12
Drifts- og vedligeholdelsesguide PAROC ® -elementløsninger Panel System 5.00 DK August 2012 Erstatter: Januar 2008

Drifts- og vedligeholdelsesguide for PAROC elementløsninger · Fastgørelsesskrue, kode J2 eller J3: Årlig kontrol ... midlet virke i 1/2 til 5 minutter, afhæn-gigt af temperaturen

Embed Size (px)

Citation preview

Drifts- og vedligeholdelsesguidePAROC®

-elementløsninger

Panel System5.00 DK

August 2012Erstatter: Januar 2008

PAROC PANEL SYSTEM HAR UDARBEJDET FØLGENDE

RETNINGSLINJER FOR BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

AF PAROC-ELEMENTER. VED AT VEDLIGEHOLDE

ELEMENTKONSTRUKTIONERNE SOM ANVIST I VEJLEDNINGEN

KAN MAN SIKRE, AT DE FUNGERER KORREKT OG HOLDER

LÆNGERE.

STYRKE I HENHOLD TIL AST®-KVALITETSSTANDARDEN

Udvendige vægkonstruktioner skal kunne opretholde deres styrke, termiske isoleringsevne og vandtæthed igennem hele deres forventede levetid. Ved indu-stribygninger kan en levetid på 25 år være tilstrækkelig, men der kan i mange tilfælde stilles krav om en levetid på 50 år. PAROC-elementerne fremstilles i henhold til kvalitetsstandarden AST® (Advanced Structural Technology). Dette betyder, at de er testet og klassificeret i overensstemmelse med den europæiske produktstandard for sandwichelementer EN 14509.

FOKUS PÅ PRODUKTERNES LIVSCYKLUS

Paroc Group ønsker at være forkæmper for miljøbevidsthed i byggebranchen og vores forretningsaktiviteter er således kendetegnet ved et miljømæssigt hel-hedssyn. Vi følger vores produkter gennem hele deres livscyklus og tager heri højde for såvel energibesparelser som miljøpåvirkninger ved anvendelse af pro-dukterne.

PAROC-elementerne har en positiv energibalance, idet den energibespa-relse, som kan opnås ved at anvende elementerne igennem en bygnings levetid, langt overstiger energiforbruget ved fremstilling og montering af elementerne.

3

PAROC-ELEMENTERNES LIVSCYKLUS

PAROC®-elementernes livscyklus

Luftforurening og korrosionI nærheden af industrianlæg, storbyer og kyststrækninger vil urenheder og luft-forurening samle sig på en bygnings udvendige vægge i form af svovldioxid, kvæl-stofoxider, klorgasser, sod og andre former for snavs. Luftforureningen danner sammen med luftfugtigheden en række syreforbindelser, f.eks. svovl, kvælstof og saltsyre, der angriber overfladebelægningerne.

Korrosionen fra salte i luften skyldes hovedsagelig deres evne til at binde fugt. Når saltene danner lag på vægbeklædningen, binder de ofte vandet og opbygger derved fugtindholdet i overfladen. Samtidig forlænges den tid, overfladen er våd, hvilket har afgørende betydning for klimaets korroderende indvirkning. Uden vand forekommer der praktisk talt ingen korrosion.

Længere inde i landet holder regnvand og sne vægoverfladerne fri for snavs og forurening. Regelmæssig rengøring vil imidlertid sikre elementerne en længere leve-tid. Navnlig er der behov for rengøring af vægområder med tagudhæng. I kystområ-der angribes belægningerne især af havsalt, der samler sig på vægoverfladerne.

Regelmæssig service sikrer længere levetid

BeklædningerI årenes løb ændrer overfladerne udseende på grund af snavs, tab af glans eller ændringer i farvetonerne. Disse ændringer er primært forårsaget af urenheder i luften, ultraviolet stråling fra solen samt varmestråling og udendørstemperaturen. Mørke overflader er udsat for den største belastning. På sydvendte vægge kan overfladetemperaturen på malede mørke overflader stige til +80 °C og til +55 °C på lyse overflader.

Den gennemsnitlige levetid for en intakt original malet belægning er 25–40 år, afhængigt af belægningstypen, byggemetoden og de klimatiske forhold. På grund af den højere termiske belastning er levetiden for mørke farver noget kor-tere end for lyse farver. Når den malede belægning har mistet sin beskyttende virkning, beskyttes elementet fortsat af zinkbelægningen.

For at vedligeholde en polyester overflade anbefales det at males den efter 15–20 år. Dette giver den malede overflade næsten samme egenskaber, som da den var ny, og da den kan males igen efter 10–25 års forløb, opnås en samlet leve-tid på over 50 år.

Ridser og hakRidser og hak, som ikke bliver repareret, har en negativ indvirkning på produktets levetid, og disse bør derfor altid repareres. Hvis reparationen udføres med det samme, er skaden ofte begrænset til en ridse på nogle få millimeters bredde, hvil-ket gør reparationen let og hurtig. Efter nogle års forløb kan det være betydeligt mere vanskeligt at udbedre den samme skade. Det kan også blive vanskeligt at gøre skaden mindre synlig, da pletmalingens farve ikke altid svarer helt til farven på den gamle belægning.

4

HL

ANVENDELSE

Elementer i brug

Det nødvendige antal skruer vokser lineært med stigende belastninger – f.eks. Belastning = 40 kg: antallet af skruer er 2 x det antal, som er angivet i tabellen. Belastning = 60 kg: antallet af skruer er 3 x det antal, som er angivet i tabellen.Bemærk! Inden for skemaets grå område skal der altid bruges 2 fastgørelsesskruer øverst på den bærende enhed.

VED AT VEDLIGEHOLDE ELEMENTKONSTRUKTIONERNE SOM

ANVIST I VEJLEDNINGEN KAN MAN SIKRE, AT HELE BYGNIN-

GEN FUNGERER KORREKT OG HOLDER LÆNGERE.

OphængningDer kan ophænges belastninger i PAROC-elementer ved hjælp af skruer. Hvis ophængningerne giver dynamiske belastninger, skal der benyttes gen-nemgående skruer. Der skal tages højde for ophængningsbelastningerne ved montering af elementerne, idet der skal anvendes yderligere 1 fastgørelsesskrue pr. kN belastning. Nedenstående tabel viser, hvor mange fastgørelsesskruer der skal bruges ved forskellige ophæng-ningstyper. Vi anbefaler at bruge skruer af typen Bulb-Tite-nitter (SFS intec).

Udskæringer og gennemføringerUdskæringer i elementerne kan ned-sætte elementernes styrke. Hvis udskæ-ringerne er større end 200 mm, kræves en særlig dimensionering. Udskærin-ger til gennemføringer er normalt så små, at der ikke er behov for særlige foranstaltninger som følge af udskæ-ringernes indvirkning på elementernes styrke. Hvis gennemføringen udføres i en brandskillevæg, skal gennemførin-gen opfylde de samme brandtekniske krav som selve væggen.

UdbøjningElementerne udbøjes af såvel ydre belastninger (vindtryk og -undertryk) som påvirkningen fra temperaturgra-dienten mellem elementets indvendige og udvendige side. Der skal tages højde for denne udbøjning ved udformnin-gen af samlinger mellem elementet og andre konstruktioner.

Beskyttelse af bærende lofterNormal, lejlighedsvis gangtrafik er ikke skadelig for elementerne. Elementer, der udsættes for hyppig gangtrafik, f.eks. ved indgangsdøre, og hvor der er

Antal fastgørelsesskruer pr. 20 kg

Belastningsafstand fra elementoverflade L (mm) H, mm 200 300 400 500 600

100 1 2 2 - -

200 1 1 1 2 2

300 1 1 1 1 1

5

Årlig kontrol af PAROC-konstruktioner

Kontrolleres Foranstaltninger

Snavs på malede overflader

Visuel vurdering: Trænger hele væggen eller kun områder i skyggen til afvaskning? -> Afvaskning af overfladerne

Malede overfladers tilstand (revner, misfarvede områder)

Vurdering: Trænger væggen til pletmaling eller fuldstændig ommaling? -> Mal hele væggen, hvis der er flere defekte områder, eller væggen er uensartet misfarvet. Det anbefales at rådføre sig med en specialist, hvis der er behov for reparationer.

Ridser og hak Kontrol af elementerne for ridser og hak -> Pletmaling, reparation af hak

Elementfastgørelsesskruer Elementbeslagene skal kontrolleres hvert 10. år. Træk en skrue ud og kontroller dens tilstand. Hvis den er rusten, kontaktes skruefabrikanten med henblik på en vurdering af behovet for yderligere fastgørelse.

Fastgørelsesskruer til inddækninger

Kontroller skruernes greb. Hvis de sidder løst og ikke kan strammes, udskiftes de med større skruer.

Korrosion i skårne kanter på inddækninger

Kontroller de skårne kanters tilstand. Hvis enderne er rustne, fjernes rusten, og enderne rengøres. Mal området med maling af typen Beckrypair EA685.

Inddækningernes tæthed Kontroller, at inddækningerne er tætte mod elementet. Hvis ikke, fæstnes de yderligere med inddækningsskruer.

1) Fastgørelsesskrue, kode SFS: www.sfsintec.biz Fastgørelsesskrue, kode P eller JP: www.ferrometal.fi Fastgørelsesskrue, kode J2 eller J3: www.ejot.com

Årlig kontrolÅrlig kontrol og service er meget vigtig for hele bygningens tilstand. For at opnå optimal levetid for PAROC-konstruktioner skal man udføre en årlig kon-trol og foretage de nødvendige reparationer i overensstemmelse med nedenstå-ende tabel. Den årlige kontrol og de eventuelle foranstaltninger skal registreres.

opstillet udstyr, skal derimod beskyt-tes af 10–20 mm tykke, stive sten-uldsplader og belastningsfordelende byggeplader. Ved andre passager og installationsområder er det tilstrække-ligt at beskytte med 15 mm krydsfiner. Belastninger, der skyldes permanent gangtrafik, skal føres ud til den bærende ramme.

Udskæringer kan svække lofts-elementerne. Gangtrafik i nærheden af udskæringer bør undgås. Kraftige belastninger fra f.eks. tungt udstyr, skal altid kontrolleres. Desuden vil punktvise belastninger fra f.eks. stiger ligeledes kræve beskyttelse.

6

RENGØRING

Rengøring af elementer

Malede stålpladerSnavsede eller plettede områder kan vaskes med vand og en blød børste. Rengøring med højtryksrenser (maks. 50 bar) kan også benyttes, men der må ikke sprøjtes for tæt på eller vinkelret på belægningen. Ved elementsamlin-gerne skal vandstrålen vendes nedad for at undgå, at der sprøjtes vand under tryk direkte ind i samlingerne. Gamle belægninger skal behandles med særlig omhu.

Snavs, der kan være vanskelig at fjerne, kan fjernes med en klud påført husholdningssprit. Vask altid over-fladerne nedefra og opefter, og skyl omhyggeligt rengøringsmidlet af med vand efter nogle få minutters forløb, idet der arbejdes ovenfra og nedefter.

Til sidst skal regnvandssyste-merne skylles med vand. Hvis der ikke kan findes et rengøringsmiddel, som er egnet til malede overflader, kan bilshampoo og en bilvaskebørste bruges i stedet. Det anbefales dog ikke at bruge bilshampoo, hvis elementets overflade efterfølgende skal males, da bilshampoo ofte indeholder voks, der kan nedsætte den nye malings ved-hæftningsevne.

REGELMÆSSIG RENGØRING VIL SIKRE ELEMENTERNE

EN LÆNGERE LEVETID. NAVNLIG ER DER BEHOV FOR

RENGØRING AF VÆGOMRÅDER MED TAGUDHÆNG.

FoodSafe-laminatFoodSafe-laminat kan vaskes dagligt med en blød børste. Højtryksrensning med vand (maks. 50 bar) kan også benyttes. Rengøringsmidler, der bruges til afvaskning af FoodSafe-laminater, skal have en pH-værdi på mellem 5 og 8 og må ikke indeholde opløsnings-midler. Vandet må højst have en tem-peratur på +60°C. FoodSafe-laminatet kan være vådt i 6 timer om dagen. Herefter skal overfladen have mulighed for at tørre helt. Overfladen kan tørres ved aftørring med en blød klud eller med lufttørring. Elementsamlinger og inddækningskanter skal tørres særlig grundigt. Luftens maksimale konstante luftfugtighed skal være mindre end 80 % RH.

PAROC® acoustic-elementerStøvsug først overfladen for løst snavs. Aftør derefter overfladen med en fugtig klud.

7

Afvaskning af graffiti på PVDF-overfladeBrug rengøringsmidlet W-GRA til afvaskning af graffiti. Brug desuden beskyttelseshandsker, en klud og vand. W-GRA påføres med en klud eller sprøjtes på den tørre graffiti. Lad midlet virke i 1/2 til 5 minutter, afhæn-gigt af temperaturen. Høj temperatur øger effekten af midlet, og lav tempera-tur mindsker den. Arbejdstemperaturen skal være over 0°C. Afprøv virkningen ved at tørre med en klud. Det kan være skadeligt for PVDF-belægningen at lade midlet virke for længe. Aftør ren-gøringsmiddel og graffiti med en tør klud og skyl overfladen omhyggeligt med vand, eller rens den med en fugtig klud og tør efter for at fjerne den reste-rende maling.

Yderligere oplysningerTampereen Pesuainepalvelu Oy(information om rengøringsmidler)www.tampereenpesuainepalvelu.fi

Rustfrit stålPletter og misfarvede områder på rustfri ståloverflader rengøres som angivet i nedenstående tabel.

Rengøring af rustfrit stål

Type af snavs Rengøringsmiddel og fremgangsmåde

Fingeraftryk Vask med mineralsk terpentin, fortynder, triklorætylen eller acetone, skyl med koldt vand og tør efter.

Olie og fedt Vask med organisk opløsningsmiddel som anført ovenfor, vask derefter med vand og sæbe, skyl med rent, koldt vand og tør efter.

Vanskelige pletter og misfarvede områder

Vask med mildt skurepulver i samme retning som den eventuelt synlige overfladestruktur, skyl med rent, koldt vand og tør efter, eller vask med en 10 % fosforsyreopløsning, skyl med koldt vand og tør efter.

Varmepletter og vanskelige pletter

Vask med skurepulver som anført ovenfor, eller slib med slibepude i samme retning som den eventuelt synlige overfladestruktur, skyl med koldt vand og tør efter.

Rustpletter Væd overfladen med en oxalsyreopløsning, lad den virke i 15–20 minutter, skyl med rent, koldt vand og tør efter. Om nødvendigt gentages rengøringen med skurepulver som anført ovenfor.

Malingspletter Vask med malingsfortynder ved hjælp af en blød nylonbørste, skyl med rent, koldt vand og tør efter.

Ridser i slebne eller børstede overflader

Gnid i strukturens retning med et ikke-jernholdigt slibemiddel og en slibepude, vask med en sæbeopløsning, skyl med rent, koldt vand og tør efter. Bemærk! Denne metode må ikke anvendes på 2B-overflader.

8

MALING OG REPARATION

Maling og reparation af elementer

ForberedelserInden malearbejdet påbegyndes, rengøres den gamle malede overflade som beskrevet under “Rengøring af elementer”, hvorefter den skal tørre fuldstændigt. Fjern afskallende maling fra overfladen og slib synlig rust af. Eventuelle hak skal repareres som beskrevet under “Reparation af hak”. De rengjorte overflader skal grundes med en primer.

PletmalingDer kan opstå ridser, buler, afskrab-ninger eller afskalning på den malede overflade ved eksempelvis forkert anvendelse af monteringsværktøjer,

RIDSER OG HAK, SOM IKKE BLIVER REPAREREDE, HAR

EN NEGATIV INDVIRKNING PÅ PRODUKTETS LEVETID,

OG DISSE BØR DERFOR ALTID REPARERES.

elementløft eller -håndtering eller som følge af emballage- og transportskader. Små mærker har kun betydning, hvis den malede overflade er synligt beska-diget. Hvis overfladen er brudt, vil der ofte samle sig urenheder i det defekte område, og eventuel fugt bliver lig-gende længe i ridsen. En smal ridse i en malet overflade korroderer hurtigere end en mere udbredt afskalning på overfladen.

Små ridser males med en tynd pensel (reparationssæt, maling til plet-ter). Større ridser, der også strækker sig ind i tilstødende områder, kradses først let op med sandpapir (320) eller lignende. Hvis defekten kun går ned

i primerlaget, er et enkelt lag maling tilstrækkeligt. Hvis ridsen derimod går gennem hele farvebelægningen ned til zinklaget, anbefales det at male over-fladen en ekstra gang, når det første lag er tørret. Kontroller altid farven på et mindre prøveområde, før malearbej-det påbegyndes.

Ved reparation af FoodSafe-lami-natoverflader kan man ud over repara-tionsmalingen i nedenstående skema også klæbe lapper til fødevarelaminat direkte på det defekte område. Lap-perne er fremstillet af samme laminat som elementerne. De er godkendt til fødevarer og kan bestilles hos Paroc Panel System.

Reparationsmaling, der er egnet til pletmaling

Overflade Pletmaling Fremstillet af

PVDF og polyester Repair KitPanssari Akva 1)

Plaston 1)

Paroc Panel SystemTikkurilaTeknos

FoodSafe laminate Repair KitTouch-up paint P5-526 2)

Repco 1) 2)

Paroc Panel SystemAkzo NobelTikkurila

Pural 3) Repair KitPanssari Akva 1)

Paroc Panel SystemTikkurila

1) Priming med Rostex Super primer (Tikkurila)2) Maling har ikke FoodSafe godkendelsel3) Priming kun ved behov

9

Ny maling af overfladenDefekter i belægningen og betydelige ændringer i farve eller glans er de hyppigste årsager til maling af hele overfladen. Hvor mange lag der kræves afhænger af, hvor godt det første lag dækker. Hvis den oprindelige farve stadig kan anes, skal der påføres et ekstra lag, når det første lag er tørt. Ved farveskift er der normalt behov for to lag maling.

Reparation af bulerGammel maling slibes af overfladen (sandpapir 40–80), og slibestøvet fjer-nes. Hakket fyldes med Plastic Pad-ding Super Spackel (produktnr. 25), der påføres med en stålspartel, først i et tyndt lag for at give massen mulighed for at trænge ind i sliberillerne. Umid-delbart efter fyldes hakket op til den ønskede tykkelse. Efter 15 minutter (ved +20°C) slibes overfladen (sand-papir 80–180). Området males først med primer og derefter med en dæk-maling. Buler med en diameter på over 300 mm, eller som strækker sig tværs hen over elementet, kræver en kontrol af styrkeberegningerne.

Yderligere oplysningerwww.teknos.comwww.tikkurila.comwww.bifab.com (Becker Industrifärg AB)www.akzonobel.com

Maling til reparation

Overflade Pletmaling Fremstillet af

Polyester og Pural 1) Panssari Akva 2)

Temaclad SC 50 (kun til professionel brug)TikkurilaTikkurila

1) Priming kun ved behov 2) Priming med Rostex Super primer (Tikkurila)

10

UDSKIFTNING AF ELEMENTER

ForberedelserBestil på forhånd det eller de fornødne elementer, fastgørelsesskruer og løf-teudstyr. Kontroller også, at det nye element har samme styrkeegenskaber som det beskadigede element.

Udskiftning af elementFjern inddækningerne, som dækker fastgørelsesskruerne på element C, som skal afmonteres, og på elementerne A, B, D og E (figur 1).

Sæt en ekstra fastgørelsesskrue i ele-ment A og E (figur 2).

Fastgør element A og B til hinanden i begge ender ved hjælp af tynde stålbånd, der er fastgjort på en sådan måde, at skruehullerne efterfølgende dækkes af inddækningen. Beregn vægten af element B; den maksimale belastning pr. skrue er 25 kg (figur 3).

Fjern fastgørelsesskruerne i element B. Elementet er nu ophængt i stålbån-dene.

Fastgør element D og E til hinanden med små stålbånd i begge ender for at hindre element D i at falde ned, når element C fjernes.

I TILFÆLDE AF STØRRE SKADER ER DET LET AT UDSKIFTE

PAROC-ELEMENTERNE VED AT FØLGE DENNE VEJLED-

NING.

Monter sikkerhedsbånd (længde = ele-menttykkelse + 15 cm) i begge ender af element D, så elementets indvendige overflade standser ca. 5 cm fra væggens overflade, når elementet trækkes ud. Fjern fastgørelsesskruerne fra element D (figur 4 og 5).

Fjern fastgørelsesskruerne fra element C og træk element C ud ved hjælp af manuelle sugegreb. Hvis elementet ikke kan komme ud, bruges en kniv til at fjerne rammeforseglingen fra ele-mentet (figur 6).

Monter LiftAid på element C og tag det ned (figur 7).

Påfør fugemasse på hun-delen af sam-leleddet på element B.

Løft et nyt element op med LiftAid og monter det i samleleddet på det udad-bøjede element D. Tag LiftAid af.

Placer det indvendige samleled på det udadbøjede element B i det indven-dige samleled på det nye element. Pres elementerne ind mod rammen og kon-troller, at samlingerne er samlet helt. Fastgør elementerne med nye fastgørel-sesskruer.

Monter inddækningerne igen.

BEMÆRK! Disse instruktioner bruges til PAROC-elementer på op til 150 mm.Metoden er patentbeskyttet.

1

2

3

4

5

6

7

3005PPSDK0812

PAROC A/S Panel SystemKongevejen 47, DK-3480 FredensborgTlf. 4840 0340e-mail [email protected]

A M E M B E R O F PA R O C G R O U P

Informationerne i nærværende brochure er alene udtryk for produkternes anvendelighed og tekniske egenskaber. Dog er brochurens indhold ikke udtryk for udstedelsen af en garanti. Hvis produkterne er anvendt på en måde og i en sammenhæng, som det ikke er påtænkt jvnfr. brochuren, kan vi ikke generelt stå inde for anvendeligheden, med mindre vi har bekræftet dette efter en konkret henvendelse og bedømmelse. Nærværende brochure erstatter alle tidligere udsendte brochurer. Som resultat af konstant produktudvikling forbeholder vi os ret til nødvendige ændringer og tillæg til brochurer.

PAROC og de røde og hvide striber er registreret varemærke af Paroc Oy Ab. © Paroc Group 2012

Paroc Group Oy er en af de førende fabrikanter af mineralske isolationsprodukter og solutioner i Europa. PAROC® produkter og løsninger omfatter bygningsisolering, tekniskisolering, marineisolering, sandwichelementer med en kerne af structural stenuld og akustiske produkter. Vi har produktionsfaciliteter i Finland, Sverige, Litauen og Polen. Vi har salgs- og repræsentationskontorer i 13 lande i Europa.

Bygningsisolering tilbyder en bred vifte af produkter og løsninger indenfor traditionel bygningsisolering. Bygningsisoleringen bliver hovedsagelig benyttet til termisk-, brand- og lydisolering af ydre vægge, tage, gulve og kældre, mellemliggende gulve og skillevægge.

Lydabsorberende lofter og akustik regulerende vægpaneler, samt produkter til industriel støjkontrol, er til rådighed i sortimentet.

Tekniske isolering bliver benyttet til termisk-, brand- og lydisolering ved byggeteknikker, industrielle processer og rørarbejde, industrielt udstyr og skibskonstruktioner.

PAROC® -sandwichelementer er ikke brandbare med en yderside af stål og en kernemateriale af structural stenuld. PAROC elementer bliver benyttet til facader, skillevægge og lofter i offentlige, kommercielle og industrielle bygninger.