Eliteidræt i Rudersdal Kommune En kortlægning og anbefaling til fremtidig støtte af eliten i Rudersdal

Kommune

2

Indhold

1. INDLEDNING ...................................................................................................................................................3

2. ELITEBEGREBET OG HVEM DER STØTTER ELITEN I DANMARK ............................................................................3

2.1. STØTTE TIL INTERNATIONAL ELITEIDRÆT (EM, VM, OL) FOR SENIORER .........................................................3

2.2. STØTTE TIL NATIONAL ELITEIDRÆT (DM - DIF) SENIOR ..................................................................................4

2.3. STØTTE TIL TALENTARBEJDE/UNGDOMSELITE (DM, EM, VM) - 12-18 ÅR. ......................................................5

3. TALENTUDVIKLING OG REKRUTTERING ............................................................................................................5

4. ELITESTØTTE – HVORDAN? .............................................................................................................................8

4.1. IDE OG FORMÅL (GÆLDENDE FRA FOLDER) ....................................................................................................8

4.2. HVAD ER ELITEMILJØER (GÆLDENDE FRA FOLDER) ........................................................................................9

4.3. HVAD ER ELITEIDRÆT (GÆLDENDE FRA FOLDEREN) .......................................................................................9

4.4. ELITESTØTTEORDNINGEN – FORDELING AF MIDLER ..................................................................................... 10

4.5. TEAM DANMARK ELITESTØTTE................................................................................................................... 11

4.5.1. TEAM DANMARK STØTTEDE RUDERSDALBORGERE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER ........................................ 13

4.6. KRITERIER FOR EN FREMTIDIG ELITESTØTTEORDNING ................................................................................. 13

4.6.1. ELITEMILJØER ....................................................................................................................................... 14

4.6.2. STØTTEPERIODE ................................................................................................................................... 16

4.6.3. ALDER OG PRÆMISSER FOR UDVIKLING AF TALENTER OG ELITEIDRÆTSUDØVERE ...................................... 16

4.6.4. KONTINUITET ........................................................................................................................................ 17

4.6.5. KRAV OM KOMMUNAL BOPLIGT OG TILHØRSFORHOLD............................................................................... 17

4.6.6. STØTTE TIL EVENTS ............................................................................................................................... 18

4.6.7. STØTTE TIL UDDANNELSE AF TRÆNERE, LEDERE OG UDØVERE ................................................................. 18

4.7. ANDRE STØTTEMULIGHEDER – INDIREKTE STØTTE ...................................................................................... 18

4.7.1. BEDRE ADGANG TIL IDRÆTSFACILITETER ................................................................................................ 18

4.7.2. BOLIG ................................................................................................................................................... 18

4.7.3. DIÆTIST................................................................................................................................................ 19

4.7.4. FYSIOTERAPI......................................................................................................................................... 19

4.7.5. SUND MAD ............................................................................................................................................ 19

4.8. ØKONOMI ................................................................................................................................................. 19

4.8.1. KONTINGENT TIL ERHVERVSKLUBBEN/STØTTEORDNINGEN ....................................................................... 19

4.8.2. RUDERSDAL CYKLER FOR ELITEN ........................................................................................................... 20

4.8.3. CYKELLØB GENNEM KOMMUNEN – RUDERSDALRUTEN? .......................................................................... 21

4.8.4. SALG AF LODSEDLER ............................................................................................................................. 22

4.9. ORGANISERING OG PROMOVERING AF EN ELITESTØTTEMODEL .................................................................... 22

Eliteidræt i Rudersdal Kommune

3

1. Indledning

Styregruppen for uddeling af elitetilskud i Rudersdal Kommune har ønsket at se på den

nuværende støtteordning med henblik på om der er noget der skal opdateres eller ændres.

Nærværende rapport er efter aftale med Team Rudersdal og Rudersdal Kommune

udarbejdet af Mikael Trolle og Jesper Therkildsen med udgangspunkt i et af

Kulturforvaltningen udarbejdet mulighedskatalog som blev præsenteret på

styregruppemødet 17. marts 2015.

Rapporten har til formål at belyse nogle af de temaer/emner der kan være i forbindelse

med en elitestøtteordning og danne baggrund for en drøftelse af hvordan en

elitestøtteordning i Rudersdal Kommune bedst kan understøtte eliteidrætten.

Nogle/mange af overvejelserne er givet gjort tidligere og er gældende i praksis for den

eksisterende ordning, hvorfor der måske blot er behov for en præcisering/tydeliggørelse.

Andre temaer er måske nye og ønskes indført efter en drøftelse eller tiden og

omstændighederne kan være ændret i forhold til da de tidligere retningslinjer blev

udarbejdet.

Der er undervejs i rapporten opstillet emner til overvejelser og anbefalinger til de enkelte

elementer i en elitestøtteordning.

Det anbefales at der på baggrund af beslutninger/tilkendegivelser indenfor de enkelte

elementer efterfølgende laves en plan/aftale for det fremadrettede arbejde, herunder

skitsering af et forløb i forhold til udarbejdelse af udkast til en revideret/ny ordning.

2. Elitebegrebet og hvem der støtter eliten i Danmark

Eliteidrætten i Danmark varetages primært af Team Danmark og DIF gennem DIF´s

specialforbund. Støtten til eliteidrætten er fra Team Danmarks side altovervejende til de

voksne udøvere.

Nedenfor er beskrevet 3 forskellige potentielle modeller for støtte til eliteidrætten i

Rudersdal Kommune. Formålet er at illustrere fordele/ulemper ved de forskellige modeller

og på baggrund af en drøftelse af disse vælge en af modellerne i Rudersdal, eller en

kombination. Efter beskrivelsen af de 3 modeller er der et afsnit om rekruttering og

talentudvikling i Rudersdal Kommune, hvor formålet er at beskrive idrætsmiljøer i

kommunen, herunder de strukturelle miljøer i kommunalt regi.

2.1. Støtte til International eliteidræt (EM, VM, OL) for seniorer

Hvis man ønsker at støtte en international dansk elite på seniorniveau, betyder det at der

kun støttes ganske få idrætsgrene/personer i Rudersdal.

4

Når det gælder holdsport er det indenfor de fleste idrætsgrene usandsynligt at Danmark

kommer med i en international elite.

Det kan forklares med en begrænset talentmasse indenfor mange idrætsgrene, manglende

traditioner, mangel på kvalificerede trænere og begrænsede økonomiske ressourcer. Et

eksempel på en holdidræt hvor Danmark har ligget højt internationalt er håndbold (først

damerne og siden er herrerne kommet med). Et andet eksempel er indenfor badminton,

hvor Danmark har klaret sig godt internationalt i mange år, både som hold og individuelt.

Endelig kan svømning nævnes som et godt eksempel på en idræt hvor Danmark klarer sig

godt internationalt.

Man kan sige at vælges denne støttemodel ligger den i god tråd med Team Danmarks

arbejde, til gengæld vil der ikke være mange støtteberettigede i Rudersdal Kommune – og

kun enkeltpersoner. Potentielle modtagere i Rudersdal ved denne model (SIGMA, OK Øst

Birkerød, Søllerød OK, Yachtklubben Furesøen).

Fordele: På nationalt overordnet plan giver det mening at ressourcerne anvendes på de

bedste udøvere med internationalt potentiale (guld til Danmark). Vælges denne model bør

det ske i et samarbejde med Team Danmark i forhold til hvordan støtten gør mest gavn.

Ulemper: De fleste af de nuværende tilskudsmodtagere vil ikke være berettiget til støtte,

herunder flere af de foreninger i Rudersdal der er i toppen af den danske elite (volley,

amerikansk fodbold, tennis, m.fl.). Støtte i forhold til denne model giver måske ikke megen

lokal synlighed?.

Ses der på Rudersdal borgere der modtager støtte fra Team Danmark er ca. halvdelen

repræsenteret af foreninger der ikke er hjemmehørende i kommunen.

Der er forholdsvis lille overlap mellem hvem Team Danmark støtter og hvem

elitestøtteordningen støtter (se figur 1 og 2).

2.2. Støtte til national eliteidræt (DM - DIF) senior

Ønskes der støtte til en national elite vil der være en del udøvere i Rudersdal Kommune

der er berettiget, herunder de nuværende primære støttemodtagere (Squash, tennis,

Volley (kvinder) og svømning) – se figur 1. Nogle af svømmerne kan betragtes som

international elite, men ellers må de resterende primært betragtes som national elite der

indimellem også konkurrerer i nordiske mesterskaber. Der vil være en række individuelle

udøvere der bliver nationale mestre indenfor de idrætter hvor Rudersdal har hold i den

bedste række og der vil indimellem være hold der vinder et nationalt mesterskab, men

formentlig også indenfor andre idrætter.

Elitebegrebet i denne kategori gælder kun i den åbne række i senior, og altså ikke danske

mestre indenfor veteranrækker (dem er der en del af).

Fordele/overvejelse: Der er mulighed for stor lokal synlighed og for at støtte lokale

foreninger der kan konkurrere på højeste niveau i Danmark – national synlighed. Hvis der

anvendes en resultatmåling (bedste række) er det let at administrere og det er begrænset

hvor mange der er berettiget til støtte. Der kan laves samarbejde med specialforbund.

Det er forholdsvis let at få nationalt topniveau indenfor nogle små idrætsgrene.

Ulempe/overvejelse: Det meste af støtten går til at støtte en national/lokal elite som ikke

har internationalt niveau. Der kan måske være udfordringer med at promovere ordningen

5

hvis man primært støtter den nationale elite og ikke fokuserer så meget på den

internationale elite.

2.3. Støtte til talentarbejde/ungdomselite (DM, EM, VM) - 12-18 år.

Det er meget svært at udpege internatonale eliteidrætsudøvere i en tidlig alder. Sat på

spidsen kan man sige at alle er født som eliteidrætsudøvere, men efterhånden falder vi

næsten alle fra, undtagen nogle ganske få der er helt unikke fysisk, taktisk, teknisk og

mentalt indenfor en specifik idræt.

Rudersdal Kommune er en forholdsvis velstillet kommune og har meget veluddannede

borgere. Kommunen har også en meget høj idrætsdeltagelse og en række idrætter hvor

det er muligt at konkurrere på nationalt eliteniveau. Kommunen kan vælge at støtte en

meget kvalificeret træning indenfor en række idrætter indtil 18 år. Derved kan børn og unge

i Rudersdal indtil de bliver voksne få en meget kvalificeret træning indenfor en række

idrætsgrene og indenfor kommunegrænsen.

Det giver god mening at støtte talentarbejdet i form af at støtte et talentmiljø, dels indenfor

de idrætter hvor kommunen har en national elite, men også ved at støtte andre

idrætter/foreninger, hvor der er hold eller individuelle idrætsudøvere der konkurrerer i

bedste række for årgangen. Det kan godt være at en lokal idrætsforening ikke har et

seniorhold i den bedste række, til gengæld kan det være at der er en eller flere

ungdomsmedlemmer der kan udvikle sig til en verdensatlet fx fordi der er et kvalitativt

træningsmiljø indenfor en meget konkurrenceudsat idræt.

Støtten til talentarbejdet kan ske ved at støtte idrætsforeninger der har fokus på

talentudvikling, men det kan også ske fx via mere fokus på idræt/bevægelse i

institution/skole, herunder børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelser. Rudersdal har

certificerede børnehuse (DIF) men har ikke deciderede idrætsklasser (Team Danmark eller

uafhængigt at Team Danmark) i folkeskolen eller i ungdomsuddannelser (se figur 3). Team

Danmark har opgjort at der gennem perioden 2010- 2015 har været 114 elever bosiddende

i Rudersdal der har deltaget på et af Team Danmark godkendt ungdomsuddannelsestilbud.

3. Talentudvikling og rekruttering

21 kommuner har valgt at samarbejde med Team Danmark om eliteidræt og talentudvikling

ved at støtte udvalgte idrætter og ved at oprette idrætsklasser i folkeskolen og på

gymnasier. Man kan sige at disse kommuner tilbyder unge at dygtigøre sig i deres idræt

ved at opsætte en ramme og struktur for de unges idrætslige udvikling. I alt er der på

landsplan ca. 10.000 elever der går i idrætsklasser og herigennem får et struktureret og

kvalitativt idrætsforløb, der passer ind i et uddannelsesforløb. Disse elever er generelt gode

til idræt og oplever stor glæde ved at bruge meget tid på idrætten, også selvom at langt de

fleste aldrig bliver eliteidrætsudøvere. Det kræver nemlig meget træning at dygtiggøre sig

6

indenfor en idrætsgren og der kræves stor opbakning fra hjem, skole, idrætsforening og

trænere. En tommelfingerregel i elitemiljøer er at det kræver ca. 10.000 timers træning at

udvikle sig til en international atlet.

Der har været meget begrænset fokus på talentudvikling set som støtte til børn/unge under

18 år., i den nuværende støtteordning. Denne prioritering skal ses i forhold til de

forholdsvis begrænsende midler der har været uddelt, hvorfor vurderingen har været at de

enkelte støttebeløb ville blive udvandet hvis der var støtte til det der kan betragtes som

ungdomselite.

Talentudvikling og rekruttering kan ses i et bredt perspektiv, hvor der allerede gøres en del

i Rudersdal Kommune, men hvor der også kunne overvejes andre initiativer.

Ses der på hvad der kan betegnes som en strukturel indsats findes p.t. 5 certificerede

børnehuse (fra efteråret 2015 bliver det 7) for de yngste 0-6 år. For de ældre børn 7-16 år

er der mulighed for i 10 klasse på Mantziusgården, at få ekstra træning i fodbold og

håndbold (på Sportscollege Birkerød mod betaling) og samme mulighed er der for

eleverne på Birkerød Gymnasium.

7

Oversigt over idrætsmiljøer i Rudersdal Kommune

Alder/år Primære initiativer der kan understøtte idræt

og bevægelse

Rudersdal

18-100 Selvorganiseret fx RudersdalRutens Univers ja

18-100 Kommunale idrætstilbud/aktiviteter (forløb) nej ikke p.t.

18 -100 Eliteforeninger kan få tilskud fra Elitetilskudspulje

(samarbejde mellem Team Rudersdal og

Rudersdal Kommune

ja

18-100 De bedste støttes af Team Danmark –

internationalt niveau/potentiale

Ja hvis de er gode nok

18-100 Idræt/bevægelse i Fitnesscentre Ja det er muligt

18-100 Idrætstilbud i foreningsregi Ja

17-19 Selvorganiseret fx RudersdalRutens Univers Ja

17-19 Kommunale idrætstilbud (forløb) nej ikke p.t.

17-19 Fitness tilbud i kommercielle centre. Ja

17-19 Idræt i foreningsregi. Ja

17-19 Kommunal talent/ungdomselitestøtte Nej

17-19 Idrætsgymnasier med fokus på at unge kan

fordybe sig i idræt og få undervisning på højt

niveau i egen idræt.

1-3 ugentlige træninger på

Birkerød Gymnasium i

Håndbold og fodbold (betaling)

15-19 De bedste talenter (maj 2015, 52 personer)

støttes af Team Danmark (primært rådgivning og

støtte til landshold)

Ja hvis de er gode nok

15-16 10 klasse på Mantziusgården 1-3 ugentlige træninger

indenfor fodbold eller

håndbold (betaling)

13 -16 Idræt/bevægelse i fitnesscentre Ja

7-16 Den åbne skole (Folkeskolereformen)

Idrætsforeningers tilbud i skoletiden.

(ja) er på vej – bliver det mere

end før skolereformen?.

7-16 Selvorganiseret fx RudersdalRutens Univers ja

7-16 Kommunale idrætstilbud (forløb) nej ikke p.t.

7-16 Idræt i foreninger ja

7-16 Kommunal talentstøtte til elitemiljøer nej

7-16 Idrætsklasser i folkeskolen. Med Team Danmark

eller uden samarbejde med Team Danmark

nej

4-6 Idræt i foreninger begynder ja

1-6 Børnehuse med fokus på fysisk bevægelse Ja der er 7 DIF certificerede

Børnehuse.

8

Figur 3. Et overblik over væsentlige områder hvor en kommune kan vælge at støtte

idrætten, samt hvordan det ser ud i Rudersdal Kommune.

Ovenstående figur viser mange af de muligheder borgerne har for at dyrke motion/idræt.

Mange af mulighederne opfylder de fleste kommuner (meget er lovbestemt) og alle

kommuner har idrætsforeninger der tilbyder forskellige idrætsaktiviteter.

I forhold til den strukturelle, systematiske og kvalitative understøttelse af idrætten vil flere

kommunale initiativer indenfor børn/ungeområdet kunne understøtte foreningernes talent

og elitearbejde. Et øget fokus på bevægelse/idræt i skolen i samarbejde med idrættens

aktører kunne være en mulighed også i forhold til dem der gerne vil konkurrere på højt

niveau.

4. Elitestøtte – hvordan?

Elitestøtten I Rudersdal foregår i et samarbejde mellem erhvervsklubben Team Rudersdal

og Rudersdal Kommune.

Team Rudersdal har en hjemmeside hvor der kan læses om ordningen, det samme gælder

for kommunens hjemmeside og der er også udarbejdet en folder der beskriver ordningen.

Nedenfor er beskrevet elitestøtteordningen i Rudersdal og hvilke atleter Team Danmark

støtter i Rudersdal. Derudover er der lavet en række overvejelser indenfor forskellige

elementer der af betydning for en fremtidig model for elitestøtte i Rudersdal Kommune.

4.1. Ide og formål (gældende fra folder)

Ideen med partnerskabet mellem Rudersdal Kommune og Team Rudersdal er at skabe et

samarbejde mellem idræt, erhverv og kommune. I partnerskabet indgår også muligheden

for dialog og samarbejde med andre kommuner med elitemiljøer.

Formålet med samarbejdet er at være med til at inspirere og understøtte elitemiljøer for på

den måde at fremme mulighederne for at opnå bedre nationale og internationale resultater.

Samarbejdet skal være med til at skabe gode forhold og rammer, der fastholder de mange

gode sportsresultater i de lokale elitemiljøer.

Overvejelser om tilføjelser:

Eliteidrætten tiltrækker og muliggør ansættelse af professionelle trænere som også i et vist

omfang kommer talenterne eller kommende talenter til gode. Det sker både direkte under

træning og indirekte ved at dem der ikke er eliteudøvere bliver inspireret til at træne.

Eliteidrættens værdier (kvalitet, seriøsitet, målrettethed) kan anvendes af virksomheder og

kommunen.

Rudersdal Kommune har Danmarks bedst uddannede indbyggere og vi vil også prioritere

unges udvikling i idrætten højt, sådan at de kan udvikle deres potentiale lokalt.

9

4.2. Hvad er elitemiljøer (gældende fra folder)

Elitemiljøer er den betegnelse, der beskriver den synergi og dynamik, som er

kendetegnende for arbejdet omkring udvikling af talenter og eliteidræt i idrætsforeningerne

i Rudersdal.

Med samarbejdet mellem Rudersdal Kommune og Team Rudersdal arbejdes der mod en

positiv udnyttelse af elitemiljøernes nuværende og potentielle sponsorer samt en styrkelse

af elitemiljøernes brands.

Kommune, erhverv og idræt har med elitestøtteordningen mulighed for at skabe attraktive

vilkår for lokale elitemiljøer og profilerer Rudersdal som en eliteorienteret kommune.

Ordningen er med til at sikre kvaliteten af sportslige og erhvervsmæssige arrangementer,

samt at sikre udvikling og en optimal anvendelse af idrættens, kommunens og

erhvervslivets erfarne ressourcer på tværs.

overvejelser:

Eksisterende elitemiljøer – skal de defineres?

Anbefalinger:

Det anbefales at tydeliggøre hvad der kendetegner elitemiljøer (niveauet, kvalificeret

træning, træningsmængde, uddannede trænere, organisationen, aldersrelateret

træningskoncept, kontinuitet, talentudvikling mv).

Det anbefales at støttemidler gives sådan at der støttes op om elitemiljøer, hvor flere får

gavn af midlerne, enten fordi at en enkeltudøver bidrager i et træningsmiljø, eller ved at

midlerne prioriteres til indsatser der kommer flere/mange til gavn fx ansættelse af

trænerkapacitet eller midler til organisatorisk udvikling.

4.3. Hvad er eliteidræt (gældende fra folderen)

Eliteidræt defineres og inddeles i tre niveauer.

Potentielle modtagere af elitestøtte skal befinde sig på et af følgende tre niveauer for at

komme i betragtning

Niveau 1:

Potentielle modtagere af elitestøtte skal konkurrere om DM, EM,VM eller OL i discipliner på

et generelt højt anerkendt niveau.

Elitemiljø/idrætsforening skal udføre struktureret talentudvikling fra ungdomsafdelingerne

og opefter.

10

Elitemiljø/idrætsforening skal samarbejde med idrættens specialforbund og/eller andre

klubber og eliteprojektet.

Niveau 2:

Potentielle modtagere af elitestøtte skal konkurrere om DM,EM,VM eller OL.

Talentudviklingen er ikke struktureret tilstrækkeligt.

Elitemiljø/idrætsforening deltager ikke i et struktureret samarbejde med idrættens

specialforbund og/eller andre klubber om eliteprojektet.

Niveau 3:

Elitedefinition opfyldt for et eller flere projekter.

Gunstig udvikling og/eller konkret talentudvikling.

Overvejelser

Skal vi ligestille internationale atleter og nationale atleter i forhold til en elitestøtteordning –

nuværende ordning favoriserer den nationale/lokale elite fremfor den internationale, hvis

man betragter Team Danmarks støtte som målrettet internationale atleter.

Er der en anden målgruppe i den lokale støttemodel i forhold til Team Danmark?

Skal vi tydeliggøre at det er den lokale elite der støttes i form af udøvere der repræsenterer

idrætsforeninger i Rudersdal Kommune.

Kan man forestille sig at specialforbundene godt vil støtte foreninger/miljøer, hvis også der

støttes lokalt af elitestøtteordningen. Hvordan ses der på samarbejdet med

Specialforbundene – skal støtten ses i sammenhæng med dem og hvad med et

samarbejde med Team Danmark?

Er den professionelle tilgang at samarbejde med foreninger, specialforbundene og Team

Danmark og kan det rummes i kommunen og Team Rudersdal?

Kan det være en fordel at udpege elitemiljøer i forhold til et samarbejde med Team

Danmark og specialforbundene - fælles støtte.

Skal elitestøtteordningen støtte udøvere der må betragtes som professionelle?

Anbefalinger:

Det anbefales at tydeliggøre hvad der kendetegner eliteidræt og lidt mere om hvad der

prioriteres.

4.4. Elitestøtteordningen – fordeling af midler

Støttemidlerne fordeles af en styregruppe som består af medlemmer fra Team Rudersdal,

Rudersdal Idrætsråd, repræsentanter for eliteudøvere og Rudersdal Kommune samt en

koordinator for elitestøtte-ordningen.

Ses der på støttetildelingen gennem de sidste år er støtten hovedsagligt givet til seniorer til

det der kan betegnes som national seniorelite.

11

Støttemodtagerne er generelt foreninger der vurderes at have eliteniveau ved deltagelse i

bedste række på seniorniveau og det er prioriteret at der er tale om elitemiljøer, hvor

støttemidlerne er til gavn for et eksisterende træningsmiljø på højt nationalt niveau. Der er

derfor, specielt gennem de sidste år, kun givet begrænset støtte til enkeltudøvere hvor der

ikke vurderes at være et etableret elitemiljø. Der har været stigende fokus på at

modtagerne skal samarbejde med specialforbundene og at der skal udarbejdes

aldersrelaterede træningskoncepter. Udviklingen af de aldersrelaterede træningskoncepter

kan medvirke til at der fokuseres på ungdomstræningen og udvikling af talenter. Der har

også til en vis grad været fokuseret på organiseringen i den enkelte forening og kvaliteten i

træningsmiljøet.

Siden 2010 har 6 foreninger modtaget støtte hvert år (SIGMA, Birkerød Tennisklub, Holte

IF volley, Birkerød Squashklub, Holte Mountainbike Klub og Søllerød Gold Diggers).

Fordele: Der gives støtte til lokale foreningers seniorelite som er en del af den nationale

elite og som medvirker til at fastholde en national elite i Rudersdal for seniorer. Nogle af

støttemodtagerne har både en senior og ungdomselite.

De enkelte støttebeløb fordeles på forholdsvis få elitemiljøer hvorved der er en vis effekt.

Ulemper/overvejelser: Flere af støttemodtagerne på niveau 1 (nuværende definition) opnår

samme støtte uanset om der er tale om international elite eller national elite.

Oversigt over støttemodtagere af elitestøttemidler i Rudersdal 2010-2015 Ansøger 2010 2011 2012 2013 2014 2015

SIGMA 75.000 75.000 75.000 75.000 70.000 70.000

Birkerød Tennis 60.000 75.000 75.000 75.000 70.000 70.000

Holte IF – volley 60.000 75.000 75.000 75.000 70.000 70.000

Birkerød Squashklub 25.000 30.000 35.000 20.000 70.000 70.000

Bordtennisklubben

Vedbæk

55.000 50.000 45.000 20.000

Holte Mountainbike

Klub

30.000 30.000 25.000 15.000 20.000 20.000

Søllerød Golddiggers 50.000 50.000 45.000 30.000 35.000 35.000

OK Øst 10.000 10.000

Furesø Yacht Klub 10.000 10.000 10.000

Rudersdal Fægteklub 10.000

I alt 395.000 395.000 395.000 330.000 345.000 355.000

Figur 1. Oversigt over elitestøttemidler fordelt af Team Rudersdal og Rudersdal Kommune

i perioden 2010-2015.

4.5. Team Danmark elitestøtte

Team Danmarks overordnede mål er at der vindes så mange medaljer på internationalt

niveau til Danmark som muligt. Team Danmark har derfor en interesse i at organisationens

økonomiske midler bruges på de atleter der har størst chance for at begå sig i international

12

sammenhæng. Team Danmark holder derfor nøje øje med de atleter der kan begå sig

internationalt.

Oversigt over Team Danmark støttede atleter bosiddende i Rudersdal (2015)

Atlet Kategori Bopæl Forbund Forening

Alexander

Kuriganov

Team Danmark-

atlet Holte

Danmarks

Sportsdanserforbund

Sportsdanserforeningen

KAF

Charlotte

Winding

Larsen

Team Danmark-

atlet Holte

Danmarks

Sportsdanserforbund

Pejsegårdens

Sportsdanserforening i

Husum

Maria Louise

Hougesen

Team Danmark-

atlet Holte

Danmarks

Sportsdanserforbund

Sportsdanserforeningen

KAF

Mads

Kaalund

Team Danmark-

atlet Nærum

Dansk Boldspil-

Union

Lyngby Boldklub

Gregers

Arndal-

Lauritzen

Team Danmark-

atlet Vedbæk

Dansk Boldspil-

Union

Brøndby IF

Therese

Kølbæk Eliteatlet Holte Dansk Golf Union Søllerød Golfklub/USA

Astrid Maag

Team Danmark-

atlet Holte

Dansk Orienterings-

Forbund

Søllerød OK

Magnus

Pedersen

Maag

Team Danmark-

atlet Holte

Dansk Orienterings-

Forbund

Søllerød OK

Miri Thrane

Ødum

Team Danmark

Talent Birkerød

Dansk Orienterings-

Forbund

OK Øst Birkerød - OK

Pan Århus

Thor Nørskov Eliteatlet Birkerød

Dansk Orienterings-

Forbund

OK Øst Birkerød/IFK

Göteborg

Katja Steen

Salskov-

Iversen Verdensklasseatlet Birkerød Dansk Sejlunion Yachtklubben Furesøen

Anton Ørskov

Ipsen Eliteatlet Birkerød Dansk Svømmeunion

The Wolfpacks

North Carolina

State

Benjamin

Kristoffer

Hannestad

Team Danmark-

atlet Vedbæk

Dansk Tennis

Forbund

KB

Karen Barbat

Team Danmark-

atlet Birkerød

Dansk Tennis

Forbund

Birkerød Tennisklub

Figur 2. Oversigt over Team Danmark støttede atleter bosiddende i Rudersdal maj 2015.

Atleterne er tilknyttet foreninger i Rudersdal eller foreninger i andre kommuner.

Der er p.t. afklaring omkring svømmerne.

13

Atleterne er inddelt i:

1. Verdensklasseatlet

2. Eliteatlet

3. Team Danmark Atlet

4. Team Danmark Talent

4.5.1. Team Danmark støttede rudersdalborgere på ungdomsuddannelser

Team Danmark har godkendt en række elever fra Rudersdal Kommune i

ungdomsuddannelserne i perioden 2010-2015 (antal TD elever).

Atletik (4), Cykling (7), Fægtning (2), Golf (5), Kajak (2), Orientering (15), Ridning (3),

Roning (3), sejlsport (21), svømning ((34), tennis (16), vandski (2)

I alt 114.

Team Danmark fremhæver orientering, sejlsport og svømning som miljøer i Rudersdal der

kontinuerligt udvikler atleter på internationalt niveau.

TD nævner også tennis som traditionelt har været støttet af Team Danmark, men bortset

fra Caroline W. og Frederik Løchte er niveauet forholdsvis lavt i disse år (6-700 på

verdensranglisten).

4.6. Kriterier for en fremtidig elitestøtteordning

Ses der på hvem Team Danmark støtter er der en væsentlig anderledes prioritering end

den lokale elitestøtteordning.

Team Danmark mener (2015) at de bedste elitemiljøer (international elite) i kommunen

findes indenfor sejlsport, orienteringsløb og svømning.

Bortset fra svømning (SIGMA) kan man sige at den lokale elitestøtteordning hovedsagligt

har støttet national elite indenfor tennis, volley, squash, bordtennis og amerikansk fodbold,

mens en mindre del af støtten er gået til det Team Danmark betegner som internationale

atleter (svømning, sejlsport, orienteringsløb) – svømning dog på højeste niveau i den

lokale støtte (sammen med volley, squash og tennis).

Som det ses af oversigten fra Team Danmark repræsenterer 8 af de 14 atleter Team

Danmark støtter, og som er opført som bosiddende i Rudersdal Kommune, andre

foreninger/lande. Fire orienteringsløbere repræsenterer foreninger i Rudersdal (OK Øst,

Birkerød og Søllerød Orienteringsklub - helt eller delvist), 1 tennisspiller repræsenteres af

forening i Rudersdal (Birkerød Tennisklub) og 1 indenfor sejlsporten (Yachtklubben

Furesøen).

Overvejelser:

Det kunne overvejes om der skal være mere samarbejde mellem Team Danmark og den

lokale elitestøtteordning, samarbejdet kunne fx være omkring de atleter der får støtte fra

14

begge ordninger eller samarbejde/rådgivning omkring Team Danmarks erfaringer for

hvordan støtten gør mest gavn.

Der kunne overvejes samarbejde med andre kommuner omkring elitestøtte.

Oversigten over støttemodtagere kan give anledning til at overveje støtteniveauer. Hvor

mange idrætter/idrætsmiljøer i Rudersdal Kommune vurderes at være på højeste niveau

(international elite) p.t. er SIGMA SWIM, Birkerød Tennis, Holte IF, volley og Birkerød

Squashklub vurderet til det højeste niveau (niveau 1 i lokal elitestøtteordningen) – skal der

være et niveau der indeholder international elite?.

Den nuværende ordning ser ud til at prioritere den nationale elite i Rudersdal højere end

den internationale elite i kommunen hvis man ser på hvem Team Danmark Støtter og

hvem der støttes af den lokale ordning – er det bevidst?

Team Danmark fokuserer primært på senioreliten. Hvis den lokale støtte til eliten også er

fokuseret på senioreliten er der så mangler i forhold til talentudvikling og ungdomselite?

Hvis der genereres flere midler i elitestøtteordningen skal den så i højere grad også støtte

talentudvikling?

Anbefaling: Det anbefales at der tages en beslutning omkring prioriteringer mellem den

internationale elite og den nationale elite og at dette fremgår af kriterierne og

støtteniveauerne.

Det anbefales at der tages stilling til om elitestøtten kun skal omhandle senioreliten.

Det anbefales at der tages beslutning omkring samarbejde med specialforbundene, Team

Danmark og andre kommuner.

4.6.1. Elitemiljøer

Et elitemiljø kan karakteriseres ved forskellige parametre. Niveauet der konkurreres på har

en betydning og er let at forhold sig til fx om en forening deltager i den bedste række

idenfor en idræt. Desværre er dette parameter ikke altid et godt mål for om der er et

elitemiljø, idet der kan være tale om en idræt hvor konkurrencen er meget lav fx på

nationalt plan. Er der ikke meget konkurrence indenfor en idræt kan man således godt

være blandt de bedste i Danmark uden at træningen er særlig målrettet eller at der

eksisterer et elitemiljø.

Hvis der skal nævnes nogle væsentlige forhold der indikerer om der er tale om eliteidræt

kan eksempelvis nævnes

- Niveauet for konkurrence deltagelse, nationalt og internationalt - Træningsmængden - Graden af fysisk, taktisk, teknisk og mental træning - Samarbejde med specialforbund - Er der udarbejdet aldersrelateret træningskoncept - Kvalitativ træningsplanlægning - Er der et elitepræget træningsmiljø - Er der kvalificerede folk omkring de aktive (trænere, diætister, idrætspsykologer) - Er der opbakning fra forældre, forening, skole, uddannelse, job - Er der økonomisk fundament for at udøve eliteidræt (realistisk budget)

15

I forhold til de eksisterende niveauer gælder for niveau 1 og 2 (folder):

- Begge niveauer kæmper om DM,EM,VM og OL, men for at modtage støtte på

niveau 1 gælder at det omhandler discipliner på et ”generelt højt anerkendt niveau”.

- Desuden gælder for niveau 1 at elitemiljø/idrætsforening skal udføre struktureret

talentudvikling fra ungdomsafdelingerne og opefter og at elitemiljø/idrætsforening skal samarbejde med idrættens specialforbund og/eller andre klubber og eliteprojektet.

Overvejelser

Bør der ikke være en mere tydelig forskel mellem niveau 1 og 2, ifølge niveauerne kan

man kæmpe med om DM,EM,VM og OL på begge niveauer. Kan man forestille sig

udøvere på niveau 2 der deltager i OL, mens der kan være støttemodtagere på niveau 1

der spiller med i bedste nationale række i en mindre idræt?

Når der på niveau 1 nævnes at for at få støtte på dette niveau skal der være tale om

discipliner på et generelt højt anerkendt niveau - hvad menes der så med det?

Er squash eksempelvis en disciplin på højt anerkendt niveau i Danmark? på verdensplan?

Er det bedre at tale om en idræts udbredelse end niveauet?

Hvad betyder niveauet indenfor den specifikke idræt i forhold til hvilken idræt der er tale

om?

I forhold til den praktiske støttetildeling er det kun seniorer der modtager støtte, bør det

fremgå af kriterierne?

Skal der være et større samarbejde mellem Team Danmark og den lokale

elitestøtteordning fx i forhold til de atleter der modtager støtte fra begge ordninger eller i

forhold til Team Danmarks vurdering af hvordan den lokale støtte bedst gavner eliten (fx

prioritering af sportslig uddannelse af trænere og atleter).

Skal der gives støtte til atleter der vurderes at være professionelle (primær beskæftigelse)?

Skal vi udpege elitemiljøer og støtte disse (aktivt promovere at det er de miljøer vi støtter)

Skal vi stille krav til elitemiljøerne?

Hvilke krav (fx i forhold til ranglisteplacering/anden placering, træneruddannelse,

aldersrelateret træningskoncept, hvad støtten må bruges til, samarbejde med

specialforbund)

Prioritering i forhold til individuel støtte og holdstøtte. Nogle idrætter fungerer kun som hold,

mens andre fungerer mere individuelt, selvom der ofte også eksisterer en holdkonkurrence.

Skal der også være fokus på talentudvikling/ungdomselite, eksempelvis krav til de

foreninger der modtager seniorelitestøtte at de også skal fokusere på ungdommen?

Skal der gives mere støtte til elitemiljøer der både har seniorelite og ungdomselite end dem

der kun har seniorelite?

Kan der i en periode gives elitetilskud til foreninger der mister deres elitestatus på

seniorniveau, såfremt det sandsynliggøres at foreningen i løbet af få sæsoner kan være

tilbage i den bedste række, og især hvis der samtidigt foregår et struktureret elitearbejde i

ungdomsafdelingen?

16

Anbefaling

Det anbefales at det bliver mere tydeligt hvad der forstås ved eliteidræt i

elitestøtteordningen.

Det anbefales at der kikkes på niveauerne, herunder evt. lave et niveau for international

elite og national elite, i hvert fald synes niveau 1 at være meget rummelig i forhold til

idrætsaktiviteten ”discipliner på et generelt højt anerkendt niveau”, hvor der uddeles støtte

til discipliner som squash, svømning, volley og tennis og i forhold til det sportslige niveau,

hvor der er verdensstjerner og national elite på meget lavt internationalt niveau.

Det anbefales at foreninger der både prioriterer talentudvikling og seniorelite tildeles størst

støtte. Tilskuddet kan eksempelvis være et grundtilskud for senioreliteforeninger og et

udvidet tilskud såfremt der også foregår et struktureret og kvalitativt arbejde med

ungdomseliten.

Det bør fremgå af kriterierne at det kun er seniorelite der kan modtage støtte (praksis i

forhold til uddelingen) – såfremt denne praksis gælder.

4.6.2. Støtteperiode

Tildelingen af støtten til eliteforeningerne foregår på årlig basis. En del foreninger har været

gennemgående støttemodtagere og understøtter at Elitestøtte Rudersdal gerne vil have

nogle stabile eliteidrætsmiljøer, som kontinuerligt præsterer på det højeste nationale

niveau, og dette understøttes bedst ved at de involverede foreninger har et forholdsvis

sikkert økonomisk grundlag. Selvom både Team Rudersdal og kommunen gerne støtter

vedvarende elitemiljøer, kan der ikke gives nogen garanti for fremtidig støtte eller niveauet

af denne.

Anbefaling

Det anbefales at der støttes for et årige perioder, evt. tilkendegivelser af at såfremt der

leves op udviklingsmål så forventes fortsat støtte.

4.6.3. Alder og præmisser for udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere

Set i et internationalt perspektiv er der forskel på hvordan man ser på talentudviklingen og

eliteidræt. I Danmark er der tradition for at børn skal have et børneliv og at dem der satser

på at blive eliteidrætsudøvere også samtidig får en uddannelse, dels for at sikre et godt liv,

herunder gode jobmuligheder, hvis elitesatsningen ikke lykkes, men også fordi at livet som

absolut eliteatlet er begrænset til en forholdsvis kort årrække.

Den danske tilgang ses også i Team Danmarks arbejdsgrundlag (eliteidrætsloven) idet det

hedder at:

§ 1. Team Danmark er en selvejende institution, der har til formål at udvikle dansk

eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde, herunder (uddrag): -at sikre en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt, -at tilvejebringe uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere,

17

-at etablere arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere

Overvejelser

Hvis der er tale om international elite er det sjældent at forholdsvis ældre atleter kan klare

sig i konkurrencen. Derimod er det ikke usædvanligt at atleter der er i den nationale elite

indenfor mindre idrætsgrene kan klare sig i den nationale konkurrence.

Er det OK at uddele elitestøtte til personer/foreninger der ikke har internationalt niveau eller

potentiale til at få det fx grundet alderen.

Anbefaling

Det anbefales at en støttemodel der involverer voksne og børn/unge i Rudersdal

Kommune, har den samme overordnede tilgang til en social forsvarlig udvikling af

eliteidrætsudøvere som Team Danmark. Team Danmark har ikke nogen nedre

aldersgrænse (den var tidligere 15 år), men man kunne vælge at fastsætte en nedre

grænse fx at der ikke gives tilskud til børn/unge under 12 år. Der anbefales ikke nogen

øvre aldersgrænse.

4.6.4. Kontinuitet

I forhold til at identificere elitemiljøer er det kendetegnende for elitemiljøer at de

kontinuerligt kan levere idrætsudøvere på højt niveau.

Foreninger skal vise at der gennem en årrække er tale om et elitemiljø, med talentudvikling

og eliteidræt og at der ikke kun er tale om et ”lucky punch”

Overvejelser

Skal støttemodtagere gennem en årrække have vist at der er tale om et højt niveau for at

der kan gives tilskud?

4.6.5. Krav om kommunal bopligt og tilhørsforhold

Det kan overvejes om der skal være specielle tilhørsforhold i forhold til bopæl og/eller

tilknytning til forening i Rudersdal Kommune før der gives elitestøtte (præcisering).

Overvejelser

Kan der modtages støtte som enkeltudøver hvis man har bopæl i kommunen men

repræsenterer en forening fra en anden kommune/andet land.

Kan man modtage støtte hvis man har bopæl i anden kommune, men repræsenterer

forening i Rudersdal.

Anbefaling

18

Det anbefales at der kan gives støtte til alle atleter der repræsenterer foreninger i

Rudersdal Kommune både i holdidrætter og individuel idrætter.

Det anbefales at atleter der repræsenterer foreninger i andre kommuner ikke kan modtage

støtte (uanset de er bosiddende i Rudersdal Kommune).

4.6.6. Støtte til events

Det kan overvejes om en del af støttemidlerne skal bruges til at støtte større idrætsbegivenheder fx afvikling af DM. Skal der laves en eventstrategi?

4.6.7. Støtte til uddannelse af trænere, ledere og udøvere

Det bør overvejes om en del af støtten skal gives som tilskud til kurser for trænere, ledere og udøvere med henblik på at forbedre de aktives præstationer (anbefaling fra Team Danmark)

4.7. Andre støttemuligheder – indirekte støtte

Udover en økonomisk støtte til eliteidrætten er der også andre muligheder for at støtte

eliten – det kan betegnes som indirekte støtte.

Nogle elitemiljøer har selv forskellige ordninger (sponsorater) i forskellig form, men måske

kan det være en hjælp at lave fællesaftaler for kommunale eliteatleter?.

4.7.1. Bedre adgang til idrætsfaciliteter

Mange eliteidrætsudøvere har behov for at træne mange timer hver uge for at kunne

præstere på topniveau. Samtidig er eliteudøvere meget dedikerede og vil ofte træne på

tidspunkter hvor andre ikke har lyst til at træne (fx tidligt om morgenen).

Det kan derfor være attraktivt for eliteudøvere hvis kommunen kan sikre dem adgang til

kommunale idrætsfaciliteter hvor der er ledig tid. Det overvejes også om eliteudøvere skal

prioriteres foran ”almindelige” voksne idrætsudøver i forbindelse med nye/reviderede

anvisningsregler til kommunale idrætsfaciliteter.

4.7.2. Bolig

De 4 boliger i idrætskollegiet – hvordan er de i spil?

Tanken med idrætskollegiet er at lejlighederne tilbydes personer der gør en væsentlig

indsats for idrætten i Rudersdal Kommune.

Der eksisterer en fundats for idrætskollegiet og det er idrætsrådet der tildeler lejlighederne.

19

4.7.3. Diætist

Kan kommunale diætister tilbydes eliteidrætsfolk?

4.7.4. Fysioterapi

Er det muligt at lave favorable ordninger for eliteidrætsfolk?

4.7.5. Sund mad

Det kan være attraktivt for eliteudøvere med madsponsorater (restaurant/spisesteder)

4.8. Økonomi

Økonomien i en elitestøtteordning er naturligt væsentlig for hvor meget ordningen kan bidrage til

udvikling af eliteidrætten. Der findes forskellige måder at generere støtte til en eliteordning, typisk

for tilsvarende ordninger i andre kommuner er det kontingent til en kombineret erhvervsklub og

støtteordning der udgør hovedparten/hele støtteordningen, men der er også andre muligheder.

Nedenfor er beskrevet nogle ideer, som enten eksisterer i andre kommuner eller på

foreningsniveau.

4.8.1. Kontingent til erhvervsklubben/støtteordningen

Indledningsvis skal siges at Team Rudersdal naturligvis selv bestemmer kontingent i forhold til Team Rudersdal. Nedenstående er tænkt til inspiration også hvis der er ønske om en mere integreret ordning.

I Rødovre Kommune har det nystartede Team Rødovre http://teamrødovre.dk (erhvervsklub og støtteordning i samme ordning og med borgmesteren som formand) et kontingent på 50.000 kr. inc. moms. Efter 1,5 år er der 20 medlemmer og der satses på eksklusivitet i forhold til medlemmerne med kvalitative events indenfor kultur og idræt. Der blev uddelt 400.000 kr. i 2014 og der uddeles 800.000 kr. i 2015 - målsætningen er 1.000.000/år. Det kommunale bidrag i Rødovre er i alt maksimalt 250.000 kr.(alt inkluderet) nogenlunde samme niveau som Rudersdal kommune bidrager med i elitestøtteordningen. Der er ansat en konsulent ud af de samlede midler til at administrere ordningen, herunder finde sponsorer, organisere events m.m. Herlev har nogenlunde samme struktur og samme medlemskontingent - Rødovre modellen er i øvrigt lavet med inspiration i Herlev modellen.

20

I Rødovre er medlemmerne både mindre virksomheder lige fra den lokale glarmester, låsesmed, ejendomsmægler, cafe og maler til større virksomheder som Beierholm og Stadium. Nedenstående er fra det tidligere idekatalog og kunne også være en model. På baggrund af en analyse af erhvervsstrukturen i Rudersdal Kommune overvejes flere medlemstyper (sponsorpakker). Ideer til disse:

Flere kontingentsatser (Guld, Sølv, Bronze og 3460) Det er vigtigt at der laves attraktive pakker og hvor det er tydeligt hvad der er af modydelser for sponsorratet.

- 3460 (for enkeltpersoner) – Fri adgang til svømmehallerne i offentlig åbningstid, fri adgang til BIC aktiviteter, deltager i lodtrækning om ophold for 2 personer på La Santa. Pris 3460 kr./år (postnummer)

- Bronze (for virksomheder op til 10 ansatte) - Fri adgang til svømmehallerne i offentlig åbningstid, 10 billetter til reprisen, fri adgang til BIC aktiviteter, Pris 10.000 kr./år. ?

- Sølv (virksomheder op til 20 ansatte) – Fri adgang til svømmehallerne i offentlig åbningstid, Fri adgang til BIC aktiviteter, 20 billetter til reprisen 1 stk. sponsorskilt i kommunal idrætshal, 1 stk. sponsorarrangement med eliteudøvere i virksomheden. Pris 20.000 kr.?

- Guld (virksomheder op til 50 ansatte) Fri adgang til svømmehallerne i offentlig åbningstid, Fri adgang til BIC aktiviteter, 50 billetter til Reprisen, 5 sponsorskilte i kommunens haller, 2 stk. sponsorarrangementer med eliteudøvere i virksomheden. Pris 50.000 kr.?

Overvejelser Det bør overvejes om en elitestøtteordning og erhvervsforening kan rummes i en og samme organisation og hvor der måske er bedre mulighed for at genere midler til elitestøtte og promovere ordningen. Kan det tænkes at borgmesteren har en mere fremtrædende rolle i en støtteordning?

4.8.2. Rudersdal Cykler for eliten

Der arrangeres et cykelløb på en del af RudersdalRuten, hvor deltagerne selv har fundet sponsorer der støtter med et beløb i forhold til hvor langt den enkelte kan cykle på 1 time ved at donere et beløb pr. kørt km (det er tilladt at sponsere sig selv). Løbsdeltagerne går i gang med at finde sponsorer ca. 3-4 mdr. før løbsstart og der kan gå stor konkurrence i dette og i hvem der får trænet mest.

21

Det gælder om at køre flest kroner hjem og det gælder derfor om dels at være god til at finde sponsorer og dels om at cykle en fornuftig længde på 1 time. Det er vigtigt at gøre løbet publikumsvenligt hvorfor der vælges en forholdsvis kort sløjfe på RudersdalRuten som sikrer at publikum kan se deltagerne mange gange - gerne en sløjfe på 2-3 km. Der speakes fra start/mål under hele løbet med opdateringer og oplysninger om de enkeltes sponsoropbakning. Løbsdeltagerne afleverer ved start deres sponsoraftaler. Alle der har sponseret ryttere deltager i lodtrækningen om en rejse for 2 til La Santa Sport (antal lodder i forhold til sponseringsniveau – udtrækkes 2 uger efter løbet med deltagelse af betalende sponsorer). Deltagerne er fx:

- Eliten fra Rudersdal – fx dem der søgte tilskud ved sidste tildeling

- Kommunalbestyrelsen

- Kommunaldirektøren og de kommunale direktører

- Medlemmer af Team Rudersdal

- Kommunale kendisser Der udarbejdes skabelon til alle deltagere til brug for sponsorkroner der gives pr. kørt km – denne underskrives af sponsor. Sponsering kan fx være 1 kr/km , 5 kr/km eller valgfrit beløb – for deltagere med et stort netværk kan det blive til et anseeligt beløb.

Fordele: -stort lokalt engagement og tættere sammenhold mellem kommune, erhvervsliv og idrætsliv. -hele overskuddet går til eliteidrætten Ulemper:

- Det kræver et stort arbejde at arrangere

4.8.3. Cykelløb gennem kommunen – RudersdalRuten?

Der vurderes at være gode muligheder for at generere betydelige indtægter til elitestøtteordningen ved at lave store motionsarrangementer. Det kan enten arrangeres af professionelle eventarrangører eller foreninger med stor erfaring i løbsafholdelse. Vælges en professionel kan det fx være GOLAZO der er ved at starte op i Danmark og gerne vil ”opfinde” nye store motionsløb i Danmark. Deres danske medarbejder (Thomas Nielsen) der skal starte kontor op i Danmark er med i Holte IF (træner) og er selv tidligere deltager i VM i terrænløb (1985). GOLAZO laver store motionsarrangementer i Europa og har specielle kompetencer indenfor afholdelse af store motionsløb og cykelløb og har tætte kontakter til eliteudøvere og sponsorer som de kan bruge til markedsføring. Virksomheden tjener penge ved at arrangere store motionsløb hvor deltagerne (typisk flere tusinde) betaler for at være med.

22

GALAZOs ”forretningskoncept” er at de som udgangspunkt ikke er garanteret penge, så såfremt der ikke er overskud skal de ikke have betaling. De tror på at de kan lave løb med overskud om ikke umiddelbart så efter en årrække. Ved en aftale vil GALAZO formentlig betinge sig at de kan afvikle løbet gennem en årrække. Kommunen skal/kan efter nærmere aftale hjælpe med enkeltdele af arrangementet fx løbstilladelse, oprydning efter arrangementet eller lignende.

Fordele:

- det kræver begrænset indsats af kommune/Team Rudersdal Kommune.

- GALAZO skal kunne have penge hvis der er et overskud Ulemper: GALAZO skal have en del af overskuddet fra arrangementet – der laves en aftale omkring dette. Der findes en del motionsløb i kommunen og der er konkurrence om udøverne.

Anbefaling

Der vurderes at være bedst mulighed ved at lave et landevejscykelløb og gerne på vm-

ruten (Ifølge projektleder af RudersdalRutens Univers Lars Wiskum).

4.8.4. Salg af lodsedler

En del af støttemidlerne kunne bruges til at udvikle/oprette salg af lodsedler for

eliteidrætten. Det vil typisk være børn der sælger lodsedlerne og overskuddet kunne gå til

at støtte talentudviklingen/ungdomsarbejdet i de foreninger der sælger lodssedler. Det

kunne være lodsedler for de elitemiljøer der identificeres i Rudersdal Kommune.

4.9. Organisering og promovering af en elitestøttemodel

Elitestøtteordningen i Rudersdal Kommune er fremkommet som et samarbejde mellem

Team Rudersdal og Rudersdal Kommune. Efter Søllerød og Birkerød kommuners

sammenlægning valgte erhvervsforeningen at kalde sig Team Rudersdal.

Klaus Jacobsen har i en årrække fungeret som konsulent for ordningen men er nu stoppet.

I den nuværende ordning har der været en fælles betaling (50/50) af konsulenten og

Kultursekretariatet har brugt ressourcer på administrative opgaver (Bo Eriksen) i

forbindelse med ordningen. Der har været et årligt uddelingsarrangement hvor

borgmesteren har deltaget, og selve arrangementet har været arrangeret af Team

Rudersdal.

I forhold til en markedsføring af en støtteordning for eliteidræt kan det være en fordel, hvis

det er nemt at markedsføre støtteordningen også i forhold til støtteordningens navn: p.t.:

”Støtteordningen for eliteidræt i Rudersdal Kommune”

23

Kan et andet navn gøre det nemmere at promovere ordningen. Typisk hedder

elitestøtteordninger i kommuner for Team og så kommunenavnet, men det er ikke tilfældet

i Rudersdal da det er erhvervsforeningens navn.

Skal elitestøtteordningen genopstå som Team Rudersdal, hvor det så er erhvervsklub og

elitestøtteordning i samme navn/ordning og med en mere fremtrædende rolle for

kommunen? eller skal kommunen have en mindre fremtrædende rolle?

Hvis der ønskes en ny konsulent, hvilke opgaver skal denne så varetage – samme omfang

som tidligere eller nye/flere opgaver?

Hvis der ikke ønskes en konsulent tilknyttet hvem skal så varetage de forskellige opgaver

der følger med ordningen? og hvem skal betale?

Anbefalinger/overvejelser

Det anbefales at støtteordningen for eliteidræt i Rudersdal Kommune får et navn som er let

at promovere og formidle også i forhold til ordningens organisation. Det anbefales at

organiseringen besluttes når der er taget stilling til eventuelle ændringer/præciseringer af

ordningen.

Det anbefales at støttemodtagere skal reklamere for at de modtager støtte fra

elitestøtteordningen efter nærmere beskrivelse.

Det anbefales at der ansættes en konsulent til at administrere ordningen og udføre de

arbejdsopgaver der ligger i denne.

RUDERSDAL

KOMMUNE

KULTUR

Øverødvej 246 B

2840 Holte

Tlf. 46 11 56 00

Fax 46 11 56 01

kultur@rudersdal.dk

www.rudersdal.dk

Åbningstid

Mandag-onsdag kl. 10-15

Torsdag kl. 10-17

Fredag kl. 10-13