27. årgang . December 2012 . Nr. 4

www.draabendanmark.dk

DRÅBENDANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker

ISSN 0904-0641

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

IMPROVED SYNCHRONY

INTRODUCING SERVO-i WITH NAVA

Maquet Critical Care AB171 95 Solna, SwedenPhone: +46 (0) 8 730 73 00www.maquet.com

MEMBER OF THE GETINGE GROUP

MAQUET is proud to announce a revolutionary

ventilation application: NAVA (Neurally Adjusted

Ventilatory Assist) – a new option for SERVO-i.

This breakthrough technology employs Neurally Controlled

Ventilation that allows the patient to control breathing

patterns and tidal volumes. By using the same input signal

as the diaphragm, SERVO-i provides respiratory unloading

in synchrony with the patient’s respiratory efforts.

Experience the predictive power of neural monitoring.

Obtain enhanced knowledge for informed clinical decisions

to achieve optimal conditions for the patient.

SERVO-i with NAVA – Empowering human effort

MAQUET – The Gold Standard.

The product may be pending regulatory approvals to be marketedin your country. Contact yourMAQUET representative for moreinformation about SERVO-i withNAVA, or go to:www.maquet.com/nava

4

Ansvarshavende redaktør og forretningsfører: Jan Normann Kristensen Agerbølparken 26, 7323 Give Tlf.: 75 73 51 95 E-mail: draaben@stofanet.dk

Redaktion: Artikler (tekstfil i word) og lign. sendes til: Peter Brusgaard H.C. Andersens Vej 265 9800 Hjørring Tlf.: 30 25 88 47 E-mail: brusgaard@has.dk

Hanne Sørensen E-mail: hannsoer@rm.dk

Marianne Rasmussen E-mail: marianne_rasmussen1@ hotmail.com

Maj Britt Wranér E-mail: wraner@mail.tele.dk

Jytte Dusgaard E-mail: frudusgaard@hotmail.dk

Postadresse: »DRÅBEN« Danmark Agerbølparken 26 7323 Give Telefon 75 73 96 06 Telefax 75 73 96 06 Postgironr. 8 51 83 35

Årsabonnement: kr. 100,- excl. moms

Kontaktperson FSAIO - Dråben: Nina Lennert Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Tlf.: 42 43 31 09 E-mail: ninlen@live.dk

Henvendelse til FSAIO - se under bestyrelsen

Oplag: 3.300 stk.

Tryk: Rosendahls, Odense

Trykklare annoncer:Sendes på mail til Anette Jensen:aj@htodense.dk

DRÅBENDANMARK

Tidsskrift for anæstesi- intensiv- og opvågningssygeplejersker

www.draabendanmark.dk

Glædelig Jul

5

FSAIO – bestyrelsen ønsker

hermed alle vores medlemmer

en rigtig glædelig jul.

Vi ser frem til 2013, hvor vi sammen

med jer vil gøre vort bedste for at

fremme udviklingen og fagligheden

indenfor anæstesi -intensiv- og

opvågningssygeplejen.

Godt nytår

Mette Ring

6

Indholdsfortegnelse Side

Formanden har ordet ……………………………………………… 5

Er O2tilskud nødvendigt? …………………………………………… 8

Forundersøgelse forud for anæstesi ……………………………… 14

BUKLEIE – gammeldags og provinsielt? ………………………… 25

Etik i en travl hverdag? ……………………………………………… 34

Bestyrelsen har ordet ……………………………………………… 42

- Referater

- Studiestøtte

- Opslagstavlen

- Boganmeldelse

- Program Forårslandskursus

Vejledning for indlæg i Dråben ……………………………………… 78

8

Baggrund:I forbindelse med min afsluttende opgave som kommende anæstesisy-geplejerske valgte jeg at have fokus på O2tilskud fra operationsstuen til opvågningen. Min undren udsprang under min praktikperiode i opvåg-ningsafsnittet, hvor jeg gentagne gan-ge oplevede patienter uden ilttilskud havde en lav saturation ved ankomst til opvågningen. I min opgave tog jeg udgangspunkt i den ældre patient, men har også set flere sunde og raske patienter i alle aldre, som havde fået foretaget en lille indgreb desatu-rere ved ankomst i opvågningen. Min undren er senere yderligere blevet bekræftet, da jeg efterfølgende har haft ansættelse i opvågningsafsnit-tet stadig flere patienter kommer med en lav saturation, når de ankommer til afdelingen. I vores arbejde som anæstesisy-geplejersker transporterer vi dag-ligt patienter efter endt anæstesi til opvågningen. Der er forskellige hold-ninger til, hvordan dette skal gøres med eller uden tilskud eller er det

en forglemmelse? Eller er det den nemme løsning at aflevere dem uden O2tilskud. Men hvad er det rigtige for patienterne? Jeg har under min uddannelse lært og observeret, at f.eks ældre og bari-atriske patienter har færre ressour-cer til at i mødekomme desaturation. Postoperativt tager det længere tid at få iltmætningen op på et acceptabel niveau. I praksis ses de oftest som rodende,konfuse og arytmier kunne indimellem forekomme, når de har en lav saturation.”At være mærke-lig i hovedet; eller rundt på gulvet” er også beskrevet af flere patienter efter generel anæstesi. Postoperativ hypoxæmi kan være medvirkende til hjertekomplikatio-ner, som iskæmi, arytmier og infarkt, cerebral dysfunktion, som konfusion og delirium samt hæmning af sårhe-lingen.(2). Vil dette ikke være årsag til forlænget sygehusophold for patien-ten i kraft af flere indlæggelsesdage, yderligere reoperationer og ekstra medicinudgifter? Så må det da være billigere, at patienten får tilført O2

Er O2tilskud nødvendigt under transporten fra ope-rationsstuen til opvågningen Hypoxæmi eller ej?

Af anæstesisygeplejerske Sally WisborgRegionshospitalet Randers

9

nasalt postoperativt! Ifølge vores funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker indebærer vores opgave som anæstesisygeple-jersker at yde sygepleje til patienter præ, peri og postanæstetisk med den viden og de færdigheder fra det anæstesiologisk fagområde. Det vil da indebære, at vores ansvar for patien-ten er til, vi har afleveret patienten for-svarligt i opvågningen.(1) Alle patienter er monitoreret med en pulsoxymeter under anæstesi, så desaturation kan observeres hurtigt. Ifølge O2dissociationskurve ,som beskriver sammenhængen mellem saturation og ilttension, vil der ske et hurtigt og drastisk fald i saturatio-nen, når ilttensionen er under 8 kPa. Så saturationen kan derfor hurtigt falde under transporten fra opvågnin-gen, da det tager tid at få mobiliseret patienten over i sengen og derefter transporteres til opvågningen. I dagkirurgisk afsnit, hvor mange af operationernes varighed er under en time og størstedelen af patienter-ne er ASA 1 eller 2, har jeg ligeledes observeret, at flere patienter kommer til opvågningsdelen med en satura-tion under 90. Et studie fra 2001 viser, at de fleste patienter fra dagkirurgisk regi kan transporteres uden ilttilskud til opvågningen, dog ikke ældre og bariatriske patienter. Men studiet viser også, at alle har en bedre saturation med lidt ilttilskud.(2). Så hvorfor ikke give patienten de bedste vilkår efter en operation. De meste almindelige årsager til hypoxæmi i opvågningen er atelekta-ser, lungeødem, lungeembolier, aspi-ration, bronkospasmer og hypoven-

tilering.(3). Og på grund af opgavens omfang valgte jeg at have fokus på hypoxæmi i forbindelse med atelek-tasedannelse, da alle patienter under anæstesien udvikler atelektaser også selv efter regional anæstesi. (4).

Resultater:Jacob Rosenberg og Henrik Keh-let beskriver, at selv efter et vellykket kirurgisk indgreb udløses et kirurgisk stressrespons, hvor der er risiko for en række organdysfunktioner, som kan føre til postoperative komplika-tioner. Stressresponset inddeles i føl-gende:

operationsområdet

bl.a. afferente stimuli fra operati-onsfeltet til centralnervesystemet, som medvirker til universelle foran-dringer i de øvrige organer.

Udover disse to respons, er det doku-menteret at hypoxæmi øger stressre-sponset. (5) Atelektaser, på grund af nedsat lungefunktion og kompression ved lejring, bidrager ofte til postopera-tive lungekomplikationer og dermed udvikling af hypoxæmi. Hvis patienten ikke er i stand til at blive mobiliseret, vil en lejringsændring fra liggende til siddende stilling i sengen øge den arterielle iltforsyning betydeligt. Hypoxæmi hæmmer den postope-rative sårheling og resistens over for bakterielle sårinfektioner, da den subkutane iltforsyning nær opera-tionssåret er afhængig af den arte-rielle iltforsyning. Et eksperimentelt studie på rotter har vist, at indånding

10

af 45% ilt har den samme gunstige effekt på sårinfektion som højdosis typebestemt antibiotika. Endvidere har humane studier vist, at iltbehand-lingen kan nedsætte forekomsten af sårinfektioner. Sårheling og resi-stens for bakterielle sårinfektioner kan muligvis hæmmes af hypoxæmi. Hypoxæmi kan være medvirkende til tidlig postoperative kognitiv dys-funktion, såsom livstruende delirium og svær konfusion. Postoperativt deli-rium og konfusion er en hyppig kom-plikation, som specielt ses hos den ældre patient. Dette medfører øget mortalitet, morbiditet og et forlænget sygehusophold. Postoperativt iltbe-handling har vist at have positiv effekt på den cerebrale dysfunktion. Postoperative kardielle komplika-tioner, såsom myokardieinfarkt, opstår på grund af ubalance mellem hjertets iltforsyning og iltforbrug. Det er derfor vigtigt at have mere fokus på den postoperative periode, da hypoxæmi kan føre til flere kompli-kationer postoperativt, og en reduce-ring af disse kan nedbringe sygehus-opholdet væsentligt. En kvalitativ undersøgelse fra Argentina i 2006 var at evaluere på forekomsten af ændringer i satura-tionen igennem transporten fra ope-rationsstuen til opvågning, og dermed identificere de patienter, der hyppigst udviklede hypoxæmi under transport til opvågningen uden ilttilskud. Patien-ternes saturation blev målt med pul-soxymeter lige før, de forlod operati-onsstuen. Undersøgelsen inkluderede 882 elektive patienter fra alderen 088 år, og ASAgruppe 13. Forskellige grader

af hypoxæmi blev observeret i forhold til flere faktorer; såsom køn, alder, ASAgruppe, anæstesiteknik, længden af anæstesi og hvilket indgreb. Saturationen blev igen målt ved ankomst til opvågningen, og blev ind-delt således;

91% 95%-

lem 86% 90%

85%531patienter havde en normal satu-ration ved ankomst til opvågningen, 245 udviklede mild hypoxæmi under transporten, hvor 106 havde mode-rat/svær hypoxæmi. Forekomsten af moderat/svær var hyppigst i ASA-gruppe 2 og 3. I blandt de fire anæstesiteknik-ker, generel anæstesi med eller uden epidural blokade eller regional med eller uden sedering, var der helt klar en højere måling af moderat/svær hypoxæmi under general anæstesi dog med en reducering, hvis patien-terne også havde fået anlagt epidural blokade. Ifølge undersøgelsen havde længden af operationen ikke den store betydning for udvikling af svær/moderat hypoxæmi. Udviklingen af moderat/svær hypo-xæmi under den tidlige postoperative periode, er en kombination af mange faktorer, såsom alder, patientens lun-gefunktion, anæstesiteknik, opera-tionstypen og smertebehandlingen postoperativt. Resultatet af undersøgelsen viste, at der hyppigt er risiko for udvikling af moderat/svær hypoxæmi under

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.cobas.com

COBAS and LIFE NEEDS ANSWERSare trademarks of Roche.© 2011 Roche

cobas b 123 POC systemBlodgas – så let som 1, 2, 3

Det nye cobas b 123 POC system er et fleksi-belt blodgasinstrument, designet til dig, som har brug for svar i en fart. Systemet kræver minimum oplæring og har maksimum oppetid, så du kan bruge tiden på det, der er vigtigt for dig.

…tænk hvis alt var så let som 1, 2, 3.

12

transport fra operationsstue til opvåg-ningen, og at det kan forebygges. Anvendelse af saturationsmåler er et redskab, som tidligt kan vise hypo-xæmi og dermed nødvendigheden for ilttilskud under transporten. Dermed reduceres mortalitet og morbiditet.(6)

Diskussion Ud fra ovenstående er det umuligt at ”udplukke” de patienter, som udvik-ler hypoxæmi efter anæstesi – og har brug for ilttilskud under transporten til opvågningen. Derfor kan det dis-kuteres, om anæstesisygeplejersken kan vurdere, hvilke patienter, der er risiko for udvikling af moderat/svær hypoxæmi. Anæstesisygeplejersken er på den sikre side ved at give alle patienter ilttilskud under transpor-ten og dermed nedsætte risikoen for øget morbiditet og mortalitet hos patienterne. For at optimere forløbet fra operationsstuen til opvågningen for patienten, kunne anæstesisygeple-jersken allerede klargøre og forberede nasal ilttilskud før ekstubationen, da det kan variere meget i tid, hvor længe det tager at mobilisere patien-ten fra operationslejet til seng samt tiden til opvågningen. Jo længere tid patienten ligger med moderat/svær hypoxæmi, vil det ifølge Rosenberg og Kehlet´s resultat give større og flere skader på vedkommendeog hvorfor ikke give patienten de bedste vilkår lige fra starten af de postanæstetiske forløb. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, så er det ikke muligt at patienterne kan ligge så lang tid på operationsstuen og vågne op, så de kan undvære O2 under transport.

Stort set når de slår øjnene op forflyt-tes til egen seng og transporteres til opvågning. Der skal hele tiden være et patientflow på operationsgangen og vi skal operere så mange som muligt.

Konklusion:Udviklingen af hypoxæmi kan ske allerede efter endt anæstesi og yder-ligere udvikles under transporten fra operationsstuen til opvågningen. Og det kan ske for alle slags patienter så ud fra ovenstående undersøgelser kan det konkluderes at alle patienter nok burde have ilttilskud under trans-porten, da hypoxæmi kan have per-sonlige og økonomiske ressourcer.

Perspetivering:Efter fremlæggelse af min opgave i et tværfagligt forum, skal det siges, at fokus på iltbehandling under transpor-ten til opvågningen er blevet bedre, men stadigvæk kan det blive endnu bedre. Måske kan det være svært at ændre gamle vaner men det var i hvert fald min hensigt med opgaven.Det kunne på sigt være spændende at undersøge, om de patienter, som kommer til opvågningen/stamafdelin-gen med lav saturation, er dem som senere får problemer med konfusion, hjerteproblemer, infektioner o.s.v og dermed forlængelse af sygehusop-hold eller personlige konsekvenser på sigt.

Referenceliste:(1): Dansk Sygeplejeråd (2000): Funk-

tionsbeskrivelse for anæstesisyge-plejersker 2.udgave 1. udgave.

(2): Mathes;D:D (2001): Ambulatory

13

surgery room air versus nasal can-nula oxygen during transport after generel anesthesic: Anesth Analg 2001

(3): Jørgensen S.J et.al (2003): Ope-ration: komplikationer kan fore-bygges. Kliniske enhed for syg-domsforebyggelse. Bispebjerg Hospital.

(4): Heidenstierna, Gøran: et.al (2000): Atelectasis formation during anae-sthesia causes and measures to prevent it. Journal of clinical moni-

toring and computering nr. 16.(5): Rosenberg, J. og Kehlet, H.

(2001): Kirurgisk patofysiologi. Ugeskrift for læger, 2001,163.

(6): Marcondes, Giancarlo et.al (2006): Transportation of patients to the postanesthetic recovery room without supplementeal oxygen:repercutions on oxygen saturation and risk factors asso-ciated with hypoxemia. Revi-sta Brasilieira de Anestesiologia, nr.4JuhloAugusto 2006

DRÅBEN DANMARK’sgeneralforsamling 2013

den 5. marts

på Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 KoldingEfter generalforsamlingen i FSAIO.

Forslag til dagsordenen skal være ansv. redaktør Jan Normann Kristensen i hænde

senest 2 måneder før afholdelse af generalforsamlingen.

14

Indledning:Hospitalsenheden Horsens (HEH) har pladsproblemer, hvorfor alle afsnit udfordres til på bedst mulig måde at udnytte de eksisterende lokaler. Samtidig er der kontinuerligt bygge-processer i gang med ombygning og nybygning. Dette betyder, at der skal tænkes innovativt og logistikken skal tilpasses. HEH er et innovativt akuthospital i Region Midt. Derfor er der hele tiden fokus på muligheden for at skabe innovative processer med regionens 3 værdier: dygtighed, dialog og dri-stighed for øje. HEH har de seneste år udvidet patientindtaget væsentligt, så det i dag har et optageområde på 211.000 personer. Det er en stor udfordring for alle ansatte, at få skabt den nødvendige logistik for både eksi-sterende og nye tiltag.

Mål med artiklen:Formidle hvordan der arbejdes inno-vativt indenfor det offentlige hospitals-væsens givne ressourcer. Formidle ledelseserfaring på bag-grund af tværfaglig opgavedeling,

med fokus på kvalitets fremme af samarbejdet med patienter i den ambulante præoperative fase.

Den faglige vinkelPatienten, der skal opereres, ses først i det kirurgiske eller gynækologiske ambulatorium til forundersøgelse. Dernæst bookes patienten af ambulatoriesygeplejersken til anæste-siambulatoriet, hvor den anæstesio-logiske forundersøgelse foretages ud fra ”Vejledning til anæstesi-forunder-søgelse” som findes i e-dok (2.27.2). Anæstesisygeplejersken udfører selv-stændigt forundersøgelse af patien-ter i ASA (American Society of Anes-thesiologist) gruppe I og II, hvilket vil sige patienter, der er raske eller har velbehandlede moderate systemiske

forbereder sig på at tale med patien-ten, undersøger hun hvilke tilgænge-lige oplysninger der allerede findes. Anæstesisygeplejersken tilføjer et til-syns ark til journalen og udfylder dette under eller efter samtalen med patien-ten. Det er væsentligt, at samtalen fore-

Forundersøgelse forud for anæstesi: nytænkning med frivillige og leje af en trailer

Af Lisbeth Vilstrup Nielsen, Dorthe Vestergaard Skarre-gaard, Susanne Bøge Damslund, Lisbeth Uhrenfeldt

Vidste du at…

Èn dråbe blod kan forblive smittefarlig i op til 7 dage?*

Vi sætter standarden for sikkerhed indenfor perifere IV-kanyler

Nu introducerer vi nyeste generation af sikkerheds IV-kanylerDa vi skulle udvikle BD Venflon™ Pro Safety, udfordrede vi vores forsknings-og udviklingsafdeling til at levere mere end blot en suveræn IV-kanyle. Vi forlangte også forbedret sikkerhed for brugerne.

Resultatet blev BD Venflon™ Pro Safety, som har en avanceret kanylebeskyttelseshætte, der hjælper dig mod smitte fra blodbårne patogener via smitte fra en stikskade eller via smitte over slimhinde:

du har forbedret sikkerhed mod at skære eller skrabe dig på metalkanter.

risikoen for utilsigtet blodspild under og efter an-læggelsen minimeres.

Kan du sige det samme om din nuværende IV-kanyle?* Centres for Disease Control and Prevention. 2001. Updated U.S. Public Health Service Guidelines for the Management of Occupational Exposures to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Postexposure Prophylaxis. Morbidity and Mortality Weekly Report. Vol 50

16

går struktureret for at sikre, at alle relevante oplysninger kommer frem. En del patienter mener selv, at de er raske, selvom de kan have problem-stillinger, der er vigtige i forhold til anæstesien. Der kan undervejs dukke problemstillinger op, som må kon-fereres med anæstesilægen, hvilket anæstesisygeplejersken altid gør ved

-plejersken eller anæstesilægen har afdækket patientens sundhedstilstand og forhold af betydning for valget at anæstesiform, aftales anæstesiformen med patienten, ligesom patienten får udleveret et individuelt tilrettet infor-mationsmateriale vedrørende faste, indtagelse af medicin før operationen, anæstesiform og bivirkninger samt klagevejledning. Anæstesilægen eller anæstesisygeplejersken bestiller evt. relevante blodrøver og andre relevan-te undersøgelser. Anæstesisygeplejersken i anæste-siambulatoriet har udover sin special-uddannelse minimum to års erfaring som anæstesisygeplejerske. Samti-dig med at anæstesisygeplejersken laver anæstesijournal observerer og kommunikerer hun også med patien-ten. Anæstesisygeplejersken vurderer herefter ud fra de samlede oplysnin-ger og sit faglige skøn, om patienten er klar til anæstesi. Denne funktion går på skift mellem de af afdelingens anæstesisygeplejersker, der er oplært i funktionen. Herudover er der dagligt en koor-dinerende anæstesisygeplejerske, som udover varetagelse af anæstesi-forundersøgelser også har til opgave at være ”tovholder” og have overblik-ket samt bistå de øvrige anæstesisy-

geplejersker og anæstesilægen med tvivlsspørgsmål og praktiske proble-mer. Det er en kompleks opgave at varetage denne funktion i anæstesi-ambulatoriet, da det bl.a. kræver tek-nisk flair indenfor IT, og det kræver, at det er en anæstesisygeplejerske på et kompetenceniveau 3 ud fra Erik Elga-ard Sørensen beskrivelse af kompe-tenceniveauer i hans forskningsprojekt Bag masker og lukkede døre (Søren-sen, E. 2011. s 109). Den lægelige kompetence er på skift en speciallæge og en læge under uddannelse, som altid kan konferere med en speciallæge.

Anæstesiologisk afdeling, Hospitalsenheden HorsensAnæstesiologisk afdeling består af syv afsnit: palliativ team, lægebil, dagkirur-gisk center, intensiv/opvågnings- ope-rations- og anæstesiafsnittet. Anæ-stesiambulatoriet hører under anæ-stesiafsnittet.Antal behandlede patienter: 12.500.Antallet af ansatte: svarer til 255 fuld-tidsstillinger.

Logistisk udfordring og faglige krav En udvidelse og ombygning af fælle-sambulatoriet gik i gang i 2011 og for anæstesiambulatoriet betød det, at der i en periode måtte afgives konto-rer. Patientflowet blev i samme perio-de øget med 25 til 30 patienter yder-ligere pr. uge, hvilket gav et betydeligt øget arbejds- og logistiskpres, og det blev nødvendigt at tænke alternativt som eks. i anvendelse af lægekonto-rer til ambulatoriedrift, når presset var størst. Samtidig måtte anæstesiper-

17

sonalet spredes i huset til de ambu-lante forundersøgelser af patienterne. For patienterne betød det, at de skulle bevæge sig rundt til forskellige steder på hospitalet for at tale med anæste-sipersonalet. Da ombygningsperioden blev forlænget, var det en lettelse for afdelingsledelsen sammen med afde-lingssygeplejersken, at kunne flytte anæstesiambulatoriet til en trailer som fik plads på parkeringspladsen ved hospitalets hovedindgang. Ideen til at flytte en del af ambula-torium virksomheden til en trailer ved hospitalets centrale indgang opstod hos administrationschefen. I anæ-stesiafsnittet blev ideen præsenteret i december 2011 og afdelingssyge-plejersken tilkendegav sammen med afdelingsledelsen, at vi i anæstesiolo-

gisk afsnit, så muligheder i at etablere en vognfuld samtalerum til at huse anæstesiambulatoriet. Anæstesiambulatoriets manglende lokaler førte til at sparringen med kol-leger var kompliceret på grund af den fysiske adskillelse. Den vigtigste begrundelse for at flytte anæstesiambulatoriet ud i en trailer var, at anæstesipersonalet blev samlet, så den faglige sparring øges. For at opfylde det, krævede det fire samtale rum med yderligere to arbejdsstationer i det ene rum. Det betød, at rummet blev indrettet med to skriveborde og tilhørende IT udstyr. Traileren blev på 38m2 og det var en udfordring for arkitekten at opfylde vore behov. Traileren er hævet 1,4 m over jor-

Traileren er placeret på forpladsen udenfor hovedindgangen til Hospitalsenhe-den Horsens

18

den hvilket betyder, at det er svært at komme op i traileren, for de dår-ligst gående patienter, da trappen op til traileren er ”stejl”. For kørestolspa-tienterne betyder det, at de ikke kan komme ind denne vej, så der måtte bestilles en lift. Det var ikke med i arki-tektens tegning så ved fælles hjælp og med den faglige ekspertise fra de involverede anæstesisygeplejersker i anæstesiambulatoriet lykkedes det at indrette traileren så den opfyldte alle skitserede krav. Der er ikke vand i traileren, så håndhygiejne udføres med spritdis-penserer og personalet skal ind på hospitalet ved toiletbesøg og ved pauser. Afdelingssygeplejersken sik-rede i samarbejde med arbejdsmiljø-repræsentanten, at traileren opfylder de arbejdsmiljømæssige hensyn.

Samarbejde med frivilligeDa traileren nu er placeret på hospita-lets parkeringsplads udenfor hoved-indgangen, er det mest hensigtsmæs-

sigt med venteplads i forhallen. Anæ-stesisygeplejerskerne og afdelingssy-geplejersken valgte et egnet område der kunne inddrages uden forstyr-relser i forhold til andre patienter og pårørende som også opholder sig i forhallen. Området havde beliggenhed i kort gå afstand til traileren. Hvordan skulle patienterne så kal-des til samtalen? Vi undersøgte en model med ”kaldekiks”. Kaldekiks anvendes bl.a. i cafeterier. Model-len var afprøvet på andre afsnit på hospitalet uden succes og det viste sig, at den kun kunne anvendes på specielt opstillede computere. Derfor var det ikke en løsning for anæstesi-ambulatoriet. Dernæst undersøgte vi om de frivillige, (som er personer, der frivilligt hjælper patienter og pårø-rende eksempelvis med at finde rundt på hospitalet), kunne følge patien-terne ud i traileren. Spørgsmålet var: Må de det? Var det en opgave de ville påtage sig? Kunne vi regne med dem? Hvordan fik vi kontakt med

Tidslinje fra ide til funktion:

2011 2012 2012 2012 2012 2012

12. dec 5. jan 10. jan 13. feb 9. marts 12. marts

Fra ideen fremkom til den første patient blev modtaget i den nye trailer gik der 3 mdr. idet den manglende bestilling af en lift til kørestolsbrugere forsinkede projektet 3 uger.

De første patienter modtages

Ambula-toriet flytter

Flytning udsættes pga mang-lende lift

Tegninger godkendes. Ombygning af trailer begynder

Inspektion af trailer

Planlæg-ning

Sevorane® sevofluran

Sevorane® sevofluran indeholdermindst 300 ppm vand for atbeskytte mod Lewis syrer

Sevorane-flasken er monteretmed lukket QuikFil® påfyldnings-system

Sevorane-flasken er fremstillet i stødsikker PEN (polyethylennaftalate)

SEVORANE® SEVOFLURAN - VÆSKE TIL INHALATIONSDAMPIndeholder mindst 300 ppm vand for at beskytte mod Lewis syrer. Der er ikke tilsat andre stoffer eller kemiske stabilisatorer. ATC-kode: N 01 AB 08.Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1,0% sevofluran op til mak-simalt 8 % hos voksne og børn indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Ældre: Ofte vil det krævelavere koncentrationer af sevofluran for at opretholde kirurgisk anæstesi hos ældre patienter. Kontraindikationer: Kendt allergi over for sevofluran eller andrehalogenerede anæstesimid-ler. Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimid-ler. Bør ikke anvendes til patienter medkendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Interaktioner: Det er vist, at sevofluran kan administreres sikkert og effektivt sammen med adskilli-ge andre lægemidler, som normalt administreres i kirurgiske situationer såsom lægemidler med virkning på centralnervesystemet, lægemidler med effekt pådet autonome nervesystem, muskelrelaksantia med effekt på bløde muskler, antibiotika inklusiv aminoglukosider, hormoner og syntetiske substitutter, blod-derivater og kardiovaskulære lægemidler, inklusiv efedrin. Sevofluran kan administreres samtidig med barbiturater. Sevofluran kan administreres samtidigmed benzodiazepiner og opiater. Benzodiazepiner og opiater forventes at reducere sevoflurans MAC i samme omfang som andre inhalerede anæstetika.Nitrogenoxid: Som for andre flygtige anæstetika MAC reduceres med omkring 50 % hos voksne og omkring 25 % hos pædiatriske patienter. Neuromuskulæreblokkere: Sevofluran påvirker både styrken og varigheden af den neuromuskulære blokade af non-depolariserende muskel-relaksantia. Når sevofluran anven-des som supplement til alfentanil-nitrogenoxid anæstesimidler, bliver effekten af den neuromuskulære blokade stærkere, hvis den er induceret med pancu-ronium, vecuronium eller atracurium. Reducerer man dosis af den neuromuskulære blokker under den indledende anæstesi, kan det resultere i en forsinkel-se af en tilstand, der er passende for endotrakeal intubering på grund af utilstrækkelig afslapning af musklerne. Den forstærkende effekt af en neuromusku-lær blokker ses få minutter efter administration af sevofluran er påbegyndt. Hvis der ikke findes specifikke retningslinjer, kan følgende iagttages: dosis af non-depolariserende muskelrelaksantia bør ikke reduceres ved endotrakeal intubering, og ved vedligeholdelsesanæstesi bør dosis af non-depolariserende muskel-relaksantia reduceres i forhold til dosis ved nitrogenoxid/opiat anæstetika. Administration af supplerende doser af muskelrelaksantia bør ske under hensyn-tagen til respons på nervestimulation. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran virker uterus-relakserende og nedsætterden utero-placentale blodgennem-strømning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neuroki-rurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk. Gentagen brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet udenbehandling, er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion. Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertermi er rapporteret i enkeltetilfælde. Der er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med usikker forbindelse til sevofluran. Hos særligt følsomme personer kan inha-lation af Sevorane® udløse en hypermetabolisk tilstand i skeletmuskulaturen, som medfører et stort oxygenbehov, og det kliniske syndrom kendt som malignhypertermi. Det klinisk syndrom viser sig ved hypercapnia og kan også omfatte muskelrigiditet, takykardi, takypnø, cyanose, arytmier og/eller ustabilt blod-tryk. Nogle af disse ikke specifikke symptomer kan også forekomme ved let anæstesi, akut hypoxia, hypercapnia eller hypovolæmi. Behandling af malignhypertermi omfatter afbrydelse af behandling med det udløsende lægemiddel, administration af intravenøs dantrolennatrium og nødvendig understøttendebehandling. Der kan forekomme nyresvigt senere og urinflow bør måles og opretholdes. Ved vedligeholdelsesanæstesi kan en øgning af koncentrationen afsevofluran medføre et dosisafhængigt fald i blodtrykket. Store fald i blodtrykket kan være relateret til dybden af anæstesien og kan modvirkes ved at sænkekoncentrationen af inspireret sevofluran. Som for andre anæstetika er det vigtigt at vedligeholde hæmodynamisk stabilitet for at undgå iskæmi i myokardiethos patienter med hjertesygdom. Opvågning efter universel anæstesi bør følges tæt, inden patienten sendes bort fra opvågningsafdelingen. Anæstetika er ble-vet forbundet med usædvanlige stigninger i serum-kalium, som har resulteret i kardielle arytmier og død hos pædiatriske patienter i tiden efter operation.Patienter med latent såvel som åbenbar neuromuskulær sygdom, specielt Duchennes muskeldystrofi, synes at være de mest sårbare. Samtidig anvendelseaf succinylcholin er blevet forbundet med de fleste, men ikke alle tilfældene. Disse patienter fik også signifikante stigninger i serum-kreatin-kiniase-niveau-erne og i nogle tilfælde ændring i sammensætningen af urinen med myoglobinuria. På trods af symptomligheder med malign hypertermi viste ingen af dissepatienter tegn eller symptomer på muskelrigiditet eller hypermetabolisk tilstand. Tidlig og aggressiv intervention i behandlingen af hyperkaliæmi og bestan-dige arytmier anbefales, ligesom efterfølgende undersøgelse for latent neuromuskulær sygdom. Sjældne tilfælde af ekstrem varme, røg og/eller spontan ildfra anæstesiapparatet er rapporteret ved anvendelse af sevofluran sammen med udtørret CO2-absorberkalk. En eksoterm reaktion, forøget nedbrydning afsevofluran og produktion af nedbrydningsprodukter kan forekomme, når CO2-absorberkalken udtørres, som efter en længerevarende periode med strøm aftør gas henover dåsen med CO2-absorberkalk. Hvis den behandlende læge har en formodning om, at CO2-absorberkalk kan være udtørret, skal denne udskif-tes inden administration af sevofluran. Sevofluran bør administreres med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med risiko for stig-ning af ICP bør sevofluran administreres med forsigtighed sammen med ICP-reducerende tiltag såsom hyperventilation. Overdosering: Symptomer:Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er: Kvalme, opkastning.Bradykardi, takykardi. Hypotension. Hypertension. Ophidselse. Hoste, respirationsdepression, laryngismus. Feber, kuldegysninger. Øget spytafsondring.Hypotermi. Forøgede SGOT-niveauer. Somnolens, hovedpine, svimmelhed, tremor. For ikke almindelige og sjældne bivirkninger henvises til det fulde produk-tresumé. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Pakninger og priser inkl. gebyr: (pr. maj 2008): V.nr. 445660. Pakningsstørrelse: 1 x 250 ml. Pris (AIP):kr. 1.300,56. (for dagsaktuelle priser – se venligst www.medicinpriser.dk). Udlevering: B. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories, North Chicago,IL60064, U.S.A. Repræsentant: Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28 C, 2100 København Ø. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendteproduktresumé. Produktresuméet kan læses i sin fulde længde på www.laegemiddelstyrelsen.dk eller rekvireres hos Abbott Laboratories A/S, Emdrupvej 28C, 2100 København Ø. Telefon: 39 77 00 00. Fax: 39 77 01 99.

21

dem? Hvad hvis der skete noget med patienten, mens de fulgte patienten ud til traileren? Anæstesisygeplejersken deltog i et møde med de frivillige og fortalte dem om vores idé med dem som nøgle-personer i forhold til at følge patienter til traileren. Afdelingssygeplejersken undersøgte det juridiske, sørgede for at de frivillige fik en trådløs telefon så personalet kunne kontakte dem og da de frivillige tilbød at medvirke, blev de herefter inddraget og blev en vigtig brik i logistikken for patientforløbet.

Sårbarheder/svagheder i projektetUstabil IT adgangIndeklimaet i trailerenDen fysiske adskillelse fra fællesambu-

latorietDe frivillige har ikke mødepligtPauser og toiletbesøg mere tidskræv-ende

Evaluering af det innovative projektPlanlægningen har krævet en stor indsats fra de involverede sygeplejer-sker, og stor imødekommenhed fra de frivillige hjælpere og patienterne. Anæstesisygeplejerskernes kompe-tence niveau har været afgørende for succes’en, idet de har forudset de risici der var ved at have et anæstesi-ambulatorium i en trailer. Afdelingssygeplejerskens ledelses-kraft har været afgørende i de situa-tioner, hvor anæstesiambulatoriet

Frivillig Rud Albæk taler med anæstesiambulatoriet om at Ulla Lesemann er ankommet.

22

Lisbeth Vilstrup Nielsen, Afdelingssygeplejerske på anæ-stesiafsnittet Hospitalsenheden Horsens har diplomuddan-nelse i pædagogik og ledelse fra Danmarks Sygeplejerskehøj-skole v. Aarhus Universitet samt enkeltfag på merkonomlinjen i ledelse og samarbejde samt organisation. Er desuden vej-leder/censor ved specialuddannelsen i anæstesiologisk syge-pleje. Har tidligere været uddannelsesansvarlig for kursister i specialuddannelsen.Lisbeth.vilstrup.nielsen@horsens.rm.dk

Dorthe Vestergaard Skarregaard, anæstesisygeplejerske med anæstesiambulatoriet som særskilt ansvarsområde på Hospitalsenheden Horsens på kompetenceniveau 3. Deltager aktivt i udarbejdelsen af interne kliniske retningslin-jer, patientinformation og varetager primært samarbejdet med anæstesipersonalet på dagkirurgisk center.Dorthe.skarregaard@horsens.rm.dk

Susanne Bøge Damslund, anæstesisygeplejerske med anæstesiambulatoriet som særskilt ansvarsområde på Hospi-talsenheden Horsens på kompetenceniveau 3.Har tidligere været specialeansvarlig indenfor anæstesi til ortopædkirurgiske patienter og varetager primært samarbej-det med anæstesipersonalet central operationsgang.Susanne.boge.damslund@horsens.rm.dk

Lisbeth Uhrenfeldt, adjunkt på Afdeling for Folkesundhed, Aarhus Universitet og klinisk forsker i Forskningsenheden på Hospitalsenheden Horsens. Har i flere år forsket i feltet sund-hedsfaglig ledelse, professionsudvikling og rehabiliterende omsorg til hospitalspatienter. Er initiativtager til og aktiv i net-

-ters oplevelser af overgange er hovedfokus.Lis.uhr@rm.dk

Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter

Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring

Kontrol af komplekse arbejds-processer

Kortere ophold på intensiv-afdeling grundet færre komplikationer

In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension

For yderligere information kontakt:

Produktchef Vibeke Møller JakobsenMobil 5139 5903 . vibeke.jakobsen@bbraun.com

Produktspecialist Lone HesnerMobil 2029 4303 . lone.hesner@bbraun.com.

24

ikke fungerede, og der måtte handles akut. Det har været nødvendigt i flere tilfælde eks. ved ustabil IT adgang, ikke at kunne komme på e-journalen og ved lang kø på regionens Service-desk funktion. Desuden har indekli-maet givet problemer for personalet med allergisymptomer så HR fysisk arbejdsmiljø, har været på akut besøg to gange. Ledelseskraften bygger i dette til-fælde på den kliniske sygeplejefaglige indsigt. Da projektet kræver samar-bejde på tværs, må en person være den logistiske drivkraft og i vores til-fælde var det afdelingssygeplejersken, der fik den rolle. Afdelingssygeplejer-skens opgave var ligeledes at sikre den faglige forsvarlighed i at flytte anæstesiambulatoriet ud i en trailer. I anæstesiafsnittet har vi lært, at når flere faggrupper er fælles om en opgave, kræver det, at alle implice-rede holder aftaler og at deadlines overholdes, for derved løses opgaven bedst muligt. Vi har lært, at ved fælles hjælp kan vi arbejde innovativt og hurtigt,

når formålet med opgaven er synlig. Vi mener, at have vist hvordan nogle innovative muligheder kan fremmes indenfor de givne ressourcer. Det har været positivt for os i anæstesiafsnit-tet, at personalet har set det som et positivt tiltag. Det har vist, at med en ekstra indsats af personalet, patien-terne og de frivillige og med ledelse både på det strategiske, det taktiske og det operationelle plan indenfor den tværfaglige opgavefordeling, så kan der hurtigt skabes resultater.

Supplerende litteraturSørensen E. E. (2011) Bag masker og lukkede døre: En etnografisk under-søgelse af operationsassisterende funktioner i dansk hospitalsvæsen, Aalborg Sygehus, Århus Universitets-hospital, Rigshospitalet, s. 108-109.

Uhrenfeldt L., Sørensen E. E. (2011) Sundhedsfaglig ledelse Gads forlag

E-doc nr. 2.27.2 Anæstesiafdelingen/Anæstesiambulatoriet/vurdering/plan-lægning.

25

På tross av teknisk og medisinsk utvikling er resultatene ved overtryk-ksbehandling for pasienter med eller uten acute lung injury, ALI, eller acute respiratory distress syndrome, ARDS, relativt dårlige (1). Derfor er det viktig å minimalisere komplikasjoner relatert til overtrykksbehandling. Bukleie som tiltak for å bedre oksygeneringen til dårlig intensiv pasienter har hatt en tendens til å være underkjent. Ved enkelte intensivavdelinger har bukleie aldri vært et reelt tilbud, andre steder er det kanskje på vei

”svineinfluensa”, var det bare en av 78 pasienter som ikke ble snudd i bukleie på intensivavdelingen, Oslo Universitetssykehus, Aker. Det er ikke noe grunnlag for å si om bruk av bukleie bedret overlevelsen eller ikke, men bukleie øket deres compliance og FiO2/ PaO2 ratio. Dette forsinker mulig behov for høyere FiO2 og bruk av høye luftveistrykk. Hensikten med artikkelen er å vise at bruk av bukleie ikke er ”ut på dato”.

Tre vanlig behandlingsstrategier ved akutt alvorlig oksygenerings-svikt – ALI/ARDS. Det er særlig tre forskjellige behand-lingsstrategier som benyttes for å

bedre oksygeneringen til pasienter med ARDS.

1. Bukleie er ofte regnet som et tiltak som ikke gir lavere mortalitet eller færre intensivdøgn hos pasienter med ARDS. Dette på tross av kli-nisk gevinst som bedret compli-ance og oksygenering. Likevel blir det sett på som et bra alternativ for pasienter med alvorlig hypoksi (2). Spesielt aktuelt har bruk av bukleie vært på de intensivavdelinger som

-handling tilgjengelig, med andre ord de aller fleste av landets intensivav-delinger. Der bukleie inngår som et naturlig behandlings alternativ, bru-kes det tidlig der en erfaringsmes-sig ”vet” at pasienten vil bli respira-torisk dårligere.

pasienter med ARDS. Det er stort sett de samme erfaringene som ved bruk av bukleie. En ser klinisk effekt, men ingen sikker dokumen-tert forskjell/ bedring ved bruk av

ALI. Ekspertgruppen, European expert recommendations. uttaler

en ”rescue” behandling til pasienter

BUKLEIE – gammeldags og provinsielt? Af Bernt H. Thorsen Ledende spesialsykepleier, intensivavdelingen, Oslo universitetssykehus, Aker

26

med alvorlig refraktær hypoxemi -

monalarterietrykk er vel dokumen-tert (3), og brukes med tilfredsstil-lende resultat til barn.

for en del av de dårligste pasien-tene, men er ressurs og kompe-tansekrevende. Behandlingen er ”tøff” og har en del ekskluderende

-minert intravascular coagulation

-behandling, klinisk hjertesvikt og kroniske systemsykdommer (4). I tillegg er det begrenset behand-lingskapasitet og ofte kompliserte transporter.

I artikkelen omtales ikke forhold som respirator modes, graden av egen respirasjon, lungerekruttering, PEEP

nivå, bruk av steroider, sederingsregi-mer, vertikalt leie og mer sofistikerte behandlingstiltak som bruk av surfac-tant, liquid ventilation med mer. Dette vil bli for omfattende.

Bukleie Det er særlig pasienter med primær ARDS som har effekt av bukleie. 50 70 % av pasientene som blir snudd får blant annet bedret oksygenering (5,6). Mange som arbeider i klinik-ken har også denne erfaringen. Buk-leie kan brukes ved andre tilstander med alvorlig sviktende oksygenering, for eksempel pasienter med kronisk obstruktiv lungelidelse, KOLS (7,8). Der det er mye ekspektorat vil bukleie kunne fungere som drenasjeleie, og særlig etter første gangs snuing kan det komme mye ekspektorat (8).

-re resultater enn tidligere, blant annet

Bukleie. Plassering av kroppen i lett sideleie.

Ambu® aScopeTM – ideelt til Perkutant

Dilations Trakeostomi

���aScopet giver mulighed for at visualisere

proceduren

��aScopet er bøjeligt og let at navigere

���aScopet er en omkostningseffektiv løsning

på grund af lave opstartsomkostninger

���aScopet kan efterlades frit i tuben under

proceduren så man kan have begge hænder fri

���aScopet er et engangsprodukt så der kræves

ingen rengøring

��Ingen dug - klart billede fra start til slut

Monitorering under PDT Verificer placeringen

af trakeostomituben

Ambu® aScopeTM til brug ved udførelse af Perkutan

Dilatations Trakeostomi – en ny og klogere løsning

aScope ™ anvendt sammen med Ambu® aScope™

Monitor giver operatøren mulighed for visuelt at

verificere placeringen af guidewire, nålen og

trakeostomituben er korrekt udført.1

1. C Gernoth, H.V. Genzwuerker, Euroanaesthesia 2010,

Helsinki, Finland – June 12-15, 2010

Brugen af visuel guiding ved Perkutan Dilatations Trakeostomi (PDT) er stigende af hensyn til

sikkerheden og anbefales derfor som fast rutine ved denne procedure.

Yderligere er der en stigende risiko for multiresistente micro-organismer på intensiv afdelinger, denne

risiko gør at Ambu aScope vil være et indlysende valg , fordi:

Airway Management

Produkter. Træning. Support.

Ny online training og support

Log på: airwayelearning.com

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerup

DanmarkTlf.: +45 72 25 20 00Fax: +45 72 25 20 53

www.ambu.comsalg.dk@ambu.com

I Ambu har vi større ambitioner end blot

at være leverandør af produkter til

luftvejshåndtering.

Derfor har vi i samarbejde med en række

dedikerede eksperter, inden for luftvejs-

håndtering, bevæget os ind i elearning

indenfor luftveje.

Log på airwayelearning.com

Webside layout ændres uden varsel.

29

lavere mortalitet. En viktig grunn er sannsynligvis at pasientene har lig-get lengre i bukleie enn det som har vært vanlig, før 6 timer mot nå oftere 1720 timer per døgn. I tillegg har pasientene blitt lagt i bukleie raskere og i flere dager (9,10). Tidlig bruk av bukleie og lungerekruttering til pasien-ter med ARDS ble vektlagt på Intensiv kongressen i Wien, European Society

oktober 2009. En har regnet med at det bare er de dårligste pasientene som vil profi-tere på bukleie (6). Dette tilbakevises da en har sett at også pasienter med moderat ARDS har nytte av bukleie (9).

Hva skjer ved bukleie? Det er til dels svært kompliserte fysio-logiske prosesser i lungene avhengig av blant annet; leie, overtrykksventi-lering, graden av PEEP og sykdoms-tilstander som ARDS og pulmonal hypertensjon. Selv om sirkulasjonen varierer avhengig av leie vil dorsale lungeavsnitt motta store deler av det pulmonale lungesirkulasjonen uavhen-gig av lungens posisjon. Med andre ord; ikke så avhengig av gravitasjo-nen, som i lungene spiller en mindre rolle enn ellers i kroppen. Dette for-klares blant annet med anatomiske forskjeller i antall blodkar, diameter og forgreninger (11,12). Bukleie kan rekruttere de ødematøse lungene bedre enn lungerekrutterende manøv-re ved at overstrekningen av lunge-vevet reverseres og fører til en mer homogen/jevn luftdistribusjon (13). Lungesirkulasjonen er også mer jevn og ensartet i bukleie enn i ryggleie

(14).

Komplikasjoner og vanskeligheter Som kontraindikasjoner til bukleie reg-nes særlig tilstander med fare for økt intrakranielt trykk, store sirkulasjons-forstyrrelser og alvorlige arytmier. Bukleie kan utføres på de fleste, men regnes ofte som risikofylt fordi det kan medføre komplikasjoner som; acidentell ekstubasjon, tubeforskyv-ning, økt intraabdominalt trykk IAP, unormale trykk/presspunkter med fare for trykksår, økt intraocculært trykk

et vanskelig leie ved resusciterings-situasjoner og ved pleie av pasienten (15,16,17). Dette er reelle problem og skal ikke bagatelliseres, men er sam-tidig et spørsmål om trening, kunns-kap omkring snu prosedyren og om behandling av pasient i bukleie. Det kan synes som om at det å snu pasi-enten i bukleie oppleves som et stort tiltak, med bruk av mye ressurser og med et personale som ofte har liten trening i denne prosedyren. Samti-dig kan det virke som det har blitt en sannhet at bukleie er et tiltak som ikke nytter likevel, med støtte i mange stu-dier. Med dette som bakgrunn er det ikke rart at terskelen for å snu pasien-ten kan bli svært høy.

Bukleie bedrer pasientens situ-asjon og gir mer tidDet faktum at bukleie gir klinisk effekt på dårlig oksygenerte pasienter, bed-re FiO2/PaO2 ratio, bør alene være en god motivasjon til å bruke buk-leie oftere. En ser også ofte at sirku-lasjonen bedres. I tillegg har studier vist bedre overlevelse under forut-

30

setning av at bukleie brukes tidlig og at pasientene ligger lenger i bukleie av gangen (9,10). Det er vanskelig å sammenligne mange av resultatene omkring effekten av bukleie fordi det er mange variabler i studiene. På bakgrunn av nye og mer oppløftende resultat ved bruk av bukleie, sammen med en mer offensiv holdning med blant annet tidlig lungerekrutteringer, må det foretas nye stor studier for å se om bukleie reduserer mortaliteten (18). Bukleie medfører ikke bruk av eks-trautstyr og er derfor et tiltak som kan gjøres ved alle intensivavdelinger. Det er imidlertid utviklet spesialutstyr, blant annet forskjellige typer puter, men dis-

se er ikke nødvendig for at pasienten skal kunne leires bra. ”Bukleieprose-dyren” krever vanligvis ikke flere enn 34 personer og trenger ikke ta lang tid (19). Det er lett å trene på prosedyren slik at alle forstår hva som skal gjøres og ser at det ikke kreves så mye.

Bruk av ”sideleie”/variererende leieVariasjon av leie er vel kjent innen intensivsykepleien for å bedre og utnytte V/Q forholdet for best mulig oksygenering. Leieendring er bra for alle som er immobilisert noe som har vært kjent i mer enn 2500 år; ”It is well when the patients is ….reclining upon either his right or left side … and

Pasient buk.

31

the body lying in a relaxed state, for thus the most of persons of health recline. But to lie on one`s back, with the hands, neck and the legs exten-ded is far less favourable.” Hippocra-tes 500 år f. Kr. Gjennom mer enn 15 år har vi på Aker benyttet bukleie etter det vi har tillatt oss å kalle ”Akermetoden”. Den består av to elementer; leiring av pasi-enten og aktiv bruk av pasientsengen. Pasienten inspira 2 2010 SIDE 7 lei-res i bukleie, men legges noe over på siden og snues fra side til side etter 23 timer. I tillegg legges pasienten med overkroppen i sengens fotende slik at pasienten kan vippes oppover med bena ned. Fotenden på sen-gen legges ned til overkroppen ligger støtt. Ved å bruke sengen på denne måten reduseres, ødemdannelse i

trykket. Leieendringer er lette å foreta, minker IAP, gir færre trykkpunkt og bedrer trykkavlastningen. God plas-sering av ansiktet gir lett tilgang til suging av luftveiene og munnstell (19). Leieendring er viktig også for pasi-enter i bukleie og gjør det greit å la

muligheten for leieendring kan selv-sagt være begrenset av traumer pasienten måtte ha, men bukleie kan også anvendes til disse (20). Bukleie kan redusere ventilator assosiert pneumoni VAP Færre tilfel-ler av ventilator assosiert pneumoni VAP har blitt sett ved bruk av bukleie (21). Aspirasjon av sekret som har samlet seg rundt cuffen er et stort problem. Sekretet aspireres via fol-lene i trakea tross riktig trykk i cuf-fen. Ved bukleie vil sekretet i stor grad

dreneres bort når pasienten ligger flatt (22). Det er ingen indikasjoner på at enteral ernæring gir mer aspirasjon i bukleie (23). Retensjonproblemer oppstår uavhengig av leie. På grunn av rotasjonen av pasienten ved leie-endring til og fra bukleie bør enteral ernæring stanses en time før prosedy-ren (24,25). Ventrikkelaspirasjon utfø-res i forkant av leieendringen.

KonklusjonBruk av bukleie har få kontraindikasjo-ner, krever ikke ekstra utstyr, koster ikke noe, gir få komplikasjoner, bedrer oksygenering hos de fleste pasien-tene og vinner tid. I tillegg er det mye som tyder på lavere mortalitet hos pasienter med ARDS. Det er vanske-lig å forstå at bukleie ikke oftere blir sett på som et alternativt tiltak ved akutt, alvorlig oksygeneringssvikt. For prosedyre av bukleie henvises til referanse 19, Intensivsykepleie, kapt. 17, eller forfatter.

Referanser

al. Patient safety and respiratory support.

Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Berlin

2. Sud S, Sud M, Friedrich JO, et al. 2008. Effect of mechanical ventilation in the prone position on clinical outcomes in patients with acute hypoxemic respiratory failure: a systematic review and metaana-

3. Germann P, Braschi A, Della Rocca G, et al. 2005: Inhaled nitric therapy in adults: European expert recommendations. Inten-

4. Jensbak B, Aaland AM. Intensivsykepleie

32

5. Pelosi P, Brazzi L, Gattinoni L. 2002: Pro-ne position in acute respiratory distress syndrome. Eur Respir J 20:10171028.

6. Gattinoni L, Tognoni G, Pesenti A, et al. 2001. ProneSupine Study Group. Effect of prone positioning on the survival of

Engl J Med 345:568–573. 7. Mentzelopoulos SD et al. 2003. Prone

position improves lung mechanical beha-viour and gas exchange efficiency in mechanically ventilated chronic obstructive disease patients. Anesthesia and Analge-sia; 96(6):1756–1767.

8. Reignier J, Lejeune O, Fiancette M, et al. 2005. Shortterm effects of prone position in chronic obstructive pulmonary disease patients with serve acute hypoxemic and hypercapnic respiratory failure. Intensive

9. Mancebo J, Fernandez R, Blanch L, et al. 2006. A Multicenter Trial of Prolonged Pro-ne Ventilation in Severe Acute Respiratory

Med Vol 173. pp 1233–1239, 10. Fernandez R, Trenchs X, Klamburg J,

et al. 2008. Prone positioning in acute respiratory distress syndrome: a multi-center randomized clinical trial. Intensive

11. Broccard AF, Feihl F. 2008. Interactions

Ventilation: An Overview for Intesivists. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and Artificial Ventila-tion. Springer.

12. Albert RK. Prone Ventilasjon. Slutsky AS, Brochard L. 2005. Mechanical Ventila-tion. Springer.

13. Galiatsou E, Kostanti E, Svarna E, et al. 2006. Prone position augments recruit-ment and prevent alveolar overinflation in acute lung injury. American Journal of

15; 174 (2): 187197.

al.1999. Pulmonary perfusion is more uniform in the prone than in the supine position: scintigrahy in healhy humans. J Appl Physiol. 86: 11351141.

Acute Lung Injury and Acute Respira-tory Distress Syndrome (ALI/ARDS).

McLuckie A. Respiratory Disease and its

16. Hering R, Wrigge H, Vorwerk R, et al 2001: The effects of prone positioning on intraabdominal pressure and cardio-vascular and renal function in patients with acute lung injury. Anesth Analg , 92:12261231.

17. Hering R, Vorwerk R, Wrigge H, et al 2002: Prone positioning, systemic hemo-dynamics, hepatic indocyanine green kinetics, and gastric intramucosal energy balance in patients with acute lung injury.

18. Blanch L, Lucangelo U. 2008. Prone Positioning of Patients with ARDS. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA, Aliverti A. Respiratory System and Artificial Ventila-tion. Springer

19. Bakkelund J, Thorsen BH. 2005. Kapt. 17 Lungesvikt. Gulbrandsen T, Stub-

revidert utgave kommer i løpet av våren 2010).

20. Voggenreiter G. 2008. Prone Ventilation in Trauma patients. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and Artificial Ventilation. Springer

21. Voggenreiter G, Aufmkolk M, Stiletto RJ, et al. 2005. Prone positioning improves oxygenation in posttraumatic lung injury – a prospective randomized trial. J Trauma. 59(2): 333341

22. Beuret P. 2008. Prone Ventilation To Pre-vent Ventilator Associated Pneumonia. Lucangelo U, Pelosi P, Zin WA Aliverti A. Respiratory System and Artificial Ventila-tion. Springer.

23. van der Voort, Zandstra PH. 2001. Ente-ral feeding in the critically ill: comparison between the supine and prone positions: a prospective crossover study in mecha-

(London, England). 5(4):21620, Aug. 24. Vollman KM, 2004. Prone positioning in

the patient who has acute respiratory distress syndrome: the art and science

patients with acute respiratory distress syndrome: applying research to practice.

Enkel, men samtidig sofistikeret

a division of Medtronic

LIFEPAK® 20 monitor/defibrillator giver brugeren mulighed for at gå fra AED funktion til avanceret hjertelungeredning ved tryk på en enkelt knap. LIFEPAK® 20 er konstrueret til brug på en akutvogn og er velkendt for sin brugervenlighed. Den anvender Adaptiv bifasisk teknologi med stød op til 360 joules og er derfor blandt de kraftigste defibrillatorer på markedet.

For yderligere oplysninger ring 3248 1800 eller se på www.physio-control.dk

34

I en travl hverdag kan vi alle sammen komme til at køre i en trummerum, hvor vi ureflekteret handler – ja, netop som vi plejer. Så kan man få en gave, hvor en kollega eller en studerende stiller spørgsmålet: Hvorfor gør vi sådan her – hvorfor gør vi ikke noget andet? Så står man der med håret i kom-modeskuffen, når den er klappet i!Ofte bliver vi opmærksomme på etik-ken, når den ikke er til stede – vi tæn-ker ikke så meget på den, når det er OK. I gamle dage sagde man, at vi er født med en trekantet samvittighed, hvor vi får en reminder, når trekantens hjørner støder mod det gode. Efter-hånden som vi ignorerer stødene, så slibes samvittigheden rund, og vores opmærksomhed sløres overfor, hvad der sker omkring os og med os.

-somheden kan skærpes igen, hvis vi øver os, og dermed åbnes vejen for de gode forløb, hvor vi oplever stolt-hed – det er også dem, vi kan lære af og underholde med på den gode måde, når vi omtaler vores arbejde og vores fag.

Værdiernes kamp i hverdagenHverdagen er præget af de værdier,

Management-kulturen, nemlig profes-

sionalisme, økonomiske rammer og bundlinjer. I sygeplejen bør vi anerkende deres professionalisme, perspektiv og den virkelighed, som en økonomisk ram-me giver i politisk ledede organisatio-ner. Vi skal argumentere med egne argumenter, der er rundet af den sygeplejefaglige professionalisme med udgangspunkt i mellemmenne-skelige relationer og professionsetik-ken. Eksempelvis bør vi lægge vægt på, hvordan vi kan bidrage til en konstruk-tiv dialog - samtidigt med at vi holder os fra at tale om andre professioners legitime dagsordener. Vi skal også vide, at vi nemt kan blive ramt i nakken, hvis vi ikke er meget opmærksomme - for det er foruroligende, hvordan historier kan få en fjer til at blive til pjuskede våde fjer-dragter på fem uskyldige høns. Alle steder bliver oplevelser fra sundhedsvæsenet sat på dagsorde-nen. Regionspolitikeren hører til kaffe hos naboen, hvordan anæstesisyge-plejersken ikke talte pænt til fru Han-sens mand, der er svært overvægtig. Såvel på Facebook som i fit-nesscentret udveksles ”fortrolige” oplysninger mand til mand. Her kan eksempelvis man høre historier om, hvor dårligt det er, at man bliver sendt

Etik i en travl hverdag?

Af Grete Bækgaard Thomsen, Formand Sygeplejeetisk Råd

35

hjem fra hospitalet, inden man er helt vågnet efter bedøvelsen. Det vi skal vide, er, at vi i kraft af vores arbejde og måden vi agerer på, ALTID er på dagsordenen, og somme tider kommer det de ansvarlige chefer og politikere for øre, og vi bliver bedt om en redegørelse – uden at genken-de eller forstå, hvordan de kan have hørt de historier, de refererer.

Vi kan ikke kontrollere informations-strømme, og hvad andre menne-sker siger og mener om os– men vi kan redegøre for værdier og hensig-ter – uden at gå i forsvar. OG vi kan benytte enhver lejlighed til at fortælle de gode historier om vores arbejde og profession.

Hvordan får vi større fokus på og bevidsthed om etikken i hverda-gens travle jag?

sig et mønster, der fortæller, hvornår etiske dilemmaer fylder i hverdagen. Lad mig komme med nogle overord-nede betragtninger og nogle eksem-pler fra min kommunale hverdag, så må læserne konvertere indholdet til egen praksis:

Når faglige vurderinger går på tværs af borgerens eller pårørendes vurde-ringer.Fru Jensen har diabetes, der er kraf-tigt forværret, og sygeplejersken har gjort sit yderste for at motivere fru Jensen til at omlægge sin kost. Fru Jensens mand kræver, at de skal have stegt flæsk med persillesovs en gang om ugen, som de altid har fået!

Når borgeren har en reduceret evne til at forstå, hvad der er bedst for ham eller hende.

-nebenet. Såret gør ondt, og hjem-mesygeplejersken kommer dagligt for at rense såret, og stort set hver dag

kradset i såret, som klør helt ustyrligt. -

gen af, men glemmer det.

Når pårørende har stærke meninger, som ikke deles af borgeren eller af personalet. Fru Sørensen er blevet slem til at glemme, hvornår de tolv børnebørn har fødselsdag, og det smutter også med ugedagene og aftaler en gang imellem. Da fru Sørensens datter besøgte sin mor i påsken, blev hun forskræk-ket over, hvordan det rodede i huset. Datteren henvender sig til kommu-nens plejeafdeling for at sikre sig, at der ville komme en sygeplejerske og hjælpe hendes mor i bad et passende antal gange om ugen – gerne dagligt – og at hendes mor inden to måneder kommer på plejehjem. Fru Sørensen har ikke lyst til at få hjælp til bad, og vil under ingen

Oplevelser af systemet

Po l i ti ke re

Ch e f e r &

le d e re

syge p le je rske r

B o rge re

Pa ti e nte r

Til fødselsdag hos naboen

I brugsen lørdag formiddag

O pen by n ight

… …… …

Ukontrollerbart!!!

36

omstændigheder høre tale om at underskrive en ansøgning. I øvrigt opfylder fru Sørensen ikke betingelserne for at få tilbudt en pleje-bolig.

Når rammer, regler og ordninger hin-drer den bedste indsats.Frk Ibsen vil så gerne have sin pæne kjole på til niecens bryllup, men kra-ven er blevet frygtelig krøllet. Den unge sygeplejerske vil gerne stryge kraven, men strygning indgår ikke i kommunens service. Hvad gør syge-plejersken?

Situationer hvor borgeren og perso-nale har forskellige værdier og/eller kultuel baggrund.Hjemmesygeplejersken besøger hr Pedersen, som har svær KOL og dår-ligt tåler ophidselse. Hr Pedersens nabo har lige været på besøg og for-talt, at hans sønnesøn er set gå tur i skoven med en anden ung mand i hånden. Hr Pedersen er i gang med at skri-ve et brev til sin søn for at meddele, at den pågældende sønnesøn ikke læn-gere eksisterer for ham.

Dilemmaer på tværs af sektorerDet kan være udfordrende at arbejde med etik inden for et afgrænset spe-ciale eller område. Mere komplekst bliver det, når de etiske spørgsmål eller dilemmaer breder sig over flere sektorer eller områder. En dialysepatient bliver tiltagende dement, Han er ikke klar over, hvor han er. Han tåler behandlingen uden problemer – 3 gange om ugen – mere end 50 km hver vej – liggende.

spørge sig: Hvor er etikken i at holde op? På den anden side kunne spørgs-målet også være: Hvor er etikken i at fortsætte?

Sprog skaber virkelighedDet kan være en skræmmende ople-velse at lægge mærke til, hvad der bliver sagt, når sygeplejersker taler sammen.

den sproglige kultur, så er svaret ofte: ”Det betyder ikke noget. Vi bruger den kun, når vi taler sammen internt!” Jeg vil gerne advare mod en sådan kultur, for den måde vi taler om fag, patienter og hinanden er med til at danne vores mening, holdning og i sidste ende vores adfærd.

Etiske dilemmaer og ledelseEtiske dilemmaer opstår, hvor etiske eller moralske værdier er i konflikt mod hinanden, og derfor er der her en særlig forpligtelse for ledere. Ledere skal være meget opmærk-somme på, hvad der sker i hverda-gen, og hvordan kulturen viser sig. I afdelingen eller området, som lederen har ansvar for, er der mulig-hed for at drøfte etiske spørgsmål og etiske dilemmaer, og jeg mener ikke, at undskyldningen om manglende tid gælder. Jeg er overbevist om, at der alle steder i sygeplejen - trods travlhed - er etik på dagsordenen. Der skal ikke så meget til at gå fra den uformelle snak over kaffen til en fælles refleksion over etikken. Lederen har en anden meget vig-

www.smiths-medical.comSmiths Medical Danmark ApSSlottsmarken 182910 HørsholmTlf: 7027 2095

Sjælland/Bornholm: Rikke Madsen, 404 091 26Jylland/Fyn: Katri Søgaard, 404 091 05

For yderligere information & vejledning, kontakt din lokale produktspecialist

Indbygget sikkerhed Instinktiv håndtering Intuitiv performance

> Indbygget sikkerhed med nålespidsen indkapslet.> Instinktiv håndtering som med et konventionelt IV kateter.> Intuitiv performance som med alle Jelco® katetre

intravenøse sikkerhedskatetre™IntuitIV

indbygget

intuitiv instinktiv

Nyhed!

38

tig opgave, der handler om at være opmærksom på, hvad der sker til siderne og opad i organisationen. En leders opmærksomhed skal være skærpet, når der samarbejdes med chefer og politikere. Det handler blandt andet meget om at lytte og stille de rigtige spørgsmål for at få en god dialog med andre og ikke fagpro-fessionelle. Et eksempel kunne være Flemming Johansen på 53 år, enlig, har ingen børn og har været stiknarkoman gen-nem mere end 20 år.

og skal have kemobehandling. Hans vener er ødelagte, og der bliver anlagt en medicinport, hvor han kan få sin kemo. Hvad gør I, når I opdager, at Flemming også bruger porten til egne stoffer? Det er oplagt at drøfte et sådant spørgsmål for at belyse, hvad man vil gøre i situationen – og også at reflek-tere over, hvad sygeplejerskens egne faglige og personlige normer betyder – koblet med de stedlige værdier og lederens medspil.

Hvad er vores sygeplejefaglige ansvar i et svært etisk dilemma?Det er alle sygeplejerskers ansvar at have en opmærksomhed rettet mod fagets inderside og kerne. Det er vores fælles ansvar og opgave at spotte, hvor der sker noget rigtig fag-ligt flot, som vi stolt kan fortælle videre og udvikle – og også slå ned på det, der ikke er OK!

Hvad gør vi nu?Det handler om at arbejde med en model eller indgå aftaler om, hvordan

det skal foregå. Vilkårene skal lederen være med til at skabe. Det kan være en ide at holde regel-mæssige time-outs i kollegaskabet, hvor der er etiske refleksioner på agendaen. Her kan det blive mere overskueligt, hvis man i starten anvender en refleksionsmodel og ind-går aftaler om, hvordan det skal fore-gå. Vilkårene skal lederen være med til at skabe. Det er også vigtigt at arbejde med den personlige afklaring i forhold til, hvor såvel udfordringer som grænser ligger – når man er klar på sig selv, kan man blive klarere i sine formule-ringer og dermed bidrage mere kon-struktivt. Der er nogle signaler, man skal være opmærksom på, nemlig når føl-gende spørgsmål dukker op:

Hvad er vi bange for?

andres handlinger og egen manglen-de handling, kan det være givtigt at stille sig spørgsmålet: Hvad er vi ban-ge for? Herved kan de skjulte værdier komme frem, og der kan være tale om:

overordnede

Først når man kalder trolden ved navn og erkender det skjulte, er det muligt at komme videre.

39

Den dygtige sygeplejerskeDen dygtige sygeplejerske er bevidst om den gode sygepleje, der bygger på professionsetikken og samtidigt tør stille spørgsmålene, gå i dialog, lytte, spørge, stå fast og justere – alt efter, hvad der er brug for.

Tabere og vindereDet er vigtigt at være opmærksom på, at tabere har forklaringer, og vindere er kendetegnet ved at have bevidste strategier.

Hvad vælger du?

Det går ikke af sig selv - Velkommen til arbejdet!

Kom direkte på Dråbens hjemmeside med din smartphone

Dråben følger med tiden � �

42

Bestyrelsen FSAIO oktober 2010

Bestyrelsen har ordet

Formand, Europæisk kontaktperson intensiv (EFCCNA) og lægemiddelindustriforeningen (LIF).Medlems nr. 62967 Arbejdssted:Mette Ring Ålborg SygehusHeliosvej 12, 9210 Ålborg SØTlf.: 20 27 74 31 e-mail: MR@gvdnet.dk

Næstformand og Medlemsregistrant.Medlems nr. 84477 Arbejdssted:Majken Dam Frederiksen Ortopæd. anæstesiØrnehøjvej 3, 9260 Gistrup Aalborg TraumecenterTlf. 98 31 41 73 Aalborg Sygehuse-mail: majken_dam@yahoo.dk

Kasserer:Medlems nr. 61783 Kirsten Høgh Jensen Arbejdssted:Bjarkesgade 9, 6700 Esbjerg Sydvestjysk Sygehus EsbjergTlf. 75 13 14 28 AnæstesiafdelingenE-mail: hoegh@esenet.dk Tlf. 79 18 26 58

Nordisk Kontakt, intensiv (NOSAM), og FSAIO’s kontaktperson til ”Dråben Danmark”’s redaktion.Medlems nr. 72381 Nina Lennert Arbejdssted:Ørstedsgade 7, 6400 Sønderborg Intensiv afd.Tlf. 42 43 31 09 Sygehus Sønderjylland, SønderborgE-mail: ninlen@live.dk Tlf. 74 18 22 66

Kontaktperson til de Regionale Arbejdsgrupper, kontaktpers til Dansk Anæstesi Database (DAD), og kontaktperson til International Conference for Peri Anesthesia Nurses (ICPAN)Bente Buch Medlems nr. 77027 Arbejdssted:Ordrup Jagtvej 97, 2920 Charlottenlund Rigshospitalet hhv. opvågningsafd. POTA 2042 Tlf. 31 33 02 81 (tlf: 3545 2042)E-mail: bebuch2003@yahoo.dk og Udd.- og udviklingsafdelingen (tlf: 3545 7210)

Webnurse, kontaktperson til IFNA, og Nordisk Kontakt, anæstesi (NOSAM). Medlems nr. Arbejdssted:Dorte Soderberg Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V,Rughavevej 3, 5230 Odense M Neuroanæstesiologisk afsnitTlf. 66 14 17 02 Odense UniversitetshospitalE-mail: dsoederberg@gmail.com Tlf. 65 41 25 93

Studiestøtte, Patient sikkerhed, Europæisk kontaktperson, intensiv (EfCCNA), og kontaktperson til World Federation (WFCCN).Lone Juhl Christensen Medlems nr. 67973 Anæstesiologisk Afdeling V,Erikkevej 17, 5700 Svendborg IntensivafsnitTlf. 62 20 93 95 OUH, Svendborg SygehusE-mail: lonejuhl@gmail.com Tlf. 63 20 22 04

1. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. 73964Lotte Reiter Sauntevej 113 b, 3100 Hornbæk Tlf. 50 54 18 77 E-mail: lotte.reiter@live.dk

2. suppleant til FSAIO’s bestyrelse: Medlems nr. Lisbeth Isaksen Hundborgvej 55, 7700 ThistedMobil 30 69 18 79E-mail: Lisbethisaksen@gmail.com

BARRIER® EasyWarm® aktivt selvvarmende tæppe.

Ønsker du mere information om BARRIER EasyWarm aktivt selvvarmende tæppe, kan du kontakte din lokale Account Manager eller sende en mail til info.dk@molnlycke.com.

BARRIER®

EasyWarm®

Det perfekte match

til enkel

opvarmning - før,

under og efter

operation.

Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, DK-3450 Allerød

T +45 48 168 268. F +45 80 88 68 09. www.molnlycke.dk Mölnlycke Health Care, BARRIER® og EasyWarm® navne og logoer tilhører en eller flere virksomheder fra Mölnlycke Health Care gruppen. Copyright (2012).

44

IFNA – Det globale samarbejde blandt anæstesisygeplejersker

Af Dorte Söderberg, FSAIO’s repræsentant i IFNA ogJakob Vedtofte, medlem af IFNA’s Practice Committee

Anæstesisygeplejersker fra hele ver-den var samlet i Ljubljana, Slovenien 26-29. maj 2012 til den 10. Verdens-kongres for anæstesisygeplejersker. Der var 649 deltagere (sygeplejersker og udstillere) fra 29 lande til konferen-cen med sloganet ”Forward together”. De danske deltagere bidrog både med posters og med foredrag. Der var posters fra Lisbeth Troelsen,

Seidler, Heidi Gamst-Jensen, Anne Dorthe Petersen, Bente Horslund Kri-stiansen. Lise-Lottes poster opnåede den store ære at være blandt det tre bedste og blev derfor udvalgt til en supplerende mundtlig præsentation

med Heidi Gamst. Inviterede fore-dragsholdere var Annette Ulrich, Anne Marie Sørensen, Marianne Agerlin og Jakob Vedtofte. Verdenskongressen i 2014 afhol-des i Hammamet, Tunesien og den efterfølgende kongres i 2016 bliver holdt i Glasgow i Skotland. Den store danske deltagelse med faglige bidrag i Slovenien kan kun opfordre til, at vi bliver endnu stærkere repræsenteret ved kommende kongresser. Der er rig

lejlighed til allerede nu at præsentere udviklingsprojekter eller forskningsre-sultater ved f.eks. FSAIOs landskurser, Rigshospita-lets symposium for anæstesisygeple-

os til at se jer i Tunesien. At planlægge verdenskongresser for anæstesisygeplejersker fra hele verden er en af de mange opgaver, som udføres af International Federa-

starten i 1989 udviklet

-plejersker

IFNA’s baggrund og historie

som repræsenterer anæstesisygeple-jersker fra hele verden. Organisationens formål er at frem-me de uddannelsesmæssige standar-der og praksis og derved hæve kva-liteten af anæstesisygepleje verden

45

en myndig stemme for anæstesisy-geplejersker og anæstesisygepleje.

funktioner på hjemmesiden http://ifna-int.org Under 2. verdenskongres i 1988 opstod ideen om dannelsen af en international organisation. Man fandt en fælles interesse i uddannelse, praksis, udvikling af internationale standarder samt i at arbejde for aner-

officielt dannet i 1989 med 11 med-lemslande. I 1990’erne lavede den amerikan-ske anæstesisygeplejerske og syge-

undersøgelse af praksis, uddannelse og lovgivning vedrørende anæstesi-sygepleje i mere end 130 lande. Man fandt at sygeplejersker eller andre ikke-lægeuddannede administrerede anæstesi i 107 lande og selvom anæ-stesisygeplejersker udførte de fleste - og i nogle lande alle anæstesier – blev disse ydelser ofte ikke anerkendt i de enkelte lande.

Ledelse-

sentanter. Hvert medlemsland har en repræsentant, (p.t. Dorte Söder-berg fra FSAIO) som vælges for 4 år ad gangen. Dette råd samles 2 dage op til hver verdenskongres og øvrigt samarbejde foregår via mail. Der udfærdiges en landsrapport fra hvert land omhandlende sammenlignelige faktorer som f.eks. uddannelse, løn, faglig organisering og kompetencer. Disse rapporter danner grundlag for

af vores fag. Ved mødet gennemgås og revi-deres også rapporterne fra det store arbejde, som er lagt i arbejdsgrupper-

--

tee). Disse rapporter kan læses på

Uddannelse

som består af udpegede eksperter fra hele verden. Den første komité,

-ten af 90’erne. Den har udformet alle de standarder, som er nævnt ovenfor. Standarderne er tænkt som rettesno-re for en mere ensartet global anæ-stesiprofession, da anæstesisygeple-jersker i stigende grad bruger deres kompetencer verdensomspændende. Skandinavien er repræsenteret ved Karin Björkman Björkelund fra anæstesiuddannelsen i Lund, Sve-rige, som har været medlem af Edu-

-téen har ansvar for at vedligeholde ”Educational standards for Preparing

-des to programmer, som måske er specielt relevante for den situation, den danske uddannelse til anæstesi-sygeplejerske befinder sig i. Det er ”A guide for the Development of Master’s

-se Anesthesia Practice” og ”Model

Degree Program”. I 2010 blev APAP programmet lan-ceret ved Verdenskongressen i Hol-land. APAP står for Anesthesia Pro-

46

gram Approval Process og har til hen-sigt at fremme kvaliteten af uddannel-sesprogrammer verden over. Der er tre niveauer af anerkendelse, Niveau 1: Registration, hvor der

p.t. er programmer fra Holland og Indonesien

Niveau 2: Recognition, hvor der p.t. er to programmer fra USA, 3 fra Holland, et fra Island, et fra Sve-rige og et fra Frankrig

Niveau 3: Accreditation, hvor det første program fra Ecole des Infir-miers Anesthetiste, Hopital Salpe-triere, Paris i 2012 blev godkendt som det første program i verden.

Praksis

Verdenskongressen i Haag i 2010 og består af fire medlemmer, hvor Jakob Vedtofte er det danske medlem.

ansvaret for ajourføring af nogle af de standarder, som har med klinisk praksis at gøre, Standards of Practi-

Ethics. Specielt Monitoring Standards kan se ud som om de er langt fra en europæisk standard, men det skal bemærkes, at de er minimum anbe-falinger, som også skal kunne gælde i udviklingslande i Afrika. Komiteen arbejder p.t. på en opfølgning af den undersøgelse af anæstesisygeplejer-skers uddannelse og kompetencer, som McAuliffe lavede i 90’erne og status er, at der er indsamlet oplysnin-ger fra 44 lande. Ambitionen er at ind-samle data fra i alt 126 lande i verden.Et sidste projekt er at udforme ret-

-fessional Development). Modellen har

adapteret opbygningen af retnings-

udviklet af den canadiske lægefor-ening. Den beskriver en fagpersons kompetencer indenfor 7 forskellige

kunne bidrage til at sikre, at anæstesi-sygeplejersker er i besiddelse af kom-petencer indenfor de disse områder1. Løbende efter- og videreuddannelse er ikke kun et arbejdsgiveranliggen-de, men i mindst lige så høj grad et medarbejderærinde og modellen kan være med til at sikre relevant og bred ajourføring af anæstesisygeplejerskers viden og færdigheder.

Udvidelse af den globale forbindelse

skabe og opretholde et effektivt sam-arbejde med institutioner, som har professionel interesse i anæstesisyge-pleje og sundhed. Derfor samarbejder

som er den europæiske sammenslut-ning af specialsygeplejersker og ESA, som er sammenslutningen af europæ-iske anæstesiologer. I disse sammen-

i faglige spørgsmål.

Opsummering

danske anæstesisygeplejerskers bevidsthed siden Danmark blev med-

måske heller ikke blevet promoveret på den måde organisationen har haft brug for, men som organisation tilby-

globale svar på noget af det danske

24 UPDATE

Skandinavisk akuttmedisin 2013 er under planlegging. Nok en gang vil vi samle ledende fagpersonell og forskere innen alle

områder av de akuttmedisinske fagområder i Skandinavia.

Konferansen vil ha et særlig fokus på utviklingen innen barnemedisin. Alt fra premature nyfødte, barnet med nedsatt bevissthet, forgiftninger,

barnetraumatologi og mye annet.

Hvordan skal vi lære oss alt det nye? En del av konferansen vil bli viet ny kunnskap om akuttmedisinsk opplæring, treningsopplegg og simulatorbruk.

Og som vanlig, et stort program innen generell akuttmedisin, inkludert de populære sesjonene «dette lurer jeg på i akuttmedisinen»!

Sett allerede nå av dagene og bli med på en av Skandinavias viktigste møteplasser for akuttmedisinsk personell.

Velkommen til SAM 2013!akuttmed isin2013.org

Konferansen arrangeres av Nasjonalt kompetansesenter for prehospital akuttmedisin (NAKOS), i samarbeid med Stiftelsen Norsk Luftambulanse, Akuttklinikken ved Oslo universitetssykehus, Akuttmedisinsk UPDATE, Norsk Resuscitasjonsråd, Norsk forening for traumatologi, akutt og katastrofemedisin, Luftambulansetjenesten ANS og Luftforsvarets 330 skvadron.

Skandinavisk Akuttmedisin 2013

19 . -20. m a r s 20 13 Clarion Hotel Oslo Airport, Gardermoen

Foto

: © L

iv K

. Nor

land

48

anæstesisygeplejersker er optaget af. På den korte bane er der delta-gelse i kommende Verdenskongresser og der har danskere meget at bidrage med. Men kendskab til nogle af de

kan også bidrage til udvikling af anæ-stesisygeplejen i Danmark. Endelig må det være vigtigt at medtænke den

står for i en tid, hvor en revision af specialuddannelserne bl.a. er diskute-res i DSR

Referencer:

where anesthesia is administered by

479

Horton B, Oulette S, Rowles J, Shek-

-letin September 2012.

Oulette SM, Horton B. Towards glo-

2011; 79 (1): 12 – 14, bragt oversat i Dråben 2011

http://www.collaborativecurriculum.-

MEDS-intro-background-01.jsp

Indkaldelse til Generalforsamling 2013

Afholdes på hotel Comwell, Kolding d. 5. marts 2013 kl. 14:10

Punkter til dagsordnen indsendes til formand Mette Ring

inden d. 4. januar 2013 på mail: mr@gvdnet.dk

Bestyrelsen for FSAIO

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK ANÆSTES

I-IN

TENS

IV- O

G

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

49

Jeg vil gerne først sige tak til FSAIO for den økonomiske støtte, der mulig-gjorde min deltagelse i ovennævnte spændende kongres.

af en organisation, der siden 1983 har støttet og udviklet et internationalt forum for informatik og sygepleje på tværs af lande. I år var det så den 11. kongres, der blev afholdt. Den pro-gressive nyhed i år var, at det faglige niveau i præsentationerne er blevet godkendt til at bliver optaget i Pub-med, hvilket er en stor anerkendelse af fagligheden indenfor informatik-sygeplejen. Der var registreret 600 deltagere fra rundt i verden. Fra Danmark var vi to deltagere, med to posterpræsenta-tioner. Min præsentation omhandlede

sportsaktive borgere kan involvere sig og engagere sig i egen sundhed. Hjemmesiden fokuserer på at øge viden om motion og træning til at skræddersy et træningsprogram og

give sundhed. Hjemmesiden base-rer sig på viden fra litteratur og fra et forskningsprojekt, som blev lavet i samarbejde med DGI i 2008. Den anden posterrepræsentation omhand-lede ”den virtuelle tolk”, - at man i Region Midt arbejder med at gøre det muligt at booke en tolk via EPJ, som dukker op på skærmen i en videokon-ference, når man har behov for tolk-ning. Indlæggene i konferencen fokuse-rede bredt på hvordan informatik kan anvendes tværfagligt og kan befordre sundhed for patienter og borgere. e-Health er betegnelsen elektroniske/digitale processer indenfor sundhed båret af elektronisk kommunikation og stammer tilbage fra 1999. I denne kongres var der stærkt fokus på m-Health, som refererer til brugen af mobile kommunikations devices, som er på internettet - iPho-nes, iPads osv til at kommunikere sundhedsinformation med og til at samle sundhedsdata ind med. I dag

Referat fra NI2012 –11. Internationale kongres for Nursing InformaticsMontreal fra d. 24. til 27. juni med overskriften:Advancing Global Health Through Informatics

Udarbejdet af Bodil Pallesen, sygeplejerske, Observationsafsnittet Aarhus Universitetshospital, NBG

50

er det helt store udviklingsfelt udvik-ling af Apps til sundhed, som kan downloades til iPhones og bruges hvor som helst – når som helst. m-Health applikationer bruges til at samle sundhedsdata, kliniske data og til at levere sundhedsinformation til læger, forskere og patienter. Til real-time monitorering af patientens vitale tegn og til at yde pleje og behandling direkte via mobil telemedicin. Der var indlæg om Telehealth, hvor målet er at udbrede sundheds-information specielt i underudviklede lande. Et projekt viste at fra Tanza-nia sendte man billeder af hudsyg-domme, øjensygdomme m.m. og fik hurtigt en sundhedsfaglig vurdering med behandlingsforslag tilbage. Det kostede 1 dollar pr billede. Jeg har indtil nu nævnt teknolo-gier, der kan sprede og samle sund-hedsdata. Men der var også et meget inspirerende indlæg om – at de infor-mationer, som man spreder ikke altid virker, som vi går og tror, indenfor

forebyggelse. Så indhold og teknologi skal vi kritisk vurdere og kritisk stille krav til. Victor Strecher, Michigan University gav et oplæg om hvordan forebyggel-se bør laves så det virker. Efter mange år, hvor der er brugt skræmmekam-pagner for at stoppe rygning m.m. viser forskningen, at det ikke har sær-lig effekt. Han fortalte om den nyeste forskning i hvad der virker forebyg-gende og motiverende for personer til at ændre livsstil. Victor Strecher forsker i sundheds-adfærd og sundhedsuddannelse. Han leder et center med et mulitdici-plinært team af adfærdspsykologer, læger, computeringeniører og grafiske designere. De er i front med forskning indenfor computer-skræddersyede interaktive multimedia programmer. I sit oplæg fortalte han om hvad deres mangeårige forskning havde ledt frem til i forhold til: hvad der motivere per-soner til en sundere adfærd og hvor-dan man kan designe sundhedsinfor-

51

2nd International Conferencefor PeriAnesthesia Nurses

ICPANConverging Practice - Celtic Style

19.-22. septemberDublin 2013

”Se mere på: www.icpanconference.com”

52

mation, der virker. Er man interesseret i at høre om dette kan man finde hans oplæg på You-tube, - prøv det!Der var tilrettelagt et besøg på Mc Gills Hospital, som er et af de største hospitaler i Montreal. På en akut car-diologisk afdeling præsenterede et par sygeplejersker hvordan de bruger deres egen iPhone i deres arbejde på afdelingen. Der er udviklet en App hvor man kan indtaste pt’s værdier BT, P, Resp direkte på iPhonen og det lægges så ind i pt’s EPJ. Syge-plejerskerne købte selv deres telefon, downloadede den gratis App og var glade for at kunne bruge deres iPho-ne-App fordi det var hurtigere og gav dem klare fordele at bruge telefonen, så de havde deres arbejdsplan og kalenderaftaler osv. ”lige i lommen”. Det var en stor oplevelse og inspi-rerende, at møde og tale med syge-plejersker fra mange lande. Sygeple-jersker i Korea og Taiwan havde spe-cielt bidraget med mange indlæg. Konferencen sluttede med et ind-læg af Patricia Brennan, der er pro-fessor i sygepleje ved universitetet i

Wisconsin-Madison. Hun er meget dedikeret til at sygeplejen skal præge informatikken og ikke omvendt – så en kritisk tilgang til at udfordre og udvikle informatikken indenfor de områder af sygeplejen, hvor den vir-kelig komme til at gøre en forskel for borgere og patienter.

til alleVarme

Pa ienter

3M Infection Prevention 3M™ Bair Hugger™ Patient Varmeterapi

I år har Bairhugger 25 års jubilæum.

Produktsortimentet har gennem årene udviklet sig fra det allerførste overkropstæppe til et bredt sortiment af både over- og underkropstæpper - det svarer til ca. et tæppe om året. Vigtigheden af at reducere utilsigtet perioperativ hypotermi er bygget på klinisk dokumentation. Det er et af flere trin til at reducere postoperative sårinfektioner og en række andre al- vorlige komplikationer forbundet med hypotermi. 3M er derfor stolte af, at kunne tilbyde løsninger inden for patientop- varmning, hvor kvalitet og brugervenlighed er i fokus.

3M a/sHealth Care Hannemanns Allé 53DK-2300 København STlf.: +45 43 48 01 00www.bairhugger.dk

54

Studietur til SOS Medica Mongolia, Ulan Bator, Mongoliet

Af Gerda Møller Kristensen, Anæstesisygeplejerske SVS Grindsted

Siddende til hest rider vi igennem en lysegrøn skov. Solstrålerne glimter ned imellem de gamle krogede lær-ketræer og får deres lysegrønne fine nåle til at glimte i morgendisen og give skoven et magisk skær. Skoven afløses af høje bjerge og tundra, hvor bunden er dækket af edelweiss og andre små blomster. Først på afte-nen når vi ind i Dukhaernes, rensdyr-nomadernes land. Fra bjergene kig-ger jeg ned i dalen, hvor deres lejr er. Iklædt en gennemsigtig aftendis ser jeg for mig et smukt syn: 15 urts (telte) hvor røgen fra teltene blander sig med aftendisen, en flod der løber igennem dalen og nomader der pas-ser deres rensdyr og heste. Vores heste skridter ned af den stejle bjerg-skråning, og vi rider ind i lejren efter-fulgt af flokke af rensdyr, der vender hjem fra græsgangene. I Dukhaer-nes lejr inviteres vi ind i urtsen. En lille buldrende ovn i midten sender lidt lys og varmestråler ud, og sid-dende på rensdyrskind får vi ser-veret cuutei tsai, deres traditionelle te med rensdyrmælk og mineralsalt. Vi er nu 3 dagsrejser væk fra al civilisation i Mongoliet og forude venter eventyret.

When you travel out in the country you will realize which medical chal-lenges Mongolia has because of its difficult infrastructure, hører jeg for mig Shirley Palmer, Manager of SOS

7 dage forinden startede min rejse med et studiebesøg på SOS Medica

-liet. Sos Medica Mongolia er en del af international SOS. International SOS er en verdensomspændende organi-sation, der sikrer medicinsk hjælp på internationalt niveau og følger interna-tionale medicinske standarder. Jeg valgte, at tage på studiebesøg på SOS, da de har en omfattende præhospital funktion i Mongoliet. En anden grund var også, at der blev talt engelsk på hospitalet, modsat de andre hospitaler i Ulan Bator, hvor jeg så i givet fald skulle have medbragt en tolk. Da jeg ankom til SOS Medica, blev jeg modtaget meget venligt på mana-ger Shirley Palmers kontor. Der var ikke nogen registreringer, der skulle udfyldes. Shirley Palmer er sygeple-jerske af uddannelse og har stået for ledelsen af SOS Medica Mongolia i

55

4 år, forinden har hun ledet en International SOS Klinik

daværende tidspunkt havde syntes var en udfordring, men dette kunne slet ikke måle sig med de udfordrin-ger der er i Mongoliet. Shirley Palmer gav mig en rundvisning på klinikken, og jeg blev præsenteret for personalet. Der er i alt 100 ansatte på klinikken, halvde-len af dem med medicinsk baggrund. Der er flere amerikanske læger ansat, men den overvejende del er mongoler. Et af ansættelseskra-vene er dog, at man skal kunne tale og skrive engelsk. Det lyder enkelt for os, men det er det ikke i Mongoliet, hvor der tidligere ikke blev undervist i engelsk i skolerne på grund af det kommunistiske styre. Overalt var der rent, pænt og udstyret var i orden. Dette fremhæver jeg også, da jeg samme morgen havde sovet på et Guesthouse, hvor det regnede gen-nem taget, hvor jeg havde sprunget over vandmasserne, der havde for-vandlet de mudrede gader til en flod der flød med affald, og hvor taxaen havde haft svært ved at køre gennem vand-masserne, idet Ulan Bators klo-aknet ej heller fungerer optimalt. SOS Medica tilbyder mange medi-cinske servicefunktioner overvejende ambulatorie-funktioner som sund-hedscheck, graviditetescheck, sund-hedscheck af børn, tandlægebehand-linger og fysioterapi. Klinikken har egen røntgenafdeling og laboratorie-afdeling. Efter rundvisningen blev jeg tilknyt-

tet den læge, der varetog deres 24 timers Emergency care og præho-spitalfunktion. Klinikken råder over en 4 sengs akut stue, hvor der er fuldt udstyret med monitoreringsudstyr med hensyn til hjerte-overvågning, Bt måling og saturationsmåling. De hav-de oxilog til intuberede patienter, men ikke nogen respiratorer med mulighed for avanceret luftvejsterapi, hvilket ifølge ham slet ikke fandtes i Mongo-liet. Jeg var med til dagens check af at udstyret var i orden, og bagefter gik vi ned til klinikkens 2 ambulancer. Dis-se var i udstyr meget lig vores, med udtag til oxygen og sug, monitorings-udstyr, oxylog og intubationsudstyr. Ambulanceredderne havde kun et meget lille førstehjælpskursus og var mere ansat som egentlig chauffører. På vagt efter kl 18 var der en læge og en sygeplejerske til akut funktion, dog kunne der i nødstilfælde tilkaldes yderligere assistance. Der er i Mon-goliet ingen sygeplejersker, der er uddannet i anæstesi, kun læger. We fly everything out of Ulan Bator, sagde lægen til mig. Jeg forstod I før-ste omgang ikke, hvad han mente,

56

men forklaringen var, at forholdene på hospitalerne I Ulan Bator ikke levede op til international standard, og at de ikke havde nok udstyr, så derfor var klinikkens funktion den, at de sta-biliserede de akutte patienter helst indenfor 24 timer, og herefter fløj de dem, der krævede yderligere behand-ling ud af Ulan Bator til hospitaler I Seoul eller Beijing. SOS Medica har som den eneste klinik/hospital i Mon-goliet samarbejde med et SOS inter-

-ing, som kan arrangere evakuering ud af Mongoliet. Det kunne godt tage op til 20 timer at få en sådan evakuering i orden, idet der både skulle ankomme helikopter og mandskab. I nogle til-fælde kunne patienten dog være så dårlig, at de blev nødt til at overføre til et hospital i Ulan Bator, som de sam-arbejder med. I gennemsnit har klinikken ca. 25 patienter om måneden som de efter stabilisering vælger at flyve ud af Ulan Bator til hospitaler i Beijing eller Seoul. Den præhospitale funktion vare-tages ofte ved hjælp af helikopteras-sistance, idet Mongoliet har en så vanskelig infrastruktur og dårligt vejnet eller slet ingen til fjerntliggende områ-der, så derfor har klinikken samarbej-de med 4 flyselskaber. Desværre var der ingen akutte patienter eller præhospital aktivitet på hospitalet de 2 dage, hvor jeg var der.

international klinik fungerer, men prøv også at besøge et af de lokale hospi-taler, sagde Shirley til mig på min sid-ste dag. Efter at have fløjet 800 km nordpå i Mongoliet og kørt 400 km i uvejsomt

terræn i den mongolske slette, nåede

grænsen til Sibirien. Det lokale hospi-tal stod i skærende kontrast til SOS Medica. Et mindre træhus med das i gården udgjorde hospitalet. En læge på 28 år var eneste læge på stedet, dog i samarbejde med en jordemo-der og en dyrlæge, der også havde klinik på hospitalet. Kakkelovne på gangene skulle sammen vinduer med dobbeltglas, hvorimellem der var lagt mos, holde kulden ude (-50 grader om vinteren). Lægen var dagen igen-nem travlt optaget med konsultationer og var på tilkald døgnet rundt. Hun havde også en hest stående, hvis hun skulle nå ud til de fjerntliggende områ-der i bjergene, hvilket godt kunne betyde 10 timer til hest, hvis hun skul-le nå helt ud i Taigaen, hvor jeg afslut-tede min rejse hos Dukhaerne, rens-dyrnomaderne. Med saddeltasken fuld af div. nødhlælpsforsyninger fra hospitalet kom jeg til at give rensdyr-nomaderne lidt til gengæld for deres gæstfrihed og indvielse i deres kultur. Jeg vil gerne sige tak til Shir-ley Palmer, Manager på SOS Medica Mongolia, der allerede efter 2 timer besvarede min mail og inviterede mig på studiebesøg. Til slut en stor tak til FSAIO fordi for-eningen udviser interesse for spe-cialet internationalt og også for den økonomiske støtte til min studietur. Det var meget spændende at opleve hvilke udfordringer der er indenfor specialet i Mongoliet. Jeg kan kun anbefale andre at tage ud og opleve specialet i udlandet.

58

International Conference on Communication in Healthcare 20124-7 September 2012, University of St Andrews, Scotland, UK

Af Pernille Skovby, Forskningssygeplejerske, MKS Anæ-stesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus Universitetshospital

I forbindelse med studiestøtte fra FASIO er her en fortælling om min tur. Konferencen er organiseret af

er en tværfaglig non-profit organisa-tion, der samler forskere og undervi-sere inden for kommunikation i sund-hedsvæsenet. Dens formål er at frem-me udveksling af idéer og produkter af undervisning og forskning på tværs af et netværk af enkeltpersoner og institutioner i og uden for Europa. I mit job som forskningssygeple-jerske på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus Universitetshospital har jeg netop afsluttet et forsknings-projekt med titlen “Dansk scorings-redskab til evaluering af førskolebar-nets præoperative angst - The m-Yale Preoperative Anxiety Scale”. Dette projekt blev antaget som en poster på ovenstående konference. Det var interessant at få optaget en poster i et fag område, der er forskel-ligt fra det jeg normalt kommer i. Der var cirka 500 deltagere fra hele

verden tilstede - herunder ca 15 dan-ske sundhedsprofsionelle fagfolk, hvor af de fleste havde enten poster eller foredrag med, de skulle præsentere. St Andrews ligger nord for Edin-burgh og er kendt som et golfspillen-de centrum. Konferencen var 3 dage som blev afholdt på universitetet i byen, hvor vi også overnattede. Universitetet fejre i år sit 600 års fødselsdag i smukke omgivelser. Kommunikation kan ses på mange nivaeuer, hvilket også kom tydeligt frem til konferencen. Hver morgen var der en hoved foredragsholder, som holdt oplæg om et aktuelt emne. Det jeg fandt mest interssant var en engelsk undersøgelse: ”Should we pay people to change their beha-viour? Theresa Marteau, University of Cambridge and King’s College Lon-don”. Her var det undersøgt om det har nogen effekt - sundhedspædago-gisk - hvis man betaler folk penge for eksempelvis at stoppe med at ryge.

59

Det var meget tankevækkende om vi i fremtiden skal gå den vej. Der var mange mindre oplæg, som omhandlede kommunikation mellem læge - patient, herunder også under-søgelser af om målrettet undervisning til medicin studerende i kommunika-tion kan forbedre deres færdigheder indenfor dette område. Der var især et som skilte sig ud. ”Using a metaphor to teach communication skills: The “Jazz and the Art of Medicine” course P. Haidet*1, J. Jarecke1, H. Stuckey1,

2, R.L. Street Jr.3

1The Pennsylvania State University, USA, 2Baylor College of Medicine, USA, 3Texas A&M University, USA” En amerikansk forskergruppe hav-de i deres undersøgelse anvendt jazz musik og kompositionen i musikken til at lære kommunikationsfærdigheder til medicenstuderende, som var ved at være færdige med deres studier. Anderledes men interssant. Det er også muligt at undervise et helt hospital i komminikationsfærdig-heder. Det viste en amerikansk under-søgelse, hvor man gennem en årræk-ke (7 år) målrettet havde arbejdet på at lære et HELT hospital at følge enkle ”kommunikationsregler”.

seven year journey teaching and faci-litating a culture of excellent commu-nication designed for all faculty, trai-nees and ancillary personnel in a large multispecialty teaching hospital; S.L. Argenio*1, J.W. Paul1, W. Maples2, G. Lipke1, W.A. Oldenberg1, G. Per-dikis1 et al1 Mayo Clinic Florida, USA, 2Mission Hospital, USA” Der var mange postere med til

konferencen. Jeg stod ved siden af irsk sygeplejeforsker, der har under-søgt mindre børns behov og ønske om information, når de er indlagt på hospital. Det var spændende at høre om resultaterne og den teoretiske ramme hun havde arbejdet udfra. Torsdag var var det fest middag med skotsk musik og dans. Fredag morgen var den sidste

in context: Trends and perpectives. Jan van Dalen, University of Limberg, Maastricht, The Netherlands. Han er en anerkendt forsker inden-for sit felt og er en dygtig foredrags-holder. Han fortalte blandt andet om hvorledes han har arbejdet med at systematisere og evaluere undervis-ning til medicin studerende på alle niveauer i kommunikationsfærdighe-der. For alle der har interesse for kom-munikation i sundhedsvæsnet kan jeg

der finder sted i Amsterdam i 2014. Tak for FASIOs økonomisk støtte, der gjorde det muligt for mig at del-tage i konference i Skotland.

NY

✂

Bortlodning afLandskursusophold Bestyrelsen i FSAIO har besluttet at bortlodde 2 gratis pladser på forårslandskur-set til medlemmer af FSAIO. Dette indebærer kursusafgift og 2 overnatninger på kursusstedet. Transport til kursusstedet og tjenestefri er for egen regning.

For at deltage i lodtrækningen skal du:

1. Have været medlem af FSAIO i minimum 1 år på trækningstidspunktet og din kontingentbetaling skal være registreret.

2. Være villig til at skrive et kort referat max. 2 A4-sider til Dråben. Skriv om det, der gjorde størst indtryk på dig, eller om dét, du bedst kan tage med dig hjem og bruge. Sendes til Nina Lennert på mail : ninlen@live.dk

3. Udfylde nedenstående kupon og sende den i en lukket kuvert til formanden for FSAIO: Mette Ring, Heliosvej 12, 9210 Ålborg SØ

Bortlodningen fınder sted ved at to uvildige personer trækker navne blandt de indkomne blanketter den 15. januar 2013. Vinderne får direkte besked.

FSAIO gør opmærksom på, at man kun kan deltage på nedennævnte landskur-sus. Skulle man være forhindret i at deltage, kan pladsen gives videre til en ven-inde/kollega under samme betingelser som ovenfor!!

Undertegnede ønsker at deltage i lodtrækningen om 1 af 2 fripladser på Forårslandskurset d. 5. - 6. marts 2013.

Medlemsnummer DSR ______________________________________________

Navn ______________________________________________________________

Adresse ___________________________________________________________

E-mail: ____________________________________________________________

Arbejdssted: _______________________________________________________

Telf. nr. privat: ____________________ Telf. nr. Arbejde: ________________

Speciale: Anæs: _____________ Int: _____________ Opv.: ______________

Indsendes senest den 14. januar 2013.

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

Mette RingHeliosvej 129210 Ålborg SØ

Frankeres som brev

✂

Årsmøder i arbejdsgrupperneHUSK! Årsmøder for arbejdsgrupperne som afholdes.

Anæstesi: Afholdes af Region Syd tirsdag d. 28. maj 2013

Intensiv:Afholdes af Region Sjælland d. 4. juni 2013

Opvågning:

Afholdes af Region Øst (Sjælland og Hovedstaden) d. 16. april 2013

Hold dig orienteret på hjemmesiden www.dsr.dk/fsaio

Når varmeterapi skal være omkostningseffektiv,

har vi løsningerne til jer.

ASTOPADPATIENTVARMESYSTEM

ASTOFLO PLUSINFUSIONSVÆSKEVARMER

ASTOTERM PLUSINFUSIONSVÆSKEVARMER

Lav investeringen nu, og de fremtidige

behandlinger er gratis! Ingen løbende

omkostninger til engangsprodukter.

Mediq Danmark Køge, Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby, Tlf. 4690 1400

Kontakt vores konsulenter for at få mere information

Vest for StorebæltDorte Frank Lund

Tlf. 61612781

Øst for StorebæltMaria Juel-Grunnet

Tlf. 51169805

64

Studiestøtten 2012-10-30

v/ Lone Juhl

Det er en fornøjelse at være studie-støtteansvarlig i FSAIO, da selskabet prioriterer at give et godt tilskud til medlemmerne. Kriterierne for at kom-me i betragtning til studiestøtte er; 1 års medlemskab af FSAIO, rettidig elektronisk indsendelse af ansøgning, samt at turen går udenlands og at det ikke er en del af specialuddannelsen som afvikles for støtten. Se hjemme-siden. Bestyrelsen i FSAIO er utrolig gla-de for igen i år, at have bevilliget stu-diestøtte til medlemmernes faglige udvikling og international networking via studiestøtteordningen. Mange har sendt deres beretning om rejsen til os

(hvilket også er et krav), og beretnin-gerne kan ses på www.dsr.dk/fsaio. 27 sygeplejersker har været uden-lands med støtte, heraf er 15 anæ-stesisygeplejersker, 10 intensivsyge-plejersker og 2 opvågningssygeplejer-sker. I den udstrækning FSAIO er bekendt med en international kon-gres, annonceres det på hjemme-siden. Hvis medlemmer har kendskab til internationale kongresser, der kun-ne være af interesse for vi andre, er I velkomne til at maile til webmasteren, som vil formidle dette til øvrige med-lemmer.

Sygeplejersker der har modtaget støtte i 2012 er:

Susanne RavnLene KarupAnnemette GrønbækLene KilmoseHanne Irene JensenBirgitte Sanne RossenMarlene Klaarskov FleicherKaren BjerregaardKirsten Brinck ThøgersenMonica StorbråtenLone Hedegaard AndersenBente Horslund Kristiansen

Heidi Gamst Jensen

Susanne KlosterBodil Pallesen

Bente Karna SørensenHeidi FrankBende BurgdorfGitte Holk JørgensenGerda Møller Kristesen

Pernille SkovbyKirsten Kindberg

65

FSAIO og NOSAM afholder

13. NOKIAS”Sikker praksis gennem uddannelse og læring”

Nordisk kongres for Intensiv- og Anæstesi-sygeplejersker samt andre interesserede i

Tivoli Congress CenterKøbenhavn19.- 21. september 2013

Indsendelse af abstract via kongressens hjemmeside senest 1. marts 2013.

Hold dig løbende opdateret på www.nokias2013.dk

ANÆSTESI-

INTE

NSIV

- OG

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

66

HUSK - søg studiestøtte til EfCCNa i Beograd

EfCCNa, European Federation of Critical Care Nursing Associations (Europæisk sammenslutning af

intensiv sygeplejersker) afholdes næste gang i Beograd 23.-25. maj 2013

Fristen for søgning af studiestøtte til denne kongres er, som altid når der søges støtte,

senest 3 mdr. før – deadline til denne kongres er d. 22. februar 2013.

Se på hjemmesiden hvordan du gør. www.dsr.dk/fsaio

Ansøgere vil hurtigst muligt herefter få svar på om man har fået støtte og hvor meget.

Læs mere om kongressen her:

www.efccna2013.rsANÆSTES

I-IN

TENS

IV- O

G

OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKERIDANMARK

67

EfCCNa and UINARS Congress 2013 Congress of the European Federation of Critical Care Nursing Associations

5th

East meets West: Critical Care Nursing Strengthening Healthcare in Europe

Belgrade, Serbia, 23 – 25 May 2013www.efccna2013.rs

Dear Colleges,

On behalf of the organizers of the 5th EfCCNa and UINARS Congress 2013, taking place from 23-25 May 2013 in Sava Centar, Belgrade, we would like to inform you that the Deadline for Abstract Submission is extended to December 1st, 2012. The Early registration fee deadline is February 3rd 2013.

All information about the Congress, as well as instructions for abstract submission can be found on the Congress website:

www.efccna2013.rs

68

Flere medlemmer ønskes

Deltag GRATIS i ”Forårs-Landskurset 2013”

FSAIO er det største faglige selskab i Danmark - men vi vil gerne være flere, så vi kan lave nogle spændende tiltag for medlemmerne, give flere studiestøtte, støtte lokale arbejdsgrupper og meget mere

Skaf 5 nye medlemmer til FSAIO inden d. 1. februar 2013 og få 1 betalt kursusdeltagelse i ”Forårs-Landskursus 2013”.

Navnene på de nye medlemmer sender du til medlemsregistranten:Majken Dam Frederiksen, majken_dam@yahoo.dk

Når de nye medlemmer er registreret betalere, kan du deltage. Overnatning og transport skal du selv sørge for.

Du kan rekvirere pjecer hos dsoederberg@gmail.com

SPAR PENGE – Tilmeld dig PBS !Det koster årligt FSAIO mange penge i gebyrer til Nets, som udsender indbetalingskort for FSAIO.Bestyrelsen har vedtaget at fremover vil denne merudgift blive tilskrevet indbetalingskortet.Det drejer sig om 15,00 kr. pr. indbetalingskort.Det er gratis at tilmelde indbetalingskortet betalingsservice. Hvis man tilmelder sig betalingsservice undgår man gebyret. En anden fordel kan også være at man får betalt til tiden og ikke kom-mer i restance, for siden at blive udmeldt af FSAIO.Jeg venter på svar på nøjagtigt beløb fra medlemskontoret, ved ikke om beløbet er ændret til 2013.

Med venlig hilsenMajken FrederiksenMedlemsregistranten

Se slides

fra efterårs-

fagdagen

- Se på

www.dsr.dk

/FSAIO

Meld dig ind i FSAIO – Udfyld indmeldings-blanketten via hjemmesiden

HUSK – Du kan søge studiestøtte til kongresser, kurser m.v. – Søg senest 3 mdr. inden! Se hvordan på www.dsr.dk/fsaio

www.draabendanmark.dk

Læs om arbejds-grupperne i Danmark på

hjemmesiden

Opslagstavlen:

Bestyrelsen i

FSAIO

ønsker alle

en rigtig

glædelig Jul

og et godt

Nytår 2013

”Bestyrelsens beretning for 2012” kan læses på

hjemmesiden efter d. 10/2

- 2013

��������� �������� ����� ����� ���� �������������� ��������������� � ����� � ����!��� ��������� �"��� ���#���� � ����� "��$��������"�� ���� �����

������������� ������������������������������������� !�"""#��$��#���

�������� � � �%�������&'()*

!����� ����� ��� ���� ����� ����+ ��� �,-����. ���������� ������� ��������� ��� ��/# ����������� ����� �� �����������-�� �� ����� � ��� �/

���"� ��%&�

��� ������

��� �����

�� �����

��� �� �

�� �����

��� ������

���� �� �

���� �����

�� �� ���������������� ��

72

FSAIO´s forårslandskursus 20135. – 6. marts i Kolding på Hotel Comwell

Program Tirsdag d. 5. martsKl. 08.30-09.30 Ankomst, indregistrering og kaffe.

Kl. 09.30-09.40 Velkommen v/kursusleder Kirsten Høgh

Kl. 09.40-10.00 Åbning af landskursus v/ DSR´s 1.næstformand Anni Pilgaard

Kl. 10.00-11.00 Livslang læring /Livslang uddannelse v/ Anne Larson

Kl. 11.00-11.45 Hygiejne og ressourcer v/hygiejnesygeplejerske Jette Holt, SSI

Kl. 11.45-12.45 Frokost og udstilling

Kl. 12.45-13.45 Hospitals belysningens betydning for patienter og personale v/Rune Tønnes, Luminex og Tina Thomsen sygeplejerske, intensiv afd. Kolding sygehus.

Kl. 13.45-13.55 Kort pause

Kl. 13.55-14.55 Generalforsamling FSAIO og ”Dråben Danmark”

Kl. 14.55-15.40 Kaffe og Udstilling

Kl. 15.40-16.50 Misbrug blandt sundhedspersonale, hvordan bliver vi bedre til at opdage det, hjælper vi nok og hvad sker der efterfølgende? v/ misbrugskonsulent og spec.læge i psykiatri Henrik Rindom, Psykiatrisk Center, Hvidovre.

Kl. 16.45-16.55 Kort pause

Kl. 16.55-18.25 Landet Rundt.

Anæstesi:Kl.16.55-17.25 Ultralydsvejledt anlæggelse af venflon – et projekt om uddannelse af Anæstesygeplejersker og resultaterne af denne proces for patienter v/Espen Korsvold sygeplejerske, ÅKH.

Intensiv:Kl. 17.25-17.55 Sengecykling til de intensive patienter. v/ Malene Burgsø Moutafi, Sygeplejerske, Vejle sygehus.

Opvågning:Kl. 17.55-18.25 Projekter i opvågningsafdelinger. Er der nogen der har lyst til at fremlægge noget bedes de

kontakte kursusleder Kirsten Høgh, hoegh@esenet.dk

Kl. 19.30 Festmiddag.

73

Onsdag d. 6. marts

Kl. 08.30-09.30 “End of life care” in acute settings v/ Fionuala M.O.Gorman, Irland

Kl. 09.30-10.30 Proffesionel omsorg til patient og pårørende v/professor og sygeplejerske Charlotte Delmar.

Kl. 10.30-11.15 Kaffe og udstilling

Parallelsessioner

Anæstesi:Kl. 11.15-12.00 Børneanæstesi v/ overlæge Jane Betina Andersen, OUH. Kl. 12.00-12.45 ISBAR- Sikker kommunikation v/sygeplejerske Susanne Lind Neumann, Ålborg sygehus.

IntensivKl. 11.15-12.00 NIV behandling v/ overlæge Marcela Carlsson, OUH.Kl. 12.00-12.45 Uafvendelig døende patienter kan komme hjem for at dø v/overlæge Lisa Seest Nielsen, Sygehus Lillebælt.

OpvågningKl. 11.15-12.45 Kredsløbets mysterier og de nyeste måle metoder v/ overlæge Carsten Tollund, RH.

Kl. 12.45.13.45 Frokost og udstilling

Anæstesi:Kl. 13.45-14.30 Kompentancekort i anæstesiuddannlesen v/sygeplejerske Malika Vogelsang, Ålborg sygehusKl.14.30-14.45 Kaffe pauseKl.14.45-15.45 Klargøring og transport af neurokirurgiske patienter v/ afdelingslæge Peter Martin Hansen, OUH.

Intensiv:Kl. 13.45-14.30 Fokus på protokol, tværfaglighed og hvilken betydning

sygeplejerskens fagkundskab har i forhold til respiratoraf-trapning ud fra videnskabelige undersøgelser

v/sygeplejerske Jette Vester Nielsen, Ålborg sygehus.Kl.14.30-14.45 Kaffe pauseKl.14.45-15.45 Forskning omkring den intensive patient v/ Ph. D. studerende og klinisk sygeplejelære Helle Svenningsen, Århus sygehus.

Opvågning:Kl. 13.45-14.30 Akupunktur til behandling af PONV v/ opv. Sygepl. Ålborg sygehus.Kl. 14.30-14.45 Kaffe pauseKl. 14.45-15.45 Profession og videnskab, i et historisk, nutidigt og fremtids

perspektiv v/ sygeplejerske Bente Buch, RH.

Kl. 15.45 Afslutning

Ret til ændringer forbeholdes.

74

Landskursus for anæstesi – intensiv og opvågningssygeplejersker.

Tidspunkt: Den 5. – 6. marts 2013Sted: Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Tlf. 76 34 11 00Arrangør: FSAIO – Fagligt Selskab for Anæstesi- Intensiv- og OpvågningssygeplejerskerKursusleder: Kirsten Høgh, FSAIO`s bestyrelseMail: hoegh@esenet.dk

Kursusafgift: 2900 kr. der inkluderer: Undervisning i 2 dage indenfor aktuelle emner i anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejen med fuld forplejning begge dage inklusiv festmiddag tirsdag aften.Kurset er tilrettelagt med fælles undervisningssessioner og parallelsessioner indenfor hvert af de tre specialer.Derudover udstillingsområde med repræsentanter fra medicinalindustrien.

Vi tilbyder også denne gang mulighed for at deltage på enkeltdage, enten tirsdag den 5. marts eller onsdag den 6. marts.

Kursusafgift pr. dag: 1500 kr. der inkluderer:Undervisning en hel dag indenfor aktuelle emner i anæstesi-intensiv- og opvågningssygeplejen inklusive forplejning (festmiddag tirsdag aften dog ikke inkluderet).

Landskurset er kun for medlemmer af FSAIOIndmeldelse i selskabet kan ske på: www.dsr.dk/fsaio Kontingent pr. år er 300 kr. Indbetaling skal være registreret før man kan betragtes som medlem.

Tilmeldingsfrist til landskurset: 5. februar 2013Tilmelding via FSAIO`s hjemmeside: www.dsr.dk/fsaio

Husk at påføre DSR medlemsnummer samt EAN nummer fra arbejdsstedet.

Hvis man ikke har modtaget bekræftelse på optagelse på kurset på mail inden d. 15. februar 2013, bedes man henvende sig til kursussekretær Majken Dam Frederiksen på mail: majken_dam@yahoo.dk

Overnatning er ikke inkluderet i kursusafgiften.Kursister der ønsker at overnatte på Comwell skal rette henvendelse til hotellet for at bestille værelse: hotel.kolding@comwell.com Pris pr. overnatning inkl. morgenmad: 905 kr. i enkeltværelse og 1205 kr. for dobbelt værelse.Hvis man ønsker delt dobbeltværelse skal man opgive navn på den, man ønsker at dele værelse med – ellers betales enkeltværelsespris. Reserver værelse på Comwell senest 15. februar 2013 – efter denne dato fri-gives resterende værelser også til andre end FSAIO`s kursusdeltagere.

75

Personalet fra Intensiv Afsnit, Regionshospitalet Holstebro – Hospitalsenheden Vest

inviterer til

12. Holstebro Symposium om Intensiv Terapi & Sygepleje

”Patient Empowerment” Nye muligheder og udfordringer i sygeplejen til

den vågne intensive patient

Dato: Tirsdag den 14. maj 2013 kl. 08.00 – 16.00Sted: Mødelokalerne indgang U, Regionshospitalet Holstebro

Udviklingen indenfor intensiv sygepleje giver os løbende nye muligheder og udfordringer. Vi vil gerne vække vore patienter og starte rehabilite-ringen gennem tidlig mobilisering og inddragelse af patienten som en ligeværdig partner med egne meningsfyldte mestringsstrategier. Det medfører nye læreprocesser for både sygeplejersker og patienter, og dagens tema er tænkt som inspiration til disse.Dagens foredrag vil sætte fokus på sygeplejeforskning i relation til temaet, tidlig mobilisering og Basal stimulation som et koncept til ind-dragelse af patienten.Alle disse emner vil behandles i foredragsform og gennem workshops i løbet af dagen.

Foredrag ved: Prof. Ingrid Egerod, UCSF, Rigshospitalet Peter Nydahl, Sygeplejerske, kursusleder og forfatter, Kiel Læge Ph.d Jesper Brøndum Poulsen, Rigshospitalet Målgruppe: Læger og plejepersonale fra intensive afdelinger.

Pris: Kr. 400,- incl. forplejning, max. ca. 100 deltagere

Sidste 8. april 2013 til lægesekretær Helle Hyldahl,tilmelding: tlf.: 7843 2842, e-mail: helle.hyldahl@vest.rm.dk Ved tilmelding bedes oplyst følgende: Stilling, navn, sygehus, afdeling, adresse og EAN nr.

7676

Bagger sygeplejerske, cand.pæd.pæd, samt Helen Schultz, sygeple-jerske, cand.cur. Begge arbejder som udviklingssygeplejersker, og har blandt andet mange års erfaring med supervision og vejledning af studeren-de, sygeplejersker i gang med spe-cialuddannelse (kursister), vejledere for kursister etc.

’Vejledning af fagprofessionelle’ er skrevet med baggrund i sundhedsvæ-senet og henvender sig til vejlederne for uddannet personale i et videreud-dannelsesforløb eller til vejledere, der introducerer nyt personale. Bogen er opdelt i forskellige hovedtemaer, som uddybes med cases. Disse cases er sammenskrevet af konkrete situationer fra praksis, og forfatterne beskriver forskellige tilgange, der kan

anvendes i forhold til de problematik-ker, der fremhæves i casene. De overordnede temaer, der beskrives i bogen er, Den svære lære-proces, Vejlederens rolle, Refleksi-onsmodeller, Kommunikation, Skriftlig dialog og Psykologiske perspektiver. I afsnittet om Den svære lærepro-ces, veksles der mellem teoretisk baggrundsviden og cases fra praksis-situation med anvisning på hvordan man med indsigt i denne teori, kan vejlede den i forvejen uddannede per-son, som er i et videreuddannelses-forløb. Kapitlet om refleksionsmodeller er uddybet med indføring af fire helt kon-krete samtalemodeller. De fire sam-talemodeller er ”De tre H´er (hoved, hænder, hjerte), ”De tre positioner”, ”Eventyrmodellen og ”Erfaringslæ-ringskæden”. Kapitlet er igen fyldt

Boganmeldelse

Vejledning af fagprofessionelle i klinisk praksis

Skrevet af Christine Bagger og Helen SchultzUdgivet af forlaget Munksgaard Danmark, København, 2009 - 135 sider - Pris: 198 kr.Anmeldt af: Lone Juhl Christensen, Intensivsygeplejerske, MKS, Master i Klinisk SygeplejeArbejdssted: OUH Svendborg Sygehus, Intensivafdeling

GE Healthcare

See the individual in the informationForestil dig anæstesi med et helhedsbillede af patientens tilstand. Med kritisk information ved � ngerspidserne - intelligent integreret, hvor behandlingen foregår. Carestation kombinerer det bedste fra GE’s anæstesiapparater, patientovervågning og kliniske informationssystemer med unikke software applikationer, der understøtter informerede beslutninger og bedre behandling.

����������������� �����������

Aisys® carestation

GE Healthcare Clinical Systems A/SPark Allè 295, 2. sal2605 BrøndbyT: 4329 5700F: 4329 5701

Avance® carestation

78

med cases, som er fuldstændig inspi-rerende og meget brugbare når man skal tage hul på et vejledningsforløb. Afsnittet om kommunikation foku-serer bl.a. på, hvordan man kan give feedback og bevidstgørelse om den fagprofessionelles kompetencer i form af Joharis vindue. Dette afsnit er igen illustreret med cases fra det virkelige liv. Sundhedsvæsenet uddanner per-sonaler, som skal fungere i praktiske sammenhænge, og der stilles store krav og mål til kvalitet. Denne bog er et godt værktøj til at imødekomme

kvalitet af vejledning, idet bogen er letlæselig og har en tilgængelig og relevant opbygning. Den måde at illustrere indholdet i det overordnede tema med en case, bidrager på fan-tastisk inspirerende vis til, at bogen bliver et meget brugbart værktøj for vejlederen. Her er simpelthen noget håndgribeligt at gå i gang med, både for vejlederen men også for den der skal vejledes. Bogen beskriver meget respektfuld, hvordan man kan møde den, man skal vejlede, og hvordan man kan stimulere til faglig udvikling.

Vejledning for indlæg i “Dråben”Alle indlæg der ønskes offentliggjort, bør ikke fylde mere end 5 sider i Dråben (ca. 3000 anslag pr. side).

Teksten sendes på mail arkiveret i Word, WordPerfect eller ASCII-format (= kun tekst).

Digitale billeder sendes som photoshop eps-fil i en opløsning på 300 dpi eller jpg-fil i så stor en opløsning som muligt.Fotos sat ind i word-dokumenter eller gif- + jpg-filer hentet fra hjemmesider er ikke egnet til tryk. Papirbilleder skal være originalfotos ikke print eller kopi.

Redaktionen behandler indlæg/artikler på 4 årlige redak tionsmøder. Publice-ringstidspunktet bestemmer redak tionen, og er afhængig af bl.a. stofmængde og aktualitet – derfor kan der godt gå nogen tid fra vi har modtaget dit indlæg til det bringes i bladet. Vi bestræber os på at give en tilbagemelding når vi modtager stof til Dråben.

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for resultater, holdninger, meninger o.l. der måtte fremgå af artiklerne i Dråben.

Deadline: marts nr. juni nr. september nr. december nr. 15. januar 15. april 15. juli 15. oktober

Sendes til:Peter Brusgaard · H.C. Andersens Vej 265 · 9800 HjørringTlf.: 30 25 88 47 · E-mail: brusgaard@has.dk

SoftTip® plus – No compromises

Sankt Knuds Vej 37 DK-1903 Frederiksberg C www.tgm-teknik.dk

� +45 43 96 95 95 Fax +45 43 96 98 98 tgm@tgm-teknik.dk

www.draabendanmark.dk - klik ind med gode ideer

Afs

end

er: D

råb

en D

anm

ark,

Age

rbøl

par

ken

26, 7

323

Giv

e

Magasinpost SMPID-nr. 46182