Randers .12 / Torsdag 3. okTober 2013

tDøgnrapport

Assentoft: Tirsdag klokken 17.10 måtte brandvæsnet på arbejde i Assentoft. En 30-årig mandlig beboer satte ild i en dyne i anden beboers værelse i bo- og aktivitetstilbud på Svalevej og forlod derefter stedet.

Personalet fik delvist slukket ilden med en pulversluk-ker, oplyser Østjyllands Politi.

Påsat brand i Assentoft

Mellerup: Østjyllands Politi efterlyser fortsat den 15-åri-ge Charles Nkole, der er stukket af fra Mellerup Skole-hjem. Han gik derfra mandag 16. september.

Charles Nkoleer oprindeligt fra Congo og beskrives som 180 centimeter høj, med kort, sort hår, atletisk af bygning (muskuløs), og så går han ofte med kasket og i hiphop tøj/streetwear samt sko, der minder om basketstøvler.

Politiet lagde ud med at formode, at Charles Nkole var søgt mod Brabrand ved Aarhus, hvor han tidligere har haft relationer, men nu udelukker politiet ikke, at han er søgt til området omkring Kolding. Men han kan opholde sig i hele landet, understreger Østjyllands Politi.

Henvendelse i sagen kan ske til Østjyllands Politi på 87 31 14 48 eller 114.

Politiet leder stadig efter 15-årig dreng

Af Jacob Holm KrogsøeRanders Bibliotek

rAnders: »Carl har jo blandt andet væ-ret i Randers, som er en dejlig by! Jeg el-sker Randers. Og jeg elsker at skrive om provinsen. Jeg elsker i det hele taget pro-vinsen. Jeg er provinsbo inde i mit hjer-te«.

Sådan siger dagens aktuelle forfatter, Jussi Adler-Olsen, der arbejdsmæssigt er kommet vidt omkring. Filmmusik, tegne-serier, forlagsbranchen, universitetsstu-dier, filmoperatør, renovering af gamle huse og forfatter. Og det var kun en lille del af de ting, Jussi Adler-Olsen har be-skæftiget sig med.

»Alle de ting, jeg laver, og de ting jeg prøver af, peger tilbage på min barndom. Min far sagde til mig »Du har så mange talenter, Jussi, gør mig den tjeneste, at prøve dem alle sammen af, en efter en. Og så skal du vide, at du er meget heldig, og det er måske dit største talent, og du skal

ikke være bange for, at det ikke lykkes«. Så han gav mig fri, og jeg kunne pendle fra den ene interesse til den anden uden at føle, at jeg var illoyal eller utro overfor det, jeg forlod. Så det har været en skøn vandring gennem livet med alle mulige skøre og sjove ting, og så har jeg draget nytte af alt det, jeg har lært, eksempel-vis fra min forlagstid, hvor jeg har lært om problemerne i branchen og specielt, hvordan man kan afhjælpe dem. Det gør naturligvis også, at mit forfatterskab har udviklet sig anderledes end så mange an-dres,« siger Jussi Adler-Olsen.

Magt og magtmisbrugEfter nogle internationale thrillers vend-te Jussi Adler-Olsen hjem, hvor han skab-te Afdeling Q-universet. Et univers som han indtil videre har skrevet fem bøger til ud af en planlagt serie på 10.

»Afdeling Q er et kæmpe eksperiment. Bøgerne skulle være forskellige, en for-skellig farve eller lyd, i den måde, de er

fortalt på. Nummer tre er en lynhurtig chase, og nummer fire er mere anekdo-tisk. Når alle 10 bøger er skrevet, er det meningen, at hver bog fremstår som ét selvstændigt kapitel i den store fortæl-ling. Og jeg ville samtidig også have, at hele Danmark skulle graves ind i det her.«

Fortællingen i »Kvinden i buret« er bå-de mørk, brutal og meget dyster. En skarp blanding af ubehag, efterforskning og magtmisbrug centreret om den forsvund-ne politiker Merete Lynggaard. Og netop magt og magtmisbrug er et centralt tema i Jussi Adler-Olsens forfatterskab.

»Meretes historie er det, jeg kalder nøgleordet for alle romanerne i serien: magtmisbrug. Jeg elsker magt, det er fan-tastisk, når det bliver udøvet godt, men magtmisbrug, der hvor man tilgodeser nogens tarv frem for andres, det hader jeg simpelthen. I vores politiske liv er det ofte sådan, at man glemmer, at minister bety-der tjener og ikke herre. Så i det politiske liv har vi en række af magtmisbrug, som ellers ikke er typisk for, hvordan vi dan-skere ser os selv med vores demokrati.«

Afdeling Q på tvDen kommende tv-serie kan komme ind under huden på Afdeling Q

Indtil videre har Zentropa rettigheder-ne til de fire første romaner, og hvad der så sker med resten, vil tiden vise. Jussi overvejer flere tilbud, men en ting, der ligger fast, eller så fast, som det nu kan komme i den branche, er, at der er plan-

Afdeling Q er meget mere end en krimiserieInterview. En af alle tiders største danske krimisucceser er nu havnet i filmatiseringsmøllen. Bibliotekar Jacob Holm Krogsøe, Randers Bibliotek, har taget en snak med Jussi Adler-Olsen om bøgerne, provinsen, om at udfordre Carl Mørck og om den aktuelle filmatisering af »Kvinden i buret«.

»Jeg elsker Randers. Og jeg elsker at skrive om provinsen. Jeg elsker i det hele taget provinsen. Jeg er provinsbo inde i mit hjerte«, siger succesforfatteren Jussi Adler-Olsen før premieren på »Kvinden i buret«, der er baseret på en af hans romaner om afdeling Q.

rAnders: To billetautomater er blevet tømt på Tørve-bryggen natten mellem mandag og tirsdag, oplyser politiet.

To billetautomater lænset

rAnders: Østjyllands Politi snuppede onsdag nat klok-ken 00.20 en formodet spritbilist på Ringboulevarden.

En 24-årig mandlig bilist blev standset og en udåndings-prøve konstaterede, at han var spirituspåvirket. Så han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse, oplyser Østjyllands Politi.

24-årig taget for spritkørsel

Af Lone Hammer Sørensenlohs@amtsavisen.dk

rAnders: Der er fortsat in-tet spor af den 44-årige Tina Dahl Andersen, som nu er væk på 37. døgn. I går mel-lem klokken 9 og 13 ledte Østjyllands Politi igen i Ran-ders Havn for at sikre sig, at de skygger, der kunne ses på optagelser fra sidste gang, da politiet ledte med teknisk udstyr fra en båd i havnen, ikke var en bil.

»Der var to steder på bun-den, hvor der var skygger, som kunne minde om en bil. Begge steder kunne man køre i havnebassinet direk-te fra kajkanten, det var ud for Flisvej og ved Restaurant Pakhuset. Så vi sendte dyk-kere ned for at undersøge, hvad der lå på bunden. Og begge steder viste der sig at være tale om affald,« siger kriminalassistent H. C. Mor-tensen, Østjyllands Politi.

»Men nu har vi fået det afklaret,« siger kriminalas-sistenten, der tilføjer, at Rigs-politiets Eftersøgningstjene-ste også er sat på sagen nu.

For at spare tid»Det sker nu helt rutine-mæssigt, for det har politi-kredsene pligt til efter en vis tid, når der er tale om bortgåede og savnede perso-ner. Det er i princippet for at spare tid i det tilfælde, at den

forsvundne person bliver fundet død og ikke umiddel-bart er identificerbar,« siger H. C. Mortensen.

Rigspolitiets Eftersøg-ningstjeneste klarer admi-nistrative opgaver såsom at indhente tandkort fra den savnedes tandlæge, eventu-elt dna med mere.

Pendlerpladser og skoveHan fortsætter eftersøgnin-gen, selv om der ikke er spor at gå efter.

»Næste skridt er at ven-de de nærliggende pendler-pladser igen, køre i skoven og holde øje. Jeg har den te-ori, at jeg jo må kunne køre de steder, hvor Tina har kun-net køre. Så om det hjælper noget, at bladene snart fal-der af træerne, ved jeg ikke. Måske,« siger H.C. Morten-sen, der ikke har tænkt sig at give op.

Hjemme i Linde sidder Ti-na Dahl Andersens mor og har de frygteligste tanker om, hvor hendes datter er.

»Jeg tænker og tænker. Det er meget svært at blive ved med at have ressourcer til det her. Jeg kan ikke for-stå, hvordan Tina og Tinas bil bare helt kan forsvinde. Det er jo da lille Danmark, det her. Jeg kunne forstå, hvis det var USA eller Tysk-land. Men Danmark, det er svært at forestille sig,« siger Christella Dahl Petersen.

Politiet søgte igen efter savnet i Randers Havn

. Randers 13/Torsdag 3. okTober 2013

{ Mandag 7. oktober kl. 18.45 giver Jacob Holm Krogsøe en introduktion til Afdeling Q-universet før visningen af filmen i BioCity Randers.

{ Desuden giver han flere detaljer fra interviewet med Jussi Adler-Olsen, ligesom han vil introducerer krimigenren og romanen bag filmatiseringen.

{ Billetter kan bestilles på kino.dk eller ved at ringe til biografen.

Fakta1Introduktion til filmen

Hvilke forventninger har du til ”Kvin-den i buret”?Morten: De er store. For os er det en af efterårets helt store film, specielt hvis man kigger på danske udgivel-ser, hvor den bliver en blockbuster. Man regner med, at den som mini-mum passerer 500.000 solgte billet-ter i Danmark. Og et slag på tasken, i forhold til Randers, er, at der bliver solgt ca. 12.000-13.000. Hvor mange tror du, der har læst ”Kvinden i buret” af dem, der går ind og ser filmen?Morten: Af ”første-bølgen” vil der være 80 procent, der har læst den. Mange af de henvendelser, vi har fået, er fra folk, der har læst bogen, og som gerne vil vide, hvornår den kommer. Og så er der alle dem, der bliver berørt af hypen, inklusive mig selv, som er i gang med at læse bo-gen lige nu: Vi skal vide, hvad det her er for noget, og jeg vil gerne læ-se den, før jeg ser filmen. Hvad er dine personlige forventninger til filmen?Morten: Jeg ser normalt ikke gyse-re. De får mig til at skrige som en tøs og svede som et svin. Så det tør jeg ikke. Og dem, der har set filmen, har fortalt mig, at den netop er en gyser. Nu skal jeg naturligvis se den, men det er normalt ikke en type film, jeg kaster mig over. Hvordan ser du Randers som biograf-by?Morten: Randers havde i mange år et ”biografvakuum”. Da biografen lå i Grand Teatret, var vi ikke just med på den moderne biografbølge, hver-ken i forhold til lærred, størrelse, lyd eller komfort. Så mange havde for vane ikke at gå i biografen – el-ler kun komme af sted, når det var et must, og folk tog hellere til ek-sempelvis Aarhus. I dag er der, sjovt nok, flere der tager den anden vej. Vi får stor ros på service og de events, vi laver. Hvad sker der, helt kort i udviklingen af biograferne, og er I her om fem år?Morten: Vi er jo meget afhængige af de store blockbusters, da det ikke er de smalle film, der holder os i li-ve. Vi går også i knæ som i sommer, hvor den nye Superman, ”Man of Steel”, fejlede. Så vi har brug for de tre-fire store blockbusters i året, som sælger et hav af billetter. Og det er filmbranchen jo heldigvis opmærk-somme på. Der kommer mange store titler de næste par år, så jeg ser frem-tiden ganske lys. Og ja, vi er her om fem år, det kan du være helt sikker på, og gerne med mig bag roret.

Fem skarpe til biografdirektør Morten Arnesen

{ Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen

{ Født d. 2.8. 1950 i København.

{ Får som fem-årig efter eget ønske kongebrev på sit særprægede fornavn.

{ 1970 student fra Rødovre Statsskole.

{ I perioden 1970-1978 læser Jussi på universitetet; medicin, samfundsfag, og han bliver exam.art. i filmvidenskab. Sideløbende med studierne er han bl.a. filmoperatør og arbejder som antikvarboghandler.

{ Fra 1984-1989 selvstændig forlægger og er i 1984 også med til at lave musikken til filmen ”Valhalla”.

{ 1990-1993 administrerende direktør i Semic Interpresse A/S.

{ 1997 debutromanen ”Alfabethuset”.

{ 2007 ”Kvinden i buret”, første del i en planlagt serie på ti bind om Afdeling Q.

{ Jussis romaner er oversat til mere end 40 sprog, og specielt i Tyskland har Jussi et stort publikum.

{ På Randers Bibliotek har de første fem bind i serien om Afdeling Q haft ca. 7000 udlån.

Blå Bog1Jussi Adler-Olsen

Afdeling Q er meget mere end en krimiserielagt en tv-serie, der skal produceres i USA, og hvor hver bog får sin egen sæ-son:

»«Kvinden i buret« bliver til én sæson på 8-12 afsnit. Og så næste sæson er næ-ste bog, og sådan bliver det så i 10 år! Det er Scott Frank, der selv har tilbudt at stå for det – han har blandt andet skrevet ma-nuskripterne til »Get Shorty«, »Out of Sight« og »Minority Report«. Han star-ter efter nytår. En meget travl mand, men til gengæld dedikerer han så også de næ-ste 10 år til det. Så jeg tror, at der går to år endnu, før vi har den første sæson. Jeg synes, det er godt, det bliver i USA. Lad os få det fjernet langt væk fra bøgerne, så det bliver et helt nyt univers, der kommer til at foregå i Boston.«

»Det kan du fandme ikke være bekendt«I serien om Afdeling Q er den altdomi-nerende hovedperson Carl Mørck. En hårdtprøvet politimand, som i filmen spilles af Nikolaj Lie Kaas. Et valg, der giver mening i billetsalgssammenhæng, men som ikke hænger særligt godt sam-men med den måde, Carl er skildret på i romanen.

»Nikolaj Lie Kaas ligner jo ikke man-ges forestilling af Carl. Måske er der en enkelt i Danmark, der har set ham som Carl. Carl er for mig naturligvis, tempe-ramentsmæssigt og psykisk, en hel mas-se personer, men også mig. Deraf navnet Carl – jeg hedder jo Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen. Han er doven, og det

er jeg også. Jeg skammer mig over ikke at lave noget, og derfor knokler jeg med at få lavet noget.

Men jeg tillader Carl at være doven, indtil Assad kommer, og så kan han ik-ke tillade sig at være doven længere. Så kigger Carl op på mig som forfatter og siger »Det kan du fandme ikke være be-kendt.« Jeg har tillagt Carl alle de ting fra mig selv, som jeg gerne ville have noget mere af. Benene op på bordet, flere smø-ger – jeg ryger ikke selv længere. Og så er det jo bare ærgerligt for ham, at jeg ikke giver ham lov til at være doven længere.

Carl er også skeptisk over for alt. Det er jeg også. Han siger også tingene lidt for meget lige ud. Det gør jeg også. Så der er en masse ved Carl, som jeg ikke alene sympatiserer med, men som jeg også for-står ganske godt fra mig selv. Så er der også ting, jeg ikke forstår ved Carl som eksempelvis, hvorfor han er så dårlig til damer. Det er simpelthen for dårligt, at han ikke er bedre til at holde på dem!

I filmen bliver han lidt til en sær snegl, og det fatter jeg ikke en pind af. Han er måske lidt tilbagetrukket og livstræt, men det bliver man, når man har med lig og kriminelle mennesker at gøre i en hel livsalder, måske er det underligt, at han ikke er mere livstræt med alt det, han har oplevet. Men sær snegl, det me-ner jeg ikke, han er,« understreger Jussi Adler-Olsen.

[ Læs også anmeldelsen i tillægget Guide, side 10-11: ####¤¤

Nicolai Lie Kaas (t. v.) har hovedrollen som politimanden Carl Mørck

guide .02 / TORSDAG 06. MARTS 2014

stiftenblog.dk

Hver dag kan du her på siden læse en

blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver

dag. Du finder alle blogindlæggene på

stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere

indlæggene. Nederst på siden citater fra

to tidligere blogs.KULTURM

it liv

med

CIRKA 40 PROCENT af alle skønlitterære bøger, der udlånes på Randers Bibliotek er krimier og spændingsbøger, hvor mordet, morderen og psykopaten spiller en central rolle. Hvad enten det er en kvinde i et bur, et bestialsk mord på Gotland eller en serie-morder i Sønderjylland.

Men hvorfor er vi så optagede af mordet? Hvorfor fylder hi-storier om mordere så utrolig meget?

Mordet har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på os, måske fordi drabets definitive karakter i sidste ende udstiller vores egen sårbarhed og dødelighed. Det er et helt grundlæg-gende princip for ethvert samfund, at man ikke uden videre kan myrde hinanden.

For den vestlige kultur må det utvivlsomt være Kains broder-mord, der står som det arketypiske drab. Det første drab i histo-rien, hvor Abel brutalt bliver dræbt. At begå et mord er mulig-vis en af de letteste kriminelle handlinger, der kan blive begået.

VI HAR DAGLIGT uendeligt mange muligheder, og vi befinder os konstant i situationer, hvor en morder med lethed kunne ekspe-dere os til det hinsides.

Det sker bare ikke. Netop fordi vi ved, at manddrabet er en barriere, som kun krydses af ganske, ganske få. Af den grund lever vi heller ikke i konstant frygt for at blive dræbt, og derfor er vi også så dybt fascineret af dem, der rent faktisk har vovet sig forbi grænsen og forbrudt sig mod vores fælles, kulturelle kontrakt om ikke at myrde løs.

Drabet rummer en besynderlig dobbelttydighed, der på en gang fylder os med væmmelse og frygt, men samtidig med en bizar beundring. Tænk eksempelvis på Agatha Christie, der med sine whodunnit-romaner kunne gentage den samme histo-rie igen og igen. Motivet varierede, men drabet var næsten altid en sikker bestanddel.

Her er det altid detektivens øjne, vi ser tingene igennem. Vi ser det fra opdagerens synspunkt. Hvem gjorde det og hvorfor? Motivet bliver blottet, og som regel er det jo altid forståeligt, hvorfor drabet blev begået.

Penge, jalousi, frygt – alt sammen noget, Kain sikkert ville kunne nikke genkendende til.

GENNEM WHODUNNIT-GENREN får vi altså de rationelle begrun-delser for morderens motiver, men genren formår kun sjældent at stille vores nysgerrighed i forhold til, hvordan drabsmanden rent faktisk tænker. Hvad foregår der i hovedet på den, der dræ-ber? Hvad tænker morderen i drabsøjeblikket?

Det har mange krimiforfattere sidenhen beskæftiget sig med, og det har skabt litteratur og film, som ligger meget langt fra Agatha Christies uskyldige, engelske univers.

I det øjeblik, der bliver åbnet ind til morderens sind, slipper helt nye, mørke toner op til overfladen. Det grusomme, det for-vrængede, det syge får pludselig luft.

Mordet forbindes med grundlæggende følelser og derfor og-så det lystbetonede. Lystmorderen eller seriemorderen har på den led nærmest opnået ikonisk status.

Både på film og i litteraturen har de syge mordere, der dræber igen og igen, fået lov til at udleve vores beskidte fantasier om folk, der giver de allerede meget omtalte kultu-relle konventioner fingeren og kaster sig helhjertet ud i dra-bet med monoman passion.

MAN HAR I MANGE ÅR TALT OM KRIMIBØLGEN. Om, hvor-når den topper, og hvornår den stopper. Hvis man både ser på udlånstal på bibliotekerne, salgstal i boghand-lerne og på alle de tv-serier og film, der produceres om netop mord og mordere, er der dog intet der ty-der på, at det vil stoppe.

Det store spørgsmål er så, om der er noget for-kert i at være fascineret af mørke, ondskab og mord?

Det kan man overveje, men nok ikke finde no-get entydigt svar på – siger jeg med kaffen i den ene hånd og en Jussi Adler-bog i den anden, mens jeg planlægger et foredrag, jeg skal holde på Krimimessen i Horsens.

MORDETS TILTRÆKNINGSKRAFTpDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

»Og lige dér finder de endelig deres stamme, deres mednørder.

SUNE T. SØRENSEN, leder, Filurens teaterskole

»For der er, for mig at se, ingen tvivl om, at der er et hav af kompetencer

at hente i teatrets skatkammer.

TINE EIBYE, souschef, Randers EgnsTeater

JACOB HOLM KROGSØEMediebibliotekar, Randers Bibliotek

»Drabet rummer en besynderlig dobbelttydighed, der på en gang

fylder os med væmmelse og frygt, men samtidig med en bizar beundring.

guide .02 / TORSDAG 9. JANUAR 2014

stiftenblog.dk

Hver dag kan du her på siden læse en

blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver

dag. Du finder alle blogindlæggene på

stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere

indlæggene. Nederst på siden citater fra

to tidligere blogs.KULTURM

it liv

med

JULEN OG NYTÅRET ER OGSÅ FORVENTNINGERNES højtid. Hvorfor har vi forventninger, og hvad kommer de af? Og er forventninger noget nyt?

Nej, de er bestemt ikke noget nyt. Men de kommercielt skabte behov; det perfekte billede af familien, de sunde børn og så videre har sat et ekstra pres på os som men-nesker. Forventninger kan også skabe håb, noget at glæde sig til, men når de ikke indfries, kan de ofte efterlade én i et vakuum.

I juledagene ser man typisk en masse film – eller læ-ser bøger, hører musik og spiller spil. Jeg havde fornøjel-sen af den meget kritiserede science fiction-film »After Earth«.

Mine forventninger var skruet helt i bund, og det gav mig faktisk en ganske fin oplevelse af en film, som be-stemt ikke er noget mesterværk, men som er meget bedre end sit ry. Omvendt var Superman-filmen »Man of Steel« en gigantisk skuffelse, fordi mine forventninger var alt for store.

VI HAR OGSÅ FORVENTNINGER TIL POLITIKERE, onsdags-knaldet, andestegen, vores arbejdsplads, os selv, internet-hastigheden, at busserne kommer til tiden og meget mere.

Man kan faktisk blive helt forpustet, når man tænker det igennem, specielt her i postjuletiden: Forventninger-ne om den perfekte jul (som vist kun eksisterer, mens »Disneys Juleshow« løber over skærmen), hvor der også var forventninger til gaverne, til partneren og til, at fami-liesammenkomsterne ikke blev kikset – noget dronning Margrethe også var inde på i sin nytårstale.

Men kan vi så overhovedet leve uden de forventninger? Nej, men måske vi kunne skrue lidt ned for dem. Hvis jeg kunne gøre det, tror jeg personligt, at det kunne give mig mere indre ro, uden at dette på nogen måde skal opfattes frelst.

Og i forhold til at opleve kulturprodukter som film, bø-ger, musik og museumsudstillinger ville jeg nok også få bedre oplevelser. Ikke fordi man skal være naiv, og man

kan sagtens glæde sig til noget og hype det, men man skal bare være opmærksom på både de positive og negative aspekter ved forventninger.

SÅ ER DET SAGT HER FRA SKØDSTRUP, hvor vi netop er hoppet ind i det nye år. Et år, jeg har store forventnin-ger til, og hvor jeg forventer meget af mig selv, mit job og min familie...Ups, vi skruer lige tiden et par linjer tilbage og prøver igen:

Jeg glæder mig til 2014, til de store oplevelser, til de spændende udfordringer og til livet sammen med min fa-milie.

Rent faktisk vil jeg forsøge kun at forvente det autentiske, det ægte, hvad end det så måtte være, og det må så være mit nytårsforsæt.

Tak for kaffe og rigtig godt nytår.

ER FORVENTNINGER RODEN TIL ALT ONDT?

pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

»Så meget identitet har jeg i mit arbejdsliv, at det at slippe det, også er at slippe en kæmpe

del af min identitet.

SUNE T. SØRENSEN, le-der, Filurens Teaterskole

»Hvorfor gik det gule dyr sin sejrsgang på Facebook? Fordi

det hæklede kæledyr, med sin post-it-seddel, fik fortalt en helstøbt historie.

TINE EIBYE, souschef, Randers EgnsTeater

JACOB HOLM KROGSØEMediebibliotekar, Randers Bibliotek

»Omvendt var Superman-filmen

»Man of Steel« en gigantisk skuffelse, fordi mine forventninger var alt for store.

Randers .04 / MANDAG 10. DECEMBER 2012

tDØGNRAPPORT

RANDERS: Når man tænker på store forfattere eller andre store personligheder, kan man per refleks have en tendens til at tænke, at deres liv må have været helt ekstraordinære. De er jo ikke som os andre. Hvordan kunne Tolkien ellers få inspiration til så store værker som »Hobbitten« og »Ringenes Herre«?

Han må da ha’ rejst Jorden tyndt for at opfinde de fantastiske ting, vi læser om i hans bøger?

Det simple svar er nej.Tolkien rejste ikke meget.

Faktisk havde han det - som et par hobbitter, vi kender - bedst hjemme. I ro og mag enten i haven, i sit studerekammer, på pubben eller på universitet.

På onsdag har den længe ventede »Hobbitten: En uventet rejse« premiere i alverdens biografer - også i BioCity i Randers. Filmen, som er første del i en trilogi, kan ses som forhistorien til »Ringenes Herre: en trilogi« der for snart 10 år siden havde sin sejsgang verden over. Med filmene blev forfatteren J. R. R. Tolkien pludselig hvermands-eje.

Men hvor fik han inspirationen fra?

Den afrikanske edderkop

Tag nu for eksempel edderkopper. De spiller en central rolle i flere af Tolkiens værker. Hvorfor? Var han bange for edderkopper eller er det noget med en universel frygt for det fremmedartede?

Da Tolkien som helt lille boede i Sydafrika, stødte han på flere farlige dyr. Slanger først og fremmest. Men også edderkopper. Da Tolkien så småt begyndte at gå på sine små barnefødder, stødte han på en tarantel! Den bed ham, og da den lille dreng begyndte at skrige, kom barnepigen susende og sugede giften ud af ham.

I det her tilfælde var lille Tolkien faktisk meget langt væk fra trygge England. Og når man hører den historie, kommer man til at tænke på edderkopperne i Dunkelskov i »Hobbitten« og den frygtelige Shelob i »Ringenes Herre«. Så vi kan sende vore varmeste hilsner til den tarantel, der bed Tolkien tilbage i det 19. århundrede i Sydafrika.

Bjergånden i SchweizTolkien var i sommeren 1911 på en rejse sammen med en større gruppe, blandt andet sin bror Hilary, til Schweiz. Turen bød på varme og flotte vandreture. Kort før

hjemturen købte Tolkien en bunke postkort. Deriblandt var en reproduktion af et maleri af J. Madlener.

Maleriet hed Der Berggeist - bjergånden. På det står en ældre mand med en kappe, en

stor hat og hvidt skæg. Tolkien gemte dette postkort og skrev »Gandalfs oprindelse« på det. Og så var den hvidskæggede troldmand, som spiller en afgørende rolle i både »Hobbitten« og »Ringenes

Ude er godt men hjem

Af Lisbeth Stryhn

list@amtsavisen.dk

RANDERS: BioCity Randers sætter speederen i bund, når vi kommer frem til midnat 11.-12. december, der kommer til at stå i Hobittens tegn.

Som mange andre af landets biografer har BioCity også valgt midnatspremiere.

»Og vi kører filmen i samtlige seks sale,« understreger biografdirektør Morten Arnesen, der er positivt overrasket over en stor forhåndsinteresse for filmen.

Da han indbød til midnats-ræs med James Bond, valgte 180 at slå til. Men Peter Jackons »Hobitten: En uventet rejse« har allerede solgt små 300 billetter. Indtil videre er der 184, der har køb

billet til forevisning i store sal, mens 60 har valgt sal 2 o.s.v.

»Med det digitale udstyr, vi disponerer over, kan vi uden problemer vise filmen på samme tid i samtlige seks sale. og det har vi så valgt at gøre,« siger Morten Arnesen, der har det magiske klokke-slet 12.12.12. kl. 00.12 som start-tidspunkt for filmen. Og den varer små tre timer.

Udstyret i Randers- biografen muliggør også at køre filmen i HFR 3D.

Store forventninger»Det betyder populært sagt, at vi får en fordobling af billeder pr. sekund. Og det skulle give et meget perfekt billede, som jeg glæder mig rigtig meget til at prøve af,« siger Arnesen, der til gengæld ikke har valgt at udstyre sin midnats-

biograf med små dværge og hobitter. Til gengæld er der indkøbt gammeldags ølkrus, så man kan slukke tørsten i øl, ligesom hobitterne foretrækker det.

Desuden har Randers Bibliotek sørget for informerende bannere om Tolkien og det specielle univers, han har tryllet frem.

Også på landsplan er der store forventninger til Hobitten-filmen hos de to biografkæder Nordisk Film og Cinemaxx.

I løbet af et par dage afsatte Nordisk Film-biograferne, som BioCity sorterer under, 50.000 billetter til forsalg eller reservationer. Og Cinemaxx kunne i løbet af første salgs-døgn melde om 21.000 afsatte billetter.

De to filmkøbmændskæder

nærer store forventninger til filmen, der nærmer sig samme interesse som med »Ringenes

Nedtælling til HobittenDanmarkspremiere. Stor forhåndsinteresse i Randers for Peter Jacksons filmatisering af Tolkien-eventyret.

Hobitten. Bibliotekar Jacob Krogsøe, Randers Bibliotek, ser nærmere på, hvorfor edderkopper spiller så stor en rolle i Tolkiens univers her et par dage før premieren på filmen »Hobitten: En uventet rejse« i landets biografer.

RANDERS: Fredag aften var der indbrud i et hus på Gl. Viborgvej i det nordvestlige Randers.

Et vindue i stuen var brudt op, og der er stjålet smykker og kontanter.

Smykker og penge stjålet

RANDERS: Tidligt fredag morgen blev en 21-årig bilist standset af politiet i Bjellerupparken i den nordøstlige del af Randers.

Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og taget med til lægeundersøgelse.

Spirituskørsel i Bjellerupparken

RANDERS: Bilturen stoppede brat for en 21-årig mand, der tidligt lørdag morgen kom kørede ad Mariagervej i Randers.

Han blev standset af en politipatrulje, og da han var påvirket af spiritus, blev han anholdt og taget med til en blodprøve.

Bilturen stoppede brat

RANDERS: Natten til lørdag var ikke just fredelig i Randers.

En 22-årig mand fra Randers blev tidligt lørdag morgen anholdt på en restauration i Randers efter at have tildelt en dørmand et knytnæveslag i ansigtet. Han blev lørdag formiddag afhørt og sigtet for vold, og derefter løsladt.

Politiet måtte flere gange i natten løb tale gemytterne til ro på restaurationer i Randers, og tage sig af fulde folk der var til ulempe for andre.

En del uromagere måtte overnatte i detentionen, ligesom flere berusere blev kørt enten på skadestuen eller hjem i trygge rammer.

22-årig slog på dørmand

K KORT NYT

RANDERS: Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag, når Folkemusik i Randers søndag 16. december præsenterer Max Wolff i Café Jens Otto i Underværket.

Med udgangspunkt i blues og roots bringer Max Wolff publikum rundt i sit musikalske univers, der omfatter numre af bl.a. John Lee Hooker, Ry Cooder, Woody Guthrie og Muddy Waters.

Det fascinerende og særlige er, at man efter et kort moments iagttagelse eller lytten fornemmer en artist med evnen til at skabe stor lyd. Eftermiddagen er afslutningen på musikåret for Folkemusik i Randers, der allerede primo januar er klar med programmet for det kommende halvår. pcb

Max Wolff på Café Jens Otto Max Wolff spiller søndag 16. december i Underværkets café.

. Randers 05/MANDAG 10. DECEMBER 2012

mme bedst

I BioCity Randers er der indrettet en hyggelig Hobitten-krog, som man passerer, inden man går ned i en af salene. Foto fra filmen

Herre« ellers skabt.

Tag med på en fantastisk rejseVi kan nu i spænding vente på den nye trilogi, og se hvordan

edderkopperne og Gandalf indtager deres roller.

På Randers Bibliotek kan du både låne »Hobbitten« på bog eller en masse andre

bøger om og af Tolkien. Og så kan du gennem biblioteket se, eller gense, »Ringenes Herre«-trilogien. God tur til Tolkiens magiske univers.

Herre«-trilogien. De solgte immer-væk mere end en million billetter i de danske biografer.

Et postkort med et maleri af J. Madlener gav Tolkien inspiration til Gandalf. Foto fra filmen.

Sony Center

Sony Center RandersSøndergade 18900 RandersTlf. 86 84 11 11 butik@sony-randers.dk

500,-cashback

KDL32EX653BAEP (CashBack kr. 500,-*)

3.499,-Butikspris

3.999,-

Din pris!

Spar 1.500,-

CMTV75BTIPS.CEL 1.999,-Spar 1.000,-

Kun

1.399,-NYHED!

Kun

PRST2

Org. læder etui

fra 349,-

guide .02 / TORSDAG 23. MAJ 2013

DEN EFTERHÅNDEN ALDRENDE Playstation 3 lyder som en kaffemaskine, da den tændes. Og så starter Skylander. Et spil, der både har vakt glæde hos forældre og børn i huset i Skød-strup.

Et enkelt, men genialt koncept, hvor den analoge og digitale verden møder hinanden på fornemste vis: Med til spillet hører en »por-tal«, hvorpå man sætter en fysisk legetøjsfi-gur, og vupti, så er figuren til stede i spillets univers. Der er naturligvis tale om et snedigt træk fra spilproducenterne, hvor man så kan købe flere og flere figurer. Men som idé er det noget, mange kunne lære noget af, når man taler om koblingen mellem den analoge og den digitale virkelighed.

DE ANALOGE MEDIER er presset i en tid, hvor digitaliseringen styrer dagsordenen. Både i vores lille hjem og i »den store verden«.

På min arbejdsplads, Randers Bibliotek, fyl-der det ekstremt meget. Film, bøger, spil, mu-sik og magasiner, ja, mange af vores kerne-ydelser, svæver nu rundt i digital form i cy-berspace. Bevares, der lånes stadig mange fy-siske eksemplarer ud, men hvordan vil det være i fremtiden? Og når jeg tænker på frem-tiden, er det ikke langt ude i fremtiden. Meget vil have ændret sig om bare fem år, og det er en udvikling, der kun går i én retning, og det er fremad.

De analoge medier er en truet race, men heldigvis sker der så meget på den digitale front, som er mindst lige så spændende, også for biblioteket og for bibliotekarernes roller som formidlere af de enorme mængder af in-formation og underholdning, som er på nettet. Så man skal ikke se udviklingen som et pro-blem, men som en udfordring og en mulighed.

Fremtiden kræver, at vi udtænker strategier, hvor det analoge og det digitale spiller sam-men frem for at være modspillere.

OG DET ER IKKE KUN NOGET, bibliotekerne skal forholde sig til. Det er en opgave for hele samfundet. Og i stedet for »bare« at vende ka-jakken og justere småting, som eksempelvis at kalde handel for e-handel, skal man i stedet sende en rumraket ud. Slippe tøjlerne og gå

all-in. Vi skal turde undersøge det ukendte. Den digitale ver-den er den nye frontier; ste-det hvor alt kan ske og stedet, hvor man kan definere sig selv og sin virksomhed.

Samtidig skal vi finde bin-deledet mellem det analoge

og det digitale. For vi er trods alt, stadigvæk, analoge skabninger, der har brug for håndgri-belige holdepunkter på den digitale motorvej. Og motorvej er måske allerede et forældet ud-tryk, da det netop også forholder sig til noget eksisterende og en klassisk måde at beskrive fart og udvikling på. Så måske er »den digitale frontier« mere dækkende?

Tilbage i Skødstrup slukkes der for spil-let. Men så tager min søn sine figurer fra spil-let og slæber dem ind på værelset, hvor legen kan fortsætte i den »virkelige verden«. En leg, der har fødderne solidt plantet i den analoge verden, men som spiller sammen med den di-gitale.

stiftenblog.dk

Hver dag kan du her på siden læse en

blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver

dag. Du finder alle blogindlæggene på

stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere

indlæggene. Nederst på siden citater fra

to tidligere blogs.

VELKOMMEN TIL DEN DIGITALE FRONTIER

stiftenblog.dk/jacobholm >> torsdag 23.05.2013

KULTURKULTURMit

liv m

ed

JACOB HOLM KROGSØEMediebibliotekar, Randers Bibliotek pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

» Vi skal turde undersøge det ukendte.

Den digitale verden er den nye frontier; stedet hvor alt kan ske...

»Ind imellem er jeg så heldig, at han gerne vil se en film, som

hans kammerater ikke gider se, og så får jeg lov til at komme med.

METTE KIER, programchef, Musikhuset

»Tænk, hvis dagen startede med, at min mand sagde, at jeg lignede

en øgle, fordi jeg ikke havde sovet nok.

TINE EIBYE, souchef og skuespil-ler, Randers Egns Teater

guide .2 / TORSDAG 29. AUGUST 2013

stiftenblog.dk

Hver dag kan du her på siden læse en

blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver

dag. Du finder alle blogindlæggene på

stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere

indlæggene. Nederst på siden citater fra

to tidligere blogs.

»I min krop, lige nu, har jeg nemmere

ved at forestille mig det overskud, der skal drive

et forsætsprojekt.

SUNE T. SØRENSEN, le-der, Filurens Teaterskole

KULTUR

»Jeg oplever fra tid til anden, at folk slet ikke

er klar over, at Musikhuset har en lang række gratis

arrangementer året rundt.

METTE KIER, program-chef, Musikhuset

Mit

liv m

ed

JEG ER EN TUR PÅ MAGASINET. Altså Randers Biblio-teks bogmagasin.

Duften af gamle bøger hænger tykt og behageligt i luften. Som så ofte før finder jeg frem til fire-binds-værket »Fra Sejl til Diesel«, der blandt andet blev skrevet af min morfar, søfartshistorikeren Frode Holm-Petersen. Mine fingre glider hen over bogryg-gene, og da jeg tager det første bind frem og bladrer i det, er det som at være tilbage i tiden. Og det er næ-sten, som om min afdøde morfar står ved siden af mig.

Hjemme i Skødstrup fandt jeg for nylig mine gamle danske Marvel-bla-de frem, som desværre lever et liv i plasticposer placeret i flyttekasser. Mit eget personlige magasin, der er knap så tjekket som bibliotekets, men dog stadig inden for rækkevidde.

Og mens jeg bladrede i Edderkop-pen, faldt jeg over den vidunderlige føljeton »Den skjulte strid«. Og så kiggede jeg op på tegneseriereolen, som for et par år siden blev beriget med den samlede udgave af »Den skjulte strid«. Når jeg husker tilbage på min Marvel-ungdom, står »Den skjulte strid« som noget af det bedste. Og det er den så ikke, når man læser den i dag, men dens indfly-delse på mig, og sikkert mange andre, kommer man ikke udenom.

Sådan er det med mange ting fra ungdommen, som ved gensyn ikke holder. Men heldigvis er der meget, der stadig holder, hvilket et hurtigt kig på hylden af-slørede. Tænk blot på følgende serier: Valhalla, Jere-miah og Tintin. Det var godt dengang, og det er det stadig.

MIN POINTE SOM SAMLER ER, at denne rejse gennem »nostalgiens tåger« bliver anderledes i den digitale verden, hvor du som sådan ikke ejer det, du har læst.

Bevares, på din computer kan du »se« din samling,

men det er noget andet, end når du finder det selv-samme bind frem, som du sad med, da du gik i folke-skole, eller CD’en, som stadig har de ridser, den fik til din 18-års fødselsdag. Eller den DVD, du så aftenen før din sidste eksamen på universitet.

Så selvom det for nogen er kikset, vil jeg bruge denne klumme til at hylde samleren. Og til at hylde de fysiske eksemplarer af film, bøger, tegneserier og musik. Kald mig gammeldags, men den digitale tids-alder tager noget vigtigt fra mig.

At den så giver en masse igen og lukker op for helt andre, og uforudsete, ture tilba-ge i tiden sammen med eksempelvis et YouTube-klip af introen til Teen-age Mutant Ninja Turtles, er så en helt anden sag. Men vi må bare ik-ke glemme de fysiske eksemplarer, da de kan noget helt andet, hvor fortiden nærmest siver fra produk-tet, ind i hænderne og op i hjer-

nen, hvor alle sanser aktiveres. For mig er det en bedre dør ind til fortiden end noget, den digitale tidsalder kan tilbyde mig.

JEG SÆTTER »FRA SEJL TIL DIESEL« tilbage på hyl-den og tager elevatoren fra kælderen op i selve bibli-oteket, hvor der heldigvis er fyldt med mennesker.

Og der er både dem, der som mig holder fast i no-get gammeldags, og dem, der skal have vejledning i forhold til e-bøger, Filmstriben osv. Der er kort sagt plads til alle, og det varmer bibliotekaren og samle-rens hjerte. Kald mig bare en dinosaur, jeg er stolt af det.

»Vi må bare ikke glemme de fysiske

eksemplarer, da de kan noget helt andet, hvor fortiden nærmest siver fra produktet.

LÆNGE LEVE SAMLEREN

JACOB HOLM KROGSØEMediebibliotekar, Randers Bibliotek

pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

guide .02 / TORSDAG 13. JUNI 2013

I SKØDSTRUP SIDDER JEG foran skærmen og kigger på teksten. En novelle jeg har skrevet sammen med en god ven. Midt mellem børne-larm og aftensmaden trykker jeg på »gem«.

På biblioteket har selvudgivelserne gjort de-res indtog. Små forlag, ofte baseret på en en-kelt person, dukker op, og flere og flere men-nesker transformerer skrivebordsskriblerier-ne til en udgivet bog og tager springet fra »al-mindelig person« til forfatter. Og er det så en god eller dårlig ting?

Den piedestal som bogen, forfatterne, forlagene, bog-handlerne og biblioteker-ne for den sags skyld, har stået på i mange år, er så småt ved at blive smadret til ukendelighed. Alle kan nu i princippet udgive en bog. Og alle kan sælge den på nettet. Og alle kan få den anmeldt. Flere stem-mer bliver hørt, men kritikerne vil pointere, at det går ud over kvaliteten – både i forhold til form og indhold.

Men det er ikke kun i bogbranchen, at vi ser et skift. Nej, vi er midt i paradigmeskift, som kan mærkes i hele samfundet.

Brugerinddragelse, som har været et buzzword i snart lang tid, har sat noget i gang. Vi vil gerne være medskabere af både vores eget liv og »den store fortælling« i samfundet.

Inden for musik- og filmbranchen, kan alle også, for meget få penge, lave noget, der både lyder og ser professionelt ud. Det presser den etablerede branche og åbner op for helt nye udtryksformer og publiceringskanaler. Under-grunden tager tilløb til at blive den nye main-stream, og når man ser på den kulturelle iden-titet, eller manglen på samme, er det måske ikke så skidt endda, at der kommer nye boller på suppen.

DIY, ELLER DO IT YOURSELF, er på mange må-der det mantra, mange mennesker lever efter. Både i forbindelse med storbyens højbede på

tagene, hvor man kan dyrke sine egne grønt-sager (ofte fulgt op af en blog og billeder på Facebook eller Instagram), og når man kaster sig ud i at lave bilen selv inspireret af en vi-deo på YouTube.

Det er en »se mig, se mig«, og »jeg kan selv kultur«, men samtidig også en kultur, der i finanskrisens grumme skær har krævet, at vi tænker innovativt – både i privaten og på ar-bejdspladsen.

Det skal ikke forstås som om, at alt det her med »gør det selv« er et nyt begreb. Det er det langt fra, hvis vi kigger tilbage i historien. Men det er omfanget og koblingen til de teknologiske muligheder, der for alvor har sat gang i tin-gene.

HVORDAN VORES ROLLER som kulturformid-lere og forbrugere af kultur bliver i fremtiden er svært at spå om.

Hvad bliver de nye krav til kvalitet? Hvem bestemmer, hvad der er godt og skidt, og hvor-dan ser verden ud efter det altomsiggribende paradigmeskift? For der er ingen tvivl om, at bare fordi alle kan skrive, producere musik og film og lave en carport, så er det ikke ensbety-dende med, at det bliver godt. Der vil komme mere skidt end kanel, og hvordan hjælper vi så slutbrugerne på eksempelvis biblioteket med at skelne mellem det »gode« og det »dårlige«, så vi ikke ender med at udvande kvaliteten?

Tilbage i Skødstrup foran skærmen. Novel-len sendes af sted. Og hvem ved, måske bliver den udgivet? Og der er også planer om en ro-man. Og et redskabsskur og en kortfilm. Om det så bliver skidt eller ka-nal, vil frem-tiden kunne vise.

stiftenblog.dk

Hver dag kan du her på siden læse en

blog. Vi har et nyt tema på bloggen hver

dag. Du finder alle blogindlæggene på

stiftenblog.dk, hvor du også kan kommentere

indlæggene. Nederst på siden citater fra

to tidligere blogs.

VI STÅR MIDT I ET PARADIGMESKIFTstiftenblog.dk/jacobholm

KULTURKULTURMit

liv m

ed

JACOB HOLM KROGSØEMediebibliotekar, Randers Bibliotek pDu kan blogge med Jacob Holm Krogsøe på stiftenblog.dk/jacobholm

» Der er ingen tvivl om, at bare fordi alle kan

skrive, producere musik og film og lave en carport, så er det ikke ensbetydende med, at det bliver godt.

»Der er mange muligheder for at vise Danmark frem - og muligheden er

der for at vise og konstruere et Melodi Grand Prix, som ikke før er set.

BETTINA BUHL, museumsinspektør

»En ting er sikkert - Die Sorellas, og andre, der farer rundt oppe

under en teltdug, burde der laves en lov imod. For jeg kan ikke ha’ det!

KIM SVEIGAARD, skuespiller, Aarhus Teater

at visen erodi

Eo

underlov im

KIM SVE