Det militære EU – et freds- eller stormagtsprojekt?

13 påstande og svar om EU’smilitære udvikling – og

et bonusudsagn, som EU-tilhængerne aldrig ville

komme med.

EUDemocrats

2

Forord

Hvad betyder EUfor freden i verden? Et af de mest fremførte argumenter fraEU-tilhæn gerne er argumentet om, atEU skulle være fredens projekt – samti-dig med at meget peger på, at EU’s måler at opbygge en ny militær stormagt.Det gælder, både når man ser på udvik-lingen af de militære strukturer i EU,den politik EU fører, og det, som bliversagt af fremtrædende politikere i uni -onen.

Et konkret skridt i retning af stor-magtsdrømmen er oprettelsen af et”ministerium”, der skal styre EU’s uden-rigs-, militær- og sikkerhedspolitik. På dansk hedder denne nye strukturTjenesten for EU’s optræden udadtil. I spidsen står Catherine Ashton – Uni-onens ”højtstående repræsentant forudenrigsanliggender og sikkerhedspoli-tik” – som med omkring 6000 ansatteog 130 EU-ambassader rundt omkring iverden skal sikre, at EU er aktiv, når detgælder globale spørgsmål.

Som stormagt varetager Unionenførst og fremmest sine egne interesser.Derfor har Folkebevægelsen samlet 13af de mest almindelige påstande fraEU-tilhængerne om Den EuropæiskeUnion som fredens projekt.

Vi har stillet påstandene over for vo-res svar med henvisninger til fakta. Ogvi har lavet vores helt eget udsagn omatomvåben, som EU-tilhængerne aldrigville komme med. Netop for at vise, atunionen ikke tager afstand fra atomvå-ben – selv om EU-tilhængerne kalderden fredens projekt. Folkebevægelsenpåviser med dette hæfte:� At EU er godt i gang med at lægge

kimen til en EU-hær, som vil kunneoperere overalt på kloden – uden omFN og for at tjene unionens egneinteresser.

� At Den Europæiske Union og en delaf unionens medlemslande ikke altidtjener freden, men ofte mere er enkonkurrent til den globale fredsorga-nisation FN end en modvægt til USA.

ISBN 97 887 875 86177

3

� At Danmark med en selvstændig uden -rigspolitik vil kunne deltage i fredsbe-varende operationer, være en aktivfor kæmper for fred og menne ske ret -tigheder og en bedre støtte for FN.

� At det ofte er bedre at være lille ogvågen end stor og – i bedste fald –doven.

Hvad er et fredsprojekt? Det er afgørende, når man forholder sigtil fredsspørgsmål, at man først overvej-er, hvad der menes med fred eller etfredsprojekt. Et svar kunne være: Etfredsprojekt sætter fred over andre mål,finder løsninger, der kan stoppe igang-værende voldelige konflikter, og det for-hindrer, at nye begynder – eller at gam-le genopblusser. Det er også et projekt,som graver et spadestik dybere og ska-ber forudsætninger for en verden medsikkerhed imod krig, vold og andretrusler, f.eks. miljømæssige og sociale –både for den enkelte og for samfundetsom helhed.

EU varetager egne interesser”Unionen forsvarer og fremmer i forbin-delserne med den øvrige verden sine vær-dier og interesser og bidrager til beskyt-telsen af sine borgere.” (Lissabon-trakta-ten artikel 3, stk. 5, TEU).

Det er på mange måder et naturligtmål for enhver geografisk enhed. Mendermed bliver EU ikke automatisk etfredsprojekt. Det hænger nemlig sam-men med, hvordan den geografiske enhed opfører sig indadtil og udadtil. IFolkebevægelsen støtter vi alt, der frem-mer, at mennesker mødes og nedbryderfordomme.

Det har EU også hjulpet med – selvom det til det formål hverken er nød-vendigt at skabe en union eller et mili-tær. Det kan vi tydeligt se i det nordiskesamarbejde og i EFTA (Den EuropæiskeFrihandelssammenslutning). Det er der-for afgørende at se på andre forhold,når man vurderer, om EU er et freds-projekt.

4

EU’s modstridende politikkerEt væsentligt kendetegn ved EU er, atunionen fører politikker i modstridenderetninger. F.eks. modarbejder EU medden ene hånd rygning, mens unionenmed den anden hånd bruger milliarderpå at støtte produktion af tobak. EU’sudviklingspolitik og udenrigs- og sikker-hedspolitik agerer i høj grad på sammemåde. Medlemslandene kan f.eks. bliveenige om (på et tidspunkt) at støtte entilnærmelse til FN’s mål om 0,7% afBNI i udviklingshjælp, samtidig med atunionen opretholder en toldunion ogen landbrugspolitik, der gør det vanske-ligt for ulandene at eksportere til EU.

EU er gået imod FNEU er også gået direkte imod FN, selvom man ofte taler om, at FN og EUskal samarbejde. Det skete f.eks., daFN’s daværende generalsekretær PerezDe Cuellar advarede Tyskland imod enfor hurtig anerkendelse af Kroatien, daden kunne føre til “den mest forfærde -

lige krig i Bosnien-Hercegovina”. Tysk-land lyttede ikke til FN og fik det sam-lede EU til at gå imod FN’s advarsel.Dermed blev Danmark også medskyl-dig i en beslutning, der i hvert fald ikkegavnede freden.

Et senere eksempel er, at EU, påtrods af at Den Internationale Domstoli Haag og mere end 100 FN-resolutionererklærer, at den marokkanske besæt-telse af Vestsahara er ulovlig, har indgå-et en fiskeriaftale med Marokko, somtillader europæiske fiskeriflåder at fiskei besat område ud for Vestsaharas kyst.

Våben fra EU truer sikkerheden i verdenDobbeltmoralen er også tydelig, nårman ser på EU-landenes våbenhandel.

Samlet set er landene verdens næst-største våbeneksportør (kun overgået afUSA). Amnesty International udsendteen pressemeddelelse den 14. maj 2004med overskriften “EU’s våbeneksporttruer sikkerheden i verden”. Her hen -

5

viser Amnesty International til EU’s in-effektive kontrol med våbeneksporten.

Således kunne et italiensk joint ven-ture-firma for eksempel fremstille biler,der skulle bruges som mobile henrettel-seskamre i Kina. En rapport fra 2011 fraAmnesty International om salg af våbentil Mellemøsten og Afrika bekræfter det-te billede. Rapporten viser, at det arabi -ske forår blev mødt af våben fra bl.a.EU. En række EU-lande har såledesigennem en årrække forsynet Syrien,Yemen, Bahrain og Libyen med våben.Eksempelvis steg EU-landenes militær-eksportlicenser til Libyen med 37 pro-cent fra 2008-09, i følge SIPRI.

Nogle vil svare, at det kan man ikkegive EU-systemet skylden for. Men så er modspørgsmålet, hvem styrer Dan-marks handelspolitik, og hvem har ved-taget et adfærdskodeks om våbenhan-del? Det har EU, og derfor bærer unio-nen en stor del af ansvaret, men selv-følgelig har vi også selv et ansvar.

Vi har et ansvar for at vurdere, om

vi vælger de bedste veje for at skabefred i verden. I Folkebevægelsen modEU mener vi ikke, at Danmark skal ac-ceptere EU’s våbeneksport eller støtteudviklingen af et militært EU. Vi skalheller ikke støtte høje toldmure, der eren af årsagerne til nød og elendighed,som fører til konflikter. Vi mener, atDanmark skal bruge sin stemme aktivtinternationalt for sammen med andrelande at støtte global bæredygtig udvik-ling, menneskerettigheder og fred.

Danmark kan mere uden for unionenI Folkebevægelsen mod EU mener vi, atDanmark i stedet bør føre en selvstæn-dig udenrigspolitik. Nogle vil reageremed at sige, at vi er for små. Men fak-tisk kan små lande ofte udrette mindstligeså meget for freden som store. Vikan se, at Norge har ført og fører en aktiv fredspolitik bl.a. i Sri Lanka og iMellemøsten, mens Danmark som EU-land er bundet til en politik, der skader

6

freden mange steder på jorden. EU’s terrorstempling af de tamilske

tigre har f.eks. været ødelæggende forfredsprocessen i Sri Lanka, mens Norgeforsøgte at mægle i konflikten. Små lan-de har også den fordel, at de ofte harfærre ting i klemme, og at stridendeparter ikke forventer, at de har skjultedagsordener. Og hvem siger, at små lan-de skal stå helt alene i dette arbejde.Små lande kan jo godt indgå alliancermed andre foregangslande for at sikrederes mål. Det har de nordiske landebåde samlet og hver for sig haft god tra-dition for med lande uden for Norden.

Et klart resultat af en koordineretnordisk indsats er kampen mod apart -heid. De nordiske lande gik ihærdigtmod strømmen, mens (det daværende)

EF’s stormagter stod for en langt merepassiv linje og samarbejdede med detulovlige regime i Sydafrika.

Valget er således et valg mellem, omDanmark skal være en ansvarlig freds-støttende stat, eller om vi skal binde ostil et militært EU, som nogle gange gørnoget godt, men i alt for mange sagerskader freden. Et frigjort Danmark vilaltid kunne samarbejde med EU-lande-ne, når de går den rigtige vej, men vi vilogså kunne sige fra og med eksempletsmagt påvirke resten af Europa til atsætte freden over andre mål.

God læselyst!

Jørgen Grøn, Rina Ronja Kari, Johanne L.Kristiansen og Søren Søndergaard,

7

Det siges, at “Den EuropæiskeUnion aldrig får en hær”� Den Europæiske Union har enmilitær styrke på knap 60.000soldater.

EU’s stats- og regeringschefer beslut -tede på EU-topmødet i Helsingfors i1999, at EU skulle oprette en militærstyrke (en såkaldt udrykningsstyrke) påop til 60.000 soldater. På et rådsmøde imaj 2003 erklærede EU-landenes uden-rigsministre, at de såkaldte Helsingfors -mål nu var opnået. (Kilde: www. eu -oplysningen.dk/spsv/off/alle/doc010/).

I 2004 vedtog EU en række målsæt-ninger på forsvarsområdet. Her indgårbl.a. oprettelsen af et antal mobilekampgrupper. EU har konstant tokampgrupper i beredskab. I første halv-år 2008 brugte Sverige 1,2 milliardersvenske kroner på EU’s ”Nordic BattleGroup”, da styrken stod i beredskab(Sveriges Radio den 10/11-08). Kamp-grupperne består af hver ca. 1.500–2.000 soldater og skal være i stand til at

rykke ud med 5-10 dages varsel Dan-mark har som følge af forsvarsundta-gelsen ikke tilmeldt styrker til dissekampgrupper. EU har desuden oprettet: 1) en stående politisk og sikkerhedspoli-tisk komité (PSC) sammensat af re-præsentanter på højt embedsmands-plan/ambassadørniveau. PSC be-handler alle aspekter af EU’s uden-rigs- og sikkerhedspolitik herunderforsvarsspørgsmål.

2) en militærkomité bestående af for-svarscheferne eller deres militære de-legerede, der rådgiver og fremsætteranbefalinger om militære spørgsmål

3) en militærstab underlagt EU’s mini -sterråd, der bl.a. yder ekspertise vedmilitære operationer

4) et satellitcenter (overtaget fra WEU se: www.eusc.org )

5) Det Europæiske Forsvarsagentur(se: www.eda.eu.int )

6) et EU-institut for sikkerhedspolitiskestudier (se: www.iss.europa.eu )

8

Derudover er nogle af EU-landenegået sammen om Eurokorpset, der erstillet til rådighed for unionen (sewww.eurocorps.org ).

Desuden eksisterer stadigvæk DenVesteuropæiske Unions parlamentari -ske forsamling, der også er tilknyttet tilEU, og som bl.a. forholder sig til EU’sudenrigs- og sikkerhedspolitik (se:www.assembly-weu.org ).

Der er ellers ikke meget tilbage afDen Vesteuropæiske Union. Det mesteer direkte overført til EU.

EU’s militære styrker er dog ikke en“hær” i traditionel forstand. EU har så-ledes ikke i skrivende stund noget terri-torial-baseret forsvar under fælles EU-

kommando. Men i Lissabon-traktatenstår der: ”Den fælles sikkerheds- og for-svarspolitik omfatter gradvis udformningaf en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vilføre til et fælles forsvar, når Det Europæi -ske Råd med enstemmighed træffer afgø-relse herom. Det henstiller i så fald tilmedlemsstaterne, at de vedtager en sådanafgørelse i overensstemmelse med deresforfatningsmæssige bestemmelser.” (Lissa-bon-traktaten, Artikel 42, stk. 2, TEU).

EU-kommissionens formand:Kald Europahæren, hvad du vil“If you don’t want to call it a Europe-an army, don’t call it a European ar-my. You can call it “Margaret”, youcan call it “Mary-Anne”, you can findany name...”, daværende formand forEU-kommissionen Romano Prodi,4.februar 2000 i det britiske dagbladThe Independent.

EU er blevet til en forsvarspolitisk union.

9

Det siges, at “Danmark ikke kan deltage i FN-operationer på grund af den danske undtagelse”

� Dette passer ikke. Danmark kanfortsat deltage i FN-operationer.

Danmarks forsvarsundtagelse i EU kanvære med til at sikre, at fredsmissionerfastholdes under FN, i stedet for at deropbygges konkurrerende strukturer iEU.

Den 18. maj 1993 stemte et flertal afden danske befolkning ja til Edinburgh-aftalen med de fire danske undtagelser.En af undtagelserne gælder forsvars -området. Den betyder, at Danmark skalholde sig fri af EU’s forsvarspolitiske dimension. Det danske folketing kandog altid vælge at være med til huma-nitære og militære opgaver gennem FN.Forsvarsundtagelsen sikrer således, atDanmark deltager i FN-operationerunder dansk flag, og vi kan deltage iFN-operationer som ligeværdig med EU– men ikke som en del af en EU-styrkeog under EU-flag. Vi mener, at dendanske forsvarsundtagelse kan og skal

sikre, at Danmarks fredsarbejde går di-rekte gennem FN.

Indtil 2009 fandtes en multinationalFN-styrke, SHIRBRIG, med hovedkvar-

Danmark med i 7 af FN’s 15fredsbevarende operationerI november 2011 var FN aktiv 15steder på jorden med fredsbevaren-de operationer. To af disse var i Eu -ropa (Cypern og Kosovo). Danmarkdeltog pr. 24. november 2011 medmandskab i 7 af FN’s fredsbevarendeoperationer. Danmark er desudenmed i andre FN-missioner i Afgha-nistan og Irak. FN har også en ræk-ke andre fredsmissioner rundt om-kring på jorden, heriblandt FN’s ge-neralsekretærs egne repræsentanter,der enten dækker et geografisk om-råde eller et tematisk område.Kilde: www.un.org og www.unric.org

10

ter i Høvelte (se www.shirbrig.dk ). At Danmarks tidligere regering somomtalt i nedenstående boks tog initiativtil og støttede, at styrken blev nedlagtviser, at påstandene om, at det er den

danske forsvarsundtagelse i EU, der ståri vejen for et mere aktivt Danmark iFN, ikke holder stik.

FN-fredstyrke havde hovedkvarter i Danmark– Danmarks tidligere regering støttede nedlæggelse af styrken16 lande, heriblandt Danmark, var gået sammen om en fælles, hurtig udryk -ningsstyrke, SHIRBRIG (The Multi-National Stand-By High Readiness Bri gadefor United Nations Operations). Styrken var stillet til rådighed for FN og varden eneste permanente fredsstyrke med ret til at bruge FN-flag. Styrken blevoprettet på dansk initiativ i 1996 – altså efter at Danmark havde fået sin for-svarsundtagelse. SHIRBRIG havde sit hovedkvarter i Danmark og var bl.a. aktivi sikringen af fred mellem Etiopien og Eritrea.

Danmarks tidligere regering tog initiativ til at nedlægge styrken – på trods afat fredstyrken havde udført alle sine opgaver med succes, og at det kostedeDanmark under 5 mio. kr. om året at være med. VK-regeringens holdning viser,at påstandene om, at det er den danske forsvarsundtagelse i EU, der står i vejenfor et mere aktivt Danmark i FN, ikke holder stik. Danmark kan gøre megetmere gennem FN, hvis vores Folketing og regering ønsker det. SHIRBRIG blevnedlagt i 2009. Se mere på www.shirbrig.dk og www.shirbrig.org

11

Det siges, at “EU støtterprincipperne i FN-pagten”� Det er rigtigt, at EU hævderdette, men det er ikke en garantifor, at militære EU-operationerrespekterer kravet om FN-mandat.

I EU er der diskussion om, hvorvidt detvil være nødvendigt med FN-mandaterfor at kunne gennemføre militære EU-operationer. EU-landet Finland harændret sin lovgivning på grund af EU,således at landet kan deltage i militæreEU-operationer uden FN-mandat. Ir-land er derfor det eneste EU-land, der idag har et lovkrav om FN-mandater formilitære operationer.

Intet sted i Lissabon-traktaten stillesder krav om, at militære EU-operatio-ner kræver FN-mandat. I stedet talesder om, at unionen skal overholde“principperne” i FN-pagten.

Forud for Irak-krigen blev det dogsynliggjort, at der er forskel på overhol-delse af FN-pagtens krav om FN-man-dat og det at overholde “principperne”.

Den danske befolkning har derfor in -gen garanti for, at EU-politikerne vilfastholde, at brug af militære midlerkun er folkeretligt tilladt som selvfor-svar, eller hvis FN’s sikkerhedsråd harafgivet et mandat. Det er derfor etåbent spørgsmål, om EU selv vil beslut-te, hvornår og hvor unionen går i krig.

Forskel på principper og FN-mandat?“Jeg må fastholde, at vores beslutningvar klart forankret i de principper, dergælder for FN-pagten.” Danmarksstatsminister Anders Fogh Rasmus-sen på trods af Kofi Annans udmel-ding om, at der ikke i henhold tilFN-pagten forelå et FN-mandat forinterventionen i Irak.

Citatet er hentet fra: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-557666.html

12

Danskerne imod militære operationer uden FN-mandatSynovate Vilstrup gennemførte i oktober 2007 en måling for tænketanken NyAgenda med spørgsmålet: “Mener du, at vestlige lande og sammenslutninger fxUSA og EU skal kunne udføre militære operationer i andre dele af verden udenet FN-mandat?” 79% af et repræsentativt udsnit af vælgerne svarede nej, 9%svarede ved ikke, og kun 12% svarede ja. Se mere på www.nyagenda.dk

Foto: UN-DPI

Med forsvarsundtagelsen kan Danmark stadig støtte FN’s fredsarbejde i verden.

13

Det siges, at “EU samarbejder med FN” � Det er også rigtigt i flere tilfælde,men der er også mange eksemplerpå, at EU går imod FN’s råd ogbeslutninger eller opbygger egnestrukturer for at udføre opgaver,som FN lige så godt kan udføre.

Her er en række eksempler:� Inden for både nødhjælpsområdet,

bistandsområdet og det freds beva -rende område er der ikke nogen sag-lig grund til at bruge milliarder på etineffektivt og konkurrerende EU-sy -stem, når vi har FN.

� EU indgik fiskeriaftaler med Marok-ko for havområdet, der tilhører Vest-sahara, på trods af FN’s arbejde medat finde en fredsløsning i Vestsahara.

� EU-landene gik imod FN’s general-forsamlings beslutning om, at Deninternationale Domstol skulle vurde-re, hvorvidt Israels mur på den besat-te Vestbred var ulovlig.

� EU-landene gik imod råd fra FN i

forbindelse med anerkendelsen afKroatien i 1992 – på trods af FN’s da-værende generalsekretær Perez deCuellars advarsel om, at en for hurtiganerkendelse ville betyde “en ganskeforfærdelig krig i Bosnien-Herce go -vina” (Jørgen Estrup, “Uden kompas –dansk udenrigspolitik efter 1945,Gyldendal 2001, side 22-26).

EU-landenes beslutning gjorde Danmark medskyldig i tragedien i Bosnien “Anerkendelsen af Kroatien var måske90’ernes mest afgørende udenrigspoli-tiske beslutning på den europæiskescene. Herefter kunne det kun gå galt iBosnien... Dansk udenrigspolitik barikke hovedskylden, men vi var i høje -ste grad medskyldige i tragedien”,Jørgen Estrup, radikalt medlem afUdenrigspolitisk Nævn i 12 år.

14

Tysk ekspert: EU sætter FN i dilemma“The EU reserves the right to decide ona case by case basis whether to rein -force UN undertakings or launch anautonomous operation irrespective ofprior UN Security Council authoriza-tion. This confronts the UN with thesame kind of dilemma it is already facing in its relations with NATO: ahigh level of uncertainty as to whenthe UN can rely on another organisa-tion’s support and as to whether theprinciples, authority, and legitimacy ofthe UN system and international lawwill be respected”. Citat fra “UNSHIRBRIG and EU Battlegroups –Recommendation to the EuropeanUnion – the United Nations fra juni2007 af Joachim Koops, PHD-kandi-dat fra Universitetet i Kiel. Se mere på www.shirbrig.org

Det siges, at “FN ikkeer god nok til at sikrefreden i verden” � Det er rigtigt, at FN ikke alenekan sikre fred i verden, men FN harde bedste forudsætninger for det.

Fredsarbejde kan opdeles i tre faser: 1) forebyggende (før en konflikt ind-træffer), 2) konfliktløsning (når en kon-flikt er i gang) og 3) fredsopbygning (efter at en konflikt er afsluttet).

FN har stor ekspertise og lang erfa-ring med fredsarbejdet inden for alle detre nævnte faser. Det er desuden sværtat se, at en anden aktør kunne overtagedette arbejde, f.eks. FN’s nedrust nings -aftaler eller FN’s fredsmægling.

Det vil også være forkert og heltunødvendigt at oprette en konkurre-rende struktur til FN. Verdens lande erblevet enige om, at FN er den globalefredsorganisation. Vi har FN-pagten,der forbyder krig og giver FN ansvaretfor den globale fred og sikkerhed. FNhar 193 medlemsstater, og dermed sid-

15

der langt de fleste (anerkendte) landemed ved bordet. I FN kan alle landesmeninger komme til orde, så fredsar-bejde ikke bliver misbrugt til, at enkeltestater eller en gruppe af stater gennem-fører “fredsmissioner” for at sikre egneinteresser og på bekostning af andre.

Men det er rigtigt, at FN ikke medmagt kan forhindre, at en krig gennem-føres. For FN har ikke et globalt politieller militær, og nogle medlemslandebruger lang tid på at give FN mandat tilat handle, mens andre ikke betaler de-res kontingent til tiden. FN’s styrke ogsvaghed bygger på FN’s medlemsstater.Hvis et land bryder FN’s regler, er derdog flere eksempler på, at statsledereeller ansvarlige personer efterfølgendebliver retsforfulgt.

FN er hele tiden i udvikling, og enreform af FN kunne være med til at gøre FN endnu bedre til at sikre fred iverden. De ressourcer, som EU-landene

nu bruger på at opbygge et EU-militær,burde i stedet investeres i FN. Danmarkbør (igen!) blive et af de mange lande,som helhjertet støtter FN og dermeddet globale samfund.

EU vil gerne profilere sig“EU vil gerne profilere sig i forhold tilUSA og FN og fremstå som en lige-værdig aktør på verdensscenen medUSA. Eksempelvis mente mange landei EU, at EU selv skulle koordinere ind-satsen og nødhjælpen til ofrene for tsu-namien i Asien. Men FN har mangeårs erfaring og har i forvejen et megeteffektivt system på dette område”, Steen Folke, seniorforsker ved DanskInstitut for Internationale Studier(DIIS) i Kristeligt Dagblad den 16.september 2005.

16

Det siges, at “der er brug foren modvægt til USA”� Men sandheden er, at EU faktiskhar overtaget nogle af USA’s mestudskældte politikker på detmilitære område.

En af de mest kritiserede amerikanskepolitikker i nyere tid har været denamerikanske sikkerhedspolitik i form afBush-doktrinen. Ifølge denne doktrinhar USA ret til at angribe et hvilket som

helst land forebyggende, hvis USA vur-derer, at landet truer amerikanskeinteresser eller sikkerhed, selvom dettestrider mod Folkeretten. Hvis EU skullevære en positiv modvægt til USA, såburde EU netop forsvare folkeretten ogvende sig imod Bush-doktrinen. Menmåske har EU ladet sig inspirere.

I 2003 vedtog EU’s regeringslederenemlig deres egen sikkerhedspolitiske

Irak-krigen blev støttet af 13 af 25 EU-lande – Frankrig og Tyskland havde leveret våben til Saddam HusseinMange EU-tilhængere har brugt Irak-krigen som en begrundelse for, at vi skalstyrke EU’s sikkerhedspolitik, men et flertal af EU-landene støttede faktiskIrak-krigen i den indledende fase. Det gjaldt: Storbritannien, Spanien, Italien,Polen, Nederlandene, Tjekkiet, Ungarn, Portugal, Danmark, Slovakiet og de trebaltiske lande. Desuden er det værd at bemærke, at Frankrig havde solgtkampfly til Irak og trænet irakiske piloter. Også et andet af unionens kerne -lande, Tyskland, havde bidraget til Iraks militære opbygning. De franske og tyske våben blev brugt mod Kuwait i begyndelsen af 1990’erne og mod Iraksegen befolkning under Saddam Hussein.

17

strategi, den såkaldte Solana-doktrin,hvor EU tildelte sig selv retten til at angribe forebyggende – eller som dethedder i doktrinen “... vi skal være klartil at handle, før en krise opstår”. Sam-tidig opremser Solana-doktrinen EU’ssikkerhedspolitiske interesser, og ogsåher minder den meget om Bush-dok -trinen.

Det drejer sig nemlig om frygt forterror, masseødelæggelsesvåben, fejl-slagne stater, regionale konflikter, orga-niseret kriminalitet, informationssikker-hed (cyber security) og pirateri, forudenforsyningssikkerhed af olie og gas. Selv-

om nogle af USA’s kritikere mener detgodt, når de kræver, at EU skal væremodvægt til USA, så er der altså intetsom helst, der tyder på, at EU’s ambitio-ner om at blive en militær supermagtadskiller sig væsentligt fra den rolle,som USA under George Bush har spilletpå verdensscenen.

Vi mener, at en rigtig modvægt tilden nuværende magtpolitik vil være enstyrkelse af det globale retssystem og ik-ke at gentage historiens fejltagelser vedat stille magt mod magt. At opbygge enmilitær modvægt til USA er ingen ga-ranti for en bedre verden.

Foto: Chili Foto &

Arkiv

EU og USA terrorstemplede De Tamilske Tigre i Sri Lanka og ødelagde derfor fredsprocessen.

18

� Fred har intet at gøre med EU’skamp for egne interesser påbekostning af udsatte mennesker.

EU’s politik taler sit eget sprog:� Mere end en tredjedel af de våben,

der eksporteres i verden, er produce-ret i EU (kilde: SIPRI).

� Samlet set er EU verdens største vå-

beneksportør, og det er EU, der laverregler for, hvilke lande EU’s med-lemslande må eksportere våben til.

� EU’s forsvarsagentur forsker i udvik-ling af nye våben og støtter en styr-kelse af EU’s våbenindustri.

� EU er flere gange gået imod FN’s ar-bejde, bl.a. ved at indgå fiskeriaftalermed Marokko for farvandet ud for

EU ødelagde fredsproces i Sri Lanka“EU’s beslutning om at stemple De Tamilske Tigre, LTTE, i Sri Lanka som en terror-organisation var en stor fejl og har markant forværret situationen i Sri Lanka” fast-slog den svenske general Ulf Henricsson, der var chef for den internationale ob-servatørgruppe, SLMM i 2006. SLMM havde overvåget våbenhvilen mellem LTTEog regeringen i Colombo. Henricsson rettede en skarp kritik mod EU-beslutning-en, og han slog fast, at EU-landene ikke kan sige, at de ikke var advaret om, hvadder kunne ske, hvis LTTE blev stemplet som en terrororganisation. Efter terror-stemplingen blev de nordiske EU-landes (Danmark, Finland og Sverige) freds -observatører trukket ud. Norge og Island, der ikke er med i EU, fortsatte, så godtde kunne. Men det var en umulig opgave, og borgerkrigen blussede op, og titu-sinder af civile mistede efterfølgende livet, mens endnu flere oplevede overgreb. (Se f.eks. www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/08/24/104041.htm?rss=true ).

Det siges, at “EU er et fredsprojekt”

19

Vidste du, at EU’s kontrol med våbenhandelen er megetineffektiv?Indtil februar 2011 kunne Libyenstidligere diktator Gaddafi lovligt kø-be våben i EU. EU havde ophævetvåbenembargoen over for Libyen i2004 efter pres fra Italien, der men-te, at Libyen (under Gaddafi) havdebrug for bedre militært udstyr til atstoppe illegal indvandring i EU (Kilde: http://politiken.dk/udland/ECE95238/eu-ophaever-vaabenem-bargo-mod-libyen/ ).

Men desværre er der mange andre slemme eksempler. I maj 2004 udsendte Amnesty Internatio-nal en pressemeddelelse, der blandtandet oplyste, at franske helikoptereog enkeltdele er produceret med licens i Indien og leveret til Nepal,hvor væbnede styrker har brugt helikopterne til at skyde og dræbecivile, samt at et italiensk joint ven-turefirma har fremstillet biler tilbrug for mobile henrettelseskamre i Kina.

Vestsahara på trods af FN’s arbejdefor at finde en fredsløsning og afkla-ring på Vestsaharas status.

� Det diskuteres i EU, om unionenskal give sig selv lov til at gå i krig, istedet for at EU følger FN-pagtenskrav om FN-mandater.

� EU’s toldmure og fiskeri- og land-brugspolitik er et problem for denglobale fattigdomsbekæmpelse. Fat-tigdom og ulighed er en anerkendtårsag til konflikter i verden.

� EU vælger at opbygge egne institu-tioner på områder, hvor der ikke ernogen grund til det, og hvor FN villehave været mere oplagt.

Men ud over hvad EU gør, kan man og-så forholde sig til, hvad EU ikke gør. EUhar f.eks. ikke taget afstand fra, at nogleaf dens egne medlemslande har masse-ødelæggelsesvåben, herunder atom -våben, og EU har heller ikke forsøgt atblive en regional FN-organisation.

20

Det siges, at “europæere ikkealtid kan regne med USA”� Det er rigtigt, at intet er sikkert ifremtiden, men kan vi regne med,at EU vil sikre freden for alleeuropæiske lande? Vi ser hellere, atDanmark arbejder for et globaltsystem gennem FN – som alle kanregne med.

Tilhængerne af EU-militæret tegner ofteet billede af et scenarie, hvor Europa ik-ke var afhængig af USA, f.eks. i krigene iEx-Jugoslavien. Men de glemmer i denforbindelse at forholde sig til, hvorvidtEU ville være bedst egnet til at være denoverordnede fredsorganisation for alleeuropæiske lande, dvs. også eu ropæiskelande, der ikke er med i EU. Det er afgø-rende, at en fredsmægler eller fredsorga-nisation er neutral og upartisk for netopat fremme freden og ikke forværre enigangværende konflikt. At Den Europæ-iske Union ligger i en geografisk nærhedaf europæiske lande uden for EU, frem-mer ikke nødvendigvis EU’s upartiskhed

og neutralitet. Lande i samme region harofte politiske, økonomiske og historiskebånd, som i bedste fald lammer og iværste fald bidrager til konflikter. EU harikke optrådt på Balkan som en aktør, dervaretog alles bedste, og EU er en utroligtpassiv aktør i forhold til Rusland og kon-flikten i Tjetjenien. Meget taler derforfor, at det bør være en organisationuden økonomiske, politiske og militæresærinteresser, der sikrer fred i Europa. På det globale plan hedder den organisa-tion FN, og FN’s regionale organisationfor Europa er OSCE. Disse organisatio-ner har også deres svagheder, men deresstyrke er, at de har som mål at varetage

21

EU tænker på gas i Tjetjenien“EU-landene er slet og ret dobbelt -moralske. Jeg har mødt flere af EU’sudenrigsministre. I januar var det densvenske udenrigsminister Laila Frei-wald, og jeg bad hende om at hjælpe,så der i det mindste kan indledesfredsforhandlinger i Tjetjenien. Menhun svarede konkret, at det er der ikkeet eneste land i Europa, der vil. Jegspurgte hvorfor, og hun sagde, at alleer bange for Putin, og alle har brug forRuslands gas. Det er efter min meningtypisk dobbeltmoral. EU foretrækker atse på Putin med de rosenrøde briller.”Den prisbelønnede og senere myr-dede russiske journalist og aktivistAnna Politkovskaja i Berlingske Tidende den 4. marts 2005

henholdsvis hele klodens og hele Euro -pas interesser.

Det siges, at“unionen viludbrede godeværdier”� EU har ikke patent på gode værdi -er. Mange værdier er i dag globale.

Mange steder i EU’s traktater kan manlæse om gode værdier, og ofte gør EUnoget for at fremme gode værdier, mender er også en række eksempler på, atEU sætter egne interesser øverst. EU fører ofte en dobbeltmoralsk politik. Eteksempel er EU’s overfiskeri. Samtidigmed at man støtter bæredygtig udvik-ling i ord og tale, opkøber man retten tilat fiske i fattige landes farvande. Storefiskefartøjer fra EU støvsuger farvande-ne for fisk og smadrer livsgrundlaget forde lokale afrikanere, mens magthavernei de pågældende lande nyder godt af af-talerne med EU (se mere på www.leven-dehav.dk ). EU’s politikker er derfor ikkealtid til hjælp. Det gælder på de flesteområder. Samtidig er mange værdier

22

Det siges, at“ingen vil lyttetil små lande” allerede vedtaget på globalt plan gen-

nem FN. Menneskerettighederne – bådede politiske og sociale – er en del af detinternationale samfunds grundlag i FN.De værdier, EU prøver at gøre til sineegne, er derfor allerede globale, og lan-de overalt på kloden er aktive støtter afde samme værdier.

EU – en verdensmagt, folk vil dø for?“Mr Prodi said the time had come forEurope to move beyond the singlemarket and construct a fully-fledged‘political union’ , with the diplomaticand military reach of a world power,capable of asking its citizens what theyare ‘willing to die for together’ .” Citat angående EU-kommissionensdaværende formand, Romano Prodi,i Daily Telegraphs onlineudgave den30. maj 2001.

� Små lande kan godt have storindflydelse. For eksempel har denordiske lande gennem fleregenerationer haft betydeliginternational indflydelse.

FN’s to første generalsekretærer komfra Norden, og mange internationalebeslutninger er blevet truffet, efter atsmå lande har taget initiativer for fred,menneskerettigheder og miljø. Det erderfor direkte forkert at påstå, at smålande ikke har nogen indflydelse inter-nationalt. I mange konfliktsituationerer det en fordel, hvis et lille land funge-rer som fredsmægler. Dette er ogsågrunden til Norges centrale rolle somfredsmægler i mange konflikter (sef.eks. mere på www.regjeringen.no/nb/dep/ud/tema/Fred_og_forsoning.html?id=1158).

Danmarks EU-medlemskab begræn-

23

ser vore muligheder både i forhold til attage selvstændige initiativer og til atmedvirke som fredsmægler i konflikter.

Grunden til at færre lytter til os, erfaktisk, at vi er med i EU. Omvendt kanet land som Norge, der står uden forEU, vise en langt tydeligere udenrigs -politisk profil. Hvis landet desuden er istand til at samle alliancer af stater forsine forslag, kan det sikre forandring påglobalt plan.

Norge havde f.eks. succes med enforbedring af Baselkonventionen i 1995– mens EU-landene Danmark, Finlandog Sverige af EU-kommissionen blevtvunget til at trække deres støtte til for-

slaget. Basel-konventionen er en inter-national aftale, der skal reducere frag-ten af farligt affald mellem lande. Nor-ge har efterfølgende bl.a. været central ikampen mod, at økonomiske reglerskulle stå over miljøregler på globaltplan – en miljøfjendsk prioritering, sombåde EU og USA støttede (Den norskeavis Verdens Gang den 3. september2002).

Fredsarbejde mere vanskeligt i EU“Det, jeg har været med til i Mellem -østen som en del af et team, er at føreNorge ind i en nøglerolle i en af ver-dens vigtigste regioner og vanskeligstekonflikter. Dette ville have været van-skeligere, hvis Norge havde været med-lem af EU.” FN’s fredsmægler iMellemøsten, nordmanden TerjeRød-Larsen (Tidens Tegn 6/97).

Norge har spillet en central rolle somfredsmægler i flere væbnede konflikter.

Foto: Johannes Jansson/norden.org

� En militarisering af EU for atstyrke menneskerettigheder ogfred svarer til at købe et gevær, nårman har brug for en cykel.

Når vi ser på EU’s forsøg på varetagemenneskerettighederne, er det i bedstefald helt unødvendigt og i værste fald ettilbageskridt. Der findes allerede andreorganisationer, som har større erfaringinden for dette område, samtidig med

at de har en bredere medlemskreds end EU.

På vores kontinent er Europarådetden mest centrale organisation indenfor menneskerettighedsområdet. Orga-nisationen har 47 medlemslande og ensærlig menneskerettighedsdomstol iStrasbourg. Tidligere generalsekretærfor Europarådet Terry Davis har f.eks.advaret imod et EU-kontor for kontrolmed menneskerettigheder, netop fordi

24

Det siges, at “EU vil styrkemenneskerettigheder og fred”

Mangeårige visioner om et EU, der forsvarer egne interesser“... Men uanset alt dette må den fremtidige europæiske union på baggrund af devanskeligheder, som De Forenede Nationer nu møder under udøvelsen af sine mis-sioner og risikoen for, at deres beslutningsmekanismer blokeres, være i en sådan position, at den kan intervenere på egen hånd, såvel inden for eget kontinent somandetsteds, hvor dens vitale interesser eller dens statsborgere er i alvorlig fare.”Dr. Willem van Eekelen, daværende general sekretær for Den VesteuropæiskeUnion, NATO NYT, november 1993 (Den Vesteuropæiske Union er efterføl-gende i høj grad blevet integreret i EU). Se mere om Den Vesteuropæiske Uni-on på www.weu.int

25

OSCE og Europarådet allerede dækkerområdet (Berlingske Tidende 8. februar2005). På globalt plan findes desudenFN, som har over 60 års erfaring medglobalt arbejde for menneskerettig -hederne.

EU-landene kan derfor bedst støttemenneskerettighederne og freden vedat støtte allerede eksisterende organisa-tioner politisk og økonomisk, i stedetfor at EU-landene går sammen i nyestrukturer, der ofte ingenting foretager

sig (f.eks. når det drejer sig om Rus-land/Tjetjenien og Kina/menneskeret-tigheder, herunder Tibet og Xinjiang)og i værste fald går imod de alleredevedtagne værdier og regler. Sidstnævn-te sker, når EU overhører råd fra FN(f.eks. i Kroatien og Vestsahara/Marok-ko) eller tillader eller ser igennem fing-re med våbeneksport til lande, der ved-varende krænker menneskerettighe-derne (F.eks. Kina, Turkmenistan, Nepal og Irak).

Den svenske kunstner Carl Fredrik Reuterswärds skulptur ”Ikke-vold” findes uden forFN-huset i New York.

Foto: UN Photo/Rick Bajornas

26

Det siges, at “der er brug for et stærkt EU”� Hvad der er brug forinternationalt, er et effektivtsamarbejde om de udfordringer,som vi alle står over for.

At et stærkt EU skulle være løsningenpå globale eller internationale proble-

mer, er der ingen garanti for. Hvad derer brug for, er, at den førte politik ikkeunderminerer de grundlæggende værdier. Der er brug for at bekæmpesygdomme, krænkelser af menneske-rettigheder, fattigdom, konflikter ogmiljøproblemer. Dette løses ikke ved,

EU-kommissionen:Ændring i holdning til våbenproduktion“Den kolde krigs afslutning har ført til en betydelig formindskelse af sikkerheds -risikoen i Europa... Behovet for, at den forsvarsrelaterede industri nedtrapper sineaktiviteter, har haft en betydelig direkte indflydelse på beskæftigelsen i denne sek-tor, som siden 1984 er faldet med 37 % fra 1,6 mio. til 1. mio... De økonomiskeproblemer har i hele perioden været vedholdende og er måske endda blevet værre.De skyldes ikke blot nedskæringen af militærudgifterne, men også den skærpedeinternationale konkurrence og frem for alt den anakronistiske opsplitning af deteuropæiske forsvarsmarked. Der er derfor ved at opstå en holdningsændring til for-del for en indsats fra unionens side...”

Meddelelse fra Kommissionen, Bruxelles den 24. januar 1996, Kom (96) 10.endelig udg. “Europas forsvarsrelaterede industri og de udfordringer, den stårover for, et bidrag på europæisk plan”.

27

at EU får et militær. Mange af proble-merne står EU delvis i vejen for at løse.

Der er selvfølgelig også eksemplerpå, at EU gør det rigtige, men det er

vigtigt hele tiden at forholde sig til,hvorvidt EU er det bedste forum til atløse problemerne. Mange grænseover-skridende problemer er globale, og EUer ikke en global organisation.

Eurokorpset fejrer EU’s nationaldag den 9. maj uden for EU-parlamentet.

28

Det siges, at “EU’s forsvarspolitikbygger på enstemmighed”� Det er også tilfældet i øjeblikket,men det kan ændre sig, uden at vibliver spurgt.

En overgang fra enstemmighed til fler-talsbeslutninger eller ændring af EU’sstemmevægte regner ja-partierne ikkefor en suverænitetsafgivelse – heller ikke selvom det kræver en traktat -ændring. Så længe det store flertal påChristiansborg støtter den fortolkning,kan (også) beslutningsproceduren forforsvarsområdet ændres fra enstemmig-hed til flertalsbeslutninger – uden at vibliver spurgt ved en folkeafstemning.Ratifikationen af Nice-traktaten og Lis-sabon-traktaten er eksempler på, at den“logik” bliver fulgt i Danmark. I mod-sætning til Irland fik den danske be-folkning hverken lov til at stemme omNice-traktaten eller Lissabon-traktaten.Med Nice-traktaten indførtes f.eks. fler-talsbeslutninger i forbindelse med:– nogle forhold inden for de sociale og

arbejdsmarkedsmæssige områder,hvor Ministerrådet kan ændre af-stemningsmetoden til flertalsbeslut-ninger (artikel 137)

– dele af industripolitikken (artikel 157)og dele af strukturfondene (artikel159 og 161)

– forbindelser med tredjelande (artikel181)

– EU-tilskud til de fælles, overnationalepolitiske partier (artikel 191).

Med Lissabon-traktaten mistede med-lemsstaterne vetoretten på over 50 om-råder. Det gælder bl.a. inden for ener gi -området, civilbeskyttelse, udenlandskeinvesteringer, turisme, rumpolitik ogfolkesundhed bl.a. i forhold til kvalitetog sikkerhed mht. organer og blod. IDanmark foregår der nu en retssag veddanske domstole om Lissabon-traktaten– netop fordi der ikke blev afholdt fol-keafstemning. Se mere på www.lissa-bonsagen.dk

29

Det siges derimod ikke, at “EU skalvære et atomvåbenfrit område”� Det forstår vi godt – for to af EU’smedlemsstater har atomvåben, ogfremtrædende EU-politikere ønsker,at EU skal råde over atomvåben.

I 1995 udførte Frankrig atomprøve -sprængninger i Stillehavet. Flere frem-trædende politikere i EU foreslog den -gang, at EU skulle råde over fællesatomvåben. Bl.a. tilbød den franskepræsident Jacques Chirac at diskutereden franske atomslagstyrkes rolle i EU’sforsvarssamarbejde. EU-kommissionensdaværende formand Jacques Santer, dervar åben over for idéen, kritiserede dendaværende danske statsminister PoulNyrup Rasmussen, der opfordrede tilboykot af Frankrig. Ifølge Santer var dertale om en “ikke-europæisk tankegang”(Politiken den 7. september 1995). Denfremtrædende franske EU-lobbyist ogven af den franske præsident,

Hervé Lavenir, var åbent forargetover den danske kritik og udtalte:

“Danmark er kommet med i Den euro -pæiske Union, men har ikke den ringesteforståelse for den europæiske betydning afdet franske atomvåbenforsvar. Både iTyskland og Spanien indser man mere ogmere, at det franske atomberedskab erEuropas.” (Berlingske Tidende 19. august1995). EU’s udvikling efter prøve -spræng ningerne har dog ikke ført til, atunionen har fået egne atomvåben. Om-vendt har unionen heller ikke besluttet,at unionens militære side skal væreuden atomvåben, eller at EU skal væreet atomvåbenfrit område. Spørgsmåletom EU-atomvåben står derfor fortsatåbent, men er ikke blevet mindre rele-vant i en vurdering af, om EU er etfredsprojekt.

Regeringspartiet CDU i Tysklandstøtter EU-atomvåben“Trods skuffelsen over udviklingen i de seneste timer kan jeg ikke forestille migeuropæisk sikkerhed uden et nukleart

30

element”,Wolfgang Schäuble, daværen-de formand for det tyske regeringspartiCDU’s parlamentsgruppe efter de fran-ske prøvesprængninger, Politiken 7. sep-tember 1995. Schäuble blev senere tyskindenrigsminister og er i dag tysk fi-nansminister.

EU en atomvåbenmagt?Det er ikke afklaret, om EU’s fælles for-svarspolitik og det fremtidige EU-for-svar (som Lissabon-traktaten lægger optil) skal inkludere atomvåben. MenEU’s Lissabon-traktat, der er på over300 sider, indeholder intet forbud modmasseødelæggelsesvåben, og de to EU-lande Frankrig og Storbritannien er of-ficielle atomvåbenmagter.

Af et notat fra Den VesteuropæiskeUnions parlamentariske forsamling franovember 2009 fremgår det desuden,at spørgsmålet om atomvåben hele ti-den har været en underliggende faktorfor opbygningen af et EU-forsvar, dog

“carefully hidden from view”. Notatetforholder sig spørgende til, om Lissa-bon-traktatens militære solidaritets -bestemmelse også betyder, at franske ogbritiske atomvåben skal bruges til at be-skytte de andre EU-lande, og i notatethenvises bl.a. til en tale fra 2008 af denfranske præsident Nicolas Sarkozy, derbl.a. sagde, at ved deres blotte eksistensvar franske atomstyrker ”a key elementin Europe’s security”, og når Sarkozy si-ger Europa, mener han EU. Den fran-ske præsident foreslog desuden, at deeuropæiske partnere skulle indlede enåben dialog om atomafskrækkelse ogdens bidrag til fælles-europæisk sikker-hed. (kilde: www.assembly-weu.org/en/documents/Fact%20sheets/2E_Fact_Sheet_nuclear_deterrence.pdf )

Udgiver: EUD og Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K.Tlf. 35 36 37 40 Fax: 35 82 18 06 – www.folkebevaegelsen.dk – fb@folkebevaegelsen.dk

Udgivet december 2011. Redaktion: Maj Aslett-Rydbjerg og Lave K. Broch. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk. Oplag: 5.000.

Fotos hvor ikke andet er nævnt: www.eurocorps.org – Fotos med fly er dog fra www.eurofighter.com

The EUDemocrats are partially funded by the European Parliament.

TRYKSAG NR. 541- 618

Jeg vil vide mere!� Jeg vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU / EUD� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionis-

ter, stude rende og arbejdsløse)� Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale

nyhedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU /

EUD

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Er EU på vej til at blive en militær stormagt?

Et af de mest fremførte argumenter fra EU-tilhængerne erargumentet om, at EU skulle være fredens projekt. Men megetpeger på, at EU’s mål er at opbygge en ny militær stormagt. Det gælder, både når man ser på udviklingen af unionens militærestrukturer, den politik EU fører, og det, som bliver sagt affremtrædende politikere i unionen.

Dette hæfte sætter fokus på 13 af EU-tilhængernes mestalmindelige påstande om EU og freden. Vi har stillet påstandeneover for vores svar med henvisninger til fakta. Og vi har lavetvores helt eget udsagn om atomvåben, som EU-tilhængerne aldrigville komme med. Netop for at vise at unionen ikke tager afstandfra atomvåben. Vi håber, at dette hæfte giver inspiration til enbedre debat og dialog om EU og freden.

God læselyst.

ISBN 97 887 875 86177