16

Dette faghæfte handler om jernbanens historie.

Det hele begynder i England og spreder sig ud i verden,

som det helt nye og smarte transportmiddel. Her er store

fordele at hente både hvad angår persontransport, gods-

transport og troppetransport. Der kan virkelig flyttes man-

ge og meget på en gang i forhold til datidens muligheder.

Jernbanerne kommer også til Danmark og spreder sig som

et spind ud i hele landet.

Udviklingen går dog stærkt, og jernbanens storhedstid va-

rer kun ca. 100 år, før biler, busser og lastbiler overtager

hurtigt togets rolle i samfundet.

Jernbanerne nedlægges. Mange steder bliver strækninger-

ne lavet til skønne naturstier, hvor man kan færdes til fods

eller på cykel.

Dette hæfte er lavet af SkiveDNA i 2016 samhørende med læringsforlø-

bet ”Jernbanens historie” i samarbejde med DrejeSKIVEn, Slotsgade 5,

7800 Skive, http://www.mjbk-skive.dk/

1

Jernbanens historie

–kort fortalt

Foto udlånt af Sallingsund Lokal Arkiv.

2

Indhold:

Tidslinje 3

Jernbanen starter i England 4

George Stephenson (1781-1848)

Udviklingen gik stærkt

Lokomotivrace

Persontransport

Jernbanen i Danmark 5

Det første tog i Danmark

Folk strømmede til

I 1856 blev banen til Korsør indviet 5

På Fyn var folk misundelige 6

Jernbanen udvides 6

Jyderne ville ogsa have anlagt jernbaner.

Troppetransport 7

Det var ha rdt arbejde

Langa blev Danmarks første jernbaneknudepunkt

Endestationen i Skive

Krigen i 1864 8

Soldater pa flugt

Danmarks første jernbanesabotage

Nordjyderne manglede at komme pa banen

Farver og striber 9 Lokomotiverne fik slips pa Passagervognene malet med okseblod Lyntog

Kl 14 –måske 15… 10 Køreplanen var afhængig af kaffepausen Militær disciplin

Sallingbanen 11 Hvem havde lyst til at være koblet af toget?

Godstransport Mangel pa komfort 12 En farlig arbejdsplads Hele byer blomstrede op

Jernbanens storhedstid 13

Statsbaner og privatbaner

Toget blev udkonkurreret

Banerne i dag 14

Smukke naturstier

15

Litteraturliste

Lorentzen, Kristian Pihl: ”På sporet af Danmark: Jernbaner før, nu og fremtiden”, Special-Trykkeriet, Viborg.

Mortensen, Niels: ”125 år på Skiveegnen. Byen, egnen og Salling Bank”, 1876 - 2001, s. 40 og 41, udgivet af Salling Bank 2001.

Søeborg, Flemming: ”Der kommer tog - en nostalgisk rejse med jernbanerne”, Flemming Søe-borg og Gyldendal A/S, 2014.

Duus, Mogens: ”Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors”, Bane bøger 2009.

Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/The_Rocket

Billeder:

Forsidens billede: Tog forlader Skive Nord på vej mod Glyngøre 1930. Udlånt af Sallingsund Lokal Arkiv.

S. 4: http://www.edgehillstation.co.uk/resources/the-rocket-of-mr-robert-stephenson-of-newcastle/

S. 5: Pixabay

S. 6: Odenses første banegård—Odense Bys Museer.

Tegning af studedrift ad Hærvejen—www.rslm.dk.

S. 7: Kolonnefolk—Udlånt af Sallingsund Lokal Arkiv.

Skives første banegård fra 1864—skivebilleder.dk.

S. 9: Privatfoto fra DrejeSKIVEn.

S. 10: Togplan fra 1967—rundremisen.dk.

S. 11: Billeder af kort over jernbanerne: http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Artikler/JernbanensUdviklingDK.htm

DSB bus-https://www.google.dk/search?q=bus+1950&biw=1280&bih=891&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwisl7a52I3MAhWEtBoKHYFYDsgQ_AUIBigB#tbm=isch&q=dsb+bus&imgrc=4aoepBedRs2vXM%3A

S. 12: Kortene—pixabay og google.map.

Køerne og rampen: Privatfoto fra DrejeSKIVEn.

S. 14: Privatfoto

S. 15: Privatfoto fra DrejeSKIVEn.

14

Banerne i dag Smukke naturstier Busserne overtog persontrans-porten og lastbilerne gods-transporten.

Både Vestsallingbanen og Sal-lingbanen blev nedlagt. Skin-nerne blev fjernet. I dag er der anlagt stier, som følger jernba-nernes ruter. Nu kan folk nyde de smukke stier - den grusbe-lagte Salling Natursti og den asfalterede Vestsallingsti. Her kan folk cykle eller gå og opleve den skønne natur i fred og ro.

Her kørte toget mod Glyngøre.

3

1781 George Stephenson blev født

1814 Stephenson præsenterede et lokomotiv, der kunne

trække 8 minevogne.

1826 Den første jernbane i England blev åbnet.

1829 Stephensons ”The Rocket” vandt konkurrence om

det hurtigste lokomotiv.

1830 Den første jernbane med persontransport blev

åbnet i England.

1847 Den første jernbane i Danmark blev åbnet,

København - Roskilde.

1856 Jernbanen til Korsør blev indviet.

1860 Arbejderne begyndte at forberede terrænet til

spor i Jylland.

1862 Planen på en jernbane over Fyn var færdig.

Strækningen mellem Århus og Randers blev åbnet.

1863 Banen mellem Langå og Viborg blev taget i brug.

1864 Danmark måtte trække sine tropper tilbage fra

krigen i det nuværende Nordtyskland op gennem

1865 Jernbanen tværs over Fyn blev åbnet.

Viborg - Skive - Struer blev taget i brug.

1869 Banen mellem Randers og Ålborg blev åbnet.

1871 Banen blev taget i brug til Nørresundby.

1884 Sallingbanen åbnede: Skive-Glyngøre

1930 Jernbanerne nåede sit maksimum.

1935 De første lyntoge blev taget i brug.

1970 De sidste damplokomotiver kørte i Danmark.

1971 Det sidste passagertog kørte på Sallingbanen.

1979 Det sidste godstog kørte på Sallingbanen.

1986-87 Skinnerne blev fjernet fra Sallingbanen.

2012 Jernbanebroen mellem Ålborg og Nørresundby

ramt af skib.

I dag Sallingbanen er en smuk natursti.

Tidslinje

4

Jernbanen starter i

England

George Stephenson (1781-1848) Englænderen George Stephen-son satte for alvor gang i jern-banebyggeriet. Han kunne se, at vogne på skinner kunne transportere gods let og hur-tigt fra sted til sted. Det var indtil nu hestevogne, der stod for det arbejde. Det var især kul, der skulle fra minerne og ud til havnene. Det var både dyrt og tog lang tid.

Udviklingen gik stærkt I 1814 kunne Stephenson præ-sentere et lokomotiv, der kun-ne trække op til 8 minevogne! Så gik det stærkt med at ud-vikle nye lokomotiver, der kunne trække endnu mere og køre endnu hurtigere. Ste-phenson var med til at åbne verdens første jernbane i Eng-land i 1826. Kullet blev læsset på godsvogne ved minerne og kørt til nærmeste havneby.

Lokomotivrace I 1829 var Stephenson og hans søn, med i en konkurrence om det hurtigste lokomotiv. De vandt! En anden deltager snød! Han havde gemt en hest inde i sit lokomotiv!

Persontransport I England kom der rigtig gang i at anlægge jernbaner, bygge lokomotiver og godsvogne. I 1830 åbnede den første jern-bane med også persontrans-port. I starten var der så man-ge passager med, at der slet ikke var plads til godstrans-port. Det var en bragende suc-ces!

”The Rocket” kunne køre helt op til 56 km i timen!

13

Jernbanens storhedstid

Statsbaner og privatbaner

Trinvist blev Danmark bundet

sammen af jernbaner. I 1930

nåede jernbanerne sit maksi-

mum, i alt 5321 km. Det var

lykkedes at knytte land og by

tættere sammen. Jernbanerne

fremmede handel og arbejde.

Nogle af banerne var ejet af sta-

ten, mens andre var private.

Toget blev udkonkurreret

Efter 1930 gik det dog støt og

roligt tilbage for jernbanerne.

Flere og flere blev nedlagt, fordi

der ikke var passagerer nok og

behovet for godstransport blev

mindre. Lastbiler, busser og

privatbiler tog over.

Jernbaner i Danmark i 1875, 1900 og 1930.

Man foretræk vejene frem for skinnerne.

12

Mangel på komfort

Selv om toget var et revolutio-nerende fremskridt, var det un-der usle forhold, at passagerer kørte i tog i begyndelsen af jernbanens tid. På 3. klasse sad folk på hårde træbænke. Der var ingen opvarmning, og ku-péen var kun oplyst af en olie-lampe eller et stearinlys. Det peb ind ad utætte døre og side-vægge. Støjen kunne være uli-delig, når togene undervejs skulle rangeres ved stationer-ne. Det vidner denne beretning om:

I 1911 modtog Skive Folkeblad en klage fra en togrejsende. Han var godt træt af støjen, når godsvognene skulle range-res ved hver station. Evige stød og rysten fra vognene. Det kunne tage halve timer ved hver station. Han var også træt af, at olie fra lamperne dryppede ned på folks tøj! Det var frygteligt koldt, for det trak ind af sidevæggene og ved dørene. Alt det skrammel! Det er nok bedre at rejse til fods, tænkte han.

En farlig arbejdsplads

Den farligste arbejdsplads på banen var at koble lokomotiv og vogne sammen. Alene kob-lingskrogene vejene 25 kg!

Billettering foregik i starten

uden for togvognene. Her var et langt trætrin, hvor billettø-ren balancerede mellem vog-nene og bankede på ruderne, så passagererne kunne stikke de-res billet ud. Det foregik under kørslen i alt slag vejr!

Hele byer blomstrede op Sallingbanen fik stor betydning for Skiveegnen. Stationsbyg-ningerne blev bygget i næsten ubeboede områder. Stationsby-erne voksede op omkring stati-onerne. Først kom kroen, og langsomt voksede en lille by op omkring disse to bygninger. Jebjerg blev hurtig en by med både Salling Højskole og Je-bjerg mejeri. Omkring år 1900 havde byen to store købmands-forretninger, en brugsforening, bagerier, modeforretnin-ger...Nu kunne folk i Jebjerg stort set købe alt uden at skulle til andre byer.

En returbillet på 3. klasse kostede 1, 50 kr.! Timeløn-nen for en faglært var ca. 30 øre dengang, så han skulle arbejde i 4 timer for at kunne betale en togbillet!

5

Jernbanen i Danmark

Det første tog i Danmark I 1847 kørte det første tog fra København til Roskilde. Det var en stor begivenhed. Selv kongen, Christian VIII, og dronningen var med toget.

Folk strømmede til Damplokomotivet hed ”Odin” og trak hele 11 vogne. I starten kørte toget 3 gange om dagen hver vej, men det blev hurtigt for lidt.

I 1856 blev banen til Kor-sør indviet Godsvognene kørte helt ned til havnen. Herfra var det let af skibe handelsvarer afsted til det nordlige Tyskland.

Dengang tog det 3½ time at komme fra København til Kor-sør. I dag tager det kun godt en time.

Sådan gik det slag i slag på Sjælland. Den ene jernbane ef-ter den anden blev anlagt og taget i brug.

På kortet ses Danmarks første jernbanestræk-

ning fra Roskilde til København og banen til

Korsør, som blev indviet i 1856.

6

På Fyn var folk

misundelige

Fynboerne sendte jernbaner-

ne på Sjælland lange blikke.

Planen om en jernbane tværs

over Fyn var færdig i 1862.

Arbejderne arbejdede på høj-

tryk i 3 år, og banen blev fær-

dig i 1865. Det var en festlig

begivenhed, hvor både kong

Christian IX og dronningen

deltog.

Jernbanen udvides

Jyderne ville også have anlagt jernbaner. Når kvæget skulle sælges syd-på, skulle kvægflokken gå he-le vejen derned. Sommetider helt fra Salling. Det kunne tage 3 uger! Dyrene blev ud-mattet af turen.

Stationen i Odense blev bygget tæt ved Odense slot og Kongens have. Dengang vidste folk ikke så meget om forurening!

Odenses første banegård, N.P. Holsøes bygning,

indviet 1865. Foto: Odense Bys Museer.

Tegning af en studedrift ad Hærvejen

11

Sallingbanen Hvem havde lyst til at væ-re koblet af toget? I hvert fald ikke i Salling og på Mors. Indenrigsminister Frits Tobiesen (1874-75) fik i 1875 fremsat loven om anlæggelse af Skive - Glyngørebanen. I løbet af efteråret 1882 kom der langsomt gang i anlægsar-bejdet. Sallingbanen blev åbnet i 1884. Togene kørte mellem Skive og Glyngøre. De holdt ved Lyby, Jebjerg, Roslev og Durup samt flere mindre stationer eller trinbræt. Det kunne tage helt op til 1 time og 45 at køre tu-ren!

Vestsallingbanen blev åbnet i

1924 og gik gennem Hem, Bal-ling, Ramsing, Lem til Rød-ding. Banen blev nedlagt i 1971.

Godstransport

Det var ikke alene folk, der rej-ste med toget. Der kom også gang i godstransporten og ikke mindst transport af levende dyr. Det var både køer, lam, geder og svin, som blev kørt med tog fra Glyngøre mod Ski-ve.

Slut med at dyrene skulle gå den lange vej mod syd!

Togene på Sallingbanen kørte de sidste ture med rejsende i 1971. Godstrafikken fortsatte til 1979. I dag er de fleste spor fjernet. Jernbanen nåede i øv-rigt aldrig til Mors!

Her kan man se, hvor de to jernbaner snoede sig gen-

nem Salling.

10

Kl 14 –måske 15... Køreplanen var afhængig af kaffepausen

I begyndelsen kørte togene ik-ke helt efter køreplanen. Det var stationsforstanderne, der bestemte, hvornår togene skul-le køre videre. Han havde i øv-rigt ret til at sælge øl, brænde-vin og kaffe. Han havde selvføl-gelig interesse i, at der var salg i butikken, så toget kørte først, når folk havde haft tid til at drikke ud.

Militær disciplin

Det hjalp, da tidligere officerer og soldater fra hæren fik arbej-de ved jernbanerne. De var vant til en hård militær disci-plin. Det indebar større respekt for at overholde tidsplanen.

Her er et eksemplar af en køreplan fra Sallingbanen.

7

Troppetransport Ikke blot varer fra landbrug eller fabrikker havde behov for en let og hurtig transport. Det var også vigtigt, at hæren kun-ne komme hurtigt sydpå eller igen nordpå i tilfælde af krig, så militæret havde også en in-teresse i jernbanen. Jyderne ville gerne have en jernbane, der kunne gå op gen-nem Jylland fra den tyske grænse helt til Skagen. På den måde kunne de let og hurtigt transportere varer fra landbrug og fabrikker ind og ud af lan-det.

Det var hårdt arbejde Der skulle også gå et tog fra Langå gennem Viborg over Ski-ve til Struer. I 1860 gik arbej-derne i gang med at forberede terrænet til at lægge spor. Det foregik med skovl og trillebør dengang.

Langå blev Danmarks før-ste jernbaneknudepunkt I 1862 blev banen mellem Aar-hus og Randers indviet. Turen tog dengang 1 time og 45 min. I starten gik der to tog i hver ret-ning om dagen. I 1863 blev ba-nen mellem Langå og Viborg åbnet, og Langå blev Dan-marks første jernbaneknude-punkt. Endestationen i Skive I 1864 var endestationen i Ski-ve. Nærmere betegnet ved krydset Viborgvej/Brårupgade.

Arbejderne hed kolonnefolk. De behøvede ikke at gå

i motionscenter.

Foto udla nt af Sallingsund Lokal Arkiv.

Skives første banegård fra 1864.

Foto: Skivebilleder.dk

8

Krigen i 1864 Soldater på flugt I krigen i 1864 måtte dansker-ne trække sig tilbage fra Dan-nevirke. For at få dem væk i en fart og redde de danske sol-dater blev al normal togtrafik indstillet. Soldaterne blev transporteret langt væk fra slagmarken. 1. Division blev kørt fra Langå til Skive.

Danmarks første jernba-nesabotage For at fjenden ikke kunne bru-ge togene, blev de løftet af sporet og stemplerne blev ta-get af motorerne. Tilbagetræk-ningen blev dog afblæst. Fjen-den var nået til Vejle, og der ville man forsøge at stoppe dem. Togene blev samlet igen. Den 18. april var Danmarks nederlag dog så tydeligt, at togene igen kørte soldaterne tilbage til endestationen i Ski-ve, hvor togene igen blev de-monteret og afsporet. Solda-terne kunne derved holde sig til planen om at trække sig til-bage op over Mors og videre derfra. Danmarks første jern-

banesabotage skete af flere omgange og af os selv i Skive 1. og 4. division tog togenes stempler med sig, da de trak sig tilbage over Mors til Frede-rikshavn, hvor de blev sejlet til Fyn og Sjælland.

Nordjyderne manglede at komme på banen Da krigen var slut blev jernba-nen hurtigt udbygget. Allerede den 17. oktober 1865 var skin-nerne til Struer færdige, og i 1869 blev strækningen mellem Randers og Aalborg indviet. Lidt senere i 1871 kunne rej-sende komme helt til Nørre-sundby. I 8 år måtte rejsende stå af toget i Aalborg og stige ombord på en færge mod Nør-resundby. I 1879 var den før-ste bro over Limfjorden klar. Den blev dengang kaldt Lim-fjordsbroen. Nu kunne toget køre fra Aalborg over Nørre-sundby og videre til Frederiks-havn.

I 1938 blev en ny bro taget i anvendelse under navnet Jernbanebroen. Den er stadig i brug i dag.

En division er en gruppe bestående af 6000—20.000 soldater.

9

Farver og striber Lokomotiverne fik slips på

I Jylland fik lokomotiverne efter 1867 det røde/hvide/røde skorstensbånd. Det blev kaldt slipset. De sjællandske lokomotiver fik dem først fra 1888.

De første lokomotiver kunne ellers være farverige. Efter-hånden blev de malet sorte med røde stafferinger (påmalede linjer) og gule på-skrifter. Sådan så de næsten ud til de sidste damplokomoti-ver kørte i 1970.

Passagervognene malet med okseblod Passagervognene var også far-verige i starten. Senere i 1892 blev de malet mørkerøde. Den oprindelige røde farve blev la-vet af okseblod! Godsvognene blev malet brune. Privatbaner-ne malede stadig deres vogne i spraglede farver.

Lyntog I 1935 kom lyntogene. De kør-te på diesel. De blev malet postkasserøde. Privatbanerne kan stadig se helt anderledes ud. Tænk blot på Arriva, der bl.a. kører i Skive.

Lokomotiverne på Sjæl-land fik alle navne efter de nordiske guder, mens de jyske lokomotiver bare fik et nummer.

Her ses slipset tydeligt.

Privatfoto fra DrejeSKIVEn.