SproglegePragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Ulla Runge BertelsenCharlotte Gørtz AndersenLundagerskolen

Perspektiver på pragmatikEt sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles i 3 områderStruktur (fonologi og grammatik)Indhold (semantik og leksikon)Anvendelse (pragmatik)

Dorothy Bishops definition på pragmatik:At bruge sproget på en passende (adækvat) mådei en bestemt kontekst.

Et socialpsykologisk perspektiv: Sproganvendelsen anses som primær proces,hvor handlingen er i fokus. Kontekstens betydning er vigtig for analysen.

Pragma – (græsk): ”Aktivitet” ”Handling”

”To think of contexts as existing in addition to or apart from practices is likeimagining smiles alongside or beside faces” (Bhaskar)

Pragmatik er ikke et ekstra domæne, men noget der gennemsyrer alle de sproglige domæner!

Sprog er en social virksomhed der opstår og udvikles i social interaktion.

Every function in the child´s cultural development appears twice: first, on the social level, and later on the individual level. First between people (interPsychological), and then inside the child (intrapsychological). (Vygotskij)

Basale kommunikationsregler – Først når de ikke bliver overholdt, opdager man at de er der...

Når regler ikke bliver overholdt =

Forvirring, frustration og konflikt!

Hvad skal der til?

Kilden til de pragmatiske færdigheder skal findes i den førsproglige udvikling.

Tidlige milepæle:

-Øjenkontakt

- Orientering mod menneskelige ansigter og stemmer

- Interaktionel synkroni (at spædbarnets bevægelser er koordineret med den voksnes tale

-Smil

- Proto-konversation (tidlig interaktion mellem barn og voksen, hvor rudimentær samtalestruktur kan sammenlignes med turtagning)

(Nettelbladt)

Det pragmatiske aspektBarnets udvikling af de pragmatiske sprogfærdigheder

har 3 fokusområder:

1) Udvikling af kommunikative funktioner ( at udtrykke en række intentioner via gestus, vokalisering og sprog)

2) Tolkning og reaktion (at forstå samt reagere hensigtsmæssigt i kommunikation med andre)

3) Deltagelse i interaktion og samtale (igangsætning, turtagning og reparation)

At være i pragmatiske sprogvanskeligheder

”ved nærmere undersøgelse opdager man at barnets sprog i virkeligheden ikke er kommunikativt”(Andreasen og Houmøller 2004)

”Structural aspects of language were relatively intact, but use of language was abnormal”(Bishop 2001)

Karakteristiske kendetegn

at barnet bryder samtaleregler

at barnet ofte ikke vil svare

at barnet udviser ekkolali

at barnet foretager umotiverede emneskift

at der forekommer såkaldt emneglidning

at barnet kommer med tilsyneladende irrelevante kommentarer

at barnet ikke mærker, at samtalepartneren misforstår

at barnet ikke magter at udrede misforståelser

at barnets sprog er påfaldende omstændeligt og overtydelig, eller modsat, at barnet giver for lidt information(Bjar & Liberg)

Pragmatiske vanskeligheder er svære at identificere

- viser sig kun i visse situationer

- er særligt påfaldende i sammenhængende tale og i forbindelse med samtaleregler

- symptomerne forandres over tid

- opdages gerne først hen mod slutningen af dagtilbudsalderen

- viser sig sjældent ved traditionelle sprogtest

- kan udtrykke sig forskelligt hos drenge og piger

Konsekvenser af at være i pragmatiske sprogvanskeligheder

Pragmatiske vanskeligheder har stor indvirkning på kommunikationen til omgivelserne.

Denne gruppe børn modtager mindre positiv respons og mere negativ respons end andre børn.

Børn i pragmatiske vanskeligheder har stor risiko for at ende med at være uden for fællesskabet, føle sig ekskluderet.

Sociale vanskeligheder er derfor en direkte konsekvens af at være i pragmatiske sprogvanskeligheder.

Børnefællesskabers betydning –talepædagogens rolle

Afdækning

PRAGMATISK PROFIL af dagligdags kommunikationsfærdigheder hos børn giver fagpersonen et billede af barnet som kommunikationspartner.

CCC (Children's Communication Cheklist) er et screeningsmateriale som nøjagtigt kan kortlægge hvori barnets sproglige vanskeligheder består.

Ved hjælp af forskellige sproglege trænes basale kommunikationsregler, der udvikler barnets kompetencer i at indgå hensigtsmæssigt i socialt samspil og øger hermed barnets muligheder for at blive inkluderet i børnefællesskaber.

Sproglegene indeholder elementer der træner kompetencer indenfor:

Kropssprog og mimik

Turtagning

At ”følges ad” i leg

At lykkes i leg

Stemmeføring

Lytte-evne

Samtale-evne

Pragmatisk sprogtræning

Kropsssprog – Hvordan ser jeg ud?

Visualisering af legAt holde” den røde tråd”/ huske handlingen i legen.

Visualisering af samtale”Tegneserie-samtalen”

En ”samtale mellem et barn og en voksen eller mellem flere børn, hvor der bruges enkle symboler og tegninger. Her kan tegnes handlinger(konflikter), tanker og følelser i den enkelte tegneserie.

Taleboble: Hvad blev der sagt?

Tænkeboble: Hvad tænkte du? Og evt hvad tror du den anden tænkte i situationen?

Hjerte: Hvad følte du? Her kan evt bruges smiley, hvis barnet har svært ved at sætte ord på følelsen.

Øvelse parvis – 7 minEn af jer fortæller om en hændelse (jeres morgen

derhjemme, en oplevelse med familien, en konflikt eller noget helt andet)

Den anden spørger og tegner imens:

Hvad skete der? Hvad blev der sagt? Hvad tænkte du?

Hvad følte du? Hvad mon den anden tænkte og følte?

Lytte-evneFem trin til succes:

1)Øjenkontakt (vend dig mod personen og kig ham/hende i øjnene)

2)Kropssprog (sid eller stå stille, mens du lytter)

3)Tænk på, hvad personen siger, og vis, at du er interesseret

4)Vent med at tale, til personen har talt færdigt!

5)Sig noget relevant (noget der giver mening i forhold til det, personen har fortalt. Du kan evt. stille et spørgsmål eller kommentere det, personen lige har fortalt).

Rollespil:Man kan øve de 5 trin i rollespil.

Snak først med børnene om de 5 trin. Skriv dem på en planche og hæng dem op. I rollespillet deles børnene op parvis. Den ene fortæller en historie efter eget valg og den lyttende øver sig på de 5 trin.

Giv efterfølgende feed-back på alle fem trin. Hvad er godt, hvad kan forbedres osv.

Samtalevne

Samtalens fire trin:

1)At starte en samtale (For det meste starter man en samtale med: at stille et spørgsmål, at bede om noget, at kommentere noget eller at hilse på nogen.

2)At lytte er en vigtig del af enhver samtale. Det er især vigtigt, at huske at bruge sit kropssprog og at vise, at man er interesseret, imens man lytter.

3)At skiftes til at tale. Man skal huske at skiftes til at tale ved at stille spørgsmål, besvare spørgsmål og give relevante kommentarer.

4)At afslutte en samtale. Husk at give afsluttende bemærkninger, vise med kroppen at man er på vej væk, vente på pause og evt. sige” farvel”.

Hemmelig mission:Del børnene ind i par, og lad den ene fortælle noget efter

eget valg. Den anden har fået en hemmelig opgave: Det kan være ikke at holde øjenkontakt, afbryde mens den anden taler, kommentere noget irrelevant, uroligt kropssprog, eller at gå før samtalen er slut.

Tal herefter med børnene om, hvad de lagde mærke til, hvordan det føltes osv.

At lykkes i samspil –et inkluderende projekt

www.dafolo.dk/sproglege

”Fordi vi ved så meget mere end vi kan gøre rede for,

Med tanken dvælende i kroppen er det talte ord kun toppen af et isbjerg.

Talen forudsætter en uendelig mængde af kollektiv forforståelse eller

kontekst

i form af sprogspil og livsformer.

Talesproget er blot den synlige eller hørlige tiendedel, hvis basis

er sprogets forankring i verden…..”

John Maul