Embed Size (px)
DESCRIPTION
Otte digtsamlinger af Stig Dalager
Citation preview
1 Stig Dalager Der er ingen gader som her
DER ER INGEN GADER SOM HER
STIG DALAGER
8 DIGTSAMLINGER
2 Stig DalagerStig Dalager
Stig Dalager 3 Stig Dalager Der er ingen gader som her
DER ER INGEN GADER SOM HER
STIG DALAGER
9 DIGTSAMLINGER
1986–2010
EC EDITION
8 DIGTSAMLINGER
4 Stig DalagerStig Dalager
DER ER INGEN GADER SOM HER
Copyright © Stig Dalager og EC Edition 2010
Omslag: Eli Lund
Grafisk tilrettelæggelse og sats: Eli Lund
ISBN 978-87-91392-31-3
1. udgave, 1. oplag
Trykt hos Scandinavian Book 2010
Forlaget EC Edition
Høegh-Guldbergs Gade 101, 3.
8000 Århus C
www.ec-edition.dk
Stig Dalager 5 Stig Dalager Der er ingen gader som her
Forord 7
Hvid sommer, 2010 11
Himlen åbner sig, 2000 61
Og du skal vågne igen, 1996 193
Wienerdage, 1994 233
Floden under huset, 1991 295
Hjernen er en rød station, 1989 341
Ansigt og årstid, 1988 369
Århus-elegi, 1986 425
I en andens vinter, 1986 581
Indhold
6 Stig DalagerStig Dalager
Stig Dalager 7 Stig Dalager Der er ingen gader som her
Forord
Der er ingen gader som her er en rejse ind i øjeblikket, det hjemlige, krigens rædselsbilleder, drømme, naturen og ikke mindst, som i Stig Dalagers øvrige forfatterskab, verdens kulturer og storbyer, der beskrives med billedskabende sans og blik for det særegne, uanset om der stilles ind på Wien, Malisheva, New York, eller blikket vendes hjemad til Århus eller Brønshøj.
Titlen på herværende samling (fra Ansigt og årstid, 1988) refererer, sammen med det grafiske omslag, til dette aspekt i Dalagers digtning, men også til gaders og vejes symbolske betydning, som et forgrenende netværk, der forbinder verde-ner og illustrerer altings sammenhæng.
Det globale, helhedsorienterede syn er gennemgribende i Stig Dalagers digte og uløseligt forbundet med Dalagers eksistentielle og humanistiske livssyn. Dalager skriver både skarpt og sensibelt om vores relationer, kærlighed, angst, skuffelser og håb, mens menneskets destruktive natur un-dersøges og fremvises, ofte med pressefotoagtige flash fra verdens brændpunkter, og altid med en underliggende insi-steren på medmenneskelighed og et underliggende håb om løsning på verdens konflikter.
8 Der er ingen gader som her
Lille note om bogens kronologi:Fordi Hvid sommer, 2010, med denne samling udgives for første gang, og visse af Dalagers digte, trods deres tidløse tone, kan tilskrives de perioder, hvori de er skrevet, er der valgt en tilbageskruende kronologi for samlingen, startende i 2010 og sluttende i 1986.
Eli lund
REdaktøR
9 Der er ingen gader som herDer er ingen gader som her
10 Stig DalagerStig Dalager
Stig Dalager 11 Stig Dalager Der er ingen gader som her
Hvid sommer
2010
12 Stig DalagerStig Dalager
Stig Dalager 13 Stig Dalager Der er ingen gader som her
FEM SOMRE
En edderkop i den gyldne harpiks på et kirsebærtræ.Pludselig bliver den levende og spinder sig ned.
De mørke træers kroner suser i blæsten. Og indenfor: sommernatten der gløderunder søvnens gråblå lamper.
En kokon krakelerer, de små hvide vingergnistrer i den mørke skov uden for mit vindue.
Ved en havnekaj en tom blå fragter.Timernes vand som vores kroppe bærer.
I eftermiddags, regnslør. De røde mure driveraf sved. Byen ånder tungt i sit forheksede landkort.
LØSE HAIKU
Højspændingsmasterneet kontinuum i sommernatskulden af tikkende fortielser.
....
Skurvognen medhalvdøren åben og vibrerende ind til fraværets konkyliestøj.
14 Hvid sommer
....
Hvid solgløder af erindringerkulbrændt i sorte skyers glidende skygger.
....
En solsort på den gule murdens skygge løfter sigog flyver.
....
Du er her var her ikkeligesom citronsommerfuglen i fuldmåne farvet røntgenblå.
....
Mælkevej bag natskyer.Færgen med koøjelys.Liljerne på bordet.
15 Der er ingen gader som herHvid sommer
ROSE
Udfoldet fra et mørke, måske en tankeder ligesom et flag går på hæld og alligevel finder vej op, en drøm en anden har haft og som bliver din
farve der ikke syner af noget ud til asfalten eller op ad en brun vægbeskinnet af solen, en plet på endag, der dårligt kan ses fra vinduet
men er i din puls, din røde mund når du vender dig i natmørketog lyser, før døren går op tilden møbelløse korridor med sorte
håndtag, hvide vægge og trappeskaktenmod langt nede under jordskorpen.En sammenknyttet hånd åbner sig.Kloden drejer umærkeligt. Duft.
GLEMSEL
At finde ind er som at sove.Døre går op og i i associationernes trækvind.Værelserne er som gyngende gondoler.Himlen en kappe af gnistrende sort i månelyset,tilføjet et diagram over de utilpassedes søvnruter.Kvindelatter fylder stilheden ud.Hele tiden er der noget, jeg har glemt.
16 Hvid sommer
Det må eksistere herinde.Langt inde i mørket.I hjernens sovendesynagoge, hvor en solsorts stemmesliber på den gule horisont.
HOPPER-FRISE (1)
1.
Hvidt fyrtårn overbelyst af solen.Alene på den yderste forpost.Hvidt hus hvis mørke tagryg skærer sig op i himlenmed et håndkantslag. Skygger af skovmosers omfang i det gyldne korn.Uendelighed er et navn for noget andet.Længsel gløder i den orange farve.
2.
Kvinde på blågrønt sæde i sort nederdelmed hat der skygger. Læsende ansigt i claire-obscure, ugebladets papir som en storm af hvidt.Langt ude – gennem kupéens vindue – en sort skov,der bevæger sig stadig længere bort og en bræmme af rødgult lys fra den nedgående sol. Toget på vej gennem mørket. Mørket på vej gennem kvinden.
17 Der er ingen gader som herHvid sommer
3.
Mand og mandens skygge op ad hvid mur.Den senede, blotlagte underarms ene håndhager sig fast om stolens armlænsom var han på kanten af et sugende dyb.Blikket fjernt som hos en søvngængerder har set for meget og kun ufrivilligtovergiver sig til solen. Mr. Hansson,indehaver af en benzinstation på Highway 31tager sig et hvil, mens hans kone fra et vindueråber til ham bagfra. Han hører ingenting,bag nattens hvide persienner famler han alleredeefter cigaretter. Ad Highwayens grå lige linjerrykker et grønt bjerg sig ind på ham. Sidste nat, efter den fjerde whisky, var detrødt.
4.
Kvinde hvis rødhårede hovedi skygge svæver foran en blå væg.De bare arme, brysterne holdt stramt indaf et rødt bånd, låret der lyser af solog bogen på knæene som i stilhedens kirke.En kuffert er stadig ikke pakket ud på værelsets koksgrå gulv. Solen rullerlangsomt forbi på himlen, den orange vægfor enden fyldes til bristepunktet af tidløs varme. Persefonisk venten.
18 Hvid sommer
5.
En hvid linje løber ind i dunkelmørket,ind under broen. Bliver tyndere og tyndere og fortaber sig som en tanke, der er dømttil at fare vild. Over buen:et rødt signalmærke for fare. Der er ingen mennesker at se,ingen der kan være bange. Under jorden: skinnendeskeletter i stabler.
BERØRINGEN (15.7.2002)
I dagene der gik blev vi klogere, men angsten forduftede ikke, de samme billeder kørte igen og igen.
Vi kendte nu alle farver og vinkler på døden, men døden selv forsvandtikke. Alle de levende ansigter,
deres udsigter og kroppe blev skyggeløse. Juliana og den fireårige Ruth MacCourts lysblev borte som flagermus ved daggry,
de var ingen steder at se, men vi vidste, de havde været der. Adam P. Arias, børsmægleren, Michele Coyle-Eulau, systemanalytikeren og
19 Der er ingen gader som herHvid sommer
Lucille Francis med sin skinnende støvsuger havde også været der på de slidte tæpper ud til vinduet mod verden på 107. etage i
World Trade Center. ElevatormekanikerenVishnoo Ramsaroop fra Trinidad havde været der med sin broder og havde i kådhed ført
ham op til tårnets svimlende tag. Så mange havde været der, det var, som om alle indbyggere i New York, ja også vi selv havde været der,
men det var ikke os, der kastede os ud fra den brændende 107. etage med hinanden i hænderne og lignede sorte vingeløse faldende
mod mareridtets eget blanke mareridt i Manhattans hårde, svovlgrå bug. Til stede forsvandt de i selve øjeblikket, som om noget i os selv, vi
ikke før kendte, blev til zero og genopstod i en ikke svindende forbindelse. På en septemberdag, hvor solen blegede et barneansigt i Brønshøj
og lyste det sorte i rugbrødet op i mit køkken, blev de borte i denne basale berøring.
