Dias - kromanden.files.wordpress.com · - organiseret anarki Skraldespandsmodellen kan karakteriseres ved 2 strukturer: - access-strukturen = relationer mellem problemer (eller løsninger)

Modul 1:

Modul 2:

Modul 3:

Modul 4 ligger i modul 3 dias.

Modul 5:

Modul 6:

Modul 7:

Modul 8.

Dias28. januar 201216:16

Beslutnings- og forhandlingsteori side 1

Rationel teoriRational choiceRational choice institutionalisme

Principal = politikerenAgent = borgeren

Rational choice:

Fuld viden/information•

Fuld rationalitet•

Ingen institutioner/ de kan gøre lige hvad de vil•

Meget vigtigt:

Det er mikroøkonomiens aktør – det er en produktionsfunktion som vi finder den i

mikroerhversøkonomien – det er en aktør uden ansigt.•

Ren rational choice er ikke så interessant for politologer.•

Rational choice institutionalisme:

Vi har ikke fuld viden selv om vi bilder os det ind.•

Vi er ikke helt rationelle men vi prøver at være det•

Vi lægger institutioner ind (dette er den væsentligste forskel til ratinal choice).•

Strukturmanipulerende værktøjer

Forvirring: Divide and rulekempensation

Forhandlinger:

Grundbegreber3. februar 201210:27


Kan man bruge kommissionsstrategividen til at agere i en organisation med?

Hvad har vi af skillelinjer i forhold til en Folkeskole på organisationsniveau. Byskoler og landsbyskoler.Kan vi overføre reformteori og kommisionsstrategi til skolestrukturdebatter?Velfærdsstatens ekspansion - spredningstendenser. Vi overtager ting i skolevæsenet fra andre lande.

Skærmklip taget: 02-03-2012 17:55

Tricks og tips til eksamen:

Tage alle væsentlige sætninger fra dias og sætte dem sammen, så de er hurtige at plukke af til eksamen.

Begrebsliste

Deliberation = demokratisk samtale

Blame avoidance = give skyld til andre og skjule de politiske beslutninger.

Negativitetsbias

Anvendelige blame avoidance teknikkerObfuscation: Forvirringsteknik

Skjul negative effekter•

Udhuling af ydelsers realværdi•

Indpak nedskæringen i en kompliceret proces •

Indlæg tidsforskydning mellem beslutning og effekt•

Fordel skylden på andre •

Division: Splittelsesteknik

Målret nedskæringen til afgrænsede og svage politiske grupper •

Ram velfærdsproducenter frem for brugere•

Ram kommende brugere frem for nuværende•

Kompensation

Eksamensnoter28. januar 201216:17


Kompenser for noget negativt med noget positivt •

Justification strategien

Udnyttelse af særlige policy images: Nixon-goes-to-china•

Public choice: hvad vælgerne vil have og hvordan de reagerer


Rationelle Politiskeinkrementalisme(internt i organisationen)

Politiske -konflikt forhandling(organisation i fht. Omgivelser)

Politiske -rational choice institutionalisme

Anarkiske

Processen Klart mål•

Alternativer undersøges •

Konsekvenser kortlægges•

Beslutning træffes på baggrund af fastsat værdifunktion

•

Større realisme•

Politiske beslutninger er….politiske•

Antagelsen om systemrationalitet er opgivet

•

Rationalitet er begrænset –tilfredsstillelse frem for optimering

•

Inkrementalisme •

Koalitions- og forhandlingsmodellen

•

Rational choice institutionalisme

•

Flere forskellige modeller•

Rational choice: Nyttemaksimerende fuldt oplyste aktører i en institutionsfri verden, den rene rationelle model er også institutionsfri

•

Rational choice institutionalisme: Nyttemaksimerende, tilstræbt rationelle aktører som handler under institutionelle begrænsninger

•

Institutioner = sæt af regler og normer, der påvirker adfærd

•

Rationel institutionalisme: Regler og normer (institutioner) skaber incitamenter til særlig adfærd

•

Forudsætninger

Klart mål•

Ingen forskel mellem individers præferencer –kollektiv rationalitet

•

Fuld rationalitet og information

•

beslutningsprocessen som produktionsfunktion

•

”Vi ved hvad vi vil, når vi ved hvad vi kan”

•

Mål og middel er uadskilleligt•

Få eller ingen alternativer til status quo undersøges

•

Den gode beslutning => enighed

•

Beslutninger i lukket system eller i stabile omgivelser

•

Bygger på stabilt samarbejde mellem aktører med interessekonflikter

•

Beslutninger => ”the science of muddling through”

•

Anvendelsesområde?•

Inkrementalisme i Jeres organisation?

•

Hvordan og hvornår brydes inkrementalismen brydes?

•

Resultat: Forandringer er ofte inkrementelle: Bt1 ≈ Bt2

•

Kollektive beslutninger er præget af uenighed.

Mål og midler kan ikke adskilles.Ved ikke hvad man vil før man ser om det er muligt.

Sondring mellem politik og administration ophører.

God beslutning = enighed.Kun få alternativer overvejes,Konsekvenser og alternativer belyses næsten ikke.

Handler på formodning om sammenhæng mellem mål og midler

•

Aktører har klare mål

Interesser•

Magtforhold mellem interesser

•

Vurdering af beslutningsalternativer følger politiske ”lovmæssigheder”

Gælder indenfor organisationen og mellem organisationer

•

Modellen mere åben overfor omgivelserne

•

Koalitioner og alliancer spiller stor rolle

Output afspejler ressourcefordelingen mellem aktørerne

•

Forhandlinger som ren fordelingsspil: Nul-sum spil

•

Forhandlinger som integrationsspil: Win-win

•

Beslutningsprocessens output: Et forhandlingsresultat mellem parterne

Eksempler fra jeres organisation?

•

Eksempler fra nyere dansk politik?

•

Konflikt og forhandlingsmodellen i virkeligheden?

Aktøradfærd som funktion af belønning og straf

•

Kollektive aktører handler som enhedsaktører (ofte udfordret antagelse!)

•

Substantielle goder•

Institutionelle goder•

Aktører stræber efter:•

Individuelle værdi- og nyttefunktioner – forskel til den rationelle model!

•

Eksempler på teoriens anvendelighed

•

Beslutningsprocessens udfald afspejler magtforholdet mellem aktørerne. Modellen har meget til fælles med koalitions- og forhandlingsmodellen

•

Anvendelse Andre teorier tager afsæt herfra.

Forstyrrelser Ikke enighed om målet -værdi- og interessekonflikter

•

Informationsniveauet ofte er mangelfuldt

•

Beslutningstagere mangler kognitiv kapacitet

•

Få alternativer undersøges•

Beslutninger har ikke-intenderede konsekvenser

•

Adfærd påvirkes af interesser, erfaring, regler og rutiner

•

Modellen er i streng forstand en produktionsfunktion

•

12

3

Modeller:8. juni 201213:19




Public choice

(Garbage Can)


https://login.fc.aau.dk/SI-underkonf/FAV1-0000D9CF/FOV1-0000F842/I0018FEBE.0/MastersRapport2002.pdfhttps://login.fc.aau.dk/SI-underkonf/FAV1-0000D9CF/FOV1-0000F842/I0018FEBE.0/MastersRapport2002.pdfSkærmklip taget: 20-06-2012 11:44

https://login.fc.aau.dk/SI-underkonf/FAV1-0000D9CF/FOV1-0000F842/I0018FEBE.0/MastersRapport2002.pdfhttps://login.fc.aau.dk/SI-underkonf/FAV1-0000D9CF/FOV1-0000F842/I0018FEBE.0/MastersRapport2002.pdfSkærmklip taget: 20-06-2012 11:44

Rational choice, inkrementalisme og garbage-can: Miljøpolitik (iBog)http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=643Skærmklip taget: 20-06-2012 11:51

Politisk beslutningsproces


https://login.fc.aau.dk/SI-underkonf/FAV1-0000D9CF/FOV1-0000F842/I0018FEBE.0/MastersRapport2002.pdf




http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=643



Artikler3. februar 201210:27


Søren Winter: Udviklingen i beslutningsprocesteori - en introduktion

Målet med denne artikel er at skabe et fundament for sammenligning af

beslutningsprocesser på tværs af policyområder og faser i den politiske

beslutningsproces.

Policyforskningen:

- dagsordensfastsættelse

- politikformulering- implementering- evaluering og politikrevision

Der kan også skelnes mellem

- udenrigspolitiske- indenrigspolitiske- administrative

Der kan skelnes mellem

- miljøpolitik

- sikkerhedspolitik- arbejdsmarkedspolitik- landbrugspolitik

Følgende områder behandles i denne artikel:

rationel beslutningsteori1.psykologisk inspireret beslutningsteori2.konflikt-forhandlings-modeller, herunder inkrementalisme- og koalitions-/forhandlingsmodeller

3.

Garbage can teori - anarkiske teorier4.rational choice/public chioce teori5.

Ad 1:Weber, Taylor og Gulick

Stor sammenhæng mellem økonomisk teori og rationelle beslutninger.

Modellen:

- opstilling af alle mål

- opstilling af alle relevante alternativer- konsekvensovervejelser- sammenligning af disse- valg af det optimale alternativ

Herefter følges der 2 spor:

- behavioralistiske teorier (Retningen betoner, at studiet af menneskelig adfærd

udgør kernen i forståelse af politik)

- formelle modeller

Ad 2: begrænset rationalitet og psykologisk inspireret beslutningsteori

"Udviklingen i beslutningsprocesteori - en introduktion - Søren Winter: 3. februar 201209:20


Ad 2: begrænset rationalitet og psykologisk inspireret beslutningsteori

begrænset rationalitet = mennesket finder alternativer, til han finder en der duer.

Programmerede (rutinebeslutninger) og uprogrammerede (vi starter forfra i processen) beslutninger.

Psykologisk inspirerede:- stress i beslutningssituationer (Cubakrisen)- hypervigilance betyder hyperårvågenhed eller hyperopmærksomhed (alle tramper ned ved en brand - stress og man fortryder bagefter)

Ad 3: konflikt-og forhandlingsmodeller

Hviler på en pluralistisk samfundsforståelse.

Magten er delt.

Inkrementalisme teori - Muddling through:

- præget af kollektiv uenighed

- man ved ikke hvad man vil før man ved om det er muligt

- sondring mellem politik og administration ophæves

- god beslutning = enighed og ikke måloptimering

- analyse af konsekvenser og alternativer reduceres

Resultat er små gradvise og ukoordinerede politikjusteringer.

Inkrementalistisk budgetmodel (ligesom i vores skolevæsen)

Ad 4: Garbage can teori - skraldespandsmodellen - anarkistisk model

Total opgør med instrumentalismen og rationalismen.

Modellen handler om løs kobling mellem:

- deltagere- problemer

- løsninger

- beslutningsanledninger

Ad 5: Public choice - rational choice (synonymer)

Det placerer sig imellem det nyttemaksimerende økonomiske udgangspunkt og det

politiske udgangspunkt.

Analyseniveuet er individets egenmaksimering.Individet handler rationelt for at sikre sig selv.

Generel anvendelse af beslutningsteorierne:

- en tilgang til en analyse- se en sag med forskellige beslutningsbriller- sammenlignende analyser- forklaringsmodeller-

Dagsordensfastæsttelse = Garbage Can eller endnu bedre konflikt- og

forhandlingsmodel.


forhandlingsmodel.

de senere faser af den poltiske beslutningsproces (politikformulering, implementering, evaluering og politikrevision) = konflikt- og forhandlingsmodeller


Begreber:- uklarhed

- løse systemer

- organiseret anarki

Skraldespandsmodellen kan karakteriseres ved 2 strukturer:

- access-strukturen = relationer mellem problemer (eller løsninger) og

beslutningsanledninger. Access-strukturen kan kræve, tillade eller ikke tillade at et

specielt problem , hvis det aktiveres, inddrages i en konkret beslutning

- beslutningsstrukturen = relationen mellem beslutningstagere og

beslutningsanledninger. Denne struktur kan kræve, tillade eller ikke tillade, at en

bestemt beslutningstager deltager i udformningen af en konkret beslutning.

Disse to strukturer kan optræde i forskellige konfigurationer hvor 2 er vigtige:

En specialiseret struktur består af åbne delstrukturer. beslutningsanledninger og

beslutningstagere inddeles i hvert deres system af undergrupper som matches indbyrdes.

1.

en hierarkisk struktur består af adgangsrettigheder som øges med hierarkisk status.

Hvert problem har adgang til beslutninger af samme eller lavere rang.

2.

Generaliserede skraldespandsperspektiver:

Beslutningsprocesser er delvist et skuespil, der er skabt for at overbevise

beslutningstagere og andre om, at tingene foregår på en passende måde.

Forskere inden for beslutningstagen undervurderer betydningen af de symbolske bidrag en beslutning kommer med.

3 reaktioner på skraldespandsrealiteterne:

Forskere mener der skal være større overensstemmelse mellem organisationens opbygning og de normative beslutningsidealer

1.

Forskere siger at man skal acceptere skraldespandsbeslutninger og laver strategier for sådanne individuelle rationelle aktører.

2.

Forskere anbefaler at man undersøger om der ikke er fornuft i skraldespandsbeslutninger og de afvigelser de er udtryk for.

3.

Spørgsmålet for ledere er om vi skal træffe gode beslutninger eller etablere optimale rammer for at beslutningsprocesser sker?Svar: Vi kan ikke finde det ideelle organisationsdesign.

Løsninger der leder efter problemer-Ideologier der leder efter indbydende indpakninger-Ynglingsprojekter der leder efter sponsorer-

Ofte bliver målretttede bestræbelser til: side 23 i kompendium

"Skraldespandsmodeller af beslutningstagen i organisationer" -James G. March & Johan P. Olsen:3. februar 201209:22


Ynglingsprojekter der leder efter sponsorer-Mennesker der leder efter arbejde, anerkendelse og underholdning-

Tilpasning til skraldespandsprocesser:

Mål som hypoteser der udsættes for eksperimenter og tvivl-Intuition som noget reelt-Visse former for hykleri tolereres-Udvikling af sund fornuft for hvornår man skal glemme eller omfortolke tidligere erfaringer

-

Det at udfordre herskende meninger er en del af god ledelse-Planlægning og evaluering bruges som anledning til genfortolkning-Accepter leg i organisationen-

Prøv: (side 24)

Cohen og Marc 8 grundlæggende retningslinjer for at påvirke skraldespandsprocesser (side 24):

Brug tid1.Bliv ved og accepter nederlag og sejre2.Byt status for indhold da det giver dig et fortrin i forhold til at man oftest søger status3.Inviter modstandere ind.4.Overbelast systemet da noget af det så ikke ender i en skraldespand5.Skab beslutningsanledninger ved at gøre det uforligt6.Led i det stille - sejlskib frem for speedbåd7.Fortolk historien - definer hvordan vi opfatter det der sker for at kunne udnytte de ændrede deltagelsesmønstre.

8.

Konklusion:

Teori om begrænset rationalitet opbløder antagelser om kognitiv kapacitet og viden.Teori om konflikt opbløder antagelser om fælles mål.Teori om flertydighed og tidsbestemte sammenhænge opbløder antagelse om klare mål og kendte mål-middel sammenhænge.

Varianter af modellen:

Strukturelle begrænsninger på problemers løsningers og deltageres vandringer til go fra beslutninger kan variere

1.

Modellen kan varieres gennem forskellige antagelser om den måde hvorpå deltagere, problemer og løsninger vandrer fra en beslutning til en anden.

2.

Antagelsernes energi og tidsfrister kan variere3.Modellen kan ændres gennem ændrede antagelser om i hvilken grad deltagerne er bevidste om skraldespandsprocesserne og tidsbestemte sammenhænge og i hivlken grad aktiveringen kan kontrolleres.

4.


Der er magt indbygget i arbejdsløshedsunderstøttelsens organisering.Institutionel magt.

Magtfulde aktører kan lave institutioner i egen interesse, men de har ikke altid styr på dem når de er oprettet. Måske har de utilsigtede konsekvenser.

Institutionelle valg

"Insittutions matter" = insitutioner betyder noget.

Definition: Institutioner er kollektivt delte og accepterede sæt af regler og normer, som påvirker menneskelig handling. Institutioner binder menneskers adfærd sammen, og reducerer usikkerheden ved mellem menneskelige handlinger. De tilskynder mennesker til en bestemt adfærd, men de determinerer den ikke. Mennesker vælger om de vil følge institutioner eller de vil risikere sanktionerne.

Færdselsloven-

Grundloven-

Emma Gad-

Eksempler:

Rational choice institutionalisme

Påstand: Institutioner er skabt af individer eller kollektiver af individer, som søger at sikre sig selv fordele.

3 påstande (Jack Knight)

Institutioner afspejler magtforholdene mellem de aktører, der har medvirket ved deres tilblivelse.

1.

De fleste institutioner er diskriminerende i den forstand, at de har konsekvenser for den måde, hvorpå goder fordeles.

2.

Institutioner er relativt stabile og ændres derfor ikke automatisk, fordi magtrelationerne mellem dem, der oprindeligt etablerede institutionen, har ændret sig.

3.

Effekt af institutioner

Institutioner er ofte til gavn for flere end dem der har lavet dem-

Institutioner vil ofte have utilsigtede konsekvenser-

Institutioner har sjældent store fordelingsmæssige konsekvenser fordi de oftest skal koordinere menneskers adfærd.

-

Valgreglernes betydning i forhold til indvandreres valgdeltagelse i forskellige lande.-

Lønmodtagerens organiseringsgrad i forhold til om arbejdsløshedsunderstøttelse varetages af fagforeningerne.

-

Formelleligestillings organers betydning for ligestillingen.-

Institutionelle effekter:

Kommunernes øgede kompetencer efter kommunalreformen-

Ældrerådenes formelle høringskompetence øgedes efter reformen og man kan måle deres indflydelse på kommunalpolitik.

-

Effekt af strukturelle forandringer

"Institutionel magt"- Peter Munk Christiansen & Lise Togeby:4. februar 201210:06


indflydelse på kommunalpolitik.

Institutioners opbygning

Operationelle regler er forankret i kollektive valg der igen er forankret i konstitutionelle regler.Operationelle regler ændres tit.Konstitutionelle regler ændres sjældent.

Strukturel magt

Magt i kraft af adgang til ressourcerne (kapital, kontor, hær)1.Magt når en aktør kan få en anden til at gøre noget som vedkommende ellers ikke ville have gjort.

2.

Magt kan også være bygget ind i strukturer (Insitututionen får folk til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort).

3.

2 forståelser.

Diskursiv magt

Magten over andres tanker.

belønningsmagto

tvangsmagto

positionsmagto

referencemagto

ekspertmagto

informationsmagto

økologisk magto

(FMOL participation psykologi)o


Dagsordens-teori

Teorier om beslutningsfasen Teorier om implemen-tering

Den politiske beslutningsdagsorden er en konsekvens

af tre strømme der mødes:

- Problemer - Løsninger - Politik

- Typisk kan ingen aktør styre alle dele

af den poltiske dagsorden.

Rationelle

model

Inkrementa-

lisme

Koalitions og

forhandlings-modeller

Skraldespands-

modelleer

Implementering af de beslutninger der

træffes efter lovgivning osv. Er vedtaget, og

som er afgørende for, hvordan

borgeren oplever politikken.

Implementeringen kan svække eller dreje

lovgivningen væk fra dens formål.

Teori om medarbejderen

som den reelle beslutningstager: Den der fører

lovens ord ud i praksis bestemmer

politikken.

Mål Klart fælles

mål, konsensus, embeds-

aktøær

Uklar/implicit

målformule-ring, små-justeringer

i.f.t. tidligere

Nogenlunde

klare mål på aktørniveau

Uklare og skiftende mål

Mål-middel relation

Konsekvenser og værdier

er kendte

Uklar og søges ikke

afdækket

Uklar men aktørerne har

antagelser herom

Uklar

Deltagernes

rationalitet

En eller få

deltagere. Fuld rationalitet

Mange

deltagere

Begrænset rationalitet

Overskueligt

men varierende antal

deltagere. Begrænset rationalitet.

Mange skiftende

deltagere. Begrænset rationalitet.

Styrings-mekanisme

Hierarki Faste procedurer og

normer

Forhandling Anarki

Konsekvenser

Effektive beslutninger

Stbilitet, små justeringer,

opbakning

Forhandlede beslutninger,

opbakning

Uforudsigelige

eksempler Tekniske problemer,

nemme problemer

?-politik

Budgetlægnin

g

Nedskæringer, reformer, nye

foranstaltninger

Dagsordensfastsættelse, hovsabeslutninger

Beslutningsdagsordenen

Journalister-

Hvordan kommer ting på beslutningsdagsordnen eller hvordan holdes de væk:

John W Kingdom (side 45) 3 strømme

Problemstrømmen1.Politikstrømmen2.

Window of opportunityEller policyvindue

Aktiv beslutningsdagsorden (en række emner, som det er besluttet, at der skal træffes nærmere beslutinger om) Vielse af homoseksuelle.

Løsningsstrøm3.

Uddannelsespolitik-

Retspolitik-

Fødevarepolitik-

Finanspolitik-

Forsvarspolitik osv.-

Wilsons politiktyper Fordele

Spredte koncenterede

Omkostninger

Spredte Flertalspolitik

Eksempel: Ulandspolitik Klientpolitik

Eksempel: Erhversstøtte

koncentrerede Entreprenørpolitik

Eksempel: Miljøpolitik

Interessegruppepolitik Eksempel:

Arbejdsmarkedspolitik

Politiksektorer:

Ad 1:

Er der tale om en koncentreret gruppe af aktører og hvor nemt kan de organisere en modstand og gøre interesser gældende.

Klientpolitik er ofte skattefinansieret.

"Demokrati, magt og politik i Danmark" - Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard4. februar 201211:07


1

Punctuated equilibrium (punkteret ligevægt)

While a process of continuous gradual adjustment might be the ideal, evidence suggests that most organisations experience change as a discontinuous process

often referred to as a pattern of punctuated equilibrium.

Degree of change

time

Discontinuous change

Long periods of equilibrium (stability) during which there is

little change

Punctuated by short periods of radical

(discontinuous) change (revolution)

1-2. oktober 2010Forandringsledelse

"Punctuated-Equilibrium Theory" - True, Jonas & Baumgartner4. februar 201211:57


Continuous and discontinuous change can be viewed from the perspective of the intensity of change:

2

Intensity of change

time


Continuous change involves a stream of low intensity changes that (according to the gradualist paradigm) can accumulate to transform the organization.

3

Intensity of change



Punctuated equilibrium involves long periods of low intensity incremental changes punctuated by short bursts of high intensity discontinuous change

4

Intensity of change

Discontinuous change involves ‘doing things differently or doing different

things’

Incremental change involves

‘doing things better’

Dropouts Dropouts Dropouts


5

Punctuated equilibrium is the dominant pattern of change

This is the dominant pattern of change because a number of factors act to limit the degree of change that occurs in the periods of low intensity change

equilibrium : periods of low intensity change



Søren Serritzlew

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Statskundskab

Budgetlægning som Policy Punctuations Rationelle models forudsigelse?

Konflikt-forhandlingsmodels

forudsigelse?

Budgetter

på alle niveauer, i alle lande, til alle tider

Stabilitet eller ekstrem forandring

Uforudsigeligt hvornår

Selv dygtige beslutningstagere kan ikke overskue alt

Mulige forklaringer

Fokus på et område medfører radikal forandring

Kompleksitet og SOC

Hvis det var rationelt med budgetterne, så ville der bare være tale om mindre forandringer og tilretninger, ellers ville det jo være udtryk for at man ikke havde gjort det godt nok sidste år.

I alle lande uanset oprindelse ser ud som på grafen.

X-aksen: procentændringen i budgettet fra år til år Positiv ændring ligger som positive tal –hvis budgettet fjernes ligger det som negative tal

Grafen er udtryk for sukkertoppen.

Konklusion: Vi kan ikke forudsige hvornår de store forandringer sker.

Vi kan ikke forudsige hvornår de store skred sker.


Hvordan og hvorfor kommer politikere af sted med politiske reformer på trods af de politiske odds?

Hvad er kommissionsstrategien i den sammenhæng?

Det repræsentative demokratis dilemma: De vil vinde magten på kort sigt men skabe politiske forandringer på lang sigt. Jo mere ansvarligt og langsigtet politikerne tænker, jo sværere er det at overleve.

Vælgernes straf er tre gange så hård som deres belønning. Hvis en positiv politiske beslutning tilfører 1000 vælgere, så fjerner den 3000 vælgere hvis ydelsen fjernes igen.

Kommissioner fra Schlüter til Fogh

Kommissionsstrategien træder i baggrunden da den er for langsom og politikerne mister ansvaret for processen. En kommission afgiver betænkning.

Hvordan kan regeringen komme ud af den selvmordspolitiske fælde?Hvordan kan man få oppositionen til at tage medansvar for upopulære reformer?

Kommissionsstrategien kan bidrage på 3 måder ved upopulære reformer:

Kommissioner kan bidrage til at reformer opfattes nødvendige ved deres troværdighed.1.Kommissioner kan hjælpe med at pakke reformer i enkeltpakker som har henholdsvis medvind og modvind i forskellige segmenter af vælgerskaren. Man splitter modstanden.

2.

Kommissioner kan beskrive en teknisk gennemførlig reform så den er meget uoverskuelig og kan lade den fremstå så den neutraliserer eller stiller tvivl om reformens konsekvenser.

3.

Alternativet til kommissioner er en ministeriel forberedelse og så søge konsensus i oppositionen.

Kommissioner kan bane vejen for svære politiske emner men de kan også være en syltekrukke for ubekvemme sager.

Noget om kommissioners sammensætning.

"De store kommissioner" - Jørgen Grønneård Christensen, Poul Erik Mouritzen og Asbjørn Sonne Nørgaard1. marts 201220:25


Statsministeren lancerede i sin åbningstale oktober 2003:

Strukturkommission (kommunalreformen)•Velfærdskommission•

Arbejdsspørgsmål:

Hvorfor bruger regeringer nogle gange kommissioner til at forberede reformer af den offentlige politik?Hvad er fordele og ulemper ved en kommissionsstrategi i dag?Hvad er alternativet?

1.

Hvordan arbejder og fungerer en kommission i den givne politiske sammenhæng?2.

En kommission:

Eksperter uden for den ministerielle forvaltning•Velafgrænsede sektor og institutionsinteresser•

Udvikling inden for kommissioner:

Antallet er faldet-

Ikke samme rolle i regeringernes strategier-

Før var kommissioner en norm nu er de et strategisk valg.-

Da der kom flere partier ind i 1973 spolerede det grundlaget for det gamle kommissionssystem, som var meget forudsigeligt med 4 partisystemet.

-

Nu er det regeringen der nedsætter kommissioner ud fra bestemt formål-

Tidsfaktoren:

Hvis vi skal handle nu skal vi ikke have en kommission, for den tager tid at nedsætte.

Nye arbejdsspørgsmål om nutidens reformer:

Hvordan bliver kommissioner brugt af de regeringer, der nedsætter dem?- Regeringen kan både bruge en modnings- og en syltningsstrategi over for kommissioner. Hvi de har regeringens folk til at lave forslag er de jo nødt til at bakke dem op.

3.

Syltnings- eller modningsstrategi.Kommissioner er meget ofte et spørgsmål om legitimeringssikring

Hvordan lader kommissioner som midlertidige politiske aktører sig bruge, når de er nedsat?En prægning af den politiske dagsorden og de emner, der er på den og en bestræbelse på at berede sindene på forandring og give indtryk af, at den forandring, der måske forestår, er baseret på grundige og nøgterne analyser, betydelig eftertænksomhed og åben overvejelse af flere muligheder.

4.

Legitimitet Godt politisk håndværk.

Kommissioner og reformstrategier30. oktober 201015:13


Kontrol

Om arbejdet i kommissionerne:

Arbejdet kan være åbnet ud mod offentligheden eller lukket-

De fleste kommissioner er lukkede i forhold til konkrete løsningsforslag - f.eks. Strukturkommissionen kom til at udtale sig om kommunestørrelser - det var en stor fejl.

-

Kommissionerne har styrket det politiske systems evne til:At skabe fornyelse, når en politik har slået fejl-

At inddrage privilegier for magtfulde grupper-

At varetage diffuse og uorganiserede interesser-

Faren ved kommissioner:Er når kommissioner bliver brugt til at formulere og italesætte bestemte problemer, mens løsningerne i store træk hentes fra partiernes ideologiske tankegods.

-

Eller endnu værre til at legitimere dårligt forberedte beslutninger.-


Partierne ligner sig selv men medlemstallet er faldet.Der er dog langt færre arbejdere blandt medlemmerne.

PartiorganisationenPartierne er blevet mere topstyrede og professionaliserede.

Statslig partistøtte i stedet for medlemsstøtte.

Sammenhæng med interesseorganisationer er svækket.

Private donationer er færre.Antallet af partifunktionærer er steget fra 50 i 1960 til 330 i 2001.

Erhvervslivets rolle

Erhvervslivet er gået fra et kontrolprincip til et forbudsprincip. Dvs. konkurrenceaftaler er ulovlige med mindre de opnår tilladelse.

Store danske virksomheder har indflydelse.

Mediernes indflydelse

2 former for mediepåvirkninger

Medierne som arena for politikken.1.Journalisterne som selvstændigt handlende politiske aktører.2.

Medierne har en dagsordenssættende funktion.

Fokusjournalistik (kampagnejournalistik): enkelte journaliser får noget på mediernes og befolkningens dagsordenRutinejournalistik: medierne som et kollektiv der benytter de traditionelle nyhedskanaler

Lemmingeffekten: alle følger hinanden og løber i samme retning.

Dagsordensfastsættelsens 1. niveau: det at få noget på befolkningsdagsordenenDagsordensfastsættelsens 2. niveau: det at sagernes vinkling påvirker meningsdannelsen i forhold til sagerne.

Framing: mediernes vinkling af en sag.

Man har fået en mere ensartet nyhedsformidling.

Konklusion:

Medierne har selvstændiggjort sig i forhold til en partipolitisk afhængighed.Nyhedsformidlingen mindre om hinanden.Borgerne er i stand til kritisk at vurdere de informationer de får.Den politiske magt i forhold til medierne har flyttet sig til at blive mere netværksbaseret

"Er partiernes rolle udspillet?" - Togeby, Goul Andersen, Jørgensen og Vallgårda2. marts 201206:07


Velfærdsstaten er mere robust og holdbar end antaget i den moderne økonomi:

Teksten på internettet med google oversættelse

Argumentet er præsenteret i fire trin:

Afsnit I fremhæver de karakteristiske egenskaber nedskæringer politik.

Afsnit II diskuteres nærmere de vigtigste teorier om velfærdsstatens ekspansion og foreslår hvorfor særpræg nedskæringer gør en ukompliceret anvendelse af disse argumenter til den moderne velfærdsstat problematisk.

Afsnit III udforsker dynamikken i nedskæringer i fire tilfælde: Storbritannien, USA, Tyskland og Sverige.

Afsnit IV bygger på denne teoretiske og empiriske analyser at tilbyde nogle grundlæggende udsagn om nedskæringer politik.

Indsat fra <http://www.people.fas.harvard.edu/~iversen/PDFfiles/48.2pierson.html>

Ad 1: Nedskæringspolitik

Det kræver en anden form for politik og det er der 2 grunde til:

Først de politiske mål for politikere er forskellige, 1.for det andet, har der været dramatiske ændringer i den politiske kontekst . Hvert af disse punkter kræver udarbejdelse.

2.

De politik nedskæringer er typisk forræderisk, fordi det pålægger konkrete tab på koncentrerede grupper af vælgere til gengæld for diffuse og usikre gevinster. Nedskæringer medfører en delikat indsats for enten at omdanne programmæssige ændringer ind i et vælgermæssigt attraktiv eller i det mindste, for at minimere de politiske omkostninger. Fortalere for nedskæringer skal overbevise vaklende tilhængere, at prisen for reformen er overskuelig - en opgave, som en væsentlig ramaskrig gør næsten umuligt.

En yderligere grund til, at politikerne sjældent får kredit for programmet nedskæringer vedrører veldokumenteret asymmetri i den måde, at vælgerne reagerer på tab og gevinster. Omfattende forsøg i social psykologi [sidste side 145] har vist, at individer reagerer forskelligt på positive og negative risici. Personer udviser en negativitet skævhed : de vil tage flere chancer - søger konflikten og acceptere muligheden for endnu større tab - for at undgå forværring af deres nuværende position. 7 Undersøgelser af valg adfærd, i hvert fald i USA, bekræfter disse resultater . Negative holdninger til kandidater er mere tæt forbundet med en række adfærd (for eksempel valgdeltagelse svigte vælgerne normale partivalg) end positive holdninger.

Konklusion på første trin:

Kort sagt, skaber skift i mål og sammenhæng en ny politik. Denne nye politik, præget af pres for at undgå skylden for upopulære politikker, dikterer nye politiske strategier. 12 nedskæringer fortalere vil forsøge at spille dem ud gruppe af modtagere mod en anden og udvikle reformer, der kompenserer politisk vigtige grupper for tabt fordele. Der fremmer nedskæringer vil forsøge at sænke synligheden af reformer, enten ved at gøre virkningerne af politikkerne vanskeligere at opdage eller ved at gøre det svært for vælgerne at spore ansvaret for disse effekter tilbage til bestemte politikere. 13 Hvor det er muligt, vil politikerne søge bred enighed om reformen for at sprede skylden. Hvorvidt disse bestræbelser lykkes, kan afhænge meget af strukturen af politikker, der allerede på plads. Som jeg argumenterer i næste afsnit, har teoretiske diskussioner om velfærdsstaten har undladt at tage dette punkt tilstrækkeligt til hjertet.

Ad 2: teorier om velfærdsstatens ekspansion

"The new politics of the welfare state": Paul Pierson10. juni 201210:03


http://www.people.fas.harvard.edu/~iversen/PDFfiles/48.2pierson.html

http://www.people.fas.harvard.edu/~iversen/PDFfiles/48.2pierson.html

http://www.people.fas.harvard.edu/~iversen/PDFfiles/48.2pierson.html#FOOT7



En ny logik for industrialismen:

versioner af økonomisk determinisme har været fremtrædende i diskussioner om den moderne velfærdsstat.

En mulighed er, at globaliseringen af kapitalmarkederne fjerner vigtige økonomiske politiske værktøjer fra de nationale regeringer og begrænser socialpolitik valgmuligheder

Nogle sociale politikker kan faktisk bidrager til den økonomiske vækst, for eksempel ved at fremme dannelsen af menneskelig kapital og visse former for fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

"social dumping". Udtrykket henviser til den mulighed, at virksomheder, der opererer hvor "sociale løn" er lav, kan være i stand til at underbyde konkurrenternes priser, tvinger højere omkostninger virksomhederne enten at gå ud af markedet, eller at flytte til lave sociale lønninger områder, eller at lægge pres deres regeringer til at reducere de sociale lønomkostninger

Venstre magtressourcer og Politik for nedskæringer

Nedskæringer i sociale programmer, har været langt mere moderat end det kraftige fald i arbejdsstyrken styrke i mange lande kan føre en til at forvente, og der synes at være lidt sammenhæng mellem fald i venstre magtressourcer og omfanget af nedskæringer.

Der er således gode grunde til at tro, at den centrale placering af venstre parti og LO styrke til velfærdsstaten resultater er faldet. Den mindskede relevansen af magtressource argumenter afspejler det faktum, at velfærdsstater nu er modne, og at nedskæringer er ikke blot et spejlbillede af velfærdsstatens ekspansion. I en situation, hvor den offentlige sociale ydelser er bare at opstå, kan eksistensen af meget brede organisationer presser en ekspansiv politik dagsorden være afgørende. Dog vil upopularitet programmet nedskæringer og fremkomsten af nye baser for støtte giver politikere pause, selv om fagforeninger og venstreorienterede partier er svage. Lige så vigtigt, forfaldne sociale programmer udvikle nye baser for organiseret støtte, der har betydelig autonomi fra arbejderbevægelsen. Denne forskydning basis af støtten kan have konsekvenser for dynamikken i den politiske udvikling, men svækkelsen af organiseret arbejdskraft behøver ikke at oversætte automatisk til en tilsvarende svækkelse af velfærdsstaten

Ad 3: 4 landeeksempler (har jeg sprunget over)

Ad 4: Velfærdsstatens nye politik

For at være sikker, er der sket forandringer. Mange programmer har oplevet en stramning af reglerne for støtteberettigelse eller reduktioner i fordele. Den lejlighed, har de enkelte programmer (såsom offentlige boliger i England) gennemgået mere radikale reformer. I lande, hvor budgetmæssige pres har været størst, har nedskæringer været mere alvorlig. Over span af to årtier, dog nogle ændringer i den sociale politik er uundgåelig, selv i de højkonjunkturårene 1960'erne særlige sociale programmer undertiden klarede sig dårligt. Det er slående, hvor svært det er at finde radikale ændringer i avancerede velfærdsstater. Nedskæringer er blevet forfulgt forsigtigt: når det er muligt, har regeringerne søgt tværpolitisk enighed om væsentlige reformer og har valgt at trimme de eksisterende strukturer i stedet eksperimentere med nye programmer eller forfølge privatisering.

Punkter i nedskæringspoltik

Først radikale nedskæringer kan blive lettet, når der er betydelig valg slæk , der er, når regeringer mener, at de er i en stærk nok stand til at absorbere de valget konsekvenserne af upopulære beslutninger.

1.

For det andet kan øjeblikke af budgetmæssig krise åbner muligheder for en reform.2.

For det tredje vil succes nedskæringer fortalere varierer med chancerne for at sænke synligheden af reformer. De søger nedskæringer vil forsøge at undgå politiske udråb ved at mindske synligheden af deres nedskæringer eller ved at forsøge at skjule deres eget ansvar for upopulære resultater.

3.

Endelig kan mulighederne for skiftende institutioner (spilleregler), være af stor betydning. Hvis nedskæringer fortalere kan omstrukturere de måder, hvorpå trade-offs mellem skatter, udgifter og underskud præsenteres, evalueres, og besluttede, kan de være i stand til at ændre balancen af politisk magt

4.


politisk magt

Alle disse hypoteser bygger på kernen argument i denne essay: at frontalangreb på velfærdsstaten bære enorme valget risici. [sidste side 178] De moderne politik velfærdsstaten er de politik skylden unddragelse. Regeringerne står over for de valg imperativer i det moderne demokrati vil foretage nedskæringer, når de opdager måder at minimere de politiske omkostninger. Men som jeg understrege, sådanne teknikker er svære at finde. Selv om denne analyse tyder nogle af de mulige nøgler til variation i politiske resultater, den mest betydningsfulde finde bekymringer ikke variation, men ensartethed. Overalt, nedskæringer er en vanskelig virksomhed. Velfærdsstaten er fortsat det mest modstandsdygtige aspekt af efterkrigstidens politiske økonomi.


Arbejdsmarkedsreformer (1993-2003)-

Efterlønsindgrebet (1998)-

Skattereformerne (1985 itl 2003/2004)-

Pensionsreformen (1960'erne - 1990'erne)-

Reformer:

2 forskellige betydninger af "beslutningsprocesser":

Processerne omkring de enkelte beslutninger = beslutningsprocesser1.Længere kæder af beslutninger inden for et politikområder = policy-processer2.

http://unipress.dk/media/2913217/8779348785_magten_p__borgen.pdfSkærmklip taget: 11-04-2012 17:39

Meningsdannelse = dannelse af meningsopfattelser og præferencerDagsordensfastsættelse = hvilke problemer defineres som problemer og kommer på den politiske dagsorden

Magt = indflyldes i denne artikel.

"Magt, beslutningsprocesser og velfærdsreformer": Chr. Albrekt Larsen og Jørgen Andersen11. april 201217:08


http://unipress.dk/media/2913217/8779348785_magten_p__borgen.pdf

børnepasning

Eksogene - Globalisering - ældrebyrde

Magt og beslutningsprocesser (s. 326)

Magt (Weber): magt er en relation mellem aktører, A og B. Og A har magt over B hvis A kan få B til at gøre noget andet, end B ellers ville have gjort.

Inklusions- og eksklusionsmekanismer i forhold til at sidde med ved bordet.•

Nondecision-problemet: forskellige sager der holdes uden for dagsorden.•

Indirekte indflydelse: vi kender lærerforeningens holdning, og derfor medtænker vi deres reaktion i vores beslutning.

•

Kontrol med præferencer og muligheder.•

Dagsordensfastsættelser (Den rationelle model, forhandlingsmodellen og skraldespandsmodellen)

Borgernes/vælgernes dagsorden•Mediernes dagsorden•Den politiske dagsorden (Det der diskuteres på Christiansborg)•Den politiske beslutningsdagsorden•

Meningsdannelse, institutioner og strukturering af handlemulighederSpørgsmålet er hvordan paradigmer slår igennem i dansk politik?Rational choiceSocialkonstuktivisme

Grads ændring = tekniske indstillinger (tidperioder, satser m.m.) efterlønsreformen1.Grads ændring = teknikker/politikinstrumenter til at opnå givne mål.2.Grads ændring = paradigmeskift3.

Halls ændringer:

Funktionalisme: velfærdsstatens afhængighed af omgivelserne (vækst og velstand)


Funktionalisme: velfærdsstatens afhængighed af omgivelserne (vækst og velstand)

Politik: Velfærdsstaten er resultat af politisk kamp mellem interesser

Institutionalisme: Velfærdsstatens forskellige indretning og træghed over for forandring og sporafhængighed.

Neofunktionalisme: velfærdsstatens nedskæring som økonomisk nødvendighed - omstrukturering og nedskæring.

Ideer og social læring: tilbøjelighed til at overføre ordninger og tænkemåder fra andre lande

3 typer af sporafhængighed:


Nyinstitutionalisme



Økonomiske begrænsninger

Analyseskemaet - hovedaktører (s345)

Nyinstitutionalisme


Analyseskemaet - meningsdannelse på eliteniveau



HOW GOVERNANCE?



Kæder af beslutningsprocesser:

Eksogene bindinger: Handlingsmulighederne er indskrænkede afydre pres på velfærdsstaten (MÅSKE DEMOGRAFI)

Institutionelle bindinger: handlemulighederne er bundet og begrænsede af tidligere valg.


Aktørerens bevidsthed om langsigtede konsekvenser.


Aktivering giver ikke længere genoptjening af dagpengeret-

Skel mellem dagpengeperiode på 4 år og aktivperiode på 3 år○

Ydelsesperioden begrænses til 7 år (ret til 2 års orlov)-

1993: 1. fase af arbejdsmarkedsreformen

Heraf dagpengepriode 2 år○

Aktiv periode 3 år○

Samlede ydelsesperiode reduceres til 5 år-

Særlige ungeindsats - unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse skal aktiveres efter ½ år

-

1995: 2. fase af arbejdsmarkedsreformen

Fremrykning af aktivperiode-

Fase 1997-1998: 2005-udvalget laver et udredningsarbejde - en evalueringsdel og en forslagsdel

1.

Fase: LO og DA forhandler: fælleskonklusionspapir.2.Fase: den parlamentariske fase. 3.

Dagpengeperioden reduceres ned til et år.-

1998: 3. fase af arbejdsmarkedsreformen (se side 420)

DA, LO og regeringen laver trepartsforhandlinger og reducerer ydelsesperioden.

De institutionelle forhold i reformenA-kassernes og andre aktørers rolle i arbejdsmarkedsindsatsenSamspillet mellem de partsstyrede organer og det arbejdsministerielle hierarki, herunder AF og kompetencedelingen mellem de to myndighedsstrukturer.

"Pisk og pæne ord": Christiansen, Nørgaard og Sidenius11. maj 201212:41


Bøger14. april 201210:48


"Den utænkelige reform": Christiansen og Klitgaard14. april 201210:48


Strukturreformen og kommunalreformen.

Opgavekommissionen og strukturkommissionen.

Mange venstreborgmestre falder og socialdemokratiske borgmestre overtager-

Store reformer er meget svære at gennemføre-

KL er en meget magtfuld organisaition-

Der er mange argumenter for at denne reform er umulig at gennemføre:

Bogens 2 hovedsprøgsmål

Forfatterne forventer:-

at strukturreformen er kommet på beslutningsdagsordenen som følge af, at strategiske og intentionelle aktører forventer at kunne styrke deres politiske positioner qua reformen og

1.

at reformoutputtet på sektorområderne varierer systematisk med interessekonfigurationen på disse.

2.

Hvorfor åbnes der et vindue for at få strukturreformen på den politiske beslutningsdagsorden?

Ofte svarer man at det er fordi der sker ændring i det parlamentariske grundlag.1.Eller at politiske ideer har gjort det.2.

Kapitel 1:14. april 201212:21


Udgangspunktet i denne bog er, at reformer initieres og gennemføres, fordi de udslagsgivende politiske interesser herved gør sig forhåbninger om at opnå politiske gevinster.

Princippet for reformen er at samle indgangen til myndighedsopgaven et sted.

Hvorfor går nogle policy-områder i reformen rent igennem og hvorfor bøjes andre til ukendelighed?

Hvem sætter reformer på den politiske dagorden?

Politisk dagorden = den hierarkiske ordning af emner i forhold til den politiske og offentlige opmærksomhed, de opnår på et bestemt tidspunkt.

Policy-strukturer: stabilitet og forandring afhænger af , hvorvidt der er stabilitet eller forandring i et policy-image.

Formelle beslutningstagere-

Interesseorganisationer-

Borgere-

Og medier der har en anden præferenceholdning end det gængse policy-image.-

Hvad forårsager så forandinger i et policy-image?

Problemstrømmen1.

Skal være teknisk gennemførligea.Være kompatible med de interesser, beslutningstagerne repræsenterer, samt fremherskende ideer og værdier i samfundet.

b.

Policy-strømmen (løsningsstrømmen = idéer og forslag til politiske beslutninger)2.

Den offentlige opiniona.Den politiske strøm3.

3 strømme der skal flyde sammen på et givet tidspunkt for at et reformvindue åbner sig.

A-kraft som eksempel: først som godt alternativ til fossile brændstoffer og senere en betydelig sikkerhedsrisiko.

Politiske partier og deres særlige politiske emnerIssue-ownership: emner de "ejer"Credit claime: de har taget æren for emner.Blame-avoidance: unddrage sig skylden for upopulære politiske indgreb, hændelser og skandaler.

Interesseorganisationers muligheder:Insider-strategier: der skabes direkte kontakt til politikerneOutsider-strategier mobilisering af medlemmerne, befolkningen og påvirkning af den politiske dagsorden.

lame

Kapitel 214. april 201211:28


Dette kapitel handler om etableringen af den beslutningsdagsorden der fører frem til strukturreformen.

Kapitel 3:20. juni 201214:41


4 hovedtyper af forhandlingssituationer:

FordelingssituationerForholdet mellem interesser er enkel og entydig (køb af ting på loppemarked)

1.

Integrationssituationer (flere sager og langvarig relation - fusionen)2.Forhandlinger med flere end to parter (gruppe- eller flerpartsforhandlinger) store interesseorganisationer og fagforeningskarteller - projektorganisationer

3.

En part assisteres af en udenforstående (mægling) forligsinstitutionen4.

Ad 1:

Reservationspunkt (maks prisen) baseret på alternativer og det du har råd til at betale-

Aspirationsniveau (den pris vi gerne vil under)-

Starttilbud-

Forberedelse af forhandlingerne

Man skal ikke entydigt fokusere på aspirationsniveauet, for så kan man få et helt urealistisk forhandlingsniveau.Find ikke for mange argumenter for dit starttilbud, da det gør dig svag i forhold til at blive angrebet på de dårligste af dem.Brug få og troværdige argumenter, som modparten kan verificere.

2 formål med detFortælle hvilke virkemidler du har1.Vise styrkeforholdt i en ny dimension.2.

Man kan dramatisere forhandlinger: (trusler, ultimatum og selvdestruktiv adfærd)

Ad 2:

Potentiale (man skal kunne komme frem til bedre løsninger end kompromisser - der skal være flere dimensioner og ikke bare pris f.eks.)

-

Motivation (tidskrævende og komplekse)-

Kompetence-

Forudsætninger som skal være til stede:

Interesseanalyse1.Udforskning af løsningsmuligheder2.Udarbejdelse af pakker3.Vurdering af alternativer til en forhandlet aftale4.Udbygning af pakkerne til skitser af aftaleforslag5.Fordelingsanalyse6.Planlægning af procedure for forhandlingsprocessen7.

Analyse - forberedelse 7 punkter

Ad 3:

Processen er beskrevet på side 82

Konsekvenser af et brud1.Hvillke interesser har deltagerne2.Kan aftalen blive bedre3.

3 Hovedspørgsmål til beslutningskvalitet:

"Forhandlinger": Jørn K. Rognes17. juni 201218:25


Kan aftalen blive bedre3.

Bureaukratstrategi1.Enighedsstrategi2.Individualistisk strategi3.Koalitionsstrategi4.integrationsstrategi5.

5 strategier:


Noter fra forandringsledelse og reorganisering17. juni 201218:24


Hvordan kan man med politisk udmelding om småændringer i strukturreformen ende ud med danmarkshistoriens største kommunale reform?

Hvordan kan der skabes orden - garbage can - modellen?1.Ny beslutningsproces der bryder med historiens tidligere processer2.Umuliggør velfærdskoalitionen forudgående demokratisk debat?3.

Svar der uddybes i nedenstående tre områder:

Der er mange løsningsforslag derude-

Der er mange tilfældige sammenfald - der er tre analyser der er med til at skubbe videre på.-

KL vil have færre kommuner-

Færre skatteinddrivere og skatten i ro-

Amterne skal nedlægges-

Skarpere styring af sygehusene-

Mange høringsparter med vidt forskellige interesser-

"Strukturpakken" tilfredsstiller mange aktører-

Ikke meget evidens.-

Hvad tilskriver at det er en garbage can?

Det kommer an på hvilke præmisser du lægger ned over dem-

Garbage Can modeller er bedst til at beskrive dagsordensfastsættelse med end til at kigge på forløb af beslutningsprocesser.

-

Meget vigtigt-

Er det så garbage can eller er det ikke?

Meningsmåling viser at amterne kan afskaffes-

De 3 analyser der taler for større kommuner er beslutningsanledninger --

Tilfældighedsprincippet.-

Beslutningsanledning:

Der er faktisk et fælles mål der er bredt accepteret om en strukturændring.-

Er Løkkes reform en velgennemført centralt styret strategi?-

Det er en meget styret proces - regeringstoppen har snor i det hele vejen-

Lille mediedækning-

Exogene aktører som præcis ved hvad de vil.-

Hvad tilskriver at det ikke er en garbage can?

Finansministeriet forudser et betydeligt pres på de offentlige udgifter-

Det konservative folkeparti har problemer med at få sig markeret i regeringssamarbejdet i en mærkesag

-

Regeringen vil vise handlekraft-

KL har interne sammenhængsproblemer med uenighed i bestyrelse og med de 110 kommuner i det skæve danmark der har siddet på bagsmækken og hylet i mere end 10 år

-

En stigende detailstyring af kommunerne som KL er bekymret for-

Skatteministeren har et godt øje til de kommunale skatteforvaltninger-

Sygehusenes ventelister er et problem-

Folketinget har mistet magt til EU-

Dansk Industri vil have gang i markedsgørelsen af samfundet-

Osv.-

Problemer der manglede løsninger:

Tidsmæssige tilfældigheder-

Løsninger og problemer kører rundt i ustruktureret kaos mellem hinanden.-

Garbage can beslutningsmodellen:

Velfærdskoalitionen:

De vælgere der som ansatte eller som ydelsesmodtagere, erhververe mere end halvdelen af deres indkomst fra det offentlige.

De har så meget i klemme, når man rører ved de eksisterende strukturer. Derfor er de meget status quo orienteret.

Befolkningsdagsorden:De mener en befolkning i bred forstand prioriterer politisk højt.-

4 ting der søger sammen:

Beslutningsanliggender-

Problemer-

Løsninger-

beslutningstagere-

Strukturreformen som en skraldespand30. oktober 201017:39


De mener en befolkning i bred forstand prioriterer politisk højt.-

Mediedagsorden:-

Politiske spørgsmål som medierne sætter fokus på.-

Offentlige dagsoden:-

Politisk-administrativ dagsorden•beslutningsdagsorden•

De problemer, der anerkendes som væsentlige af politikere og af offentlige myndighederDen opsplittes i to:

-

http://studieweb.production.aau.dk/GetAsset.action?contentId=2062394&assetId=2135613Skærmklip taget: 30-10-2010 18:58


http://studieweb.production.aau.dk/GetAsset.action?contentId=2062394&assetId=2135613

http://studieweb.production.aau.dk/GetAsset.action?contentId=2062394&assetId=2135613Skærmklip taget: 30-10-2010 18:59


http://studieweb.production.aau.dk/GetAsset.action?contentId=2062394&assetId=2135613

Statsministeren lancerede i sin åbningstale oktober 2003:

Strukturkommission (kommunalreformen)•Velfærdskommission•

Arbejdsspørgsmål:

Hvorfor bruger regeringer nogle gange kommissioner til at forberede reformer af den offentlige politik?Hvad er fordele og ulemper ved en kommissionsstrategi i dag?Hvad er alternativet?

1.

Hvordan arbejder og fungerer en kommission i den givne politiske sammenhæng?2.

En kommission:

Eksperter uden for den ministerielle forvaltning•Velafgrænsede sektor og institutionsinteresser•

Udvikling inden for kommissioner:

Antallet er faldet-

Ikke samme rolle i regeringernes strategier-

Før var kommissioner en norm nu er de et strategisk valg.-

Da der kom flere partier ind i 1973 spolerede det grundlaget for det gamle kommissionssystem, som var meget forudsigeligt med 4 partisystemet.

-

Nu er det regeringen der nedsætter kommissioner ud fra bestemt formål-

Tidsfaktoren:

Hvis vi skal handle nu skal vi ikke have en kommission, for den tager tid at nedsætte.

Nye arbejdsspørgsmål om nutidens reformer:

Hvordan bliver kommissioner brugt af de regeringer, der nedsætter dem?- Regeringen kan både bruge en modnings- og en syltningsstrategi over for kommissioner. Hvi de har regeringens folk til at lave forslag er de jo nødt til at bakke dem op.

3.

Syltnings- eller modningsstrategi.Kommissioner er meget ofte et spørgsmål om legitimeringssikring

Hvordan lader kommissioner som midlertidige politiske aktører sig bruge, når de er nedsat?En prægning af den politiske dagsorden og de emner, der er på den og en bestræbelse på at berede sindene på forandring og give indtryk af, at den forandring, der måske forestår, er baseret på grundige og nøgterne analyser, betydelig eftertænksomhed og åben overvejelse af flere muligheder.

4.

Legitimitet Godt politisk håndværk.

Kommissioner og reformstrategier - fra forandringsledelse og reorganiseringer30. oktober 201015:13


Kontrol

Om arbejdet i kommissionerne:

Arbejdet kan være åbnet ud mod offentligheden eller lukket-

De fleste kommissioner er lukkede i forhold til konkrete løsningsforslag - f.eks. Strukturkommissionen kom til at udtale sig om kommunestørrelser - det var en stor fejl.

-

Kommissionerne har styrket det politiske systems evne til:At skabe fornyelse, når en politik har slået fejl-

At inddrage privilegier for magtfulde grupper-

At varetage diffuse og uorganiserede interesser-

Faren ved kommissioner:Er når kommissioner bliver brugt til at formulere og italesætte bestemte problemer, mens løsningerne i store træk hentes fra partiernes ideologiske tankegods.

-

Eller endnu værre til at legitimere dårligt forberedte beslutninger.-


Formålet med denne artikel er at undersøge om tilrettelæggelsen af reformprocesser kan forklare om reformforslag gennemføres eller kuldsejler.

Hvis man tilslører hvem der tjener og taber, så vil alle kæmpe for at vinde, og det giver energi i arbejdet.Hvis man fortæller for meget om tab og gevinster, så vil der blive mobiliseret modstand.

Blame avoidance-teorien:

Sløre muligheden for at forbinde et reformprograms negative effekter for vælgerbefolkningen med de ansvarlige politikere og samtidig at koncentrere nedskæringen på vælgergrupper der ikke kan mobilisere protest og kompensere negative konsekvenser med de positive.

Reformpolitik bag uklarhedens slør. Den danske strukturreform 2002-2005 - fra forandringsledelse og reorganiseringer30. oktober 201016:59


Cases:3. februar 201213:10


Hvorfor er det et problem:

Patienterne har en forventning om behandling for skattepenge-

Ventetid kan måles og er dermed politisk sprængstof og det kan så målbares-

Folk dør mens de venter - værdier-

Politiske omkostninger-

Samfundsøkonomisk er det dyrt med lange sygemeldinger-

Mediernes fokus-

Patientrettigheder-

Politiske interesser-

Imageproblem om hele den offentlige sektor-

Liv og død - Det handler om os alle! - Risici er demokratiske! Vi kan alle blive ramt af det modsat arbejdsløshed og boligpolitik, der er socialgruppeafhængigt.

-

Cost benefitanalysen støder sammen med det følelsesbetonede-

Uklare finansieringsstrukturer-

Strukturproblem-

Stærk professionskultur - lægernes vidensmonopol-

Hvad er det for nogle sundhedspolitiske dynamikker som er på spil inden for dette områder? Hvorfor bliver det politisk?

Aldrig har så mange lidt så meget af så lidt!-

Hvad påvirker problemets omgang?

Udbudssiden: Efterspørgselssiden:

Politisk fokus/poltitske pakker- Medierne starter en efterspørgsel-

Faglig prioritering - lægen prioriterer hvor lang tid der skal bruges på en opgave

- Patientforeningers pres-

Der er en industri i at få folk til at lide af så meget

- "benchmarking" - jeg vil have det bedste sygehus

-

Økonomiske faktorer - efterspørgsel præges af de økonomiske konjunkturer.

-

Ældre•livsstilsygdomme•

Socio-økonomiske faktorer-

incitamentsstrukturer- Større patientviden-

Arbejdskraftsituationen - speciallæger- Nye diagnoser-

Skabt efterspørgsel fra medicinalfirmaer-

Øget borgerrettighedsfokus-

Almindelige forventninger/rettigheder-

Frit valg-

Prioritere sundhedssektoren med flere ressourcer-

Prioritere fagligt-

Fritvalgsmodellen-

Specialisering-

Forebygge-

Hvad kan man så gøre?

Ventelisternes anatomi3. februar 201213:10


Forebygge-

Lægge opgaverne ud i kommunerne-

Telemedicin-

Ambulant behandling-

Ventelistegarantier-

Incitamentstrukturer / differentieret tildeling i forhold til nedbringelse af ventelister-

DRG - diagnose relateret grundtakst reguleres-

Forståelsen af ventelisteproblematikken ud fra beslutningsteorierne:

Man nedsætter kommissioner og udvalg som skal tilvejebringe informationsgrundlag.-

Tilførsel af ressourcer, ud fra en forståelse af af det vi gør fører til en bestemt gevinst (en mål-middel tankegang)

-

Effektivisering/specialisering-

Man opererer med differentierede behandlingsgarantier.-

Opbygning af databaser med information-

Aktivitetsbestemt finansiering-

Ventelister er en buffer i produktionskapaciteten-

Rationel model:

Usikker viden-

Manglende kontrol over ressourcer ved f.eks. meget stigende medicinpriser.-

Svært at tilvejebringe sikker information.-

Problemets omfang er uendeligt.-

Noget er mere prestigefyldt end andet.-

Hvad forstyrrer rationaliteten?

Alle parter sender politiske signaler om at man gerne vil gøre noget ved det.-

Kamp mellem kommuner og regioner-

Regering○

Opposition○

Regionerne○

Kommunerne○

Patientforeninger○

Alle beslutninger hviler på et forhandlingsgrundlag-

Politiske modeller: (vi tager alle politiske modeller under et)

Amterne gør systematisk problemerne større end regeringen gør for at få flere ressourcer.-

De synes alt er et stort problem, og at regeringen må tage ansvar.-

Rollerne som regering og opposition bliver mere betydningsfulde end hvad man partipolitisk mener. Med magten følger ansvaret.

-

Kan vi se noget om hvordan de forskellige aktører agerer i disse politiske beslutninger.


Vi har alle en social kontrakt.De erhversaktive betaler for børn og gamle og svage.

Velfærdskommissionens målsætning:

Tryghed•Alle deltager i samfundet•Modarbejder fattigdom og polarisering•Rigeste lande i verden.•

Forandringsmæssige udfordringer:

Vi lever længere-

Vi får højere velstand og vil have mere fritid-

Verden bliver mindre-

5 indsatsområder:

Færre i 10. klassea.Mere robust over for stigende levetid1.

SU-reform2.Mere virksomt3.Mere fremsynet4.Mere solidarisk5.Stigende service for færre penge i det offentlige

"Fremtidens velfærd vores valg"2. marts 201214:20


case_bredt eller smalt forlig_mol 2012

Ineffektivt sundhedsvæsen - politisk problem1.Svært at indfri løfter2."tak for sidst"3.

Politisk strøma.Problemstrømb.Politisk strømc.

Åbent vindue4.

Hvorfor ønsker ministeren at gennemføre en reform?1.

Skal ministeren tage imod tilbuddet fra Dansk Folkeparti eller stile mod et bredt forlig?

2.

2a. Hvilke fordele er der forbundet med at lave et smalt forlig med DF?

2b. Hvilke fordele er der forbundet med at lave det brede forlig?

Magt-

Ideologiske mål-

Mere marked-

Motiver:

"Ministerens dilemma"11. maj 201212:41


Documents

Dias - kromanden.files.wordpress.com · - organiseret anarki Skraldespandsmodellen kan karakteriseres ved 2 strukturer: - access-strukturen = relationer mellem problemer (eller løsninger)