ÅRSBERETNING 2012/13 >> DS HÅNDVÆRK & INDUSTRI

Billederne i denne årsberetning er alle af lærlinge i medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri.

året der gik Energi, miljø og køl

Arbejdsmarkedsudvalget Beslagsmede

Priser og medaljer Forsikring og pension

Det regionale arbejde Q-kontrol

Drift og strategi Håndværkets Ankenævn

Uddannelse DS-bladet

Industri og smede Fakta og nøgletal

Vvs

04 23

10 24

1 1 26

13 27

14 28

16 29

18 30

20

INDHOlD

03

2012 blev året, hvor vi igen fik sorte tal på bundlinjen i DS Håndværk & Industri. Vi har opnået det, vi gav hinanden håndslag på i Frem-tidsplanen, og det er flot. En af de ting, der gør, at vi som forening kan kæmpe os igennem en periode med økonomiske udfordringer på så fornem vis, er, at vi har styr på vores strategi. Vi har en klar vision for udviklingen og har tegnet de strategiske linjer klart og tydeligt op. De er rettesnor for vores beslutninger og prioriteter både i den overordnede ledelse og i vores daglige arbejde.

MærkesagerVi arbejder både internt og eksternt med vores politiske mærke-sager. Internt naturligvis med drøftelser i råd og udvalg samt på medlemsmøder og -arrangementer. Eksternt arbejder vi politisk både i eget navn men også i samarbejde med Håndværksrådet, som er vores ”fremskudte dige” i forhold til det erhvervspolitiske arbejde omkring Christiansborg og de forskellige mi-nisterier. Håndværksrådet arbejder på vores vegne, og det gør de godt. Men vi er naturligvis også selv med både formelt i det politiske ar-bejde i udvalg og til møder med politikerne og mere uformelt bag kulisserne i netværk med andre organisationer. Vores medarbejdere i sekretariatet og vores egne politikere har mange gode kontakter og sidder med om bordet rigtigt mange steder.

Alt dette giver os indflydelse og gode muligheder for at påvirke de politiske beslutninger, og vi har i det forløbne år i flere tilfælde opnå-et helt konkrete resultater til gavn for vores medlemsvirksomheder.

UddannelseUddannelsesområdet er traditionelt et af de områder, der fylder meget i vores bevidsthed i DS Håndværk & Industri. Vi er meget bevidste om den rolle, de unge har for videreførelsen af vores erhverv og virksomheder.

Uddannelse starter i folkeskolen, og folkeskolen skal styrkes, så den kan uddanne fagligt stærke og personligt modnede afgangselever. I dag er omkring 15 % ikke i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og det er ikke godt nok. På den baggrund er der brug for nye tanker, og i DS Håndværk & Industri er vi glade for, at der er godt gang i de politiske forhandlinger om en skolereform. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger op til en aftale inden sommerferien, så den nye skole kan skydes i gang i august 2014.

Vi bakker op om ministerens tanker om et generelt fagligt løft for alle og en særlig styrkelse af fagene dansk og matematik. Men vi så gerne, at ambitionerne var endnu højere, så vores unge mennesker kommer ud af skolen endnu bedre rustet til videre uddannelse. Og her er det vigtigt at pointere, at bedre rustet ikke kun handler om at gøre eleverne bogligt parate – de skal også være erhvervsparate. På den baggrund er det vigtigt, at alle elever får mulighed for at komme i erhvervspraktik allerede i 8. klasse – i dag kan skolerne vælge at tilbyde denne mulighed, men de kan også vælge det fra, og det sker desværre i de fleste tilfælde. Erhvervspraktik giver eleverne indtryk af dagligdagen på en arbejdsplads. De og deres forældre får en reel viden om de forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder, og det styrker deres valg, når de skal vælge retning efter 9. klasse. Erhvervspraktik gør det naturligvis ikke alene – besøg og undervis-ningsforløb på de forskellige ungdomsuddannelser som en naturlig del af undervisningen i 9. og måske især 10. klasse er også en op-lagt mulighed for at gøre eleverne erhvervsparate.

I forbindelse med forhandlingerne om skolereformen er oppositio-nen kommet med forslag om, at folkeskolens afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge i forhold til uddannelsesvalg.

Året der gik

HOVEDBEStyrElSE:

JIM StJErNE HANSEN

(FOrMAND)

FlEMING FrEDErIKSEN

(NÆStFOrMAND)

HANNE NylEV

ANDErS MOrtENSEN

BrIAN JENSEN

HANS-JØrN KrOGH HANSEN

lEIF FrISK

lEIF KJElDAHl

BENNy JOHANSEN*

lArS lyNGE MAACH

CHrIStIAN BIllE lArSEN

tOrBEN SMIDStrUP

ANDErS HAAHr JENSEN

JOHN NIElSEN

JAN MICHAElSEN

DIrEKtØr:

JANI lyKKE MEtHMANN

Fortsættes s. 06

* SUPPlEANt FOr

JOHNNIE HANSEN FrA

EFtErårEt 2012.

04

Nathasja er smedelærling hos Blunico i Horsens. Nathasja dyrker ridebanespringning på konkurrenceplan, så ved siden af sit arbejde bruger hun mindst 2½ time om dagen sammen med sin hest.Blunico er en større virksomhed, der leverer kvalitetsprodukter og services inden for materialeforædling både i form af udvikling af prototyper og nulserier, styring og gennemførelse af større projekter samt fremstilling og montage af emner med høj kompleksitet.Virksomheden har en uofficiel målsætning om, at mindst 10 % af de ansatte i virksomheden skal være lærlinge.

Nathasja Lee Juul”Jeg kan godt lide at lave ting fra bunden.”

05

I DS Håndværk & Industri mener vi, at det er et godt forslag. Der starter alt for mange unge på en ungdomsuddannelse, som ikke har de nødvendige evner og derfor falder fra. Hvis vi skal tage vores målsætning alvorligt om, at 95 % af vores unge skal tage en ung-domsuddannelse, må folkeskolen se i øjnene, at de har en forpligtel-se til at gøre det bedre – de unge skal være bogligt stærkere, og de skal være modne og erhvervsparate til resten af livet. I erhvervslivet har vi brug for de unge – nu og i fremtiden.

Vi har på denne baggrund indledt et samarbejde med Efterskoleforenin-gen om at styrke erhvervsparathed gennem ophold på efterskoler på 8., 9. og 10. klassetrin. Det er et samarbejde, vi forventer os meget af.

LærlingeIgennem årtier har erhvervsuddannelserne været skæmmet af en helt afgørende svaghed – manglen på praktikpladser. langt de fle-ste unge får faktisk en praktikplads, men et ikke uvæsentligt antal må undvære denne vigtige del af uddannelsen, fordi der ikke er pladser nok til alle.

I DS Håndværk & Industri er vi stolte af, at vores medlemmer tager en så stor del af ansvaret for at uddanne vores unge. Vores med-lemsvirksomheder – de små og mellemstore virksomheder – har i særlig grad tradition for at tage mange lærlinge. Hvis de store virk-somheder og det offentlige tog samme ansvar for de unges uddan-nelsesmuligheder, var problemet med de manglende praktikpladser måske allerede løst. Men det kan have lange udsigter, og netop derfor er det vigtigt at støtte op og motivere mest muligt for at sikre, at antallet af praktikpladser ikke falder yderligere.

Skiftende regeringer har forsøgt at råde bod på manglen på prak-tikpladser. For eksempel har virksomheder i de senere år kunnet få op til 70.000 kr. i såkaldt praktikpladspræmie for at tage en lær-ling i praktik. Denne præmie har ikke løst praktikpladsproblemet – 70.000 kr. over et helt uddannelsesforløb dækker naturligvis ikke virksomhedernes udgifter til at have en lærling. Men det har været et kærkomment tilskud, og præmien har helt sikkert været med til at øge antallet af praktikpladser. På den baggrund er det helt ufor-

ståeligt, at regeringen har halveret praktikpladspræmien i 2013 med henblik på helt at fjerne den i 2014.

Der SKAl være praktikpladser nok til alle. Det er naturligvis ikke kun regeringens opgave – alle parter skal spille positivt og aktivt med. DS Håndværk & Industri gik derfor allerede i 2010 sammen med Dansk Metal, Blik- og rørarbejderforbundet og 3F om at ansætte en medarbejder til at opsøge DS Håndværk & Industris medlems-virksomheder for at motivere dem til at tage flere lærlinge. Vores initiativ må siges at være lykkedes. Mange virksomheder har strakt sig endog meget langt for at få plads til endnu en ung praktikelev. Vi har med dette initiativ udvist medansvar og vilje til at deltage i løsningen af problemet med de manglende praktikpladser.

Udenlandsk arbejdskraftVi har gennem de seneste par år gjort en stor indsats for at råbe politikerne op i forbindelse med ulovlig udenlandsk arbejdskraft på de danske arbejdspladser. Vi byder naturligvis også udenlandske konkurrenter velkommen, men konkurrencen skal foregå på lige vil-kår, og det er langt fra tilfældet i dag.

regeringen har igangsat flere initiativer på området, og det er meget positivt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at systemet kun fungerer, hvis reglerne bliver overholdt – derfor ser vi i DS Håndværk & Industri gerne et øget fokus på kontrol og på retsforfølgelse af dem, der bryder reglerne.

Late paymentDet var en stor sejr for os, da et enigt Folketing i december ændrede forslaget fra det rådgivende udvalg om det såkaldte late payment direktiv, så betalingsfristerne mellem virksomheder fremover kan aftales op til 30 dage mod oprindeligt op til 60 dage. Vi har ar-bejdet hårdt på at få reglerne tilpasset, så underleverandører og håndværkere skal have betaling for deres udførte arbejde inden for en rimelig tidshorisont, og Håndværksrådet havde som den eneste organisation kæmpet for de små og mellemstore virksomheders vil-kår. Det var en rigtig god nyhed, som vil komme vores medlemsvirk-somheder til gavn.

06

BoligJobordningenSidst i februar viste det sig, at regeringen havde flertal for en gen-indførelse af BoligJobordningen, og det var godt nyt for vores med-lemsvirksomheder. BoligJobordningen gav i 2011 og 2012 øget be-skæftigelse og fremgang for håndværkerne, uden at det kostede statsbudgettet ret meget. Det viste sig oven i købet, at den også havde en reel adfærdsregulerende effekt og begrænsede det sorte arbejde. Og sådan som konjunkturerne desværre stadig ser ud i 2013, har det været noget nær en katastrofe for mange virksomheder, at ordningen ikke blev videreført. Derfor har vi og andre som med én stemme tordnet mod lukningen.

Vi er meget glade for, at regeringen har indført BoligJobordningen i deres Vækstplan DK, for det ligger der masser af jobskabelse og udvikling i. Og vi vil gerne benytte også denne lejlighed til at kvittere for, at regeringen har lyttet til os i branchen.

I DS Håndværk & Industri havde vi gerne set, at fradraget var blevet hævet til f.eks. 50.000 kr. om året pr. husstand, og vi opfordrer til, at denne mulighed tænkes ind, når ordningen forhåbentligt gøres permanent på lidt længere sigt.

Den Danske ModelDen Danske Model er fællesbetegnelsen for den samarbejdsmodel mellem arbejdsmarkedets parter, vi har haft i Danmark i mere end 100 år.

Den Danske Model er helt unik sammenlignet med udlandet, for den betyder, at det danske arbejdsmarked i meget høj grad er baseret på aftaler og praktiske løsninger mellem arbejdsmarkedets parter, så lovgivning og regulering er overflødig. Det giver virksomhederne fleksibilitet til ansættelser og afskedigelser på den ene side og sik-kerhed for medarbejdere bl.a. ved videreuddannelse på den anden side. Vores system er en kolossal styrke, fordi alternativet ville være lov-givning, udformet på kontorer i ministerierne, i Bruxelles og i det hele taget langt fra den virkelighed, hvor lovgivningen skulle gælde.

Aftalemodellen giver mange fordele – én af dem er, at der på indu-striområdet er ro på de danske arbejdspladser sammenlignet med andre lande.

Hen over sommeren 2012 var Den Danske Model til diskussion. En enkelt konflikt på en enkelt arbejdsplads medførte stor debat og betød sågar, at der blev fremsat et lovforslag, der indebærer, at lønmodtagernes konfliktret begrænses væsentligt.

DS Håndværk & Industri opfordrede på det kraftigste politikerne til at holde sig tilbage fra at gribe ind over for Den Danske Model.Det afgørende i denne sammenhæng er ikke kun, om der er over-enskomst på et område eller en virksomhed men derimod ansæt-telsesforholdene på den enkelte virksomhed. I mere end 100 år har lønmodtagersiden haft retten til at konflikte, og som et modstykke hertil har arbejdsgiversiden ledelsesretten - dvs. ret til og fleksibilitet i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Modellen er altså gensidig og har fungeret fortrinligt igennem årene. Parterne mødes hvert andet eller tredje år til overenskomstforhandlinger, og dér af-taler vi os til rette i forhold til den aktuelle situation og de udfordrin-ger, der måtte være. Dermed undgår vi en lang række konflikter.

Vi ønsker ikke, at en enkelt konflikt fører til, at politikerne griber ind med lovgivning. Vi har, sammenlignet med udlandet, meget få kon-flikter her i landet, og vi skal skønne på og værne om netop denne ”ro på bagsmækken” – det er guld værd for dansk erhvervsliv.

Særlige indsatsområder for medlemsvirksomhederne

EksportDanske virksomheder er internationalt orienterede og har høj pro-duktivitet. Internationalisering i de danske virksomheder skaber vækst og arbejdspladser. Derfor skal vi i DS Håndværk & Industri gøre endnu mere for de af vores medlemsvirksomheder, der eks-porterer. Vi har stærk fokus på området og vil i den kommende tid tilbyde flere ydelser og redskaber til de virksomheder, der arbejder

Fortsættes s. 09

07

Mads er i lære som industritekniker hos Blunico i Horsens. Han er 19 år og fra Hedensted. Når han er færdig med sin læretid, vil han gerne læse videre til maskinmester.

Mads Sommer Jensen ”Tingene skal passe sammen.”

08

på eller gerne vil prøve kræfter med det internationale som for ek-sempel handel og produktion i udlandet.

BygningsstålEn af de ting, der fylder meget for en del af vores virksomheder, er de nye regler om bygningsstål. Det er vores opfattelse, at medlems-virksomhederne er godt klædt på til denne udfordring – omkring 80 af vores medlemsvirksomheder har således allerede en uddannet national svejsekoordinator.

Vi har udarbejdet trykt og elektronisk informationsmateriale på om-rådet, og vores medarbejdere har gennemført informationsmøder med over 800 deltagere og har besøgt mange medlemsvirksom-heder med rådgivning, tilpasset det konkrete behov i den enkelte virksomhed.Vi har herudover etableret et samarbejde med Q-kontrol, Metal College i Aalborg og med Nordisk Svejsekontrol om at få lavet og godkendt en række svejseprocedureprøvninger. Metal College har fremstillet standard svejseprocedurer, som kan købes af medlems-virksomhederne gennem Q-kontrol til fordelagtig pris.

Kravet om CE-mærkning af varige konstruktionselementer i stål eller aluminium efter standarden EN 1090 træder i kraft den 1. juli 2014.

KølVi har haft særlig fokus på køleområdet og på branchens udfordrin-ger og problematikker. En arbejdsgruppe bestående af repræsen-tanter fra en række medlemsvirksomheder har bistået med viden og input på området. Konkret har vi udarbejdet en informationsfolder til både medlemmer og potentielle medlemsvirksomheder, og vi har styrket materialet på vores hjemmeside.

ElVi vedtog sidste år at inddrage el-området i DS Håndværk & Industri. Det er vi kommet godt i gang med. Vi har ansat en konsulent til området, vi har etableret en række nye samarbejdsrelationer til aktører, og vi har indarbejdet kompetencen i organisationen. De første el-virksomheder er allerede blevet medlemmer, og vi vil styrke dette arbejde fremover.

Herudover har vi naturligvis etableret et internt politisk forum til op-start af dette nye område for DS Håndværk & Industri. På lidt læn-gere sigt afløses dette forum af et politisk udvalg på linje med dem, der eksisterer for vores øvrige brancher.

AutorisationSikkerhedsstyrelsen har i efteråret 2012 kørt en proces med det formål at modernisere autorisationsordningerne på el, kloak og vvs. Vi har selvfølgelig været med, og det har været et langt og omfat-tende forløb. Der var stor enighed blandt de mange involverede parter i forbindel-se med lettelse af de administrative byrder. Derimod har der været meget forskellige holdninger til adgangen til det autoriserede arbej-de for andre fagområder særligt på el-området. Her har vi naturligvis kæmpet for at sikre kompetencen på området samt for lige vilkår med hensyn til adgangen til at udføre autoriseret arbejde. Proces-sen fortsætter, og det forventes, at regeringen træffer beslutning efter sommerferien 2013.

NetværkVi ser en tendens til, at virksomheder bliver stadigt bedre til at ar-bejde sammen i netværk og klynger. På den måde skaber de nye ordrer og nye typer kunder. Dette giver ikke kun en styrkelse internt i de enkelte virksomheder, for virksomhedsejerne personligt giver det stærkere relationer og dermed en bredere viden at trække på i deres arbejde med at udvikle virksomheden. Det er positivt, og det bakker vi op om i DS Håndværk & Industri både ved at facilitere oprettelsen af formelle og uformelle netværk og ved at rådgive virk-somhederne, når de indgår kontrakter og dermed skaber rammerne for det konkrete samarbejde.

KonklusionDet forløbne år har desværre ikke givet det generelle opsving for vo-res medlemsvirksomheder, vi havde håbet på. Nogle virksomheder klarer sig godt, mens andre stadigt oplever problemer både med ordretilgang og med finansiering af den nødvendige udvikling. Generelt kan vi dog konstatere, at det er gået bedre og bedre siden 2010, hvor vi oplevede det absolut værste år med mange konkurser.

09

Omdrejningspunktet for Arbejdsmarkedsudvalget er mulighederne for forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne. Den økono-miske krise har ført til, at virksomhederne har trimmet deres drift og forretningsgange, men vi må desværre konstatere, at det fortsat står skidt til i nogle dele af branchen. Den virkelighed, virksomhederne befinder sig i på arbejdsmarkedet, er dels konjunkturbestemt, og dels et resultat af de tiltag, der kom-mer fra lovgivningen og overenskomsterne. DS Håndværk & Industri er enten selvstændigt eller via Håndværks-rådet høringspart på en række lovgivningsområder, og vi blander os også i debatten i de forskellige medier. Forhold som social dumping, konkurrence fra udenlandske og ikke-organiserede virksomheder er en væsentlig del af virksomhedernes hverdag, og det skal vi natur-ligvis løbende forholde os til – og herunder eventuelt revurdere på tidligere tiders holdninger. Arbejdsmarkedsudvalget drøfter disse områder for at afdække de forskellige vinkler på vores standpunkt, før den videre debat even-tuelt føres i foreningen.

De overenskomster, vi indgik i 2012, kan betegnes som økonomisk ansvarlige, og der er taget godt imod dem blandt vores medlems-virksomheder. Den eneste knast har været indførelsen af sundheds-ordningen på vvs-området, som skulle tegnes i arbejdsmarkeds-pensionsselskabet Industriens Pension. Mange medlemmer havde foretrukket en ordning med frivillighed i forhold til valg af selskab, men den udfordring har det ikke været muligt at få løst hverken un-der eller efter overenskomstforhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne førte til bedre muligheder for efter-

uddannelse – også i forbindelse med arbejdsfordeling. Funktionæ-rer har nu mulighed for efteruddannelse med løntabsgodtgørelse, når de timelønnede i en virksomhed er på arbejdsfordeling, og det er med til at spare lønkroner for virksomhederne. Den opsparede formue af kompetenceudviklingsmidler har vist sig at blive flittigt brugt af de ansatte til stor gavn for virksomhederne både i form af et kompetenceløft af medarbejderne og sparede lønkroner.

Både vi og lønmodtagerorganisationerne har et fælles ønske om at styrke Den Danske Model, så det også fremover er attraktivt at være medlem af organisationer for såvel medarbejdere som virk-somheder. For virksomhederne handler det også om lige vilkår på markedet. I direkte konsekvens af overenskomstforhandlingerne har vi på denne baggrund ansat en salgskonsulent med den pri-mære opgave at hverve de uorganiserede virksomheder.

Forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger finder sted i Arbejdsmarkedsudvalget i det tidlige forår 2014. Medlemmerne af DS Håndværk & Industri vil blive hørt i processen via møder og skriftlige henvendelser.

Arbejdsmarkedsudvalget

ArBEJDSMArKEDSUDVAlGEt:

JIM StJErNE HANSEN

(UDVAlGSFOrMAND)

FlEMING FrEDErIKSEN

BENNy JOHANSEN*

FrA SEKrEtArIAtEt:

JANI lyKKE MEtHMANN

ANNE VIBEKE GrEGErSEN

ANNE DOrtE NIElSEN

* SUPPlEANt FOr

JOHNNIE HANSEN FrA

EFtErårEt 2012.

10

Den Gyldne Ambolt

Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2012 fik virk-somheden l-tek i Nørager på Djursland erhvervsprisen ”Den Gyldne Ambolt”.l-tek blev grundlagt af lars Nielsen i 2001 som en enkeltmands-virksomhed, og virksomheden er i dag vokset til 75 medarbejdere. Virksomheden tilbyder en lang række ydelser inden for blandt andet bukning og svejsning, og det er tydeligt, at der er der tale om en virksomhed i udvikling. Succesen er baseret på modet og evnen til at udnytte en god forretningsmulighed og på tilliden mellem virk-somheden og kunderne. l-tek er en innovativ virksomhed, der går i dybden med de løsninger, de tilbyder.Mange af medarbejderne i l-tek kommer fra lokalområdet. Det lille samfund på Djursland spiller en stor rolle i virksomhedens succes, og lars og randi Nielsen har været med til at danne den lokale for-ening ”Underholdningsfabrikken”, som arrangerer koncerter. l-tek har tradition for at yde en stor social indsats. Virksomheden har fem lærlinge og to elever og tager gerne folk ind i flexjob. Virk-somheden gør i det hele taget meget for, at medarbejderne har det godt – alle spiser samlet i kantinen, der er frugtordning og røgfrit miljø, og de samarbejder med kommunen om et projekt, som skal øge sundheden.

årets guldmedalje

På DS Håndværk & Industris generalforsamling i juni 2012 modtog industritekniker Jeppe Fjord rindom guldmedaljen som årets bed-ste lærling. Jeppe er udlært hos K.P. Komponenter i Spjald.Da Jeppe havde afsluttet 9. klasse, begyndte han på htx, men her meldte skoletrætheden sig. Jeppe fik arbejde som arbejdsdreng hos K.P. Komponenter, og efter et halvt år kom han i lære.Jeppe har ikke alene været utrolig dygtig til sit arbejde, han har også bidraget til det sociale liv hos K.P. Komponenter. Hans mester fremhæver, at Jeppe er idémand bag en intern fodboldturnering, hvor de forskellige personalegrupper dyster om at blive K.P.-mester. lærlingene med Jeppe på holdet udnyttede selvfølgelig chancen for at sætte alle til vægs og vandt turneringen i 2012. Også Herningsholm Erhvervsskole har kun ros til overs for den unge mand, der både har været fagligt dygtig og vist overskud til at samarbejde og lære fra sig. Og rosen er i øvrigt gensidig – på K.P. Komponenter fremhæver de det tætte samarbejde mellem virksom-heden og skolen, som er god til favne alle eleverne og give dem de optimale rammer for at udvikle sig. Jeppe er efter endt læretid begyndt på uddannelsen til produktions-teknolog på Erhvervsakademi MidtVest i Herning.

Priser og medaljer

Modtagere af Erhvervsprisen ”Den Gyldne Ambolt” virksomheden l-tek i Nørager på Djursland.

årets guldmedalje modtog Jeppe Fjord rindom som årets bedste lærling.

11

Martin er 27 år og i lære som klejnsmed hos D&M Design i Slagelse. Han var i skolepraktik det første år af sin læretid og er rigtig glad for nu at være kommet ud i en virksomhed. Martin blev i april 2013 far til sit første barn.D&M Design har 12 ansatte, og de 3 er lærlinge. Virksomheden udvikler og fremstiller individuelle løsninger – trapper, gelændere, altaner samt specialopgaver i stål.

Martin Villadsen ”Jeg kan godt lide at bruge hænderne.”

12

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for DS Håndværk & Industris overordnede regionspolitiske arbejde. Grundlaget for arbejdet er, at DS Håndværk & Industri skal være kendt og anerkendt blandt re-gionale erhvervsaktører med interesse for vores medlemsvirksom-heder, samt at vi i videst muligt omfang skal fremme DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheders værdi af de regionale aktiviteter og midler. Eksempler på konkrete resultater af regionsarbejdet

Der blev i 2012 holdt ca. 25 regionsudvalgsmøder, og der er skabt en god kobling mellem medlemmerne af DS Håndværk & Industris hovedbestyrelse, formænd og bestyrelsesmedlemmer i lokalafde-lingerne samt ikke mindst foreningens medlemmer. I efteråret 2012 blev der holdt 5 regionale årsmøder, hvor alle med-lemsvirksomheder blev inviteret. De centrale emner var bankernes risikovillighed samt fremtidens arbejdskraft. årsmøderne blev holdt i samarbejde med virksomheder, grossister, banker m.fl., og med over 140 deltagere fik de god opbakning fra medlemsvirksom- hederne. Faglige aktiviteter Et centralt omdrejningspunkt for de 5 regioner er et stærkt fag-ligt udbud til medlemsvirksomhederne. Det høje aktivitetsniveau fra 2011 blev videreført i 2012 med ca. 30 faglige arrangementer med omkring 800 deltagere. Hertil kommer temamøder i samarbejde med andre aktører, hvor ”Vejen til vækst” med ca. 700 deltager i region Nord bør fremhæves. Andre centrale temamøder var ”tjen penge på dine energiløsninger”, en vidensdag om rustfrit stål og ”Adskil din virksomhed fra konkurrenternes”.

Uddannelse og netværk Udannelsesområdet er fortsat højt prioriteret i flere regioner, og der-for var fremtidens arbejdskraft et centralt emne ved årsmøderne i region Sjælland og region Syd. I 2012 blev arbejdet med netværk opprioriteret, og det resulterede i oprettelsen af en række netværk inden for lean, salg og ikke mindst på administrationsområdet. Sidstnævnte blev udbudt i regi af DS Efteruddannelse og var en så stor succes, at der blev oprettet eks-tra hold.

Projekter og samarbejde DS Håndværk & Industri har aktiv indflydelse på en række projek-ter til gavn for branchen og medlemsvirksomhederne. Her kan bl.a. nævnes• Energipåhavet(isamarbejdemedOffshoreCenterDanmark)• DenInnovativeVirksomhed• Automatiseringogdigitalisering

DS Håndværk & Industri har i 2012 haft et tæt samarbejde med en række indflydelsesrige aktører til gavn for medlemsvirksomhederne. Her kan bl.a. nævnes• IBIZ-Centermedetprojektomøgetitivirksomhederne• Deregionalevæksthuse• PensionforSelvstændige• Dana• AkademikernesCentralorganisation

Det regionale arbejde

DEt FÆllES rEGIONSUDVAlG:

lEIF KJElDAHl

HANNE NylEV

(UDVAlGSFOrMAND)

BENNy JOHANSEN*

JOHN NIElSEN

tOrBEN SMIDStrUP

FrA SEKrEtArIAtEt:

StEEN HOECK KlAUSEN

* SUPPlEANt FOr

JOHNNIE HANSEN FrA

EFtErårEt 2012.

13

Drift- og strategiudvalget beskæftiger sig med de emner, der går på tværs af det branchespecifikke. I det seneste år har udvalget haft særlig fokus på eksport og internationalisering, nøgletal, netværk og på personaleforhold (Hr).

Eksport og internationaliseringDe sidste års krise har tvunget virksomhederne til at tænke i alterna-tive muligheder for at tjene penge. Mange virksomheder har måttet søge nye markeder og kunder både nationalt og internationalt.

Det er en stor udfordring for mange medlemmer af DS Håndværk & Industri at starte op på nye eksportmarkeder eller i det hele taget at få taget hul på eksport. Derfor har Drift- og strategiudvalget det sid-ste år fokuseret på at udarbejde en eksportmanual, der kan besvare mange af virksomhedernes spørgsmål i den forbindelse. Manualen kan downloades via vores hjemmeside.

lidt større virksomheder, der er forbi opstartsfasen i eksportarbej-det, har også et stigende behov for assistance, men det er af en lidt anden karakter. Disse virksomheder har især brug for hjælp til partnersøgning, kontraktgennemgang og støtteordninger.

DS Håndværk & Industri mærker tydeligt, at behovet for rådgivning og sparring på eksport- og internationaliseringsområdet er stigen-de, og det er derfor et område, udvalget har fokus på.

NøgletalMange medlemsvirksomheder har gavn af at sammenligne sig selv med andre og lignende virksomheder for at vurdere, om de ligger regnskabsmæssigt ”som de skal”. Udvalget har derfor i efteråret 2012 fokuseret på at lave et redskab, hvor man kan indtaste enkelte nøgletal fra eget regnskab og derudfra danne sig et billede af, hvor-

dan man ligger i forhold til andre virksomheder. redskabet er under udvikling og forventes klar til brug for medlemmerne i løbet af 2013.

NetværkDer blev i efteråret 2012 indgået en samarbejdsaftale med Netværk Danmark med henblik på at tilbyde netværk til virksomhedsledere. Aftalen indebærer, at medlemmer af DS Håndværk & Industri kan spare 10 % på deres første års medlemskab af Netværk Danmark.

Fremtidens arbejdskraftDrift- og strategiudvalget har i det forløbne år haft fremtidens arbejds-kraft på dagsordenen. I en tid hvor vores brancher lider under dårlige beskæftigelsesmuligheder, svigtende ordretilgang og manglende po-sitiv omtale i pressen, er historier om virksomheder, der samarbejder med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, positive nyheder. Udvalget har i den forbindelse haft møde med triple Helix vedrørende projektet ”48 timer”, hvor studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutioner rykker ind på en virksomhed i 48 timer for at løse en konkret problemstilling i virksomheden. Projektet bidrager til at bygge bro mellem studium og erhverv. I løbet af foråret 2013 vil sådan et projekt finde sted i en af vores medlemsvirksomheder. Pro-jektet er finansieret og støttet af DS Efteruddannelse.

Udvalget har også behandlet temaet stress. Virksomheder – også i DS Håndværk & Industri – har i højere grad end tidligere medar-bejdere, der rammes af stress, og de har derfor generelt brug for redskaber til at tackle dette. Udvalget arbejder videre med emnet i 2013.

Drift og strategi

DrIFt- OG StrAtEGIUDVAlGEt:

OlE NØrGAArD ANDErSEN

(UDVAlGSFOrMAND)

HANNE NylEV

tOrBEN BJØrN ANDErSEN

ClAUS ESKIlDSEN

ANDErS HAAHr JENSEN

JENS KVOrNING

(HåNDVÆrKSråDEt)

FrA SEKrEtArIAtEt:

lISE DAlDOrPH

lArS KNUDSEN

HANNE GrOtH

Færre administrative byrder – kun regler og procedurer, der giver mening og med-virker til at skabe værdi, skal bibeholdes.

Der skal være lige vilkår for alle – derfor skal administra-tive regler håndhæves eller afskaffes.

Støtteordninger og tilskuds-midler skal bruges dér, hvor de reelt gør en forskel – de skal i højere grad gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden for små og mellemstore virksomheder.

Udvalgetsmærkesager

14

Jesper er i lære hos Møllgaard VVS og godt på vej i sin uddannelse til vvs-energispecialist.Jesper er for øjeblikket på skoleophold på Herningsholm Erhvervsskole, hvor han bor på skolehjemmet. Jespers far er også uddannet vvs’er, og familien har i dag et portfirma.Møllgaard VVS i Horsens arbejder med installation og service på alle former for vvs – varmesystemer, vand- og afløbsinstallationer, sanitet, jordvarme og gasinstallationer samt med ombygninger og renoveringer.

Jesper Andersson ”Jeg skal nok senere ind i mine forældres firma.”

15

Uddannelsesområdet er helt centralt i DS Håndværk & Industris po-litiske arbejde, og Uddannelsesudvalget arbejder for at sikre, at vo-res medlemsvirksomheder har de bedste muligheder for at uddanne dygtige håndværkere til fremtidens behov.

ErhvervsuddannelserneI DS Håndværk & Industri er vi naturligvis primært optaget af er-hvervsuddannelserne og erhvervsskolerne. Vores medlemsvirksom-heder er helt afhængige af, at deres ansatte har den bedst mulige grunduddannelse og de bedste muligheder for efter- og videreud-dannelse bl.a. i AMU-systemet.

Vi har en unik model for vores erhvervsuddannelser i Danmark, hvor de unge uddannes i en vekselvirkning mellem skoleophold og an-sættelse i virksomhederne. I DS Håndværk & Industri er vi stolte over, at vores medlemsvirksomheder i så høj grad er med til at ud-danne vores unge. Det viser om noget, at de små og mellemstore virksomheder føler både et socialt ansvar og et ansvar for erhvervs-udviklingen i Danmark.I 2012 var der pæn interesse blandt vores medlemsvirksomheder for at tage lærlinge, og det er positivt. Vi mener, at tilskuds- og bonus-ordninger medvirker til, at der etableres flere ordinære lærepladser i virksomhederne. I sidste kvartal af 2012 blev der indgået flere ud-dannelsesaftaler end normalt, og det er vores opfattelse, at dette er sket på grund af de væsentlige forringelser i praktikpladspræmien, som trådte i kraft ved årsskiftet. På den baggrund forventer vi des-værre en vigende interesse for at tage lærlinge i 2013. I DS Håndværk & Industri mener vi, at der skal være praktikpladser nok til alle kvalificerede unge. Vi tager vores del af ansvaret i virk-somhederne, og det er derfor beskæmmende, at regeringen ikke støtter op om opgaven i fornødent omfang.

tilgængelighed er en afgørende faktor for valg af uddannelse. Vi mener, at grundforløb bør udbydes på så mange erhvervsskoler som muligt, mens hovedforløb kun bør udbydes på de erhvervssko-ler, hvor der kan samles den fornødne elevvolumen til (sammen med efteruddannelsesudbuddet) at sikre et højt fagligt niveau. I den for-bindelse bør der være blik for, at gode transportforhold med offent-lige transportmidler for elever til og fra erhvervsskolen er nødvendigt især i udkantsområder. I forbindelse med hovedforløb og eux bør øget brug af fjernundervisning indgå, hvor det er hensigtsmæssigt.

Kendskabet til vore uddannelser er ikke stort hos uddannelses-vejlederne. Derfor arbejder vi på at klæde UU-vejlederne bedre på til opgaven med at motivere de unge til at tage en erhvervsuddan-nelse. I den forbindelse har vi fortsat vores kampagne med besøg på UU-centrene for at orientere om erhvervsuddannelserne på vo-res områder.

Priser til lærlingeto dygtige nyuddannede lærlinge fra virksomheder i DS Håndværk & Industri modtog i september 2011 Metalindustriens lærlingepris, Ml-prisen, som uddeles hvert år af Metalindustriens Uddannelses-udvalg til de bedste lærlinge i Danmark. • KlejnsmedMikkelAlexanderRasmussen,someruddannethos

HSM Industri i Grenaa.• Skibsmontør Kasper Kanstrup Løgsted, som er uddannet hos

Hanstholm Skibssmedie.

lærlingene er indstillet af både skole og virksomhed på baggrund af deres enestående faglighed, evne til at planlægge, samarbejde og kommunikere, deres høje kvalitetsbevidsthed og ikke mindst deres sociale kompetencer.

Uddannelse

UDDANNElSESUDVAlGEt:

CHrIStIAN BIllE lArSEN

(UDVAlGSFOrMAND)

BO UlSØE

HANNE NylEV

JENS PEDEr tOFt

HANS-JØrN KrOGH HANSEN

FrA SEKrEtArIAtEt:

FINN KyED

lArS KNUDSEN

FrANK ANDErSEN

Der skal være flere praktik-pladser i ordinære virksom-heder. Virksomhedspræ-mien skal gøres permanent og udbetales automatisk. De virksomheder, der ikke tager lærlinge, skal bidrage mere økonomisk.

Erhvervsuddannelserne skal være attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklas-ser skal have information om alle erhvervsuddannel-sesmuligheder.

AMU-systemet skal række ud over erhvervsuddan-nelsesniveauet, så faglærte kan få VEU-godtgørelse til uddannelser op til KVU.

Udvalgetsmærkesager

16

Der blev holdt DK Skills 2013 i Aarhus i januar 2013. 37 forskellige fag var repræsenteret, og der var mere end 200 konkurrencedelta-gere. Fra DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder deltog to smedelærlinge, en industritekniklærling og en lærling inden for vvs-energiuddannelsen.

KompetenceudviklingFlere virksomheder er blevet opmærksomme på kompetenceudvik-lingsordningerne. Det er en meget positiv udvikling – også selvom den stigende interesse har betydet, at kompetenceudviklingsord-ningen mellem DS Håndværk & Industri og HK/Privat i to kortere perioder har måttet lukke for ansøgninger på grund af manglende midler.

Succes med administrationskurserVi har med stor succes udbudt regionale administrationskurser for administrative medarbejdere, som efterfølgende tilbydes hjælp til at at etablere erfa-grupper. Administrationskurserne finansieres af DS Efteruddannelse for HK-området. Vi har afviklet fire kursusrækker i 2012 og et forløb i foråret 2013.

Kenny Sørensen- læs mere om Kenny Sørensen på side 19

17

Industri- og smedeudvalget i DS Håndværk & Industri har fokus på produktion, konstruktion, materialer, innovation og ny teknologi for at motivere medlemsvirksomhederne til udvikling og for at sikre, at DS Håndværk & Industri er på forkant med, hvor virksomhederne har brug for støtte. Der bliver generelt stillet stadig større krav til alle led i produkti-onsprocessen, og det medfører bl.a. krav om indføring af kvalitets-styring, kortere gennemløbs- og procestid samt reduktion af tilførte ressourcer.

Bygningsstål og aluminiumVirksomheder, der fremstiller komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet, har fået nye krav til konstruktion og udførelse. Simple konstruktioner har fået simple krav, mens der bliver stillet større krav om planlægning og styring til konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud. Bærende dele af stål eller aluminium til byggeri skal herudover være CE-mærket senest 1/7 2014.Området er teknisk vanskeligt tilgængeligt, og vi har derfor brugt mange ressourcer på at udarbejde materiale og planlægge arran-gementer, der kan give vores medlemsvirksomheder bedst mulig bi-stand. Sekretariatet har i processen fået input fra et ad hoc-udvalg, bestående af medlemsvirksomheder med erfaring på området. Der er udarbejdet en mindre folder, som er sendt ud til alle relevante medlemsvirksomheder, og vores hjemmeside er opdateret med ny information. Sidst men ikke mindst har DS Håndværk & Industri ind-gået en aftale med vores datterselskab Q-kontrol, Metal College i Aalborg og med Nordisk Svejsekontrol om at få lavet og godkendt en række svejseprocedureprøvninger – de såkaldte WPQr’er. Metal College har ud fra prøverne fremstillet standard svejseprocedurer (WPS) inden for hovedparten af de svejseopgaver, vores medlems-virksomheder udfører, og disse kan købes af medlemsvirksomheder til fordelagtig pris.

Bygningssmede og DS-garantiVirksomheder, der er medlem af DS Håndværk & Industri, er omfat-tet af DS-garanti, når de arbejder med opgaver på bygninger for private forbrugere. DS-garantien sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold, får rettet det fejlbehæftede arbejde. Virksomheder, der er dækket af garantien, vises på hjemmesiden www.ds-garanti.dk

Lej en kollegaProjektet med synliggørelse af de virksomheder, der ønsker at leje sig selv ud eller indleje en medarbejder på timebasis, er godt på vej. Der er udarbejdet en særlig del-hjemmeside med søgefunktion, og i løbet af foråret bliver vores medlemsvirksomheder kontaktet. De virksomheder, der er interesserede, bliver herefter registreret i vores medlemsdatabase med de relevante oplysninger, som derfra bliver formidlet videre til hjemmesiden.

Trafiksikkerhed for tunge køretøjerIndustri- og smedeudvalget har i den forløbne periode arbejdet med trafiksikkerhed for tunge køretøjer med særlig fokus på bremser. Der blev i den forbindelse arrangeret et velbesøgt møde i marts 2013 med information om metoder til test af bremser på påhængs-vogne.

Industri og smede

INDUStrI- OG SMEDEUDVAlGEt:

JOHN NIElSEN

(UDVAlGSFOrMAND)

lEIF FrISK

BrIAN B. JENSEN

KNUD G. HANSEN

MICHAEl KNUDSEN

FrA SEKrEtArIAtEt:

JENS KrOGSGAArD

StEFFEN MOSE

HANNE GrOtH

Der skal være lige mulig-heder – derfor skal reglerne for certificering af bygnings-stål tilpasses vilkårene i de små og mellemstore virksomheder.

tilpasning af lærlingeud-dannelserne, så de opfylder de lovgivningsmæssige krav – herunder reglerne for certificering af bygningsstål.

Udvalgetsmærkesager

18

Kenny er i lære som klejnsmed hos Mekaleika i Lunderskov. Han er Mekaleikas første lærling nogensinde og er lige startet i virksomheden på en foreløbig etårig kontrakt. Kenny arbejder også i en ungdomsklub.Mekaleika er en mindre virksomhed, som udvikler og fremstiller kundespecifikke maskiner og produktionsanlæg. Virksomheden udfører også underleverandørarbejde inden for metalbearbejdning og smedeopgaver af mere håndværksmæssig karakter.

Kenny Sørensen”Jeg kan ikke se mig selv være andet end smed.”

19

Vvs-udvalget arbejder med politiske forhold, rådgivning og doku-mentation for vores medlemsvirksomheder på vvs-området i forhold til emner som kundeforhold, tilbuds- og kontraktforhold, autorisa-tion, kvalitetsstyring og -sikring, byggeopgaver, licitation og entre-prise samt viden om nye materialer.For at underbygge vores arbejde, deltager vi i arbejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen.

Implementering af VE-direktivetVi har over en længere periode arbejdet med implementeringen af det såkaldte VE-direktiv, som trådte i kraft den 1. januar 2013 med en overgangsordning på 3 år. DS Håndværk & Industri og resten af branchen har arbejdet for at sikre, at det tilknyttede kvalitets-styringssystem, som i dag kræves i direktivet, bliver det samme, som kræves til vvs og el – dog med et ekstra modul. Kontrollen af systemet kan udføres af samme kontrolinstans og i forbindelse med det ordinære besøg.

AutorisationsområdetPå autorisationsområdet har regeringen haft et ønske om at skærpe konkurrencen, og DS Håndværk & Industri har siddet med ved bor-det i både det forberedende arbejde og ved de konkrete forhandlin-ger. resultatet af arbejdet bliver præsenteret senere på året i forbin-delse med et samlet bud på forbedring af konkurrencen i Danmark. Vi forventer ikke, at sker den store forandring for allerede godkendte virksomheder, men der kan forventes lempelser ved adgang til er-hvervet og ved ændringer i virksomhedsstruktur.

www.sik.dk/tjekSom en udløber af vores arbejde mod uautoriseret arbejde og for at synliggøre det autorisationskrævende arbejde og konsekvenserne af brud på lovgivningen på dette område, har vi sammen med re-

sten af branchen og Sikkerhedsstyrelsen oprettet en hjemmeside, rettet mod private forbrugere. Siden viser, hvilket arbejde der kræ-ver autorisation og den giver hurtig adgang til Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister. Siden har været godt omtalt i forskellige me-dier.

Genindførelse af BoligJobordningenDet er meget positivt, at regeringen har valgt at genindføre Bolig-Jobordningen for 2013 og 2014.Ordningen var i 2011 og 2012 med til at sætte gang i hjulene med små og store opgaver i private hjem. Den har ikke bare haft positive økonomiske konsekvenser for håndværkerne, fordi der rent faktisk blev flere opgaver, den medførte også et fald i efterspørgslen på sort arbejde, samt at de danske boligejere i stigende grad brugte fagfolk til at udføre service og vedligeholdelse i hjemmet.I DS Håndværk & Industri har vi arbejdet hårdt for, at ordningen blev genindført, og det er meget positivt, at regeringen har lyttet til os.

DS-garantiVirksomheder, der er medlem af DS Håndværk & Industri, er omfat-tet af DS-garanti, når de arbejder for private forbrugere. DS-garan-tien sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndvær-kets Ankenævn og får medhold, får rettet det fejlbehæftede arbejde. Garantiordningen er et vigtigt signal over for de private kunder, og vores medlemsvirksomheder bruger den i vid udstrækning i deres markedsføring. I løbet af sommeren 2013 kommer en opdateret informationsfolder om DS-garantiordningen.Se i øvrigt beretningen fra Håndværkets Ankenævn på side 28.

Vvs

VVS-UDVAlGEt:

BENNy JOHANSEN*

(UDVAlGSFOrMAND)

tOM JOHANSEN

ANDErS MOrtENSEN

KJElD SØBErG

ErIK NOrMAND

FrA SEKrEtArIAtEt:

BIrGEr t. CHrIStIANSEN

JOHNNy BENDSEN

HANNE GrOtH

Udenlandsk arbejdskraft skal være godkendt i rUt.

loven skal håndhæves så alle, der udfører autoriseret arbejde, også er autoriseret.

Fair konkurrence fra forsikrings- og forsynings-virksomheder.

Udvalgetsmærkesager

* SUPPlEANt FOr

JOHNNIE HANSEN FrA

EFtErårEt 2012.

20

Jack er midtvejs i sin uddannelse i vvs-energiteknik hos AL VVS i Faxe Ladeplads.Jack vil gerne blive i virksomheden efter sin læretid men vil også gerne have mulighed for at arbejde mere med blikarbejde. I sin fritid kører Jack med fjernstyrede biler, og han er så god til det, at han sidste år var til europamesterskaberne i sin klasse, som hedder 1/5 buggy 2wd.AL VVS arbejder med vvs, blik samt gas- og oliefyr og med installation af biobrændsel, varmepumper og solvarmeanlæg. Der er 6 ansatte i virksomheden.

Jack Bern Jensen ”Jeg kan godt lide at skabe noget fra bunden og få det til at se godt ud.”

21

Peter er i lære som vvs- og energimontør hos Tørring VVS & Pejsecenter. Han er 21 år og fra Ølsted ved Løsning. Tørring VVS & Pejsecenter laver vvs- og blikkenslagerarbejde i omkring 150 nye huse om året og mange forskelligartede renoverings- og ombygningsopgaver. Vvs-afdelingen installerer, monterer og servicerer alle former for vand-, varme-, ventilationsanlæg, fjernvarme, oliefyr, brændeovne, solvarme og naturgas.

Peter Skov ”Det er sjovt at være med til mange forskellige slags opgaver.”

22

Energi-, miljø- og køleudvalget arbejder med innovation, udvikling, formidling af viden og branchesamarbejde på energi-, miljø- og kø-leområdet. For at yde bedst mulig støtte til vores medlemsvirksom-heder er det vigtigt at afdække nye produktions- og aktivitetsområ-der, og vi deltager derfor løbende i udviklingsprojekter i både privat og offentligt regi.

Energipolitisk Åbningsdebat 2012For 12. år i træk var der dagen efter Folketingets åbning inviteret til konferencen Energipolitisk åbningsdebat. DS Håndværk & Industri tilrettelægger konferencen i samarbejde med Folketingets Energi-politiske Udvalg, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, VE-NEt, Energiklubben, Dansk Gartneri, UdbudsMedia.dk. Konferencen præsenterede indlæg og dialog med bl.a. klima-, energi- og byg-ningsminister Martin lidegaard og fødevareminister Mette Gjerskov samt en række centrale aktører på den danske energiscene.Deltagerne drøftede arbejdspladser, vækst, forsyningssikkerhed, teknologi og international samhandel med fokus på rammer og per-spektiver for dansk energiforsyning.På konferencen blev DS Håndværk & Industris Miljø- og Energipris overrakt til thy Windpower af direktør for DS Håndværk & Industri Jani lykke Methmann sammen med klima-, energi- og bygnings-minister Martin lidegaard.

Viden med uanede mulighederEnergi-, miljø- og køleudvalget har arbejdet videre med kurset Ener-gieXperten, der indeholder aktiviteter, der styrker energi- og mil-jøvirksomhedernes vidensniveau. Kurset sætter fokus på energief-fektivisering og -løsninger på tværs af faggrænser – løsninger med markante økonomiske besparelser via langt højere energiudnyttel-sesgrad end de traditionelle løsninger.Nye kurser er planlagt i efteråret 2013: Grundmodul, trin 2: industri og trin 2: bygninger.

Klassificering af energieffektiviseringsforslagVi deltager aktivt i et PSO-støttet udviklingsprojekt, ”Udvikling af metode til klassificering af energieffektiviseringsforslag”, som bl.a. har til formål at få håndværkerne til i højere grad at tage energieffek-tivitet med som salgsargument over for deres kunder for at opnå et mersalg. Værktøjet skal sammensætte forslag til energi- og drifts-optimering for at opnå en større samlet økonomisk besparelse, og det skal hjælpe med at prioritere energibesparende forslag.ti installatørvirksomheder, som også er uddannet EnergieXperter, har deltaget i projektet i forbindelse med test af beregnerprogram-met.Værktøjet er under endelig færdigudvikling, og DS Håndværk & Industri deltager i formidling og information på fyraftensmøder og seminarer.

Energi, miljø og køl

ENErGI-, MIlJØ- OG KØlEUDVAlGEt:

lEIF KJElDAHl

(UDVAlGSFOrMAND)

ANDErS MOrtENSEN

lArS lyNGE MAACH

PEr POUlSEN

MArtIN FrEDErIKSEN

HENrIK lIlJA

(HåNDVÆrKSråDEt)

FrA SEKrEtArIAtEt:

HENrIK tOrBEN PEDErSEN

HANNE GrOtH

AD HOC KØlEGrUPPE:

JØrN SMINGE

HENrIK NIElSEN

VAGN tANDErUP

Bedre sammenhæng mellem teoretiske løsninger og praktiske muligheder ved beregning af energi-besparelser ved renovering og nybyggeri.

Prioritering af arbejdet med totale energiløsninger i forbindelse med renovering og nybyggeri.

Udvalgetsmærkesager

23

I det forløbne år har der været stor aktivitet på beslagsmedeområ-det i DS Håndværk & Industri.

Bekendtgørelse med uddannelseskrav for beslagsmedeSagen er forankret i Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri og køres nu på vegne af beslagsmedene af rådet for Hovpleje og Hestebeslag. Vi forventer, at der endelig er kommet skred i sagen. Det bliver formentligt nødvendigt med en ny høringsrunde, da lov-kravet skal gælde beskæring og beslag, hvor der ved sidste hø-ringsrunde kun var fokus på beslag.

Dansk/Nordisk Mesterskab for beslagsmede 2013traditionen tro arrangerede DS Håndværk & Industri med hjælp fra en bred gruppe af beslagsmedemedlemmer Dansk/Nordisk Mesterskab for beslagsmede i marts 2013. I alt deltog 110 beslags-mede fra hele Europa, deraf 60 danskere, i konkurrencerne.

Uddannelsesevent 2013En arbejdsgruppe i DS Håndværk & Industri er i gang med planlæg-ningen af et europæisk uddannelsesevent for beslagsmedelærlinge i oktober 2013. Arrangementet er en tradition i EFFA (den europæi-ske beslagsmedeorganisation) og afholdes hvert andet år – i 2013 med Danmark som vært. Arrangementet afholdes på Beslagskolen ved KU lIFE i tåstrup. Vi forventer op mod 100 deltagere, som vil blive indlogeret på Metalskolen i Jørlunde.

Studietur til TexasBeslagsmedegruppen arrangerede i oktober 2012 en studietur til texas. turen varede en uge, og deltagerne besøgte blandt andet beslagsmede på flere ranches, to beslagskoler, hesteklinikker og oplevede afslutningsvis et stort rodeoarrangement.

Beslagsmede

BESlAGSMEDEUDVAlGEt:

JAKOB AlGOt

(UDVAlGSFOrMAND)

MICHAEl KJÆr

tOM NØrGAArD

lEIF FrISK

FrA SEKrEtArIAtEt:

StEFFEN MOSE

HANNE GrOtH

Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer, der udfører skoning og beskæring.

Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det faglige niveau bl.a. i forbin-delse med uddannelse af lærlinge.

Udvalgetsmærkesager

24

Kasper er industriteknikerlærling hos Odin Maskinfabrik i Slagelse. Han startede som arbejdsdreng og har allerede været med i Tyskland på en montageopgave. Kaspers far er også ansat i virksomheden. I sin fritid spiller Kasper fodbold i Vemmelev Fodboldklub.Odin Maskinfabrik har ca. 45 medarbejdere, som arbejder med konstruktion, fremstilling og montage af specialmaskiner samt underleverandørarbejde.

Kasper Hansen ”Jeg vil gerne blive i virksomheden, når jeg er udlært.”

25

Forsikring

Forsikringsrådet drøfter løbende optimeringen af den såkaldte DS-aftale med hensyn til kvalitet og pris. I den forbindelse drøftes også nye forsikringstyper og andre ændringer, der kan være relevante for aftalen og for medlemsvirksomhederne. rådet har ligeledes fokus på udviklingen i skadestatistikken og brancheområdet generelt, så der kan handles proaktivt og fremadrettet.DS-aftalen er i det forløbne år fornyet for en treårig periode. Igen-nem flere år har der været mange skader, og det betyder, at der har været udbetalt mere på forsikringerne, end der har været indbetalt præmier. Der er på denne baggrund indført en begrænset præmie-stigning. Vi er dog fortsat konkurrencedygtige på markedet og har herudover indført prisgaranti på sammenlignelige forsikringer.

SikringsvejledningDer er som nævnt stadig for mange tyverier og indbrud hos med-lemsvirksomhederne, og det er nødvendigt med en øget opmærk-somhed på dette område.Forsikringsudvalget har derfor i samarbejde med Willis I/S og top-danmark A/S udarbejdet en såkaldt sikringsvejledning til inspiration for medlemmerne af forsikringsordningen. Vejledningen beskriver en række praktiske tiltag, som reducerer risikoen for tyveri og ind-brud.

Willis forebygger…Forsikringsrådet har fra 1. januar 2013 iværksat konceptet ”Willis forebygger…” som dækker over en proaktiv indsats over for med-lemsvirksomhederne i forhold til skader på ansvar, arbejdsskade og tyveri. Det er Forsikringsrådets håb, at vi med dette særlige koncept kan øge fokus i medlemsvirksomhederne på disse områder, så vi også fremadrettet kan bevare de gode dækninger i DS-aftalen.

Pension

Medlemmer af DS Håndværk & Industri er overenskomstmæssigt forpligtet til at indbetale arbejdsmarkedspension for hovedparten af deres medarbejdere.

For ansatte under timelønsoverenskomsterne og ansatte under HK-overenskomsten varetages pensionsordningerne af Industriens Pension. Ejere og ledere kan også benytte ordningen. Hvis virk-somheden indberetter og indbetaler for dem på samme måde som for de øvrige ansatte, får de fuldt medlemskab af ordningen på lige fod med de overenskomstansatte. Øvrige funktionærgrupper kan i nogle tilfælde også komme med i Industriens Pension. For ansatte under tl-overenskomsten varetages pensionsordnin-gen af PFA (teknikerpension).

På pensionsområdet er der sket enkelte ændringer for medlem-merne i det forløbne år.Skattereformen har betydet, at kapitalpensionen fra 1. januar 2013 er erstattet af en såkaldt aldersopsparing. Industriens Pension til-passer pensionsordningen og sørger for, at medlemmerne automa-tisk opnår den mulige skattefordel ved at overføre kapitalpension til aldersopsparing. Dog skal det enkelte medlem selv ændre sin forskudsopgørelse for 2013 for at undgå at komme til at betale for meget i skat. Endvidere er der også med virkning fra 1. januar 2013 sket en udvi-delse af dækningen hos Industriens Pension for visse kritiske syg-domme.

Forsikring og pension

FOrSIKrINGSråDEt:

JOHN NIElSEN

(UDVAlGSFOrMAND)

FlEMING FrEDErIKSEN

ANDErS HAAHr JENSEN

FrA SEKrEtArIAtEt:

JANI lyKKE MEtHMANN

CHrIStIAN H.M. MIKAElSEN

ANEttE JENSEN

26

Q-kontrol ApS er et datterselskab under DS Håndværk & Industri.

Q-kontrol er godkendt som kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsstyrings-systemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-installatører samt god-kendte kompetente virksomheder på vvs- og gasområdet.

Q-kontrol fører som en af de eneste kontrolinstanser tilsyn med kon-kret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet.

Q-kontrol har inden for det sidste år opkøbt to andre kontrolinstanser og har dermed fået tilført omkring 500 ekstra kunder. Q-kontrol er her-efter en af Danmarks største kontrolinstanser på vvs- og el-området.

Q- kontrol tilbyder også certificeringsaftaler og konsulenthjælp til:• FabrikanterafbygningsstålefterstålstandardEN1090-1.• Kølevirksomhederderopstiller,monterer,idriftsætter,reparerer,

vedligeholder, nedlukker samt laver årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg. kølemiddel.

• Virksomheder der sælger, projekter, installerer, servicerer og ved-ligeholder tv-overvågningsanlæg og mekanisk indbrudssikring.

• Virksomheder der sælger, projekterer, installerer, servicerer ogvedligeholder alarmanlæg.

Salg af WPS’erQ-kontrol har stået for gennemførelsen af en række af de mest al-mindelige svejseprøver, der er nødvendige i forbindelse med certifi-cering af fabrikanter af bygningsstål. Der er opbygget en database, og disse svejseprøvecertifikater – de såkaldte WPS’er – kan nu kø-bes til en fordelagtig pris.

Q-kontrol

Resultatopgørelse 2010 2011 2012

t.kr. t.kr. t.kr.Nettoomsætning 4.148 3.950 3.549Materialeomkostninger -13 -130 -262Bruttoresultat 4.135 3.820 3.287Andre eksterne omkostninger -1.309 -1.139 -1.135Personaleomkostninger -3.070 -2.331 -1.779Afskrivninger -10 -7 -70Driftsresultat -254 -343 303Finansielle indtægter 94 98 99Finansielle omkostninger 0 0 0Resultat før skat -160 441 402Skat af årets resultat 0 0 78Årets resultat -160 441 480

Q-KONtrOlS BEStyrElSE:

ANDErS MOrtENSEN

(FOrMAND)

JOHN rASMUSSEN

lArS JENSEN

27

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere. Ankenævnet er oprettet af Hånd-værksrådet på vegne af DS Håndværk & Industri, Danske Maler-mestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Disse organisationer står sammen om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret. Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig behand-ling af klager fra forbrugere over håndværk. I forhold til DS Hånd-værk & Industris medlemsvirksomheder behandler nævnet klager over vvs-, kloak- og bygningssmedearbejde hos private kunder. Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdom-mer som næstformand, to repræsentanter for forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs-, kloak- eller bygningssme-dearbejder vedrørende medlemmer af DS Håndværk & Industri, er de to fagdommere udpeget af hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

I 2012 har nævnet realitetsbehandlet og afgjort 44 sager, der invol-verede medlemsvirksomheder fra DS Håndværk & Industri. I 18 sager blev virksomheden frifundet. Dette svarer til en fri- findelsesprocent på 41, og dermed ligger frifindelsen af medlems-virksomhederne i DS Håndværk & Industri også i 2012 væsentligt højere sammenlignet med tallet for samtlige sager vedrørende alle faggrupper i nævnet.I 23 sager fik forbrugeren medhold, svarende til 52 %, hvilket er en anelse mindre end sidste år. 3 sager blev afvist på grund af usik-kerhed om bedømmelsen af de indkomne oplysninger.

Som noget helt særligt ved Håndværkets Ankenævn har branche-organisationerne mulighed for at søge at medvirke til at løse sagen forligsmæssigt inden for de første 4 uger af klagesagens behandling ved nævnet. Det foregår typisk ved, at en fagkonsulent kontakter sagens parter og undersøger mulighederne for forlig. 5 sager blev på denne måde løst forligsmæssigt ved DS Håndværk & Industris mellemkomst, hvilket er på linje med sidste år.

Håndværkets Ankenævn

FOrrEtNINGSUDVAlG, rEPr.

FrA DS HåNDVÆrK & INDUStrI:

JANI lyKKE MEtHMANN

FAGDOMMErE FrA

DS HåNDVÆrK & INDUStrI:

lEIF KJElDAHl

lEIF FrISK*

* SUPPlEANt FOr

JOHNNIE HANSEN FrA

EFtErårEt 2012.

28

DS-bladet har i det forløbne år haft fokus på annonceomsætning, udgiftsniveau og bladets redaktionelle udvikling.

Med hensyn til annoncerne pegede udviklingen allerede i midten af 2012 i en negativ retning. Efter flere konsultationer med rosendahls Medieservice besluttede bladbestyrelsen i september at opsige samarbejdet på grund af skuffede forventninger.

Det blev samtidig besluttet at overdrage annoncesalget til Anita rasmussen, Mediapunktet i Grindsted. Hun har erfaringer med salg for lignende blade og har familierelationer til smedebranchen. Det er bestyrelsens håb, at dette skifte vil give annoncesalget i 2013 et løft i forhold til 2012. Bestyrelsen er samtidig opmærksom på, at salget af annoncer til trykte medier generelt er under pres.

Med yderligere fokus på såvel læsertilfredshed som bladets om-kostninger gennemførtes i sommeren 2012 en læserundersøgelse. Det skete blandt foreningsaktive medlemmer i forbindelse med landsgeneralforsamlingen i Aarhus og blandt ikke-foreningsaktive medlemmer ved en spørgeskemaundersøgelse i juli 2012.

Begge undersøgelser viste, at der generelt er stor tilfredshed med DS-bladets form og indhold. Den viste samtidig, at antallet af årlige udgivelser uden problemer kunne skæres ned fra 15 til 12. Deri-

mod var der ikke stor interesse for et forslag om at dele bladet i henholdsvis en udgave for industrivirksomheder og en udgave for håndværksvirksomheder.

Bestyrelsen besluttede på den baggrund, at DS-bladet fra og med 2013 skal være et månedsblad og dermed udkomme med 12 ud-gaver om året. Udgivelsesplanen er lagt således, at bladet de fleste af årets måneder udkommer omkring den 15. i måneden. Dog med afvigelser, når store begivenheder i DS Håndværk & Industri gør det nødvendigt.

I kraft af en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af proceduren mellem hovedbestyrelsen og bladbestyrelsen om vedtagelsen af bladets abonnementspris, faldt tingene i efteråret 2012 på plads på en betydelig mere udramatisk måde end tidligere. På et møde i august godkendte hovedbestyrelsen, at medlemmerne skal betale en abonnementspris i 2013 på 435 kr. Det medførte, at bladbesty-relsen i modsætning til de tidligere år kendte de økonomiske ram-mer, før den tog stilling til udgivelsesplanen og budgettet for 2013.

Målt på sidetal udkom DS-bladet i 2012 med 616 sider mod 600 i 2011. Målet i 2013 er 600 sider på trods af det færre antal udgivel-ser. Sidetallet vil imidlertid blive justeret i forhold til den økonomiske udvikling.

DS-bladet

DS-BlADEtS BEStyrElSE:

JØrGEN HANSEN

MAX MICHAEl JENSEN

lEIF KJElDAHl

lEIF FrISK

Hoved- og nøgletal (t.kr.) Realiseret 31.12.2012 Budget 2012 Budget 2013Omsætning 1.920 2.414 2.077Udgivelsesomkostninger -1.244 -1.503 -1.140Dækningsbidrag 676 911 937lønomkostninger -598 -632 -546Salgsomkostninger -4 -25 -25Administrationsomkostninger -349 -381 -382Afskrivninger -5 0 -5Resultat af primær drift -280 -127 -21Finansieringsindtægter 60 25 15Årets resultat -220 -102 -6

29

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.250 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, el- og vvs-virksomheder.

DS Håndværk & Industri tilbyder medlemsvirksomhederne en lang række ydelser som f.eks. juridisk rådgivning, fagspecifikke kurser og konsulentrådgivning i forbindelse med økonomi, administration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling og så videre.DS Håndværk & Industri har indgået overenskomster med Dansk Metal, 3F, Blik- og rørarbejderforbundet, HK/Privat, teknisk lands-forbund og lederne, og vores medlemsvirksomheder er dermed overenskomstdækket for langt hovedparten af deres medarbejdere.

DS Håndværk & Industri er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet.

LokalafdelingerneDe 21 lokale afdelinger i DS Håndværk & Industri dækker hele landet med hver deres geografiske område. lokalafdelingerne er

selvstændige foreninger med selvstændig økonomi og bestyrelse. lokalafdelingerne er repræsenteret i DS Håndværk & Industris ho-vedbestyrelse og deltager i generalforsamlingen med et antal de-legerede, der svarer til 1 for hver 25 medlemsvirksomheder i den pågældende lokalafdeling.

MedlemsvirksomhederneDS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder er jern- og metal-virksomheder med produktion eller service inden for metalområ-det – først og fremmest metalindustri, maskinfremstilling, smede-, el- og vvs-virksomheder. Hertil kommer medlemsvirksomheder, der fremstiller, servicerer eller forarbejder emner i materialer, der erstat-ter metal. DS Håndværk & Industri organiserer også virksomheder inden for energisektoren.Derudover har DS Håndværk & Industri tilknyttet en række bran-cheområder – hele grupper af virksomheder, der stadig har deres egen forening men har valgt at købe sig til et ”delvist” medlemskab med service inden for et bestemt fagligt område som for eksempel juridisk bistand.

Fakta og nøgletal

FOrMAND:

JIM StJErNE HANSEN

DIrEKtØr:

JANI lyKKE MEtHMANN

Hoved- og nøgletal (t.kr.) 2008 2009 2010 2011 2012

Kontingentindtægter - netto 24.634 24.838 24.259 22.621 22.720Administrationsgodtgørelse, bonus og royalties 4.025 3.943 3.362 4.646 5.614Mødeudgifter (2.420) (2.543) (2.385) (1.534) (1.797)Udgifter til faglige udvalg (2.018) (2.130) (1.524) (892) (714)Faglige kontingenter og tilskud (3.761) (4.007) (3.840) (3.524) (3.617)Lønninger, solgte timer mv. (15.342) (17.156) (17.544) (16.226) (13.883)Årets resultat (748) (3.803) (3.826) (361) 2.964Egenkapital 38.764 34.961 31.135 30.774 32.653

Antal beskæftigede pr. 31.12. 32 34 33 31 30Aktive medlemmer 2.395 2.346 2.250 2.179 2.141

30

DSHåndværk&Industri•Magnoliavej2-4•5250OdenseSV•Telefon66173333•e-mailds@ds-net.dk•www.ds-net.dk

”Kompetent rådgivning og værdi for pengene”

KR

OG

AG

ER