DU ER HER F• 13/3 Indtryk fra danske kIrkedage

Hvordan er det at være på Danske Kirkedage

ONDSKAB TÆRER , GODHED NÆRER

”Du er Her” er Danske Kirkedage 13’s avis, som udgives af en flok frivillige fra Økumenisk Ung-dom. Redaktionen er uafhængig og holdninger i avisen er ikke nødvendigvis udtryk for Danske Kirkedage eller Økumenisk Ungdoms holdninger.Redaktionen: Nina Frøjk Hansen, Christian Arffmann, Marie Bohn Olsen, Mathias Schwartz Kirke-gaard og Jens Christian Kirk

Johnny rønved, hadstenDet er en hyggelig fætter-kusinefest. Man møder mennesker rundt omkring i boderne og folk man har kendt for 5-10-20 år siden. Og så er det rart, at man som katolik kan snakke med pinsefolk og finde ud af, at man egentlig har meget til fælles.

vIta nIssen, veggerbyUtrolig mange indtryk, utrolig mange tilbud. Det er lidt overvældende. Vi får sovet for lidt. Der er en god stemning og dejligt vejr.

Morten sMed, strandby, aarsDet er fint. Det er hyggeligt. Jeg har set på boder og deltaget i konkurrencer. Det er fedt, at så mange mennesker kan mødes og være sammen om det her.

glad for Mad - og Jesus - på en hIstorIsk dag Der er festlig musik fra et børnekor på scenen. På pæne, lige rækker sidder tilskuerne andægtigt og lytter. Men mu- sikken kan også høres ovre ved teltet med de mange blaf- rende flag. Og hér bliver der danset. “Livet med tro er glæde”, fortæller Christine Munezero. Hendes efternavn stammer fra Burundi og betyder ‘glad’, hvilket tydeligvis er et passende navn.

“Der har været mange nysgerrige forbi. Også folk der ikke kender til kirke”, fortæl-ler Christine. “Mange er glade for mad, så vi giver dem mad, men vi vil også give dem den glæde, som Gud giver. Man kan komme med sin tristhed og ensomhed og åbne døre ind til kærlighed og til lykke.”

Christine finder en tallerken, hvor 4 tilbageværende Sambussa’er er gemt væk. Hun byder mig en. Den trækantede lille brødpakke med kødfyld smager godt. Hendes mand udnytter situationen og tager også en med et smil. Det er Bethania-kirken fra Aalborg, der byder indenfor i teltet, hvor de blandt andet har serveret mad fra mange forskellige kulturer.

Christine fortæller, at der er en profeti om, at Aalborg skal blive en by, der er kendt for Jesus i stedet for Jomfu Ane Gade. Byen har lav kriminalitetsrate, og Christine er overbevist om, at det har en betydning, at der er mange, der går gennem ga-derne og beder. 12-15 præster fra forskellige kirker mødes hver uge for at bede for byen.

Men har det så en betydning, at der nu er afholdt Danske Kirkedage i byen? “Jeg tror, at det er en historisk dag. Mange ser at der også er liv i kirken - og ikke kun religion og regler. De ser levende tro”.

per arne dahl talte tIl hJerterne på danske kIrkedage

Gud, sover du, eller våger du? Hvordan kunne det ske, Gud? Det spørgsmål nordmænd den 22. juli 2011 – den længste fredag i mands minde.

Det må have været en hård start for den norske stortingspræst Per Arne Dahl - at tale om teodicé, Utøya-massakren og håb i Aalborg Hallen lørdag formid-dag. Men Dahl begyndte med Jesusbønnen Kyrie Eleison (Herre forbarm dig over mig), og straks istemte hele Aalborg Hallen. Dermed var vi alle rustet til at høre om den store rystelse, der ramte Norge 22. juli 2011.

”Jeg har aldrig før set så mange der græd. Jeg har aldrig før set så mange, der tændte lys,” fortalte Dahl om terrorangrebet og tilføjede, at han var nødt til at købe 10.000 lys. Folk strømmede til Oslo Domkirke for at finde trøst midt i meningsløsheden og tænde et lys for ofrene. ”Den dag vidste vi jo ikke, hvem der var levende og døde.”

Terrorangrebet har lært Dahl, at vi ikke har kontrollen. ”Og vi kan rammes igen af lange fredage.” Derfor er Dahl også glad for, at vi i vores nordiske kirker aldrig har markedsført kristendom som en lykkereligion. For aldrig har Dahl været så glad for Klagesangene i Det Gamle Testamente og Jobs Bog, aldrig har der været så meget brug for at læse dem som efter 22. juli 2011.

Dahl har fået øjnene op for, hvor vigtig forsagelsen er i trosbekendelsen, hvor vigtigt det er at forsage alt det onde. Ondskab tærer, men godhed nærer, som han siger. Mennesket dør aldrig en håbløs død. For så længe Jesus lever, dør håbet ikke, sagde Dahl.

Dahl nævnte også den enorme sorgproces, der fulgte i kølvandet på terroran-grebet. ”Hver gang vi nævner de døde, til hverdag og fest, høster vi frugterne af deres liv,” sagde Dahl og konkluderede: ”Det haster ikke med sorgen. Men det haster med håbet.”Der vil komme andre lange fredage i denne verden. Men Dahl talte mod og håb ind i vores hjerter, så vi med fortrøstning kan gå fremtiden i møde. Tak for det, Per Arne!

danske kIrkedage 2013’s uafhængIge avIs

håb for danske kIrkedage 16

Fra sin grundlæggelse har Danske Kirkedage haft en aktivistisk åre, og i 2016 har København chancen for at blive samfundets moralske røst, som udforder politikerne ved at sætte fokus på et emne, som fx fattigdom. Forperson for Kirkeudvalget, Karen Klint, ser muligheder i, at Kirkedage-ne i 2016 afholdes på Christiansborg.

Vi har på Danske Kirkedage 13 hørt markante røster fra verden, der desværre blev det ikke sat ind i en indenrigspolitisk sammenhæng.

I takt med det religiøse landskabs forandring må det økumeniske sam-arbejde udvides, sådan at Folkekirken repræsenteres i al dens bredde med plads til være sig selv og samtidig være i et større rum. For at være mere inkluderende over for migrantmenig-hederne, skal det overvejes, hvorvidt navnet skal ændres til ”Kirkedage i Danmark”.

Kirkedagssekretær, Christen Sinding, har ét godt råd til Kirkedagene i Kø-benhavn i 2016”Sørg for at have en lige så god og engageret gruppe af frivillige som her i Aalborg, så er man godt kørende”

Fakta om Danske kirkeDage 13

500 på Havnefronten fredag , samt 200 unge til ungdomsgudstjeneste.3.100 deltagere lørdag175 frivillige 47.477 kr. samlet ind til Myanmar

DE GAMLE KIRKER ER SØNDERSKUDTEIntervIew Med rosangela JarJour

Rosangela Jarjour, generalsekretær i Fellowship of the Middle East Evan-gelical Churches (FMEEC) og syrer, er dybt bekymret vover situationen i Syrien, især for den kristne befolk-ning. ”I min by Homs, er der mange gamle kristne kirker i den gamle bydel. Nu er de alle sønderskudte og i den gamle bydel er der kun 64 kristne tilbage som bliver brugt som menneskelige skjold af oprørsgrupper. Mange kristne i Syrien er drevet på flugt, både inden for Syriens grænser og til nabolan-dene”

Vi hører meget konflikten, men for os i Danmark virker den meget kom-pleks, og det er især svært at finde ud

af, hvad situationen er for de kristne - er der et medie eller andet, du vil anbefale, hvis man vil vide mere?

”Jeg vil gerne anbefale den katolske organisation ”Fides News Agency” (www.fides.org/en), som næsten hver dag har en artikel på engelsk om de kristne i Syriens forhold. Jeg har stor forståelse for, at det er svært at følge nyhedsstrømmen, men det er vigtigt for mig at understrege, at det folkelige oprør, som jeg føler vestlige medier be-skriver borgerkrigen som, er langt fra den virkelighed, der er i Syrien, hvor islamistiske grupper udefra sponsore-ret af Saudi Arabien og Qatar spiller en større og større rolle.”

Som dansker kan det på så lang af-stand være svært at se, hvordan man

kan hjælpe vore kristne brødre og søstre i Syrien og den ramte lokalbefolkning i det hele taget. Hvad gør I i FMEEC for at hjælpe, og hvad kan vi i Danmark gøre?

”Vi i FMEEC har gennem de sidste to år forsøgt at levere hjælp og støtte til de kristne i Syrien og i det hele taget hjælpe civilbefolkningen humanitært, og det er lykkedes os at etablere et lille samarbejde med 3 internationale partnere, hvor der uddeles mad, tæpper, kontanter og andre fornødenheder. Dette gøres gennem vore protestantiske kirker og via de katolske og ortodokse kirker og sker især i ”Den kristne dal”, Tartus, Lattakia og i andre byer”

”Fra vore kristne brødre og søstre i Dan-mark ønsker vi jeres bøn, solidaritet, medfølelse og forståelse for problematikken i Syrien. Og forståelsen kommer ikke alene ved at følge de almindelige nyhedskanaler, det kræver en smule mere arbejde. Jeg vil gerne invitere jeres kirker til at komme og gå med os i vore trængsler, skabe kontakt til de lokale kirker, for så vil I se, hvad der sker i Syrien.Det er også vigtigt, at kirkerne taler for os i den offentlige debat og derved påvirke politikerne i folketinget og i EU til at presse på for en fredelig løsning i Syrien, frem for en militær indgriben.”

Hvordan har det været at være på Danske Kirkedage?”Det har været godt at være til Danske Kirkedage og møde det engagement og den tro, der giver sig til udtryk her. At troen stadig er levende i Nordeuropa, hvilket er stærkt, da vi i Mellemøsten får den opfat-telse, at kirkerne i Europa er døende.”

GIV DIN AVIS VIDERE NÅR DU HAR LÆST DEN !

DER HAR VÆRET RETNING OG MANGFOLDIGHED!

Danske Kirkedage er ved at være ovre, og det er derfor rimeligt at bede programudvalget gøre sta-tus over tema, program og sam-menhæng. Og her er formand for programudvalget Jørgen Thaarup tilfreds. ”Programmet har fået den vinkel, vi ønskede. Det var vigtigt for os, at der var en retning, og det mener jeg, hovedforedragene har givet, og at der var en stor mangfoldighed, og det har eftermiddagsfladerne givet.””Det var vigtigt for os, at det ikke blev indadskuende og syndsfokuserende, hvilket ”Menneske, hvor er du?” ellers godt kan lægge op til. Det synes jeg, vi er kommet godt udover og har i stedet

fokuseret på, hvor mennesket er i den tid vi er i, hvor kirken er og har givet et menneskeligt udsyn til resten af verden” Jørgen Thaarup mener altså, at tema-et er blevet godt foldet ud. I Kriste-ligt Dagblad hævdede Erik Bjerager, at Kirkedagene først og fremmest var et kig indad i kirken, så indadsku-ende har åbenbart haft flere vinkler. Til det siger Jørgen Thaarup: ”Jeg synes Erik Bjerager og Kristeligt Dagblad skulle komme og tage del i nogle af foredragene. Som jeg oplever det, har alle hovedforedragene være udadskuende, så for mig virker det som en tolkning, de har haft med hjemmefra.”

En anden kritik, som vi også i ”Du er her” redaktionen har kredset en smule om, er de lidt kræmmermar-kedsagtige tilstande, som Mulig-hedernes marked, men også nogle workshops, har haft. Jørgen Thaarup erkender at problematikken eksi-sterer men påpeger, at det følger en generel tendens i dansk kirkeliv, at mere og mere professionaliseres og kommercialiseres.

Adspurgt om der er noget han savner på Danske Kirekdage 2013 siger Jørgen Thaarup, at han er ked af, at der var deltagere og progra-mindslag, som ikke kunne komme

pga. af det, der skal indhentes efter lærerlockouten. Og så selvom han er tilfreds med deltagerantallet synes han samtidigt, at der er noget sløjt: ”Jeg er glad for de mange mennesker der er her, men der burde jo være mange flere. Jeg glæder mig over de biskopper der er her, men undrer mig over de der ikke her. Jeg glæder mig over de teologilektorer, der er her, men jeg forstår ikke dem, der ikke her. Kirkefolk, som ikke kommer til Danske Kirkedage, snyder sig selv for en masse inspiration og en fantastisk økumenisk oplevelse.”