7/30/2019 Egyptiske rappere - Helte eller caffe latte revolutionre_Weekendavisen

1/2

Dominatrix. Essay om det kvindelseKlvedal. Side 6

Kultur

Abraham Lincoln. Bo Green Jensenanmelder Steven Spielbergs lm. Side 5

Fransk. Koryfer og opkomlinge i den parisiskemodeuge. Side 3

Udstilling. Skovgaard-familiens glemte sstergenopdages i Viborg. Side 9

Af JANNE ANDERSEN

K AIRO - P trods af demange tusinde demon-stranter p Tahrir-pladsener de lette at spotte,rapperne Rush og Sphinx fra Arabian Knightz.Sphinx, hvis rigtige navner Hesham Abed, er

ikldt en flaskegrn T-shirt i strrelse XXXL,og hans skaldede hoved stikker op et stykke overRushs, eller Kareem Adel, som er ikldt en rd-ternet skovmandsskjorte og en enorm udstrling.

Det vigtigste ml ved at vre her er ikke atfjerne Mursi. Men enten fjerner han de men-nesker, som delgger det her land, eller ogs m han g, erklrer Sphinx p solidt amerikansk.Han er opvokset i Los Angeles, men bosatte sig iKairo i 2005, hvor han mdte Rush, og sammende dannede Arabian Knightz.

Hvis han ikke gr, s skal han ordne landet,srge for at konomien bliver bedre, og at vi frde ting, vi bad om for to r siden i stedet for atgive os det samme lort, vi fik fr den frste revo-lution, tordner Sphinx med sin dybe bas.

Vi har brug for en prsident, som tager sig af folket. Folk er mere sultne, mere arbejdslse,vores land er ved at blive solgt til Qatar, og vi vedikke, hvor vores penge gr hen, stemmer Rush i.

De to r efter Hosni Mubaraks fald har vret

en flelsesmssig rutsjebanetur for de to rap-pere. At de str p Tahrir-pladsen p torsdagenfor revolutionen og gentager de samme parolermen denne gang mod prsident Mursi fra DetMuslimske Broderskab, er de ikke stolte af.

Det var vores fejl. Vi forenede os ikke. Viforlod Tahrir. Men vi forlader ikke Tahrir igen,frend alt, hvad vi nsker, sker, erklrer Rushbestemt.

Vi ved, at det vil vare endnu nogle dage, to r,eller mske endda et rti, men vi vil fortstte ar-bejdet, forsge at uddanne folk gennem kunsten,gennem interview, tale p tv til folk om foran-dring. Og der er millioner flere ligesom os, om des er kunstnere, politikere, journalister folk, derhar en platform, hvor de kan n ud til masserne,siger Rush og begynder at diskutere med ivrigefolk, som i al nysgerrighed har forskanset sig omrapperen og journalisten med lydoptageren.

Af de mange utilfredse kunstnere, som Rushnvner, har flere valgt ikke at deltage i prote-sterne p torsdagen.

En af dem er 31-rige Ibrahim Farouq fra hiphop-gruppen Asfalt. De har lige spilletkoncert for en gruppe glade, frdiguddannedemedicinstuderende p Kairo Universitet, og vikrer i hans bil til Bursa i downtown Kairo forat ryge vandpibe. Med os er den dansk-egyptiskerapper og tekstforfatter Zaki Youssef, som bes-ger familie i byen.

Ibrahim deltager ikke nste dag i demonstra-

tionerne p Tahrir. Han har mistet tiltroen tilbevgelsen. Han var med for to r siden, omendhan frst kom p pladsen fra den 27. januar, da regeringen afbrd telefon- og internettet.

Jamen frem til dette punkt, flte du da ikke,der var noget galt i Egypten? sprger Zaki medforundring i stemmen.

Dude, har du ikke hrt mine sange? Det harZaki ikke, s Ibrahim uddyber.

Jeg havde ikke tillid til bevgelsen, fordi jeg ikke vidste, hvem disse mennesker var, og hvadde ville mske de bare var anarkister. Men den27. januar inds jeg, at regeringen mske forsgteat skjule noget, og jeg tog derind den nste dag.

DET var dagen, som blev kendt som VredensDag, hvor seks demonstranter blev drbt, hund-redvis srede og over 800 arresteret, og Ibrahimblev vidne til den politibrutalitet, han kun havdehrt om.

Men nu er pladsen forvandlet til en festival.Folk udnytter det til at slge deres produkter,andre kommer for at rbe, og s gr de hjemigen, siger han.

Zaki er overrasket over Ibrahims kynisme.Jeg er kommet i Egypten, siden jeg var barn,

og at se den vanvittige forskel p rig og fattig,og vokse op i et land som Danmark med s storsocial lighed, det har altid fet mig til at tnkep, hvordan folk kan acceptere disse levevilkr,hvor 50 procent af befolkningen lever under

fattigdomsgrnsen, lyder det fra Zaki p pas-sagersdet.

S da revolutionen begyndte, gjorde det mig virkelig glad. Jeg flte, at niveauet af apati mskehavde ndret sig.

Det er jeg ikke imod, siger Ibrahim. Deteneste, jeg er imod, er, at alle nsker at ndrelandet, men ingen prver at ndre sig selv. Folk krver bare, siger Ibrahim.

Han efterlyser initiativer som ikke at smideskrald p gaden og dobbeltparkere.

Intet af dette er sket. En masse mennesker harmalet fortovet, men hvad s bagefter? Jeg ydedemit bidrag til lokalsamfundet, s nu kan jeg sove? Ibrahim hver jenbrynet og tager et sug fra vandpiben.

Du har lavet musik i 13 r, hvad er der sket p musikscenen siden revolutionen?

En masse rappere vil fortlle dig, at vi bidrog til revolutionen jeg mener, det er total bullshit.Ingen havde hrt om os fr revolutionen, sigerIbrahim. Han fortller, at hvor de fr optrdtemaksimum syv gange om ret, har de sidenrevolutionen spillet 24 koncerter og nu medklkkelige honorarer.

Fr revolutionen fik videoen til sangen Asfalt Remix 50.000 hits over fem r. Efter revolutionenhar Asfalts nye videoer som Ana Satreenalle-rede net mere end 300.000 hits. Fra IbrahimsFacebook-statistik kan han se, at hovedpartenaf lytterne kommer fra Egypten og derefter

Saudi-Arabien, Dubai, USA, Canada, Libyen og Palstina.

S jeg vil snarere sige, at revolutionen pvir-kede hip hop. Nu er folk mere bne for nye typeraf genrer og ikke bare hip hop, der er masseraf undergrundsbands, som ikke havde nogenfanbase fr.

Ibrahim glder sig over, at der er skabt kon-kurrence til habibi-musikken.

Men der er en masse rappere, der fr revolu-tionen ikke havde noget budskab, og med t blev revolutionre. De bidrog intet til samfundet fr.Det fortller dig, hvor falske de er. Det er men-nesker, der bare rider p blgen, siger han og nvner en sang med omkvdet:Den 25. januar dde martyrer for revolutionen.

Hvilket fucking bidrag. Hvad er det, vi ikkeallerede ved? Vi har forsgt at g vk fra denblge, det er ikke vores job. Det er der journali-ster til.

Hvad er dit job? At diskutere og udtrykke, hvad vi oplever og

fler. Vores nye sang, du hrte i bilen, handlerikke om revolutionen, men kritiserer, hvad derforegr nu, siger han og reciterer:

Jeg er folket, der beskytter sig selv, men uden(parlamentarisk) immunitet.

En hnd uden fingre, ingen enhed. Vandt virevolutionen ved at tabe?

Rap. Hiphop har spillet en vigtig rolle i den egyptiske revolution. Men scenen er delt mellem idealister og kynikere. Weekendavisen var med p Tahrir-pladsen p torsdagen for opstanden.

Helte eller caffe latte-revolutionre

Kareem Adel og Hesham Abed alias rapperne Rush og Sphinx fra duoen Arabian Knightz forleden p Tahrir-pladsen p torsdagen for det egyptiske oprr. Sphinx er skeptisk: Nu er pladsen forvandlet til en festival. FOTO: JANNE ANDERSEN

FORTSTTES SIDE 2

LAYOUT: LENA THURMANN KORREKTUR: FLEMMING GERTZ

# 05 1. februar 2013Weekendavisen

7/30/2019 Egyptiske rappere - Helte eller caffe latte revolutionre_Weekendavisen

2/2

Boulez kunne jeblikkeligt hre, hvis entone eller en musikers timing ramte vedsiden af, og han havde ingen betnkelighederved at udpege fejlens ophavsmand. Hvis repeti-tionerne frte til en stribe fejlagtige gengivelseraf nodearket, kunne han vredt erklre, at helecellogruppen skulle sendes tilbage p conser-vatoire for at f genopbygget deres elendigetlleegenskaber. Enhver dirigent, der i dag fandt p at tiltale sit orkester p denne mde,ville miste sit job inden nste vetime.

Den amerikanske komponist David Schif mindes seancerne i 1971, da ranske Pierre Boulez (88,

oto) kom til Cleveland or at dirigere. Senere k Boulez ved New York Philharmonic tilnavnet the French Correction. Essay i Te Nation.

Dette er formentlig de lngste 90 minut-ter, du nogensinde vil tilbringe i en bio-grafsal. Du er hermed advaret.Den amerikanske lmkritiker Peter ravers er ikke glad or den norske Hollywood-instruktr

ommy Wirkolas 3D-udgave a Brdrene Grimm Hansel and Gretel Witch Hunt.

ravers kalder lmen hjernedd og impotent. Anmeldelse i Rolling Stone.

Det nye er heller ikke, hvad det har vret.

Det forflygtiger sig, det vil ikke vre nytlngere, det har udnyet sig. Man fr lyst til atsige: Tillykke med det.

Hanno Rauterberg (45), tysk kunstkritiker, un-derer over kunstnerisk originalitet i digitale tider.Han orudser nye roller or gallerier og museer:Hvad skal der blive a dem i hyperkreativitetens tidsalder, hvor alle aste vrkbegreber oplses, e -tersom kunstneren bliver dilettant, og dilettantenbliver kunstner? De m ndtvungent se sig ome ter nye opgaver. Essay i Die Zeit.

Jeg ville ogs have skret i kagen. At hun s begyndte at made mig, var hendes eget ini-tiativ. Og af alle de mennesker, der masede sig ind, var hun den eneste, som fik mig til at holdeop med at hyle. Det var i sig selv en bedrift.

Den svenske kunstner Makode Linde (31) vakte sidste r urore ved at gemme sig i en kage, orestil-lende en a rikansk kvinde, som kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth skar i. I Dagens Nyheter.

Jeg holder alt for meget af at lave film og respekterer det for meget til at gre det

med en flelse af at lbe p stedet. Det er ikkeen god fornemmelse. Og hvis det viser sig, at jeg slet ikke kommer til at lave en eneste film mere,s er jeg virkelig glad for denne sidste klyngefilm. Jeg vil ikke vre en af dem, om hvem folk siger: Wow, han faldt af p den til sidst. Detville vre deprimerende.

Amerikanske Steven Soderbergh (50) har lavet otte lm p tre r or at ruske op i sig selv. Hanville vk ra ortllingens tyranni og hengive sig til en ny grammatik. Interview i New York

Magazine.

ATLAS BAZAR Ved Joakim Jakobsen

Gr folket blindt og omgiv parlamentet med

store sten, medierne m have en kikkert. Jeg anmoder de mennesker, som delggerprsidentskabet, om, at de erstatter billederne ideres ID med billedet af Pinocchio.

Massiv hvidvaskning af penge, min broderbliver mishandlet p gaden.

Hvorfor er forfatningen ikke ordentligt lavet?Hvorfor bliver folkets frihed stjlet?

Alle foregiver, at det gode liv kommer eftervalget

Vi lytter til lfter, men det er alt. Lad os ryddeop i det her land.

Men i morgen vil du alts ikke deltage i nogen-demonstrationer?

Det tror jeg ikke. Jeg er imod regeringen,men jeg er ogs imod folket. Mange er ikke fuldtud modne til at forst og absorbere ytringsfrihedog demokrati. Man diskuterer med udgangs-punktet, at enten bliver vi enige om, hvad jeg erenig i, eller ogs er du min fjende.

DA den 25-rige Farah Beatbox demonstreredep Tahrir-pladsen i dagene inden Mubaraksfald, gav sammenholdet p pladsen og fravretaf chikane den eneste kvindelige muslimskebeatboxer i Egypten en nrmest magisk flelseaf krlighed. Hun kunne endda st og rygemed sit lange, blgende lysebrune hr uden at f kommentarer.

Og da Mubarak endelig meddelte sin fratr-den, var det med trer i jnene og en klump ihalsen for Farah, der har tilbragt det meste af sinungdom i Montreal, Canada, i en patriotisk og politisk engageret ambassadrfamilie.

Pludselig kendte alle til politik. Vi er virkelig

eksperter nu og kan artikel to i forfatningenudenad. Hun griner.Men Farah trak sig helt ud, da der i december

2012, i tiden op til forfatningsafstemningen, ud-brd voldsomme kampe bde p Tahrir-pladsenog andre steder i landet.

Tahrir-pladsen mistede sin renhed. Det varandre mennesker, der gik til Tahrir i lbet af Mubaraks styre. I dag er det en samling af hjem-lse og gadebrn, som samles der uden politiskeideer, siger Farah, siddende med en cappuccino iStar City, et kmpe indkbscenter tt p hendesforldres hus.

Hun fortller, at volden i december og usik-kerheden p pladsen skyldtes, at nogle folk blev betalt for at mde op og skabe ravage.

Jeg troede, det var rygter, men en dag ople-vede vi, at voresbawaab(drmand) pakkede sinetasker for at tage til Tahrir. Han sagde, at folk fra Det Muslimske Broderskab opsgte ham og gav ham penge og hjernevaskede ham om, at hankom i himlen, hvis han tog ind p pladsen, sigerFarah. Egypten har ndret sig. De hader. Vier ikke enige, ligesom vi var fr. Du kan endda mrke det i trafikken. Det er en del af regimet.For hvis de nskede at lave ordentlige veje, er detikke svrt. De nsker bare at udmatte folk og f dem til at hade hinanden, s de kan g hjem og bare sove og ikke tnke over landet.

Farah hbede, at Mohamed El Baradei villevinde prsidentvalget. Men hans pludselige tilba-getrkning plantede en skepsis i hende.

Selvom jeg er virkelig stolt af revolutionen,har jeg tnkt, at noget er galt. Hvorfor skulle El

Baradei trkke sig? Det er en sammensvrgelse

med USA og Qatar, der yder masser af sttte. Dethele kontrolleres af en ydre magt strre end os,det er ogs derfor, jeg holdt op med at vre aktiv.

Iflge Farah er mange rappere stadig involve-rede. Men jeg fler ikke den samme vrede, dermotiverer mig til at deltage.

Farah siger, at egypterne i dag lytter megetmere til hip hop og den alternative musikscene,men ligesom Ibrahim Farouq, er ogs hun kritisk over for de revolutionsromantiske musikere, sompludselig dukkede frem.

Arabian Knightz, jeg er sikker p, at de erreelle. Isr Rush. Andre kunstnere kunne jeg mistnke for bare at ride p blgen.

YO, you coffee shop revolutionaries! Ordene erNew York-rapperen Immortal Techniques, mendet er Zaki, der ytrer dem p Coffee Bean Cafe iKairos trendy Zamalek-kvarter.

Hey man, vi kommer lige fra Tahrir!protesterer Rush.

Men er det ikke lidt selvmodsigende at troppe op p ahrir-pladsen og tale om revolution, og hvad der skal gres, og s smutte hen og orstte diskussionen over en ca e latte?

Jeg kan ikke vre supermand 24 timer idgnet, indvender Sphinx, og folk griner.

Mit indtryk er, at vi undertiden somkunstnere taler om revolution og forandring, og s tager vi til Tahrir eller til protest i Danmark.Men hvor stor en del af jeres daglige liv optagerdet? For eksempel: Hvis du er imod korruption,hvad gr du s for ikke at vre en del af den?sprger Zaki.

Jeg tror, uddannelse af de unge er detvigtigste, siger Rush. De her unge opdrager vi vi musikere og filmskabere. De hverken lsereller lytter til politikerne. Derfor fler jeg, at jeg er ndt til at udtrykke min mening om alt, hvadder foregr.

Det bruger han i hj grad de sociale mediertil.

Men er vi s ikke bare Slacktivists, derpassive sidder og liker og skrive et par linjer p Twitter? indvender Zaki. Er social forandring ikke meget mere kompleks var det ikke det, vis, efter at Mubarak blev vltet?

Det er derfor, det vigtigste sprgsml ikke er,om Mursi trder tilbage, svarer Sphinx.

Jeg taler om civilsamfundets rolle,siger Zaki. Fagforeningerne, kvinde- og arbejderbevgelserne har historisk vret en

virkelig stor del af at ndre systemet, og ikke s

meget demonstrationerne.Ja, svarer Sphinx. Men i begyndelsen demon-strerede de, de var ndt til at f deres synspunkterigennem og aflevere deres budskab. En stor del af den egyptiske befolkning kan hverken lse ellerskrive. S snart brnene kan arbejde, stter deresforldre dem til at arbejde. Det er det, vi forsgerat ndre.

Fagforeningerne br tage ud i ghettoerneog arbejde med folk dr og ikke forvente, at dekommer til Tahrir. Det er de mennesker, somBroderskabet kbte ved valget. De har ikke rdtil at bo 10 dage p Tahrir, siger Rush. Hanfortller, at under revolutionen tog oplysnings-kampagnen Kazeboon(lgnere) ud til de fattigeboligomrder med storskrme og viste videoer af militret, der tvede folk, for at vise, at statsme-dierne lj.

Tror I, at vi sommetider som politiske kunstne-re taler til de allerede konverterede? sprger Zaki.

Rush nikker. Det er derfor, vi lavede sange som Al Doniya Mooled ( he Birth o the World), hvorvi rent fakt isk integrerer shaaby-musik med hiphop.

Shaaby er en folkelig musikform, som er kolos-salt populr i den brede befolkning.

Hvad vil I sige til de musikere, som ikke har valgt at vre med i dag?

Kunstnere er flelsesmssige mennesker, sigerSphinx. De er formentlig deprimerede, men vilsandsynligvis komme tilbage. Jeg har selv getgennem uger, hvor jeg sprger, hvorfor jeg gider.Men s vgner jeg igen med fornyede krfter. Vivil ikke give op.

Farah Beatbox

FORTSAT FRA FORSIDEN

Af ASKE MUNCK

P ARIS Twitter, Facebook, YouTube,Google, Amazon, eBay og Apple. Navne,der p f r har ndret vores kulturdramatisk. Og som har gjort det muligt

svel at genoptage kontakten med gamle vennerog finde glemte tv-klip som at udst ille de mestintime detaljer om vort privatliv samt at kbe altp nettet.

Men det globale digitale fllesskab har ikke fetsin dominerende kulturelle status uden problemer.

For hvad stiller man for eksempel op, nrfranske brugere af Twitter lgger racistiske og antisemitiske tweets ud med hashtags som#sima-

illeramneunnoir (hvis min datter kom hjem meden sort) eller#unbonjui (en god jde)? Tweetsmed alskens udsagn, som ikke blot er stdende,men ogs i klar strid med den franske straffelov,og som kan medfre flere rs fngsel og op til45.000 euro i bde?

Flere organisationer har krvet, at Twitter udle-verer de franske brugeres oplysninger, men firmaethar indtil videre blankt afvist kravet med henvis-ning til, at det er registreret i Californien og derforhrer under californisk og amerikansk lov.

Men det er de franske domstole ikke enige i. Degav sledes i den forgangne uge sagsgere med-hold i, at Twitter ikke blot er forpligtet til at udle-vere oplysningerne, da lovovertrdelsen er sket p fransk grund, men domstolen krvede ogs, at fir-maet fremover skal gre det lettere for brugerne at

signalere tweets, der krnker Frankrigs strammeracismeparagraffer. At de amerikanske firmaer bliver tvunget til

at respektere den franske straffelov er imidlertidikke nyt. Bde Yahoo og eBay har sledes fr fetpbud om at blokere for salg af naziparafernalia iFrankrig og Tyskland.

Men at den franske domstol nu kerer sig om,hvor en person befinder sig, nr han gr sig skyl-dig i et lovbrud, er tilsyneladende nyt.

Og netop de fysiske rammer kan komme tilat spille en helt afgrende rolle i det opgr, somden franske stat er ved at forberede mod nogle af klodens strste amerikanske internetgiganter somGoogle, Amazon, Facebook og Apple (iTunes).

OPGRET har indtil videre tre fronter.Den frste er allerede i fuld gang og vedrrer

hovedsageligt Google. Det franske kulturministe-rium anklager nemlig sgemaskinen for at nassep de nyheder, som den franske dagspresse brugermillioner af euro p a t producere. Og det br debetale for, mener franskmndene:

Det er journalister og udgivere, der skaber denmervrdi, som Google og andre sgemaskinerudnytter til konstant at forny deres sider, og detbr ophavsrethaverne kompenseres for, sagdelandets kulturminister, Aurlie Filippetti, sledestil nyhedskana len BFM-TV.

Kulturministeren har givet Google en frist til igr, 31. januar, til at komme med et kompromis-forslag, og hvis ikke det er tilfredsstillende, agterhun at lovgive p omrdet, har hun ladet forst.Google har omvendt truet med ikke at tage defranske medier med i deres nyhedsoversigter, hvisselskabet bliver tvunget til at betale for det.

Den frste front er sledes forelbig krt fast ien skyttegravsduel.

Den nste front handler om bndbredde, og

den sigter primrt mod Facebook og YouTube(der dog ejes af Google). Google mtte sledes fornylig lide den tort at se bannerreklamerne fjernetfra sin service i Frankrig af den franske interne-tudbyder Free. Free forsgte p denne mde attvinge Google til at give et bidrag for adgangentil deres bredbnd, idet Free anfrte, at bndbred-den i vid udstrkning blev opslugt af de tjenester,Google tilbd.

Viceindustriminister Fleur Pellerin tvang hur-tigt Free til at genbne for reklamerne, men sagdedog samtidig til radiostationen FranceInfo, at huns en vis rimelighed i Frees krav.

DE belb, der er p spil i opgrets to frste fronter,er dog for ingenting at regne i forhold til denstrste holmgang, der lurer i horisonten.

For den omhandler den samlede omstning,som de strste amerikanske firmaer har i Frankrig.

Iflge det nyoprettede franske digitale rdConseil National du Numrique (med det letmisvisende akronym CNN) var de samlede ind-tgter for Google, Amazon, Facebook og Apple(iTunes) sledes nsten tre milliarder euro i 2012.Selskaberne betaler dog kun fire-fem millionereuro i virksomhedsskat hver isr, fordi de udnyt-

ter de nuvrende europiske regler og srger forat vre registreret i de EU-lande, der har denlaveste selskabsskat. I Googles tilflde Irland.

Hvis virksomhedernes franske omstning blev beskattet i Frankrig, ville skatteregningen lyde p helt op mod 600 millioner euro.

Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt,forsvarede for nylig sit firmas skattestrategi p fl-gende mde: Vi har sat vores struktur op, ud fra hvad regeringerne tilbyder os. Det kaldes kapita-lisme, og vi er stolte kapitalister, sagde han udenblusel til det britiske dagblad he Independent .

Og den virkelighed er svr at sluge for denfranske regering, der gang p gang har mt-tet bede sine skatteydere om at lave nye huller ilivremmen, og som frer en intens kamp modrigmnd med formuer i skat tely.

Derfor har regeringen bedt to konomiskeeksperter om at komme med en vurdering af,hvordan man kunne ndre konomien i den nyedigitale kultur.

Og den kom forleden under den knastrre titelLa iscalit de lconomie numrique (den digitalekonomis skatteforhold). I rapporten konstatererkonomerne kort og godt, at internetfirmaernei dag primrt tjener penge p at videreslgeoplysninger om brugerne. Det er alt lige fra oplysninger, som brugerne selv taster ind underregistreringen og statusopdateringer p Facebook til sgninger p Google eller oplysninger omvores frden og kb p nettet, som indsamles via cookies.

Selv om disse tjenester i dag udgr en kolossaldel af vores kulturelle og tidsmssige forbrug,undslipper videreformidlingen af brugernes op-lysninger de nuvrende skatteregler i den vestligeverden. For skattereglerne bruger stadig termersom fysiske produktionssteder og den kom-

plette kommercielle cyklus, der i vores digitali-serede og immaterielle tidsalder synes mildt sagtantikverede.

Forfatterne foreslr derfor, at man ndrer de-finitionerne og i stedet gr det muligt at beskatteenhver vrdiskabende interaktion og i stedetfor en fysisk virksomhed indfrer begrebet envirtuel virksomhed. Sledes at man i bund og grund definerer folks frden p nettet som enslags registreret gratisarbejde, der skal beskattessom vrdiskabende aktivitet for den virksom-hed, som tjener p oplysningerne, hedder det irapporten.

Den franske regering har endnu ikke offentlig-gjort sin egen holdning til rapportens indhold,men viceindustriminister Fleur Pellerin havde dog flgende militante kommentar:

De personlige oplysninger er den immateriellekonomis nye fossile brndstof. Oplysninger omfranske og europiske borgere udnyttes uden de-res viden p den anden side af Atlanten og sikrerinternetgiganterne hundreder af millioner dollar.Vi kan ikke lade os udplyndre p denne mde itid og evighed, sagde Pellerin til aftenavisenLe

Monde .Der er sledes nppe tvivl om, at franskmn-

dene vil srge for, at emnet kommer p dagsor-denen i fora som EU, G20 og den konomiskesamhandelsorganisation OECD.

Det store sprgsml er imidlertid, hvad ensdan ndring kommer til at betyde for internet-kulturen. Nogle vil givetvis hvde, at det stridermod internettets gratist-etos at kommercialisereforholdet mellem brugere og udbydere.

Andre vil blot se det som en naturlig udvikling.For er det, der adskiller os fra aberne, som be-kendt ikke evnen til moralske overvejelser, kritisk refleksion og indkomstskat?

Digitalt. Den franske stat er p vej i skattekrig med en rkke amerikanske internet- og computergiganter.

Det nye fossile brndstof

Fleur Pellerin, Frankrigs viceindustriminister: De personlige oplysninger er den immaterielle konomis nye fossile brndstof. Forleden havdePellerin lejlighed til at drfte problemet p det verdenskonomiske topmde i Davos. FOTO: SCANPIX

Vi kan ikke lade os udplyndrep denne mde i tid og evighed.

Viceindustriminister Fleur Pellerin

Helte eller caffe latte-revolutionre

LAYOUT LENA THURMANN KORREKTUR FLEMMING GERTZ LISBETH RINDHOLT

2 # 05 1. februar 2013 WeekendavisenKultur