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse.

Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse end en professions-bachelor. Har man fuldført en hf-uddannelse, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor.

Figur 14:

Sammenhæng mellem karaktergennemsnit i grundskolen og i det almene gymnasium i 2014Kilde: STILs databank [EAK]

14 Danske Gymnasier

Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannel-se, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det mer-kantile område. Disse to områder vælges af næsten halvdelen af de stx- og hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse.

10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

Stx Hf

Universitetsbachelor

Uddannelse

Professionsbachelor

Korte videregående

Erhvervsfaglige

Gymnasiale

Ikke påbegyndt uddannelse

18%28%

0%

0%

6%

17%

6%

8%

22%

33%49%

13%

Samfund, EA

Øvrige, KVU

Teknik, EA

Sundhed, EA

Design, EA

Bio- og laboratorie,EA

It, EA

Økonomiske/merkantil, EA

10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

Stx Hf

46% 44%

27% 31%

7%10%

13% 6%3% 3%2%

2%Kort videregåendeuddannelse i

Figur 15:

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2012Kilde: STILs databank [EAK]

Figur 16:

Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2012Kilde: STILs databank [EAK]


Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannel-se, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædago-gik.

Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddan-nelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium.

Samfund

Pædagogik

Sundhed

Medie, kommu-nikation, it mv.

Teknik

10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

Økonomisk/merkantil

Professionsbachelor i

Stx Hf

3%

16%8%

5%

36%

29%

32%

48%

7% 10%Figur 17:

Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2012Kilde: STILs databank [EAK]

Sundhed

Naturvidenskab

Teknik

Humaniora

Samfund

10%

0%

20%

30%

40%

50%

70%

80%

90%

100%

60%

Universitetsbachelor i

Stx Hf

34%42%

30%

29%

9%

8%17%

15%

11% 6%Figur 18:

Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2012Kilde: STILs databank [EAK]

16 Danske Gymnasier

10%1%

0

20%

30%

40%

50%

60%

Gym

nasia

le

udda

nnels

er

udda

nnels

er

Erhve

rvsfa

glige

Korte

vider

egåe

nde

Profes

sions

bach

elore

r

Uni

versi

tetsb

ache

lorer

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

10%0%

0

20%

30%

40%

50%

60%

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

Gym

nasia

le

udda

nnels

er

udda

nnels

er

Erhve

rvsfa

glige

Korte

vider

egåe

nde

Profes

sions

bach

elore

r

Uni

versi

tetsb

ache

lorer

Figur 20:

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2012Kilde: STILs databank [EAK]

Figur 19:

Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2012Kilde: STILs databank [EAK]

Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsba-cheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstanden eller Re-gion Nordjylland, end når man er fra de andre regioner. I Region Sjælland vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannel-se end i de andre regioner efter fuldført stx.

Region Midtjylland og Region Sjælland har haft en stigning i antal-let af hf’ere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelser i forhold til 2011. For Region Sjælland gælder, at stigningen er sket på bekost-ning af professionsbacheloruddannelserne.


18 Danske Gymnasier

Økonomi og personale

Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter.

Statstilskuddet omfatter:• Undervisningstaxameter• Fællesudgiftstilskud• Bygningstaxameter• Øvrige driftsindtægter• Særlige tilskud• Kostafdeling• Andet (bl.a. konsulentordning)

De øvrige indtægter omfatter:• Deltagerbetaling, uddannelse• Anden ekstern rekvirentbetaling• Administrative fællesskaber, værtsinstitution• Kostafdeling• Andre indtægter

Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis of-fentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx*), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institu-tionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 74 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 68 procent af VUCs indtægter og 64 procent af kombinations-skolernes indtægter.

* De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende forde-ling for disse gymnasier.


Årets gennemsnitlige resultat varierer forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne.

Fælles for dem alle er dog, at der er i 2014 har været overskud.

Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionsty-perne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og frem-mest til undervisning. Bygningsdrift er med 15 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 8 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring.

De offentlige gymnasier bruger 74 procent på undervisning, mens VUC bruger 72 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 68 procent på undervisning. VUC og kombinationssko-lerne bruger henholdsvis 2 procent og 4 procent på særlige aktiviteter, mens de bruger 1 procent af deres udgifter på mar-kedsføring.

UndervisningstaxameterFællesudgiftstilskudBygningstaxameterØvrige driftsindtægterSærlige tilskudKostafdelingAndet (bl.a. konsulentordning)Deltagerbetaling, uddannelseAnden ekstern rekvirentbetalingAndre indtægter

74%

0%0%

0%0% 0%

1%

1%

13%

10%

KostafdelingFælles administration

Særlige aktiviteterMarkedsføringBygningsdriftLedelse og adm.Undervisning

74%

8%

15%

0%1% 1%

1%

Figur 21:

Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Figur 22:

Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

20 Danske Gymnasier

Nøgletal (mio.kr.) 2010 2011 2012 2013 2014

Omsætning i alt 56,3 60,6 65,2 67,8 69,2

Finansielle poster i alt -0,5 -0,7 -1,0 -1,1 -1,1

Drifsomkostninger i alt -53,4 -57,5 -61,9 -64,6 -65,6

Driftsresultat før eks-traordinære poster

2,3 2,4 2,3 2,1 2,4

Ekstraordinære poster i alt

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets resultat 2,3 2,4 2,3 2,1 2,4

Nøgletal (mio.kr.) 2010 2011 2012 2013 2014

Omsætning i alt 53,8 53,7 57,5 59,2 56,8




0,5 1,8 1,9 2,0 1,6


0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Årets resultat 0,4 1,8 1,9 2,0 1,6

Tabel 1:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden 20102014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Tabel 2:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden 20102014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Tabel 3:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden 20102014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Nøgletal (mio.kr.) 2010 2011 2012 2013 2014

Omsætning i alt 98,1 105,4 112,6 121,9 127,3

Finansielle poster i alt -0,2 0,0 -0,1 -0,4 -0,5



10,0 6,1 4,8 5,8 4,8


-0,1 0,0 0,0 0,0 1,0

Årets resultat 9,9 6,1 4,8 5,8 5,8

Nøgletal (mio.kr.) 2010 2011 2012 2013 2014

Omsætning i alt 237,9 204,3 205,9 209,5 238,1




0,6 0,9 2,9 4,0 3,4


0,0 0,1 0,0 0,5 0,0

Årets resultat 0,6 1,0 2,9 4,5 3,4

Tabel 4:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden 20102014Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk


Region 2010 2011 2012 2013 2014

Hovedstaden 3.173 3.317 3.455 3.505 3.551

Sjælland 1.423 1.476 1.489 1.488 1.513

Syddanmark 2.099 2.198 2.308 2.286 2.351

Midtjylland 2.138 2.268 2.397 2.484 2.536

Nordjylland 988 1.025 1.058 1.081 1.084

I alt 9.821 10.285 10.708 10.845 11.035

Tabel 5:

Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden 20102014Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase

ÅrsværkDer har de sidste fem år været en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne. Denne udvikling er sket i takt med den sti-gende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser indtil 2014. Fra 2010 til 2014 har stigningen i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne været på 12 procent. Stigningen er dog kun på 2 procent i forhold til 2013.

Personalet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to køn – også hen over regionerne. På landsplan er fordelingen gået fra 50 pro-cent mænd og 50 procent kvinder i 2010 til 53 procent kvinder og 47 procent mænd i 2014.

@danskegymnasier

Ny Vestergade 13, st.1471 København K

[email protected]

+45 3318 8260

Documents

Det almene gymnasium i tal 2015