Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Din indre kritiker kanøfler dig! Din indre kritiker fylder dig med frygt og underminerer dit selvværd!
- Hvor længe gider du egentlig blive ved med at høre på den?
Denne e-bog fra Klinik for Selvhelbredelse viser dig, hvordan du bliver opmærksom på din indre
kritiker og giver dig hjælp til at give den mindre taletid, så du kan koncentrere dig om at opbygge
dit selvværd. Og komme videre med dit liv. Et liv med større selvværd og mindre frygt!
2
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Dine tanker og dit sind har betydning for dit helbred Du er sikkert klar over, at det er vigtigt for dit helbred at arbejde i et sundt arbejdsmiljø, hvor du
kun bliver mødt af konstruktiv kritik, men er du også opmærksom på, at det, der foregår i dine
tanker og din sindstilstand også påvirker dit helbred? For det gør det!
Vores indre sindstilstand har meget stor betydning for vores selvværd og vores helbred, så når du
arbejder på at gøre din sindsstemning mere positiv, hjælper du også dig selv godt på vej til at få et
højere selvværd og et selvhelbredende liv!
Mange af os har en indre kritiker, som i den grad styrer vores liv og helbred. Ofte uden at vi er
opmærksomme på det. Den styrer os i retning af dårligt selvværd og frygt og måske endda mod
depression.
I denne e-bog får du viden om hvordan din indre kritiker opstår, og du får bl.a. 3 tankevækkende
øvelser, der gør dig opmærksom på
hvor slem den er.
Du får også 3 øvelser, der lærer dig
at komme ind i et positivt mønster
uden uhæmmet selvkritik.
Skal din indre kritiker have lov til at
styre dit liv og helbred? Nej, vel?!
Er du villig til selv at tage ansvar for
at få det bedre?
Så lav øvelserne! Og fortæl gerne
om dine oplevelser på [email protected]
Har du spørgsmål til din indre kritiker, er du velkommen til at stille dit spørgsmål til min brevkasse
på www.klinikforselvhelbredelse.dk (Her kan du stille spørgsmål om alt vedrørende sundhed,
sygdom, selvhelbredelse og selvudvikling)
God fornøjelse med e-bogen!
Kærlig hilsen
Ulla
3
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Indhold Din indre kritiker kanøfler dig! .......................................................................................................................... 1
Dine tanker og dit sind har betydning for dit helbred. ...................................................................................... 2
Hvorfor en e-bog om den indre kritiker? .......................................................................................................... 4
Er du klar over hvad din indre kritiker gør ved dig? .......................................................................................... 5
Er du blevet udsat for kritik? ............................................................................................................................. 6
Kritik giver dårligt selvværd hos både børn og voksne ..................................................................................... 7
Sådan opstår din indre kritiker .......................................................................................................................... 8
Hvad sker der når vi lytter til vores indre kritiker? ............................................................................................ 9
Den indre kritiker er ofte hård ........................................................................................................................ 10
Giver du din indre kritiker fri taletid? .............................................................................................................. 11
Hvor godt kender du din indre kritiker? .......................................................................................................... 12
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser ...................................................................... 13
Øvelse 1: Skrive-øvelsen: ............................................................................................................................. 13
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser ...................................................................... 14
Øvelse 2: Stole-øvelsen: ............................................................................................................................... 14
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser ...................................................................... 15
Øvelse 3: Billed-øvelsen: .............................................................................................................................. 15
Hvad fik du ud af at lave øvelserne? ............................................................................................................... 16
Er din indre kritiker blevet en dårlig vane? ..................................................................................................... 17
Giv din indre stemme modspil......................................................................................................................... 18
Giv dig selv komplimenter ............................................................................................................................... 19
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd ....................................................... 20
Øvelse 1: Rose-øvelsen ................................................................................................................................ 20
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd ....................................................... 21
Øvelse 2: Sov på de gode ting! .................................................................................................................... 21
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd ....................................................... 22
Øvelse 3: Selvtillids-listen ............................................................................................................................. 22
Hvad hvis man har svært ved at rose sig selv? ................................................................................................ 23
Hvad får du ud af at give dig selv komplimenter? ........................................................................................... 24
Har du brug for hjælp til at komme videre? .................................................................................................... 25
4
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvorfor en e-bog om den indre kritiker? En gang imellem støder man på noget, som virkelig giver stof til eftertanke og som ændrer ens liv.
Det skete for mig, da jeg læste en bog, der handlede om at komme af med sin frygt.
Jeg er alternativ behandler og arbejder ud fra en sygdomsopfattelse, der handler om at se sin
sygdom som en mulighed for udvikling og vækst. Jeg tror, at de fleste mennesker er nødt til at gå
ind i en eller anden form for personlig og/eller spirituel udvikling dels for at blive raske, men også
for at bevare et godt helbred på længere sigt. For at kunne hjælpe mine kunder bedst muligt i
deres helbredelsesproces tilegner jeg mig hele tiden nye værktøjer, som jeg kan give videre.
Derfor læser jeg ”tonsvis” af selvudviklingsbøger. Og så var der pludselig én der gjorde et større
indtryk. Det var Dr. Lucy Atchesons ”Free yourself from Fear”.
Men hvad har frygt så med den indre kritiker at gøre?
- Faktisk temmelig meget!
Og netop fordi, at det var sådan en stor overraskelse for mig, at der rent faktisk var en
sammenhæng mellem min indre kritiker (som jeg da godt vidste at jeg havde, men som jeg ikke
tillagde nogen særlig betydning…) og min frygt (som jeg troede skyldtes noget helt andet), blev
bogen virkelig en øjenåbner for mig.
Den indre kritiker har nemlig betydning for dit selvværd, din selvtillid, om du lider af angst og frygt
eller stress og depression. Den har kort sagt stor betydning for din livskvalitet og dit helbred.
I denne e-bog vil jeg dele noget af min viden med dig, både fra bogen og fra mit arbejde i Klinik for
Selvhelbredelse, hvor jeg nærmest dagligt oplever kunder, der lider under presset fra deres egen
indre kritiker. Jeg ved efterhånden, at hvis jeg kan få folk til at tage fat på selvkritikken, så kan de
virkelig rykke sig, både i forhold til helbred og personlig udvikling.
Jeg håber derfor, at denne e-bog kan blive en øjenåbner og hjælp for dig, hvis du er en af de
mange, der har en aktiv indre kritiker. Måske lever du et liv hvor lavt selvværd og frygt hæmmer
dig, eller måske ligefrem forhindrer dig i at leve sådan som du egentlig ønsker.
Ved at lave de øvelser jeg beskriver her i e-bogen, kan du blive opmærksom på, om du gennem
din indre kritiker selv er med til at skabe din følelse af lavt selvværd og frygt!?
Er du det, er der gode nyheder: Du kan ændre det, og slippe af med frygten og få et større
selvværd!
Hos nogle er frygten desværre så stor, at de bliver nødt til at gå ind i et længere behandlings- og
udviklingsforløb for at få bearbejdet frygten, og de kan ikke ”bare” kan nøjes med at lave øvelser.
Men for de fleste vil disse øvelser være et stort skridt videre på vejen mod et liv uden frygt, og
dermed et skridt på vejen mod balance. Det var de i hvert fald for mig!
5
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Er du klar over hvad din indre kritiker gør ved dig? Det er ekstremt vigtigt at blive opmærksom på betydningen af vores egen indre stemme. Er den
positiv eller negativ? Kværner den konstant eller er du i stand til at stilne dine tanker?
Hvis du har en negativ stemme i dit hoved som konstant kritiserer dig selv, er der stor
sandsynlighed for, at du også er plaget af frygt. Der er nemlig en sammenhæng mellem vores indre
kritiker og frygt.
Der findes masser af eksempler på, at den lille stemme i ens hoved, der konstant kritiserer en, er
ansvarlig for, at vi lever et liv fyldt med angst og frygt.
Frygt er en af hovedårsagerne til sygdom, og til, at mange lever et selvsaboterende liv. Og det er
temmelig ærgerligt, da livet jo i sin enkelhed går ud på at blive levet!
6
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Er du blevet udsat for kritik? Hvis du er blevet udsat for kritik ved du også hvor ydmygende det er… Det gør dig vred, ked af det
og frustreret. Du kommer til at føle dig lille. På den dårlige måde.
Følelsen af at være lille og ikke i orden, stammer oftest fra vores barndom, hvor vi er blevet udsat
for kritik mange gange. Eller vi har oplevet det, som om, vi er blevet udsat for kritik.
Det skete som et led i vores opdragelse, fordi andre var ivrige for at lære os om rigtigt og forkert,
godt og ondt, pænt og grimt... Og vi opfattede det som om, det var os, der var noget galt med.
Vi ”oversatte” det, der blev sagt til os til at vi var ”forkerte”. F.eks.:
- Nu skal jeg vise dig hvordan det skal gøres! = Jeg er dum!
- Skynd dig lidt! = Jeg er langsom!
- Se så at komme i gang! = Jeg er doven!
- Solen skal være gul med stråler ud fra, sådan her... = Jeg gør det ikke godt nok!
Det er ikke sikkert det var ment som kritik, men bare som en hjælp eller rettesnor, men som barn
oplever man det som kritik, og får følelsen: ”Jeg er ikke god nok, som jeg er”, eller: ”Jeg har gjort
noget forkert”.
Når vi så mødes med kritik igen som voksne, ryger vi lige ned i de overbevisninger, vi kreerede som
børn.
7
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Kritik giver dårligt selvværd hos både børn og voksne
Det er nok de færreste af os, der bryder os om at få en irettesættelse fra chefens side eller en
overhaling af en kollega.
Voksne kan sagtens risikere at blive udsat for kritik på deres arbejdsplads, både fra chefer, kolleger
og kunder.
Eller de kan blive kritiseret af deres kæreste…
Kritik, der hagler ned over små, stakkels børn, bliver ofte givet af forældre, lærere eller andre
autoritetspersoner.
Et mindre barn er tvunget til at tage kritikken til sig. Som voksen har du mulighed for bevidst at
afvise kritikken og være ligeglad. Men det kræver et godt selvværd. Har du ikke et godt selvværd
vil du få følelsen af at være et lille, dumt og dårligt barn (igen).
Det giver dig en usikkerhed, som i længden medfører, at du får et endnu lavere selvværd.
Kan du se hvordan mønstret kører i en uendelig negativ spiral?
Det er ikke godt for noget!
Et dårligt selvværd ofte skyld i at vi føler frygt.
8
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Sådan opstår din indre kritiker Et af de største problemer ved kritik er, at selv om dine forældre, kunder, kærester eller hvem det
nu er, der har kritiseret dig, for længst har stoppet deres kritiske ordflom, så lever ordene videre i
dig…
Der sker nemlig det når kritikken kommer fra autoritetspersoner, eller personer som du har tillid
til, at du ikke kan lade være med at spekulere på om kritikken nu alligevel ikke også var berettiget.
Også selv om du ved at den var uretfærdig.
Du gentager derfor ordene om og om igen i dit hoved, og på den måde giver du dem næring.
Du bærer brænde til bålet, ved at blive ved med at vende og dreje kritikken i dit lille hoved.
Før eller siden vil du simpelthen overtage de kritiske ord nogen har sagt til dig, gøre dem til dine
egne, og dermed vil du have lavet din egen indre kritiske stemme: Din indre kritiker.
Din indre kritiker. Det er den lille indvendige stemme der siger:
- Nej, det er også for dårligt at jeg ikke har fået gjort det endnu!
- Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen?
- Jeg ser grim ud i det tøj
- Nej, hvor var det var dumt!
- Jeg er fed
- Det er for dårligt
- Der er nok ingen der gider høre på hvad jeg har at sige
- Det er min egen skyld at jeg er stresset
9
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvad sker der når vi lytter til vores indre kritiker?
Lytter vi til vores indre kritiker, gør det faktisk vores selvværd lavere; på akkurat samme måde,
som hvis vi havde fået en negativ kommentar smasket direkte i synet. Det er mindst ligeså
nedbrydende for dig at lade din indre kritiker styre, som det er at få kritik eller skæld ud af andre!
Når man har et dårligt selvværd, kommer man også til at tvivle på sig selv, man bliver usikker. Men
det stopper desværre ikke altid ved usikkerheden. Også visse former for angst, depression og
andre alvorligere tilstande kan ofte føres direkte tilbage til vores indre kritiker. Det er derfor vigtigt
at blive opmærksom på sin indre kritiker, og arbejde på, at den ikke skal have lov til at komme til
orde konstant.
Hvis du arbejder opmærksomt på at lukke ned for din indre kritiker, kan du forbedre dit
selvværd og måske undgå angst og depression. Øvelserne der kommer senere her i bogen er et
godt sted at starte.
10
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Den indre kritiker er ofte hård Selv om de fleste ikke bryder sig særlig meget om at blive kritiseret af andre, er vi mærkeligt nok
meget tilbøjelige til at kritisere os selv. Mange af os har en indre kritisk stemme, der mere eller
mindre konstant bebrejder os for mange af de ting vi gør, eller ikke har fået gjort, eller som vi ikke
synes vi har gjort godt nok.
Alt det vi kan slå os selv i hovedet med.
Eller den kritiserer os for at være som vi er... dumme, grimme, åndssvage...
Den indre kritiker er ofte hård, - ja måske ligefrem modbydelig. Den kan ofte være betydelig værre
end din "irriterende" kollega, din "dårlige" chef eller din "dumme" mor.
11
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Giver du din indre kritiker fri taletid?
Selvfølgelig kan du ind i mellem have brug for at sige til dig selv, at du skal gøre tingene bedre
næste gang, men du skal ikke finde dig i at blive kanøflet af en indre negativ stemme ved at give
den fri taletid!
En af de ting, der ofte gør den indre kritiker værre end at få kritik fra andre, er at den ikke stopper
igen. Hvis vi får kritik af andre, varer det som regel kun et par sekunder, eller måske et par
minutter, hvis det er rigtig slemt!
Men hvis vi ikke er opmærksomme, kan vores indre kritiker kritisere os i timevis hele dagen
lang.
År ud og år ind…
Det vil sige, at du faktisk systematisk nedbryder dit eget selvværd, ved at lytte til din indre
stemme.
Er det ikke på tide at få lukket munden på den indre kritiker?
12
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvor godt kender du din indre kritiker? Det første skridt på vejen til at kvæle din indre kritiske røst, er at du bliver opmærksom på at den
er der.
Det kan du få hjælp til, ved hjælp af de 3 tankevækkende øvelser der kommer her.
Hvis du gerne vil have et bedre selvværd og føle mindre frygt, så lav øvelserne. Lad være med at
springe dem over fordi du måske godt ved, at du har en indre kritiker men tænker at din ikke er så
slem…
For hvor godt kender du den egentlig?
Det er svært at give slip på noget, som vi ikke er opmærksomme på at vi har.
Du skal lære din indre kritiker at kende, og så kan du bagefter sige farvel til den
Øvelserne er gengivet og inspireret frit efter Lucy Atcheson.
13
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser
Øvelse 1: Skrive-øvelsen:
Notér alt ned, som din indre kritiker siger til dig.
Lad være med at censurere indholdet. Vær ærlig overfor dig
selv, og noter det, som du siger det til dig selv, med din
kritiske stemme. Du kan enten sætte dig ned og tænke over
hvad det egentlig er du siger til dig selv i løbet af en dag og
skrive det ned på papir, eller du kan have en lille notesbog
på dig, og så notere ned hvad den indre kritiker siger til dig i
løbet af dagen, hver gang du lader den komme til orde.
Når du har fået noteret alt ned, læser du det hele i gennem, og forhåbentlig indser
du så, hvor hård og du er ved dig selv.
Derefter siger du til dig selv at du ikke har fortjent det!
Til slut river du listen i stykker eller brænder dine noter.
Farvel indre kritiker!
14
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser
Øvelse 2: Stole-øvelsen:
Stil en stol foran dig og sig alle de ting til den, som du plejer at
sige til dig selv, med din indre kritiske stemme.
Sig det højt, og råb gerne af stolen!
- Hold kæft hvor var det dumt gjort!
- Nej, hvor er du åndssvag!
- Du kan ingenting!
- Du kan ikke engang finde ud af det mindste!
- Ynkeligt!
Efter nogle minutter hvor du har skældt stolen ud og kritiseret den sønder og sammen, vil
du sikkert få en fornemmelse af, at stolen pludselig føles usikker at sidde på…
Det er nøjagtigt det samme du gør ved dig selv, når du giver din indre kritiker fri taletid:
Du svækker dit eget værd.
15
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Lær din indre kritiker at kende med 3 tankevækkende øvelser
Øvelse 3: Billed-øvelsen:
Hvis du kan lide dyr, så find et billede af en sød kattekilling eller
hundehvalp (eller hvad der nu er dit yndlingsdyr), og ellers find et
billede af en af du holder af, gerne et barn.
Sig så de ting som du plejer at sige til dig selv med din kritiske
stemme til dette billede.
Tal højt! - lige meget hvor hårdt eller ubehageligt det er.
Lad vær med at tone det ned.
Der er stor sandsynlighed for, at du vil føle dig flov over at sige
disse ting højt, fordi du ikke vil gøre dyret eller den anden person
ondt.
(Godt det kun var et billede, ikke?!)
Måske vil du også være i stand til (måske for første gang?) at høre, hvor sårende og urimelig
kritikken egentlig er.
Så hvorfor kritiserer du dig selv så meget?
P.S. Hvis du synes at Billed-øvelsen var væmmelig at lave, er din indre kritiker nok temmelig hård
ved dig, og det er derfor ekstra vigtigt at du slipper af med den!
16
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvad fik du ud af at lave øvelserne?
Fik du lavet øvelserne?
Til lykke! Du er nu et skridt videre på vejen mod mindre frygt og større selvværd!
Du er meget velkommen til at fortælle om dine oplevelser med øvelserne på
[email protected] hvis du har lyst til at dele!
Hvis du ikke har lavet øvelserne, så gå tilbage og lav dem nu
Når du er blevet opmærksom på din indre kritiker, er næste skridt at give den mindre taletid.
For nogle sker det automatisk, blot ved at de er blevet opmærksomme på den.
Hos andre kommer det af selv, når de først har lavet de 3 tankevækkende øvelser nogle gange…
Og har været ærlige, når de lavede øvelserne…
Hos andre er den negative kritiker så fastgroet i deres ubevidste sind, at de har brug for mere
hjælp. Er du en af dem, så fortvivl ikke…
Der er ekstra hjælp at hente i det følgende, hvor du får en opskrift til at omprogrammere dit
negative tankemønster.
17
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Er din indre kritiker blevet en dårlig vane? Mange er vant til at være så selv-kritiske at de overhovedet ikke lægger mærke til, at deres indre
kritiker nedgør dem for groft. Det er simpelthen bare blevet en dårlig vane at have den negative
stemme kørende i hovedet konstant.
Hvis du har fået en dårlig vane, men tror, at du bare kan overhøre din indre kritiker, så tager du
desværre grueligt fejl. Din indre kritiker er en del af et negativt tankemønster, som fører dit liv
på en negativ kurs i retning af dårligt selvværd og frygt.
Vores tanker er næsten ufatteligt kraftfulde, så det er vigtigt at de er positive!
Første skridt i processen mod mindre frygt og større selvværd er at blive opmærksom på den indre
kritiker, hvilket de øvelser, som du netop har lært, gerne skulle hjælpe dig med.
Det er svært at komme ud af en dårlig vane, hvis man ikke med det samme erstatter den med en
positiv vane. Så hvis du er blevet opmærksom på din indre kritiker, men stadig ikke kan få den til at
tie stille, f.eks. ved at sige: ”Ti stille!” til den og begynde at tænke på noget andet, så vil du have
godt af at arbejde videre med det næste skridt i processen, som skal lære dig at kunne lide dig
selv.
Husk du har fortjent det!
Vores indre sindstilstand og har meget stor betydning for vores selvværd og vores helbred, så når
du arbejder på at gøre din sindsstemning mere positiv, hjælper du også dig selv godt på vej til at få
et højere selvværd og et selvhelbredende liv!
18
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Giv din indre stemme modspil For at ændre et negativt mønster, bliver man nødt til at programmere sig selv med et positivt
mønster.
Har man ikke et positivt program man kan sætte i stedet for det negative, vil de fleste opleve, at
de hurtigt falder tilbage i det samme negative mønster igen. Eller man risikerer, at det negative
mønster man gerne vil af med, bare bliver erstattet af et andet negativt mønster.
Det er f.eks. det, der ofte sker, når folk holder op med at ryge. Ofte begynder de at ryge igen, eller
også begynder de at (trøste-)spise i stedet for. Og så er de jo lige vidt ;-)
Derfor er det vigtigt, at du har et nyt, positivt program på plads, hvis du vil af med et negativt.
Og du vil vel gerne af med din indre kritiker, eller I første omgang give den mindre taletid?
Jeg lover dig at det er al besværet værd at slippe af med din indre kritiker. Du har simpelthen
ikke råd til at lade være!
Hvis du tillader dig selv at lytte til din indre kritiker, så koster det dig på din selvværdskonto.
Underskuddet ryger direkte ind på frygtkontoen!
Du skal derfor stille og roligt opbygge et nyt, positivt program, der kan køre i din underbevidsthed.
Det er slet ikke så svært.
Så hvordan gør du?
Det næste trin er at begynde at kunne lide dig selv, og det gør du ved at give dig selv
komplimenter!
19
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Giv dig selv komplimenter Når du får en kompliment af din kæreste, dine kolleger eller venner, så stiger dit selvværd. Og med
et højere selvværd føler du, at du bedre kan klare udfordringerne. Frygten træder i baggrunden.
Desuden giver komplimenter mere glæde og en bedre stemning, og på den måde kan de være
med til at forbedre det psykiske miljø, man befinder sig i.
Men hvorfor gå at vente på at få en kompliment af en anden, når du også kan gøre det selv?
Lige nu!
Find noget du kan rose dig selv for.
At give dig selv komplimenter er en måde hvorpå du kan udfordre sandheden i det, som din indre
kritiker fortæller dig. En måde hvorpå du bevidst tager afstand fra det den siger.
Når du på denne måde tager afstand fra og udfordrer din indre kritiker, vil den begynde at tie
stille.
Det kan godt være at din indre kritiker vil svare igen, især i starten. Så det er vigtigt at du
fortsætter med at lave øvelserne hver dag gennem længere tid, for at få lukket munden på din
indre kritiker.
Øvelserne er meget effektive, selv om de måske ikke lyder af så meget.
20
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd
Øvelse 1: Rose-øvelsen
Sig 3 positive ting til dig selv hver dag!
Sig dem højt, så de lyder som en kompliment!
Og sig dem gerne mens du kigger dig selv spejlet!
En kompliment skal helst være mundtlig. Du kan jo heller ikke give din kæreste en kompliment ved
at tænke: ”Hvor ser du godt ud ” inde i dig selv. Nej, en kompliment skal siges højt, og det skal den
også helst, selv om den ”bare” er til dig selv.
21
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd
Øvelse 2: Sov på de gode ting!
Når du går i seng, så find 3 ting du har gjort godt i dag.
Stort som småt. Alt tæller!
Brug et øjeblik på at glæde dig over disse positive ting. Sæt gerne billeder på inde i dit hoved, og
det gør ikke noget hvis du forestiller dig, at de positive ting var endnu bedre end du måske husker
dem i virkeligheden ;-)
Gør det hver dag!
Bonustip! Hvis du skriver de 3 positive ting ind i en dagbog hver dag, vil du i løbet af kort tid have
en lang liste over positive ting i dit liv, som du altid kan tage frem og glæde dig over! Det kan
hurtigt ændre en dårlig dag til en god, lige at kigge sådan en positiv bog igennem, og det sender
bølger af positivitet lige ned i din underbevidsthed.
22
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
3 effektive øvelser: Giv dig selv komplimenter og få et højere selvværd
Øvelse 3: Selvtillids-listen
Lav en liste eller notesbog hvor du noterer positive ting om dig selv.
Hvad er dine styrker og talenter?
Hvad kan andre lide ved dig?
Hvad har de rost dig for?
Læs listen hver dag og tilføj gerne nye positive ting og egenskaber, som du kan notere som ros til
dig selv.
Efterhånden bliver de nemmere og nemmere at få øje på!
23
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvad hvis man har svært ved at rose sig selv? Hvis du synes det er svært at finde på noget at rose dig selv for, eller at det føles ”kunstigt” fordi
du ikke er vant til at modtage komplimenter eller sige noget pænt til dig selv, så ligger dit selvværd
nok ikke allerhøjest på skalaen ;-)
Men giv endelig ikke op af den grund. Jo lavere dit selvværd er, desto større gavn har du af at lave
ikke bare Rose-øvelsen, men alle øvelserne, også dem med at lære din indre kritiker at kende!
De fleste kan godt finde på noget positivt at sige til andre, så brug noget du kunne have fundet på
at sige til en ven eller kollega, eller til et barn, når du laver Rose-øvelsen. F.eks.:
- Du ser godt ud i dag!
- Det gjorde du godt!
- Du er bare så sjov at være sammen med!
Det er vigtigt at du med tiden føler, at du kan sige det ærligt (det er det også når du giver en
kompliment til en anden). Men hvis du ikke kan det, så sig det alligevel og ”fake it till you make
it”. Og når jeg siger ”siger”, så mener jeg: Sig det HØJT til dig selv. Hvis det er for svært at sige det
foran spejlet, så drop spejlet i starten indtil du har fået lidt større selvværd
Hvis du føler at dit selvværd er så lavt, at du synes at udtryk, som dem ovenfor ville være at tage
munden for fuld, kan det også bare være de helt små ting uden de store armbevægelser, f.eks.
- Flot at du huskede at tage dine nøgler med i dag!
Eller whatever.
Det vigtige er at du øver dig i at sige noget positivt til dig selv.
Hver dag! Det vil være godt at starte med at sige noget lige NU!
Efterhånden vil du begynde at tro på det. Og til sidst vil du slet ikke være i tvivl om at du har
fortjent alle roserne!
24
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Hvad får du ud af at give dig selv komplimenter? En stor del af ansvaret for et dårligt selvværd og et liv styret af frygt, ligger hos vores egen indre
kritiker. Ved at give den konstant taletid underminerer vi vores selvværd og bliver usikre.
Efterhånden udvikler usikkerheden sig til frygt.
Hvis du husker at lave øvelserne her i e-bogen hver dag, lukker du munden på din indre kritiker, og
det bliver en vane for dig, at give dig selv komplimenter.
Når du har opbygget en vane med at give dig selv komplimenter, vil du opdage at det giver dig
point direkte ind på selvværdskontoen!
Ved at give dig selv komplimenter lærer du at kunne lide dig selv, ja måske begynder du endda at
elske dig selv!
Du kan efterhånden udvikle komplimenterne til mantraer eller affirmationer, som du virkelig tror
på, og som derfor motiverer dig og giver dig styrke i hverdagen.
Og får frygten til, lige så stille, at forsvinde ud af dit liv!
Så du kan tiltrække noget positivt!
Men pas på: Det smitter
Du vil nok heller ikke kunne lade være med at dele (endnu flere) roser ud til dine kæreste,
kolleger, venner og børn, når dit selvværd er steget.
På den måde kommer alle i dine omgivelser ind i en positiv spiral af anerkendelse og glæde!
Velkommen til dit nye liv!
25
Klinik for Selvhelbredelse v/ Ulla Schmidt Andersen www.klinikforselvhelbredelse.dk
Har du brug for hjælp til at komme videre? Hvis du efter at have lavet øvelserne føler, at du alligevel ikke kan få din indre kritiker til at holde
bøtte, eller at du har svært ved at styre dine tanker, eller (endnu værre!) hvis du opdager, at du
faktisk mener at din indre kritiker har ret, så vil det nok være gavnligt for dig at få hjælp til
processen. Det kan du få på mange måder, bl.a. gennem Bachs Blomster-remedier.
Bachs Blomster er velegnede til at understøtte dig i en udviklingsproces og hjælper dig helt
konkret med at få vendt dine negative emotioner og sindstilstande til positive. Et eksempel er
blomsten Crab Apple (Sødæble), der hjælper, når du har tendens til at rette kritik imod dig selv, så
du kommer til at føle dig som ”et dårligere menneske”. Den renser ud i dine tanker og hjælper dig
af med skamfølelse. Et andet eksempel er blomsten Pine (Skovfyr), der hjælper dig af med
skyldfølelse og selvbebrejdelser.
Du er også velkommen til at kontakte mig i Klinik for Selvhelbredelse for at høre mere om, hvad
jeg kan tilbyde dig af hjælp til netop dit problem. Hvad enten det gælder frygt eller selvværd. Eller
noget helt tredje. Jeg skræddersyr gerne et individuelt forløb, som passer til netop dine behov, ud
fra min store værktøjskasse af både forskellige holistiske behandlingsformer, selvudviklingsøvelser
og energi-medicin.
Det vigtige er, at du er villig til at tage ansvar for at komme videre i din proces. Så finder vi
sammen ud af, hvordan du bedst kan hjælpes videre.
Mit sidste råd skal være at huske på at: ”Nobody is Perfect”
Heller ikke dig og mig, desværre
Så vi skal lære at elske os selv med de ”fejl” vi nu engang har.
Jeg er godt på vej i min egen proces, og håber denne e-bog har inspireret dig til også at gå i gang!
Læs mere om Klinik for Selvhelbredelse på min hjemmeside www.klinikforselvhelbredelse.dk og om Bachs
Blomster til personlig udvikling på www.healthyself.dk
Du kan kontakte mig på [email protected] hvis du ønsker hjælp til din proces.
Du er også velkommen til at dele, hvad du fik ud af at lave øvelserne eller hvad du synes om denne e-bog.
Du må også gerne skrive, hvis du har kommentarer og spørgsmål i øvrigt.
Du kan finde Klinik for Selvhelbredelse på Facebook:
http://www.facebook.com/KlinikForSelvhelbredelse
Kan du lide det du har set i denne e-bog, vil du sikkert også kunne lide mit nyhedsbrev. Du tilmelder dig lige her:
http://www.klinikforselvhelbredelse.dk/nyhedsbrev