Disposition1. Introduktion til Fangel Bioenergi Aps.

2. Miljøgodkendelse af udvidelsen og vilkår om udbringningsarealer

3. Udgangspunkt – regulering af merbelastning

4. Udvidelsens konsekvenser for overfladevand og betydningen af udnyttelsesprocent

5. Afgørelserne om VVM screening og habitatvurdering

6. Flytte fokus og motivation i retning af faglig korrekt gødskning !?

7. Her er noget galt – formidling opad i systemet !

8. Andre reguleringsmuligheder ?

Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ?

Fangel Bioenergi Aps. ved Bellinge, 10 km syd for Odense

Fangel Bioenergi i tal• Kapacitet: 132.000 t biomasse / år• El: 18.000 MWh/år - Varme: 21.000 MWh/år• 31 leverandører + hestemøg fra små hestehold• 35 modtagere

Måbjerg: 650.000 t biomasse / år, ~ 92.300 MWh varmeLemvig: ?Kapacitet – El: 26.000 MWh/år ; 24.000 MWh varmeHorsens: under opførelse: 234.000 t biomasse/årNordfyns: nyligt miljøgodkendt : 270.000 t biomasse/år

1988 Fangel Biogas får sin første godkendelse 1991-2007 En række tillægsgodkendelser

sommer 2012

Ansøgning om udvidelse ~ 70% stigning i behandlingskapacitet til i alt 132.000 t

efterår 2012 Krav: VVM-screening af nye arealer forinden godkendelse

marts 2013 Men: Miljøgodkendelse forud for areal-screening

juni 2013 Afgørelse om VVM-screening og om konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen

Vilkår om udbringningsarealer

Vilkår 58 (& 60)a. Der skal indgås kontrakter med nye modtagereb. Mindst 1 planperiode og indgået senest 1. dec. i aktuelle planperiodec. Minimumsindhold i kontrakter:

mængde & type af biomasse, total N,forventet udnyttelsesprocent for kvælstof

d. Ved tilsyn kan vi bede om at få kontrakter at see. Biogasselskabet ajourfører liste over modtagere, som sendes

til os ved planårets slutningf. Digital liste over planårets modtagere af afgasset biomasse skal sendes til os senest 1. sept. Skal indeholde oplysninger om mængder modtaget (t), total N/t , total P/t, type biomasse

Udgangspunkt:1. Biogasselskabet er centralt i for reguleringen – registreret i

NaturErhvervsstyrelsens leverandørregister. Indberetter afsatte mængder og udnyttelsesprocenter - - beregnes som vægtet gennemsnit !2. Arealerne skal screenes – (det følger af bilag 2 pkt. 14 i VVM- bekendtgørelsen og er præciseret i en FAQ fra Biogassekretariatet aug. 2011) – og påvirkningen skal konsekvensvurderes efter habitatbekendtgørelsen.

Udgangspunkt for aftale:1. Odense Kommune tilbyder meget enkel og smidig screening af nye arealer.

2. Biogasselskabet indgår standardkontrakter med nye aftagere med en faglig fornuftig udnyttelsesprocent .

+

VVM og nye udbringningsarealer:(a.–d.–fra By- og Landskabsstyrelsen notat,7/3-2008 om VVM & udbringningsarealer)

a. arealerne er godkendt efter husdyrlovenb. arealerne er godkendt i en VVMc. VVM-screenet og screeningen er fortsat gyldigd. arealer, som ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet

Øvrige arealer skal følge vores VVM-screenings- afgørelse for biogasselskabet

Opgave:Hvordan påvirker udvidelsen udvaskningen af N og P ?

- udvaskning til rodzone og til recipient”Rammescreening” hvor alle potentielle arealer omfattesVærktøjet skal være dynamisk (arealer, separation & udnyttelsesprocent)

Con Terras leverance

RapportRegneark

GIS

N-output

Markbalance for kvælstof i Cttools - metoden

Kvælstof i udsæd Normtal for afgrødeKvælstof i husdyrgødning GHI dataKvælstof i handelsgødning GHI dataKvælstof i anden gødning GHI data & data fra biogasanlægDeposition DCE-dataKvælstoffiksering Normtal for afgrøde

N-input

Udbytte Korrigeret udbytte for marker, som modtager afgasset biomasse.For øvrige marker: normtal for afgrøde

Denitrifikation SimDen-modellenFordampning Normtal for gødningstype og udbringning

Markoverskud – styrker og svaghederForudsætninger : ingen ændringer i jordens N- og C-puljer tilførsel af affald til landbrugsjord sker udelukkende via

afgasning

Metodens sikkerhed !?+ markbalancen eller -overskuddet er en velkendt og anerkendt metode - enkel og gennemskuelig+ i vid udstrækning landmænds og biogasanlægs egne data+ der er korrigeret for effekten af højere udbytte ved nuværende praksis÷ kun et års data : 2009/10

Virkningen af udvidelsen ved nuværende fastsættelse af udnyttelsesprocentpå 67 %.

Opland Retention Udvaskning til rodzone

Udvaskning til recipient

Odense Fjord 37,1 % 13,6t N 8,5 t N

Odense Fjord Udvaskning til recipient

Samlet merudvaskning som følge af afgasningen med nuværende produktion plus udvidelsen

21 tons

Mål for vådområdeprojekter i Grøn Vækst-aftalen

49 tons

Hvilken udnyttelsesprocent giver kun en begrænset virkning ?- udnyttelsesprocent : 77 %

Opland Retention Udvaskning til rodzone

Udvaskning til recipient

Odense Fjord 37,1 % ÷ 2,3 t N ÷ 1,5 t N

Afgasning som virkemiddel – faglig optimal udnyttelse af gødningen - udnyttelsesprocent : 85 %

Opland Retention Udvaskning til rodzone

Udvaskning til recipient

Odense Fjord 37,1 % ÷ 13,1 t N ÷ 8,2 t N

Gødningsberegning- vinterhvede

Kg N pr. ha

Kvælstofnorm for vinterhvede på sandblandet lerjord (jb 5-6) 153

Gødskning efter de nuværende regler:140 kg N i afgasset gylle , 67 % - lav udnyttelsesprocent !

94

Mulighed for at tilføre ekstra gødning

Lovlig supplering med handelsgødning op til kvælstofnormen for afgrøden

59

140 kg kvælstof i afgasset gylle, 77 %-gødningen indregnes med en værdi tættere på dens faktiske gødningsværdi

108

Faglig korrekt supplering med handels-gødning op til kvælstofnormen for afgrøden

45

Overgødskning som følge af en tilladt lav udnyttelsesprocent(59-45) kg N pr. ha

14

Tænke i omkostningseffektiv gødskning i stedetfor overgødskning !Besparelse (14 kg N à 7,50 kr pr. kg ) : 105 kr

Hvad siger andre om betydningen af afgasning for udvaskning af kvælstof ?

Videncentret i pjece fra januar 2012:Nitratudvaskningen falder med ca. 3 kg N pr. ha vedafgasning og ved samtidig at reducere mængden af suppl. handelsgødningVirkemiddelkataloget, DMU nr. 625 - 2007: Tilpasses gødskningen det øgede amm.-indhold fås en udvaskningsreduktion på 2,1 kg N / DE Leif Knudsen, Videncentret , okt. 2012:I forhold til rågylle stiger udnyttelsesprocenten ved afgasning 6-9 procentenheder.

Virkemiddelkatalog for klimatiltagaug. 2013

Virkemiddel:Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødningVed afgasning af 50 % af al husdyrgødning i 2020: Årlig reduktion i handelsgødningsforbrug: 9.300 tons kvælstof Årlig reduktion i udvaskning : 2.500 tons kvælstof Reduktion af drivhusgasser som positiv sideeffekt

Tilpasset brug af husdyrlovens koncept (bilag 4) :1. Kumulation med andre projekter

Husdyrtrykket er faldet med 12,7 % fra 2007 til 2012- dog indgår affald ikke i udviklingen af dyretrykket i oplandet

2. Projektet i sig selv Udvidelsens bidrag til udvaskningen er 0,55 % af den samlede udvaskningtil Odense Fj. – afskæringskriterium : 1%

Ergo 8,5 tons kvælstof er ikke noget problem = ingen ”væsentlig virkning”

Men, men ……… forudsætter at husdyrlovens beskyttelsesniveaui øvrigt er overholdt !!!

Vurderingsmåde i VVM-screening og habitatkonsekvensvurdering

?

Klagenævnsafgørelse : 31. juli 2012– NKM-130-01188- Favrskov Kommune !Ansøgers gødningsregnskab skal følge NaturErhvervsstyrelsens vejledning om gødskningsregler.Der skal ikke stilles vilkår om, udnyttelsesprocenter for afgasset gylle i miljøgodkendelsen.

Vilkår i miljøgodkendelserne ikke nogen farbar vej !

Er der en reguleringsmulighed i miljøgodkendelserne ?

Er der en reguleringsmulighed i Vandplanens retningslinje 4 ?

?Retningslinje 4:Afgørelser efter MBL. Kap. 3,4 & 5 ”må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes” !? Tilladelse til øget påvirkning i et opland hvor miljømålet ikke er opfyldt, kræver at det kan godtgøres at miljømål kan nås med andre tiltag.

Tak for opmærksomheden