!

8 3. FEBRUAR 2012

Nokia lukker sin danske afdeling ultimo 2012. Men hvordan er der på en arbejdsplads, hvor alle ved, at det snart er slut? Og kan man brænde for sit arbejde? Compu-terworld sendte en reporter til Sydhavnen.AF VICTORIA ROGENA HOLST POULSEN v.poulsen@idg.dk

Da jeg stiger ud af 10’eren ved Sydhavnsgade, fortryder jeg, at jeg ikke har solbrillerne med. Sollyset fylder ubesværet den isblå vinterhim-

mel og reflekteres i vandet og i de mange glasbygninger, der pryder havnefronten. Da jeg drejer ind på Nokias parkeringsplads, forsvinder solen øjeblikkeligt, og foran mig fører en kæmpe trappe op til en næsten mørklagt bygning. Nok troede jeg, at der ville være stille hos No-kia, men det her overgår mine dystre forventninger.

På toppen af trappen mødes jeg af låste døre. Efter et par minutter fanger jeg en ung kvinde indenfor. Det viser sig, at jeg er gået forkert og skal over i den anden Nokia-bygning. En tur rundt om havnebassinet senere kommer jeg til indgangen. Ude foran er et lille bassin med en stor sten. Jeg bemærker, at bassinet er tømt for vand, og uden at skænke frosten en tanke, tolker jeg det som et udtryk for, at Nokia for alvor er ved at lukke og slukke i Sydhavnen.

Narnia ligger i SydhavnenFuld af fordomme træder jeg ind i receptionen. Mon de overhovedet har en receptionist længere?

De to glasdøre viser sig at fungere som klædeskabet i Løven, Heksen og Garderobeskabet. Men i stedet for at træde ind i eventyrlandet Narnia, træder jeg ind i en lounge-lignende reception med farver som en bolsjefa-brik og et menneskemylder som i udenrigsterminalen i lufthavnen. På vej i glaselevatoren op til anden sal spej-der jeg forgæves efter de hængemuler, der unægtelig må arbejde her.

”Ding!” Anden sal er nået. Ingen hængemuler endnu, men de skal nok dukke op. De må jo være her.

På anden sal står direktør Claudia Lillebjerg Simon-sen klar til at tage imod mig med en kop kaffe.

Tidligere var de 1.000 Nokia-folk fordelt i begge byg-ninger. Men nu har mobilflokken samlet sig i den ene bygning og overladt det meste af den anden til Aalborg Universitet, der skal overtage hele butikken, når Nokia endeligt lukker og slukker på dansk jord.

Claudia Lillebjerg Simonsen fører mig tilbage i glaselevatoren. Jeg skal nu i kronologisk rækkefølge opleve, hvordan Nokia-medarbejdernes afgangsforløb foregår, og det starter ikke her på anden sal, men på første, hvor vi træder ud på den karakteristiske glasbro, der i nogle meters højde over havnebassinet forbinder de to bygninger.

Jeg mødes af en stor hall, hvor jeg kan kigge op gen-nem alle husets etager, der ligger som lagkage-lag om-kring det runde åbne rum. På en af etagerne er balko-nen beklædt med et stort banner, der når næsten hele vejen rundt. Det er blåt og fyldt med håndaftryk i alle farver maling, der leder tankerne hen på børnefød-selsdag. Men det er ikke medarbejdernes børn, der har lagt hænder til kunstværket. Alle medarbejderne har, på opfordring fra husets festudvalg, sat deres aftryk på

banneret for at udtrykke den samhørighed, der hersker i huset.

”Vi er alle i samme båd, vi skal alle sammen videre herfra, så på den måde er der ingen forskel på os,” for-tæller Claudia Lillebjerg Simonsen.

Hun fører mig tilbage til broen, hvor der ved døren står en række store gennemsigtige rør med en masse kulørte plasticbolde.

Alle medarbejdere får en såkaldt ”End of task”, der er den dato, hvor de er færdige med deres arbejdsopgaver hos Nokia. Hver måned når en flok ansatte dette punkt, og så holdes en lille overgangsceremoni, hvor hver med-arbejder tager en bold fra rørene og går over broen i samlet flok. Det symboliserer, at de nu lægger deres ar-bejdsopgaver bag sig.

”Det virker måske lidt fjollet, at en flok granvoksne

Skulle jeg fyres, ville jeg gerne fyres fra Nokia

nyeudfordringer

93. FEBRUAR 2012

Navn: Lene Leth Rasmussen, 38 år.Tidligere Nokia-stilling: Principle Designer, User Experience. Ansat siden 2007.

Det var et godtspark bagiLene Leth Rasmussen er en af de medarbejdere, der har fået eget kontor at drive sin nye selv-stændige virksomhed fra. Drømmen havde været der et stykke tid, men den forestående fyring blev det positive spark bagi, hun havde brug for.

Hvad beskæftiger du dig med nu som iværksætter?I min nystartede virksomhed, Loop, laver jeg

faktisk nogenlunde det samme, som jeg lavede hos Nokia. Jeg hjælper producenter med at få foretaget brugertest af deres produkter. Jeg har etableret nogle kontakter i flere andre lande også, som jeg samarbejder med.Hvorfor valgte du iværksætter-broen, da du nåede din ”End of Task”?

Lysten har egentlig været der længe. Men det er rigtig svært at tage springet fra den stabile til-værelse med fast job og løn. Da udmeldingen om Nokias fremtid kom, var jeg ret afklaret med, at så var det nu, jeg skulle gøre det. Det var en mulig-hed og et positivt spark bagi.Hvor længe bliver du siddende herude i Nokia-bygningen?

Jeg bliver siddende, så længe det giver mening. Det er rart ikke at skulle tænke på faciliteter her i opstarten, så kan man fokusere på det, det egent-lig drejer sig om. !

mennesker går over en bro med en plastikbold i hån-den, men vi har valgt at visualisere det på den måde, og vi skal alle sammen tage turen over broen,” fortæller Claudia Llllebjerg Simonsen.

Omkring halvdelen af medarbejderne har på nuvæ-rende tidspunkt passeret glasbroen.

Tilbage på anden sal fortsætter ceremonien. Den medbragte plasticbold lægges i en kæmpe skål på gul-vet, der i virkeligheden er en loftslampe vendt på ho-vedet. Medarbejderen har nu lagt sit arbejde bag sig og skal se frem mod noget, der forhåbentlig bliver en af de tusind nye, lyse fremtider, afviklingsprojektet lægger op til.

En kopi af medarbejderens personalekort hænges op på tavlen, der bærer titlen ”Nokia Employees”. En del af mønstret på det multifarvede væg-til-væg-tæppe er en sti, der snor sig gennem det åbne kontorlandskab. Stien starter ved tavlen, og herfra kan man se ned langs de fem ”bridges”, man kan benytte på sin vej ud af Nokia Danmark. Hver bro er symboliseret ved inspirations-tavler, der hænger fra loftet. De er beklædt med bil-leder, citater, jobopslag og kursustilbud, som medarbej-derne kan gøre brug af.

Når en medarbejder har fundet sin nye fremtid, kommer det sidste ritual. Det er en ceremoni, der også holdes en gang om måneden, hvor de heldige medar-bejdere flytter deres kort fra ”Nokia Employees”-tavlen og over på den anden tavle ”1000 Bright New Futures”.

”Det er en lang proces fra udmeldingen i april sidste år til det endelige farvel om knap et år. Det er vigtigt for os med disse ritualer, da de forhindrer, at det bare bliver ét langt, sejt træk mod enden,” fortæller Claudia Lillebjerg Simonsen.

På nuværende tidspunkt hænger omkring 300 med-arbejdere på den sidste tavle. Nokia-logoet på kortet er streget ud og erstattet med navnet på deres nye fremtid. De fleste, der er kommet videre, har valgt en ny fremtid

hos en anden virksomhed. Men flere, end Claudia Lil-lebjerg Simonsen forventede, er blevet deres egen chef i et nyt liv som selvstændig.

Sur!oards og cykeludstyr Jeg bliver ført hen til inspirationstavlen, der hører til broen ved navn ”Start a new business”. Tavlen er be-klædt med A4-ark prydet med logoer og billeder. Det er logoer til nye virksomheder, der er ved at udspringe fra opsagte Nokia-medarbejdere. Ud fra tavlen at dømme har medarbejderne ambitioner, drømme og evner, der rækker langt ud over mobilteknologi – fra produktion af surfboards over konsulentvirksomheder til cykel-udstyr.

På glasdørene hænger tilsvarende A4-ark. Nu om dage lægger Nokia-huset i Sydhavnen nemlig også faciliteter til et stadigt voksende antal nye virksomhe-der. De medarbejdere, der vælger at starte deres nye arbejdsliv som iværksættere, kan få et kontor i huset, hvorfra de kan søsætte og drive deres nye hjertebarn. Den løsning bidrager dels til at holde liv i huset, dels letter det opstarten for de nyslåede virksomhedsejere.

Jeg føler mig næsten taget ved næsen, da jeg igen træder ud i glaselevatoren. Undervejs på min tur gen-nem et medarbejderforløb har jeg konstant luret efter hængemulerne, som, jeg var sikker på, ville sidde alle vegne. Efter to en halv time er antallet af hængemuler stadig nul. Da jeg spørger Claudia Lillebjerg Simonsen, om det ikke er svært at brænde for sit arbejde, når man er opsagt, svarer hun: ”Du er stolt af at være journalist, ikke?”

Jeg nikker lidt forvirret.”Vi er også stolte af det, vi laver herinde. Derfor vil vi

gerne få det afsluttet på en god måde. Vi har forsøgt at sætte rammerne, så det næsten er umuligt ikke at kigge fremad. Selvom det er trist, åbner det nye muligheder for os alle sammen.” !

LOVE FROM HR: Alle Nokia-medarbej-dere er i samme båd. Det symboliserer de ved !ngermalings-kunstværket, der pryder balkonen i den ene af bygningerne i Sydhavnen.

Når medarbejderen er færdig med sine arbejdsopgaver, tages en bold med over broen til den nye fremtid, der venter.

så tryk din leverandør på mavenIt-budgetterne står i stampe, men behovet for udvikling har aldrig været større. Den regning ender stensikkert hos outsourcing-leverandørerne, for it-driften er det oplagte sted at hente de nødvendige besparelser side 10-13

musthaveUSB-nøgler er i live og er et o.k. alternativ til skyen side 22

itbarometerTrods krise er der stadig vækst i mobility side 16

handsonAsus’ iPad-killer har enorme kræfter og gør det godt side 20

10 24. FEBRUAR 2012

cover outsourcing-priser under pres

Billigere drift skal !nansiere udvikling

10

Hvad gør man, når der efter fire år med stram-mede livremme og tø-ven i forhold til nye in-vesteringer endnu ikke

er kommet luft i budgettet?”Den økonomiske usikkerhed er tæt

på stationær. Nu handler det ikke læn-gere om bare at holde vejret og overleve som i 2008. Nu skal vi altså også leve videre og udvikle os,” siger Kenneth Ege-lund Schmidt, der er CIO hos Carlsberg.

Det er dog ikke helt let at finde råd til udvikling i disse tider.

Analysehuset Gartner har spurgt 2.335 it-chefer på verdensplan, hvordan deres budgetter ser ud for 2012. 

I langt de fleste virksomheder vil it-budgetterne i 2012 blive holdt på niveau med 2011.  Dog skærer europæiske og nordamerikanske virksomheder cirka en halv procent af it-afdelingernes budget-ter. 

Konklusionen på Gartners rundspør-ge er derfor, at it-personalet skal levere mere udvikling uden at bruge flere pen-

ge. Det er da også en situation, de danske it-chefer kan genkende.

Computerworld har talt med en række danske CIO’er, og billedet er klart. Skal virksomhederne have råd til udvikling, skal besparelserne i høj grad findes på driften.

”Man bliver nødt til at agere i den ver-den, man nu er i. Vi prøver at spare lidt på driften for at få frigjort flere midler til udvikling,” siger Per Rasmussen fra ATP.

Hos Carlsberg er konklusionen den samme.

”Alt skal gøres billigere, samtidig med at det skal understøtte virksomhedens strategier, udvikling og målsætninger. Udfordringen ligger derfor på driftsbud-gettet, hvor omkostningerne skal bringes ned,” siger Kenneth Egelund Schmidt.

Konsekvenser for outsourcingDa store dele af it-driften i danske virk-somheder er outsourcet, vil besparelser på driften uundgåeligt påvirke outsour-cing-branchen.

Zangenberg & Company har under-søgt tendenserne på det danske outsour-cing-marked, og betydningen af sparepla-nerne begynder at sætte sine spor.

”Tidligere var det almindeligt, at kun-derne samlede al deres outsourcing hos én leverandør til en fast månedlig pris. Det er ofte en dyr løsning. Men så længe der er penge, betaler kunderne gerne,

når bare det hele fungerer,” forklarer Henrik Zangenberg, direktør i Zangen-berg & Company.

Når økonomien er trængt, begynder kunderne imidlertid at se på, om de kan finde billigere løsninger.

70 procent af de leverandører, der har deltaget i Zangenbergs undersøgelse, sva-rer således, at kunderne er begyndt at stille krav til nye afregningsformer. Frem for at betale et fast månedligt beløb øn-sker flere og flere kunder nu at betale for deres faktiske forbrug.

Selv om det ifølge Henrik Zangenberg er administrativt mere krævende for kunderne at håndtere denne afregnings-form, vælger flere denne løsning for at spare penge. Kunderne har ikke længere råd til den luksus, det er, at betale sig fra besværet.

Coop er en af de outsourcing-kunder, der hele tiden har valgt den besværlige

løsning og fravalgt abonnementslignen-de afregningsformer. Her er it-direktør Lars Frahm da heller ikke i tvivl om, at der er penge at spare ved at outsource på denne måde.

”Jeg har på fornemmelsen, at nogle firmaer har haft for dyre aftaler, hvor de ikke har taget højde for prisændringer og svingende kapacitetsbehov. De kan formentlig spare en del penge, når disse aftaler genforhandles,” siger han.

Men det er ikke kun på betalingsvil-kårene, at kunderne nu forsøger at spare penge. 60 procent af leverandørerne i Zangenbergs analyse oplever, at kunder-ne kræver mere gennemskuelige priser.

”Tidligere gik kunderne ikke op i en-hedspriser. Men nu er man begyndt at diskutere enhedspriser, fordi kunderne simpelthen vil vide, hvad de præcis får for deres penge,” fortæller Henrik Zan-genberg. !

It-budgetterne står stille, men virksom-hederne har brug for at udvikle sig. Det tvinger it-afdelingerne til at !nde be-sparelser på driften, og det rammer nu outsourcing-markedet. AF VICTORIA ROGENA HOLST POULSEN & MARYA ENNESEN KROMANN v.poulsen@idg.dk & m.kromann@idg.dk

Pres og faldende priser på outsourcing-markedetz Enhedspriserne falderz De mellemstore leverandører presser de store inden

for standardiserede ydelserz Kunderne presser på for at få mere gennemskuelige

priserz Kunderne bevæger sig mod multi-sourcingz Kunderne kræver forbrugsa"ængig afregning

Gode råd om outsourcing Til leverandørerne:z De!nér jeres forretningsområdez Acceptér, og imødekom ønsket om transparensz Vær lydhør over for nye afregningsformerTil kunderne:z Kend markedspriserne på de enkelte opgaverz Fasthold egne kompetencerz Sørg for, at outsourcingaftaler afspejler faldende

priser

Alt skal gøres billigere. KENNETH EGELUND SCHMIDTCIO, Carlsberg

1324. FEBRUAR 2012

Kampen kommer til at stå mellem de store og mellemstore leverandører, når kunderne skal hives i land. AF VICTORIA ROGENA HOLST POULSEN v.poulsen@idg.dk

Enhedspriserne falder, kundernes krav om transparens bliver større, og det vil få de mindre leverandører til at komme buldrende frem. Således beskriver Henrik Zangenberg, Zangenberg & Company, tendensen for

it-outsourcing-markedet i 2012.“For 20 år siden sagde man, at ingen nogensinde er blevet fyret for at vælge

IBM – sådan er det ikke mere. I dag er det ikke garanti for succes at vælge en af de store leverandører,” fortæller Henrik Zangenberg.

I Ballerup sidder Mogens Nørgaard, der er direktør i Miracle A/S. Det er en af de virksomheder, der har bevæget sig fra at være en lille til at være en mellemstor leverandør. Mogens Nørgaard kan sagtens nikke genkendende til tenden-sen. Kunderne bliver både større og flere, fortæller han. Han er ikke i tvivl om, at de mellemstore spillere for alvor får noget at sige nu. Ifølge Mogens Nørgaard er de store leverandører både for dyre og langsomme, og kommunikati-onsvejen er for lang.

Kunderne forlanger en større gennemsigtighed hos deres leverandør, og de er blevet meget bevidste om, at de skal have valuta for pengene. Kunderne vil simpelthen vide, hvad de giver for den enkelte ydelse, og den gennemsigtighed kan være svær at få hos meget store leverandører. Ønsket om en højere grad af gennemsigtighed er derfor et incitament for kunden til at vælge en mindre leverandør, når der skal out-sources.

Krise skaber kloge kunderEt af hovedpunkterne i billedet af outsourcing-markedet anno 2012 er de faldende enhedspriser. Kapacitet bliver hele tiden billigere, og det betyder en lavere enhedspris. Den besparelse vil kunderne gerne have del i, og de bliver derfor væsentligt mere prisbevidste, end de normalt er. Men det er også en helt naturlig udvikling som følge af krisetider, mener Mogens Nørgaard.

”Man begynder at tænke sig om, når man har pistolen for panden, og den første knæskal er banket ud,” forklarer han.

En anden opfattelse hos KMDEt andet sted i Ballerup sidder Aksel Bjørn Møller, der er outsourcing-direktør i KMD. Han har en anden opfattelse af konkurrencen mellem de store og de mellemstore leverandører. Ifølge ham er de store leverandørers fordele nemlig så store, at de mellemstore ikke kommer til at udgøre en reel konkurrence-mæssig trussel. Ud over stordriftsfordele er deres styrke, at størrelse og ry til-trækker kunderne, mener han.

”Et godt renommé betyder uden tvivl enormt meget. Især referencerne fra kunder er af meget stor betydning. Du kan ikke drive en forretning som denne, hvis du ikke har et godt ry,” siger Aksel Bjørn Møller. !

2012 bliver et kæmpe outsourcing-år

Man begynder at tænke sig om, når man har pistolen for panden, og den første knæskal er banket ud.

MOGENS NØRGAAARDMiracle

Videndelingi øjenhøjde

How To? tager et aktuelt, teknologisk emne un-der kærlig behandling. I løbet af to e!ektive ti-mer føres du gennem teknologiens muligheder og udfordringer via praktiske præsentationer og casestories fra toneangivende leverandører.

How To? giver dig ny inspiration og ny viden om nye teknologier og nye muligheder. Vi afslutter med en spændende paneldebat, hvor du med en af Computerworlds redaktører som ordstyrer får mulighed for at stille spørgsmål.

How To? a"oldes i P#zers Konferencecenter i Ballerup.

Kommende How To?:

08. martsCloud computing

13. martsSådan integrerer du dine kommunikationskanaler

22. martsESDH

02. aprilE-mail i skyen

12. aprilSådan får du dit udviklingsmiljø i skyen

Mere information på www.cwevents.dk

Gratis formiddagsseminarer til it-beslutningstageren