DIGITAL NATIVES: HVORDAN UDNYTTES

ELEVERNES IT-FORFORSTÅELSER

Cand. mag, Ph.d., LektorE-Learning Lab – Center for User Driven

Innovation Learning and Designwww.ell.aau.dk

Institut for kommunikationAalborg Universitetryberg@hum.aau.dk

Kort om mig• Lektor ved institut for kommunikation (AAU)

B Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design

• Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet

• Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling)• Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og

nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier

• Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

Kort om jer• Hvor mange:

B Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?)

B Besøger ofte YouTube?• Har uploadet til youtube?

B Besøger ofte Wikipedia• Har redigeret på wikipedia?

B Abonnerer på RSS-feeds?B Bruger Google Docs (online dokumenter)B Bruger Dropbox eller lignendeB Bruger ’social bookmarking’B Bruger Twitter?

Program• Problematisering af myter om teknologier,

ungdom og læring – digital natives• Inspirationsoplæg – bred introduktion til

sociale medier og læringB Sociale medier i undervisningen – hvorfor?

• Mulig betydning og brug i undervisningenB Læreren som designer af læringsaktiviteterB Deling og udveksling af læringsdesigns

Myten om de digitale indfødte

• Problematisering af myten:B De unge er digitale indfødte som

automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky

• Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus

• Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sigB De digitale indfødte parallel-processerer og multitaskerB Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelleB Fungerer bedst i netværk, B Kræver hurtig feedback samt belønning, B Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

De digitale immigranter• Digitale immigranter er ikke opvokset med

teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog.

• Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ B De printer deres mailsB Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en

webside (frem for at sende et link)B Ringer for at høre om folk har modtaget deres

e-mail

Problemet med uddannelse• “- the single biggest problem facing education today is that our

Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2)

• Skolen keder de unge• Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’

uddannelse • Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse

pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’• Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som

ressourcer – men også en række problematikker…• Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital immigrant svar,

der mest handler om smartere måder at lære det samme på…og hvem er Prensky?

Hvem er Prensky?• 2001-present: AUTHOR, SPEAKER (see ―publications‖ and ―speeches and

presentations‖ below) • 1999-present GAMES2TRAIN / CORPORATE GAMEWARE LLC NEW YORK, NY • Founder, President and CEO

B Spun out e-learning division of Bankers Trust as an independent company in February 1999. Customers include American Express, Avon, Bank of America, IBM, Nokia, Nortel, Pfizer, and the U.S. Department of Defense (DARPA). Products include multi-team, multi-player web-based training games, web-based compliance training systems using popular game interfaces, videogame tutorials, PDA games and cell phone-based learning games.

B Designed and created over 50 learning games, including the world's first videogame- based learning for a complex software product, based on a first-person ―shooter‖ style engine. Over 1 million copies in print in multiple languages.

B Named a ―Visionary‖ in the training field by Training magazine, November, 2000.

• 1993-1999 BANKERS TRUST COMPANY NEW YORK, NY • Founder and Principal, Corporate Gameware

B Conceived and created ―Corporate Gameware,‖ a Bankers Trust-owned e-learning software business that designed and sold game-based products for corporate training. Personally launched the business from the ground up, creating organization, sales strategy and deigning all products. Generated over $1 million in outside sales. Created world‘s first video game for derivatives policies, a series of trading games for financial derivatives, and a line of business games for the Internet and Intranets.

Alders-quizzen• Et online fællesskab kan på ingen måde sammenlignes med et “rigtigt” venskab, og

flere og flere unge lever et dobbelt liv - et virkeligt og et virtuelt liv. For unge drenge er det typisk i computerspillet WOW og andre krigsspil og for lidt ældre er det på diverse datingsites og i cyperspace verdener som en anden person. Jeg synes, at det er skræmmende, at flere og flere personer har svært ved at agere i den virkelige verden, og derfor søger tilflugt i den virtuelle verden

• Og selvom vi i dag skriver år 2010 i vores kalender, og det altså er 14 år siden internettet blev tilgængelig for alle, så har de ”ældre” altså aldersgruppen fra 40-80 år stadig svært ved at sætte sig ind i vi unges hjerner.

• Når vi så ser på nutidens unge, som har fået det ind med modermælken kan man da også tydeligt se hvordan de i stigende grad bruger nettet og bliver afhængig af det.

•  Jeg tror det i en stor grad afhænger af hvem man er. Jeg er af den generation som nærmest er opvokset i medieverdenen. Forstået på den måde at en kæmpe del af den kommunikation jeg er udsat for i hverdagen går igennem Internettet.

• Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi, både ude og inde. I dag har mange børn stor tendens til at bruge mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det dem sommetider problemer

Film lavet af unge• http://www.lommefilm.dk/kanaler/akt

uelle-kanaler/sikker-internet-dag

Sååååå • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier• Men store forskelle internt i denne generation (digital divide)• Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder –

mest socialt og underholdning• Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre• Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør – og dem

kan vi lære meget af) – eller kan se, nytten af det ifht læring • Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive

og analytiske medie og it-kompetencerB Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at

arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse?

• Vi skal absolut ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden!

• Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

Opsummerende• Forskellige elever med forskellige grader af

it-kompetence – og ikke mindst interesseB Fra ”kun facebook” til vifte af systemer

• Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening

• Brug for pædagogisk stilladsering – hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten

• Tænke i læringsaktiviteter i forskellige skala – fra korte til længere forløb

SOCIALE MEDIER I UNDERVISNINGEN

Første fase – fokus og inspiration

Sociale medier i undervisningen – hvorfor?

• Et par bud:B Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af

læring fremfor konsumenterB Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab –

synliggøre at de kan være ressourcer for hinandenB At spille på andre registre og kompetencer – lyd, video,

billeder, spil – læringsstile om I vil...B At medvirke til at ændre lærerrollen fra ‘sage on the stage to

guide on side’ – vi er i mindre og mindre grad specialister i altB At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter

(problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt for undervisningen – tage udgangspunkt i de lærende

B Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og større gennemsigtighed mellem parterne

Web 2.0, Social software, sociale medier

• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004)

• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om

• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier

• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)

• Skift i fokus og brugerens rolleB Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt

er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke meningB Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)B Fra konsument til producent – bruger genereret indhold

• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling

• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

Nogle nøgle og buzz-ord• Technologisk dimension:

B Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) B Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as

platform” (Ajax, Java-script)B Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering

• Konceptuel dimension:B Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)B Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)

• Folksonomier• Bottom-up – architecture of participation

B Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum B Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)B Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’

• Populære servicesB Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)B Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)

• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Tre overordnede funktioner• Netværk og synliggørelse

B Strømme der synliggør relationer mellem folk og mellem folk og materialer

• Dialog og interaktionB Kommunikation og feedback

• Producere og deleB Skabe og udveksle

• Baseret på Dalsgaard og Sorensen

Individ i centrum af strømmeHjemmebaseStyrke af

bånd

Eget indhold

Venners indholdGruppers indhold

‘kollektivets’ indhold

Interessefællesskabers indhold

Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring

• GruppenB Medlemskab, stærke bånd, tæt

samarbejdeB Team, projektgruppe

• NetværketB Flydende medlemskab, mere løse bånd,

inspiration og udvekslingB Vidensnetværk, interessegrupper

• KollektiverB Eks. Tag-clouds, Google Search Rank -

Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?

• Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne

Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

• Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og

relationer mellem aktører i netværket• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller

fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’• ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver• Skift i fokus fra interne processer til boundary work

Netværksblik på læring

Personaliserede ressource centre

• Web-desktop• Individualisering, privatisering• Individuel tilrettelæggelse af strømme og

applikationer

Brugergenereret relevans – user ratings & reviews

• På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugereB Youtube, Digg, delicious, Flickr

• Usynligt kollektiv - aggregering af individuelle ikke-koordinerede handlinger skaber siderne:B Tag-cloudsB Populære videoerB Skaber orden i kaos (clusters)B Skaber nye relationer og

forbindelser (eller genskaber eksisterende)

B Relaterede nøgleord, relaterede videoer, relaterede personer (FB), relaterede køb (Amazon)

Delicious.com eller Diigo• Online repræsentation af

bookmarks• Del, forbind og udforsk

andres bogmærker• Følg med i hvad dit netværk

bookmarker eller se hvad der er populært (tags)

• Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv

• Generere strømme af potentielt relevant materiale

Google Docs• Web-based – collaborative writing• Synchronous writing (almost real-

time...almost)• Online/offline repository for docs,

spreadsheets, presentations (and other files)

• Create “web-pages” (online pres, docs, forms)

• Work on shared research articles, projects and comment on e.g. Students work (one version to rule them all)

• Man kan også oprette ‘åbne’ dokumenter, hvor alle med linket kan redigere

Dropbox.com• Sync files between own

computers (work, home)• Create group folders• Desktop-client and web-

access• Research projects –

students group projects• Flexible, easy to use,

possible to invite outsiders

Lifestreaming – microblogging - Twitter.com

• Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates)

• Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc.

• Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection)

• Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser

• Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

Lokation, tid og aktivitet• Data og information kobles til

specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) – gps i flere mobile devices

• Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted – repræsenteres på f.eks. google maps

• Eller kobles til f.eks. egen lokation:

B Sms ved stoppestederB SNS – hvem af dine venner er i

nærheden• Information i relation til

lokationB MuseerB Geo-cachingB Info-standere med bluetooth etc.

Overlay realities• Mobilitet, lokation og

kameraer• Kan vise indhold i

‘nærheden’ (tweets, billeder, forklaringer fra Wikipedia) som overlay

• Væggene kan tale – trails of interest

• Gamle twitter-konversationer i konference-salen – tidligere besøgende

• Opgaver til studieturen – hvad er I området?

Mulig betydning for læring og undervisning

Læreren som designer af

læringsaktiviteter og læringsdesigns

Pædagogisk brug af medierne

• Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenterB eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af

viden• Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem

baseret læring, elev-centreret læringB Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktionB Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis)B Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på

tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk• Boganbefalinger, bookmarks, videoer

B Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden• Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om

f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

Det udvidede klasserum• Sammenbinding af den lille og den store fortælling – fra to-

timers aktivitet til løbende opsamling på året (f.eks. En blog, word-dokument, Evernote, hjemmeside) - personlig

• Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) – kollektiv

• Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering

• Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling

• Dette kræver dog klar rammesætning fra lærer-side!• Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som

facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns

Spørgsmål ifht ressourcer og læringsaktiviteter

• Hvem producerer hvad til hvem – i hvilket medie/hvilket værktøj, samt i eller til hvilken kontekst? BHvem kontrollerer/verificerer/validerer

indhold?• F.eks. Lærer producerer ressourcer

(podcast) i Audacity til elever til brug i klassen – lærer validerer indhold

Ressourcer i undervisningen

Ressourcer i undervisningen

Ressourcer i undervisningen

Primær

Sekundær

Ressourcer i undervisningen

Primær

Sekundær

Ressourcer i undervisningen

Design af læringsaktiviteter• Eksemplerne kan ses som forskellige aktiviteter, som

implicerer forskellige roller – disse kan tænkes som dele i et læringsdesign

• Tænke i kortere eller længerevarende læringsaktiviteter – som dele af et læringsdesign

• Start, midte og afslutning – et pædagogisk narrativ med roller til de forskellige aktører (hvem gør hvad og hvem har ret til hvad? (verificering))

• Et pædagogisk manuskript / drejebog eller pattern / mønster

• Kan også være en hjælp til at udveksle erfaringer mellem lærerne!

Eksempel - eventyr• Alle elever har læst tekst X om, hvad der karakteriserer et eventyr.• Første time: I grupper af fem skal eleverne nu finde yderligere

definitioner på nettet / eller i bøger (lærer faciliterer evt. udpeger bestemte ressourcesider)

• Hver definition lægges i et fælles Google doc• Anden time: Definitionerne gennemgås i samarbejde mellem

elever og lærer – (diskussion af kilder)• En gruppe skriver en opsummering til næste klassegang på

baggrund af dokument og diskussion• Opsummering tages op til kommentering fra lærer og elever og en

endelig version tilrettes i plenum• Pædagogiske intentioner: Lære om genren eventyr, aktivere

eleverne, flere perspektiver, kildekritik, samarbejde, diskussion, peer-review

Læringsdesigns og aktiviteter

• Mulig inddeling / hierarkisering – man kan også bare tale om læringsaktiviteter

• Læringsdesign: B Mere overordnet struktur med pædagogisk læringsmål (baseret på

bestemt læringssyn)• Læringsaktiviteter:

B Forskellige læringsaktiviteter, der understøtter det overordnede læringsdesign

• Kan beskrives på forskellige måder med forskellige notationer – som rene tekstuelle narrativer til mere komplicerede diagrammer og andre visuelle repræsentationer

• Der foregår en masse forskning og udviklingsarbejde inden for dette felt ‘learning design’

• Conole, G., Dyke, M., Oliver, M., & Seale, J. (2004). Mapping pedagogy and tools for effective learning design. Computers and Education, 43(1), 17–33.

• Conole, G., & Fill, K. (2005). A learning design toolkit to create pedagogically effective learning activities. Journal of Interactive Media in Education, 8(08), 2.

• http://www.learningdesigns.uow.edu.au/project/learn_design.htm

• Squares represent Tasks• Triangles represent

Resources• Circles represent

Supports

• http://patternlanguagenetwork.myxwiki.org/xwiki/bin/view/Patterns/ThreeHats

CoED-metoden• Værdi-kort (PBL,

kooperativ læring, skill-n-drill) – vælg fem

• Design-kortB AktiviteterB RessourcerB Infrastruktur

• Nyvang, T., & Georgsen, M. (2007). Collaborative e-learning design method (CoED) ( No. 12). e-Learning Lab Publiation Series (p. 25). Aalborg University. Retrieved from http://www.ell.aau.dk/fileadmin/user_upload/documents/publications/ell_publication_series/Collaborative_e-learning_design_method_no._12.pdf

Læringsdesigns og aktiviteter

• Den praktiske udvikling af læringsdesigns/aktiviteter kan prompte pædagogisk læringsmæssig refleksion (specielt hvis det faciliteres af værktøjer eller beskrivelsesformer)B Tænke over roller, aktiviteter, ressourcer, værktøjer (f.eks. Hvilke ikt-

værktøjer)B læringssyn, læringsmål

• Måde at arbejde for læreren som designer og facilitator af aktiviteter fremfor primær rolle som faglig formidler

• Måske tænke som komposition og dirigent – eller musiker, der skaber eller følger nodeark – der kan deles med andre og opføres/udføres

• Kan også være ressource for elever (opskrift)• Brug eller udvikling af designværktøjer eller rammeværk til udformning

/ beskrivelse af læringsaktiviteter – en rolle for it-vejledere?• Relativt fælles format kan måske danne udgangspunkt for deling af

læringsaktiviteter – f.eks. i online-repositories – findes måske delvis i EMU’en?

Forandret lærerrolle?• Mere fokus på elevernes selvforvaltede læringsaktiviteter

end på videreformidling af fagligt indhold (uden det sidste forsvinder)

• Læreren forbliver central – men som strukturerende ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet

• Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til facilitator af aktiviteter

• Faglig garant og bedømmer• Rammesættende – hvad er en faglig relevant

problemstilling? Hvad skal der arbejdes med og hvordan • Spørgsmål og kommentarer – ud over et par ressource

slides er jeg nemlig færdig

Ressourcer til lærerne

Eksempler• http://

patternlanguagenetwork.myxwiki.org/xwiki/bin/view/Patterns/ThreeHats

• http://www.ld-grid.org• http://en.methopedia.eu • http://www.learningdesigns.uow.edu.

au/project/learn_design.htm

Andre ressourcer• Connexions

http://cnx.org

• E-læring på web 2.0• af Nina Bonderup Dohn

Lars Johnsen

Methopedia.eu• Vi arbejder på, at

opbygge en ressource hvor trænere og undervisere kan dele læringsaktiviteter og læringsideer – et wikipedia for læringsmetoder

• http://en.methopedia.eu – i er meget velkomne til at besøge og specielt at bidrage!

• Learning Design Editor

LAMS• Lamsfoundation.or

g• Learning Activity

Management System

• Alternativ til objects