Det digitale universitet: fordele og ulemper?MICHAEL DAL

DOCENT

Web 1.0 i universitetssammenhæng

• Opretning af databaser

• Nedhentning af oplysninger

• Tekstbehandlingsprogrammer, regneark m.m.

• Vindue ud mod verden

Betydning:

Effektivisering i administration, forskning og

undervisning.

Web 2.0 i universitetssammenhæng

• Netbaseret oplysningsdistribution

• Kommunikation (chat, sociale medier m.m.)

• Netbaseret software, Blogs, Wikis, Wikipedia osv.

• Sharepoint (fx Dropbox, OneDrive, m.m.)

• Arbejdsdeling, kollaboration (GoogleDocs, GoogleDrive, m.m.)

Betydning:

Mulighed for større grad af kollaboration mellem studerende,

undervisere og forskere. Lettere kommunikation

Web 3.0

• Bærbar og personlig teknologi.

• Fokus på individet.

• Smart applications / apps.

• Bruger adfærd, bruger engagement.

• Arbejde med virtuelle virkeligheder.

Betydning:

Individualisering, virtualisering og opløsning af tid og sted i

forbindelse med brug af teknik.

Digitaliseringen i hverdagen i dag• Digitale tekster og læringsprogrammer

• Læringsplatforme: Moodle, Blackboard, Google

Classroom osv.

• Brug af egen hjemmeside / website

• Chat og diskussionsfora på nettet

• Brug af sociale medier, Facebook m.m.

Diskrepans/ dilemma

• Tænker et – gør noget andet

• Insisterer på digitale afleveringer – skriftlig eksamen håndskrevet (Islands Universitet)

• Bruger digitale læringsplatforme – insisterer på at bruge analogt læsemateriale

• Copyright: Insisterer på at gøre fx masteropgaver m.m. frit tilgængelige – regler om copyright siger noget

helt andet

• Face-to-face undervisning næsten et krav – Podcast ordninger / optagelser af timer og læringsplatforme

stiller udfordringer til face-to-face undervisningen og mødepligt

I MANGE TILFÆLDE BEFINDER VI OS I ET VACUUM MELLEM ANALOG OG DIGITAL TÆNKNING

SAMR – modellen Ruben Puentedura (2014)(Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition)

Teknikken som afløsning (substitution)

• Computere, tablets, smartphones bruges til at lave

nøjagtig det samme som tidligere.

• Eksempler:

• Opgaver skrives og afleveres ved hjælp af

tekstbehandlingssystemer.

• Opgaverne ligner fuldstændig de analoge opgaver, men har

fået et digitalt udtryk.

• Oplysninger indhentes ved hjælp af computer og ny teknik.

• Læringsprocessen ændrer sig grundlæggende ikke.

Teknikken som tilvækst (augmentation)

• Den nye teknik er med til at gøre

læringsprocessen og undervisningen mere

effektiv gerne ved hjælp af interaktivitet.

• Eksempler:

• Der læses og bruges e-bøger i undervisningen

• Der bruges fx netordbøger, hyperlinks

• De studerende samarbejder fx ved hjælp af Google Docs.

• Der arbejdes med flere modaliteter, fx lydbøger m.m.

Teknikken som modikation

• Den nye teknik bruges til at ændre præsentationer,

opgaver og afleveringer.

• Eksempler:

• De studerende afleverer ikke kun ved hjælp af skrevne produkter, men i

form at lyd- og videooptagelser.

• Lærere giver ikke kun skriftlig feedback, men måske i form af

lydoptagelser.

• Elever og lærere har egne hjemmesider, som fx kan fungere som

læringsportal (lærer) eller portfolio (elever).

• De studerende bruger forskellige sociale medier til at dele sine

læringsmetier.

Teknikken som omdefinering/innovation (redefinition)

• Den nye teknik bruges innovativt, kreativt og er med til at skabe

nye læringssammenhænge

• Eksempler:

• Omvendt undervisningsdesign (e. Flipped approach)

• Blended learning (face-to-face blandet med fjernundervisning)

• Integreret brug af sociale medier: lærer/elever (fx Adobe Connect) –

elever/elever (fx Skype) – Alle (fx lukket Facebookgruppe) – Twitter m.m.

• De studerende arbejder bevidst multimodalt.

• Der sættes fokus på begreber som: differentiering, kollaboration, autonomi,

fleksibilitet og variation.

Multimodal literacy og læring

• Et sammenspil mellem flere modaliteter: billeder, animationer,

ikoner, film, layout, links/hyperlinks, farver m.m.

Multimodality is a theory of communication and social semiotics. Multimodality describes communication practices in terms of the textual, aural, linguistic, spatial, and visual resources - or modes - used to compose messages. Where media are concerned, multimodality is the use of several modes (media) to create a single artifact.

Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang.

Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal.

Uni 1.0 Uni 2.0

Formål

Traditionsbevarelse og social/kulturel

socilisering (almendannelse), faktakunnen,

reproduktion.

Differentierede faglige læringsmål og arenaer for udfordrende og

usædvanlige læreprocesser.

Kilde til videnLæreren og lærebogen – lukket og

kontrolleret informationsverden.

Læreren, lærebogen, nettets informationsverden, eksperter, digitale

læremidler, hverdagsteknologier, sociale medier – åben

informationsverden.

LæringsrumRummet, tiden og indholdets enhed –

læring adskilt fra samfundet.

Undervisningsrum, virtuelle rum, laboratorier og projektrum –

læring er global.

LæringsmiljøEnkeltmedier:

lærebog, noteshæfte, tavle.

Forskellige mediemiljøer.

Nettet, lærebogen, hverdagsteknologier, computeren, digitale

læremidler, sociale medier, chat m.m.

Planlægning

Privat og primært metodisk reflekteret på

grundlag af lærebogen og lærer-

vejledninger.

Teambaseret og didaktisk reflekteret:

Fageam, fagkonferencer, læringscenter, center for

undervisningsmidler, lærebogens vejledninger, inspiration fra nettet

m.m.

UndervisningForelæsninger, tavleundervisning og

samtale.

Læreroplæg, gruppe- / projketforløb, studerendes egne produktioner,

studerendes fremlæggelser, gruppediskussioner, ekskursioner m.m.

Lærerrolle Vidensautoritet.Dynamiske lærerroller: formidler, vejleder, stilladserende guide og

evaluator..

De studerendes

rolle

Vidensnovice og individuelle

læreprocesser.

Aktiv vidensskabende:

Undersøge, diskutere, eksperimentere, læse, samtale, samarbejde,

kommunikere, producere.

Referencer

• Mayer.R. (2001). Multimedia learning. New York: Cambridge University Press.

• Farias, Miguel Angel, Obilinovic, Katica, & Orrego, Roxana. (2011). Engaging multimodal learning

and second/foreign language education in dialogue. Trabalhos em Linguística Aplicada, 50(1), 133-151.

• Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning

(2nd ed.). København: Gyldendal.

• Kress, Günther (2003): Literacy in the New Media Age, London: Routledge

• Kress, G., & Leeuwen, T. V. (2001). Multimodal discourse : the modes and media of contemporary

communication. London: Hodder Education.

• Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang.

• Technology is learning: https://sites.google.com/a/msad60.org/technology-is-learning/samr-model

• Puentedura, Ruben (2014): The SAMR Model explained by Ruben R. Puentedura, Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=_QOsz4AaZ2k