DET NYE GYMNASIUM - eLOV · 2015. 8. 28. · 6. Skolelivet 26 IV. Gymnasiets opbygning 28-33 1. Det ugentlige timetal 28 2. Krav 28 3. Differentieringen 28 4. Forslag til fag- og

DET NYEGYMNASIUM

BETÆNKNINGafgivet af det af undervisningsministeriet

under 27. februar 1959

nedsatte læseplansudvalg for gymnasiet.

BETÆNKNING NR. 269

1960

STATENS TRYKNINGSKONTOR

Fotografisk optryk

Un 00-160 bet.

INDHOLDSFORTEGNELSESide

I. Forord 5-131. Udvalgets nedsættelse og kommissorium 52. Underudvalg - arbejdsform 63. Tilkaldte sagkyndige 114. Henvendelser 12

II. Ind ledning 14-191. Historiske forudsætninger 142. Perspektiver 163. Gymnasieskolen, samfundet og hjemmene 18

III. Almindelig del 20-271. Gymnasiets formål 202. Gymnasiets grundlag 223. Gymnasiets differentiering 234. Samarbejde mellem fagene 235. Undervisnings- og arbejdsmetoder 256. Skolelivet 26

IV. Gymnasiets opbygning 28-331. Det ugentlige timetal 282. Krav 283. Differentieringen 284. Forslag til fag- og timeplan for gymnasiet 305. Fællesfag 316. Særfag 317. Rekreative fag 32

V. Læseplaner og eksamenskrav 34-1171. Bemærkninger vedrørende de enkelte fag 342. Forslag til anordning om undervisningen i gymnasiet 503. Forslag til bekendtgørelse om undervisningen i gymnasiet 624. Forslag til anordning om eksamenskrav ved studentereksamen 108

VI. Eksamensordningen 118-1301. Bemærkninger 1182. Forslag til anordning om karaktergivning og censur ved studenter-

eksamen 1213. Forslag til bekendtgørelse om eksamensordning ved studentereksamen 124

VII. Studentereksamen ved s ta tsanerkendte kursus samt forpr iva t i s te r 131-471. Bemærkninger 1312. Forslag til anordning om studentereksamen ved statsanerkendte kursus

samt for privatister 1333. Forslag til bekendtgørelse om studentereksamen ved statsanerkendte

kursus samt for privatister 146

SideVIII. Forholde): til de højere læreanstal ter og s tudentereksamens

anvendelse 148-149

IX. De nye undervisningsplaner og gymnasiernes undervisnings-udstyr 150-1531. Biblioteker, samlinger m.v 1502. Audiovisuelle hjælpemidler 151

X. De nye undervisningsplaner og lærerne 154—157

XI. Gennemførelse af forslagene om ændringer i gymnasieunder-visningen 158—1611. Bemærkninger 1582. Forslag til bekendtgørelse om gennemførelse af anordning af . . . . om

undervisningen i gymnasiet 160

XII. Bilag 162-1911. Supplerende bemærkninger til samfundsfag 1622. Om fremstilling af idéhistorie til gymnasiebrug 1703. F. C. Kålund-Jørgensen: Gymnasieordningen i en række europæiske

lande 172

I.

Forord

1. Den 27. februar 1959 nedsatte under-visningsministeriet Læseplansudvalget forgymnasiet.

I udvalgets kommissorium hed det, atudvalget har til opgave »på grundlag afskolelovene af 7. juni 1958 at tage gym-nasieskolens (herunder studenterkurser-nes) linie- og fagfordeling, indholdet ogomfanget af undervisningen samt eksa-mensordningen op til kritisk gennemgangfor derefter til undervisningsministeren atafgive en betænkning, som indeholder for-slag om sådanne ændringer i liniedelin-gen, fagenes fordeling og timetal, under-visningens form og indhold og eksamens-ordning, som udvalget måtte anse for for-målstjenlige for at gøre gymnasieunder-visningen og studentereksamen tidssvaren-de, uden at dens kvalitet som grundlag forvideregående studier forringes.

Udvalget er bemyndiget til i det om-fang, hvori det er ønskeligt, at indhenteudtalelser fra anden sagkundskab, her-under de andre skoleformer, faginspek-tørerne, universiteterne og øvrige højerelæreanstalter«.

Til medlemmer af udvalget beskikkedesfølgende :

Formand :Undervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne, Sigurd Højby.

Medlemmer :Rektor Jens Ahm.Rektor, dr. techn. Frode Andersen (Gym-

nasieskolernes Lærerforening).

Professor - nu tillige rektor - dr. phil. H.Bach (Århus Universitet).

Viceskoleinspektør Anna Bjerregaard(Danmarks Lærerforening).

Lektor Egon Bork (GymnasieskolernesLærerforening).

Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted (Kø-benhavns Universitet).

Overlærer - nu skoleinspektør - SkotteBych (Danmarks Lærerforening).

Rektor Thure Hastrup.Rektor W. F. Hellner.Lektor Hans Jensen.Professor Henning Højgaard Jensen (Dan-

marks tekniske Højskole).Rektor H. C. Jørgensen (Gymnasieskoler-

nes Lærerforening).Lektor Sv. Aalbæk Madsen (Gymnasie-

skolernes Lærerforening).Skoleinspektør J. A. Mathorne (Dan-

marks Realskoleforening).Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Lektor - nu professor - dr. phil. Erik

Rasmussen (Gymnasieskolernes Lærer-forening) .

Rektor Folke Roikjer (Gymnasieskoler-nes Lærerforening).

Professor, dr. phil. Knud Togeby (Køben-havns Universitet).

Rektor G. Tolderlund-Hansen.Udvalget tiltrådtes af statskonsulenten

for undervisningsministeriet i sager ved-rørende folkeskolen og seminarierne, K.Helveg Petersen.

Efter at lektor, dr. phil. Erik Rasmus-sen pr. 1. maj 1959 var blevet udnævnttil professor ved Århus Universitet, be-

skikkedes adjunkt B. Baunsgaard sommedlem af udvalget som repræsentantfor Gymnasieskolernes Lærerforening, me-dens professor Erik Rasmussen fortsattesit arbejde i udvalget som direkte udpegetaf undervisningsministeriet.

Efter at professor Henning HøjgaardJensen pr. 1. februar 1960 var blevet ud-nævnt til professor ved Københavns Uni-versitet, beskikkedes professor, dr. phil. Fr.Fabricius-Bjerre som medlem af udvalgetsom repræsentant for Danmarks tekniskeHøjskole, medens professor Højgaard Jen-sen fortsatte sit arbejde i udvalget som di-rekte udpeget af undervisningsministe-riet.

Til sekretær for udvalget beskikkedessekretær Ernst Goldschmidt, undervis-ningsministeriet.

Han er i arbejdet blevet bistået af sekre-tær fru Bodil Dybdal, undervisningsmini-steriet.

Endvidere har sekretærerne Jens Gabe,P. K. Mikkelsen og T. Viskum-Sørensen,alle undervisningsministeriet, bistået vedenkelte møder.

Udvalget påbegyndte sit arbejde den 9.marts 1959 og har afholdt i alt 31 plenar-møder og 262 underudvalgsmøder.

2. Udvalget har nedsat følgende hoved-og underudvalg, der har udarbejdet for-slag til bestemmelser for de enkelte fag,eksamensordningen, studentereksamen vedanerkendte kursus og for privatister m.m. :

I. A-gruppens hovedudvalg,

der havde til opgave at koordinere arbej-det med udarbejdelse af bestemmelser forfagene religion, dansk, oldtidskundskab,historie, samfundslære, samfundsfag, er-hvervsorientering, musik, formning ogkunstforståelse samt idéhistorie.

Udvalget bestod af:Undervisningsinspektør Sigurd Højby

(formand).Rektor Jens vVhm.Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Rektor Thure Hastrup.Lektor Hans Jensen.Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Professor, dr. phil. Erik Rasmussen.Rektor Folke Roikjer.Professor, dr. phil. Knud Togeby.Rektor G. Tolderlund-Hansen.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

I I . S-gruppens hovedudvalg,der havde til opgave at koordinere arbej-det med udarbejdelse af bestemmelser forfagene engelsk, tysk, spansk, fransk, rus-sisk, latin og græsk.


(formand).Rektor Jens Ahm.Rektor, professor, dr. phil. H. Bach.Lektor Egon Bork.Rektor Thure Hastrup.Professor H. Højgaard Jensen.Rektor H. C. Jørgensen.Lektor Sv. Aalbæk Madsen.Professor, dr. phil. Knud Togeby.Rektor G. Tolderlund-Hansen.Sekretær: sekretær fru Bodil Dybdal.

I I I . Al-gruppens hovedudvalg.

der havde til opgave at koordinere arbej-det med udarbejdelse af bestemmelser forfagene geografi, biologi, fysik, kemi, mate-matik og gymnastik.


(formand).Rektor, dr. techn. Frode Andersen.Lektor Egon Bork.Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.

6

Rektor W. F. Hellner.Lektor Hans Jensen.Professor H. Højgaard Jensen.Lektor Sv. Aalbæk Madsen.Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

Under de 3 hovedudvalg har nedenstå-ende faglige underudvalg været nedsat.Foruden medlemmer af læseplansudval-gets plenum har både undervisningsin-spektøren for gymnasieskolernes fagligemedhjælpere og repræsentanter for de fag-lige foreninger haft sæde i underudvalgene.I hvert underudvalg har der normalt væretet medlem, som er blevet kandidat efter1954.

1. Religion.

Rektor G. Tolderlund-Hansen (formand).Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Adjunkt Tage Bülow-Hansen (Gymnasie-

skolernes Religionslærerforening).Adjunkt E. Gudmand-Høyer (Gymnasie-

skolernes Religionslærerforening).

2. Dansk.

Rektor Folke Roikjer (formand).Rektor Niels Ferlov (Dansklærerforenin-

gen).Adjunkt Mogens Baumann Larsen

(Dansklærerforeningen).Lektor Eigil Lassen (undervisninings-

spektionen).Rektor G.. Tolderlund-Hansen.

3. Engelsk,.

Lektor Egon Bork (formand).Adjunkt Else Jørgensen (Engelsklærerfor-

eningen).Lektor F. Mouridsen (Engelsklærerfor-

eningen).Lektor Oscar Nielsen (undervisningsin-

spektionen) .Professor, dr. phil. Knud Togeby.

4. Tysk.Rektor, professor, dr. phil. H. Bach (for-

mand).Lektor Egon Bork.Adjunkt Poul V. Christiansen (Tysklærer-

foreningen).Lektor Georg Madsen (Tysklærerforenin-

gen).Lektor A. Rossen (Undervisningsinspek-

tionen) .

5. Fransk.

Professor, dr. phil. Knud Togeby (for-mand) .

Lektor Svend Atke (undervisningsinspek-tionen) .

Lektor Poul Flyllested (Fransklærerfor-eningen) .

Rektor H. G. Jørgensen.Adjunkt Flemming Olesen (Fransklærer-

foreningen) .

6. Spansk.

Professor, dr. phil. Knud Togeby (for-mand).

Universitetslektor Jørgen Schmitt Jensen.Mag. art. Kirsten Schottländer.

7. Russisk.

Lektor Egon Bork (formand).Lektor Georg Sarauw.Rektor, dr. phil. Aage Schiøttz-Christen-

sen.Professor, dr. phil. Carl Stief.

8. Latin og græsk.

Rektor Thure Hastrup (formand).Rektor Jens Ahm.Lektor J. A. Bundgård (undervisnings-

inspektionen) .Adjunkt Finn Hobel (Klassikerforenin-

gen).Lektor Tage H. Madsen (Klassikerfor-

eningen).

7

8

9. Oldtidskundskab.

Rektor Thure Hastrup (formand).Adjunkt Ove Rude Andersen (Forenin-

gen af Lærere i Oldtidskundskab).Lektor J. A. Bundgård (undervisningsin-

spektionen).Lektor Hans Jensen.Lektor Erik Strøby (Foreningen af Lærere

i Oldtidskundskab).

10. Historie, samfundsfag, samfundslære ogerhvervsorientering.Lektor Hans Jensen (formand).Rektor Jens Ahm.Adjunkt Jacob Appel (Historielærerfor-

eningen) .Lektor C. Lindhardt Hansen (Historielæ-

rerforeningen).Rektor W. F. Hellner.Undervisningsinspektør Sigurd Højby.Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Professor, dr. phil. Erik Rasmussen.Lektor - nu professor - dr. phil. Kjeld

Winding (undervisningsinspektionen).

11. Geografi og biologi med biokemi.Rektor W. F. Hellner (formand).Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Adjunkt Poul Holmelund (Foreningen af

Gymnasiets og Seminariets Lærere iGeografi og Naturhistorie).

Lektor Mogens Lange (undervisningsin-spektionen).

Lektor, dr. phil. Dan Laursen (Forenin-gen af Gymnasiets og Seminariets Læ-rere i Geografi og Naturhistorie).

Lektor Sv. Aalbæk Madsen.Da lektor, dr. phil. Dan Laursen den 1.

august 1960 rejste til USA på et års studie-ophold, indtrådte lektor Knud Ravn iunderudvalget.

12. Fysik og kemi.Rektor, dr. techn. Frode Andersen (for-

mand).

Adjunkt Ole Bostrup (Foreningen af Fy-sik- og Kemilærere ved Gymnasier ogSeminarier).

Lektor Frode: Hjerting (undervisningsin-spektionen).

Professor H. Højgaard Jensen.Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Lektor E. Nordahl Svendsen (Foreningen

af Fysik- og Kemilærere ved Gymnasierog Seminarier).

13. Matematik.

Professor, dr. phil. Mogens Pihl (formand)Adjunkt H. J, Helms (Foreningen af Ma-

tematiklærere ved Gymnasieskoler ogSeminarier i.

Professor H. Højgaard Jensen.Lektor Henrik Meyer (Foreningen af Ma-

tematiklærere ved Gymnasieskoler ogSeminarier ).

Lektor Ole Rindung (undervisningsin-spektionen).

Endvidere har professor, dr. phil. Fr. Fa-bricius-Bjerre været medlem af underud-valget siden april 1960.

14. Legemsøvelser.

Rektor, dr. techn. Frode Andersen (for-mand).

Lektor Hermod Andersen (undervisnings-inspektionen).

Lektor Sv. Aalbæk Madsen.Lektor Vibeke Rendsvig (undervisnings-

inspektionen).Rektor Folke Roikjer.Lektor Lilli Viderø (Gymnasieskolernes

Gymnastiklærerforening).Lektor Poul Vind (Gymnasieskolernes

Gymnastiklærerforening).

15. Fællestimer.

Rektor Jens Ahm (formand).Rektor, dr. techn. Frode Andersen.Rektor Thure Hastrup.Rektor W. F. Hellner.

16. Musik.

Rektor C. Willum Hansen (formand).Lektor Gunnar Heerup (undervisnings-

inspektionen) .Lektor Torsten Jørgensen (Foreningen af

Sanglærere ved Gymnasieskolerne).Adjunkt Jens Østergaard (Foreningen af

Sanglærere ved Gymnasieskolerne).

17. Formning og kunstforståelse.

Rektor Thure Hastrup, der først fungere-de som formand og derefter afgav hver-vet til

Lektor Egon Bork.Adjunkt Ib Tage Andersen (Gymnasie-

skolernes Tegnelærerforening).Rektor C. Willum Hansen.Adjunkt Helge Høvring (Gymnasiesko-

lernes Tegnelærerforening).

18. Idéhistorie.

Rektor G. Tolderlund-Hansen (formand).Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Adjunkt Tage Bülow-Hansen (Gymnasie-

skolernes Religionslærerforening).Adjunkt E. Gudmand-Høyer (Gymnasie-

skolernes Religionslærerforening).

Disse 18 underudvalg har, efter at deprincipielle retningslinier for deres arbejdevar blevet lagt - dels i plenum, dels i ho-vedudvalgene - udarbejdet forslag til an-ordning og bekendtgørelse om undervis-ning i de enkelte fag og tillige - i det om-fang, der skal afholdes eksamen i faget -forslag til anordning om eksamenskravog opgivelser.

Forslagene har været genstand for tre -i enkelte tilfælde flere - behandlinger ilæseplansudvalgets plenum, inden manvedtog dem i den nu foreliggende skik-kelse.

Den normale fremgangsmåde har væ-ret den, at plenum ved 1. behandling gavudtryk for sin principielle stilling til detaf underudvalget udarbejdede forslag,som derpå gik tilbage til underudvalget.Ved 2. behandling foretog man en til-bundsgående gennemgang af det ændredeforslag, som atter tilbagesendtes til under-udvalget. Ved 3. behandling indskræn-kede man sig til at konstatere, at forslagetnu fremtrådte i en skikkelse, som såvel ple-num som underudvalg kunne tiltræde.

IV. Timeplansudvalget.Undervisningsinspektør Sigurd Højby

(formand).Rektor, dr. techn. Frode Andersen.Adjunkt B. Baunsgaard.Lektor Egon Bork.Skoleinspektør Skotte Bych.Rektor Thure Hastrup.Rektor W. F. Hellner.Professor, dr. phil. Knud Togeby.Rektor G. Tolderlund-Hansen.Sekretær: sekretær fru Bodil Dybdal.

Udvalget har på grundlag af den gene-relle debat i plenum om indførelse af nyefag i gymnasiet og dets opdeling i linier oggrene udarbejdet det forslag til normal-timeplan, som plenum har tiltrådt, ogsom har ligget til grund for de faglige un-derudvalgs arbejde.

V. Udvalget vedrørende karaktergivningog eksamensformer.

Undervisningsinspektør Sigurd Højby(formand).

Lektor Egon Bork.Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Rektor Thure Hastrup.Professor H. Højgaard Jensen.

9

10

Rektor H. C. Jørgensen.Rektor G. Tolderlund-Hansen.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

Udvalget har udarbejdet grundlaget forden nye karakterskala, som i en senere fæl-lesbetænkning fra Læseplansudvalget forfolkeskolen og Læseplansudvalget for gym-nasiet vil blive foreslået indført for 8.-9.klasserne, realafdelingen og gymnasiet.Udvalget har endvidere angivet de af ple-num senere godkendte retningslinier forforslaget til anordning og bekendtgørelseom eksamensordningen ved studentereks-amen.

VI . Udvalget vedrørende forholdettil folkeskolen.


Rektor Jens Ahm.Rektor, dr. techn. Frode Andersen.Adjunkt B. Baunsgaard.Viceskoleinspektør Anna Bjerregaard.Skoleinspektør Skotte Bych.Rektor W. F. Hellner.Rektor H. C. Jørgensen.Skoleinspektør J. A. Mathorne.Statskonsulent K. Helveg Petersen.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

Udvalget har drøftet de retningslinier,hvorefter optagelse i gymnasieskolernesrealafdelinger og I gymnasieklasse bør ske,og der vil senere fremkomme en fællesbe-tænkning fra Læseplansudvalget for folke-skolen og Læseplansudvalget for gymna-siet om disse forhold.

V I L Udvalget vedrørende forholdet tilden videregående undervisning.


Rektor, professor, dr. phil. H. Bach.

Professor, dr. phil. H. V. Brøndsted.Professor H. Højgaard Jensen.Statskonsulent K. Helveg Petersen.Professor, dr. phil. Mogens Pihl.Professor, dr, phil. Erik Rasmussen.Professor, dr. phil. Knud Togeby.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

VIII. Udvalget vedrørende studenter-kursus' og privatisters forhold.

Rektor H. C, Jørgensen (formand).Skoleinspektør Skotte Bych.L'ndervisningsinspektør Sigurd Højby.Lektor Sv. Aalbæk Madsen.Forstander J. H. Monrad (Kursusleder-

foreningen).Adjunkt Erling Nyberg (Studenterkurser-

nes Lærerforening).Rektor Folke Roikjer.Sekretær: sekretær Ernst Goldschmidt.

Udvalget: har opstillet de senere af ple-num godkendte retningslinier, hvorefterforslaget til anordning og bekendtgørelseom studentereksamen ved anerkendte kur-sus og for privatister er udarbejdet.

IX. Udvalget vedrørende biblioteker,samlinger og audiovisuelle hjælpe-

midler.Lektor Egon Bork (formand).Rektor, dr. techn. Frode Andersen.Skoleinspektør Skotte Bych.Lektor Hans Jensen.Lektor Oscar Nielsen.Sekretær: sekretær Ernst GoJdschmidt.

Udvalget har gennemgået de proble-mer, der er forbundet med fremskaffelsenaf det rigtige audiovisuelle apparatur ogmateriale og den rette pædagogiske be-nyttelse af det og udarbejdet den i be-tænkningen optagne redegørelse omspørgsmålet.

11

X. Udvalget vedrørende lærernesarbejdsforhold.

Rektor Folke Roikjer (formand).Adjunkt B. Baunsgaard.Lektor Egon Bork.Skoleinspektør Skotte Bych.Rektor W. F. Hellner.Lektor Hans Jensen.

Udvalget har efter en gennemgang afforslagene til anordning og bekendtgørelseom undervisningen i gymnasiet udarbej-det den af plenum godkendte og i betænk-ningen optagne redegørelse for, hvilke æn-dringer i lærernes arbejdsforhold en gen-nemførelse af forslagene vil medføre.

3. Læseplansudvalget og dets underud-valg har i vid udstrækning gjort brug af•den adgang til at rådføre sig med sag-kundskab ude fra, som kommissoriet åb-ner adgang til. Man har ført forhandlin-ger med følgende:Professor, dr. phil. A. F. Andersen, Dan-

marks tekniske Højskole.Stud. mag. Niels Andersen, Studenterrå-

det ved Københavns Universitet.Arbejdsministeriets udvalg for erhvervs-

orientering, arbejdsudvalget.Lektor Svend Aage Bay, Horsens.Adjunkt Ove Bendtsen, Dansk audiovisu-

elt Selskab.Adjunkt Paul Biener, Modersmåisselska-

bet.Adjunkt Jørgen Prip Bjernum, Lyngby.Adjunkt Vibeke Bjernum, Studiekredsen

vedrørende forsøgsundervisning i er-hvervsorientering i gymnasieskolen.

Lektor, dr. phil. S. Bøcher, Holte.Professor, dr. phil. C. O. Bøggild-Ander-

sen, Århus Universitet.Professor, dr. phil. Aksel E. Christensen,

Københavns Universitet.

Professor, dr. theol. Torben Christensen,Københavns Universitet.

Professor Jørgen Dich, Århus Universitet.Lektor K. Elmgaard, København.Adjunkt H. Ernmertsen, Rungsted.Professor, dr. phil. C. G. Feilberg, Kø-

benhavns Universitet.Professor, dr. phil. W. Fenchel, Køben-

havns Universitet.Museumsinspektør, mag. art. Erik Fischer,

København.Universitetslektor Viggo Forchhammer,

Modersmålsselskabet.Lektor Rikard Frederiksen, undervis-

ningsinspektionen.Direktør Henning Friis, Socialforsknings-

instituttet.Adjunkt Lissen Garvig, København.Ordbogsredaktør Jørgen Glahder, Mo-

dersmålsselskabet.Professor, dr. phil. Kristof Glamann, Kø-

benhavns Universitet.Adjunkt Grethe Halkjær, København.Lektor, dr. phil. K. G. Hansen, København.Adjunkt Ib Hemmingsen, Holte.Professor, dr. phil. Sven Henningsen, Kø-

benhavns Universitet.Professor Bjørn Hjelmborg, Det kgl. dan-

ske Musikkonservatorium.Seminarielektor A. Holkenov, Dansk Se-

minarieforening.Seminarierektor Paul Holt, Dansk Semi-

narieforening.Professor, dr. phil. J. Humlum, Århus Uni-

versitet.Lektor Harald Jacobsen, Tysklærerfor-

eningens læseplansudvalg.Lektor, dr. phil. H. Jonassen, Virum.Seminarierektor Tage Kampmann, Dansk

Seminarieforening.Adjunkt Niels Knudsen, Virum.Lektor K. Kobberø, København.Kursuslederforeningen.Adjunkt Margrete Lomholt-Thomsen,

Tysklærerforeningens læseplansudvalg.

12

Professor, dr. phil. Hakon Lund, ÅrhusUniversitet.

Mag. art. Ide Løppenthin, København.Professor, dr. phil. E. Rancke Madsen,

Danmarks Lærerhøjskole.Professor, dr. jur. Poul Meyer, Århus Uni-

versitet.Adjunkt, dr. phil. Anders Munk, Køben-

havn.Professor, dr. phil. Ditlev Müller, Køben-

havns Universitet.Professor, dr. phil. Arne Noe-Nygaard,

Københavns Universitet.Rektor W. Norbøll, Helsingør.Stud. mag. Helge Paludan, Studenterrå-

det ved Århus Universitet.Professor, dr. polit. H. Winding Pedersen,

Københavns Universitet.Universitetslektor Erik Reske-Nielsen, År-

hus Universitet.Adjunkt G. Saxild, Tysklærerforeningens

læseplansudvalg.Adjunkt P. Schiøler, København.Professor, Søren Sikjær, Danmarks Lærer-

højskole.Professor, dr. theol. J. Sløk, Århus Univer-

sitet.Kst. tegneinspektør R. Sneum, Køben-

havn.Professor, dr. phil. R. Spärck, Køben-

havns Universitet.Universitetsadjunkt, dr. phil. Svend Erik

Stybe, Københavns Universitet.Professor, dr. phil. Hans Chr. Sørensen,

Århus Universitet.Professor, dr. phil. Th. Sørensen, Køben-

havns Universitet.Direktør Erik Thomsen, Danmarks pæda-

gogiske Institut.Professor, dr. phil. H. Ussing, Køben-

havns Universitet.Professor, dr. phil. J. Witt-Hansen, Kø-

benhavns Universitet.Lektor H.-E. Work, Tysklærerforeningens

læseplansudvalg.

Statskonsulenten for undervisningsmi-nisteriet fortrinsvis vedrørende skoleord-ninger i fremmede lande, F. C. Kålund-Jørgensen har til brug for udvalget udar-bejdet en serie redegørelser for de gæl-dende gymnasieordninger i andre euro-pæiske lande.

Lektor I. Kortegaard Pedersen, Haders-lev, har med assistance af cand. mag. JensFaaborg foretaget prøveskemalægningerefter den af udvalget foreslåede normal-timeplan.

Udvalgets betænkning er i typografiskkorrektur gennemset af sekretæren forDansk Sprognævn, cand. mag. AllanKarker.

4. Læseplansudvalget har under arbej-det modtaget henvendelser, der er indgåeti udvalgets overvejelser, fra følgende:

Arbejdsmarkedsrådet.Danmarks Højskole for Legemsøvelser.Dansk audiovisuelt Selskab.Dansk Brandværnskomite.Dansk Samrad for Forenede Nationer.Danske Museers Fællesråd.Dekanen ved det lægevidenskabelige fa-

kultet, Københavns Universitet.Foreningen af Fysik- og Kemilærere ved

Gymnasierne og Seminarierne.Grønlands ministeriet.Gymnasieskolernes Gymnastiklærerfor-

ening.Gymnasieskolernes Tegnelærerforening.Klassikerforeningen.Lærerkollegierne ved en lang række af lan-

dets gymnasieskoler.Modersmålsselskabet.Undervisningsministeriets musikkommis-

sion.Lektor A. Rossen.Professorerne, dr. phil. Svend Bundgaard

og dr. phil. Børge Jessen.Tegneinspektør Edvin Hansen.

13

En kreds af gymnasielærere i historiebestående af lektor, dr. phil. Poul Col-ding, rektor Peter Ilsøe, lektor Oluf Jon-sen, lektor Knud Kretzschmer, lektor Johs.Lomholt-Thomsen og lektor Jørgen Stei-ning.

Udvalget har i sit arbejde taget gym-nasiets stilling op til fordomsfri og kritiskbehandling og har ved udarbejdelsen afforslaget til den nye gymnasieordning søgt

at tilgodese de krav, som samfundet i dagmå stille til gymnasiet, og at indpasse det ibilledet af den danske skole, som det teg-ner sig efter 1958. Samtidig har man be-stræbt sig på at bevare linien i det danskegymnasiums traditionsrige udvikling.

Det er udvalgets håb, at disse bestræ-belser har fundet udtryk i denne betænk-ning, og at den må danne grundlag for enny og rig udvikling inden for gymnasie-skolen.

København i november 1960.

Jens Ahm.

Anna Bjerregaard.

Egon Bork.

Fr. Fabricius-Bjerre.

Sigurd Højby

(formand).

H. C.Jørgensen.

K. Helveg Petersen.

Folke Roikjer.

Frode Andersen.

H. V. Brøndsted.

Thure Hastrup.

Hans Jensen.

Sv. Aalbæk Madsen.

Mogens Pihl.

Knud Togeby.

H. Bach.

B. Baunsgaard.

Skotte Bych.

W. F. Hellner.

Henning Højgaard Jensen.

J. A. Mathorne.

Erik Rasmussen.

G. Tolderlund-Hansen.

Bodil Dybdal. Ernst Goldschmidt.

II

Indledning.

1. Historiske forudsætninger.

Den danske gymnasieskole har en langog rig tradition bag sig. Den har som en-hver anden skoleform gennemløbet enudvikling, der i det store og hele har fulgtsamfundets udvikling, dog i ret langeperioder præget af en vis stagnation.

Den har sin oprindelse i middelalderensundervisningscentrer: domskolerne og klo-sterskolerne, der stort set kun havde étformål: at uddanne tjenere til kirken.

Ved reformationen overtog kongemag-ten de fleste af skolerne, men deres op-gave var stadig at uddanne gejstlige, ogundervisningens hovedformål var som førat lære eleverne at læse, skrive og talelatin; kun i de større skoler læstes ogsågræsk.

Denne skoleform blev opretholdt udenafgørende ændringer lige til 1809. Sam-fundsudviklingen og naturvidenskabernesvoksende betydning gjorde da en reformuomgængelig nødvendig.

Den gamle »præsteskole« omdannedesi overensstemmelse med tidens ånd til enhumanistisk embedsmandsskole, der skulle»fremelske sand humanitet« gennem for-dybelse i den antikke kultur (græsk oglatin) og samtidig give nogen undervis-ning i naturvidenskab og moderne sprog.

I løbet af det 19. århundrede tilkæm-pede naturvidenskaberne og teknikkensig en stærkere stilling, og denne udviklingpå det tekniske område førte 1871 til endeling af undervisningen i to linier: den

sproglig-historiske og den matematisk-naturvidenskabelige.

Samtidig havde århundredets roman-tiske bevarelse og den ledsagende væksti nationalfølelsen ført til en styrkelse af detnationale og nordiske element i undervis-ningen. Også den grundtvigske bevægelseøvede i denne sammenhæng en vis ind-flydelse på udviklingen. Det betød en storog værdifuld udvidelse af undervisningen,men samtidig i nogen grad en indsnævringaf den kulturelle horisont.

Det nye industrielle samfund og detfolkelige demokrati, som udvikledes i slut-ningen af århundredet, så imidlertid medkritik på den lærde skole, og efter system-skiftet i 1901 gennemførtes ved loven af24. april 1903 om højere almenskoler enfuldstændig nyordning.

Gennem oprettelse af en særlig skole-form for bogligt begavede børn mellem11 og 15 år (eksamensmellemskolen) blevgymnasieskolen, som den lærde skole nukaldtes, sat i organisk forbindelse medfolkeskolen, og samtidig fik piger adgangtil gymnasiet.

Der var nu skabt mulighed for en direk-te opstigning fra skolens første klasse overmellemskole og gymnasium til en afslut-tende univers:;tetseksamen; princippet omlige adgang for alle var dermed knæsatpå skolens og uddannelsens område, ogselv om der i 1935 skete en betydningsfuldajourføring af læseplanerne, hvorved derbl. a. blev givet plads for selvstændigheds-

15

fremmende metoder i undervisningen,har gymnasieskolen i hovedsagen væretuændret til i dag.

På ét punkt betød almenskoleloven af1903 også en åndelig revolution. Ved ind-førelse af den nysproglige linie blev deterkendt, at der fra de moderne sprogskulturområde kunne hentes lige så værdi-fulde undervisnings- og dannelseselemen-ter som fra matematikkens og den klas-siske kulturs område, der hidtil havdeværet dominerende som dannelsesgrund-lag.

Den industrielle revolution havde bi-draget til denne omvæltning, idet den mo-derne teknik havde flyttet tyngdepunkteti menneskers åndelige interesser fra old-tidens og middelalderens religiøse og lit-téraire verden til nutidens humane ogtekniske kultur, hvilket medførte et behovfor større kendskab til de moderne sprog.

Almenskoleloven var en reform af denhøjere undervisning, men den fik tilligeoverordentlig stor betydning for folke-skolen. Dennes elever fik nu bedre mulig-heder for at nå frem til studentereksamen,men endnu mere betød det, at folkeskolenved oprettelsen af mellemskole med over-bygget realklasse fik mulighed for indenfor sine egne rammer at give eleverne enfortsat uddannelse, der gav dem adgangtil stillinger, som tidligere havde væretforbeholdt dem, der selv kunne betale forderes skolegang.

Efterhånden som levefoden — takketvære den tekniske udvikling og de socialeforbedringer — steg, fik stadig større kredseaf befolkningen interesse for og råd til atgive deres børn en længere skoleuddannel-se. Eksamensmellemskolens succes gavfolkeskolen en central plads i befolkningensbevidsthed, men den stillede den ogsåover for nye problemer. Antallet af elever,der søgte optagelse i eksamensmellem-skolen, viste en stadig stigning med det

resultat, at skolens eksamensfri afdelingerkom til at stå helt i skygge af eksamens-afdelingen. De skolepolitiske bestræbelseri de sidste årtier har derfor været rettetmod at afhjælpe folkeskolens mangler pådette punkt.

I 1937 indførte man den eksamensfrimellemskole i et forsøg på at rette skæv-heden i skolebilledet, men reformen vistesig at være utilstrækkelig. Presset på eksa-mensafdelingen fortsatte, og skellet mel-lem eksamensmellemskole og eksamens-fri mellemskole, mellem købstadskole oglandsbyskole uddybedes.

Dette er baggrunden for skolelovene afjuni 1958, hvor man for første gang i danskskolehistorie koordinerede lovgivningenfor de to store områder i dansk skolevæsen :folkeskolen og gymnasiet.

Landsbyskolen har efter loven fåetligestilling med købstadskolen, og mellem-skolen er afskaffet. Folkeskolen består nuaf en 7-årig hovedskole, hvortil kan knyttesdels 8. og 9. klasse, dels en 3-årig realafde-ling. Efter 2. realklasse kan eleverne vælgeimellem at fortsætte i 3. realklasse eller atsøge over i gymnasiet.

Gymnasiet er fortsat 3-årigt, og selvegymnasieloven indeholder ikke afgørendeændringer. Formålet er som før at give enalmendannende undervisning, der tilligekan give det nødvendige grundlag forvideregående studier. Ikke desto mindreer en gennemgribende revision af læse-planerne nødvendig, fordi hele samfunds-strukturen og vort syn på hjemlige ogudenlandske problemer på mange måderer stærkt ændret - to verdenskrige og denenorme tekniske udvikling har afgørendeforandret vore livsvilkår og gjort op medenhver form for national selvtilstrække-lighed.

Gymnasiets fagkreds og de enkelte fagsindhold har gennemgået en ejendommeligudvikling. Fra middelalderens og renæs-

16

sancens undervisning på et klassisk, fælles-europæisk religiøst grundlag er vejen gåetover det 19. århundredes fordybelse ihjemlige folkelige og nationale forhold tilen undervisning med et perspektiv, derskal give eleverne indtryk af, at vi i dag erled i et verdensomspændende fællesskabog står i et gensidigt afhængighedsforholdskabt af kommunikationsmidlerne, er-hvervslivets afhængighed af im- og eks-port, den fælles tekniske udvikling ogmasseødelæggelsesvåbnene.

2. Perspektiver.

De bestræbelser, som i øjeblikket ud-foldes her i landet for at give den videre-gående undervisning et indhold, der svarertil nutidens behov, er ikke noget isoleretdansk fænomen. Alle lande står over forde samme problemer som vi: at skulletilpasse al højere uddannelse til tidenskrav.

Det betyder ikke, at man tilstræber desamme reformer alle steder, da forudsæt-ningerne er forskellige. Skolepensa og op-dragelsessystemer er nøje forbundet medde enkelte samfunds traditioner, derestekniske og sociale udvikling og deres poli-tiske og kulturelle stade. De enkelte sam-funds veje til målet må derfor være for-skellige, men det udelukker ikke, at der ervæsentlige hovedtræk, som er fælles.

Overalt er den højere undervisning op-rindelig skabt og organiseret som en for-beredelse til universitetsstudier og blevkun søgt af en stærkt begrænset del af ung-dommen. I et teknisk højtstående land,der tillige bygger på en demokratisk sam-fundsopfattelse, er en sådan tilstand imid-lertid ikke acceptabel. Dels må alle unge,der er i besiddelse af de fornødne evner,uanset deres sociale herkomst have densamme mulighed for at gennemføre en hø-jere uddannelse, dels er det en betingelsefor erhvervslivets, teknikkens og viden-

skabens fortsatte udvikling, at alle får denuddannelse, deres evner berettiger demtil; eksempelvis vil automatiseringen jokræve en helt ny type medarbejdere meden ny og højere, teknisk, uddannelse.

For at de unge kan få en oplæring, derkan opfylde erhvervslivets, teknikkens ogvidenskabens stedse mere differentieredebehov, må der etableres flere og flere for-mer for uddannelse med forskel i ind-hold, varighed og krav til forudgåendeundervisning. Fælles for alle disse mangeuddannelsesformer må det imidlertid være,at den højest mulige faglige uddannelseforenes med almen dannelse af en til-svarende kvalitet. En befolkning sammen-sat af specialister, der betragter omver-denen ud fra snævert faglige synspunkteruden kendskab til og forståelse af den øv-rige befolknings kår og anskuelser, hardårlige forudsætninger for at føre sam-fundet viden; i samarbejde efter demo-kratiske principper.

Inden for et sådant kompleks af uddan-nelsesformer stilles gymnasieskolen overfor betydningsfulde og vanskelige opgaver.Den skal på samme tid tage vare på sinegen kulturarv og opfylde de modernefagkrav; den skal leve op til sin forpligtelsesom den højere skole i et demokratisk sam-fund og optage et stærkt voksende antalunge fra et stadigt bredere udsnit af be-folkningen og trods deres uensartede so-ciale baggrund give dem følelse af et fæl-lesskab. Endelig skal den uden at svigtesin forpligtelse over for traditionen åbnede unges øjne for samtidens problemer oggive dem forudsætninger for at forstå demog bidrage til deres løsning.

Der kan derfor være al mulig grund til -som det er gjort i denne betænkning - attage målsætningen og de faglige krav optil fordomsfri behandling og bringe dem ioverensstemmelse med de krav, som denkommende tid vil stille.

17

I betragtning af den betydning, de ma-tematisk-naturvidenskabelige fag har ivore dage, er det naturligt, at de har væretgenstand for særlige overvejelser i udvalget.

Den moderne naturvidenskabelige erkendelseer forudsætningen for den heftige tekniskeudvikling i vor tid og har samtidig grebetdybt ind i vor tænkning. I vor tid kanhumanisme ikke nøjes med at bygge påvidnesbyrdene fra tidligere tiders kultur ogde egentlige humanistiske fag, men måtillige tage hensyn til naturvidenskabensbetydning for forståelsen af mennesketssituation.

Der bør fra gymnasieskolens side gøresen bevidst indsats for at fjerne det urimeligeskel, der ofte opstilles mellem de huma-nistiske fag på den ene side og de matema-tisk-naturvidenskabelige og tekniske påden anden. side. Hertil kommer, at langtflere mennesker end tidligere i dag fårderes virke inden for naturvidenskaberneog teknikken eller på områder, der berøresaf disse fag.

Det vil derfor i den kommende tid blivenødvendigt, at så mange unge som muligtfår en grundig og omfattende uddannelse,som foruden den traditionelle skoleunder-visning også rummer naturvidenskabelig,teknisk og økonomisk oplæring. Man måfra gymnasieskolens side være agtpågi-vende over for den fare for isolation, der påvisse af gymnasiets grene ville kunne ud-springe af en vidtgående forsømmelse afdet naturvidenskabelig-tekniske område.

Forholdet mellem individ og samfund og for-holdet mellem de enkelte individer i et demokra-tisk samfund rejser også problemer, der hartilknytning til skolen. De enkelte skal haveså meget kendskab til biologi, geografi,historie, økonomi, sociale forhold og sam-fundets funktioner, at de har forudsæt-ninger for at tage kritisk stilling til offent-lige anliggender og modstå propagandaved at klargøre sig dens egentlige hen-

sigter og sammenholde den med de fak-tiske forhold. Da alle ifølge de demokra-tiske principper skal have de samme ret-tigheder og forpligtelser i samfundet, erdet skolens opgave at forberede elevernepå både at bære og forstå forpligtelserneog at værdsætte og forsvare rettighederne.

Hvis de unge skal have mulighed for atforstå vor tids dynamiske og kompliceredesamfund, må gymnasieskolen samtidigmed at bevare arven fra fortiden givesamfundsvidenskaberne og naturviden-skaberne større plads i undervisningen.

En af sine største forpligtelser har denhøjere undervisning på det mellemfolkeligeområde. Gennem film, radio, fjernsyn ogrejselivets enorme opblomstring har detdanske folk fået sit kendskab til verdenslande stærkt udvidet, men skal dette kend-skab udvikles til mere end en rent over-fladisk viden, må skolen i sin undervisninglære eleverne, at kendskabet må uddybestil forståelse af de fremmede folks geo-grafiske, historiske, tekniske og socialeforudsa;tninger,

Danmark må yde sit bidrag til, at denudvikling, der tog fart efter 1945, og somhar betydet en stadig reduktion af Euro-pas stilling som verdens økonomiske ogmagtpolitiske centrum, samtidig med atflere og flere koloniområder har vundetselvstændighed., kan foregå under fredeligeformer og sådan, at der skabes et tillids-forhold mellem de gamle og de nyestater. De unge må derfor forstå, at dedemokratiske frihedsidealer ikke længereer forbeholdt den hvide race, og at de nyestaters vej til selvstændighed og stabilesamfundsforhold kan gå gennem en perio-ode af selvhævdende nationalisme.

Gymnasiets kulturelle orientering, somhidtil i det væsentlige har været begrænsettil den vesteuropæiske kulturkreds, må nuogså åbne sig mod verdens øvrige kulturer.Vore unge skal ikke blot opfatte sig som

18

danske, nordboer eller europæere, men deskal tillige føle, at de er med i et alle Jor-dens folk omfattende fællesskab, som giverdem, der hører til den materielt begun-stigede del af disse folk, et særligt ansvarog særlige forpligtelser.

3. Gymnasieskolen, samfundet og hjemmene.

De stadige forandringer i økonomiskog social henseende øver deres indflydelsepå den menneskelige tilværelse og ogsåpå skolen. Især i perioder med stærke om-væltninger i samfundet melder kravene omskolereformer sig med stor styrke, ogskolen må i sådanne perioder være megetlevende for ikke at stivne i forældede for-mer.

I særlig grad er det betydningsfuldt, atskolen lærer de unge at forstå værdien af,at de lever i et land, der sikrer den enkelteborgers personlige frihed, og at de vilkomme til at arbejde i et retssamfund.Skal disse goder bevares, må skolen søgeat udvikle deres interesse for samfunds-problemer og deres evne til kritisk og selv-stændigt at bedømme problemerne. Deter vigtigt, at de unge vænnes til at se igen-nem propagandaens og reklamens postu-later og erkende de spinkle og ofte urigtigepræmisser, som disse postulater bygger på.At rette deres opmærksomhed mod detteproblem er medvirkende til i almindelig-hed at udvikle deres evne til kritisk at be-dømme subjektivt farvede fremstillinger.

De mere modne elever bør øves i påegen hånd at skaffe sig viden, som kangive dem forudsætninger for at danne sigen selvstændig opfattelse af problemer,som angår dem selv eller det samfund, detilhører, og de bør lære også at behandledenne viden kritisk.

I denne sammenhæng er det nødven-digt, at skolen beskæftiger sig med mel-lemfolkelige spørgsmål. Eleverne må væn-

nes til at betragte det danske samfundsom en del af verdenssamfundet og derud-fra at forstå betydningen af de mellem-folkelige bestræbelser.

Endelig må eleverne lære at indse, atden intellektuelle begavelse, de har fåeti arv, og som har givet dem adgang til envideregående uddannelse, ikke giver demnogen grund til at føle sig mereværdigeover for andre medlemmer af samfundet,men tværtimod betyder en forpligtelse tilat anvende denne begavelse til gavn ogsåfor intellektuelt mindre veludrustede med-mennesker, og at intellektuel begavelse eruafhængig af de rent medmenneskeligeegenskaber, karaktertræk og følelser, somer nødvendige for, at et menneske i et sam-fund — det være sig stort eller lille - kanskabe et godt forhold til sine omgivelser.

Skolen er i sig selv et samfund en miniature,og derfor er det af afgørende betydning, atde unge også i dette lille-samfund møderden demokratiske tradition og lærer, atderes opfattelse af, hvad der er sandhed,ikke skal bygge på lærerens autoritet, menhvile på deres egne undersøgelser og slut-ninger, og at regler og påbud ikke skalhæmme, men tværtimod sikre en fri debatog følelse af medansvar.

Det er endvidere af stor værdi, hviseleverne på demokratisk vis kan inddragesi reguleringen af skolens liv og tilrettelæg-gelsen af dens virksomhed og derved ipraksis lære at respektere andres meningerog bære et ansvar og forstå, at man måtage de konsekvenser, som følger af attræffe beslutninger.

Helt afgørende er det, at skolen gennemsin virksomhed skaber en øget kontakt mel-lem skole og hjem. Det vil gøre det letterefor de unge at vokse naturligt ind i detsamfundsliv, hvori de senere skal gørederes indsats, hvis de i deres skoletid kanopleve, hvordan to sådanne parter ud frahver sine forudsætninger mødes i en fælles

19

bestræbelse på at sikre dem den rigest mu-lige udvikling og de bedste muligheder forat frugtbargøre deres evner.

Dette samarbejde mellem skole og hjemkan passende indledes ved de møder, somforud for elevernes optagelse i gymnasietafholdes med elevernes forældre, og detbør fortsættes med jævnlige møder gennemhele gymnasietiden. På sådanne møder,der kan være klassemøder eller samledemøder, kan skolens hele virksomhedsom-råde belyses for forældrene, og det giver

disse lejlighed til over for skolen at frem-sætte deres synspunkter og ønsker.

Disse møder kan eventuelt resultere idannelse af forældreforeninger, som påutallige måder kan være til støtte både forsamarbejdet og for skolen.

Denne aktivitet kan selvfølgelig ikkeerstatte og må ikke ske på bekostning afden værdifulde personlige kontakt ved-rørende de enkelte elever, som alleredefindes mellem rektor eller lærer på denene side og forældre på den anden.

III.

Almindelig del.

1. Gymnasiets formål.

I lov om gymnasieskoler af 7.juni 1958siges det i § 2, stk. 2 : »Gymnasieafdelingengiver i tilslutning til 2. realklasse gennem3 et-årige klasser en fortsat almendan-nende undervisning, som tillige giver detnødvendige grundlag for videregåendestudier og slutter med en prøve (studenter-eksamen)«.

Denne formålsparagraf er omtrent ord-ret overtaget fra lov om højere almen-skoler af 1903. Kun udtrykket »højere al-menundervisning« er erstattet af udtryk-ket »almendannende undervisning«; mendet er ikke udvalget bekendt, at folketingethermed har tilsigtet andet end en rentsproglig ændring.

Gymnasiets dobbelte målsætning hargivet anledning til adskillige diskussioner,og nogle har betragtet de to formål somuafhængige af hinanden. Udvalget delerikke denne opfattelse. Såvel den almenesom den specielle dannelse skal tjene sam-me hensigt: at give eleverne det nødven-dige overblik og de nødvendige kund-skabsmæssige og intellektuelle forudsæt-ninger for at påbegynde deres egentligefaguddannelse.

Ligesom den bredere almendannelsekan give vigtige forudsætninger for fag-studiet, kan det mere specielle fagområdepå gymnasiets linier give værdifulde bi-drag til almendannelsen gennem denmåde, hvorpå man uddyber faglige pro-blemer, og gennem en sikrere vurderingaf kundskabskilderne.

Det har derfor været udvalgets opfat-telse, at man måtte stræbe efter en visbalance, så gymnasieundervisningen påén gang kan give en god almen uddan-nelse og et bærekraftigt grundlag for denvideregående faglige uddannelse.

Den almendannende undervisning bygger vi-dere på folkeskolens undervisning og hvilerfremfor alt på 4 store fagområder.

Det første er sprogene. Eleverne må læreat beherske deres modersmål i tale ogskrift, og de må lære så meget af de storekultursprog, at de uden besvær kan læselitteratur på disse sprog og nogenlundefrit beherske mindst ét af dem såvel mundt-ligt som skriftligt.

Det andet er det egentlige humanistiskefagområde. Arbejdet med disse fag, som ersærlig egnede til at vise den kulturelle ud-vikling og sammenhængen mellem kultur-livets forskellige sider og til at skærpedømmekraften, samler sig om fag somhistorie, litteratur og religion.

Det tredje er de matematiske og natur-videnskabelige fag. Kundskaber på disseområder er i vore dage af afgørende be-tydning for forståelsen af den verden,hvori vi lever.

Det fjerde er samfundsvidenskaberne, somi forbindelse med historie og geografi giveros mulighed for at forstå vor egen tidspolitiske, økonomiske og sociale forhold.

Det er imidlertid klart, at ordet almen-dannelse ikke dækker over et én gang foralle fastlagt indhold. Måske var det i dennesammenhæng rimeligere at tale om en al-

21

men humanisme, bestemt ved en vis hel-hedsopfattelse af menneskets forhold over-for kulturlivet og naturen og ved, at der ibestræbelserne på at fremføre træk af dettehelhedsbillede bliver lagt vægt på at ud-vikle de unges modenhed, således at deforberedes til selvstændig handling ogvurdering og indstilles på at leve i enverden med åbne udviklingsmuligheder.

Et sådant helhedsbillede af mennesketsplads i tilværelsen kan ikke på forsvarlig;måde gives den enkelte elev, uden at denintellektuelle lødighed lider derved. Afhensyn hertil og til den efterfølgende fag-uddannelses krav og elevernes forskelligeinteresser og anlæg må gymnasieunder-visningen til en vis grad specialiseres ogdifferentieres. Men det er afgørende, atdenne specialisering og differentieringsker på en sådan måde, at der hervedikke i elevernes bevidsthed fæstner sigindtryk af, at afgrænsede områder skullekunne opfattes som fyldestgørende ellertilstrækkelige til forståelse af den menne-skelige tilvaerelse.

Gymnasiets anden hovedopgave : at givedet fornødne grundlag for videregående studier,rummer også adskillige perspektiver.

Selv om den del af studenterne, derfortsätter uddannelsen ved højere lære-anstalter, i den sidste menneskealder erblevet mindre, er det dog stadig sådan,at hovedparten søger videreuddannelseved universiteter, læreanstalter og andretilsvarende uddannelsesinstitutioner, og -hvad der er meget væsentligt — mange afde andre ønsker længst muligt at holdedisse uddannelsesveje åbne.

Der er derfor indlysende, at hensynettil de efterfølgende uddannelsesformer måspille en betydelig rolle ved planlæg-ningen af gymnasiets undervisning. Engymnasieuddannelse med én linie, som.sigtede udelukkende mod almendannelse,ville set fra et alment akademisk synspunkt

være idealet. I den offentlige debat omuddannelsesproblemerne er det ofte blevethævdet, at universiteter og læreanstalterførst og fremmest var interesseret i, at stu-denterne fik en udvidet almen undervis-ning og en god arbejdsmetode, hvad deudmærket kunne få på én fælleslinie; menman skal ikke heraf udlede, at det er mu-ligt at nøjes med én linie. Det har vist siglettere rent abstrakt at hævde sådannesynspunkter, end det er at respektere demkonkret, når fagkravene skal formuleres,og overgangen til kun én gymnasielinieville forlænge de forskellige studieveje ogikke give eleverne lejlighed til at prøvederes kræfter og specielle anlæg.

Selv om ulemperne ved et for tidligterhvervsvalg maner til forsigtighed, talerandre omstændigheder for, at differen-tiering og specialisering ikke bør ind-træffe for sent.

Der kan således være grund til at på-pege, at eleverne i gymnasiealderen i vi-dest muligt omfang bør have lejlighed tilat følge deres hovedinteresser. Den ånde-lige og intellektuelle udvikling hos de ungesker utvivlsomt stærkest, når de beskæf-tiger sig med arbejds- og studieopgaver,som appellerer til deres lyst og særlige an-læg. Det bidrager vel også til at styrkederes fornemmelse af egen arbejdsindsatsog ansvar.

Naturligvis kan elevernes interesse un-der uddannelsen udvides og tage en nyretning, men det er på dette alderstrinnæppe synderligt udviklende at beskæftigesig med for mange ting, som ingen interes-se aftvinger.

Det rnå derfor anses for både formåls-tjenligt og værdifuldt, at de unge lidt efterlidt føres ind i de mere specielle studie-områder, som de agter at bygge deresfremtid på.

Der skal ikke drives universitetsstudier igymnasieskolen ; men den betydning, en

22

begyndende specialisering kan have for deunge både i personlighedsdannende ogkundskabsmæssig henseende, er så stor,at man må tage hensyn dertil.

Ved gymnasiets deling i linier og grenemå der derfor drages omsorg for, at dissefår et sådant undervisningsindhold, atsåvel det almene som det specielt fagligefår en rimelig placering.

2. Gymnasiets grundlag.

Selv om man fortsat må regne med, atder i I gymnasieklasse vil blive optageten del elever med realeksamen, må detnormale ifølge den nye skolestruktur blive,at elever optages i I g efter udgangen af2. realklasse.

I lov om gymnasieskoler § 14 hedderdet: »Optagelse i I gymnasieklasse er be-tinget af, at vedkommende elev med til-fredsstillende resultat har bestået opryk-ningsprøven fra 2. realklasse og er i besid-delse af en sådan modenhed og kund-skabsfylde, at det kan forventes, at hankan følge undervisningen på normal tid.Elever, der søger optagelse i en gymnasie-afdeling på en anden skole end deres hid-tidige, må fremlægge det afgangsbevis ogden særlige udtalelse, som de kan begæreaf deres hidtidige skole.«

Af denne særlige udtalelse skal det ifølgefolkeskolelovens § 13, stk. 2, fremgå, »hvor-vidt vedkommende elev efter skolens skøner i besiddelse af en sådan modenhed ogkundskabsfylde, at det kan forventes, ateleven kan følge undervisningen ... i gym-nasiet på tilfredsstillende måde og fuld-føre undervisningen på normal tid.«

Elever, som søger optagelse i det sprog-lige gymnasium, skal desuden underkastesig en prøve i latin.

Det fremgår heraf, at optagelse i I gym-nasieklasse for fremtiden skal ske på grund-lag af afgangsbeviset og den særlige ud-

talelse, og der kan kun i særlige tilfældeafholdes specielle optagelsesprøver på denmodtagende skole. Optagelsen vil altså ifremtiden i alt væsentligt komme til atbero på den afleverende skoles skøn.

Heri ligger endvidere, at gymnasietsundervisning nødvendigvis må bygge vi-dere på det, der er læst til og med 2. real-klasse.

Dette forhold er der taget hensyn til vedudarbejdelsen af de foreliggende læse-planer for gymnasiet, idet de fagligeunderudvalg har været i kontakt med detilsvarende underudvalg vedrørende folke-skolens læseplan, og det er udvalgets op-fattelse, at fagkravene i I gymnasieklasseer udformet sådan, at de - rigtigt anvendt- vil give egnede elever en lempelig over-gang fra realskole til gymnasium.

Da det efter udvalgets opfattelse er me-get væsentligt, at eleverne i I gymnasie-klasse så hurtigt som muligt får den rettepædagogiske tilvænning til gymnasie-arbejdet, må det anses for vigtigt, at ele-verne fra realklasserne møder med godeog præcise arbejdsvaner.

Man er ved tilrettelæggelsen af under-visningen for I gymnasieklasse gået udfra, at elever fra 2. realklasse møder medet tilstrækkeligt kundskabsgrundlag, idetfolkeskolens læseplansudvalg har udarbej-det realafdelingens læseplaner under hen-syn til lovgivernes krav om, at real- ogstudentereksamen ikke må devalueres.

Der vil dog utvivlsomt i overgangsperio-den til den ny skoleordning vise sig vissevanskeligheder for de afleverende skolermed hensyn til bedømmelsen af elevernesmuligheder i gymnasiet; men udvalget eroverbevist cm, at disse vanskeligheder vilkunne overvindes gennem et nært sam-arbejde mellem de afleverende og mod-tagende skoler. Man mener således, at detvil være af stor betydning for den afleveren-de skoles bedømmelse, hvis den af den

z>modtagende skole holdes underrettet omallerede modtagne elevers egnethed. Dettesamarbejd«" vil blive endnu vigtigere ifremtiden end hidtil, fordi en stadig størreprocentdel af gymnasiets elever kommerfra andre skoler.

3. Gymnasiets differentiering.

Ifølge lov om. gymnasieskoler § 2. stk.2—3, skal undervisningen i gymnasiet»kunne gives på delvis forskellige linier,som benævnes efter de undervisningsfag,der giver hver enkelt linie dens særpræg.«

Da det især er disse særlige fag, sompeger mod bestemte videregående studier,er det formålstjenligt, at delingen ikkesker for tidligt, idet mange unge ved be-gyndelsen af gymnasietiden ikke er paratetil at afgøre erhvervsvalget, og kun defærreste af dem kan i realskolen få en så-dan føling med de liniedelende fag, at deved, om deres evner og anlæg slår til overfor gymnasiets krav. Det er derfor megetnyttigt, at eleverne i begyndelsen af gym-nasietiden får mulighed for at forsøge sigmed så alsidig en fagkombination somgørligt, før de skal træffe det endelige valgaf specialfag.

Også for de lærere, der skal råde bør-nene med hensyn til optagelse i gymnasiet,er det en afgjort fordel, at det mere spe-cielle valg er udskudt til overgangen mel-lem I og II gymnasieklasse.

For mange studieveje er det heldigvisikke afgørende, hvilken specialretningeleverne har fulgt i gymnasiet, idet manførst og fremmest lægger vægt på, at; stu-denterne har fået den almene orientering,den skoling af intellektet og dømmekraf-ten og de eksakte arbejdsvaner, som gym-nasiet giver sine elever. For de mange,som efter studentereksamen går direkteud i erhvervslivet, vil lignende betragt-ninger kunne gøres gældende.

Enkelte studier stiller imidlertid såstore krav om en særlig faglig uddannelse,at de kun er tilgængelige for studenter frabestemte fagligt specialiserede grene.

Paradoksalt nok er dette vel et tegn på,at pensakravene i særfagene på netop dissegrene har bevæget sig ind på områder,der rettelig burde være forbeholdt den vi-deregående undervisning, men af hensyntil den værdifulde undervisningstradition,som i mange år har eksisteret i disse fag,har udvalget ikke fundet det rimeligt atændre dette forhold.

Udvalget er derfor blevet overbevist om,at de videregående uddannelsesformersfagkrav nødvendiggør en vis differentieringaf gymnasieundervisningen, men det harsamtidig set det som sin opgave at op-bygge gymnasiet sådan, at de speciellegrene, som eleverne kan vælge af hensyntil de videregående studier, bevarer hoved-parten af den fælles undervisning, af gym-nasiets enhed.

4. Samarbejde mellemfagene.

Da gymnasiets lærere har universitets-uddannelse, er det ikke mærkeligt, atuniversitetsundervisningen i nogen gradpåvirker undervisningen i gymnasiet. Isærlig grad gør det sig gældende i to hen-seender : i den s tærke fagdeling og i kravenei de enkelte fag.

Universitetsuddannelsen er og må værestærkt fagdelt, og en cand.mag., cand.scient, eller mag. scient, behersker nor-malt: højst to fag. Til gengæld er han idisse fag virkelig kyndig og har — i hvertfald i hovedfaget - også fået en indføringi fagets videnskabelige metode.

I gymnasieskolen vil han i almindelig-hed kun komme til at undervise i sineuniversitetsfag, og den fagspecialisering,som han har mødt i sin studietid, vil hanuvilkårlig være med til at overføre til

24

gymnasiet. Han vil måske tilmed for-stærke tendensen til specialisering i siniver for at præstere noget virkelig godtrent fagligt.

Denne iver er i og for sig prisværdig,men den kan også have uheldige kon-sekvenser. Først og fremmest kan den i deenkelte fag let føre til en stadig udvidelseaf pensakravene med en deraf følgendeekstra betoning af netop dette fags betyd-ning og føre til en skadelig konkurrencemed andre fag om elevernes interesse ogenergi. Kravene i de enkelte fag kan bliveså store, at de kun kan opfyldes, når lære-ren tilrettelægger og leder hele undervis-ningen. Den indlevelse i stoffet i et rime-ligt tempo, som er en forudsætning for,at det kan tilegnes på en selvstændig ogpersonlig måde af eleverne, bliver derikke tid nok til.

Endvidere kan den faglige opdeling afundervisningen medføre, at eleverne kom-mer til at savne forståelsen af, at der er envis sammenhæng mellem fagene — en visenhed i gymnasiets undervisning.

Udvalget har været opmærksom på denfare, som i denne henseende truer gym-nasieundervisningens helhed, og har for atmodvirke faren opbygget læseplanerne i deenkelte fag sådan, at fagene mest muligtstøtter hinanden og indbyder til samar-bejde. Hvor der er anledning dertil, harudvalget i pensaforslagene for de enkeltefag direkte peget på den tilknytning, derer til andre fag, og de samarbejdsmulig-heder, som foreligger.

Dette er i virkeligheden ikke noget nyt.Det har også været fremført i tidligerelæseplaner; men det trænger til at blivefulgt yderligere op i praksis.

Udvalget er som tidligere nævnt over-bevist om, at en betydelig fagspecialiseringer nødvendig i gymnasiet; det er imidler-tid også klar over, at dette let medfører, ateleverne ikke alene overser det samspil,

der er mellem fænomenerne på vidt for-skellige fagområder, f.eks. mellem hu-maniora og naturvidenskab, men at deogså mister det historiske perspektiv bagfortidige og nutidige problemstillinger,som er så værdifuldt for deres forståelse aftingene.

Ud over den sammenhæng og helhed,som kan skabes ved samvirken mellem deenkelte fag og faglærere, har udvalget yder-ligere fundet det formålstjenligt, at allegymnasieelever får en særlig lejlighed tilat se den vesterlandske kulturkreds, sombehandles i gymnasiet, under en sam-lende synsvinkel.

Udvalget foreslår derfor, at der til alleelever udleveres en bog, »der giver en ikkefor omfatteride, men dog solid oversigtover hovedpunkter af ideernes historie fraoldtiden til vore dage«. Man havde - ioverensstemmelse med bestræbelserne påat give gymnasiet en videre horisont —gerne set, at en sådan fremstilling ogsåkom til at omfatte verdens andre kultu-rer og deres bærende idéer, men måtteopgive tanken på grund af stoffetsmængde.

Indførelse af en idéhistorie vil på fleremåder betyde et nyt indslag i gymnasie-undervisningen. Der afsættes ikke timertil faget på timeplanen, ingen enkeltlærer får ansvaret for faget, og der afhol-des ikke særskilt eksamen i idéhistorie.Hver enkelt faglærer kan benytte bogeneller henvise til den, hvor den fagligeundervisning gør det naturligt, og hankan selv afgøre, om han vil medtage visseafsnit i eksamensopgivelserne.

Det eneste krav, som er knyttet til idé-historie, er, at alle elever skal have læstbogen, før de går op til studentereksamen,og det er indlysende, at eleverne også tileksamen kan have en god støtte i bogenstværfaglige behandling af problemerne,ikke alene ved prøven i dansk stil, men

25

også ved mange af de mundtlige prø-ver.1)

Udvalget finder, at der her er tale omen værdifuld nydannelse - også derved,at tilegnelsen af en del af gymnasiets læire-stof her for første gang helt er overladt tilelevernes eget initiativ. Det er udvalgetshåb, at det også vil øge elevernes initiativog ansvarsfølelse i andre dele af skolearbej-det.

5. Undervisnings- og arbejdsmetoder.

I overensstemmelse med dansk skole-tradition har udvalget ønsket at fastholdeden enkelte lærers metodefrihed. Der erderfor ikke i almindelighed givet anvis-ning på bestemte undervisningsmetoder ide enkelte fag. Den enkelte lærer kan væl-ge den metode, som forekommer hambedst til den pågældende klasse.

Kun hvor der er tale om nye fag ellerfagområder eller betydelige omlægningeraf fag, har udvalget ment at måtte givevisse metodiske anvisninger, men blot somvejledning. Disse anvisninger vil være atfinde i bemærkningerne til de enkelte fagunder V eller som bilag. Derimod ønskerudvalget at fremsætte enkelte almindeligesynspunkter.

Udvalget finder det vigtigt, at lærerenved skoleårets begyndelse gør sig klart,hvilken plan han vil følge i sit arbejde medfaget og klassen, og at han samtidig vogterpå, at elevernes hjemmearbejde ikke kom-mer til at overstige det rimelige. Da detskriftlige arbejde er udvidet, bør det til-stræbes, at der ved fastsættelsen af afleve-

*) Baunsgaard og Roikjer er enige med det øvrige ud-valg i betragtningerne vedrørende værdien af at ind-føre idéhistorie, men kan ikke tilslutte sig kravet ianordning og bekendtgørelse om, at eleverne skalhave læst bogen. De anser ikke et sådant krav forgennemførligt, fordi faget hverken får timetal ellerfast lærer, og havde ønsket, at man havde nøjedesmed at påpege værdien af, at eleverne satte sig ind ifaget.

ringsdagen tages hensyn til elevernes sam-lede arbejdsbyrde. Aflevering dagen eftersøndage og fridage bør normalt undgås.

I sine bestræbelser for at opfylde de un-der ovenstående punkt 4 nævnte krav omsamarbejde mellem fagene må læreren og-så være opmærksom på, at der ikke skerfor megen ufrugtbar og tidsspildende over-lapning mellem fagene.

Almindeligvis er en modereret klasse-undervisning - samtaleformen - dengængse undervisningsmetode i gymnasiet,men udvalget har den opfattelse, at dennemetode især i de ældre klasser med fordelkan kombineres med andre, hvor der ihøjere grad lægges vægt på elevens sam-menhængende fremstilling.

I visse fag vil man nu og da med ud-mærket udbytte kunne anvende foredragi undervisningen - både lærerens og ele-vernes. I andre tilfælde vil gruppearbejdekunne anvendes. Det gælder særlig, hvorder er tale om de forskellige arter af labo-ratoriearbejde, kildestudier og ekskursio-ner, hvor eleverne lærer sig selv at skaffesig viden, som er nødvendig for opgavensløsning, og at anvende denne viden rig-tigt..

Der er - og; ikke med urette - blevetpeget på de vanskeligheder, der møderstudenter, når de fra gymnasiets nøje til-rettelagte og inddelte undervisning gårover til studier, hvor de i højere grad eroverladt til sig selv ved arbejdets tilrette-læggelse og derfor ofte spilder kostbar tid,inden de kan drive deres studier med ud-bytte. Fra universiteternes og de højerelæreanstalters side er man opmærksom pådette problem og forsøger, navnlig i deførste studieår, at få indført en mere kur-suspræget undervisning, der kan mildneovergangen for de studerende.

Også gymnasiet bør bidrage sit til, atdenne overgang kan blive lettere. Dettevil kunne ske gennem de ovennævnte la-

26

boratoriearbejder og kildestudier, hvorelevernes selvstændige arbejdsindsats børfremelskes mest muligt. Det vil ligeledesvære nyttigt, om læreren til tider anvenderindividuelle metoder, ligesom han i sinundervisning bør søge at vække eleverneskritiske sans og give eleverne lejlighed tilat diskutere, således at de vænnes af medkun passivt at tilegne sig, hvad der doce-res fra katederet.

I det hele taget må udvalget anse detfor formålstjenligt, at de anvendte under-visnings- og arbejdsformer i gymnasiet bli-ver så afvekslende og selvstændigheds-fremmende som muligt, og at arbejdetlægges sådan til rette, at eleverne får denfrihed og selvstændighed i arbejdet, somsvarer til deres modenhed.

Endelig ønsker udvalget at pege på detvigtige i, at eleverne i alle fag opøves imundtligt og - hvor fagene gør det muligt- skriftligt at fremsætte deres tanker ogviden klart og logisk sammenhængende.Alle studenter får brug for denne færdig-hed, og udvalget anser det derfor for megetbetydningsfuldt, at alle lærere - ikke blotsproglærerne - deltager aktivt i denneside af de unges oplæring.

6. Skolelivet.

Den danske gymnasieskole er ikke enblot og bar undervisningsanstalt. Den op-optager en så stor del af elevernes betyd-ningsfuldeste udviklingsår, at selve detsamliv, der leves på skolen, på mangemåder kommer til at sætte sit præg pådem. Det er da også en kendsgerning, atdet, som gamle studenter taler om, nårde mindes deres gymnasietid, langt tiereer samlivet med kammerater og lærereend den faglige undervisning.

Det er derfor udvalgets opfattelse, atskolen og især rektor har en stor opgave iat få dette skoleliv til at udfolde sig sårigt og frit som muligt. Det drejer sig dog

ikke blot om at udfolde et initiativ fraoven, men. i meget høj grad også om atfremkalde elevernes eget.

Selve skoledagens indledning, den fællesmorgensang, har betydning derved, at ele-verne her møder skolen som en helhed ogikke som en klasse. Morgensangen kanforme sig på mange måder, og hver skolehar sin tradition.

Alt, hvad der samler eleverne på tværsaf klassedelingen, har sin betydning forsamlivet på skolen, også det, som foregårdelvis uden for skoletiden.

Ud fra denne opfattelse har udvalgetforeslået, at den på timeplanen for IIog III gymnasieklasse afsatte ugentligefallestime undertiden anvendes til arrange-menter, som kan samle skolens ældste ele-ver til fælles kunstneriske oplevelser, tilindføring i aktuelle problemer eller orien-tering om nye perspektiver inden for kunst,videnskab og politik.

En anden del af disse timer kan brugestil frivillige gruppearrangementer på tværsaf klasseinddelingen, f.eks. kan man tænkesig, at den stærke interesse, som mangeunge nærer for kunst og den helt modernelitteratur, kan plejes på denne måde.

Det er udvalgets opfattelse, at elevernei begge tilfælde aktivt bør inddrages i bådeplanlægningen og tilrettelæggelsen.

Skolefester, skoleballer og især skolekomedierog -koncerter er en vigtig side af skolens fæl-lesliv. Ofte skabes derved et festligt fælles-skab mellem lærere og elever, som kan vir-ke fremmende på det daglige skolearbejde.Ved mange skoler er der samtidig her enfortrinlig lejlighed til at drage også for-ældrene ind i. skolens liv, hvilket selvsagtkan have stor værdi for kontakten mellemhjem og skole.

Lignende synspunkter kan anlæggesover for den frivillige idræt og de forskelligesportsstævner, som afholdes ved gymnasie-skolerne. På grund af den begrænsning i

27

timetallet for legemsøvelser, som sker medden nye normaltimeplan, må udvalgetanse det for vigtigt, at skolerne i fremtidenofrer denne side af skolelivet ekstra op-mærksomhed.

En særlig plads indtager skolekor og -or-kester. De giver ikke alene udbytte og glaïdefor deltagerne, men de skaber den festligeramme om skolens fester og højtidelighe-der, og de viser ofte skolens ansigt udadtilmod forældre og opland og kan derigen-nem være med til at placere skolen i ste-dets kulturliv.

En afgørende interesse knytter sig efterudvalgets mening til den demokratiskeaktivitet, som eleverne ved adskillige sko-ler udfolder gennem elevråd. Elevrådenesstatus og virksomhed har hidtil væretmeget forskellig fra skole til skole., og no-gen egentlig ensartethed bør næppe til-stræbes; men det er udvalgets opfattelse,at det - i hvert fald på langt sigt - vil visesig frugtbart at give eleverne mulighed forat gøre deres synspunkter gældende og tageet ansvar. Det vil lære de unge på demo-kratisk vis at træffe en afgørelse, og atdette også medfører forpligtelser.

Det samme gælder elevernes selvstæn-dige aktivitet i skoleforeninger og skoleblade.Det er derfor ønskeligt, at denne og andre

nævnte aktiviteter ved skolens velvilje medhensyn til lokaler og lignende knyttes nærtil skolens almindelige liv.

På den anden side må udvalget advaremod, at der lægges for meget beslag påelevernes fritid. Fritiden skal afgjort væreelevernes egen, og de skal også have mulig-hed for at knytte kontakter til andre sider,f. eks. til ungdomsbevægelser uden for sko-len. Ikke mindst for gymnasieungdommener dette af stor værdi, fordi en af gymnasie-ungdommens største farer er, at den pågrund af skolens stærke krav løber en risikofor at isoleres fra det øvrige samfunds unge.En risiko for isolation, som for øvrigt ogsåer til stede for gymnasielærernes vedkom-mende.

I vor tids samfund er lærerens gerningaf ganske særlig betydning, og efterhåndensom tilgangen til gymnasieskolen sker fraalle samfundslag, er det uundgåeligt, atgymnasielærerne møder en voksende for-pligtelse til deltagelse i det folkelige liv.Det er vigtigt, at gymnasielærerne ikkeunddrager sig denne forpligtelse, fordi deter af så afgørende betydning, at gymnasie-skolen udvikles til en virkelig folkelig skole,samtidig med at de faglige krav, den måstille, ikke svækkes.

IV.

Gymnasiets opbygning.

1. Det ugentlige timetal.

Blandt de opgaver, som udvalget harskullet løse, har udformningen af en nyliniedeling og normaltimeplan været enaf de vanskeligste, fordi så mange specielleinteresser af pædagogisk, faglig eller an-den art her gjorde sig gældende.

Det grundlag, gymnasieundervisningeni fremtiden skal bygge på, vil næppe blivevæsentlig anderledes end det hidtidige, ogda gymnasieundervisningens værdi somgrundlag for videregående studier ikkemå forringes, har udvalget haft megetringe bevægelsesfrihed med hensyn til enevt. begrænsning af arbejdsbyrden i gym-nasiet. Man har derfor ikke kunnet imøde-komme et i mange henseender berettigetønske om en nedsættelse af den ugentligeundervisningstid, men har måtte fastholdedet hidtidige ugentlige timetal på 36.

2. Krav.

Under udformningen af normaltime-planen har udvalget hele tiden haft forøje, at fag- og timefordelingen skulle op-fylde følgende hovedkrav:

1) timefordelingen skulle være sådan,at timetallet i hovedfagene blev tilstrække-lig stort til, at eleverne i løbet af gymnasie-tiden fik tid til at tilegne sig gode og solidearbejdsvaner; 2) de almene fag skulle haveet så stort timetal, at eleverne kunne få etrimeligt kundskabsgrundlag på dette om-

råde; 3) på den matematiske linie skulleder gives så megen tid til sprogundervis-ning, at eleverne fik gode færdigheder i étmoderne hovedsprog (normalt engelsk) ogfik forudsætninger for at bruge de to andrei den videre uddannelse; 4) på den sprog-lige linie skulle der være timer til et ele-mentært kursus i matematik.

Det er udvalgets opfattelse, at dissekrav er imødekommet i den nye normal-timeplan, og at den balance mellem detalmene og det mere specielle, som udval-get har tilstræbt på de forskellige linier, eropnået.

Udvalget har endvidere søgt at nærmede forskellige linier så meget som muligttil hinanden, samtidig med at det gennemvalgmulighederne ved overgangen til IIgymnasieklasse har opnået at gøre heleordningen mere smidig.

3. Differentieringen.

Ved optagelsen i gymnasiet skal derkun vælges mellem to linier: den sprogligeog den matematiske. Først når elevernehar gennemgået I gymnasieklasse og der-ved prøvet deres evner for gymnasieun-dervisningen, skal de tage stilling til, hvil-ken speciel gren de vil følge. Ved denneudsættelse af det endelige valg opnår manendvidere, at gymnasieskolens lærere harmulighed for at vejlede eleven og gøre detpå et sikrere grundlag end det, lærerne irealafdelingen kunne have.

29

Den nye opbygning af gymnasiet harogså gjort det muligt uden at forringe detfælles grundlag at indføre nye retningerog fag. Som indførelsen af mere omfatten-de undervisning i de moderne sprog i 1903var en naturlig følge af udviklingen i sid-ste halvdel af det 19. århundrede, er ind-førelsen af samfundsfaglig undervisning i1960 efter udvalgets opfattelse en naturligfølge af den udvikling i samfundsvidenska-berne og deres betydning i samfundslivet,som har fandet sted i dette århundrede.Det må således anses for påkrævet, at enstørre kreds af akademikerne, uanset hvil-ket fagstudium de vælger, har en bredorientering i samfundets forhold og detsstadig mere komplicerede funktioner.1)

Lignende betragtninger ligger bag denudvidelse af horisonten, som er sket gen-nem historiens og geografiens stærkere be-toning af det nutidige og ikke-europæiskestofområde.

På tilsvarende måde har udvalget be-tragtet indførelsen af den nye naturfagligeretning som en konsekvens af den vældigebetydning, som den moderne biologi ogbiokemi i vore dage har fået for menne-skeheden.

Det forsøg, som i en række år er gjortved enkelte gymnasieskoler med en egent-lig musiklinie, er i modereret form videre-ført i den aye ordning som et særligt spe-ciale i sproglige klasser.

Under hensyn til russisk videnskabs ogtekniks stærkt voksende betydning ogSovjetunionens øgede indflydelse i verdenaf i dag har udvalget fundet det velbe-

1) Under fuld anerkendelse af værdien af samfunds-faglig undervisning, især hvis den kunne gives allegymnasiaster, har Knud Togeby ikke kunnet an-befale indførelsen af særlige samfundsgrene i gym-nasiet, idet efter hans mening den almendannendeundervisning derved på uheldig måde udvides påbekostning af undervisningen i sprog og matematik-fysik, der er de fundamentale redskabsfag ved for-beredelsen cil videregående studier.

grundet, at en del af de danske akademi-kere får mulighed for at tilegne sig elemen-tære kundskaber i russisk. Det foreslås der-for at indføre russisk som valgfrit fag somalternativ til fransk på begge gymnasie-linier.

Udvalget har endvidere indgåendeovervejet muligheden af at indføre under-visning i spansk, og i det tidligere offent-liggjorte forslag til normaltimeplan varspansk da også opført som valgfrit fag somalternativ til tysk på den sproglige linie.

I et sagkyndigt underudvalg har manudarbejdet læseplaner i spansk, som harværet drøftet i læseplansudvalget. Resul-tatet af disse drøftelser blev, at man fandt,at der nok kunne indrettes en undervisningaf en passende lødighed og tilstrækkeligsværhedsgrad for elever, som i II g valgteden nysproglige gren, men at der for ele-ver, som valgte den klassisksproglige greneller den samfundssproglige gren, ikkemed det lave timetal (3 + 2 timer) kunneskabes en undervisning af værdi.

Man overvejede dernæst at forbeholdevalgmuligheden for elever af den ny-sproglige gren, således at undervisningenførst begyndte i lig. Der var imidlertidenighed om, at man i løbet af II og III gikke kunne nå at arbejde skriftligt og litte-rært med sproget, hvorfor spansk villeblive alt for let sammenlignet med tysk.

Tanken om indførelse af spansk blevderfor opgivet, idet man henviser skoler,som måtte ønske at optage undervisning ispansk, til at gøre det som forsøgsunder-visning i henhold til § 21 i gymnasielo-ven.

Det står udvalget klart, at ikke alle sko-ler vil kunne tilbyde undervisning på allede her nævnte områder, og ingen skole børhave tilladelse til at oprette nye grene el-ler indføre undervisning i nye fag, før deråder over tilstrækkeligt kvalificerede læ-rerkræfter, hvilket bl.a. vil medføre, at

30

4. Forslag til fag- og timeplan for gymnasiet.

I alt 36 ugentlige timer.

oprettelse af de nye samfundsfaglige grenekun undtagelsesvis vil kunne godkendes,før lærere med den nødvendige universi-tetsuddannelse er til rådighed.

Endvidere finder udvalget det rimeligt,at der stilles krav om, at et minimumstalpå 5 deltagere melder sig, før hold i valgfrifag eller de enkelte grene kan oprettes.

Valgmuligheder :

Den sproglige linie.

Ved optagelsen i I gymnasieklasse:russisk i stedet for fransk.

Ved oprykning i II gymnasieklasse:nysproglig gren (ns).samfundssproglig grenklassisksproglig gren (ks)

:ss

Den matematiske linie.

Ved optagelsen i I gymnasieklasse:engelsk eller tysk,russisk i stedet for fransk.

Ved oprykning i II gymnasieklasse :matematisk-fysisk gren (mf ).samfundsmatematisk gren (sm).naturfaglig gren (nf).

31

Fællesfagenes timetal.

I II og II gymnasieklasse kan formningog kunstforståelse få timetallet (2-2), nårmusik får minimumstallet (2—0-0).

På nysproglig gren kan musikspeciale(0-5-6) indrettes, når engelsk får time-tallet 4-4-3 og tysk 3-2-0.

5. Fællesfag.

Som det fremgår af ovenstående skemaover fællesfagenes timetal, vil de ved be-gyndelsen af I gymnasieklasse oprettedeklasser forblive en enhed i langt de flesteundervisningsfag hele gymnasietiden igen-nem. For den sproglige linies vedkom-mende gælder det i fagene religion, dansk,fransk (russisk), historie, geografi, biologi,matematik, legemsøvelser, fællestimerneog kunstbetonede fag og for den matema-tiske linies vedkommende gælder det ifagene religion, dansk, engelsk, fransk(russisk), oldtidskundskab, historie, geo-grafi, legemsøvelser, fællestimerne og kunst-betonede fag.

For disse fags vedkommende vil dernorraalt ikke blive tale om lærerskifte, daden deling af eleverne, som finder stedved overgangen til II gymnasieklasse, kunberører sa;rfagene.

6. Særfagene.

Af nedenstående skema over særfagenesantal og timetal ved en skole med maksi-mal deling i II og III gymnasieklasse vildet fremgå, hvilke fag der på de forskelligegrene er særfag.. Det må dog bemærkes, atfagene latin, oldtidskundskab og samfunds-fag på den sproglige linie kun skal regnestil særfagene, når der ved skolen findeshenholdsvis klassisk-sproglig og samfunds-sproglig gren, og at fagene samfundsfag ogbiologi kun er særfag på den matematiskelinje, når der ved skolen findes henholds-vis samfundsmatematisk og naturfagliggren. I modsat fald vil de være fællesfag.

Når en klasse i II gymnasieklasse delestil særundervisning i et fag, vil det ofte

32

Særfagenes timetal.

Samfundsfag og samfundslæreGeografiBiologi (Biokemi)KemiFysikMatematik

Ugentlige timer

256

1

4

24

6

5

1

3

4

52

4

1

23

4

2

3

4

12

72

23

13 17 13 17 i:$ 17

medføre, at et af holdene må skifte lærer,og det vil da være naturligt, at det hold,som fortsætter med det største timetal ifaget, beholder læreren fra I gymnasie-klasse. F.eks. bør den lærer, som har un-dervist en sproglig I gymnasieklasse i en-gelsk, fortsætte i II og III gymnasieklasse,nysproglig gren, medens II og III gym-nasieklasse, samfundssproglig gren får enanden lærer i engelsk.

Det er udvalget bevidst, at denne ord-ning også giver skemamæssige bindinger.F. eks. vil det være nødvendigt, at de timer,som en samfundsmatematisk gren har i

samfundsfag eller det særlige geografipen-sum, lægges samtidig med de timer, somandre elever fra den oprindelige I gym-nasieklasse har i matematik, fysik ellerkemi på den matematisk-fysiske gren.

Forsøg med timeplanlægning efter dennye ordning har imidlertid vist, at de her-med forbundne vanskeligheder lader sigovervinde.

7. Rekreative fag.

Til disse henregnes legemsøvelser, fæl-lestimerne, musik samt formning og kunst-forståelse. Udvalget lægger megen vægt på,

33

at de rekreative timer på timeplanen vir- Alle de rekreative fag rummer efter ud-kelig udnyttes som sådanne. Arbejdsbyr- valgets opfattelse udover fagenes værdi iden på alle grene i gymnasiet er så stor, sig selv gode muligheder for at give ele-at de rekreative timer hverken direkte verne oplevelsens glæde i kammeraterseller indirekte må anvendes til supplering kreds og styrke den fællesskabsfølelse, somaf timetallet i de egentlige lærefag. er så værdifuld for skolelivet.

v.Læseplaner og eksamenskrav.

1. Bemærkninger vedrørende de enkelte fag.

I dette afsnit findes i kort form en rækkebemærkninger, som udvalget har ønsketat gøre om de enkelte fags stilling og ind-hold ud over, hvad der fremgår af forsla-gene til anordning og bekendtgørelse omundervisningen i gymnasiet og til anord-ningen om eksamenskravene ved studen-tereksamen. Bemærkningerne omhandlerhovedsagelig fagenes placering i undervis-ningen, deres formål og de nye træk, dermåtte være at pege på i indhold, metodeog eventuelt eksamensform.

Religion.

Siden 1906 er der ikke sket ændringer ikgl. anordning angående undervisning ireligion i gymnasiet, mens der 22. juli 1955blev udstedt en ny bekendtgørelse om un-dervisningen i faget. Ved den af udvalgetforetagne revision er såvel den kgl. anord-ning som den ministerielle bekendtgørelseforeslået omformet.

I almenskolelovens § 8 var det fastsat,at der ikke skulle eksamineres i religionved studentereksamen. En tilsvarende be-stemmelse findes ikke i Lov om gymnasie-skoler af 7. juni 1958, men i bemærknin-gerne til lovforslaget siges det udtrykke-ligt, at dette ikke betyder, at der i frem-tiden skal kunne eksamineres i dette fag,lige så lidt som i sang; men da de nær-mere regler om studentereksamens om-fang foreslås fastsat af undervisningsmini-

steren, har man anset det for rigtigst athenvise også dette spørgsmål til disse be-stemmelser, idet man ellers kunne fristestil at drage den modslutning, at der vedstudentereksamen skal prøves i alle deøvrige fag, hvilket ikke er tanken. Pådenne baggrund har udvalget ikke fundetanledning til at stille forslag om ændringi faget religions eksamensmæssige stilling.

Den kgl. anordning af 1. december 1906indeholdt ingen bestemmelse om religions-undervisningens formål, medens det i be-kendtgørelse af 4. december 1906 hed,at formålet skulle være at oplyse og belæreeleverne, med tilføjelsen: »direkte opbyg-gelse skal ikke tilsigtes.« I den nu fore-slåede anordning er formålet kort angivetsom det »at give eleverne kundskab om ogforståelse af kristendommen og nogle ikke-kristne religioner.« Den gamle anordningspassus om, at direkte opbyggelse ikke skaltilsigtes, har man fundet overflødig, dadet skulle fremgå klart af det positivt ud-trykte. I øvrigt er det kundskabsmedde-lende sigte også understreget i forslaget tilbekendtgørelse.

Fagets indhold var i 1906 samlet omtre discipliner: bibelkundskab, kirkehisto-rie og kristelig etik. I forslaget til ny an-ordning og bekendtgørelse er medtagettroslære og religionshistorie, hvilket i be-kendtgørelsen af 1955 er anbefalet med-taget, for så vidt tiden tillader det.

35

Medens man i 1906 anbefalede gen-nemgang af et evangelium og i forbindelsehermed en fremstilling af Israels religioni dens forhold til kristendommen samtlæsning af stykker af Apostlenes Gerningerog brevene, er der i den nye bekendtgørel-se opstillet minimumskrav med hensyn tillæsning af stof fra Det gamle og Det nyeTestamente ved angivelse af et antal vers.Dette giver læreren mulighed for frierevalg, og der peges på, at ud fra læsning afgammeltestamentligt stof bør også de sær-lig israelitiske forestillinger belyses. Underhensyn til det beskedne timetal er mini-mumskravene sat så lavt, at mange for-mentlig vil kunne overskride dem væsent-ligt, men man har anset det for nyttigt atunderstrege, at der på dette fundamen-tale område bør læses dokumentarisk stofi gymnasiet.

I anordningen af 1906 anbefales det, atder lægges vægt på fremstillingen af dendanske kirkes historie og dens forhold i nu-tiden, og bekendtgørelsen anbefaler gen-nemgang af afsnit og personligheder, somkan vise, hvordan kristendommen har væ-ret en livsmagt for mennesker. Forslagettil bekendtgørelse lægger vægten på en på-visning af, hvordan kristendommen erforstået gennem tiden, og hvilken betyd-ning dette har haft i kirke og samfundsliv.En sådan behandling af kirkehistorisk stofvil kunne give værdifulde bidrag til ele-vernes idéhistoriske orientering.

Med hensyn til behandlingen af etiskog dogmatisk stof gives der ingen direkti-ver, idet man har ment, at både omfangog behandlingmåde må bestemmes helt aflæreren.

At religionshistorie er fremdraget somen selvstændig disciplin, svarer til en man-geårig praksis i gymnasieskolen og er ennaturlig følge af, at dette stof er et fag vedskoleembedseksamen i kristendomskund-skab. For eleverne kan dette blive et va;rdi-

fuldt element i en verdensomspændendeorientering.

Med hensyn til undervisningsformer ertekstlæsningens betydning understregetstærkt; i øvrigt følger bekendtgørelsesfor-slaget på dette punkt ret nøje bekendtgø-relsen fra 1955. Ny er dog understregnin-gen af samarbejdet med andre fag.

Dansk.

Undervisningen i dansk er fælles forbegge gymnasiets linier. Litteraturlæsninger fortsat fagets centrale disciplin. I for-hold til tidligere er antallet af kortere tek-ster indskrænket noget, medens der er lagtmere vægt på la;sningen af hele værker, ogmuligheden for at læse udenlandsk litte-ratur i oversættelse er udvidet meget, idetindtil 4 større værker og 100 sider korteretekster kan vælges uden for den skandina-viske litteratur. Man tilsigter hermed atgive eleverne en videre litterær orientering ;således vil f. eks. matematiske elever kunnelæse oversatte værker, som sproglige eleverlæser på originalsprogene i engelsk og tysk,ligesom elever fra alle grene vil kunnestifte bekendtskab med de store russiske,spanske og italienske litteraturværker. Deter desuden betonet, at vor egen tids dan-ske litteratur skal gennemgås.

Medens »alle centrale perioder og ho-vedforfattere« hidtil har skullet være re-præsenteret i såvel læse- som eksamens-pensum, fastholdes dette krav kun for densamlede læsning og ikke for eksamenspen-sum, om hvilket det hedder, at »opgivel-serne skal gøre det muligt alsidigt og ind-gående at prøve elevernes viden om dansklitteraturs centrale perioder og forfattere«.

Undervisningen i dansk sprog tilsigterikke at give eleverne en samlet oversigtover dansk grammatik. Den skal kun om-fatte det, der har betydning for eleverneslitteraturforståelse og for deres skriftligeog mundtlige sprogbrug.

36

Også ved undervisningen i svensk ognorsk skal den litterære forståelse værehovedformålet. Grammatikken skal be-grænses til det, der er nødvendigt for tekst-forståelsen, og ved det ekstensivt læste pen-sum kan oversættelse af alle tekster ikkeanses for påkrævet.

At hovedvægten lægges på litteratur-forståelsen, fremgår endvidere af den nyeeksamensordning. Medens der tidligereblev givet et litterært spørgsmål og etsprogligt (i svensk eller norsk og i danskgrammatik), skal der fremtidigt gives etspørgsmål i dansk litteratur og et i svensk,norsk eller anden udenlandsk litteratur.Der gives således ikke noget selvstændigtspørgsmål i dansk grammatik, men eksa-minandernes sproglige viden prøves i for-bindelse med den litterære fortolkning afden danske tekst, der også skal karakte-riseres ved sproglige og stilistiske iagtta-gelser. Ved begge spørgsmål skal hoved-vægten ligge på tekstforståelsen.

Der kan ved studentereksamen fremti-digt vælges mellem mindst 5 stilemner.Man har overvejet, hvorvidt det skullevære obligatorisk, at et af emnerne skulleangå idéhistoriske forhold, men manfandt et sådant påbud overflødigt, da detmå anses for sandsynligt, at der blandt 5emner altid vil være et eller flere, der vilgive eleverne anledning til at anstille idé-historiske betragtninger.

Engelsk.

Gymnasieundervisningen i engelsk skalfortsætte opøvelsen af en god sprogfærdig-hed, og den skal gennem læsning af godeforfattere og et varieret arbejde med til-egnelsen af teksternes indhold give elever-ne et indblik i karakteristiske sider af en-gelsk (amerikansk) kultur. Med dennemålsætning, der lægger ligelig vægt påudbyttet af tekstlæsningen og opøvelsenaf sprogfærdigheden, kan undervisningen

give sit bidrag til den almindelige kultur-orientering og samtidigt give eleverneværdifulde praktiske færdigheder.

Dette generelle syn på fagets stilling ogindhold har man ønsket at fastholde. Denvæsentligste nyhed i udvalgets forslag erfagets stærkere placering på den matema-tiske linie, men herudover kan nævnes vissepunkter, på hvilke de nye læseplaner med-fører ændringer.

I anordningen skelnes på alle grenemellem intensiv og ekstensiv læsning udfra det synspunkt, at undervisningen ikkeudelukkende bør lægges an på den grun-dige beskæftigelse med en tekst, men atdet også kan have værdi at læse større af-snit i sammenhæng uden at dvæle for me-get ved tekstens enkeltheder.

Med USAs stadigt voksende kulturellebetydning har man anset det for naturligtat gøre bøsningen af amerikanske teksterobligatorisk. Omfanget af det amerikanskestof bestemmes af den enkelte lærer.

Fælles for alle grene er endvidere be-stemmelserne om, at eleverne ved mundt-lig eksamen skal have lejlighed til atorientere sig i ekstemporalteksten før eksa-minationen.

Også den skriftlige del af studenter-eksamen indeholder nyheder. På dennysproglige gren er oversættelsen fra danskbevaret, men til den friere opgave kanlæreren vælge mellem 4 typer. I stedet forden såkaldte referatstil (700-800 ord),som har va;ret obligatorisk siden 1956,kan der vælges en type, der kræver be-svarelse på engelsk af spørgsmål af ind-holdsmæssig og eventuelt sproglig art itilknytning til en udleveret tekst (»kom-menteringsopgave«), og desuden er dermulighed for at skrive en resumeringsop-gave med enten dansk eller engelsk for-læg. Ved resumeringsopgaverne udle-veres en la:ngere tekst på 2.000-3.000ord til eksaminanden, som på engelsk

37

giver et resumé, der fylder ca. 1/4 af denudleverede tekst. Ved besvarelsen af denfriere opgcive vil brug af ordbøger væretilladt.

Når man har ladet så mange mulig-heder stå åbne, skyldes det, at der ikkehar været udelt tilfredshed med referat-stilen, medens de tre andre endnu ikke ertilstrækkeligt gennemprøvede til, at manhar villet beslutte sig for én af dem.

På den samfundssproglige gren er derkun én skriftlig opgave, som til gengældbestår af to dele. Første del kan være entenen kortere referatstil (450-550 ord) elleren kommenteringsopgave, medens andendel er en kort oversættelse fra dansk medtilknytning til sprogstoffet i prøvens førstedel. Ved besvarelsen af første del er brugaf ordbøger tilladt.

Da differentieringen i de forskelligesærfag først foregår efter Ig, er der forden sproglige linie udarbejdet en selvstæn-dig læseplan for denne klasse. De elever,der vælger den klassisksproglige gren, af-slutter deres engelskundervisning medudgangen af I g.

Den samfundssproglige gren har fåetsamme formålsparagraf som den nysprog-lige, men kravene er naturligvis afpassetefter det lavere timetal. Et vist samarbejdemed samfundsfag vil kunne etableres vedvalget af ikke-skønlitterære tekster, menfor at bevare undervisningens sproglig-litterære karakter sætter anordningen retsnævre gra^nser for omfanget af læsningmed samfundsfagligt indhold.

For den matematiske linies vedkom-mende er d er tale om en forøgelse af time-tallet, hvilket har skabt mulighed for enbedre og mere alsidig undervisning. Me-dens man hidtil har måttet begrænse for-målet til »at vedligeholde en god udtaleog at befæste og udvikle læsefærdigheden«,vil der efter de nye bestemmelser ogsåblive stillet krav om talefærdighed og en

vis kulturorientering. Der bliver ingenskriftlig prøve, men i det daglige arbejdeskal der gives eleverne en vis øvelse i at ud-trykke sig skriftligt.

Tysk.

Formålet for gymnasiets tyskunder-visning er som hidtil at videreudvikleelevernes sprogfærdighed og give demindblik i karakteristiske sider af tysk kultur.Fagets sproglige vanskeligheder er ikkestørre, end at eleverne på den nysprogligegren kan nå frem til en god forståelseaf den største periode i Tysklands kultur-historie, der er nøje forbundet med voregen klassiske litteratur. Den litteræreside af faget kan i det hele taget spille enbetydningsfuld rolle for elevernes ind-førelse i europæisk åndsliv.

I betragtning af den udvikling, som i desenere årtier har fundet sted i tysk lit-teratur, er der i de nye undervisnings-planer også givet den nye tyske littera-tur en større plads.

Tekstlæsningen er som hidtil det cen-trale, men det betones, at sprogfærdig-heden i højere grad skal opøves i umid-delbar tilknytning til de behandledetekster. Ved opøvelsen af den mundtligesprogfærdighed lægges der således størrevægt på sammenhængende fremstilling,væsentligst i forbindelse med tekstlæs-ningen, medens hjælpedisciplinerne gram-matik og stiløvelse trænges i baggrunden.

Ved arbejdet med den skriftlige sprog-færdighed lægges mere vægt på opgaver itilknytning til tekstlæsningen end på degængse opgaveformer (oversættelse oggenfortælling). I konsekvens heraf ind-føres en ny skriftlig eksamensform tilstudentereksamen: en friere kombineretopgave. Eleverne får udleveret en kortdansk tekst, som skal oversættes til tysk,og som udgør første del af en sammen-hængende fortælling, hvis fortsættelse læ-

38

ses op for dem til friere referat. Underprøvens anden del beholder eleverne de-res oversættelse og har derved mulighedfor at samarbejde opgavens to dele. Derskabes altså en sammenhæng mellem over-sættelses- og referatopgaven, og hukom-melsesmomentet ved den sidste reduceresbetydeligt. Under hele prøven har ele-verne adgang til at benytte ordbøger.

En anden nyhed er, at der på alle gym-nasiets grene indføres ekstensiv læsning,idet det også kan have værdi at læse størreafsnit i sammenhæng uden at dvæle formeget ved tekstens enkeltheder.

På den samfundssproglige gren og denmatematiske linie lægges hovedvægtenpå læse- og udtryksfærdigheden. For denmatematiske linies vedkommende mulig-gør forøgelsen af timetallet, at der herud-over kan finde nogen intensiv læsningsted, også af enkelte sprogligt lettere klas-siske tekster.

Fælles for alle linier er bestemmelserneom, at eleverne ved mundtlig eksamenskal have lejlighed til at orientere sig iekstemporalteksten før eksaminationen.

Fransk.

Franskundervisningen er almindeligvisdet eneste vindue ud til den rige roman-ske litteratur og kultur, der er et uund-værligt led i det europæiske kulturfælles-skab. Mange vil senere i livet få brug forat kunne både læse og tale fransk.

Hidtil har franskundervisningen kunhaft læsefærdighed til formål. Efter dennye ordning stilles også en aktiv sprog-udøvelse som mål i form af en vis talefær-dighed.

Opøvelse i at tale fransk har for detførste sin indlysende værdi i sig selv. Ifremtiden må danske studenter formodesat være bedre stillet, hvis de under deressenere virksomhed kommer i kontakt medfransktalende.

For det andet vil opøvelsen af tale-færdigheden på afgørende måde virkeind på franskundervisningen gennem alletre gymnasieklasser, idet den vil frem-tvinge valget af tekster, der er tilstrække-ligt lette og handlingsfyldte til at dannegrundlag for referat og samtale. Franskhar ligesom de andre sprog gennemmange år lidt under for svære tekster.

Der er ingen grund til at tro, at be-skæftigelsen med talt fransk skal give rin-gere læsefærdighed. Tværtimod vil opøvel-sen i talefærdighed slå det »lille sprog«fast, som træffes i enhver tekst, man kom-mer ud for.

Selv om der skal tales om teksterne, ogdisse derfor må være relativt lette, behøverde derfor ikke at være mindre lødige endhidtil. Der findes en så righoldig fransklitteratur, at der, også inden for den let-tere sprogform, er nok at vælge imellem.Også eksamensformen foreslås ændret,først og fremmest ved at de hidtidige toekstemporaltekster erstattes af én nogetlængere tekst.

Da der i fransk udelukkende eksamine-res i en ulæst tekst, og da der tilstræbes enensartet sværhedsgrad ved eksaminatio-nerne over hele landet, foreslås ekstempo-ralteksterne godkendt af undervisnings-inspektionen, hvorved man også kan sikre,at matematikerne får forelagt mindrevanskelige tekster end de sproglige. Som iandre fag, hvor der prøves i en ulæst tekstved mundtlig eksamen, gives der også vedeksamen i fransk eleven lejlighed til at for-berede sig på den udleverede tekst umid-delbart før eksaminationen.

Latin.

Faget latin indtager en særlig stillinginden for gymnasiets samlede fagkreds.Det markerer på en måde forskellen mel-lem de sproglige grene og de matema-tiske. På gymnasietrinnet har undervis-

Y)

ningen i latin den dobbelte målsætning,som gælder for al gymnasieundervisning,på én gang at skulle give et bidrag tilelevernes dannelse, forstået som en. ind-føring i europæisk kulturtradition, og at.forberede til videregående studier.

Faget kan i løbet af de tre år i gymna-siet (også i ns og ss) føres igennem til enrimelig afrunding, således at det tilegnedepensum udgør et væsentligt træk i denforeløbige orientering, gymnasiet over-hovedet kan give; men sin egentlige me-ning må latinundervisningen i gymnasiet:dog søge i, at den danner grundlaget foreller indgår som element i en videregå-ende beskæftigelse med sprog eller- kultur-historie under en eller anden form efterstudentereksamen.

Der er enighed om, at det hører medtil gymnasiets opgave at holde forbindel-sen bagud til vor nuværende kulturs for-udsætninger og første oprindelse åiben ielevernes bevidsthed. Både her og i ud-landet er det spørgsmål imidlertid stillet,om en indføring i den europæiske kultur-tradition ikke kunne gives ved, at elevernelæste de antikke værker i oversættelse ogsåledes slap for det store arbejde med atindøve sproget. Svaret afhænger af, hvilkekrav man vil stille. Udvalget mener, atman ikke kan nøjes med en orienteringpå anden hånd, men må regne det forvæsentligt for kvaliteten af den akademi-ske grunduddannelse, at eleverne fraførste færd modtager »et for dem selvkontrollabelt indblik« i det materiale, deskal arbejde med i gymnasiet og siden hen.

Eleverne i det sproglige gymnasiummå derfor kunne læse de romerske tekster,og denne læsefærdighed er det nærmestemål for arbejdet, tekstforståelsen det en-delige.

Latinundervisningen bygger på tradi-tionen fra en tid, hvor faget havde en do-minerende stilling. Med det begramsede

timetal, faget nu har, må alle latinlærereføle sig tilskyndet til at tage såvel metodersom tekstvalg op til en grundig revision.Elevernes interesse for faget og dermedlatinens stilling i det hele taget vil sikkertkunne styrkes væsentligt derved, at lære-ren overalt, hvor det falder naturligt,både sprogligt og indholdsmæssigt be-stræber sig for at knytte forbindelser til deandre fag.

Græsk.

Gennem faget græsk bringes eleverne idirekte forbindelse med den første og påmange måder afgørende fase af vor kul-turs udvikling. Dets opgave er at holdeforbindelsen åben fra vor kultur tilbagetil dens kilder. Den græske litteratur fraHomer til Arkimedes er et stadig levendeindslag i tidens tænkning og digtning. Detgadder også konkrete fag som matematik,fysik og logik. Netop derfor er det ikke nokat stifte bekendtskab med disse værkergennem oversættelse, for såvel tænknin-gens som digtningens egentlige indhold erbundet til den sproglige form. Det sesderaf, at hver generation i de sidste 200år i de europæiske kulturlande har måttetskabe sig sin oversættelse af den vigtigstegræske litteratur.

Almenskoleloven af 1903 gav fagetganske gode kår. Da eleverne læste græskhver dag gennem gymnasiets tre år, kunnede tilegne sig en ret solid læsefærdighed ogallerede i skolen stifte indgående bekendt-skab med et repræsentativt udvalg af dengræske litteratur. Med dygtigere klasservar der samtidig god tid og rigelig lejlig-hed til at diskutere græsk kunst, videnskabog samfundsliv.

Når den klassiske retning alligevel ikkefik større tilslutning, skyldes det vel dels,at den i den almindelige bevidsthed stodsom et levn fra den såkaldte »sorte skole«dels at eleverne, når de skulle vælge gym-

40

nasielinie, kun havde et meget begrænseteller slet intet forhåndskendskab til denklassisk-sproglige linies hovedfag. Dette re-sulterede i, at linien kun fandtes ved fåskoler, hvilket igen skabte en begræns-ning af interessen for linien.

I den nye ordning er retningen indbyg-get i gymnasiets normale struktur, såledesat der er mulighed for at indføre græsk iforbindelse med en udvidet undervisningi latin overalt, hvor der er tilstrækkeliginteresse for det. Det har den for græskbeklagelige følge, at der kun kan under-vises i det i to år. Til gengæld er der tillagtdet et forholdsvis stort timetal: 8 + 8.Disse forhold medfører, at kravene til om-fanget af læsningen på originalsprogetmå begrænses. For at bevare så meget sommuligt af læsefærdigheden har udvalgetforeslået at lade den væsentligste del afbegrænsningen falde på poesien, så at læs-ningen i højere grad end nu koncentreresom én sprogform, den attiske prosa. Deter udvalgets opfattelse, at der også efterdette vil være gode muligheder for at be-vare fagets almendannende side i densfulde omfang, og at det også vil være mu-ligt at supplere læsningen på original-sproget med en ret udstrakt læsning ogindgående diskussion af vigtige værker ioversættelse.

Russisk.

Det danske samfund har allerede haft ogvil i de kommende år sikkert få endnumere brug for mennesker, der kan russisk,herunder også akademikere og ikke mindstakademikere med en matematisk-natur-videnskabelig uddannelse. Ved at gørefaget valgfrit med fransk opnås, at under-visning i russisk kan indrettes på alle grene.

Arbejdet med russisk stiller gymnasie-eleverne over for et arbejdsområde, derforbinder nyhedens interesse med kravom et omhyggeligt arbejde og fornuftigt

ræsonnement. Det resultat, der kan nås,kan, da sproget ligger os fjernere endf.eks. fransk, ikke forventes at blive heltpå højde med dette fags, men der kangives et grundigt fundament for viderearbejde med sproget; således kan en ma-tematisk student efter at have tilegnet siget mindre, specielt ordforråd på egenhånd klare en faglig tekst.

I den første tid vil fagets største pro-blem utvivlsomt blive fremskaffelsen aflærerkræfter. Det er dog sandsynligt, atbehovet straks kan imødekommes vedenkelte skoler, og da russisk nu også vilblive hovedfag til skoleembedseksamen,vil efterspørgslen efter lærere i faget havemulighed for at kunne dækkes inden foret kortere åremål.

Da undervisningen i russisk endnu ikkehar fået nogen tradition herhjemme, erder ikke i bekendtgørelsen udtrykt me-todiske ønsker.

I lighed med, hvad tilfældet er i andrefag, hvor der ved mundtlig eksamen prø-ves i en ulæst tekst, foreslås det, at elevenfår adgang til at forberede sig på denulæste tekst umiddelbart før eksaminatio-nen. For at sikre, at eksaminationerne idette nye fag skal blive nogenlunde afsamme sværhedsgrad, foreslås det, at eks-temporalteksterne skal være godkendt afundervisningsinspektionen.

Oldtidskundskab.

Siden faget oldtidskundskab ved almen-skoleloven af 1903 blev indført i gymna-siet som en slags erstatning for, at den di-rekte beskæftigelse med de klassiske sprog,latin og græsk, blev stærkt beskåret, hardet skabt sig en position, der anerkendesfra alle sider.

Det er fagets opgave at give elevernelejlighed til at stifte bekendtskab medvæsentlige hovedværker af antikkens kul-tur, uden at der lægges synderlig vægt på

41

nogen systematik i denne forbindelse. Detfrie i fagets anlæg er netop dets styrke.

Praksis har ført til, at man næsten over-alt læser inden for de samme rammer: 1)litterært stof i form af et udvalg af Homer,stykker af græske historikere, et par dra-maer og et udvalg af Platon, og 2) kunst-historisk stof, der omfatter en række ar-bejder fra. arkitekturen, skulpturen ogvasemaleriet; i tilknytning til dette gen-nemgås i forskelligt omfang mytologiskog religionshistorisk stof.

Arbejdsvilkårene har stort set væretgode ; det rimelige forhold mellem pensumog timetal, den gennemførte frihed for læ-reren til selv at vælge sine synspunkter forarbejdet, elevernes direkte medvirken un-der drøftelse af foreliggende tekster ellerbilleder har altsammen bevirket, at fagetopfattes som inciterende og interessebe-tonet.

I virkeligheden rummer faget, som dethar udviklet sig, elementerne til flere af deideer, man i denne betænkning foreslårrealiseret Inden for gymnasiets rammer.Læsningen af Homer og de græske trage-dier danner den første indføring i verdens-litteraturen, som i fremtiden også skalvidereføres i danskundervisningen. Arbej-det med græsk kunsthistorie kan levere etnyttigt erfaringsmateriale til den under-visning i formning og kunstforståelse, somman vil tilbyde eleverne i II og III gym-nasieklasse at vælge i stedet for musik, ogendelig giver studiet af Piaton, der formange står som det allerværdifuldeste af-snit af de tre års arbejde, de mere voksneelever i III gymnasieklasse den første ind-vielse i filosofiske grundproblemer. Densokratiske problemstilling kan give me-todiske fingerpeg for en fremtidig beskæf-tigelse med idéhistoriens ikke-antikke af-snit.

Med den betydning, den klassiske old-tid har haft og stadig har for vor kultur,

har oldtidskundskab i nært samarbejdemed undervisningen i dansk og historieog for de sproglige liniers vedkommendeogså med undervisningen i latin gode mu-ligheder for at varetage en vigtig side afgymnasiets opgave.

Historie.

Selv om fagets målsætning stort set eruændret, hører historie alligevel til de fag,hvori der er sket store ændringer med hen-syn til stofindhold, arbejdsformer og lære-bøger.

Ændringerne ligger dog som helhed iforlængelse af de reformer, som faget iøvrigt har gennemgået ved nyordninger-ne i 1935 og 1953.

Med skyldig hensyntagen til den ældrehistorie har udvalget ved udarbejdelsenaf planerne for faget søgt at afsætte meretid til arbejdet med den nyeste tids histo-rie (tiden efter 1900) og søgt at gøre dennedel af historieundervisningen til en virke-lig verdensomspændende orientering.

For at dette ikke skal medføre en forstærk begrænsning af den ældre historie,har faget fået tildelt en time mere i I gym-nasieklasse. Alligevel må der gennem enklarere skelnen mellem ekstensiv og inten-siv læsning ske en vis udvælgelse af stoffet.Herved sikres der tid til en større fordy-belse i og derigennem større forståelse affaget.

Der er efter udvalgets opfattelse skabtmulighed for, at den kulturhistoriske sideaf faget kan få en noget bedre stilling endhidtil i forhold til den økonomiske og poli-tiske.

Endvidere har man lagt stor vægt på atåbne muligheder for nye og friere arbejds-former, hvor lærebogen har sin nødven-dige, men mere begrænsede plads end hid-til

Endelig har samfundslære, der under-

42

tiden har haft en for dårlig placering i ar-bejdet, fået en særlig time på skemaet ogen selvstændig læseplan, men normalt børfaget fortsat varetages af historielæreren,så de rige samarbejdsmuligheder kan ud-nyttes fuldtud., også ved orientering i sam-fundsproblemer, når den aktuelle situa-tion indbyder til det.

Det fastholdes fortsat, at man i under-visningen bør inddrage de geografiske for-udsætninger og klargøre sammenhængenmellem den politiske og økonomiske struk-tur i et samfund ; men det fremhæves yder-ligere noget stærkere end før, at man til-lige bør give eleverne forståelse af, at ogsåandre faktorer end de geografiske, økono-miske og sociale forhold kan være bestem-mende for begivenhedernes forløb.

Der vil fortsat være adgang til speciale-læsning. Et speciale kan strække sig over35 timer (tidligere 25).

Som et fast led i undervisningen skal derindgå museumsbesøg, institutionsbesøg ogekskursioner (evt. lejrskole).

Læreren må i sin undervisning tilstræbeen så fordomsfri og alsidig behandling afproblemerne som gørligt, og selv om ud-valget har peget på nye arbejdsformer,står det læreren frit for at vælge den ellerde arbejdsformer, han finder bedst.

Men uanset hvilken undervisningsme-tode der anvendes, bør de rige muligheder,som netop historie rummer med hensyntil samarbejde med andre fag, udnyttes irimeligt omfang.

Den nye ordning vil kræve en ændringaf lærebøgerne i historie. Man finder detdog ønskeligt, at lærebøgerne fortsat giveren sammenhængende fremstilling medrimelig vægt på alle dele af historiens for-løb, men det må stå den enkelte lærer frit,hvor han ønsker at udvide stoffet.

Ved nyordningen har man opgivet dentidligere begrænsning af lærebøgernes stør-relse. Det er sket ud fra den opfattelse, at

en sådan begrænsning meget let medfører,at bøgerne bliver for koncentrerede.

Det er altså herefter muligt at anvendelærebøger i faget, som er væsentlig bre-dere i deres fremstilling end de nu an-vendte, hvilket efter udvalgets meningkan blive af stor betydning for elevernesholdning til laget.

Det er også ønskeligt, at eleverne lærerat stå friere i forholdet til lærebogen. Den eret nødvendigt hjælpemiddel, men den måikke binde undervisningen.

Ved at opgive »loftet« over lærebøgerne,må man — som en naturlig konsekvens her-af - også forlade den nuværende form foropgivelser til eksamen, der er baseret påen beregning af sidetal. En sådan ny formfor eksamensopgivelser vil stille lærernemere frit i arbejdet med faget og dog givesikkerhed for, at der stilles tilsvarendekrav ved eksamen som hidtil.

Det fastslås, at det er lærernes opgaveog ret at stille krav til eksaminanderne ioverensstemmelse med den undervisning,der er givet. Dette har særlig betydningved eksamination i speciale, periodelæs-ning og stof gennemgået ved »dokumen-terende« undervisning.

Det forudsættes, at der ved alle gymna-sieskoler er indrettet særlige faglokaler tilhistorieundervisningen, og at disse loka-ler indeholder det nødvendige undervis-ningsmateriel : lysbilledapparat, kort,håndbøger etc.

Samfundsfag.

Faget er i sin tilrettelægning og som ho-vedfag nyt i gymnasiet. Undervisningenvil ske på særlige grene af såvel den sprog-lige som den matematiske linie, omfat-tende II og III gymnasieklasse. Den vilomfatte 5 timer i hver af klasserne. Time-tallet vil altså være af en sådan størrelses-orden, at det muliggør en indgående be-skæftigelse med stoffet. Undervisningen er

43

således tilrettelagt, at den kan va;re fællesfor elever af den sproglige og den matema-tiske linie. Ved eksamen afholdes der toskriftlige og en mundtlig prøve.

Under hensyn til, at kun få inden forgymnasieskolens nuværende lærerstab vilhave forudsætninger for at påtage sig enundervisning i samfundsfag, har udvalgetfundet det rigtigst, at betænkningens læse-planer vedrørende samfundsfag først træ-der i kraft fra 1. august 1967, således at un-dervisning efter de angivne retningslinierindtil da kun vil kunne finde sted eftersærlig tilladelse fra undervisningsinspek-tionen.

Geografi.

Værdien af geografiske kundskaber hari de senere år været stærkt voksende bådehvad angår vort eget land og Jorden somhelhed. Den verdenspolitiske udvikling,især efter 2. verdenskrig, og det interna-tionale samkvem har skabt et udvidet be-hov for geografisk viden.

På grundlag af de regionalgeografiskekundskaber, som eleverne har fået i hoved-skolen og realafdelingen, bør gymnasietsgeografiundervisning give dem en videre-gående indsigt i den fysiske geografi ogdermed i sammenhængen og vekselvirk-ningen medlem de naturgivne geografiskefaktorer og menneskelivet. Overalt hvordet er muligt, bør disse forhold illustreresved metodiske iagttagelser af naturen ogaf indsamlet materiale, ved brug af kortaf forskellige typer samt ved indførelse ibenyttelse af kildemateriale, ligesom ele-verne bør opøves i at vurdere geografiskekorrelationer kritisk.

Til den her nævnte vurdering af geogra-fiens betydning er der da også taget hen-syn i de nye læseplaner. Det viser sig bl. a.deri, at geografiundervisningen på densproglige linie er gjort mere homogent geo-grafisk, bl.a. ved, at den nu er frigjort for

den tidligere anordningsmæssige forplig-telse til også at bibringe eleverne kemisk-fysiske kundskaber, at oceanografien eroptaget som obligatorisk stof på alle linierog grene, at der på den matematiske linieer indført udvidet læsning, og at der i IIIgymnasieklasse på samfundsgrenene ogden naturfaglige gren er optaget undervis-ning i geografi af en art, der er i overens-stemmelse med. disse grenes særpræg (spe-cialgeografi).

Ved udarbejdelsen af de nye læseplanerhar udvalget haft for øje, at de traditio-nelle krav til nøjagtig iagttagelse og til ev-nen til at drage slutninger på grundlag afforelagt materiale og studier i naturen skalfastholdes, at gennemgangen af de fysisk-geografiske faktorer skal vise disses betyd-ning for kulturgeografien, og at undervis-ningen i sin helhed skal præcisere den sti-gende indbyrdes afhængighed mellem alleJordens folk.

Biologi.

Undervisningen i biologi har altid sig-tet mod at give eleverne viden om og for-ståelse af de levende væseners bygning oglivsytringer. Undervisningen i menne-skets biologi har ligeledes altid været nogetcentralt i faget. Dette vil faget bibeholdeunder den nye gymnasieordning i desproglige grene og i den matematisk-fysi-ske og den samfundsmatematiske gren.

Undervisningen skal ud over at give ele-verne viden også fremhæve mennesket somled i den biologiske verden; og den skaltrække linier ud til biologiens betydningfor samfundet og fremdrage værdien afden betydning, de biologiske videnskaberhar haft ved udformningen af forestillin-ger, som har haft indflydelse på vor ånds-kultur.

Da undervisningen, hvor det lader siggøre, skal baseres på elevernes egne iagt-tagelser ved øvelser, demonstrationsfor-

44

søg, institutionsbesøg og ekskursioner, bli-ver faget også et eksperimentelt fag, somsamtidig vækker elevernes kritiske sans;dette opnås også ved i undervisningen atdiskutere biologiens teorier og problem-stilling med eleverne.

På. den naturfaglige gren er biologi ethovedfag, som støttes af andre fag, isærfysik og kemi. Faget får nu på grund af detstørre timetal tid til at uddybe forståelsenaf de levende væseners funktioner. Dettesidste beror bl. a. på, at biokemi indføressom nyt fag i nært samarbejde med biolo-gien. På denne linie betyder eksperimen-tet og litteraturbehandling endnu mereend på de andre grene. Desuden vil detblive obligatorisk at læse et speciale, somskal lære eleverne at arbejde i dybden ogat kombinere de forskellige sider af stoffet.

På grund af fagets eksperimentelle ka-rakter er det nødvendigt, at der i fagloka-lerne er rigelig plads til elevernes øvelser,ligesom det nødvendige udstyr må være tilstede.

Kemi.

Gennem kemiundervisningen lærer ele-verne om en del af naturvidenskaberne,der har betydning såvel for vor derigennemvundne erkendelse af naturen som for dentekniske udnyttelse af denne.

Kemien og kemiundervisningen er æn-dret meget, siden faget blev indført ved al-menskoleloven af 1903, og det foreliggendeforslag til kemilæseplaner for gymnasiet eren naturlig fortsættelse af denne udvikling.Ved beskrivelsen af stofferne og deresegenskaber kan man i høj grad gøre brugaf forestillinger om stoffets opbygning afatomer, ioner og molekyler, og dette måinfluere på kemiundervisningens emne-valg og metode. I det hele taget anser ud-valget det for væsentligt stedse at påpegefagets indre sammenhæng og at under-strege almene love og principper. I over-

ensstemmelse med disse synspunkter ud-viser det foreliggende læseplansforslag enkraftigere accentuering af den almenekemi sammenlignet med tidligere anord-ninger.

Et solidt kendskab til stofferne og deresreaktioner er og må dog være det grund-lag, hvorpå der skal arbejdes ved under-visningen, og man har derfor bibeholdtkravet om la;sning af såvel uorganisk somorganisk kemi. Som en følge af den orga-niske kemis voksende betydning er om-fanget af denne disciplin øget på bekost-ning af den uorganiske kemi.

For at fremme muligheden for en dybe-re forståelse af visse særlig betydningsfuldeemner er der åbnet mulighed for, at denunder fysik omtalte specialelæsning kanomfatte et: kemisk emne.

Samarbejdet med de nært beslægtedefag fysik, geologi og biologi har ligget ud-valget på sinde, såvel ved udarbejdelsenaf emnerne i pensum som ved anvisningentil den enkelte lærer om at tage hensyn tildisse fag ved udarbejdelsen af læseplanenfor den enkelte klasse.

Det er vigtigt, at kemiens betydning forteknikken påpeges, og det er ydermereforeslået, at der, når der er mulighed her-for, foretages enkelte ekskursioner til ke-miske laboratorier el. lign.

Fysik.

Ledetråden ved ændringerne aflæsepla-nerne har været at modernisere stoffet vedat inddrage træk af den nyere fysik samtat give mulighed for en fordybelse i en-kelte områder.

På den matematisk-fysiske gren er time-tallet uændret 12 timer fordelt med 3-5-4, således at der - i forhold til tidligere -er flyttet en time fra I til II gymnasieklasse.Det anførte synspunkt har kun kunnet ladesig gennemføre ved at udelukke enkelteemner, ved at forsøge at spare tid ved en

45

mere rationel tilrettelæggelse af stoffet, f".eks. ved 1-times øvelser og gennem sam-menfattende synspunkter eksempli ficeretpå de enkelte stofområder, samt ved atindføre kursorisk læsning i dertil egnedeemner. Fordybelsen skulle fremkommegennem opgaveregning, hvori der indføreseksamen, samt gennem et obligatoriskspeciale. Udvalget har fundet det nød-vendigt og forsvarligt at indskrænke tidentil elevøvelser til 50-60 timer, uden at detskulle betyde en svækkelse af den afgø-rende betydning, der fortsat må tillæggesdet eksperimentelle arbejde (elevøvelserog lærerdemonstrationer).

Blandt de nye emner kan nævnes sam-tidighedens relativitet, determinismen iden klassiske fysik, indeterminismen iatomfysikken, varmeteoriens første hoved-sætning, eksempler på irreversibilitet,atomenergi, eksempler på elektronik.Kvantemekanik er derimod ikke medta-get, da det måtte kræve en meget omfat-tende behandling for at give et rimeligtudbytte. Gennem samarbejde med mate-matikudvalget er der søgt en koordine-ring mellem de to fag, der bl.a. skulle givesig udtryk deri, at det matematiske appa-rat (specielt inden for infinitesimalregnin-gen) er til stede, når der er brug for det ifysikken.

For den samfundsmatematiske og na-turfaglige gren har udvalget været bundetaf det fælles timetal 3-3-2, og det fællespensum i det hele taget. Her vil speciale-læsning ikke komme på tale, ligesom op-gaveregning ikke skal gennemføres somskriftligt eksamensfag. Men det påregnes,at man på eksperimentel basis kan arbejdemed de samme emner som i den rnatema-tisk-fysiske gren undtagen enkelte af denye. Derudover er astronomi ikke med-taget. Tiden for elevøvelser er sat lavereend i den matematisk-fysiske gren; for na-turfaggrenens vedkommende vil arbejdet

med elevøvelser i biologi og biokemi sup-plere elevernes praktiske færdighed.

Det har været udvalgets opfattelse, ateleverne på begge grene først og fremmestskal beskæftige sig med grundlæggendefysiske emner, og at de tekniske anvendel-ser må træde i baggrunden. Disse måeksemplificeres bl. a. gennem ekskursionertil passende industrier og andre virksom-heder med gennemgang af disse.

Matematik.Som det allerede fremgår af den mate-

matiske, linies betegnelse, indtager fagetmatematik på denne linie en central stil-ling. I kraft af det betydelige timetal, derer tildelt faget, kan det som hidtil tilføredet matematiske gymnasium de værdier,der ligger i et omfattende og intensivt ar-bejde med et klart afgrænset fagområde.

Det er undervisningens formål på allegrene af denne linie både at give eleverneet fond af konkrete matematiske kundska-ber, som kan være dem til nytte, og hvisanvendelse i og uden for matematikken deskal opøves i, og at lade dem indleve sig inogle karakteristiske sider af matematiskmetode.

Udvalget har ved udvælgelsen af detstof, der skal være genstand for gymna-siets undervisning, haft dette dobbelteformål for øje.

De praktiske områder, hvor matematikfinder anvendelse, er talrige og forskellig-artede, og nye områder dukker stadig op.Der foreligger derfor mange forskelligemuligheder for et praktisk anvendeligt ud-valg af emner for gymnasiets matematik-undervisning. Udvalget har udarbejdetsit forslag ud fra et ønske om at begrænsesig til nogle få centrale emner. Hervedmener man at lette mulighederne for læ-rernes tilrettelæggelse af undervisningensom en sammenhængende helhed.

Den anden side af undervisningens for-

46

mål - at være udtryk for matematisk me-tode — er i første række et spørgsmål omudformningen af undervisningens enkelt-heder. Løsningen af denne opgave måderfor i hovedsagen være lærerens og lære-bogsforfatternes indsats. Udvalget har pådette område alene kunnet sigte på at fore-tage et emnevalg, der opfylder de nødven-dige betingelser for denne opgaves løs-ning. Man har herved taget hensyn til, atden nyere udvikling af matematikken harmedført, at den måde, hvorpå matemati-ske emner i vore dage behandles og beskri-ves, i flere henseender adskiller sig fra deklassiske former, præget som den er af enrække nye generelle begrebsdannelser.Med optagelsen på emnelisten af en rækkealmene hjælpebegreber fra mængdelæreog algebra har udvalget ønsket at skabeen egnet ramme for en udvikling hen imoden nærmere kontakt imellem den under-visning, der gives i skolen, og den form,hvori nutidens matematik fremtræder. Ensådan udvikling ønsker udvalget stimuleret.

For i hovedtræk at karakterisere denændring i forhold til den nugældende ord-ning, som det foreliggende forslag for denmatematisk-fysiske gren vil medføre, kandet nævnes, at følgende områder er redu-ceret eller helt bortfaldet: konstruktions-læren, logaritmiske trekantberegninger,keglesnitslæren, stereometriens indledendesætninger, den sfæriske geometri. I stedeter bl.a. følgende nye områder medtaget:en række almene begreber fra mængde-lære og algebra, vektorer som hjælpemid-del i den analytiske geometri, analytiskrumgeometri, og der er desuden indførtet valgfrit emne. Det skal endvidere næv-nes, at nærværende forslag stærkere, enddet tidligere er sket, betoner nødvendighe-den af et samarbejde mellem matematik-undervisningen og undervisningen i andrefag, især fysik og kemi.

Udvalget mener, at indførelsen af et

valgfrit emne vil kunne tilføre matematik-undervisningen friske impulser. For ele-verne, til hvis særlige interesser læreren vilkunne tage hensyn ved sit emnevalg, mådet være et incitament, at der kan dyrkeset emne, om hvilket de får en særlig viden,og at dette kan ske under former, der erubesværede af hensynet til den skriftligeeksamen. Desuden vil lærerens forpligtelsetil at træffe et selvstændigt emnevalg -helst med nogen variation fra år til år -kunne bidrage til en øget faglig aktivitetblandt lærerne. Endelig kan der gennemarbejdet med forskellige emner uden fordet obligatoriske pensum høstes erfarin-ger, der kan komme til nytte ved frem-tidige revisioner af læseplanen.

På den matematiske linies samfunds- ognaturfagsgrene er undervisningen kon-centreret om funktionslæren og læren omtallene, mens de geometriske emner, dertages op på den matematisk-fysiske gren,ikke er medtaget her, hvor fagets timetaler mindre. Dette emnevalg er begrundetmed et ønske om, at matematikundervis-ningen på disse grene skal omfatte et af-snit af matematikken, der fører frem tilvideregående resultater, og som samtidigspiller en fremtrædende rolle for anvendel-serne.

På gymnasiets sproglige linie, hvor ma-tematikundervisning foreslås genindført,må faget i væsentlig grad indrettes som ethjælpefag. På den anden side mener ud-valget det berettiget at fremhæve, at detogså på den sproglige linie er vigtigt, at ele-verne får et indtryk af matematisk metode,og undervisningen må derfor også herbygge på logisk holdbart ræsonnement.Dette udelukker imidlertid ikke, at man -for at lette forståelsen - lader en del ræ-sonnementer tage deres udgangspunkt iret vidtgående ubeviste, men præciserede,forudsætninger, som kan formuleres ogforstås på anskueligt grundlag.

47

Den af udvalget foreslåede eksamens-ordning adskiller sig fra gældende praksisderi, at der ved hver af de skriftlige prøverpå matematisk linie gives eksaminanderneto obligatoriske opgaver samt valg imellemto andre, medens der efter gældende ord-ning gives tre obligatoriske opgaver. Des-uden foreslås det at tillade eleverne atmedbringe en særlig formelsamling vedden skriftlige prøve. Endelig foreslås detudtrykkelig udtalt, at der ved eksamenkan stilles opgaver, der vedrører matema-tikkens anvendelse på andre fagområder.Med en sådan bestemmelse mener man atfremme interessen for det islæt i undervis-ningen, der peger ud mod fagets anven-delser.

Udvalget skal sluttelig fremhæve, at der,på grund af den matematiske videnskabshurtige udvikling og den stadige udvidelseaf dens anvendelsesområder, er et behovfor, at indholdet af skolens matematikun-dervisning til stadighed er under over-vejelse med henblik på mulige ajourførin-ger.

Legemsøvelser.

Faget er tildelt 3 ugentlige timer bådefor piger og drenge. Dette er for en stordel af skolernes vedkommende en nedsæt-telse i forhold til tidligere, der dog er af-bødet ved, at der kan arrangeres frivilligtræning i en ugentlig time for alle, der øn-sker det ; her kan særlig lystbetonede disci-pliner dyrkes.

Legemsøvelser indtager den særstillinginden for gymnasiets fagkreds, at faget erdet eneste, der giver mulighed for legem-lig aktivitet og træning. Betydningen her-af synes åbenbar i en tid med stigende me-kanisering, også i det enkelte menneskestilværelse. Formålet er som tidligere at op-nå både en harmonisk legemsudviklingog den særlige karakteropdragelse, der erknyttet til gymnastik og idræt. Men der-

udover har udvalget peget på vigtighedenaf, at eleverne føler glæden ved og forstårbetydningen af at være legemligt aktive.

Bekendtgørelsen er udformet således,at udviklingen inden for de enkelte disci-pliner kan følges op i undervisningen. Derer bl.a. peget på moderne bevægelsesprin-cippers anvendelse i dagliglivet ved ar-bejdsbevægeiser og -stillinger. For piger ergrundlæggende atletikøvelser anvist somen værdifuld disciplin. Hensynet til risiko-momentet er draget stærkt frem. Endeliger en så vidtgående individualisering sommuligt understreget ikke alene under hen-syn til de højst forskellige forudsætninger,eleverne har i almindelighed, men ogsåfor at kunne inddrage elever med helt spe-cielle vanskeligheder som legemlige ska-vanker eller psykiske ejendommelighederi et udbytterigt arbejde.

Musik (herunder musikspeciale).

Forslagene repræsenterer for dette fagsvedkommende en udbygning af formu-leringer og tendenser i den anordningog bekendtgørelse, de skal afløse. Udbyg-ningen muliggøres dels af den vækstog konsolidering, der har præget skole-embedseksamensstudiet i musik ved voreuniversiteter, dels af vor tids almindeligemusikpædagogiske udvikling. Ledendesynspunkter har i øvrigt været de eksiste-rende samarbejdsmuligheder i forholdettil gymnasiets andre fagområder samt enbetoning af de forbindelseslinier, der ud-går fra faget til skolens almene liv.

Desuden skal der peges på de mulighe-der, faget rummer, for at give eleverne enkulturelt værdifuld fritidsinteresse såvel iskoletiden som. senere i livet. Ikke mindstdet frivillige arbejde har her vist sig atvære af største betydning. Hermed er dergivet faget et socialt perspektiv, der kanhave en vis vægt i en tid, hvor ungdom-mens fritidsproblemer er sat under debat.

48

Musik som speciale henvender sig til deelever, der har særlig interesse for musik,og som er musikalsk normalt begavede.Undervisningen tilstræber — på grundlagaf og med udgangspunkt i musikken - atgive eleverne den samme arbejdsmæssige,kulturelle og menneskelige udvikling, somopnås ved arbejdet med andre hoved-fag i gymnasiet. Der lægges derfor vægt på,at faget behandles som et alment fag, hvi-lende på det solide arbejde med en rækkeindbyrdes na;rt forbundne enkeltdiscipli-ner.

Formning og kunstforståelse.

Faget er nyt i gymnasiet, men der hardog allerede i en lang årrække under for-skellige former været gjort et arbejde forat vække og udvikle elevernes sans for ogkærlighed til billedkunst; det er sket delsved, at den enkelte interesserede og kyn-dige lærer på eget initiativ har ydet vej-ledning, dels derved, at en af undervis-ningsministeriet og Ny Carlsbergfondet ifællesskab opretholdt vandreudstilling afkunst har besøgt gymnasieskolerne, ogendelig i de senere år ved, at institutionen»Kunst i Skolen« har foranlediget en pro-duktion af litografiske originalarbejder,som skolerne har kunnet erhverve til op-hængning.

Der er ingen tvivl om, at meget storekredse af gymnasiets elever møder dissebestræbelser med stor interesse, og der harogså fra tid til anden været rejst krav om,at alle gymnasiets elever skulle have endirekte undervisning i kunsthistorie ellerkunstforståelse ud over, hvad der i øjeblik-ket ydes dem i fag som historie og oldtids-kundskab.

Faget formning og kunstforståelse, der erplaceret på skemaet som et valgfrit alter-nativ til sang/musik i II og III gymnasie-klasse med 2 ugentlige timer, kan ifølge sa-gens natur ikke påtage sig at svare til det

behov for kunstorientering, som således ertil stede iblandtgymnasiasterne. Alene ved,at det er et fag, der skal vælges i stedet foret andet, er dets virksomhed på forhånd be-grænset til at gælde et relativt fåtal af ele-ver med særlige interesser og anlæg for bil-ledkunsten. Det er derfor naturligt, at fa-get normalt er lagt således til rette, at detdirekte bygger på disse forudsætninger afsærlig art, idet vejen til den kunstforstå-else, som er fagets formål, er lagt gennemelevernes egen aktive beskæftigelse meddet billedkunstneriske udtryk - selvsagtpå et meget elementært niveau. Det erdenne side af faget, der betegnes som»formning«

Gennem den aktive beskæftigelse medelementær formning skal disse elever samleen række erfaringer om teknik og materia-ler og om de dermed nært sammenhæn-gende formproblemer, som indgår i al bil-ledkunst, således at de får deres opfattelseog evne til at se på kunst skærpet og trænet(ved iagttagelse og sammenligning), sam-tidig med at indfølingen, der jo i sidsteinstans må få udtalt personlig karakter,får et korrektiv og et grundlag at gå udfra. Hvor særlige anlæg er til stede hos ele-ven, vil det være rimeligt og naturligt atåbne mulighed for en friere udfoldelse afkunstnerisk karakter.

Medens faget formning og kunstforstå-else således kun henvender sig til et rela-tivt begrænset udsnit af gymnasiets elever,må behovet for mere omfattende kunst-orientering tilgodeses under andre former.Inden for rammen af de fælles timer er derskabt mulighed for, at den lærer, der øn-sker det, kan samle en gruppe interesse-rede elever om et frivilligt orienterings-kursus afkortere eller længere varighed.

Ad begge veje vil der kunne samles er-faringer om, hvorledes disse bestræbelsermed snævrere eller videre sigte i fremtidenbedst kan udformes, og hele spørgsmålet

V.)

om kunstpaxlagogisk virksomhed på gym-nasietrinner kan til sin tid tages op til re-vision på det grundlag, man således vil få.Det er således udvalgets opfattelse, atformning og kunstforståelse i første om-gang kun vil kunne indføres ved forholds-vis få gymnasier, da der indtil videre næp-pe er et tilstrækkeligt antal kvalificeredelærere.

Erhvervsorientering.

Da det drejer sig om et helt nyt emnefor gymnasieundervisningen, har udval-get i sit forslag til anordning og bekendt-gørelse søgt at give undervisningen heri såvide rammer som muligt. Af sammegrund har man ikke anset det for hensigts-mæssigt på nuværende tidspunkt at anbe-fale anvendelsen af en egentlig lærebog,der i større eller mindre grad ville bindeundervisningen. Man foreslår i stedet, at

der fremskaffes forskelligt oplysningsma-teriale til supplering af erhvervskartote-ket, der ikke i sig selv afgiver tilstrække-ligt grundlag for en systematisk undervis-ning.

Udvalget har ikke anset det for ønske-ligt at knytte erhvervsorienteringen til etbestemt fag, bl.a. fordi man mener, at in-teresserede lærere, der gennem deltagelsei kursus eller på anden måde har skaffetsig de nødvendige forudsætninger, skalhave adgang til at give erhvervsoriente-ringen, uanset hvilke fag de i øvrigt under-viser i.

Det forudsættes, at der etableres et sam-arbejde med den offentlige erhvervsvej-ledning med henblik på fremskaffelse afoplysningsmateriale, uddannelse af lærere,arrangement af erhvervsoplysende møderm. m.

2. Forslag til anordning om undervisningen i gymnasiet.

I. Bestemmelser angående de en-kelte fag.

§1-Religion.

Formålet med undervisningen er atgive eleverne kundskab om og forståelseaf kristendommen og nogle ikke-kristnereligioner.

Undervisningen omfatter bibelkund-skab, kirkehistorie, troslære, etik og reli-gionshistorie.

Der afholdes ikke eksamen i faget.

§2.

Dansk.

Undervisningen i dansk skal meddeleeleverne viden om den danske litteraturog betydningsfulde sider af det åndsliv,der har givet sig udtryk i den. I forbindel-se dermed skal den give eleverne indbliki de øvrige skandinaviske landes littera-tur; den kan herudover gøre dem be-kendt med litteratur fra andre lande,navnlig således at denne betragtes i for-hold til den danske. Undervisningen idansk sprog skal give eleverne forudsæt-ninger for litteraturfortolkningen og forat bruge sproget mundtligt og skriftligt.

I overensstemmelse hermed skal under-visningen omfatte:

I. Dansk litteratur med litteraturhistorie.

Eleverne skal læse mindst 11 størreværker og 350 sider kortere tekster afforskelligartet indhold, stil og genre ogfra forskellige perioder. Heraf skalmindst 3 større værker og 150 siderkortere tekster (eller mindst 4 størreværker og 125 sider kortere tekster)

være læst intensivt. Et særlig grun-digt læst område kan være fyldigt re-præsenteret. På grundlag af den in-tensive læsning skal der bibringes ele-verne sikker viden om den danske lit-teraturs centrale perioder og forfat-tere. Den ekstensive læsning skal bi-drage til at give dem litterær oriente-ring, også om den nyeste litteratur.De skal endvidere læse middelalder-lig islandsk litteratur i oversættelse.Et passende udvalg af kortere tek-ster (f.eks. folkeviser, salmer, even-tyr, noveller, litterær kritik, essays)kan erstatte et af de større værker.

II. Svensk, norsk og anden udenlandsk litte-ratur.

A. Der læses mindst 100 sider svenskog 40 sider norsk eller

B. mindst 60 sider svensk, 20 sidernorsk og 100 sider kortere over-satte tekster fra andre landes litte-ratur.

Halvdelen af stoffet i hver af denævnte grupper skal være læst inten-sivt.Eleverne skal have tilegnet sig teks-ternes indhold. Der tilstræbes ingensammenhængende litteraturhistoriskforståelse af de pågældende landeslitteratur, men eleverne skal ud fraderes kendskab til dansk litteraturkunne sætte teksterne ind i en histo-risk sammenhæng.Det svenske pensum skal omfatte så-vel poesi som prosa, og teksterne skalvære valgt fra forskellige perioder.I det norske pensum skal nynorskvære reoræsenteret.

51

Svensk og norsk grammatik skal kuntilegnes i det omfang, der er nødven-digt for forståelsen af teksterne.Indtil 4 af de under I nævnte værkerkan være fra ikke-dansk litteratur.

III. Sproglære.Undervisningen i dansk sprog skalikke tilstræbe at give en sammenhæn-gende fremstilling af dansk gramma-tik ; men på grundlag af den elemen-tære viden fra hovedskolen og realaf-delingen skal der gives en videregå-ende undervisning i de områder afgrammatik og stilistik, som støtter lit-teraturlæsningen og elevernes skrift-lige og mundtlige fremstilling.Herudover kan man orientere ele-verne om et eller flere af sprogviden-skabens områder.

IV. Mundtlig og skriftlig fremstilling.Eleverne skal både i forbindelse medden almindelige undervisning og vedsærlige øvelser vænnes til tydelig ogklar mundtlig fremstilling.Deres evne til at udtrykke sig skrift-ligt skal opøves ved stilskrivning; em-nerne skal dels være faglige, dels al-mene. Eleverne bør i de 3 gymnasie-år skrive 30-35 stile. Et foredrag elleren skriftlig opgave fra et studiekreds-arbejde kan træde i stedet for en stil.

§3.Engelsk.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse.Undervisningen har til formål at be-

fæste og udvikle en god udtale, læsefærdig-hed, mundtlig og skriftlig sprogfærdighedsamt under behandlingen af læsestoffet atgive eleverne en vis introduktion til gym-nasieundervisningens arbejde med enteksts indhold og form.

Der læses ca. 175 sider moderne, væsent-lig skønlitterær prosa, egnet til at give ele-verne kendskab til det levende nutids-sprog.

Teksterne bør vælges således, at desprogligt ikke er for svære og dog indholds-mæssigt værdifulde.

Læsningen er intensiv - med krav omfuld sproglig forståelse. Indtil 50 sider vildog kunne erstattes med ekstensiv læsningi forhold hertil1).

B. Den nysproglige gren.

Undervisningen har til formål gennemdertil egnet læsning at give eleverne etindblik i karakteristiske sider af den kul-tur, der benytter det engelske sprog somudtryksmiddel, samt at videreudviklesprogfærdigheden.

Der læsesI. intensivt ~ med sproglig, real og litterær

forståelse - i alt ca. 400 sider omfat-tende1. et skuespil af Shakespeare, hvoraf

visse mindre betydelige scener kanudelades eller læses ekstensivt. Detintensivt læste skal udgøre mindst 50sider;

2. et udvalg af poesi, mindst 60 sider,taget fra betydelige digtere;

3. lødig prosa, hovedsagelig af sprog-ligt sværere art:a. et rimeligt varieret udvalg af skøn-

litteratur,b. ikke-skønlitterære tekster egnede

til at supplere de øvrige tekstersbillede af det fremmede lands livog kultur (50-100 sider).

x) Ved ekstensiv læsning skal eleverne have tilegnet sig detvæsentlige i den forberedte teksts indhold og tanke-gang, så de kan deltage i en samtale på engelsk omdet læste; men de skal ikke være forpligtede til at havesikret sig forståelse af alle sproglige og indholds-mæssige enkeltheder.

Ved opgivelse af læsepensum regnes 2 sider læstintensivt at svare til ca. 5 sider læst ekstensivt.

52

II. ekstensivt (se fodnote side 51) ca. 600 si-der repræsenterende forskellige genrer.Stoffet vælges, i hvert fald for langt denstørste dels vedkommende, inden forde sidste 100 års litteratur. Faglig læs-ning kan indgå i et mindre omfang, f.eks. stcf fra aviser eller tidsskrifter.

Den intensive læsning kan begrænseseller udvides under forudsætning af, at denekstensive udvides eller begrænses i for-hold hertil. Ydergrænserne for kraveneunder I sættes til 350 og 450 sider.

Amerikansk litteratur skal være repræ-senteret under såvel den intensive som denekstensive læsning.

En del af stoffet kan gennemgås labora-toriemæssigt, og det fastsatte læsepensumkan i så fald nedsættes efter undervisnings-inspektionens skøn, hvis skolen fremsætteranmodning herom.

Litteraturhistorie og realia behandles idet omfang, som skønnes nødvendigt forforståelsen af de læste tekster.

C. Den samfundssproghge gren.

Undervisningen har til formål gennemdertil egnet ladning at give eleverne et ind-blik i karakteristiske sider af den kultur,der benytter det engelske sprog som ud-tryksmiddel, samt at videreudvikle sprog-færdigheden.

Der læsesI. intensivt - med sproglig, real og litterær

forståelse - ca. 250 sider lødig prosa afforskellig sværhedsgrad, omfattende1. et rimeligt varieret udvalg af skøn-

litteratur,2. ikke-skønlitterære tekster egnede til

at supplere de øvrige teksters billedeaf det fremmede lands liv og kultur(50-75 sider). Heri kan indgå læse-stof af specielt faglig art, behand-

lende politiske, økonomiske ellersociale emner.

Enkelte digte kan indgå i læsningen.II. ekstensivt (se fodnoten side 51) ca. 400

sider repræsenterende forskellige litte-rære genrer. Stoffet vælges, i hvert faldfor langt den største dels vedkommendeinden for de sidste 100 års litteratur.Faglig la:sning kan indgå i et mindreomfang', f.eks. stof fra aviser eller tids-skrifter.

Den intensive læsning kan begrænseseller udvides under forudsætning af, atden ekstensive udvides eller begrænses iforhold hertil. Ydergrænserne for kraveneunder I sættes til 225 og 275 sider.

Amerikansk litteratur skal være repræ-senteret.

Litteraturhistorie og realia behandles idet omfang, som skønnes nødvendigt forforståelsen af de læste tekster.

D. Den matematiske linie.

Undervisningen har i første række etrent sprogligt mål : opøvelse af udtale oglæsefærdighed samt evnen til at forstå oganvende det talte sprog.

Samtidig hermed sigtes der gennem ar-bejdet med 1 eksterne mod at give eleverneet indtryk af karakteristiske sider af denkultur, der benytter det engelske sprogsom udtryksmiddel.

I tilknytning til den mundtlige under-visning skal der gives eleverne en visøvelse i al: udtrykke sig skriftligt.

Der læses intensivt - med sproglig og ind-holdsmæssig forståelse - ca. 250 sider, ogekstensivt se fodnote side 51) ca. 400 sider.

Teksterne vælges med hensyntagen tilderes sproglige og indholdsmæssige værdisamt deres egnethed for de forskellige klas-setrin. De tages - i hvert fald for langt denstørste dels vedkommende - fra de sidste

53

100 års litteratur og må repræsentere etrimeligt antal forfattere og forskellige litte-raturformer. Hovedvægten bør ligge påskønlitteraturen, men ikke-skønlitteræretekster, f. eks. af essayistisk art, bør hellerikke savnes. Stof fra aviser eller tidsskrif-ter kan indgå i et vist omfang.

Amerikansk litteratur skal være repræ-senteret.

Den intensive læsning kan begrænseseller udvides under forudsætning af, atden ekstensive udvides eller begrænses iforhold hertil. Ydergrænserne for kravetunder den intensive læsning sættes til 200og 300 sider.

§4.

Tysk.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse.

Formålet med undervisningen er delsgennem læsning af gode forfattere at giveeleverne forudsætninger for fortsat læsningaf lødig tysk litteratur, dels at videreud-vikle deres sprogfærdighed.

Der læses herefter mindst 200 siderfortrinsvis nyere skønlitterære teksterrepræsenterende både prosa, poesiog drama.Heraflæses mindst 75 sider intensivt,resten ekstensivt1).

Gennem samtale, genfortællings- og re-feratøvelser samt friere fremstillinger, for-trinsvis på grundlag af læsestoffet, i nogenudstrækning også gennem elementæreoversættelsesøvelser fra dansk, skal elever-ne øves i mundtlig og (i mindre omfang)skriftlig brug af sproget.

J) Ved ekstensiv låsning skal eleverne have tilegnet sigdet væsentlige i den forberedte teksts indhold dgtankegang, så de kan deltage i en samtale på tyskom det læste, men de skal ikke være forpligtede tilat have sikret sig forståelsen af alle sproglige ogindholdsmesssige enkeltheder.

Omfanget af det grammatiske stof, someleverne skal beherske aktivt, skal begræn-ses til de områder, som målsætningen formundtlig og skriftlig sprogfærdighed nød-vendiggør.


Formålet med undervisningen er gennemlæsning af egnede tekster at give eleverneet indblik i karakteristiske sider af tysk kul-tur og videreudvikle deres sprogfærdig-hed.

Der læses

I. intensivt 350 sider skønlitterære teks-ter, herunder1. et værk af Goethe og et af Schiller

eller Lessing (subsidiært karak-teristiske udvalg) ;

2. 100 sider nyere litteratur;3. et udvalg af ældre og nyere poesi;

50 sider prosa, som er egnet til atgive indblik i det tyske kulturom-rådes geografi og historie, ellersom belyser aktuelle samfundsfor-hold eller kulturstrømninger in-den for dette område ;

II. ekstensivt 150 sider nyere litteræretekster.

Den tyske litteraturs historie behandlesi forbindelse med de læste forfattere.

Eleverne skal øves i mundtlig brug afsproget gennem samtale, genfortællings-og referatøvelser i tilknytning til læsestof-fet, friere fremstillinger o. lign., i mindreomfang også gennem oversættelse fradansk.

De skal endvidere øves i skriftlig brugaf sproget, især gennem stile af friere art.Formålet er at sikre eleverne en begrænsetskriftlig udtryksfærdighed, der skal søgesopnået ved metoder i lighed med dem,der anvendes ved opøvelsen af mundtligudtryksfærdighed.

54

Med undervisningsinspektionens tilla-delse kan et afsnit af stoffet gennemgåslaboratoriemæssigt, og det fastsatte læse-pensum reduceres i forhold dertil.

C. Den samfundssproglige gren.

Formålet med undervisningen er at be-fæste og videreudvikle elevernes læse- ogtalefærdighed.

Der læses fortrinsvis nyere skønlittera-tur. Den mundtlige sprogfærdighed søgesudviklet gennem samtale- og referatøvel-ser på grundlag af de læste tekster.


Formålet er først og fremmest gennemlæsning af lettere skønlitterære tekster atudbygge elevernes evne til at opfatte ogbruge fremmedsproget i tale og skrift.

Der læses ekstensivt mindst 400, inten-sivt mindst 75 sider.

§5.

Fransk.

Formålet med undervisningen er at læreeleverne at forstå og med god udtale atoplæse en moderne fransk tekst, som ikkefrembyder særlige vanskeligheder, samtat give dem nogen øvelse i at udtrykke sigmundtligt på sproget. Grammatiske kund-skaber skal meddeles i det omfang, der ernødvendigt for det angivne øjemed.

Der læses mindst 400 normalsider.

§6-Russisk.

Formålet med undervisningen er at læreeleverne at forstå og med god udtale ogtilfredsstillende accentuering at oplæse enrussisk tekst, som ikke rummer særlige van-skeligheder, at forstå talt russisk samt atbibringe dem nogen færdighed i at ud-trykke sig mundtligt på sproget.

Grammatiske kundskaber skal meddeles

i det omfang, der er nødvendigt for detangivne øjemed.

Ud over begynderstoffet læses intensivtmindst 125 sider russisk skønlitteratur fradet 19. og 20. århundrede. Indtil 50 siderintensivt læst stof kan erstattes med detdobbelte kvantum ekstensiv læsning. Indtilca. 1/5 af læsestoffet kan erstattes medtekster af ikke-skønlitterær art.

§ 7.

L a t i n.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse samtden nysproglige og den samfundssproglige gren.

Undervisningen i latin i gymnasiet byg-ger på et forud gennemført begynderkur-sus i faget, hvorved eleverne har erhver-vet et pålideligt kendskab til den elemen-tære formlære og de vigtigste regler af syn-taksen samt til et begrænset centralt ord-forråd (câ. 1200 ord; pensum: 20 ns.).

Formålet med den fortsatte undervis-ning i latin i gymnasiet er dobbelt : 1 ) delsyderligere at underbygge og opøve en så-dan læsefærdighed hos eleverne, at de sæt-tes i stand til med benyttelse af sædvan-lige hjælpemidler (ordbog, grammatikm.v.) på egen hånd at forstå og oversættelettere latinske tekster (tilstrækkeligt somudgangspunkt for senere sproglige og hi-storiske studier), 2) dels derigennem atgøre dem bekendt med nogle hovedvær-ker af den romerske litteratur og såledesgive dem et for dem selv kontrollabelt ind-blik i væsentlige sider af den romerske kul-tur.

Der skal i de tre gymnasieklasser tilsam-men læses mindst 135 ns. prosatekster(eller tekststykker af passende omfang) afbetydelige romerske forfattere fra tidenmellem ca. 200 f.Kr. og ca. 400 e.Kr., afCaesar og Cicero ikke under 50 ns. tilsam-men. Det overlades i øvrigt til lærerens af-gørelse, hvilke tekster han vil lægge tilgrund for sin undervisning. I pensum kan

55

lettere poetiske stykker indgå, ligesom derved begyndelsen af gymnasiet kan benyt-tes et udvalg af lette tekster (eller tekst-stykker) i et omfang af indtil 30 ns., somer tilrettelagt med hensyntagen til elever-nes forudsætninger og muligheder pådette trin. I løbet af I gymnasieklasse skalmindst 50 ns. af det samlede pensum værelæst.

Formlære og syntaks skal tilegnes i detomfang, der er nødvendigt for fuld for-ståelse af det læste.

B. Den klassisk-sproglige gren.

Undervisningen i II og III gymnasie-klasse bygger på det arbejde, som er gjorti I gymnasieklasse, og som i anordningener fastsat til et omfang af mindst 50 ns.prosatekst. Formålet for undervisningen iII og III gymnasieklasse kan i det hele be-tegnes som ovenfor angivet for ns- og ss-grenene, dog således at man på den klas-sisk-sproglige gren skal nå væsentlig vi-dere både med hensyn til sproglig beher-skelse og indsigt i den romerske kultur.

Der skal i løbet af II og III gymnasie-klasse læses et pensum, der omfatter 1)mindst 140 ns. prosa af betydelige romer-ske forfattere fra tiden mellem ca. 200 f. EL.og ca. 400 e. K. ; heraf forfattere fra denklassiske periode (f.eks. Caesar, Cicero,Livius) med tilsammen mindst halvdelen(= 70 ns) ; 2) mindst 1500 vers af poetisketekster fra samme tidsrum; heraf digterefra den klassiske periode (f. eks. Ovid,Horats, Vergil) med tilsammen mindst1000 vers.

Eleverne skal øves i at skrive lettere ver-sioner.

§8.Græsk.

Den sproglige linies klassisk-sproglige gren.

Formålet med undervisningen i græsk, er,dels at sætte eleverne i stand til med be-

nyttelse af sædvanlige hjælpemidler (ord-bog, grammatik m.v.) på egen hånd at læselet græsk poesi (som Homer) og nogen-lunde let græsk prosa, dels at give dem etfor dem selv kontrollabelt indblik i væ-sentlige sider af den klassiske græske kul-tur. Dette sker foruden gennem læsnin-gen af græske tekster på originalsprogettillige ved læsning i oversættelse af vær-ker eller dele af værker af græske forfatteresamt ved gennemgang af arbejder indenfor græsk bygnings- og billedkunst.

På græsk skal der af poesi læses 1800vers, hvoraf mindst 1200 vers af Homer,og af prosa 100 sider, hvoraf mindst halv-delen af Platon. I oversættelse skal derlæses så meget, som er tilstrækkeligt til iforbindelse med det græske pensum atgive eleverne et alsidigt og fyldigt ind-tryk af Homer og den homeriske verdenog af den græske (særlig attiske) kultur itiden fra Perserkrigene til Platons død.Af kunstværker skal der gennemgås et ud-valg, der er tilstrækkeligt til at belyse ho-vedperioderne i den græske kunsts udvik-ling og give et begreb om dens karaktersom helhed.

§9.Oldtidskundskab.

Den sproglige linies I gymnasieklasse, nysprog-lige og sarnfundssproglige grene samt den mate-matiske linie.

Formålet med undervisningen er at gøreeleverne bekendt med betydningsfulde si-der af antikkens kultur. Dette sker væsent-lig ved læsning i oversættelse af nogle ho-vedværker (eller dele af hovedværker) afgræske (romerske) forfattere og tillige vedgennemgang af værker inden for græsk(romersk) billed- og bygningskunst.

Af antikke forfattere i oversættelse skalder læses mindst 2000 vers poesi, 2 dra-maer og 125 sider prosa. Mindst 1000

56

vers af poesien skal være af Homer, detene drama en attisk tragedie og mindst 50sider af prosapensum af Platon.

Af kunstværker skal der gennemgås etudvalg, der er tilstrækkeligt til at belysehovedperioderne i den græske kunsts ud-vikling og give et begreb om dens karak-ter som helhed.

§ 10.

Histor ie .

Formålet med undervisningen er atgive eleverne kendskab til hovedtræk afmenneskehedens politiske, økonomiske,sociale og øvrige kulturelle udvikling frade ældste tider til vore dage, samt forstå-else af, hvad vi bygger vor viden om for-tiden på, og hvorledes man drager slut-ninger ud fra kildematerialet. De histori-ske problemer bør belyses så alsidigt sommuligt ved fremdragelse af forskellige syns-måders betydning for vurderingen.

Undervisningen foregår dels ved be-nyttelse af lærebøger, dels ved arbejdemed tekster, billedstof, monumenter ogstatistisk materiale. Tiden efter ca. 1900skal behandles udførligst både i verdens-historien og i Nordens historie.

En del af undervisningen kan forme sigsom specialelæsning over et naturligt af-grænset emne. Arbejdet med et specialebør normalt ikke strække sig over mere end35 timer. Der kan højst læses to specialer,hvoraf kun det ene må falde i tiden efter1900. Læses to specialer, bør emnernevære af forskellig art.

Der henvises i øvrigt til nedenståendebestemmelser angående undervisning isamfundslære.

§11-Samfundslære.

Formålet med undervisningen er at giveeleverne kendskab til væsentlige træk af

samfundets struktur og funktioner i nu-tidens Danmark samt at give en oriente-ring i de internationale organers opbyg-ning og virksomhed og Danmarks stillingtil disse.

Undervisningen er knyttet sammen medundervisningen i historie, dog således, atden ikke omfatter de elever, der følgersamfundsgrene.

Et passende område inden for samfunds-læren kan - for elever, der ikke følger sam-fundsgrene - anvendes som specialelæs-ning efter de under faget historie nævnteregler.

Der henvises i øvrigt til ovenstående be-stemmelser angående undervisning i hi-storie.

§ 12.

S a m f u n d s f a g.

Den sproglige og den matematiske linies sam-fundsfaglige grene.

Formålet med undervisningen er at giveeleverne kendskab til væsentlige træk isamfundsstruktur og -funktioner og at op-øve dem i kritisk og systematisk tænkningog selvstændigt arbejde på disse områder.

Undervisningen skal have en sådanform, at dens enkelte led i den udstræk-ning, det er fagligt forsvarligt og pædago-gisk hensigtsmæssigt, fremtræder som in-tegrerende dele af en helhed. Den medde-les med støtte i et lærebogssystem eller påandet egnet grundlag. I tilknytning hertilopøves eleverne gennem øvelser til selv-stændig behandling af et materiale. Derlæses et speciale, som skal godkendes af un-dervisningsinspektionen.

§ 13.

G e o g r a f i.

A. Den sproglige linies I og II gymnasieklasse.

Formålet rned undervisningen er at giveeleverne viden om væsentlige træk af den

57

fysiske geografi og kulturgeografien, såle-des at der opnås en forståelse af samspilletmellem menneskene og de naturgivne be-tingelser for udnyttelsen af Jorden.

Undervisningen skal omfatte geomor-fologi, oceanografi, klimatologi, plante-bælter og kulturgeografi.

B. Den matematiske linies I og II gymnasie-klasse.

Formålet med undervisningen er atgive eleverne indblik i den fysiske geogra-fis og kulturgeografiens arbejdsmetoder ogresultater, samt en indførelse i kulturgeo-grafien.

Eleverne skal opnå viden om Jordensvekslende naturforhold og forståelse af,hvordan disse er med til at bestemme er-hvervskulturens udvikling.

Undervisningen skal omfatte geologimed geomorfologi, oceanografi, klimato-logi, plantebælter og kulturgeografi.

C. / / / gymnasieklasse på den sproglige og denmatematiske linies samfundsfaglige grenesamt den matematiske linies naturfagligegren.

Formålet med undervisningen er atgive eleverne en geografisk forståelse afemner eller emnegrupper, der behandlesi samfundslag eller i biologi på den natur-faglige gren.

Efter skolens valg skal undervisningenomfatte 3 af følgende 6 emner:

1. Kartografi.2. Geografi og samfund.3. Danmarks kulturgeografi.4. Internationale befolknings-

problemer.5. Handelsgeografi.6. Biogeografi.

§14.

Biologi.

A. Den sproglig linie og den matematiske liniesmatematisk-fysiske og samfundsmatematiskegrene.Formålet med undervisningen er at give

eleverne viden om og forståelse af orga-nismernes bygning og livsytringer. Derlægges særlig vægt på menneskets biologi.

Undervisningen skal omfatte: alminde-lig cellelære og encellede organismer, dehøjere planters anatomi og fysiologi, men-neskets anatomi, histologi og fysiologi,hygiejne, formering og fosterudvikling,økologi, arvelighedslære og evolutionslære.

B. Den matematiske linies naturfaglige gren.(Biologi med biokemi.)

Formålet med undervisningen er atgive eleverne viden om og forståelse af or-ganismernes bygning og livsytringer. Un-dervisningen skal i væsentlig grad byggepå eksperimenter og studier af faglittera-tur. Herved skal eleverne indøves i biolo-giens arbejdsmetoder og kritisk vurderingaf resultaterne.

Undervisningen skal omfatte: biokemi,plante- og dyresystematik, almindeligcellelære, strålingsbiologi, bakteriologi ogvirologi, planteanatomi og -fysiologi, dyre-histologi, -anatomi og -fysiologi, forme-ring og fosterudvikling, økologi, etologi,arvelighedslære, evolutionslære og menne-skets hygiejne. Desuden læses et speciale.

§15.Kemi.


Formaltet med kemiundervisningen erat give eleverne kendskab til kemiske ar-bejdsmetoder, fænomener og love, og atmeddele et indtryk af kemiens anvendelseog betydning i teknikken.

58

Undervisningen omfatter:

1. Almen kemi.2. Uorganisk kemi.3. Organisk kemi.

Da I gymnasieklasse er grundlaget foralle matematiske grene, må emnevalgetfor denne klasse foretages inden for denfælles del af de samlede pensa.

§ 16.Fysik.


Det er formålet med undervisningen:

1. at bibringe eleverne en sikker forståelseaf den klassiske fysiks grundlag og afvisse betydningsfulde afsnit af den mo-derne fysik samt at give eleverne enorientering i fysikkens øvrige vigtigeområder.

2. at opøve i udførelsen og vurderingen afsimple fysiske iagttagelser og målinger.

3. at opøve i opstilling, løsning og nume-risk behandling af simple fysiske pro-blemer.

4. gennem enkelte eksempler at vække in-teressen for fysikkens tekniske anven-delse.

Undervisningen skal i I gymnasieklasseog på den matematisk-fysiske gren om-fatte følgende emneområder:

1. Mekanik.2. Varmelære.3. Bølgelære og optik.4. Elektricitetslære.5. Atomfysik.6. Astronomi.7. Valgfrit emne.

Undervisningen skal i I gymnasieklasseog på den samfundsmatematiske og na-turfaglige gren omfatte følgende emne-områder :

1. Mekanik.2. Varmelære.3. Bølgelære og optik.4. Elektricitetslære.5. Atomfysik.

Da I gymnasieklasse er grundlaget foralle matematiske grene, må emnevalgetfor denne klasse foretages indenfor denfælles del af de samlede pensa.

§17.Matematik.

A. Den matematiske linie.

Formålet med undervisningen erat give eleverne kendskab til en rækkefundamentale matematiske begreberog tankegange,at vække deres sans for klarhed oglogisk sammenhæng i bevisførelse ogudtryksform,at søge deres fantasi og opfindsomhedudviklet,at øve dem i behandlingen af kon-krete problemer, herunder udførelseaf numeriske regninger, samtat gøre dem fortrolige med anvendel-ser af matematikken inden for andrefagområder.

Undervisningen skal i I gymnasie-klasse og på den matematisk-fysiske grenomfatte følgende emneområder:

1. Almene hjælpebegreber fra mæng-delære og algebra.delære og algebra.

2. Hele, rationale, reelle og kom-plekse tal.

3. Kombinatorik.4. Ligninger og uligheder.

59

5. Plarigeometri.6. Rumgeometri.7. Elementære funktioner.8. Infinitesimalregning.9. Anvendelser af infinitesimalreg-

ningen.10. Valgfrit emne.

Undervisningen skal i I gymnasieklasseog på den samfundsmatematiske samt dennaturfaglige gren omfatte følgende emne-områder :

1. Almene hjælpebegreber fra mæng-delære og algebra.

2. Hele, rationale og reelle tal.3. Ligninger og uligheder.4. Elementære funktioner.5. Infinitesimalregning.6. Anvendelser af infinitesimalreg-

ningen.7. Rentesregning.8. Kombinatorik, sandsynligheds-

regning og statistik.

Da I gymnasieklasse er grundlaget forden senere deling i grene, må emnevalgeti denne klasse foretages indenfor den fæl-les del af de samlede pensa.

B. Den sproglige linie.

Formålet med undervisningen er delsat give eleverne et indtryk af matematisktankegang og metode, dels at give demnogle matematiske hjælpemidler i hænde,som kan være dem til nytte inden for an-dre fag i skolen og under deres senerevirke.

Undervisningen skal omfatte følgendeemneområder :

1. Funktionsbegrebet.2. Elementære funktioner.3. Infinitesimalregning.

4. Rentesregning.5. Kombinatorik og sandsynligheds-

regning.

§18.Legemsøvelser.

Formålet med undervisningen er vedhjælp af alsidige legemsøvelser

1. at opøve elevernes bevægelsesfunktioner,at styrke deres muskler, at bringe demi god kondition og i det hele at fremmeen harmonisk legemsudvikling ;

2. at medvirke til elevernes karakterop-dragelse ved bl.a. at udvikle beslutsom-hed, selvdisciplin, samarbejdsevne ogforståelse affair play;

3. at lære eleverne glæden ved og betyd-ningen af at være fysisk aktiv og i godform og derved stimulere dem til atfortsætte med legemsøvelser efter endtskolegang.Undervisningen omfatter gymnastik,

boldspil, atletik og - hvor der er mulig-hed derfor - svømning og vinteridræt.

§19.Fællestimer.

Formålet med den ugentlige fællestime,der på normaltimeplanen er afsat til II ogIII gymnasieklasse, er - under friere for-mer, end det er muligt inden for den pen-sabundne undervisning - at give skolensældste elever adgang til kunstneriske op-levelser (oplæsning, koncerter o.L), ind-føring i særlige emnekredse og i aktuelleproblemer samt orientering om nye per-spektiver inden for kunst, videnskab ogpolitik. Fællestimerne skal samtidig styrkeelevernes fornemmelse af, at gymnasieter en helhed på tværs af delingen i linier,grene og klasser.

Fællestimerne anvendes dels til fælles-arrangementer for alle eleverne i II og

60

III gymnasieklasse, dels til gruppearran-gementer. Elevernes deltagelse i fælles-arrangementerne er obligatorisk, mensdeltagelsen i en gruppe er frivillig. Når enelev har meldt sig til en gruppe, er handog forpligtet til at følge dens arbejde.

Fællestimerne må ikke anvendes tilundervisning i klassernes almindelige pen-sa eller til skriftlige prøver. I eventueltledige timer får eleverne fri.

§ 20.

Kunstbe tonede fag.På timeplanen er afsat 2 ugentlige ti-

mer i hver gymnasieklasse til dette fag-område. Normalt vil disse være at anvendetil musik; men hvor skolen råder overkvalificerede lærerkræfter dertil, vil deri II og III gymnasieklasse sideløbendemed musiktimerne kunne indrettes under-visning i formning og kunstforståelse forde elever, som har særlig interesse for ensådan undervisning.

A. Musik.

Formålet med undervisningen er at del-agtiggøre eleverne i de musikalske værdierpå en sådan måde, at de får mulighed forat opleve forskellige tiders musik som ud-tryk for noget fællesmenneskeligt.

Musikkens samhørighed med de øvrigefag bør betones og forbindelserne fageneimellem udbygges i undervisningen, så-ledes at eleverne fornemmer musikkensom led i et kulturhele.

De naturlige stof- og undervisningsom-råder, der må ses som dele af en helhed,bliver enstemmig sang, korsang, stemme-pleje, musiklære, indføring i musikværkersamt sammenspil.

B. Formning og kunstforståelse.

Formålet med undervisningen er atvække og udvikle elevernes sans for arki-

tektur, skulptur, maleri og andre formerfor billedkunst.

Grundlaget for indføringen i billed-kunsten er normalt elevernes aktive be-skæftigelse med formning; derigennemlærer de de vigtigste materialer og tek-nikker at kende og får lejlighed til at ar-bejde med simple og almindeligt fore-kommende formproblemer.

§21.

Musik som speciale på dennysproglige gren.

Undervisningen tilsigter at uddybe deni § 20 A beskrevne undervisning på en så-dan måde, at eleverne bevidst kan opleveog med støtte i nodebilledet gøre rede foret musikværks ydre og indre forløb.

For at give eleverne de nødvendigemidler i hænde til en sådan fortolkning afværkerne meddeles der dem en videre-gående undervisning i sang, hørelære ogmusikteori.

§ 22.

Erhvervsor ienter ing.Erhvervsorienteringen har til formål

at hjælpe eleverne med at forberede deresvalg af erhverv eller fortsat uddannelse vedat give dem kendskab til valgmuligheder-ne og bistå dem med at skaffe sig klarhedover egne forudsætninger og de praktiskeproblemer, der knytter sig til at træffe eterhvervsvalg og føre det ud i livet. Detindgår tillige i dens formål at give eleverneet orienterende kendskab til erhvervslivetog at modvirke fordomme og vanefore-stillinger orn erhvervsforhold. Erhvervs-orienteringen i gymnasiet må tilrette-lægges således, at den bygger videre påden erhvervsorientering, som elevernehar modtaget i 7. skoleår og i 2. realklasse.Man må gå ud fra, at eleverne dels gen-nem denne undervisning dels gennem

til

undervisningen i samfundslære i gymna-siet modtager en almindelig samfunds-orientering, således at erhvervsoriente-ringen i gymnasiet kan samle sig om deproblemer, der har direkte interesse forelevernes erhvervsvalg.

For at muliggøre tilrettelæggelsen af ensystematisk undervisning er det nødven-digt, at der afsættes et bestemt timetal der-til, og at det allerede ved skoleårets begyn-delse er fastsat, hvilke timer der skal an-vendes. Der afsættes i I gymnasieklassemindst 2 timer, i II gymnasieklassemindst 10 timer (fordelt over mindst 4uger) og i III gymnasieklasse mindst 2timer. Det overlades til den enkelte skoleat bestemme, hvilke timer der skal an-vendes til undervisningen, idet der dogmå tilstræbes en nogenlunde jævn forde-ling over fagene.

§23.Idéhistorie.

Både af hensyn til gymnasiets almen-dannende foimål og af hensyn til, at detsundervisning skal forberede til videre-gående studier, er det af betydning, at ele-verne får mulighed for at se samspilletmellem fagene og det historiske perspek-tiv bag såvel fortidige som aktuelle pro-blemstillinger. Til støtte herfor skal ele-verne have en bog, som gør rede for deideer, der har spillet en væsentlig rolle ivor kultur. Denne bog forudsættes læstaf eleverne i løbet af gymnasietiden, ogdet anbefales, at faglærerne i så vid ud-

strækning som muligt belyser de sider affremstillingen, som har berøring medderes fag.

Der skal ikke eksamineres specielt idette stof til eksamen.

I I . Almindelige bestemmelser.§ 24.

Ved sider forstås overalt i sprogene inærværende anordning normalsider. Ennormalside prosa omfatter 1 300 bogstaver,en normalside poesi 30 fire- eller fem-fodede verslinier eller et dertil svarendeantal verslinier med færre eller flere fødder.

§25.Undervisningsministeren bemyndiges til

at: træffe de fornødne bestemmelser tilgennemførelse af denne anordning og tili særlige tilfælde, efter forhandling medundervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne, at tillade afvigelser fra de givneregler.

§26.Foranstående bestemmelser træder i

kraft fra begyndelsen af skoleåret 1963-64,således at der dimitteres første gang efternærværende anordning i sommeren 1966.

Bestemmelsen i § 12 om samfundsfagtræder dog først i kraft fra begyndelsenaf skoleåret 1967-68, således at dimissionpå de samfundsfaglige grene tidligst skeri sommeren 1969.

3. Forslag til bekendtgørelse om undervisningen i gymnasiet.

§1-Religion.

Fagets formål er kundskabsmeddelelseog orientering. Undervisningen skal sigteimod at få eleverne til at se de religiøseforestillinger og udtryksformer i dereshistoriske sammenhæng og forstå deresbetydning.

Som grundlag for kendskabet til kristen-dommen gennemgås et udvalg af bibelsketekster.

Af Det gamle Testamente læses mindst400 vers, der bør vælges således, at de be-lyser centrale israelitiske forestillinger ogtanker, som har særlig betydning for kri-stendommen.

Af Det nye Testamente læses mindst 600vers, omfattende væsentlige udtog af evan-gelierne og kortere uddrag af de øvrigeskrifter. Også det videnskabelige arbejdemed udforskningen af Det nye Testa-mentes tilblivelse bør belyses i hovedtræk.

I fortsættelse af arbejdet med de bibel-ske tekster gennemgås vigtige opfattelseraf kristendommen i fortid og nutid. Derskal ikke tilstræbes nogen kronologiskoversigt, men man bør søge at vise, hvor-dan kristendommen er forstået gennemskiftende tider, og hvilken betydning dettehar haft i kirke og samfundsliv.

Dogmatiske og etiske emner kan be-handles i tilknytning til det læste stof ellerselvstændigt.

Den almindelige religionshistorie be-lyses ved gennemgang af nogle ikke-kristnereligioner efter lærerens valg, f. eks. pri-

mitiv religion, indiske religionsformer,parsismen og muhamedanismen.

Generelt anbefales det, at undervisnin-gen, ikke alene i bibelkundskab, men ogsåi de andre discipliner, i så vid udstræk-ning som muligt støtter sig til tekster;således bør de ikke-kristne religioner for-trinsvis gennemgås på grundlag af deresegne hellige skrifter.

Med hensyn til undervisningsmetodehar læreren fuld frihed. Som mulighederder kan komme i betragtning, skal særlignævnes: lærerens eller en elevs foredrag,suppleret med tekstlæsning i klassen ogfælles drøftelse; gennemgang af en tekst,som eleverne har læst hjemme; benyttelseaf en kortfattet grundbog, hvori alle harlæst et afsnit, som drøftes i timen, efter atdet er udbygget med en kommentar vedlæreren eller en elev; forberedelse af etemne ved en gruppe elever, som derpå itimen fører en samtale, der efterfølges afen fælles drøftelse. Lejlighedsvis kan enfilm eller en radioudsendelse danne ud-gangspunkt for en samtale, og hvor detkan støtte undervisningen, bør billederog andet dokumentarisk materiale an-vendes. Det kan anbefales, at man skiftermellem disse og andre metoder, også forpå den måde at finde frem til den forpågældende klasse eller vedkommendestof bedst egnede fremgangsmåde.

Religionsundervisningen vil ikke sjæl-dent føre ind på emner, som også be-handles i andre fag. Hvor det er tilfældet,vil det være naturligt at gøre eleverne op-mærksomme på det, så faget bringes i re-

63

lation til gymnasiets øvrige fagområder.Ofte kan det være frugtbart, at der eta-bleres et direkte samarbejde med andrefaglærere.

Det er vigtigt, at læreren ved årets be-gyndelse har lagt sin undervisning til retteefter en plan, der sikrer, at de forskelligesider af faget får en rimelig behandling.

§2.Dansk.

Faget dansk skal give eleverne viden omdansk og med dansk beslægtet litteraturfra fortid og nutid, og det skal i forbindelsedermed give dem indsigt i det danskesprogs funktion og øve dem i dets brug.Herigennem skal faget bidrage til at ud-vikle elevernes sans for kunstnerisk formog deres evne til fordomsfri erkendelse afforskelligartet menneskeliv.

Den læste litteratur kan betragtes ud fraforskellige synspunkter.

Ud fra ét synspunkt kan digtningensfiktive verden opfattes som virkelig. Ele-verne forholder sig medievende til hand-lingen, de kan vurdere personerne, somom de var virkelige, og diskutere de pro-blemer, der behandles i teksten.

Ud fra et andet synspunkt er det tekst-ens form, der skal iagttages. Eleverne målære, at til fuld forståelse af et fiktivt ind-hold hører også vurdering af den form,det har fået. De skal vænne sig til at væreopmærksomme over for ordene og deresbrug, således at de forstår, at forfatter-personligheden også udtrykker sig i stilen.Forudsætninger herfor skal eleverne fågennem undervisningen i dansk sprog:;de skal have den relevante viden om or-denes bøjning og betydning, ordforråd,orddannelse og syntaks, stilistiske figurer,verslære, komposition og genrer.

Eleverne må lære at se den enkelte teksti sammenhæng med andre af samme dig-

ter, med samtiden, fortiden og eftertiden.Viden om litteraturhistoriske forhold kanvære nødvendig for forståelsen af en tekst.Eleverne skal vænnes til en positiv kritiskholdning: de skal lære, at en mening kanytres i litteraturen på overbevisende måde,selv om den kun har en relativ sandheds-værdi; de må også kunne se, at der bagdet tidsprægede kan være noget alment.De skal have viden om det historiske for-løb, fordi traditionen er kulturbevarendeog fører dem ind i en debat om problemer,som er eller kan blive deres egne.

En tekst kan behandles enten intensivteller ekstensivt. Er den læst intensivt, måeleverne have en klar forståelse af densstil, kornposition, genre, skildring af men-nesker, milieu, natur, dens idé, dens for-udsaîtninger og virkninger. Og de måhave en forståelse af, at forskellige betragt-ningsmåder kompletterer hinanden.

Under den ekstensive læsning kan detvære tilstrækkeligt, at man behandler tek-sten ud fra ét centralt synspunkt. Den eks-tensive læsning frembyder mange mulig-heder for variation i arbejdsformerne:oplæsning, genfortælling og karakteristikved lærer eller elev, mundtlig eller skriftligbesvarelse fra en eller flere elever, opslagi håndbøger m. v. Det er ønskeligt, at ele-verne ud over det egentlige pensum læserværker på egen hånd. Denne læsning børstimuleres ved lærerens vejledning og kaneventuelt være fælles for alle elever (må-nedslæsning).

Eleverne bør overalt i litteraturlæs-ningen lære at anlægge et helhedssyns-punkt, at begrunde en mening og at do-kumentere.

Dette er også et af de væsentligste for-mål for undervisningen i skriftlig frem-stilling. Den bør forene' sproglig iagttagelseog egen virksom sprogbrug, således ateleverne drager nytte af det, de underlitteraturlæsningen lærer om sproget, og

64

vælger gode mønstre efter eget behov; af-gørende er det, at de undgår det blot pose-rende. På et tidligt stadium bør de ele-mentære færdigheder videreudvikles, ogman kan lade enkelte af stilene være min-dre opgaver, der øver eleverne i at arbejdemed bestemte sproglige fænomener.

Eleverne må gradvis føres fremad ogmå have forklaret, hvad den opgave, dehar få stillet, drejer sig om. De bør læreat skelne mellem beskrivelse, beretning ogreferat for senere at øves i ræsonnerendeopgaver, hvor det ikke er beskrivelse, op-remsning, genfortælling, det drejer sig om,men hvor sansen for perspektiv og evnentil abstraktion er hovedsagen. De børvænnes til bevidst og med vægten på detvæsentlige at påvise årsagssammenhænge,at sammenligne fænomener og at vurdereforhold ud fra forskellige synspunkter.Normalt bør der gives eleverne flere op-gaver at vælge imellem, og lejlighedsviskan de skrive om selvvalgte emner.

Overalt, hvor undervisningen giver an-ledning dertil, må eleverne øves i tydeligtale og klar fremstilling. Sådanne øvelsermå ledsages af præcise, positive anvisningerog udføres på en sådan måde, at de sprog-lige problemer får tilknytning til dem,der berøres i forbindelse med tekstlæs-ning og stilskrivning. Gennem elementærorientering om fonetik og dialekter børeleverne gøres lydhøre over for egen sprog-brug.

Når der gives klare direktiver, kan ele-verne have udbytte af lejlighedsvis at ar-bejde i studiekredsform; de kan dervedudfolde initiativ, de kan få fremkaldt ellerstyrket en interesse og komme til at arbejdesammenhængende med den.

Med hensyn til arbejdsformer gælderdet i øvrigt, at enhver lærer må finde denfor ham bedst egnede.

På grundlag af den intensive og eks-tensive læsning skal der gives eleverne en

grundig og omfattende viden om dendanske litteratur, således at ingen centralperiode og forfatter er dem fremmed ; ogsåmoderne litteratur skal gennemgås. Enenkelt periode eller forfatter, en genreeller nogle værker med motivfællesskabkan behandles med særlig grundighed.Læsningen behøver ikke altid at følgekronologien: dog må der bibringes ele-verne en klar opfattelse af sammenhængeni det litteraturhistoriske forløb og af dekarakteristiske træk ved de enkelte peri-oder. Som hjælp hertil bør anvendes enfremstilling af litteraturhistorien.

Den danske litteratur er det centrale.Med den som baggrund skal eleverne læreanden nordisk litteratur at kende. Tekster-ne skal behandles ud fra et litterært syns-punkt, og s pi oglige fænomener kommer ku ni betragtning, når kendskab til dem er nød-vendigt for forståelsen. Ved den intensivelæsning bør eleverne også øves i nøjagtigoversættelse. De skal ikke til eksamen prø-ves i svensk og norsk oplæsning; mennogen øvelse er dog nødvendig af hensyntil de vigtigste forskelle mellem danske,svenske og norske sproglyd. Som forud-sætning for læsning af norsk bør eleverneorienteres om sprogforholdene i Norge.

Ikke-nordisk litteratur skal læses medhenblik på tekstens litterære værdi og så-ledes, at eleverne orienteres om dens hi-storiske placering. Såvel ved ekstensiv somved intensiv læsning skal eleverne se detfremmede ud fra deres viden om detdanske og få en fornemmelse af, at detdanske har sin plads i ei større kultur-område.

Også herunder bør eleverne gøres op-mærksomme på, at der er en forbindelseimellem, hvad de lærer i dansk og i andrefag; undervisningen må give dem lejlighedtil at sammenholde den viden, de har fraandre fagområder, med den, de får idansk.

65

§3.Engelsk.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse..

Det vil i hvert fald i de første månedersikkert være formålstjenligt at holde sigudelukkende til den intensive læsemåde,dels fordi ekstensiv læsning af de tekster,der egner sig for gymnasiet, næppe kanforetages med udbytte på så tidligt et tids-punkt, og dels for fra første færd at læreeleverne betydningen af det grundige ar-bejde med en tekst.

For at lette overgangen til gymnasietsarbejdsform er det nødvendigt at begyndemed lette tekster og små lektier, ligesomder må gives eleverne en vis hjælp tilhjemmeforberedelsen. Under udmålingenaf lektiernes størrelse bør der til stadighedikke alene tages hensyn til teksternes svær-hedsgrad, men også til den naturlige op-deling af indholdet. Selv i begyndelsen afgymnasiet, hvor arbejdet især har etsprogligt sigte, bør en tekst aldrig opfattessom blot et underlag for sproglige øvelser.Men da arbejdet med forståelsen og til-egnelsen af tekstens indhold i alt væse ätligtkan og bør foregå på engelsk, vil tekst-læsningen og opøvelsen af sprogfærdighedpå naturlig måde støtte hinanden.

Behandlingen aflæsestoffet sker gennemsamtale, genfortælling, referat o.s.v. Derkan gøres sproglige og indholdsmasssigeiagttagelser i teksten, og vanskelige piassuskan forklares eller omskrives. Oversættelsetil dansk kan anvendes i form af kontrol-lerende stikprøver eller til at præciserevaløren af et bestemt ord eller udtryk, menbør ikke brede sig herudover på bekost-ning af øvelserne på engelsk, som må ind-tage den centrale plads i undervisningen.Oplæsning bør indgå som et fast led i denenkelte time, dels for at opøve og vedlige-holde en god udtale, dels for at lade tekst-en øve sin umiddelbare virkning på ele-verne.

Hjælpemidler, der tilstræber en syste-matisk fæstnelse af de væsentligste punkterinden for grammatik og fraseologi, vil -anvendt i begrænset omfang - være etnyttigt supplement til øvelserne i forbin-delse med tekstlæsningen. Der kan brugesen ikke for stor, men klar og letanvendeliglærebog i grammatik, og øvelserne kanomfatte såvel oversættelse fra dansk afegnet eksempelstof som øvelser, der ikkebenytter modersmålet som mellemled.

Der bør være en stadig vekselvirkningmellem fagets mundtlige og skriftlige side,så de gensidigt støtter og supplerer hin-anden. Oversættelsesopgaver vil ligge iforlængelse af de ovenfor omtalte syste-matiske øvelser, der stiller ganske bestem-te sproglige krav. På samme måde må defriere skriftlige opgaver forfølge det sammemål som de mundtlige øvelsers bearbejd-ning af tekstmaterialet : opøvelsen af ud-tryksevnen og sansen for at skelne mellemvæsentligt og mindre væsentligt. Øvelser iforbindelse med læsningen, såsom refe-rater, resuméer, besvarelse af spørgsmåleller små foredrag med emner i tilknyt-ning til teksten egner sig lige så godt tilskriftligt arbejde, og herfra kan gradvisskabes en overgang til opgaver, der kræveren lignende, friere behandling af en fore-læst eller udleveret tekst, som-eleverne ikkekender i forvejen. De friere skriftlige opga-ver er ligesom de mundtlige særdeles vel-egnede til at styrke elevernes følelse af, atsproget er et middel, ikke et mål i sig selv,og til at øve dem i brugen af dette middel.

Eleverne skal have vejledning i brug afordbøger, især hvis der bruges andre endde sa;dvanligvis anvendte mindre ord-bøger fra engelsk til dansk 'og fra dansk tilengelsk. En god ensproget ordbog af dentype, der specielt er beregnet på udlæn-dinge, der lærer engelsk, vil være et ud-mærket hjælpemiddel, hvis eleverne ertilstrækkeligt opøvede i brugen af den.

66

Audiovisuelle hjælpemidler kan, nårde indgår som en integrerende del af ar-bejdet, yde værdifulde bidrag til forskel-lige sider af undervisningen.


Den intensive læsning er samlet i énhovedgruppe med en ret bred margen fordens sidetal, hvilket giver en vis bevæge-lighed i rammerne for læsepensummet.Vedrørende § 3 B I 3 a i anordning af...om undervisningen i gymnasiet henledesopmærksomheden på, at man for at opnåvariation uden at læse for små uddragkan læse en del af et ellers ekstensivtlæst værk intensivt. Teksterne under pkt.13 b, der kan repræsentere det litteræreessay, biografisk eller historisk stof, poli-tiske taler, ræsonnerende artikler o.s.v.,bør ikke blot læses som en slags kulturhi-storie, men bør give eleverne gode eksem-pler på den angelsaksiske »non-fictionprose«, en karakteristisk litteraturform,der fortjener fuldt så megen opmærksom-hed som de øvrige litterære genrer. Kravetom. amerikansk er formet så rummeligt,at man f.eks. kan nøjes med at læse etenkelt digt under I og en novelle underII, mens der omvendt gives den lærer,der ønsker det, mulighed for virkelig atgøre noget ud af U.S.A., ikke alenelitterært, men tillige med hensyn til enalmen kulturorientering.

Også den ekstensive læsning må vælgesmed hensyntagen til sproglig og indholds-mæssig kvalitet. For at skabe en gradvisindførelse i denne læsemåde kunne manfor de første stadier heraf anvende læse-hæfter indeholdende originale tekster meddanske gloser anført på den side, hvor dehører til. Men tanken med den ekstensivelæsning er, at eleverne, så snart det kanlade sig gøre, skal foretage denne læsningefter almindelige ukommenterede udgaver.

En vis indførelse i engelsk (amerikansk)presse hører naturligt med til den kultu-relle orientering, eleverne skal have; detkan tilrådes at anvende enkelte timer pålæsningen af avis- eller tidsskriftstof.

Ved den egentlige forfatterlæsning skalteksterne gennemgås efter indholdsmæs-sige og litterære synspunkter, således atfortolkningen fremdrager stoffets almen-menneskelige og litterære værdier. De tilteksten knyttede kommentarer bør ikkegå ud over, hvad forståelsen af tekstennødvendiggør.

Tekstgennemgangen bør ligesom denøvrige del af undervisningen i videst mu-lig udstrækning foregå på engelsk. Und-tagelsesvis kan det dog ved fortolkningenaf svære teister være nødvendigt at slækkepå kravet til eleverne om udelukkende be-nyttelse af det fremmede sprog. Ved sidenaf den fortolkende tekstgennemgang målæreren ikke forsømme ved egen oplæs-ning eller ved brug af radio, film, lyd-bånd o.s.v. at lade digtningen øve sinumiddelbare virkning.

Vedrørende den sproglige side af un-dervisningen henvises til, hvad der er sagtunder A. Hvad specielt det skriftlige ar-bejde angår, er det af vigtighed, at elever-ne prøver forskellige typer af friere opga-ver, så de ikke blot øves i den, der vælgestil eksamen.

C. Den samfunds sproglige gren.

Den samfundssproglige gren har sammeformålsparagraf som den nysproglige, menkravene er afpasset efter det mindre time-tal, så pensum samler sig om læsningen afgode prosatekster. Der er regnet med mu-ligheden for et vist samarbejde med gre-nens særfag, men der er samtidig sat retsnævre grænser for den faglige læsning forat bevare præget af en sproglig-litterærgren.

67

Hvad der er sagt under A og B, vil i altvæsentligt også have gyldighed her.


Anordningen lægger hovedvægten pådet rent sproglige formål : at give eleverneen sådan opøvelse i anvendelsen af det en-gelske sprog, at det falder den matemati-ske student naturligt at gå i gang med enengelsk bog eller tidsskriftartikel, at høreet engelsk foredrag og indlade sig i sam-tale med udlændinge, ligesom han hellerikke skulle vige tilbage for, med brug afpassende hjælpemidler, at udtrykke sigskriftligt.

Læsestoffet må sproglig set ikke værefor svært, især ikke i begyndelsen, men deter af største betydning, at det har en så-dan kvalitet, at eleverne har glæde og ud-bytte af at beskæftige sig med det.

Ved udmålingen af den daglige lektiebør der tages hensyn både til sprogligsværhedsgrad og indholdsmæssige syns-punkter, så samtalen om timens læsestoffår et helhedspræg. Det kan anbefales atbruge det første par måneder udelukkendetil intensiv læsning. Den ekstensive læs-ning efter gloserede læsehæfter må imid-lertid påbegyndes tidligere end på densproglige linie, og ved stadig at sørge for enpassende vekslen mellem den intensive ogekstensive læsemåde vil man bibeholde deværdier, der knytter sig til den grundigearbejdsform, og samtidig muliggøre, ateleverne får tilstrækkelig læsefærdighed ogøvelse i at bruge sproget. En del af denekstensive læsning må foretages efter al-mindelige ukommenterede udgaver.

Med den vægt, anordningens § 3 keggerpå at give matematikerne et sprog, de kananvende, er det nødvendigt, at undervis-ningen i videst mulig udstrækning gennem-føres på engelsk. Båndoptager og andreauditive hja;lpemidler vil være særdelesnyttige til at opøve eleverne i at forstå det

talte sprog. Efter aflytningen kan re-ferat og samtale vise forståelsen af dethørte.

Eleverne skal opøves i brugen af sprog-lige hjælpemidler, især ordbøger.

De skriftlige øvelser bør hovedsageligvære af friere art og foregå i tilknytning tiltekstlæsningen. De kan, især i begyndel-sen, tage form af skriftlige referater påtavlen af små afsnit af teksten, der førster behandlet mundtligt. Efterhånden kanman gå over til et kortere referat af et læn-gere afsnit, f. eks. et stykke af den eksten-sive læsning, eller andre friere opgaver,såsom brevskrivning. Disse øvelser behø-ver ikke at være fælles for hele klassen. Detvil anses for passende, om hver elev gen-nemsnitlig afleverer en skriftlig opgavehver 6. uge.

§4.Tysk.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse.

Det er af stor betydning, at eleverne såtidligt som muligt lærer at arbejde med entekst også ud fra indholdsmæssige syns-punkter, således at arbejdet med det sprog-lige kombineres med arbejdet med teks-ternes indhold. Det må derfor anses forvigtigt, at den enkelte lektie fra førstefærd kommer til at udgøre en naturlig ind-holdsmæssig helhed. Herved vil arbejdetmed det sproglige få et videre perspektivfor eleverne.

For at sikre en passende progression iundervisningen vil det i almindelighedvære hensigtsmæssigt at begynde med eks-tensiv læsning af en sprogligt og indholds-mæssigt let tilgængelig tekst. Så tidligt somlæreren under hensyntagen til klassens ni-veau finder det forsvarligt, bør derefterden intensive læsning påbegyndes, ideteleverne først i forbindelse hermed indfø-res i metoden til grundig tekstbehandlingmed præcis iagttagelse og forståelse af een-

68

traie sproglige og indholdsmæssige fæno-mener.

En vis hjælp til elevernes hjemmeforbe-redelse af lektien vil være nødvendig, f.eks. også i form af enkelte præcise spørgs-mål, som ønskes besvaret i den følgendetime, og som tilsigter at rette elevernes op-mærksomhed mod det væsentlige i teksten.

Eleverne skal på enhver måde opmun-tres til at bruge sproget. Det er derfor vig-tigt, at læreren ikke ved sine rettelser be-røver eleverne modet dertil. Først når derer opnået en vis fri udtryksfærdighed, vildet være hensigtsmæssigt at tilstræbe enstørre sproglig korrekthed.

Tekstlæsningen og sprogudøvelsen børgensidigt støtte hinanden, således at denenkelte time får helhedspræg.

Et frugtbart middel til udbygning afsprogfærdigheden er en gengivelse af da-gens lektie i form af genfortælling og (forlængere afsnits vedkommende) referat,hvorved eleven efterhånden får et friereforhold til tekstens sprogform. Sådanneopgaver kan tildeles enkelte elever ellerstilles som klasseopgaver, undertidenskriftligt - også som hjemmestile. Opga-ver af denne art kan danne et naturligtovergangsled til øvelser i friere fremstil-ling af en oplæst let tysk tekst. - Elemen-tære oversættelsesøvelser fra dansk, medstøtte i tekstens ordforråd, vil også væreformålstjenlige; hvis man til sådanne øvel-ser ønsker at bruge trykte opgavesamlin-ger, bør man sætte disses ordforråd oggrammatiske problemer i frugtbar rela-tion til den tyske tekst. - I forbindelse medgennemgangen af de skriftlige opgavergennemgås den fornødne grammatik. Detmå anses for nødvendigt, at eleverne be-nytter en lærebog hertil. Det grammati-ske stof, som eleverne skal beherske aktivt,skal angå de mest centrale områder (sæt-ningernes hovedled, kongruens, præposi-tionsforbindelser, ordstilling o. lign.) og

skal hvile på elevernes egne sproglige er-faringer.

Da også, opøvelsen af den skriftligesprogfærdighed først og fremmest sigtermod fremstillingsevnen, skal der ved be-dømmelsen af de skriftlige opgaver læggesafgørende vægt på evnen til naturlig syn-taktisk formulering og mindre på morfo-logisk korrekthed.

Oplæsning bør indgå som et fast led iundervisningen, for at teksten kan øve sinumiddelbare virkning, og undervisnin-gen bør i videst muligt omfang foregå påtysk.


Om opøvelsen i sammenhængendemundtlig og skriftlig fremstilling gælderprincipielt det under A nævnte. Skriftligeopgaver i forbindelse med tekstlæsningenbør dyrkes jævnsides med de gængse gen-fortællings- og referatstile. Ved gennem-gangen af elevernes besvarelser bør hoved-vægten lægges på den indholdsmæssige ogsyntaktiske sammenhæng. Kravet ommorfologisk korrekthed, der gradvis måstrammes på alle væsentlige områder in-den for sproget, må ikke stille sig hindren-de i vejen for slutmålet: elevens evne til atudtrykke sig frit og utvungent i sammen-hængende form. - For at forebygge, atfremstilling søvelserne bliver stereotype,må det imidlertid tilstræbes, at eleverneefterhånden erhverver sig fyldig og sikkerviden inden for de centrale områder afgrammatikken. Denne bør kun værehjælpedisciplin til fremstillingsøvelserne:en indlasring af væsentlige grammatiskeforhold i tilknytning til elevernes besva-relser og med støtte i en trykt grammatik.Her kan øvelser i oversættelse fra danskvære en god hjælp. - Et sådant arbejdemed sprogtilegnelsen fører naturligt fremtil den kombinerede referatstil, hvis to af-snit sprogligt supplerer og støtter hinan-

69

den. Eleverne bør opøves i brug af ord-bøger.

Undervisningssproget bør i videst mu-ligt omfang være tysk. Da det modernelæsestof frembyder de bedste betingelserfor elevernes sprogudøvelse, anbefales detat fordele arbejdet med disse tekster overbegge klasser. Ved fortolkningen af devanskeligere tekster, hvor man først ogfremmest må sikre sig, at eleverne har til-egnet sig indholdet fuldt ud, kan anven-delse af dansk være nødvendig.

Ved forfatterlæsningen tilstræbes det atudvikle elevernes interesse for selvstændiglæsning. Teksterne skal gennemgås efterindholdsmæssige og litterære synspunkter.Den sproglige kommentering har kun tilformål at hjælpe eleverne til at erkendebetydningsindholdet af de gloser og ud-tryk, forfatteren har valgt, mens den realekommentering ikke bør gå ud over, hvadforståelsen af teksten nødvendiggør. Tryk-te skolebogskommentarer bør kun anven-des og følges i undervisningen, for så vidtsom de begrænser sig til disse opgaver.

Fortolkningen af digterværker skal frem-drage teksternes menneskelige og litteræreværdier. Under fortolkningen, som bør be-lyse den nære sammenhæng mellem ind-holdet og formen, er det vigtigt, at manlader eleverne selv søge at finde frem til dekarakteristiske enkeltheder i teksten. Dadet ofte drejer sig om værker, hvis psyko-logiske og tankemæssige forudsætningerligger uden for elevernes erfaringsområde,er det nødvendigt, at fortolkningen fore-tages på en så præcis og livsnær måde sommuligt. På grundlag af en alsidig fortolk-ning kan værket sættes i litteraturhistoriskperspektiv.

Man bør ikke forsømme ved oplæsningeller lignende at lade digtningen øve sinumiddelbare virkning på eleverne.

Også det ekstensivt læste stof må værelitterært va;rdifuldt.

Gennemgang af litteraturhistorien børske i tilknytning til de læste tekster.

C. Den samfundssproglige gren.

Det anbefales at koncentrere arbejdetom ekstensiv læsning af sprogligt lettilgæn-gelige moderne skønlitterære værker ellerdele deraf. - Hovedsagen må være at væn-ne eleverne til at læse efter indholdsmæs-sige synspunkter og således udvikle deresfornemmelse for det væsentlige i en tekst.Om talefærdighed, se nedenfor under D.


Til den ekstensive læsning vil prosa-tekster formentlig være bedst egnede, menogså dramatisk digtning (f.eks. hørespil)og lette digte vil kunne indgå i læsepen-sum. Hvad sværhedsgraden angår, må derla;gges vægt på at skabe en så naturligovergang fra realklasserne som muligt, idetder dog fra første færd tillige bør tages hen-syn til teksternes lødighed.

Den enkelte lektie bør fastsættes især udfra indholdsmæssige hensyn og ikke meka-nisk efter omfang.

Under behandlingen af læsestoffet erdet vigtigt, at undervisningen i videst mu-ligt omfang foregår på tysk. Gennem sam-tale, indholdsreferater og andre fremstil-lingsøvelser skal elevernes sprogfærdighedopøves således, at de bliver i stand til atudtrykke sig i sammenhæng på det mestuundværlige sprogstofs område, dog såle-des at korrekthedskravet ikke stiller sighindrende i vejen for brugen af sproget.

Formålet med den intensive læsning afindholdsmæssigt vægtigere tekster er atgive eleverne et vist indtryk af den bedstetyske litteratur, Denne intensive læsningbør, overvejende med dansk som under-visningssprog, omfatte kortere tekster(digte, scener af dramatiske hovedværkero. lign.) og koncentrere sig om det ind-holdsmæssige.

70

I nær tilknytning til de mundtlige øvel-ser skal eleverne trænes i skriftlig brug afsproget ved genfortællings- og referat-øvelser; hver 6. uge afleveres en skriftligopgave.

§5.Fransk.

Den enkelte lærer har frihed til at vælgeden undervisningsform, der passer hambedst, forudsat den sigter mod det i an-ordningen fastsatte mål. Dette gælder isærdeleshed ved valget mellem den direkteog de mere traditionelle metoder; dog måman ikke glemme, at fransk er et levendesprog og et meddelelsesmiddel og skal op-leves som sådant af eleverne. Deraf følger,at de må vænnes til at opfatte talt fransk,og at sprogtilegnelsen i vid udstrækningbør ske ved imitation, ikke mindst på be-gynderstadiet.

Det er af afgørende betydning, at teks-terne på alle stadier af undervisningen væl-ges således, at de ikke frembyder urime-lige vanskeligheder med hensyn til ord-valg og sætningskonstruktioner. Alleredeved valg af begynderkursus må man væreopmærksom på, at dette ikke er for van-skeligt. I I og II gymnasieklasse tilrådesdet at læse tekster, der er så lette, som deter foreneligt med et rimeligt krav om lit-terær kvalitet.

Det anbefales i passende omfang at an-vende ekstensiv læsning, således at elever-ne får lejlighed til at læse større afsnit isammenhæng, uden at der stilles krav ompræcis forståelse af alle enkeltheder. For-beredelse af ny lektie bør for de vanske-ligere teksters vedkommende være sågrundig, at den betyder en virkelig let-telse i elevens hjemmearbejde.

Eleven må fra første færd øves i at an-vende tekstens gloser og vendinger gen-nem samtale, genfortælling, referat ogoversættelse til fransk af danske sætninger.

Det tilrådes regelmæssigt at lade elever-ne skrive fransk. I særdeleshed er diktat-øvelser nyttige, da de vænner eleverne tilat opfatte fransk gennem øret og bidragertil indøvelse af den elementære formlære.

Den elementære grammatik tilegnessystematisk ved læsningen af en begynder-bog. Lærebogen i grammatik anvendesfortrinsvis som opslagsbog. De gramma-tiske kundskaber erhverves naturligst vedtekstiagttagelser og i forbindelse med demundtlige og skriftlige øvelser.

Det er en selvfølge, at der gives elevernede til forståelse af teksten nødvendige realeog litterære oplysninger, og at man i dethele taget ikke forsømmer at behandletekstens kulturelle og menneskelige sider.

Fagets kulturelle og sproglige side kansamarbejde på frugtbar måde ved en gen-nemgang af den franske litteraturs histo-rie, referater af hovedværker og læsning aflitteratur prøver, idet dette danner et vel-egnet stof for både mundtlige og skriftligeøvelser.

Undervisningens fornemste mål måvære at give eleverne lyst til selv at læsefransk.

6.Russisk.

Ved undervisningen bør det tilstræbes,at eleverne oplever russisk som et levendesprog. Hertil kan også supplerende stof udover lærebøgerne bidrage, f.eks. formid-let ad teknisk vej.

Ved valget af teksterne må man (bort-set fra det elementære stof) stille krav tildisses rimelige litterære kvalitet. Så snartdet er muligt, bør man gå over til også atanvende ekstensiv læsning ved hjælp afdertil egnede tekster.

Det tilrådes stærkt at anvende skriftligeøvelser på alle trin, ikke mindst de elemen-tære.

De elementære grammatiske kundska-

71

ber tilegnes gennem læsningen af en be-gynderbog; senere hen kan en lærebog igrammatik med fordel anvendes i orga-nisk forbindelse med de læste tekster.

Det er lærerens opgave at meddele detil forståelse af teksten nødvendige realeog litterære oplysninger samt, hvor det ernaturligt, uddybe teksternes menneske-lige indhold og belyse deres historiskebaggrund på objektiv måde.

Undervisningen må desuden sträubeefter at gøre eleverne interesserede i selvat beskæftige sig med russisk og yderligereat udvikle de erhvervede kundskaber.

§ 7.Latin.

A. Den sproglige linies I gymnasieklasse og dennysproglige og den samfundssproglige gren.

I løbet af det første gymnasieår må dearbejdsvaner indøves, som skal darin«;grundlaget for den videre læsning. Det eraf afgørende betydning, at eleverne fraførste færd deltager selvstændigt i arbej-det. Ved anordningens bestemmelse om»tilrettelagte tekster« er der åbnet mulig-hed for, at der skabes en gradvis overgangfra de rene øvelsesstykker til læsningen aforiginale tekster, således at man fra be-gyndelsen kan udvikle en vis læsefærdig-hed hos eleverne uden samtidig straks atmåtte still«; dem over for sproglige ellerindholdsmæssige vanskeligheder, som detpå dette tidlige trin ligger uden for deresmuligheder at overvinde med indsigt. Ar-bejdet med den sproglige opfattelse oggengivelse af teksten bør gå hånd i håndmed forståelsen og tilegnelsen af tekstensindhold; det er to sider af samme sag. Denpræcise grammatiske opfattelse er forud-sætningen for, at indholdet kan forstås,ligesom ønsket om at lære indholdet af etgivet tekststykke at kende er det normale

motiv for at gøre arbejdet med at over-vinde de sproglige vanskeligheder.

Inden for de i anordningen fastlagterammer er det overladt til den enkeltelagrer at bestemme, hvilke tekster han villægge til grund for sin undervisning. Teks-ter eller tekststykker bør vælges centralt,således at de belyser væsentlige sider afromersk tankegang og forestillingsverdenog derigennem underbygger forståelsen afden romerske kulturs betydning for densenere europæiske udvikling. I denne for-bindelse kan også poetiske tekster vise sigvelegnede. Hvor mulighed tilbyder sig,må sammenhængen i græsk-romersk kul-tur påvises med støtte i, hvad eleverne harlært i faget oldtidskundskab. Orienteringi særlig romersk kulturhistorie (admini-stration, retspleje, bygningshistorie m.v.)bør med støtte i lærebogen i historie givesi det omfang, tekstlæsningen giver anled-ning dertil.

Det latinske ordforråd er dels gennemsprogudviklingen, dels som fremmedord ibetydelig udstrækning indgået i de mo-derne sprog og har dermed præget tan-kens udtryksformer (f.eks. den normalevidenskabelige terminologi). Gymnasietsundervisning i fremmedsprogene og ikkemindst i dansk byder på rige mulighederfor at påvise dette forhold. Der kan ikkegives regler for, i hvilket omfang dette stofbør medtages i latinundervisningen; deter imidlertid af åbenbar betydning for ele-vernes levende opfattelse af latinens andeli den sproglige og tankemæssige udviklingefter antikken, at læreren udnytter det efterbedste skøn og i samarbejde med de an-dre fag.


Undervisningen på den klassisk-sprog-lige gren kan i det væsentlige foregå efterde samme retningslinier som anført for

72

den nysproglige og samfundssprogligegren, dog med følgende tilføjelser: Ele-verne skal opnå sikrere læsefærdighed ogen dybere indsigt i sprogets opbygning.

Dette sker bl.a. ved opøvning i ver-sionsskrivning, som bør påbegyndes straksved II gymnasieklasses begyndelse.

På det kulturelle område vil det være ri-meligt gennem prosaiske og poetiske teks-ter af forskellige genrer at give eleverne etafrundet billede af romersk kultur i densenrepublikanske og den augusteiske pe-riode. Inden for de i anordningen fastsatterammer overlades det til den enkelte læ-rer at bestemme, i hvilket omfang han øn-sker at inddrage andre forfattere og perio-der i sin undervisning.

Betydningen af et intimt samarbejdemed græsk og oldtidskundskab påpeges.

§8.Græsk.

Den sproglige linies klassisk-sproglige gren.

Det er hovedformålet med undervis-ningen i græsk at give eleverne en sådanlæsefærdighed i sproget, at de får et første-hånds kendskab til nogle væsentlige vær-ker af den græske litteratur. Også for denmere indgående forståelse af de værker,der læses i oversættelse, er kendskabet tildet græske sprog af afgørende betydning.Det er på dette grundlag, den forståelse afgræsk væsen og tankegang må opbygges,som ifølge anordningen er undervisnin-gens endelige mål.

Arbejdet med oversatte værker såvelsom med kunstværkerne har det sammesigte og må tilrettelægges herefter, mender kan ifølge sagens natur ikke gives bin-dende anvisninger på, hvorledes dette idet enkelte tilfælde bør ske. Det må stålæreren frit at forme sin undervisning så-ledes, som han finder det rigtigst til opfyl-delse af anordningens krav.

De i anordning af... 196 . § 8 anførtepensakrav i græsk bygger på den forud-sætning, at det sproglige elementarkursuser afsluttet inden for første halvår af IIgymnasieklasse.


Den sproglige linies I gymnasieklasse, nysprog-

lige og samfundssproglige grene samt den mate-

matiske linie.

Undervisningen i oldtidskundskab børforegå på dokumentarisk grundlag, d.v.s.således at eleverne altid arbejder med teks-ten eller gengivelsen af kunstværket foransig. Systematisk fremstilling af kulturhisto-riske, f.eks. mytologiske, litterære, kunst-historiske sammenhænge bør kun gives i ensådan form, at den tjener og støtter den di-rekte iagttagelse i det givne tilfælde; denbør ikke have karakter af lærebogsstof.

Ved læsningen af litteraturværkernedrejer det sig først og fremmest om, at ele-verne får et indtryk af værkernes almen-menneskelige værdi og deres stilling i denhistoriske udvikling. Arkæologiske, histo-«riske o.a. detaljer bør kun medtages, forså vidt de tjener dette hovedformål. Hvadgennemgangen af kunstværkerne (arki-tektur, skulptur, vasemaleri) angår, over-lades det til læreren at bestemme under-visningens indhold og metode, når blot dei anordningen stillede krav opfyldes. Dogmå der også på dette punkt i almindelig-hed advares mod fordybelse i detaljer, derkun har betydning for specialisten.

Tallene i anordning af 196.§ 9 er minimumskrav. Med en nogen-lunde dygtig klasse bør man nå betyde-lig mere. Homer, den attiske tragedieog Platon er hovedsider af den an-tikke litteratur; der er derfor anført mi-nimumskrav på disse tre punkter. Der-imod overlades det til læreren at bestem-

73

me, om han vil vælge resten af pensum in-den for eller uden for denne kreds. Endeligskal det ikke være udelukket at udvide denkunsthistoriske undervisning mod en re-duktion i læsestoffet. Dog må man i så til-fælde forhandle med undervisningsinspek-tionen herom.

§ 10.Historie.

Det er et af hovedformålene med histo-rieundervisningen i gymnasiet at give ele-verne viden om og forståelse af deres egentid; det er tillige væsentligt, at de sættersig ind i andre tiders samfundsforhold ogkulturliv og søger at forstå menneskershandlinger og tankesæt i fortiden ud fra depågældende tiders egne forudsætninger.Undervisningen bør klarlægge værdien afden frie tanke, tolerancen og den mellem-folkelige forståelse og fremholde de pro-blemer, der knytter sig til spørgsmålet omforholdet mellem individ og samfund.

Medens undervisningen på tidligereskoletrin må give episodiske indtryk af be-givenhederne og billeder af de forskelligetiders liv og kultur, bør man i gymnasietfremhæve årsagsforbindelse og sammen-hæng. Arbejdet må tilrettelægges således,at eleverne i størst mulig udstrækning læ-rer selv at drage slutninger og udlede sam-menhænge og får mulighed for og øvelsei at diskutere et problem. Man må til-stræbe, at eleverne vænnes til selv at sættesig ind i et spørgsmål og fæstne sig ved deti en given sammenhæng væsentlige, vur-dere med kritik og begrunde en opfat-telse med rationelle argumenter. I mangetilfælde vil det være værdifuldt at; påvise,hvor forskelligt historiske personer og for-hold er blevet bedømt. Eleverne bør kom-me til forståelse af, at et historisk problemikke kan vurderes fyldestgørende ud frasnævre eller ensidige forudsætninger, og atvor viden både om fortiden og om vor

egen tid i mange tilfælde bygger på et ten-dentiøst og mangelfuldt kildegrundlag.

Hvor et samfunds forhold drøftes, er detnaturligt at inddrage de geografiske for-udsætninger og diskutere sammenhængmellem økonomisk og politisk struktur.Man bør også give eleverne forståelse af,at andre faktorer end de geografiske ogøkonomisk-sociale forhold kan være be-stemmende for begivenhedsforløbet.

Undervisningen må bygge på lærebøgermed sammenhængende fremstilling, ho-vedsagelig ordnet efter tidsfølgen; menkildetekster, billeder og statistisk materia-le må i vid udstrækning inddrages i arbej-det. Sammenhængen mellem verdenshi-storien og Nordens historie bør fremdra-ges overalt, hvor det falder naturligt.

I I og II gymnasieklasse arbejdes dermed tiden indtil ca. 1900 (se nedenfor) så-vel i verdenshistorien som i Nordens histo-rie. Det er næppe muligt at behandle allevæsentlige sider af historiens forløb. Me-dens det forlanges, at eleverne har lære-bøger, der giver en for gymnasieskolenfyldestgørende og sammenhængende frem-stilling, er læreren frit stillet med hensyntil, hvilke dele af stoffet før 1900 han vilbehandle indgående. Ved valget af disseemner må der foretages en vis spredning;f.eks. må ikke hele oldtidens historie ellerhele middelalderens historie gennemgåsrent oversigtsmæssigt.

Man kan inden for et større afsnit afhistorien udtage en begrænset periodeeller en enkelt side af udviklingen og be-handle dette emne indgående. Som eks-empler kan nævnes, at man for oldtidensvedkommende kan bruge et antal timertil Ægypten alene eller til Roms historiefra Sulla til Augustus og for middelalde-rens vedkommende et antal timer til denkatolske kirke. Hertil benyttes dels bille-

74

der, monumenter og/eller tekster, dels læ-rebøger eller eventuelt en bredere frem-stilling (trykt eller duplikeret). Ved en så-dan »periode«-læsning bør eleverne havetid til at fordybe sig i stoffet og mulighedfor at arbejde på egen hånd, så de får enbedre forståelse af de historiske problemerog grundlaget for vor viden, selv om detikke er gymnasiets opgave at give en ind-føring i videnskabelig forskning. Det skullevære muligt at gå så vidt i enkeltheder oggive en så alsidig belysning af samfundetspolitiske og økonomisk-sociale struktur, ateleverne inden for et begrænset områdefår forståelse af sammenhængen og mulig-hed for at diskutere og vurdere proble-merne.

Som andre eksempler på »perioder« kananføres Danmark i oldtiden, Danmark iValdemarstiden, renæssancen i Italien,kolonipolitik ca. 1500-1800 eller koloni-politik ca. 1800-1900, Norden ca. 1550-1660, England ca. 1750-1850, USA ca.1850-1900, Tyskland ca. 1848-1890; even-tuelt kan Nordens historie og verdenshi-storien sammenknyttes, f. eks. reforma-tionstiden ca. 1500-1550 eller enevældenca. 1660—1700. Det vil også være muligt atbegrænse omfanget af de her nævnte ellerandre emner, hvis emnet gør det natur-ligt. Hvis man vælger at gennemgå helestoffet indtil ca. 1900 ved periodelæsning,vil man formentlig på to år kunne nå 6 à8 perioder, alt efter omfang og sværheds-grad; normalt skulle arbejdet med en pe-riode strække sig over 15-25 timer. Vedvalget af perioder må der, som anført, væ-re en vis spredning, og mindst to af de iI og II gymnasieklasse gennemgåede pe-rioder må læ;gges i Nordens historie; ihvert fald i én af perioderne må alle denordiske lande være indbefattet.

Ud over den tid, der anvendes til ar-bejdet med perioder, må nogle timer an-vendes til at indarbejde de elementære

forudsætninger, der er nødvendige for atkunne arbejde med perioden.

Med hensyn til det stof, der ikke dæk-kes af periodelæsningen, må det være op-gaven i hvert fald at gøre eleverne fortro-lige med de grundlæggende historiske be-greber, således at de, uanset hvorledes pe-rioderne er lagt, ved, hvad man forstårved f.eks. folkeforsamling, bystat, centra-liseret styre, lensvæsen, gotik, renæssance,reformation, enevælde, merkantilisme, li-beralisme. Det må være naturligt, at manved behandlingen af det stof, der gennem-gås rent oversigtsmæssigt, søger at give ele-verne et vist overblik. Man bør ikke til-stræbe eller kræve sammenhængende ellerdetaljeret viden om de enkelte landes hi-storie. Lageren er frit stillet med hensyntil, hvorledes han vil tilrettelægge dennedel af arbejdet (en del emner vil forment-lig med fordel kunne behandles i foredrags-eller forelæsningsform) ; men det er ikkeønskeligt, al: eleverne får en rent passivholdning over for alt stof, der gennemgåsoversigtsmæssigt. De bør lære på egenhånd at tilegne sig større afsnit af lærebo-gen på en sådan måde, at de fastholderhovedtræk deraf.

En anden mulighed er en »dokumen-terende« gennemgang af stoffet, således atafsnit af historien belyses gennem behand-ling af kildestof (tekster og/eller billedersamt eventuelt monumenter og statistiskmateriale). Eleverne bruger da lærebo-gens fremstilling på en sådan måde, at defår den fornødne baggrund for at forståog drøfte kilderne samt for at skabe sigsammenhæng mellem disse. Under arbejdetskal man ikke i første række tilstræbe enkildekritisk vurdering af hvert enkeltpunkt, men bibringe eleverne større for-ståelse og bedre mulighed for selvstændigstandpunkttagen, end de kunne opnå vedat støtte sig til lærebogens fremstilling al-ene. — Man må ved udvælgelsen af tekster,

75

billeder og statistisk materiale tilstræbe ensådan fordeling, at væsentlige problemeri tidsafsnittet bliver belyst. Således kanman f.eks. til gennemgang af Danmarkshistorie ca. 1660—1814 anvende materiale,der belyser Kongeloven, Danske Lov, ene-vældens administration, merkantilismen,bondens stilling og landsbyfællesskabet,neutralitetspolitikken og dens følger, samtmateriale til belysning af enkelte fremtræ-dende personligheder og tidens kunst. Ligeså lidt som ved periodelæsningen kan dether være målet, at eleverne skal tilegne sigog fastholde lærebøgernes fremstilling ifuldt omfang; men man vil dog kunneopnå en noget mere sammenhængendebehandling end ved periodelæsning.

Endelig kan man arbejde således medstoffet før 1900, at det i det væsentligegennemgås ud fra lærebøgernes fremstil-ling. Man bør også her regelmæssigt an-vende billedmateriale, tekster og even-tuelt monumenter og statistisk materiale iundervisningen; hertil bør anvendes i detmindste 1/;, af undervisningstiden. Af tids-mæssige grunde vil det være naturligt, atdele af lærebøgernes fremstilling behand-les oversigtsmæssigt.

De forskellige afsnit af historien kan be-handles på forskellig måde under hensyn-tagen både til elevernes modenhed ogstoffets karakter. Der er intet til hinderfor, at dele af stoffet behandles ved perio-delæsning eller ved »dokumenterende«undervisning, og at andre afsnit gennemgåsmere sammenhængende ud fra lærebøger-nes fremstilling. Især i begyndelsen af Igymnasieklasse kan det være hensigtsmæs-sigt at gå gradvis frem med indøvning cifarbejdsmetoder, som eleverne ikke harprøvet før. I almindelighed vil man vel iI gymnasieklasse kunne nå frem til 1600-1650 både i verdenshistorien og Nordenshistorie.

Tiden efter ca. 1900, såvel verdens-historien som Nordens historie, behandlesindgående og i sammenhæng med enfyldig behandling også af de oversøiskelandes historie og de internationale or-ganisationer, og undervisningen føres optil de seneste års begivenheder. Samtidigmed, at der i dette stof stilles krav om for-holdsvis omfattende viden og forståelse afsammenhængen, bør man stræbe efter, ateleverne lærer at indse, hvor vanskeligtdet er at vurdere på et område, hvor be-givenhederne ligger så nær, hvor stoffet eruoverskueligt stort, og hvor der tillige kansavnes tilgængeligt og fyldestgørende kilde-materiale og videnskabelig behandling. IIII gymnasieklasse arbejdes alene medtiden efter ca. 1900 (bortset fra eventueleksamensrepetition). Under arbejdet i IIIgymnasieklasse vil det dog være nødven-digt, at eleverne gøres fortrolige med be-greber, der er centrale for forståelsen af1900-tallets historie, selv om de i tid hørerhjemme før 1900.

Det billedmateriale (tekstillustrationer,billedhæfter, eventuelt film) og de tekster(eventuelt båndoptagelser), der indgår igymnasiets historieundervisning, kan be-nyttes rent illustrerende eller til at under-bygge enkelte iagttagelser; men elevernebør tillige øves i at foretage indgåendeanalyse af tekster og billeder, ledsaget afen vurdering af den kildemæssige værdi.Også statistisk materiale bør indgå i under-visningen. Udvælgelsen af billedstoffet børforetages således, at eleverne også får no-gen viden om kunsthistorie.

Til arbejde med et speciale kan anven-des ca. 25-35 timer. Specialet bør i det væ-sentlige bygge på kildemateriale som tek-ster, tal, billeder og monumenter. Der børdog altid tilvejebringes et trykt eller skre-vet (duplikeret) grundlag til støtte for

76

eleverne. Et passende område inden forsamfundslæren kan anvendes som speciale ;i så fald anvendes også historietimer hertil.Dette vil dog ikke være muligt i klasser,der rummer elever fra samfundsgrene.Ved specialelæsning, der omhandler tidenefter ca. 1900, skal de nødvendige timertages fra den tid, der er afsat til behand-ling af tiden efter 1900. Læreren skal ihvert enkelt tilfælde indhente undervis-ningsinspektionens godkendelse af spe-ciale.

I alle tre gymnasieklasser bør der giveseleverne en orientering i og mulighed fordrøftelse af aktuelle samfundsproblemer,herunder også udenrigspolitiske spørgs-mål.

Under arbejdet med faget bør der i allede tilfælde, hvor der er naturlig mulighedfor det, skabes forbindelse med og even-tuelt etableres et egentligt samarbejde medandre fag.

Som et fast led i historieundervisningenskal der foretages museumsbesøg, institu-tionsbesøg og ekskursioner (evt. lejrskole-arbejde).

Ved undervisningen skal der til stadig-hed benyttes kort, både fysiske og poli-tiske, og billeder (billedhæfter, lysbilleder,tekstillustrationer, eventuelt film).

Der skal findes faglokaler for historie-undervisningen med lysbilledapparat m.v.og en fyldestgørende samling af hånd-bøger til brug for eleverne. Skolerne skalhave en alsidig samling af historiske væg-kort foruden fysiske kort.

Der henvises i øvrigt til nedenståendebestemmelser angående undervisning isamfundslære.

§11-Samfundslære.

Undervisningen tilsigter at give elever-ne viden om og forståelse af det danskesamfunds og den danske stats opbygning

og virke i dag samt af samfundets ogstatens internationale relationer. .

I de ca. 35 timer, der er til rådighed forfaget, bør der bl. a. indgå en behandlingaf: Familien som social gruppe og somretligt og økonomisk fænomen, samfundetsøkonomiske og sociale struktur, individersog gruppers politiske holdning, de vigtig-ste politiske idésystemer, den politiskestruktur og proces (derunder visse trækfra andre lande), det danske samfund ogden danske stat i internationale relatio-ner. Stoffet skal til stadighed føres a jour.

Gennem undervisningen bør det på-vises, hvordan det enkelte individ tilhøreren række fællesskaber af forskellig betyd-ning, spamdende fra familien over detnationale samfund til det internationale.

Det er opgaven på én gang at bibringeeleverne de nødvendige kundskaber ogvække og stimulere deres interesse for sam-fundsspørgsmål, ligesom man bør frem-holde de problemer, der knytter sig tilspørgsmålet om forholdet mellem individog samfund.

Undervisningen skal - i det omfang detnaturligt kan ske - knyttes til det aktuelleog lokale, bl. a. ved, at eleverne vænner sigtil brug af statistiske værker, politiske ogøkonomiske håndbøger og tidsskrifter ogevt. lokale publikationer.

Avislæsningen bør i rimeligt omfanginddrages i arbejdet gennem behandlingaf politiske ledere, økonomiske oversigter,m.v., således at eleverne også derigennemopnår fortrolighed med den almindeliganvendte terminologi.

Man bør - så vidt det lader sig gøre -skelne mellem den anvendelse af statistiskmateriale, tekster o.a., der blot tjener tilat illustrere en fremstilling, og den ind-gående gennemgang, der forudsætter etvirkeligt arbejdsstof og kræver forbere-delse, evt. i form af mindre opgaver afmundtlig eller skriftlig art.

77

Ved arbejdet med det statistiske stofvil det ofte være nødvendigt ikke blot atvise, hvortil det med sikkerhed kan bruges,men også at gøre opmærksom på dets be-grænsede værdi.

Der skal foretages ekskursioner og in-stitutionsbesøg i et sådant omfang og un-der en sådan form, at den derpå anvendtetid står i et rimeligt forhold til det under-visningsmæssige udbytte.

Undervisningen skal knyttes til elever-nes orientering i den nyeste tids historie.Elementer af faget kan på en naturligmåde behandles i forbindelse med denorientering i aktuelle samfundsproblemer,der gives i historieundervisningen på alletre gymn asie trin. I klasser, hvor nogleelever følger samfundsgrene, må under-visningen i samfundslære foregå i én ugent-lig time i III gymnasieklasse.

Den bør i øvrigt gennemføres i sam-arbejde med andre beslægtede fag somf. eks. geografi og dansk.

Undervisningen i samfundslære bør ko-ordineres med erhvervsorienteringen.

Der henvises i øvrigt til ovenstående be-stemmelser angående undervisning i hi-storie.

§12.Samfundsfag.

Den sproglige og den matematiske liniessamfundsfaglige grene.

Det kendskab til samfundsstruktur og-funktioner, som er formål for undervis-ningen, må fortrinsvis erhverves gennembeskæftigelse med danske forhold, menelevernes forståelse skal underbygges gen-nem kendskab til særlig karakteristisketræk af andre samfunds forhold; desudenundervises i international politik.

Et centralt led i undervisningen er ar-bejdet med tekst- og talmateriale; hertilanvendes mindst 70 undervisningstimer.Igennem dette arbejde vænnes eleverne

til præcis iagttagelse, sammenligning afiagttagelser og kritisk vurdering af mate-riale. Det er vigtigt, at det altid gøreseleverne klart, i hvilke tilfælde begræns-ningen af det materiale, som står til deresrådighed, kan øve indflydelse på dereskonklusioners holdbarhed over for et mereomfattende materiale. Gennem arbejdetmed opgaver gøres eleverne fortrolige medbenyttelsen af almindelige opslagsværkerog kildepublikationer. Opgaverne kanlejlighedsvis have karakter af gennemgangaf korte afhandlinger eller afgrænsede af-snit af va rker af højere sværhedsgrad enddet benyttede undervisningsgrundlags, så-ledes at eleverne får lejlighed til umiddel-bar iagttagelse af videnskabelig sprogbrugog argumentation, hvis særpræg og formålklarlægges dem. Det kan være af værdiunder nogle øvelser at give eleverne lej-lighed til direkte iagttagelser i samfundet;den derpå anvendte tid må stå i et rime-ligt forhold til det undervisningsmæssigeudbytte.

Undervisningen i faget spænder over såstore områder, at det er af væsentlig be-tydning, at den påviser de sammenhænge,der findes mellem områderne, og dervedbl.a. påpeger, at individet tilhører enrække fællesskaber af forskellig betydning,spændende fra familien over det nationalesamfund til det internationale.

Herudfra bør undervisningen i række-følge behandle:

1. Familien som social gruppe og som ret-ligt og økonomisk fænomen.

2. Samfundets økonomiske og socialestruktur.

3. Kulturbeste mmende faktorer i sam-fundet og kulturelle grupper.

4. Individers og gruppers politiske hold-ning; de vigtigste politiske idésystemer.

5. Den politiske struktur og proces, der-under væsentlige træk fra andre lande.

78

6. Det danske samfund og den danske stati internationale relationer.

7. International politik.

Der inddrages jævnlig stof fra andresamfund af forskellig type til belysning afde behandlede spørgsmål, og det tilstræbes,at eleverne får mulighed for at se de sideraf de andre samfund, som behandles iundervisningen, i deres indbyrdes sam-menhæng. Nogle af punkterne kan efterlærerens valg behandles mere indgåendeend andre. Punkterne 5-7 bør dog altidvære genstand for en udførlig gennem-gang.

Specialet, der kan vælges i tilknytningtil alle dele af stofområdet, bør normaltlæses i sidste klasse. Der anvendes hertilca. 40 undervisningstimer. Som eksemp-ler på speciale kan nævnes: De politiskepartier i Danmark. Den økonomiske ud-vikling i Danmark i de senere år. En stor-magts udenrigspolitik. FNs opbygning ogvirke. Folkeafstemning i forskellige lande.Det tyske mindretal i Danmark og detdanske mindretal i Tyskland. Befolknings-problemer i udviklingslandene. Der skaltilvejebringes et trykt eller duplikeretgrundlag for specialelæsningen.

Undervisningen skal gennemføres i sam-arbejde med faglærerne i historie, geografiog andre beslægtede fag, således at derbygges på de forudsætninger, elevernegennem sådanne fag har fået.

Der henvises i øvrigt til nærmere vej-ledning i bilag 1.

§ 13.Geografi.

A. Den sproglige linies I og IIgymnasieklasse.

Undervisningen tilsigter at give ele-verne viden om og forståelse af de fysisk-geografiske faktorer, der spiller en rolle

for menneskelivet. Den skal tillige visemennesket:; afhængighed af disse faktorerog, hvor det er muligt, belyse mennesketsindflydelse på dem.

Undervisningen skal i videst mulig ud-strækning baseres på elevernes egne iagt-tagelser af naturen og af forelagt mate-riale. Eleverne skal opøves i at anvendekort af forskellige typer, bl. a. målebords-blade.

Undervisningen skal omfatte :

Geomorfologi. Der skal gives en rede-gørelse for landskabets udformning ba-seret på en gennemgang af de opbyg-gende og nedbrydende kræfters virk-somhed samt af de materialer, der ind-går i disse processer. Der kræves kend-skab til den geologiske tidsinddeling.Fremstillingen skal tage særligt hensyntil Det danske Rige.Oceanografi skal omfatte en gennemgangaf havets indflydelse på landjordensklima, af havets om biologisk miljø ogsom kulturgeografisk faktor; denne gen-nemgang skal bygge på en behandlingaf de vugtigste fysiske forhold, der harbetydning i denne sammenhæng.Klimatologi og plantebælter. De meteoro-logiske elementer og klimatologien gen-nemgås som grundlag for forståelsen afJordens naturlige plantebælter og dekulturbetingelser, disse byder menne-skene. Danmarks og det nordatlantiskeområdes klima behandles mere ind-gående.

Kulturgeografi. Der gives en fremstillingaf erhvervskulturens hovedformer, enorientering i befolkningsfordeling og be-folkningsforskydninger i nutidige sam-fund. Ud fra geografiske synspunkterbehandles Det danske Riges erhvervmere udførligt. De geografiske faktorerssamspil anskueliggøres yderligere vedgennemgang af en enkelt verdenshan-

79

delsvare, dens produktion og dens vig-tigste transportveje.

B. Den matematiske linies I og II gymnasie-

klasse.

Undervisningen tilsigter at give ele-verne viden om og forståelse af de fysisk-geografiske faktorer, der spiller en rolle formenneskelivet. Den skal tillige vise menne-skets afhængighed af visse faktorer og,hvor det er muligt, belyse menneskets ind-flydelse på dem.

På grund af det større timetal, der stårtil rådighed for undervisningen i geografipå den matematiske linie i I og II gymna-sieklasse, end i de tilsvarende klasser påden sproglige linie kan undervisningen påden matematiske linie blive mere ind-gående, ligesom der på denne linie ihøjere grad kan bygges på elevernes ke-miske og fysiske kundskaber.

Undervisningen skal i videst mulig ud-strækning baseres på elevernes egne iagt-tagelser af naturen og af forelagt mate-riale. Eleverne skal opøves i at anvendekort af forskellige typer, bl. a. målebords-blade, indføres i benyttelse af kildemate-riale og i at vurdere geografiske korrela-tioner kritisk.

Undervisningen skal omfatte :

Geologi. Til forståelse af Jordens op-bygning og jordskorpens udformninggennemgås de dynamiske processersamt nogle af de mineraler og bjerg-arter, som indgår deri. Gennemgangenaf de dynamiske processer skal førefrem til en forståelse af hovedlinierne igeomorfologien under særlig hensyn-tagen til landskabsudviklingen i Detdanske Rige. Der gives en oversigtover Jordens geologiske historie; forDanmarks vedkommende behandleskvartærtiden mere udførligt.Oceanografi. Havenes fysiske forhold og

vigtigste strømsystemer samt biologiskeproduktionsforhold gennemgås i et om-fang, der er tilstrækkeligt for forståelsenaf havet som kulturgeografisk faktor.Klimatologi og plantebælter. Atmosfærenog de meteorologiske elementer gen-nemgås som indledning til klimatolo-gien. På grundlag heraf behandles Jor-dens naturlige plantebælter og jord-bundstyper samt de kulturbetingelser,disse byder menneskene, herunder eks-empler på organisk produktion. Dan-marks og det nordatlantiske områdesklima behandles mere indgående.Kulturgeografi. Erhvervskulturens hoved-former gennemgås med vægten lagt påindustrikulturen. I relation hertil be-handles befolkningens fordeling og er-hvervsmæssige sammensætning såvel påJorden i dens helhed som i nogle geo-grafiske regioner og mindre områder;befolkningsforskydninger behandles lige-ledes ud fra deres sammenhæng med degeografiske faktorer. De kulturgeogra-fiske forhold inden for Det danske Rigebehandles mere udførligt.Produktions-, trafik- og handelsgeo-grafi belyses ved gennemgang af en en-kelt verdenshandelsvare.Overalt i kulturgeografien understregesvekselvirkningen mellem mennesket ognaturen.

Derudover skal der (i mindst 15 under-visningstimer) behandles en region, et rå-stof eller et andet emne, der uddyber deunder de enkelte discipliner tilegnedekundskaber, eventuelt i samarbejde medspecialelassningen i historie og samfunds-fag.

C. Fællesbestemmelser.

Undervisningen skal både på den sprog-lige og på den matematiske linie i videstmuligt omfang baseres på elevernes egneiagttagelser og ved øvelser appellere til

80

deres selvvirksomhed. Skolen skal være ibesiddelse af de fornødne samlinger ogandre hjælpemidler.

Som et fast led i undervisningen skal derforetages institutionsbesøg og ekskursioner(evt. lejrskole). Referater af øvelser ogekskursioner skal samles i et arbejdshæfte,som fremlægges ved eksamen.

Både på den sproglige linie og den mate-matiske linie skal gennemgangen af be-folkningsforskydninger samt Danmarks er-hvervsliv og dets geografiske forudsætnin-ger koordineres med undervisningen i sam-fundslære, samfundsfag og historie.

D. III gymnasieklasse på den sproglige og mate-matiske linies samfundsfaglige grene samt denmatematiske linies naturfaglige gren.På grundlag af de kundskaber, som ele-

verne har erhvervet i I og II gymnasie-klasse, skal undervisningen i III gymnasie-klasse gennem behandlingen af de valgteemner give eleverne større indsigt i geo-grafiens arbejdsmetoder. I større udstræk-ning end i I og II gymnasieklasse skaleleverne føres frem til selvstændige studieri geografisk kildemateriale og til at kunnedrage slutninger fra ét kundskabsområdetil et andet. Undervisningen bør overalt,hvor det er muligt, koordineres medundervisningen i samfundsfag og biologi.

Undervisningens emner er:

1. Kartografi. Landkortet gennem tidernebelyst ved træk af opdagelseshistorien ogderaf følgende krav til kortet. Der giveseksempler på kortprojektioner, karto-grafiske fremstillinger og deres anven-delse. Kartografiske øvelser.

2. Geografi og samfund. Menneskets indfly-delse på det geografiske miljø. Det mo-derne samfunds udnyttelse af sin geo-grafiske viden.

3. Danmarks kulturgeografi. Kulturlandska-bet gennem tiderne med gennemgang

af landsbybebyggelsen i relation til defysisk-geografiske forudsætninger, køb-stadsgrundlæggelse, udskiftningens kar-tografiske og erhvervsgeografiske følger,stations byerne og det nutidige kultur-landskab. Storbyens geografi.

4. Internationale befolkningsproblemer. Over-og underbefolkning. Geografiske og bio-logiske faktorer, der har indflydelse påden menneskelige arbejdsintensitet ogmenneskets udnyttelse af Jorden. Indu-strikulturens vekselvirkning med andrekulturkredse.

5. Handelsgeografi. Verdenshandel og han-delsveje til belysning af verdensøkono-mien.

6. Biogeografi. Den danske flora og faunasindvandring. En eller flere biotopersplante- og dyreverden. Pattedyrenesudbredelseshistorie. Endemi, relikter,spredning, dyrevandringer. -- Mikro-klimatologi.

Med undervisningsinspektionens god-kendelse kan andre emner vælges.

Som et fast led i undervisningen skalder foretages institutionsbesøg og eks-kursioner (evt. lejrskole). Referater aføvelser og ekskursioner skal samles i etarbejdshæfte. som fremlægges ved eksa-men.

§14.

Biologi.

A. Den sproglige linie og den matematiske liniesmatematisk-fysiske og samfundsmatematiskegrene.

Undervisningen skal give eleverne vi-den om og forståelse af de levende orga-nismers bygning og funktion, idet men-neskets biologi skal indtage en centralstilling.

Undervisningen skal delvis lægges eks-perimentelt iil rette, så eleverne også ad

81

denne vej lærer biologiens arbejdsmetoderat kende.

Da man ved undervisningen på denmatematiske linie kan udnytte eleverneskundskaber og deres eksperimentelle er-faring fra fagene fysik og kemi, kan manpå denne linie trænge noget dybere indi stoffet end på den sproglige linie.

Undervisningen skal omfatte:

Almindelig cellelære og encellede organismer.Som grundlag for forståelsen af dehøjere organismers bygning, stof- ogenergiomsætning gennemgås celleris byg-ning og funktion. Til yderligere belys-ning heraf gennemgås eksempler på en-cellede organismer. Desuden omtalesvirus.De højere planters anatomi og fysiologi..Grundtrækkene af de højere plantersanatomi og fysiologi behandles medsærlig hensynstagen til den organiskestofproduktion.Menneskets anatomi, histologi og fysiologi ;hygiejne. Menneskets anatomi og histo-logi gennemgås som baggrund for for-ståelsen af de normale funktioner i cel-ler, væv og organer.Under personlig og social hygiejne gen-nemgås alkoholens og andre giftstoffersvirkninger samt de sygdomsfremkal-dende mikroorganismers betydning ogbekæmpelse, de ioniserende strålers bio-logiske virkninger samt seksualhygiejnemed seksualoplysning (herunder præ-vention), der kan danne den biologiskebaggrund for forståelse af familieplan-lægning og befolkningsproblemer.Formering og fosterudvikling. Indlednings-vis omtales det levende stofs vækst samtukønnet formering, hvorefter den køn-nede forplantning og fosterudviklingensprincipper gøres til genstand for mereindgående behandling. Mennesketsfosterudvikling gennemgås; til belys-

ning heraf behandles andre chordatersfosterudvikling.Økologi. Eksempler på økologiske for-hold fremdrages overalt i stoffet, hvordet er naturligt, og økologiens betyd-ning for forståelse af evolutionen frem-hæves.Arvelighedslære. I arvelighedslæren med-tages Mendels love, anlægs- og frem-toningspræg, modifikation og mutation,den genetiske kønsbestemmelse og ge-nernes omplacering. På baggrund herafgennemgås eksempler på mennesketsarvelighedsforhold samt genetiske trækaf de menneskelige populationer.Evolutionslære. Nedstamningslæren be-grundes ved en gennemgang af det bio-logiske systems hovedtræk og ved eks-empler fra den sammenlignende ana-tomi, fosterlæren og palæontologien.Teorier om artsdannelse omtales, ogevolutionsmekanikken gennemgås. Dergives en mere udførlig fremstilling afmenneskets nedstamning.Biologiens bidrag til udformningen afforestillinger, som har betydning forvor åndskultur, kan fremdrages.Undervisningen skal appellere til ele-

vernes selvvirksomhed ved øvelser, iagt-tagelser af levende organismer og præpa-rater. Demonstrationsforsøg bør indgå iundervisningen. Skolen skal være i be-siddelse af det nødvendige apparatur,herunder kemikalier til disse øvelser ogforsøg.

Som fast led i biologiundervisningenskal der foretages institutionsbesøg ogekskursioner (evt. lejrskole). Referater aføvelser og ekskursioner skal samles i etarbejdshæfte, som fremlægges ved eksa-men.

B. Biologi med biokemi på den matematiske

linies naturfaglige gren.

Undervisningen skal give eleverne viden

82

om og forståelse af de levende organismersbygning og funktion, idet mennesket påen naturlig måde placeres i den biologiskeverden.

Biokemien skal samarbejdes med bio-logien, således at de to discipliner danneret hele. Biokemien bør derfor behandlesunder de forskellige biologiske emner forderved at skabe grundlag for en dybereforståelse af disse.

Undervisningen skal lægges eksperi-mentelt til rette. Den skal, så vidt detlader sig gøre, baseres på elevernes egneiagttagelser ved øvelser, demonstrations-forsøg, egne indsamlinger, ekskursioner(evt. lejrskole) og institutionsbesøg. Re-ferater af øvelser og ekskursioner skalsamles i et arbejdshæfte, som fremlæggestil eksamen. I øvrigt skal undervisningenbygge på elevernes kundskaber og eksperi-mentelle erfaringer fra fagene fysik ogkemi. Eleverne skal herigennem opnåforståelse af samspillet mellem de forskel-lige naturvidenskaber.

Undervisningens emner er:

1. Biokemi. Ud over det i faget kemi gen-nemgåede behandles organisk kemi iet omfang, der kan danne grundlagfor biokemien. Biokemien skal behand-le fysiske og kemiske processer samtgive kendskab til stofgrupper, der ernødvendige for forståelsen af denalmindelige fysiologi (herunder cellenskemiske bygning, enzymer, vitaminer,hormoner, antigener, antistoffer, os-mose, brintionkoncentration, over-fladekræfter, permeabilitet, kolloider,elektroforese, stof- og energiomsæt-ning, fotosyntese, ioniserende stråling,gæringer).

2. Plante- og dyresystematik, herunder ogsåuddøde organismer, gennemgås i ho-vedtræk.

3. Almindelig cellelære skal omfatte en

grundig gennemgang af cellens bygningog funkdon.

4. Bakteriologi og virologi.5. Planteanatomi og -fysiologi skal omfatte

hovedtræk af de højere planters ana-tomi og eksempler på lavere plantersanatomi, med vægt lagt på bygnings-træk, som er af betydning for fysiologiog økologi. I fysiologi behandles plan-ternes livskrav, stofoptagelse og -trans-port, stof- og energiomsætning, vækst,irritabilitet og bevægelse.

6. Dyrehistologi, -anatomi og -fysiologi. Dedyriske vævs bygning og funktion,særlig hos chordaterne, gennemgåssom baggrund for behandlingen afudvalgte organers anatomi og fysio-logi, idet eksemplerne skal illustrereorganismernes tilpasning til forskel-lige livsvilkår.

7. Formering og fosterudvikling. De forskel-lige former for formering,herunder fase-skifte, samt individudvikling gennem-gås. Hertil kan knyttes en behandlingaf yngelpleje og spredningsbiologi.

8. Økologi. Samspillet mellem organis-merne og den livløse natur og mellemorganismerne indbyrdes fremdragesoveralt i stoffet. Desuden kan eksem-pler på danske dyre- og plantesamfundgennemgås.

9. Etologi. Eksempler på adfærdsformerhos dyr behandles.

10. Arvelighedslære skal omfatte geno- ogfænotype, gener, mutationer, modi-fikation, spaltning, kobling, over-krydsning, genetisk kønsbestemmelse,x- og y-bunden arv, genetisk forædling,Hardy-Weinberg-loven, populations-genetik, træk af menneskets arvelig-hedsforhold samt menneskets popula-tionsgen etik med særligt hensyn til race-problemer.

11. Evolutionslære. Der gennemgås beviserfor nedstamning hentet fra systematik,

membryologi, sammenlignende anato-mi og palæontologi. Ældre teorier omarters opståen samt den genetiskeevolutionsteori behandles.

12. Menneskets hygiejne. Under personligog social hygiejne skal der undervisesi alkoholens og andre giftstoffers virk-ninger i de sygdomsfremkaldende mi-kroorganismers betydning og bekæm-pelse samt i strålingsbiologi. Der gen-nemgås seksualhygiejne med seksual-oplysning (herunder prævention), derkan danne baggrund for forståelse affamilieplanlægning og befolknings-problemer. Desuden omtales eugenik.

13. Speciale. Som speciale kan vælges entenet emne, der berører flere af biolo-giens discipliner, eller et emne, somuddyber et enkelt område inden forén disciplin. Varigheden af speciale-læsning skal være mindst 20 timer.

Undervisningens disposition er ikkegivet ved bekendtgørelsens skematiske op-stilling.

§15.

Kemi .


A. I gymnasieklasse og den matematisk-fysiske

og den naturfaglige gren.

I. Emneliste :1. Almen kemi : Atomer, molekyler ogioner. Det periodiske system. Kemiskbinding. Isomeri. Fortyndede opløs-ningers egenskaber. Reaktionskinetikog ligevægtslære. Syre-base-processer.Redoxprocesser.2. Uorganisk kemi : De vigtigste grund-stoffer og nogle af deres forbindelser.Der tages især hensyn til sådanne stoffer,som har betydning i teknikken eller detdaglige liv, samt til sådanne, der kantjene til belysning af almene love ogteorier.

3. Organisk kemi : Alifatiske forbindelser.Herunder : kulbrinter, halogenderivater,alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxyl-syrer, estere, aminer, aminosyrer.Cykliske forbindelser. Herunder: kul-brinter, hydroxylforbindelser, carboxyl-syrer, aminer.Naturstoffer (kulhydrater, fedtstoffer,proteinstoffer} oghøj molekylære kunststoffer.

I I . Bemærkninger :

Undervisningen i kemi skal lægges eks-perimentelt til rette, og eleverne bør i såhøj grad, som det er muligt, gennem egneerfaringer opnå et solidt kendskab til stof-ferne og deres reaktioner. Både demon-strationsforsøg og elevøvelser skal indgå iundervisningen.

Grundstoffernes egenskaber bør sam-menholdes med deres placering i det pe-riodiske system, og i det hele taget børalmene love og teorier belyses og anven-des ved undervisningen.

Faget bør som helhed dyrkes kvalita-tivt. Som eksempler på emner, hvor enkvantitativ behandling af stoffet dog børanvendes, kan nævnes : Støkiometri ogberegning af pH i opløsninger (inkl. puf-ferligeva;gte).

Den under fysik i den matematisk-fysiske gren omtalte specialelæsning (ca.20 timer) kan omfatte et kemisk emne.

Man bør udnytte forhåndenværendemuligheder for ved enkelte besøg på indu-strivirksomheder eller lignende at stimu-lere elevernes interesse for kemiens prak-tiske anvendelse.

Den under I opstillede emneliste an-giver ikke den tidsmæssige rækkefølge, ihvilken emnerne skal tages op i undervis-ningen. Læreren må selv tage stilling til,hvilken rækkefølge han anser for mest for-målstjenlig ud fra pædagogiske og systema-tiske hensyn, herunder hensyn til samar-

84

bejdet med fysik- og biologiundervisnin-gen.

Som eksempel på et emnevalg for Igymnasieklasse kan nævnes: Atomer, mo-lekyler og ioner. Det periodiske system.Syre-base-begrebet. Redoxprocesser. Ind-ledende ligevægtslære. Inaktive luftarter.Halogener. Ilt-svovl-gruppen. Brint.

Af hensyn til, at fordelingen af elevernepå de forskellige grene ved udgangen afI gymnasieklasse kan medføre, at nogleelever vil få lærerskifte i faget, må lærerneved den enkelte skole tilrettelægge deresundervisningsplaner for I gymnasieklasseunder behørig hensyntagen hertil, bl.a.ved valg af lærebøger.

B. 1 gymnasieklasse og den samfundsmatema-tiske gren.

I. Emneliste:

1. Almen kemi: Atomer, molekyler ogioner. Det periodiske system. Enkel re-aktionskinetik og ligevægtslære. Syre-base-processer. Redoxprocesser.2. Uorganisk kemi : Et repræsentativt ud-valg af grundstoffer og nogle af deresforbindelser.3. Organisk kemi : Alifatiske forbindelser:kulbrinter, alkoholer, aldehyder, keto-ner, carboxylsyrer, estere, aminer ogaminosyrer. Cykliske forbindelser om-tales og belyses ved enkelte eksempler.Naturstoffer (kulhydrater, fedtstofferog proteinstoffer).

II. Bemærkninger :

Undervisningen i kemi skal lægges eks-perimentelt til rette, således at elevernegennem egne iagttagelser opnår kend-skab til stofferne og deres reaktioner. III og III gymnasieklasse kan elevøvelsernereduceres, således at demonstrationsforsøgbliver den mest anvendte form for eksperi-menter.

Man bør udnytte forhåndenværendemuligheder for ved enkelte besøg på indu-strivirksomheder eller lignende at stimu-lere elevernes interesse for kemiens prak-tiske anvendelse.

Den under I opstillede emneliste an-giver ikke den tidsmæssige rækkefølge, ihvilken emnerne skal tages op i under-visningen. Læreren må selv tage stillingtil, hvilken rækkefølge han anser formest formålstjenlig ud fra pædagogiske ogsystematiske hensyn, herunder hensyn tilsamarbejdei: med fysik- og biologiunder-visningen.

Som eksempel på et emnevalg for Igymnasieklasse kan nævnes : Atomer, mo-lekyler og ioner. Det periodiske system.Syre-base-begrebet. Redoxprocesser. Ind-ledende ligevægtslære. Inaktive luftarter.Halogener. Ilt-svovl-gruppen. Brint.

Af hensyn til, at fordelingen af elevernepå de forskellige grene ved udgangen afI gymnasieklasse kan medføre, at nogleelever vil få lærerskifte i faget, må lærer-ne ved den enkelte skole tilrettelægge deresundervisningsplaner for I gymnasieklasseunder behørig hensyntagen hertil, bl.a.ved valg af lærebøger.

§16.Fysik.

A. I gymnasieklasse og den matematisk-fysiske

gren.

I. Emneliste :

1. Mekanik : Hastighed og accelei ationfor plan bevægelse af en partikel. Iner-tialsystemer. Newtons love. En parti-kels bevægelse i homogene kraftfelter.Cirkelbevægelse med konstant fart. Kep-lers love. Harmoniske svingninger. Im-pulssætningen. Arbejde og energi. Detfysiske pendul. Samtidighedens relati-vitet. Determinismen i den klassiskefysik.

85

2. Varmelære: Temperatur, varmetil-førsel og varmefylde. Temperaturko-efficienter. Tilstandsformer og tilstands-ændringer. Ideale luftarters tilstands-ligning. Kinetisk molekylteori. Varme-teoriens 1. hovedsætning. Eksempler påirreversibilitet.3. Bølgehsre og optik : Bølgers udbredelse.Lydens og lysets hastighed. Bølgers --særlig lysbølgers - tilbagekastning, bryd-ning, interferens og bøjning. Geome-trisk optik (afbildning i tynde linser,mikroskopet). Spektre.4. Elektricitetslære : Elektrostatiske ogmagnetostatiske felter i vakuum. Sta-tionære elektriske strømme. Elektro-magnetisme. Elektromagnetisk induk-tion og forskydningsstrøm. Vekselstrømog elektriske svingninger. Elektromag-netisk feltenergi. Energiomsætninger.Elektromagnetiske bølger. Eksempler påelektroteknik og teleteknik.5. Atomfysik : Atomfysikkens konstanter.Fotoelektrisk effekt. Atomers emissionog absorption af elektromagnetisk strå-ling. Atomkerner og atomkerneproces-ser. Atomkerneenergi og dens anven-delse. Atomare partiklers bevægelsermed eksempler. Ioniserende stråling.Indeterminismen i atomfysikken.6. Astronomi : Beskrivelse af himmel-legemernes position i den sfæriske astro-nomis koordinatsystemer. Tidsbestem-melse. Astrofysik.7. Valgfrit emne.

II. Bemærkninger :

Undervisningen bør være lagt eksperi-mentelt til rette, således at eleverne bådegennem demonstrationsforsøg og egneøvelser vænnes til en omhyggelig kritiskvurdering af de slutninger, der kan dragesaf de anstillede forsøg.

Ved stoffets behandling bør de indførte

begreber præciseres med omhu og klarhed,og det er af afgørende betydning, at sam-menhængen i fremstillingen understregesgennem anvendelsen af ledende princippermolekylteori samt gennem sammenfat-tende synspunkter, f.eks. inden for felt-teorien og svingnings- og bølgeteorien.

Det vil være til gavn for såvel fysik- sommatematikundervisningen, at der i gym-nasiet fra begyndelsen etableres den bedstmulige koordination af de to fags læse-planer. Det matematiske apparat, someleverne bliver fortrolige med i gymnasiet,bør i så høj grad som muligt udnyttes ifysikundervisningen (funktionsbegrebet,vektorer, svingningsfunktioner, infinitesi-malregning o.a.). Anskuelighed og for-ståelse af de kvalitative forhold gennemfysiske ræsonnementer bør dog være detvigtigste element ikke mindst i den ind-ledende undervisning.

Eleverne bør gennem regning af simpleopgaver i snæver tilknytning til det læstestof vænnes til rationel vurdering af stør-relsesforhold og dimensioner af fysiskestørrelser. Det anbefales, at der i alminde-lighed regnes med størrelsesligninger.Eleverne bør lære at benytte MKSA-en-hedssysternet og herfra kunne foretageomregninger til andre vigtige enheder.Ved de numeriske regninger benyttesregnestok.

Det under I anførte pensum omfatterkun det minimum, der må forlanges lærtaf alle gymnasieelever ved afslutningen afgymnasiet. Hertil kommer obligatoriskeelevøvelser i et omfang svarende til 50-60timer. Der udarbejdes rapporter overøvelserne.

Hvis såvel matematiklæreren som fysik-læreren anser det for at være værdifuldt,kan man give enkelte øvelser et overve-jende matematisk præg. Som eksempler påsådanne kan nævnes: forsøg med harmo-niske svingningers sammensætning, er-

86

hvervelse og vurdering af statistisk ma-teriale.

Ud over det anførte pensum og de obli-gatoriske elevøvelser skal visse af lærerenvalgte emner gøres til genstand for envideregående behandling. Undervisnin-gen i disse emner skal meddeles i et om-fang svarende til mindst 20 timer.

Som tilfældigt valgte emner for dennevideregående behandling (speciale) kannævnes : relativitetsteori, videregåendekernefysik, eksperimentel elektronik, vi-deregående astrofysik, termodynamik,energisætningen i historisk belysning, hy-drostatik og hydrodynamik. Specialet kanogså omfatte et emne fra kemien. Derkan endvidere tænkes et samarbejde medandre fag om specialelæsning.

Det må fremhæves, at enkelte konkretepunkter kan behandles hovedsagelig vedøvelser og opgaveregning (f.eks. geome-trisk optik) eller i form af en orienterendegennemgang, f.eks. ved kursorisk læsning(astrofysik, ioniserende stråling o.a.).

Det anbefales af fysikkens historie atmedtage enkelte træk, der har almen-menneskelig interesse, eller som har haftbanebrydende betydning i fysikkens ud-vikling.

Man bør udnytte forhåndenværendemuligheder for ved enkelte besøg på indu-strivirksomheder eller lignende at stimu-lere elevernes interesse for fysikkens prak-tiske anvendelse.

Rækkefølgen af de under I opskrevneemner er uden betydning for ordningenaf stoffet i undervisningen. Læreren måselv tage stilling til, hvilken rækkefølgehan anser for mest formålstjenlig ud fra pa:dagogiske og systematiske hensyn, her-under hensyn til samarbejdet med mate-matik- og kemiundervisningen.

Som eksempel på et emnevalg for 1gymnasieklasse kan nævnes:

Varmelære : Temperatur. Varmefylde.

Temperatuikoefficienter. Tilstandsfor-mer og tilstandsændringer. Ideale luftar-ters tilstandsligning. Kinetisk molekyl-teori (1. orientering).

Elektricitetslære: Stationære elektriskestrømme (måleinstrumenter, strøm, mod-stand, spænding, E.M.K., Ohms love).

Lyslære: Geometrisk optik (lysets til-bagekastning og brydning, afbildning itynde linser, eksempler på linsefejl).Spektre i l . orientering).

Øvelser i dette stof i et omfang svarendetil ca. 25 timer, der benyttes til 1-timesøvelser eller en blanding af 1- og 2-timersøvelser, i så vid udstrækning som muligtorganiseret som ligefrontsøvelser.

Af hensyn til, at fordelingen af elevernepå de forskellige grene ved udgangen af Igymnasieklasse kan medføre, at nogleelever vil få lærerskifte i faget, må lærerneved den enkelte skole tilrettelægge deresundervisningsplaner for I gymnasieklasseunder behørig hensyntagen hertil, bl.a.ved valg af lærebøger.

B. / gymnasieklasse samt den samfundsmate-matiske og den naturfaglige gren.

I. Emneliste :1. Mekanik : Hastighed og acceleration

for plan bevægelse af en partikel. Inertial-systemer. Newtons love. En partikels be-vægelse i homogene kraftfelter. Cirkel-bevægelse med konstant fart. Harmoniskesvingninger. Impulssætningen. Arbejdeog energi. Samtidighedens relativitet. De-terminismen i klassisk fysik.

2. Varmelære: Temperatur, varmetil-førsel og varmefylde. Temperaturkoeffici-enter. Tilstandsformer og tilstandsæn-dringer. Ideale luftarters tilstandsligning.Kinetisk molekylteori. Varmeteoriens 1.hovedsætning.

3. Bølgelære og optik : Bølgers udbredelse.Lydens og lysets hastighed. Bølgers - særlig

87

lysbølgers - tilbagekastning, brydning,interferens og bøjning. Geometrisk optik(afbildning i tynde linser). Spektre.

4. Elektricitetslære : Elektrostatiske ogmagnetostatiske felter i vakuum. Statio-nære elektriske strømme. Elektromagne-tisme. Elektromagnetisk induktion. Elek-tromagnetisk feltenergi. Energiomscetnin-ger.

5. Atomfysik : Atomfysikkens konstanter.Atomers emission og absorption af elektro-magnetisk stråling. Atomkerner og atom-kerneprocesser. Atomkerneenergi og densanvendelse. Indeterminismen i atom-fysikken.

II . Bemærkninger.

Undervisningen bør være lagt eksperi-mentelt til rette, således at eleverne bådegennem demonstrationsforsøg og egneøvelser vænnes til iagttagelse af fænome-nerne og en kritisk vurdering af de slut-ninger, der kan drages af forsøgene.

Anskuelighed og forståelse af de kvalita-tive forhold såvel ud fra forsøgene som gen-nem fysiske ræsonnementer bør væregrundlæggende i hele undervisningen.Det matematiske apparat, eleverne fårkendskab til i gymnasiet, bør anvendes iden udstrækning, det letter tilegnelsen afstoffet.

Det er af afgørende betydning, at sam-menhængen i fremstillingen understregesaf ledende principper som energisætningenog den kinetiske molekylteori samt gen-nem sammenfattende synspunkter f.eks.inden for feltteorien og bølge- og sving-ningsteorien.

Eleverne bør gennem numerisk behand-ling af ganske enkle problemer have mulig-heder for at få forståelsen uddybet. Elever-ne bør lære at benytte MKSA-enheds-systemet og herfra kunne foretage omreg-ninger til andre vigtige enheder. Ved de

numeriske regninger benyttes regnestok.Ud over det under I anførte pensum

kommer obligatoriske elevøvelser i et om-fang svarende til ca. 35 timer. Der ud-arbejdes rapporter over øvelserne.

Det må fremhæves, at enkelte konkretepunkter kan behandles hovedsagelig vedøvelser og opgaveregning (f.eks. geome-trisk optik) eller i form af en orienterendegennemgang, f.eks. ved kursorisk læsning(dele af atomfysikken o.a.).

Det anbefales af fysikkens historie atmedtage enkelte træk, der har almenmen-neskelig interesse, eller som har haft bane-brydende betydning i fysikkens udvikling.

Man bør udnytte forhåndenværendemuligheder for ved enkelte besøg på indu-strivirksomheder eller lignende at stimule-re elevernes interesse for fysikkens prak-tiske anvendelse.

Rækkefølgen af de under I opskrevneemner er uden betydning for ordningen afstoffet i undervisningen. Læreren må selvtage stilling til, hvilken rækkefølge hananser for mest formålstjenlig ud fra pæda-gogiske og systematiske hensyn, herunderhensyn til samarbejdet med matematik-og kemiundervisningen.

Som eksempel på et emnevalg for Igymnasieklasse kan nævnes:

Varmelagre: Temperatur. Varmefylde.Temperaturkoefficienter Tilstandsformerog tilstandsændringer. Ideale luftarterstilstandsligning. Kinetisk molekylteori (1.orientering).

Elektricitetslære : Stationære elektriskestrømme (måleinstrumenter, strøm, mod-stand, spænding, E.M.K., Ohms love).

Lyslære: Geometrisk optik (lysets til-bagekastning og brydning, afbildning itynde linser, eksempler på linsefejl).Spektre (1. orientering).

Øvelser i dette stof i et omfang svarendetil ca. 25 timer, der benyttes til 1-timesøvelser eller en blanding af 1- og 2-timers

88

øvelser, i så vid udstrækning som muligtorganiseret som ligefrontsøvelser.

Af hensyn til, at fordelingen af elevernepå de forskellige grene ved udgangen afI gymnasieklasse kan medføre, at nogleelever vil få lærerskifte i faget, må lærerneved den enkelte skole tilrettelægge deresundervisningsplaner for I gymnasieklasseunder behørig hensyntagen hertil, bl.a.ved valg af lærebøger.

§17-Matematik.


I. / gymnasieklasse og den matematisk-fysiske

gren.

a. Emneliste.1. Almene hjælpebegreber fra mængde lare ogalgebra. Mængde, delmængde, komple-mentærmængde, foreningsmængde, fæl-lesmængde. Ækvivalensrelation, ordens-relation. Afbildning af en mængde indi og på en mængde (funktionsbegrebet),énentydig afbildning, invers afbildning(omvendt funktion). Numerable (tælle-lige) mængder. Kompositionsregel; be-greberne gruppe, ring, legeme.2. Hele, rationale, reelle og komplekse tal.De naturlige tal. Induktionsaksiomet.Primtal. Største fælles divisor, Euklidsalgoritme. Ringen af hele tal; restklas-ser. De rationale tals legeme. Sætningenom, at de rationale tal udgør en nume-rabel mængde. De reelle tals legeme,dets kontinuitetsegenskaber, sætningenom, at de reelle tal udgør en ikke-nume-rabel mængde. Øvre og nedre grænse.Uendelige decimalbrøker. De kom-plekse tals legeme. Absolut (numerisk)værdi.3. Kombinatorik. Kombinationer og per-mutationer, binomalformlen. Begrebetendeligt sandsynlighedsfelt. Eksempler

på sandsynligheders beregning på kom-binatorisk grundlag.4. Ligninger og uligheder. Ligninger oguligheder af første og anden grad medén ubekendt. Ligninger og uligheder afførste grad med to ubekendte. Simpleeksempler på andre ligninger. An-dengradsligningen og den binôme lig-ning inden for det komplekse talom-råde.5. Plangecmetri. Det retvinklede koordi-natsystem. Koordinatskifte. Vektorerog deres koordinater. Regning med vek-torer, herunder to vektorers skalæreprodukt. Den rette linies analytiskefremstillinger. Afstande og vinkler. Cirk-lens analytiske fremstillinger. Areal aftrekant; og parallelogram. Definition oganalytisk fremstilling af parabel, ellipseog hyperbel. Afbildninger af planen påsig selv: Parallelforskydning, drejning,spejling, multiplikation og sammensæt-ning af disse afbildninger. Ret affini-tet.6. Rumgeometri. Det retvinklede ko-ordinatsystem. Vektorer og deres ko-ordinater. Regning ved vektorer, her-under to vektorers skalære produkt.Den rette linies parameterfremstilling.Planens analytiske fremstillinger. Af-stande og vinkler. Kuglens ligning.Sfæriske koordinater. Sfærisk afstandmellem to punkter (cosinusrelationen).Polyèdre, Eulers polyedersætning, deregulære polyèdre. Rumfang af prisme,pyramide, omdrej ningscylinder, om-drej ningskegle og kugle. Overflade afomdrejningscylinder, omdrej ningskegleog kugle; areal af sfærisk trekant.Kongruens og symmetri.7. Elementære funktioner. Den lineærefunktion af én variabel. Den lineærefunktion af to variable. Niveaulinier.Polynomier i én variabel, herunderderes faktoropløsning, højeste antal rød-

89

der, bestemmelse af rationale rødder ipolynomier med hele koefficienter.Brudne rationale funktioner af én va-riabel. Logaritmefunktionerne, den lo-garitmiske skala, regnestokkens og lo-garitmetabellens brug. Eksponential-funktionerne, potensfunktionerne. Detrigonometriske funktioner, additions-formlerne, de logaritmiske formler. Detrigonometriske funktioners anvendelseved behandling af svingninger og vedtrekantsberegning. Den lineære funk-tion af én kompleks variabel og densgeometriske fortolkning.8. Infinite'simalregning. Grænse vaîrdi be-grebet. Kontinuitet og differentiabilitetaf en reel funktion af én reel variabel.Kontinuitet og differentiabilitet af envektorfunktion af én reel variabel (tan-gentvektor). Regneregler for differen-tiation. Taylors formel (approxirne-rende polynomier), differentialer. Detbestemte integral som grænseværdi forsummer. Det ubestemte integral. Reg-neregler for bestemte og ubestemte in-tegraler, herunder partiel integrationog integration ved substitution.9. Anvendelser af infinitesimalregningen.Bestemmelse af funktioners værdi-mængde og monotoniforhold. Simpleeksempler på bestemmelse af funk-tioners asymptotiske egenskaber. Teg-ning af plane kurver bestemt ved eks-plicit givne funktioner eller ved simpleparameterfremstillinger. Hastigheds-vektor, fart, accelerationsvektor. Be-stemmelse af arealer og rumfang vedintegration. Eksempler på bestemmelseaf endelige sandsynlighedsfelter pågrundlag af frekvensfunktioner. Eks-empler på simple differentialligninger.Eksempler på infinitesimalregningensanvendelse på numeriske opgaver samtopgaver hentet fra andre fagområ-der.

10. Valgfrit emne.

b. Almindelige bemærkninger.

Den linder a. opstillede emneliste an-giver ikke den tidsmæssige rækkefølge, ihvilken emnerne skal tages op i undervis-ningen. Læreren må selv tage stilling til,hvilken rækkefølge han anser for mest for-målstjenlig ud fra pædagogiske og syste-matiske hensyn herunder hensynet til sam-arbejdet med fysik-, kemi- og biologiun-dervisningen.

Som eksempel på et emnevalg i I gym-nasieklasse kan nævnes: hele, rationale ogreelle tal, ligninger og uligheder, lineærefunktioner, indledende behandling af lo-garitm efunktionen og dens anvendelser,indledende behandling af de trigonome-triske funktioner og deres anvendelsersamt sådant stof fra de øvrige fælles om-råder, som på naturlig måde kan bidragetil, at læseplanen for hver af de tre grenekommer til at udgøre en sammenhængen-de helhed. Af hensyn til, at fordelingen afeleverne på de forskellige grene ved ud-gangen af I gymnasieklasse kan medføre,at nogle elever vil få lærerskifte i faget, målærerne ved den enkelte skole tilrette-lægge deres undervisningsplaner for Igymnasieklasse under behørig hensynta-gen hertil, bl.a. ved eventuelt valg aflærebøger.

Det må tillægges væsentlig betydningog være til gavn for såvel matematik- somfysikundervisningen, at der etableres enkoordination mellem de to fags læsepla-ner. Som et led i en sådan koordinationbør infinitesimalregningen tages op senestved begyndelsen af II gymnasieklasse.

Eleverne bør i forbindelse med dertilegnede emner jævnligt stilles over for op-gaver, der kræver numeriske regninger.Som emner af denne art kan f. eks. næv-nes: løsning af ligninger af første og andengrad med decimaltal som koefficienter, tre-

90

kantsbcregiiinger, beregning af sandsynlig-heder på kombinatorisk grundlag eller pågrundlag af frekvensfunktioner, tilnærmetløsning af algebraiske og simple transcen-dente ligninger, tilnærmet beregning affunktioners va;rdier ved hjælp af approksi-merende polynomier og tilnærmet bereg-ning af integraler ved hjælp af summer.Som hjælpemidler ved beregningernesudførelse benyttes regnestok (25 cm), somforuden de sædvanlige grundskalaer skalomfatte skalaer for x"1, x2, x3, log x, sin x,tg x, desuden 4-cifret logaritmetabel, 4-cifrede trigometriske tabeller og kva-drattabel. Lejlighedsvis bør også andrehjælpemidler til numerisk regning om-tales, f.eks. nomogrammer, funktions-papir eller tabeller over andre funktionerend de nævnte.

Det vil, af både faglige og mere almentkulturelle grunde, være af betydning, atman lejlighedsvis i tilknytning til indfø-relse af fundamentale begreber medtagertræk af disse begrebers opståen og af denhistoriske udvikling, de har givet anled-ning til, samt meddeler nogle korte bio-grafiske oplysninger om de matematikere,hvis indsats har tilknytning til de gennem-gåede emner.

Det er en forudsætning, at de simpleformler for algebraiske omskrivninger,som eleverne har kendskab til fra realsko-len, i passende omfang suppleres i gym-nasiet. Eleverne bør således f.eks. havekendskab til og kunne anvende formlernefor summen af en differensrække og sum-men af en kvotientrække.

Behandlingen af teorien for længdetalfor liniestykker og buer, arealtal for planeområder og overflader og rumfangstal forlegemer kan baseres på aksiomsystemer så-ledes udformede, at eksistensen af sådanneadditive måltal forudsættes.

Der bør lejlighedsvis finde en behand-ling sted af opgaver og eksempler hentet

fra andre fagområder (fysik, kemi, sam-fundsfag, biologi m.v.). Dette eksempel-materiale bør være varieret og illustrereanvendelser af de gennemgåede afsnit afmatematikken i den udstrækning, det ermuligt.

Under behandlingen af fysiske eksem-pler må laîreren bestræbe sig på at viseeleverne, at fysikkens brug af matemati-ske begreber er i overensstemmelse meddisse begrebers definition, selv om detsprog, hvori man i fysikken af praktiskegrunde formulerer sit ræsonnement, ofteer mere kortfattet, end det er almindeligti matematikken.

c. Bemærkninger til emnelistens enkelte afsnit.

Til pkt. 1.De almindelige mængdeteoretiske syns-

punkter taînkes først og fremmest benyttetsom et middel til klargørelse af grundlæg-gende begreber og ræsonnementer og somgrundlag for en præcis og tidssvarendematematisk udtryksmåde. De mængde-teoretiske begreber forudsættes defineretpå tidspunkter, hvor behandlingen af an-dre emner gør dette naturligt, og hvorman har muligheder for at illustrere dealmene begreber med en række varieredeeksempler. Det kan endvidere være af be-tydning at vise eleverne, hvorledes nogleaf de simple mængdeteoretiske begreberkan anvendes inden for logikken.

Funktionsbegrebet bør optræde i dengenerelle form: som afbildning af enmængde ind i en mængde. Herved opnårman mulighed for at vise eleverne, hvor-ledes funktionsbegrebet er et i matema-tikken stadig tilbagevendende træk, og atdemonstrere for dem, hvorledes de mid-ler, hvorved en funktion kan beskrives oganskueliggøres, må variere efter arten afde to mængder.

For de algebraiske begrebers vedkom-

91

mende er det ikke tanken, at der skal op-bygges en systematisk teori. Grundbegre-berne kompositionsregel, gruppe, ring oglegeme skal afgive grundlag for en be-skrivelse af talområdernes algebraiskeegenskaber. Gennem en varieret eksempli-ficering af disse grundbegreber kan dertillige tilvejebringes en sammenhæng mel-lem dele af stoffet, der ellers kunne synesubeslægtede.

Til pkt. 2.

Under omtalen af naturlige tal bør in-duktionsaksiomets fundamentale rolle ogdets hyppige anvendelse som bevismiddelpåpeges.

Behandlingen af primtal kan indskræn-kes til at omfatte sætningen om, at rækkenaf primtal er uendelig, og sætningen omden entydige primfaktoropløsning.

Eleverne bør opnå sikkerhed i arbejdemed absolut (numerisk) værdi, som i op-gavematerialet bør optræde både i lignin-ger, uligheder og funktionsundersøgelser.

Vedrørende de reelle tal bemærkes, atder ikke kræves en konstruktiv irrationali-tetsteori.

Til pkt. 3.

Eleverne skal stifte bekendtskab meddet almindelige begreb : et endeligt sand-synlighedsfelt, og man bør ikke hervedindskrænke sig til behandling af felter,hvor alle udfald har samme sandsynlig-hed. Der er således tale om præsentationaf en simpel matematisk model og an-vendelse af den udtryksmåde, der knyttersig hertil.

Til pkt. 4.

Af ligningstyper, på hvilke der bør giveseksempler, kan nævnes et system af trelineære ligninger med tre ubekendte, etsystem af to ligninger med to ubekendte,

den ene ligning af første, den anden afanden grad, ligninger, hvori den ubekend-te forekommer under rodtegn, eksponen-tielle ligninger og trigonometriske lignin-ger med én ubekendt. For alle de nævntetyper af ligninger (ligningssystemer) gæl-der det, at eksemplerne bør være simple,og at emnet ikke bør tages op til systema-tisk behandling.

Til pkt. 5.

Koordinatskifte skal omfatte parallel-forskydning og drejning af koordinatsy-stemet.

I den analytiske geometri bør vektorbe-grebet spille en central rolle, og elevernebør vænnes til at regne med vektorerne,således at overgang til koordinater ikkenødvendigvis finder sted.

Med udtrykket »den rette linies analy-tiske fremstillinger« er der tænkt på såvelkoordinatligning som på vektorligning,pararneterfremstilling og ligning på nor-malform.

Behandlingen af keglesnitslæren kanindskrænkes til en udledelse af parablens,ellipsens og hyperblens ligninger på grund-lag af geometriske definitioner af dissekurver. Hyperblens asymptoter bør be-stemmes. Specielle egenskaber ved kegle-snittene kan påvises som led i opgavereg-ningen. Dette kan f.eks. gælde sætningerom tangenter, diametre og ledelinier.Ligeledes kan man gennem opgaver vise,at ligninger af anden grad med to ube-kendte (med eller uden produktled) frem-stiller (eventuelt udartede) keglesnit.

Som allerede antydet i emnelisten erdet tanken, at de nævnte afbildninger op-fattes som afbildninger af hele planen påsig selv og ikke blot som afbildninger afenkelte figurer. Men der bør gøres redefor, hvorledes egenskaber ved figurer, f.eks. størrelser af afstande, vinkler og area-ler, forholder sig ved afbildningen (inva-

92

riante og ikke invariante egenskaber). Detbør specielt påvises, at ellipsen er billedetaf en cirkel ved en ret affinitet; herunderomtales ellipsens parameterfremstilling.

Til pkt. 6.Hovedsætningerne vedrørende liniers

og planers parallelisme og ortogonalitetpræciseres uden beviser i et omfang, somer nødvendigt for indførelse af retvinkledekoordinater og for behandling af polyèdre.

Planens analytiske fremstilling må om-fatte såvel koordinatligning som vektor-ligning samt ligning på normalform.

Øvelserne i brugen af sfæriske koordina-ter bør bl.a. omfatte opgaver med geo-grafisk eller astronomisk emne.

For de regulære polyèdres vedkommen-de forudsættes kun udførlig behandling aftetraeder, heksaeder og oktaeder.

Til pkt. 7.Under omtalen af den lineære funktion

af to variable og dens niveaulinier kanman behandle opgaver gående ud på be-stemmelse af en sådan lineær funktionsstørste- og mindsteværdi inden for et om-råde bestemt ved et system af lineære ulig-heder (lineær programmering).

Omtalen af polynomier bør, ud over detrent funktionsteoretiske, omfatte en på-visning af, at mængden af polynomier i al-gebraisk henseende udgør en ring, og enunderstregning af analogien mellem mæng-den af hele tal og mængden af polynomier.

Arbejdet med regnestokken bør kon-centreres om dens princip og om indøvel-sen af de grundlæggende operationer medden. Der bør således ikke ofres megen tidpå tekniske finesser i regnestokkens brug.

Med en svindende praktisk betydningaf logaritmiske regninger må sådanne reg-ninger som led i gymnasiets undervisningtræde noget i baggrunden. Inden for tre-

kantsberegningen vil det være rimeligt atvise eleverne, at de trigonometriske funk-tioner er tilstrækkeligt grundlag for denalmindelige bestemmelse af trekantensstykker ud fra tre givne, men påvisningenheraf kan indskrænkes til at ske på basisaf sinus- og cosinusrelationerne, således atopstilling af et logaritmisk formelapparatikke finder sted.

Under de trigonometriske funktionersanvendelse ved behandling af svingningertænkes der bl. a. på beviset for sætningenom, at en linearkombination af rene (har-moniske) ensfrekvente svingninger er enren svingning, samt på eksempler på tri-gonometriske funktioners opløsning i renesvingninger.

Til pkt. 8,I forbindelse med grænseværdibegrebet

bør regnereglerne for grænseværdier aftalfølger og funktioner omtales. Man kannøjes med at føre bevis for en enkelt afdisse regler.

Det må bero på lærerens skøn, hvormange og hvilke af beviserne for hoved-sætningerne om kontinuerte funktionerder medtages.

I forbindelse med behandlingen af Tay-lors formel bør eleverne have lejlighed tilselv at foretage tilnærmede beregninger afvisse funktioners værdier.

Til pkt. 9.

Rumfangsberegning ved integrationskal omfatte bestemmelse af omdrejnings-legemers og pyramiders rumfang.

Beskæftigelsen med frekvensfunktionersom grundlag for bestemmelse af endeligesandsynlighedsfelter tænkes i det enkeltetilfælde baseret på et postulat vedrørendeeksistensen af en funktion, der er såledesbeskaffen., at sandsynlighedsfordelingensvarende til en hvilken som helst endelig

93

intervalinddeling kan bestemmes ved in-tegration af den pågældende funktion,over de enkelte intervaller. På dennemåde kan fremstillingen helt holdes indenfor rammen af endelige sandsynligheds-felter, og der vil således i det væsent-lige blot være tale om integrationsopga-ver, der er formuleret i sandsynligheds-regningens sprog.

Behandlingen af simple differentiallig-ninger kan indskrænkes til omtale af lig-ningerne dy/dx = f(x) og dy/dx = (g(y),

(g(y) * o).Som eksempler på fysiske anvendelser

af infinitesimalregningen kan bl.a. med-tages simple beregninger af inertimomen-ter og simple tyngdepunktsbestemmelser.

Til pkt. 10.

Det valgfri emne forudsættes at have etomfang svarende til to måneders arbejde.Gennemgangen heraf kan lægges på dettidspunkt af undervisningen, hvor denefter emnets art kommer i den naturligstesammenhæng. Læsningen af det valgfriemne skal altså ikke nødvendigvis findested i slutningen af III gymnasieklasse.Den kan i øvrigt eventuelt tilrettelæggessideløbende med læsningen af dele af detobligatoriske pensum.

Indhold, omfang og behandlingsmådeaf det valgfri emne må tilpasses således,at eleverne ikke i denne forbindelse stillesover for vanskeligheder, der er større enddem, de i øvrigt stilles over for i gymnasietsmatematikundervisning.

Som eksempler på områder, hvorfra detvalgfri emne kan hentes, nævnes: Mate-matikkens historie, talteori, matricer ogdeterminanter, gruppeteori, mængdelære,logisk algebra, differentialligninger, ræk-ker og rækkeudviklinger, sandsynligheds-regning, statistisk teori, spilteori, topologi,projektivgeometri, keglesnitslære, ikke-euklidisk geometri, flerdimensional geo-

metri, geometriske konstruktioner, enkeltog dobbelt retvinklet afbildning.

Det valgfri emne kan endvidere vælgessåledes, at det gennemarbejdes i tilknyt-ning til fysikundervisningens specialelæs-ning. Som eksempler på dertil egnede em-ner kan nævnes: sandsynlighedsregningog kinetisk molekylteori, differentiallig-ninger og svingningskredse. Endelig kandet valgfri emne tilrettelægges i samar-bejde også med andre fag end fysik. Somet eksempel herpå kan nævnes sandsyn-lighedsregning og arvelighedslære.

Det valgfri emne skal forelægges under-visningsinspektøren til godkendelse.

I I . / gymnasieklasse samt den samfundsmate-matiske og den naturfaglige gren.a. Emneliste:

1. Almene hjælpebegreber fra mængdelære ogalgebra. Mængde, delmængde, kom-plementærmængde, foreningsmængde,fællesmængde. Ækvivalensrelation, or-densrelation. Afbildning af en mængdeind i og på en mængde (funktionsbe-grebet), énentydig afbildning, inversafbildning (omvendt funktion). Nu-merable (tællelige) mængder. Kompo-sitionsregel; begreberne gruppe, ringog legeme.2. Hele, rationale og reelle tal. De natur-lige tal. Induktionsaksiomet. Primtal.Største fælles divisor, Euklids algoritme.Ringen af hele tal; restklasser. De ratio-nale tals legeme. Sætningen om, at derationale tal udgør en numerabelmængde. De reelle tals legeme, detskontinuitetsegenskaber, sætningen om,at de reelle tal udgør en ikke-numerabelmængde. Øvre og nedre grænse. Uende-lige decimalbrøker. Absolut (numerisk)værdi.3. Ligninger og uligheder. Ligninger oguligheder af første og anden grad med

94

én ubekendt. Ligninger og uligheder afførste grad med to ubekendte. Simpleeksempler på andre ligninger.4. Elementære funktioner. Den lineærefunktion af én variabel. Den lineærefunktion af to variable. Niveaulinier.Polynomier i én variabel, herunderderes faktoropløsning, højeste antalrødder, bestemmelse af rationale rød-der i polynomier med hele koefficienter.Brudne rationale funktioner af én varia-bel. Logaritmefunktionerne, den loga-ritmiske skala, regnestokkens og logarit-metabellens brug.Eksponenti alfunktionerne, potensfunk-tionerne. De trigonometriske funktio-ner, additionsformlerne, de logarit-miske formler. De trigonometriske funk-tioners anvendelse ved behandling afsvingninger og ved trekantsberegning.5. Infinitesimalregning. Grænseværdibe-grebet. Kontinuitet og differentiabilitetaf en funktion af én variabel. Regne-regler for differentiation. Det approksi-merende førstegradspolynomium, diffe-rentialer. Det bestemte integral somgrænseværdi for summer. Det ubestemteintegral. Regneregler for bestemte ogintegraler, herunder partiel integrationog integration ved substitution.6. Anvendelser af infinitesimalregningen. Be-stemmelse af funktioners værdimængdeog monotoniforhold. Simple eksemplerpå bestemmelse af funktioners asymp-totiske egenskaber. Tegning af planekurver bestemt ved eksplicit givne funk-tioner. Bestemmelse af arealer og rum-fang ved integration. Eksempler af are-aler og rumfang ved integration. Eks-empler på infmitesimalregningens an-vendelse på numeriske opgaver samtopgaver hentet fra andre fagområder.7. Rentesregning. Sammensat rente, an-nuiteter.8. Kombinatorik, sandsynlighedsregning og

statistik. Kombinationer og permuta-tioner. Binomialformlen. Endelige, sand-synlighedsfelter. Additions- og multipli-kationssætningerne. Binomialfordelin-gen. Eksempler på bestemmelse af ende-lige sandsynlighedsfelter på grundlag afen frekvensfunktion. Eksempler på klas-sificering af statistisk materiale. Tegningaf frekvenspolygoner. Beregning af mid-delværdi og spredning. Eksempler hen-tet fra andre fagområder.


Den under a. opstillede emneliste an-giver ikke den tidsmæssige rækkefølge, ihvilken emnerne skal tages op i undervis-ningen. Læreren må selv tage stilling til,hvilken ra;kkefølge han anser for mest for-målstjenlig ud fra pædagogiske og systema-tiske hensyn, herunder hensynet til sam-arbejdet med fysik-, kemi- og biologiun-dervisningen.

Som eksempel på et emnevalg i I gym-nasieklasse kan nævnes: hele, rationale ogreelle tal, ligninger og uligheder, lineærefunktioner, indledende behandling af detrigonometriske funktioner og deres an-vendelser samt sådant stof fra de øvrigefælles områder, som på naturlig måde kanbidrage til, at læseplanen for hver af de tregrene kommer til at udgøre en sammen-hængende helhed. Af hensyn til, at forde-lingen af eleverne på de forskellige greneved udgangen af I gymnasieklasse kanmedføre, at nogle elever vil få lærerskiftei faget, må lærerne ved den enkelte skoletilrettelægge deres undervisningsplaner forI gymnasieklasse under behørig hensyn-tagen hertil, bl.a. ved eventuelt valg aflærebøger.

Det må tillægges væsentlig betydningog være til gavn for såvel matematik- somfysikundervisningen, at der etableres enkoordination mellem de to fags læseplaner.Som et led i en sådan koordination bør

95

infinitesimalregningen tages op senest vedbegyndelsen af II gymnasieklasse.

Eleverne bør i forbindelse med dertilegnede emner jævnligt stilles over for op-gaver, der kræver numeriske regninger.Som emner af denne art kan f.eks. næv-nes : løsning af ligninger af første og andengrad med decimaltal som koefficienter,trekantsberegninger, beregning af sand-synligheder på kombinatorisk grundlageller på grundlag af frekvensfunktioner,tilnærmet løsning af algebraiske og simpletranscendente ligninger, tilnærmet bereg-ning af integraler ved hjælp af summer.Som hjælpemiddel ved beregningernesudførelse benyttes regnestok (25 cm), somforuden de sædvanlige grundskalaer skalomfatte skalaer for, x"1, x2, x3, log x, sin x,tg x, desuden 4-cifret logaritmetabel, 4-cifrede trigonometriske tabeller og kva-drattabel. Lejlighedsvis bør også andrehjælpemidler til numerisk regning omta-les, f.eks. nomogrammer, funktionspapireller tabeller over andre funktioner endde nævnte.

Det vil, af både faglige og mere almentkulturelle grunde, være af betydning, atman lejlighedsvis i tilknytning til indfø-relse af fundamentale begreber medtagertræk af disse begrebers opståen og af denhistoriske udvikling, de har givet anled-ning til, samt meddeler nogle korte biogra-fiske oplysninger om de matematikere,hvis indsats har tilknytning til de gennem-gåede emner.

Det er en forudsætning, at de simpleformler for algebraiske omskrivninger,som eleverne har kendskab til fra realsko-len, i passende omfang suppleres i gym-nasiet. Eleverne bør således f.eks. hav«;kendskab til og kunne anvende formlernefor summen af en differensrække og sum-men af en kvotientrække.

Behandlingen af teorien for længdetalfor liniestykker og buer, arealtal for plane

områder og overflader og rumfangstal forlegemer kan baseres på aksiomsystemersåledes udformede, at eksistensen af så-danne additive måltal forudsættes.

Der bør lejlighedsvis finde en behand-ling sted af opgaver og eksempler hentetfra andre fagområder (fysik, kemi, sam-fundsfag, biologi m.v.). Dette eksempel-materiale bør være varieret og illustrereanvendelser af de gennemgåede afsnit afmatematikken i den udstrækning, det ermuligt.

Under behandlingen af fysiske eksem-pler må læreren bestræbe sig på at viseeleverne., at fysikkens brug af matematiskebegreber er i overensstemmelse med dissebegrebers definition, selv om det sprog,hvori man i fysikken af praktiske grundeformulerer sit ræsonnement, ofte er merekortfattet, end det er almindeligt i mate-matikken.

c. Bemærkninger til emnelistens enkelte afsnit.Tilpkt. 1.

De almindelige mængdeteoretiske syns-punkter tænkes først og fremmest benyttetsom et middel til klargørelse af grundlæg-gende begreber og ræsonnementer og somgrundlag for en præcis og tidssvarendematematisk udtryksmåde. De mængde-teoretiske begreber forudsættes defineretpå tidspunkter, hvor behandlingen af an-dre emner gør dette naturligt, og hvorman har muligheder for at illustrere dealmene begreber med en række varieredeeksempler. Det kan endvidere være af be-tydning at vise eleverne, hvorledes nogleaf de simple mængdeteoretiske begreberkan anvendes inden for logikken.

Funktionsbegrebet bør optræde i dengenerelle form : som afbildning af enmængde ind i en mængde. Herved opnårman mulighed for at vise eleverne, hvor-ledes funktionsbegrebet er et i materna-

96

tikken stadig tilbagevendende træk, og atdemonstrere for dem, hvorledes de midler,hvorved en funktion kan beskrives og an-skueliggøres, må variere efter arten af deto mængder.

For de algebraiske begrebers vedkom-mende er det: ikke tanken, at der skal op-bygges en systematisk teori. Grundbegre-berne kompositionsregel, gruppe, ring oglegeme skal afgive grundlag for en beskri-velse af talområdernes algebraiske egen-skaber. Gennem en varieret eksemplifice-ring af disse grundbegreber kan der tilligetilvejebringes en sammenhæng mellemdele af stoffet, der ellers kunne synes ube-slægtede.

Til pkt. 2.Under omtalen af naturlige tal bør in-

duktionsaksiomets fundamentale rolle ogdets hyppige anvendelse som bevismiddelpåpeges.

Behandlingen af primtal kan indskræn-kes til at omfatte sætningen om, at rækkenaf primtal er uendelig, og sætningen omden entydige primfaktoropløsning.

Eleverne bør opnå sikkerhed i arbejdemed absolut (numerisk) værdi, som i op-gavematerialet bør optræde både i lignin-ger, uligheder og funktionsundersøgelser.

Vedrørende de reelle tal bemærkes, atder ikke kræves en konstruktiv irrationa-litetsteori.

Til pkt. 3.Af ligningstyper, på hvilke der bør gi-

ves eksempler, kan nævnes et system af trelineære ligninger med tre ubekendte, etsystem af to ligninger med to ubekendte,den ene ligning af første, den anden af an-den grad, ligninger, hvori den ubekendteforekommer under rodtegn, eksponentielleligninger og trigonometriske ligninger medén ubekendt. For alle de nævnte typer af lig-

ninger (ligningssystemer) gælder det, ateksemplerne: bør være simple, og at emnetikke bør tages op til systematisk behand-ling.

Til pkt. 4.

For at skabe det fornødne grundlag forbehandlingen af de elementære funktionerog grafisk afbildning samt af hensyn tilanvendelser inden for fysikundervisningenmå visse elementer af den analytiske geo-metri medtages, herunder vektorer i pla-nen og de grundlæggende operationermed disse.

Under omtalen af den lineære funktionaf to variable og dens niveaulinier kanman behandle opgaver gående ud på be-stemmelse af en sådan lineær funktionsstørste- og mindsteværdi inden for et om-råde bestemt ved et system af lineære ulig-heder (linea:r programmering).

Arbejdet med regnestokken bør koncen-treres om. dens princip og om indøvelsenaf de grundlæggende operationer medden. Der bør således ikke ofres megen tidpå tekniske finesser i regnestokkens brug.

Med en svindende praktisk betydningaf logaritmiske regninger rnå sådanne reg-ninger som led i gymnasiets undervisningtræde noget i baggrunden. Inden for tre-kantsberegningen vil det være rimeligt atvise eleverne, at de trigonometriske funktio-ner er tilstrækkeligt grundlag for den al-mindelige bestemmelse af trekantens styk-ker ud fra tre givne, men påvisningenheraf kan indskrænkes til at ske på basisaf sinus- og cosinusrelationerne, således atopstilling af et logaritmisk formelapparatikke finder sted.

Under de trigonometriske funktioners an-vendelse ved behandling af svingningertænkes der bl.a. på beviset for sætningenom, at en linearkombination af rene (har-moniske) ensfrekvente svingninger er enren svingning, samt på eksempler på trigo-

97

nometriske funktioners opløsning i renesvingninger.

Til pkt. 5.I forbindelse med grænseværdibegrebet

bør regnereglerne for grænseværdier af tal-følger og funktioner omtales. Man kannøjes med at føre bevis for en enkelt afdisse regler.

Det må bero på lærerens skøn, hvormange og hvilke af beviserne for hoved-sætningerne om kontinuerte funktionerder medtages.

Til pkt. 8.Behandlingen af sandsynlighedsregnin-

gen forudsættes begrænset til endeligesandsynlighedsfelter.

Beskæftigelsen med frekvensfunktionersom grundlag for bestemmelse af endeligesandsynlighedsfelter tænkes i det en-kelte tilfælde baseret på et postulat ved-rørende eksistensen af en funktion, der ersåledes beskaffen, at sandsynlighedsforde-lingen svarende til en hvilken som helstendelig intervalinddeling kan bestemmesved integration af den pågældende funk-tion over de enkelte intervaller. På dennemåde vil eleverne få lejlighed til at ar-bejde med frekvensfunktioner, uden atfremstillingen derfor går uden for ram-men af endelige sandsynlighedsfelter.

Arbejdet med statistiske emner tænkesgennemført: på eksempelbasis, således atdet teoretiske stof alene kommer til at om-fatte de benyttede begrebers definitioner.

B. Den sproglige linie,

a. Emneliste.

1. Funktionsbegrebet. Funktionsbegrebet,forskellige midler til funktioners beskri-velse (tabeller, kurvefremstillinger, blok-diagrammer, funktionsskalaer).2. Elementære funktioner. Den lineærefunktion af én variabel. Den lineære

funktion af to variable. Niveaulinier.Polynomier i én variabel. Logaritme-funktionerne, den logaritmiske skala,regnestokkens og logaritmetabellensbrug. Eksponentialfunktionerne, po -tensfunktionerne. De trigonometriskefunktioner, additionsformlerne, de lo-garitmiske formler. De trigonometriskefunktioners anvendelse ved behandlingaf svingninger og ved den retvinkledetrekants behandling.3. Infinitesimalregning. Differentialkvo-tient. Det approksimerende førstegrads-polynomium, differentialer. Regnereg-ler for differentiation. Undersøgelse affunktioners variation. Det bestemte in-tegral som grænseværdi for summer. Detubestemte integral. Regneregler for be-stemte og ubestemte integraler, herun-der partiel integration og simple eks-empler på integration ved substitution.Eksempler på størrelsers bestemmelseved integration.4. Rentesregning. Sammensat rente, an-nuiteter.5. Kombinatorik og sandsynlighedsregning.Kombinationer og permutationer. En-delige sandsynlighedsfelter. Eksemplerpå sandsynligheders beregning på kom-binatorisk grundlag. Eksempler på be-stemmelse af endelige sandsynligheds-felter på grundlag af frekvensfunktioner.


Undervisningen må bygge på bevisfø-relse og logisk holdbart ræsonnement, så-ledes at den bliver et gyldigt udtryk formatematisk tankegang. For at lette for-ståelsen må en del ræsonnementer dogtage deres udgangspunkt i ret vidtgåendeubeviste, men præciserede, forudsætnin-ger, som kan formuleres og forstås på an-skueligt grundlag.

Da det ikke er tanken, at der skal ud-føres skriftligt hjemmearbejde i materna-

98

tik, må der i timerne ofres tid på arbejdemed opgaver og eksempler, således at ele-verne kan erhverve sig rimelig færdighedi selv at arbejde med det lærte.

Det anses for væsentligt, at der i ma-tematikundervisningen gives eksemplerpå matematikkens anvendelse inden forandre fag, bl.a. bør en række eksemplerhentet fra fysikken medtages. Behandlin-gen af fysiske eksempler må i fornødentomfang ledsages af en omtale af de fysiskebegreber og love, der indgår i eksemplerne.

c. Bemærkninger til emnelistens enkelte afsnit.

Tilpkt. 1.

Selv om de funktioner, hvormed desproglige elever kommer til at arbejde, idet væsentlige er talfunktioner, kan detvære nyttigt at vise, at funktionsbegrebethar en langt almindeligere karakter.

Til pkt. 2.Under behandlingen af den lineære

funktion af to variable og dens niveau-linier kan man behandle opgaver gåendeud på bestemmelse af en lineær funktionsstørste- og mindsteværdi inden for et om-råde bestemt ved et system af lineæreuligheder (lineær programmering).

Om polynomier vises sætningen om dele-lighed med førstegradspolynomium, forandengradspolynomiet desuden sætningenom røddernes sum og produkt.

Arbejdet med regnestokken bør kon-centreres om dens princip og om ind-øvelsen af de grundlæggende operationermed den. Der bør således ikke ofres megentid på tekniske finesser i regnestokkensbrug.

Som eksempel på de trigonometriskefunktioners anvendelse ved behandling afsvingninger kan man give beviset for, aten linearkombination af rene (harmo-niske) ensfrekvente svingninger er en rensvingning.

Til pkt. 3.En behandling af kontinuitetsbegrebet

og af hovedsætninger om kontinuertefunktioner er ikke krævet.

Til pkt. 5.De opgaver vedrørende sandsynlig-

heders bestemmelse på kombinatoriskgrundlag., der gennemgås, bør alle væreaf en sådan art, at de kan løses ved simpleanvendelser af kombinatorikkens regler.

Beskæftigelsen med frekvensfunktionersom grundlag for bestemmelse af endeligesandsynlighedsfelter tænkes i det enkeltetilfælde baseret på et postulat vedrørendeeksistensen af en funktion, der er såledesbeskaffen, at sandsynlighedsfordelingensvarende til en hvilken som helst endeligintervalinddeling kan bestemmes ved in-tegration af den pågældende funktion overde enkelte intervaller. På denne måde kanfremstillingen helt holdes inden for ram-men af endelige sandsynlighedsfelter, ogder vil således i det væsentlige blot væretale om integrationsopgaver, der er formu-leret i sandsynlighedsregningens sprog.

§ 18.Legemsøvelser.

Piger.

Gymnastik.

Det er gymnastikkens særlige opgaveat varetage den systematiske opøvelse afbevægelsesfu nktionerne. Undervisningenskal derfor tilsigte alsidigt at oparbejdepassende styrke, bevægelighed og udhol-denhed, endvidere at hjælpe eleverne tilen fri og velafbalanceret holdning samtendelig at lasre dem at bevæge sig rigtigt.Gymnastiktimernes bevægelseslære skalvære egnet til at tjene som grundlag for enhensigtsmæssig bevægemåde såvel indenfor anden idrætsudøvelse som i det daglige

99

liv, og eleverne bør gennem undervisnin-gen blive fortrolige med dette sigte.

Undervisningen omfatter fritståendeøvelser med gang- og løbeøvelser, almin-delig gang og løb samt redskabsøvelser.

De fritstående øvelser bør overvejendevære af rytmisk karakter. Øvelser underforflytning, herunder gang- og løbeøvelser,bør være rigeligt repræsenteret, ligeledesøvelser, hvor balancemomentet spiller envæsentlig rolle. Der bør lægges vægt på atopøve eleverne i at kunne erkende og be-vidst ophæve overflødig muskelspænding.Det må anses for værdifuldt, at eleverne,før de forlader skolen, indøver et kortøvelsesprogram egnet til fortsat træning.De fritstående øvelser kan suppleres medøvelser med småredskaber som sjippetove,gymnastikbolde, køller og tøndebånd;forskellige former for dans kan anvendesi det bevægelsesopdragende arbejde, lige-ledes rytmik med brug af enkle slaginstru-menter som tamburin, rytmepinde o. lign.

Der bør jævnligt undervises i alminde-lig gang og løb, så eleverne lærer at gå ogløbe frit og hensigtsmæssigt.

Redskabsøvelserne omfatter et passendeudvalg af hævøvelser, spring og behæn-dighedsøvelser. Egnede er øvelser, hvorder er et nært samspil mellem styrke ogbehændighed, hvorimod øvelser, der ude-lukkende forudsætter stor styrkeindsats,ikke kan anses for egnede. Undervisningenbør i vid udstrækning individualiseres,så den enkelte elev kommer til at arbejdemed opgaver, hun har forudsætninger forat løse. Risikomomentet må nedsættestil det mindst mulige, bl.a. gennem om-hyggelig instruktion såvel i øvelsernesudførelse som i modtagning, hvor denneer påkrævet.

Eleverne bør dels ved brug af redska-berne, dels ved særlige øvelser undervises ielementære arbejdsbevægelser som at løfte,bære, skubbe og trække.

Der bør anvendes musik i undervisnin-gen som hjælpemiddel til at udvikle be-vægelsesevnen og øge bevægelsesglæden.

Boldspil.

Følgende boldspil må anses for egnede:langbold, håndbold, basketball, volley-ball og M-bold.

Eleverne bør så vidt muligt stifte be-kendtskab med flere forskellige spil. Un-dervisningen skal omfatte såvel træningi de færdige boldspil som specialøvelser iteknik og taktik, også sådanne, hvorunderklassen er delt i små hold.

Atletik.

Undervisningen kan omfatte skole-idrætsma^rkets øvelser i løb (60 m), spring(længde- og højdespring) og kast (bold-og slyngboldkast) samt stafetløb.

For en del piger vil højdepunktet forderes fysiske ydeevne inden for idræts-øvelser være nået inden gymnasiealderen,og det vil derfor i almindelighed ikkevære rimeligt at tilstræbe, at alle eleveraflægger prøver. Almindelig undervisningi de grundlæggende løbe-, kaste- og spring-bevægelser er derimod værdifuld for samt-lige elever. Der skal lægges vægt på alsidig-hed, og læreren må være opmærksom påfaren for overanstrengelse ved for langva-rigt arbejde med samme øvelse og derforsørge for tilstrækkelig afveksling i fælles-øvelserne og for passende hyppige skiftmellem øvelsesstederne under holdarbejde.Løb på tid bør ikke finde sted mere endén gang i samme time. Ved hjælp af om-hyggelig instruktion og gennemført ordenmå risikomomentet ved de forskellige øvel-ser nedsættes til det mindst mulige.

Svømning.

På grund af svømmefærdighedens sær-lige betydning bør svømmeundervisninggives overalt, hvor der er mulighed derfor.

100

Det tilstræbes at give eleverne en pas-sende færdighed i svømning og livredning,og at så mange som muligt aflægger éneller flere af den danske skoles svømme-prøver. Hvor skolen har adgang til svøm-mehal, kan der til svømning anvendes énugentlig time året rundt på ét klassetrin,helst I gymnasieklasse.

På skoler, der ikke har lejlighed tilsvømmeundervisning, bør læreren sikresig, at eleverne har kendskab til kunstigtåndedræt efter anerkendte metoder.

Drenge.

Gymnastik.

Blandt fagets discipliner har gymnastiksærlig betydning med hensyn til at opnåen alsidig træningsvirkning inden for enrelativt kort skoletime og at muliggøreholdningskorrigerende påvirkninger af ledog muskler.

Undervisningen bør omfatte fritståendeøvelser med ribbeøvelser, ligevægtsøvelser,hævøvelser, spring, behændighedsøvelsersamt gang og løb. De fritstående øvelserbør væsentligst omfatte bevægelser, menogså indeholde momenter med statiskarbejde og med total afspænding. Elevernebør, inden de forlader skolen, have lærtet kort træningsprogram, som de selv kananvende. Arbejdet med redskabsøvelserbør individualiseres i videst muligt om-fang, så de enkelte elever stilles over foropgaver, de har mulighed for at løse. Risi-komomentet ved redskabsøvelserne månedsættes til det mindst mulige, bl.a. vedomhyggelig instruktion i øvelsernes udfør-else samt i modtagning, hvor denne er på-krævet.

Timerne bør gennemføres med sigte påkonditionstræningen. Ved hjælp af deløse redskaber bør eleverne undervises ielementære arbejdsbevægeiser som at løfteog bære.

Atletik.

Undervisningen kan omfatte alle skole-idrætsmærkets øvelser samt hækkeløb ogstafetløb, og størst mulig alsidighed må til-stræbes. Timerne bør indledes med op-varmning enten som fællesøvelser (løb,fritstående øvelser) eller, hvis eleverne harlært et opvarmningsprogram, individuelt.Ved hjælp af omhyggelig instruktion oggennemført orden må risikomomentetspecielt ved kasteøvelserne nedsættes tildet mindst muligre.

Boldspil.

Følgende boldspil må anses for særligtegnede: basketball, fodbold, håndbold ogvolleyball. Undervisningen bør omfattesåvel træning i de færdige boldspil og derestaktik so:m specialøvelser af teknisk art,også sådanne, hvorunder klassen er delt ismå hold.

Svømning.

På grund af svømmefærdighedens sær-lige betydning bør svømmeundervisninggives overalt, hvor der er mulighed derfor.Det tilstræbes at give eleverne en passendefærdighed i svømning og livredning, og at såmange som muligt aflægger én eller flereaf den danske skoles svømmeprøver. Hvorskolen har adgang til svømmehal, kan dertil svømning anvendes én ugentlig timeåret rundt på ét klassetrin, helst i I gym-nasieklasse.

På skoler, der ikke har lejlighed tilsvømmeundervisning, bør læreren sikresig, at eleverne har kendskab til kunstigtåndedræt efter anerkendte metoder.

Almindelige bestemmelser.

Der bør være rekvisitter til gymnastik,boldspil, atletik og svømning i et omfang,der ikke er mindre end angivet i de afministeriet fastsatte normer. Af hensyn tilsikkerheden bør der være regelmæssigt

101

tilsyn med såvel faste som løse redskaber.Indendørs skal temperaturen være 16°—18° (ingen træk).

Der kræves fuldstændig omklædning tiltimerne. Det er ønskeligt, at eleverne isamme skole har ens gymnastikdragt.Timerne afsluttes med varmt og tempere-ret brusebad.

Hel eller delvis fritagelse for legems-øvelser eller bad ud over en uge kan kunfinde sted i henhold til lægeattest (særligblanket udleveres på skolen).

Det er lærerens pligt at være opmærk-som på, at enkelte elever på grund af sartkonstitution, legemlige skavanker, psykiskevanskeligheder eller lign. ikke kan tåle desamme øvelser som de andre, og at til-lempe sådanne elevers deltagelse her-efter.

I den udstrækning, det er naturligt,bør der etableres et samarbejde mellemskolelægen og gymnastiklærerne, bl.a.ved elevernes fritagelse og ved gennem-førelse af hygiejniske foranstaltninger iforbindelse med undervisningen.

Ved sammenlægning af klasser bør dettilstræbes, at holdenes størrelse ikke over-stiger almindelig klassekvotient, at eleverneer på samme klassetrin, og at holdenessammensætning ikke ændres i gymnasie-tiden. Dersom et hold undtagelsesvisoverstiger 24, bør der undervises af 2lærere.

Fra begyndelsen af april til efterårsferienbør undervisningen, når vejret tillader det,foregå i det fri. Når undervisningen pådenne årstid henlægges til salen, kan ti-merne anvendes til gymnastik, forøvelsertil atletik og boldspil eller passende inden-dørs boldspil. I den øvrige del af skole-året bør timerne anvendes til gymnastik,der kun lejlighedsvis kan suppleres medindendørs boldspil eller udendørs vinter-idræt.

Det er betydningsfuldt, at timerne for-

løber på en sådan måde, at eleverne erglade for arbejdet og forlader timerne meden følelse af velbefindende. Legemsøvelsertilfredsstiller et naturligt bevægelsesbehov,og glæden ved at bevæge sig er for mangei sig selv motivering nok for arbejdet. Mendet gælder ikke alle, og det er derfor vig-tigt, at læreren giver eleverne motiveringerfor faget og får dem til at forstå, at de harbrug for det.

Der bør ud over den obligatoriske un-dervisning ved skolerne arrangeres frivilligtræning i gymnastik og idræt i et sådantomfang, at alle elever får lejlighed til attræne mindst en gang om ugen - ved kost-skolerne dog noget mere - under friereformer. Holdene bør ikke være større, endat en effektiv træning kan gennemføres.Disse timer ligger uden for den normaleskoletid, men kan - forsåvidt de bestridesi hele skoleåret - medregnes i lærernespligtige timetal.

§19.Fællestimer.

Der afholdes mindst 8 fællesarrange-menter i løbet af skoleåret. Programmetvil normalt bestå i foredrag, oplæsning,musik eller film, men også andre mulig-heder kan komme i betragtning, f.eks.ekstemporalspil og rundbordssamtale.Gruppearbejdet tilrettelægges i serier,strækkende sig over 6-10 timer. Det kanledes af skolens lærere eller andre af rektorgodkendte personer, og det skal princi-pielt stå åbent for alle elever i II og IIIgymnasieklasse. Etablering af en gruppeforudsætter, at mindst 10 elever har til-meldt sig.

Der lægges program for fællestimernefor et semester ad gangen, og program-met skal normalt være udarbejdet 2 måne-der, før det skal iværksættes. Det er øn-skeligt, at man inddrager eleverne i plan-läggning og tilrettelæggelse af fællestimerne,

102

f.eks. således at ansvaret for anvendelsenaf fællestimerne lægges hos et udvalg be-stående af repræsentanter for lærere ogelever og med rektor som formand.

§20.Kunstbetonede fag.

A. Musik.Den enstemmige sang er den fundamentale

disciplin i gymnasiet. Stemmen er detnaturgivne instrument, hvormed men-nesket giver udtryk for musikalske op-levelser. Der findes her i landet en fælles-sangstradition med dybe rødder i danskfolkelig kultur. Det er et af musikunder-visningens formål at give eleverne kend-skab til væsentlige sider af denne tradition,at pleje den musikalsk og tekstligt samt atbelyse den historisk og aktuelt. Det stof,der her skal behandles, er den danske en-stemmige folke- og kirkesang. Derudoveromfatter den enstemmige sang i gymnasietsåvel nordiske som andre landes lødigesange.

Der foreligger talrige muligheder for etsamarbejde med andre fagområder. Detvil f.eks. lønne sig at behandle centralevokale genrer som den danske romanceog den tyske Lied i samarbejde med sprog-og litteraturfagene; store afsnit af voresangbøger kan benyttes til at levendegøreundervisningen i fagene dansk, historie ogreligion; en musikalsk gennemgang ogindstudering af sange på fremmedsprogenevil kunne støtte sprogundervisningen. Derskal endvidere peges på, at det folkeligesangstof udgør et velegnet materiale tilindføring i den elementære musiklære.

Den enstemmige danske folke- og kirke-sang har en naturlig funktion ved skolernesmorgensang og kan derudover finde an-vendelse ved skolefester og andre skole-begivenheder.

Den enstemmige fællessangs kulturelle

betydning og centrale placering gør detnaturligt, at principielt alle elever del-tager i arbejdet med den. Det samme gæl-der elevernes deltagelse i enkle former forkanonsang og flerstemmig korsang. Valget afflerstemmige sange til såvel den enkeltetime som til sammensangstimen bør værealsidigt og omfatte værker fra den inter-nationale korlitteratur.

I alle former for sang bør der læggesvægt på en fri og naturlig syngemåde. Derbør meddeles eleverne en vis fonetiskviden under hensyntagen til såvel dansksom fremmedsprogene. Stemmeplejen kannaturligt ske i tilknytning til sangstoffetog med passende sang- og taletekniskeøvelser udsprunget heraf. Målet må væreat få eleverne til at fornemme og om mu-ligt benytte stemmen som et naturligt,kunstnerisk betonet udtryksmiddel.

I begyndelsen af gymnasiet gives, støttettil musikeksempler, en orientering i denalmindelige, musiklære, omfattende den ele-mentære akustik, interval-, rytme-, form-,stil-, harmoni- og instrumentlære samtnotation. Af afgørende betydning for ele-vernes udbytte af de anførte discipliner erdels, at samtlige behandlede fænomenerindordnes i den musikalske helhed, dels atde fra første færd knyttes til praksis.

Indføring i musikværker er et af de vigtigsteled i gymnasiets musikopdragelse. Denfalder naturligt i forlængelse af den tid-ligere givne orientering og sammenfatterde forskellige discipliner i en kunstneriskhelhed. En entydig, almengyldig metodekan ikke anvises og er næppe heller ønske-lig, bl.a. fordi elevernes behov og mulig-heder varierer. Det kan ikke undgås, atdet intellektuelle på visse stadier af under-visningen træder i forgrunden på detemotionelle:; bekostning, og eleverne børlære, at værkernes kunstneriske værdier forstørstedelens vedkommende kun lader sigtilegne gennem et indtrængende arbejde.

103

På den anden side må man være opmærk-som på, at elevernes udbytte af gennem-gangen let vil kunne ødelægges, såfremtman i for høj grad koncentrerer sig om detanalytiske. Målet er en uddybelse af denmusikalske oplevelse, og derfor bør enhverindføring afsluttes med en gennemspilningaf værket i dets helhed uden kommentarer.Af største betydning er det, at elevernenår til en klar forståelse af kunstværketsdobbelte placering: dels i tiden som led ien udvikling og som afhængigt af et kul-turelt og socialt miljø, dels som en orga-nisme beroende i sig selv og følgende egneindre love. Værkerne bør repræsenteretypiske former, karakteristiske stilarter ogbetydelige komponister inden for den le-vende musik. Vedrørende den nyere mu-sik må det betragtes som ønskeligt, ateleverne på så tidligt et trin som -muligtbliver gjort bekendt med herhenhørendehovedværker og derved lærer at forstå ogacceptere det ændrede tonesprog. I dethele taget bør man ikke vige tilbage forat benytte fremmedartet musik for at væk-ke elevernes interesse. Det gælder såvelden nyeste som den middelalderlige, deneksotiske som den primitive musik. Musik-værkerne kan demonstreres ved hjælp afklaver, grammofon, båndoptager, film etc.og med støtte af noder (partiturer) ; allemuligheder for elevernes aktive medvir-ken bør udnyttes.

Ved frivilligt arbejde forstås elevernesfrivillige deltagelse i korsang og orkester-spil. Skolekor og skoleorkester bør opret-tes, hvor der overhovedet er mulighedderfor. Timerne kan indgå i musiklære-rens pligtige timetal, men de kan ikkemedregnes i klassernes ordinære timetal ifaget. Forudsætning for, at et arbejdemed skoleorkester kan komme i gang, vilvære, at skolen råder over en samlingorkesterinstrumenter, navnlig de sjæld-nere, som eleverne kan låne.

B. Formning og kunstforståelse.Det er undervisningens mål at bringe

eleverne i levende kontakt med billed-kunsten som menneskelig udtryksform.Det er normalt ikke tilstrækkeligt at givedem orientering om, hvad der er skabt pådette område ; de må derfor selv i det om-fang, forudsætningerne gør det naturligtog muligt, have lejlighed til aktivt at be-skæftige sig med formning og kunstneriskudtryk. Det afgørende i denne forbindelseer ikke, at dette kan komme til at foregå pået elementært niveau, men at det sker påen sådan måde, at det forpligter og enga-gerer eleven i forhold til opgaven. De tosider af undervisningen, den aktiviserendeog den mere meddelende, må arbejdehånd i hånd som to aspekter på sammesag. Ved at eleverne arbejder selv, lærerde samtidig at opfatte og vurdere andrespræstationer.

En forudsætning for, at det kan lykkeslæreren at give de enkelte elever den nød-vendige personlige vejledning, er, at hol-dene er små (i reglen ikke over 12-15elever).

Arbejdet med opgaver, som eleverneenten vælger individuelt i samråd medlæreren, eller som af denne stilles holdetsom helhed til løsning, bør være varieretog helst omfatte alle de tre hovedformer:maleri (f.eks. olie, limfarve, tempera,akvarel), skulptur (f.eks. 1er, træ, gas-beton) samt tegning/grafik. Det vil dogvære rimeligt, at den enkelte elev i betyde-ligt omfang får lov til at foretrække denteknik og det materiale, som ligger natur-ligst for ham.

Undervisningen i kunstforståelse skalbygge på iagttagelse og sammenligning;den bør tage sit udgangspunkt i de erfa-ringer, eleverne har kunnet gøre i det ak-tive arbejde. På grundlag af en alsidig op-øvelse i at se og opfatte de enkelte arbej-ders elementer skal eleverne føres frem

104

til en forståelse af kunstværkets dobbelteplacering: dels som led i en udvikling af-hængig af et kulturelt og socialt miljø,dels som en organisme beroende i sig selvog følgende egne indre love.

Det er ikke formålet at give en systema-tisk fremstilling af kunsthistorien, menved en mere indgående beskæftigelse medenkelte væsentlige epokers eller kunst-neres værker at indføre eleverne således imetoden og forudsætningerne for kunst-forståelse og kunstvurdering, at de der-igennem også får en tilskyndelse til at ar-bejde videre selv. Det må betragtes somønskeligt, at eleverne så tidligt som mu-ligt stifter bekendtskab med deres egentids kunst. Det er vigtigt, at de i videstmulig udstrækning stilles over for origi-nale arbejder.

Det er et naturligt krav, at undervis-ningen overalt, hvor det lader sig gøre,knyttes til det tilsvarende stof inden forandre fag.

§21.Musik som speciale på ny-

sproglig gren.Bestemmelserne i § 20 om faget musik

har også gyldighed for musik som speciale.Derudover gælder følgende:

Sang. Undervisningen tilsigter såvel atgive eleverne et sådant herredømme overstemmen, at de kan synge i kor og fore-drage enklere sange musikalsk rigtigt ogklangligt tilfredsstillende, som at give demkendskab til sanglitteraturen, specielt dendanske, således at både toner og teksterrepræsenterer de centrale personlighederog perioder.

Hørelære. Undervisningen tilsigter atstyrke toneforestillingsevnen, således atnodebilledet får størst mulig musikalskrealitet for eleverne. Undervisningen om-fatter sang fra bladet både enstemmigt og

flerstemmigt, solistisk og i kor, udviklingaf rytmesansen bl.a. gennem bevægelsesamt melodi- og rytmediktat på klarttonalt og taktmæssigt grundlag.

Musikteori, Der skal gives undervisning ivokalharmonisering samt i mindst to affølgende fire discipliner efter lærerensvalg:

a. palestnnakontrapunkt;b. instrumentalbearbejdelse af en

barokmelodi ;c. instrumentalbearbejdelse af en

rokoko- eller wienerklassisk melodi;d. instrumentalbearbejdelse af en folke-

melodi.

I vokalharmonisering må eleverne kun-ne harmonisere en koralmelodi i dur ogmol for sopran, alt, tenor og bas og haveerhvervet sig et vist kendskab til koral-harmonisering i kirketonearter. I kontra-punkt må eleverne kunne skrive en to-stemning imitatorisk sats over opgivettema. I instrumentalbearbejdelse må ele-verne kunne føje en baslinie til en barok-melodi, udscette en rokoko- eller wiener-klassisk melodi for et eller flere instru-menter eller kunne komponere en led-sagelse til en folkemelodi, der ikke be-høver at være dur- eller moltonal.

Der bør gives eleverne lejlighed til atforsøge sig med selvstændig formning afmindre sange og klaverstykker på disse ogandre områder.

Gennemgang af værker. I gymnasiet gen-nemgås 20—25 hele værker eller fuldstæn-dige enkeltsatser af værker, der repræsen-terer typiske former, karakteristiske stil-arter og betydelige komponister fra dengregorianske sang op til vore dage. Vær-kerne skal som kunstnerisk helhed og ienkeltheder være gennemgået ud fra cen-trale formale og stilistiske synspunktermed hensyntagen til deres historiske pla-cering.

105

Sammenfattende gælder det for under-visningen i samtlige discipliner inden formusik som speciale, at elevernes mulig-heder for sanglig og instrumental med-virken bør udnyttes mest muligt.

§22.Erhvervsorientering.

Da erfaringerne med hensyn til er-hvervsorienterende undervisning i gym-nasiet endnu er ret begrænsede, er det øn-skeligt, at den enkelte lærer tilrettelæggersin undervisning med henblik på at: findefrem til de bedst egnede undervisnings-metoder.

Der må fra skoleårets begyndelse læggesen plan for undervisningen, men den målægges så smidigt, at der i årets løb kanforetages ændringer i den på grundlag afde indhøstede erfaringer.

Gennem den erhvervsorienterende un-dervisning må man give eleverne et rea-listisk grundlag for deres overvejelser forderigennem at modvirke, at de lader siglede af overfladiske betragtninger ellerfordomme. Eleverne må lære at studereet erhverv og en uddannelse på en sådanmåde, at de får et virkeligt kendskab tilvilkår og krav, og de må tilskyndes til atsammenholde deres egne forudsætningerhermed. Undervisningen må også tjene tilat få eleverne til at overveje de praktiskemuligheder for at realisere deres erhvervs-ønsker og i forbindelse hermed indstilledem på, at et enkelt erhvervsønske ikkeer tilstrækkeligt, da det primære ønskeikke altid kan realiseres.

Undervisningen må tilrettelægges på ensådan måde, at den i så høj grad som mu-ligt appellerer til elevernes selvvirksom-hed. Klassediskussioner, elevforedrag,gruppedrøftelser o.l. vil ofte kunne an-vendes med fordel.

Da erhvervsvalgsproblemerne hænger

så nøje sammen med de unges personligeproblemer i almindelighed, må man vogtesig for at tage så håndfast på erhvervs-orienteringen, at man træder den enkelteelevs følelser for nær.

Erhvervsorienteringen er fordelt overalle tre klasser, men hovedvægten læggesi II gymnasieklasse ud fra den betragt-ning, at eleverne på dette klassetrin på denene side er nået så langt, at de kenderderes egne forudsætninger for at honoreregymnasieundervisningens krav og på denanden side har så meget af deres skoletidtilbage, at de kan få god tid til personligeovervejelser, før den endelige beslutningskal træffes.

Erhvervsorienteringen i I gymnasie-klasse har til formål at forberede valgetaf gymnasiegren ved indgangen til IIgymnasieklasse og bør derfor placeres islutningen af skoleåret. Der er dels taleom at genopfriske, hvad eleverne har er-faret i 2. realklasse med hensyn til de mu-ligheder, der åbner sig efter studenter-eksamen på de forskellige grene, dels om athjælpe eleverne med at vurdere egne for-udsætninger på grundlag af de erfaringer,de har gjort i løbet af I gymnasieklasse.Ved siden heraf må eleverne orienteresorn undervisningen i II og III gymnasie-klasse i de fag, der giver hver af gymnasietsgrene dens særpræg. På dette punkt vil detvære hensigtsmæssigt at etablere et sam-arbejde med de lærere, der underviser ide pågældende fag i I gymnasieklasse.

I II gymnasieklasse går opgaven ud påat sætte elevernes personlige erhvervs-valgsforberedelser i gang. Nogle elever harallerede et erhvervsønske og indser ikkeuden videre nødvendigheden af, at de skalinteressere sig for andre erhvervsmulig-heder. Andre føler ikke på dette tidspunkterhvervsvalget som noget aktuelt og er til-bøjelige til at skyde overvejelser med hen-syn til fremtiden ud så længe som muligt.

106

Der er derfor grund til ved undervisnin-gens begyndelse at gøre en indsats for atoverbevise eleverne om, at valget af livs-stilling er en så vigtig afgørelse, at denkræver en bevidst forberedelse gennemlængere tid, og samtidigt gøre dem klart,at man for at kunne foretage et valg måforsøge at få et overblik over de mulig-heder, der foreligger, før man samler sininteresse om en enkelt af disse mulig-heder.

Erhvervsorienteringen må bl.a. om-fatte følgende punkter:

1. Oplysninger om de mange uddannel-ses- og erhvervsmuligheder, der åbnersig efter studentereksamen, med en vishensyntagen til de enkelte elevers sær-lige interesser.

2. Orientering om de krav til evner, ar-bejdsindsats og interesser, der stilles afde forskellige erhverv og uddannelser,samt hjælp til eleverne med hensyn tilat bedømme egne forudsætninger i for-hold til disse krav.

3. Drøftelse af militærtjenesten og densplacering i forhold til de forskelligeuddannelser.

4. Drøftelse af de særlige problemer, derknytter sig til pigernes valg af videre-uddannelse.

5. Oplysninger om de økonomiske for-hold under og efter uddannelsestiden.

De to timer i III gymnasieklasse er be-regnet til at afrunde erhvervsorienteringenunder hensyn til, at den endelige afgø-relse er rykket nærmere. Der er her specielgrund til at drøfte uddannelsens økonomi,der for mange først føles aktuel på dettetidspunkt, og til at gøre eleverne opmærk-somme på de muligheder, de har, for selvat skaffe sig yderligere oplysninger, her-

under også mulighederne for at få indi-viduel vejledning og kontakt med fagfolk.

§23.Idéhistorie.

En vigtig side af al gymnasieundervis-ning er beskæftigelse med ideer, som opgennem tiden har spillet en afgørende rollei vor kultur. Men da det er nødvendigt igymnasiet at gennemføre en betydeligfagspecialisering, er det uundgåeligt, ateleverne møder beslægtede tankegangeikke blot i forskellig sammenhæng, menogså på vidt forskellige tidspunkter. Detkan føre til, at de har vanskeligt ved at seden forbindelse, der ofte er mellem fagene,og at de har svært ved at forstå, at enhverproblemstilling først får virkeligt perspek-tiv, når den betragtes ud fra sine natur-lige forudsætninger og sættes i relation tilbeslægtede tanker på andre områder.

Som støtte for en tværfaglig orientering,der kan styrke elevernes forståelse afkultursammenhængen, skal de have enbog, der giver en ikke for omfattende,men dog solid oversigt over hoved punkterneaf ideernes historie, med hovedvægten lagtpå Vesteuropas kultur. Denne fremstil-ling, som udleveres til eleverne i I gymna-sieklasse, vil lærere kunne bygge på oghenvise til, når de inden for deres fagom-råde orienterer eleverne om ideer, somhar været bestemmende for mennesker tilforskellige tider. Bogen bør referere til do-kumenterende tekster, hvoraf der findesmange i de almindeligt benyttede gym-nasielærebøger. Det er også ønskeligt,at bogen anviser litteratur, ved hjælp afhvilken interesserede elever kan uddybede behandlede emner.

Medens det forudsættes, at eleverne in-den eksamen har læst en sådan bog, stillesder ikke krav om, at lærerne skal gen-nemgå idéhistorisk stof i tilslutning til

107

den; men det anbefales, at det sker i detomfang, lærerne finder det rimeligt, helstgennem et samarbejde mellem en klasseslærere. Det overlades den enkelte lærerat afgøre, i hvilket omfang han ved eksa-men vil inddrage dette stof i sin eksami-nation.

Der henvises i øvrigt til bilag 2.

§24.Denne bekendtgørelse træder i kraft fra

begyndelsen af skoleåret 1963-64, såledesat der på grundlag af den dimitteresførste gang i sommeren 1966.

Undervisningen i samfundsfag påbe-gyndes dog først i skoleåret 1967-68, så-ledes at dimission på de samfundsfagligegrene første gang sker i sommeren 1969.

4. Forslag til anordning om fordringerne ved og eksamens-opgivelserne til studentereksamen.

I. Bestemmelser angående deenkelte fag.

Dansk.

Prøven er skriftlig og mundtlig.I. Ved den skriftlige prøve skrives en stil,

hvortil der ikke må benyttes hjælpe-midler. Der gives frit valg mellemmindst 5 opgaver. Til besvarelsengives 5 timer.

II a. Det til den mundtlige prøve opgivne pen-sum skal være læst intensivt.Der opgives :1. af dansk litteratur mindst 3 større

værker og 150 sider kortere tek-sterellermindst 4 større værker og 125 siderkortere tekster. Et af værkerne kanerstattes af et norsk. Teksterne skalvære af forskelligartet indhold, stilog genre, og opgivelserne skal gøredet muligt alsidigt og indgående atprøve elevernes viden om den dan-ske litteraturs centrale perioder ogforfattere. Teksterne skal udvæl-ges med en vis afveksling fra år tilår.I pensum kan indgå afsnit af størreværker, der har været læst i dereshelhed.En tekst, der overskrider 10 ns.,kan kun medregnes i eksamens-pensum med 10 ns.Af litteraturhistorie opgives kunden til forståelse af den opgivnelitteratur nødvendige litteratur-historie.

2. Af svensk, norsk og anden uden-landsk litteratur opgives: mindst50 sider kortere svenske tekster og20 sider norskeellermindst 30 sider kortere svensketekster, 10 sider norske og 50 sidertekster fra andre landes litteraturi oversættelseellermindst 30 sider kortere svensketekster, 10 sider norske og 25 sidertekster og 1 større værk fra andrelandes litteratur i oversættelse.Det svenske pensum skal omfatte så-vel poesi som prosa, og teksterneskal være valgt fra forskellige perio-der.I det norske pensum skal nynorskvære repræsenteret,

b. Den enkelte elev prøves i:1. en af de opgivne danske tekster

eller et af de større værker. Underfortolkningen skal eksaminandenssproglige viden prøves ved, at hangennem sproglige og stilistiskeiagttagelser giver en karakteristikaf teksten.Med udgangspunkt i teksten prø-ves eksaminandens almindeligelitteraturhistoriske viden.

2. en af de opgivne tekster (evt. detopgivne værk) fra svensk, norskeller anden udenlandsk litteratur.Teksten behandles litterært, dogikke med samme grundighed somden danske tekst, og således at pa-

109

ralleller til den danske litteraturdrages, hvor det er muligt.Drejer det sig om en svensk ellernorsk tekst, skal den oversa;ttes ifornødent: omfang.Eksamensspørgsmålene fordeles ef-ter de under H.a.2. angivne for-hold.

De forelagte litteratursteder må værevalgt således, at de belyser væsentligetræk af forfatteren og tiden, og de måpå rimelig måde være fordelt overhele pensum.

§2.E n g e I s k.

A. Den nysproglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve består af en oversæt-

telse fra dansk til engelsk og en friere op-gave på engelsk. Ved besvarelsen af denfriere opgave er det tilladt at benytte ord-bøger, som er godkendt af undervisnings-inspektionen.

Med hensyn til arten af den friere op-gave vælger læreren for det enkelte holdmellem :a. en besvarelse af spørgsmål af indholds-

mæssig og eventuelt sproglig art i til-knytning til en udleveret tekst;

b. en fyldig gengivelse af en forelæst tekst,hvortil der udleveres en kort indholds-oversigt ;

c. et kortere referat af en længere engelsktekst;

d. et kortere referat af en længere dansktekst.Til besvarelse af oversættelsesopgaven

gives 2 x/i time, til den friere opgave givesfor type b 4% time, for de øvrige 5 timer.

Til den mundtlige prøve opgives 150 sideraf det under pkt. B I i anordning af . . . .196. om undervisningen i gymnasiet§ 3 læste stof. Eksamensopgivelserne

bør give en alsidig repræsentation af detlæste.

Den enkelte elev prøves i :1. ulæst tekst:oplæsning og oversættelse af et ikke for letprosastykke på ca. % side, som elevenforinden har fået mindst 15 minutter til atforberede sig på;2. læst tekst:a. oplæsning og oversættelse af et stykke

på ca. V2 side. Hvis eleverne er under-vist udelukkende efter den direkte me-tode, kan oversættelsen erstattes af enudspørgen på engelsk, som klargør ele-vens rent sproglige forståelse af stykketsenkeltheder. Oversættelse eller forkla-ring på dansk skal forlanges på punkter,hvor elevens fulde forståelse ikke er lagtfor dagen ved denne udspørgen;

b. litterær og real forståelse af teksten;c. talefærdighed - normalt ved, at den

samtale, der prøver forståelsen af tek-sten, foregår på engelsk.

B. Den samfundssproglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve består af en kombine-

ret opgave på engelsk, for hvis første dellæreren for det enkelte hold vælger mel-lem:a. en besvarelse af spørgsmål af indholds-

mæssig og sproglig art i tilknytning tilen udleveret tekst;

b. en fyldig gengivelse af en forelæst tekst,hvortil der udleveres en kort indholds-oversigt.Anden del af opgaven består i begge til-

fælde af en kort oversættelsesopgave (enhalv snes linier), hvis sprogstof har tilknyt-ning til sprogstoffet i prøvens første del.

Til første del af opgaven er det tilladtat benytte ordbøger, som er godkendt afundervisningsinspektionen. Når den en-kelte elev skønner, at han er færdig til at

110

begynde på prøvens anden del, aflevererhan ordbøgerne og får teksten til over-sættelsesopgaven udleveret.

Til besvarelse af den kombinerede op-gave gives 4y2 time.

Til den mundtlige prøve opgives 100 sideraf det under pkt. Cl i anordning af . . . .196 . om undervisningen i gymnasiet § 3læste stof. Eksamens opgivelserne bør giveen alsidig repræsentation af det læste.

Den enkelte elev prøves i :1. ulæst tekst:oplæsning og oversættelse af et prosastykkepå ca. y2 side, som eleven forinden har fåetmindst 10 minutter til at forberede sig på;

2. læst tekst:a. oplæsning og oversættelse af et stykke

på ca. Y2 side. Hvis eleverne er under-vist udelukkende efter den direkte me-tode, kan oversættelsen erstattes af enudspørgen på engelsk, som klargør ele-vens rent sproglige forståelse af stykketsenkeltheder. Oversættelse eller forkla-ring på dansk skal forlanges på punkter,hvor elevens fulde forståelse ikke er lagtfor dagen ved denne udspørgen;

b. litterær og real forståelse af teksten;c. talefærdighed - normalt ved, at den

samtale, der prøver forståelsen af tek-sten, foregår på engelsk.

C. Den matematiske linie.

Prøven er mundtlig.Der opgives et rimeligt varieret udvalg

på 100 sider af det intensivt læste stof, i altvæsentligt fra sidste års pensum.

Den enkelte elev prøves i :1. oplæsning og oversættelse af en ulæst

tekst på ca. y2 side, som eleven forindenhar fået mindst 10 minutter til at for-berede sig på;

2. oplæsning af et stykke på knap y2 sideaf det opgivne stof. Den sproglige for-

ståelse prøves ved oversættelse ellerspørgsmål og svar på engelsk.

3. Med udgangspunkt i det forelagtestykke af det opgivne stof føres en sam-tale på engelsk, der prøver elevens tale-færdighed og hans forståelse af tekstensindhold. Der lægges ved bedømmelsenaf den engelske talefærdighed merevægt på, hvor flydende og naturligteleven udtrykker sig, end på, om alleenkeltheder er korrekte.

§3.Tysk.

A. Den nysproglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.1. Ved den skriftlige eksamen prøves i en

sammenhængende tekst, hvis første af-snit (ca. 10 linier) forelægges elevernepå dansk til oversættelse. Resten afteksten, der er på tysk, oplæses to gange,og indholdet gengives af eleverne i re-feratform. Benyttelse af ordbøger er til-ladt under hele prøven. Til besvarelsengives 5 timer.

2. Til den mundtlige prøve opgives 120 sideraf det under punkt B I i anordning af

196 . om undervisningen igymnasiet § 4 læste stof.Ved den mundtlige prøve eksamineres

den enkelte elev i:1. et ulæst, ikke for let prosastykke på

ca. % side, som læses op og oversættes.Der gives eleven mindst 15 minutter,hvor han kan forberede sig på det ulæstestykke, han skal prøves i;

2. oplæsning og oversættelse af et stykkepå ca. y2 side af det opgivne stof. Derprøves i real og litteraturhistorisk for-ståelse af denne tekst.Desuden prøves i tysk samtalefærdighed

i tilknytning til den opgivne (eller even-tuelt den ulæste) tekst, hvor denne afgiverpassende udgangspunkt herfor.

I l l

B. Den samfundssproglige gren.

Prøven er mundtlig.Den enkelte elev prøves i et ulæst, ikke

for svært prosastykke på ca. % side. Ele-vens forståelse og udtryksfærdighed prø-ves i samtaleform.

Der gives eleven mindst 10 minutter,hvor han kan forberede sig på det ulæstestykke.

G. Den matematiske linie.

Der opgives det intensivt læste stof.Prøven er mundtlig.Den enkelte elev prøves i :

1. en ulæst, nyere, sprogligt lettilgænge-lig prosatekst på ca. % side. Elevensforståelse og udtryksfærdighed prøves isamtaleform. Der gives eleven mindst10 minutter, hvor han kan forberedesig på den ulæste tekst;

2. et stykke på knap % side af det opgivnestof. Teksten oversættes, og der føres enkort samtale om indholdet. Der læggesved bedømmelsen mere vægt på, hvorflydende og naturligt eleven udtrykkersig, end på, om alle enkeltheder er kor-rekte.

§ 4-Fransk.

Prøven er mundtlig.Der prøves i en ulæst prosatekst på ca.

1 normalside, som censor vælger blandt deaf undervisningsinspektionen anerkendtestykker, noget lettere for matematikereend for sproglige. Til denne ekstemporal-prøve gives der eksaminanden en forbere-delse på mindst 15 minutter. Teksten op-læses og oversættes. Eksaminanden prøvesi mundtlig udtryksfærdighed ved, at hanmed lukket bog giver et referat af teksten,hvilket gerne må støttes ved, at eksamina-tor stiller spørgsmål på fransk og lader

eksaminanden oversætte lettere danske sæt-ninger, der refererer teksten.

§5.Russisk.

Prøven er mundtlig.Der prøves i ca. ]/2 normalside af en let-

tere, ulæst prosatekst tilrettelagt af under-visningsinspektionen. Der gives eksami-nanden mindst 15 minutter til gennemlæs-ning. Teksten oversættes, hvorefter denoplæses. Derefter prøves eksaminandensudtryksfærdighed ved en simpel samtalepå grundlag af den forelagte tekst. Dersomeksaminanden er for bunden af den fore-lagte tekst, kan prøven suppleres ved over-sættelse af lette danske sætninger i rela-tion til teksten.

§6-Lat in .

A. Den nysproglige og den samfundssprogligegren.

Prøven er mundtlig.Der opgives 50 sider af forskellige for-

fattere, udtaget nogenlunde ligeligt afhele det læste pensum. Heri kan ikke med-tages noget af de tilladte 30 ns. tilrettelagttekst.

Hver eksaminand prøves i et enkeltsted af det opgivne pensum, som han skaloversætte og læse op; der prøves desudeni sproglig og real forståelse af det forelagtested samt kendskab til værkets kulturelleforudsætninger, indhold og form.


Prøven er skriftlig og mundtlig.1. Til skriftlig prøve gives der to versioner.

Den ene skal i omfang være lidt over 1normalside og må ikke være vanskeli-gere end de prosatekster, der normalt

112

lanses i III gymnasieklasse. Eksaminan-derne må benytte deres latinsk-danskeordbog. Der gives 4 timer til udarbej-delsen.

Den anden skal i omfang være ca.1 normalside og noget lettere end denførste. Intet hjælpemiddel må anven-des. Der gives ligeledes 4 timer til ud-arbejdelsen.

2. Til mundtlig prøve opgives 60 ns. prosa,udtaget nogenlunde ligeligt af det i IIog III gymnasieklasse læste pensum,samt 600 vers, udtaget på samme måde.

Eksaminanden prøves i et enkeltsted af det opgivne pensum, som hanskal oversætte og læse op; der prøvesdesuden i sproglig og real forståelse afdet forelagte sted samt i kendskab tilværkets kulturelle forudsætninger, ind-hold og form. Der bør ved prøven læg-ges vægt på eksaminandens evne til selv-stændigt at gøre rede for det forelagte.

§7.Græsk.

Den klassisk-sproglige gren.

Prøven er mundtlig.Der opgives 600 vers poesi og 50 sider

prosa. Eksaminanden prøves i et enkeltsted af det opgivne pensum, som han skaloversætte og læse op. Der prøves desudeni sproglig og real forståelse af det forelagtested samt i kendskab til værkets kulturelleforudsætninger, indhold og form. En eksa-mination bør tillige give eleven lejlighedtil at vise, hvilket udbytte han har fået aflæsning af værker i oversættelse. Eksamina-tion i kunsthistorisk stof på grundlag af eteksaminanden forelagt billede kan ske itilslutning til teksten eller gennem kortesærlige spørgsmål.

Der bør ved prøven lægges vægt på ek-saminandens evne til selvstændigt at gørerede for det forelagte.


Den sproglige linies nysproglige og samfunds-

sproglige grene og den matematiske linie.

Prøven, er mundtlig.Der opgives af poesi mindst 1200 vers

og 1 drama; af prosa mindst 100 sider.Desuden opgives et udvalg af typiske vær-ker af græsk (romersk) billed- og bygnings-kunst i rimelig fordeling mellem kunst-arterne. Til vejledning anføres som et pas-sende udvalg: nogle værker fra kretisk-mykensk tid; Delfi, Olympia, Akropolis(arkitektur og skulpturel udsmykning) ;teatret; ca. 10 enkeltarbejder (skulptur,vasemaleri m.v.).

Ved hver eksamination lægges et stedaf det opgivne litteraturpensum til grund.Dette bør vælges således, at det giver lej-lighed til at komme ind på virkelig betyd-ningsfulde spørgsmål. Eksaminanden skalmed teksten til rådighed kunne gøre redefor det oplagte steds indhold som helhedog i væsentlige enkeltheder samt placeredet i den sammenhæng, hvori det hørerhjemme. Eksamination i kunsthistoriskstof på grundlag af et eksaminanden fore-lagt billede kan ske i tilslutning til teksteneller gennem korte særlige spørgsmål.Eksaminanden bør ikke alene være for-trolig med det enkelte kunstværk, han op-giver, men også være i stand til med nogen-lunde sikkerhed kort at karakterisere ogplacere andre typiske værker, der bliver hamforelagt fra det område, der er behandlet.

§ 9-Historie.

Prøven er mundtlig.Eksamensopgivelserne udtages af lære-

ren.Der eksamineres i to spørgsmål, hvoraf

kun ét må falde i tekster, billedstof, statis-tisk materiale eller speciale.

113

Der opgives:1. Tre større afsnit af verdenshistorien og

Nordens historie før ca. 1900, udvalgtsåledes, at både verdenshistorien ogNordens historie er repræsenteret, samt20-30 sider tekster og 8-12 billeder ellerbilledgrupper fra tiden før 1900. Op-givelser af billeder kan nedsættes til ind-til halvdelen, hvis tekstopgivelser øgestilsvarende, og omvendt. En del aftekstopgivelserne kan erstattes af stati-stisk materiale.

2. Ca. 40 % af historien efter ca. 1900, ud-valgt således, at både verdenshistorienog Nordens historie er repræsenteret,samt 20-30 sider tekster. En del af tek-sterne kan erstattes med billeder ellermed statistisk materiale, men der kanikke opgives mindre end 15 sider tek-ster.

3. For elever, der ikke følger samfunds-grene: ca.. halvdelen af samfundslæren.(Se i øvrigt § 10).Opgives et speciale i tiden før 1900, ud-

går ét afsnit samt billed- og tekstopgivel-ser før 1900.. Opgives to specialer før 1900,bortfalder opgivelser under punkt 1. —Opgives et speciale i tiden efter ca. 1900eller i samfundslære, udgår tekstopgivel-ser efter 1900, og der opgives kun 30 %af stoffet.

Til nærmere forståelse af det underpunkt 1 anførte bemærkes :

Til eksamensopgivelser kan udtagesstørre samlede afsnit af verdenshistorieneller Nordens historie, f.eks. Roms histo-rie, verdenshistorien ca. 750-1300, Nor-dens historie indtil ca. 1380, verdenshisto-rien ca. 1650-1789, stormagterne i tidenca. 1815-1900 eller Danmark i sammetidsrum, eller der kan opgives særlige em-ner, der spænder over længere tidsrum,men danner et naturligt hele, eller læn-gere afsnit af enkelte landes historie aflignende omfang som de anførte afsnit,

eventuelt afsnit af verdenshistorien og Nor-dens historie sammen. Der er intet til hin-der for at opgive et afsnit af verdenshisto-rien og et andet af Nordens historie, derdækker samme tidsrum, eller lægge to af-snit i forlængelse af hinanden.

Hvis et tidsafsnit er gennemgået vedperiodelæsning eller ved »dokumente-rende« undervisning (jfr. bekendtgørel-se af. . . . 196 . om undervisningen i gym-nasiet § 10), erstatter det her behandledemateriale et afsnit i opgivelserne, og hvadder her opgives af tekster og billeder, even-tuelt statistisk materiale, indgår i tekst- ogbilledopgivelserne under punkt 1.

Opgives der tekster og/eller billeder istørre omfang end normalt under punkt1, kan omfanget af de opgivne tidsafsnitbegrænses i forhold hertil. Normalt vil detvære naturligt at opgive billeder, teksterog statistisk materiale i sammenhæng medde øvrige opgivelser, men der er intet tilhinder for uden for de opgivne afsnit atudtage grupper af billeder og/eller tekster,der tilsammen belyser et spørgsmål, f. eks.middelalderlig kirkearkitektur, dansklandbrug eller danske partiprogrammeri tiden 1870-1914.

Hvad der under punkt 1. og 2. opgivesaf tekster, billeder og statistisk materiale,må være velegnet både til undervisning ogtil eksamination. I stedet for enkelte bille-der kan opgives billedgrupper, der tilsam-men viser noget typisk og væsentligt; ensådan billedgruppe kan efter indhold ogkarakter erstatte indtil 3 enkeltbilleder.Diagrammer og tabeller fra Statistisk År-bog eller andre statistiske publikationereller fra la>rebøgerne i samfundslære kanindgå i opgivelserne i historie.

Der bør i løbet af en årrække skiftes mel-lem de afsnit af historien, der opgives tileksamen, ligesom det samme speciale nor-malt ikke bør læses til stadighed.

114

Der bør sikres eksaminanderne passendetid til orientering i tekster, billeder og an-det kildestof, for eksaminationen påbe-gyndes.

I almindelighed må det være lærerensopgave at stille krav til eksaminanderne ioverensstemmelse med den undervisning,der er givet; i særlig grad må dette gældeeksamination i speciale, periodelæsningog stof gennemgået ved »dokumente-rende« undervisning.

Der henvises i øvrigt til nedenståendebestemmelser angående studentereksameni samfundslære.

§10.

Samfundslære.Der er ikke nogen selvstændig prøve i

faget.Dele af stoffet opgives i forbindelse

med prøven i historie (se § 9).Der henvises i øvrigt til ovenstående

bestemmelser angående studentereksa-men i historie.

§ il-Samfundsfag.

Den sproglige og den matematiske linies sam-fundsfaglige grene.

Prøven er skriftlig og mundtlig.

Den skriftlige prøve består af to opgave-sæt, hvoraf mindst ét skal have en sådanform, at besvarelsen skal ske på grund-lag af udleveret materiale (tekster, talo.a.) med dertil knyttede vejledendespørgsmål.

Efter undervisningsinspektionens be-stemmelse kan det tillades eleven at be-nytte nærmere angivne hjælpemidler vedbesvarelsen.

Til besvarelsen af hvert af opgave-sættene gives 4 eller 5 timer.

Til den mundtlige prøve opgives 1) ca.40 % af lærestoffet, således at såvel sam-

fundets økonomiske og sociale struktursom danske og internationale politiskeforhold er repræsenteret, 2) i tilknytningdertil 80-120 sider tekst- og talmateriale,og 3) specialet.

Der stilles hver elev to spørgsmål,hvoraf det ene inden for specialet eller iforbindelse med det opgivne tekst- og tal-materiale; ét af spørgsmålene skal ved-røre danske eller internationale politiskeforhold.

§12.Geografi.

A. Den sproglige linie.

Eksamen er mundtlig og afholdes foralle grenes vedkommende ved udgangenaf II gymnasieklasse i det i I og II gym-nasieklasse læste stof.

B. Den matematiske linie.

Eksamen er mundtlig og afholdes foralle grenes vedkommende ved udgangenaf II gymnasieklasse i det i I og II gym-nasieklasse læste stof.

C. III gymnasieklasse på den sproglige og denmatematiske linies samfundsfaglige grene ogden matematiske linies naturfaglige gren.Eksamen er mundtlig og afholdes ved

udgangen af III gymnasieklasse. Eksamenskal især vise elevens evne til at dragegeografiske slutninger ud fra forelagtmateriale.

§13.

Biologi.

A. Den sproglige linie og den matematiske liniesmatematük-fysiske og samfundsmatematiskegrene.

Eksamen er mundtlig. Der prøves i detlæste pensum. Eksamensspørgsmålene skalhentes fra hele stoffet og så vidt muligtkombinere flere sider af faget.

115

B. Den matematiske linies naturfaglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Der prøves i det i II og III gymnasie-

klasse læste pensum.Der afholdes 2 skriftlige prøver. Ved den

første prøve, hvis varighed er 4 timer, skaleleverne behandle et alment biologiskemne. Ved den anden prøve, hvis varig-hed er 3 timer, skal eleverne kortfattetbesvare en række spørgsmål, der er hentetfra flere af fagets discipliner.

Ved den skriftlige prøve kan forelagtmateriale danne grundlag for besvarelsen.

Ved den mundtlige prøve stilles der eksa-minanden 2 spørgsmål, hvoraf det enekan være i specialet.

Ved den mundtlige prøve kan præpara-ter, herunder mikroskopiske præparater,og elevernes egne samlinger og rapport-hæfter danne grundlag for eksaminationen.

§ 14.Kemi.

A. Matematisk-fysisk og naturfaglig gren.

Prøven er mundtlig.Til prøven opgives et pensum, der ud-

gør ca. halvdelen af det læste stof. Detopgivne pensum skal vælges således, atbåde almen, uorganisk og organisk kemisamt et eventuelt læst speciale bliverrepræsenteret.

Den enkelte elev prøves i ét spørgsmålinden for det opgivne pensum. Hvis censorønsker det, kan der desuden stilles eksami-nanden en lille praktisk prøve.

B. Samfundsmatematisk gren.


gør ca. halvdelen af det læste stof. Detopgivne pensum skal vælges således, atbåde almen, uorganisk og organisk kemibliver repræsenteret.

Den enkelte elev prøves i ét spørgsmålinden for det opgivne pensum.

§ 15.Fysik.

A. Matematisk-fysisk gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives ét sæt op-

gaver. Disse kan vælges fra alle dele af detlæste stof undtagen fra astronomi og detvalgfri emne og skal tjene til at undersøgeelevernes færdighed i at løse simple fysiskeproblemer.

Ved besvarelsen af opgaverne er dettilladt eleven at benytte følgende hjælpe-midler: Logaritmetabel, regnestok samtet af undervisningsinspektionen godkendtkompendium indeholdende konstanter,formler og sætninger.

Til besvarelsen af opgaverne gives 3timer.

Til den mundtlige prøve opgives et pensum,som er omtrent y3 af det læste stof,og desuden opgives 15 af de udførte prak-tiske øvelser. Rapporter over alle de ud-førte øvelser fremlægges. Det tilstræbes,at eksamenspensum udvælges ligeligt afdet læste stof, og det bør altid rumme denmekaniske fysiks grundbegreber, ligesomspecialet må være repræsenteret. De op-givne øvelser vælges såvel inden for somuden for det opgivne pensum.

Den enkelte elev prøves i to spørgsmål,ét i det opgivne pensum og ét i de op-givne fysiske øvelser. Eksaminationen iøvelsen sker på grundlag af de benyttedeapparater og de fremlagte rapporter.

Eksamenskarakteren i fysik udregnessom et gennemsnit af karakteren for denskriftlige prøve (vægt %) og karakterenfor den mundtlige prøve (vægt 2/3). Hvismundtlig prøve bortfalder, benyttes vedudregningen af gennemsnitskarakterenkarakteren for den skriftlige prøve (vægtx/3) og årskarakteren i fysik (vægt %).

116

B. Samfundsmatematisk og naturfaglig gren.

Prøven er mundtlig.Der opgives et pensum på ca. 1/3 af det

læste stof og de hertil hørende elevøvelser.Rapporten over alle elevøvelser fremlæg-ges.

Den enkelte elev prøves i ét spørgsmål,i hvilket løsning af et numerisk problemeller gennemgang af en elevøvelse kanindgå i tilknytning til teorien.

§16.Matematik.


I. Matematisk-fysisk gren.Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives to sæt op-

gaver. Hvert opgavesæt består af fire op-gaver. Heraf er de to obligatoriske forsamtlige eksaminander, medens der givesden enkelte frit valg mellem de to andreopgaver, hvoraf kun én kan afleveres tilbedømmelse.

Til besvarelse af hvert opgavesæt givesfire timer.

Det tillades eksaminanderne at med-bringe følgende hjælpemidler: en regne-stok og en tabelsamling, begge godkendteaf undervisningsinspektionen, samt en afundervisningsinspektionen udarbejdet for-melsamling.

Opgaverne kan vælges fra alle dele afdet læste stof undtagen fra det valgfriemne. Der skal jævnligt stilles opgaver,som kan tjene til at prøve eksaminander-nes færdighed i numerisk regning. Des-uden bør der lejlighedsvis stilles opgaver,som giver anledning til at undersøge, omder er erhvervet forståelse af matematik-kens anvendelse inden for andre fag-områder. I disse opgavers tekst skal denødvendige ikke-matematiske forudsæt-ninger nøje præciseres.

Til den. mundtlige prøve opgives et pen-sum, som er omtrent halvdelen af detlæste stof. I det opgivne pensum skal ind-gå en va;sentlig del af det valgfri emne.Opgivelserne bør udvælges med en vis af-veksling fra år til år.

Eksamensspørgsmålene udtages fra alledele af det opgivne pensum.

Der gives hver eksaminand to spørgs-mål.

Under prøven må der lægges vægt påat undersøge, ikke blot om eksaminandenhar opnået en god forståelse af enkelt-heder, men også om vedkommende harerhvervel; sig et almindeligt overblik overstoffet. Ved bedømmelsen bør der tageshensyn til eksaminandens evne til selv-stændig fremstilling.

II. Samfundsmatematisk og naturfaglig gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives ét opgave-

sæt, der består af fire opgaver. Heraf er deto obligatoriske for samtlige eksaminan-der, medens der gives den enkelte fritvalg mellem de to andre opgaver, hvorafkun én kan afleveres til bedømmelse.

Til besvarelse af opgavesættet gives firetimer.


Opgaverne kan vælges fra alle dele afdet læste stof. Der skal jævnligt stilles op-gaver, som kan tjene til at prøve eksa-minandernes færdighed i numerisk reg-ning. Desuden bør der lejlighedsvis stillesopgaver, som giver anledning til at under-søge, om der er erhvervet forståelse afmatematikkens anvendelse inden for an-

117

dre fagområder. I disse opgavers tekst skalde nødvendige ikke-matematiske for-udsætninger nøje præciseres.

Til den mundtlige prøve opgives et pensum,som er omtrent halvdelen af det læste stof.Opgivelserne bør udvælges med en visafveksling fra år til år.



Under prøven må der lægges vægt påat undersøge, ikke blot om eksaminandenhar opnået en god forståelse af enkelt-heder, men også om vedkommende harerhvervet sig et almindeligt overblik overstoffet. Ved bedømmelsen må der tageshensyn til eksaminandens evne til selv-stændig fremstilling.

B. Den sproglige linie.

Prøven, der linder sted ved udgangenaf II gymnasieklasse, er mundtlig.

Der opgives et pensum, som er ca. 2/3

af det læste stof.Eksamensspørgsmålene udtages fra alle

dele af det opgivne pensum.Der gives ét spørgsmål til hver eksami-

nand.

§17-Musik som speciale.

Den nysproglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.1. Den skriftlige prøve omfatter a) en to-

timersprøve i hørelære (nedskrivning afen melodidiktat og en rytmediktat, derbegge gives melodisk og forespilles påklaver) ; b) en femtimersprøve i koral-harmonisering og i en af de øvrige musik-teoretiske discipliner.

2. Den mundtlige prøve omfatter a) eksami-nation i et af 10 opgivne værker eller i en

del af et sådant ; b) eksamination i et ikke-gennemgået værk eller i en del af et så-dant, der forelægges eleven % time føreksaminationens begyndelse ; c) sang (delsfremførelse uden akkompagnement oguden noder af to af 40 opgivne sange, delssang fra bladet).

§18.

Der afholdes ingen prøve i :1. Religion.2. Legemsøvelser, men der sluttes med en

opvisning.3. Kunstbetonede fag (musik samt form-

ning og kunstforståelse), men der af-holdes en koncert eller opvisning i for-årshalvåret.

4. Idéhistorie, men der kan i andre fagstilles spørgsmål, som har tilknyt-ning til idéhistorie.

I I . Almindelige bestemmelser.

§19.

Eksamensopgivelserne skal godkendesaf undervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne.


at træffe de fornødne bestemmelser tilgennemførelse af denne anordning og tili særlige tilfælde, efter forhandling medundervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne, at tillade afvigelse fra de givneregler.

§21.Der afholdes første gang eksamen efter

nærværende anordning i sommeren 1965,for så vidt angår fag, hvori undervisnin-gen afsluttes med udgangen af II gym-nasieklasse, og i sommeren 1966 for deøvrige fags vedkommende.

VI.

Eksamensordningen.

1. Bemærkninger.

I forbindelse med udarbejdelsen af nyelæseplaner for gymnasiet har det væretnaturligt også at tage de regler, som gæl-der for afholdelse af studentereksamen, optil revision, rent bortset fra, at en revisioner nødvendig af formelle grunde, efter atgymnasieskolens forhold ved skolerefor-men i 1958 er blevet reguleret i en selv-stændig lov.

Udvalget har set det som sin opgave atnå frem til en forenkling af eksamen og enforkortelse af eksamenstiden, ligesom manhar haft opmærksomheden henvendt påmulighederne for at mindske det tryk, someksamen udøver på den daglige under-visning, selv om man er klar over, at denogså kan være et gavnligt incitament forelevernes arbejdsindsats.

En forkortelse af eksamenstiden vilkunne opnås ved at rykke den skriftligeeksamen, der nu finder sted omkringmidten af maj, længere hen imod denmundtlige eksamen i juni måned, mendette kan af praktiske grunde ikke ladesig gøre, idet bedømmelsen af de skriftligeopgaver så ikke vil kunne afvikles indensommerferien. Man har derfor valgt enanden vej, idet man foreslår den skriftligeeksamen afholdt i den første halvdel afapril måned. Herved opnår man, at dermellem den skriftlige eksamens afslutningog læseferien bliver så langt et tidsrum -6-7 uger - at der heri vil kunne drives ef-fektiv undervisning; eventuelt vil mani denne periode kunne gennemføre den

specialelæsning, som foreslås indført i enrække fag. Den almindelige skolegang vilsåledes først være forbi omkring 1. juni,medens den nu slutter i begyndelsen afmaj. I overensstemmelse hermed foreslåstidspunktet for indsendelse af de enkelteklassers eksamensopgivelser udskudt frabegyndelsen af april til 1. maj.

Med hensyn til eksamens omfang harman ikke fundet anledning til at foreslånogen væsentlig ændring.

En større reduktion af prøvernes antalanser man ikke for forsvarlig, hvis selveeksamens værdi ikke skal forringes, og denskal kunne give et nogenlunde alsidigtbillede af elevens standpunkt, og en ud-videlse af antallet skønnes ikke påkrævet.Dels ville det medføre en uønsket forøgelseaf eksamenspresset i den daglige under-visning, dels ville det betyde en udvidelseaf eksamensterminen på bekostning af denegentlige undervisningstid. Man har der-for koncentreret sig om at skabe en lige-stilling af gymnasiets forskellige grene.Det foreslås, at der afholdes to skriftligeprøver i de enkelte grenes hovedfag, énskriftlig prøve i bifaget undtagen på denklassisk-sproglige gren, hvor der ikke erstof til en sådan prøve, og én skriftlig prøvei dansk fælles for alle grene. Der regnesmed, at hver klasse skal have i alt 9 skrift-lige og mundtlige prøver, hvoraf den enemundtlige prøve aflægges ved udgangenaf lig. Herefter vil alle grene få 4 skriftligeog 5 mundtlige prøver med undtagelse af

119

den klassisk-sproglige gren, som vil få 3skriftlige og 6 mundtlige prøver.

Man hair i forbindelse med afholdelseaf skriftlig eksamen diskuteret, om manburde afskaffe karakteren for orden medskriftlige arbejder. Man fandt imidlertidpå basis af de erfaringer, man har medhensyn til eksamensopgavernes læselighedog overskuelighed, at det ville va;re be-tænkeligt at afskaffe denne karakter, og atdet ville være uheldigt, hvis man for atopretholde en vis standard skulle lade ensærlig slet orden få indflydelse på selvefagkarakteren.

I overensstemmelse med den vægt, ud-valget har lagt på, at der i undervisningenstræbes hen imod at bibringe elevernegode arbejdsvaner og -metoder og at læredem at søge og anvende de rette hjælpe-midler i kundskabstilegnelsen, har mandrøftet, i hvilket omfang eleverne skalhave adgang til hjælpemidler ved skriftligeksamen. Der var almindelig enighed om,at det skulle tillades eleverne at anvendehjælpemidler ved eksamen i videre om-fang end hidtil, og i forslaget til anordningom eksamenskravene ved studentereksa-men er det under de enkelte fag angivet,hvilke hjælpemidler der er tilladt. For atundgå en tidkrævende kontrol foreslåsdet, at skolerne stiller de tilladte hjælpe-midler, bortset fra skriveredskaber, tegne-bestik og regnestokke, til rådighed.

Man har fundet, at det, når eleverneved mundtlig eksamen skal prøves i enulæst tekst, vil være en fordel, om denenkelte elev umiddelbart før eksamina-tionen får teksten udleveret for at sa:ttesig ind i den under behørig kontrol. Her-ved vil man opnå, at den egentlige eksa-mination kan begynde med det samme,og at man vil kunne nå en grundigereprøvelse af elevernes kundskaber, sam-tidig med at eleven formentlig vil føle sigmere sikker. Der er derfor i forslag til an-

ordning om kravene ved studentereksa-men under de enkelte fag angivet, omeleven skal have adgang til forberedelseog i bekræftende fald i hvor lang tid.

I forbindelse med spørgsmålet om be-dømmelsen af de skriftlige og mundtligepræstationer er det drøftet, hvorvidt debeskikkede censorer som hidtil bør væreskolekyndige, eller om man kan frafaldedette krav. Der var enighed om, at kravetburde opretholdes ved bedømmelsen af deskriftlige opgaver, hvor læreren ikke del-tager i bedømmelsen. Derimod fandt manikke tungtvejende grunde for at opret-holde kravet ved de mundtlige prøver, hvorbedømmelsen foregår sammen med denskolekyndige eksaminator. Det forudsættesdog, at det som hidtil vil være det normale,at gymnasielærere beskikkes som censorer.Men man finder det nyttigt, hvis lærereved universiteterne og de højere lære-anstalter gennem beskikkelse som censoreri deres egne fag får adgang til at stiftebekendtskab med gymnasiets faglige kravog arbejdsmetoder, ligesom det i de nyegymnasiefag russisk og samfundsfag kanblive nødvendigt at gå uden for gymnasie-lærernes egen kreds for at skaffe kvalifi-cerede, sagkyndige censorer.

Under udformningen af bestemmel-serne om skolens indstilling af eleverne tilstudentereksamen har man drøftet, hvor-vidt man skulle opretholde »oprykningpå prøve« i Hig, og man nåede til detresultat, at kun elever, som skolen vedudgangen af l ig anser for kvalificeredetil at bestå studentereksamen, skal kunnerykkes op, idet udskillelse af uegnede ele-ver bør være sket i I og lig. Herefter vilen skole ved at rykke en elev op i III g giveham tilsagn orn at ville indstille ham tileksamen, og selv når uforudsete omstæn-digheder i løbet af skoleåret gør det be-tænkeligt, skal eleven indstilles, dog meden erkla;ring fra rektor, hvori der gøres

120

rede for betænkelighederne, hvorefterministeriet afgør, om indstillingen skalfølges.

Ved udarbejdelsen af forslaget om års-karakterernes fastsættelse har udvalgetønsket at præcisere, at disse karaktererskal være et udtryk for bedømmelsen afelevens standpunkt ved skoleårets slut-ning og ikke for et gennemsnit af hanspræstationer i årets løb. En undtagelse dan-ner dog årskarakteren for orden, der givesfor orden med de i hele årets løb udførteskriftlige arbejder. Man ønsker endvidereat præcisere, at resultatet af de skriftligeprøver, der skal afholdes i december ogmarts, kun må være vejledende ved fast-sættelsen af henholdsvis den foreløbigestandpunktskarakter før jul og selve års-karakteren, idet lærerens helhedsindtrykaf eleven på tidspunktet for karakterensfastsættelse skal være afgørende.

Man finder afholdelsen af særlige mø-der mellem elevens faglærere og rektorfør fastsættelsen af årskarakteren over-flødige og foreslår, at årskarakteren fast-sættes af faglæreren, efter at elevens for-hold har været drøftet på et ordinærtlærermøde før skriftlig eksamen. Manfinder ligeledes bevarelsen af en særligprotokol for standpunkts- og årskarakte-rer upåkrævet, hvorfor man foreslår denafskaffet og årskaraktererne indført di-rekte i eksamensprotokollen.

Skriftlig og mundtlig eksamen er hverfor sig hidtil blevet betragtet som en en-hed, således at en eksaminand, der pågrund af sygdom ikke har fuldført enten

mundtlig eller skriftlig eksamen, må af-lægge sygeeksamen også i de fag, som hannåede at blive prøvet i, før han blev syg.Denne ordning har udvalget fundet velstreng, og; man har overvejet at indføreden ordning, som gælder for mellemskole-eksamen og ved flere højere læreanstalter,hvorefter eksaminanden kun går op tilsygeeksamen i fag, som han på grund afsygdom ikke er blevet prøvet i ved den or-dinære eksamen. Man blev imidlertidenig om, at en sådan ordning ville kunnemisbruges, navnlig ved mundtlig eksamen,og efter at udvalget var blevet bekendtmed, at man ved skolerne pr. konduitesøger at gennemføre den mundtlige eksa-mination af en sygemeldt elev ved syge-lejet, var man ikke betænkelig ved at op-retholde kravet om den mundtlige eksa-mens enhed. Med hensyn til den skriftligeeksamen fandt man faren for misbrug afen ordning, hvorefter der kun holdes syge-eksamen i fag, som eksaminanden ikkehar deltaget i ved den ordinære eksamen,minimal, hvorfor det foreslås at indføreen sådan ordning for skriftlig eksamensvedkommende.

Udvalget fremkommer ikke på dettested med noget forslag til en revision afden karakterskala, som anvendes vedfastsættelsen af års- og eksamenskarakte-rer. Man har imidlertid i samarbejde medLæseplansudvalget for Folkeskolen ud-arbejdet forslag til en ny karakterskala,og de to udvalg vil i fællesskab afgiveen betænkning om dette spørgsmål.

2. Forslag til anordning om karaktergivning og censur ved studentereksamen.

§1-Der gives 2 arter af bedømmelser : Års-

karakterer og eksamenskarakterer.

2.(Karakterskala).

§3.Årskaraktererne, der er en bedømmelse

af elevens standpunkt ved årets afslutning,fastsættes af faglærerne ; de gives i alle fagundtagen i religion. Der gives desuden enkarakter for orden med de i årets løb ud-førte skriftlige arbejder.

I december gives der en karakter, somudtrykker lærerens foreløbige bedømmelseaf elevens standpunkt. Årskarakteren, somudtrykker lærerens endelige bedømmelseaf elevens standpunkt gives for de skrift-lige discipliners vedkommende inden ud-gangen af marts og for de mundtlige di-scipliners vedkommende senest 3 dage, førdet mundtlige eksamensskema meddelesskolerne. Umiddelbart før fastsættelsenaf de enkelte årskarakterer drøftes elever-nes standpunkt på et ordinært lærermødeunder rektors forsæde.

For at give eleverne øvelse i at løseskriftlige opgaver under lignende forholdsom ved studentereksamen afholdes der iIII gymnasieklasse i december og martsskriftlige prøver i følgende fag: dansk,engelsk, tysk, latin, samfundsfag, biologi,fysik, matematik og musikspeciale. Dergives for hver af prøverne en karakter, derdog kun må være vejledende ved fast-sættelsen af decemberkarakteren og års-karakteren i faget.

For nedenstående fag gælder følgendesærlige regler:

a. Til eksamensbeviset overføres somårskarakteir den sidst opnåede årskarakteri følgende fag, hvori der på de ud for detenkelte fag anførte linier og grene ikkeundervises i III gymnasieklasse.

Matematik. Den sproglige linie.Engelsk. Den matematiske linie og

den klassisk-sprogligegren.

Tysk. Den matematiske linie,den samfundssprogligegren (en skriftlig og enmundtlig karakter) og denklassisk-sproglige gren.

Geografi. Den nysproglige, denklassisk-sproglige og denmatematisk-fysiske gren.

For elever af de samfundsfaglige og dennaturfaglige gren fremkommer årskarak-teren i geografi ved sammenlægning af denved udgangen af II gymnasieklasse op-nåede årskarakter og årskarakteren i spe-cialgeografi, idet de 2 særkarakterer hvertæller halvt.

b. Af de af faglærerne givne årskarak-terer for orden med skriftlige arbejder ud-regner skolen den endelige årskarakter iorden ved addition og derpå følgende di-vision af summen med karakterernes an-tal; fremkommer der herved et tal, somikke svarer til et af tallene i den § 2 nævnterække, forhøjes tallet til det nærmest lig-gende højere tal i rækken, hvis det er lig medeller ligger over middeltallet mellem det

122

nærmeste lavere- og det nærmeste højeretal i rækken, medens det nærmeste laveretal i rækken i modsat fald angiver års-karakteren.

Årskaraktererne indføres i eksamenspro-tokollen.

§4.Eksamenskarakter gives i alle fag med

undtagelse af religion, gymnastik, musik,formning og kunstforståelse samt for eleveraf den klassisk-sproglige gren tillige en-gelsk og tysk. Der gives desuden karakterfor orden med skriftlige eksamensarbejder.

Ved eksamen aflægges efter undervis-ningsinspektørens nærmere bestemmelsetilsammen ni skriftlige og mundtlige prø-ver i hver klasse.

Eksamenskarakteren udtrykker bedøm-melsen af hver enkelt samlet eksamens-præstation. Den gives:

a. for de skriftlige eksamenspræstationeraf to af undervisningsinspektøren beskik-kede skolekyndige censorer;

b. for de mundtlige eksamenspræsta-tioner af faglæreren og en af undervis-ningsinspektøren beskikket censor.

§5.Eksamenskaraktererne fremkommer på

følgende måde:

a. For hver af de skriftlige eksamens-præstationer1 giver hver af de to beskik-kede censorer en karakter, og ved mundt-lig forhandling mellem censorerne fast-sættes eksamenskarakteren; kan der ikkeopnås enighed mellem censorerne, fast-sættes karakteren af en af undervisnings-inspektøren udpeget opmand.

*) De 2 engelske stile, de 2 latinske versioner, de 2 sætmatematiske opgaver, de 2 sæt opgaver i biologi,de 2 sæt opgaver i samfundsfag samt de 2 sæt op-gaver i musikspeciale regnes for én eksamenspræ-station.

b. For hver af de mundtlige eksamens-præstationer giver faglæreren og censorhver en karakter. Gennemsnitstallet afdisse 2 særkarakterer angiver eksamens-karakteren, idet det, såfremt det ikke sva-rer til et af tallene i den i § 2 anførte tal-række, forhøjes til det nærmeste højere tali rækken, hvis censor har givet den højestekarakter, medens det nærmeste lavere tali rækken bliver eksamenskarakter, hviscensor har givet den laveste karakter.

c. For orden med skriftlige eksamens-arbejder giver hver af de to censorer af eteksamensarbejde en karakter, og pågrund-lag af de 2 karakterer udregnes fagets eksa-menskarakter i orden efter de ovenforunder a og b givne regler om udregningenaf eksamenskaraktererne.

Af fagenes eksamenskarakterer i ordenudregner skolen den endelige eksamens-karakter i orden med skriftlige eksa-mensarbejder efter de i § 3 b angivneregler om udregningen af den endeligeårskarakter i orden.

§6.Eksamensresultatet udregnes efter føl-

gende regler :

Ved udregningen medtages alle års-karakterer og eksamenskarakterer undta-gen årskarakteren i formning og kunst-forståelse samt musik, medmindre der ertale om musikspeciale.

Ved studentereksamen medregnes års-karakteren i de fag, i hvilke eksamen ihenhold til § 4 ikke er afholdt, tillige someksamenskarakter; dette gælder dog ikkeårskaraktererne i engelsk og tysk på denklassisk-sproglige gren.

Hver af de karakterer, som medregnes,gælder enkelt.

Karakteren i fysik for eksaminander afden matematisk-fysiske gren fremkommerved sammenlægning af karakteren i skrift-

123

lig fysik, der tæller med % og karakteren,i mundtlig fysik, der tæller med %.

Karakteren i geografi for elever af desamfundsfaglige grene og den naturfag-lige gren fremkommer ved sammenlæg-ning af den karakter i geografi, der er givetved udgangen af II gymnasieklasse, ogsom tæller med %, og karakteren i sp>e-cialgeografi, der tæller med %.

De to karakterer i musikspeciale frem-kommer på følgende måde : Den ene ka-rakter (musik 1) fremkommer som. gen-nemsnittet af en særkarakter i skriftligmusikteori, der tæller dobbelt, og to sa*r-karakterer i henholdsvis skriftlig og mundt-lig hørelære. Den anden karakter (musik2) fremkommer som gennemsnittet af tosærkarakterer i sang og fortolkning afværker.

På studentereksamensbeviset anføres så-vel gennemsnitskaraktererne som sær-karaktererne.

§ 7.I den autoriserede eksamensprotokol

og på eksamensbeviset indføres alle års-karakterne og eksamenskaraktererne (her-under de som eksamenskarakterer over-førte årskarakterer, udtrykkelig angivetsom sådanne), de 2 gennemsnitstal af disseog eksamensresultatet. Opnås der ved be-dømmelsen af en elevs mundtlige eksa-

menspræstation ikke enighed mellem fag-lærer og censor, indføres disses særkarak-terer tillige i eksamensprotokollen.

§8.(Kravene til eksamenskvotienten).


at fastsætte de nærmere bestemmelser tilgennemførelse af denne anordning, her-under de fornødne overgangsbestemmel-ser, og til i særlige tilfælde efter forhandlingmed undervisningsinspektøren at tilladeafvigelser fra de givne regler.

§10.Denne anordnings regler træder i kraft

fra og med eksamensterminen 1965, for såvidt angår fag, som afsluttes med udgan-gen af II gymnasieklasse, og fra og med ek-samensterminen 1966, for så vidt angården afsluttende eksamen efter III gym-nasieklasse.

§ 11-Kgl. anordning af 10. marts 1938 om

karaktergivning ved de højere almen-skoler og censuren ved disse skolers af-sluttende eksaminer med senere ændringerophæves ved denne anordnings ikraft-træden.

3. Forslag ti l bekendtgørelse om eksamensordningen ved studentereksamen.

I. Om eksamens omfang og eksamens-terminerne.

§ 1 .Eksamens omfang.

Der holdes eksamen i henhold til an-ordning af . . . . 196. om fordringerne vedog eksamensopgivelserne til studenterek-samen.

§2.Den normale eksamenstermin.

Eksamen afholdes normalt i april-juni.I henhold til anordning af afhol-des eksamen i geografi (fællesfag) og mate-matik på de sproglige grene, tysk på densamfundssproglige gren samt engelsk ellertysk og geografi (fællesfag) på den mate-matiske linie ved udgangen af II gymnasie-klasse. I de øvrige fag afholdes eksamenved udgangen af III gymnasieklasse.

Den samlede tid for skriftlig eksamen,læseferie, mundtlig eksamen, transloka-tion og dimission beregnes til ca. 1 måned.Mellem skriftlig eksamen og læseferien erder 6-7 ugers skolegang.

§3-Sygeeksamen.

a. For elever, der har været indstillet tilden normale eksamenstermin, men somved sygdom er blevet hindret i at møde tileksamen eller i at fuldføre den påbegyndteeksamen, kan der afholdes sygeeksameni september.

b. Ansøgning om adgang til sygeek-samen indsendes af skolens rektor til under-visningsinspektøren inden 1. juli. Ansøg-

ning om sygeeksamen skal være ledsagetaf lægeattest for, at den pågældende eksa-minand ved sygdom er blevet forhindreti at møde til eller fuldføre den ordinæreeksamen.

c. Sygeeksamens omfang:Har eksaminanden hverken fuldført den

skriftlige eller den mundtlige del af eksa-men, aflaîgg;es prøve i alle fag, hvori eksa-men er holdt ved hovedeksamen; hareksaminanden fuldført den skriftlige, menikke deltaget i eller ikke fuldført denmundtlige del af eksamen, aflægges prøvei de mundtlige fag, hvori eksamen er holdtved hovedeksamen; har eksaminandenikke deltaget i eller ikke fuldført denskriftlige del af eksamen, men bliver rasknok til at underkaste sig hele den mundt-lige del af eksamen, aflægges kun prøve ide skriftlige fag, som han ikke har del-taget i ved hovedeksamen.

d. Sygeeksamen afholdes efter de sam-me regler, som gælder for den tilsvarendeordinære eksamen.

§4.Ekstraordinær eksamen.

Indstillede eksaminander, som af andregrunde end sygdom ikke er mødt til eksa-men eller ikke har fuldført eksamen, ogeksaminander, som ikke har bestået eksa-men, kan ikke på ny indstilles til eksamenfør efter 1 års forløb. Ministeriet kan dogunder særlige omstændigheder dispenserefra denne bestemmelse, såfremt der gen-nem rektor indgives ansøgning derom.

125

II. Om indstilling til eksamen,eksamensindmeldelse m. v.

§5.Når en elev er opflyttet i III gymnasie-

klasse, kan skolen ikke mod hans for-ældres eller værges ønske nægte at ind-stille ham til eksamen. Hvis en rektor pågrund af uforudsete forhold, som er ind-truffet i løbet af det sidste skoleår, nærerbetænkelighed ved at indstille en elev, måhan ledsage eksamensindmeldelsen meden erklæring, som oplyser om disse for-hold, og ministeriet afgør da, om elevenskal indstilles til eksamen.

§6.a. Rektor skal inden 1. januar sende un-

visningsinspektøren meddelelse om, hvormange elever skolen agter at indstille tileksamen, og hvilke lærere der skal eksa-minere i hvert enkelt fag.

b. Indmeldelse til afsluttende prøveefter II gymnasieklasse og til studenter-eksamen indsendes til undervisningsin-spektøren inden 5. marts.

c. Inden 1. maj indsendes en nøjagtigfortegnelse i to eksemplarer over samtligeeksamensopgivelser til undervisningsin-spektøren.

III. Om tilvejebringelse af de skriftligeeksamensopgaver.

§7.Opgaverne til den skriftlige eksamen

udarbejdes af opgavekommissionen for stu-dentereksamen, hvis formand er under-visningsinspektøren for gymnasieskolerne.De øvrige medlemmer af kommissionenbeskikkes af ministeriet således, at der ermindst to medlemmer for hvert af de fag,i hvilke der skal udarbejdes opgaver. For-manden bestemmer kommissionens forret-

ningsgang og lader opgaverne trykke ogudsende til skolerne.

IV. Skriftlig eksamen.

§8.a. Ministeriet fastsætter tidspunkterne

for de skriftlige prøver. Der holdes kunén skriftlig prøve om dagen.

b. Eksaminanderne får 5 timer til skrift-lig dansk 2 % time til engelsk oversættelse,4% eller 5 timer til en friere opgave i en-gelsk, 5 timer til en friere opgave i tysk,4 timer til latin, 4 timer til matematik,3 timer til fysik, 3 eller 4 timer til biologi,4 eller 5 timer til samfundsfag samt imusikspeciale 2 timer til hørelære og 5timer til koralharmonisering.

§9.Eksamensopgavernes forsendelse og

modtagelse.

a. Undervisningsinspektøren skal senest4 dage før den skriftlige eksamens begynd-else sende opgaverne til rektor.

b. Af hver opgave lægges det fornødneantal eksemplarer, 6 ud over eksaminan-dernes antal, i en stærk og uigennemsigtigkonvolut, der lukkes med et laksegl og for-synes med en påskrift, som angiver skolensnavn, eksamensterminen, opgavens art,eksemplarernes antal samt ugedag, datoog klokkeslæt ibr den pågældende prøve.Samtlige opgavekonvolutter til hver en-kelt skole forsendes under ét som værdi-pakke.

c. Rektor skal åbne opgavepakkenstraks efter modtagelsen og forvisse sig om,at de fornødne opgavekonvolutter er tilstede, at det rigtige antal eksemplarer eranført på disse, og at angivelsen af ugedag,dato og klokkesiet stemmer med det tid-ligere tilsendte skema over skriftlig eksa-men. Skulle der være indløbet nogen fejl,

126

må han straks underrette undervisnings-inspektøren derom.

d. De enkelte opgavekonvolutter måikke åbnes før det på dem angivne tids-punkt.

§10.

Tilsynshavende ved prøverne.

a. Ved hver skriftlig prøve skal der ihvert eksamenslokale være mindst to til-synshavende ; er der i et lokale mellem 20og 40 eksaminander, skal der være tre til-synshavende ; er der mellem 40 og 60, skalder være fire o. s.v. De tilsynshavende kanvælges blandt skolens lærere ; dog må ingenlærer føre tilsyn med eksaminander, somhan fører op til eksamen i det fag, i hvilketder er skriftlig prøve. Under prøven måder ikke gives andre end de tilsynshavendeog rektor adgang til eksamenslokalerne.

b. Rektor har alene ansvaret for deskriftlige prøvers rette forløb. Han skalsørge for, at de tilsynshavende før prøvener blevet gjort bekendt med bestemmel-serne i denne bekendtgørelses §§ 10, 11,12 og 13.

c. De tilsynshavende skal fordele sig i lo-kalet og have deres opmærksomhed ude-lukkende henvendt på eksaminanderne.De må ikke ryge eller beskæftige sig medlæsning, skrivning eller håndarbejde, udennødvendighed tale sammen eller over-hovedet foretage sig noget, der kan bort-lede deres opmærksomhed fra eksaminan-derne eller virke forstyrrende på disse.Ingen tilsynshavende må meddele nogeneksaminand nogen som helst oplysningvedrørende opgaven.

§11.Eksaminanderne og deres anbringelse

i lokalet.

a. Eksamenslokalet åbnes 10 minutterfør det for prøvens begyndelse fastsatte

klokkeslæt, og samtlige tilsynshavende måda være til stede for at anvise hver eksa-minand hans plads.

Ingen eksaminand må komme ind i eksa-menslokalet, så længe de tilsynshavendeikke er til stede. Møder en eksaminandikke til det fastsatte tidspunkt, skal han ireglen ikke have adgang til at deltage iprøven, men det kan dog undtagelsesvistillades ham, når han efter rektors skøngiver fyldestgørende grunde for sin for-sinkelse, og det tillige efter alle omstæn-digheder tør antages som sikkert, at hanikke har kunnet få nogen som helst med-delelse om opgaven. Sker noget sådant,skal rektor straks efter prøven afgive enudførlig meddelelse herom til undervis-ningsinspektøren, som da, i vanskelige til-fælde efter forhandling med ministeriet,afgør, hvorvidt prøven for den pågældendeeksaminand;; vedkommende skal godken-des eller ej.

b. Eksaminanderne anbringes i lokaler-ne efter følgende regler : Alle de i et lokalesamlede eksaminander skal sidde så langtfra hinanden, at to eksaminander ikke kannå hinanden ved samtidig at række armenud. Når en skole har eksaminander medforskellige opgaver samlede i ét lokale,anbringes de således, at det så vidt muligtundgås, at to, der besvarer samme opgave,kommer til at sidde ved siden af hinanden.

c. Enhver eksaminand får af skolen ud-leveret eksamenshæfter, papir til kladde-skrivning og de i anordning aftilladte hjælpemidler. Han medbringerselv skrivemateriel, eventuelt tegnemate-riel og bestik. Ingen hjælpemidler måindeholde skriftlige tilføjelser. Ingen bøger,papirer eller optegnelser af nogen somhelst art må af eksaminanden tages medind i eksamenslokalet. Opdages det, efterat prøven er begyndt, at en eksaminandhar overtrådt de nævnte forbud, skal hanøjeblikkelig bortvises fra eksamen.

127

§12.Prøverne.

a. Opgavekonvolutten skal af rektorvære bragt til eksamenslokalet inden tids-punktet for prøvens begyndelse. På detfastsatte klokkeslæt åbner rektor konvo-lutten, hvorefter han sammen med de til-synsførende giver eksaminand et eksem-plar af den pågældende opgave ; når for-delingen er endt, spørges eksaminanderne,om alle har fået, hvad de skal have. Umid-delbart efter fordelingen af opgaverne idansk læses opgaveteksten op for eksa-minanderne. De overskydende eksempla-rer af opgaven opbevares i lokalet til prø-vens slutning og overgives da til rektor.

Opgavens tekst må ikke bringes udenfor lokalet, så længe prøven varer. Nårprøven er afsluttet, er det eksaminandernetilladt at medtage opgaveteksten.

b. Rektor bestemmer, hvem der skal op-læse referatstilene i fremmedsprog; somregel bør det være den lærer, som har un-dervist klassen i det pågældende fag. Hanskal være til stede 10 minutter før det forprøvens begyndelse fastsatte klokkeslæt ogfår da straks opgavens tekst udleveret tilgennemlæsning.

På det fastsatte tidspunkt får hver elevtildelt et eksemplar af den blanket, derindeholder overskrift, indholdsoversigt ogeventuelle opgivne gloser. Brug af ord-bøger er tilladt ved gennemlæsningen afblanketten.

Derpå oplæses overskrift, indholdsover-sigt og eventuelle opgivne gloser én gangfor eleverne, inden selve opgaven læses op.

Oplæsningen af referatstilen skal foregåi et naturligt læsetempo, ikke for hurtigt,men uden unødige pauser og uden kunstigunderstregning af enkeltheder. Opgavenlæses to gange med en pause af ca. 2 mi-nutter mellem de to oplæsninger. Elevernehar under oplæsningerne lov til at følgemed på deres indholdsoversigt, men må

ikke foretage nogen som helst skriftlig op-tegnelse eller konsultation af ordbøgerunder eller mellem de to oplæsninger.

c. Under prøven må eksaminanderneunder ingen omstændigheder henvende sigtil hinanden ved ord eller tegn. Vil eneksaminand henvende sig til en af de til-synshavende, må han ved stilfærdigt atgive tegn henlede dennes opmærksomhedpå sig. Onsker en eksaminand noget, f.eks.viskelæder, blæk, papir, eksamenshæfterel. lign. skal han henvende sig til en af detilsynshavende.

Det udleverede papir skal ligge fladt påbordet, det må ikke uden den tilsynsha-vendes tilladelse deles i mindre stykker,og blade eller omslag må ikke rives ud afhæfterne. Hvert enkelt stykke af det udle-verede kladdepapir skal forsynes med eksa-minandens navn.

d. Eksaminanden må i reglen ikke for-lade lokalet, før han har afleveret sin be-svarelse ; skulle det imidlertid være ganskenødvendigt for ham, må skolen efter bed-ste evne sørge for, at en tilladelse ikke kanmisbruges, og han skal ledsages af en af detilsynshavende. Mere end én eksaminandad gangen må under ingen omstændig-heder, sygdomstilfælde undtaget, forladelokalet.

e. Prøvens varighed må ikke for nogeneksaminands vedkommende udstrækkesud over den på eksamensskemaet fastsattetidsgrænse. Når en eksaminand afleverersin besvarelse, skal det påses, at den på om-slaget er forsynet med navnet på skolen,klassen og faget samt eksaminandens egen-hændigt skrevne navn, og den tilsynsha-vende skal selv skrive sit navn derpå. Haren eksaminand ikke fuldført indskrivnin-gen, kan han begære kladden vedlagt ek-samenshæftet. Han skal da1) med blæk indramme det afsnit i klad-

den, som ønskes bedømt,2) skrive inde i hæftet: »Se kladden« og

128

3) gøre den tilsynshavende, der modtagerbesvarelsen, opmærksom på, at klad-den ønskes bedømt.

Sammen med besvarelsen afleveres altdet udleverede kladdepapir og eventueltmakulerede indskrivningshæfter, som sko-len skal opbevare til den pågældende ek-samenstermins udløb.

f. Gribes en eksaminand i forsøg på aduretmæssig vej at skaffe sig hjælp til be-svarelse af opgaven, skal rektor straksbortvise ham fra eksamen. Hvis der underprøverne forefalder uregelmæssigheder afdenne eller anden art, skal rektor omgå-ende underrette undervisningsinspektø-ren derom.

g. Opstår der ved censuren af de skrift-lige besvarelser formodning om, at eneksaminand ad uretmæssig vej har skaffetsig hjælp til besvarelsen, skal det straksindberettes til undervisningsinspektøren,som lader sagen undersøge ; bekræftes for-modningen, bortvises eksaminanden fraeksamen.

h. Den eksaminand, som har hjulpeteller forsøgt at hjælpe en anden på uret-mæssig vis, bortvises ligeledes fra eksamen.

i. De eksaminanderne vedrørende be-stemmelser i § 11 a og c samt § 12 a - hskal forud for eksamen være meddeltsamtlige eksaminander.

§13.Besvarelsernes forsendelse til censorerne.

Når alle besvarelserne er afleveret, skaide ordnes alfabetisk efter elevernes navne,forsynes med tilsvarende løbenumre påomslaget og, tillige med en på en blanketopført og med løbenumrene forsynet for-tegnelse over eleverne, lægges i en stærkkonvolut, som lukkes tæt om det indlagteog forsynes med skolens segl ; uden på denforseglede konvolut noteres besvarelsernesart og antal. Derefter sendes besvarelserne,

solidt indpakket, som værdipakke til den afde to beskikkede censorer, som skolen harfået anvisning på at sende besvarelsernetil.

§14.Skriftlig censur.

Besvarelserne og karakterlisten i for-seglet konvolut sendes som værdipakke tilskolen senest den 20. maj. Rektor visercensorernes karakterliste til faglæreren ogoverlader denne besvarelserne. Ønskerfaglæreren efter at have gennemlæst be-svarelserne med rimelig motivering athenstille til censorerne, at én eller flere afbedømmelserne tages op til revision, måforhandling herom indledes senest 2 dageefter, at læreren har modtaget besvarel-serne. Når resultatet af forhandlingerneforeligger, indfører rektor karakterernei eksamensprotokollen.

Karakterlisterne skal opbevares af sko-len mindst et år.

§15.De skriftlige besvarelser skal opbevares

mindst et år efter eksamen; derefter kanrektor tilintetgøre dem.

V. Mundtlig eksamen.§16.

De mundtlige eksaminer er offentlige.

§17-Undervisningsinspektøren sender sko-

lerne meddelelse om skemaet for denmundtlige eksamen og om de beskikkedecensorer, således at meddelelsen mod-tages senest den 31. maj.

§ 18.Efter modtagelsen af meddelelsen om

beskikkede censorer sender skolen om-gående de beskikkede censorer meddelelse

129

om eksamensopgivelserne (derunder ogsåde fysiske øvelser). Til censorerne i de fag,i hvilke der ved eksamen forelægges enulæst tekst, sendes tillige meddelelse om,hvad klassen har læst i vedkommende fagi løbet af gymnasietiden.

§19.a.

a. Eksaminator i de fag, i hvilke der skalafholdes en ekstemporalprøve, skal senest3 dage før den mundtlige prøve have mod-taget et eksemplar af de tekster, som cen-sor agter at benytte ved ekstemporalprø-ven, og en fortegnelse over de steder, somdenne har i sinde at forelægge eksami-nanderne. Denne fortegnelse skal inde-holde så mange steder, at eksaminatorkan udskyde indtil % af dem. Ved mundt-lig forhandling før prøvens begyndelse hareksaminator desuden ret til at gøre hen-stilling til censor angående opgivelse afenkelte gloser eller meddelelse af forkla-ringer til eksaminanderne, for så vidt hananser sådan hjælp for nødvendig.

b. Eksaminator i de fag, i hvilke der skaleksamineres i et opgivet pensum, skal førprøvens begyndelse forelægge eksamens-spørgsmålene for censor. Spørgsmåleneskal fyldigt og alsidigt repræsentere heledet opgivne pensum uden hensyn tilklassens størrelse. Censor har ret til at gørehenstilling til eksaminator om udskydelseaf visse spørgsmål eller ændringer i deresform. Nægter eksaminator at følge sådannehenstillinger, kan censor efter eksamensafslutning foretage indberetning til under-visningsinspektøren om sagen. Eksamens-spørgsmålene fordeles mellem eksami-nanderne ved lodtrækning.

c. Eksaminationen besørges udeluk-kende af eksaminator, og censor må ikkeblande sig i den; dog har han, såfremt hanfinder eksaminationen utilfredsstillende,

ret til på et passende tidspunkt (når enelevs eksamination er afsluttet) at afbrydeden og i enrum forhandle med eksamina-tor om at føre en mere tilfredsstillende eksa-mination ; retter eksaminator sig ikke der-efter, skal censor umiddelbart efter prø-vens afslutning foretage indberetning tilundervisningsinspektøren om sagen. Kunundtagelsesvis er det censor tilladt gennemeksaminator at stille nogle enkelte spørgs-mål til eksaminanden.

Censor afgør, om der skal censureresefter hver eksamination eller efter en grup-pe af eksaminationer. Ved censureringenpåhviler det censor at udtale sin bedøm-melse først.

§20.Rektor eller en af ham bemyndiget sted-

fortræder indfører, efter eksaminators dik-tat og under censors kontrol, karakterernei eksamensprotokollen; først efter at karak-tererne er indført i protokollen, har eksa-minanderne krav på at blive gjort bekendtmed dem.

§21.Årskaraktererne i de skriftlige fag skal

være indført i eksamensprotokollen, indeneksamen i vedkommende fag finder sted,og årskaraktererne i de mundtlige fag skalvære indført i eksamensprotokollen, førskolen bliver bekendt med skemaet for denmundtlige eksamen.

§22.Skolerne sørger for, at det nødvendige

materiel (bøger, kort, billedmateriale o.lign.) er til stede ved de mundtlige eksa-miner.

VI. Om karakterberegning.

§23.

(Karakterskalaen).

130

VIL Om eksamensbeviser; vidnesbyrdog indberetninger.

§24 .

Eksamensbeviser og vidnesbyrd.Eksamensbevis og det eventuelle vid-

nesbyrd udstedes på dertil af ministerietudfærdigede blanketter og underskrivesaf rektor; eksamensbeviset forsynes til-lige med skolens segl eller prægestempel.

§25.Indberetning.

Umiddelbart efter endt eksamen sendesindberetning om dens udfald til under-visningsinspektøren på et dertil af mini-steriet udfærdiget skema; på skemaet op-føres alle de elever, som har været ind-stillet til eksamen fra den pågældende sko-le, også sådanne, som ikke har. beståeteller ikke har fuldført eksamen.

VIII. Almindelige bestemmelser.§26.

Denne bekendtgørelse gælder også forordningen af eksamen ved statsanerkendtekursus og ved eksamenskommissionen forprivatister, dog med de ændringer somfremgår af anordning af 196 . omstudentereksamen ved anerkendte kursusog for privatister. Formanden for kommis-sionen bemyndiges herved til at fastsættede i så henseende nødvendige bestemmel-ser.

§27.Denne bekendtgørelse træder i kraft

fra og med eksamensterminen 1965 for såvidt angår de prøver som afholdes vedudgangen af II gymnasieklasse og fra ogmed eksamensterminen 1966 for så vidtangår den afsluttende eksamen efter IIIgymnasieklasse.

VII.

Studentereksamen ved statsanerkendte kursus samt for privatister.1. Bemærkninger.

Det er en gammel tradition, at man heri landet kan indstilles til offentlige eksa-miner uden at være forberedt gennemalmindelig skolegang. Man indstilledes tileksamen som privatist, d.v.s. efter at mansom enkeltperson ad privat vej var blevetforberedt til eksamen. Dette forekom op-rindelig kun i ganske enkelte tilfælde, menmed den danske folkehøjskoles opblom-string fra rnidten af det forrige århundredeskete der en ændring i dette forhold, idetadskillige elever efter et højskoleopholdfik lyst til at videreføre deres uddannelseog gennem examen artium få adgang 'tilen universitetsuddannelse. Det var daogså fra højskolen, at initiativet til ensamlet forberedelse af sådanne elever ud-gik, idet dr. phil. Gotfred Rode i 1874 vedsin højskole i Ordrup begyndte en kursus-mæssig forberedelse af elever, der ønskedeat tage examen artium, men ikke opfyldtede betingelser, der krævedes for at bliveoptaget som elever i den lærde skole. Efterdr. Rodes død i 1878 fortsattes under-visningen under ledelse af den senereundervisningsinspektør, dr. phil. F., Røn-ning. Da det havde vist sig, at der var be-hov for en sådan undervisning, oprettedekgl. skuespiller Julius Døcker med dr.phil. F. Rønning som pædagogisk leder»Døckers Kursus« i 1879. Hermed var derskabt en ordnet kursusundervisning forfolk, der ønskede at tage studentereksa-men ad anden vej end gennem den lærdeskole. Behovet for denne form for undervis-

ning var stadig stigende, således at derved århundredskiftet fandtes 7 køben-havnske kursus. Disse kursus opnåedeefterhånden en række lempelser for dereselever i pensakravene ved eksamen, så-ledes at der fra 1904 bortset fra enkeltefag ikke var nogen forskel i pensakravenefor skoleelever og dimittender fra kursus.

Almenskoleloven af 1903 fik imidlertidindgribende betydning for kurserne, idetder i 1909 blev givet to anordningerom studentereksamen, en for skolerneselever og en for privatister. For de sidste,hvortil kursuselever stadig henregnedes,indførtes begrebet »anerkendte kursus«,d.v.s. kursus, der stilledes under tilsyn afundervisningsinspektionen og fik begræn-set eksamenspensum. Dette blev dognoget større end gymnasieskolernes pen-sum. Siden da har de statsanerkendtekursus gennem anordninger i 1916, 1926,1938 og 1954 opnået stadig flere rettig-heder, hvoraf kan nævnes ret til at afholdeeksamen i kursus' lokaler, ret for kursus'lærere til at eksaminere deres elever og del-tage i bedømmelsen af disse ved eksamensamt en yderligere begrænsning af eksa-menspensum, så det nærmede sig skoler-nes. I samme periode er der bevilget demen voksende økonomisk støtte fra det of-fentlige.

I 1921 fik denne form for forberedelsetil studentereksamen sin egentlige aner-kendelse som led i den offentlige under-

132

visning derved, at staten og de 3 hoved-stadskommuner i forening overtog de da-værende 2 eneste københavnske kursus,»Døckers Kursus« og »Lang og HjorthsKursus«, og forenede disse under nav-net »Statens og HovedstadskommunernesKursus«. Dette skete i sammenhæng meddet offentliges overtagelse af en rækkeprivatskoler. Ved siden af det offentligekursus findes der nu private statsaner-kendte kursus til studentereksamen bådei hovedstaden og i provinsen. Disse kursussåvel som det offentlige kursus er fra un-dervisningsinspektionens side underkastetden samme pædagogiske kontrol og vej-ledning som gymnasieskolerne.

Udvalget har derfor anset det for rigtigtnu at tage eksamensordningen ved destatsanerkendte studentereksamenskursusop til revision.

Der er enighed i udvalget om, at gym-nasieskolen må være den normale vej forunge i gymnasiastalderen til at opnå studen-tereksamen. Men samtidig erkender ud-valget, at for dem, der er kommet ud overden normale gymnasiastalder og har de for-nødne forkundskaber, er de statsaner-

kendte studentereksamenskursus den na-turlige vej til opnåelse af studentereksa-men.

Under hensyn hertil og til, at dennekursusundervisning som tidligere omtaltnu har faste rammer, foreslår man, atstudentereksamen for elever med be-grænset pensum ved statsanerkendte kur-sus afholdes efter de samme regler, somer gældende ved gymnasieskolerne. Dogfinder man det rigtigt, at der som hidtilved statsanerkendte kursus opgives eteksamenspensum, der er noget større endved gymnasieskolerne.

Udvalget er tillige klar over, at der forenkelte velegnede elever kan være andreforhold end alderen, der kan begrunde enforberedelse til studentereksamen ved kur-sus fremfor ved en gymnasieskole, hvorforudvalget foreslår, at der åbnes mulighedfor individuel dispensation fra alders-kravet.

Man har ikke anset sig for kompetenttil at fremkomme med forslag om, hvilkelempelser der bør gives eksaminander,der har bestået andre eksaminer, indende indstiller sig til studentereksamen.

2. Forslag ti l anordning om studentereksamen ved statsanerkendte kursus

samt for privatister.

I. Almindelige bestemmelser.

§1-Studentereksamen ved statsanerkendte

kursus samt for privatister afholdes i hen-hold til lov nr. 165 af 7. juni 1958 § 19 veden af ministeren nedsat eksamenskomrnis-sion, som består af undervisningsinspek-tøren for gymnasieskolerne som formandog det fornødne antal med gymnasieun-dervisningen i de pågældende fag for-trolige faglærere, der udvælges af ministe-ren for ét år ad gangen, og som med und-tagelse af undervisningsinspektørens fag-lige medhjælpere højst kan fungere i 10eksamensterminer.

§2.Den, der ønsker at underkaste sig stu-

dentereksamen ved eksamenskommis io-nen, må være fyldt 19 år senest den 31.januar i det år, indstilling til eksamenfinder sted. Hvor forholdene taler derfor,kan ministeren efter indstilling fra under-visningsinspektøren for gymnasieskolerneefter ansøgning individuelt give dispen-sation fra alderskravet.

Dimittenden skal almindeligvis indstil-les til eksamen af den eller dem, der harledet hans undervisning, jfr. dog de i § . . .indeholdte regler for indstilling til studen-tereksamen på grundlag af visse tidligerebeståede eksaminer. De nærmere bestem-melser om indstilling fastsættes af mini-steren.

§3.1. Enhver bedømmelse ved studenter-

eksamen ved eksamenskommissionen

skal udtrykkes ved følgende karak-terer:

2. Der gives følgende karakterer:Den sproglige linie :

På den klassisk-sproglige gren : i skriftligdansk, mundtlig dansk, engelsk, tysk,fransk eller russisk, latinsk version (2 prø-ver), mundtlig latin, græsk, historie medsamfundslære, geografi, biologi, mate-matik, orden med skriftlige arbejder. lait13 karakterer.

På den nysproglige gren : i skriftlig dansk,mundtlig dans, skriftlig engelsk (2 prøver),mundtlig engelsk, skriftlig tysk, mundtligtysk, fransk eller russisk, latin, oldtidskund-skab, historie med samfundslære, geografi,biologi, matematik, orden med skriftligearbejder. I alt 14 karakterer.

På den samfundssproglige gren : i skriftligdansk, mundtlig dansk, skriftlig engelsk,mundtlig engelsk, tysk, fransk eller rus-sisk, latin, oldtidskundskab, historie, skrift-lig samfundsfag (2 prøver), mundtlig sam-fundsfag, geografi, biologi, matematik, or-den med skriftlige arbejder. I alt 15 ka-rakterer.

Den matematiske linie:På den matematisk-fysiske gren : i skriftlig

dansk, mundtlig dansk, engelsk eller tysk,fransk eller russisk, oldtidskundskab, hi-storie med samfundslære, geografi, biolo-gi, fysik (hvori medregnes karakteren fraen skriftlig prøve), kemi, skriftlig matema-tik (2 prøver), mundtlig matematik, or-den med skriftlige arbejder. I alt 13 karak-terer.

134

På den samfundsmatematiske gren : i skrift-lig dansk, mundtlig dansk, engelsk ellertysk, fransk eller russisk, oldtidskundskab,historie, skriftlig samfundsfag (2 prøver),mundtlig samfundsfag, geografi, biologi,fysik, kemi, skriftlig matematik, mundtligmatematik, orden med skriftlige arbejder.I alt 15 karakterer.

På den naturfaglige gren : i skriftlig dansk,mundtlig dansk, engelsk eller tysk, franskeller russisk, oldtidskundskab, historie medsamfundslære, skriftlig biologi med bio-kemi (2 prøver), mundtlig biologi medbiokemi, geografi, fysik, kemi, skriftligmatematik, mundtlig matematik, ordenmed skriftlige arbejder. I alt 14 karakte-rer.

For de eksaminander på den matema-tiske linie, der ikke tidligere har bestået enrealeksamen, gælder, at indstilling til stu-dentereksamen ikke kan ske, før de pågæl-dende har dokumenteret, at de i det affagene engelsk og tysk, der bortvælges tileksamen, har kundskaber, der mindst sva-rer til kravene ved udgangen af 2. real-klasse.

3. Karakteren for orden med skriftlige ar-bejder udregnes på følgende måde:I hvert af de skriftlige fag gives en fag-

karakter i orden, og af fagkaraktererne ud-regnes den endelige karakter i orden vedaddition og derpå følgende division afsummerne med karakterernes antal ; frem-kommer der ved denne division et tal, somikke svarer til et af tallene i den i stk. 1nævnte række, forhøjes tallet til det nær-mest liggende højere tal i rækken, hvis deter lig med eller ligger over middeltalletmellem det nærmeste lavere og det nær-meste højere tal i rækken, medens det nær-meste lavere tal i rækken i modsat fald an-giver karakteren.

4. Af de givne eksamenskarakterer, derhver gælder enkelt, udregnes et gennem-

snitstal med én decimal, idet der til-lægges karaktererne de i stk. 1 an-givne talværdier; dette gennemsnitstalangiver eksamensresultatet.

5. Til at bestå eksamen kræves, at den på-gældende skal have opnået et eksa-mensresultat af mindst

6. Ved statsanerkendte kursus gives derelever med begrænset pensum årskarak-terer, der medregnes i eksamensresul-tatet.

7. Såfremt mindst 10 elever ønsker fagetreligion, skal undervisning heri givesdem. Undervisningen kan ligge uden-for den normale timeplan.

Der afholdes ikke eksamen i faget, ogder gives ikke årskarakterer.

§4.Med hensyn til undervisningens formål

i de enkelte fag gælder bestemmelserne ianordning af 196 . om undervisningeni gymnasiet, ligesom de i undervisnings-ministeriets bekendtgørelse af ...196. omundervisningen i gymnasiet angivne almin-delige principper finder tilsvarende anven-delse.

/ / . Studentereksamen ved statsanerkendtekursus.

(Statsanerkendelse af private studenter-eksamenskursus meddeles i overensstem-melse med de derom givne regler, for tidenlov nr. 273 af 24. maj 1948 om statstilskudtil private statsanerkendte studentereksa-

menskursus).

§5.Adgang til at indstilles til studenter-

eksamen med begrænset pensum ved etstatsanerkendt kursus har elever, der efterat have bestået realeksamen regelmæssigthar fulgt en 2-årig undervisning på ved-

135

kommende kursus, og som er fyldt 19 årsenest den 31. januar i det år, indstillingtil studentereksamen finder sted.

I særlige tilfælde kan undervisningsmi-nisteren - eller efter hans bemyndigelseundervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne — anerkende også anden uddan-nelse end den, der afsluttes med real-eksamen, som berettigende til at indstillestil studentereksamen fra et statsanerkendtkursus, samt tillade, at en elev, som er op-taget på et statsemerkendt kursus efter den2-årige undervisnings begyndelse, indstil-les til eksamen med begrænset pensum.

Hvor forholdene taler derfor, kan mini-

steren efter indstilling fra undervisnings-

inspektøren for gymnasieskolerne efter an-

søgning individuelt give dispensation fra

alderskravet.

6.Studentereksamen for elever med be-

grænset pensum ved statsanerkendte kur-sus afholdes efter de samme regler, som ergældende ved gymnasieskolerne, dog såle-des, at eksamenspensum i de fag, hvor derved gymnasieskolerne er begrænset pen-sum, er 25% større end gymnasieskoler-nes eksamenspensum.

Eksamenspensum udvælges af de en-kelte faglærere, der også stiller eksamens-spørgsmålene efter samme regler som vedgymnasieskolerne.

Ved eksamen for elever med begrænsetpensum aflægges efter undervisningsin-spektørens nærmere bestemmelse ni skrift-lige og mundtlige prøver i hver klasse.

For elever med begrænset pensum givesder 2 arter af bedømmelse : årskaraktererog eksamenskarakterer. Årskaraktererne,der er en bedømmelse af elevernes stand-punkt ved skoleårets afslutning, fastsættesaf faglærerne og indføres i eksamensproto-kollen. Før fastsættelsen af de enkelte års-karakterer drøftes elevernes standpunkt

på et lærermøde under kursuslederens for-sæde.

Eksamenskarakteren udtrykker bedøm-melsen af hver enkelt samlet eksamens-præstation. Den gives:

a. for de skriftlige eksamenspræstationeraf to af undervisningsinspektøren be-skikkede censorer;

b. for de mundtlige eksamenspræstationeraf fagla^reren og et af undervisningsin-spektøren beskikket medlem af eksa-menskommissionen.

På den klassisk-sproglige gren afsluttesundervisningen i engelsk og tysk ét år førden endelige studentereksamen; der af-holdes ikke eksamen i disse fag, men års-karaktererne overføres til eksamensbevi-set som årskarakterer.

I fagene geografi og matematik på denklassisk-sproglige gren og på den nysprog-lige gren, tysk og matematik på den sam-fundssproglige gren, engelsk/tysk og geo-grafi på den matematisk-fysiske gren, en-gelsk/tysk på den samfundsmatematiskeog den naturfaglige gren afholdes eksa-men ét år før den endelige eksamen, ogårskaraktererne i de pågældende fag over-føres til eksamensbeviset som årskarakte-rer.

I de fag, hvori eksamen bortfalder, med-regnes årskarakteren tillige som eksamens-karakter.

Af hver af de 2 karakterrækker, årska-raktererne og eksamenskaraktererne (her-under de som eksamenskarakterer over-førte årskarakterer), udregnes et gennem-snitstal af de givne karakterer, idet der til-lægges disse de i § 3,1 angivne talværdier;resultatet udtrykkes med 1 decimal; af deto gennemsnitstal udregnes middeltallet,som udtrykt med 1 decimal angiver eksa-mensresultatet.

136

Til at bestå eksamen kræves et gennem-snit af mindst , såvel af årskarak-tererne som af eksamenskaraktererne.

I den autoriserede eksamensprotokolog på eksamensbeviset indføres alle års-karaktererne og eksamenskaraktererne(herunder de som eksamenskaraktereroverførte årskarakterer, udtrykkeligt an-givet som sådanne), de 2 gennemsnitstalaf disse og eksamensresultatet.

§7.Kravene til læsepensum er i de forskel-

lige fag følgende :(gymnasieskolens pensum).

§8.I de enkelte fag er eksamensfordringer-

ne for elever med begrænset pensum føl-gende :

A. Dansk.Prøven er skriftlig og mundtlig.I. Ved den skriftlige prøve skrives en stil,

hvortil der ikke må benyttes hjælpe-midler. Der gives frit valg mellemmindst 5 opgaver. Til besvarelsengives 5 timer.

Ila. Det til den mundtlige prøve opgivnepensum skal være læst intensivt.Der opgives:

1. af dansk litteratur mindst 4 størreværker og 180 sider kortere tekster,ellermindst 5 større værker, 150 siderkortere tekster. Et af værkerne kanerstattes af et norsk. Teksterne skalvære af forskelligartet indhold, stilog genre, og opgivelserne skal gøredet muligt alsidigt og indgåendeat prøve elevernes viden om dendanske litteraturs centrale perio-der og forfattere. Teksterne skaludvælges med en vis afveksling fraår til år.

I pensum kan indgå afsnit af størrevakker, der har været læst i dereshelhed.En tekst, der overskrider 10 nor-malsider, kan kun medregnes ieksamenspensum med 10 normal-sider.Ai' litteraturhistorie opgives kuntiden efter 1700; i øvrigt opgiveskun den til forståelse af den op-givne litteratur nødvendige litte-raturhistorie.

2. Af svensk, norsk og anden uden-landsk litteratur opgives mindst 60sider kortere svenske tekster og 25sider norskeeller35 sider kortere svenske tekster, 15sider norske og 60 sider tekster fraandre landes litteraturellermindst 35 sider kortere svensketekster, 15 sider norske og 35 sidertekster og 1 større værk fra andrelandes litteratur.Det svenske pensum skal omfattesåvel poesi som prosa, og teksterneskal være valgt fra forskellige perio-der.I det norske pensum skal nynorskvære repræsenteret,

b. Den enkelte elev prøves i:1. en af de opgivne danske tekster

eller et af de større værker. Underfortolkningen skal eksaminandenssproglige viden prøves ved, at hangennem sproglige og stilistiskeiagttagelser giver en karakteristikaf teksten.Med udgangspunkt i teksten prø-ves eksaminandens almindelige lit-teraturhistoriske viden.

2. en ai' de opgivne tekster (evt. detopgivne værk) fra svensk, norskeller anden udenlandsk litteratur.

137

Teksten behandles litterært, dogikke med samme grundighed somden danske tekst, og således, atparalleller til den danske litteraturdrages, hvor det er muligt.Drejer det sig om en svensk ellernorsik tekst, skal den oversa;ttes ifornødent omfang.Eksamensspørgsmålene fordeles ef-ter de under Ha. 2. angivne for-hold.

De forelagte litteratursteder må værevalgt således, at de belyser væsentlige trækaf forfatteren og tiden, og de må på rime-lig måde va;re fordelt over hele pensum.

B. Engelsk.Den nysproglige gren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve består af en over-

sættelse fra dansk til engelsk og en friereopgave på engelsk. Ved besvarelsen af denfriere opgave er det tilladt at benytte ord-bøger, som er godkendt af undervisnings-inspektionen.

Med hensyn til arten af den friere op-gave vælger læreren for det enkelte holdmellem :a. en besvarelse af spørgsmål af indholds-

mæssig og eventuelt sproglig art i til-knytning til en udleveret tekst.

b. en fyldig gengivelse af en forelæst tekst,hvortil der udleveres en kort indholds-oversigt.

c. et kortere referat af en længere engelsktekst.

d. et kortere referat af en længere dansktekst.

Til besvarelse af oversættelsesopgavengives 2 % time, til den friere opgave givesfor type b. 4% time, for de øvrige 5 timer.

Til den mundtlige prøve opgives 185

sider af det efter pkt. .. i § 7 læste stof.Eksamensopgivelserne bør give en alsidigrepræsentation af det læste.

Den enkelte elev prøves i:1. ulæst tekst:

oplæsning og oversættelse af et ikke forlet prosastykke på ca. % side, som ele-ven forinden har fået mindst 15 minut-ter til at forberede sig på.


på ca. Y2 side. Hvis eleverne er un-dervist udelukkende efter den direktemetode, kan oversættelsen erstattesaf en udspørgen på engelsk, som klar-gør elevens rent sproglige forståelseaf stykkets enkeltheder. Oversættelseeller forklaring på dansk skal forlan-ges på punkter, hvor elevens fuldeforståelse ikke er lagt for dagen veddenne udspørgen.

b. litterær og real forståelse af teksten.c. talefa;rdighed - normalt ved, at den

samtale, der prøver forståelsen afteksten, foregår på engelsk.

Den samfundssproglige gren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve består af en kombi-

neret opgave på engelsk, for hvis første dellæreren for det enkelte hold vælger mellem :a. en besvarelse af spørgsmål af indholds-

mæssig art i tilknytning til en udleverettekst.

b. en fyldig gengivelse af en forelæst tekst,hvortil der er udleveret en kort ind-holdsoversigt.

Anden del af opgaven består i begge til-fælde af en kort oversættelsesopgave (enhalv snes linier), hvis sprogstof har tilknyt-ning til sprogstoffet i prøvens første del.

Til første del af opgaven er det tilladt atbenytte ordbøger, som er godkendt af un-

138

dervisningsinspektionen. Når den enkelteelev skønner, at han er færdig til at be-gynde på prøvens anden del, afleverer hanordbøgerne og får teksten til oversættelses-opgaven udleveret.

Til besvarelse af den kombinerede op-gave gives 434 time.

Til den mundtlige prøve opgives 125 sideraf det efter pkt. .. i § 7 læste stof. Eksa-mensopgivelserne bør give en alsidig re-præsentation af det læste.

Den enkelte elev prøves i :

1. ulæst tekst:oplæsning og oversættelse af et prosa-stykke på ca. Y2 side, som eleven forin-den har fået mindst 10 minutter til atforberede sig på.


på ca. V2 side. Hvis eleverne er un-dervist udelukkende efter den direktemetode, kan oversættelsen erstattesaf en udspørgen på engelsk, som klar-gør elevens rent sproglige forståelseaf stykkets enkeltheder. Oversættelseeller forklaring på dansk skal forlan-ges på punkter, hvor elevens fuldeforståelse ikke er lagt for dagen veddenne udspørgen.

b. litterær og real forståelse af teksten.c. talefærdighed - normalt ved, at den

samtale, der prøver forståelsen afteksten, foregår på engelsk.

Den matematiske linie :

Prøven er mundtlig.Der opgives et rimeligt varieret udvalg

på 125 sider af det intensivt læste stof.Den enkelte elev prøves i :

1. oplæsning og oversættelse af en ulæsttekst på ca. l/2 side, som eleven forindenhar fået mindst 10 minutter til at forbe-rede sig på.

2. oplæsning af et stykke på knap l/2 s ^ e

af det opgivne stof. Den sproglige for-ståelse prøves ved oversættelse ellerspørgsmål og svar på engelsk.

3. Med udgangspunkt i det forelagtestykke af det opgivne stof føres en sam-tale på engelsk, der prøver elevens tale-færdighed og hans forståelse af tekstensindhold. Der lægges ved bedømmelsenaf den engelske talefærdighed merevægt på, hvor flydende og naturligteleven udtrykker sig, end på, om alleenkeltheder er korrekte.

C. Tysk.Den nysproglige gren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Ved den skriftlige eksamen prøves i en

sammenhængende tekst, hvis første afsnit(ca. 10 linier) forelægges eleverne pådansk til oversættelse. Resten af teksten,der er på tysk, oplæses 2 gange, og ind-holdet gengives af eleverne i referatform.

Benyttelse af ordbøger er tilladt underhele prøven.

Til besvarelsen gives 5 timer.Til den mundtlige prøve opgives 125

sider af det under punkt .. i § 7 læste stof.Ved den mundtlige prøve eksamineres

den enkelte elev i:

1. et ulæst, ikke for let prosastykke på ca.•% side, som læses op og oversættes. Dergives eleven mindst 15 minutter, hvorhan kan forberede sig på det ulæstestykke, han skal prøves i.

2. oplæsning og oversættelse af et stykkepå ca. Y2 side af det opgivne stof. Derprøves i real og litteraturhistorisk for-ståelse af denne tekst.

Desuden prøves i tysk samtalefærdig-hed i tilknytning til den opgivne (ellereventuelt den ulæste) tekst, hvor denneafgiver passende udgangspunkt herfor.

139

Den samfundssproglige gren :

Prøven er mundtlig.Den enkelte elev prøves i et ulæst, ikke

for svært prosastykke på ca. % side. Ele-vens forståelse og udtryksfærdighed prø-ves i samtaleform.

Der gives eleven mindst 10 minutter,hvor han kan forberede sig på det ula;stestykke.

Den matematiske linie :

Prøven er mundtlig.Den enkelte elev prøves i :

1. en ulæst, nyere, sprogligt lettilgængeligprosatekst på ca. ]/2 side. Elevens for-ståelse og udtryksfærdighed prøves isamtaleform. Der gives eleven mindst10 minutter, hvor han kan forberedesig på den ulæste tekst.

2. et stykke på knap y2 side af det opgivnestof. Teksten oversættes, og der føres enkort samtale om indholdet. Der læggesved bedømmelsen mere vægt på, hvorflydende og naturligt eleven udtrykkersig, end på, om alle enkeltheder er kor-rekte.

D. Fransk.Prøven er mundtlig.Der prøves i en ulæst prosatekst på ca.

1 normalside, som censor vælger blandt deaf undervisningsinspektionen anerkendtestykker, noget lettere for matematikereend for sproglige. Til denne ekstemporal-prøve gives der eksaminanden en forbere-delse på mindst 15 minutter. Teksten op-læses og oversættes. Eksaminanden prøvesi mundtlig udtryksfærdighed ved, at lianmed lukket bog giver et referat af teksten,hvilket gerne må støttes ved, at eksamina-tor stiller spørgsmål på fransk og ladereksaminanden oversætte lettere danskesætninger, der refererer teksten.

E. Russisk.Prøven er mundtlig.Der prøves i ca. y2 normalside af en

lettere, ulæst prosatekst, tilrettelagt af un-dervisningsinspektionen. Der gives eksa-minanden mindst 15 minutter til gennem-læsning. Teksten oversættes, hvorefter denoplæses. Derefter prøves eksaminandensudtryksfærdighed ved en simpel samtalepå grundlag af den forelagte tekst. Dersomeksaminanden er for bunden af den fore-lagte tekst, kan prøven suppleres ved over-sættelse af lette danske sætninger i rela-tion til teksten.

F. Latin.Den klassisk-sproglige gren.

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til skriftlig prøve gives der to versioner :Den ene skai i omfang være lidt over 1

normalside og må ikke være vanskeligereend de prosatekster, der normalt læses iIII gymnasieklasse. Eksaminanderne måbenytte deres latinsk-danske ordbog. Dergives 4 timer til udarbejdelsen.

Den anden skal i omfang være ca. 1 nor-malside og noget lettere end den første.Intet hja;lpemiddel må anvendes. Dergives ligeledes 4 timer til udarbejdelsen.

Til mundtlig prøve opgives 75 normal-sider prosa af forskellige forfattere, samt750 vers væsentligst af digtere fra denklassiske periode.

Eksaminanden prøves i et enkelt sted afdet opgivne pensum, som han skal over-sætte og læse op; der prøves desuden isproglig og real forståelse af det forelagtested samt i kendskab til værkets kulturelleforudsætninger, indhold og form. Der børved prøven lægges vægt på eksaminandensevne til selvstændigt at gøre rede for detforelagte.

140

Den nysproglige og den samfundssprogligegren.

Prøven er mundtlig.Der opgives 60 sider af forskellige forfat-

tere, udtaget nogenlunde ligeligt af heledet læste pensum. Heri kan ikke medtagesnoget af de tilladte 30 normalsider tilrette-lagt tekst.

Hver eksaminand prøves i et enkelt stedaf det opgivne pensum, som han skal over-sætte og læse op; der prøves desuden isproglig og real forståelse af det forelagtested samt i kendskab til værkets kulturelleforudsætninger, indhold og form.

G. Græsk.Prøven er mundtlig.Der opgives 700 vers poesi og 65 sider

prosa. Eksaminanden prøves i et enkeltsted af det opgivne pensum, som han skaloversætte og læse op. Der prøves desudeni sproglig og real forståelse af det forelagtested samt i kendskab til værkets kulturelleforudsætninger, indhold og form. Eksami-nationen bør tillige give eleven lejlighed tilat vise, hvilket udbytte han har fået aflæs-ning af værker i oversættelse. En eksami-nation i kunsthistorisk stof på grundlag afet eksaminanden forelagt billede kan ske itilslutning til teksten eller gennem kortesærlige spørgsmål.

Der bør ved prøven lægges vægt påeksaminandens evne til selvstændigt atgøre rede for det forelagte.

H. Oldtidskundskab.Prøven er mundtlig.Der opgives af poesi mindst 1200 vers

og 1 drama; af prosa mindst 100 sider.Desuden opgives et udvalg af typiske vær-ker af græsk (romersk) billed- og bygnings-kunst i rimelig fordeling mellem kunstar-

terne. Til vejledning anføres som et pas-sende udvalg: nogle værker fra kretisk-mykensk tid; Delfi, Olympia, Akropolis(arkitektur og skulpturel udsmykning) ;teatret; ca. 10 enkeltarbejder (skulptur,vasemaler i m.v.).

Ved hver eksamination lægges et stedaf det opgivne litteraturpensum til grund.Dette bør vælges således, at det giver lej-lighed til at komme ind på virkelig betyd-ningsfulde spørgsmål. Eksaminanden skalmed teksten til rådighed kunne gøre redefor det oplæste steds indhold som helhedog i væsentlige enkeltheder, samt placeredet i den sammenhæng, hvori det hørerhjemme. Eksamination i kunsthistoriskstof på grundlag af et eksaminanden fore-lagt billede kan ske i tilslutning til teksteneller gennem korte selvstændige spørgsmål.Eksaminanden bør ikke alene være fortro-lig med det enkelte kunstværk, han opgi-ver, men også være i stand til med nogen-lunde sikkerhed kort at karakterisere ogplacere andre typiske værker, der bliverham forelagt fra det område, der er be-handlet.

I. Historie.Prøven er mundtlig.Der eksamineres i to spørgsmål, hvoraf

kun ét må falde i tekster, billedstof, sta-tistisk materiale eller speciale.

Der opgives :1. Fire større afsnit af historien før ca.1900, udvalgt således, at både verdens-historien og Nordens historie er repræ-senteret, samt 20-30 sider tekster og 8-12billeder eller billedgrupper fra tiden før1900. Opgivelser af billeder kan ned-sættes til indtil halvdelen, hvis tekstop-givelser øges tilsvarende, og omvendt.En del af tekstopgivelserne kan erstattesaf statistisk materiale.2. Ca. halvdelen af historien efter ca.

141

1900, udvalgt således, at både verdens-historien og Nordens historie er repræ-senteret, samt 20-30 sider tekster. Endel af teksterne kan erstattes med bille-der eller med statistisk materiale, mender kan ikke opgives mindre end 15sider tekster.3. For elever, der ikke følger samfunds-grene: ca. to trediedele af samfunds-læren.

Opgives et speciale i tiden før 1900, ud-går ét afsnit samt billed- og tekstopgivel-ser før 1900. Opgives to specialer før 1900,bortfalder opgivelser under punkt 1. — Op-gives et speciale i tiden efter ca. 1900 elleri samfundslære, udgår tekstopgivelser efter1900, og der opgives kun en tredjedel afstoffet.

Til nærmere forståelse af det underpunkt 1 anførte bemærkes:

Til eksamensopgivelser kan udtagesstørre samlede afsnit af verdenshistorieneller Nordens historie, f.eks. Roms histo-rie, verdenshistorien ca. 750-1300, Nor-dens historie indtil ca. 1380, verdenshisto-rien ca. 1650-1789, stormagterne i tidenca. 1815-1900 eller Danmark i sammetidsrum, eller der kan opgives særlige em-ner, der spænder over længere tidsrum,men danner et naturligt hele, eller la;n-gere afsnit af enkelte landes historie af lig-nende omfang som de anførte afsnit, even-tuelt afsnit af verdenshistorien og Nordenshistorie sammen. Der er intet til hinder forat opgive et afsnit af verdenshistorien oget andet af Nordens historie, der dækkersamme tidsrum, eller lægge to afsnit i for-længelse af hinanden.

Hvis et tidsafsnit er gennemgået vedperiodelæsning eller ved »dokumente-rende« undervisning (jfr. bekendtgørelseaf 196 . om undervisningen i gymnasiet§ 10), erstatter det her behandlede mate-riale et afsnit i opgivelserne, og hvad der

her opgives af tekster og billeder, even-tuelt statistisk materiale, indgår i tekst- ogbilledopgivelserne under punkt 1.

Opgives der tekster og/eller billeder istørre omfang end normalt under punkt1, kan omfanget af de opgivne tidsafsnitbegrænses i forhold hertil. Normalt vil detvære naturligt at opgive billeder, teksterog statistisk materiale i sammenhæng medde øvrige opgivelser, men der er intet tilhinder for uden for de opgivne afsnit atudtage grupper af billeder og/eller tekster,der tilsammen belyser et spørgsmål, f. eks.middelalderlig kirkearkitektur, dansklandbrug eller danske partiprogrammer itiden 1870-1914.

Hvad der under punkt 1 og 2 opgives aftekster, billeder og statistisk materiale, måvære velegnet både til undervisning og tileksamination. I stedet for enkelte billederkan opgives billedgrupper, der tilsammenviser noget typisk og væsentligt; en sådanbilledgruppe kan efter indhold og karak-ter erstatte indtil 3 enkeltbilleder. Dia-grammer og tabeller fra Statistisk Årbogeller andre statistiske publikationer ellerfra lærebøgerne i samfundslære kan indgåi opgivelserne i historie.

Der bør i løbet af en årrække skiftes mel-lem de afsnit af historien, der opgives tileksamen, ligesom det samme speciale nor-malt ikke bør læses til stadighed.

I almindelighed må det være lærerensopgave at stille krav til eksaminanderne ioverensstemmelse med den undervisning,der er givet ; i særlig grad må dette gældeeksamination i speciale, periodelæsning ogstof gennemgået ved »dokumenterende«undervisning.

J. Samfundsfag.Prøven er skriftlig og mundtlig.Den skriftlige prøve består af to opgave-

sæt, hvoraf mindst ét skal have en så-dan form, at besvarelsen skal ske på grund-

142

lag af udleveret materiale (tekster, talo.a.) med dertil knyttede vejledendespørgsmål.

Efter undervisningsinspektionens be-stemmelse kan det tillades eleven at be-nytte nærmere angivne hjælpemidler vedbesvarelsen.

Til besvarelsen af hvert af opgavesæt-tene gives 4 eller 5 timer.

Til den mundtlige prøve opgives 1) ca.50% af lærestoffet, således at såvel sam-fundets økonomiske og sociale struktursom danske og internationale politiske for-hold er repræsenteret, 2) i tilknytning der-til 80-120 sider tekst og talmateriale, og3) specialet.

Der stilles hver elev to spørgsmål, hvor-af det ene inden for specialet eller i for-bindelse med det opgivne tekst- og tal-materiale; ét af spørgsmålene skal vedrøredanske eller internationale politiske for-hold.

K. Geografi.Prøven er mundtlig.Til prøven opgives hele det læste stof.På den sproglige linies nysproglige og

klassisk-sproglige grene samt på den mate-matiske linies matematisk-fysiske gren stil-les ét spørgsmål.

På de samfundsfaglige grene og på dennaturfaglige gren stilles to spørgsmål,hvoraf det ene skal falde inden for det stof,der specielt er læst på disse grene ud overdet normale stof.

L. Biologi.Den sproglige linie og den matematiske linies

matematisk-fysiske og samfundsmatematiskegrene :

Prøven er mundtlig.Til prøven opgives hele det læste pen-

sum. Eksamensspørgsmålene skal hentesfra hele stoffet og så vidt muligt kombine-re flere sider af faget.

Den naturfaglige gren (biologi med bio-kemi) :

Prøven er skriftlig og mundtlig. Derprøves i hele det læste pensum. Der afhol-des 2 skriftlige prøver. Ved den førsteprøve, hvis varighed er 4 timer, skal ele-verne behandle et alment biologisk emne,der berører flere af fagets discipliner. -Ved den anden prøve, hvis varighed er 3timer, skal eleverne kortfattet besvare 9spørgsmål, der er hentet fra flere af fagetsdiscipliner.

Ved den mundtlige prøve stilles der eksa-minanden 2 spørgsmål, hvoraf det enekan være i specialet.

Ved den mundtlige prøve kan præpara-ter, herunder mikroskopiske præparater,elevernes egne samlinger og rapporthæf-ter danne grundlag for eksaminationen.

Ved den skriftlige prøve kan forelagtmateriale danne grundlag for besvarelsen.

M. Kemi.

Den malematisk-fysiske og den naturfagligegren :


gør ca. 60% af det læste stof. Det opgivnepensum skal vælges således, at almen, uor-ganisk og organisk kemi samt et eventueltlæst speciale bliver repræsenteret.

Den enkelte elev prøves i ét spørgs-mål inden for det opgivne pensum. Hviscensor ønsker det, kan der desuden stilleseksaminanden en lille praktisk prøve.

Den samfundsmatematiske gren :

Prøven er mundtlig.Til prøven opgives et pensum, der udgør

ca. 60% af det læste stof. Det opgivnepensum skal vælges således, at almen, uor-ganisk og organisk kemi bliver repræsen-teret.

143

Den enkelte elev prøves i ét spørgsmålinden for det opgivne pensum.

N. Fysik.

Den matematisk-fysiske gren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives ét sæt op-

gaver. Disse kan vælges fra alle dele afdet læste stof undtagen fra astronomi ogdet valgfri emne og skal tjene til at under-søge elevernes færdighed i at løse simplefysiske problemer.

Ved besvarelsen af opgaverne er det til-ladt eleverne at benytte følgende hjælpe-midler: logaritmetabel, regnestok samtet af undervisningsinspektionen godkendtkompendium indeholdende konstanter,formler og sætninger.

Til besvarelsen af opgaverne gives 3timer.

Til den mundtlige prøve opgives et. pen-sum, som er omtrent 2/5 af alt det læstestof, og desuden opgives 20 af de udførtepraktiske øvelser. Rapporter over alle deudførte øvelser fremlægges. Det tilstræbes,at eksamenspensum udvælges ligeligt afdet læste stof, og det bør altid rumme denmekaniske fysiks grundbegreber, ligesomspecialet må være repræsenteret. De op-givne øvelser vælges såvel inden for somuden for det opgivne pensum.

Den enkelte elev prøves i to spørgsmål,ét i det opgivne pensum og ét i de op-givne fysiske øvelser. Eksaminationen iøvelsen sker på grundlag af de benyttedeapparater og de fremlagte rapporter.

Eksamenskarakteren i fysik udregnessom et gennemsnit af karakteren for denskriftlige prøve (vægt 1/3) og karakterenfor den mundtlige prøve (vægt 2/3). Hvismundtlig prøve bortfalder, benyttes vedudregningen af gennemsnitskarakteren ka-rakteren for den skriftlige prøve (vægt 1/3)og årskarakteren i fysik (vægt 2/3).

Den samfundsmatematiske og den naturfag-lige gren :

Prøven er mundtlig.Der opgives et pensum på ca. 2/5 af det

læste stof og de hertil hørende elevøvelser.Rapporter over alle elevøvelser fremlæg-ges.

Den enkelte elev prøves i ét spørgsmål,i hvilket løsning af et numerisk problemeller gennemgang af en elevøvelse kanindgå i tilknytning til teorien.

O. Matematik.

Den sproglige linie :

Prøven, der linder sted ét år før denafsluttende studentereksamen, er mundt-lig-

Der opgives et pensum, som er ca. 4/5

af det læste stof. Eksamensspørgsmåleneudtages fra alle dele af det opgivne pen-sum.

Der gives ét spørgsmål til hver eksa-saminand.

Den matematisk-fysiske gren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives to sæt op-

gaver. Hvert opgavesæt består af fire op-gaver. Heraf er de to obligatoriske forsamtlige eksaminander, medens der givesden enkelte frit valg mellem de to andreopgaver, hvoraf kun én kan afleveres tilbedømmelse.

Til besvarelse af hvert opgavesæt gives4 timer.


Opgaverne kan vælges fra alle dele afdet læste stof undtagen fra det valgfriemne. Der skal jævnlig stilles opgaver,som kan tjene til at prøve eksaminander-

144

nes færdighed i numerisk regning. Des-uden bør der lejlighedsvis stilles opgaver,som giver anledning til at undersøge, omder er erhvervet forståelse af matematik-kens anvendelse inden for andre fagom-råder. I disse opgavers tekst skal de nød-vendige ikke-matematiske forudsætningernøje præciseres.

Til den mundtlige prøve opgives et pen-sum, der er ca. 3/5 af det læste stof. I detopgivne pensum skal indgå en væsentligdel af det valgfri emne. Opgivelserne børudvælges med en vis afveksling fra år til år.



Under prøven må der lægges vægt påat undersøge, ikke blot om eksaminandenhar opnået en god forståelse af enkelt-beder, men også om vedkommende harerhvervet sig et almindeligt overblik overstoffet.

Ved bedømmelsen bør der tages hensyntil eksaminandens evne til selvstændigfremstilling.

Den samfundsmatematiske og den naturfagligegren :

Prøven er skriftlig og mundtlig.Til den skriftlige prøve gives ét opgave-

sæt, der består af fire opgaver. Heraf er deto obligatoriske for samtlige eksaminander,medens der gives den enkelte frit valgmellem de to andre opgaver, hvoraf kunén kan afleveres til bedømmelse.

Til besvarelse af opgavesættet gives 4timer.


Opgaverne kan vælges fra alle dele af

det læste stof. Der skal jævnlig stilles op-gaver, som kan tjene til at prøve eksami-nandernes færdighed i numerisk regning.Desuden bør der lejlighedsvis stilles op-gaver, som giver anledning til at under-søge, om der er erhvervet forståelse afmatematikkens anvendelse inden for an-dre fagområder. I disse opgavers tekst skalde nødvendige ikke-matematiske forudsæt-ninger nøje præciseres.

Til den mundtlige prøve opgives etpensum, som er omtrent 3/5 af det læstestof. Opgivelserne bør udvælges med envis afveksling fra år til år.



Under prøven må der lægges vægt påat undersøge, ikke blot om eksaminandenhar opnået en god forståelse af enkelt-heder, men også om vedkommende harerhvervet sig et almindeligt overblik overstoffet.

Ved bedømmelsen må der tages hensyntil eksaminandens evne til selvstændigfremstilling.

I I I . Studentereksamen for privatistermed fuldt pensum.

Formerne for eksamen i de forskelligefag er de samme, som er omtalt under deenkelte fag i afsnit II.

Pensum ved eksamen er i de forskelligefag det samme, som er angivet som læse-pensum i afsnit II, således at eksamens-spørgsmålene ved den mundtlige eksamenkan stilles inden for hele det læste pensum.

Elever, der indstilles til studentereksa-men ved et statsanerkendt kursus uden athave ret til at gå op til studentereksamenmed begrænset pensum, aflægger den skrift-lige del af eksamen ved vedkommendekursus på samme vilkår som elever medbegrænset pensum, medens den mundtlige

145

del af eksamen aflægges ved eksamens-kommissionen på samme vilkår, som gæl-der for privatister.

IV. Lettelser for eksaminander, der, forinden deindstiller sig til studentereksamen, har bestået

andre eksaminer.

V. Almindelige bestemmelser.

§ 00.Ved sider i sprogfagene forstås i nær-

værende anordning normalsider. En nor-malside prosa omfatter 1300 bogstaver,en normalside poesi 30 fire- eller fem-fodede verslinier eller et dertil svarendeantal verslinier med færre eller flere fødder.

§00.

Nærva;rende anordning træder i kraftfra og med studentereksamen i april/juni1966, således at elever med begrænsetpensum aflægger prøve i forprøvefagenei eksamensterminen 1965.

§00.

Undervisningsministeren bemyndiges tilat træffe de fornødne bestemmelser tilgennemførelse af denne anordning og tili særlige tilfælde, efter forhandling medundervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne, at tillade afvigelser fra de givneregler.

3. Forslag ti l bekendtgørelse om studentereksamen

ved statsanerkendte kursus samt for privatister.

I henhold til anordning af an-gående studentereksamen ved statsaner-kendte kursus samt for privatister fastsæt-tes herved følgende nærmere regler fornævnte eksamen, idet der, hvad angår dealmindelige regler for studentereksamensafholdelse, henvises til bekendtgørelse af

om eksamensordningen ved stu-dentereksamen ved gymnasieskolerne.

A. Studentereksamen ved statsanerkendte kursus.

§1-Der holdes eksamen i henhold til an-

ordning af. og bekendtgørelse af...

§2-Studentereksamen afholdes normalt i

april-juni.For så vidt der måtte være anledning

dertil, afholdes i September en ekstraordi-nær eksamen (sygeeksamen). Adgang tilat underkaste sig denne eksamen har:a. eksaminander, som har været indstillet

til den normale eksamen, men som pågrund af sygdom ikke er mødt til ellerikke har fuldført eksamen;

b. de i anordningen af § om-handlede eksaminander, hvis særligegrunde taler derfor.Ansøgning om adgang til eksamen i

september indsendes, ledsaget af de doku-menter og attester (i sygdomstilfælde læge-attest), hvormed ansøgningen begrundes,til eksamenskommissionens formand se-nest den 1. juli.

§3.Eksamen i geografi (fællesfag) og mate-

matik på de sproglige grene, tysk på densamfundssproglige gren samt engelsk ellertysk og geografi (fællesfag) på den mate-matiske linie afholdes ved udgangen af Ikursusklasse. I de øvrige fag afholdes ek-samen ved udgangen af II kursusklasse.

§4.Indstilling til eksamen foretages af kur-

sus' leder efter de for lærerrådet gældendebestemmelser.1)

Kursus' leder skal inden 1. januar giveundervisningsinspektøren en foreløbigmeddelelse om det omtrentlige antal ele-ver, kursus agter at indstille til eksamen,og hvilke lærere der skal eksaminere ihvert enkelt fag.

Indmeldelse til afsluttende prøve efterI kursusklasse og til studentereksamen ind-sendes til undervisningsinspektøren inden5. marts.

Inden 1. maj indsendes til undervis-ningsinspektøren en nøjagtig fortegnelse ito eksemplarer over samtlige eksamens-opgivelser.

B. Studentereksamen for privatister.

§5.Studentereksamen for privatister, d.v.s.

eksaminander, der er blevet forberedt til

x) Læseplansudvalget går ud fra, at der for de statsaner-kendte studenterkursus indføres bestemmelser omlærerråd i lighed med, hvad der allerede er tilfældetved statsgymnasierne.

147

eksamen ved ikke statsanerkendte kursuseller af private lærere, samt de i anordningaf IV omhandlede eksaminander,der ønsker selv at indstille sig til eksamen,afholdes i henhold til anordning afIII.

§ 6.Den skriftlige eksamen afholdes i april,

og den mundtlige eksamen afholdes imaj-juni.

Indmeldelse til eksamen indsendes in-den 5. marts efter nærmere bekendtgørelsefra eksamenskomissionens formand.

§7.Med undtagelse af de i anordning af

IV nævnte eksaminander kan ingeneksaminand indstille sig selv til studenter-eksamen, men skal indstilles til eksamenaf de lærere, der har undervist harn i deforskellige fag. På indmeldelsesskemaetmeddeler de indstillende lærere de for-nødne oplysninger om eksaminanden ogerklærer samtidig efter bedste overbevis-ning, at denne er i besiddelse af de kund-skaber og den modenhed, som bør krævesfor at blive indstillet til studentereksamen.

Berettiget til at indstille privatister tilstudentereksamen er enhver, som opfylderbetingelserne i § 16 i lov af 7. juni 1958om gymnasieskoler. De, der indstiller eneksaminand til studentereksamen, skal re-gelmæssigt have undervist vedkommendei det (de) pågældende fag mindst hele det

sidste skoleår inden eksamen (for de eksa-minanders vedkommende, som tidligerehar været indstillet til eksamen, dog kunde sidste 6 måneder før eksamen).

Ved misbrug af disse regler kan rettentil at indstille eksaminander til studenter-eksamen fratages den pågældende læreraf eksamenskommissionens formand for ettidsrum af mindst 3 år.

Hvor særlige forhold taler derfor, kaneksamenskommissionens formand dispen-sere fra de i § 7 givne bestemmelser, nåransøgning derom indgives senest to måne-der, før indmeldelsen til eksamen skalfinde sted.

§9.Eksamensbedømmelsen foretages for

hvert fag af to af eksamenskommissionensmedlemmer, og eksaminationen foretagesaf et af disse to medlemmer.

§ 10.De nærmere bestemmelser angående

afholdelse af eksamen fastsættes af eksa-menskomniissionens formand.

§11.Denne bekendtgørelse træder i kraft fra

og med studentereksamen i april-juni1966, således at elever med begrænset pen-sum aflægger prøve i forprøvefagene i ek-samensterminen 1965.

VIII.

Forholdet til de højere

læreanstalter og studentereksamens anvendelse.

Da en række videregående uddannelsertraditionelt forudsætter, at de studerendemøder med et vist fond af specielle fagligekundskaber, har man som tidligere nævntanset det for illusorisk at arbejde med tan-ken om et enhedsgymnasium, idet detville medføre en ikke ønskelig udvidelseaf den elementære undervisning på mangestudieretninger med deraf følgende for-længelse af studietiden.

Man har derfor arbejdet med planerfor et differentieret gymnasium, idet manhar søgt at tage ligelige hensyn til de for-ventninger, som universiteterne og dehøjere læreanstalter stiller til de studeren-des forkundskaber, og til den almene ori-entering, gymnasiet som skolens sidste trinskal give sine elever, der jo for en stor delsvedkommende ikke fortsætter med en aka-demisk uddannelse.

Man er gennem de repræsentanter, somuniversiteterne og Danmarks tekniskeHøjskole har haft i udvalget, blevet orien-teret om disses syn på arbejdet med time-planer og læseplaner og deres ønsker medhensyn til de enkelte til forskellige studie-retninger kvalificerende fag.

Man har taget videst muligt hensyn tilsådanne ønsker, men har ikke kunnetimødekomme dem i deres helhed, når manhar skullet opretholde en naturlig balancesåvel mellem de kvalificerende fag ind-byrdes som mellem disse og de øvrige fag,og når man har skullet tage hensyn tilstudentereksamens funktion som nogetmere end en eksamen, som giver adgangtil universiteterne og de højere læreanstal-ter. Hertil kommer endelig, at gymnasiet

er uden indflydelse på det grundlag, somdets elever møder med fra realafdelingen,og derfor må indrette sin undervisningefter det givne grundlag. Konsekvensen er,da der er en naturlig grænse for, hvadgymnasiet kan nå at lære sine elever i lø-bet af 3 år, at universiteterne og de højerelæreanstalter må acceptere de resultater,der kan nås i gymnasiet, og indrette deresbegynderundervisning derefter.

Man har imødekommet universiteterneved at genindføre matematik i ny skik-kelse på den sproglige linie, således at stu-denter af denne linie kan undgå at aflæggetillægsprøve i dette fag, når de vil studeremedicin og statsvidenskab. Herved harman samtidig tilgodeset et ønske om, ateleverne, der undervises i en humanistisk-lingvistisk atmosfære, kan få et indblik imatematisk-naturvidenskabelig tænkningog arbejdsmetode. På den matematiskelinie er undervisningen i moderne sprogblevet styrket under hensyn til det vok-sende samkvem, teknikere og naturviden-skabsmænd har med udenlandske fagfæl-ler, og for at lette de studerende tilegnelsenaf udenlandsk faglitteratur.

På den nysproglige gren er latin blevetreduceret med én ugentlig time, og fagetstimetal er nu det samme som før 1953.Samtidig foreslås der en reduktion af pen-sum for at skaffe mulighed for en størrefordybelse : teksterne og deres historiskebaggrund og for at påvise forbindelsernemellem latin og de moderne sprog.

Timetallet i græsk er reduceret med 2ugentlige timer, efter at undervisningen erbegrænset til II og III gymnasieklasse, og

149

en betydelig nedskæring af pensum harfundet sted ud fra samme betragtningersom dem, der er gjort gældende for latinsvedkommende. Da der ved de teologiskefakulteter allerede gives klassisk-sprogligestudenter et supplerende kursus i græsk,har man ikke anset den foreslåede ned-skæring for så betydningsfuld, at den kanopveje de fordele, den klassisk-sprogligeundervisning vil opnå ved, at oprettelse afklassisk-sproglige grene i fremtiden for-mentlig vil ske i større omfang, når ele-verne gennem latin- og oldtidskundskabs-undervisningen i I gymnasieklasse harstiftet bekendtskab med den klassiske kul-tur, og har fået den vejledning, lærerne vilgive før valget af grene.

Det har ikke med forslaget om oprettelseaf specielle samfundsfaglige grene væretudvalgets hensigt at skabe en undervisning,som skulle gøre samfundsfaglige studentersærligt kvalificerede til at gennemføre stu-diet af jura, nationaløkonomi, statskund-skab eller historie. Tværtimod vil mananse det for meget betænkeligt, hvis ad-gangen til disse studier skulle blive for-beholdt studenter fra de samfundsfagligegrene på samme måde, som adgangen tilen række studier i dag er forbeholdt ma-tematisk - naturvidenskabelige studenter.Hensigten har været at give en større kredsaf studenter end dem, der direkte beskæf-tiger sig med samfundsvidenskabelige stu-dier og dermed beslægtede discipliner, enbred orientering i samfundsproblemerneog de stadig mere komplicerede samfunds-funktioner, for at de i deres senere virkebedre kan forstå den verden, de lever i.

Udvalget går ud fra, at studenter fra detre sproglige grene vil få samme adgangtil videregående studier, som studenter afden nysproglige og den klassisk-sprogligeretning hidtil har haft, at studenter fraden matematisk-fysiske gren vil få sammerettigheder som studenter fra den nuvæ-

rende matematisk-naturvidenskabelige ret-ning, og at studenter fra de to andre mate-matiske grene vil få adgang til i hvert faldnogle af de studier, hvortil der i dag kræ-ves matematisk-naturvidenskabelig stu-dentereksamen, selv om det er udvalgetklart, at Danmarks tekniske Højskole oguniversiteternes matematisk-fysiske fag-grupper normalt vil forudsætte studenter-eksamen fra den matematisk-fysiske gren.

Som tidligere anført søger ca. halvdelenaf studenterne ikke deres videre uddan-nelse ved universiteterne og de højerelæreanstalter, men søger den, for så vidtde ikke betragter deres uddannelse som af-sluttet med studentereksamen, ved skolerog kursus, der ikke stiller studentereksa-men som adgangsbetingelse. Et stadig sti-gende antal studenter søger således ud-dannelse som bl.a. bibliotekarer, social-rådgivere, korrespondenter, translatører,arkitekter, fysioterapeuter, laboranter,apoteksassistenter og husholdningslærer-inder. Denne tendens vil sikkert blive for-stærket i den kommende tid, selv om stu-dentereksamen ikke vil blive nogen ad-gangsbetingelse, dels fordi studentereksa-men bliver anset for at give et bredt oggodt grundlag af almen viden for disseuddannelser, dels fordi stadig flere for-ældre får råd og vilje til at give deres børnen gymnasieuddannelse.

Et særligt kapitel i denne forbindelse erseminarierne, der ganske vist ikke stillerkrav om studentereksamen som adgangs-betingelse, men byder unge med studen-tereksamen en kortere uddannelse endandre seminarieelever, og som i årene efterden anden verdenskrig har optaget et me-get stort antal studenter. Seminarierne ergennem seminarieforeningen blevet holdtunderrettet om udvalgets arbejde, og deter udvalgets indtryk, at man ved semina-rierne vil modtage studenter fra alle grenepå studenterlinien.

IX.

De nye undervisningsplaner og gymnasiernes undervisningsudstyr.

1. Bibliotek, samlinger m. v.

Udvalget har ved udarbejdelsen aflæse-planerne forudsat, at skolens bibliotek,samlinger og andet undervisningsmaterielmindst er af et sådant omfang som forudsati 1. del af »Betænkning afgivet af det vedundervisningsministeriets skrivelse af 24.september 1954 nedsatte udvalg angåendetilvejebringelse af en samlet oversigt overstatsskolernes behov for samlinger og un-dervisningsmateriel«, der dannede grund-lag for anskaffelserne til de nye statsskoler.Hertil kommer de udvidelser, som de nyelæseplaner medfører.

Velforsynede biblioteker vil i endnu høj-ere grad end tidligere være helt nødven-dige for skolerne. Biblioteket skal støtteden daglige undervisning og give lærereog elever muligheder for at uddybe deemner, som undervisningen beskæftigersig med. Det må være en selvfølge, at ele-verne har adgang til biblioteket på vissetidspunkter, og at de kan benytte det iet vist omfang uden for skoletiden, even-tuelt låne bøger med hjem.

Biblioteket må indeholde såvel skøn-litteratur som faglitteratur. Skønlittera-turen skal omfatte klassiske værker i godeudgaver, såvel danske som fremmede,men også betydelige bøger fra den moder-ne litteratur. Da det er vigtigt, at elevernelæser fremmed litteratur på originalspro-get, må der ved anskaffelse heraf tagespassende hensyn ikke alene til kvaliteten,men også til den sproglige tilgængelighed.Af faglitteratur må biblioteket råde overen samling almene håndbøger og op-

slagsværker. Desuden må det være forsy-net med Jaglitteratur om alle de emneom-råder, der behandles i gymnasiets under-visning. En grundstamme i biblioteket måvære håndbøger, tidsskrifter og fagligtværdifulde, populærvidenskabelige frem-stillinger. Også en række egentlig viden-skabelige va:rker hører naturligt hjemme ibiblioteket, medens man må advare imodat anskaffe meget specielle videnskabeligearbejder.

På en lang række punkter kræver de nyelæseplaner ret omfattende nyanskaffelser.

Til nye discipliner som idéhistorie, rus-sisk, samfundsfag, erhvervsorientering, spe-cialgeografi. biokemi, musikspeciale samtformning og kunstforståelse må den for-nødne faglitteratur selvsagt anskaffes.Men også, hvor der i fag er tale om væ-sentlige udvidelser, må biblioteket udbyg-ges. Det gælder f.eks. engelsk, som frem-tidig også skal behandle amerikansk litte-ratur, historie, hvor der lægges større vægtpå den nyeste tid og den globale oriente-ring, samfundslære, fysik og matematik.Endelig gælder det for en række fag, atindførelse af nye undervisningsformermedfører særlige boganskaffelser. Denekstensive læsning forudsætter således, atskolen har et righoldigt udvalg af klasse-sæt, og de varierende arbejdsformer, somforudsættes anvendt i historie, kræver etstørre antal klassesæt af billedhæfter ogkildeskrifter end nu samt bøger til supple-rende læsning.

Den decentralisering af skolebibliote-ket, som allerede kan ses i et vist omfang

151

i den traditionelle skole - jfr. humanistisklaboratorium og bogsamlinger i visse an-dre faglokaler - vil blive mere udpræget ifaglokaleskoler, idet en væsentlig del afudstyret i de humanistiske faglokaler netopmå være bøger. Denne decentraliseringskulle indebære den fordel, at elevernebringes i nærmere kontakt med bøgerne.Det vil imidlertid være betænkeligt at øde-lægge biblioteket som central institution, iskolens liv, og det vil derfor i en del til-fælde være nødvendigt at anskaffe dublet-ter, så f.eks. de vigtigste håndbøger fore-findes både i biblioteket og i de pågæl-dende faglokaler.

Faglærerne bør orientere eleverne ombogbestanden inden for faget og vejlededem i brugen af de almindeligste hånd-bøger, således at det bliver naturligt fordem at søge hjælp i biblioteket ved løsningaf en opgave. Herudover åbnes der i an-ordningerne om undervisningen i gymna-siet mulighed for i en række fag gennemen laboratoriemæssig undervisning at ar-bejde grundigt med bibliotekets hånd-bøger.

Også med hensyn til apparatur må derforetages nyanskaffelser. I fysik, kemi ogbiologi med biokemi vil både undervis-ningsmetoderne og behandlingen af nyeemner medføre anskaffelse af flere appa-rater, såvel til demonstrations- som til elev-forsøg, og kræve nye installationer. Ind-førelsen af den naturfaglige gren med-fører anskaffelse af præparater og kort,og omlægningen af historie nødvendiggørudvidelser af samlingen af historiske ogfysiske vægkort samt af lysbilledsamlingen.Det nye fag kunstforståelse og formningmå selvsagt have det nødvendige mate-riel.

På andre områder kan der også blivetale om nyanskaffelser. Det må påhvilerektorerne i samarbejde med faglærerneat sørge for, at skolens bibliotek, samlin-

ger og undervisningsmateriel er i overens-stemmelse med, hvad de nye læseplanerforudsætter, og der må gives de nødven-dige bevillinger til anskaffelse og ved-ligeholdelse.

2. Audiovisuelle hjælpemidler.

Den tekniske udvikling har givet skolenen række nye audiovisuelle hjælpemidler,der allerede er taget eller vil kunne tagesi anvendelse.

Disse nye hjælpemidler rejser imidlertiden lang række problemer, som må løses,hvis man skal nå frem til den mest ratio-nelle og udbyttegivende anvendelse.

Til en række af de nyere og nyestehjælpemidler kan man i dag knytte føl-gende korte bemærkninger:

Radio og magnetbånd må betragtes underét, idet det oftest vil være tilfældet, at di-rekte aflytning af skoleradioens udsendel-ser ikke vil kunne indpasses i undervis-ningen, og disse udsendelser får derforisær værdi i det omfang, de optages påbånd, der kan afspilles, når de passer indi undervisningen.

Båndapparatets brug som optager/gen-giver i klassen trænger pædagogisk set end-nu til nogen gennemprøvning. Dennebrug er imidlertid værdifuld som middeltil at konfrontere elever med deres udtaleog mundtlige fremstilling i almindelighed,men den kræver megen tid.

Grammofon og pladespiller. Grammofonenmå på grund af dens ret ringe gengivelseanses for et mindre anvendeligt hjælpe-middel, hvorimod pladespilleren - navn-lig i musik — er værdifuld til udnyttelse afdet stof, som foreligger på grammofon-plader.

Fjernsyn. Et særligt skolefjernsyn eksiste-rer endnu ikke i Danmark, men den dag,det måtte blive en realitet, er det sandsyn-ligt, at en stor del af stoffet som film ellerbånd må passes ind i undervisningen på

152

samme måde, som man nu anvenderskoleradioens udsendelser.

Film. De fleste gymnasier råder over 16mm tonefilmsanlæg, men der foreligger idag mulighed for at få 8 mm film medmagnetisk lydspor, der kvalitetsmæssigtstår fuldt på højde med det optiske lydsporpå 16 mm film. Man må have opmærk-somheden henledt på udviklingen pådette felt, da 8 mm formatet muliggør enlangt større anvendelse af film i undervis-ningen, dels fordi apparatet er billigere oglettere at transportere, dels fordi forevis-ningen vil kunne ske i almindelige klasse-værelser.

Spørgsmålet farve- kontra sort-hvid filmlader sig ikke besvare entydigt, idet far-vernes kvalitet og filmens emne er af af-gørende betydning.

Diapositiver. Lysbilleder er - især i for-matet 5 x 5 cm - et teknisk veludvikletog pædagogisk overordentlig værdifuldthjælpemiddel, især fordi de (også sombåndfilmen) giver mulighed for samtalerumiddelbart i forbindelse med det viste.

Samtidig med, at lysbilleder og bånd-film er kommet på markedet i stadig størreomfang og i stadig bedre kvalitet, er epi-skopets betydning aftaget, og anskaffelsenaf dette apparatur vil formentlig kunnebegrænses i fremtiden, idet en skole dogaltid bør råde over mindst ét apparat.

Skal alle de moderne audiovisuellehjælpemidler glide ind som et naturligtled i den daglige undervisning, må dergives lærerne vejledning i den rette brugaf dem. Der må advares imod de farer,der ligger i at teknikken bliver brugt somren afveksling i undervisningen med ele-verne som blot passive modtagere. En filmeller en båndoptagelse må indgå som et velplanlagt lediundervisningen,f. eks. somind-ledning til et afsnit af lærestoffet eller somafrunding af et allerede gennemgået stof.

Foruden, vejledning af de nuværendelærere må man i uddannelsen af lærer-kandidater indføre undervisning i denrette pædagogiske og tekniske brug afaudiovisuelle hjælpemidler.

For lærere, der ønsker at anvende audio-visuelt materiale i undervisningen, er detofte vanskeligt at skaffe sig overblik over,hvad der virkelig findes tilgængeligt, oghvilken pædagogisk og teknisk kvalitetdet har. Der udsendes ganske vist til sta-dighed ajourførte kataloger fra StatensFilmcentral, båndcentralerne, herværendeambassader, udenlandske kulturelle orga-nisationer samt kommercielle producen-ter, men det ville være ønskeligt, at et cen-tralt pædagogisk organ kunne registrerealt tilgængeligt materiale og gøre lærernebekendt med det. Et sådant organ burdeformentlig også kunne tage initiativ tilfremstilling af nyt materiale, hvad entendette bør ske ved opfordring til privateproducenter eller ved, at det offentligeoptager en produktion.

I det omfang, det offentlige måtte tageen produktion op, således som det er sketfor båndoptagelsernes vedkommende, bli-ver det spørgsmålet, hvordan den pæda-gogiske sagku ndskabs medvirken skal sikres.

I forbindelse med overvejelserne omden ovennævnte centrale katalogiseringmå der tages stilling til, i hvilket omfangaudiovisuelt materiale skal anskaffes afden enkelte skole eller af en central, somkan låne det ud, jfr. forholdet i dag mel-lem skole- og centralbiblioteker. Forde-lingen af materialet mellem de enkelteskoler og centralen bør ske ud fra såvelpraktisk-pædagogiske hensyn som økono-miske hensyn, således at skolerne selv an-skaffer det materiale, der bruges til sta-dighed, medens det øvrige formentliguden større gene skulle kunne udlånes fraet centralt organ, såfremt bestillinger ogdistribution kan ske let og hurtigt.

153

Der er allerede investeret store beløb idet moderne tekniske undervisningsmate-riel, og investeringerne vil efter alt atdømme komme til at vokse i fremtiden.Det er derfor i alles interesse, at fejlinve-steringer undgås, og det ville være megetønskeligt, at de bevilgende myndighederog lærerne kunne få adgang til en uaf-hængig teknisk vejledning, når de stårover for anskaffelse af filmsapparater,båndoptagere, pladespillere, højttalere,forstærkeranlæg, lysbilledapparater o.s.v.

Det foreslås endvidere, at der ved deenkelte skoler, når de har fået audio-visuelt udstyr af et vist omfang, bliver ud-peget en laîrer, som kan føre tilsyn medapparaturet, forestå anskaffelser, sørgefor vedligeholdelse og reparationer samtbistå kolleger med vejledning i dets; rettebetjening. Herved vil man kunne sikre,at det kostbare apparatur bliver behand-let rigtigt og bliver holdt vedlige.

Brugen af audiovisuelle hjælpemidlerrejser (navnlig for så vidt angår båndop-tagelser) visse ophavsretlige problemer,som må løses på langt sigt, hvis værdifuldtmateriale skal kunne bevares for under-visningen.

Loven om forfatter- og kunstnerrettig-heder af 26. april 1933 har ikke kunnetforudse udviklingen på de audiovisuellehjælpemidlers område, men der er imid-lertid forelagt folketinget et forslag til lovom ophavsretten til litterære og kunstne-riske værker, som i § 17 åbner adgang tilinden for undervisningsvirksomhed atfremstille eksemplarer af lydoptagelser afoffentliggjorte værker afgiftsfrit til midler-tidigt brug i undervisningen. Denne be-stemmelse imødekommer dog ikke skoler-nes behov for at kunne bevare særlig vær-difulde optagelser i ubegrænset tid, og ved-tages lovforslaget, bør man formentligoverveje,om det ikke vil være muligt at op-nå aftale med forfatternes og kunstnernesorganisationer om adgang til at bevareværker optaget på bånd i ubegrænset tid.

Som det fremgår af ovenstående rede-gørelse, er der mange og kompliceredeproblemer forbundet med anvendelsen afmoderne audiovisuelle hjælpemidler, ogman finder, at der bør nedsættes et ud-valg, som kan undersøge disse problemerog fremkomme med forslag til deres løs-ning.

X.

De nye undervisningsplaner og lærerne.

Det bliver lærernes opgave at føre denye læseplaner for gymnasiet ud i livet påen sådan måde, at det værdifulde nye kom-mer til sin ret, og det bedste af det gamlevidereføres i det nye gymnasium. Det erikke tilstrækkeligt, at dygtige lærebogsfor-fattere skaffer skolen gode lærebøger. Detvæsentligste ansvar hviler på lærerne.Disse må holde sig for øje, ikke blot at deter afgørende vigtigt, at studentereksamenskvalitet ikke forringes, men også, at de måmedvirke til, at de muligheder for selv-stændighedsfremmende arbejde, som denye planer indebærer, kan udfolde sig iundervisningen, så de kommende studen-ter ikke blot kundskabsmæssigt er på højdemed tidligere studenter, men at de ommuligt er bedre opøvede med hensyn tilarbejdsformer, så overgangen til studierbliver lettere end før.

Dette stiller lærerne over for betydeligeopgaver, hvis heldige løsning blandt an-det er afhængig af, at der skaffes dem debedst mulige arbejdsforhold.

Den herskende lærermangel og denstærkt stigende tilgang til gymnasiet med,hvad heraf følger: høje klassekvotienter,lokalemangel, stor undervisningsbyrde forlærerne m.v., virker direkte imod en hel-dig realisering af læseplanerne. Der måderfor gøres en særlig indsats for at fålærermangelen afhjulpet, og der bør gen-nem øgede bevillinger gives lærerne så-danne forhold, at de kan yde en virkeligkvalificeret undervisning i alle timer. Deter ligeledes uomgængelig nødvendigt, atlokaleforholdene er i orden.

Timetallet.

For stort set alle fag betyder de nyelæseplaner ændringer i forhold til de nu-gældende. Der er ikke blot tale om en om-lægning af stoffet, men i mange tilfældeom en udvidelse. Nye discipliner, i hvilkeman ikke tidligere har undervist i gymna-siet, er kommet med. Hertil kommer, atder i en række fag lægges øget vægt på nyearbejdsformer, der skal vænne eleverne tilselvstændighed, hvilket også stiller storekrav til lærernes tilrettelæggelse af stoffet.Der kan i denne forbindelse peges på, atudbyttet af laboratoriearbejde i såvel fy-sik og naturfag som i de humanistiske fagi høj grad er afhængigt af, at arbejdet erplanlagt i alle detaljer. I flere fag er derindført et speciale, og det betones, at detstof, der behandles, skal varieres. Kravetom speciale betyder for lærerne oriente-rende, ofte omfattende studier, før detræffer deres valg; derefter må de fordybesig i det valgte stof og lægge det til rettefor eleverne, og ofte vil de være henvisttil selv at udarbejde undervisningsmate-rialet.

I nogle emner, f.eks. erhvervsoriente-ring, biokemi og elektronik, bliver detnødvendigt at afholde supplerende kurserfor lærerne.

For flere fag, f.eks. matematik på denmatematisk-fysiske gren, historie og græskbetyder de nye læseplaner en fuldstændigomlægning, og her såvel som i nye fagsom samfundsfag og russisk skal der førstoparbejdes en metodik. Tilsvarende gæl-der specialfag som f. eks. biologi og geo-

155

graft på den naturfaglige gren samt mu-sikspecialet.

De nye læseplaner stiller således allegymnasielærerne over for meget store op-gaver. Da lærernes arbejdsbyrde alleredeer vokset ud over det rimelige, ikke mindstfordi deres undervisning ved den storevækst af antallet af gymnasieklasser er ble-vet forskudt til langt overvejende at faldei gymnasiet, hvilket har givet en størreforberedelsestid og i visse fag et betydeligtrettearbejde, anser udvalget det for nød-vendigt, at der gennemføres en generelnedsættelse af undervisningsbyrden.

Samarbejde mellemfagene.

Ved udarbejdelsen af de nye læseplanerhar man til stadighed haft for øje at skabegrundlag for et større samarbejde mellemfagene end hidtil. Møder, hvor klassensfaglærere samles til drøftelse og tilrette-læggelse af arbejdet, kan anbefales;, mensamarbejdet bør under alle omstændighe-der også ske ved, at lærerne til stadighedholder sig i kontakt med hinanden.

Samarbejde med hjemmene.

Udvalget går ind for en stærkere kon-takt mellem hjem og skole (jfr. s. 18) ogskal her specielt pege på det værdifulde i, atskolen ved forældremøderne giver for-ældrene lejlighed til at tale med de enkeltefaglærere.

Da valget mellem den sproglige og denmatematiske linies forskellige grene skaltræffes ved udgangen af I gymnasieklasse,er det absolut påkrævet, at der i slutningenaf skoleåret holdes et særligt møde for Igymnasieklasses forældre, hvor de har lej-lighed til at træffe alle klassens lærere ogfå råd med hensyn til deres børns fortsatteskolegang. Det kan være gavnligt også atlade eleverne deltage i mødet. Der bør påmødet gives en almindelig orientering,

men størstedelen af tiden må være forbe-holdt samtaler mellem hjem og faglærere.

Stil- og opgaverettelse.

Lærernes arbejde med rettelse af skrift-lige opgaver øges på en række punkter.

I flere af de fag, hvori der også underden nugældende ordning afholdes skriftligeksamen eller fremlægges rapporter vedden mundtlige eksamen, foreslås der nyeopgavetyper eller ændret omfang af hjem-mearbejdet.

Skriftlig eksamen foreslås nu indført inogle nye fag og i en række fag, der ikketidligere har haft det. Det gælder såledesfysik på den matematisk-fysiske gren, ma-tematik på den samfundsmatematiske ogden naturfaglige gren, samfundsfag på desamfundsfaglige grene, biologi på den na-turfaglige gren og hørelære, harmonise-ring og musikteori for elever med musik-speciale.

Efter forslaget til nye læseplaner er derendvidere fag, der skal dyrkes skriftligt,selv om de ikke slutter med skriftlig eksa-men. Det gælder således fransk og russisksamt på den matematiske linie engelsk ogtysk. Ligeledes ligger det i redegørelsen forde nye arbejdsformer i historie, at der idette fag kan blive tale om skriftligt ar-bejde.

Laboratoriearbejde.

Laboratoriearbejde har også tidligereværet dyrket i gymnasiet, især i fysik ognaturfag. Udvalget anser denne arbejds-form for meget værdifuld og anbefaler denderfor i en række fag. I den humanistiskefaggruppe gælder det engelsk, tysk, histo-rie og samfundsfag, i den matematisk-fysiske fae;gruppe fysik, kemi, geografi ogbiologi med biokemi.

Laboratoriearbejdet stiller store krav tillærerens tilrettelæggelse, hvad enten detdrejer sig om arbejdet i biblioteket eller i

156

de egentlige laboratorier, og hertil kom-mer rettelse af elevernes arbejdsbøger ellerrapporter, idet resultatet af arbejdet børnedfældes i skriftlig form.

I den matematisk-fysiske faggruppe erarbejdet obligatorisk, og rapporterne frem-lægges ved mundtlig eksamen, medens deti den humanistiske faggruppe er en forlærerne valgfri arbejdsform.

Ekskursioner, museumsbesøg, lejrskole m.v.

Medens ekskursioner hidtil kun har væ-ret anvendt i geografi og historie med sam-fundslære, vil de efter forslaget fremtidigforekomme i en række andre fag. Det gæl-der f.eks. samfundsfag, biologi, fysik ogkemi.

Ikke mindst ved store skoler med mangeparallelklasser betyder ekskursioner, mu-seumsbesøg og lejrskole allerede nu et stortindgreb i den normale skolegang. De med-fører væsentlige skemaændringer, under-tiden indskrænkning af undervisningen forde klasser, der bliver tilbage. Da antalletaf ekskursioner m.v. nu udvides væsentligt,anser udvalget det for nødvendigt, at deradministrativt fastsættes et maksimum afekskursionsdage for hvert klassetrin. Detbør endvidere undersøges, om en skolesekskursioner (lejrskole) kan henlægges tilen eller to bestemte, afgrænsede perioder.Af praktiske grunde anbefaler udvalget,at de i så vid udstrækning som muligt af-holdes som kombinerede ekskursioner forto eller flere fag.

Den ekskursionsbevilling, der gives vedstatsskolerne og mange af de kommunaleog private gymnasieskoler, må anses for atvære utilstrækkelig til at dække elevernesbefordringsudgifter. Ekskursioner er der-for en alvorlig økonomisk belastning formange hjem. Det bør undersøges, om lo-ven om vederlagsfri undervisning i gym-nasiet ikke medfører, at det beløb, der ertil rådighed pr. elev, skal kunne dække

samtlige udgifter til rejse, busture m.v.og den del af opholdsudgifterne, der over-stiger de normale kostudgifter til elevenhjemme.

Det vil vasre rimeligt, at der skabes ens-artede forhold med hensyn til ekskursions-bevillingen ved de statslige, kommunaleog private gymnasier.

Det tidligere nævnte forhold, at lærernestimetal stadig forskydes i retning af fleregymnasietimer, har allerede forøget detstore arbejde, som ekskursioner (lejrskole)medfører for læreren, dels under disse, delsved rettelse af rapporter og arbejdsbøger,hvori elevernes udbytte af ekskursionerne(lejrskole) nedfældes. Da kravet om et for-øget antal ekskursioner ofte vil rammelærere, der allerede efter de nugældendebekendtgørelser foretager ekskursioner, vildisse læreres arbejdsbyrde på dette om-råde blive særdeles tyngende.

Erhvervsorientering.

Således som erhvervsorienteringen erudformet, har klasserne ikke faste timerheri, men. timerne tages fra andre fag. Denlærer, der skal varetage erhvervsoriente-ringen, må således have et vist antal mel-lemtimer eller ydertimer, der skiftevis kanbruges til erhvervsorienteringen i forskel-lige klasser. Denne skal omfatte 2 timer iI gymnasieklasse, 10 i II gymnasieklasseog 2 i III gymnasieklasse. I betragtningaf, at det her drejer sig om forsøgsarbejde,at lærerne også har et stort arbejde medat ajourføre erhvervsmaterialet, og at endel tid uden for timerne vil gå med sam-taler med de enkelte elever, vil det værerimeligt, at de kan lade arbejdet med er-hvervsorientering indgå i det pligtige time-tal.

Frie timer.

Da en del af de frie timer i II og IIIgymnasieklasse er tænkt anvendt til fore-

157

drag, kunstnerisk oplevelse og lignende,må der skaifes hjemmel for bevilling her-til. Beløbet må være så stort, at det blivermuligt at indkalde kunstnere og foredrags-holdere af kvalitet. Endvidere må lærere,der virker som foredragsholdere, hono-reres som sådanne. Bevillingen må end-videre være beregnet på udgifter til afhol-delse af det frivillige studiekredsarbejde,som nogle af disse timer kan bruges til.

Det frivillige arbejde.

Udvalget anser det for ønskeligt, at dergives eleverne adgang til at drive fritids-sport og til uden for skoletiden at arbejdei kor og orkester. I begge tilfælde foreslåsdet, at disse timer - for så vidt de bestridesi hele skoleåret — kan medregnes i lagrernespligtige timetal.

Forudsætningen for, at et arbejde medskoleorkester kan komme i gang, vil være,at skolen råder over en samling orkester-instrumenter, som eleverne kan låne. Ud-valget finder det derfor ønskeligt, at dergives bevillinger til anskaffelse af orkester-instrumenter.

Der er ved mange gymnasieskoler flereandre forråer for frivilligt arbejde, hvorlærerne er implicerede, men udvalget vilindskrænke sig til at pege på det betyde-lige arbejde, sorn instruktørerne af skole-komedier har.

Rektorernes arbejde.

Forslaget om øget vægt på friere under-visningsformer, arbejde med specialer ogudvidet adgang til laboratoriearbejde, eks-kursioner, museumsarbejde, lejrskole ogfrivilligt arbejde med sport og musik be-tyder ikke blot en større arbejdsbyrde forlærerne, men medfører også en væsentligforøgelse af rektorernes pædagogiske an-svar. Større kontakt med hjemmene ogindførelse af elevråd betyder også delvisnye opgaver for dem.

Også deres administrative arbejde vilblive forøget under den foreslåede gym-nasieordning. De forskellige valgmulig-heder i II og III gymnasieklasse vil stillesærlige krav til fag- og timefordelingen ogformentlig medføre et større antal lærer-timer, det vil sige større kollegier. Detstore antal gymnasiaster har i forvejengjort det svært at løse lokalespørgsmålet,og vanskelighederne forøges med grende-lingen. Ikke mindst ved overgangen tilden nye gymnasieordning bliver der taleom forøgede anskaffelser til biblioteket ogaf undervisningsmateriellet og en gennem-gribende revision af bogbestanden.

Udvalget anser det for afgørende, atrektorernes arbejdsforhold bliver sådanne,at administrative opgaver ikke forhindrerdem i at være skolernes pædagogiske ledere.

XI.

Gennemførelse al

forslagene om ændringer i gymnasieundervisningen.

1. Bemærkninger.

Da denne betænkning foreligger godt2*4 år, før de første I gymnasieklasser ihenhold til lov af 7. juni 1958 om gym-nasieskoler skal oprettes, vil der bliverimelig tid for skolerne og lærerne til atsætte sig ind i de retningslinier, der i frem-tiden skal følges i gymnasieundervisnin-gen, og de undervisningsmetoder, der an-befales anvendt, ligesom man vil nå atkunne tage stilling til de problemer, somer forbundet med nyordningens gennem-førelse. Endvidere vil lærebogsforfatternekunne nå at skrive de nye bøger, som detvil være nødvendigt at indføre i de fleste

fag-Delingen af eleverne ved oprykningen

i II gymnasieklasse skulle ikke volde sær-lige problemer for så vidt angår de ny-sproglige, klassisk-sproglige og materna-tisk-fysiske grene, der i princippet byggerpå undervisningen i II og III gymnasie-klasse i det nuværende gymnasiums ny-sproglige, klassisk-sproglige og matema-tisk-naturvidenskabelige retninger, selvom undervisningen i de enkelte fag i vidtomfang foreslås ændret. De nævnte grenevil derfor kunne oprettes uden videre.

Derimod vil oprettelsen af den natur-faglige gren og navnlig de samfundsfagligegrene bl.a. være et spørgsmål om frem-skaffelse af de fornødne kvalificerede læ-rerkræfter.

De nuværende lærere i naturfag vil nor-malt ikke have tilstrækkelige forudsætnin-

ger for at kunne undervise i det foreslåedepensum i. biokemi på den naturfagligegren, og udvalget henstiller derfor, at deri de kommende år gennemføres kursus ibiokemi, hvor biologilærere, som ønskerat optage en undervisning på den natur-faglige gren., kan erhverve de nødvendigekundskaber.

Der findes for øjeblikket formentligikke lærere, der vil kunne bestride under-visningen i samfundsfag på de samfunds-faglige grene, og det er udvalgets opfat-telse, at det foreslåede pensum i samfunds-fag er af en sådan karakter, at en lærernormalt må have gennemgået et egentligtsamfundsfagligt studium for at kunne be-stride undervisningen i faget. Man skalderfor henstille, at der snarest optagesforhandlinger mellem undervisningsmini-steriet og universiteterne om indretningaf et samfundsfagligt studium til skole-embedseksamen.

Da det er udvalget magtpåliggende, atundervisningen på den naturfaglige ogde samfundsfaglige grene får samme lødig-hed og kommer til at stille lige så storekrav til elevernes modenhed og intellek-tuelle evner som undervisningen på deandre grene, foreslås det, at oprettelsen afdisse nye grene første gang kun kan skemed tilladelse fra undervisningsinspektø-ren for gymnasieskolerne. Det foreslås der-for, at der inden den sædvanlige indsen-delse af forslag til fag- og timefordelings-

159

plan indsendes ansøgning om oprettelseaf den nye gren med oplysning, om hvilkelærere der skal undervise, deres kvalifika-tioner og de lærebøger, der agtes anvendt.

Under hensyn til, at der, som ovenfornævnt, næppe findes kvalificerede gym-sielærere i samfundsfag, skal man hen-stille, at der ikke oprettes samfundsfagligegrene før i 1967, hvor de første lærere for-mentlig vil kunne være færdiguddannede.

Ud fra samme betragtninger foreslåsdet, at skolerne skal indhente tilladelse fraundervisningsinspektøren for gymnasie-skolerne, før man på fag- og timeforde-lingsplanen første gang optager undervis-ning i russisk, musikspeciale samt form-ning og kunstforståelse.

Det er udvalgets opfattelse, at elevernesvalg af grene og valgfri fag bør ske inden15. april, således at skolen får tid til atindhente eventuelle nødvendige godken-delser fra undervisningsinspektionen oglægge det i fremtiden noget mere kom-plicerede skema.

Man finder af økonomiske grunde, atet vist minimum af elever må melde sig,for at en skole kan optage undervisningpå en gren, i musikspeciale eller i et valg-frit fag. I sin tid blev der fastsat et mini-

mumstal på 5 tilmeldte elever som betin-gelse for oprettelse af en I gymnasieklasseaf den klassisk-sproglige retning, og manfinder, at dette minimum også vil værepassende under den nye gymnasieordningsom betingelse for oprettelse af grene (mu-sikspeciale) og indførelse af valgfri fag.

Gennemførelsen af den nye gymnasie-ordning vil medføre en række udgiftsfor-øgelser, men udvalget har ikke ment atkunne opstille et skøn over deres størrelse,bl.a. fordi man ikke ved, hvordan tilgan-gen til de forskellige grene vil fordele sig.

Ved tilrettelæggelsen af de årlige bog-køb bør skolerne tage hensyn til, at denuværende lærebøger som hovedregel skaludgå ved slutningen af skoleåret 1964-65.

Man er klar over, at der i overgangs-tiden vil opstå en række problemer og kræ-ves afklaring af mange spørgsmål af bådepraktisk og pædagogisk natur, og det erudvalgets opfattelse, at det vil være afvæsentlig betydning for gennemførelsenaf den nye ordning, hvis der fra undervis-ningsinspektionen kan udsendes periodi-ske meddelelser til gymnasierne med rådog vejledning.

2. Forslag ti l bekendtgørelse om gennemførelse af anordning af

om undervisningen i gymnasiet.

196

§ 1 -Normaltimeplanen.

Bestemmelserne i anordning af om undervisningen i gymnasiet forudsætter,at der tillægges de enkelte fag de i nedenstående normaltimeplan anførte timetal :

161

I II og III gymnasieklasse kan form-ning og kunstforståelse få timetallet (2-2),når musik får minimumstimetallet (2-0-0)

På nysproglig gren kan musikspeciale(5-6) indrettes, når engelsk får timetallet4-4-3 og tysk 3-2-0.

§2.Valg af grene og enkelte fag.

Samtidig med ansøgningen om optagel-se i I gymnasieklasse skal det oplyses, hvil-ken linie ansøgeren ønsker at følge, ogom han, såfremt russisk er optaget på sko-lens timeplan, ønsker undervisning i dettefag i stedet for i fransk. Hvis han vælgerden matematiske linie, skal han endvidereoplyse, om han ønsker undervisning iengelsk eller tysk.

Senest den 15. april skal eleverne i Igymnasieklasse meddele, hvilken af depå skolens timeplan optagne grene (her-under musikspeciale) de ønsker at følgeefter oprykningen i II gymnasieklasse, ogom de i stedet for musik ønsker undervis-ning i formning og kunstforståelse, såfremtdette fag er optaget på skolens timeplan.Elever, som vælger musikspeciale, kan dogikke vælge formning og kunstforståelse.

Undervisning på en gren, i musikspe-ciale eller i et valgfrit fag kan dog kun på-begyndes, når mindst 5 elever har meldtsig til en sådan undervisning.

§3.Godkendelse af fag- og timefor delingsplan.

De årlige fag- og timefordelingsplanerskal godkendes af undervisningsinspektø-ren for gymnasieskolerne og for statsgym-nasiernes vedkommende tillige af ministe-riet. Planerne indsendes til undervisnings-inspektøren inden den 10. juli.

§4.Oprettelse af grene og optagelse af valgfri fag påtimeplanen.

Oprettelsen af de samfundsfaglige ogden naturfaglige gren samt optagelse afrussisk, musikspeciale samt formning ogkunstforståelse på timeplanen kræver før-ste gang godkendelse fra undervisningsin-spektøren for gymnasieskolerne. Ansøg-ning herom med oplysning om, hvilke læ-rere der skal varetage undervisningen, de-res kvalifikationer og de lærebøger, deragtes anvendt, samt om hvor mange eleverder har meldt sig til den særlige undervis-ning, indsendes inden den 15. maj.

Oprettelsen af samfundsfaglige grenevil kun undtagelsesvis kunne forventesgodkendt før til skoleåret 1967/68.

§5.Optagelsesprøven i latin.

Elever, der søger optagelse i den sprog-lige linies I gymnasieklasse, og som entenkommer fra en skole, der ikke har optagetlatin på timeplanen, eller kommer fra enskole, hvor latin er optaget på timeplanen,men ikke har aflagt den i § 14, stk. 4, ilov af 7. juni 1958 om gymnasieskoler kræ-vede prøve i latin, skal aflægge prøven veddet gymnasium, hvori optagelse søges.

Hvor forholdene gør det umuligt at gen-nemføre prøven i latin forud for optagel-sen, kan den undtagelsesvis aflægges i be-gyndelsen af skoleåret i I gymnasieklasse,dog senest 15. oktober, og således at ende-lig optagelse i klassen er betinget af, atprøven bestås på en sådan måde, at deter godtgjort, at eleven vil kunne følge medsin klasse i faget.

XII.

Bilag

Bilag 1.

Supplerende bemærkninger til samfundsfag.

Samfundsfag er et nyt hovedfag i gym-nasieskolen. Opgaven er at give eleverneen indførelse i de områder indenfor desociale videnskaber, som undervisningenomfatter ; dette skal, så vidt det er gørligt,ske under et helhedssynspunkt. Den ibekendtgørelsen anførte rækkefølge afstoffet (pkt. 1-7) er udtryk for bestræbel-ser i denne retning.

Til nærmere forståelse af de enkeltepunkter anføres følgende:

ad 1. Familien som social gruppeog som retligt og økonomiskfænomen.

Mennesket er fra fødselen normalt med-lem af den gruppe., vi kalder familien. Deter meget forskelligt, hvor mange medlem-mer en sådan familiegruppe omfatter, oghvor stærke bånd der binder dem sammen.Vi plejer at tale om familiefølelsen som etsammenfattende udtryk for de forhold,der knytter disse mennesker sammen.Familien som social gruppe har haft skif-tende betydning gennem tiderne, og densbetydning varierer fra samfund til sam-fund. Inden for det enkelte samfund harfamilien også forskellig betydning i de for-skellige egne, f. eks. land og by, og i de for-skellige befolkningsklasser. I mange tilfæl-de er familien stadig et arbejdsfællesskabher i landet, det gælder f. eks. mange fami-lier, hvis forsørger ernærer sig ved land-brug. Endnu kan det i visse tilfælde kon-

stateres, at der knytter sig en særlig pre-stige til medlemskab af visse slægter, selvom dette forhold var mere udpræget i tid-ligere perioder, hvor der fandtes egentligeprivilegerede stænder, især adelsslægter.

a) Efter sådanne indledende betragt-ninger behandles dele af befolknings-statistikken til belysning af familiernesstørrelse, antal af børn, befolkningsfor-øgelse, boligforhold m.v.

b) Visse sociale normer bestemmerfamiliemedlemmernes indbyrdes status.Familien har traditionelt udgjort et socialthierarki med faderen som overhoved, denældste søns førstefødselsret og kvindernesunderordnede stilling i forhold til mænde-ne. Ved eksempler kan det belyses, i hvil-ket omfang dette hierarki er gået i opløs-ning, og i hvilket omfang det stadigeksisterer,. Forældrenes forventninger om,at børnene adlyder dem og børnenes op-træden i overensstemmelse med disse for-ventninger er et typisk eksempel på ensocial norm.

c) I et vist omfang er familiemedlem-mernes indbyrdes stilling imidlertid be-stemt af sådanne sociale normer, derkarakteriseres som retsnormer og altsåhåndhæves af domstolene og administra-tive myndigheder, f.eks. de organer, dervaretager den offentlige børneforsorg.

Forholdet mellem ægtefællerne bestem-mes retligt af ægteskabslovgivningen, hvishovedtræk gennemgås. Forholdet mellem

163

forældre og børn bestemmes af myndig-hedsloven og af visse dele af den socialelovgivning. I denne forbindelse gennem-gås hovedtræk af lovgivningen om ægte-børn og om børn, der er født uden forægteskab.

d) Den rnest livskraftige rest af de fore-stillinger, der knytter sig til familien somen gruppe, der er skarpt afgrænset over foromverdenen, finder vi i arveretten, hvisregler om tvangsarv hviler på forestillin-gen om familien som et evigt beståendeejendomsfællesskab. Arverettens hoved-regler gennemgås.

e) Samfundet har efterhånden overtageten række af familiens funktioner.

ad 2. Samfundets økonomiske ogsociale struktur.

Behandlingen af dette emne må i detvæsentlige holdes på det beskrivende plan,da det under de givne betingelser ikke vilvære muligt at behandle spørgsmål fraøkonomiens; teori og politik. Undervisningpå disse områder ville forudsætte mere tid,end der er til rådighed for undervisningenunder pkt. 2, og ville desuden stille såstore krav til lærernes uddannelse i natio-naløkonomiens teori og politik, at studiettil skoleembedseksamen i samfundsfagville blive for omfattende. I nedenståendeafsnit j og k, hvor man nærmer sig denteoretiske økonomi, er det derfor forudsat,at man holder sig på det beskrivende planog f.eks. ikke kommer ind på de faktorer,der bestemmer nationalproduktets stør-relse og bevægelser.

I forbindelse med den i det følgendeskitserede gennemgang opøves eleverne iat læse og fortolke et statistisk materiale,især tabeller og granske illustrationer.Ved denne behandling af talmaterialetbør der ske en koordination med mate-matikundervisningen. Eleverne gøres for-

trolige med indholdet og brugen af Sta-tistisk Årbog og Statistiske Efterretningerog orienteres med hensyn til eksistensenaf de vigtigste danske og internationalestatistiske grundpublikationer.

Gennemgangen af samfundets økono-miske og sociale struktur kan ske efter føl-gende plan:

a) Indledningsvis gives en principieloversigt over nogle hovedtræk af det øko-nomiske livs struktur. Der trækkes vissehovedlinier op i kortfattet, generel form,medens de nærmere detaljer gemmes tilden senere gennemgang af de enkelte er-hverv m. m. Nogle hovedtemaer er arbejds-deling, samarbejde, gensidig afhængighedog interessemodsætninger, endvidere pri-vat foretagsomhed og dispositionsfrihedinden for visse rammer, der fastsættes afprivate og offentlige reguleringer.

De enkelte personer og virksomhederspecialiserer sig hver på en nærmere af-grænset økonomisk aktivitet. Trindelingenog branchedelingen i erhvervslivet.

Virksomhedernes finansielle organisa-tion: Enkeltmandsfirmaer, aktieselskaber,andelsforetagender, offentlige virksom-heder etc. Lån fra pengeinstitutterne ogfra private borgere. Koncerner af forskel-lig type.

De enkelte personers forhold til virk-somhederne: Ejere, långivere, funktio-nærer og arbejdere. Initiativ, ledelse,planlægning og arbejdets udførelse.

Synsvinklerne arbejdsdeling, samvirke,gensidig afhængighed og interessemodsæt-ninger anvendes på forholdet mellem denenkelte virksomheds ejer(e), konkurrenter,leverandører, aftagere, personale og lån-givere, på forholdet mellem de forskelligebranchers og produktions- og omsætnings-trins virksomheder og på forholdet mellemforskellige befolkningsgrupper.

Også mellem konkurrenter er der vissefællesinteresser. Brancheforeninger og an-

164

dre erhvervsorganisationer. Oversigt overderes virksomhed. Lønmodtagernes orga-nisationer.

Erhvervslivet er som hovedregel baseretpå privat ejendomsret og initiativ samtpå frit forbrugsvalg og frihed til at vælgeerhverv og beskæftigelse efter ønske. Enrække enkeltaftaler om køb og salg, ar-bejdspræstationer, långivning etc. er grund-laget for forholdet mellem den enkeltevirksomhed og dens leverandører, afta-gere, personale og kreditorer. Men vil-kårene er for en stor del bestemt af kollek-tivt udformede normer.

Oversigt over og karakteristik af dissenormer. Handelssædvaner, konkurrence-begrænsende aftaler, brancheforenings-vedtagelser, kollektive aftaler om løn ogandre arbejdsvilkår, de af statsmagtenfastsatte retsregler. Forskellige typer afretsregler og offentlige forskrifter, særligttilsyn med visse virksomhedsformer ogerhvervsgrene.

Der sluttes af med en almindelig over-sigt over statens (og kommunernes) vig-tigste virkeområder.

1) Afgrænsningen afhænger af tid ogsted, men statens funktioner omfatter altidforsvar og udenrigspolitik samt skabelsenog opretholdelsen af retsordenen indadtilgennem lovgivning, administration ogdomstole. Henvisning til behandlingenaf begreberne stat og statsmagt andet-steds.

2) Ydelser, hvormed befolkningen van-skeligt kan blive forsynet på privat initia-tiv, og behov, hvis tilfredsstillelse detoffentlige har overtaget, bl.a. fordi ydel-serne ønskes leveret gratis eller til under-pris. Vejvæsen, sundhedsvæsen og hospi-taler, undervisning.

3) Drift af offentlige erhvervsvirksom-heder. Karakteristik af disse erhvervsom-råder, hvor sådanne findes her i landet.

4) Social forsorg, socialforsikring og

social sikring. Ydelser til gamle, syge,arbejdsløse, invalider og andre, hvis er-hvervsevne anses for at være utilstrække-

lig-5) Regulerende indgreb i det økono-

miske liv, dels med generelt sigte somdet at sikre en stabil udvikling i pro-duktion, beskæftigelse og priser ved hjælpaf penge- og finanspolitik o.l., dels afmere speciel karakter som toldpolitik,ydelse af billige lån, prisregulering, hus-lejeregulering etc.

6) Herefter gennemgås strukturen i deenkelte danske hovederhverv. Der gøres ihovedtræk rede for virksomhedernes antalog størrelsesfordeling, virksomhedstyper,finansiering, personellet, besætninger, ma-skineri, arealanvendelse, naturressourcerog råstofgrundlag, produktionens sam-mensætning, prisfastsættelse (landbrugs-noteringer, fiskeauktioner, prisaftaler, lici-tationer, offentlige indgreb i prisdannel-sen). De enkelte erhvervs organisatio-ner.

c) Danmarks udenrigshandel. Opde-ling på varer, lande og landegrupper (»deseks« og »de syv«). Handelsbalancen ogbetalingsbalancen. Told og importrestrik-tioner.

d) Pengeinstitutterne og forsikrings-væsenet. Redegørelse for virksomhedernesantal og størrelsesfordeling, den udøvedevirksomhed, offentligt tilsyn etc.

e) Befolkningens fordeling efter erhvervog bopæl., Sammenlignende overblik overde enkelte hovederhverv med hensyn tilantallet af virksomheder og personelletsfordeling på indehavere, funktionærer ogarbejdere.

f) Fastsættelse af løn og arbejdstid fororganiserede og uorganiserede grupper afde forskellige erhvervs arbejdere og funk-tionærer samt for tjenestemænd. Fagligeorganisationer og arbejdsgiverorganisa-tioner. Retskonflikter og interessekonflik-

165

ter og deres; behandling. Statsmagtens for-hold til lønfastsættelsen. Arbejdstid og løn-struktur i de forskellige fag og erhverv.Funktionærloven og ferieloven. Arbejder-beskyttelse.

g) Befolkningens indkomst- og formue-fordeling. Sammenligning af indkom-sterne i de forskellige erhverv og hos inde-havere, funktionærer og arbejdere. For-bruget og opsparingen og deres afhængig-hed af indkomstens størrelse og andre for-hold.

h) Social forsorg, socialforsikring ogsocial sikring. Boliglovgivning, familie-politik, hospitals- og lægevæsen.

i) Den offentlige administration og deoffentlige finanser. De forskellige myndig-heder og kasser. De offentlige indtægterog udgifter, totalt og opdelt på hoved-poster. De vigtigste skatter og afgifter ogderes indretning.

j) Nationalproduktet, nationalindkom-sten, rådighedsbeløbet og deres hoved-bestanddele og beregning. Faktorind-komster og overførselsindkomster. Kreds-løbet af penge og varer mellem hushold-ningerne, virksomhederne, pengeinstitut-terne og de offentlige kasser. Relationernemellem de vigtigste størrelser på national-regnskabet.

Formue og gæld. Overblik over famili-ernes, erhvervsvirksomhedernes, penge-institutternes og de offentlige myndig-heders aktiver og passiver og deres for-dringer på hinanden. Kapitalbalancenoverfor udlandet. Nationalformuen ogdens bestanddele.

k) Økonomiske udviklingslinjer. Pris-bevægelser og mængdebevægelser, f.eks. idet beregnede nationalprodukt. Opgørelsei faste priser. Indekstal og deres bereg-ning.

Nogle tidsrækker, evt. også fra andrelande, til belysning af udviklingen inationalprodukt i faste priser, prisniveau,

realløn, industriproduktion, landbrugs-produktion, arbejdsløshed o. lign. Påvis-ning af forskellige typer af svingninger iproduktion og beskæftigelse: sæson, kon-junktur etc. Langtidsudviklingen. Denøkonomiske vækstrate.

1) Sammenligning mellem samfundetsøkonomiske og sociale struktur her i lan-det og andetsteds, f.eks. i Sovjetunionen.Påvisning af fællestræk og forskelle.

ad 3. Kulturbestemmende faktoreri samfundet og kulturellegrupper.

Under pkt. 1 er familiegrupperne om-talt, og under pkt. 2 anført, hvorledesenkeltindividernes økonomiske bestræbel-ser i visse tilfælde fører dem ind i sådanneformer for samarbejde, at man kan tale omgrupper, hvor der finder en vekselvirkningsted imellem enkeltindividerne indbyrdesog mellem gruppens ledelse og det enkelteindivid.

Der findes imidlertid også i samfundetandre gruppedannelser. Skolen indtagerher en fremtraîdende plads. Dens ind-flydelse kan bedst iagttages ved sammen-ligning med samfund, hvor den ikke om-fatter alle, og hvor f. eks. kun et mindretalkan læse og skrive. Fællesskab i religiøsog national henseende eller med hensyntil fritidens anvendelse fører til frivilligesammenslutninger. De grupper, der herer tale om, kan sammenfattes under denvage betegnelse »kulturelle«. Det enkelteindivid kan i disse grupper være gen-stand for en vis påvirkning enten fraandre individer i gruppen eller fra grup-pens fælles beslutninger. Denne ind-flydelse kan også gøre sig gældende ipågældendes adfærd uden for gruppen.Men den indflydelse, der finder sted framange af disse gruppers side, er ofte for-holdsvis ringe. Det er sandsynligt, at

166

individerne modtager den største påvirk-ning fra familien, skolen og arbejdsplad-sen og de kontakter, som afledes af til-knytningen til disse grupper. Desudenmodtager de enkelte individer en påvirk-ning, der ikke afhænger af deres gruppe-tilhørsforhold, f. eks. gennem læsning, film,teater, radio, fjernsyn o.s.v.

ad 4. Individers og grupperspolitiske holdning, de vigtigstepolitiske idésystemer.

a) Under de foregående punkter er dervæsentlig givet en tilstandsbeskrivelse.Hovedlinier heri trækkes op ud fra det an-givne vejledende synspunkt.

b) Meningsforskelle med hensyn til vissenormer resulterer i, at der fremstår ideerom, hvordan de bør være, altså entenkrav om forandringer eller rationalise-ringer af det bestående. For så vidt sådan-ne ideer indgår som integrerende dele afen helhedsopfattelse, foreligger der et idé-system; for så vidt de indgår i en løseresammenhæng, f.eks. i partiprogrammer,foreligger der et idékompleks.

c) Ideer vedrørende samfundsforholdsøges som regel virkeliggjort ad politiskvej, gennem det eksisterende politiskeapparat eller ved forandring af dette.Svarende hertil har de fleste politiskepartier en ideologi, som undertiden ud-gøres af et idésystem, men oftere af et idé-kompleks. I den politiske debat argu-menteres ofte ud fra ideologierne, somtillægges en selvindlysende sandhedsværdi,og til hvis termer der knytter sig en følelses-bestemt appel. Ved eksempler vises, hvor-ledes en given term dels kan have forskel-lig betydning i forskellige sammenhænge,dels kan anvendes flertydigt.

d) Der foretages en gennemgang afhovedpunkter i de vigtigste politiske, her-under politisk-økonomiske, idésystemer.

Der påvises sammenhænge med tids- ogstedsbestemte forudsætninger, og termi-nologierne analyseres, især med henblikpå deres nutidige anvendelse.

e) Der foretages, på grundlag af ud-valgte eksempler, en analyse af, i hvilkenudstrækning nogle af de gennemgåedeidésystemer har præget og præger politiskepartiers programudtalelser og politik iparlamentariske forsamlinger.

f ) I fortsættelse heraf behandles i ind-byrdes sammenhæng faktorer af psykolo-gisk, ideologisk, interessebestemt og andenkarakter, som må anses for at være af be-tydning for individers og gruppers poli-tiske holdning og stillingtagen, derunder ihvilken udstrækning og i hvilken forstandden politiske proces kan forstås som enmagtkamp.

ad 5. Den politiske struktur ogproces; derunder væsentlige trækfra andre lande.

a) Samfundet er politisk organiseret ien stat. I den demokratiske stat tilkom-mer den afgørende bestemmelsesret prin-cipielt borgerne, der i det repræsentativedemokrati vælger de politiske forsamlinger(folketing, kommunale råd m.v.), som,bortset fra bestemmelser som kan ellerskal underkastes folkeafstemning, udøverden folkelige selvbestemmelsesret. Reglerfor valgret og valgbarhed gennemgås. Detpåpeges, at begrebet demokrati ikke ud-tømmende kan defineres som flertalsstyre,men forudsætter effektive friheds- ogmenneskerettigheder, ligesom også andreforudsætninger af social og kulturel art måvære opfyldt, for at det kan fungere eftersin idé, der sammenlignes med forholdenei lande med andre regeringssystemer.

b) Begreberne lige og almindelig valg-ret analyseres; det påpeges, at de ikke eridentiske med ligelig indflydelse, hverken

167

i det direkte eller i det repræsentativedemokrati. Under sammenligning medgrupper i samfundet undersøges årsagernehertil : forskellighed i interesse og anlæg, ianseelse og økonomisk eller anden magt;en særlig indflydelse øver, i hvert fald for-melt, de vælgere, som organiserer sig i

c) politiske partier; disses struktur ogfunktion analyseres, derunder deres for-hold til de politiske idésystemer og tilsociale magtfaktorer samt deres stillingsom formidlere mellem vælgere og poli-tikere; det påpeges, at der heller ikkeinden for de politiske partier råder ligeligindflydelse; étpartisystemer behandles.

d) Gennem eksempler vises, at de afpolitiske organer og de af interesseorgani-sationer trufne afgørelser ikke nødvendig-vis er af forskellig natur; interesseorganisa-tionerne, som i anden forbindelse er be-handlet under pkt. 2, analyseres medhenblik på deres direkte og indirekte ind-flydelse og på medlemmernes indflydelseinden for de enkelte organisationer.

e) Politisk opinionspåvirkning gennemagitation, presse, radio og fjernsyn; andrefaktorer i opinionsdannelsen; metoder tiliagttagelse af opinion.

f ) Valg af repræsentanter i kommunaleråd og folketing ; forskellige valgmåder ogderes eventuelle virkninger; belysning afvælgernes motiver ved stemmeafgivning;politikerne som type.

g) Folketingsgrupperne; deres strukturog arbejdsform, deres relationer til lands-partiorganisationer og interesseorganisa-tioner, deres indbyrdes relationer; parti-systemer i andre lande (flerparti- og to-partisystemer) og det danske partisystemsplacering i forhold hertil.

h) Folketingets arbejdsform.i) Folketingets forhold til regeringen;

magtfordelingslæren og dens større ogmindre indflydelse i forskellige demokra-tiske systemer (derunder præsidialsyste-

met) ; det britiske magtfusionsprincip ogdets anvendelse på danske forhold; dan-ske former for regeringsdannelse; folke-tingets kontrol med regeringen; opløs-ningsinstituttet ; regeringens forhold tilvælgerne.

j) Kongens stilling; regeringsmagten;regeringens arbejdsform; centraladmini-strationen behandles i den udstrækning,det er nødvendigt af hensyn til de to føl-gende punkter.

k) Den bevilgende myndighed.1) Lovgivningen; baggrund for lovfor-

slags fremkomst; deres gang gennem evt.kommission, ministerium, regering, par-tier, folketing, offentlighed og deres an-vendelse gennem administration og dom-stole.

m) Det grundlovgivende organ; grund-lovsbestemmelsers karakter, grundloveandetsteds,,

n) Forvaltningen; dens forhold til bor-gerne; ombudsmanden.

o) Det kommunale styre.p) Retsplejen.q) Med fornyet udgangspunkt i indivi-

det og grupperne trækkes hovedlinierne iden politiske struktur og proces op påkomparativ basis og principielle syns-måder klarlægges.

ad 6. Det danske samfund og dendanske stat i in te rna t iona lerelationer.a) Indledning.

1) Den danske borgers politiske, økono-miske og kulturelle afhængighed af oginteresse i omverdenen.

2) Karakteristik af det internationalestatssamfund som et interessebetonet fæl-lesskab mellem selvstændige stater, der fårudtryk i politiske, økonomiske og kultu-relle forbindelser.

3) Beskrivelse og analyse af grundopfat-

168

telserne af udenrigspolitikens formål : dennationale interesse, idealisme og etiskekrav i udenrigspolitikens formulering,ideologier vedrørende udenrigspolitik, for-bindelsen mellem indenrigs- og udenrigs-politik.

4) Den danske udenrigspolitiks opgaverdefineres: sikring af Danmarks selvstæn-dighed ; sikring af danske interesser i detinternationale økonomiske samvirke; ud-bygning og fæstnelse af det danske kultur-liv gennem forståelse for andre landes kul-turværdier og deltagelse i internationaltkulturarbejde.

b. Sikring af Danmarks selvstændighed.

1) Beskrivelse af de geografiske, mate-rielle og befolkningsmæssige faktorers be-tydning ved udformningen af dansk uden-rigspolitik.

2) Industrialismens betydning og i denforbindelse den rækkevidde, som de tekno-logiske ændringer, så som udviklingen aflangdistancebombemaskiner, atomvåben,raketter o. s.v., har for Danmarks sikker-hedsproblem.

3) På baggrund af et historisk rids af dendanske udenrigspolitiks udvikling påvisesden danske sikkerhedspolitiks afhængig-hed af den europæiske politiks struktur,den traditionelle stormagtsgruppering pågrundlag af magtbalancen som forudsæt-ning for den danske neutralitetspolitik fra1870-erne til 1939, ændringerne i den in-ternationale politik som følge af II verdens-krig, hovedlinierne i Danmarks stillingi forhold *til magtblokkene og denne kon-stellations betydning for dansk sikkerhed.

4) De internationale rammer inden forhvilke den danske sikkerhedspolitik ud-formes. De forenede Nationers kollektivesikkerhedssystem, diskussion af dets ræk-kevidde, medlemskabet i NATO og ud-viklingen af dets forpligtelser og organer.I denne forbindelse skildres bestræbelserne

for en nordisk forsvarsunion. Det danskemedlemskab i andre politisk betonedeinternationale sammenslutninger.

5) Forbindelsen mellem sikkerheds-politik og forsvarspolitik, den danske for-svarspolitik fra 1870erne indtil april 1940.Det danske forsvar inden for NATO'srammer.

6) Danmarks almindelige interesse i enstabil og fredelig verden, en karakteristikaf dets holdning til de forskellige grup-peringer uden for den vestlige gruppe,kolonistyrets afvikling og den danske ind-sats ved løsningen af de underudvikledelandes problem.

c) Danmarks interesse i det internationale øko-nomiske fællesskab.

1 ) De faktorer der bestemmer den dan-ske interesse i at deltage i den internatio-nale vareudveksling. Denne udvekslingsstruktur og betydningen heraf.

2) Skildring af den danske udenrigs-handels struktur og former, Danmarks del-tagelse i de internationale økonomiskeorganisationer og problemerne i forbin-delse med udviklingen af det europæiskeøkonomiske fællesskab.

d) Danmark og de kulturelle forbindelser.Internationale kulturstrømningers be-

tydning for Danmark i dag og Danmarksdeltagelse i den kulturelle og videnskabe-lige udveksling mellem landene (UNESCOm.m.).

e) Udenrigspolitikens udformning.

1 ) Den offentlige diskussion på møder, ipresse, radio og fjernsyn. Partiernes uden-rigspolitiske grundsynspunkter, interesse-grupperne og udenrigspolitiken.

2) Ministeriets udøvende magt medhensyn til udenrigspolitiken.

3) Folketingets plads ved udenrigs-politikens udformning, det udenrigspoli-

169

tiske nævn, tingets debatter, ratifikations-retten, delegationerne.

4) Administrationen, udenrigsministe-riets organisation og arbejdsform, am-bassadører, gesandter o. s.v. og deresfunktioner.

ad 7. In te rna t iona l politik.

Beskrivelse af, hvad international poli-tik er, forskellen mellem InternationaleRelationer og International Politik.

a) Det internationale samfund af stater:Alm. karakteristik, store og små stater,suveræniteten, nationalisme og national-stat.

b) Den nationale stats magtgrundlag: Ka-rakteristik af magtbegrebet i internationalpolitik, dets forhold til idealistiske ogetiske krav.

Grundlaget for staternes udenrigspoli-tik: geografiske faktorer, materielle res-sourcer, økonomisk struktur, befolknings-mæssige forhold, social struktur og poli-tisk-militære institutioner.

c) Den internationale politiks teknik : Ud-formningen af stormagternes udenrigs-

politik, diplomatiets placering, udenrigs-politikens; former i politiske, økonomiskog propagandamæssig henseende, ideolo-giernes placering i den internationalepolitik.

d) Den internationale politiks struktur : In-teresser, spænding, konflikt, kriser.

Magtbalancen, status quo og aggressivpolitik, imperialismen og teorierne omdens opståen, kolonipolitik. Isolationismeog neutralitetspolitik.

Alliancepolitik.e) Forsøgene på regulering af den internatio-

nale magtkamp : Forhandling, fredelige æn-dringer, Folkeretten, afrustning (atom-problemet). Internationale organisatio-ner (F.N., Europarådet o.s.v.), internatio-nal regering, diskussion af regionale, fede-rale og verdensbaserede løsninger.

f ) Stormagternes politik : Den internatio-nale politiks udvikling til global politik,analyse af denne politik inden for hoved-områderne, karakteristik af USA ogSovjetunionens og de øvrige magters for-hold hertil.

Bilag 2.

Om fremstillinger af idéhistorie til gymnasiebrug.

I tilslutning til, hvad der er sagt omdisciplinen idéhistorie i indledningen (s.24) samt i forslagene til anordning ogbekendtgørelse om undervisningen i gym-nasiet,har udvalget ment at burde skitsere,hvordan man har tænkt sig fremstillingeraf dette stof tilrettelagt. Dog skal det un-derstreges, at man ikke hermed ønsker atbinde forfattere af sådanne fremstillingertil den her skitserede ramme.

Da eleverne skal kunne have udbytteaf at læse en idéhistorie for gymnasiet påegen hånd, bør fremstillingen være let til-gængelig og ikke for omfangsrig, helst ikkeover 250-300 sider. Stoffet bør i så vid ud-strækning som muligt have direkte tilknyt-ning til de for gymnasieundervisningenfastlagte emnekredse og pensa, idet for-målet med den idéhistoriske orienteringer at give eleverne øget forståelse af sam-menhæng og samspil mellem fagene ogderigennem af det grundlag, vor kulturhviler på. Fremstillingens omfang ude-lukker, at der blot tilnærmelsesvis kangives en sammenhængende redegørelse forfilosofiens eller videnskabernes historie, ogdet er heller ikke ønskeligt, at en sådanbog får karakter af et kompendium. Påden anden side bør den heller ikke væreså populær, at dens redegørelse bliverganske overfladisk. Begge dele undgås for-mentlig bedst, om forfatterne koncentre-rer sig om nogle virkelig betydningsfuldeideer, viser deres fremkomst og deres bryd-ning med andre ideer. Udvælgelsen af depunkter, der kan medtages, må overladestil forfatterne, men efter udvalgets skøn vil

følgende emner være særlig betydnings-fulde:

I. Oldtiden til og med Aristoteles.

Den religiøse og etiske livshold-ning., navnlig som den kommer tiludtryk hos græske digtere og tæn-kere. Naturfilosofien og de eksaktevidenskabers udvikling fra den ma-tematiske tænknings gennembrud tilden videre behandling af matema-tiske og naturvidenskabelige proble-mer. Forskellige opfattelser af for-holdet mellem individ og samfund.

I I . Hellenismen og den romerske kejsertid.

Filosofiens betydning som leve-lære og for livsholdning i stoicisme,epikuræisme og nyplatonisme ; kej-serkulten og mysteriereligionerne,mødet mellem den jødisk-kristnelivsforståelse og senantikken. De ek-sakte videnskabers blomstring. Denfortsatte diskussion om samfunds-problemer.

III. Middelalderen.Kirkefædrenes syn på forholdet

mellem stat og kirke og højmiddel-alderens tanker om samfundet. Troog tænkning, som den kommer tiludtryk i skolastikken og mystikken;forsøget på at udforme en teologisk-filosofisk helhedsanskuelse. Skola-stikkens naturfilosofi- Senmiddel-alderens tanker om statens væsen ogforholdet mellem stat og kirke; de

171

individualistiske strømninger, somfører til skolastikkens opløsning.

IV. 16. og 17. århundrede.

Renæssancen og dens betydningfor menneskesyn, statsopfattelse ogvidenskab. Den moderne naturviden-skabs gennembrud. Cartésianisme.Reformatorernes kristendomsopfat-telse. Diskussionen om stat og sam-fund, bl.a. som den kommer til ud-tryk i naturretten. Ortodoksi og ene-vælde.

V. 18. århundrede.

Den engelske empiristiske filosofi.Pietisme, mystik, rationalisme og op-lysningsfilosofi, deres virkning f.eks.i pædagogik, samfundsopfattelse ogretspleje.

V I . 19. århundrede.

Vor erkendelses muligheder. Denendelige udformning af den klassiskefysik med dens grundlæggende trækaf kausalitet, materialisme og deter-minisme. Præromantik og klassi-cisme, romantik og idealisme.

Nationalisme, liberalisme., socia-lisme og marxisme - samt disse tan-kers fortsættelse i de politiske strøm-ninger op til vor tid.

Udviklingslæren og de øvrige er-

faringsvidenskaber som grundlag foret naturalistisk livssyn. Vitalismen.Den kritiske historieforskning. Nihi-lismen.

V I L 20. århundrede.

Nogle hovedproblemer i den mo-derne naturvidenskab, navnlig re-lativitetsteorien og indeterminismeni fysikken samt det nye grundlag formenneskeforståelse, der er givet medvor tids biologi, psykologi og socio-logi. De linier, som fra Kierkegaardfører til eksistensfilosofien og denanti-idealistiske kristendomsopfattel-se; andre nyere filosofiske retninger(f.eks. logisk empirisme og seman-tisk filosofi). Vor tids tanker om in-ternationalisme og mellemfolkeligforståelse.

På alle punkter, hvor det er naturligt,bør kunsten, såvel billedkunst som arki-tektur og musik, berøres.

Den idéhistoriske fremstilling bør hvilei sig selv, men ved henvisning til doku-menterende tekster og billedmateriale - ividest muligt omfang fra bøger, der an-vendes i gymnasiet — samt til egnet sup-plerende læsning vil man kunne øge bo-gens værdi, både når den bruges af ele-verne selv, og når den under en lærers vej-ledning inddrages i undervisningen.

Bilag 3.

F. C. Kålund-Jørgensen: Gymnasieordningon i en række

europæiske lande.

a. England.

Ordningen i England er den vanskelig-ste at fremstille i en form, som kan sam-menlignes med traditionerne hos os såvelsom på kontinentet i det hele. Dette skyl-des dels dens oprindelse fra de gamle Pub-lic Schools, dels dens tilpasning til den nyeeksamensordning, der er baseret på en be-tænkning fra regeringens rådgivende und-dervisningskomite af 1947, der er trådt ikraft i 1951 og på en genial måde har løstproblemet om deling eller ikke-deling ieksamens- og eksamensfri klasser (jfr. minberetning i folketingsudvalgets betænk-ning af 23. april 1958, pag. 57, ad udval-gets spørgsmål 15).

»The sixth form« er jo navnet på gym-nasieafdelingen af »secondary education«.Navnet hidrører fra, at de private forbe-redelsesskoler for Public Schools forudengrundskolen (the primary) omfattede»First and second forms« (aldersklasserne11-13 år). The public schools fortsatte damed »third, fourth and fifth forms« (al-dersklasserne 13-16 år), hvorefter de ele-ver, der skulle have chancer for at blive op-taget på et universitet, afsluttede skole-gangen i »Sixth form«, der var toårig ogkunne være treårig (nemlig for de mindrebegavede børn).

Da skolerne var private og uden stats-understøttelse af nogen art, var de ikkeunderkastet kontrol eller inspektion førefter 1902, og følgelig eksisterede der hellerikke nogen normalplan for undervisnin-gen eller timefordelingen. Denne friheder bevaret. Hver skole tilrettelægger un-dervisningen og timefordelingen, som den

vil. Der er dog oparbejdet en vis praksisfor skolerne, som følges ikke alene af dehæderkronede 9 gamle skoler, men ogsåaf de ca. 300, der er kommen til senere, ogdenne praksis er igen bestemt af den nyeeksamensordning, der gør det muligt forden enkelte elev at bestemme, hvilke (ellerhvilket) fag, han vil tage eksamen i (na-turligvis efter samråd med sin »tutor«).Endvidere kan hvert fag tages enten på»O-level« (ordinary, svarende til vorepræliminæreksamenskrav) eller på »A-level« (advanced, svarende til studenter-eksamenskravene hos os, dog i begge til-fælde lidt højere, så vidt man kan skønneved en sammenligning mellem danske ogengelske skriftlige eksamensopgaver).

I beretningen fra Institute of Educationof material i Bryanston School (fra Bri-stol-området) hedder det eksempelvis:

»Each boy has a programme made upfor him by his tutor, and in general hewill take two or three A-level subjectsfrom the lists and one more Minor cour-se (nemlig for O-level) from the list be-low«.

De to lister omfatter følgende fag medangivelse af det timetal, der skal tillæggeshvert fag gennem de to år:

A-level subjects, Sixth form.Ev.

Common: First year Second year Third year

Current affaires. . . 1 1

Divinity (Religion) 1 1 ]/2

Humanities (kul-

turhist etc.) 2 I1/«

Gymnastik etc 1 1

173

Ev.

Specialist: First year Second year Third year

Latin 15 18 As for sec.

(ev. 14) (ev. 17) year or spe-

cial ar-

rangement.

Greek 14 17

Ancient history... 6 8

English 13 14

History 13 18

(ev. 18) (ev. 22)

Geography 13 14

(ev. 11)

French 13 18

German 13 18

Art (tegning, sløjd,

etc) 13 14

Music 13 14

Mathematics 12 15

Physics 11 13

Chemistry 11 13

Biology 11 13

O-level subjects, Sixth Form(Minor course)

English Essay 2 2

English 5 0

History 5 4

Latin 5 4

French 5 4

German or Spanish 5 4

Geometry and

Mechanic (ikke angivet bestemt timetal )

Drawing 5 0

Eksempelvis angives :A typical programme for a boy in thefirst year:Mathematics 12 (A-level)

Physics 11 do.

Chemistry 11 do.

English 5 (O-level, minor

course)

German 5 do.

Music 1

Gymnastics 1

Current affaires 1 (herved fors tås

form, samfundslære).

Divinity 1

Humanities 1

I alt. . 49

Den nævnte elev går i den gruppe, somvi ville kalde mat.-naturv.linie. I øvrigtkan fagene grupperes på mange måder,og grupperne er ofte små. Da der i rege-len kræves 3 fag af A-level for at bliveoptaget på et universitet eller andrehøjere læreanstalter, må eleverne vælgedette antal blandt specialistfagene, mende behøver ikke at tage eksamen i demalle samtidig. De kan endog nøjes medet fag ad gangen (om året). Derfor op-rettes Third year, hvor der træffes indi-viduelle ordninger. Af fagene på O-levelkræves i regelen 2, men også disse kantages successivt fra 16-års alderen. Sko-lerne har ikke noget med eksamen at gøre.Den ordnes og afholdes af en af de auto-riserede 10 eksamenskommissioner, derbåde giver opgaver og besørger eksami-nationen og censur. Men skolerne giveret vidnesbyrd.

De offentlige eksamensskoler, der sombekendt først blev indført ved loven af1902 (the Morant-Balfour-act) og allehører under amtskommunerne (County-and County-Borough-schools), har tagetde gamle Public Schools til mønster,men har dog i regelen indført en merekontinental timeplansordning. Eksempel-vis skal anføres timeplanen for Sixth Form

Science Forms.Matematik-

Biologilinie linie

I II III I II III

Mathematics 0 0 5 7 7 5

Physics 7 7 6 7 7 6

Chemistry 7 7 6 7 7 6

Biology 5 5 0 0 0 0

Botany 5 5 0 0 0 0

Greek 0 0 0 3 3 0

Music, art etc 2 2 2 2 2 2

Games (sport) 3 3 3 3 3 3

Physical education 1 1 1 1 1 1

Special 5 5 12 5 5 12

I alt. . 35 35 35 35 35 35

174

Arts Forms.I II m

English 6 6 3History 6 6 3Geography 6 6 3 (I de to første år

kan dette fag al-ternere medtysk).

French 6 6 3German 6 6 0 (kan alternere

med geografi).Latin 4 4 0Games 3 3 3Physical education 1 1 1Music, art etc 2 2 2Special 1 1 17

I alt. . 35 35 35 (Det bemærkes,at tysk og geo-grafi alternerer).

ved en offentlig Grammar School i Bri-stol.

The sixth form, der ved disse skolerbygger på den 5-årige Secondary Gram-mar school (11-16 år), er her treårig(16-19 år).

England er formentlig det land, derlægger størst vægt på en specialiseret ud-dannelse, og mindst vægt på den encyclo-pædiske eller almendannende undervis-ning. Dette anføres i regelen som denegentlige årsag til, at universiterne er2-3 år kortere end hos os.

Det bemærkes, at græsk er gået ud somsprog ved den her nævnte skole (Greekcivics er oldtidskundskab). Det er dogikke alle County schools, der helt harstrøget dette klassiske sprog, men det erfortrinsvis de gamle public schools, derhar det med blandt deres specialist-fag.

b. Holland.Indledningsvis skal nævnes, at under-

visningspligten omfatter aldersklasserne6-14, og at grundskolen fra det 6. til det12. år (6 klasser) danner grundlag for alhøjere eller fortsat undervisning. Beggedele blev for første gang fastslået vedskoleloven af 1920, undervisningspligtendog ved lov af 1900. (Tidligere havdeman ingen undervisningspligt).

Uden forbindelse med gymnasieunder-visningen har man ifølge 1920-loven delsen 2-årig praktisk hovedskole (Voort-geset Gewoon Lager Onderwijs), 12-14år, og dels en 3-4-årig mellemskole (Uit-gebreid Lager Onderwijs) 12-15/16 år.Den sidste, der navnlig efter krigen erbleven meget populær, kaldes i dagligtale ULO og har både matematik og trefremmede sprog som obligatoriske fag(engelsk, tysk og fransk). Fra denne skerovergangen til det højt udviklede fagligeskolevæsen, men ikke til gymnasierne.

Gymnasieundervisningen, der bygger på

den 6-årige grundskole, gives i 5 skole-typer: 1. Det klassiske gymnasium, 2.Den højere borgerskole (Hogere burger-school), 3. Lyceet, 4. Handelsdagskolenog 5. Den højere pigeskole.

Timeplanerne for de forskellige typerer som vist på skema 1 side 175.

Det ses heraf, at A-linjen er den ud-præget klassiske, mens B-linjen er enkombineret klassisk-mat.-naturvidenska-belig linje.

Eksamensbevis fra A-linjen giver ad-gang til følgende fakulteter ved universi-teterne: Det teologiske, det filologiske ogdet filosofiske.

Eksamensbevis fra B-linjen giver ad-gang til: det medicinske, matematiske ogfysiske fakultet, samt til veterinærstudietog polytekniske, teknologiske og agrikul-turelle læreanstalter.

Fra begge linjer er der desuden adgangtil de juridiske, økonomiske, politiske ogsociale fakulteter.

175

Undervisningen kan med ministerietstilladelse også strækkes over 6 skoleår,men den 5-årige skole er normalty-pen.

Den højere borgerskoles mål var op-rindeligt at forberede til stillinger »in

public and private administration«. Meni tidens løb har skolen ændret karakter oger nu anerkendt som forberedelse tiluniversitetsstudier o.l.

Den afsluttes med en eksamen, der om-fatter følgende fag:

På A-linjen:Hollandsk sprog og litteratur.Fransk - -Engelsk - -Tysk - -Kommerciel videnskab.Politisk og statistisk økonomi.Geografi.Historie. •

Politisk organisation (dog kan dennedisciplin erstattes med et fyldestgørendevidnesbyrd).På B-linjen:

Matematik.Mekanik.Fysik.Kemi.Biologi.Hollandsk, fransk, engelsk, tysk sprog

og litteratur.Politisk økonomi, geografi og historie

(dog kan eleverne fritages for eksamen idisse fag, hvis de har opnået fyldestgø-rende vidnesbyrd i sidste skoleår).

Eksamensbevis fra A-linjen giver ad-gang til universitetsstudier i politisk ogsocial videnskab, jura og økonomi, samttil kombinerede studier i filologi, filosofi,matematik, fysik, social geografi og psy-kologi. Eksamensbevis fra B-linjen giveradgang til samme fakulteter som B-linjenpå det klassiske gymnasium med und-tagelse af det juridiske.

Eleverne kan forlade skolen efter det3. år, og hvis de har bestået opryknings-prøven til det 4. år, får de et vidnesbyrdherom, der er dem en stor hjælp ved an-sættelse i erhvervslivet.

3. Lyceet :

6-årigt (12.-18/19. år).Et Lyceum er i følge det hollandske mi-

nisterium en blanding af det klassiske gym-

176

nasium og den højere borgerskole. Det erikke hjemlet i lovgivningen, men er op-stået spontant og anerkendt i hvert enkelttilfælde. Det organiseres med to fælles-klasser, omfattende de fag, der dannergrundlag for begge muligheder (»pro-viding a joint foundation for both alter-natives of further studies«), altså nærmesten slags indledende artiumskursus. Der-efter kan eleverne vælge gymnasielinien,der er 4-årig eller H.B. S.-linien, der er3- eller 4-årig. Ved afslutningen tageshenholdsvis gymnasie- eller H.B.S.-eksa-men.

4. Handelsdagskolen :

3- eller 4-årigt kursus fra 15/16-års alderen.Nogen normaltimeplan gives ikke, men

på side 177 nederst anføres som et eksem-pel en timeplan fra en kommunal han-delsdagskole, der er 4-årig:

5. Den højere pigeskole.

5-årig (12.-18. år).Der er ikke fastsat nogen normaltime-

plan for denne type, men de obligatoriskefag og det timetal, der skal tillægges hvertfag gennem 5 år, er følgende:

Ugentlige

timer

Hollandsk sprog og litteratur 17Fransk sprog og litteratur 14Engelsk sprog og litteratur 14Tysk sprog og litteratur 12Geografi 9Historie 10Matematik 8Fysik, biologi og kemi 12Tegning 11Håndarbejde og kunsthistorie 8Musik 3Legemsøvelser 12

I alt. . 130

Detje er skolens minimale timetal. Dettilføjes, at det er tilladt at forøge timetallettil 150 eller endog til 160, såfremt mindst

177

10 ugentlige timer anvendes til husger-ning, musik, håndarbejde eller legemligopdragelse.Den afsluttende eksamen omfatter:

Hollandsk sprog og historie.Fransk, engelsk og tysk sprog og historie.Historie og geografi.Der anføres intet om, at denne eksamen

giver adgang til universitetsstudier.

Elevernes fordeling over de 5 typer

{sept. 1957) :Skoletype : Drenge Piger I alt

Det klassiske gymnasium.. . 10.208 5.363 15.571

Højere Borgerskole 29.493 9.889 39.382

Lyceum 37.744 18.442 56.186

Handelsdagskoler 1.572 298 1.870

Højere pigeskoler - 15.780 15.780

I alt. . 79.017 49.772™ 128.789

Rundt regnet modtager ca. 10% af denskolesøgende ungdom højere undervis-ning.

Skolernes fordeling

mellem stat, kommuner og kirker.

Læseplaner, eksamen og tilsyn er fællesfor de offentlige og private, og alle privateskoler får ] ærerlønnen refunderet af statenog kommunerne.

Skoleår : I

Hollandsk sprog og korrespondance 6Engelsk sprog og korrespondance 4Fransk sprog og korrespondance 5Tysk sprog og korrespondanceGeografi 3Historie 2Kommercielle fag:

BogholderiHandelsregning..Handelsorganisation og teknik

Politisk økonomi 3SamfundskundskabForfatning (policy)Matematik 4FysikKemi og varekundskab (commodities)Naturhistorie. 2Tegning 2Skrivning 1StenografiMaskinskrivningLegemsøvelser 3

l a i t . . 32

11444522

22----31--21--3

34

111

433422

22111-

212--11-3

34

IV333411

331111

212--

112

34

I alt

1714151387

77222111342432111

136

178

c. Norge.Ordningen er her baseret på loven af

1935, der med gentagne ajourføringer ergodkendt af undervisningsrådet og dan-ner rammen for de i 1959 udsendte »Un-dervisningsplaner for den høgre Almen-skolen« (167 sider), Fabritius & SønnersForlag.

Det skal indledningsvis bemærkes, atman i Norge har bibeholdt benævnelsen»høgre almenskoler«, mens man i Dan-mark ved loven af 7/6 1958 har ændretnavnet fra »højere almenskoler« til »gym-nasieskoler«.

Formentlig har lovens fædre dermedvillet afskaffe begrebet »højere skoler«som væsensforskelligt fra folkeskolen meddens »lavere almendannelse«. Der er nukun tale om en gradsforskel, hvilket også

er understreget ved tilknytningen tilfolkeskolens 6. og 7. kl. Planerne visersamme tendens i Norge uanset, at manher har beholdt betegnelsen »høgre«.

Det skal også bemærkes, at den tre-årige realskole, der hører til folkeskolen,også er indkorporeret i gymnasieskolen,og at overgangen til gymnasiet sker fraafslutningen af II realklasse.

Dog nævnes de to første realklassersom henholdsvis I og II klasse i gymnasiet,men det understreges, at læseplanerne idisse er de samme i realklassernes I og II kl.

Fordelingen af stoffet i disse 2 klasserog i de efterfølgende gymnasieklasser erinteressant, og jeg skal derfor henledelæseplansudvalgets opmærksomhed på bo-gen, der kan fås i bogladen.

180

Fakultative Fächer : I

Latein -Italienisch -Englische KonversationKunstgeschichte -Freihandszeichnen -Physik-Laboratorium -Chemie-Laboratorium -StenographiePhilosophie -Collegium musicum vocale -Collegium musicum instrumentale.... -

skoleordning. Fælles for dem alle er dog,at den højere skole er adskilt både frafolkeskolen og realskolen, og at gymna-sierne er 8-årige omfattende aldersklas-serne 10-18 år.

Allgemeines Ziel : Der Unterricht ...soll die Schüler in das Werden u. Wesendes Geisteslebens einführen u. ihnen dieReife u. Selbständigkeit im Denken ver-mitteln, die zu erfolgreichem Studium

VIII7

6

3

3

3-3-2

2-

-

-

3

Total553025

25

20

io y230

8y2527

4

5

24

32

VIII

223

Wi2

2

251

Total

4641123213

4

4

182

an der Universität und an der Eidg.Technischen Hochschule befähigen.

Algemeines Ziel: Durch gründlichegrammatische Schulung und durch syste-matische Aneignung eines umfangreichenWortschatzes erworbene Fähigkeit, schwie-rigere lateinische Texte in korrektesDeutsch zu übersetzen. Verständnis derwichtigsten Schriftsteller der römischenRepublik und Kaiserzeit in ihrer geisti-gen und kulturellen Bedeutung.

Lausanne.

Som i de andre fransktalende kantonerfølger man i kantonen Vaud meget nærden franske skoleordning. Den højere

skole (Ecole secondaire) består her af tre»cycler«, 1. cycle: I og II (10-12 år) 2.cycle: 11I-VI (12-16 år) og 3. cycle: et2 % års kursus, der fører til Baccalauréat(artium).

Fra 2. cycle indføres liniedeling. De trehovedlinier er Section latine, Sectionlangues modernes og Section mathémati-ques-sciences. Hertil kommer to særligelinier: Section générale med sine to under-sektioner : Sous-section technique og Sous-section littéraire, der dog ikke er ret ud-bredt eller meget forskellige fra den hu-maniatiske sektion.

Planerne fra de tre hovedlinier skalgengives omstående:

Totaux.. 30 31 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32

NB. Valgfrihed mellem engelsk og italiensk, mellem græsk og italiensk, mellem græsk og engelsk, mellem græskog latin.

183

184

e. Sverige.Foreløbig kan jeg fremsende timepia- allerede i den 9-årige folkeskoles ældste

neme fra de svenske forsøgsgymnasier af klasse, for så vidt angår dens akademiske1959, fastsat af skolöverstyrelsen under gren: 9g (modsvarende 9a og 9y). Gym-10/2 1959 og med virkning fra og med nasieundervisningen bliver derved 4-årig.læseåret 1959-60, således at de træder i Det karakteristiske er den stærke speciali-kraft i I. klasse (ring) i dette år og der- sering, der understreger gymnasiets funk-efter successivt i de følgende 2 klasser, tion som lærlingeskole til akademiske stu-

Gymnasiet er altså treårigt. Det har dier, mens almendannelsen, for så vidttre linjer: A: Allmän linje, B : Latinlinjen, man herved forstår en encyklopædiskog C: Reallinjen. Inden for hver linje er kundskabstilegnelse, træder i baggrundender samlet undervisning i I klasse (ogre- (et særligt angelsaksisk træk, jfr. den nyenåde delen) og derefter speciallæsning i eksamensordning af 1951 i England).II og III klasse. De kommuner, der øn- De omstående timeplaner vedrørersker det, kan dog knytte 9 g i den nye en- kun de tre gymnasieklasser og ser bort frahedsskole (7.-16. år) til gymnasiet, så- indkorporeringen af 9g af den 9-årigeledes at de nævnte tre linjer kan indføres folkeskole:

185

Bemærkninger.

De svenske forsøg, der er bygget på deto bindstærke betænkninger: »Skolutred-ningen av 1940« og »Skolkommissionenav 1946«, har »opsuget« kvintessensenaf den pædagogiske tænkning og praksisi den vestlige verden ved midten af det20. århundrede, der har haft sit udgangs-punkt i det programmatiske værk af prof.R. H. Tawney: »Secondary Educationfor All« (1922) og de epokegørende

betænkninger fra den engelske regeringsconsultative komite i mellem- og efter-krigstiden og derfra har bredt sig til alleandre vesteuropæiske lande (mindst tilDanmark). De nævnte svenske betænk-ninger giver den bedste populariseringog videreføring af disse ideer, hvorved debliver et forrådskammer også for detøvrige Norden (jfr. den enorme norskeudnyttelse deraf i de sidste år).

Et af hovedtrækkene i denne udvikling

186

kommer i de her nævnte svenske forsøgs-planer (der jo skal gennemføres succes-sivt) klart til syne i den udprægede speci-alisering (tre gymnasielinjer med hverto grene), der betegner et principieltbrud med den fra det 19. århundredenedarvede »højere almendannelse« og entilbagevenden til det gamle ideal for denakademiske skole: at være lærlingeskolefor universitetet og andre læreanstalter(og ikke en luksuseksamen for bedrestil-lede).

Jeg skal sluttelig henlede opmærksom-heden på den af Londons og New Yorksuniversiteter udgivne »Year Book of Edu-cation«, der i sin 1959-udgave netop be-handler dette spørgsmål, og jeg må måskenævne, at jeg her har underkastet spørgs-målet for Danmarks vedkommende enhistorisk undersøgelse i mit indlæg: »TheRelations between Secondary Schools andInstitutes for Higher Learning«, en ar-tikel, der var bestilt i anledning af skole-reformen af 1958.

187

f. Den vesttyske Forbundsrepubl ik .

Vesttyskland består af følgende Lan-der, der i medfør af Das Grundgesetz derBundesrepublik af 23/15 1949 hver for sighar fuld rådighed over deres skolevæsen,både hvad angår skolepligt og struktur:

1. Baden-Würtenberg.. 7.156.700 ind.2. Bayern 9.176.600 -3. Bremen 639.600 -4. Hamburg 1.781.500 -5. Hessen 4.577.200 -6. Niedersachsen 6.548.100 -7. Nordrhein-Westfalen 14.856.100 -8. Rheinland-Pfalz 3.304.900 -9. Saarland 982.800 -

10. Schleswig-Holstein . . 2.277.300 -11. Westberlin 11.203.300 -

Før 1920 var skolevæsenet i alle Län-der adskilt i tre isolerede typer:

1) en 8-årig Volksschule (6.-14. år).2) en 10-årig Mittelschule (6.-16. år).3) en 12-13-årig Höhere Schule (6.-18.

19. år).

Med Weimarforfatningen indførtes en-hedsskoleprincippet med en fælles grund-skole : 6.-10. år, hvorpå følgende over-bygninger lagdes :

a) en Volksschuloberstufe: 11.-14. år.b) en Mittelstufe: 11.-16. år.c) en Höhere Schule: 11.-18/19. år.

Begrundelsen for liniedelingen fra det 11.år var :

»Die Trennung begann nach der Wei-marer Verfassung nach vier Jahren ge-meinsamer Grundschule, weil man an-nahm und auch heute noch vielfach an-nimmt, dass im Alter von zehn Jahren dieBegabungsunterschiede des Grades undder Art deutlich hervorträten«.

Den procentvise fordeling var gennem-snitlig i de forskellige Länder :Efter den 4-årige grundskole :

1920'erne.10% i den 8/9-årige Höhere Schule.2% i den 6-årige Mittelschule

88% i den 4-årige Volksschuleoberstufe.I 1954 var fordelingen: 18%, 8% og

74%.I Bremen, Hamburg og Vestberlin er

grundskolen gjort 6-årig (6.-12. år) ifølgeskolelove af 1949 og 1954. Dog er der i alle3 Länder stærke kræfter i gang for jævnsi-des hermed at have 4-årige grundskolersom grundlag for gammelsproglige gym-nasier, og en sådan ordning er etableretbåde i Hamburg og Vestberlin som etalternativ.

Strukturen i de tre storbyer (Fristæder)er en gennemført enhedsskole:Grundskole fra 6.-12. år, ovenpå hvilkener bygget:en praktische Oberschule: 12.-15. år med

teilzeitig Berufschule: 15.-18.en technische Oberschule: 12.-16. år med

teilzeitig Berufschule: 16.-18.en wissenschaftliche Oberschule: 12.-

18/19. år afsluttet med Abitur.De tre grene af Oberschule etableres isamme bygning.

En fællesbetegnelse for alle højere skoler,der fører til Abitur, blev i 1955 vedtagetved en ministerkonference i Düsseldorf(das Düsseldorfer Abkommen). Det ved-toges her, at disse skoler skulle kaldes Gym-nasier, og at de kunne forekomme entensom. Langform., byggende på en 4-åriggrundskole, eller som Kurzform, byggendepå en 6-årig grundskole. Den første er nor-maltypen i de 8 Länder, den sidste er nor-malformen i Bremen, Hamburg og Vest-berlin.

Begge former kan have neusprachlicheog mathematisch - naturwissenschaftlichelinjer, men kun Langformen kan have alt-sprachliche linje.

188

Antallet af skoler var i 1955 i de 8 Lan-der: 1595 med 786.718 elever. Deraf varde 336 private med 98.999 elever.

I Bremen, Hamborg og Vestberlin varder 935 enhedsskoler med 542.373 elever.

Deraf var 244.485 elever fordelt i de tregrene af Oberschule (det er ikke oplyst,hvor mange af disse der gik i den wissen-schaftliche gren).

Neusprachliches Gymnasium.

Schuljahre: 5. 6. 7. 8.

Religion 2 2 2 2Philosophie - - - —Deutsch 5 5 4 4Geschichte u. Sozialkd 2 2 3 4Erdkunde 2 2 2 21. Fremdsprache (mod.) 6 6 4 42. Fremdspr. (Latein) - 5 53. Fremdspr. (mod.) - - -Mathematik 4 4 4 4Physik - 3Chemie - -Biologie 2 2 2Musik 2 2 2 2Kunst u. Werken 2 2 2 2Bewegungserziehung 3 3 2 2

9.

2-

4

31

3

444

1

2]

1

22

10.2-

4

4

2

3

3

4

4

1)1)

3)1

1

2

11.2-4

4

1

334

3

3

21

2

12.

2-4

4

23

3

43

3

1

22

13.

2

2

4

4-

-

3

4-

3

1

1

2

Wochenstundenzahl. . 30 30 32 33 34 35 32 33 2!)

»Diese Form hat die ersten 6 Klassen(5.-10. Schuljahre) mit dem neusprach-lichen Gymnasium gemeinsam. Die dritte,auf der 5. Klasse (9. Schuljahre) beginn-ende Fremdsprache kann in den letztenbeiden Jahren fallengelassen oder alswahlfreie Fremdsprache weitergeführtwerden.

Statt zweier modernen Fremdsprachenkann auch eine moderne Fremdsprache

und Latein gewählt werden. Mathema-tik und Naturwissenschaften nehmen ei-nen stärkeren Raum ein als im altsprach-lichen und neusprachlichen Gymnasium.«

2. Die Gymnasien der Kurzform. (Die wissen-schaftliche Oberschule in Bremen,Hamburg u. Westberlin).Oprindelsen til det korte gymnasium

var den efter Weimarforfatningen i 1920'-

190

erne opståede Aufbauschule, der var be- Dens timefordeling kan eksemplificeresregnet for småbyer og landdistrikter, hvormed følgende, der er hentet fra Hessen,fra eleverne i 13-års alderen kunne opta- men som også tjener som mønster for deges (efter en 7-årig folkeskole (6.-13. år)) wissenschaftliche Oberschulen i Bremen,for gennem 6 år at føres frem til Abitur. Hamburg og Vestberlin.

Efter 1945 er disse Aufbauschulen op- Som særlige former for gymnasier findesretholdt som en alternativ Kurzform, dog desuden: Abendgymnasien u. Arbeiter-nu bygget på en 6-årig grundskole (6.-12. kollegs, samt en Wirtschaftsoberschule ogår) og forlænget til et 7-årigt gymnasium en Frauenoberschule. De to sidste er sær-(12.-19.). Det er ikke tilladt dette gymna- lige handels- og pigeskolelinjer, der for desium at oprette gammelsproglige linjer. tre sidste klassers vedkommende (11.-13.I de tre storbyer er denne Kurzform gjort Schuljahre) træder i stedet for den ny-til normaltypen under navn af wissen- sproglige eller den mat.-nat. linje. For enschaftliche Oberschule, men den forekom- fuldstændigheds skyld skal deres timepla-mer også som alternativ form i de øvrige ner meddeles omstående :8 Länder.

Documents

DET NYE GYMNASIUM - eLOV · 2015. 8. 28. · 6. Skolelivet 26 IV. Gymnasiets opbygning 28-33 1. Det ugentlige timetal 28 2. Krav 28 3. Differentieringen 28 4. Forslag til fag- og