12
PRO GRAM Koncerthuset Klassisk Sæson 13 14 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Københavns Drengekor Dirigent: Andrea Marcon Solister: Lothar Odinius, evangelist, Marián Krejčík, Jesus, Céline Scheen, sopran, Carlos Mena, altus, Timothy Fallon, tenor, Tobias Berndt, bas Torsdag 10. april kl. 19.30 Fredag 11. april kl. 19.30 Matthæuspassionen

DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

Program

KoncerthusetKlassisk Sæson13 14

DR SymfoniOrkestretDR KoncertKoretKøbenhavns DrengekorDirigent: Andrea MarconSolister: Lothar Odinius, evangelist, Marián Krejčík, Jesus, Céline Scheen, sopran, Carlos Mena, altus, Timothy Fallon, tenor, Tobias Berndt, bas

Torsdag 10. april kl. 19.30Fredag 11. april kl. 19.30

Matthæuspassionen

Page 2: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

Koncerthuset 2008/09 2

Johann Sebastian Bach (1685-1750)Matthæuspassionen, BWV 244 (1727)

1. del

Pause ca. 20.50

2. del

Varighed: ca. 180’

Solister:Tenor: Lothar Odinius (Evangelist)Bas: Marián Krejčík (Jesus)Sopran: Celine ScheenAltus: Carlos MenaTenor: Timothy FallonBas: Tobias Berndt

Korsolister: Pilatus´ hustru: Klaudia Kidon, sopranTo piger: Malene Nordtorp, sopran, og Hanna-Maria Strand, altPeter: Steffen Bruun, basJudas: Asger Lynge Petersen, barytonYpperstepræst: Daniel Åberg, basTo ypperstepræster: Johan Bogren, baryton, og Johan Karlström, basPilatus: Rasmus Kure Thomsen, basTo falske vidner: Tobias Nilsson, kontratenor, og Adam Riis, tenor

Basso Continuo:Cello: Jonathan PesekOrgel: Johannes KellerOrgel: Per Salo

Instrumentalsolister:Soloviolin orkester 1: Christina ÅstrandSoloviolin orkester 2: Emily FowlerViola da Gamba: Amélie CheminFlauto traverso 1: Ulla MiilmannFlauto traverso 2: Russell ItaniObo 1 / Obo d amore 1: Eva SteinaaObo 2 / Obo d amore 2: Kristine VestergaardObo da caccia 1: Sven BullerObo da caccia 2: Ulrich Ortmann

MatthæuspassionenProgram

Torsdag 10. april kl. 19.30Fredag 11. april kl. 19.30

DR SymfoniOrkestretDR KoncertKoretKøbenhavns Drengekor

Dirigent: Andrea Marcon

Koncertmestre:Orkester 1: Christina ÅstrandOrkester 2: Emily Fowler

Korindstudering:Michael Gläser

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten

Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncert-salen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om aftenens program og interviewer medvirkende fra koncerten

I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser

DR Koncerthuset 2013/14 2

Page 3: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

DR Koncerthuset 2013/14 3MatthæuspassionenVærket

J.S. Bach: Matthæuspassionen

Tænk hvis man kunne rejse tilbage til Leipzig i 1720’erne. At følges med flokken af indbyggere, der om søndagen gik til Thomaskirken i centrum af byen. Der kunne man til hver gudstjeneste høre musik af Bach, spillet og dirigeret af ham selv. Improvisationer på orglet, korstykker og hver søndag en stor, ny kantate.

Til højtiderne foldede Bach sig endnu mere ud. Især til påske, kirkeårets vigtigste begivenhed, hvor han langfredag opførte en hel passion. En passion er et stort vokalværk, der genfor-tæller historien om Jesu lidelse og død. Teksten fra Bibelen bliver suppleret med arier og salmer. Helheden kan nærmest beskrives som en kirkeopera uden kostumer og scenografi.

Langfredag 1727 kunne Bach til aftengudstjenesten præsen-tere en ny passion med tekst fra Matthæus-evangeliet. Denne gang i dobbelt størrelse, for musikken er skrevet for to kor og to orkestre foruden solisterne. Varigheden er næsten tre timer, og den dramatiske og teologiske effekt knusende stærk. Menigheden må være gået rystede hjem fra gudstjenesten – og præsten må have fået sig en lærestreg i teologisk formidling.

Matthæuspassionen er en kompleks helhed, der er sam-mensat af forskellige elementer. I centrum står evangeli-sten. Det er en tenor, som synger bibelteksten ordret efter Matthæusevangeliet. Bibelens ord står fuldstændig i centrum: De ”melodier”, evangelisten synger, er en slags talesang (reci-tativer), kun ledsaget af få instrumenter.

Når historiens personer – fx Pontius Pilatus og disciplene – har replikker, synges de af andre sangere. Størst blandt

Af Jens Cornelius

Et musikværk, der ikke er til at komme uden om. Matthæuspassionen er Bachs bedste og mest omfattende værk. En demonstration af hvorfor han regnes for en af de største kom-ponister nogensinde. Men opvisning var ikke Bachs formål med musikken: Han ville vise fromheden som rettesnor for livet.

•Bach skrev i alt fire passioner, men ud over "Matthæuspassio-nen" er kun "Johannespassio-nen" bevaret i sin helhed.

Page 4: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

solopartierne er naturligvis Jesus, der synges af en bassanger. Jesu replikker er af Bach forsynet med en strålekrans af stry-gere. En musikalsk glorie, der understreger det hellige og det helende ved ordene.

Undervejs i fortællingen indskyder Bach en lang række arier. Her er teksten ikke taget fra Bibelen, men skrevet af digteren Picander, som Bach ofte samarbejdede med. Arierne fungerer som eftertanker til Bibelens fortælling. Personlige reaktioner på lidelseshistorien, dybt præget af pietistisk skyldfølelse og anger.

Det sidste hovedelement i Matthæuspassionen er de salmer, som koret synger undervejs. Det er almindelige tyske salme-melodier, som Bachs menighed har kunnet udenad, og flere af melodierne står også i den danske salmebog. Koret repræsen-terer her menigheden, for salmerne viser forbindelsen mellem evangeliets drama og det kristne dagligliv. Netop det er Bachs hovedformål: Gennem musikken at gøre os til bedre kristne.

I modsætning til en opera er en passionskomponist i den specielle situation, at historien jo er kendt af alle på forhånd. Menigheden på Bachs tid har ord for ord kendt Matthæus’ fortælling om Jesu sidste stunder. Det er derfor op til Bach at iscenesætte teksten, som en instruktør ville gøre det med en græsk tragedie eller et stykke af Shakespeare. Og her er Bachs passioner i særklasse sammenlignet med andre barokkomponisters.

Som indgangsportal til det lange værk sætter Bach en stor sats for kor. Åbningskoret er rugende dystert og skæbnesvangert, Kommt ihr Töchter, en meditation, der beskriver Jesus som offerlammet. Hen over denne storslåede komposition for dob-beltkor hører man salmen om offerlammet, O Lamm Gottes unschuldig, sunget af lyse drengestemmer.

Derefter går evangelieteksten i gang, og passionens forløb er ordnet efter en grundlæggende model. Hvert afsnit behand-les groft sagt således: Først selve bibelteksten, så en arie (der indledes med et recitativ) og som afrunding en koral. Altså tre forskellige plan, der sammenknytter Bibelen med det enkelte menneske og med menigheden.

Bach gør den fremadskridende handling bittert uundgåelig, og han karakteriserer handlingens personer intenst. Han bruger

•Efter Bachs død blev hans musik regnet for gammeldags, og der gik næsten 100 år, før "Matthæuspassionen" blev opført igen. Opførelsen blev starten på genopdagelsen af Bach.

MatthæuspassionenVærket

DR Koncerthuset 2013/14 4

Page 5: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

også 'lydeffekter' på raffineret vis: Når Peter fornægter Jesus, bliver talesangen på ordet ”weinete” (græd) pludselig til ægte gråd. Et andet eksempel er musikkens maleri af templets for-hæng, der flænges ved Jesu død og efterfølges af et jordskælv, så hele orkestret ryster.

I arierne møder man menneskets reaktioner, der går fra angst og forvirring til medfølelse og til slut en form for afklaring. Et højdepunkt for mange er arien Erbarme dich, som synges lige efter Peters fornægtelse – et af de mest intense stykker vokalmusik, der overhovedet findes. Og når bassolisten mod slutningen træder frem med den sidste arie, Mache dich, mein Herze, rein, er det for at vise, hvad vi hver især har lært og forstået af evangeliet. Ich will Jesum selbst begraben – ”Jeg vil selv begrave Jesus, for han hviler sødt i mig.”

Matthæuspassionen var det største enkeltværk, Bach no-gensinde skrev. Han brugte et par år på at fuldende det, og opgaven blev større, end han havde regnet med. Efter første-opførelsen i 1727 fortsatte han med at arbejde med musikken i mange år. Han opførte Matthæuspassionen tre gange til – i 1729, 1736 og 1742 – og der blev lavet ændringer hver gang.

Hvordan Bach helt konkret opførte sit storværk er noget, man diskuterer heftigt. De seneste årtier har mange eksperter slut-tet op om den teori, at Bachs kor kun bestod af otte sangere (evt. fordoblet til seksten), og at arierne blev fordelt på disse få medvirkende. Det giver et udtryk, som er markant anderledes end den lydmur, et stort kor kan frembringe.

Opsplitningen i to kor med hver sit orkester laver man i dag sædvanligvis i en ”stereo-opstilling”, fordelt til højre og venstre. Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for i endnu højere grad at indhegne menig-heden i dramaet.

På trods af debatten kan man konstatere, at Bachs mesterværk kan klare utrolig mange behandlinger. Opførelser med mange medvirkende kan få en tyngde, der vækker dyb ærefrygt. Små besætninger kan gøre dramaet mere levende. Også halvsceni-ske opførelser, hvor sangerne bevæger sig som skuespillere, er lykkedes. Og endelig kan Bachs musik fungere udmærket i en koncertsal – selv om det var en fuldstændig ukendt tanke for manden bag musikken i 1727.

MatthæuspassionenVærket

DR Koncerthuset 2013/14 5

Page 6: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

MatthæuspassionenDirigent

DR Koncerthuset 2013/14 6

I slutningen af 1990’erne dukkede et sensationelt barokensemble op og demonstrerede en medrivende blanding af intellekt og temperament. Det var Venedigs Barokorkester – og bagmanden Andrea Marcon.

Andrea Marcon er en af vor tids førende personligheder inden for barokmusik. Han er uddannet cembalist og organist, og især i sine yngre dage optrådte han som virtuos solist på de historiske tangentinstrumenter. I dag er han bedst kendt som dirigent. Med Venedigs Barokorkester har han rejst verden rundt og indspil-let en række højt roste cd’er med operaer og violinkoncerter af Vivaldi.

I dag deler Andrea Marcon sin tid mellem Venedig og Basel, hvor han er professor ved konservatoriet Schola Cantorum og dirigent for barokensemblet La Cetra.

Andrea Marcon er efterspurgt underviser hos konservatorier over hele verden. Han giver også gerne sin dybtgående indsigt i barokmusikken videre til traditionelle symfoniorkestre, for i dag skal et symfoniorkester kunne beherske mange forskellige stil-arter. To gange tidligere har han dirigeret DR SymfoniOrkestret, senest var i 2013, hvor han stod for en forrygende koncert med sopranen Patricia Petibon.

På flere end 50 cd’er har Andrea Marcon udfoldet et stadigt større barokrepertoire, samtidig med at hans arbejde med traditionelle symfoniorkestre også har udviklet sig. I 2012 blev han ligefrem udnævnt til chefdirigent for det spanske Granada Symfoniorkester, og samme år havde han også sin debut som diri-gent hos Berliner Filharmonikerne i en ren Vivaldi-koncert.

•Italiensk dirigent og cembalist, født 1963 i Treviso

•Stifter og leder af Venedigs Barokensemble

•Leder også det schweiziske barokorkester La Cetra

•Chefdirigent for Granada Sym-foniorkester

Dirigentandrea marcon

Page 7: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

MatthæuspassionenSolister

DR Koncerthuset 2013/14 7

TenorLothar odinius

Den tyske tenor Lothar Odinius har i snart 20 år især sunget et meget bredt repertoire inden for det lyriske tenorfag. Både Mozarts operaroller, kirkemusik, lieder, barokmusik og værker fra det 20. århundrede. For et par år siden debuterede han endda som Wagner-tenor ved festspillene i Bayreuth.

Lothar Odinius har optrådt med verdens bedste barokdirigen-ter, blandt andre Nikolaus Harnoncourt, Philippe Herreweghe og Helmuth Rilling. Blandt hans mange indspilninger er Mozarts operaer Lucio Silla og Il Re Pastore, lavet sammen med DR UnderholdningsOrkestret og chefdirigent Adam Fischer. En anden dansk cd med Lothar Odinius er det romantiske drama Ung elskov af August Enna.

Barytonmarián Krejčík

Den unge tjekkiske baryton Marián Krejčík var egentlig jurastu-derende, da han begyndte at tage sangen mere alvorligt, og han kom snart med i forskellige tjekkiske barokensembler. I 2003 skiftede han endegyldigt spor, flyttede til Schweiz og begyndte at studere sang. Han fik sit gennembrud for fem år siden i Händels opera Alcina under ledelse af aftenens dirigent, Andrea Marcon. Det var også Marcon, der sidste år valgte ham til at synge partiet som Jesus i Matthæuspassionen ved flere koncerter i Schweiz.

Marián Krejčík har også sunget en hel del opera, bl.a. rollen som fuglefængeren Papageno i Mozarts Tryllefløjten.

Page 8: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

MatthæuspassionenSolister

DR Koncerthuset 2013/14 8

SopranCéline Scheen

Sopranen Céline Scheen er fra Belgien. Efter at have studeret både fløjte og sangpædagogik er hun i dag en af Belgiens førende baroksangerinder. Hun har sunget både kendt musik af Mozart og nyopdaget barokmusik med nogle af Europas førende specia-lensembler, bl.a. Musica Antiqua Köln og Les Talens Lyriques. En anden fast samarbejdspartner er ensemblet La Cetra fra Basel, der ledes af aftenens dirigent, Andrea Marcon.

Ved siden af barokrepertoiret synger Céline Scheen også med traditionelle symfoniorkestre i værker som f.eks. Carmina burana af Carl Orff og Mahlers 4. Symfoni.

AltusCarlos mena

Carlos Mena er kontratenor, født i Spanien. Han er uddannet på det fornemme konservatorium Schola Cantorum i Basel, et mekka for kontratenorer. Herfra kommer nogle af fagets største navne, blandt andre hans egen lærer, René Jacobs.

Carlos Menas gennembrud kom i 2002, hvor han sang titelrollen i Händels opera Radamisto ved Salzburg Festspillene og vandt den franske pris Diapason d’Or for sin debut-cd. Siden har han optrådt næsten hele kloden rundt og i så fine koncertsale som Wiens Musikverein og Sydney Operaen. På cd har Carlos Mena indspillet et bredt repertoire af barokmusik, både helt ukendt musik og berømte værker af Bach, bl.a. sammen med baroken-semblet Hesperion XXI.

Page 9: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

MatthæuspassionenSolister

DR Koncerthuset 2013/14 9

BarytonTobias Berndt

TenorTimothy Fallon

Barytonen Tobias Berndt er født i Berlin. Hans sangerkarriere begyndte i Dresdens berømte drengekor Kreuzchor, og han blev derfra udvalgt til at synge drengerollerne i Tryllefløjten på Dresdens Semper Opera og på Komische Oper i Berlin. Som baryton er han uddannet i Leipzig, og han har fået undervisning af flere legendariske sangere, ikke mindst barytonen Dietrich Fischer-Dieskau.

Tobias Berndt synger især lieder og oratorier, to områder hvor en tysk sanger har rigeligt at lave. Hans repertoire går fra Bach og Händel til den romantiske musik, og han synger også bary-tonpartiet i Brittens War Requiem, der traditionelt skal synges af en tysker.

Den amerikanske tenor Timothy Fallon er uddannet ved New Yorks berømte Juilliard School of Music og har de sidste seks sæ-soner været ansat ved Leipzig Operaen. Her har han sunget det lyriske tenorfag i operaer af især Mozart og Rossini. I Leipzig har han også sunget sammen med koret fra Thomaskirken – Johann Sebastian Bachs eget kor.

Timothy Fallon har optrådt ved Wagner Festspillene i Bayreuth, dirigeret af Christian Thielemann. Som oratoriesanger har han sunget under ledelse af Herbert Blomstedt og den japanske barokspecialist Masaaki Suzuki. En særlig interesse er lieder, og sidste år vandt Timothy Fallon en liedkonkurrene i Londons fornemme Wigmore Hall.

Page 10: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

MatthæuspassionenKor

DR Koncerthuset 2013/14 10

KorKøbenhavns Drengekor

KorDr KoncertKoret

Københavns Drengekor blev grundlagt i 1924 af Mogens Wøldike. Kor-drengene er (ligesom pigerne i Sankt Annæ Pigekor) elever på Københavns Kommunes Sangskole, hvor de både modtager en almindelig folkeskoleundervisning og en højt specialiseret sanguddannelse. Koret optræder hyppigt ved offentlige begivenheder og har under Ebbe Munks ledelse givet koncerter over det meste af ver-den. Le Figaro har sidestillet koret med Wiener Sängerknaben og King’s College Choir, Cambridge, som et af de bedste i Europa. Koret arbejder regelmæssigt sammen med Copenhagen Phil, Concerto Copenhagen og DR SymfoniOrkestret og har lavet talrige cd-indspilninger.

DR KoncertKoret er et professionelt kor med i alt 74 sangere. Korets historie går tilbage til 1932, hvor det debuterede med opførelser af Verdis Requiem, og har siden vundet stor internati-onal anerkendelse inden for stor set alle klassiske genrer og epo-ker. Grundstammen i DR KoncertKoret er DR VokalEnsemblet, som siden 2009 har fungeret som selvstændigt elitekor.Foruden det klassisk-romantiske koncertrepertoire for kor og orkester har den ny musik altid stået markant for DR KoncertKoret. Bl.a. er Per Nørgårds Symfoni nr. 3 skrevet til ko-ret, ligesom det er tilfældet med værker af Henze, Stockhausen, Sandström og MacMillan.DR KoncertKoret har sunget med de fleste danske orkestre, og i alle årene har den faste partner været DR SymfoniOrkestrets koncerter. Koret har bl.a. besøgt USA, The Proms i London, Musikverein i Wien, Présence-festivalen i Paris og Berliner Filharmonikerne.

Page 11: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

OrkesterDr Symfoniorkestret

Danmarks nationale symfoniorkester, DR SymfoniOrkestret, blev grundlagt i 1925 og er i dag et af Europas førende symfoni-orkestre med hjemmebane i DR Koncerthuset og besøg af nogle af verdens bedste solister og dirigenter.

Orkestrets stærke og ligefremme musikalske personlighed har rod i et tæt forhold til dansk og nordisk musik og er uden sam-menligning det førende Carl Nielsen-orkester i verden.

Orkestrets chefdirigent er den spanske maestro Rafael Frühbeck de Burgos, en af de allerbedste på verdensplan. Udnævnelsen til 'Conductor Of The Year' i 2010 taler sit tydelige sprog, og maestroen har i tidens løb modtaget et utal af udmær-kelser og priser for sine mange koncerter og pladeindspilninger.

DR SymfoniOrkestrets æresdirigenter er Thomas Dausgaard, der fratrådte som chefdirigent for orkestret i 2011, og Herbert Blomstedt, der var chefdirigent fra 1967 til 1977. DR SymfoniOrkestrets seneste 1. gæstedirigenter har været Yuri Temirkanov, Michael Schønwandt og Dmitrij Kitajenko.

DR SymfoniOrkestrets hjemmebane, DR Koncerthuset, der åbnede i 2009, er tegnet af den berømte franske arkitekt Jean Nouvel og blev i 2012 kåret til en af verdens 10 bedste koncert-sale af det anerkendte britiske musikmagasin Gramophone.

MatthæuspassionenOrkester

DR Koncerthuset 2013/14 11

Page 12: DR SymfoniOrkestret Pro...Men en ny teori går ud på, at Bach stillede de to ensembler op i hver sin ende af kirken, altså for og bag, dels for at give en ekkovirkning, dels for

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinus FondenBeckett-FondenBikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordea-fonden

www.drkoncerthuset.dkwww.dr.dk/drso

Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Re-staurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen [email protected] eller telefonisk på 35206360 (hver-dage 12-16).

Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen.

Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.

ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone:1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)2. Bestil og betal3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”

Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbin-delse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kunde-center (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen.

Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk.

Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrange-ment. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på [email protected].

Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen [email protected] og få et uforpligtende tilbud.

FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET

Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk.

Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face-book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.

HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

A.P. Møller FondenAugustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordeafonden

Adresse: Ørestads Boulevard 132300 Kbh STlf.: 35 20 62 62e-mail: [email protected]