Sorgens diskurser i danske medier – nogle nedslag i mediernes

dækning af sorg og dødOplæg til diskussion

Netværk for sorgforskere 15. september 2017

Dorthe Refslund Christensen, Aarhus Universitet

Kjetil Sandvik, Københavns Universitet

Oplæg til debat – tænk over det!

• Hvordan optræder temaet sorg i medierne?• Hvilke agendaer er på spil og hvem sætter dem?• Hvad er vores holdning(er) som forskere til diskussionerne?• Hvad er vores rolle og muligheder som aktører i

mediedækningen – kan vi komme (fyldestgørende) til orde? • Er der aspekter som er problematiske fx:

– vægtning af sociologiske tilgange (kompleks sorg) vspsykologiske (kompliceret sorg)?

– (for) kraftig polarisering fx mellem sorg som personligt/individuelt anliggende vs sorg som relationel, social ,kulturel?

• Hvad er fraværende – om noget?

Framing

• At dø, at miste, at sørge - hovedoverskrifter• Hvem taler – professionelle (forskere bl.a. indenfor

psykiatri og palliativ behandling, rådgivere, præster, der bedriver sjælesorg…), private (dem der har mistet, dem der føler med dem som har mistet…), samt forfattere, journalister, debattører, kommercielle aktører

• Hvor tales der fra: videnskabelig eller på anden måde professionel tilgang, den personlige tilgang (har selv mistet, kæmper/lever med sorgen)

• Hvilke medier tales der igennem: traditionelle massemedier: TV, aviser, ugeblade, tidsskrifter (herunder fagtidsskrifter), hjemmesider, sociale med + kanaler vi ikke almindeligvis tænker på som medier: død, tab og sorg ytrer sig i stigende grad gennem en mangfoldighed af medier

Hvad er temaerne?

• Døden fylder mere, men ikke nok…? –er vi stadig dødsforskrækkede, er det at tale om død og sorg stadig tabu…?

• Vores forhold til sorg ændrer sig – nye sorg-paradigmer: kompliceret sorg og continuingbonds: modsætninger eller komplementære størrelser…?

• At miste – og at give sorgen ord: fra digtsamlinger og biografier til ytringer i online formater

• At sørge med andre: ”parasocial sorg” eller sorg som fælleskabspraksis

Død, tab og sorg fylder (stadig) meget i litteraturen

Stof om død, tab og sorg fylder mere i traditionelle medier

Og det fylder i den store mediemangfoldighed

• Sorg og det at ’leve med den døde’ udtrykkes gennem en bred og mangfoldig vifte af medier (her forældre der har mistet):

• fra ‘mindetatoveringen’ til online fotoalbum på Instagram,

• fra lukkende Facebook-grupper til åbne diskussionsfora på diverse hjemmesider for forældreskab, graviditet osv.,

• fra særlige online mindesider til gravstedet.

…er vi så stadig dødsforskrækkede?

Døden som ‘fiasko’ iEt behandlingssystem

Vi ‘svælger’ i ‘spekta-kulær død’ men har van-skelig(ere) med ‘den nære død’ (inkl. vor egen død)

Døden og det at mistesom noget vi ikke taler om

Sorg som diagnose…

Continued connections with the deceased is [in some discourses] regarded as an abnormal way to deal with bereavement, and this view is still the standard interpretation in the latest Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder 5th edition, DSM-5 (American Psychiatric Association, 2013). According to DSM-5, it is now possible to diagnose bereavement as a major depressive disorder if symptoms persist more than two weeks.

The Kübler-Ross’ (1969) stage model and the idea that grief processes are confined to a specific time-frame, casting online communities for bereaved [people] as grief-ghettos

Christensen et.al. 2015.

…er ikke en uproblematisk tilgang

Argumenter mod‘sygeliggørelse’ af sorg

Argumenter for atsorg rammer forskelligt Argumenter for at sorg ikke

(kun) er privat, men social/relationel

Sorgparadigmer i forandring…

• Faser: sorg som lineær og afgrænset periode, hvorefter man giver slip (i sorgen, den døde…) og bevæger sig videre – den ’sunde’ sorg holder op (jf. ’kompliceret sorg’)

• Continuing bonds: sorgen, savnet og relationen til den døde videreføres i hverdagslivet:

• medfører praksisændringer i forhold til hvordan vi opfatter sorgprocesser og hvordan vi taler om døden og det at miste.

• Dual process: vekselvirkning mellem sorg (tabsoplevelse) og hverdagspraksis (nærværs-oplevelse)

At tale om død og sorg som ’det sidste tabu’ –er (måske) ved at miste sin forklaringskraft…?

• Parents may talk about their children extensively, as long as they are alive, but expressing the same kind of parental practice is taboo, once your child is dead (at least in the Nordic countries).

• This limits bereaved parents’ means for coping with and interpersonally communicating about their loss as well as their ability to establish and continue their role as parents.

• However, with new practices on children’s graves, the growing use of memory tattoos and especially the use of online media as platform for various communities for bereaved parents, this seem to be changing and strengthen both the interpersonal communication and social interactions about and with the deceased child.– Christensen, Hård af Segerstad, Kasperowski,

Sandvik 2016

At bryde tabuet: tab, sorg og liv med den døde kommunikeret i det offentlige rum

At sørge med/for de andre

At sørge med/for de andre• Parasocial sorg:

sorg-snyltning(handler om hvem som har ret til at sørge)

• Sorg er dog rela-tionel: den handler om at kunne have med-følelse og føle nærhed også til andre end ens nærmeste!

• Sorg er kollektiv, et samfunds-anliggende (det præmodernes genkomst)

Kommercielle aktører – hvilken rolle spiller de?

Oplæg til debat – tænk over det!

• Hvordan optræder temaet sorg i medierne?• Hvilke agendaer er på spil og hvem sætter dem?• Hvad er vores holdning(er) som forskere til diskussionerne?• Hvad er vores rolle og muligheder som aktører i

mediedækningen – kan vi komme (fyldestgørende) til orde? • Er der aspekter som er problematiske fx:

– vægtning af sociologiske tilgange (kompleks sorg) vspsykologiske (kompliceret sorg)?

– (for) kraftig polarisering fx mellem sorg som personligt/individuelt anliggende vs sorg som relationel, social ,kulturel?

• Hvad er fraværende – om noget?