DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017€¦ · IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • • [email protected] DTHS Synsfaglige

IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]

Neuro-optometrist og svagsynsoptiker

Karsten Haarh

DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017

http://www.ibos.dk/

mailto:[email protected]


DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017

Udredning af borgere med

erhvervet hjerneskade;

(neuro-)optometristens rolle.

Optometrisk rehabilitering:

Kompensation og genoptræning

http://www.ibos.dk/



Generelle betragtninger kontra individuelle

• Alle mennesker er unikke

• Jeg kommer i dette indlæg med en del generelle betragtninger

• De vil passe på mange, men skal ofte gradbøjes

• Individuelle kompensationer og forskellige personlige resourcer gør at de

samme testresultater ofte danner basis for forskellige konklusioner og tiltag

http://www.ibos.dk/



Gør fagspecifik uddannelse os

”svagsynede”?

• Fagspecifikt verdenssyn gør at vi ser på de samme funktionsnedsættelser med

forskellige øjne

• Jo mere vi lærer indenfor vores eget speciale, jo mindre ser vi andre muligheder

http://www.ibos.dk/



Optometriens verden

• Den grundlæggende uddannelse indeholder i dag basal kontaktlinsetilpasning

og har som valgfri fagsvagsyn og synstræning (begge på et basalt niveau)

• Specialer, som ”kræver” kvalificerende efteruddannelse

• Kontaktlinser (omfattet af vores autorisation)

• Svagsyn (omfattet af vores autorisation)

• Synstræning (specialet er ikke omfattet af vores autorisation); og 2

subspecialer:

1. Generelle indlæringssvagheder og visuelle dysfunktioner

2. Visuelle dysfunktioner efter erhvervet hjerneskade

Optikere, som de fleste stadig kalder os alle, er i lovgivningsmæssig forstand

uddannet før den 1. juli 2014 og har IKKE erhvervet ret til selvstændigt at

beskæftige sig med kontaktlinser.

http://www.ibos.dk/



Autorisation fra 1. oktober 1994

• »§ 68. Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som

optiker, og som herudover har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i

kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles

hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til

Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar 2016.

• Stk. 2. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen

eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.

• Stk. 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har

autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.

• Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har

autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7.

• Stk. 5. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som

optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134603

http://www.ibos.dk/


https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134603


Hvor er optometristens fokus

Det afhænger af speciale/efteruddannelse

• Alm. butiksoptiker/-optometrist: Bedste visus

• Kontaktlinseoptiker: Bedste visus

• Svagsynsoptiker: Funktionsorienteret,

men stadig tænkes i visus og kontrastopfattelse

• Synstræning/Neurooptometrist: Funktionsorienteret

http://www.ibos.dk/



Skeffingtons 4 cirkler

Ventrale

synsbanerDorsale

synsbaner

Hvad er det

Hvad ved jeg

om det og

hvad kan jeg

gøre med det

Hvor er det

Hvor er jeg

http://www.ibos.dk/



Identifikation – hvad er det:

Synsindtryk, som kommer fra de centrale makulære områder er afhængige af vores vene til at fokusere (akkommodere). De går fra visuel cortex via de ventrale synsbaner til bl.a. sproglige områder. En god centrering er nødvendig for en god fokusering (akkommodation)

Speech-auditory – hvad ved jeg

om det og hvad kan jeg gøre med det:

Erfaringer og viden samlet gennem livet om hvad vi har set og hvordan vi har reageret på det. Vi skal have erfaret noget eller noget lignende for at kunne forstå det vi ser. God visualisering kan sætte os i stand til at forstå eller forud-sige hændelser, hvis vi mangler data.

Antigravity – hvor er jeg:

Den nødvendige forståelse af vores egen

krop, dens holdning og bevægelser under

indflydelse af tyngdekraften. Omfatter

motorisk perception, vestibulære signaler og

syn.

Centrering – hvor er det:

Forståelse af rum og tid. Hvor ting er i

rummet omkring os. Hvor hurtigt bevæger de

sig og hvor hurtigt bevæger vi os. Omfatter

især vores perifere syn og dorsale synsbaner

samt vergenser – øjenmotorisk perception.

VOR vigtig her, når vi er i bevægelse.

Perception af afstande og bevægelser er lært

gennem bevægelse. God ”centering” er

afhængig af god ”Antigravity”.

http://www.ibos.dk/



Synet er med på alle niveauerFølelsesmæssig og social adfærd

Specifikke færdigheder

Skole: Læsning, skrivning, regning.

Sport, håndværk, bilkørsel, cykling osv.

Kognitive færdigheder (mental intelligens).

Opmærksomhed, perception, koncentration,

selvkontrol, organisation, forestilling og visualisering

Motoriske færdigheder og forståelse (motorisk intelligens).

Finmotrisk koordination: Øjne, tunge, fingre og tæer.

Vestibulær integrering: Indre øre, muskelsans og synet.

Grovmotorisk koordination: Hoved, krop, arme og ben.

Basal sanse- og primitive refleksintegration.

Biokemiske balancer

http://www.ibos.dk/



Let - anstrengt

• Højeste funktionsniveau og meget energikrævende. Funktionsniveau monokulært(et øje) X 1,4. ”In the zone”.

Synergi

• Uden den signalforstærkning der sker ved ”Synergi”-niveau.

Integration

• Lejlighedsvis samarbejde mellem de 2 kanaler, i stand til at fastholde i kortere perioder og ved lave opgavekrav.

Interaktion

• Kan kun kortvarigt etablere og fastholde ensartet funktionsniveau på de visuelle færdigheder. Signal-støj forhold påvirker funktion.

Interferens

• Veksler mellem højre-venstre synskanal(øje). Signal-støj forhold påvirker funktion.

Alternering

• Bruger kun den ene side(øje); eks. ved skelen.

Ensidig

Funktion

sniv

eau

http://www.ibos.dk/



Neurooptometrisk

udredning/undersøgelse:

Helheds- og funktionsorienteret

•Visuel perception

•Fysiske visuelle færdigheder

•Vestibular integration

•Motorisk integration

•Refleks-integration

•Grad af opmærksomhed

•Energi-niveau

•Biokemi

http://www.ibos.dk/



Synsundersøgelse på borgere

med erhvervet hjerneskade

• Udtrætning (behov for mange små pauser)

• Øget følsomhed (lyde, digitale medier, rumbelysning og (udefrakommende)

sollys)

• Integrationsmæssige problemstillinger (adresser kun 1 ting ad gangen)

• Undersøgers påklædning (undgå mønstre og lyse, skarpe og blændende farver)

• Keep it simple – korte præcise spørgsmål giver korte præcise svar (måske)

• Den anderledes tilgang gælder uanset om det er med henblik på

kompenserende hovedbårne hjælpemidler eller kompenserende og/eller

genoptrænings-strategi ved rehabiliterende synstræning

http://www.ibos.dk/



Generelt høj følsomhed:

• Det er en meget sårbar gruppe

• Inklusion (integration) – exclusion (sortering)

• Hyperacusis

• Lysfølsomhed

• Kognitiv forvirring ved for høj sanse-informativt load

(signal-støjforhold)

• Udtrætning og behov for hyppige pauser

(palming/se sort, evt. med nedkølet/opvarmet gelbrille/vædet

bomuld/??)

http://www.ibos.dk/



Udredning/undersøgelse:

• Visus – er den styrke der giver den

bedste visus altid den der giver den

bedste funktionalitet?

• Kontrastopfattelse - filterglas

• Synsfelt – scanningsteknikker

/prismekompensation (Eli Peli)

• Okulær motilitet – kvantitet, kvalitet

og funktionalitet

• Visuel integration, perception,

identifikation (ventrale) og motorisk

(dorsale)

• Samsynsreserver - udtrætning

• Visuel spændvidde – opretholde

• Stressreducerende korrektioner

• Syn og rum-retningsopfattelse

• Syn og balance (VOR, okulær og

generel proprioseption m.m.)

• Lysfølsomhed - farvede

linser/filterglas

• Rehabiliterende og/eller

kompenserende træning

http://www.ibos.dk/



Visuelle problemstillinger generelt:

• Okulomotorisk funktionalitet; Kvalitet og udholdenhed af øjenbevægelser (vurderingen afviger

fra gængs oftalmologisk praksis)

• Okulomotorisk integration; herunder påvirkning på rumlig perception (stereopsis), VOR, OKN,

diplopi, indflydelse på generel balance, motorisk reaktionshastighed og effektivitet

• Ude af stand til at inkludere/integrere og ekskludere/sortere (lysfølsomhed, hyperacusis,

kognitiv formåen mv.)

• Svækket integration perifert og centralt synsfelt (magno-pavo/dorsale-ventrale/ambient-focal)

• Ofte primært neglect-suppression (?)/manglende integration af det perifere synsfelt og

øjenmotoriske dysfunktioner på det grundlag

• Synsfeltsudfald, der udover det forringede overblik giver okulomotoriske, rumlige og

balancemæssige problem-stillinger pg.a. den reducerede/ændrede sanseinformation

• Svækket udholdenhed (akkomodation?, konvergens?, …..), navnlig ved næropgaver?

(Skeffington: ” the socially compulsive visually near- centered task is a biologically

unacceptable task”)

http://www.ibos.dk/



Kompenserende hjælpemidler:

• ”Almindeligt” korrektionsbehov (visus?)

• Prismekorrektion ved dobbeltsyn, evt. lejlighedsvis dobbeltsyn, dobbeltkonturering

og/eller udtrætning (pas på med ændringer i spatialperception/ rumlig-retningesans når

afstandskorrektion)

• Oklusion kan være et alternativ når diplopi ikke kan kompenseres

• Stressreducerende specialkorrektioner (additioner og prismer); at kunne opretholde

funktionsevne (koncentration, forståelse mv.)

• Filterfarver som kompensation for neurologisk betinget lysfølsomhed

• Brilleglasforstørrelse (pas på med ændringer i spatialperception/rum-retningesans, når

afstandskorrektion)

• Svagsynsoptik, når reduceret visus giver besvær

• Andre kompenserende tiltag: Eks. dobbelt linieafstand, forstørrelse af tekst, markører,

læseblænder/-rammer, specielle Pc-baserede løsninger, farvede overlay, f.lux…..

http://www.ibos.dk/



Visus-orienteret korrektion

• Her ligger de klassiske optometriske arbejdsområder;

de kompenserende korrektioner

• Brydningsfejl (lang- og nærsynet samt bygningsfejl)

• Prismekorrektioner ved dobbeltsyn

Der bør altid afdækning af det grundlæggende

kompensationsbehov før specielle tiltag

inddrages i handlingsplanen.

http://www.ibos.dk/



Prismekorrektion

Prismer finder du i alle brillekorrektioner når der ses væk fra

det center-nære område i brilleglasset

• Kan kompenserer for dobbeltsyn

• Kan aflaster dysfunktioner samsyn (eks. konvergensinsufficiens)

• Påvirker rum-retningssans(spatialperception)

• Stressreducerende specialkorrektioner

http://www.ibos.dk/



Special-additioner

Normalt er det kompensation for aldersbetinget nedsat fokuseringsevne

• Dysfunktion i fokuseringssystemet (akkomodation); eks. læsetillæg

• Forstørrelseseffekt

• Stressreducerende specialkorrektioner

http://www.ibos.dk/



Filterglas – brug og misbrug 1/2

• Omkring kompensation for lysfølsomhed skal der hele tiden overvejes hvorvidt

man skaber:

• En unødvendig kronisk afhængighed ved, at anbefale/ordinere mørke

solbrillefarver. Den retinale og kognitive/sansemæssige adaptation gør at

man ved længere tids brug af unødvendigt mørke filterglas vil have meget

svært ved at klare sig uden

• Funktionel farveblindhed som kan være mere eller mindre uhensigtsmæssige

i hverdagen, både i privat- og arbejdslivet

• Udover et stort udvalg af glasfarver til kompensation for generel og specifik

lysfølsomhed er der de senere år kommet en lang række af specialfarver, som har

vist sig at kompensere bedre for lysfølsomhed ved erhvervet hjerneskade end

hvad man tidligere kunne tilbyde. Og fordelen ved mange af de farver er, at de kan

fås i flere mørkhedsgrader og derfor kan laves lysere end hvad man tidligere

kunne

http://www.ibos.dk/



Filterglas – brug og misbrug 2/2

• Nogle med erhvervet hjerneskade vil reagere ”negativt” på

kontrastforbedrende filtre og have behov for mørkere glas end hvis det er et

ikke kontrastforbedrende filter

• Og filterafprøvning bør først laves, efter den stressreducerende korrektion

er fundet, brillen er lavet eller styrken sat i prøvebrillen. Lysfølsomheden vil

(hos nogle) være kraftigere når den binoculære(2 øjne) stress ikke er

kompenseret. Og derfor kan vi finde behov for mørkere filterglas end

”nødvendigt”, når man tester uden den stressreducerende korrektion.

http://www.ibos.dk/



Lysfølsomhed, klassisk

Patalogisk betinget:

• Grå stær/caterakt

• Grøn stær/glaucom

• Betændelse i øjet (conjuntivitis, keratitis, iritis m.m.)

Tilskud kan vurderes efter §112, bilag 2 pkt. 7 (sygdomsbetinget lysfølsomhed)

Neurologisk betinget:

• Migræne

• Visuelle dysfunktioner

Tilskud???

http://www.ibos.dk/



Hvad kan årsag være til neurologisk betinget

lysfølsomhed, når der ikke er en påviselig

okulær indikation (diagnose)

• Evidens WHO: Evidens er ikke et bevis, men et udtryk for den bedst mulige viden tilgængelig på det givne tidspunkt. Viden forståelsen flytter sig dynamisk i takt med at der forskes.

• Studiedesign og evidensstyrke (WHO)

• Meta-studie - Sammenfatning af resultater fra flere uafhængige undersøgelser med statistiske metoder (meta = bagved/efter). I en metaanalyse bruger man statistiske teknikker til at integrere resultaterne af flere forskellige studier i en systematisk forskningsoversigt.

• Kontrollerede undersøgelse: Systematiske oversigter baseret på randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er den gyldne standard inden for medicinsk behandling. RCT fokuserer alene på effekten af indsatsen, uafhængig af den kontekst, den foregår i. Placebo effekten er ikke helt nøjagtig, da en lille del bliver bedre, bare ved det at de selv tror de bliver behandlet (psykisk effekt)

• Kohorteundersøgelser (ser frem) - Et observationsstudie, hvor undersøgelsesgruppen, kohorten, følges over tid. Forskellige undergrupper sammenlignes for at undersøge eksempelvis mennesker der har været udsat for en given faktor i forhold til mennesker der ikke har været det. Case kontrol (ser tilbage

• I et casestudie undersøger og beskriver man en enkelt eller en mindre gruppe af personer, familier eller lignende, for at opnå en bedre forståelse af et givent område eller problem.

http://www.ibos.dk/



Hypotese – ikke videnskabeligt bevist

Dysfunktion for neural integration og timing

af aktionspotentialer for:

• Magnocellulære struktur i LGN, som

primært bearbejder neural information

fra det perifere område af retina går til

isselapperne

• Parvocellulære struktur i LGN, som

primært bearbejder neural information

fra det centrale område af retina går til

tindingelapperne

http://www.ibos.dk/




Neural processeringshastighed og

integration i den dorsale

(lokalisering/hvor/ambiente) bane af signaler

fra de magnocellulære strukturer

Neural processeringshastighed og

integration i den ventrale

(identifikation/hvad/fokale) bane af signaler

fra de parvoocellulære strukturer

http://www.ibos.dk/




Neural processeringshastighed og integration af de 4 fotosensitive retinaceller

(blå, grøn og rød-følsomme tappe og stave med sort-hvidt syn)

http://www.ibos.dk/



Genoptræning af synsfunktioner:

• Neurologisk baseret synergi øger funktionsniveau med faktor 1,4 (visus,

kontrastfølsomhed)

• Den spatiale perception (rum-retningssans) er væsentligt baseret på stereopsis

(Z-akseproblematik); specielt når <5 m.

• Personlige resourcer og personligt netværk

• Selvstændig hjemmetræning (nødvendigt med initiativ, opmærksomhed…….)

• Assisteret træning (BOMI-modellen)

• At opnå relevant overførselsværdi og ikke kun begrænsede øjenfærdigheder.

• Hvor langt skal/kan vi gå (bedst mulig/selvhjulpen/symptomorienteret)

http://www.ibos.dk/



Et væsentligt element ved neurooptometrisk

rehabilitering er øvelserne

• Neurooptometrisk rehabilitering har til formål at skaffe patienten de

meningsfyldte visuelle erfaringer som er nødvendige for at genudvikle

kvalitet, præcisition, hastighed og stamina (informationshentning/samsyn),

samt at udvikle en sikker, stabil og detalieret indre repræsentation af den ydre

verden som solid base for al bevægelse, simulation og planlægning

((XYZ(t))*“space world”)

Daglig egenindsats 10-40 minutter

OBS: Man genoptræner IKKE svage muskler eller nerver,

men udnytter den til rådighed værende hardware.

http://www.ibos.dk/



Hvad får borgeren ud af det?

• Forbedring af evnen til, vedvarende at arbejde på kortere afstande.

• Bedre brug af det perifere synsfelt. Du opfatter helheden nemmere og bedre.

• Forbedring af fokuseringsfleksibilitet, når du flytter din opmærksomhed fra

afstand til nær og fra nær til afstand

• Forbedring af visuel reaktionstid.

• Forbedring af evnen til, at få et kognitivt udbytte af læsning og PCarbejde over

længere tid.

• Forbedret sensibilisering (”visuel mindfullnes”), så borger bliver bedre i stand

til at reagere på tegn på udtrætning.

• Forbedring af det optomotoriske apparats ydeevne og fleksibilitet hvilket giver

et forbedret samarbejdet mellem de 2 øjne og mindsker udtrætning.

http://www.ibos.dk/



Hvad er neurooptometri 1/2

“ Neuro-optometrisk rehabilitering er et individualiseret

behandlingsregime for patienter med visuelle dysfunktioner som

direkte følgevirkning ved fysiske dysfunktioner, erhvervet

hjerneskade og andre neurologiske skader.

Neuro-optometrisk rehabiliterende undervisning fokuserer på

rehabilitering af visuelle, perceptuelle og motoriske dysfunktioner.

Det inkluderer, men begrænser sig ikke til, erhvervet skelen,

dobbeltsyn, binokulære dysfunktioner, konvergens og/eller

akkomodative parese/paralyse, okulomotoriske dysfunktioner,

visuel-spatial dysfunktion, visuel perceptuel and kognitive

dysfunktioner, and traumatisk visual visustab/-svækkelse……..”

William V. Padula, O.D., FAAO, FNOR: (NORA)

http://www.ibos.dk/



Hvad er neurooptometri 2/2

”Hvis øjnene skal styres præcist, må kroppen være i balance og velkoordineret. Samtidig skal

balanceimpulser fra proprioseption (muskel- ledsans og tactilt fra fødderne), vestibularsans (det indre

øre) og synet afstemmes hurtigt og effektivt med hinanden. Når dette ikke sker kan man tabe

koncentrationen eller man kan opleve svimmelhed og køresyge.

Fokusering og kontrol over synets forskellige komponenter giver mulighed for at udnytte sin krop og sin

forstand bedst muligt. Problemer med dobbeltsyn, træthed og nedsat koncentrationsevne reduceres

bedst muligt, når man lærer at bruge synet bedst muligt. Indlæres relevante synsfunktioner optimalt, så

forsvinder disse synsrelaterede problemer helt. Synet styrer nemlig alle vores handlinger!

Alle disse komponenter, - ikke blot synsskarphed og eventuel brillestyrke indgår i neurooptometrisk

vurdering og rehabilitering.

Skader der forårsager synsproblemer som blodprop i hjernen, hjerneblødning, piskesmældslæsioner,

hjernerystelser, muskelskader i ryg og nakke og stress påvirker vores synsfunktion.

Desværre er det ikke altid at synsproblemet relateres til skaden, som regel fordi der kan gå lang tid før

synsproblemet erkendes.

Hvis vores synsfunktion forringes på grund af en skade, vil den sjældent nå sin tidligere status uden

hjælp og træning.”

http://www.ibos.dk/



• Bliver hurtigt træt og ofte udmattet sidst på dagen, svækket vågenhed,

nedsat reaktionsevne, desorientering, hukommelsesbesvær, tab af

koncentration, dårlig koncentrationsevne, svært ved at lave flere ting

samtidigt.

• Læsebesvær, taber sted eller linje, misser ord eller bogstaver, dækker det

ene øje, flytter hovedet, bruger ofte fingeren som en markør for at holde

sted i tekst.

• Lysfølsomhed, hovedpine og/eller ømme øjne, nakkesmerter.

• Opgaver der kræver forståelse/tolkning er vanskelige.

• Dobbeltsyn, sløret syn på afstand og/eller ved læsning blandt andet på

PC.

• Mangler noget af synsfelt (overser ting).

• Balance- og orienteringsproblemer.

Hvornår henvise / symptomer

http://www.ibos.dk/



At vente og se er spild af tidMan spilder i høj grad tiden ved blot at vente og se hvad der kommer af sig selv. Synsfærdigheder skal

genopbygges gennem målrettet aktiv træning, og det er vigtigt hurtigst muligt at komme i gang. Der vil

for de fleste være en grad af spontan bedring, men jeg har aldrig oplevet at patienter uden hjælp har

opnået synsfærdigheder til deres personlige fulde potentiale. Det gælder altså om, at behandlerteamet

hurtigt finder ud af, hvilke svækkede områder der skal trænes på.

Flere behandlergrupper oplever, at deres rehabiliteringsarbejde bremses af uopdagede synsproblemer

hos patienterne. Uopdagede samsynsproblemer eller svækkede øjenmotoriske færdigheder kan udgøre

en regulær barriere for patientens egen medvirken i sin rehabilitering, og virker ofte svært udtrættende.

Neurooptometristen er den eneste fagperson med uddannelse til at håndtere disse problemer.

Øjenlægerne kan konstatere sygdomstilstande og synsnedsættelser, men skal jo først og fremmest

behandle øjenproblemer, neurologerne behandler den fysiske lidelse og håndterer den akutte fase,

neuropsykologer kan påpege funktionelle følgevirkninger fra skaden, synspædagoger kan hjælpe med

kompensationsstrategier og tilretning af hjemmet, men en regulær rehabiliteringsindsats på

funktionelle synsskader findes kun i neurooptometrien, som endnu ikke er en del af de offentlige tilbud.

Hvornår kan indsats sættes i gang 1/2

http://www.ibos.dk/



Begynd træningen med det samme

Genoptræningsbehovet er selvfølgelig svært at overskue umiddelbart efter

ulykken, men hjælp hertil burde gives straks.

Som ved al førstehjælp gælder: ”Stands ulykken – yd hjælpen!”

Så snart lægerne har kontrol over situationen, kan man i princippet begynde

at stimulere sanseapparatet. Selv patienter i koma kan stimuleres. Lægernes

undersøgelser og scanninger kan give nogle fingerpeg om de forventede

følgevirkninger, og med den viden kan man allerede begynde at

sammensætte et trænings- og stimulationsprogram til den første tid.

Derefter skal man løbende og i større detalje vurdere forløbet og ændre

træningsprogrammet i henhold til nye oplysninger og observationer.

Hvornår kan indsats sættes i gang 2/2

http://www.ibos.dk/



Referencer:

• Vision Rehabilitation: Multidisciplinary Care of the Patient Following Brain

Injury 1st Edition by Penelope S. Suter (Editor), Lisa H. Harvey (Editor)

ISBN-13: 978-1439836552

• Neuro-Optometric Rehabilitation by William V. Padula 1994 OEP

• Visual Diagnosis and Care og the Patient with Special Needs by Marc Taub,

Mary Bartuccio and Dominick M. Maino ISBN-13: 9781451116687

• Optometric Vision Therapy, The Need in Minority Populations by James E.

Washington ISBN-13: 9780929780443

• Og for dem der er interesseret i mere læsning - mail til mig

http://www.ibos.dk/



Kontaktinfo

Neurooptometrist Karsten Haarh

Tlf.: 3945 2387

Mail: [email protected]

http://www.ibos.dk/


Documents

DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017€¦ · IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • • [email protected] DTHS Synsfaglige