Dyrevennen 3 2015 - uddrag

Støt dyrene meddin flaskepantSide 25

Sådan undgår du dyre-mishandling på ferienSide 8

juni 2015 | nr. 3

Tema

Hurtigvoksende kyllinger tildiscountprisIndustrikyllingernes ultrakorte liv ilukkede haller giver forbrugerne kyl-ling til discountpris. Men det giver ogsåvæsentlige problemer med dyrevelfærden, fremgår det af Dyrenes Beskyttelsesnye kyllingeguideSide 10-20

uDDrAG – bliv medlem og få hele bladet

Ny kyllinge-guide fraDyrenes

BeskyttelseSide 16-17

uligheden for at blive foto-graferet med en tiger, ride på en elefant eller se en spæk-

hugger på nært hold kan være fristende – ikke mindst hvis man er fascineret af dyr. i mange tilfælde er der imidlertid alvorlige problemer med dyrevelfærden. dyrenes beskyttelse opfordrer derfor til, at man altid tænker sig rigtig godt om, inden man falder for feriefristelsen.– På ferie får vi ofte mulighed for at opleve lidt ud over det sædvanlige. men selv om det kan virke uskyldigt at svømme med delfiner, se en dansende bjørn eller ride på kameler, så kan man risikere at være med

til at støtte dyremishandling, siger biolog michael Carlsen fra dyrenes beskyttelse.– er man ikke stensikker på, at dyrene bliver holdt under ordentlige forhold, bør man vælge dem fra. ellers risikerer man at støtte, at mishandlingen kan fortsætte.

Skal kunne sige frahelt generelt anbefaler dyrenes beskyt-telse som det mest grundlæggende, at man siger blankt nej til aktiviteter, der er direkte belastende eller skadelige for dyr. åbenlyse eksempler herpå er tyre-fægtning, hanekampe og rodeo.

men dyrenes beskyttelse anbefaler også, at man undgår at støtte attraktio-ner og oplevelser, hvor dyrene bliver holdt i utilstrækkelige rammer uden mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. det gælder blandt andet danse-bjørne, aber i kæder eller cobraslanger i små kurve, ligesom man bør afslå tilbud om at komme tæt på vilde dyr, som ikke har mulighed for at trække sig fra situa-tionen.

Klassiske eksempler er vilde katte-dyr, man kan holde i armene eller blive fotograferet sammen med, som det er tilfældet i det berømte og berygtede

Fristendeferieoplevelser kan gå ud over dyrene

Oplevelser med dyr er en vigtig brik i turistindustrien mange steder i verden. I

mange tilfælde er der dog problemer med dyrevelfærden. Dyrenes Beskyttelse

opfordrer til, at man generelt tænker sig rigtig godt om, når man vil opleve dyr

på ferien – og at man helt holder sig fra visse former for dyreunderholdning

TEKST | LaRS MaDSEN FOTO | FLICKR

M

Dyrevelfærden halter meget kraf-

tigt i spækhuggershows som dette

i amerikanske Sea World.Elefanten har ingen mulighed for at sige fra, hvis den ikke har lyst til at bære rundt på turister.

8

Problematiske fristelser |

”tigertempel” i thailand. ofte er der tale om unger, som er taget alt for tidligt fra moren, og om dyr, der uskadeliggøres med sløvende medicin.– helt generelt bør dyr have mulighed for at undgå kontakt – de skal altid have mulighed for at trække sig. der-for er det ikke i orden at hoppe i et bassin for at svømme med delfiner, der ikke kan komme væk, mens det er udmærket at svømme i naturen, hvor delfinerne selv kan vælge men-neskekontakt til og fra, siger michael Carlsen, som af samme årsag fraråder elefantridning:– elefanten har ikke mulighed for at vælge til eller fra, og den er stadig et vildt dyr, selv om den er tæmmet.

research ogmavefornemmelsemichael Carlsen anbefaler, at man i ste-det vælger en ridetur på domesticerede dyr som heste eller kameler. men også her skal man tænke sig om og kun støtte aktiviteten, hvis dyrene holdes under gode forhold.– helt overordnet kan man jo lytte til sin fornuft og mavefornemmelse og under-søge, hvordan dyrene har det. hvis man skal ud at ride på eksempelvis kameler eller heste, så tjek først, om dyrene ser ud til at have det godt, og om de får skygge, vand og pauser, siger han.

i en del tilfælde kan det dog være svært selv at gennemskue, om dyrevel-færden er i orden eller ej. Sådan er det eksempelvis med zoologiske haver, hvor dyrene nogle steder holdes i rummelige,

velindrettede anlæg og andre steder går i alt for små bure og generelt savner stimulering. her er det en god idé at un-dersøge stederne på forhånd, inden man indløser billet og får en dårlig oplevelse, foreslår michael Carlsen.– hvis man skal en tur i en dyrepark, så prøv at læse om stedet på nettet først. en hurtig søgning kan godt give en no-genlunde god fornemmelse af, hvordan stedet behandler dyrene.

Rådet gælder i øvrigt også safaripar-ker og sågar aldeles uindhegnet natur som verdenshavene, hvor der flere ste-der udbydes hvalsafari. det kan være stressende for vilde dyr at blive jaget af horder af turister i både eller safarijeeps, og det kan anbefales at vælge udbydere, som anvender etiske regelsæt for, hvor-dan man kan opleve dyrene uden at genere dem.

endelig skal nævnes delfinarier, hvor delfiner og spækhuggere optræder for publikum. dyrenes beskyttelse opfor-drer generelt til boykot af disse, da dy-rene holdes blot for underholdningens skyld og under alt for trange kår, hvor de blandt andet ikke har mulighed for at leve i store flokke af beslægtede dyr, som de gør i naturen.

Fortrydelse hos dyrevenneri forbindelse med tilblivelsen af denne artikel har brugere på dyrenes beskyt-telses facebookside bidraget med tips om feriemål og oplevelser, hvor dyre-velfærden ikke er i orden. læser man de mange beretninger og gode råd, står det klart, at adskillige dyrevenner selv

er røget i fælden og har besøgt attrak-tioner med dyr – for siden at fortryde inderligt.

”havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag (…), havde jeg aldrig nogensinde betalt for det,” skriver en bruger, der har holdt en abeunge. ”føj, hvor jeg har skammet mig siden,” skriver en anden, der har redet på elefanter og efterfølgende op-daget, at elefanterne blev holdt under dårlige forhold og udviste tegn på ste-reotyp adfærd.

michael Carlsen mener, at man kan udlede en enkel lære af beretningerne:– hvis du er i tvivl om, hvordan dyrene har det, så lad være, siger han.

”Hvis man skal ud at ride på ek-sempelvis kame-ler eller heste, så tjek først, om dy-rene ser ud til at have det godt, og om de får skygge, vand og pauser.” Michael Carlsen,biolog i Dyrenes Beskyttelse

Selv om en elefant er

tæmmet, er den stadig

et vildt dyr.Dyrene er lænkede og muligvis halvt bedøvede i Thailands berømteog berygtede tigertempel.

Vil du svømme med delfiner, bør det ske i naturen, hvor dyrene selv kan vælge, om de vil lege med.

9

Din kyllinghedder Ross 308

Alle danske industrikyllinger er af racen Ross 308. En ekstremt

hurtigvoksende race, som efter årtiers målrettet avl kan sætte

store mængder brystkød så hurtigt, at den blot lidt mere end

en måned efter udrugning er klar til at blive slagtet

TEKST | LaRS MaDSEN FOTO | PouLTRY SCIENCE

Ekstrem kyllingeproduktion | TEMA

ammenligner man en moderne slagtekylling med en slagtekyl-ling fra 1950’erne, minder den

moderne om en bodybuilder på steroi-der – kæmpestor, tung og bred over bry-stet. På blot 50 år er det nemlig lykkedes kyllingebranchen at avle sig frem til en race, der bliver over fire gange så stor og tung som sine forfædre.

i danske kølediske finder vi denne kylling under produktnavne som holger, majsPlus, himmerland, de 5 gaarde og tasty Chicken.

i virkeligheden hedder kyllingen i pakkerne Ross 308 og er den race, der benyttes af alle danske industrikyllin-geproducenter. den er resultatet af et avlsforløb, som skotske Ross group på-begyndte tilbage i 1968 med typen Ross 1. Ross 308’s avlsmateriale ejes i dag af avlskoncernen aviagen og er den mest udbredte industrikylling i verden.

Væksten firedobletdet vakte opsigt i adskillige medier verden over, da et amerikansk forsker-hold sidste år publicerede et studium

af den forandring, der er sket i slagte-kyllingers tilvækst i løbet af de sidste knap 50 år.

Studiet var baseret på et praktisk for-løb, hvor tre gængse slagtekyllingeracer – fra henholdsvis 1957, 1978 og 2005 – blev opdrættet med identisk foder og opstaldet under ens forhold. og det skulle hurtigt vise sig, at slagtekyllinger har gennemgået en enorm forandring.

Slagtekyllingen fra 1957 nåede efter 28 dage en vægt på 316 g, mens 1978-ud-gaven var helt oppe på 632 g, altså det dobbelte. det var dog intet imod, hvad der skete med slagtekyllingen fra 2005. 28 dage gammel vejede den allerede 1.396 g – mere end fire gange så meget som 1957-kyllingen.

forskerne lod kyllingerne vokse vi-dere, og billedet forblev det samme: da 1957-udgaven 56 dage gammel var oppe på 905 g, havde 2005-kyllingen nået en vægt på ikke mindre end 4.202 g. Kæm-pekyllingen var af racen Ross 308.

Farligt vokseværkRoss 308 er med andre ord lidt af en

drømmekylling for den intensive pro-duktion. den vokser super hurtigt, har en ekstremt effektiv foderudnyttelse, sætter ekstra meget af det værdifulde brystkød (80 pct. mere end en kylling fra 1957) og når blot 35-36 dage gam-mel sin slagtevægt på cirka 2.100 g.

bagsiden ved historien er, at den voldsomme vækst går ud over dyrenes helbred.

først og fremmest betyder Ross 308’s hurtige og kraftige vækst, at dyrene får problemer med at gå. den succesfulde avl for større brystparti bevirker, at slagtekyllingernes balan-cepunkt har forskudt sig fremad, og at deres brystparti er bredere end hos for-fædrene. det påvirker deres gangart og lægger ekstra pres på ben og hofter.

Konsekvensen er, at det i dag er 99,5 ud af 100 industrikyllinger, der ikke længere kan gå normalt. På den baggrund forekommer det knap så overraskende, at kyllingerne dag for dag bevæger sig gradvist mindre og de sidste 10 dage af deres liv sidder ned det meste af tiden.

hertil kommer, at de indre organer kan have svært ved at tackle væksten, hvorfor det ikke er usædvanligt, at dyrene pludselig falder døde om på grund af hjerteproblemer – et fæno-men kendt som Sudden death Syn-drome.

til gengæld er det denne udvikling, der gør det muligt for forbrugerne atfå en hel, fersk kylling for ned til30 kr.

S

”De indre organer kan have svært ved at tackle væksten, hvorfor det ikke er usædvanligt, at dyrene pludselig falder døde om på grund af hjerteproblemer.”

De nyudklækkede kyllinger ligner hinanden, men

lige så snart man begynder at fodre en moderne indu-strikylling, vokser

den eksplosivt og sætter ekstra meget brystkød,

hvilket lægger pres på kyllinger-nes hofter og ben.

15

an tror det måske ikke, men i danmark er det et stigende problem, at dyreejere dum-

per deres kæledyr. På blot et år er antallet af dumpede kæledyr hos dyrenes beskyt-telse steget med over 50 pct: Sidste år blev 2.365 dyr smidt ud af deres ejere.

det svarer til, at mere end seks dyr hver dag bliver dumpet.– Jeg bliver ved hver sag vred over, at man kan svigte sit dyr og overlade det til en uvis skæbne, og det ryster mig særligt, at tendensen er stigende. Næsten 1.000 flere dyr i forhold til året før – det er ufatteligt, siger Jens Svenningsen, dyre-værnskoordinator i dyrenes beskyttelse.

– hver gang vi tager en kat, en kanin eller et kuld killinger op af en kasse eller taske, skal man huske, at nogen har put-tet dem derned og lagt låg på eller lynet tasken. det er noget svineri.

Særligt katte bliver smidt uddyrenes beskyttelses registreringer viser, at katte bliver dumpet langt hyp-pigere end andre kæledyr. mens 1.217 katte blev dumpet i 2013, var tallet sidste år steget til 1.792 dumpede kat-te. det svarer til fire katte om dagen.– generelt ser vi en stor stigning i kat-tesager og desværre også blandt de dumpede dyr. måske det skyldes, at man

overbeviser sig selv om, at katten får et frit liv og sagtens kan leve af at fange mus, siger Jens Svenningsen.– men sådan er virkeligheden ikke. tamme katte er ikke vilde dyr, der er vant til at klare sig selv. hvem skal hjælpe katten, hvis den bliver syg eller kommer til skade? og hvis den ikke er neutraliseret, hvem tager sig så af de kil-linger, den kan få?

Boom i børnekæledyrden største forholdsmæssige stigning blandt de dumpede dyr finder man imidlertid blandt de mindre kæledyr. det vil sige dyr, der typisk ejes af fami-

Smidt udFlere og flere dyr bliver smidt på gaden, efterladt øde steder eller hældt direkte

i skraldespanden af deres ejer. Dyrenes Beskyttelse registrerede sidste år et

skræmmende højt antal sager om dumpede dyr – det højeste nogensinde

TEKST | IDa JuST & LaRS MaDSEN FOTO | RoSKILDE INTERNaT & FYNS INTERNaT

M

Kaninen her blev sammen med to

andre fundet ude i en sjællandsk skov.

22

Her er tre vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man anskaffer sig en kanin eller et marsvin.

1. Hvor gammelt bliver dyret? Et mar-svin kan blive otte år og en kanin op til 12 år. Det er altså denne periode, man skal forvente at have dyret i. Hvis det er børn, der får dyret, kan man ikke regne med, at de vil bibeholde interes-sen alle årene. En pige på otte år kan sag-tens blive træt af sin kanin, inden hun fylder 20. Derfor må man som forælder indstille sig på, at man måske skal tage over på et tidspunkt.

2. Hvor meget tid kræver det? Daglig fodring og rengøring, aktivering og pelspleje kan fylde en del, selv hvis

man bare har anskaffet sig et par små marsvin. Det er en god idé først at be-søge nogen, der har samme type dyr, for at få et indtryk af, hvad det kræver.

3. Hvad med dyret, når I ikke er hjemme? Hvis børn eller forældre ikke er hjemme i weekender og i ferier, skal dyret passes – og det kan være besvær-ligt. Det er ikke tilfældigt, at Dyrenes Beskyttelse op til ferierne får overdra-get ekstra mange dyr og ser flere sager med dumpede dyr.

Bliv klogere her: Dyrenes Beskyttelses pasningsvejledninger giver et godt ind-tryk af, hvad dyr kræver af tid, pleje og pasning. Se mere på www.dyrenesbe-skyttelse.dk/pasningsvejledninger

Små dyr, store overvejelser

liens yngste medlemmer. 56 pct. flere kaniner og mere end dobbelt så mange marsvin som året før kom således på dyrenes beskyttelses internater i 2014.

men uanset dyreart er løsningen på den stigende tendens med dumpede dyr meget enkel, siger Jens Svenningsen. – det handler om ansvarligt ejerskab. det er utroligt, man er nødt til at sige det, men det er åbenbart nødvendigt: man kan ikke bare smide dyr ud. heller ikke selv om man er kommet i en svær situation. der er ingen undskyldning. Når man anskaffer sig et dyr, siger man ja til ansvaret for et levende væsen. ikke bare her og nu, men hele dyrets liv, siger han og fortæller, at der findes ansvarlige måder at skille sig af med sit dyr på, hvis man er kommet i den triste situation, at man ikke længere kan have det.– man kan mod betaling aflevere sine kæledyr hos dyrenes beskyttelses inter-nater, hvis der er plads. Pengene går til dyrets pasning, foder og pleje, indtil de nye ejere er fundet. På den måde sikrer man sig, at dyrene kommer sikkert vi-dere til et nyt og trygt liv, hvor de bliver matchet med de helt rigtige ejere.

”Man kan ikke bare smide dyr ud. Heller ikke selv om man er kom-met i en svær situation. Derer ingen undskyldning.”jens Svenningsen , dyreværnskoordinator i Dyrenes Beskyttelse

Denne killing og dens tre søskende

var efterladt i en papkasse i en

skov på Fyn.

Denne stærkt afmag-rede og dehydrerede kat kunne ikke klare

sig alene i naturen. Dens pels var des-

uden filtret sammen i så store knuder, at

dele af den måtte barberes af.

En guldhamster titter ud af den æske, den blev fundet i.

Dumpede dyr |

23

Din arv kan redde dyr

Skriv testamente

Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente sikrer du pleje og omsorg til de dyr, som ingen andre tager sig af

Vælger du at oprette et testamente, kan Dyrenes Beskyttelse indsættes som arving til et bestemt beløb eller procentdel af arven eller som arving til hele formuen. Alle gaver uanset størrelse gør en stor forskel for dyrene.

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Ring uforpligtende til vores testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09. Du kan også skrive til Marit med dine spørgsmål på [email protected]

Gratis rådgivningMarit Ytterdaltlf: 33 28 70 [email protected]

Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk Bliv medlem af Dyrenes BeskyttelseSom medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Voksne medlemmer modtagerautomatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk (250 kr. pr. år) Juniormedlem (125 kr. pr. år – adgang til Dyrenes Kids Club)

Navn:

Fødselsdato og -år: Tlf.

Adresse:

Postnr. + by:

Evt. e-mail:

Dyrevennen nr. 2 2015

Dyrenes BeskyttelseAlhambravej 151826 Frederiksberg C


Skriv testamente





Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk


Skriv testamente





Alhambravej 15 · 1826 Frederiksberg C · tlf. 33 28 70 00 · www.dyrenesbeskyttelse.dk

Huskporto

Documents

Dyrevennen 3 2015 - uddrag