Upload
lasse-poulsen
View
219
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
En reportage fra Jepser og Marius' pedal værksted på Nørrebro.
Citation preview
Midtvejsopgave Skriv Kreativt CBS IMK Hold XA Underviser: Mads Højlyng Anslag kommunikationsprodukt: 4494 Anslag teori: 6939 Dato: 21/03/2013 Annika Christina Grove Michael Boeriis Jonassen Lasse Korsholm Poulsen Mette Hansen
Reklameside
En million er en lyd – ikke et beløb
“Det handler om at skabe. Det at sidde med ingenting og få det til at lyde som en million”. Jesper og Marius ligner ikke de typiske iværksættere, men besidder utvivlsomt iværksætterånden. I to år har de nørdet med guitarpedaler som fritidsinteresse, men forleden tikkede der en mail ind. En japansk virksomhed vil være drengenes eksklusive distributør i Japan.
Det er ikke det typiske iværksættermiljø, der møder os da vi træder ind i værelset hos Jesper, der præges af mørke, gamle genbrugsmøbler, der sammen udgør stue, soveværelse, kontor, garderobe og spiseplads. Profit, millioner og vækstprocenter er nogle af den typiske iværksætters incitamenter. Men for iværksætterne Jesper og Marius handler det om det totalt modsatte. For Jesper og Marius er målet at gøre sin hobby til sin levevej, og have fuld kontrol over virksomheden. Produktet skal være autentisk og følge deres egen personlige historie, da de mener det netop er dette, der er drivkraften bag unikke produkter -‐ “Det er meget symptomatisk for forbrugerkulturen lige nu, at man skal kunne identificere sig med virksomheden bag produkterne – de hør om os og tænker hold da kæft en god historie”. Autentisk historie er måske netop nøglen til projektets oprindelse. Blod, sved, tårer og en enorm portion nysgerrighed sørger for at projektet bliver holdt oven vande. Fattigdom sparkede gang i projektet Lysten til at beskæftige sig med guitarpedaler kommer ikke tilfældigt. Jesper og Marius deler samme musikalske baggrund fra bandet Hunch Bettors, der kulminerede som vindere af P3’s KarriereKanonen i 2010. Klichéen om den fattige musiker var grobund for projektets oprindelse:
“Fattigdom, internet og alt for meget tid,” statuerer Jesper kortfattet og smiler. Han tilføjer dog hurtigt: “Ej, vi havde ingen penge og manglede pedaler. De koster måske 1500 kroner, men koster kun 150 at producere selv.”
På trods af den omkostningslave produktion, tjener hverken Marius eller Jesper nok til at det er en levevej: ”Vi har måske solgt 10 pedaler, og har en ny model på vej til japanerne. Men vi har ikke
tjent en skid endnu. Altså – jeg arbejder i en pølsevogn på Strøget og Marius studerer.” Med en eventuel indtræden på det japanske marked forventer Jesper at projektet begynder at tage form og udvikle sig om end dette endnu skal foregå på egne præmisser: ”Vi er fabrik på den gamle måde – vi laver alting i hånden” I ødelægger musikken! Reaktionen på de særprægede pedaler har generelt været gode, men de har kunne mærke at de i stor grad kun henvender sig til et meget snævert udsnit af markedet: ”Vi var på en messe, hvor en fyr sidder og tester vores pedal, der kan lyde ret spiselig men også som død og helvede. Da vi begynder at skrue lidt på knapperne, kommer to gamle mænd hen og siger vi skulle skamme os. Vi ødelægger musikken med sådan nogle lyde. Men vi synes jo bare det var fedt de synes det.” Modstanden og nysgerrigheden har i stor
grad været medvirkende til hvor drengene er nået til i dag. Hverken Jesper eller Marius har uddannelsesmæssig baggrund for at vide hvordan et elektronisk kredsløb hænger sammen. Selvlært er vellært danner rammen for tilgangen til projektet. Alting er udviklet gennem mange timers studeren
“Fattigdom, internet og alt for meget tid,”
på forskellige sider på internettet, der beskæftiger sig med alt fra afsyring af printplader til elektroniske kredsløb. Netop gør-‐det-‐selv-‐tilgangen og succesoplevelserne gør modstanden det hele værd: ”Når man laver et kredsløb, og man har ramt ind i tusinder af vægge, og man så sætter pedalen til og den så pludselig… ja”, siger Jesper med stor entusiasme. Manglen på ord er sigende, og det er tydeligt at Jespers drivkraft er videbegær. Japan calling På trods af kun at have solgt et mindre antal pedaler, har rygtet om de særprægede produkter nået helt til Japan. Her deler man ikke opfattelsen om pedalens ødelæggelse af musikken: ”Det er jo helt vildt! Altså, Japan er jo det sidste markedet vi overhovedet havde regnet med. Vores pedaler er ret vilde og mærkelige, og henvender sig ret meget til nichen og noise-‐miljøet man dyrker i Japan, men jeg fatter ikke hvor de har hørt om os fra. Altså vi har kun solgt pedaler til vores danske venner”, siger Jesper og ligner et spørgsmålstegn. På trods af japanernes interesse tror Jesper og Marius ikke på, at det er pedaler de
”Ja, så laver vi sgu nok guitarer eller forstærkere. Ikke for at sælge dem – altså det vil jo være en gulerod hvis nogen vil købe dem – men mest for at udvide vores viden. Det er sgu fedt at vide noget. Hvorfor man ikke vil vide mere forstår jeg ikke.” Perspektivet er klart: Det handler om at skabe.
laver resten af deres liv. Til det er deres videbegær ganske enkelt for stort.
”Vi er fabrik på den gamle måde – vi laver alting i hånden”