Didaktiske

positioner

Birthe Lund

Didaktik som begreb

• Teori og lære om

didaktik

• Planlægning af og

beslutning

vedrørende

undervisning

Didaktik

Teori og håndværk

• Videnskab om undervisning og læring

• Videnskab om undervisningsmetoder

• Teori om indhold og indholdsudvælgelse

• Teori om ”kontrol af læringsprocesser”

Men hvilken slags videnskab?Pædagogisk? Socialvidenskab? Psykologisk? Filosofisk?

Hvad er didaktik historisk

set?

Begrebet: Didáskein – 2.500 år siden: belære/lære

• Didaktik er undervisningens og læringens

teori og praksis (bred definition)

• Didaktik som videnskab

”Den fuldstændige kunst at lære alle alt, eller: sikker og

fortrinlig metode til i alle sogne, landsbyer og stæder i

ethvert kristent land at indrette skoler, hvor alle unge af

begge køn og uden undtagelse

hurtigt, behageligt og grundigt kan uddannes i det som er

værd at vide, føres til gode sæder, fyldes med fromhed og

på den måde i ungdommens år oplæres i alt det som er

nødvendigt for dette og det kommende liv.

Første og sidste mål for vor didaktik skal være det at

opspore og udarbejde en undervisningsmåde, hvor lærerne

ikke skal drive så stærkt på, men hvor eleverne alligevel

lærer mere; hvor der i skolerne hersker mindre larm,

fortrædelighed og unødig møje, men til gengæld mere

frihed, glæde og sandt fremskridt; hvor der i kristenheden

kommer til at herske mindre mørke, forvirring og strid,

men til gengæld mere lys og orden, fred og ro.”

Påbegyndt 1627 – færdig 1632

1638: Oversættes til Latin

1657: Publiceret

Didactica Magna

Den store undervisningslære

Kunsten at lære alle alt

hurtigt behageligt og grundigt!

• Læreproces psykologi

• Eksperimenterende curriculumforskning

• Hvad er det betydningsfuldt at lære?

(tysk) Åndsvidenskabelig tradition:

Dannelsestænkning

Didaktisk forskning:

Undersøgelse og analyser af dannelsens faktiske indhold

og begrundelsen herfor. (f.eks. Innovation/entreprenørskab)

Begrundelse for didaktiske valg og beslutninger –

didaktikeren som reflekterende praktiker

Didaktikken berører 3 elementer:

Videnstilegnelsesmåde (metodik)

(hvordan)

Holdningsdannelse (værdier og dannelsesidealer)

(hvorfor)

Adfærdsforandring/handlekompetence

(agering/problemløsning – tilgang til og omgang med verden)

Didaktikker og

hjælpediscipliner:

• Filosofi, psykologi,

socialisationsteori, biologi, sociologi,

neuro-videnskab…

• Almendidaktik

• Fagdidaktik

• Erhvervsdidaktik

• Professionsdidaktik

• Innovativ didaktik

”Ideal model”:

1. Mål-formulering

2. Analyse af forudsætninger

status

3. Udkast til en handleplan

4. Udførelse af handlingen

5. Kontrol af målopfyldelse

På hvilket niveau?

Didaktisk kompetence

Refleksions-

kompetence

Handlingskompetence

Fagkompetence

analysekompetence

planlægningskompetence

kommunikation

”opdrage”

kvalificere

Didaktikken opgave:

analyse, planlægning og iscenesættelse af undervisning

3. Metaniveau:Systematisk refleksion af betingelser for og konsekvenser af analyse

og planlægning af undervisnings og læreprocesser (kritik)

2. Analyse og planlægningsniveau:Analyse af undervisnings og rammebetingelser (deskriptiv)

Planlægning af undervisningsprocesser og rammebetingelser

(præskriptiv)

1. Procesniveau: Konkret gennemførelse gennem fælles handling i uv. praksis

elevstof

lærer

Den didaktiske trekant

Klassisk didaktisk

position

• Indhold ( udvælgelse, ordning,

begrundelse)Carl Åge Høeg Larsen 1964): Snævert didaktik begreb.

1. ”Tekniske overvejelser”: mål, midler,

stofvalg og undervisningsformer –

Didaktik om handler kun dette felt

Formidling i forhold til mål

Lærerens tilrettelæggelse

af sin undervisning

Undervisningen Indhold

Underviser Elev

Metodik

Spørgsmål i forhold til

undervisning:

• Hvem?

• Hvad?

(Læseplans/curriculum

teori/kriterier)

• Af hvem?

• Hvornår?

(Udviklingspsykologisk,

læringsteoretisk, curriculært)

• Med hvem?

(arbejdsformer)

• Hvorfra?

(videnskab/etik)

• Hvordan?

( Metoder, rollespil, fremtidsværksted, storyline, projektorganiseret case,

• Ved hjælp af hvad?

(Bøger, ikt, film,)

• Hvorfor ?

(For at.. Dannelsesideal / kompetence mål)

Didaktiske positioner

Didaktik

Tysk/ kontentional

• ”Teoretisk”

• Filosofisk

refleksion

• Model konstruktion

• ”Forståelses

orienteret tilgang"

Curriculum studies

Angelsaksisk ,

amerikansk

• ”Brugsorienteret”

teknisk præget/

instrumentel

• Kvantitativ/

• ”Empirisk funderet”

Dannelse (Bildung)/ erfaring

Teori/praksis

• Teori er mere: forstå væsentlige og principielle forhold ved

enkeltsituationer, enkelt fænomener, reflektere og perspektivere i

sammenhæng af forskellig art – fra personlig privat til almen –

distance – velovervejede og begrundede pædagogiske

handlinger.• Teori er mindre: Ingen teori og teoretiske bevidsthed kan omfatte

alle ekelt fænomener og deres mulige samvirken. Virke

lammende. Teori kan fra et perspektiv gennemlyse, forenkle,

overskueliggøre, uden at forarme.

Indhold(Subject matter)

Lærer Student

Intercourse

Catechetic

Rheto

ric

Repre

senta

tion

Experie

nce

Meth

odolo

gic

al

a. Lærer: forvalte indhold

b. Lærer: fortolke indhold

a.Indhold mere end elev

b.Erfaring mere end indhold

c. Lærer som rollemodel

d. Demokratisk dialog

Den didaktiske trekant – forskellige didaktiskske positioner

Didaktik begrebet – i et

overordnet teoretisk

perspektiv:

Læse:

Didaktik and curriculum studies og diskuter i gruppen:

1.

Hvordan defineres didaktik i forhold til curriculum tænkning?

(USA/Tyskland(Danmark)?

2.

Sammenlign figur 2 og fig. 3 : Hvad er hovedforskellen?

3. Hvilken betydning kan det få for den didaktiske praksis

om man tænker i curriculum eller didaktik termer?

Ekstra spørgsmål:

(Kan det komme til at betyde noget for universitetsundervisningen?

Transmission of ”knowledge”

System

Student Subject

Method

Milieu determines

appropriate programs

Curriculum planning

by school system

Implementation of

curriculum by teachers

The Curriculum Theory Triangle fig 2.

Didactic

reflection

Teacher

Student Subject

Teaching

plan

Milieus

Educational significance of cultural assets i.e. subject matters

Figure 3 The Didaktik Triangle

Aspekt: Behaviorist Cognitivist Humanist Social and

situational

Lærings

Teoretikere:

Thorndike, Pavlov,

Watson, Gurthrie,

Hull, Tolman,

Skinner

Koffa, Kohler,

Lewin, Piaget,

Ausubel, Bruner,

Gagne

Marslow, Rogers Bandura, Lave and

Wenger, Salomon

Perspektiv på

læring:

Adfærdsforandring Intern mental proces

(indsigt,

informations-

behandling,

hukommelse,

perspception),.

Intern kognitiv

strukturering.

Personlige

handlinger til at

realisere sit

potentiale

Interaktion/observatio

n i social kontekst.

Bevægelse fra perifer

til center i et

praksisfællesskab

Udgangspunkt for

læring:

Stimuli i det ydre

miljø

Intern kognitiv

strukturering

Affektive og

kognitive behov

Læring er en relation

mellem mennesker og

omgivelser

Uddannelses-

opgave:

Producere

adfærdsmæs-

sige

forandringer i

en ønsket

retning

Udvikle

kapacitet og

færdigheder til

at lære bedre

Blive selv-

aktualiseret,

autonom

Ful deltagelse i

praksisfælles-

sksaber og

udnyttelse af

ressourcer

Undervisers

rolle:

Arrangere

omgivelser der

udvirker den

ønskede

respons

Strukturerer

indholdet i

læringsaktivitet

er

Facilitere

udviklingen af

en ”hel” person

Arbejde på at

etablere

praksisfælles-

skaber hvor

meningsforhand-

ling og deltagelse

kan optræde

Manifestation i

voksen læring

Adfærdsmæsige

mål

kompetancebase

ret uddannelse.

Færdigheds-

udvikling

og træning

Kognitiv

intelligens

udvikling, læring

og hukommelse

som funktion af

alder.

Lære at lære

Voksenpæda-

gogik

(Andragogy)

Self-directed

learning

Socialisering

Social deltagelse

Associationalism

Conversation Eft

er

Me

rria

m a

nd

Caff

are

lla 1

99

1 s

.13

8 L

ea

rnin

g in

Ad

ulth

oo

d.A

co

mp

reh

en

siv

e g

uid

e. S

an

Fra

ncis

co

:

Jo

sse

y –

Ba

ss.

Perspektiver på læringsforudsætninger

og didaktiske valg (analytisk opdeling)

Den lærende som ”objekt” for læring• Kundskaber, holdninger, færdigheder der kan kortlæges/beskrives/diagnosticeres

• Rigtig diagnose – rigtig behandling

• Ønskelig adfærd skal forstærkes

• Indholdspræcisering, trinvis opbygning

Den lærende som ”subjekt” for læring• Fokus på kultur og egenskaber

• Sammenhæng mellem følelsesmæssige, intellektuelle, færdighedsmæssige forhold

• Samvær, dialog, empati’

• Konktekst af væsentlig betydning

• Åndelig kulturel standard/kulturarv, kvalitet

Den lærende som samfundsmæssigt individ• Videnssociologi/socialpsykologi

• Udgangspunkt i den lærendes sociale og kulturelle forudsætninger – social kategori

• Deltagerstyring og medbestemmelse

• Teori/ praksis, ideal /praksis, intention handling

• Social relevans

Indhold(Subject matter)

Lærer Student

Intercourse

Catechetic

Rheto

ric

Repre

senta

tion

Experie

nce

Meth

odolo

gic

al

a. Lærer: forvalte indhold

b. Lærer: fortolke indhold

a.Indhold mere end elev

b.Erfaring mere end indhold

c. Lærer som rollemodel

d. Demokratisk dialog

Den didaktiske trekant – forskellige didaktiskske positioner

Didaktik som

planlægningsværktøj

Professionaliserings opgave

• Dansk tradition:

styrke ”lærernes” didaktiske refleksions og

planlægningskompetence

Amerikansk tradition:

videnskabscentreret læseplanstænkning

”Ny position”: Udfordringernes didaktik

Tager ikke fagene for givne, ser dannelsesprocessen som

omdrejningspunkt, som kritisk refleksiv