HALLIWICK KONCEPTET OG

MENNESKER MED VANDSKRÆK Harald R. Lie Formand HASA

Halliwick Svømmeklubben i Aarhus

Halliwick Senior Lecturer, IHA

VANDSKRÆK - Om dette foredrag

FORMÅL

• Formidle tanker og erfaringer vi har med anvendelsen af Halliwick konceptet i undervisningen af mennesker med vandskræk

OPBYGNING

• Baggrund

• Kort præsentation af Halliwick konceptet

• Lidt teori om angst og mestring af angst

• Tilrettelæggelsen af undervisningen

2

BAGGRUND

• Uddannet børnelæge, bl.a. arbejdet med funktionshæmmede børn

• Medstifter af HASA, Halliwick svømmeklubben i Aarhus, i 1972

• Medstifter af HASAM, Halliwick samarbejdet i Danmark, i 1983

• Medstifter af IHA, International Halliwick Association i 1993.

• Senior Underviser under IHA, undervist i Danmark, Norge og Spanien

HALLIWICK KONCEPTET

• Halliwick konceptet er en metode udviklet til at undervise svært fysisk handicappede mennesker i at svømme og blive helt uafhængige af støtte i aktiviteter i vandet. Alle kan lære det. Giv tid, og giv gode oplevelser undervejs.

• 10 punkts programmet er den grundlæggende vejledning til undervisningen.

• Der anvendes ingen opdriftsmidler i undervisningen, men en personstøtte i begyndelsen.

• En meget velegnet metode til svømmeundervisning af mennesker med meget forskellige forudsætninger.

• Anvendes også i behandlingsmæssig sammenhæng.

HALLIWICK – oprindelse 1

• Halliwick konceptet blev udviklet af ægteparret James og Phyl McMillan sidst i 1940erne.

• James McMillan (Mac) var – Almindelig svømmeinstruktør – Ingeniør i hydrodynamik og –mekanik

• De underviste begge to i en almindelig svømmeklub, men valgte også at undervise piger med fysiske handicaps.

• Pigerne boede på ”The Halliwick School for crippled Girls”.

HALLIWICK – oprindelse 2 • Mac og Phyl erfarede at de gængse

undervisningsmetoder ikke duede til pigerne fra Halliwick skolen.

• Mac udviklede en undervisningsmetode baseret på – de fysiske love i vand og vandets virkning på kroppen

(f.eks. rotationer)

– fysisk og psykisk sikkerhedstræning som forudsætning for at svømme

- træning af åndedræt og rotationer

– en systematisk, trinvis undervisning baseret på løbende vurdering

- ud fra kunnen i vand - ikke på land

– en gradvis selvstændiggørelse af svømmeren indtil total frigørelse fra støtte i vandet

HALLIWICK – oprindelse 3

• At kunne klare sig i vand forudsætter indlæring af tilpassede bevægemønstre for at kunne

– udnytte opdriften

– opnå balance

– udnytte rotationer til stillingsændring i vand med brug af et minimum af kraft

– udnytte turbulensen til fremdrift

• Målet var at gøre pigerne fra Halliwick skolen så dygtige, at de kunne klare sig i vandet på lige fod med de andre i klubben.

• Tanken var: Mestring giver reel integration.

HVAD KARAKTERISERER LAND ift. VAND?

• LAND (effekten af den omgivende luft) – Ingen mærkbar opdrift, mærkbar tyngdekraft

– Ikke svævende, god friktion mod underlaget - vanligvis!

– Kun følelig effekt af kraftige strømninger (storm)

– Fuldt tilpasset eksisterende tryk

• VAND (stor tæthed, 800 gange større end luft) – Mærkbar opdrift, tyngdekraft som på land

– Flydende, ingen friktion af betydning (lav viskositet)

– Følelig effekt af strømninger

– Mærkbart tryk

BEVÆGELSER PÅ LAND

• Vore bevægelser på land er AUTOMATISEREDE

• BEVÆGELSESKONTROLLEN foregår ubevidst ved hjælp af – Muskel-ledsansen (proprioceptivt)

– Balancen (balanceorganet ofte i samarbejde med synet)

• Forudsætningen for sanseinformationerne er TYNGDEKRAFTEN og kroppens orientering mod underlaget (dog ikke for synet, som orienterer sig ift. vandret)

BEVÆGELSER I VAND

• I starten ikke automatiserede

• BEVÆGELSESKONTROLLEN mangler i starten de kendte informationer,

– intet fast underlag

– tyngdens påvirkning af led og behovet for muskelarbejde

• Bevægelserne skal foregå i et nyt plan, dvs. bevægelser i vandret og ikke lodret plan.

ANGST

• Angst* er en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst.

• Frygt* er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt.

• Vandskræk kan karakteriseres som frygt, fordi vand er farligt, men kan også opfattes som angst, da personens vurdering af, hvor farligt vand er, ofte er urealistisk.

* http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/angst.htm

ANGST

• ANGST er tanker og forestillinger, som opstår af det, vi ikke umiddelbart kan fortolke.

• Vi oplever ikke kun gennem synet, alle vore sanser er med til at samle information om vore omgivelser.

• Alle vore sanser kan have betydning for fortolkninger, der skaber angst. Det afhænger af karakteren af oplevelsen.

ANGST

• ANGST er = tab af kontrol

• Målet er at få kontrol over situationen.

• Man slipper nødvendigvis ikke af med sin angst, men sigtet er at kunne mestre sin angst.

• Behandlingen er konfrontatorisk

– enten voldsom, eks. Flooding, eller

– mere trinvis, eks. Kognitiv adfærdsterapi

VANDSKRÆK -Den kognitive metode Den kognitive metode tager udgangspunkt i

• tænkningen og evnen til at reflektere

• at tanker er hypoteser (ikke sandheder) – og mulige at forandre

• at målet ikke er at slippe af med angsten – men at lære at mestre (tackle) den

• at de fire komponenter - tanker, følelser, krop og adfærd - spiller sammen

• at forandring på et af de fire områder vil medføre forandring på de tre andre

14

VANDSKRÆK - 3 kategorier (vor opdeling)

I udgangspunktet almindeligt fungerende voksne mennesker, der er

1. Usikre: Har aldrig lært at svømme, kan evt. være bange.

2. Vandskrække: Er angste, evt. forstærket af eller har årsag i en hændelse.

3. Har indgribende angst pga. neurose, psykose eller følger efter traumer (f.eks. torturofre). Denne gruppe kan have behov for en mere specialtilrettelagt undervisning eller behandling, end det en almindelig Halliwick instruktør kan tilbyde

15

VANDSKRÆK - Forestillinger

Manglende erfaring med vand giver

–en opfattelse af, at man går til bunds

–en angst for ikke at kunne trække vejret

16

VANDSKRÆK - Oplevelser ved at være i vand

En anderledes, fremmed oplevelse af, hvad der sker med kroppen

– når man lægger sig på ryggen – følelse af at falde og af

ikke at kunne komme op

– når man flyder på ryggen – følelse af at falde bagover og at hovedet kommer under vand (ingen understøttelse)

– når man flyder på maven – følelse af at falde forover + svært ved at komme i opret stilling (tage fra, komme op)

– opretstående – følelse af at vælte (savner fast grund under

fødderne)

– vanskeligheder med at ændre stilling (nærmest som en apraksi)

17

HALLIWICK Begynderundervisning - Voksne

• Foregår som en-til-en undervisning, hvor “svømmeren” i begyndelsen støttes i vandet af en erfaren instruktør.

• Der indarbejdes teknikker til

– altid at kunne bringe sin krop til en fri åndedrætsposition

– gradvis få kontrol over vejrtrækningen, også under vand.

VANDSKRÆK - Tilgang til undervisningen

Svømmerens historie

• Hvad er svømmerens historie og vanderfaringer?

• Hvad har svømmeren tidligere prøvet?

• Hvorfor vil vedkommende gerne lære at svømme?

• Hvad er forventningerne til forløbet?

• Har beslutningen været svær?

19

VANDSKRÆK - Tilgang til undervisningen

Sammen med svømmeren sætte fokus på – Hvad der er anderledes i vand

– Hvad der kan skabe angst

Ingen opdriftsmidler

Svømmeren er i begyndelsen hele tiden sammen med en instruktør i vandet

– Hensigtsmæssig støtte

– Hensigtsmæssige instruktioner

– Opmærksomhed på angst, ”det blev for meget”

20

VANDSKRÆK Tilgang til undervisningen

• Hvad der er anderledes i vand

• Opdrift – Man bæres oppe (+)

– Man har ingen fodfæste (-)

• Man kan ikke støtte sig til vand – Reaktioner fra land kan ikke bruges (-)

– Stor bevægelsesfrihed (+)

• Man kan ikke trække vejret i vand (-)!!

• Vand er dejligt at flyde og bevæge sig i (+)!

21

FYSIK DEL

PÆDAGOGIK DEL

10 PUNKTS

P R G R A M

AKTIVITET DELTAGELSE

HALLIWICK KONCEPTET

BETYDNINGSFULDE FYSISKE FORHOLD I VAND

• Mærkbar opdrift, tyngdekraft som på land,

ubalance mellem disse skaber rotationer (rulninger)

• Ingen friktion af betydning (lav viskositet)

• Følelig effekt af strømninger

• Mærkbart tryk

HALLIWICK – 10 punkts programmet

• 1. Psykisk tilvænning • 2. Frigørelse • 3. Tværakse rotation Kontrol og udførelse

• 4. Midtakse (Sagittal) rotation Kontrol • 5. Længdeakse rotation Kontrol og udførelse

• 6. Kombineret rotation Kontrol og udførelse • 7. Opdrift • 8. Balance er ro • 9. Flådning vha. Turbulens • 10. Fremdrift og grundlæggende svømning

Tid

10 Punkter

10 punkts programmet, undervisningsforløb

ANGSTTRAPPEN Kontrol over vejrtrækningen

STÅ MED VAND TIL BRYSTET

TRÆKKE VEJRET DYBT

STÅ MED VAND TIL HALSEN

TRÆKKE VEJRET DYBT

PUST UD MOD VANDET

DYKKE SNORKLE

HALLIWICK - Støtte

• En rigtigt placeret og nøje doseret støtte er afgørende for svømmerens indlæring af færdigheder

• Hvordan der støttes er derfor en vigtig del af instruktøruddannelsen

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING OPDRIFT

• Det som kan flyde i vand har en lavere massefylde end vand.

• Vand en massefylde på 1,00.

• Gennemsnitligt har et menneske en massefylde på 0,97.

• Det betyder, at et gennemsnitsmenneske flyder med 3% af kroppen over vand.

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Opdrift - og styring af krop vha hovedet

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Opdrift - og styring af krop vha hovedet

PKT. 1 PSYKISK TILVÆNNING - LAV FRIKTIONSKOEFFICIENT

• Ingen friktion af betydning – (Viskositet 13 gange mindre end i spindelolje)

• Det betyder, at man ikke kan gribe i vand og • at man ikke kan støtte sig på vand.

• For at kunne opretholde kroppens balance må

man lære at holde kroppen i ro. • En kontrolleret bevægelse må man tage

udgangspunkt i en stabil, balanceret udgangsstilling.

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING STABIL UDGANGSSTILING ”KASSEN”

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING - Mærkbart tryk

• Personer med nedsat muskulatur i brystkassen mærker vandets tryk tydeligt, når de er i opret stilling i vandet.

• Personer, som er anspændte, som f.eks. ved vandskræk, oplever et tryk om brystkassen.

• Vi indøver en rytmisk vejrtrækning.

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING

Rytmisk vejrtrækning: Op, træk vejret ind

PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Rytmisk vejrtrækning: Ned, pust ud

FLYDENDE, KAN KROPPEN ROTERE FRIT OM

3 AKSER

FOR AT FLYDE I RO MÅ DER VÆRE BALANCE

MELLEM TYNGDEKRAFT OG OPDRIFT

VED UBALANCE MELLEM TYNGDEKRAFT OG

OPDRIFT BEGYNDER KROPPEN AT ROTERE

SIKKERHEDSTRÆNING

• Kontrol af rotation i de 3 planer, - dvs at kunne udføre eller hindre rotation,

– giver mulighed for altid at kunne bringe sin krop til en fri åndedrætsposition

– giver bevægelsesfrihed i vandet.

Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION At blive vippet over tværaksen

Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION Lægge sig ned

Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION Komme op

Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION

Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION

Pkt. 4 KONTROL AF MIDTAKSEROTATION

LÆNGDEAKSE KONTROL – BRED Stabil

LÆNGDEAKSE KONTROL – SMAL Ustabil

LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp

LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp

LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp

Pkt. 7 OPDRIFT OPLEVELSE AF AT DET ER SVÆRT AT KOMME NED

mental inversion

Pkt. 7 OPDRIFT OPLEVELSE AF AT MAN KOMMER OP

Pkt. 8 BALANCE ER RO

PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE og FREMDRIFT

• Bevægelse i vand skaber turbulens

• Turbulens udnyttes til fremdrift ved svømmetag

• Turbulens bremser hastigheden i vor bevægelser

PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE

PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE

PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE

PUNKT 9 og 10 - FREMDRIFT vha. TURBULENCE

VANDSKRÆK - Ændre landvaner til vandvaner

TEKNIK I VAND

• Bevare balance • Styre med hovedet

• Ændre stilling (Position)

• Ændre form og styre med hovedet

• Udnytte rotationer

SAMARBEJDE MED SVØMMEREN

• Giv feedback ift. om bevægemønstret er land- eller vandpræget.

• Lad svømmeren mærke efter og kommentere.

59

HALLIWICK UNDERVISNINGEN

UDVIKLING SKER GENNEM

• Relevante og tilpassede udfordringer

• Gradvis bedre kontrol over krop og vejrtrækning

• Gradvis tiltagende følelse af velvære i vandet

• Gradvis integrering af opnåede færdigheder i lystbetonede aktiviteter

- herunder at svømme, også på det dybe

Det at melde sig til svømning er - for en med vandskræk -

en mental kolbøtte.

JEG NÆRMER MIG…….

ENDEN

så………..

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN