DYKKERTEORI - Faroedive Divemaster.pdfbevæger sig og hvilken betydning dette har for dykkeren. 5. Kan anvende Archimedes’ lov og kan udregne den opdrift, der en nødvendig for at

DYKKERTEORI

F O R D I V E M A S T E R - O G I N S T R U K T Ø R K A N D I D A T E R

Af Jesper Kjøller

• F Y S I K

• F Y S I O L O G I

• U D S T Y R

• M I L J Ø & F Æ R D I G H E D E R

• T A B E L L E R

2

© Jesper Kjøller, 2003 • www.coursedirector.com • [email protected]

F O R O R D

Hvis du skal beskæftige sig professionelt med dykning, må du også have en ekspertviden om dykkerelaterede emner. Både for at være i stand til at varetage dykkeres sikkerhed (fx som Divemaster), og for at uddanne dem (fx som instruktør), er det indlysende, at du ikke kan vide for meget om dykning.

Nærværende kompendium er udfærdiget for at hjælpe PADI Divemaster- og instruktørkandidater i at tilegne sig det stof, der kræves for at bestå henholdsvis en Divemaster- og en instruktøreksamen. Stoffet kan også anvendes til at fastholde og stabilisere allerede erhvervet viden, eller til at stimulere almindelig nysgerrighed. Kompendiet kan både anvendes til selvstudie eller som støtte i en undervisningssituation.

De fem emner, der dækkes svarer nøje til de fem teoriprøver, der skal bestås ved en Divemaster- eller instruktøreksamen.

Tak til Sverre Strøm for korrektur og konstruktive forslag til fysiologiafsnittet. Og også tak til de mange kandidater, der har anvendt materialet og er kommet med kritik og forslag til forbedringer. København, 1997

Jesper Kjøller

PADI Course Director 501103 [email protected]

Sjette udgave – januar 2003 Jesper Kjøller, 1999

Denne tekst må frit downloades fra www,coursedirector.com og avendes på teoridelen af diverse dykkerkurser.

Der må ikke ændres i teksten og copyrightinformationen nederst på

hver side må ikke fjernes.

3


I N D H O L D

1. FYSIK Oversigt.............................................................................................................................................................................................4 1. Tilpasning til livet i vandet ....................................................................................................................................................5 2. Tryk................................................................................................................................................................................................9 3. Luftarters adfærd under vandet...................................................................................................................................10 4. Opsummering af lovene ....................................................................................................................................................19 5. Formler og konstanter ......................................................................................................................................................19

2. FYSIOLOGI

Oversigt..........................................................................................................................................................................................21 1. Cirkulationssystemet..........................................................................................................................................................22 2. Vejrtrækningen .....................................................................................................................................................................23 3. Dekompressionssyge.........................................................................................................................................................28 4. Nitrogennarkose ..................................................................................................................................................................30 5. Mekaniske effekter af tryk ...............................................................................................................................................31

3. UDSTYR

Oversigt..........................................................................................................................................................................................35 1. Tanke .........................................................................................................................................................................................37 2. Ventiler .....................................................................................................................................................................................38 3. Regulatorer ............................................................................................................................................................................38 4. instrumenter..........................................................................................................................................................................41

4. MILJØ OG FÆRDIGHEDER

Oversigt..........................................................................................................................................................................................41 1. Almindelige Færdigheder (OWD) .................................................................................................................................42 2. Specielle Færdigheder (AOWD)....................................................................................................................................43 3. Nødsituationer (RESCUE).................................................................................................................................................44 4. Miljø ............................................................................................................................................................................................46

5. TABELLER

Oversigt..........................................................................................................................................................................................49 1. Baggrund og design ...........................................................................................................................................................50 2. Specielle regler for RDP ...................................................................................................................................................52 3. The Wheel...............................................................................................................................................................................53

6. APPENDIX

Litteraturliste ..............................................................................................................................................................................55 Index ................................................................................................................................................................................................56

4


1 . F Y S I K

Oversigt Målet med undervisningen i fysik er, at du: 1. Kan forklare hvorfor vand leder kropsvarmen hurtigere end luft, kender den hastighed hvormed

varmetabet i vand forøges, og forstår hvilken betydning dette har for dykkeren.

2. Kan forklare lysets adfærd når det bevæger sig igennem forskellige medier, og hvilken betydning det har for dykkeren.

3. Kan definere begreberne refraktion og visuel reversering og forklare hvilken betydning disse har for dykkeren.

4. Kan forklare hvorfor lyden bevæger sig hurtigere i vand end i luft, hvor meget hurtigere den bevæger sig og hvilken betydning dette har for dykkeren.

5. Kan anvende Archimedes’ lov og kan udregne den opdrift, der en nødvendig for at hæve eller sænke et objekt i ferskvand eller saltvand.

6. Kan definere begreberne absolut tryk, omgivende tryk og manometertryk, og kan udregne trykket på en hvilken som helst dybde i både ferskvand og saltvand.

7. Kan bruge Boyles lov til at forklare forholdet mellem tryk og volumen i en fleksibel, luftfyldt beholder, og i hele atmosfærer udregne de forandringer, der opstår når beholderen hæves og sænkes i vandsøjlen.

8. Kan bruge Boyles lov til at forklare forholdet mellem dybde og tæthed i den luft, som dykkeren indånder, og kan beregne dette forhold i hele atmosfærer og liter pr. minut.

9. Kan udregne luftforbruget for en dykker på enhver dybde, hvis det kendes på én given dybde.

10. Kan bruge Charles’ lov til at beskrive hvordan luftens adfærd i en både fleksibel og ufleksibel beholder påvirkes af ændringer i tryk og temperatur.

11. Kan bruge Daltons lov til at udregne luftarters partialtryk i en blandingsgas på enhver dybde udfra deres procentvise andel.

12. Kan forklare effekten af at indånde forgiftet luft på dybder, og udregne den ækvivalente (tilsvarende) effekt en sådan forgiftning ville have på dykkeren i overfladen.

13. Kan bruge Henrys lov til at forklare hvad der vil ske med en luftart, der under tryk er opløst i en væske, når dette tryk reduceres hurtigt.

14. Kan forklare begrebet supermætning og hvilke forhold, der kan medføre, at luftbobler dannes i en væske.

5


1.T i lpasn ing t i l l i vet i vandet Varmetab

Vi kan uden problemer opholde os i skjorteærmer i en stuetemperatur på 18-20 grader så længe det skal være. I vand med samme temperatur, vil vi derimod hurtigt komme til at fryse, navnlig hvis vi ikke bevæger os. Forklaringen ligger i, at vand leder varme bedre end luft, og kan absorbere meget større mængder varme end luft. Årsagen til, at vand leder varme bedre end luft, er dets polar molekylære natur, der gør, at vand er i stand til at absorbere meget store varmemængder. Vand har med andre ord har en høj varmekapacitet. På grund af denne stor varmekapacitet, vil kroppen, når den nedsænkes i vand, miste varmen omkring 20 gange hurtigere end i en tilsvarende lufttemperatur. Varmetabet finder sted i tre forskellige former: • Konduktion – dvs. varmeoverførsel ved direkte kontakt. • Konvektion – dvs. opvarmet vand, der stiger og erstattes af koldt vand. • Radiation – dvs. elektromagnetisk stråling. Den type varmetab, der har størst betydning ved dykning er konduktion. Radiation er den mindst betydningsfulde.

Lysets adfærd

Du har utvivlsomt på mange af dine dyk oplevet, hvordan du er blevet snydt i at bedømme afstande under vand, når du rækker ud efter din makker, en sten eller andre ting under et dyk. Forklaringen ligger i, at lyset bevæger sig med forskellige hastigheder i forskellige medier (fx luft, glas, vand etc.). Hver gang lyset passerer igennem et nyt medie, bøjes det og snyder derved hvad øjet ser og hvad hjernen registrerer. (Se fig.1) Den hastighed lyset bevæger sig med, er afhængig af tætheden i det medie, det bevæger sig igennem. Jo tættere et medie, jo langsommere bliver lysets hastighed. Når lysstrålen passere fra et medie til et andet og hastigheden ændres, afbøjes lysstrålen. Denne afbøjning betegnes refraktion. Det lys, der rammer dykkerens øje under vand, bevæger sig igennem tre forskellige medier – vand, glas og luft – og refrakteres (afbøjes) ved hver brydning. Refraktionen resulterer i, at objektet ser ud som om det er større og tættere på, end det i virkeligheden er. Nærmest som at se igennem et forstørrelsesglas. Objektet ser ud som det er tættere på med forholdet 4:3 i forhold til dets virkelige afstand. (se fig. 1). Lyset og farverne bliver absorberet af vandet. Jo dybere, jo færre farver. Dette er anledningen til, at lygter, navnlig på dybere dyk kan være en fordel, også selvom dykket finder sted om dagen.

6


Fig. 1: Refraktion Visuel reversering

Visuel reversering giver det modsatte effekt af refraktion. Visuel reversering kan opstå under særlige forhold og fænomenet er afhængigt af bl.a. dybde, kontrast og sigt. Ved visuel reversering ser objektet ud som det er længere væk og mindre, end det aktuelt er.

Lydens adfærd

Du har sikkert opdaget, hvor vanskeligt det er at fastslå hvilken retning lyd kommer fra under vandet. Forklaringen på, at du kan retningsbestemme lyd oven vande, er, at lyden bevæger sig så forholdsvis langsomt, at der er en tidsmæssig forsinkelse fra lyden rammer det ene øre til den rammer det andet. Denne forsinkelse kan hjernen lige akkurat nå at beregne og omsætte til en retningsfornemmelse. • Fordi lydbølger bevæger sig som trykbølger, bevæger lyd sig både hurtigere

og længere, jo tættere det pågældende medie er. Vand er fx 800 gange tættere end luft.

• På grund af vandets store tæthed, bevæger lyden sig så hurtigt i vand, at

lydbølgerne når begge ører med så lille en forsinkelse, at hjernen ikke kan omsætte forsinkelsen til en retning, men blot registrerer en lyd.

• Derfor har dykkere vanskeligt ved at retningsbestemme på baggrund af lyd. • Da vand leder lyden så effektivt, kan du under vandet ofte høre lyde, der har

deres oprindelse over 20 km væk.

7


Opdrift

Fig. 2: Archimedes

Den græske matematiker Archimedes opdagede allerede i oldtiden hvordan kroppen føltes lettere i vand. Han filosoferede meget over dette fænomen og fandt frem til, at der er en meget præcis sammenhæng mellem opdrift og volumen. Denne sammenhæng afhænger af: • Hvor meget et objekt vejer i luft • Hvor meget væske objektet fortrænger (dvs. dets volumen) • Hvor meget den fortrængte væske vejer

Archimedes’ lov fastslår denne sammenhæng

Archimedes’ lov

“Et legeme, der nedsænkes helt eller delvist i væske, bliver påvirket af en opadgående kraft,

der svarer til vægten af den væske, som legemet fortrænger”.

Archimedes’ lov konstaterer altså, at et objekt, der placeres i en væske, mister i vægt, svarende til vægten af den væske, som objektet har fortrængt.

Fig. 3: Archimedes’ lov Beregning af opdrift

Da beregningen af opdrift i følge Archimedes må tage hensyn til væskens vægt,

8


skal vi tage hensyn til, at havvand og ferskvand har forskellig vægt. Ved udregning af opdrift i vand, anvendes følgende konstante størrelser: • Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter • Ferskvand vejer 1,0 kg pr. liter Gennemsnits saltprocenten i klodens oceaner er omkring 3%. Ved udregning af et objekts opdrift, er det nødvendigt at have disse tre oplysninger: 1. Hvor meget objektet vejer i luft. 2. Hvor meget væske objektet fortrænger (objektets volumen). 3. Hvor meget den fortrængte væske vejer. OBS: Lad dig ikke vildlede af eventuelle andre informationer, der ikke skal anvendes ved opdriftsberegningen. Det er fx uinteressant hvilken dybde objektet ligger på.

Eksempel

En bådmotor, der vejer 150 kg og fortrænger 60 liter vand, skal bjærges i havvand. Hvor meget luft er det nødvendigt at tilføre en hævesæk for at gøre motoren neutral?

Svar

• Motoren har en nedadgående kraft på 150 kg • Den fortrænger 60 liter saltvand: 60 • 1,03 kg. pr liter = 61,8 kg • Ifølge Archimedes’ lov påvirkes motoren altså med en opadgående kraft på

61,8 kg, når den ligger i saltvand • Derfor vejer motoren kun 88,2 kg i saltvand. (Resultatet af ”nedad”, 150 kg,

minus ”opad”, 61,8 kg) • Der skal altså bruges 88,2 kg for at løfte motoren • Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter, så for hver liter saltvand, som luften i

hævesækken fortrænger, vil motoren blive påvirket med en opadgående kraft på 1,03 kg

• Der skal altså bruges (88,2 : 1,03 kg = 85,6 kg) for at gøre motoren neutral

Opgave

Et objekt vejer 360 kg og fortrænger 300 liter. Objektet ligger på 15 meter vand i ferskvand. Hvor meget luft skal der til for at gøre objektet neutralt?

9


2.Tryk Definition

Tryk er det samme som vægt pr. areal. Vægten af fx luft eller vand, der udøver et tryk imod en flade. Pr. definition er tryk lig med den lodrette kraft på et kvadratisk areal. For eksempel pund pr. kvadrattomme (PSI) eller kilo pr. kvadratcentimeter (bar). Tryk måles og opgives på forskellige måder: • Atmosfærisk tryk - trykket, der forårsages af luftens vægt i atmosfæren.

Ved havoverfladen er dette præcis 1 ATM eller 1,013 bar. • Manometer tryk - trykket, hvor det atmosfæriske tryk ikke medregnes. Fx

manometeret på udstyret. Her måles alene flaskens tryk uden tillæg af det atmosfæriske tryk.

• Absolut tryk - det samlede tryk inklusive det atmosfæriske tryk. Det tryk,

som for eksempel en dybdemåler arbejder efter. Beregning af tryk i vandet

Trykket stiger og falder konsistent afhængigt af, om man bevæger sig nedad eller opad i vandsøjlen. Da trykket afhænger af vægten, må vi tage hensyn til vandets vægt, der er forskellig i saltvand og i ferskvand. • I saltvand sker trykændringen med 0,1 bar pr. 1 meter vandsøjle. • I ferskvand sker trykændringen med 0,097 bar pr. 1 meter vandsøjle. For at udregne manometertrykket på en hvilken som helst dybde, skal man således blot gange antallet af ”1-meter-vandsøjler” med 0,1 bar eller 0,097 bar, afhængigt af, om der er tale om trykket i ferskvand eller saltvand. For at udregne det absolutte tryk på en hvilken som helst dybde, skal man blot lægge det atmosfæriske tryk til manometertrykket.

Eksempler

Hvad er manometertrykket på 24 meters dybde i saltvand? 24 • 0,1 = 2,4 bar Hvad er det absolutte tryk på 37 meters dybde i ferskvand? 1 + (37 • 0,097) = 4,58 bar

Opgaver

1. Hvad er manometertrykket på 11 meter i ferskvand?

2. Hvad er det absolutte tryk på 17,5 meter i havvand?

3. Hvad er det absolutte tryk på 43 meter i ferskvand?

4. Hvad er manometertrykket på 22 meter i havvand?

10


3.Luftarter s adfær d under vand Introduktion

Du har bemærket, hvordan din opdrift er forskellig, når du ændrer din dybde, hvordan dine handsker næsten er trykket helt sammen omkring fingrene på de lidt større dybder og hvordan også luftforbruget ændrer sig afhængigt af dybden. Måske du også har bemærket, at det ser ud som om, at du ved dykning i koldt vand bruger mere luft de første fem minutter, end du plejer. Disse fænomener er der alle en fysisk forklaring på i henholdsvis Boyles lov og Charles’ lov: Boyles lov beskriver forholdet mellem tryk, volumen og tæthed i fleksible eller åbne beholdere ved uændrede temperaturer. Charles’ lov beskriver temperaturændringers indflydelse på trykket.

Boyles lov “Ved konstant temperatur er et volumen af en given gas

omvendt proportional med det absolutte tryk”.

Beskrevet ved: P • V = k

Hvor P = pressure (tryk), V = volumen og k = konstanten

Algebra For at kunne anvende Boyles lov i praksis, er det nødvendigt med lidt algebra.

Kigger vi på Boyles Lov på én dybde: P1 • V1 = k Og sammenligner med formlen på en anden dybde: P2 • V2 = k Kan vi se, at da k er det samme i begge tilfælde, kan vi omskrive: P1 • V1 = k = P2 • V2 eller P1 • V1 = P2 • V2 Dividerer vi P2 på begge sider, kan vi isolere V2: P1 • V1 = P2 • V2 P2 P2 Da vi på højre side af lighedstegnet har P2 både i tæller og nævner, kan P2 stryges og vi får: V2 = P1 • V1 P2

11


Tryk og volumen

Når trykket stiger under en nedstigning, vil et volumen i en fleksibel eller åben beholder reduceres. Reduktionen vil forholdsmæssigt følge antallet af atmosfærer. Fx er et volumen ved 2 bar 1/2 så stort som ved overfladen og ved 3 bar vil det være 1/3 af overfladevolumen. Når trykket falder under opstigning vil et volumen i en fleksibel eller åben beholder forøges. Forøgelsen vil også følge antallet af atmosfærer forholdsmæssigt. Fx vil en ballon, der bringes til overfladen fra et tryk på 2 bar tryk fylde 2 gange så meget og en ballon, der bringes til overfladen fra et tryk på 3 bar vil fylde 3 gange så meget. Dette konstante forhold kan bruges til nemt at udregne forholdet i ændringerne imellem tryk og volumen i hele atmosfærer. Bemærk at den største volumenforskel findes på de lave dybder, hvad der betyder at risikoen for ekspansionsskader og barotrauma er størst på lavt vand. Bemærk også, at tætheden øges, når volumen mindskes. Tætheden er jo et udtryk for hvor tæt de enkelte molekyler i en gas er på hinanden. Da volumen mindskes, er der mindre plads og tætheden stiger. Tæthed og volumen er altså omvendt proportionale.

0 m

tryk (P) x volumen (V) = konstant (K)

1.0 bar 1

1

1

1

1/1

2.0 bar

3.0 bar

4.0 bar

10 m

20 m

30 m

Fig. 4: Boyles Lov – tryk og volumen

Løsning af opgaver

Opgaver med tryk og volumen kan løses på to måder: Metode 1 (den nemme) Bring ballonen til overfladen og sænk den derefter ned til den nye dybde. Metode 2 (den elegante) Indsæt de kendte størrelser i Boyles lov og brug matematik til at beregne den ukendte størrelse.

12


Eksempel 1 En ballon, der indeholder 0,5 kubikmeter luft på overfladen trækkes ned på 30 meter. Hvad vil dens volumen være på den dybde? Metode 1 Trykket på 30 meter er 4 bar eller 4 gange større end overfladetrykket. Derfor vil ballonens volumen på 30 meter være ¼ eller 0,125 kubikmeter. Metode 2 Vi kender P1, P2 og V1. Sæt de tre størrelser ind i formelen: V2 = P1 • V1 P2 V2 = 1• 0,5 = 0,125 m3 4

Eksempel 2

En ballon, der på 10 meter indeholder 0,5 kubikmeter luft, trækkes ned på 40 meter. Hvad vil dens volumen være på den dybde? Metode 1 Trykket på 10 meter er 2 bar eller 2 gange overfladetrykket. Hæves ballonen først til overfladen får den et volumen på 1,0 kubikmeter. Nu tages den ned på 40 meter, hvor trykket er 5 bar. Volumen er da reduceret til 1/5 eller 0,2 kubikmeter. Metode 2 V2 = P1 • V1 P2 V2 = 2 • 0,5 = 0,2 m3 5

Opgaver Prøv at anvende begge metoder når du løser disse opgaver: Opgave 1 En ballon med et volumen på 15 liter i overfladen, trækkes ned på 20 meter. Hvad er dens volumen på denne dybde? Opgave 2 En 12 liters dykkerflaske indeholder 2.400 liter luft (12 • 200bar). Hvad vil flaskens volumen være på 30 meters dybde, forudsat at der ikke bruges af luften undervejs? Opgave 3 En hævesæk fyldes med 60 liter luft på 30 meters dybde. Hvis luften ikke undslipper undervejs, hvad er så sækkens volumen på henholdsvis

• 20 meters dybde? • 10 meters dybde? • I overfladen?

Tryk, tæthed og luftforbrug

Et almindeligt spørgsmål, når man taler om dykkerflasker, er hvor længe man kan dykke med sådan en. Vi ved af erfaring, at det bl.a. afhænger af på hvilken

13


dybde flasken skal bruges. Trykkets indvirkning på tætheden i luften er årsagen til det forøgede luftforbrug på de større dybder under det større tryk. Under tryk og volumen blev det beskrevet hvordan luft i en fleksibel eller åben beholder får et mindre volumen, når trykket stiger. Fordi der ikke undslipper luft under denne squeeze (sammentrykning), vil luftmolekylerne blive trykket tættere sammen i beholderen – man siger, at tætheden i luften forøges. Denne forøgede tæthed har indflydelse på dykkerens luftforbrug, fordi der i hver indånding vil være flere luftmolekyler, jo større tætheden er. Husk, at Boyles lov ikke har indflydelse på dykkerflasken, fordi flasken ikke er fleksibel i strukturen! Igen kan dette konstante forhold imellem tryk og volumen bruges til at udregne en dykkers luftforbrug i bar eller liter pr. minut.

Eksempel

En dykker bruger 2 bar/min. (eller 25 I pr. minut) i overfladen. Hvad vil forbruget være på 30 m?

Svar

Tætheden på 30 m er 4 gange større end tætheden på overfladen. Forbruget er 4 • 2 bar = 8 bar. Eller 4 • 25 I = 100 l pr. minut.

Opgave

En dykker bruger 8 bar/min. (eller 60 l pr. minut) på 10 m. Hvad vil forbruget være på 40 m?

Tryk, temperatur og Charles’ lov

Varme er energi. Når varmeenergi tilføres luften i en beholder, vil molekylerne få mere energi og vil derfor bevæge sig hurtigere. Dette medfører, at molekylerne rammer beholderens vægge med større kraft – trykket vil forøges. Omvendt vil afkøling af en beholder medføre, at der

14


trækkes energi ud af molekylerne. Denne mindre energi medfører mindre hastighed og dermed rammer de beholderens vægge med en mindre kraft – trykket vil falde. Så der er altså ikke tale om, at du suger masser luft de første minutter, du dykker i koldt vand. Det er blot luftmolekylerne i flasken, der afkøles, hvorved trykket falder på grund af de afkølede molekylers langsommere hastighed.

Charles’ lov “Forandringen i tryk eller volumen i en given gasmængde er direkte

proportional med forandringen i absolut temperatur”.

Udtrykt ved P1/T1= P2/T2 eller P2 = P1 • T2 T1

Hvor T er den aktuelle temperatur i °C + 273 kelvin grader P er det absolutte tryk

En tillempet version af Charles’ lov siger: For hver grads temperaturændring, vil trykket falde eller stige med ca. 0,73 bar.

Opgave

En fyldt dykkerflaske placeres i en fryser. Hvad vil der ske med trykket i flasken? Hvad sker der med flaskens volumen? Hvilken indflydelse har trykændringen på luftmængden i flasken?

Opgave En flaske fyldes til 208 bar ved 25 °C . Den anvendes i 5 °C varmt vand. Hvad bliver trykket i flasken?

Charles’ formel

P1 = 208 P2 = skal vi finde T1 = 25 °C + 273 = 298 K T2 = 5 °C + 273 = 278 K P2 = P1 • T2 = 209 • 278 = 194 bar T1 298

Den tillempede version

25 °C ÷ 5 °C = 20 °C temperaturfald. For hver grads temperaturfald falder trykket med 0,73 bar. 20 • 0,73 bar = 14,6 bar Trykket i flasken efter temperaturfaldet: 208 bar ÷ 14,6 bar = 193,4 bar

Opgave

En dykkerflaske, der er nedsænket i 15 °C vand fyldes en varm sommerdag til 220 bar. Den placeres i en bil under bagruden, hvor temperaturen er 60 °C. Hvad sker der med trykket i flasken? Og hvad vil trykket i flasken være, når luften i flasken har nået den omgivende temperatur?

Partialtryk og Daltons lov

Boyles lov beskriver gassernes opførsel uden at tage hensyn til, at de kan være blandet af flere forskellige gasarter. Når vi anvender gasser under tryk er det imidlertid også vigtigt, at vi kender de enkelte gassers egenskaber i en blandingsgas som fx atmosfærisk luft.

15


Daltons lov

“Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de

enkelte gasarters partialtryk (deltryk) og hver gasart opfører sig som om den alene fylder hele volumen”.

Atmosfærisk luft

Atmosfærisk luft indeholder:

78,084%Nitrogen

20,934%Oxygen

0,934% Argon0,033% Kuldioxid

Fig. 5: De enkelte gasarter i atmosfærisk luft Ved beregninger af partialtryk i atmosfærisk luft kan der ses bort fra de ca.1% øvrige luftarter, således at nitrogen antages at udgøre 79% og oxygen 21% Det kan være forvirrende, at imens partialtrykkene stiger med en forøgelse af trykket, stiger de procentvise andele ikke; de er konstante. Forklaringen er, at partialtrykkets procentangivelse er et forholdstal, der ikke ændres med skiftende tryk. Selve partialtrykket er en andel af det samlede omgivende tryk.

dybde tryk nitrogenpartialtryk oxygenpartialtryk

0 m 1 bar 0,8 bar = 79% 0,2 bar = 21%

10 m 2 bar 1,6 bar = 79% 0,4 bar = 21%

20 m 3 bar 2,4 bar = 79% 0,6 bar = 21%

30 m 4 bar 3,2 bar = 79% 0,8 bar = 21%

40 m 5 bar 4,0 bar = 79% 1,0 bar = 21%

Udregning af partialtrykket på forskellige dybder er således ganske enkelt. Man skal simpelthen gange procentandelen med det omgivende tryk.

Kroppens reaktion på partialtryk

Fysiologisk set reagerer kroppen på luftarternes partialtryk; ikke på procentandelen. Dette medfører, at der ikke er nogen forskel på at indånde ren oxygen på overfladen og indånde almindelig atmosfærisk luft på 40 meters dybde. Begge steder er oxygen partialtrykket 1 bar: 100% oxygen ved 1 bar = 1 bars oxygenpartialtryk og 2% oxygen ved 5 bar = 1 bars oxygenpartialtryk.

16


Dette betegnes som overfladeækvivalens. Dykker du med atmosfærisk luft opnås overfladeækvivalens altså på 40 meters dybde. Dette er en af årsagerne til, at maksimaldybden for rekreativ dykning er sat til de 40 m. Udover begrundelserne for risikoen for dekompressionssyge og nitrogennarkose. Også betydningen af forurenet luft hænger sammen med Daltons lov. Således vil kulmonooxid på 0,5% ved overfladen være identisk med 2,5% på 40 meters dybde. Og 2,5% kulmonooxid er ekstremt giftigt! Daltons lov har indflydelse på: • Oxygengiftighed – kroppens fysiologiske reaktion på luftarternes partialtryk.

• Nitrogennarkose – jo større nitrogen partialtryk, jo større forstyrrelser i

nervesystemet.

• Dekompressionssyge – Jo større nitrogenpartialtryk, jo større mængder nitrogen vil blive absorberet i blodbanen og transporteret ud til vævene. Dette beskrives yderligere under Henrys lov.

Tre fænomener vi vender tilbage til i afsnittet om fysiologi.

17


Absorbering, mætning, afgasning og Henrys lov

Enhver, der har drukket en sodavand, ved, at en gasart kan absorberes i en væske. Og ligesom kuldioxid kan absorberes i vand, kan luftarterne i atmosfærisk luft absorberes i vores blod. Imens forbrændingsprocessen forbruger oxygen, bliver nitrogen ikke brugt. Man siger, at nitrogen er en passiv (inert) luftart. Og netop fordi nitrogen ikke forbrændes, men blot absorberes og afgasses i vævene, er det nitrogen, der er er årsagen til dekompressionssyge.

Henrys lov

“Mængden af gas, der vil blive absorberet i en væske ved en given temperatur, er ligefrem proportional med gasartens partialtryk”.

Der er således to faktorer, der har indflydelse på absorberingen, nemlig trykket og temperaturen.

Henrys lov ved stigende tryk

• Gasarters opløsning i en væske udgør et forøget tryk i væsken. Dette tryk betegnes som gastryk.

• Jo mere tryk, der omgiver væsken, jo større mængde gas vi blive opløst

(absorberet) i væsken og jo større vil væskens gastryk være. • Når væsken har absorberet så meget gas, at gastrykket i væsken er identisk

med det omgivende tryk, vil absorberingen ophøre. Man siger at væsken er mættet – at der er mætning.

Trykket hæves fra 0 til 1 bar

Trykket hæves fra 1 til 2 bar

Mætning er indtruffet -

gastryk og overfladetryk er lige store

Mætning er indtruffet - gastryk og overfladetryk

er lige store Fig. 6: Mætning

Dette er, hvad der sker med den nitrogen, vi indånder. Jo større nitrogenpartial-tryk i indåndingsluften, jo større nitrogenabsorbering og dermed nitrogengas-tryk i blodbane og væv.

Henrys lov ved faldende tryk

Henrys lov arbejder også den modsatte vej: Når trykket i gassen, der er i kontakt med væsken, falder (som fx når en dykker laver en opstigning) vil trykket i væsken være større end det omgivende tryk. Dette stadie betegnes som supermætning. • Hvis trykfaldet sker gradvis og tilpas langsomt, vil den supermættede væske

afgasse sit overskydende gastryk uden problemer.

• Hvis trykfaldet sker for hurtigt vil den supermættede væske afgive sit overskydende gastryk som bobler. Vi kender fænomenet fra en sodavand, hvor en langsom, kontrolleret åbning af flasken ikke giver bobler, mens en hurtig åbning danner bobler.

Trykket sænkes Fra 2 til 1 bar

Trykket sænkes fra 1 til 0 bar

18


Supermætning -

Gastrykket er større end overfladetrykket


er igen lige store

Supermætning - gastrykket er større end overfladetrykket


er igen lige store Fig..7: Supermætning

Heri ligger den mekaniske årsag til at dekompressionssyge opstår: Under nedstigningen får det stigende nitrogenpartialtryk nitrogengastrykket i blodet til at stige, når blodet passerer alveolerne i lungerne. Er dykket tilstrækkelig langt og dybt, vil blodet og dermed vævene blive mættede med nitrogen. Blodets nitrogengastryk vil nå samme niveau som det omgivende nitrogenpartialtryk. Under opstigningen får det faldende nitrogenpartialtryk gastrykket i blodet til at blive højere end det omgivende tryk og dermed opstår der supermætning i blodet og i vævene, som blodet gennemstrømmer. Ved en passende langsom opstigning, kan blodet nå at transportere vævenes supermætning tilbage til lungerne for afgasning via udåndingen uden at der opstår problemer. En for hurtig opstigning vil medføre, at trykket falder så hurtigt, at blodet ikke kan nå at transportere nitrogen tilbage til lungerne. Nitrogen vil så danne bobler i blodbanen.

19


4.Opsummer ing af l ovene Dykkerfysikkens ABC

Det kan være svært at skelne de enkelte love fra hinanden, men følgende tommelfingerregler kan være en hjælp, når man skal huske hvad der er hvad.

A Archimedes’ Lov “Et legeme, der nedsænkes helt eller delvist i en væske, bliver påvirket af en opadgående kraft, der svarer til vægten at den væske, som legemet fortrænger” Archimedes’ lov handler om opdrift. Huskeregel: Husk A som Archimedes.

B Boyles Lov “Ved konstant temperatur er et volumen af en given gas omvendt proportional med det absolutte tryk” Boyles Lov beskriver forholdet mellem tryk og volumen. Huskeregel: B som Ballon.

C Charles’ Lov “Forandringen i tryk eller volumen i en given gasmængde er direkte proportional med forandringen i absolut temperatur” Charles’ Lov beskriver temperatur ændringers indflydelse på trykket. Huskeregel: C som Celsius.

D Daltons Lov “Det totale tryk i en gasblanding er lig med summen af de enkelte gasarters deltryk og hver gasart opfører sig som om den alene fylder hele volumen” Daltons Lov beskriver trykkets opførsel i blandede luftarter. Huskeregel: D som Deltryk.

H Henrys Lov “Mængden af gas, der vil blive absorberet i en væske ved en given temperatur er ligefrem proportional med gasartens partialtryk” Henrys Lov beskriver hvad der sker med gas i en væske når trykket stiger eller falder. Huskeregel: H som i Hof.

5.Formler og konstanter Saltvand vejer 1,03 kg pr. liter rumfang

Ferskvand vejer 1,0 kg pr. liter rumfang

20


I saltvand sker trykændringer med 0,1 bar pr. 1 meter vandsøjle I ferskvand sker trykændringer med 0,097 bar pr. 1 meter vandsøjle

Boyles Formel V2 = P1 • V1 P2

Charles’ Formel P2 = P1 • T2 T1

Absolut temperatur 273 °C

Luft vejer 1,2 kg pr. m³

21


2 . F Y S I O L O G I

Oversigt Målet med undervisningen i fysiologi er, at du: 1. Kan forklare hvilken substans i blodet, der transporterer oxygen rundt i kroppen, og i hvilken del af

blodet denne substans er indeholdt.

2. Kan forklare hvordan hensigtsmæssige dykketeknikker og udstyr kan medvirke til at forhindre udmattelse og ophobning af kuldioxid (CO2).

3. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der gør, at frivillig hyperventilering sætter fridykkeren i stand til at forlænge den tid, han kan holde vejret under vandet.

4. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der forårsager shallow water blackout og hvorfor den opstår under opstigningen og ikke under nedstigning.

5. Kan forklare den fysiologiske mekanisme, der provokerer den carotide sinusrefleks (forårsaget af tryk på halspulsåren) og hvordan det påvirker dykkeren.

6. Kan forklare den fysiologiske reaktion hos dykkeren når kulmonooxid niveauet i indåndingsluften er forøget, og hvordan et forøget kulmonooxid niveau kan undgås.

7. Kan forklare den fysiologiske mekanisme der forårsager dekompressionssyge og kender de faktorer, der kan forcere risikoen for at den opstår.

8. Kan forklare begrebet stille bobler i forbindelse med dekompressionssyge.

9. Kan forklare hvorfor personer med dekompressionssyge behandles med ren oxygen som førstehjælp.

10. Kan forklare årsagen til nitrogennarkose, fastslå dybden hvor den almindeligvis opstår og nævne mindst tre hyppige tegn og symptomer.

11. Kender begrebet barotrauma (en skade forårsaget af trykændringer) og hvordan barotrauma kan opstå i lunger, ører og bihuler under op og nedstigninger.

12. Kender begrebet vertigo (svimmelhed eller desorientering) og kan forklare den mekanisme, der forårsager tilstanden hos dykkeren.

13. Kender ørets grundlæggende opbygning og kan de områder, der er mest påvirket af trykændringer.

14. Kan sammenligne og adskille symptomerne på dekompressionssyge og lungeekspansionsskader.

15. Kan fastslå den mest alvorlige form for lungeekspansionsskade, der kan opstå under dykning og hvilke faktorer, der kan forcere dens opståen.

22


1.Cirku lat ionssystemet Blodet

Mennesket fungerer nærmest som en maskine. Og som enhver anden maskine, skal vi have tilført brændstof for at kunne arbejde. Kroppens brændstof er bl.a. den oxygen, der er i den atmosfæriske luft. Cirkulationssystemet transporterer oxygen rundt i kroppen, hvor den delvis forbrændes. En væsentlig del af cirkulationssystemet er derfor blodet, der består af en række forskellige substanser: Plasma – er en klar, flydende væske, der transportere de øvrige dele af blodet. De røde blodlegemer – indeholder hæmoglobinet, den substans, der især absorberer oxygen og transporterer det rundt til kroppens væv og muskler. Når oxygen forbrændes i kroppen, dannes kuldioxid (CO2). Hæmoglobinet transporterer kuldioxid væk fra vævene og retur til lungerne, hvor det bortvaskes. De hvide blodlegemer – hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Hvis vi forestillede os, at hæmoglobinet ikke eksisterede, eller ikke havde denne særlige præference for at absorbere netop oxygen i indåndingsluften, måtte transporten ske alene på grund af den oxygen, der absorberes i plasmaen (Henrys lov). Det ville kræve, at blodet cirkulerede 15 – 20 gange hurtigere for at transportere den fornødne mængde oxygen rundt i kroppen.

Kuldioxid

Kuldioxid (CO2) – er affaldsproduktet fra kroppens forbrænding af oxygen. For effektivt at transportere så stor en mængde som muligt tilbage til lungerne, bliver en stor andel af kuldioxiden ændret til bikarbonat. Så snart bikarbonatet er tilbage i lungerne, ændres den igen til kuldioxid og frigøres via vejrtrækningen. Det afiltede blod flyder tilbage til hjertet, hvorfra det pumpes til lungerne, hvor det geniltes. Derfra flyder det tilbage til hjertet, hvor det pumpes videre ud i kroppen. Din forståelse for cirkulationssystemet gør, at du i højere grad kan tage højde for de faktorer, der nedsætter cirkulationssystemets effektivitet og derved bliver bedre til at forebygge uheld under dykning forårsaget af cirkulations-systemets virkemåde.

23


2.Vejrtrækningen Effektiv vejrtrækning

Cirkulationssystemet transporterer oxygen rundt i kroppen. Vejrtrækningen, gør, at oxygen optages i blodet, og at kroppen kommer af med affaldsproduktet, kuldioxiden. Da kuldioxid er et affaldsprodukt, kan der opstå problemer hvis der opstår en overophobning i kroppen. At trække vejret ved hjælp af snorkel eller scubaudstyr kan medføre problemer, der skyldes den forøgede kuldioxidmængde og forøget åndingsmodstand ved både indånding og udånding: Døde luftrum er den del af luftvejene, hvor der ikke foregår nogen udveksling af oxygen og kuldioxid. Det døde luftrum omfatter luftrøret ned til og med bronkierne (forgreningen ud til lungerne), mundhulen og næsen. Det døde luftrum bliver yderligere forøget ved dykning med rumfanget af maske, regulator og snorkel. Effektiv vejrtrækning er når en dyb og rolig vejrtrækning giver en stor luftudskiftning. Dermed reduceres genindåndingen af gammel udåndingsluft der har et stort indhold af kuldioxid. Det er altså på grund af det forøgede døde luftrum, at vejrtrækningen skal være endnu dybere både under indånding og udånding, end hvad der er nødvendigt oven vande. Denne dybe vejrtrækning medfører, at der kommer masser af frisk oxygen til lungerne under indånding. Og ved udånding kommer hovedparten af den kuldioxidholdige luft ud, hvorved genindåndingen af kuldioxidholdig luft formindskes. Dette medfører, at der ikke opstår kuldioxidophobning i cirkulationssystemet. Åndingsmodstanden vil forøges, når tætheden i luften forøges. Men forøget åndingsmodstand kan også opstå på grund af turbulens i slanger og luftveje. Denne turbulens vil opstår, når vejrtrækningen er kort og hurtig – altså ved ineffektiv vejrtrækning. Forøget åndingsmodstand, der skyldes turbulens i luftsystemet, kan forhindres ved: • At trække vejret dybt og roligt. • At anvende en velholdt regulator med lille åndingsmodstand. • At foretrække en regulator, der er beregnet til at levere en tilstrækkelig

luftmængde på de dybder og dermed med den lufttæthed, som man ønsker at dykke på.

• At begrænse de fysiske aktiviteter under dykning. Hypercapnia

Hypercapnia (af latin: hyper – over og capnia – kulstof). Hypercapnia er betegnelsen for ophobning af kuldioxid i cirkulationssystemet. Hypercapnia kan altså bl.a. forårsages af: • Overfladisk vejrtrækning • Hårdt arbejde • Dårligt udstyr

Kuldioxidens indvirkning

Det er kuldioxidniveauet og ikke oxygenniveauet i cirkulationssystemet, der primært afgør, hvornår vi føler behov for at trække vejret. Det vil sige, at når kroppens forbrænding har omdannet en vis mængde oxygen til kuldioxid, er det

24


denne ophobning af kuldioxid, som hjernen registrerer og som er årsagen til, at der sendes besked til åndedrætsorganerne om at inhalere. Derfor vil kort vejrtrækning, hårdt arbejde eller dårligt udstyr med stor åndingsmodstand i sig selv forøge problemerne, der følger af en dårlig vejrtrækningsteknik. For når vi trækker vejret kort, ophobes der kuldioxid. Kuldioxiden gør at vi føler behov for at trække vejret. Det gør vi så, men uden at komme af med al kuldioxiden i udåndingsluften. Derfor vil der være stort kuldioxid indhold i den nye indånding. Det vil sige, at der allerede inden blodet forlader lungerne er kuldioxidophobning, hvad der gør, at vi hurtigere føler behov for at indånde osv., osv. Løsningen, når ubehaget føles, eller du ser den korte vejrtrækning hos en dykker, er: stop – få ro over vejrtrækningen – indstil al fysisk aktivitet – og slap af. Indtil du kan se, at den gode og dybe vejrtrækningsrytme er genetableret og den onde cirkel er brudt.

Hyperventilering og Shallow Water Blackout

Netop fordi det er kuldioxidophobningen, der afgør hvornår vi føler behov for at trække vejret, vil en reduktion i startniveauet af kuldioxid medføre, at en fridykker kan opholde sig længere tid under vand. Hypocapnia (af latin: hypo – under og capnia – kulstof) er betegnelsen for den reduktion i kuldioxid niveauet, der sker ved hyperventilering. Tidsforlængelsen skyldes, at der skal forbrændes mere oxygen, der derved omdannes til kuldioxid, før man fra det lavere end normale startniveau er oppe på det niveau, der skaber behovet for indånding. Hypoxia (af latin: hypo – under og oxygen – ilt) er betegnelsen for et oxygen-partialtryk, der er lavere end det minimalt nødvendige for at opretholde livsfunktionerne. Hypoxia medfører øjeblikkelig bevidstløshed. Kuldioxidstartniveauet kan reduceres ved at tage 2 til 3 meget dybe ind- og udåndinger, og kan anvendes af snorkeldykkere for at forlænge den disponible tid under vandet. I mellem hver neddykning kræves et hvil på overfladen, hvor den normale vejrtrækning genetableres, før fornyet hyperventilering og neddykning. Hyperventilering udover 2-3 indåndinger medfører at kuldioxidstartniveauet bliver for lavt. Dette resulterer i, at der forbrændes så meget oxygen, at der ikke er længere er tilstrækkeligt i kroppen (hypoxia). Dette sker uden, at vi føler behov for at trække vejret. Fordi kroppen fysiologisk reagerer på luftarternes partialtryk, kan oxygen-partialtrykket under neddykningen være stort nok til at forsyne kroppen med oxygen. Men under opstigning falder trykket – og dermed også oxygen-partialtrykket, og når oxygenpartialtrykket bliver tilstrækkelig lavt indtræder bevidstløshed uden varsel. Fænomenet betegnes derfor: Shallow Water Blackout. Se figur 8.

25


10 sek

10

40

20

50

70

30

60

80

100

90

20 sek 30 sek 60 sek40 sek 70 sek 90 sek50 sek 80 sek

A

B Hypoxia farezone

Tid

Gaspartialtryki blodet

Breakpoint uden hyperventilation

Breakpoint med hyperventilation

Pco2

Po2

Pco2

fig. 8: Shallow Water Blackout

Den carotide sinusrefleks

Bevidstløshed kan indtræde som et resultat af en for stram våddragtshætte eller tørdragts-halstætning.

Den carotide arterie

fig. 9: Den carotide sinusrefleks På begge sider af halsen sidder den store halspulsåre, den carotide arterie. Det er denne arterie, der forsyner hjernen med blod. I denne sidder en sensor, sinus caroticus, der måler trykket og justerer dette ved at sende signal til hjertet om at sætte pulsen op eller ned. En for stram hætte eller halstætning kan trykke på den carotide arterie. Dette tryk vil virke på samme måde, som når man trykker en vandslange sammen – trykket på væsken stiger. Når hjernen registrerer, at blodtilførslen har for stort tryk, sender den besked til hjertet om at nedsætte hastigheden. Det gør hjertet så, og på et tidspunkt er der så lidt tryk på hjertets arbejde, at det ikke forsyner kroppen og hjernen med en tilstrækkelig mængde frisk iltet blod. Resultatet er bevidstløshed. Årsagen er, at vi med en stram hætte eller halstætning har leget spuleleg med halspulsåren så hjernen fejlagtigt antager, at blodtrykket er for højt. Så selvom impulsen, der stimulerer hjertet sidder i hjertet selv, kan hjernen altså alligevel påvirke den kraft, hjertet arbejder med.

Den mammale dykkerefleks

26


Fænomenet, at pulsen og stofskiftet nedsættes under neddykning, betegnes som den mammale dykkerefleks. (af latin: mammalia – pattedyr) Selvom mennesket kun påvirkes meget lidt af denne refleks, er den gældende for alle dykkende pattedyr. Det er dette fænomen, der forklarer den utroligt lange tid, som fx hvaler og sæler kan holde vejret under en neddykning. Dog er det en betingelse for, at fænomenet kan opstå, at ansigtet er neddykket eller fugtet i koldt vand.

Kulmonooxid (CO)

Kulmonooxid (kaldes også kulilte eller CO) er en lugtfri, smagsløs og giftig luftart. Kulmonooxid optages – ligesom oxygen – i hæmoglobinet. Dog med den forskel, at kulmonooxid optages 200 gange lettere end oxygen og har meget sværere ved at frigøre sig end oxygen har. Samtidig med, at hæmoglobin, der indeholder kulmonooxid, ikke kan optage oxygen. Det medfører at oxygenets transportkapacitet nedsættes, da en stor del af hæmoglobinet er beslaglagt af kulmonooxid. Der er dermed forøget risiko for overanstrengelse, når kroppen ikke får tilført tilstrækkeligt med oxygen. Det betyder også at effekten af den ophobede kulmonooxid tiltage med dybden, når kulmonooxidpartialtrykket stiger. Kulmonooxid er i værste fald dødelig, fordi kroppen og hjernen berøves den livsvigtige oxygen. Dykkeren kan komme i kontakt med kulmonooxid, hvis det er kommet i luftfor-syningen på grund af en dårligt vedligeholdt kompressor, eller ved luftpåfyldning fra en kompressor, der ikke er konstrueret til at komprimere luft til indåndings-brug. For at undgå at få kulmonooxidforurenet luft på flaskerne, er det nødvendigt at filtrere luften i forbindelse med komprimeringen. Og kompressoren skal vedligeholdes i nøje overensstemmelse med fabrikantens forskrifter. Den mest effektive måde at forhindre forurenet luft – herunder kulmonooxid – på flaskerne, er at installere elektronisk overvågning af luftens renhed på kompressoren. En sådan overvågning vil afbryde kompressoren, når filtrene når den acceptable mætningsgrænse. Og en defekt i overvågningen vil afbryde kompressoren. Imidlertid er en sådan elektronisk overvågning forholdsvis kostbar, og derfor ikke særlig udbredt. En godt vedligeholdt kompressor kan også levere kulmonooxidforurenet luft, hvis luftindtaget er placeret således, at der suges udstødningsgas eller andre kulmonooxidholdige gasarter ind. Derfor skal man være meget opmærksom på, hvordan kompressoren sættes op. Især ved mobile kompressorer, skal der udvises stor opmærksomhed, hvad angår opstillingen i forhold til vindretningen. Der findes filtre, der omdanner indsuget kulmonooxid til kuldioxid, der så absorberes delvist, så flaskeluftens kuldioxidniveau er normalt. Disse filtre er sammenbyggede med de føromtalte overvågningssystemer.

Rygning

Rygning forud for dykning er også en kilde til kulmonooxidindtagelse og ophobning i dykkeren. Det tager således op til 8-12 timer efter rygning, før alt kulmonooxid er afgasset fra hæmoglobinet. Så udover de mange andre gode argumenter der findes for ikke at ryge, er altså også dette, at ikke-rygere får markant længere dyk end rygere. Rygning forøger ligeledes risikoen for både lungeekspansionsskader og dekompressionssyge.

Oxygen giftighed

Selvom oxygen er en nødvendighed for at opretholde livet, bliver det giftigt, når det indåndes under et forøget partialtryk. Man har sat den acceptable maksimumgrænse for oxygenpartialtrykket (PO2max) ved 1,6 bar. Regner vi på det, kan vi se at atmosfærisk luft når denne

27


grænse på ca. 70 meters dybde. Trykket på 70 meter er 8 bar. Oxygenpartialtrykket i atm. luft er 0.2 bar. 8 • 0.2 = 1.6 bar Laver vi samme regnestykke med ren oxygen, bliver det tydeligt, at det bliver giftigt allerede på lave dybder. Trykket på 6 meter er 1,6 bar. Oxygenpartialtrykket i ren oxygen er 1 bar. 1 • 1,6 = 1.6 bar Dette er årsagen til, at man aldrig bør dykke med ren oxygen eller i det hele taget med andre luftarter end almindelig atmosfærisk luft, uden forudgående træning. Se senere om nitrox. Normalt tilstræber vi at holde PO2max på 1,4 bar. PO2max på 1,6 er den absolutte grænse, der anvendes på dekompressionsstop ved teknisk dykning og som nødprocedure på nitrox-dyk. Det oxygenpartialtryk vi kan tåle, afhænger også af faktorer som: • Fysisk form • Arbejde under dykket • Personlig disponering • Tiden for eksponeringen I disse faktorer finder vi forklaringen på at dykkere har overlevet dyk på atmosfærisk luft til 148 meter! (PO2 på 148 m 15,8 • 0,2 = 3,2 bar). Aggressiv oxygenterapi i forbindelse med rekompressionsbehandling i trykkammer giver også ofte meget høje PO2, men det foregår med kontrollerede forhold, og behandlingen kan afbrydes øjeblikkeligt, hvis patienten udviser symptomer på oxygenforgiftning.

28


3.Dekompressionssyge Mekanismen bag dekompressions-syge

Selvom kroppens væv primært består af vand, er der alligevel nogle væsentlige forskelle imellem dem. Forskelle, der har indflydelse på deres absorbering og afgasning af nitrogen. • For det første har vævene forskellig tæthed. Fx har knogler en større tæthed

end hud. Denne forskellige tæthed har indflydelse på den hastighed som absorbering og afgasning sker med.

• For det andet er blodgennemstrømningen i vævene forskellig. Denne forskel

indebærer, at den effektivitet, med hvilken nitrogen bliver transporteret til og fra de forskellige væv, er forskellig.

Som du husker fra fysikafsnittet, er det Henrys lov, der styrer absorberingen og afgasningen af nitrogen. Den absorbering, der sker i blodet ved dets passage af lungerne sker igen, når det mættede blod kommer ud til vævene, der jo under neddykning vil have et mindre nitrogen partialtryk end nitrogen partialtrykket i blodet. Ifølge Henrys lov vil der derfor ske en afgivelse af nitrogen fra blodet til vævene. En proces, der vil fortsætte, indtil vævene og vævene indbyrdes teoretisk set har samme nitrogenpartialtryk som blodet. Bobbeldannelser kan først ske, når der er opstået supermætning i vævene. Det vil sige, når nitrogenpartialtrykket i vævene – eller imellem vævene indbyrdes – er større end det omgivende nitrogenpartialtryk. Således kan der ikke opstå supermætning, så længe vi er neddykkede, men først, når vi begynder en opstigning – og dermed udsætter os for et trykfald. Som det er kendt fra mætningsdykning, kan mennesker opholde sig under tryk i meget lange perioder uden, at der opstår dekompressionssyge, selvom der kan påvises en hurtigere nedslidning af mætningsdykkeres væv, end hos et gennemsnitsmenneske. Dekompressionssygen opstår altså, når trykket reduceres hurtigt (ved opstig-ning), hvad der medfører, at vævene pludselig er supermættede i forhold til det omgivende nitrogenpartialtryk. Forklaringen på nødvendigheden af en langsom opstigning er således, at blodet skal nå at cirkulere rundt i kroppen og absorbere nitrogen ude i vævene og tilbage til lungerne, hvor blodet vil afgive nitrogen til luften i lungerne – videre rundt i kroppen "og hente mere nitrogen" og retur til lungerne for afgasning. Hvis vi stiger for hurtigt op, vil denne proces ikke kunne nå at blive udført, hvad der medfører, at nitrogenophobningen i vævene frigøres som bobler.

Stille bobler

Når nitrogenboblerne dannes, er de først små og symptomfri – de såkaldte stille bobler eller asymptomatiske bobler. Efterhånden som de stille bobler vokser, opstår symptomerne, når og hvis boblerne bliver store nok. De stille bobler kan spores ved hjælp af en apparat, der kaldes en Doppler bubbel detektor.

Forcerende faktorer

29


Fællesnævneren for de faktorer, der kan forcere dekompressionssygen er påvirkning i kredsløb og stofskifte: • Overvægt • Rygning • Alder • Dehydrering • Skader og sygdom • Alkohol • Kuldioxid • Kulde og koldt vand • Hårdt fysisk arbejde under eller efter dykning

Symptomer og førstehjælp

Dekompressionssyge inddeles i to typer: • Type I, hvor boblerne alene sidder i huden, vævene eller leddene og består i

smerte. Type I opstår i ca. 75% af tilfældene. • Type II, involverer hjernen, centralnervesystemet og pulsårene. Behandling i trykkammer er den eneste effektive behandling af dekompressions-syge. Her udsættes den tilskadekomne for et tryk, der gør at boblerne igen absorberes i vævene, hvorefter trykket ganske langsomt reduceres til normalniveau. Samtidig administreres ren oxygen til patienten. Dette sker ofte under langt højere tryk, end det ville være sikkert at indånde under dykning. (PO2max 1,6 bar). Men det sker under kontrollerede omstændigheder og med en patient, der ligger stille. Førstehjælpen på stedet og under transport består derfor alene i at give ren oxygen, hvad der nedsætter nitrogenpartialtrykket i indåndingsluften væsentligt. Det betyder, at blodets kapacitet til at udvaske nitrogen fra vævene bliver større i forhold til kapaciteten ved indånding af almindelig nitrogenholdig atmosfærisk luft. Den tilskadekomne skal placeres liggende på venstre side, når pågældende trækker vejret. Hvis pågældende ikke trækker vejret gives førstehjælp (CPR) med patienten liggende på ryggen. Symptomerne på dekompressionssyge og lungeekspansionsskader er meget lig hinanden. Dog opstår dekompressionssyge symptomerne som regel først imellem 15 minutter og 1 døgn efter dykning, imens luftemboli symptomerne opstår straks efter dykning; dekompressionssyge symptomerne inkluderer smerte i leddene, hvad der ikke er ved luftemboli og førstehjælp lindrer ikke symptomerne ved dekompressionssyge, hvad det kan gøre ved luftemboli.

30


4.Nitrogennar kose Årsag

Alle passive (inerte) luftarter herunder også nitrogen, har den egenskab, at de påvirker centralnervesystemet, når de indåndes under et forøget partialtryk. Under det normale tryk ved overfladen, har nitrogen ingen indvirkning. Selvom man ikke helt forstår hvorfor, mener man at nitrogennarkose skyldes forstyrrelser i nerveimpulserne. Det vil sige, at man mener at det forøgede nitrogenpartialtryk forstyrrer transmissionen i nervebanerne. Det samme gør andre passive luftarter i mere eller mindre grad. Graden af forstyrrelser afhænger af hvor meget nitrogen, der er mættet i fedtvævene rundt omkring nervetrådene. Jo større mætning, jo større forstyrrelser i transmissionen. Ved overfladetryk har nitrogenpartialtrykket ingen indvirkning. Ved dybder på omkring 30 meter begynder den forstyrrende indflydelse at være mærkbar. Dog er der en meget høj grad af individualisme i hvornår og om nitrogennarkose opstår. Således har også rent psykologiske aspekter som lysmængde, det aktuelle miljø, dykkerens opgaver under dykket og nedstignings-hastighed indflydelse på nitrogennarkosens opståen.

Symptomer og førstehjælp

Symptomerne på nitrogennarkose omfatter bl.a. eufori, døsighed, ringe dømmekraft og nedsatte motoriske færdigheder. Heldigvis forsvinder symptomerne straks, når trykket falder ved opstigning til mindre dybder. Der er ikke følgevirkninger af nitrogennarkose. Nitrogennarkose er således ikke i sig selv farlig, men følgevirkningerne kan i værste fald være fatale.

Dykning med blandingsgas

I de sidste par år er dykningen med blandingsgasser blevet mere og mere udbredt i fritidsdykningen. Idéen er langt fra ny og de forskellige gasser har været kendt og anvendt indenfor erhvervs- og militærdykning i næsten 100 år. Der kan være forskellige årsager til at ændre på forholdene i den atmosfæriske luft. • Mindre oxygen giver en gasblanding, der muliggør dybere dyk på grund af

det lavere oxygenpartialtryk og dermed nedsat risiko for oxygengiftighed. • Mindre nitrogen giver mulighed for længere dyk på grund af mindre risiko for

dekompressionssyge. Samtidig med reducerede problemer med nitrogennarkose.

Nitrox

Indenfor fritidsdykning, erNitrox den mest almindeligt forekommende blandingsgas. Nitrox er en sammentrækning af Nitrogen og Oxygen. Så almindelig atmosfærisk luft er egentlig også nitrox pr. definition.

31


Den mest udbredte misforståelse omkring nitrox, er at den giver mulighed for dybere dykning. Men det er helt forkert. Snarere tværtimod! Men da nitrox har et lavere indhold af nitrogen, kan vi dykke længere før risikoen for dekompressionssygen gør at vi må stige op. Der findes to forskellige standardiserede nitroxblandinger: EANx32 og EANx36 med henholdsvis 32% og 36% oxygen. EAN står for “Enriched Air Nitrox”. Man ser også nitrox omtalt som “Safe Air”. Det er indlysende, at jo mere oxygen vi har i vores blanding, jo mere begrænser vi maksimaldybderne. Husk, at vi har sat det acceptable oxygenpartialtryk til 1,6 bar. (PO2max). EANx32 har en maksimalgrænse på 40 meter (0,32 • 5 = 1,6) EANx36 har en maksimalgrænse på 35 meter (0,36 • 4,5 = 1,6) Hver af de to nitroxtyper har sin egen tabel. Der findes også dykkecomputere, der kan indstilles til andre oxygen partialtryk end 21% (fx Aladin AirX, der findes i en nitroxversion). Man kan også vælge at dykke nitrox med almindelige lufttabeller, for dermed at øge sikkerheden. Det kræver særlige procedurer at fylde flasker med nitrox. Udstyret skal mærkes specielt til nitroxbrug og må ikke anvendes til atmosfærisk luft bagefter. Samtidig er det meget vigtigt at kontrollere at den blanding man dykker med, ligger indenfor snævre tolerancer mht. oxygenpartialtrykket. Der er ikke noget mystisk ved nitrox, og hvem som helst kan lære at anvende det. Det kræver kun lidt omhyggelig med forberedelsen af dykket og mere opmærksomhed med maksdybderne.

Teknisk dykning, heliox og trimix

Vil man gerne dykke dybere i stedet for længere, må vi se os om efter en tredje gasart, vi kan “fortynde” luften med. Her er vi over i decideret teknisk dykning, og det ligger udenfor de rammer, der normalt anses for fritidsdykning. Helium, brint og argon er alle eksempler på gasarter med forskellige egenskaber, der finder anvendelse inden for dybere dykning med blandingsgasser. Under alle omstændigheder kræver dykning med andre gasser end almindelig atmosfærisk luft speciel træning, specielle procedurer og tabeller og specielt udstyr.

5.Mekaniske e f fekter a f tr yk Barotrauma

Udover de forskellige komplikationer, som de forskellige gasarter kan forårsage, udsætter dykkeren sig også for en risiko for mekaniske trykskader: barotrauma. Barotrauma er simpelthen de trykrelaterede skader, der kan opstå såvel under opstigning (fx lungeekspansionsskader og omvendt blokering) og under nedstigning (fx lungesqueeze).

32


Øret

Da øret er luftfyldt og komplekst opbygget, er det en af de kropsdele, der påvirkes mest af forandringer i trykket under nedstigning og opstigning.

Fig.10: Øret Øret betragtes som bestående af tre områder: Det ydre øre består af øremuslingen og øregangen og påvirkes ikke af forandringer i trykket. Mellemøret er luftfyldt og afgrænses af trommehinden, der forsegler det ydre øre fra mellemøret. På grund af det luftfyldte rum, er mellemøret den del af øret, der påvirkes mest af forandringerne i trykket under ned- og opstigning. Det eustakiske rør (tuba auditiva eller øretrompeten) er forbindelsen fra svælget til mellemøret, hvorigennem trykudligningen foregår. Det indre øre består af væv og væske, og er derfor almindeligvis ikke påvirket af forandringer i trykket. Det indre øre består af sneglen og af balanceorganet. Lyd opfattes ved at vibrationerne i trommehinden forplanter sig via de tre knogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen til det ovale vindue, der sidder i den øvre del af det indre øres snegl. Når vibrationerne når sneglens ovale vindue, forplanter de sig i den væskefyldte snegl, hvorved sneglens nedre del – det runde vindue – bevæger sig modsat af det ovale vindue. Ved en meget kraftig trykudligning kan man risikere, at det runde vindue sprænges, hvorved sneglens væskeindhold vil løbe ud i mellemøret. En forholdsvis kompliceret skade, hvorfor trykudligning skal foretages forsigtigt og helst før trykforskellen mærkes. Risikoen er størst ved en for kraftig valsalva manøvre (trykudligning, hvor man blæser mod en lukket næse). Balanceorganet i det indre øre vil blive afkølet, hvis trommehinden sprænges, og der kommer koldt vand i mellemøret. Denne afkøling af balanceorganet medfører, at det ikke kan registrere omgivelserne korrekt, og der vil opstå vertigo (forvirring) med hensyn til op og ned. Forvirringen vil aftage, når det indtrængende vand er blevet varmet op.

Lungeskader

Skader på lungerne kan medføre nogle af de mest alvorlige og Livstruende komplikationer, som en dykker kan blive udsat for. De fleste lungeskader er ekspansionsskader. Det vil sige skader, der opstår under opstigning på grund af volumenforøgelsen ved det faldende tryk. Men lungerne kan også påvirkes af squeeze under neddykning. Squeeze er gener eller skader, der skyldes kompression forårsaget af et stigende tryk. Squeeze-skaderne opstår, når en fridykker foretager en kraftig udånding før neddykning. Det medfører, at lungerne har et minimalt volumen, der yderligere reduceres under nedstigningen på grund af det tiltagende tryk – der er således en lille margin til squeeze-skaden i forhold til, når fridykkeren foretager en dyb

33


indånding før neddykning. Lungeekspansionsskader klassificeres udfra, hvor luften undslipper lungerne og hvor boblerne sætter sig: • Luftemboli (af latin: embolus – blodprop) luftbobler direkte i blodbanen. • Pneumothorax (af græsk: pneuma – luft og thorax- brystkasse)

sammenklappet Iunge. • Emfysem (af græsk: emfysem – oppuste) findes i to former: Mediastinalt (af

latin: medius – i midten og græsk: emfysem – oppuste) dvs. luftbobler rundt om de indre organer. Subkutanøst (af latin: sub – under og kutan – vedr. huden) luftbobler under huden ved halsen.

Fig.11. Luftemboli

Luftemboli indebærer de mest alvorlige bobbeldannelser i kroppen, fordi der her kommer luftbobler direkte i blodbanen og derfor også hyppigt hurtigt i hjernen. Luftemboli resulterer ofte i bevidstløshed, åndedrætsstop og hjertestop. Luftemboli opstår, når alveolernes volumen under opstigning øges og sprænges, fordi dykkeren holder vejret under opstigning, og luften presses ud i blodbanen. På grund af alvorligheden ved luftemboli, bør redderen gå ud fra, at der er tale om luftemboli, hvis der er selv den mindste risiko for det.

Fig. 12: Pneumothorax

Pneumothorax forårsages af at der slipper luft ud imellem Iungen og Iungehinden. Lungen holdes udspilet af en væske mellem lungen og lungehinden. Det virker på samme måde, som når to glasplader holdes sammen på grund af vakuum ved hjælp af en dråbe vand. Når væsken løber væk, forsvinder vakuum. Samtidig trænger der luft ind i stedet, og denne luftlommes volumen vil under opstigning tiltage og dermed yderligere fremme at lungen falder sammen. Pneumothorax er ikke livstruende, da den som regel kun rammer den ene lunge. Den raske lunge kan forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt i mellem tiden. Pneumothorax behandles med ren ilt og operation.

Emfysem inddeles i mediastinal emfysem og subkutanøst emfysem. Emfysem forårsages af, at luften fra den overekspanderede lunge undslipper lungerne uden at gå ud i blodbanen. Når luften sætter sig rundt om de indre organer betegnes det som mediastinal emfysem, og når luften sætter sig under huden og oppe omkring halsen er betegnelsen subkutanøs emfysem.

34


Mediastinal emfysem Subkutanøst emfysem Fig.13: Emfysem Forcerende faktorer

Der er flere faktorer, der kan forøge risikoen for lungeekspansionsskader: • Infektion i luftvejene • Forkølelse og lungebetændelse • Kroniske lidelser (fx astma) og blokeringer af dele af lungen • Rygning Fælles for alle faktorerne er, at de indebærer en risiko for, at en del af lungen afskæres fra den almindelige vejrtrækning. Det vil sige, at der kan opstå luftlommer, der ikke kan trykudlignes. Førstehjælp ved lungeekspansionsskader er: • Giv ren oxygen. • En tilskadekommen, der trækker vejret, skal lægges ned på sin venstre side.

Ved kunstigt åndedræt skal den tilskadekomne lægges fladt på ryggen. Under ingen omstændigheder må den tilskadekomne sidde eller stå op.

• At placere den tilskadekomne med hovedet lavest er en mulighed for tilskadekomne med en meget høj sandsynlighed for at have pådraget sig en lungeekspansionsskade. Men stillingen med hovedet lavest skal kun holdes indenfor de første 20 minutter efter uheldet. Ligeledes skal den tilskadekomne placeres liggende helt i niveau på sin venstre side, hvis symptomerne forværres eller hvis den tilskadekomne klager over dårlig komfort.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt stillingen med hovedet lavest skal anvendes eller ej, anbefales det ikke at anvende den! Skal der ydes CPR, skal den tilskadekomne placeres liggende på ryggen. En person, der mistænkes for at have pådraget sig en lungeekspansionsskade skal under øjeblikkelig lægebehandling. Der indgår hyppigt trykkammer-behandling i terapien. I Danmark alarmeres SOK, hvis man mener at stå med en dykker, der har en lungeekspansionsskade.

35


Forskellen på dekompres-sionssyge og luftemboli

Symptomerne på dekompressionssyge og luftemboli kan nemt forveksles, fordi begge medfører bobler. Dog er der nogle markante forskelle: Luftemboli – luftbobler, der undslipper direkte i blodbanen, hvor de transporteres til hjertet og højst sandsynligt til hjernen. Boblerne i blodbanen bliver større under opstigning og kan sætte sig som blodpropper, når passagen bliver for lille til boblernes størrelse. Effekten er den samme som en blodprop. Det vil sige, at blodstrømmen til hjernen afbrydes, hvorved øjeblikkelig bevidstløshed opstår. Blodigt fråde omkring munden er ikke et almindeligt tegn på luftemboli. Modsat luftembolien er der dekompressionssygen, der opstår fordi nitrogenophobningen i vævene frigøres som nitrogenbobler, fordi det omgivende tryk falder for hurtigt. Denne proces opstår ikke øjeblikkeligt, men tager hyppigt mindst 30 minutter, før symptomerne viser sig. • Konklusionen er, at symptomerne på luftemboli er tilstede straks efter

dykket, imens symptomerne på dekompressionssyge har en tendens til at være mere forsinkede.

Luftemboli medfører ofte et hjerteslag, der påvirker enten hele højre eller hele venstre side af kroppen, fordi hjernen er påvirket, og den påvirker den ene eller anden halvdel af kroppen. Modsat luftembolien er dekompressionssygen mere tilbøjelig til at sætte sig tilfældige steder i kroppen og vilkårligt i højre og venstre side. Årsagen er igen, at dekompressionssyge skyldes supermættede væv, der for hurtigt omgives af et faldende tryk. • Konklusionen er, at symptomerne på luftemboli sidder i enten højre eller

venstre side, imens symptomerne på dekompressionssygen sidder tilfældigt rundt i kroppen.

I luftemboli tilfældene vil førstehjælp ofte lindre symptomerne hos den tilskadekomne, når der gives ren oxygen. Modsat luftembolien, vil symptomerne på dekompressionssyge ikke fortage sig, når der gives ren oxygen.

Luftemboli Dekompressionssyge

Symptomer

Viser sig hurtigt Er ofte forsinkede

Hyppigste symptom

Pludselig bevidstløshed Smerter i led, træthed og udslet

Lokalisering

Én side af kroppen Tilfældigt rundt i kroppen

Førstehjælp

Kan lindrer smerten Hjælper normalt ikke

Fig.14: Sammenligning af symptomer

3 . U D S T Y R

Oversigt Målet med undervisningen i udstyr er at du:

36


1. Kan forklare inskriptionerne på scubatanke. Bl.a. godkendelse, testdato, arbejdstryk og materiale.

2. Kan forklare fordele og ulemper ved at dykke med tanke af aluminium eller stål.

3. Kan forklare J-ventilens virkemåde og formål.

4. Kan forklare hvilken sikkerhedsanordning, der kan forhindre at en tank eksploderer.

5. Kan forklare hvilken effekt ekstrem varmepåvirkning kan have på metallets struktur i en tank, og hvad der bør gøres hvis tanken udsættes for stor varme.

6. Kan forklare hvorfor og hvordan en tank testes hydrostatisk, og ved hvilket tryk denne test finder sted.

7. Kan give tre gode grunde til, at en tank bør inspireres visuelt en gang om året.

8. Kan forklare begrebet åbent demand kredsløb og kan forklare fordelene ved dette.

9. Kender til de vigtige dele og deres funktion både i regulatorsættes første og andettrin.

10. Kan forklare begrebet “fail-safe” i forbindelse med regulatordesign, og hvad dette medfører i tilfælde af en fejlfunktion på et regulatorsæt.

11. Kan forklare begrebet “enviromental seal” (forsegling mod omgivelserne) og hvad dette er beregnet til.

12. Kan forklare følgende begreber: balanceret, ubalanceret, upstream og downstream.

13. Kan forklare den korrekte procedure ved brug af computer i et makkerpar.

14. Kender den type dybdemåler, der automatisk kompenserer for højden over havoverfladen.

15. Kan mindst tre udstyrsrelaterede årsager til at undgå maksimumgrænserne ved dykning.

37


1.Tanke Inskriptioner

Det er vigtigt at kende til de mærker, der skal findes på tanke. Inskriptionerne kan variere noget fra land til land. Men der plejer at findes oplysninger om: • Arbejdstryk og prøvetryk • Materiale (stål el. aluminium) • Luftart • Vægt • Serienummer • Fabrikat Internationale symboler: • 3AA betyder stål • 3AL betyder aluminium • + betyder at flasken kan fyldes 10% over I Danmark anvendes disse inskriptioner:

Første

godkendelse

Efterfølgende godkendelser

Kasseret Flaske

Fig.15: Tank inskriptioner

Materiale

Stål • Påvirkes af rust • Holder længe ved omhyggelig vedligeholdelse Aluminium • Påvirkes af oxidering • Tungere end ståltanke, da de må konstrueres med tykkere vægge • Da aluminiumstanke er større, har de også større opdrift end

ståltanke. Derfor kræver de mere bly.

Visuel inspektion

Visuel inspektion, hvor man med en særlig lygte kigger ned i tanken for at sikre sig, at den ikke er beskadiget, er ikke et lovkrav. Den generelle anbefaling er dog at den foretages en gang om året. Ved inspektionen sikre man at der ikke er rust eller korrosion, man skifter alle O-ringe og sikrer at der ikke finder elektrolyse sted mellem tanken og ventilens forskellige metaller. Endelig giver man tanken et grundigt eftersyn udvendigt.

Hydrostatisk test af scuba flasker

Hydrostatisk test er et lovmæssigt krav. Prøvetrykket og hyppigheden varierer fra land til land. Danmark skal testen foretages hvert 5 år.

38


Tanken anbringes i et vandfyldt kammer og fyldes med vand, der trykkes op til 300 BAR. Man måler den smule vand, der fortrænges af tankens udvidelse. Denne mængde skal ligge inden for nogle snævre tolerancer, der fastsættes af myndighederne. I visse situationer bør tanken testes, selv om den endnu ikke har gået perioden ud. Nemlig, hvis: • Tanken har været sandblæst eller malet ved høj temperatur • Tanken udsat for et stort fald eller slag • Tanken har været overfyldt • Tanken har været udsat for temperatur over 80° C • Tanken har været ubrugt i over to år

2.Vent i ler Typer

K-ventil

Den enkleste ventiltype er den almindelige af/på ventil, K-ventilen. I J-ventilen eller reserveventilen, er der en fjedermekanisme, der yder modstand i luftstrømmen, når flasketrykket falder til under et vist tryk, typisk 50 bar. Meningen er så, at man udløser reservemekanismen med en trækstang, for at få adgang til de sidste 50 bar. Manometeret har gjort J-ventilen unødvendig. Ved brug af J-ventiler, trækkes reserven før brug. Den er da uvirksom. Ved fyldning af tanke, skal reserven være trukket, ellers bliver den ikke fyldt korrekt.

Koblinger

1. trin med bøjlekobling

DIN-koblingen • Almindelig i visse europæiske lande. • Sikrere, mere effektiv kobling, da de to dele skrues sammen. • Obligatorisk ved højere tryk fx ved 300 bars tanke. Bøjle-koblingen (yoke-kobling) • Udbredt i USA. • Bruges også i DK. • Her er det kun O-ringen, der står for forseglingen. Der findes adaptere, der tilpasser det ene system til det andet. De fleste udstyrsfabrikanter leverer førstetrin til begge systemer.

Sprængskive

Sprængskiven (burst disk eller safety relief disc) sidder i ventilen. Det er en skive af kobber, der er designet til at sprænges ved et overtryk lidt mindre end det, tanken kan tåle. Disse skiver bør skiftes med mellemrum, da de kan miste deres styrke. Skiven sidder, så tanken vil rotere og ikke opføre sig som et missil, hvis den skulle sprænges.

3.Regulator er Design

Moderne Scuba-dykning foregår med et åbent, enkeltslange, demand downstream kredsløb, hvor dykkernes udåndingsluft forsvinder ud i vandet omkring ham. Det er en forholdsvis ineffektiv udnyttelse af luftforsyningen, men det er en enkel og pålidelig mekanisme med mange fordele: Demand ventiler bruger mindre luft end free-flow systemer, der typisk

39


bruges med overfladeforsyning. Åben SCUBA begrænser kuldioxidophobningen. Billigere og enklere at dykke med end lukkede kredsløb. Downstream betyder, at alle ventiler åbner med luftstrømmen, således at systemet vil begynde at free-flowe i tilfælde af en fejl. Denne konstruktion kaldes fail-safe. For at modvirke tendensen til free-flow ved koldtvandsdykning, er visse regulatorer forsynet med et “enviromental seal”. Det kan være siliconefedt eller olie, der forhindrer vandet i at komme i kontakt med de bevægelige dele i førstetrinnet.

Balancerede og ubalancerede førstetrin

Balancerede førstetrin er at foretrække, da deres åndingsmodstand ikke ændrer sig efterhånden som flasketrykket falder. Det ubalanceret førstetrin anvender flasketrykket som en af de kræfter, der åbner for luftstrømmen. Det bliver derfor gradvist sværere at trække vejret, efterhånden som luften forbruges. I førstetrinnet reduceres tanktrykket til et mellemtryk. Mellemtrykket varierer mellem de forskellige fabrikater, men det ligger typisk omkring 10 bar over det omgivende tryk.

Ubalanceret førstetrin Balanceret førstetrin

.

. .

.

TRYK FRA FLASKEN

MELLEM-

TRYK TIL

ANDET-

TRIN

VANDTRYK

.

. .

.

TRYK FRA

FLASKEN

MELLEMTRYK TIL

ANDETTRINNET

VANDTRYK

Fig.16: Balanceret og ubalanceret førstetrin Andettrinnet

Andettrinnet reducerer mellemtrykket til det omgivende tryk, og doserer dette til dykkeren ved hans indånding (demand).

40


Indånding Udånding

Fig.17: Andettrinnet Funktion

Selv om der findes forskellige måder at konstruere regulatorer på, har de grundlæggende den samme virkemåde. Visse andentrin (fx Poseidon Jetstream) anvender en såkaldt “pilot-valve” (servoventil), der giver regulatoren en endnu lavere åndingsmodstand. Ulempen er flere bevægelige dele og dermed mere vedligeholdelse.

41


4. instrumenter Computere

Dykkecomputeren beregner profiler kontinuerligt ved at sammenligne data for tid og dybde med en indbygget dekompressionsmodel. Computeren fortæller dykkeren hvornår det er tid til at stige op på en lavere dybde eller til at foretage et dekompressionsstop, hvis en maksimumgrænse er blevet overskredet. Retningslinier for brug af computere: • Da to dykkere i et makkerpar aldrig vil dykke eksakt den samme profil,

må man aldrig dykke to på én computer. Hver dykker i makkerparet bør have sin egen computer.

• Makkerparet bør regne med den mest konservative computer. • Hvis computeren går i stykker, bør dykket være beregnet på The

Wheel. Dybdemålere

Der findes en lang række forskellige typer af dybdemålere: • Kapilær dybdemåler – Ikke-mekanisk, men bruger Boyles lov til at

bestemme dybden. Anvendes ofte ved højdedykning, da den automatisk kompenserer for højdeforskellen. Ikke særlig præcis på større dybder.

• Åbent burdonrør – Et rør der fyldes med vand vil bøje. Denne type dybdemåler udnytter dette fænomen og omsætter det til et viserinstrument.

• Oliefyldt dybdemåler – Fungerer på samme måde som burdonrøret, med fyldes med olie i stedet for vand.

• Membrandybdemåler – Den mest pålidelige type, men er desværre også den dyreste. Kan ofte højde-kalibreres.

• Analoge dybdemålere – Kan være upræcise og der kan være store variationer. Ret jer efter den dybdemåler, der viser størst dybde.

• Digitale dybdemålere – Mere præcise og pålidelige end de analoge. Efterhånden så små og billige, at de indbygges i armbåndsure til få hundrede kroner.

4 . M I L J Ø O G F Æ R D I G H E D E R

Oversigt Målet med undervisningen i miljø og færdigheder er at du:

42


1. Kan forklare den korrekte procedure ved en kontrolleret svømmende nødopstigning.

2. Kan definere begrebet neutral opdrift og beskrive hvordan man foretager et opdriftscheck i

overfladen.

3. Kan demonstrere og forklare brugen af de 13 standard håndsignaler.

4. Kan specificere mindst to faktorer, der bestemmer hvilket søgemønster der er bedst at anvende under vandet.

5. Kan nævne den mest præcise metode til at måle distancer under vandet.

6. Kan nævne retningslinierne for den maksimale negative vægt, et objekt må have hvis det skal hæves uden hævesæk.

7. Kan nævne det minimale udstyr for sikker natdykning.

8. Kan nævne den maksimale højde, hvor dykning kan foregå uden specielle procedurer og forklare hvorfor højdedykning kræver specielle procedurer.

9. Kan forklare hvorfor en bevidstløs dykker, der ikke trækker vejret skal gives kunstigt åndedræt under transporten til land, selv om der tilsyneladende ikke er nogen puls.

10. Kan nævne forholdet mellem indblæsninger og kompressioner ved kunstigt åndedræt.

11. Kan forklare hvilke forholdsregler, der skal træffes ved en nærdruknning.

12. Kan forklare hvilke forholdsregler, der skal træffes ved dekompressionssyge og lungeekspansionsskader og under hvilke omstændigheder patienten skal tages tilbage i vandet for rekompression.

13. Kan nævne tre almindelige symptomer og tegn på skader fra livet under vandet.

14. Kan forklare hvordan tidevand opstår og hvornår det er bedst.

15. Kan forklare Corioliskraftens indflydelse på jordens havstrømme.

16. Kan definere begrebet “et områdeorienterings dyk” og forklare for hvem det er beregnet.

17. Kan nævne mindst tre retningslinier, dykkere bør følge for at beskytte livet under vandet.

18. Kan nævne den vigtigste dykkerfærdighed ved beskyttelse af miljøet under vandet.

1 .A lmindel ige fær digheder (OWD) Kontrolleret svømmende nødopstigning

Glimrende opstigningsmulighed i tom-for-luft situationer på lavere vand, da den ikke kræver makkerens medvirken. På grund af risikoen for lungeekspansionsskader er det vigtigt at den udføres korrekt:

43


• Kontinuerlig udånding – “Ihh” eller “Ahh”-lyd. • Langsom, kontrolleret opstigning, ikke hurtigere end 18 m/min. • Regulator i munden og blybæltet på plads. • Se op, strakt hals, højre arm over hovedet, venstre arm lukker

ekspanderende luft ud af vesten. Opdriftscheck

God opdriftskontrol er en kritisk færdighed. Det hjælper dig med at spare på energien, undgå overanstrengelse, undgå at hvirvle bunden op og beskytte miljøet. Den rette blymængde er et centralt aspekt af den gode opdriftskontrol. • Dykkere bør aldrig dykke med mere bly end højst nødvendigt. Lav et

opdriftscheck hver gang dit udstyr ændres eller du skifter fra saltvand til ferskvand eller omvendt.

• Opdriftschecket udføres ved at ligge med tom vest i overfladen med vandspejlet i øjenhøjde.

• Efterhånden som en dykker bliver mere rutineret, behøver han også mindre bly på grund af et mere afslappet åndedrætsmønster.

• For meget bly giver en ineffektiv svømmestil og en forkert placering i vandet.

Håndsignaler

De 13 standardhåndsignaler bør naturligvis kendes af alle Divemastere.

Standardsignalerne 1. Stop 2. Problem 3. OK?, OK! 4. OK?, OK! (tykke handsker) 5. OK?, OK! (i overfladen) 6. Hjælp (i overfladen) 7. Fare 8. Opstigning 9. Nedstigning 10. Lidt luft tilbage 11. Tom-for-luft 12. Del luft med mig 13. Kom her

Øvrige signaler 14. Se på mig 15. Over eller under 16. Bliv på denne dybde 17. Den vej 18. Hvilken retning? 19. Trykudligning 20. Jeg fryser 21. Tag den med ro 22. Hold i hænderne 23. Hold sammen 24. Du svømmer først, jeg

kommer efter

2.Spec ie l l e Fær digheder (AOWD) Søg og hæv

Ved eftersøgning og hævning af tabte genstande under vandet bør effektivitet i eftersøgningen og sikkerhed ved hævningen prioriteres højt. • Det mest effektive søgemønster vælges udfra overvejelser om bl.a.

bundtype, strøm, sigt og den tabte genstands størrelse. • I de fleste tilfælde, der involverer eftersøgninger over større arealer,

er tid eller finnespark tilstrækkelige midler til afstandsbedømmelse. I ringe sigt, ved eftersøgninger over små arealer eller efter små genstande er armlængder den mest præcise metode til at bedømme afstande.

• Ved hævning er det vigtigt at undgå ukontrollerede opstigninger. Derfor anbefales det altid at bruge en hævesæk ved hævninger af genstande med mere end 5-7 kg negativ opdrift.

44


Natdykning

De teknikker, der anvendes ved dykning i dagslys, kan også anvendes om natten. Den eneste udrustning, der er anderledes ved natdykning er undervands-lygten. For en sikkerheds skyld anbefales det, at hver dykker i et makkerpar, udover sin primære lygte også har en backuplygte og en kemisk lysstift.

Højdedykning

Højdedykning defineres som dykning, der finder sted i højder større end 300 meter. Der kræves speciel uddannelse og specielle procedurer og tabeller ved højdedykning. Dette skyldes at forskellen mellem nitrogenpartialtrykket og det omgivende tryk ændres hurtigere, når vi dykker i bjergene, hvor det atmosfæriske tryk er lavere.

Dykning ved havoverfladen Dykning i 3 km højde

Dybde Tryk Forskel Dybde Tryk Forskel

0 m 1 bar 0 m 0,75 bar

10 m 2 bar X2 10 m 1,75 bar X2 1/3

20 m 3 bar X3 20 m 2,75 bar X3 2/3

30 m 4 bar X4 30 m 3,75 bar X5

Fig.18: Trykændringer ved havoverfladen og i højderne

3.Nødsituat ioner (RESCUE) Bevidstløs dykker og nærdrukning

Håndteringen af en bevidstløs dykker er en kritisk færdighed. • Efter at have konstateret at dykkeren ikke trækker vejret, slår man

alarm og giver straks kunstigt åndedræt. Spild ikke kostbar tid på at

45


lede efter puls, da den kan være svær at konstatere på grund af afkølingen og udstyret. Ydermere er det ikke praktisk muligt at give hjertemassage i vandet.

• På land checkes pulsen, og om nødvendigt gives hjertemassage i forholdet 15 kompressioner til 2 indblæsninger (15:2).

• På grund af risikoen for tørdrukning (secondary drowning), skal alle involveret i nærdrukningsulykker indlægges til observation, også selvom de erklærer at de har det godt.

Ofrer for nærdrukning er af og til fundet døde få timer efter ulykken. Dette fænomen benævnes tørdrukning eller secondary drowning og kræver en forståelse for lungernes fysiologi. Lungerne afsondrer et sekret, der kaldes surfactant. En sammentrækning af ordene surfa(ce) act(ive) a(ge)nt. Surfactantens opgave er at forhindre at alveolerne kollapser og at deres overflader klistrer sammen. Hvis en person inhalerer selv små mængder af vand, risikerer man at noget af surfactanten bortvaskes, og dem forøges risikoen for sammenklapning af lungerne. Denne tilstand forværres over tid og kan være dødelig, hvis den ikke behandles korrekt. Desuden kan osmose få vand til at trænge ud i lungerne, for at udligne forskellen i kroppens naturlige saltbalance og det inhalerede vand. Derfor skal alle personer involveret i nærdrukningsulykker indlægges til observation.

Førstehjælp ved trykrelaterede skader

Da det alligevel ingen konsekvens har for rederen, bør man ikke spilde kostbar tid på at forsøge at skelne mellem om et offer for en dykkerulykke lider af dekompressionssyge eller en lungeekspansionsskade. Personen gives førstehjælp og transporteres til nærmeste hospital eller trykkammer. Personer med dekompressionssyge eller lungeekspansionsskader må ikke forsøges behandlet ved rekompression i vandet.

46


Skader efter marint liv

Da mange af organismerne under vandet er beskyttet af en eller anden form for slimhinde, er der altid en risiko for infektioner forbundet med skader fra dem. Rens og vask såret grundigt. Kolde omslag er effektive til at begrænse ophævning af det skadede område. Tegn og symptomer på skader indbefatter: • Svimmelhed, svaghed og bevidstløshed • Mental forvirring • Følelsesløshed • Lammelse • Hævelser og udslet Ved giftige bid eller stik nedsænkes eller vaskes det skadede område i 40-50 grader varmt vand i 30-90 minutter. Giften, der et enzym hæmmes af den høje temperatur. Placér den tilskadekomne med det skadede område lavere end hjertet og behandl for chok.

4.Mi l jø Tidevand og strøm

Coriolis’ kraft forårsager at de store vandstrømme på den nordlige halvkugle roterer med uret og mod uret på den sydlige halvkugle.

Fig. 19: Corioliskraften Ud over jordens rotation, har også de store vinde, der blæser hen over havene en betydning for havstrømmene i oceanerne.

De gravitationskræfter som månen og solen udøver på jorden forårsager

at vandet på kloden stiger og falder. Når vandet flytter sig frem og tilbage mellem flod (højvande) og ebbe (lavvande) dannes strøm. Det bedste tidspunkt at dykke i områder hvor tidevandet har indflydelse,

47


er ved “stille højvande” (slack tide) hvor vandet som regel er mest klart og rolig.

Fuldmåne Nymåne

Fig. 20: Tidevand

Områdeorienterings dyk

Når en dykker kommer frem til et nyt område, hvor han ikke har dykket før, anbefales det at han deltager i et områdeorienterings dyk (discover local diving). Et områdeorienterings dyk er simpelthen en organiseret introduktion til dykkeprocedurerne det pågældende sted. En typisk opgave for en Divemaster er at afholde sådanne dyk. Dykket inkluderer: • En briefing. • En guidet tur, hvor divemasteren udpeger ting af interesse. • En debriefing med en evaluering af dykkeren og dykket. Områdeorienterings dykket indeholder normalt ingen øvelser.

Retningsliner for at beskytte miljøet under vand

Tænk på, at vi er gæster i vandet; vi er på besøg og bør opføre os ordentligt. Dykkere kan være med til at beskytte miljøet ved at dykke så skånsomt som muligt. Dette er navnlig vigtigt, når vi dykker i tropisk

48


farvand, der har en mere skrøbelig biologi. Vore lokale farvande i Skandinavien er lidt mere robuste. Følgende retningslinier hjælper med at beskytte miljøet: • Undgå at bruge mere bly end lige akkurat nødvendigt og oprethold god

opdriftskontrol under hele dykket. • Undgå at konsoller og slanger hænger og dingler under dykket –

fastgør dem i stedet til BCD’en. • Undgå at røre eller forstyrre dyr eller planter. • Lad være med at tage noget op fra vandet. • Undgå at forstyrre eller ødelægge et område ved at flytte klipper og

sten og rive planter op. • Stig ned over sandede områder i stedet for koraller eller andre

skrøbelige organismer. • Pas på med dine finner – de kan udrette stor skade, hvis du ikke er

omhyggelig med hvor du gør af dem. • Vejled andre dykkere, hvis de udviser skadelig adfærd. Fortæl dem på

en venlig måde, hvordan også de kan være med til at bevare miljøet under vandet.

49


5 . T A B E L L E R

Oversigt Målet med undervisningen i tabeller er, at du: 1. Kan forklare hvorfor RDP giver mærkbart kortere overfladeintervaller end US-NAVY tabellen.

2. Kan forklare hvad der menes med en multi-kompartment dekompressionsmodel, og forklare hvor

mange vævsmodeller, der blev anvendt i konstruktionen af US-NAVY tabellen og RDP.

3. Kan forklare hvorfor dykning i højder kræver at højden kendes.

4. Forklare hvorfor mætningsgrupperne fra én tabel ikke kan overføres til en anden.

5. Kan demonstrere hvordan man finder en ikke-dekompressionsgrænse og forklare procedurerne ved nøddekompression.

6. Kan beregne dykkerprofiler for tre eller flere gentagne dyk med anvendelse af de korrekte retningslinier for brug af minimums overfladeintervaller, sikkerhedsstop og specielle regler, heriblandt W X Y Z reglen.

7. Kender retningslinierne for flyvning efter dykning.

8. Kan planlægge multilevelprofiler ved hjælp af “The Wheel”.

50


1.Baggrund og design Konstruktion af tabeller

Den Skotske fysiolog John Scott Haldane var den første, der udviklede en tabel, der tog hensyn til nitrogenoptaget i et antal vævstyper (“tissue compartments”). Haldanes “multi-compartment” model er fundamentet for al tabel- og dekompressionsteori. Disse forskellige vævstyper formodedes at optage og eliminere nitrogen med forskellige hastigheder – hurtig, medium og langsom. Haldane introducerede begrebet halveringstid, der betegner den tid et givet væv er om af fyldes til halvdelen af sin maksimale kapacitet. Eller til at tømmes igen.

Halveringstid

Vi forudsætter at et væv er helt tomt. Når trykket stiger vil vævet i følge Henrys Lov begynde at absorbere nitrogen. Efter 1 halveringstid være det være fyldt til halvdelen af sin maksimale kapacitet. Vi er altså nået til 50%. Efter endnu 1 halveringstid er vævet fyldt til halvdelen af halvdelen af sin maksimale kapacitet. Vi er altså nået til 75%. Fortsætter vi således, kan vi se at vævet er næsten fyldt efter 6 halveringstider. Teoretisk set vil vævet aldrig blive helt fyldt, men i praksis regner vi med at det er fyldt op efter 6 halveringstider.

Fig. 21: Halveringstid

Afgasningen af nitrogen antages at foregår efter nøjagtig de samme principper. Når vi siger et væv har en halveringstid på fx 5 minutter, er vævet 30 minutter (6x5 minutter) om at fyldes eller tømmes helt. Et 60 minutters væv vil fyldes eller tømmes helt efter 6 timer (60x6 er 360 minutter eller 6 timer). Kravene til dekompression afgøres af den vævstype, der først når den tilladte mætning. Denne vævstype kaldes det kontrollerende væv. US-NAVYs tabeller er konstrueret udfra Haldanes oprindelige modeller, men anvender 6 compartments og langsommere vævstyper. Bl.a. et 120 minutters væv.

Opgave Hvor længe er et 120 minutters væv om at fyldes eller tømmes?

Recreational Dive Planner

51


RDP (Recreational Dive Planner) er den første og eneste tabel udviklet og testet udelukkende til fritidsdykning. RDP anvender i stedet for US-NAVY tabellen hele 14 forskellige compartments.

Fordelene ved RDP

RDP anvender mere konservative grænser for ikke-dekompressionsdykning i forhold til US-NAVY tabellen. Reduktion af overfladeintervallets længde: • US-NAVYs overfladeinterval tabel anvender et 120 minutters væv, hvilket

må anses for at være meget langsomt. • Et 120 minutters væv er 12 timer om at borteliminere alt nitrogen. • US-NAVY anvender de langsomme væv, fordi deres tabel er konstrueret til

dekompressionsdykning. • Hvis tabellen er konstrueret til ikke-dekompressionsdykning, kan et hurtigere

væv anvendes til at kontrollere overflade intervallet. • Test i computere viste at et 40 minutters væv kunne redegøre for

overfladeintervallet i 90% af alle fritidsdyk (ikke-dekompressionsdyk). • Man valgte at anvende 60 minutters vævet til at kontrollere

overfladeintervallet på RDP – dette væv dækker teoretisk 98% af alle dyk. • De resterende 2% reguleres med WXYZ-reglen. Fordelen ved RDP er altså bl.a. at vi kan klare os med kortere overfladeintervaller, da vi ikke laver dekompressionsdykning. Vær opmærksom på, at selvom de fleste tabeller anvender bogstaver til at beskrive mætningsgrupper, kan disse bogstaver ikke overføres fra en tabel til en anden.

Multileveldykning

• De fleste tabeller er konstrueret til militær eller erhvervsdykning. • Disse former for dykning foregår normalt på én given dybde, hvor en opgave

skal løses. • Fritidsdykkere starter ofte på én dybde og går så gradvist og langsomt mod

overfladen. • Ved at anvende konventionelle tabeller, bliver fritidsdykkerne “straffet”,

52


eftersom det er den største dybde, der bestemmer. • Gennem årene har smarte fritidsdykkere fundet ud af at lave en slags

tillempet multileveldykning med de almindelige tabeller. Men disse procedurer har ikke været verificeret eller testet.

• Det er først efter at “The Wheel” er blevet lanceret at fritidsdykker-organisationerne har kunne acceptere multileveldykning.

2.Spec ie l l e reg ler for RDP Definitioner

• Bundtid – fra nedstigning til direkte opstigning starter • Alle dyk lavere end 10 m, beregnes som dyk til 10 m • Eksakt eller nærmeste større dybde • Eksakt eller nærmeste større tid • Maksimal opstigningshastighed 18 m pr. minut. • Dyk ikke til grænserne • Kolde eller anstrengende dyk planlægges 4 meter dybere en faktisk dybde • Gentagede dyk til mindre dybde • Begræns dybden efter uddannelse og erfaring • Begræns gentagede dyk til 30 meter • Dyk aldrig dybere end 40 m • Hvis de 40 m overskrides, gå op til 5 m og lav et nøddekompressionsstop

Sikkerheds-stopppet

• Sikkerhedsstoppet anbefales efter alle dyk • Sikkerhedsstoppet udføres på 5 meters dybde i 3 minutter • Sikkerhedsstoppet skal udføres hvis:

- Dykket har været dybere end 30 meter - Slut-mætningsgruppen ligger indenfor 3 mætningsgrupper fra NDL - Dykket har gået til en af grænserne på RDP

• Tiden, der tilbringes på sikkerhedsstoppet skal ikke lægges til bundtiden • Dyk altid indenfor tabelgrænserne og lav altid et sikkerhedsstop

Nøddekompres-sion

Nøddekompressionsstop adskiller sig fra sikkerhedsstoppet og gøres kun, når en grænse er blevet overskredet. Proceduren: • Hvis bundtiden er blevet overskredet med mindre end 5 minutter, skal der

foretages et nøddekompressionsstop på 5 meter i 8 minutter. Der må ikke dykkes i de næste 6 timer.

• Hvis bundtiden er blevet overskredet med mere end 5 minutter, skal der foretages et nøddekompressionsstop på 5 meter i 15 minutter. Der må ikke dykkes eller flyves i de næste 24 timer.

53


Udebliven dekompression

Hvis nøddekompressionsstoppet af en eller anden grund springes over, må dykkeren under ingen omstændigheder gå tilbage i vandet. • Han skal i stedet hvile og observeres for tegn og symptomer på

dekompressionssyge. • Hvis symptomer opstå, søges medicinsk hjælp. Brug sikkerhedsstoppet til at gennemgår dykket. Dette er en effektiv måde at undgå at springe et evt. påkrævet nøddekompressionsstop over.

Regler for gentagne dyk

Hvis du planlægger 3 eller flere dyk på samme dag: • Hvis du efter et dyk ender i mætningsgruppe W eller X, skal du

minimum have 1 times overfladeinterval. • Hvis du efter et dyk ender i mætningsgruppe Y eller Z, skal du

minimum have 3 timers overfladeinterval. Kolde eller anstrengende dyk

Dyk der foregår under kolde eller anstrengende omstændigheder, skal planlægges som om de foregik 4 meter dybere en aktuelt. Dette kompenserer for den forøgede risiko for dekompressionssyge, når kroppens udsættes for faktorer, der påvirker cirkulationen.

Højdedykning

RDP gælder op til en højde på 300 meter (1000 ft.) over havoverfladen. Dykning i vand, der ligger højere kræver specielle procedurer og tabeller. Dette skyldes at tabeller som fx RDP er konstrueret og testet til dykning der starter og slutter i et tryk på 1 ATM. Da dykning i højder foregår ved et lavere atmosfærisk tryk vil, der være en forøget forskel mellem nitrogen partialtrykket og det omgivende tryk. Højdedykning kræver særlig træning fx Altitude Diver Speciality.

Flyvning efter dykning

Ved flyvning i almindelige rute- og charterfly udsætter man sig for et trykfald, der ca. svarer til trykket i 2500 metres højde. Hvis man har store mængder overskydende nitrogen i kroppen, øges risikoen for dekompressionssyge på grund af dette yderlige trykfald. Det anbefales, at du venter mindst 24 timer med at flyve efter det sidste dyk. Nogle tabeller og computere giver i visse situationer grønt lys for flyvning langt tidligere, men den nyeste forskning antyder, at det kan være risikabelt. Det anbefales, at du efter mange dages gentagne dyk på fx en dykkerferie, reducerer dybden og bundtiden hen i mod slutningen af ferien og holder mindst 24 pause før flyvningen.

3.The Wheel Introduktion

Fordelene ved The Wheel sammenlignet med “den flade” RDP:

54


1. Dybden opgives i 2 meter intervaller fra 10 m til 42 m.

2. Tiden opgives i 1 minutters intervaller.

3. Giver mulighed for beregning af multileveldykning.

4. Formatet med kurver og linier giver større præcision.

5. Problemer med begreberne RNT, ABT og TBT er elimineret.

Regler for aflæsning

• Gul mætningsgruppe: når du aflæser den gule mætningsgruppe på det gule index, skal pilen altid skære dybdekurven. Hvis pilen kun berører kurven, rundes op til næste mætningsgruppe.

• Overfladeinterval: når kurven for overfladeinterval på side 2 ligger mellem to mætningsgrupper (det skraverede område), skal den højeste gruppe vælges.

• Hvid mætningsgruppe: når du aflæser den hvide mætningsgruppe på det hvide index, skal pilen berøre dybdekurven.

Altså: gul pil skal skære – hvid pil skal røre

55


6 . A P P E N D I X

L itteratur l iste Kursusmanualer • Open Water Manual (PADI) • Adventures In Diving (PADI) • Rescue Diver (PADI) • Divemaster Manual (PADI) • Encyklopedia Of Recreational Diving (Padi) • Dykencyklopedien (PADI) (svensk udgave) • Diving Knowledge Workbook (PADI) • Decompression Theory, Dive Tabels And Computers (PADI) • Instructor Manual (PADI) • Sportsdykker Håndbog (DSF) • Sport Diving (BSAC) • Advanced Sport Diving (BSAC) • Safety And Rescue For Divers (BSAC) • Teaching Scuba Diving (BSAC) Fysiologi • Scubadiving in Safety And Health (Diving Safety Digest) • Hyperbar fysiologi och Dykkermedicin (Hans Örnhagen) Udstyr • Dive Computers (Watersport Books) • Scuba Equipment (Fayrley/Royer) Diverse • Diving Solo (Watersport Books) • Mixed Gas Diving (Watersport Books) • Diving Free (Carlos Eyes) • Diverse IANTD-manualer Magasiner • DYK (Dansk og Svensk) • DYKKING (Norsk) • SKIN DIVER (USA) • SPORT DIVER (USA) • DIVER (GB) • UNDERSEA JOURNAL (USA) Bøger om dykning findes på biblioteket under decimalnummeret 79.643. Internet • www.dyk.dk • www.coursedirector.com • www.padi.com

56


Index Absolut temperatur ...........20 Absolut tryk .............................9 Analoge dybdemålere ........41 Archimedes' lov.......................7 Armlængder..........................44 Asymptomatiske bobler....28 Balanceorganet ...................32 Balanceret regulator .........39 Barotrauma ..........................32 Bikarbonater ........................22 Blandingsgas ........................30 Bobbeldannelser..................28 Boyles lov ...............................10 Bundtid ...................................52 Burst disk ..............................38 Bøjle-koblingen .....................38 Charles lov.............................10 Cirkulationssystemet ........22 CO2..........................................22 Coriolis’ kraft........................46 Daltons lov.............................16 De hvide blodlegemer ........22 De røde blodlegemer..........22 Dekompressionssyge.16, 28 Demand ventil ......................39 Den carotide refleks...........25 Det indre øre ........................32 Det ydre øre..........................32 Digitale dybdemålere .........41 Din-koblingen ........................38 Doppler bubbel detekor ....28 Downstream .........................39 Dybdemålere.........................41 Døde luftrum.........................23 EAN..........................................31 Effektiv vejrtrækning..........23 Ekspansionsskader ............33 Emfysem.................................34 Fail-safe ..................................39 Forurenet luft .......................16 Free-flow.................................39 Førstehjælp ved

lungeekspansionsskader34 Gastryk ...................................17 Halveringstid ........................50 Heliox.......................................31 Henrys lov ..............................17 Hydrostatisk test................38 Hypercapnia..........................23 Hypocapnia............................24 Højdedykning ................44, 54 Håndsignaler ........................43 Ilt 27 John Scott Haldane............50 J-ventilen................................38 Kapilær dybdemåler ...........41 Konduktion ...............................5 Kontrollerende væv ............50 Konvektion................................5 Kuldioxid .................................22 Kulilte ......................................26 Kulilteforurening .................26 K-ventilen ...............................38

Luftemboli..............................33 Luftforbrug............................13 Lungeekspansionsskader.33 Lungeskader .........................33 Mammale dykkerefleks .....26 Manometer tryk .....................9 Mediastinal emfysem ........34 Mellemøret............................32 Membran dybdemåler .......41 Multi-compartment ............50 Mætning.................................17 Mætningsdykning ...............28 Nitrogen .................................30 Nitrogennarkose .................30 Nitrox ......................................31 Nærdrukning ........................45 Nøddekompressionsstop .53 Nødsituationer.....................45 Oliefyldt dybdemåler...........41 Områdeorienterings dyk ...47 Opdriftscheck.......................43 Overfladeækvivalens ..........16 Oxygengiftighed ...................30 Partialtryk .....................15, 16 Plasma....................................22 Pneumotorax ........................33 PO2 max.................................29 Polar molekylær......................5 Radiation...................................5 RDP..........................................51 Refraktion.................................5 Rygning...................................27 Servoventil.............................40 Shallow water blackout.....24 Sikkerhedsstop....................52 Slack tide ...............................47 Sprængskiven.......................38 Squeeze ..................................13 Stille højvande ......................47 Strøm ......................................46 Subkutanøs emfysem ........34 Supermætning .....................18 Symptomerne på

nitrogennarkose .............30 Søg og hæv............................44 Teknisk dykning....................31 The Wheel..............................54 Tidevand .................................46 Tissue compartments .......50 Trimix ......................................31 Tryk .............................................9 Trykkammer..........................29 Type I .......................................29 Type II ......................................29 Tæthed ...................................13 U.S. Navy tabellen ...............51 Ubalanceret regulator.......39 Valsalva manøvre ................32 Varmekapacitet......................5 Vejrtrækningen....................23 Vertigo ....................................32 Visuel inspektion .................37 Visuel reversering..................6

Vævstyper .............................50 WXYZ-reglen. .......................51 Øret..........................................32 Åbent burdonrør .................41 Åndingsmodstand ...............23

57


Notater

Documents

DYKKERTEORI - Faroedive Divemaster.pdfbevæger sig og hvilken betydning dette har for dykkeren. 5. Kan anvende Archimedes’ lov og kan udregne den opdrift, der en nødvendig for at