Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Distribueret ledelse og professionelle læringsfællesskaber
Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent og Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC
Præsentation• Henrik Stockfleth Olsen
• Erfaring:
• Adjunkt og udviklingskonsulent i UCC (og tidligere i den private sektor)
• Skoleleder på Lyngby Friskole
• Afdelingsleder på Hillerødsholmskolen
• Lærer i Lyngby og Egedal
• Uddannelse:
• Certificeret underviser på Growing Great Leaders™
• Master i læreprocesser med speciale i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet
• Diplom i personligt lederskab og økonomisk ledelse på Forvaltningshøjskolen
• Læreruddannet fra KDAS
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 2
Hanne Marcher
Erfaring:
• Udviklingskonsulent og lektor i UCC
• Pædagogisk afdelingsleder på Skolen ved Søerne
• Projektleder og lektor på læreruddannelsen UCSJ
Uddannelse:
• Certificeret underviser på Growing Great Leaders™
• MPA ved CBS
• Cand.pæd.pæd - DPU
• Læreruddannet Vordingborg Seminarium
Præsentation af skolerne
• Teamene præsenterer sig selv• Jeres skole
• Jeres kommune
• Jeres navne
• Eventuelle TT’er præsenterer sig• Jeres navne
• Hvem er I TT’er for?
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3
Den samlede procesplan
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4
Oplæg til dialog mellem og SL-teamet Træn-træneren (TT’er) • Efter hver af de 4 workshops i uddannelsesforløbet skal SL-teamet
gennemføre en eller flere handlinger i egen organisation, hvor de øver sig på workshoppens faglige indhold.
• Hvert SL-team har tilknyttet en Træner. Umiddelbart efter workshoppen udfylder SL-teamet derfor nedenstående skabelon og sender den til deres Træner.
• Dokumentet danner udgangspunkt for en indledende samtale med Træneren, og denne indledende samtale danner udgangspunkt for SL-teamets konkrete interventioner og prøvehandlinger.
• Interventionen reflekteres med Træneren på en opfølgende samtale.
• OBS – brug ” Checkliste for dialog mellem SL-teamet og Træn-træneren (TT’er)”
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 5
Form på TT’ernes facilitering
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 6
Formål
Formålet er, at skabe et fundament for, at skoleteamene kan styrke den distribuerede ledelse på skolen gennem udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, herunder især betydningen af ledelse gennem ressourcepersoner.
Dette styrker bl.a. dimensionen ”Ledelse af professionelles læring og udvikling” i Viviane Robinsons ledelsesmodel.
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 7
Læringsmål
• Deltagerne har viden om, hvad der karakteriserer et professionelt læringsfællesskab
• Deltagerne har viden om distribueret ledelse – herunder ledelse af, omkring og gennem ressourcepersoner
• Deltagerne kan facilitere processen med at udvikle professionelle læringsfællesskaber
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 8
Dagens programKlokken Indhold
8.30 – 9.15 Velkomst og introduktion 9.30 – 10.15 Teamets samarbejdskultur10.15 – 11.15 Professionelle læringsfællesskaber11.15 – 12.00 Videndeling12.00 – 12.45 Frokost12.45 – 13.30 Distribueret ledelse og feedbackstrukturer13.30 – 14.15 Distribueret ledelse som implementering af synlig læring14.15 – 15.15 Med afsæt i dagens program: Forandring eller forbedring?15.15 – 15.30 Evaluering og afslutning
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 9
Pauser ca. hver time
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 1003-04-2018
Læringssamtalen– et genvisit
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 11
Respekt
Valid information
Gensidig forpligtelse
Gør rede for dit synspunkt
Gør rede for grundlaget
for dit synspunkt
Spørg til den andens
reaktioner og egne tanker
Omformuler og tjek
forståelsen
Evaluer og tænk kritisk
Etabler en fælles
platform
Lav en plan
Øvelse 1: De vigtigste pointer i læringssamtalen• Tal sammen i teamet om, hvad der lige var
hovedpointerne i læringssamtalen
• Hvad skal der tales om – og ikke tales om – i læringssamtalen?
• Hvad er det, der er særligt virksomt ved læringssamtalen?
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 12
Viviane Robinson om relationer og tillid
• Vi genbesøger interviewet med Viviane Robinsons
• Lyt efter, hvad hun lægger vægt på – ud over samtalen om kvalitet
• Sum med sidemanden
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 13
https://www.youtube.com/watch?v=0_l5-HKIR1s
Model for elevcentreret ledelse
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 14
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 1503-04-2018
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber
• Om samarbejdskulturen
• Det professionelle læringsfællesskab som etos
• Professionelle læringsfællesskaber à la DuFour/Marzano
• Ledelse af synligt lærende professionelle læringsfællesskaber
• SL-teamet som professionelt læringsfællesskab
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 16
Lise Tingleff Nielsen – forskning om teamsamarbejdet i folkeskolen• Forskningen tager afsæt i forestillingen om
teamsamarbejdet som anledning til lærernes læring og kompetenceudvikling gennem et fortløbende samarbejde om at skabe de bedst mulige forudsætninger for elevernes læring.
• Den pædagogiske debat og en række forsknings- og udviklingsarbejder konstruerer teamsamarbejdet som et væsentligt forum for læreres uformelle arbejdspladslæring (p. 13)
• Team > Læreres læring > Elevers læring• Denne kausale sammenhæng findes ikke (p. 14)• Kamp mellem ”objekterne”: Elevernes læring og
undervisningens funktionalitet (p. 17)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 17
(Tingleff 2012, p. 13-22)
Lise Tingleff Nielsen – forskning om teamsamarbejdet i folkeskolen• Funktionalitetslogik – et kulturelt betydningsmønster relateret til normer,
artefakter, relationer og anerkendelsesmønstre, der gør det kulturelt meningsfuldt, at handlinger og sociale relationer orienteres mod undervisningens organisatoriske, praktiske og disciplinære forhold (p. 22)
• Familiekultur – et kulturelt betydningsmønster, der gør det selvfølgeligt – i den aktuelle situerede praksis – at prioritere det hyggelige og familielignende samvær, at vægte gensidig anerkendelse samt undgå konflikter Både funktionalitetslogikken og familiekulturen er løbende med til at reproducere undervisningens funktionalitet som det primære objekt for teamets arbejde
• Handlinger, relationer og normer, som er forbundet med både funktionalitetslogik og familiekultur, står på flere områder i et modsætningsforhold til handlinger, relationer og normer, som er forbundet med elevernes læring som objekt for teamets praksis – og kan medvirke til at ekskludere handlinger relateret til objektet: Elevernes læring
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 18
(Tingleff 2012, p. 13-22)
Lise Tingleff Nielsen – forskning om teamsamarbejdet i folkeskolen• Analysen giver samtidig anledning til at argumentere for, at
teamsamarbejdets kulturelle dynamikker IKKE er ensbetydende med, at skolen og/eller de enkelte lærere ikke italesætter eller er optagede af at skabe de bedst muligt forudsætninger for elevernes læreprocesser. Det er imidlertid ikke primært teamsamarbejde som social og kulturelt indlejret praksis, der er med til at katalysere en sådan optagethed.
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 19
(Tingleff 2012, p. 13-22)
Indlejrede kontekster
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 20
Frit efter CMM-modellen – Barnet Pearce
Øvelse 2: Kort analyseopgave
• Vi antager, at vi kan finde træk af familiekultur i vores organisation
• Diskuter i teamet:• Hvad betyder familiekulturen for, hvordan man kan opfatte
sig selv om professionel (position)?
• Hvad betyder familiekulturen det for de indbyrdes relationer mellem de professionelle?
• Opsamling i plenum
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 21
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 2203-04-2018
PLF – essensen ifølge HargreavesPLF er:
”En vedvarende proces, hvor lærerne og pædagogerne samarbejder i tilbagevendende cyklusser af kollektive undersøgelser og aktionsforskning for at opnå bedre resultater for de elever, de tjener” p. 30
…det påvirker struktur og kultur fundamentalt
Det er ikke et møde, det er ”…en etos, der gennemtrænger hvert eneste aspekt af en skoles virksomhed” (Hargreaves) p. 30
(DuFour/Marzano, 2015)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 23
PLF
PLF – essensen ifølge Hargreaves
PLF og distribueret ledelse:
”Det kollaborative team som katalysator for distribueret/delt lederskab”
”Lederens rolle i effektive organisationer fokuserer i stigende grad på at gøre mennesker i hele organisationen i stand til at tage føringen i identifikation og løsning af problemer” (p. 57)
(DuFour/Marzano, 2015)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 24
PLF
Det moralske formål
• Levealder
• Helbred
• Indkomst
• Kriminalitet
Konsekvenser for mennesker
og deres liv
• Udgifter til sundhedsvæsnet, kriminalforsorgen mm.
• Produktivitet
Konsekvenser for samfundet
Ud
dan
nelse er svaret
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 25
De tre store ideer om professionelle læringsfællesskaber
De tre store ideer
om PLF
Alle elever lærer på høje
niveauer
Kollaborativkultur
Fokus på resultater
• Elevernes læring og trivsel er i centrum
• Hvad ønsker vi, eleverne skal lære?• Hvordan kan vi vide, at de lærer
det, vi tror?• Hvordan reagerer vi, når elever ikke
lærer?• Hvordan beriger vi de kompetente
elever?
• Meningsfyldte teams – formål og mål• Forståelse af den gensidige afhængighed• Hvordan vil vi koordinere skolens
samlede bestræbelser?
• Fælles systematisk indsamling/analyse af viden/data om indsats og effekt
• Udvikle individuel og fælles praksis• Data buges også til den enkelte
navngivne elev• Vurdere effekt af alle initiativer• Hvordan vil vi øge vores
undervisningskompetence?
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 26
PLF’ets arbejde med elevernes og de professionelles læring
Garanteret og bæredygtig
læreplan
Løbende monitorering af elevernes læring
Sikre effektiv undervisning
At reagere, når elever ikke lærer
• Oportunity to learn – OTL• Garanteret adgang til læring• Bæredygtig i forhold til tid og rammer• Fælles prioritering og sekvensering• Fælles formulering af mål og
vidensniveauer og kompetenceskalaer
• Kompetenceskalaer som rettesnor
• Fælles vurderinger mere bæredygtige
• Forskellige vurderingstyper
• Ingen strategi er universel – flere strategier – den definerede autonomi
• Lektionsstudier – fælles design, gennemførelse og opfølgning af undervisning • Chunking, stilladsering
• Undervisningsrunder og undervisningsobservationer
Dem, der slås med læringen• Støtte uden fjernelse fra ny
undervisning• Anvisende – og ikke inviterende• Specifik og præcis på eleven• Systematisk – du er ikke alene• Kultur om høje forventninger – du
har ikke lært det endnu – men det vil du
… og dem, der skal beriges yderligere
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 27
Nøglen til opbygning af kollektiv kapacitet
Meningsfulde teams
Tid til samarbejdeStøttende strukturer
Præcision: Målfokus – ”det
rigtige”
Monitorer teamets arbejde
Undgå genveje i den kollaborative
proces
Kortsigtede successer og tag
konflikten!
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 28
Et eller flere fælles målIndbyrdes afhængighedFunktionelt samarbejde
PlanlægningGennemførelseEvaluering
Præcise professionelle forventninger – omsat til forpligtelserSelv monitorereFælles opstilling af mål
Støtte til at bruge tiden rigtigt, at afstemme forventninger og holde fokus på de tre store ideerHvad skal de ikke bruge tid på?Skal alle med til alle møder altid?
Strategi for monitoreringTeamaftaler – grundlag for dialogTilstedeværelse hvert kvartal
”Vi har et godt team…”Spring ikke trin over
Anerkendelsen og konfrontationens yin & yangAnerkendelse af den samlede indsats og de små skridtDefineret autonomi kræver direkte handling – ellers drop det!
Det meningsfulde team
Årgangsteam
Fagteam
Vertikalt team
Klasseteam
Tværfagligt team
…forbindelse
Logisk…
Dansk Matematik Engelsk N/T Musik Håndværk/design Valgfag ….
Årgange
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0Fag
Årgangs-fagteam
Mål for udviklingen af 21st Century Skills - naturfag
Mål for udvikling af personlige og sociale
kompetencer
Progressionsmål for eleverFaglig progression
Mål for øget motion og bevægelse
Matematikfagligt mål
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 29
Øvelse 3: Det fælles forbedringssamarbejde
• Identificer en eller flere opgaver i jeres organisation, som i den grad bliver bedre, når I samarbejder om den/dem?• Hvem skal være med?
• Hvorfor skal de være med – og hvorfor kan de ikke undværes?
• Hvordan kan læring finde sted i sådan et samarbejde?
• Pluk i plenum
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30
Refleksion på tværs 11.30 – 12.00
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 31
• Dan triader med en repræsentant fra 3 forskellige skoler
• 15 minutter – Drøft følgende spørgsmål:• Hvad gør i i forvejen på jeres skole for at fremme
professionel læring?
• 15 minutter: Gå tilbage til eget team og del jeres inspirationer fra de andre skoler
Frokost – 12.00 – 12.45
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 32
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3303-04-2018
Hvorfor distribueret ledelse?
Det ser ud til at skoleledelse på skoler, der præsterer højt både er kendetegnet ved at skolens formelle ledere har stor indflydelse og ved en høj grad af distribueret eller kollektiv ledelse blandt de professionelle. (Leithwood og Louis 2012)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 34
ForudsætningerDistribueret ledelse hænger tæt sammen med PLF som ethos og fordrer en høj grad af tillid i organisationen:
”Hvis vi ikke ændrer på normerne, så flere undervisere har det godt med at prøve at påvirke deres kolleger, uanset om de har en ledende stilling eller ej, så bliver vores snak om distribueret ledelse ikke til andet end netop snak” (Viviane Robinson 2015)
Og distribueret ledelse forudsætter selvledende ansvarstagende
medarbejdere.
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 35
Distribueret ledelse:Distribueret ledelse omfatter både formel og uformel ledelse, der finder sted side om side på alle niveauer i organisationen. Der er her tale om et ledelsesprincip. Det drejer sig om interaktionen snarere end den enkelte leder……..(Susanne Ploug Sørensen)
Delegering vil sige, at en leder deler noget af sin ledelse ud til kompetente medarbejdere, der løser opgaver, lederen ikke selv vil løse. (Susanne Ploug Sørensen)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 36
Ledelsesopgaven rettet mod at stilladsere LIC’ere – og andre vejlederfunktionerLedelse af:• Den direkte ledelse af de LIC’eren/vejlederen• Funktionsbeskrivelser• Aftaler mm.Ledelse gennem:• Mandat til LIC’eren/vejlederen• Platform og organisationLedelse omkring:• Forberede resten af organisationen om LIC’erens/vejlederens opgave og
mandat• Kommunikation og positionering af LIC’eren/vejlederen
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 37
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3803-04-2018
Øvelse 4: LIC-rollen
Konsulent
• Individuelt: Skriv hver især 3 stikord og i to sætninger, hvad en LIC’er
• Præsenter for hinanden – bordet rundt
• Med afsæt i jeres beskrivelser – Hvordan vil vi positionere LIC’eren?• Hvad betyder det for relationerne?
• Hvad betyder det for episoder/møder/situationer på skolen?
Samarbejdspartner
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3903-04-2018
Synlig læring som genstand
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 40
• Implementering af synlig læring
• Elementer bygger på evidens
• Evidens rækker ud efter fidelitet
Kendte og ukendte veje
PLF og implementeringsfaglighed
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 41
• Professionelle læringsfællesskaber som en del af løsningen på den adaptive ledelsesudfordring
• PLF’er kan udvikle en slags implementeringsfaglighed (Synlig læring bliver nok ikke det sidste…)
• En grundfaglighed – pædagogisk og didaktisk – i de processer hvor nyt skal omformes til pædagogisk praksis – og integreres i det, der er i forvejen
• …og ikke blot evidenskonsumation
Peter Wick, ”Implementering – fra viden til praksis på børne og ungeområdet”, 2015
Om at omsætte forskningsresultater til praksis- en mulig vej for forandringsagenter
Nyt pædagogisk tiltag
• Hatties feedbackmodel
• Er modellen klargjort til praksis?
Analyse -kernekomponenter
• Teoretisk og empirisk begrundede faktorer
• Hvad gør tiltaget virksomt?
Operationalisering
• Oversættelse
• Handlingsanvisninger
Forskning
Muligt svar på analysen:Feed-up: Respons på undervisningens målFeed-back: Respons på, hvor godt det går i forhold til måletFeed-forward: Respons på, hvad der skal ske nu
Muligt svar på operationalisering:Elev: Jeg kan ikke….Lærer: Feed-up: Opgaven er at finde…Feed-back: Lige nu har du fundet…Feed-forward: Du mangler altså…Hvordan kan du arbejde med det fremover?
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 42
Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4303-04-2018
Viviane Robinson – om forbedring eller forandring?
ForandringForbedring
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 44
De væsentligste pointer fra Viviane
• For meget forandring – for lidt forbedring• Forandring er ikke i sig selv det samme som forbedring• Er forandringen arbejdet værd – hvad er merværdien?
• Udfordringen med forbedring ligger i handlingstorierne• Handlingsteorier – Theories of Action• To tilgange: Aktivt brug – eller tilsidesættelse• Fremsat teori og teori-i-brug
• Integration – og ikke kun erstatning
• Kollektive undersøgelsesproces er nødvendigt i forandringsprocessen for at læring opstår
• De 4 faser
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 45
ForandringForbedring
De 4 faser
Enighed om, at et problem skal løses
Synliggør de relevante handlingsteorier
Evaluer den relative merværdi af den
eksisterende og den alternative handlingsteori
Implementer og monitorer en ny og
tilstrækkelig delt handlingsteori
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 46
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
Forskningsresultat om tanke og handling
• Spørgeskema om udfordringer med indstilling og adfærd hos medarbejderne• 22 % nævner, at udfordringen har eksisteret i 1 – 2 år• 12 % nævner, at udfordringen har eksisteret i mere end 2 år• Gennemsnitlig vurdering er, at resultaterne er minimale og at det er svært
• Spørgeskemaet og de faktiske handlinger• Lederne blev bedt om at formulere deres udfordringer i det ”private”
spørgeskema• Forskerne deltog i de konkrete samtaler med medarbejderne• Meget stor forskel på beskrivelsen af problemet og italesættelsen
• Fordømmende og tilbageholdende strategier
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 47
(Sinnema, Le Fevre, Robinson, & Pope, 2013)
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 48
• Med afsæt i dagens temaer: Hvad kan vi gøre, som kan bidrage til at bringe os i den rigtige retning?
• Forslag – noget, som vi alligevel snart skal gøre: • En nærtstående begivenhed (et møde eller lignende)• En genstand, som I lige nu er optagede af (SOLO-taksonomien, digitalisering…),
og som skal ud og virke på skolen• Jeres kommende årsplanlægning/teamorganisering• Strategiske indsatsområder
• Hvor og hvordan kan vi sætte ind?
Evaluering og afslutning
• Øvelse på gulv – og udfyldning af skema
• https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=MWQJF2WH9295&b_1=10.0
• https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=MWQJF2WH9295&b_1=10.0
03-04-2018 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 49