Embed Size (px)
DESCRIPTION
Eksamen osv
Citation preview
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
1
Tomme bassiner: Flere jyske kommuner sparer kraftigt på skolesvømningen i folkeskolerne og efterlader mennesketomme svømmehaller. (Foto: Ole Lind, JP)
Førstehjælp til skolesvømning Et nyt initiativ fra Dansk Svømmeunion (SVØM) og Danmarks 5 Idræts-Forbund (DIF) skal redde den lukningstruede skolesvømning i danske folkeskoler. Men projektet møder modstand fra Dansk Idrætslærerforening. Af Lea Holdgaard Sørensen 10
BUDGET: De danske kommuner er presset. Hårdt økonomisk presset. Så presset, at flere har måttet tage konsekvensen og kaste badehåndklædet i ringen. 15 Skolesvømning er ikke et obligatorisk fag, og derfor smager faget spareknivens kolde blad i syv ud af de 10 største kommuner i Jylland, hvor enten skolesvømning indstilles, 20 undervisningstimernes skæres ned, eller transportbudgettet fjernes.
Undervisningsministeriets formulering af de fælles mål for idræt præciserer ikke, hvorvidt undervisningen skal 25 foregå i vand. Derfor placeres eleverne i stigende grad i et klasselokale, hvor livredning og bjærgning demonstreres på den knastørre landjord – langt fra det våde miljø og den skarpe lugt af 30 klor.
”Det drejer sig om liv” Projektansvarlig ved Danmarks Idræts –Forbund Martin Borch er forarget. Han mener, det er forrykt, at en 35 kommune sparer på skolesvømningen i
folkeskolerne. Ifølge Martin Borch kan konsekvenser af manglende svømmeundervisning dreje sig om menneskeliv. Forklaringen lyder, at 40 børnene risikerer at drukne i et land omgivet af vand, hvis ikke de tilegner sig basale svømmeegenskaber.
”Vi er nu indgået i et samarbejde med Dansk Svømmeunion for at undersøge 45 om lokale svømmeklubber kan sikre, at børn i folkeskolen lærer at svømme, selvom kommunerne er nødt til at spare.”
Den egentlige redningsplan er endnu 50 ikke færdigudviklet, men udviklingschef i Dansk Svømmeunion Morten Kjær redegør for ambitionen:
”Vi er af den overbevisning, at det kan gøres både billigere og til dels også 55 bedre, hvis en professionel svømmetræner overtager posten som underviser i faget svømning,” meddeler Morten Kjær og fortsætter:
”Løsningen er god for både 60 kommunerne og eleverne, da
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
2
skolesvømning bliver på skemaet, men til billigere penge.”
Forskning skal give forståelse Men Martin Borch og Morten Kjær 65 mangler både viden og tal – kan projektet overhovedet lade sig gøre?
Det skal fire forskere fra Syddansk Universitet i Odense hjælpe til med at svare på. 70
Deres roller bliver at undersøge, om en lokal svømmeforening kan gøre det både kvalitetsmæssig bedre og økonomisk billigere gennem for eksempel færre forberedelsestimer til 75 en foreningstræner til skolesvømmetimen.
”Vores opgave er kort sagt at give et bud på fremtidens skolebaserede svømmemiljø”, forklarer lektor 80 Thomas Skovgaard, som er en del af forskerteamet.
Rapporten skal udfærdiges i løbet af 2011.
Skarpe reaktioner hos idrætslærerne 85 Selvom projektet stadig befinder sig i en opstartsfase, vækker planerne harme hos danske idrætslærere. Formand for Dansk Idrætslærerforening Trine Lausen 90 Lund mener ikke, at foreningstrænere kan overtage et specifikt idrætsområde i folkeskolen:
”Skolesvømning drejer sig ikke kun om at lære eleverne at svømme. Det 95 handler i høj grad om, at idrætslærerne anvender pædagogiske redskaber i arbejdet med børnene. Det er en foreningstræner ikke kvalificeret til. ”
Dansk Idrætslærerforening frygter for 100 de sociale konsekvenser for de svageste børn, der risikerer at blive sorteret fra af en ukvalificeret foreningstræner, som fokuserer på resultater frem for rummelighed. 105
Trine Lausen Lund bekendtgør afslutningsvis, at også den professionelle stolthed hos den enkelte idrætslærer rammes hårdt, hvis eksperter skal overtage på 110 idrætsområdet.
I 2011 skal forsøg med lokale svømmeklubbers overtagelse af skolesvømningen sættes i gang i udvalgte kommuner. 115
Forslag til illustration: En grafik, som viser fordelingen mellem de adspurgte kommuner, så 120 læseren kan orientere sig om egen kommunes spareplaner.
Læs her om Undervisningsministeriets fælles mål 125 for idræt, herunder krav til skolesvømningen i folkeskoler:
http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaefter/090710_idraet_11.ashx 130
135
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
3
Faktaboks
For at undersøge om svømmeklubber kan overtage skolesvømning skal 140 forskerne undersøge fire forhold i 2011:
- Kortlæggelse af skolesvømning i danske kommuner
- Kvaliteten af skolesvømning skal vurderes
- Der skal udarbejdes økonomiske og organisatoriske overslag: Kan svømmeklubber udføre skolesvømningen til færre penge end en idrætslærer? 145
- På baggrund af overstående skal der udvikles kvalificerede modeller for overtagelsesprocessen.
Kan svømmeklubber overtage skolesvømningen? Ekspert Jesper Von Seelen er bekymret for 150 potentielle konsekvenser (foto: creativecommon.org)
Ekspert: Projektet bliver en prøveballon Startskuddet til foreningers indtog på skoleområdet kan lyde, hvis Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion lykkes med deres projekt, varsler ekspert. 155
Af Lea Holdgaard Sørensen
SPÅDOM: Jesper Von Seelen er hverken spåkone, synsk eller fremtidsforsker. Til gengæld har han 160 en baggrund i dansk elitesvømning, et ph.d. stipendium i idræt i folkeskoler og en fortid som bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætslærerforening. Derfor kan denne mand give et kvalificeret bud på 165 fremtidens skolesvømning, hvis DIF og SVØM’s projekt bliver aktuelt i de danske folkeskoler.
Hvordan kan projektet ændre folkeskolen? 170 ”Det kan blive en glidebane, hvis folkeskolerne begynder at outsource deres timer til udefrakommende.”
Jesper Von Seelen mener, at fodboldklubber, håndboldklubber og 175 andre foreninger vil melde sig på banen, hvis DIF og SVØM lykkes med deres projekt om overtagelse af svømmeundervisning i folkeskoler.
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
4
Foreningstrænere kan blive fremtiden i 180 de danske folkeskoler. Det betyder i værste fald, at idrætslærerne mister jobbet, forklarer Jesper Von Seelen.
Kan foreninger overtage skolesvømning? 185 Der er dog grundlæggende forskelle i værdier og mentalitet, som modarbejder, at foreninger kan overtage skoleundervisning på nuværende tidspunkt, mener eksperten. 190
”Kvalitet er defineret forskelligt. I foreningen handler det om at være den bedste. I folkeskolen om at danne børnene og lærer dem om fairplay.”
Forskellen mellem foreningsliv og 195 folkeskolen kan have alvorlige konsekvenser, hvis klubberne overtager skolesvømningen uden at være forberedt.
Hvem risikerer projektet at 200 ramme? Jesper Von Seelen udtrykker, at foreningslivet kan have negative
konsekvenser for de svagere børn i skolen, som ikke gider svømme, er 205 blufærdige eller på andre måder er udfordrede i skoleidræt.
”De børn er foreningstrænere slet ikke kvalificeret til at tage hånd om. De er jo vant til motiverede børn i 210 svømmeklubben. Derfor risikerer man at tabe de børn på gulvet.”
Eksperten anerkender, at mange børn kan nyde godt af en træner med spidskompetencer indenfor en 215 idrætsgren som svømning. Men han understreger samtidig, at der skal grundig forskning til for at sikre, at de nødvendige pædagogiske ressourcer står til rådighed, så eleverne får de rette 220 forhold for indlæring:
”I sidste ende skal fokus være på børnene. De optimale vilkår for indlæring og udvikling skal være omdrejningspunktet - uanset hvem der 225 styrer undervisningen.”
230
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
5
235 Svømmeudstyret bliver måske langt på hylden i Kolding, hvor kommunen stadig ikke ved, om skolesvømning skal blive på skemaet (Foto: Lea Holdgaard Sørensen)
Eleverne svømmer i Kolding – men hvor længe? Flere jyske kommuner må skære ind til skelettet og spare på folkeskolers svømmeundervisning. I Kolding er fagets fremtid 240 usikker. Af Lea Holdgaard Sørensen
På Brændkjærskole i Kolding centrum breder begejstringen sig. Otte energiske, overstadige elever fra 4. 245 klasse er omklædt og klar til at nyde mandagens mulighed for et dyp i den opvarmede balje. Desværre er det endnu uvist, hvor længe den mulighed står åben. 250
Politikernes valg, børnenes tab I Kolding Kommune har politikerne nemlig et soleklart budskab: Sug maven ind, for nu skal livremmen strammes. 255 Ligesom i mange andre jyske kommuner, har folkeskolerne fået bevilliget færre penge til skolebudgettet. I Kolding må skolesvømningen tage taberkasketten 260 på, når pengene mangler i den kommunale sparegris.
”Vi har valgt at halvere timerne til skolesvømning, hvilket betyder, at 5.klasserne ikke længere får 265 muligheden for at svømme.” Kun 4. klasserne får et års svømning i skolen, forklarer pædagogisk administrativ
konsulent ved Kolding Kommune Martin Kirk Jensen 270
Svømmende start på ugen ”Altså.. Må vi snart gå i vandet?”
De små kroppe bevæger sig utålmodigt frem og tilbage på de lyse stenfliser. Sitrende af forventning bliver 275 anmodningen godkendt af svømmelærer Ellen.
”Ohh-i-ohh-i-ohh.”
Tarzanbrøl og et skvulpende plask. Børnene kaster sig fra kanten og 280 rammer det blå hav af klor. Fødderne først og hånd for næsen. Bomben af børn giver aktive bølger på det ellers fredfyldte vand.
På Brændkjærskole sparker man ugen i 285 gang med en plaskende omgang crawl.
Frustration: Når eleverne bliver taberne ”Jeg synes simpelthen, det er ærgerligt, at 5. klasserne ikke længere har 290
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
6
svømning i skolen. Børnene lærer ikke at svømme på ét år.”
Læberne er anspændt, armene korslagte. Frustrationen udtrykker sig i hendes blågrå øjne, som spejder mod 295 børnenes aktivitet. Ellen Popp Thomsen er 4. C’s svømmelærer. Hun er netop vendt tilbage fra barsel, hvor realiteten om færre svømmetimer med klasserne byder hende velkommen 300 tilbage.
”Jeg oplever mange børn, som bruger det første år på at blive trygge ved vandet. Hvordan skal det gå dem, når de kun har ét år til at blive fortrolige 305 med miljøet og samtidig skal lære alle svømmearter? – Det når vi ikke…”
Hun dvæler ved tanken. Bare et kort øjeblik. Men vender omgående tilbage til mandagens undervisning, da Julie 310 på 10 år skal instrueres i brystsvømningens svære kunst.
Social kultur går tabt ”Man skal lære at svømme, for hvis man er ude at sejle på en båd, og man 315 falder i vandet… Ja, så drukner man!”
Tuba på 10 år filosoferer over betydningen af skolesvømning, mens hun finder et par orange badefødder frem. 320
”Det er derfor, vi skal lære at svømme i skolen, tilføjer Lejla. Hendes mørke hår drypper kraftigt. Klorvandet danner en gennemsigtig pyt på fliserne.
Pigerne er enige om, at skolesvømning 325 er sjovt og lærerigt. De ville være kede af at skulle undvære ugens svømmetime med klassekammeraterne og Ellen.
Svømmelæreren tilføjer, at det drejer 330 sig om kultur:
”Skolesvømning handler ikke bare om at lære at svømme. Det er en kultur - en del af børnenes udvikling at være
sociale i bassinet og i 335 omklædningen...”
Hun stopper op. Katrine skal have en hjælpende hånd med et par drillende dykkerbriller. Det fikser Ellen, mens hun afslutter sin sætning: 340
”Svømmeundervisning er grundlaget for en sund klassekultur. Og forholdet mellem lærer og elev!”
Hun smiler til Katrine. Dykkerbrillerne er klar til endnu en tur under det 345 bølgende klorvands ujævne overflade.
Ellen Popp Thomsen genoptager tråden og forklare, hvordan hun anvender sit kendskab til det enkelte barn i sit pædagogiske arbejde i 350 svømmeundervisningen.
”Her arbejder vi både med børnenes personlige udvikling og den sociale klassesituation.”
Når én besparelse varsler om flere 355 De hygger sig. Eleverne. Griner bredt og pjasker, mens de ivrige fødder under vandets stormfulde overflade kæmper kampen for at holde den lille krop flydende. 360
Men ingen ved, om vandet i bassinet udtørrer, om besparelserne koster de sidste undervisningstimer, om skolesvømningen lider en stille død og tvinger børnene til undervisning i 365 tørlagte klasselokaler.
”Nej, jeg tror ikke på, at politikerne lukker helt ned for skolesvømning. Konsekvenserne er simpelthen for store. Det må de da kunne se!” 370
Ellen Popp Thomsen tvivler ikke om fagets fremtid.
Men det gør man på kommunen:
”Taget i betragtning, at faget ikke er obligatorisk, så spår jeg ikke gode 375 chancer for skolesvømningens
Lea Holdgaard Sørensen Håndværk og Mediesprog I Januar 2011
7
overlevelse i Kolding Kommune,” afslutter Morten Kirk Jensen.
Slutfløjtet lyder. Svømmetimen er slut. Ærgerligheden breder sig i højlydte 380 suk fra bassinet. Nu venter omklædningen og matematikkens kringlende univers. Men morgenens svømmetime har givet energi.
Elvernes latter genlyder på vej mod 385 klasselokalet.
