Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
www.peterthybo.dk ©
Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune
Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.
Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse
Det gode læringsrum
for voksne med senhjerneskade
www.peterthybo.dk ©
Program Hvad er læring og
hvordan foregår det?
Otte grundlæggende
principper om læring og
læreprocesser.
Læring som en
personlig proces
Om betydningen af
tillærte vanemønstre,
læringsstile, kognitive
profiler, intelligenser og
personlige karaktertræk.
Relationsdidaktik
Læreprocessens
styringsredskab i et
neuropædagogisk
perspektiv.
www.peterthybo.dk ©
Om begrebet ”Læringsrum”
”Læringsrum er et nyere begreb i undervisning. Herved forstås både det
fysiske rum og de mere bevidsthedsmæssige rum, hvor den lærendes
læreprocesser er organiseret”. (UC Nordjylland)
”Læringsrum er de ydre fysiske, sociale og især psykologiske rammer og
betingelser, der sætter mulighederne og begrænsningerne for den læring,
der kan finde sted". (Bøjer & Jensen, 2013)
www.peterthybo.dk ©
SALUD!
”Skål, brormand... – for din sundhed!”
Genese
Salutogenese Hvad udvikler
sundhed, trivsel
og psykisk
robusthed?
Hvad er det, de
robuste kan?
Hvad har de lært
– og hvordan
har de lært det?
Hvor har de
robustheden
fra?
Resilience-
forskning;
beskyttelses-
faktorer;
modstandskraft
Sundhed årsag til; udvikling af
www.peterthybo.dk ©
Et julekort…
…Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske.
Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
Kærlige hilsener & Knus
Mormor
Fredens K, Johnsen T, Thybo P.
Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse.
Munksgaards Danmark (2011)
www.peterthybo.dk ©
USUND Svag følelse af
sammenhæng
svag følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SUND Stærk følelse af
sammenhæng
stærk følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SYG Dårligt helbred
RASK Godt helbred
(videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)
I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel
Trivsel og
Livskvalitet
Thybo, 2013. Neuropædagogik – Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Eksempler på sygdomme og lidelser som kan ramme hjernens funktion – og dermed bl.a. læring og læreprocesser
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Opfattelse og bearbejdning af
sanseindtryk (perception)
Opmærksomhed
Koncentration
Læring
Hukommelse / Arbejdshukommelse
Sprog
Planlægning / Executive funktioner
Problemløsning
Refleksionsprocesser
Følelser
Temperament
Impulskontrol
Motoriske funktioner
… og meget, meget andet !
Forsøget på at
gøre en forskel
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
Nedsat hjernefunktion kan give en række vanskeligheder på forskellige områder…
www.peterthybo.dk ©
Neuropædagogik understøtter jeg’et og fremmer læreprocesser
USUND Svag følelse af
sammenhæng
svag følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SUND Stærk følelse af
sammenhæng
stærk følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SYG Dårligt helbred
RASK Godt helbred
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
NEUROPÆDAGOGIK
& LÆRING
www.peterthybo.dk ©
Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende stærk
følelse af sammenhæng dokumenterer at man…
Er bedre til at registrere og bedømme stressorer.
Oplever færre stressorer som truende.
Har tillid til at verden er begribelig.
Har tillid til egen handlekraft.
Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som de har tillid til.
Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer.
Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer.
Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer.
Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer.
Er bedre til at reagere på feedback.
Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Eksempler på jeg-støttende begreber, metoder, kurser m.v. i et salutogent perspektiv
Thybo P (2010)
USUND Svag følelse af
sammenhæng
svag følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SUND Stærk følelse af
sammenhæng
stærk følelse af
begribelighed
håndtérbarhed
meningsfuldhed
SYG Dårligt helbred
RASK Godt helbred
Coaching
Mestring
Empowerment
Anerkendende pædagogik
Inklusion
Rummelighed
Neuropædagogik
KRAP
Recovery
Kognitiv terapi
(Neuroaffektiv) Psykoterapi
Systemisk terapi
Psykoedukation
Mindfulness
PALS / PALS Mental Sundhed
Narrativ pædagogik
Social Stories
Transformativ læring
Positiv psykologi
Flowteori
Mentorordning
Guidet fælleslæsning
”Du Bestemmer”
”De Utrolige År”
”Cool Kids”
”The Triple Focus”
”Parents Management Training”
”Home Start”
”De små skridt”-metoden
”Jeg kan”-metoden
”Lærings- og Mestringskursus”
”Lær at tackle kronisk sygdom”
…
www.peterthybo.dk ©
Neuro pædagogik Neurologi
Biologi
Neuroanatomi
Neurofysiologi
Hvor sker hvad og hvordan
og hvorfor i hjernen?
…
Undervisning
Uddannelse
Opdragelse
Læring
Dannelse
…
En pædagogisk praksis
på hjernens præmisser Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Hvad er formålet med neuropædagogik?
”Dybest set handler neuropædagogik om, hvordan man kan hjælpe mennesker, ofte med neuropsykologiske vanskeligheder, med at opnå et så selvstændigt, sammen-hængende og meningsfuldt liv som muligt.
Neuropædagogik er en pædagogisk praksis
på hjernens præmisser som først og
fremmest har læring som formål. En læring
der kan fremme og understøtte menneskers
viden, kompetencer, ressourcer og
potentialer for at (gen)vinde verden-som-
mulighed samt styrke kommunikation,
tillidsfulde relationer og håb.…. så vidt
vingerne kan bære”. (Thybo, 2013)
”Befrielse”, M.C. Escher, 1955, litografi.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag .
www.peterthybo.dk ©
Hvad er Neuropædagogik? Den bærende idé...
”Der er altid et eller andet
man er god til, man skal bare
finde ud af hvad det er”
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk © Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Det Neuropædagogiske Kompas
www.peterthybo.dk ©
Nogle nøgleområder for undervisning og læring
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
Læringsteori
Didaktik Pædagogik Pædagogik
knytter sig til det mere
praktiske ”hvordan” i
undervisnings- og
læringssituationen samt
især de menneskelige
relationer, der indgår heri.
Didaktik
tilbyder struktur og
planlægning af bl.a.
undervisningens mål,
indhold, metode og
evaluering.
Læringsteori bidrager med sin viden om,
hvad læring er og hvordan
man kan fremme
læreprocesser.
www.peterthybo.dk ©
Hvad er læring og hvordan foregår det?
Otte grundlæggende principper
om læring og læreprocesser
www.peterthybo.dk ©
Ændrende læring (dvs. en læring, der
virkelig ændrer noget og ikke blot tilføjer ny
viden til gammel viden) er en positiv og
varig kapacitetsforandring.
Kapacitetsforandringen kan knytte sig til en
lang række forskellige områder, fx
kundskaber, færdigheder, viden,
kompetencer, reaktionsmåder, følelses-
mønstre, arbejdsmønstre, sociale mønstre
og forståelse (Hansen m.fl., 2006).
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
”Eleven skal stå på tæer for at
række frem til nye tænkemåder
og erfaringer”
Lev Semjonovitj Vygotsky (Hansen, 2000)
Ændrende læring er en
energikrævende proces!
Læring (1)
www.peterthybo.dk ©
Læring (2)
Ændrende læring begynder med
en forstyrrelse af en erfaring.
”en irriterende sten i skoen”!
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring (3)
Kumulativ læring
At grundlægge skemaerne.
Assimilativ læring
At udbygge, konsolidere og nuancere
skemaerne.
Akkomodativ læring
At ændre skemaerne, hvis den lærende
oplever noget, der er i modstrid med
hidtidige antagelser.
Transformativ læring (Mezirow, 1995).
I forbindelse med meget dybdegående
- måske eksistentielle - ændringer af
mentale grundantagelser.
Ændrende læring forandrer skemaer (kognitive / følelsesmæssige / sociale / motoriske)
Skemaer er hvert enkelt menneskes form for mental
struktur, der gør at personen systematisk kan organisere
og lagre nye indtryk og erfaringer ud fra hidtil opbyggede
tankemønstre og forståelse.
”Folk bringer al deres læring fra tidligere oplevelser
med ind i enhver situation” (Jarvis, 2002).
Skemaerne udgør selve fundamentet for
personens hidtil opbyggede tanke-, handle- og
følelsesmønstre samt forståelse af sig selv,
sin omverden – og andre mennesker.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring (4)
Ændrende læring
kræver aktivitet.
- også i neural forstand! (Thybo, 1998)
Bedstemors lov: ”Det er den der arbejder, der lærer, og den der har lært noget, er et forandret menneske ” (Larsen, 1998)
Lydia Newton, 112 år, U.S.A.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring (5)
Ændrende læring kan inddeles i tre typer læringsfelter
(kundskaber).
Det ved jeg Det kan jeg Sådan gør jeg
sammen
med andre
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring (6)
Ændrende
læringen
styres af tre
faktorer:
Indhold
Drivkraft
Samspil
Positioner i det læringsteoretiske felt
(efter Illeris K, 2006: Læring. Roskilde Universitetsforlag.
NB!
Der findes ikke blot én
læringsteori, men talrige
læringsteorier alt efter
hvilken position man ser
læring ud fra…
www.peterthybo.dk ©
Læring (7)
Ændrende
læring er en
personlig
proces, der er
afhængig af
refleksion.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring (8)
Ændrende læring betyder
at kundskaber skal kunne
overføres til andre
kontekster.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læring i forhold til zonen for nærmeste udvikling
samt begrebet ”flow”
www.peterthybo.dk ©
Zonen for nærmeste udvikling
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Flow-teori
Mihaly Csikszentmihalyi
Professor i psykologi på Claremont
Graduate University, Californien.
Forsker især i positiv psykologi, motivation,
kreativitet og flow.
Flow er en tilstand, hvor man er så
engageret i en aktivitet, at alt andet synes
uden betydning. Oplevelsen er i sig selv
nydelsesfuld.
Den indre oplevelses optimale tilstand er
karakteriseret ved, at der er orden i
bevidstheden. Jagten på et mål kan bringe
orden i bevidstheden, men der er flere
forudsætninger der skal være på plads for
at dette kan nås…
Dansk Psykologisk
Forlag, 2005
www.peterthybo.dk ©
Flow-teori
Nydelsens fænomenologi indeholder flere væsentlige elementer,
som er forudsætninger for flow-tilstanden:
En opgave man har mulighed for at og kapacitet til at gennemføre
(jf. ”zonen for nærmeste udvikling”)
Man skal kunne koncentrere sig om det man gør (indre og ydre ro).
Der skal være et klart mål for og med opgaven.
Opgave skal indeholde mening for den enkelte person.
Opgaveløsningen skal kunne give øjeblikkelig feedback.
Der skal etableres et dybt, men uanstrengt engagement for opgaven
(jf. motivationsbegrebet).
Der skal være en vis grad af kontrol over handlinger for at nå målet.
Csikszentmihalyi, 2005, Thybo, 2013
www.peterthybo.dk ©
Læring som en personlig proces
om betydningen af tillærte vanemønstre, læringsstile, kognitive profiler, intelligenser
og personlige karaktertræk
www.peterthybo.dk ©
Mennesket i Hjernen
Ca. 30% af hjernen er forhåndberedt
ved fødslen – de resterende 70% er
”mulighedernes legeplads”.
Vi fødes som kopier, men dør som
originaler! (Jung: Individuationsprocessen)
Ethvert menneske er helt unikt, også i
neural forstand.
Hjernens udvikling er helt afhængig
stimuli og krav i omgivelserne –
Hjernen er hele tiden ”online” med
verden og et spejl af det levede liv.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Hemisfære-specialisering
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Læringsstile Rita Dunn og Kenn Dunn fra St. Johns
University, New York, har igennem de sidste 30
år forsket i menneskets læring og læringsstile.
De har systematiseret faktorer som har
indflydelse på læring i fem forskellige kategorier:
Fysiologiske elementer, fx perceptuelle
styrker (visuel, auditiv, kinæstetisk og/eller
taktil) og tidspunkt på dagen.
Fysiske elementer, fx lys, lyd, indretning.
Emotionelle elementer, fx ansvarlighed og
udholdenhed.
Psykologiske elementer, fx impulsivitet
eller refleksivitet.
Sociale elementer, fx alene eller
teamarbejde.
(Dunn, Dunn & Perrin, 1994; se fx også Schmidt 2001; Knoop, Laasen & Boström, 2007; Boström & Schmidt, 2011).
www.peterthybo.dk ©
Kognitive profiler
Oplevelse knytter sig til
Helhedsmennesket
Handling knytter sig til
Helhedsmennesket
Forståelse knytter sig til
Kendsgerningsmennesket
Lære-
processer
Sternberg RJ. Thinking Styles. Cambridge University Press, 1997
www.peterthybo.dk ©
Kognitive profiler og læringspræferencer Sternbergs lærings-
typer (kognitiv profil)
Kendsgernings-
Mennesket
Handlings-
Mennesket
Helheds-
Mennesket
Læringsstrategi Lærer gennem forståelse. Lærer gennem handlinger. Lærer gennem oplevelser.
Tænkeformer Tænker sprogligt. Tænker praktisk. Tænker i helheder/billeder.
Hukommelsesformer Semantisk strategi der rummer viden som
er faktuel og abstrakt.
Hukommelse om ”Hvad”.
Procedural strategi der rummer viden om
praktiske procedurer og motoriske
handlinger.
Hukommelse om ”Hvordan”.
Episodisk strategi der rummer viden som
har personlig betydning.
Hukommelse der rummer subjektive
oplevelser og følelser.
Problemløsningsformer Foretrækker mere fastlagte
fremgangsmåder (konvergent tænkning).
Fortrækker problemløsningsformer der er
praktiske anlagte og gerne efter learning
by doing-princippet (trial and error).
Foretrækker at arbejde hen imod at finde
flere forskellige idéer og løsninger
(divergent tænkning).
Andre egenskaber Struktureret, analyserende, fokuseret.
Abstrakt.
Forbereder sig meget.
Lærer for at forebygge fejl.
Ønsker sikkerhed og stabilitet.
God til at finde de bedste idéer.
Konkret.
Målrettet handlende.
Går lige på opgaven.
Lærer af sine fejl.
Tåler usikkerhed.
God til at udføre idéer i praksis.
Direkte sansende, kunstnerisk og
receptiv.
Empirisk.
”Den stille elev”.
Er følsom over for stemtheden i
læreprocessen.
Tåler usikkerhed, men har brug for ”sit
indre rum” til bearbejdning og refleksion.
God til at få idéer.
Salutogene
komponenter
Mening. Håndterbarhed. Begribelighed.
Pædagogik –
hvad du kan gøre for at
fremme læreprocessen
Give tid.
Gennemgå de enkelte dele af opgaven –
trin for trin. Arbejd faktaorienteret, logisk
og med systematik.
Instruktion/vejledning.
Tag udgangspunkt i et eksempel for at gå
til det principielle (induktiv metode).
Sætte rammer for opgaven.
Gøre opgaven enkel, men tiltrækkende.
Øg opgavens kompleksitet – og hold dig
så væk!
Skab oplevelser af sammenhæng og
helhed.
Skab billeder og brug metaforer.
Tag udgangspunkt i det principielle for at
gå mod det/de enkle tilfælde (deduktiv
metode).
Det kreative menneske
Magter alle tre tænke-handle mennesketyper og kan vælge effektivt mellem dem alt efter, hvilken type
opgave/problem/situation man står overfor. Denne evne og fleksibilitet har grundlæggende betydning for
adaptiv adfærd og for at opbygge en stærk følelse af sammenhæng i livet.
Thybo, P. 2011 (med inspiration fra Sternberg, 1997, 2003; Fredens, 2004; Fredens, Johnsen og Thybo, 2011)
www.peterthybo.dk ©
Howard Gardners teori om de otte intelligenser
”Klogsk aben bor ik k e i
ét hus alene”
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
De mange intelligenser
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag
www.peterthybo.dk ©
Psykologiske præferencer
Thybo P (2013). Neuropædagogik
– Hjerne, liv og læring.
Hans Reitzels Forlag
Carl Gustav Jung, 1875 - 1961
www.peterthybo.dk ©
Myers-Briggs personlighedstest
Verdens mest udbredte personlighedstest
bygget på Jungs typologier.
Find din persontype på:
www.jobindex.dk
www.peterthybo.dk ©
Relationsdidaktik
Læreprocessens styringsredskab i et neuropædagogisk perspektiv
Om planlægningen af læring og læreprocessen
www.peterthybo.dk ©
Didaktik Begrebet didaktik kommer fra det græske didaskein, der
oprindelig betyder ”lære af”.
Didaktik omhandler den metodik og handleplan, der ligger
bag den professionelles overvejelser, og som skal motivere
og understøtte den andens læring.
I tidligere litteratur drejede didaktik sig udelukkende om
overvejelser om undervisningens mål, indhold, metoder,
også kaldet mål-middel-didaktik.
I dag er didaktikbegrebet blevet udvidet til bl.a. også at
omfatte, hvilke forudsætninger en person har for læring.
Det kan fx dreje sig om bio-socio-kulturelle forudsætninger
som alder, begavelse, modenhed, motivation, parathed for
læring, opbakning fra omsorgspersoner, læringskontekster –
alt sammen overvejelser, der har stor relevans for
vurderingen af et menneskes læringsforudsætninger.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Relationsdidaktik Relationsdidaktikkens styrker
og særkender:
Den arbejder med didaktiske
hovedbegreber i dynamiske
sammenhænge.
Den inddrager den lærendes
læringsforudsætninger.
Den inddrager kontekstens betydning
for læring.
Den inviterer den professionelle til at
reflektere over sin egen didaktiske
analyse, og dermed opstår der en god
mulighed for ikke blot større præcision i
undervisningen/ vejledningen, men også
for at analysen kan blive en trampolin
for den professionelles egen læring. ”At tegne”, M.C. Escher, litografi, 1948
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Hvordan er relationen mellem den
professionelle og den lærende, og
hvilken betydning har den for
undervisning/ vejledning og læring?
Hvorfor skal der undervises/ vejledes i det bestemte emne?
Opretholdende faktorer for ikke-læring
Læreprocesser
Indhold i undervisningen/ vejledningen
Mål for undervisningen/ vejledningen
Evaluering og vurdering af undervisning og læring
Relationen mellem den fagprofessionelle
og den lærende
Rammefaktorer og kontekstens betydning
Den lærendes
læringsforudsætninger
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring.
Hans Reitzels Forlag.
Hvad skal der
undervise/vejledes i?
Hvilke læreprocesser kommer i spil i undervisningen/vejledningen?
Hvilke læringsforudsætninger har den lærende i forhold til undervisning/vejledning?
I hvilke rammer og kontekst foregår
undervisning/vejledning i, og hvilken
indflydelse har det for læring?
Hvilke faktorer i og omkring
personen vil kunne hæmme
læringen i undervisning/
vejledning?
Hvordan skal den professionelle evaluere og
vurdere effekten af undervisning/vejledning
samt læring set i forhold til den/de lærende
og sin egen faglige udvikling?
TEGN TEGN
Hvilke tegn og signaler fra den lærende skal
den professionelle være opmærksom på i
tilrettelæggelse og gennemførelse af en succesfuld undervisning/vejledning?
Relationsdidaktikkens Stjernetegn
www.peterthybo.dk ©
Relationsdidaktisk skema
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Den neuropædagogiske intervention ”fanget i flugten”
- seks opmærksomhedsområder
Person Den ”personlige bagage”, individuelle karakteristika
og kognitive skemaer.
Situation Omhandler aktiviteten og mødet
samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som
vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet
for aktiviteten/mødet.
Kommunikation Verbal og non-verbal;
Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige
opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk.
Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og
den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk.
Reaktion Menneskelige reaktioner er
barometeret for hvordan den pædagogiske intervention
fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og
ubevidste adfærd.
Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen,
er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den
ydre verden (omgivelserne).
Den Neuropædagogiske
Intervention
Thybo P (2013).
Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
Afsluttende overvejelser…
www.peterthybo.dk ©
Hjerneviden giver bestemt ikke svaret på alt!
Bogens sidste sætning
”… det er ikke ’hjerner, der lærer’ eller ’hjerner, der skal rehabiliteres’, men derimod kommunikerende,
musiske, relationelle, tænkende og værende mennesker i det levede liv”.
Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.
www.peterthybo.dk ©
”Det Hele Menneske” – ny filmserie