Domæneanalyse i samfundsvidenskab 4 semester BA 2007 Birger Hjørland

Domæneanalyse i samfundsvidenskab

4 semester BA 2007Birger Hjørland

2

Hvad er samfundsvidenskab?

En måde at definere ”samfundsvidenskaber” på er den ekstentionelle: At opregne de fag og tværfaglige områder, der falder ind under begrebet.

Det er naturligvis vigtigt hvilke kilder, man bruger til dette. I det følgende er valgt nogle kilder med en vis autoritet, der samtidig er vigtige bibliotekariske redskaber.

3


International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences (Smelser & Baltes, 2001) klassificerer deres artikler således:

•Overarching Topics•Methodology•Disciplines•Intersecting Fields•Applications

4


Overarching Topics•Institutions and infrastructure •History of the social and behavioral sciences•Ethics of research and applications•Biographies •Integrative concepts and issues

5


Methodology•Statistics•Mathematics and computer sciences

•Logic of inquiry and research design

6

Hvad er samfundsvidenskab? Disciplines:

•Anthropology•Archaeology•Demography•Economics•Education•Geography•History•Law•Linguistics

•Philosophy•Political science•Clinical and applied psychology•Cognitive psychology and cognitive science•Developmental, social, personality and motivational psychology•Sociology

7

Hvad er samfundsvidenskab? Intersecting Fields.

• Evolutionary sciences• Genetics, behavior and society • Behavioral and cognitive neuroscience• Psychiatry • Health

•Gender studies•Religious studies•Expressive forms•Environmental/ecological sciences•Science and technology studies•Area and international studies

8

Hvad er samfundsvidenskab? Applications.

•Organizational and management studies•Media studies and commercial applications•Urban studies and planning•Public policy•Modern cultural concerns

9

IESBS

I alt ca. 4.000 artikler. Dette er på mange måder en meget bred og vidtfavnende dækning af samfundsvidenskaberne, med flere helt nye kategorier, f.eks. science studies, samfundsvidenskabelige aspekter af sundhed, økologi, religion, ”expressive forms” osv.

Sammenlignet med Social Sciences Citation Index er IESBS dog konservativ. I SSCI er mange områder, f.eks. LIS og sygepleje medtaget.

10

SSCI ”subject categories”

Anthropology

Applied linguistics

Area studies

Business

Business, finance

Communication

Criminology & penology

Demography

Economics

Education & Educational research

Education, special

Environmental studies

Ergonomics

Ethics

Ethnic studies

Family studies

11


GeographyGerontologyHealth policy and servicesHistoryHistory & Philosophy of ScienceHistory of social scienceIndustrial relations and laborInformation science & Library Science

International relations

Law

Management

Nursing

Planning & Development

Political science

Psychiatry (!)

12


Psychology, appliedPsychology, BiologicalPsychology, clinicalPsychology, developmentalPsychology, educationalPsychology, experimental,Psychology, mathematicalPsychology, multidisciplinaryPsychology, psychoanalysisPsychology, social

Public administrationPublic, Environmental & Occupational healthRehabilitation Social issuesSocial sciences, biomedicalSocial Sciences, InterdisciplinarySocial sciences, Mathematical methods

13


Social Work

Sociology

Substance abuse

Transportation

Urban studies

Women’s studies

14


Det er vigtigt som bibliotekar informationsspecialist at vide noget om hvad disse discipliner og områder beskæftiger sig med.

Det er også vigtigt at kunne vurdere et værk som IESBS overordnet, om der er systematiske tendenser i hvad der er med og hvad der ikke er med. (I dette tilfælde meget adfærdsbiologi og relativt lidt om samfundsvidenskabelige institutioner. Kan det forklares som en videnskabsteoretisk tendens til reduktionisme, der stammer fra den logiske positivismes indflydelse?).

15

Lidt historie

For at få en vis sammenhæng og systematik i sin viden om samfundsvidenskabernes organisation er det også vigtigt med en vis historisk indsigt.

På den ene side går samfundsvidenskab langt tilbage. Platons værk ”Staten” er f.eks. stadigvæk et hovedværk i bl.a. politisk videnskab.

På den anden side er nogle afgørende forudsætninger for samfundsvidenskaberne af meget ny dato. Den ene forudsætning er det samfund, de studerer, den anden forudsætning er begrebet videnskabelig disciplin.

16

Lidt historie

Encyclopedia Britannica: “Selvom samfunds-videnskaberne strengt taget ikke eksisterede før det 19th århundrede, dvs. som distinkte og anerkendte discipliner, må man gå længere tilbage i tiden for at finde oprindelsen til nogle af deres grundlæggende ideer og formål. I videste betydning går oprindelsen tilbage til oldtidens grækere og deres rationelle udforskning af menneskets, statens og moralens væsen. Arven fra såvel Grækenland som Rom er en magtfuld arv i den sociale tænknings historie som det også gælder med så mange andre områder I de vestlige samfund . . .

17

Lidt historie

Sandsynligvis ville samfundsvidenskaberne ikke have eksisteret I dag såfremt den oprindelige græske beslutning om at studere alle fænomener i en rationel og lidenskabsløs ånd. Ganske vist har der været lange perioder, f.eks. I den vestlige middelalder, hvor den græske rationalistiske holdning manglede. Men genopdagelsen af denne holdning via de store klassiske filosoffers tekster udgør essensen af renæssancen og oplysningstiden i moderne Europæisk historie. Med oplysningstiden i det 17th og 8th århundrede kan man begynde.” (Encyclopedia Britannica. Oversat BH)

18

Lidt historie

Begrebet ”samfundsvidenskaber” opstår først i Frankrig i 1790erne. Brugen af dette begreb forudsætter et meningsfuldt begreb om ”samfund”. Et sådant begreb opstår ikke før anden halvdel af det attende århundrede.

Begrebet om en videnskabelig disciplin i betydningen af et relativ sammenhængende og fokuseret forsknings- og undervisningsprogram, der er konsolideret og reproduceret på en konsistent måde i et universitetsmiljø opstår først i begyndelsen af det 20.årh. for samfundsvidenskabernes vedkommende.

19

Lidt historie

Indenfor jura har eksisteret noget der kan sammenlignes med en faglig tradition siden grundlæggelsen af de første universiteter omkring 1100-1300.

Det, der sker i 1800-tallet er i høj grad en transformation af det ændre område moralfilosofi og politisk filosofi til samfundsvidenskaber. Dette hænger tæt sammen med en transformation af samfundet til ”modernitet”.

20

Lidt historie

I modsætning til naturvidenskaberne opstår samfundsvidenskabernes objekt, ”samfundet” altså først historisk og genstanden og videnskaben udvikles udfra samme forhold.

Denne omvæltning ligger ikke blot i styreformen men i dannelsen af nye institutioner og en offentligheds-sfære samt i nye måder at fremsætte og underbygge videnspåstande.

Den hænger også sammen med rystelsen af den

eksisterende tro på en absolut orden.

21

Lidt historie

”Overgangen fra en moralsk og politisk-filosofisk diskurs til en samfundsvidenskab medførte et afgørende skift fra en handlingsorienteret (nogle ville sige voluntaristisk) syn på samfundet til et syn der lægger vægt på strukturelle betingelser. I økonomisk teoretisering betød dette også et skift væk fra en optagelse af moralsk handlen. I løbet af det nittende årh. blev konteksten af ”det gennemsnitlige økonomiske menneske” et net af strukturelle egenskaber og dynamiske reguleringer snarerer end et moralsk univers bestående af individuelle handlinger” (Wittrock, 2001).

22

Lidt historie

•American Geographical Society (1852)•American Economic Association (1885)•American Psychological Association (1892)•American Anthropological Association (1902)•The American Political Science Association (1903)•The American Sociological Society (1905)•American Documentation Institute (1937; 1968 name change to American Society for Information Science; 2000 to American Society for Information Science & Technology).

23

Lidt historie

Økonomer og psykologer spillede en praktisk rolle i USA så tidligt som under første verdenskrig, hvilket var stærkt medvirkende til til at øge efterspørgslen og således styrke professionsudviklingen. Det samme gjaldt demografer gennem det statistiske kontor (Bureau of Census).

Samtidig styrkedes den disciplinære og professionelle anerkendelse indenfor amerikanske universiteter, der begyndte at blive endnu mere forskningsorienterede.

24


”I den gradvise proces, der førte til etableringen af de ovennævnte fem discipliner [historie, økonomi, sociologi, politisk videnskab og antropologi] forsvandt en lang række ’emneområder’ og ’discipliner’. Et af de mest interessante ofre i denne proces var ’Staatswissenschaft’, der i anden halvdel af det 19. Århundrede og frem til begyndelsen af dette århundrede [20.] havde en stærk placering i den tysksprogede universitetsverden.

. . .

25


Faget fokuserede på det historisk særegne ved den specifikke stat gennem en blanding af økonomisk historie, retslære, sociologi, statistik og økonomi uden at trække de disciplingrænser, som vandt frem andetsteds

(Wallerstein, 1998, s. 16). . .

26


I midten af det 19th århundrede eksisterede et stort antal af samfundsmæssige "emner" eller "discipliner". I 1850 eksisterede ifølge Wallerstein omkring 250 discipliner der blev reduceret til det begrænsede antal, vi kender i dag før første verdenskrig. Hver disciplin etablerede sit eget forskningsobjekt og sine egne forskningsmetoder.

Ifølge Wallerstein (1999) blev de følgende emner etableret som moderne discipliner i denne periode i den nævnte rækkefølge:

27


"Historie studerer fortiden på en idiografisk måde, mens økonomi, sociologi og politisk videnskab søger at opstille generelle love for det moderne samfund (nomotetisk videnskab).

På grund af sin idiografiske og antiteoretiske holdning ses historie imidlertid ofte snarere knyttet til de humanistiske end til de samfundsvidenskabelige discipliner.

28


Økonomi var tidligere studeret sammen med politik som “politisk økonomi”, men økonomi blev en “ren” videnskab. Ved at fjerne adjektivet “politisk” kunne økonomerne hævde at økonomisk adfærd reflekterer en universel individualistisk psykologi, snarere end samfundsmæssigt konstruerede institutioner (s. 56). På grund af denne adskillelse mellem økonomi og politik blev der skabt plads til en ny disciplin om de rent politiske spørgsmål (politisk videnskab, politiologi). Politisk videnskab var på sin side med til at legitimere økonomi som en uafhængig disciplin.

29


Sociologi udvikledes som en disciplin i anden halvdel af det nittende årh. – først og fremmest gennem de institutionelle forandringer, som fandt sted inden for universiteterne, hvor de sociale reformbevægelser vandt indpas med deres dagsorden, som primært beskæftigede sig med uro og utilfredshed I den stadig større arbejderklassebefolkning I byerne. Ikke desto mindre har sociologi altid fastholdt sin interesse I almindelige mennesker og med moderniseringens sociale konsekvenser. Delvis for at fuldbyrde sit brud med sin oprindelse I reformbevægelser begyndte sociologerne at kultivere de positivistiske dyder, der – kombineret med deres interesse I samtiden – pressede dem godt ind I den nomotetiske lejr.

30


Politisk videnskab fremstod endnu senere som disciplin. Dette skyldes ikke at dens emneområde, den samtidige stat og dennes politik, var mindre egnet til nomotetisk analyse, men hang primært sammen med de juridiske fakulteters modvilje mod at afgive deres monopol på dette område. De juridiske fakulteters modstand kan forklare den vægt som de politiske forskere gave til studiet af politisk filosofi, nogle gange under betegnelsen politisk teori. Denne interesse varede I al fald til den såkaldte behavioristiske revolution I perioden efter 1945. Politisk filosofi tillod den nye disciplin at påberåbe sig en historie der gik tilbage til grækerne og til at læse forfattere, der længe havde haft en sikker plads I universiteternes læseplaner.

31


"Antropologi /etnografi (og orientalske studier) blev den eneste disciplin, der ikke var eurocentrisk. Den studerede fremmede, ikke-moderne kulturer (“stammer” eller ”racer”). Til dette formål udviklede den metoder som feltstudier og deltagerobservation.” (Etnografi er en del af antropologien, der beskæftiger sig med beskrivelser af levende kulturer).

Ifølge Wallerstein blev følgende discipliner ikke betragtet som samfundsvidenskaber (”social sciences”):

32


Wallerstein (1999): “Jura blev betragtet som værende primær normativ I sin fortolkning af teksters betydning og som snarere værende en profession end et videnskabeligt orienteres område og blev derfor ikke fuldt ud accepteret som samfundsvidenskab.

Geografi (kulturgeografi) blev ikke rigtigt institutionaliseret som samfundsvidenskab hvilket betragtes som et symptom på samfundsvidenskabernes negligering af den rumlige dimension (eurocentrisme)".

33


Wallerstein (1996):

"Psykologi var mere knyttet til medicin. Social psykologi som felt blev kun etableret som en subdisciplin I sociologi."

34

Er samfundsvidenskab videnskab?

Kuhn (1962) mente at samfundsvidenskaberne var præ-paradigmatiske, at selvom de anvender videnskabelige metoder til specifikke problemer. Fraværet af paradigmatiske eksempler forhindrer dannelse af diskursive grupper baseret på axiomatiske teorier. Uden dette kan ”normalvidenskab” ikke gøre fremskridt. Derfor er samfundsvidenskaberne præget af konkurrerende teorier, der afbryder den videnskabelige udvikling.

35

Er samfundsvidenskab videnskab?

Karl Popper var også skeptisk overfor mange samfundsvidenskabelige teorier, som han mente var formuleret så vagt, at det ikke kunne afgøres om de er sande eller falske. De er ikke falsificerbare, og dermed principielt uvidenskabelige – efter hans opfattelse.

Der er en igangværende debat om samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske grundlag, især præget af en spænding mellem mere humanistiske og mere naturvidenskabelige forbilleder.

36

Nationale traditioner

I Europa har der eksisteret andre traditioner end i USA. Betegnelsen ”sociologi” blev ganske vist skabt i Europa, men de vigtigste sociologer i slutningen af det nittende årh. (Max Weber, Emile Durkheim & Vilfredo Pareto) forblev samfundsvidenskabelige generalister. De ydede alle forskningsmæssige bidrag til flere samfundsvidenskabelige områder.

I Europa udgjorde samfundsvidenskabelige professorer en ”mandarin klasse”, der ikke på samme måde som deres amerikanske kolleger motiverede til en kamp for selvstændige discipliner. (Wittrock, p. 3724).

37


I Tyskland holdt man længe fast ved et begreb om ’Staatswissenschaft‘, der på mange måder er en mere holistisk og mindre positivistisk tilgang til samfundsvidenskaberne.

38


“I meget betydelig udstrækning er samfunds-videnskaberne I hvert land nu til dags en lokal reproduktion af samfundsvidenskabernes fælles globale mønster. Videre er det klart, at etableringen af en universel samfundsvidenskab er et mål, der I vidt omfang deles af samfundsforskere fra alle nationer, selvom nogle forfølger mere nationalistiske dagsordner. Ikke desto mindre vedbliver den nationale kontekst I hvilken samfundsvidenskaberne opererer med at have en betragtelig indflydelse på såvel indhold som form i den samfundsvidenskabelige forskning” (Crothers, 2001).

39


“I nogle perioder, i nogle vidensområder, og i nogle geografiske områder er den nationale kontekst særlig aktiv i at forme den sociale vidensproduktion. Det er muligt klart at identificere nationale traditioner i samfunds-videnskaberne, der har visse fællestræk og måske også har en accepteret betegnelse. `Det er en almindelig observation at der eksisterer nationale traditioner i samfundsvidenskaberne Disse traditioner er ofte bemærkelsesværdigt modstandsdygtige i forhold til forsøg på ”universalisering'' eller ``modernisering'' og de kan endda fremkalde intellektuelle ressourcer fra hvilke ny samfundsvidenskabelig teori løbende kan fremkomme. (Wagner et al.1991b, p. 341). “ (her citeret fra Crothers, 2001, oversat BH).

40


“Påvirkningen fra tidligere nationale traditioner kan vare ved. Bag hver af de nuværende universalistiske samfundsvidenskabelige discipliner kan den historiske påvirkning fra disse særlige nationale traditioner, der spillede en rolle I disciplinernes dannelse, stadig ofte ses. Endelig kan en national tilgang lejlighedsvis være så stærkt og eksplicit udviklet af en mere eller mindre sammenhængende gruppe af forskere, at vi med rimelighed kan tale om en national skole, der ofte er centreret I nationens hovedstad. Eksempler er den tyske historiske skole (grundlagt af Ranke), den franske sociologiske skole (ledet af Durkheim), Stockholm-skolen I økonomi eller Prag-skolen I lingvistik.” ( Crothers, 2001).

41


“For nylig er et mere teoretisk orienteret sociologisk studium af samfundsvidenskaberne begyndt at fremkomme med egnede undersøgelser af samfundsvidenskabernes komparative historie (f.eks. Wagner et al. 1991a, 1991b). Denne nye tilgang bygger især på teoretiske fremskridt i videnskabssociologien men også fra udvikling i samfundsteori. I stedet for at præsentere a billede af den universelt ensartede, endimensionale og gradvise fremskridt i hver af de samfundsvidenskabelige discipliner, er mere nuancerede behandlinger nu mere fremherskende. De pointerer brud, diskontinuitet, interaktioner, modsætninger og variationer over tid og sted. “ ( Crothers, 2001).

42


Levine (1995) identificerer syv nationale traditioner i sociologi, der kan generaliseres til samfundsvidenskaberne I bredere forstand:

(a)Aristotle, representing the Hellenic tradition, is concerned with the way in which different constitutional arrangements of societies (that is, city-states) shape the conditions for achieving human virtues, and thus human happiness, and with the achievement of that potential arising from the deliberative judgments of the participants (see Aristotelian Social Thought).

. . .

43


(b) The UK tradition emphasizes the naturally sociable disposition of individual humans: for example, the preoccupation with the properties, rights, liberties, and utilities of individual actors, and then the conduct of the actors (see Utilitarian Social Thought, History of).

. . .

44


(c) The French tradition emphasizes that `society formed a supra-personal entity with properties and needs of its own, above all needs for normative regulation and solidaristic integration,' and that this was a natural phenomenon (see Functionalism, History of).

. . .

45


(d) The German tradition emphasizes human freedom as an essential element of moral decision making, and also affirms the creative power of language as a distinctive feature of human action and morality.

. . .

46


(e) The transnational Marxian tradition draws on German idealism, French socialism, and English economics to provide an ideologically committed and yet scientific macrosocial science of the development of capitalism and other modes of production (see Marxist Social Thought, History of).

. . .

47


(f) The Italian tradition seeks laws about societies as natural systems, with the prominent features of these systems being the functioning of ruling classes or elites.

(g) American pragmatism stresses social activism disposed to solve problems on an experimental, commonsense, pragmatic basis (see Pragmatist Social Thought, History of).” (Crothers, 2001).

(Sml. også Andersen, 1998, 2000)

48


Nationale traditioner vil nok altid være stærkere i samfundsvidenskab end i naturvidenskab fordi forskellige samfund og værdier i samfundet (f.eks. demokratiopfattelser, uddannelsesopfattelser) må afspejle sig i samfundsvidenskaberne.

Udbredelsen af den amerikanske kultur tenderer ændrer f,.eks. det danske uddannelsessystems opbygning og denne udbredelse tenderer imod en ensretning af samfundsvidenskaberne.

49

Problemer i samfundsvidenskaberne

Wallerstein (1996, 1998) diskuterer en lang række aktuelle problemer i samfundsvidenskaberne.

Eet af punkterne vedrører selve organiseringen af samfundsvidenskaberne.

”Der var tre klare brudlinier i det disciplinsystem, som i slutningen af det 19.århundrede blev oprettet for at strukturere samfundsvidenskaberne: a) kløften mellem studier af den moderne/civiliserede verden (historie plus de tre nomotetiske samfundsvidenskaber) og studiet af den ikke-moderne verden (antropologi samt orientalske studier; . . .

50


b) indenfor studiet af den moderne verden kløften mellem fortid (historie) og nutid (de nomotetiske samfundsvidenskaber); c) inden for de nomotetiske discipliner de skarpe skel mellem studiet af markedsforhold (økonomi), staten (politisk videnskab) og civilsamfundet (sociologi). I efterkrigstiden blev der rejst tvivl om hver af disse brudlinier.

Den nok mest bemærkelsesværdige nyskabelse i den akademiske verden efter 1945 var oprettelsen af områdestudier (”area studies”) som en ny kategori for akademisk arbejde” (Wallerstein, 1998, pp. 71-72).

51


”Det stigende sammenfald blandt de tre traditionelt nomotetiske samfundsvidenskaber –økonomi, statskundskab og sociologi – var ikke ramt af uoverensstemmelser i samme omfang [som historie]. Sociologerne tog føringen og gjorde allerede i 1950’erne såvel ”politisk sociologi” som ”økonomisk sociologi” til væsentlige, udbredte underområder inden for disciplinen” (p. 79).

52


”De mange overlap mellem disciplinerne fik konsekvenser på to punkter. Det blev ikke alene sværere og sværere at få øje på skellene mellem dem , både hvad angår interessefelt og hvad angår måden at bearbejde stoffet på. Hver disciplin fremstod også i sig selv mere og mere heterogen, fordi rammerne for accepterede emnevalg udvidedes. Dette førte til interne drøftelser inden for hver af disciplinerne om disses indre kohærens og om legitimiteten af præmisser, der var blevet brugt til at argumentere for deres selvstændige eksistens. En af måderne at løse dette problem på var at opfinde nye ”tværfaglige2 betegnelser som kommunikationsstudier, forvaltnings- og adfærdsvidenskab. ” (p.80).

53


”Klassificering af samfundsvidenskaberne blev bygget op omkring to antinomier, der ikke længere nyder så stor opbakning som førhen: mellem fortid og nutid og mellem ideografiske og nomotetiske discipliner. En tredie antonomi, som modstiller den civiliserede og den barbariske verden, har ikke mange direkte fortalere længere, men er i praksis stadig en del af mange forskeres tankegang” (Wallerstein, 1998, s. 118).

54

Luk samfundsvidenskaberne op!

”Den politiske kritik gik på rekrutteringen (studenter, undervisere) inden for universiteterne (på linie med tilsvarende kritik i en større politisk sammenhæng). Det hævdedes, at der var alle mulige ”glemte” grupper, som samfundsvidenskaberne overså – kvinder, ikke-Vesten som helhed –minoriteter inden for vestlige lande samt andre grupper, der historisk set betegnedes som politisk og socialt marginale” (p. 86).

55


”Kritikken af snæversynet er imidlertid gået dybere end spørgsmålet om forskernes sociale baggrund. Nye røster blandt samfundsforskere har rejst teoretiske problemer, som rækker ud over spørgsmålet om legitime forskningsområder – ja, sågar videre med påstanden om, at evalueringer altid vil være forskellige ud fra forskellige synsvinkler. Den nye holdning går ud på, at der også findes mange forudsætninger indbygget i selve det teoretiske grundlag for samfundsvidenskaberne (såvel som i naturvidenskab og humaniora), som rummer a priori ræsonnementer, der ikke kan retfærdiggøres hverken teoretisk eller empirisk. Derfor bør disse a priori elementer belyses og analyseres, så de vil kunne erstattes med mere forsvarlige præmisser” (p 86)

56


BDI-fagets rolle, eet eksempel: Der findes mange økonomiske tidsskrifter fra fattige lande, men kun de rige lande (og tildels mellemklassen) er repræsenteret i BDI-værktøjer som Social Sciences Citation Index.

Man kan anlægge to hypoteser om hvorfor: 1) de fattige lande evner ikke at producere en kvalitet, så de fortjener at være repræsenteret2) de fattige lande repræsenterer et teoretisk syn, der er undertrykt.

57

Vigtigste tidsskrifter og forskere?

Heine Andersen (2000).

Tre personer, alle født i 1800-tallet fremstår klart som mest indflydelsesrige blandt de i alt 578 forskere, der blev nævnt i den danske undersøgelse:

Sociologen Max Weber (1864–1920) (13%),

Økonomen John M. Keynes (1883–1946) (11%) og

Karl Marx (1818–1883) (11%).

58

Vigtigste tidsskrifter og forskere?

Heine Andersen (2000).

Andersen, H. (2007).

59

psykologi

Core Behavioristic Journals

Journal of the Experimental Analysis of Behavior 1958-

Behaviour Research and Therapy 1963- .

Journal of Applied Behavior Analysis 1968- .

Behavior Therapy 1970- .Core Cognitivistic Journals

Cognitive Psychology 1970- .

Cognition 1972- .

Memory & Cognition 1973 .

Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory, and Cognition 1975- .

60

psykologi

Core Neuroscientific Journals

Journal of Neurophysiology 1938- .

Annual Review of Neuroscience 1978- .

Trends in Neurosciences 1978- .

Journal of Neuroscience 1981- .

Core Psychoanalytic Journals

International journal of psychoanalysis, 1920- .

Psychoanalytic Quarterly, 1932- .

Journal of the American Psychoanalytic Association, 1953- .

Contemporary Psychoanalysis, 1964- .

61

62

Konklusion

Samfundsvidenskaberne (eller om man vil samfundsstudier eller –fag) er vigtige for BDI-faget fordi adgang til viden er centralt i et demokratisk samfund og fordi BDI sammen med bl.a. mediestudier er en væsentlig ting for adgangen til meningsdannelse og oplysning. Det er vigtigt at erkende samfundsvidenskabernes diskussioner mellem positivisme og kritisk teori. Det er med andre ord vigtigt at kende lidt til deres ”paradigmer” – og at sikre disses repræsentation i biblioteker og databaser.

63

http://www.db.dk/jni/lifeboat/home.htm

64

Referencer

Agostino, F.D. (2001). Social Science, the Idea of. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (pp. 14429-14435). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

65

Referencer

Andersen, Heine (1998). Prestige og indflydelse i samfundsvidenskaberne – Vurderinger hos danske forskere. Københavns Universitet, Sociologisk Institut.

Findes også i en (forbedret) engelsk udgave:

Andersen, H. (2000). Influence and reputation in the social sciences – How much do researchers agree? Journal of Documentation, 56(6), 674-692.

66

Referencer

Andersen, Heine (2007). Diskurs. Filosofkonger styrer sociaforskningen. Politiken, lørdag den 17. marts 2007, opinion, side 4.

67

Referencer

Crothers, C. (2001). National Traditions in the Social Sciences. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (Pp. 10323-10328).

68

Referencer

Dogan, M. (2001). Paradigms in the Social Sciences. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (vol. 16, pp. 11023-11027). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

Dogan, M. (2001). "Specialization and Recombination of Specialties" (pp. 14851-14855). International Enclyclopaedia of Social and Behavioral Sciences. Edited by Smelser, N. J. & Baltes, P. B. London, Pergamon-Elsevier Science.

69

Referencer

Hjørland, B. & Nicolaisen, J. (2005). The epistemological lifeboat. Epistemology and Philosophy of Science for Information Scientists. http://www.db.dk/jni/lifeboat/home.htm

Kuhn, T.S. (1962). The Structure of Scientific Revolutions. Chicago, IL: University of Chicago Press.

Levine, D. (1995). Visions of the sociological tradition. Chicago: University of Chicago Press.

http://www.db.dk/jni/lifeboat/home.htm

70

Referencer

Rothblatt, S. (2001). Universities, in the History of the Social Sciences. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (pp. 15983-15990). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

Schuetz, A. (1954). Concept and Theory Formation in the Social Sciences. Journal of Philosophy, LI, 9 (april 29), 257-73..

71

Referencer

Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (Eds.) (2001). International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences. Amsterdam: Elsevier.

72

Referencer

Turner, C. (2001). Intellectual Transfer in the Social Sciences. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (pp. 7624-7627). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

Ultee, W. C. (2001). Problem Selection in the Social Sciences: Methodology. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (pp. 12110-12117). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

73

Referencer

Wallerstein, I.. (1996). Open the Social Sciences, report of the Gulbenkian Commission on the Restructuring of the Social Sciences. Stanford, Calif.: Stanford University Press.

Dansk udgave:

Wallerstein, I. (1998). Luk samfundsviden-skaberne op! Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

74

Referencer

Wittrock, B. (2001). Disciplines, History of, in the Social Sciences. IN: International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences, (pp. 3721-3728). Ed. By N. J. Smeltser & P. B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.

75

Referencer

Ekegren, P. (1995). The reading of theoretical texts:

A critique of criticism in the social sciences. Uppsala: Department of Sociology, Uppsala University. Doktorafhandling

Documents

Domæneanalyse i samfundsvidenskab 4 semester BA 2007 Birger Hjørland